f..e.rhus Thea t~r At,rrms
Medlemsblad for Dansk Sportsfiskerforening. Nr. 1
1. Januar 1936
li ·
~
11. Aarg.
VED
A
tter svandt et Aar, og med friskt Mod og nye Forventninger stunder vi det kommende i Møde. Berettiger da vore sportslige Oplevelser og de Resultater, Foreningen naaede i det svundne Aar, til optimistiske Forhaabninger? Visselig ikke men Menneskets Aand og maaske navnlig Sportsfiskerens, ejer en vis Ukuelighed, og med det tilbagevindende Lys spirer nyt Haab. Selv om Foraarets Opgang af Laks, maalt med vore efterhaanden meget beskedne Fordringer, vistnok ikke kan kaldes daarlig, og Eftersommerens Ørredopgang vel endog maa kaldes god, saa gaar vor Fiskebestand dog vist stadig tilbage. Mine egne Oplevelser i denne Sæson, der staar i drøvselig Samklang med et Par andre Sportsfællers ligesaa sørgmuntre Beretninger, tyder i hvert Fald ikke paa nogen paaviselig Bedring. De ildevarslende Skyer fra Kartoffelmelsfabriker og andet Fordærv kaster stadig sine truende Skygger over vore Fiskevande, selv om vi dog haaber, at det nye Aar her vil bringe nogen Lysning. Den ene af Foreningens Hovedopgaver, at bevare og ophjælpe Fiskebestanden i vore ferske Vande, har trods den Spore, der har ligget i ovennævnte Miserer, heller ikke haft noget godt Aar. Jeg tænker her navnlig paa den Skuffelse, som Fisketegnsspørgsmaalet beredte os. Dog synes allerede Tegn i Sol og Maane at kunne varsle nogen Fremgang for denne Sag i det nye Aar. De samlede Ferskvandsfiskeriinteresser ligger jo allerede under for de langt mægtigere Industri- og Landbrugsinteresser, og hvad der gælder det samlede Ferskvandsfiskeri, gælder jo i endnu langt højere Grad Sportsfiskeriet, for hvilket mange kun har et
Skuldertræk om ikke ren Foragt tilovers. Skal vi kunne udrette noget, maa vi staa mange samlede, og Foreningen maa om muligt omfatte alle Landets Lystfiskere og ikke som nu kun en Brøkdel. Er end Medlemstallet stadig stigende (vi har nu ca. 800 Medlemmer) , er der dog en lang Ende igen, hvorfor vi atter, omend Gentagelse er triviel, maa opfordre vore Kammerater til Agitation for frisk Tilgang. Men selv om vi er mange, vil vi dog næppe uden Støtte fra Erhvervsfiskere kunne fø,re en saadan Sag igennem, selv ikke i reduceret Form. Vi haaber dog, at en Sag af en saadan Idealitet og Uegennytte, der til syvende og sidst vil være til Glæde forsaavel Lodsejere som Erhvervs- og Lystfiskere, efterhaanden-maa vinde den fornødne Sympathi og Forstaaelse. Foreløbig ha.aber vi paa en fyldig Tilslutning til vor foreløbige Plan om en Fond, enten med et større Bidrag een Gang for alle eller med et aarligt Køb af et frivilligt Fisketegn. Med Hensyn til Bladet, danner det, takket være vor dygtige og energiske Redaktør, en Modsætning til den ovennævnte Stilstand. Jeg har ogsaa Indtrykket af en noget større Medvirken fra Læsernes Side, selv om den endnu er alt for ringe. Jeg maa atter her til Trivialitet gentage den sædvanlige Nytaarsopfordring til Læserne om ikke at spare paa Blækket og atter minde om, at det er det Stof, der fra Medlemmernes Side tilflyder Bladet, der særlig gør det levende. Oversættelser er ikke nok, og man kan ikke forlange, at Redaktøren alene skal præstere Originalartikler, selv om der saa sandelig ikke har manglet saadanne fra Apotheker Axel Holms Haand. Idet jeg til Slut haaber paa et lykkeligt Aar