Sportsfiskeren 01 1931

10. 2

. tt.~o. c. ;..

I I

SPO ORGAN

, Nr. 1.

S-

n:.:u ._

u,

SKEREN

DANSKE

1. Januar 1931.

Efter knap 5 Aars Bestaaen glider "Dansk Sportsfiskerforening" atter ind i et nyt Aar, og vi vil derfor som sædvanligt foretage en lille Status.

Den kraftige Kontingentforhøjelse i 1929 har jo først i Aar haft Lejlighed til rigtig at vise sin Virkning, og det maa siges, at Kontingentforhøjelsen har været en Succes, idet Medlemstallet kun er dalet med ca. 7 pCt., og man kan sikkert regne med, at de nuværende Medlemmer danner en fast og paalidelig Blok, hvoraf største Parten allerede i flere Aar har vist_ deres Trofasthed mod Foreningen. Økonomisk set har Kontingentforhøjelsen haft et over- . ordentlig glædeligt Resultat, idet vi trods forøgede:.

Udgifter til Medlemsbladets udvidede Format og trods unormale Udgifter til Rejser i Anledning af Fiskerilovenes Revision m. m. ved Aarets Udgang vil staa med et Overskud paa ca. 1500 Kr. Selvom dette Overskuds Størrelse ikke ligefrem opfordrer · til Solderi, er der dog nu Mulighed for at hjælpe Lokalforeninger og andre større Sammenslutninger med Tilskud til Yngeludsætning og andre almennyttige Formaai, og Bestyrelsen imødeser gerne Andragender herom indsendt saa betids, at de kan behandles paa næste Aars Generalforsamling.

Udover det paa Generalforsamlingen anmeldte kan der ikke paa nærværende Tidspunkt berettes om større Resultater af Foreningens Arbejde i det forløbne Aar; men der sysles stadig med: betydelige Opgaver, og naar Tiden er inde, vil Resultaterne blive meddelt i "Sportsfiskeren".

Til Trods for, at Foreningens Arbejde med Forbedring af Fiskerilovene paabegyndtes for Aar tilbage, er det jo endnu ikke lykkedes · at faa ny Love vedtagne, men det sker forhaabentlig i indeværende

L~'

JJQlf HU ti A. IUUI

S POR'rS~ISKERE

I\

6. A~rg.

Rigsclagssainling, og selv om vi efterhaanden har maattet ·slaa af paa flere vigtige Fordringer, er der dog Haab om, at de ny Love vil betyde en virkelig Forbedring af Sportsfiskernes Chancer.

De eventuelle utaalmodige vil jeg erindre om, at P'1m ikke blev bygget paa en Dag og bede dem htisk··, at vort Arbejde i høj Grad vanskeliggørrs clerwd, at Fiskeretten ligger paa saa uendelig mange forskellige Hænder, hvorfor Forhandlinger med Lodsejerne paa selv en forholdsvis kort Aastrækning kan staa paa i Ugevis; endvidere, at der ofte er modstridende Interesser mellem Sports- og Erhvervsfiskeri, og endelig, men ikke mindst mellem Saltvandsfiskere og Ferskvandsfiskere.

Der har i de senere Aar vist sig Tendens til, at enkelte velsituerede Sportsfiskere lejer sig et større Stykke Fiskevand ved et Vandløb. Nu er jeg langtfra nogen Tilhænger af, at alt Fiskevand skal være ,,Fællesvand"; men jeg vil dog tilraade de mindre; velsituerede Sportsfiskere i Tilde at danne Lokalforeninger og sikre Medlemmerne et passende Fiskevand, for er først Fiskevandet lejet ud til private, er det grumme svært at faa fat i, thi trods sit "Ven.-,stresind" er den danske Bonde - navnlig Vestjyden - i Bund · og Grundi stok-konservativ, og har han en Lejer, som han er tilfreds med, kan 'd u vanskeligt skublbe ham u;d, medmindre du giver et hietydeligt Overbud. Derfor, hvis du eller din 'Forening har et Fiskevand, hold dig gode Vmmer med Lodsejeren, vær hensynsfuld! mod hans Hegn, hans Græs og hans Kreaturer og frem for alt, vis ikke Hastværk eller Utaalmodighed, hvis han kJommei- ned til Aaen for at passiare med dig; men lad ham mærke din Glæde over, at du (takket være hans

2

SPORTS-FISKEREN

Velvilje) har Lejlighed til at færdes i den herlige Natur. Saa vil han gaa fra dig med Bevidstheden om, at have været til Glæde for andre, og det vil ofte være ham kærere end den Leje, han modtager.

Om vort Medlemsblad har jeg i det forløbne Aar kun hørt gode Ord, og det er saa meget glædeligere, som et godt Medlemsblad sikkert er det, der bedst af alt holder sammen paa Medlemmerne.

Imidlertid forekommer :d et mig, at Medlemmerne i den senere Tid har været lidt dovne til at skrive i Bladet. Vi har jo blandt vore Medlemmer en betydelig Stab, der fører en god og inter essant Pen, og disse vil jeg opfordre til jævnligt at stikke den i Blækhuset; thi vi maa ikke forlange, at vor ulønnede Redaktør skal trække hele Læsset m ed Bladet. - - Lak:sesaisonen i det forløbne Aar har været megel sløj. Jeg haaber, at Grunden er den, at en eller anden Aarsag har bevirket, at Laks·2n,:~ har bestemt sig til at blive et Aar længere i Havet end normalt, saaledes, at vi i den kommende Saison vil se dem møde ikke alene i dobbelt Antal, men ogsaaJ i dobbelt Størrelse.

Og hermed ønsker jeg paa Bestyrelsens Vegne ,,Dansk Sportsfiskerforening"s Medlemmer et glædeligt N ytaar I Sigurd Hansen.

1931

ver Billedet af Vingerne større og skarpere. Dernæst gaar Fluens Krop gennem den r egnbuefarvede Ring rundt om det cirkulære "Vindue" og smelter sammen med Billedet af Vingerne. Fluen ses nu som et Hele i "Vinduet", som en mørk Silhuet mod Himlen. I denne Stilling kan Fluens hele Form skønnes - der er en Antydning af Farve paa Vingerne og en lel Irisering rundt om Børsterne. Langs Kroppens Side er der hyppigt en Strible Lys, især hvis der 'har været brugt Pa:rafin.

,,..

fiskeren og hans Agn. Efter .Animal ·Life under Water" af Francis Ward.

De følgende Iagttagelser er gjort fra et Kammer, indbygget i Bredden under Vandoverfladen. For Forstaaelsens Skyld l:fodes man læse Dr. Lottrup Andersens Artikel i "Sportsfiskeren": ,,Lidt om de optiske Forhold i Vandet".

I dette Kapitel · vil jeg kun behandle Fiskeren og hans Metoder fra: et undervands Synspunkt. Hvis en Iagttager · under Vandet ser fremad og skraat opad, saa vil han paa Overfladen se Cirkelbuen af sit "Vindue" og derudenfor en Flade af fuldstændig Tilbagekastning. Hvis en Flue bagfra kastes over ham, ser han et Brud i Tilbagekastningsflader og en Blafren af Lys, idet Fluen rører Vandet. N aar Fluen er kommen i Ro, er kun Krop, Børster og Krog synlige tilligemed deres Spejlbillede fra Overfladen. Gutten fra dette Punkt til Randen af "Vinduet" er det vanskeligt a:t opdage. Vingerne er synlige ovenover "Vinduets" Cirkel. Gutten, der gaar tværsover selve " Vinduet" viser sig - hvilken Farve den end har - som en skarpt begrænset mørk Linje.

Eftersom Fluen flyder ned mod Iagttageren, blli-

Fig. I. Tør Flue, som den ses af Ørreden.

Det foregaaende er en Beskrivelse af, hvad der ses af det menneskelige Øj~. Sammenlignet med Mennesket er Fisken nærsynet, og dens Maade at te sig paa - saaledes som det iagttages fra under Vandet - lader fo.rmo'de, at den ikke regner Fluen, før denne ses som et Hele i dens "Vindu".

SPORTS-FISKEREN

1931

Her viser Fluen sig uklart og udvisket, og Fisken stiger ,op for at se paa den. · Hvis en nøjere Undersøgelse af Fluen virker tilfredsstillende, bliver den taget.

Dette giver Anledning til en ny Overvejelse, nemlig at skønt Fiskeren maaske ikke er synlig for ~

3

den komme op til hans Flue, l:>etakke sig og synke tilbage til det Sted, den kom fra. Maaske gør Fisken det en Gang eller to og ):fryder sig senere ikke om Kunstfluen, naar denne glider o,v er 'den, men maaske bliver den stadig ved at slaa efter den naturlige Flue, Ørreden er ikke skræmt af Kunstfluen, men

1 -------

i

I

''

Fig. Il.

Fisken i ,,Vindu", andrede Her

Kast over strømmende Vand.

det Øjel:>lik, Fluen først viser sig i dens saa l>liver han det d:og ved Fiskens forStilling. ses to Billeder, Fig. I, .der viser Varrdets

r

·., .. ·-----··-

~

.

Fig. Ill. 1. Roligt Vand.

. ' . ., .

den den En stel

er simpelthen klar over , at det ikke er, hvad: ønsker, og derfor bryder den sig ikke om den. anden Gang kommer Fisken op, til en Flue, kapaa samme Maac;Ie, men denne kasserer den

~

2. Kruset Vand.

3. Uroligt Vand.

Fiskeren, som han ses fra under Vandet.

Overflade set fra: neden. Hold Billedet vandret over · Hovedet. I nederste Fotografi er det udviskede Billede af Fluen netop kommen ind i "Vinduet". Udenfor bliver Bundens Sten genspejlede fra Overfladen.

Det er, hvad Fisken ser, naar den svømmer i vandret Stilling. · Snese af Gange har Tørfluefiskeren set Ørre-

ikke, som ovenfor beskrevet, men vender pludseligt og forsvinder. Jeg tænker, Forklaringen er den, at denne Gang er Fiskeren kommen til Syne i Fiskens "Vindue" som Følge af Fiskens forandrede Stillin~ i Vandet. Det øverste Foto, Fig. I, belyser dette Tilfælde. For Fiskeren er Moralen den, at han skal holde sig godt :dukket, selv om han er nedenfor Fi-

SPORTS-FISKEREN

4

sken, medmindre han er skjult af en passende Baggrund.

Det hidtil beskrevne Billede, af hvaid der ses under Vandet, passer kun, hvis Vandets Overflade er rolig eller bevæger sig sagte med ubrudt Overflade.

En Krusning paa Grund af en Brise vil i betydelig Grad hjælpe ~il at skjule Fiskeren. Naar Vandets Overflade er i Uro, vil mørke, urolige, krusede Linjer trænge ind paa " Vinduet" rundt omkring og formindske dets Størrelse. Disse Linjer ses paa første Billede, Fig. IL I Midterbilledet er vist en Fisker ved' Siden af en Iagttagelsesdam, hvor Vinden kruser Vandets Overflade.

Det tredje Billede illustrerer, hvorledes Billedet af Fiskeren blev skjult af de krusede Linjer. Fotografiet blev taget fra et Sted to Fod und·2 r Vandet i en Afstand af femogtyve Fod. Det hvide, Kryds

1931

angiver Stedet . for FJiskerens Billede. Da Brisen lagde sig, kom Cirkelbuen igen, og: Fiskeren tegnede sig klart ovenover Iagttageren.

Strømmende Vand har samme Virkning, o1g f oprørt Vand forsvinder Billedet ovenover "Vinduef' fuldstændig. Fig. III viser en Fisker i samme Stilling, nemlig syv Fod borte fra Iagttageren under Vandet.

Første Billede blev taget i strømmende Vand) med riflet Overfladei. I andet Billede var Overfladen fuldstændig brudt, og Figuren kan endnu skelnes, skønt den ligner mere en Busk end et Menneske. I det sidste, hvor Vandet flød i en strid Strøm, er Fiskerens Figur fuldstændig borte.

I hvert af disse Billeder stod Fiskeren; kun syv Fod borte fra Iagttageren. Det er derfor klart, at naar man fisker modstrøms i uroligt Vand, er det meget let al faa Mon over sin Fisk uden at blive opdaget.

Før jeg forlader Drøftelsen af Fiskeren, som han ses fra under Vandet, vil jeg: undersøge Spørgsrnaalel om Klædedragten.

Alt, hvad jeg har skrevet om Vadefugl, passer i lige Grad paa Fiskeren. Hvis Dragten falder i et med Buske, Træer eller Bygninger omkring, vil hans Billede over "Vinduets" Bue ikke saa let blive opdaget, forudsat dette Billede ikke viser sig ovenover Omgivelsernes Billeder. Dristige Carnounagernønstre i Dragten vilde være ganske nyttige, hvis en Fisker hyppigt fiskede foran samme Slags Baggrund. For at belyse, hvorledes en yderst afstikkende Klædedragt kan benyttes med Held, har jeg afbildet Synet af en Mand i hvid Frakke.

Paa øverste Billede Fig. IV var Fiskeren klædt i et mørkegrønt, kipret Harrissæt. Himlen var mat med hvide Skyer.

Nederste Fotografi viser samme Fisker med hvid Støvfrakke over sin Dragt. Skønt hans Krop er skjult, er Ansigt og Hue stadig ret fremtrædende:.

Hvid Hue og Frakke vilde være en rigtig Fiskerdragt paa Bredden af en Kanal eller i en Baad paa en Sø. I sidste Tilfælde er jeg imidlertid bange for, at det vilde være vanskeligt at overbevise Roeren om, at Bæreren ikke var moden til Daarekisten.

(Forts.)

Fig. IV. 1. Klædt i grøn Dragt.

2. Klædt i hvid Støvfrakke.

Fiskeren som han ses fra under Vandet.

1931

SPORTS-FISKEREN

Vinterbrev til en yngre Fiskekammerat.

Vestjylland Vinter 1930.

· Du klare Strøm med de svale Bølger, der duger Heden saa bredt et Bord, mit Blik ærbødigt din Krumning følger, til hvor du dukker i dyben Fjord.

Til dine Bredder min Slægt var bundet, ved dine Bølger jeg Liv har fundet, du er som Traad i mit Livsvæv tvundet du tungthenskridende Karupaa.

Kære Kammerat! Ja, det er sandt, som Aakjær skriver: ,,Intet har som Aaen - af alt i vor Hjemegns Natur - grebet ind i vort Sind" .

Aaen er den store Faktor. - Hvad Betydning har den ikke haft - rent materielt - for vor fattige Egn gennem Tiderne; men først og sidst, hvad har den ikke været for os: vort Barndoms Paradis, hverken mere eller mindre.

Naar vi ude fra lader Tankerne glide hjemad, aldrig ser vi Billedet yor Barndomsaa foruden. Og aldrig mindes vi hin lyse Barndomstid uden Aaen, Aaen i Bugt og Slyng om alt, der er os skønt og kært.

Jeg kan fryse ved Tanken om et Barndomsliv i de trange, mørke Baggaarde.

Beskedne Forhold er vi vokset op i - javel og dog, hvad var det hele?: Et eneste Væld af Rigdom. En Sommerdag - en Solskinsdag i grønne, brede Enge - hvor Aaen gik i bløde Drag - med Høl ved Høl - og Fugleslag, der lød saa vidt om Vænge. - Ja, saadan er Billedet af vor Barndom; og Billedet er skabt af Aaen. - Vist maa vi sande det - og det, hvad enten Aaen hedder Karupaa eller noget ganske andet - : ,,Den er som Traadl i vort Livsvæv tvundet".

Jeg har ikke vidst det før - men jeg har følt det stærkere og stærkere, alt som Aarene er gaaet - nu ved jeg det.

Og det glæder mig at opdage, at den samme Følelse besjæler dig - det aander frem mellem Linierne i dit korte Brev - Tak for det. - Det er ikke det lidt, du har skrevet, der giver Brevet Værdi, men alt det, dine Tanker har strejfet, da du skrev det lidet.

Vi to er underkastet den samme Lov, er bundne af de samme Baand. Bundne til vort barske, aabne Land herude med stærke 'levende Baand, der vist aldrig kan slides over. - De tvinger os, drager os, selv naar vi staar for Alverdens Herligheder eller det, der kaldes saa - selv er de Alverdens Herlighed for os. - De blinker frem paa de mest urimelige Øjeb1ikke i iVOr Tilværelse, Øjeblikke, vore Tanker skulde være optagne af alt muligt andet,

5

pludselig er de der og drager os ud, væk - væk fra alt det, vi var midt i. - Ja, saadan: er de~. :Jeg sidder med dit Brev foran mig og læser: "Det sker - og ikke saa sjældent - at jeg: midf i. Studierne standser og finder mig selv ude ved en eller anden Aa - altid en jysk Aa - Jylland er li'godt noget ganske andet - hvor er der dog Forskel paa den Egn, du bor i, og den uendelig triste her. - Jeg kan ikke forstaa, du kan mene, her er kønt. - Nej , saa er der bedre derude paa Engene - - det mærker man rigtigf, nu man er væk derfra".

Jeg maa trække paa Smilebaandet, naar jeg læser det - nu ser du ogsaa det hele hyllet i Fjernhedens Slør, og Fjernheden farver alt i Purpurglans - men jeg rækker dig i Tankerne Haand, Vi er Sønner af det samme Land ; vi er Viddernes og Udsynets Børn ; Børn af de endeløse, grønne Flader og de tunge, brune Banker ; Børn af Engens stærke Aa og Hedens muntre Bæk. Og selv om de b1ølgende Kornvange ogsaa ejer deres Poesi; selv om vi ikke er blinde for Idyllen ved den stille Sø i Læ af Skovens ranke Bøge, saa ja, saa - - .

Vi kan gaa langs Søen i den nys udsprungne Skov og glæde os over det, vi ser, men - vort Hjerte hænger fast herovre. Vi slængte det hele væk for en Tur langs vort Hjemlands Aa en tidlig Foraarsdag, naar Elletræerne langs dens Bredder staar og skælver med de . lange gule . Rakler, og Vidjepilen lyser af store, laadne Gæslinger paa hver en Kvist. - - Vi kan sidde ved Skrænten og høre Skovkildens klare Vand klukke, lytte til dens Rislen gennem den frodige Bund, hvor et Væld af Planter pranger langs det lille Løb, men - vor Tanke glider Vest paa, til Brinken ved Bækken, hvor Lyngen slaas med Græsset, og de skæreste Anemoner staar skærere og sartere end noget andet Sted - saa blændende i den hvide Kalk, der inderst inde glider over i en Anelse af gult, og med en lige synlig Rødme paa Bægerbladenes buede Bagside. - Hvor findes der vel Anemoner saa tidligt som paa disse solbeskinnede, lune Skrænter?

Kan du mindes i Fjor, da jeg tog ud paa min første Fisketur?

Sneen var lige smeltet - i Plantagerne og paa Skyggesteder laa den endnu. - Jeg drog ud med et Haab saa lille - fulgt af Familiens og Husstandens skadefro Smil (deri iberegnet din som fiskerikyndig - aabenbare Skepsis - der dog vist havde sin Aarsag i, at du selv var forhindret at tage med).

Og saa blev det en uforglemmelig Tur. Denne Følelse at storme ned til Aaen over

6

SPORTS-FISKEREN

Lyng og Brinker, skraalende en frejdig Sang, som ingen Sjæl kan høre, dette at fæstne Aarets første Følfod paa sin Frakke ; at sidde paa en Aabrink i Sol og Sus og gøre Grejerne klar for første Gang, det er Toppunktet af Livets Lyst.

Husker du min Hjemkomst?

I sad just ved Eftermiddagskaffen, og barmhjertigt smilede I. -. Naa, hvad fik du saa? (Ja, egentlig burde jeg ikke bruge no,g et Spørgsmaalstegn her. I havde det i '.h vert Fald ikke med som Afslutning paa jeres troskyldige Spørgsmaal. I mente paa Forhaand at vide Svaret).

Dog, jeg er en Mand, der hverken trænger til Barmhj ertighed eller Ynk. - Op af Rygsækken drager jeg min Ormedaase og kommer hen til Bordet.

- Ja, nu skal I lYare se.

Og jeg begynder at aabne Daasen paa en Maad,2, der faar samtlige Damer til at flygte. · - La' vær - la' vær. - Uh! Det er nok Tudser. - Ja, eller Mus - -.

Og der paa Daasens Bund paa et Underlag af Mos ligger Vaarens spæde Spirer -- Anemoner fra Diget derude - . Et Sted, paa en Sydskrænt med Læ fra alle Sider for vor barske Vind, har Solen lokket dem frem - en Maaned før de kommer andre Steder.

Og da du kom ud i Køkkenet, gav du et ægte Forundringens Brøl - Anerkendelse, ja, ligefrem Beundring var at læse i dit Blik, da du stod i Døren og hævede Fangsten: Gedden og Ørreden.

Jo, vi elsker Bækken. Ynden langs dens Bred, Klangen i: dens Rislen, Kraften i dens Strøm.

Og hvad er vel Søens dorske Gedde mod Bækkens muntre Fisk, der ringer i Strømmen og gaar ovenud af Hvirvlerne, saa de gule Sider blinker.

- Stor er den ikke - men den ejer Strømmens, Kraft - og skøn er dens slanke Krop med de mørke, røde Pletter. - Jeg ved, det er din Yndlingsfisk den er det ogsaa værd.

Nej, vi bytter ikke med Søen, Skoven og de bølgende Kornagre.

Men prøv at gøre en Øbo det forstaaeligt; prøv om du kan forklare ham dette vort Lands Dejlighed frem for hans. Han vil ikke forstaa dig - og med god Grund. - Det skal man være Barn af Landet for at fatte.

Du spørger, hvorfor jeg endnu ikke har været ude og fortæller, at der var Fiskere langs Aaen baade her og der, da du rejste derover efter Ferien. - Ja, jeg ved det - der er ogsaa taget Laks flere Steder, men kun ganske enkelte endnu.

Jeg har ikke været ude; jeg lever paa Minderne fra det svundne Aar og paa Planerne for d et næste.

Laksen er lunefuld - jeg ejer ikke den Taal-

1931

modighed, der skal til - jeg venter paa Solen, paa Elletræernes Rakler og de første spæde Anemorier.

At gaa i Dage langs en kold Aa og vente paa, at Lykkens Gudinde skal blive een gunstig - jeg kan det ikke - det er min Fejl, jeg ved det - for selvfølgelig er det Sport.

Forleden talte jeg med en Laksefisker - vi var til Fest sammen og kom saa til at sludre Fiskeri, han fortalte om Laksefiskeriets Tilfældigheder.: Om hvordan man - naar man ikke kendte Lokaliteterne - kunde fiske i Timevis og gennemL. trawle Aaen paa Steder, hvor der aldrig stod Laks, mens der var Pladser, hvor der saa at sige altid stod Fisk.

Og om hvor tilfældigt det var med Fang,sten, selv om man vidste, hvor Fisken stod.

Engang havde to stedkendte Fiskere opdaget, der i. et Høl stod to Laks - en blank og en Nedganger - hver i sin Ende af Hullet. Gang paa Gang prøvede de Lykken, fik ogsaa til Tider Fiskene frem , men heller ikke mere. En Dag, Vejret var særlig godt, var de atter dernede. - De fiskede og fiskede med Kunstfisk saa vel som med Skalle, der langsomt spandt gennem Vandet. - N edgangeren var fremme et Par Gange - men tilsidst opgav de det og trak længere op ad Aaen.

Da kom der til Hullet en and~n Fisker. - Han har kun fisket faa Minutter, før de føromtalte ser, han har Slag. - Det er imidlertid i Nedgangerens Hjørne, og for at han ikke ogsaa skal nappe den blanke, skynder de to sig tilbage mod Høllet'.

Men den heldige er dem for hurtig i Vendingen ··- ogsaa han kender Blankfiskens Nærværelse han sætter Pres paa Nedgangeren, tvinger den, ja formeligt slæber den ind. Og just som de andre naar Aastedet, har han den blanke kroget - paa en Spinner akkurat Magen til den, der lige var fisket med - Nedga:ngeren vejede 18, den l>lanke over 20 Pund.

En anden Gang var de ude et Par Mand, de passerede et Sted, hvor et Par andre Fiskeres. Iver forkyndte, der maatte staa Fisk. Og da Pladsen lidt efter blev forladt, gik de derhen. - Saa at sige det første Kast belønnede dem med en Blankfisk paa over 30 Pund.

Saa underligt kan Skæbinen føje sig. - I 6 Dage havde de andre bejlet til Fi~ken, 6 Dage i Træk var de rejst herned og havde skænket den al deres Opmærksomhed - og blev forsmaaet - ., Men Lykkens udkaarne - den unge ubekendte gav den skønne sit ubeskaarne Ja med Kyshaand og uden Betænkning. - Ja, saadan gaar det i Livet, vi har set det saa tit.

Omtalte Mand kender vor fælles Ørredaa: ud og

1931

SPORTS-FISKEREN

ind. Har kendt 1cten, da: den stod i al sin Glans.

Han har været med til - selv fjerde Mand - at være de eneste, der !Jesøgte Pladsen. - Han er vendt hjem deroppefra med 25 Fisk i Kurven, 25 Fisk, der tilsammen vejede 26 Pun:d.

Hvert Hul deroppe kender han. Der og der og der - saa sikre, som en 2 Punds Ørred i Tasken. - Ak ja - det er de samme Pladser, hvor vi nu med HaalJ og Bæven søger den usikre Chance.

Men Tiderne skiftede. - De fire er væk - Udsætningen af Yngel hø.rte op, og: · Pladsen opdagedes, Stationsbyens Drenge .faindt ogsaa herud. - De store Fisk forsvandt, og de smaa gik med: - Vi kommer her maaske aldrig mere, lød Parolen - lad os derfor ta' alt, hvad der er brugeligt, med.

Og Bye!Ils Drenge samledes paa Pladsen ved Kirken og Præstegaarden - du kender Sted,2t der er - so.m Præsten siger - skønt som saksisk Svejts. - . Og du kender Aaen der: smaabitte Strømme mellem Grødebuske, Sten og Smaaholme. Strømme under Ellebuske, Fyr og Enebærris, der hænger ud over Vandet. - Et taknemligt Fiskevand er de~ naar man Dagen efter skal dupere Naboens Peter og Genboens Søren med Fisketurens Resultat: Antallet af de fangede Fisk - Der hænger en Ørredunge paa Krogen, blot Fluen tager Vand·2t, eller man lader en Ormekrog drive mellem Grødebuskene. - Og Dagen efter søger Søren og] Peter at forbedre Rekorden.

Hvad er her at gøre? Hvad skal man stille op mod Drengene, denne sunde Slægt, der er barbenet til Enden og forøvrigt gerne gaa:r j Vand til Halsen for at naa ud til del særlig attraaværdigø Sted. Dette vejrbidte Mandfolkeyngel med solbleget Haar og yndig koloreret Teint: Fregner over den kæk.L opadstilende Næise, og Kinder, der skaller af Sol og Blæst. - Ja, hvad skal vi stille op?

Een foreslaar at gribe Knægten i Nakken og male ham Fanden paa Væggen, alt imens man gi'r Ordene Vægt ved at ruske Synderen eftertrykkeligt, eventuelt skænke ham en lille Huskekage til Slut.

Jeg kan det ikke. - De har min Salighed min Sympati. - Og at tale dem til Forstaaelse, ja, det er ikke let, det Blod er altfor varmt og alt for sprudlende. - Men snakke med dem maa man diplomatisk og forsigtigt - aabne Fiskekassen for dem og lade dem skue, hvad der er nødvendigt for at have Krammet i brugelig Stand. Om det saa hænder, man ved Afskeden er et Par Smaating fattigere, og Pungen er lettet for en enkelt Krone, for at Knægten kan ombytte Fyrrepindt:n med en halvtredsøres Bambusstang og ha' en lille Chance for at fange virkelige Fisk i Stedet for Unger - naa, ja hvad - men maaske er det galt, maaske er det pinegalt!

7

Og saa maa vi vise ham et godt Eksempel et Eksempel, der smitter - mon ikke det er det eneste rigtige.

Nu er Aaen altsaa, som vi kender den - glemt er den ikke, men den er færdigbehandlet.

Selv Drengene begynder at svigte. - Vor Tids nyeste Ungdom lever og aander jo kun for et: Fodbolden. Og det er selvfølgelig godt for Ørreden, men det er s'gu Synd ·for Knægtene. - Aften efter Aften - Fritime efter Fritime - alt hvad der skrabes sammen kan af Frihed - eller stjæles .- ofres paa hin ædle Sport. - Hvem gider færdes i Naturen - langs Aaen med en Fiskestang - tilmed nu, da Øn-edungernes Antal er indsvundet betænkeligt. - Der er Naalekamp her og Pokalkamp der, det er vel nok noget andet.

Og sund er Sporten jo - nogle siger, den udvikl er ensidigt - Sludder og Vrøvl - den udvikler skam i begge Ender: Benene og Kæften. - Muskler i Bunker, Sprogbloms!ter i jik'nippeMils i de stærkeste Farver, det er Resultater, man maa bøje sig for. Hvor vidt det ogsaa virker udvidende for. Horisonten, · ja, herom tør jeg ikke udtale mig.

Men nøjsomme Sjæle som vi, ta'r af og til en Søndagsudflugt i de skønne Omgivelser - og til Tider et Maaltid Fisk - et Maaltid, der fordres tilberedt med - ja, jeg fristes til at skrive Pietetsfølelse, det er næsten det Udtryk, der dækker bedst - el Maaltid, der nydes med Andagt.

Og den Mand, der engang ved mit Bord kom for Skade at erklære, at han satte mere Pris paa en Gang Bøf (Himmel, hvem kan tænke paa Bøf i Sammenligning med Hedebækkens herlige Fisk? Det er som Hvidtøl mod Champagne, som Pandekager mod en duftende Dyresteg. - Bøf - Plebejermad -- - · - Bøf - ) jo, den Mand, han maa for b'estandigt give Afkald paa Respekt og Agtelse fra min Side.

Men Synd er det for Aaen, Aaen med: de rige Muligheder - en Ørredaa: af Rang.

Hvad kan der vel gøres??

At søge dannet en Forening med Udstedelse af Kort duer ikke, det er Aaen for lille til.

Et lille .privat Selskab - maaske - men der maa ofres Tid og Penge.

Det er saa vanskeligt med dette Ørredfiskeri, det er ikke let at r edde. Aa efter Aa - Bæl{ efter Bæk, der før var vrimlende fulde - de tømmes lidt efter lidt - og næsten magtesløse synes vi at staa.

Men et er givet: Vi, der færdes og fisker der, maa gøre dette med al mulig Hensynsfuldhed. Ogsaa vi har af og til haft en Fisk i Tasken, d·~r havd e godt af at gaa et Aar endnu - vi har ikke været slemme - det kan ingen med Ret sige om os - men som sagt - - og det maa aldrig mere

SPORTS-FISKEREN

8

ske, lad os gi' hinanden Haiandslag paa det.

N aa, ha' det saa godt tlerovre. - Prøv Gedderne i Søen og AIJorrerne i ,, ..... aa" (at jeg anbringer Aaen i Gaaseøjne er af lutter Hensyntagen til dit Temperament) - og glæd dig saa forøvrigt til Ferierne. - Jeg har en Masse Planer, der skal bringes til Udførelse i den kommende Sæson du kender jo og har godkendt nogle - jeg skal nok sørge for, de ikke alle løber af Stabelen, før du kommer.

Ja, glæd dig l:iare - jeg skal muntre dig - du kan vist ogsaa tiltrænge at faa et Pust af den virkelig friske Luft i Lungen - og det fine Skind, du har tillagt dig, gir mig Gaasehud over .hele Kroppen, men vent til Sommer - du skal faa garvet dit Skind.

Jeg ;s kal tænke paa dig, naar jeg gaar derude.

Du havde Rekordfisken i Fjor - oven i Købet fanget den første Dag, du prøvede Fluefiskeriet det er jo næsten en Haan - du er immer en heldig Kartøffel.

Men jeg tilkaster dig en Handske, og den Dag, jeg slaar dig, faar du et Telegram - paa Festblanket.

Og hermed Fiskerhilsen ,,Fesser".

Et Suk fra Sjælland.

1931

skammer jeg mig dog ikke ved at pege paa Forsiden af Bladet, hV/or d'er tydeligt staar skrevet ,,Organ for danske Sportsfiskere", og idet jeg herefter concluderer, at Foreningen saa sikkert ogsaa er for danske Sportsfiskere, spørger jeg Dem Hr. Fabrikinspektør Sigurd Hansen: ,,Hvad har De gjort for Øboerne/ i Deres eget Land"?

Naar De nu, og de fleste Jyder med Dem sikkert trækker paa de brede Skulid:re og med let Foragt beder mig fortælle Dem, hvor paa: Sjælland (f. Eks) det Sportsfiskeri er, til hvis Erhvervelser og Ophjælp jeg naturligt efterlyser den Forening!' hvis Motto dette jo skulde være for alle, og ikke blot for dem, der bor i Jylland eller har Raad til at rejse dertil, vil jeg, af Grunde, jeg om lidt skal komme tilbage til, paa nuværende Tidspunkt blot svare, at der for den forsigtige. og langtkastendd, Flue- og Spinnefisker endnu findes flere Aaløb fra hvis langsomt rindende Vande, han, selv efter jydske Forhold, kan vriste en fin Fangst af Bæk- og Havørred. Til Dokumentation af ovenstaaende, vedlægger jeg Fotografi (et af mange) af et Par Timery, Arbejde.

I min iille Vogn, lastet med Telt, Fiskegrejer' for, bag og paa Siderne, saa kun to forblæste Haartoppe viste, at der fandtes levende Væsener i DyHet, har min lille Kammerat og jeg gennemkrydset Sjælland paa langs og tværs, saa jeg ved, hvad Jeg taler om, naar jeg nu indtrængende anmoder om, at den Hjælp vi, saavel som Jyderne, har Krav paa, maa komme nu, inden det er for sent; for med stigende Rædsel ser jeg, at fortsættes det fabriksmæssige Ødelæggelsesværk og det "uegennyttige og smukke private" Initiativ, som det ga:ar saa godt nu, kan 99 pCt. af os sjællandske Ørredfiskere, saafremt vi ønsker oftere at udveksle Hilsner med alle Van'des stolteste Fiskefamilie, begynde at spare sammen i de 350 af Aarets 365 Dage for at tilbringe Differencen i det forjættede jydske Fiskeeldorado -- eller leje Fiskeretten i Københavns Svømmehal for dem, som ikke har noget at spare af.

ad) Det fabriksmæssige Ødelæggelsesværk.

Hr. Redaktør!

Det vil glæde mig og sikkert ogsaa andre, om De kunde afse Plads til nedenstaaende lille UdgJdelse.

Samtidig med at jeg nu - ved Udgangen af 1930 synes det er paa sin Plads at rette en Tak til de forskellige brillante Mennesker, som gennem• indeværende Aar ved baade saglige og morsomme Artikler i vort Blad har faaet en til med Længsel at se hen til den lste, hvor "Organet" igen kunde ventes i Brevkassen, og ej heller har undladt at beundre og glæde mig over, hvor meget der er blevet gjort i vore jydske Kollegers Fiskerige

Til nærmere Belysning af dette Udtryk, skal jeg blot af mange pragtfulde Aaløb, der før i Tiden var tænderløbende fiskerige nævne to, med direkte og uhindret Adgang til Storebælt og med de naturligste Betingelser for Opgang og Levevilka:ar: Tude Aa og Ha:lleby Aa! Førstnævnte (som vedlagte Photo) forsynede hele Omegnen med Fisk ad libitum indtil for nogle Aar siden, et Par entreprenante Herrer fandt Beliggenheden ved den øvre Aa passende for deres Sæb:efabrik lste Akt: Et Par Døgn efter Starten var Mølleren paa Vejen nedefter mange Tusind Daler fat-

1931

SPORTS-FISKEREN

tigere med alle sine Hyttefade fulde af døde, opsvulmede Fisk.

2den Akt: Sagsanlæg.

3clie Akt: Pure .Frifindelse. Men Aaen løb2r videre med Døden li sine Vande og venter paa Befrielsen .

Hvor Halleby Aa løber fra Tissø er der et Sluseværk, der hvert Aars lste Oktober aabnes, medi det Resultat, at Søens Fisk i Masse søger ud Aaen. 8 Dage efter begynder Sukkerkampagnen : lste Akt: Svovlgult Vand.

2den Akt: Alle Fisk døde og opsvulmede langs Bredderne.

3die Akt: Blaasort, ildelugtende Vand med Stank af raadne Fisk i Miles Omkreds.

Men kom og se dette Stykke af Aaen i Foraaret, med Sving og Huller saa Hjertet hopper, og det kildeklare:Ste Vand i Brus henover Sand Grus og Sten, - men Havørreden, som jo gaar op her i Oktober og November, skal nok holde Snuden klar af denne P -e ststrøm.

At "Tilfældet" med Løjtnanten fra Hærens Krud~værk, der lod Syrebeholdere skylle i Frederiksværk Aa med det Resultat, at Grosserer Brammer mistede for et halvt Hundrede Tusind, Kroner Aal paa een Nat, maaske nærmere maa behandles efter Taabeiparagraffen, indrømmer jeg, men jeg vædder paa, at Staten vinder den af Brammer anlagte Erstal'ningssag!

ad) Det "uegennyttige og smukke private" Initiativ.

Hvad var mere naturligt og kammeratligt end at man, i sin Fryd over at have fundet godt Fiskeivand, stillede sin Viden til Disposition for de af ens Medmennesker, der ogsaa var bidt af en gal Fisker? Jeg skaJ: nedenfor forsvare, hvorfor jeg herefterdags kun i Enrum vender Bunden i Vejret paa min Fiskepose og skyller Græsset af mine Sølvfisk.

De har hørt om Lellinge Aa, ikke sandt? Gud

9

og hver Fisker kender den nu. Men for nogle faa Somre siden var den kun kendt af en Flok særlig udvalgte, som saa hen til deres ugentlige Fiskedag der med forventningsfuld Skælven. Hav- og Bækørred, Gjedder og Aal paa det nedre Stykke fra Fiskerøveren til Kjøgebugt, i Sving og Bugter gennem det skønneste sjællandske Mark-, Engterræ.n og paa det øvre Stykke til Yderholmbroen gennem en Skovdal, som Paradiset ikke kan have haft smukkere, og jeg siger Dem, der var Bækørred i Tusindvis! :Det var d.aarlige Dage, hvor en Fisker ikke havde en halv Snes pæne Ørreder i Sækken og havde smidt en Snes ud for at "vokse videre"'., Og vi m( a at te fortælle om det til andre glødende Lidelsesfæller. - - Men der kom en Dag, da vi med bøjede Hoveder kom hjem til Frokost, for da vi om Morgenen stod ved Lellinge Aa, var der 100 Favne mellem hvert Tegn paa det "uegennyttige og smukke private" Initiativ i Form af de hæsligste Skilte med: ,,Fiskeri forbudt".

Tænk om Hr. Nørgaard havde brugt sit Initia. tiv i D. S.' Interesser, saa havde Sjællænderne dog haft d e t at takke for!

Jeg træffer af og til i "Sports-Fiskeren" Udtryk for , at D. S. er i Samarbejde med "Lystfiskerifor eningen", og tillader mig høfligst at forespørge, om det er det, som giver sig Udslag i, at denne exclusive Forening, som kun maa tælle et stærkt begrænset Antal Medlemmer og hvori det eo ipso næsten er umuligt (for dem, der er Liebhavere) at blive optaget - her i Efteraaret har udsendt, ialtfald et Par Medlemmer, for, efter disses eget Sigende, at leje Aastrækninger og udsætte Yngel, og jeg spørger igen: Var del ikke rimeligere om D. S., som jo er en Forening, der aabner sin Favn for alle, ogsaa Medlemmer af L. F., tog denne Opgave op?

De omtalte to Medlemmer var nu ikke deres Forening et Par helt værdige Repræsentanter, for det eneste Aastykke, det lykkedes for dem at leje, forbeholdt de sig selv.

Men en værdig Ven af dem - en af dem, som raaber "Alle brave" bedst, naar Flasken gaar rundt (Navnene staar til enhver Tid til D. S.' Disposition) havde bedre Lykke med sig med et andet Stykke af samme Aa, idet jeg, som havde fisket der i mange Aar, en Dag fortalte ham, som jeg antog1 for min bedste Fiskekammerat, at jeg en af de nærmeste Dage agtede at leje dette Stykke til os og vore fælles Fiskevenner - - hvorefter han Dagen derpaa steppede op og lejede det til sig s·e1v. Kom saa ikke og fortæl mig, at der ikke findes Venskal) mellem b r av e Fiskere mere!

Der har hidtil været saa underlig stille om disse, for os Øboere saa vitale Spørgsmaal. Gid forventet Optagelse af disse Hjertesuk maa mane frem til

SPORTS-FISKEREN

10

Daad og Drøftelse, saa er disse Linier ikke skrevet forgæves.

København, 4. Decbr. 1930.

J. Sødring,

1931

det, mener jeg, vi maa vise langt større Offervilje ved Leje af Fiskeri end hidtil, ellers vil det aldrig kunne blive en Indtægt, Landboerne regner med!.

Marenstine.

Assurandør, Østbanegade 351,

Lindenborg Aas øvre Løb.

Naar Landskabet ødelægges.

Ovenstaaende er et Billede fra Lindenborg Aas øvre Løb, efter at den paa moderne Vis er b~even lagt øde. Al Vegetation i og ved Aaen er borte, Slyngninger og Sving er glattet ud, og alle Hævninger og Sænkninger i Bunden er jævnet ud.

De fleste, der har bilet gennem Jylland, har sikkert lagt Mærke til den smukke Dal nedenfor Rebbil Bakker, hvor Lindenborg Aa med sit klare Vand lJugtede sig gennem :(ilen frodige Eng, de Jiusker sikkert, hvor smukt Elletræerne voksede langs Bredden og bredte sig helt ud over Aaen. Altid maatte vi standse der for at nyde Synet og høre Vandets stille Melodi, mens vi i Tanlrerne saa de store Opgangsørreder søge Skjul under Vandplanter og Elletræernes Rødder; hvor herlige Forhold var ikke her for dem efter deres lange, mø3sommelige Rejse fra Havet. Og se saa, hvad vi byder dem nu, er det ikke til at græmme sig over, at Mennesket skal have Lov at ødelægge Naturen saaledes - Bakkerne er fredet, men ingen har tænkt paa at frede Dalen og Aaløbet, nej ; Engene skal give mere Græs, saa faar Skønheden med dens Værdier vige.

Ingen har regnet med disse andre Værdier, og det er vel nok for en stor Del Lystfiskernes egen Skyld. I al for lang Tid har Lystfiskerne snyltet paa Landmændenes Rettigheder, ikke lJetalt for Fiskeriet, mange Gange ikke saa meget som spurgt om Forlov. Er det saa underligt, om Landmændene ikke har kunnet se, at i Aaen med dens Fiskeri laa der ogsaa en Indtægtskilde, som kunde dyrkes.

Vi Sportsfiskere vil jo for alt i Verden ikke have alle vore Aalø]j ødelagt, men vil vi modarbejde

Hr. Sørensen har rørt ved et ømt Punkt, og jeg vil yde ham min uforbeholdne Tilslutning til hans Artikel. Saa: vidt jeg husker, er der 52 (To og femti) Trapper. Mon nogen tror, at en Laks gaar i saadan en Dødsfælde 52 Gange. Hvis der saa endda havde været Plads og rigeligt Vand; men hverken Rumfanget eller Opspringet er stort nok til, at en nogenlunde Laks kan slippe igennem, og det sker vist heller aldrig. !hvert Fald har jeg talt med Lodsejere ovenfor Søen, som forsikrer, at der ikke er set Laks der, siden Aaret efter Tangeværkets Oprettelse. Dog er Gudenaalaksen ikke uddød, hvilket Hr. Otterstrømj udtaler i Ferskvandsfiskeribladet for 1. N ovembeTI 1930. I hvert Fald har jeg saa: sent som forrige Sommer set flere store Laks staa nedenfor KraftJ stationen, men de kunde jo ikke komme videre.

Jeg har derfor ofte tænkt paa og ogsaa drøftet det med andre Sportsfiskere, om det ikke kunde lade sig gøre at faa disse Storfisk, som efter lokale Folks Udsagn viser sig hvert Aar, befordret op, i Søen ad anden Vej end Trapperne, hvorledes tør jeg ikke ti'.dtale mig om, Ruse, Garn eller Fælde? - Men Sagen trænger til en Løsning.

Skanderborg, December 1930.

J. Arn. Andersen.

Om fisko~ostan~on i ~kan~or~oro-~øorno 1721.

(Uddrag al L. T HANE: Skanderborgs Historie).

Beretning om

Scanderborrig Slott.

Naar det gamle Slot først er bygget, og hvad for en Konge i Danmark, som haver ladet bygge det nye Slott, samt adskillige Sagn og Old-Sager.

Som fortælles der i Egnen at være passeret.

Samlet og Sammenskrevet af

Hans Lønborg, Sognepræst til Fruering og Vitved Sogner. frykt Aar 1727.

1931

SPORTS-FISKEREN

·Om Scanderborrig Slott og hvad der er ved at mærke.

En lystig Egn ved Scanderborrig med Vand og Skov jeg siger, Mand der fordrive kand sin Sorrig.

Med Jagt og Fisk tillige.

Der fanges Brasen ud af Smag, Heel lækker, uden lige.

Aal, Øreter af stor Behag, og andre Fisk deslige.

Stor-Hovdet Knuder som ej let i andre Vande findes.

Hvo som dens Lever agter ret, er stor, om jeg ret mindes, Mand derfor om dend rime*) kand og gamle Sagn fremføre.

Det siges og af hver en Mand, som Tungen veed at røre.

At Brasen Tunge, som er sød, og Knudelever lavet.

Har bygget Scanderborrig saa rød, det er en Kongegave. *) Leverrim improviseredes i gamle Dage, naar Fisken og dens Lever anrettedes.

Efter nogle Bemærkninger om Slottet skriver den gamle Præst videre om fiskene: Brasener gives overflødig i Scanderup Søe, saavelsom i de andre Søer i Scanderborrig Ambt, som er et stort Tal Søer, men de bedste, største og fedeste falder i Mos og Vitved eller Stilling Søer, som er brune og tykke, og ellers af en angenem _Smag; og sunde, frem for de Brasener, som fangis i dend caspiske Søe, hvilke vel skal være heel delicate af Smag og meget store, vel 2 Alne lange; men meget usunde, hvorfor dend Rusiske Czar skal have forbudet sin gandske Arme ved Livs Straf at æde af de Fiske, som fanges i dend Caspiske Søe.

Aalene, som falder i disse Søer, som ere i Scanderborrig Ambt, ere de fleste, som fangis ved Møllerne i Aalekisterne, og er Rye-Mølle Aal, store og fede.

Aldrup Mølles Aal er baade store og fede, ja det beste af Smag, som komme af Vitved eller Stilling Søe.

Udi Scanderup Søe fanges vel Øreter, men de er ikke nær saa fede som de, der falder i Mos Søe, hvilke ere røde i Fisken, og giver Randers Lax ikkun lidet efter, naar den er speget som der og undertiden falder de som ere temmelig store, og kand veye over 30 Pund.

Knuder er et slags Fisk med store Hoveder, er tør i Fisken og ikke, som de, der kaldes Aal-Knuder hvilke vel har større Hoveder end andre Aal, dog næsten af Smag som Aal, og ikke saa tør i Fisken som disse Knuder, hvilke have en stor Lever, seer ud af Skikkelse som Hønselever, og smager trannet.

Skanderborg, Decbr. 1930.

J. Alb. Andersen ..

11

Rovfiskeri i Trend Aa. Politiet konfiskerer 120 Pund ynglefærdig Laks.

Politibetjent Jensen, Løgstør, blev Søndag Eftermiddag alarmeret fra Trend, hvor der om Natte11t rvar drevet Rovfiskeri af Laks, der er fredet fra 1. November.

Da Betjenten regnede med den Mulighed, at Fisken skulde sendes til et Røgeri, kørte han i en Lillebil foran den Rutebil, der passerer Tr~nd om Eftermiddagen. Da han naaede Trend Skov, stod der ganske rigtigt to Mænd med et Par Kasser Fisk.

Betjenten tog Kasserne med til Løgstør, og de viste sig at indeholde 120 Pd. Laks i Yngledragt, hvoraf den største vejede 12 Pd. I Dag maatte de 6 Fiskere, der havde deltaget i Fiskeriet, mødel paa Politistationen og vedtage ret store Bøder, ligesom Fiskene og de ulovlige Redskaber konfiskeredes.

Politiet har tidligere tilbragt adskillige Nætter! i Trend Mose, men Rovfiskeriet er som Regef saa godt organiseret, at udstationerede Vagtp.oster kan slaa Alarm, :naar Politiet er ude.

Kuppet Gaar er det bedste, der endnu er gjort.

Foreningsmeddelelser. ,,Foreningen af Sportsfiskere i Aarhus og Omegn"

afholdt ordinær Generalforsamling den 27. November 1930 paa Restaurant "Mejlborg" med følgende Dagsorden: 1) Beretning.

2) Regnskab.

3) Valg af 3 Medlemmer Lil Bestyrelsen.

4) Eventuelt.

Formanden, Landsretssagfører Nørager, bø'd velkommen, hvorefter Generalforsamlingen valgte Forr etningsfører Nørager til Dirigent, som konstaterede, · at Generalforsamlingen var lovlig indvarslet, hvorefter han gav Ordet til Formanden, som aflagde Beretning. I Aarets Løb har der været afholdt 4 Bestyrelsesmøder, og for Foreningens Medlemmer har der været arrangeret to Fisketure i egne og lejede Biler til henholdsvis Karup Aa og Storaaen. Paa Bestyrelsens Vegne henstillede Formanden til Medlemmerne, at Foreningen forsøgsvis fredede Fisker ie t i det lejede Fisekevand i Lyngbygaard Aar. Efter nogen Diskussion vedtoges delte. Endelig gav Formanden Beretning om sin Deltagelse i Hovedforeningens Generalforsamling i Odense den 15. .Juni 1930.

SPORTS-FISKEREN

12

~

193 1

~

FLI T:oocURERS THE

WORLD'S

~

REDDITCH

OLDEST AND LARGEST

ENGLAND

Husk at forlange "Allcock's'' ved nyt K.øb eller Kom plettering af Fiskeg rejer.

Faas

førende Special-Forretninger ove ra It

Danmark.

Enerepræsentant for Danmark:

BRITAGENT (The British Industries Agencies).

-

~

M. l h. Marte ns.

St. Kongensgade 40 H.

de~ Lak,~~'~"'~~!~.~.~.~.~: og

vi~g, Storaaen, kan faa alle Oplysninger om Fiskeriet og _Fiskepladser hos mig.

Vi fører alt i Lystfiskeriartikler.

MARTIN. SCHMIDT & SØN, Tlf. 137.

Cigarfabrik, Nørregade 10, = HOLSTEBRO. = Tlf. 137.

Hotel Schaumburg, Holstebro.

Telf. 42 - 172. -

-

-

Statstelefon 16.

Byens bedste Hotel.

Værelser fra 3 Kr. - 1. Kl. Køkken. Vesty Hald. (Ny Ejer.)

Bilgarage.

Sportsfiskere, der besøger Skjern Aa, anbefales Højskolehotellet, Skjern. Ved mindst 3 Dages Ophold 6,00 Kr. pr. Dag for fuld Pension. - I. Kl. Værelser. - God Garageplads.

Telefon 39.

Ærbødigs!

S. RAVN.

Grønlunds Hotel modtager Lystfiskere Behag pr. Døgn.

Pension fra 6-8 Kr. efter

P. M. Pedersen, Tlf. 19. SKJERN. Tlf. 19.

København K.

~

a

I Holstebro Turistforening Lystfiskere anvises Fiskepladser for Laks, Ørred og Stalling samt Gedder.

Dagskort li. 2,00. - Ugekort li. 5,00. - Aarskort li. 15,00.

Dagskort løses i Kiosken, Frøjk Fiskepark og hos Martin Schmidt. Maaneds- og Aarskort kun hos Martin Schmidt.

Fangst=Journalen Kr. 2,50.

S. Sørensens Bogtrykkeri, Holstebro.

Indholdsfortegnelse: Ved Aarsskiftet. - Fiskeren og hans Agn. - Vinterbrev til en yngre Fiskekammerat. - Et Suk fra Sjælland. - Lindenborg Aas øvre Løb. - Laksetrapperne ved Tange. - Om Fiskebestanden i Skanderborg-Søerne 1727. - Rovfiskeri i Trend Aa. For eningsmeddelelser.

Artikler til Bladet bedes indsendt inden den 10. i hver Maaned til Redaktionsudvalgets Formand Dr. Sv. Lauesgaard, Aalborg.

Formand: Fabrikinspektør S. Hansen, Varde.

Næstfarmand: Kontorchef Ryesgaard, Aalborg.

Kasserer: Postmester Christensen, Varde.

Kontingent og Indmeldelse sker til Po stmester Christensen, Varde.

Postkonto 11140.

Kontinge_nt er 8 Kr. aarlig. (Æ gtefæller 11 Kr.) Foreninc-ens Medlemsorgan •Sportsfiskeren• udkommer den 1. i hve, l\[aaned. .Annoncer indsendes til Bogtrykker Sørensen, Holstebro.

Trykt i S. Sørensens Bogtrykkeri, Holstebro