20 minute read
Et liv på sivkanten
E t liv på
Havørreder er sjældent nemme at fange, og om efteråret kan fiskene være ekstra kræsne. Der er ofte masser af fisk i fjordene, men de kan være drilske og svære at få i hugget, og hele situationen kan virke håbløs og uoverskuelig. Men der er en vej til succes, sivkanten.
Af Rasmus Hestehauge og Jonas Høholt
Fjorden er fantastisk på denne årstid. Det er det meste faktisk. Alt fra de mindste tanglopper ved fjordens tangfyldte bund til de enorme træers gyldne og halvforblæste kroner.
Dagen i går var fantastisk. Vi havde forladt yderfjordens sikre fiskeri og satset på bugterne i den smalle inderfjord blandt de talrige, farvestrålende træer. Det var et godt valg. Efteråret viste sin bragende storhed, og fjorden kogte af fisk. Ikke bare pillersmå,
På listetæer. Vær ikke bange for, at vandet er for lavt langs sivene. Ørrederne ved, at fødemængden på grundt vand er enorm - også på sandbund.
blanke grønlændere, som tit præger efterårsfiskeriet. Næ, store havørreder – både blanke og farvede. Og det fedeste var, at de var inde på lavt vand. Rigtig lavt. Efteråret havde været tørt, og gydevandløbene kørte kun på reserver fra kilderne, så de fleste havørreder cruisede stadig rundt i fjorden.
Kutlingefluerne fungerede upåklageligt de sidste sæsoner, og det blev derfor også valget denne mandag eftermiddag, hvor weekendfiskerne havde forladt pladsen. Denne dag svigtede heller ikke rent fangstmæssigt, men vi havde brug for at se nogle andre omgivelser.
Vi havde flere gange lagt mærke til sivene på den anden side af fjorden. Der var ik
ke ret meget andet end siv, monotome farver, og sikkert også en kedelig mudderbund. Et sted, hvor man nærmest skal have snesko på for ikke at synke for hurtigt i den sumpede bund.
Men hva’, vi havde masser af tid og elsker at eksperimentere, så vi blev enige om at give stedet et skud.
Det ukendte Det var ikke nemt at komme ned til den plads vi havde udset os. Bilen måtte parkeres i kanten af en grusvej, og fjorden kunne svagt anes mellem trækronerne tæt ved fjorden.
Vi havde ikke noget imod at gå langt til fiskepladserne, så vadeskoene blev spændt ekstra godt fast, og klemmerne »
Plop ved rørskoven. Ofte er det mere lydløst at nærme sig sivkanten ved at vade lidt dybere. Kast ind mellem sivene, og fisk fluen hurtigt hjem. Pludselig kommer den helt store overraskelse stormende i en trykbølge.
Sivkantstrejfer. En hurtig affiskning på ankeldybt vand langs sivkanten gav pote allerede først på aftenen.
kom i rygsækken sammen med et par kølige guldøl.
Det var som om, der ikke havde været folk i området i mange dage, måske uger. Hvem ved, måske er det flere år siden, nogen har gået med en fiskestang her?
Sivbræmmen var bred og svær at komme igennem, og bunden var sandet og egentlig ret uinspirerende. Vi havde før hørt om, at efterårsørreder gerne ville jage tæt på sivkanterne i flere forskellige fjorde. Vi planlagde at gå langs sivkanten ud mod en pynt, som så giftig ud, og starte fiskeriet der.
Livet på kanten Første gang vadeskoene ramte sandbunden ud for sivkanten strøg myriader af sandkutlinger – forskrækkede og i vild flugt – væk i alle retninger.
Der var et helt specielt liv her. Luften var anderledes. Den var rolig og næsten trykkende om ørene. Kun få aflange plamager på fjorden fik vandoverfladen til at krølle en smule. Bortset fra det, var der bare en larmende tavshed. Det var som om, her var et lille, lukket økosystem, der levede helt uden menneskelig påvirkning. Det stank allerede af havørred.
Vi fortsatte vadeturen langs kanten. Vandet gik til knæene, men hvilken kæmpemæssig fejl vi begik. En trykbølge stormede af sted fra sivkanten og ud på dybere vand. En skræmt fisk. I en vældig fin størrelse oven i købet.
Fiskeriet blev påbegyndt med det samme. Linen var allerede rullet af hjulet og lagde i små ottetaller linekurven – og sang få sekunder senere ud over fjorden.
Der var mange havørreder, og vores sats havde givet pote allerede i første forsøg.
Det blev til en serie smukke efterårsfisk med tætte, sorte prikker og gyldne maver. Så fine og perfekte, at man ikke kan få sig selv til at slå dem ihjel. Samtidig sætter ørrederne sikkert pris på at få lov at svømme tilbage i fjorden for senere at lave babyørreder i åerne. Det synes vi i hvert fald, de fortjener.
Fluerne var de samme som altid, men vi havde mange halvdovne fisk, som bare fulgte efter og småpuffede til vores kutlingefluer. Det var vi sådan set vant til og vidste, at havørreder kan være kræsne og selektive om efteråret. Men der måtte være en løsning på at få de svære følgere til at inhalere fluen. De skulle jo spise på et eller andet tidspunkt, men vi havde kun slået ganske få efterårsfisk ihjel og vidste derfor ikke, hvad deres kost bestod af.
En øjenåbner Der skulle gå et helt år, inden åbenbaringen kom blæsende. En tidlig oktobermorgen, hvor en fed, prikket efterårsfisk kom med hjem til gryden. Fisken tog en aflang grålig rejeflue, over det lave vand langs sivene. Den var kornfed og havde festet i inderfjordens kæmpebuffet. Men da fiskeknivens blad skar den overfyldte ma
da fiskekniven skar den overfyldte mavesæk op, væltede det ud med store børsteorm
vesæk op, væltede det ud med store børsteorm. Både store og små, og nogle op til 25 cm lange. Den grå rejeflue kunne, med lidt god vilje, godt minde om en børsteorm, hvis den fiskes i lange tag, så på det plan gav det god mening, at fisken valgte denne flue.
Vi havde aldrig før hørt om efterårssværmninger af børsteorm, men senere på året stødte vi på en lokal mand i en træbåd. Manden fortalte os, at han i 80’erne havde set større mængder børsteorm i fjorden om efteråret. Han forklarede, at hvis vinteren havde været kold, og fjorden havde været isbelagt, var det meget typisk, at der kom en større sværmning af blå børsteorm om efteråret.
Skæbnen ville da også, at vi fandt et par velvoksne børsteorm få meter fra vandkanten, og med de foregående isvintre pegede alle spor i den samme retning.
Ørrederne kan med sikkerhed huske forårets børsteorme som et nemt bytte og tøver derfor ikke, når chancen byder sig.
Ormeimitationerne Der findes masser forskellige fluer, der efterligner børsteorm, og de fleste fisker fremragende. Dog skal man være opmærksom på nogle fluetyper, som kan volde problemer under praktisk fiskeri.
Vores imitationsfiskeri med børsteorm startede med en fluetype bundet på et stykke fletline med en enkeltkrog i enden, polarchenille i mørke nuancer som krop samt en løkke med et lille tungstens hoved i front.
Fluen går forførende godt i vandet, men fiskene angreb ofte fluen fra siden og fik ikke fat i endekrogen. Der måtte en ekstra krog til, og vi gik over til flere varianter af tandemfluer med 6-8 cm fletline som mellemled. Cactuschenille, polarchenille og marabou var fine materialer, som ser godt ud i vandet. Den stærkere polarchenille blev dog hurtigt favoritten. Den fås samtidig i mange forskellige udgaver, hvor flere er tunet med flash og regnbuefarver.
Rolig og elegant færden Glem alt om at kaste langt og elegant med de store og kluntede børsteormsimitationer. Tit er det bedst at kende sine fiskepladser og komme tættere på fiskene ved at færdes med stor forsigtighed på det lave vand. Fiskene hører nemt plaskene fra vadestøvlerne. Prøv derfor at glide forsigtigt frem over bunden ved kun at løfte fødderne nogle få centimeter. Et alternativ kan være at vade dybt og kaste vinkelret ind mod sivkanten.
Man oplever hurtigt, at de store fluer har en større vindmodstand, når der kastes. Kastene skal derfor foregå roligere og med mere føling for at strække forfanget ordentligt. Det modvirker samtidig, at fluen hægtes op, hvis den er af tandemtypen.
En stor flue nedsætter linehastigheden en smule, og det kræver lidt øvelse for at kunne præsentere en børsteormsflue let og elegant på ankeldybt vand. Prøv at servere fluen langs sivene eller sågar ind mellem sivene. Der er nemlig rigtig gode skjul mellem høje siv, og fødemængden er gigantisk.
Observation taget til efterretning Troen på de lange ormefluer var nu i top. Selv om det føltes paradoksalt at fiske forårsfluer på lavt vand en efterårsdag, måt»
Aigle Parcours Stream
Den klassiske skridt-støvle, der giver dig super komfort ved åen. Slidstærk, lang levetid, kvalitets gummi, en sål der er lavet til at gå langt... kort og godt – Aigle er støvlen til dig, som færdes nat efter nat efter nat ved åen.
Pris:
Vi lagerfører støvlen i strørrelse: 42 til 46.
KUN kr. 1299,-
Og mangler du en lang jakke der kan gå ned og ”dække” over skridtstøvlerne har vi op til flere rigtige gode bud!
Patagonia skal jakker, 2 lækre modeller, der fylder minimalt ..... fra kun kr: 999,- Simms Paclite med Goretex membran, let, vandtæt og åndbar ....Pris kr: 2.099,- Simms Deepwater Parka med Goretex membran – alt du kan tænke dig af en fiskejakke. .................Pris kr: 4.599,-
Scierra Aquatex ¾ fishing jacket
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . TIlbUD kr: 999,-
Og mangler du stangen til at slutte å-sæsonen med, har du muligheden for at erhverve dig en til meget billige penge i øjeblikket...
DEmO STænGER:
Sage TcX 11'9" #8 switch ...... kr: 3.500,- Sage TcX 11'9" #7 switch ...... kr: 3.500,- Sage Z-Axis 10" #5 ............ kr: 2.500,- Zpey True blue 10" #6 el. #7 ... kr: 2.600,- Zpey lean Green11" #5 ...... kr: 2.600,-
Efterårsorm. Ørrederne kan sagtens huske børsteormene som et let bytte fra forårets kæmpesværmninger, hvorfor de aggressivt kaster sig over dem.
JAGT • FISKERI • OUTDOOR
Vandværksvej 29 • 9800 Hjørring Tlf. 96 23 29 00 • info@brasholt.com
www.b RAS h O l T . c O m
te vi tilbage til fjorden hurtigst muligt. En aftentur efter skoletid var næste mulighed. Nok var der koldt efter mørket faldt på, men vi var ligeglade. Kunne vi bare få sivkantsørrederne til at hamre på fluen – i stedet for at puffe til den – ville hele oplevelsen være fuldendt. Aftenen før bindes fluer til langt ud på natten. Vi er spændte, forberedte og forventningsfulde.
Mod kanten igen Vi når fjorden sidst på eftermiddagen og haster forpustede ned gennem de høje tagrør. Hernede hvor ingen kan se os. Vejret er i dag noget mere barskt, og fjorden viser tænder. Alt kan ske ved efterårsfjorden, og vi hopper lystigt i bølgerne med et par velvoksne ormeimitationer på forfangsspidsen. Fluevalget faldt på den enkeltkrogede fluetype med en spundet krop af polarchenille.
Bare en halv snes kast skal der til, før en bred trekilos fisk hamrer efter børsteormen, men den får ikke fat i krogen. Scenariet gentager sig flere gange langs sivkanten. Skælsord flyver gennem den forblæste luft, armene hæves nyttesløst mod himlen og stangspidsen hamres mod vandspejlet i ren frustration.
Det er tid til et krisemøde inde på land. Fiskene er her, og de er store. De angriber tydeligvis ormefluerne mere aggressivt, så et eller andet sted er missionen allerede fuldført. Men der er et klart mønster i fiskenes angrebsmetode. De vil alle have fat i børsteormen fra siden, og trykbølgen, som fisken laver, kom næsten hver gang i en ret vinkel på fluen.
Vi har hjemmefra bundet et par simple tandemfluer af brun cactuschenille. Men tandemfluer hægter meget nemt, og det vidste vi udmærket. Men siden vi lige har gjort en erfaring der skreg til himlen, blev den enkeltkrogede flue smidt tilbage i flueæsken.
Lyset er begyndt at trække sig tilbage, og vinden er aftaget, men for os er dagens eventyr kun lige begyndt.
Sidste udkald Dagens sidste lys trækker automatisk ørrederne ind på lavere vand, og det er samtidig ved at være sidste udkald for fiskeri uden pandelampe. Tandemormen fiskes i
lange, rolige tag og går med lækre, bølgende bevægelser over det lave vand. Der sker intet de første mange kast, og tvivlen kommer snigende sammen med den hurtigtdykkende lufttemperatur. Vi beslutter os for at slutte af ved et lavt område tæt på en sti, der kan føre os gennem sivene og op mod bilen.
Pludselig er det som om, guderne har velsignet os for vores brave ihærdighed. Den ene ørred efter den anden viser sig på det lave vand. Fiskene er tydeligvis sultne, og på jagt. Nu kulminerer det hele, og vores forsigtige færden på det lave vand kommer for alvor på prøve. Med rolige og forsigtige kast arbejder vi os hen mod fiskenes jagtområde. Alt føles rigtigt, og det er nu eller aldrig.
Klask! En ilter fjordørred er kroget. Der er vild jubel over det blanke fjordspejl, og der er endda overskud til et højlydt high-five under den spændende fight. En fed, gylden fjordfisk gribes under bugen i knælerstilling, og nu bekræftes vores teori. Den forreste krog sidder solidt begravet i fiskens overmund.
Aftenen er reddet, men fiskeriet er slet ikke slut. Selv om det totale mørke er nært, jager fiskene ivrigt videre. En stor fisk markerer diskret i overfladen på blot en fods vanddybde.
Børsteormen serveres med perfektion midt i ringen og efterfølges af lange indtag. En høj, mørk trykbølge stormer afsted mod fluen og hændernes nerver er ustyrlige. Heldigvis bevares roen, og fisken tager fluen i en stor kile. Fluen bortføres i den stik modsatte retning, og spænder linen op som en violinstreng. Der er fart på, og de vilde skrig forplanter sig i fjordens aftenkølige luft.
En fed oktoberørred med løse skæl tages om bugen, og endnu en gang har den forreste krog urokkeligt penetreret fiskens overmund. Ørrederne jager videre i mørket, sammen med os, og festen fortsætter, indtil fluerne er gnavet i stykker. Fiskepladsen på næste fisketur er allerede bestemt. n
MULTER – på den lette måde
Multen er altid god for spænding, frustrationer, intensitet og ikke mindst gode fights. Prøv multen på det lette grej, og få sved på panden – selv i den våde danske sommer.
Af Viggo Ross, instruktør i DSF
Spændingen er altid stor, når man går ned til vandet. Er de der i dag, hvor mange er der, er der nogle store imellem og vigtigst af alt; vil de spise? Vandet langs molen er blankt, og solen står højt på himlen. Klassisk multevejr! Jeg har allerede været på tre pladser uden at se fisk, men denne plads plejer at holde multer langs den lille stenmole.
En håndfuld smuldret brød kastes ud, så det ligger ned over stenene, hvor jeg forventer, at multerne vil komme forbi, men der sker ikke noget. Der er ingen fisk at se nogle steder. Et kort øjeblik kigger
jeg ud over vandet, og da jeg igen ser ned på stenene, fornemmer jeg en stor, mørk skygge, der forsvinder i dybet. Brødet er væk.
Fiskefeberen slår ud i lys luge og endnu en smule brød kastes ud og synker ned på stenene. Der går ikke mange sekunder, før skyggen igen vender tilbage. Denne gang er der to. Multerne glider stille gennem vandet og sutter villigt brødet i sig, så nu skal det gå stærkt, inden de igen forsvinder. En lille brødkugle med en godt gemt krog lægges ud på stenen sammen med endnu en lille håndfuld brød.
Øjnene er fast fokuseret på den lille brødkugle, og da fiskene igen kommer ind over stenene, stiger pulsen, i takt med at fiskene nærmer sig. Den ene multe begynder at rense stenen for brød, og da den når min lille, agnede brødkugle, er jeg helt klar og lader hurtigt modhugget falde.
Den store fisk ryster først uforstående på hovedet for så at tage et langt og hurtigt udløb. Den lille stang er godt spændt op, og hjulets bremse hviner, mens fisken damper ud på lidt dybere vand. Heldigvis er der ikke nogle forhindringer i vandet, som multen kan gå rundt om, så fighten er en ren fornøjelse på det lette grej. Efter godt ti minutters vild og hektisk kamp landes en flot multe på 3,75 kg. »
Det rette, lette grej Multen er en utrolig stærk fisk og en fantastisk fighter – særlig på let grej. Har du fundet en plads uden alt for mange forhindringer i vandet, så kan oplevelsen af en stor fisk på det helt lette grej varmt anbefales.
Mit grej består af en UL-stang på 4’6 fod og en kastevægt på 0-7 g. Linen er en fletline på 0.08mm med en brudstyrke på cirka 5 kg. Hjulet er fra Shimano i størrelse 1000. Der skal være godt med line på hjulet, da fisken tager nogle forrygende udløb, så sørg for mindst 100-150 m.
Multerne er af og til ekstremt krogsky. Det gælder også, når det kommer til forfangsspidsen. Jeg har oplevet multer blankt afvise brød fisket på 0.23 mm flourocarbon, men ved at gå ned til en 0.14 mm spids fik ter multerne. Når du kommer til pladsen, kan du bruge brødet til at kontrollere, om der er multer på pladsen. Tag et par skiver brød, og smulder dem i en lomme. Tryk så brødet hårdt sammen til en stor brødkugle. Når den rammer vandet vil den hurtigt gå i opløsning og drysse ned som et foderfelt på bunden eller over de sten, hvor du forventer, multerne skal komme forbi.
Har du allerede set fiskene, så brug ikBrødflov. Multer elsker brød, og er de i ædehumør, bliver både bunden og overfladen støvsuget. ke mere brød end højest nødvendigt. Herved spiser de sig ikke mætte, og når du fiSådan finder du multerne ge og tager ukritisk brødet – selv med en tykved at se, når fisken tager lige præcis det Multefiskeriet er ofte fyldt med en del hemkere forfangsspids. agnede stykke brød. Hold øje med dit fomelighedskræmmeri, når det kommer til fiSmå karpekroge med bredt kroggab, derfelt, når multerne går igennem. Ofte skepladser. Har man ikke nogle pladser på hvor brødet kan skjules på krogen, så kun spiser de slet ikke, og så kan det ikke behånden eller en fiskekammerat, der er villikrogspidsen er udækket, er det bedste valg. tale sig at fiske på dem. Vent til de stopge til at dele lidt ud af sin viden, så må man Nogle sværger til en lille trekrog frem for enper op i feltet for at spise, og fisk så. På selv have arbejdstøjet på. keltkroge. Personligt har jeg ikke haft proden måde skræmmer du ikke fiskene med
Multerne opholder sig oftest på lavere blemer med at kroge fiskene på enkeltkroliner i vandet. vand, hvor vandet er varmt. Da de hovedge og synes, de er lidt lettere at skjule i en sageligt lever af grønne alger, kan du kigge klump brød. Har du problemer med at kroFiskemetoder efter områder med større sten, hvor multerge multerne, så prøv med en lille trekrog. Mit fiskeri foregår udelukkende på fisk, ne græsser. Moler og havne kan også holde Endelig skal du huske et net, hvis du fijeg kan se. De fleste fisk æder brødet på multer, og er du helt på bar bund, så spørg sker steder, hvor du ikke kan komme ordentbunden eller på stenene, hvor foderfeltet eventuelt de lokale garnfiskere. De ved ofte, ligt ned til vandet for at lande multen. Og så ligger, men af og til går de også i overflahvor multerne er, og nogle gange kan man er det et must med et par polaroidsolbriller. den og henter flydende brød. lokke en plads eller to ud af dem. Sagt på Når fiskeriet foregår på bunden, venter en anden måde. På med polaroidbrillerne og Fodring på fiskepladsen jeg, til multerne kaster sig over det brød, ud til vandet. Generelt bruger jeg helt almindeligt lyst der er lagt ud i feltet. Stangen er klar med toastbrød, når jeg fodrer og fisker efen lille klump brød klemt om krogen, så
sker et agnet stykke brød, har du lettere jeg dem til at tage. Brug derfor ikke for tykHavets græssere. Multen er vegetar og græsser ofte på algebelagte sten – det er her, brødet skal ke forfang. Andre dage er de mere medgørlipræsenteres.
det dækker hele krogens skæfte og øje, men efterlader krogspidsen fri. Forfanget er fluorocarbon i 0.14-0.23 mm med en længde på cirka 1-1,5 m. Det er vigtigt, at brødet synker, så det kan lægges ud i det område, hvor fiskene æder. Er det på dybt vand, kan du eventuelt bruge et lille stykke synk, men vær opmærksom på, at det kan virke skræmmende, hvis fiskene er sky. Ellers fiskes brødet blot på en bar krog. Her kommet det lette grej virkelig til sin ret, da det let kan kaste selv et mindre stykke brød. Når brødet ligger på bunden, er det meget vigtigt at holde øje med, hvornår fisken tager det agnede stykke brød. Gives der ikke et hurtigt modhug, spytter multen oftest hurtigt brød og krog ud igen.
Tager multerne brød på overfladen, fiskes en skorpe flydende frit på vandet. Kan du ikke kaste skorpen ud i området, hvor fiskene spiser, så brug et lille, belastet flåd som kastevægt. Husk god afstand fra flådet til skorpen, så brødet flyder selvstændigt og væk fra flådet. Igen er det vigtigt at være hurtig og kontant med modhugget, når fisken tager.
Oplevelsrig fight Som tidligere nævnt fighter multen fantastisk. Kan man vælge sine pladser, skal man tage højde for pæle, både og andet i vandet. Ofte har man dog ikke den luksus. Fisker du i en havn eller ved en strand med mange pæle og både, mister man af og til en fisk eller to, da multerne under fighten går omkring forhindringer i vandet eller rasper linen over på undersiden af bådene.
Det skyldes dog ikke det lette grej, men det tynde forfang – udfaldet er ofte det samme med tungere stænger. Har fisken retning mod en pæl, kan du prøve en af to ting: Læg hårdt mod hårdt med risiko for at knække linen eller prøv at slække presset, så der næsten er løs line. Det kan af og til få fisken til at vende. Har du
Spottet. Multefiskeri er opsøgende arbejde, men finder du først multerne på en plads, er der gode chancer for at finde dem på samme plads på næste tur.
derimod fundet en fiskeplads uden alt for mange forhindringer, så er en fight med en multe på det ultra-lette grej noget af det sjoveste de danske farvande kan byde på. Vilde, tunge udløb og følelsen, af at fisken bestemmer, er en del af kampen. n
Lidt men godt. Ved multefiskeri gælder det om at fiske så let som muligt. Og med UL-grejet kan man let kaste med selv det mindste flåd eller blot en agnet krog.
Tip til de umulige dage
Nogle dage er multerne nærmest umulige. Selv om der er masser af fisk, vil de ikke spise det brød, der er lagt ud til dem. Her er det nødvendigt med tålmodighed, og virker det ikke, må der prøves andre metoder – du kan for eksempel forsøge med maddiker eller andre agn.
Holder du fast i brødet, kan det peppes op på forskellige måder. Det er muligt selv at bage sit brød og så iblande lidt grønt frugtfarve. Herved ligner brødet mere de grønne alger, som multerne normalt foretrækker at spise.
Du kan også iblande forskellige smagsstoffer fra karpefiskeriet, så brødet bliver mere tiltrækkende.
