Makrellerne er nu trukket så langt ind i de indre danske farvande, at de fanges i Øresund mellem Helsingør og Hven. Her er makreller et godt stykke over kiloet i perioder hverdagskost, og tilpasser man grejet, får man fight for alle pengene.
Af Thomas Bjerre Larsen tbl@sportsfiskeren.dk
Hvis boksekommentator Kurt Thybo skulle beskrive makrellen, ville det nok være med følgende perlerække af superlativer: Den bedste fighter pund for pund, en perfekt skabt dræbermaskine der gør utrolige udfald. Igen og igen overraskende med sin vilde energi, frygtløs i sit angreb og kompromisløs i sin vilje. Velkommen til Danmarks stærkeste sportsfisk – makrellen! Tobis til makrel
Jim og jeg stævner ud fra Helsingør. Aftenen er rolig og indbydende. Vi har tilmed været heldige og fået fat på levende tobis, som er en uovertrufne makrelagn. Der er ikke noget, der kommer bare i nærheden af levende tobis, der vrikker uimodståeligt for enden af linen. Fire multistænger vrigger i stangholderen, mens gassen skrues op, og båden løfter sig for at komme lidt nord for havnen. Strømmen er sydgående, og vi skal have
48 Sportsfiskeren
god afstand til de store færger, inden vi sætter vores agn, da vi driver ned i sundet. Få minutter senere sættes de første tobiser på krogrigget. Sammen med 40 g miljøsynk forsvinder tobiserne ned i mørket, indtil glideflåddet når stopknuden. Dybden er sat til 6-14 m.
Igen og igen tager makrellen lange, seje udløb under båden, selv om bremsen står stramt Vi benytter krogrig med 2-3 trekroge i størrelse 12 og 14 – alt efter tobisens størrelse. Krogene er monteret på en meter 0.40 mm fluorocarbon. Øverste krog agnes i næsen på tobisen og resten ned langs ryggen.
Toptunede torpedoer
Minutterne går, og vi venter på knarrens klikkende lyd med signal om, at agnen er taget. Et flåd tæt på båden dykker kortvarigt, og knarren udgyder et par modvillige klik. Jeg læner mig over mod stangen, men er usikker på, om makrellen har fat. Jeg kigger over på Jim. „Vent“, lyder det tørt, men alligevel med et smil på læben. „Du er ikke i tvivl, hvis den har taget agnen“. Få sekunder efter skriger knarren, mens stangen hugger mod vandoverfladen. Jeg griber lidt febrilsk stangen og må erkende, at man på et år glemmer, hvor ualmindelig stærke og fuldstændig ustyrlige disse torpedoer er. Igen og igen tager makrellen lange, seje udløb under båden, selv om bremsen står stramt. Efter mange minutter må den give op og kommer i nettet. Makrellen er på den rigtige side af kiloet og glade smil spreder sig i båden. To øl findes frem, mens en ny tobis søsættes. » 7 // September 2012
