Sportsfiskeren 01 1927

SPORTS .,",,{ÂŁ

~

=- -,--:;: C r-:

"-4I!Lc.... !~(tI

~

-

FOR. DANSKE

=

~

. - -

-II =-

--'-- :-----J

_

ISPORTSFISKERE ~~~

I

J

Nr. 1.

----

'

1. Januar 1927.

12.

Aarg.

-

~IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII 1 1 111111111 1 111111111111111111111111111 11 111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111 1 1111III!

!

KongQn paa b~QfiskQci_

-= =

~

---

-

:: --

---

= --

--

--.

----

-

Ovenstaae nue Fotografi blev taget ifjor under Hs. Majestret Kongens Ophold paa Is land. Ko ngen har p aa en Fisketur til Laxelven tret V. for R eykjavik landet et Par line Lax . Hs. Majestret har, li gesom fo r al anden Sport, stor Interesse fo r Sportsflskeriet og viste ogsaa ved denne Lejligheu, at han er dell f0dte S p ortsmand, der med rol ig og sikker l hand tu mlede sine Lax i den Skurnmellde Elv, hvilket selvf01g:elig maa glred e e nhv er af os S portsfiskere.

= -

~I II I IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII 111111111111111111111111I1111111111 11l,11 111111111111111IIIIIIIII I IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIiS

2

1927

SPORTS FISKEREN

Glcedeligt Nytaar!

For

f0rste Gang- i sit Liv gaar »Sportsilskerforenin-

Bedes lcest!

Medlemsbidragene.

gen« ind i Nytaaret, og som dell velmeriterede Organisation, den efterhaanden er bleven, bringer den hermed sine Medlemmer fjern og mer, i By og paa Landet, sine bedste 0nsker for det kommende Aar. Vi 0nsker yore Medl emmer Held, Lykke og Fremgang i alle Retninger, som hver for sig 0llsker det. Og hvad der interesserer F oreningen seerligt, at Aaret maa blive godt for vor Sport, at Forhold, Klim a o. s. v . maa begunstige den, saa vi ofte maa have dell Forn0jelse at vende hjem fra yore Ture med »Posen fuld«.

For Foreningen har det forl0bne Aar veeret et godt Aar. Medlemsantallet er vokset og ikke mindst i dell sidste Tid. Vi er neer oppe mod det halve Tusind Medlemmer. I selve Forellinge n og i Lokalforenin g-erne virkes del' med Interesse og Energi for at for0ge og forbedre yore Fiskevancle og Fiskebestanden .

Men vi maa jo ogsaa teenke paa Fremticlen. Vor 0konomiske Basis, som for en Del betinger, at Foreningen kaIl virke saa kraftigt, som vi 0nsker, er desveerre svag. Af det lille Kontingent er del' meget li ci t tilbage, naar vort peene Maan ed,sblad er betalt. F0rst m,ar 'Ti

Man tillader sig at he nlede Opmeerksomheden paa, at Medlemsbidragene for 1927 i Henhold til Foreningens Love s kal indbet<lles til Ka~ se r e ren i indeveerende Januar Maaned.

Det indb etal es billigst ved Anvend else af det i Blad et vedheeftede Indbetalin gskort, hvis Kupon med Postveesenets K vittering paa Postbeviset er gyldigt Mecllemskort. Medlemmerne letter K assereren Arbejdet meget veel at in d betale i denne Maaned og benytte Ind betalingskortet.

Medlemmer af Lokalforeningerne i Kolding, Odensc og Varde ~kal dog- ikke indbetale Kontingentet til L andsforen in gen idet disoe Lokalforeninr:;er loretager In dbetal in gen for sine Med lem mer. l'vledlemskort til disse Lokalforenin ger g<elder samtidig som Medlems-kOTt til Landsforenillgen.

Til de Medlemmer, del' ikke hal' indbetalt Kontingentet i Janu ar, udsendes f0rst i Februar Postopkreevnin g paa Bel0het plus Porto.

Returneres Postopkreevningen uindl0st, betragtes Vedkommende sum slettet af Foreningen.

Afsendei'ens Adresse bedes angivet tydeligt paa Indbetalingskortets Kupon_

kommer op paa de 1000 Medlemmer, faar vi Albuerum og kan tage ordentligt fa t paa clet, som vi gerne viI, f. Eks. Ud seettel'se af Fiskeyngel, Leje af Fiskevande,

Tilsyn, Preemier, Diplomer o. s, v.

En saadan For0gelse af Medlemsantallet viI ikke alene hjeelpe paa vor 0konomi, m e n clen viI hj eelpe

Fiske-Elevator

Amerika.

paa vor Position og Anseelse. Mecl cle 1000 Mecl lemmer staar vi som en kenclt og

re~pekteret

Organisation,

der maa regnes mecl.

Var det da ikke rimeligt at vi, hver af os, i Nytaarsgave foreerede vor Forening et nyt Mecllem, saa har vi de Tusind- Det viI sikkert kun koste et Ord til en eller anden af yore sportsinteressered e Venner for at faa ham til at indtreede, og det viI veere en meegtig Gevinst for Foreningen.

Lad os da forene os og skaffe vor keere Forening det gode og gleedelige Nytaar!

Et Ord til en god Yen eller Bekendt, der er fiskeinteresseret, og et Postkort til Herr Postmester Christensen, Yarde, og den Dags »good turn« er gjort.

C. W.

Flode rne paa NOTd-Amerikas Stillehavskyst er beromte for deres Lakse- og 0rTedflskeri, men i de senere Aar har del' Tejst sig et Problem, som baade Videnskabsmeend og Sportsdyrkere i hng- Tid har arbejdet paa at 10se, og som nu endelig- synes at ::Ikulle krones med Held. Laksen vandreT som bekendt ud i Havet, og efter en ilreaarig Periode vender den tilbage til det Vand10b, hVOT den eT f0dt, for at yngle. I Tidens L0b er der nu over mange af Floderne rej s t v~ ldige Deemninger, der danneT ForhindTinger, som Fiskene ikke kan passeTe. Problemet bestaar nu i <I t f!Dde et Middel til at faa Fiskene transporteret over Deemningen og ned i Vandet paa den anden Side. Man har pr0vet fOTskellige Slags TTapper og SluseT, men uden Tigtigt Held , indtil man endelig har faaet Ideen med en Fiskeelevator, som man nu er i fuld Gang med at pr0ve.

1927

3

SPORTS FISKE REN

Elevatoren har Form som en Metalcylinder, der kan g0res lige saa h0j og bred, som man har Lyst til.

Indeni er et flydende Metaltraadsnet, som stiger og falder med Vandet. Cylinderen er aaben forneden og foroven, hvor den f0rer ind til en Rende, der staar i Forbindelse med Vandet paa den anden Side af Deemningen.

Elevatoren fungerer fuldkommen automatisk ved hydraulisk Tryk.

Rindende Vand i Cylind eren lokker Fisken ind gennem den nederste Aabning, der danner en V-Formet Feelde, saa Fisken ikke kan slippe ud ige n. Efter et Par Minutters Forl0b lukker det hyd rauliske Tryk

automatisk den nederste D0r, hvorved Cylinderen fyldes med Vand. Metaltraadsnettet tvinger Fisken op til Toppen, D0ren ud til Renden aabner sig, og Fisken f0res ud i Vandet paa den anden Side af Deemningen Den nederste D0r aabner sig igen, Nettet synker ned og Processen begynder for-fra.

Efter Installationen er Elevatoren fuldkommen automatisk og beh0ver ingen Pasning. Under de forel0bige Pr0ver bar den fungeret upaaklageligt, og i L0bet af den f0 rste Time overf0rtes ni OR halvfjerds Fisk fra den ene Side a f \ Vitlchester-Deemningen over i Umpqua Floden, hvor Fors0gene stadig forts eettes.

Nye Medlemmer pr. 1. Januar 1927.

Aarhus: K. K. Lauritze n.

Fris0r K. Steffensen .

Vognstyrer L. M011er.

Kunsthandler F. Berntzen.

Mekaniker P. Eriksen.

Kommuneleerer Brandt-Lasson.

Gartner Jens V. Yde. Journalist M. V. S(I)rensen.

Fuldrneegtig A. Thygesen.

Repreesentant V. B0nding.

K0bmand S. Lopdrup.

Forretningsf0rer A. N0rager, Elsted, Lystrup St. Direkt0r O. Madsen.

Bundtm<lger Ivluchitsch.

Direkt0r M01ler.

Revisor H. Poul sen.

Malermeste r Petersen.

Boghandl er Phil Olsen.

Fabrikant Aage Elles0e.

Handelsgartner C. Christensen.

Cyklehal\dler O. Chr. Olesen.

Isenkreemmer H. N. P. Hansen.

Snedkermester Th. Juul.

Cbristian?en.

Brusen.

Assurand(l)r Tage Q. Johan sen.

Isenkreernmer Mamm en , Grenaa.

Manufakturhandler H ansen. Hadsten.

Kontorchef Hj elm.

Guldsmed Fr. Kook.

Overveerkf0rer Lassen.

Fuldmeegtig H0gsted.

Overofficiant Munckdall.

Tandleege Krogsgaard.

Politibetj ent Laursen.

Bogholder Lundgreen.

K0bm. Sihldahl.

J0rgen Clause n.

Assurand0r Axel Larsen.

Ekspedient B0rge Joha nsen , Horsens.

Repreesentant A. Bubl Andersen, Brabrand.

Repreesentant Jacob Jacobsen , Skanderborg.

Sore: Elev Hakon Ib., en.

Skern: l"':ommis E. Dyrs0e.

Charlottenlund: Sekreteer O. Thielsen.

Keb.:nhavn: Grosserer P. D. Nimb.

Grosserer J. C. Lundgaard.

Grosserer Veilskov, jun. }lvelerer Hol ger Jacobsen. stud. m ed. Vilh. Everst.

Maskinkonstrukt0r O. S,mdberg.

Fabrikant J. H. Johansen.

Sprogleerer A. Jensen.

Boghandler V . Henius.

Horsens: Repreesentant Rud. Christensen.

Farvehandler H. Busch, sen.

H. Busch, jun.

Vejle: Toldassistent Chris tensen.

Commis Elkjeer.

Dr. E. A. Hallas.

T andleege A . Hartvig M011er.

K(I)bmand H. C. Hansen.

K0bmand Vald. Joost.

Hotelejer J0rgensen.

Prokurist Krejberg.

F ortseettes.

4

SPORTS FrSKEREN

1927

Stanggn.

N aar jeg nu hllader mig at meddele mine Erfaringer med Hensyn til Fremstilling af forskellige Fiskeriredskaber, vii jeg forudstille den Bem;:erkning, at jeg paa dette Omraade kun er "self made" og at mille Anvisnin ger derfor baade med Hensyn til Teknik og Resultater viI lide afde Mangler, der maa kl;:ebe ved Amat0rarbejde paabegyndt paa bar Bund og uden nogensomhelst faglig Inrlsigt med Hensyn til Arbejdsmetoder, Materialets Egenskaber og Behandling.

Trods dette haaber j eg alligevel, at min mangeaarige Syslen med disse Ting vii s;:ette mig i Stand til at give 13egynderen Vink, som muJigt kan komme ham til Nytte og g0re ham Erfaringens trange og langsomme Vej noget kortere. For mig har denne Frilidssyslen v;:eret en k ;:er Besk;:eftigelse, navnlig' om Vinteren, og har bragt mig megen Tifredsstillelse. Jeg vii derfor st;:erkt an befaie Sports{iskere, is;:er de yngre, at de selv forf;:erdiger deres Redskaber i stMst mulig Udstr;:ekning og ikke giver op, selv om de f0rste Fors0g giver d aa rlige Resultater.

0velse g0r Mester, og Taalmodighed og Omtanke b;:erer Sejren hjem tilsidst.

Fiskestangen.

Fiskestangen er Sporls{iskere ns vigtigste og mest i0jnefaldende Redskab og det, som han med Rette 0ns ker sig SOla god som mulig. Den fineste o~ bedste Stang er split-cane Stangen, den koster rigtignok ogsaa ca. 300 Kr. Derefter kommer Stangen af Greenhart, Hichory og Bambus. Split-cane Stangen dannes af sammenlimede, tynde Bambuslag. Tildannelsen af de enkelte Stangled, hvert bestaaende af 6 Stykker, sker ved Anvendelse af Fr;:esemaskine, og Stangens Frems tillin g kr;:ever st0rre teknisk og theoretisk Uddannelse, end Amat0ren raader over. Greenhart Stangen lean man derimod godt selv lave, blot man kan skaffe sig Tr;:eet.

Lige saa Stangen af Hichory. Denne Tr;:esort, som bl. a. bruges af Karetmagere, kan man lettere faa Hold i.

Hichory giver meget elastiske St;:enger.

Af Greenhart faas en udm;:erket og st;:erk Stang, der taaler haardt Arbejde, og der er Fiskere, der foretr;:ekker d enne Stang' for split-cane Stangen. Kan man ikke skaffe sig Greenhart, staar man sig efter min Mening ved at holde sig til Bambus.

Barn busstangen kan laves som en g'od og smuk Stang, naar man viI g0re sig d en n0dvendige Ulejlighed.

De bedre engelske Bambusst;:enger, som kan faas for omkring 40-50 Kr. er lavet af Tonkinr0r, den Slags Bambus, som Gartnere bruger til Blomsterstokke o. lign.

Den Stang, der mest forhand les herhj emme, er dog den almind elige Bambusstang, skaaret over i 3 a 4 Stk. og forsynet med Samler0r. Den er billi g, 10 a 15 Kr. , men er ej ' heller omhyggelig lavet, og derfor uvarig .

Den er for stiv i Toppen, som ej heller er st;:erk, er tilmed tung og eg ner sig ikke til Flue ell er i0vrigt finere Fiskeri. Vii man imidlertid n0jes med en ' almindelig Bambusstang, som den der er billigst og lettest at lave, v;:elger man sig den smukkeste og mest lige Bambusstang, som man kan faa paa ca. 18-20 Fod lang. Man ska:-rer af SpicJsen inJtil Jenne foroven er ca. 5 mm tyk. i\'laaler derefter (ra Spid sen 2 Alen ned ad Stangen og saver den saa over der. Resten af Slangen saver man over i 3 omtren t !ige lange Stykker. Det nederste Stykke korter man af fOJ'oven, saa det bliver 2 Alen langt, det mestnederste kortes af forneden til samme L;:engde (2 A!, ) og det 3. Led deJs for neden og dels for oven ligeledes til 2 Al en.

Ved denne Afkortning af de enkelte Led g0res den samlede Stang spidsere ti1l0bende og dens Kasteevne for0ges betydeligt, desuden opnaar man,at Samler0rets indre B0sning kan gaa over sin Stangende uden at skr;:elle af den. hvad viI sv;:ekke den. Vii man lave3 Led afTonkinr0r eHer Hi.chory og bruge e n massiv Bambusspids eller en Tr;:espids (Greenhart, Lancewood eller Hichory) faa r man en rigtig god og varig Stang. Den Bambusstang, jeg imidl ertid vii tilraade som en god og smuk Stang, er Stangen af Tonkinr0r.

Hertil anskaffer man sig 3 Stk. Tonkinr0r, hvert 2 Alen langt, saa Stangen bliver 14-16 F orl. En Stang af denne L;:engde giver med de n0dvendi ge T ops~ykker en universal Stang, saavel anvendelig som Geddestang til Dyp og Spinner som til Fluestang for Lax og 0rred.

Til smaa Vandl0b er en ca. 10-12 Fods Stang, der anvendes som enkelt Haands Stang, meden s en 14-16 Fods er en 2-Haands Stang, lettere, men giver ikke saa lange Kast, som med 2-Haands Stangen. De lange Kast, saa Fiskeren er Fiskene ude af Synsvidde, er altid en Fordel og ved YOre st0rre Aal0b n0dvendige for at naa den modsatte Bred.

Det nederste Stangstykke skal maale 22 mm foroven , saa en 23 mm B0sning kan passes derpaa, det n;:estnederste Led skal maale 16 mm, saa en 17 mm B0sning kan passe, det 3. Led foroven ca. 9 1/ 2 mm, saa d et kan paas;:ettes en 10 mm B0sning.

Det 4. Led, Topstykket, viI jeg beskrive tilsidst. D e' n;:evnte Maal er, som det viI v;:ere bem;:erket, kun Leddenes

1927

SPORTS FISKEREN

~verste

Maal. Ledenes nederste Ende skal veere saa tyk sam mulig. Der ligger imidlertidig Vanskeligheden, idet Tankinr0r er neesten lige tykke i begge Ender.

Det geelder imidlertid am at faa dem saa spids til10bende sam muligt, ag Spartsfiskeren maa saavidt g0rligt selv udveelge den af et Lager has en Gartner, der har en st0rre Behaldning eHer bedre has en Leverand0r, der f0rer denne Artikel til Gartnere. Far0vrigt maa vare Farhandlere af Lystfiskeri Artikler interessere sig far at fremsk affe Tankinr0r saavel sam meget sveere Bambusstokke med R0rveegge tilstreekkelig tykke til at massive Stangspidser kan udfleekkes deraf. ' Man veelger vel madnede R0r ag undgaar de med gr0nlige Anstr0g i Farven. Tykkelsen af det ned erste L ed farneden er ret ligegyldig, men far det 2. ag seerlig far det 3. Led er den st0rst mulige Farskel mellem Ledenes Tykkelse [araven ag farneden 0nskelig. Naar 2. Led, der foraven er 16 mm, farneden er ca. 19 mm, viI det kunne gaa, men 3. Led, der far oven er ca, 9 1 /2 mm, skal farneden gcerne veere 14--15 mm.

Detle Led vii blive det vanskeligste Stykke at finde, men det kan laas, ag ellers maa man 110jes med det nee rme.ste, man kan kamme til dette Maal. Man vcelger selvf01gelig Leddene saa lige sam , muligt. Men er de ikke lige, kan man rette dem fuldkommen, naar man under stadig Omdrejning varmer dem aver en Gasflamme. Man bor holde Stakken lidt aver FJammen, saa den ikke svides.

Opvarmningen bor finde Sted aver nagle Tammers L eengde, far at B0jningen ikke skal blive skarp. Naar Slangen bliver tilstreekkelig varm, bliver den blod ag bojelig; naar man har faaet den rettet, afk01es den med en vaad KInd. I afk0let Tilstand behalder den den Farm, hvori man har bojet den.

De tykke Stykker skal man gellnemvarme godt og paa et leengere Stykke og b0je dem farsigtigt, far at Stangveeggen ikke skal trykkes ind med en Bule, far saa bliver Stangen kassabel. Det skal lette Bojningen, naar Stangen har ligget i Vand i nagle Dage. Oplysning am denne Bojningsmetade, ved hvilken det forst bliver muligt at faa en smuk ag en lige Stang, skylder jeg Hr. Bagtrykker S0rensen, Halstebra. Naar man er kommet saavidt, affiler man ' med en gray Fil, eventuelt en Treefil, aile de fremspringende Knapringe, hvar Sideskud ag Blade har siddet, ag sliber efter, saa Stangdelene bliver glatte ag lige ag uden Fremspring.

Far de ta nederste Leds Vedkammende behover man ikke at neere nagen Beteenkelighed ved at jeevne Stangen fuldstcendig. , Far det ~verste Stykke af det 3. Led er det neeppe tilraadeligt at gaa far haardt til Va::rks, men Knapperne paa den Del af Stangen b0r i alt Fald jeevnes ud.

Nu bringer man det nederste Led hen til Drejeren og lader ham dreje et Stykke rundt Asketree i Dia-

5

meter 30 mm far neden ag 28 mm foraven og 18-20 Tammer langt. I den 0verste Ende af dette Treestykke barer han et Hul ca. 10 Tammer langt, hvori Stangens nederste Ende, der gives den n0dvendige Afrundning ag Afkartning, passes ned.

Treestykkets 0verste 3 Tammer spidses nu kegledannet til, saa det gaar jeevnt over til Stangen, og denne limes med gad kraftig Lim ned i Treestykket, der altsaa er tildrejet saaledes, at det tiltager en Smule i Tykkelse nedefter. Man medbringer til Drejeren en 29 mm B0Sning af sveer Kalliber ag lader ham, hvis man ikke selv har en fin Metalsav, dele den i tre Dele, saa de to Stykker bliver hver en Tamme, ag det tredie, Resten af R0ret. De ta karteste af disse Stykker presses ned paa Treestykket ca. 9 Tammer fra ned en; dette g0res ved am n0dvendigt at tage en tynd Drejespaan, ag de danner da de Ringe, der skal fasthalde Hjulet.

Til Plads far dette tages en tynd Spaan af Treeet tre Tommer langt. Den nederste af de ta B0sninger til dette Brug stiftes fast. Den 0verste skal kunne glide let ap agned ad Stangen, der event~elt kan afslibes med Sandpapir paa dette Stykke.

Det tredie Stykke presses ned paa Trcestykket, saa det danner en Farsteerkning paa det Sted, hvartil Stakken er baret ned. Paa det drejede Treestykke faraven, hvor dette skraaner ind mad Stangen ag glider jeevnt aver i denne, anbringes en kanisk B0jning ca. et Par T ammer langt. nen fores saa langt ned, at den deekker det tilspidsede Treestykkes farneden ag drives gadt fast. Kan man ikke paa anden Maade faa denne B0sning, sam en stedlig G0rtler eller Mekaniker let vil kunne lave (man maa ikke lade en Blikkenslager lave den, far han ladder den med Tin, ag det duer ikke) kan man hieelpe sig ved at save 1/2 Tomme af et Par Samler0r af passende farskellig Storrelse. De saaledes afsavede 1/2 Tammers Stykker driver man kanisk med et eller andet Apparat, eventuelt et tildannet Tree,stykke, saa de kammer til at slutte fast am Halsen af Treestykket, hvarefter man driver dem ned, saa langt de kan kamme.

I det Mellemrum, der eventuelt bliver imellem dem, leegger man en teet Bevikling af steerk Traad eller Silke, der f0rst er vel vakset, saa det kleeber til. En lignende Bevikling leegges fra den overste Rin gkant til ca. 1 Tamme apad Stangen. Disse Beviklinger skal surres absalut teette. De skal leegges uden Knuder.

Naar man begynder, b0jer m an Enden af Traaden fremefter, saa den haldes fast ago skjules af de folgende Traadviklinger. Naar man slutter, f0rer man Traaden under de sidste 4-5 Omgange aver en Blyant eller lignende, der leegges langs Stangen. Traadenden stikkes ved Blyanten ind under disse Omgange; Blyanten fjernes, hver enkelt Traadamgang tag es med Fingrene, leegges paa Plads og strammes til aver Traadenden, sam nu er

6

SPORTS FISKEREN

klemt t<et mod Tr<eet. Traaden tr<ekkes nu stramt an og sk<eres af med en skarp Kniv, saa Enden, der nu er skjult og fastholdes af de sidste Traadomgange, ikke ses.

Derefter paas<etter man det ydre Samlef(21r paa det nederste Stangstykke foroven. Forinden man s<etter det paa, s0ger man at udvide R0ret en Smule forneden ved at banke en eHer and en konisk Genstand, om ikke andet, saa et Syleh<efte eller Iignende, ned i R0ret, saa R0rmundingen udvide'<. Med en saadan Udvidelse kan man bedre presse det ned over Stangen, uden at den skarpe R0rkant skyder Spaaner foran sig og Hosser i Tr<eet. Stangenden, som R0ret skal paa, sliber man lidt med Sandpapir. saa den bliver en Ubetydelighed tyndere foroven. Ved at holde Stangen lodret paa et solidt Underlag, driver man R0ret med et Par Hammerslag ca . . 1/2 Tomme ned paa Stangen; derefter varmer man den nederste Del af R0ret med Stangen over en Gasflamme eHer lignende, og driver nu R0ret med Hammeren saa langt ned paa Stangen, at denne naar ca. 2 Tommer fra R0rets Overkant.

Man maa huske aId rig at slaa direkte paa R01et med Hammeren, men holde et Stykke Br<edt imellem og slaa paa dette.

Viser det sig nu, hvad der h<ender, naar Tr<ect har v<eret varmet for st<erkt op, at R0ret, naar Stangen er blevet kold, med et kraftig Tag kan tages af Stangen, l<egger man en Strimmel tynd, men st<erkt Papir, dybbet i Expres-Fernis opover Stangtnden og rundt om denne; ved derefter at s<ette R0ret paa, og atter varme det en Smule, viI man kunde drive det fast ned, saa det altid holder st0t.

Derefter s<etter man den tilsvarende nedre B0sJling paa 2. Leds nederste Del. Denne B0sning vi! jo imidiertid i F01ge Stangmaalene vise sig at v<ere en Del for stor til at kunne slutte fast om Tr<eet; dette maa altsaa g0res tykkere. Tii dette Brug laver man sig en tynd Snedkerlim. En Stump K01nerlimplade l<egges i BI0d i f. Eks. en Blik-Tobaksdaase i en Dags Tid. Naar Limen er kvcellet ud, h<elder man omtrent alt Vandet fra og smelter Limen i Vandbad, ved f. Eks. at s<ette Tobaks<esken i en lille Kasserolle med Vand, som bringes i Kog. Naar Limen er fuldst<endig smeltet, tils<ettes om n0dvendigt lidt varmt Vand, saa Limen faar en Tykkeise som tynd Fl0de.

Medens denne Proces staar paa, har man imidlertid tilklippet et Stykke st<erkt, men tyndt Papir, f. Eks. graat Indpakningspapir, i Form af en retvinklet Trekant. Dette Papir fugter man godt med varmt Vand og ruller det t<et om Stangen, saa det slutter n0je og t<et til T r<eet.

Man begynder ved den rette Vinkel, idet Stangen ligger parallelt med Vinklens ene Ben. Naar Papiret nu er rullet godt og t<et om Stangen, ruUer mrtn det

1927

tilbage igen, og naar det er halvt t0rt, stryger man Stangen og derefter Papil et med Limopl0sningen, og ruller det atter omhyggeligt og fast om Stangen. Man maa ikke stryge hele PapirHaden med Limen paa en Gang, men kun et Par Tommer ad Gangen, saa Limen, som man har staaende i det koghede Vand, stadig kan v<ere varm, naar man ruller Papirt:'t om. Man behandler for Letheds Skyld selvf01gelig baarie det andet og det tredie Led paa denne Maade samtidig, medens Limen er varm. Naar man lader denne Papirbel<egning t0rre i en varm Stue, mindst 1 D0gn, er den haard som Tr<e. Den glattes og slibes til med Fil og Sandpapir, og B0sningen drives paa paa sam me Maade, som skildret foran. F0r man driver B0sningen pa a, sm0rer man Stangenden med lidt tyk Fernis. Ogsaa denne B0sning maa heIst g0res en Smule konisk i 0verste Kant. Man s<etter saa den 0verste B0sning paa ~. og 3. Led for oven efter at dette sidste Led ogsaa er forsynet med den nederste B0sning.

Hvis man s<etter den 0verste B0sning paa et Led f0r den nederste. kan man vanskeligt drive den nederste paa, uden ogsaa at drive den 0versrte for langt op paa Stangen.

Nu er Stangens 3 Led altsaa forsynede med 80Sninger. Man samler nu Stangen, og ved at slaa med den, vii man kunne m<erke, om B0sningerne er kompakte med Stangen, saa den ikke giver sig eller har Sl0r ved Samler0rt'ne.

Er der en B0sning, som synes at vrikke, hvad der m<erkes ved, at Stangen ikke f01es som en sammenvokset Helhed, maa den tages af og f<estes yderligere ved Papirmellemlag. Men har man va'ret omhyggelig ved B0sningernes Paas<etning, viI dette ikke forekomme.

Nu unders0ger man, om den samlede Stang er lige.

Er den ikke dette, rettes den over et Gasblus. I den Stilling, hvor den er lige, og som den er tilb0jelig til selv at indtage, naar man holder den 10s i Haanden, m<erker man den nederste B0sning fOt-oven med et skarpt Filstr0g af en trekantet Fil, saa der fremkommer en tynd Ridse. Lige over for dette M<erke, s<etter man et tilsvarende M<erke for oven paa den nederste B0sning og saaledes fremdeles paa alle B0sninger, saa Stangens B0sninger paa den opadvendte Ryg har M<erker, der ligger i en ret Linie. Disse Ma::rker tjener senere til at vise rigtig Samling af Stangen ved, at de enkelte Dele drejes ind til M<erkerne paa hver Samling, saa de sidder over for hinanden; endvidere tjener de til at vise, hvor man skal anbringe Stangens L0beringe, idet disse skal findes paa den modsatte Side af den m<erkede.

Forinden man gaar videre, forsynes nu Stangenderne ved de nederste B0sninger med Tra::propper af Ask, Pi! eHer lignende. Disse Propper skal v<ere ca. 5 Tommer lange og gaa ca.3. Tommer op i Stangen. Den frie Ende g0res kegleformet, saa deo kan presse i Tr<eet

1927

7

SPORTS FISKEREN

paa det tykkere Led. Det paases herved, at den nederste B0sning kan gaa i Bunden paa ca. 1/4 Tomme neer.

Propperne limes fast i det 0verste Led, og" derefter stiftes B0sningerne.

Hertil har man Brug for et fint Drilbor. Med et saadant borer man et fint Hul gennem B0sning og Tree. - Udkanten af Hullerne vider man en Ubetydelighed ud med et lidt bred ere Bor, seetter nu et tilstreekkelig t tykt Stykke Messingtraad eller et Messings0m i Borehullet, saa det gaar helt gennern R0ret, kniber Traaden eHer S0rnmet af teet ved R0ret og nitter End~rne med nogle lette Slag lidt ned i Borehullets svagt udvidede Munding, hvorefter man glatter Nitningen jeevnt med R0ret med en Fil. Derved forhindrer man , at Stiften sen ere arbejder sig ud og generer Sarriling af Stangen.

Nu forsyner man Stangen med L0beringe af Staal.

Man kober hos lsenkreemmeren for 25 0re Staaltraad (KJaverstreng) af Tykkelse som en lidt kraftig Haarnactl, gJoder det i en Gas£lamme,og afk0ler det langsomt.

Derefter former man L0beringene med en Niptang (Rundtang) sa~ den faar deri passende Facon og Storrelse (Slangcringe), saaledes at Ringens Halvbue kommer til at staa skraa paa Stangens Retning og Rillgens frie Ender, der skal veere ca. 3/ 4 Tomme; lange,ligger langs med denne. Disse Ender bankes £lade. Ringene laves iJidt forskellig Storrelse efter Stangleddenes Tykke!se. Efter de er provet til paa Stangen, og eventuelt b0jede, saa de har den rigtige Facon og de £lade Ender ligg"er plan med Stangen. opvarmes de til 1<'0dglodhede og afk0les. i koldt Vand, hvorved de heerdes.

De bindes nu paa Stangen paa samme Maade som anf0rt under Beviklingen af Stangens nederste Led, 2 a 3 Ringe paa hvert Led. Desuden bevikles de 3 Stangstykker over aHe de frie Ledknuder, som Treeet udviser. Under Beviklinge n l~gges nogle Strimler opskaaret Pennepose £ladt . ad Stangen. Man styrker derved de afpudsede Ledknuder, sam vii veere de svageste Punkter paa Stangen. Deline Bevikling beh0ves ikke for de to nederste Leds Vedkommcn·je. Desuden leegges ovenpaa Stangen teet op mod B0sningens Kant i hvert Led og lige ud for de tidligere n eevnte indfilede Rids nogle smaa Klemmer af Messing- eHer Staaltraad, formet som et ca. 1 Tommer langt latinsk "u".

Den aabne Ende af Klemmen bankes tlad og leegges ind mod Bosningens Kallt, hvorpaa Klemmen fastsurres med Beviklinger, som tidligere omtalt for L0beringene, saaledes at ca. 1 ctm. af Klemmen med Bojning er fli.

Ved Hjeelp af en stcerk Sytraad e!ler en tynd, blod Kobbertraad kan Leddene bindes sammen, saa de ikke losner sig under Kastningen.

Derefter stryges aIle Beviklinger med Spiritmlak eller and en hurtigt0rrende Lak, og naar dette er tort,

lakeres hele Stangen med Olielak (Vognlak) tyndt Lag, 3 a4 Gange med nogle Dages Mellemrum, eventuelt kan Gulvfernis anvendes.

Nu er der Topstykkerne tilbage. Man b0r pr0ve mindst 2, en stivere paa 1 a 11/4 Alen og en tyndere paa 11/2 a 2 Alen. Tonkinror egner sig ikke til Top. Hult Bambus ej heller. Kan man af et Stykke £leekket Bambus faa e t tilstreekkeligt tykt og massivt Topstykke, er man velhjulpen med dette.

Men ellers b0r man gennem en Forhandler eller ved at skrive direkte til "Deusche Angelgegerate Manufaktur", Fritz Ziegenspeck, Berlin S. W., skaffe sig Toppe af Bambus, Lancenholz eller Greenhart, umonterede og med mindst den Tykkelse forneden, som skal bruges efter B0sningmaalet. Til Endering for den korte Top anbefales en lille Porceleensring, der kun koster ca. 25 0re eller en Agatring, der koster ca. 2 Kr. Ligeledes bor den L0bering der seettes neermest Hjulet veere en Porceleensring. Ved at bruge disse Ringe 10ber Snoren lettere igennem; man gor lcengere Kast og slider ikke Snoren saa hurtigt. Til Fluespids er Porceleensringe for tunge.

En lille Agatring er god, eHer en heerdet Staalring' af det Traad, der bruges til Loberinge. Man skal kunde lave en seerlig hold bar og fin Top ved af en tyk, almindelig Bambus at ud5palte 4 Stkr., hver ca. 1/2 cm. bred.

Disse Stykker h(Z)vles firkantede, og saaledes, at det mest mulige af Y dersidens steerke og sejge Vedfibre bevares.

De 'Jlibes nu paatveers med Sandpapir og limes derefter sammen med vandteet Lim, der laves af Meelk tilsat en smule Eddike. saa den bliver ostet; den ostede Masse tilseettes der leesket Kalk. Enhver Snedker eller 10mrer kan give neermere Anvisning.

Efter at Limnillgen er vel t(Z)rret, tilspidses Topstykket med Hovl og Kniv og" slibes rund med Sandpapir.

Kan man hos en Karetmager faa et Stykke godt og ligeaaret Hichory tilstreekkeligt langt, lader man af dette paa en Rundsav skeere passende tykke Stykker, sam forst h0vles firkantet og derefter med H0vlen og senere Sandpapir dannes til. Dette giver meget elastiske Topstykker, der derfor skal aftage forholdsvis s teerkt i Tykkelse mod Spidsen. Stangen vejer med to Topstykker ca. 1000 g.

En anden Stang har jeg lavet og sImI Beskrivelsen herom f01ge i neeste Numer.

Chr.

8

1927

SPORTS FISKEREN

5!111111I11111111111111111111111111111111111111111111111IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII~

~

---

-5--

Alt i

Fiskeriarti kler

forefindes.

~

1111111111111111111111111111111111111111 :" 1II11l1111111111111111111111111111111!:

Sportsfiskeres opmrerksomhLed henledes paa mit

:c

Specialitet:

~

:c

.

-S,IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII II 111111111111111111111111r.

TELEFON 465.

••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

bedste.

Fiskestrenger udlejes.

N. C. N I ELSEN TLF.26

_

K0BMAND _

TLF. 26

HAGEBRO

_

=

1111111111111111111111111111111111111111 _

Lystfiskere

.......................................

Flue-. Dyppestrenger, Liner', Linehjul,

Missions-Hotellet,

nere, Kunstfisk, Gut og Propper i stort

Telefon 125.

Udvalg hos

MAX PEDERSEN.

N aar man kommer til

CIGARHANDEL.

Holstebro som

VARDE.

........................................

Lystfisker,

11111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111

fisker man i Storeaaen, der er rig paa Fangster,

LAXEFISKERI

har Vrerels'e og spiser ' paa

Centralhotellet, Varde.

Hotellets boende Grester har gratis Adgang til Laxefiskeri i Varde Aa paa Lunderup Enge ca. 4- km.

God Betjening!

. saa er man sikret en god, vellykket og billig Tur til

Bilgarage!

JErbl1ldigst

S9ren

Missions-Hotollot,

Christensen~

H(}lstebro.

111111111111111111111111111111111111111.11111111111111111111111111111111111111111

!r":::';';;;~:::~~I:;':;~:;:;;':~:::"~!

•• ••• •• •••

Hotstebro.

fur

Yarde Aa.

~

Agnfisk haves.

Abonner paa Sports

•

til Sportsfiskeriforeningens Afd. for Yarde og Omegns Fiskepladser udstedes.

Fiskeren, og De er samticfig Med-

~lf.

Soren Graversen, 425. - Isenkramforretning. -

= 5

5

med Wiregimpforfang er den bedste, fordi den giver efter, :: naar Gedden bider. Den stive :: Dyppekrog mrerker Gedden ofte og spytter ud. ::

5

-

~ Harald Nyborg ~ ::

Sportsforretning

§

Odense

~

= :;111111111111111 U1111111111111111111r.

1111111111111111111111111111111111111111

Hoistebro Turist. , Forening Lystfiskere anvises Fiskepladser for Laks, ·0rred og Stalling samt Gedder Dagskort a 2,00 Maanedskort a 10,00 Aarskort a 15,00.

Dagskort Il1Ises i Kiosken, Frl1ljk Fiskepark og hos Martin Schmidt.

Maaneds- og Aarskort kun hos Martin Schmidt.

I Struer ll1lses Fiskekort hos Boghandler Magnusen.

1111111111111111111111111111111111111111 .1111111111111111111111111111111111111111

Aars- og Dagskort

•

§-

~~~=

:: Den leddelte Dyppekrog

Fangstkroge,Kroge, Fluer, Blink, Spin-

-

~~~~~

anbefales

STORGADE 11.

~

Markmanns Model er den

specielt egnet for Karup Aa.

CHR. OLSEN, L.LEDERHAN OLER. RANDERS.

~

ageri

-- fUKEHEKVUITT EH =~

Svalehalebid.

HOVMEDEN.

;lrr8~ DyppokrogB;

_

.

vard~

••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

lem

af Landsforeningen

"Sportsfiskcrforcningcn".

1111111111111111111111111111111111111111

Hjut, Gut og Fluer billigst hos

Johs. Madsen, Holstebro.

Cigarhandel -

Skolegade.

Ansvarshavende : Bogtrykker S. Sl1Irensen, Holstebro .

Trykt i Sl1Irensens Bogtrykkeri, Stationsvej 8a, TIf. 626.

Holstebro.