M&V særnummer nov 1987

--

-- -----·-- ...............

-- .... ............. - ....

-----··---------· ----·-·······-· •

,-._.__

-

-

-

"A

•"

___

,..__

-

_

, ~ ....

__

•

. . .

•

•

•

•

........

•

•

•

-

•

I

..

-

-

Orientering fra Landsudvalget for Miljø- & Vandpleie Særnummer november 1987

~

=:::

:t.~J{ ''\

"''"

*

\

FREDNINGSTIDER OG MINDSTEMÅL Lige siden Danmarks Sportsfiskerforbunds start i 1938 har spørgsmålet om fredningstider og mindstemål for ørred, været debatteret med større eller mindre tidsintervaller.

De nugældende regler blev i sin tid indført i en »forsøgsperiode«, men vi må desværre konstatere, at resultaterne fra denne forsøgsperiode, for at sige det mildt - er meget små.

DSF besluttede derfor i 1985 at forsøge et regelsæt fremskaffet, som forhåbentlig kunne sikre en god beskyttelse og derigennem en forbedret ørredbestand, såvel kvantitets- som kvalitetsmæssig.

ØRRED - FREDNINGSTIDER OG MINDSTEMÅL

HAVØRRED (ferskvand) - samme mind· stemål som bækørred

Danmarks Sportsfiskerforbund har tilsendt Fiskeriministeriet et forslag vedr. fredningstider og mindstemål tor ørred, der er: - biologisk velbegrundet - politisk gennemførligt - enkelt og med mulighed for tilpasning til lokale forhold - med til at sikre forbedrede fangstmuligheder på længere sigt

Havørreden forekommer i 4 økologiske typer: Type 1 - gyder efter en sommer i havet Type 2 - gyder efter to somre i havet Type 3 - gyder efter tre somre i havet Alle tre typer gyder herefter hvert år, indtil fisken dør.

Type 4 - rekruteres fra 1-2-3, men gyder kun hvert andet år efter 1. gyd ning.

Havørreden er ikke plads- og fødebegrænset i havet. Den naturlige dødelighed er desuden lav.

Størst fangst opnås ved at fange type 2 og 3 lige før første gydning, og type 1 og 4 lige før anden gydning.

Et højt mindstemål i ferskvand og totalfredning i havet ville, alt andet lige, give det største udbytte.

Gydebestanden vil imidlertid forskubbes mod type 1 og 2, da de små fisk fredes og de store beskattes.

Modelberegningerne viser et næste lige så stort udbytte af en bestand, hvis man har et lavt mindstemål og ikke fisker i havet. Det taler for et lavt mindstemål i ferskvand og et højt i havet.

Det er både enkelt og velbegrundet at havørred har samme mindstemål i ferskvand som bækørred (25 cm).

DSF's FORSLAG MINDSTEMÅL: Bækørred .................... 25 cm Havørred (ferskvand) ........... 25 cm Havørred (på kysten) ........... 35 cm STØRSTEMÅL (16/1 - 1/4): Ørred i ferskvand .......... max 55 cm FREDNINGSTID I FERSKVAND: 16.nov. - 15.jan.

MODELLEN - og den sunde fornuft.

Det forslag der nu foreligger fra forbundet, er baseret på grundlag af en model, udarbejdet af fiskeribiolog Jens Ole Frier. Den baserer sig på et grundigt videnskabeligt arbejde, og er efterprøvet og justeret ved sammenligning med forholdene i flere vandløb.

En model er i sagens natur en forenkling af virkeligheden. Der er derfor god grund til at rådføre sig med sin »sunde fornuft« inden man drager konsekvenserne af modelberegningerne.

Forslaget, som det foreligger er fornuftigt, og giver ifølge beregningerne d-e bedst opnåelige fangstmuligheder, under hensyntagen til den biologiskeog politiske virkelighed.

BÆKØRRED Bækørreden er begrænset af vandløbets fysiske pladsforhold og af vandløbets fødeforhold. Gydning og fødemangel sætter væksten i stå. Den største samlede fangst opnås hvis fiskene fanges før væksten stopper.

Jens Ole Friers model viser, at et lille mindstemål fører til øget vækst hos de tilbageværende fisk, mens et højt mindstemål resulterer i vækstdepression. Et mindstemål på 25 cm synes at være hensigtsmæssigt de fleste steder.

HAVØRRED (saltvand) - lille mindstemål og omsætningsforbud.

Et højt mindstemål for ørred i havet vil efter de erfaringer man har, i første række blive respekteret af sportsfiskere. Redskabsfiskere (fritidsfiskere) vil oftest kun kunne tage hensyn til et mindstemål når fisken er død.

Sportsfiskernes andel af de ørreder, der fanges i havet, er under alle omstændigheder lav.

Forbundets forslag indebærer et mindstemål for ørred i havet på 35 cm og et omsætningsforbud for havørred og bækørred under 50 cm.

FREDNING - af gydende fisk I gydeperioden befinder ørreden sig oppe i de meget små bække eller i åens lavvandede partier. Den kan her let fanges med hænderne, og det er nødvendigt at frede den i dette tidsrum.

Hovedgydeperioden er fra 15. november til 15. januar. Der kommer normalt ikke noget ud af æg lagt senere end midt januar p.g.a. de ændrede temperaturforhold, når æggene skal udvikles. Danmarks Sportsfiskerforbund foreslår ørreden fredet i hovedgydeperioden.

7

Det er fisk som disse vi skal beskytte. De vil på et sen~ re tidspunkt give os »rekordørreden« tilbage.

»NEDFALDSFISKENE« - skal fredes De udgydte ørreder »Nedfaldsfiskene« er meget udsat for fiskeri. De er sultne efter legen, men da de er af dårlig kvalitet, efter at have mistet alle deres fedtdepoter, bør de ikke fiskes.

Det er beregnet, at hvert kg. skånet nedfaldsfisk medfører fangst af over 1 kg. »ordentlig« fisk. Hvoraf lystfiskeren fanger lidt under halvdelen.

Fiskeri efter »Grønlændere« foregår samtidig med at de udgydte fisk er på vej ned. En udvidelse af den generelle fredningstid vil forhindre »Grønlænder-fiskeriet«.

Problemet løses ved at indføre et størstemål. I perioden 16. januar til 1. april foreslås alle ørreder over 55 cm fredet.

INGEN FREDNINGSTID I SALTVAND Der ses ikke umiddelbart nogen effekt ved at have faste fredningstider i saltvand. Dog bør nedfaldsfisk af »moralske« grunde være fredet.

MULIGHED FOR TILPASNING - til lokale forhold.

Forbundets forslag til et regelsæt er at betragte som et grundlag, hvorfra der - efter ansøgning kan indføres lokalt-begrundede skærpelser og lempelser. Det skal understreges, at betingelsen tor forbundets indstilling er denne dispensationsmulighed.

Forskellene landet over er iøjnefaldende. I fremtiden kan man håbe på at få indført en sektoropdeling af fiskeriforvaltningen med regionale nævn.

De kommunale administrative grænser er for snævre for vandløbssystemerne. En regional forvaltning vil muliggøre udarbejdelse af fredningsti-

der og mindstemål, der passer til de enkelte vandsystemers særlige forhold.

Reglerne skal vedtages i Fiskeriministeriet, efter indstilling fra et sektorråd/-nævn. I rådet/nævnet sidder folk fra organisationerne med lokalt kendskab.

Det forslag om fredningstider og mindstemål, som forbundet har indstillet til Fiskeriministeriet, er med de lokale tilpasningsmuligheder gennem en dispensationsadgang - en forløber for en egentlig sektoropdeling.

Mens vi venter på 1000 års riget. ...

Selvom forbundets forslag er »gået på kompromis« i nogle tilfælde, omfatter det dog indlysende fordele.

Alle vandløb er omfattet af reglerne. De ca. 25%, der ikke er udsætningsplaner for, og som dermed, sandsynligvis, er udenfor sportsfiskerforeningernes virkefelt, bliver også beskyttet.

Fiskevandsmålsætningerne i amternes recipientkvalitetsplaner, folketingets bevilling for 1987 af 10 millioner kr. til ophjælpning af fiskebestandene, og en fremtidig permanent finansieringsordning, har som forudsætning, at der udarbejdes udsætningsplaner for alle egnede vandløb.

Det er vigtigt, at de grundlæggende regler for mindstemål, størstemål og fredningstider giver en ordentlig beskyttelse af disse vandløbs fiskebestande.

Lokale særfredninger opnået ved dispensationsansøgning bliver omfattet af loven. En koordinering sektorvis sikrer, at lokale særhensyn kommer til at gælde alle vande indenfor et område - ikke som nu, hvor andre end medlemmer kan lade hånt om en forenings særfredninger.

FORSLAGETS TILBLIVELSE Forbundets tidligere hovedbestyrelse fik i opdrag at fremkomme med et forslag til nye fredningstider. Jens Ole Frier var på daværende tidspunkt suppleant til hovedbestyrelsen og man bad ham udarbejde et oplæg.

Oplægget blev forelagt amtskredsenes miljø- og vandplejeudvalg i april 1986. Det har herefter været amtskredsenes opgave at forelægge og-debattere forslagets principper med kredsenes foreninger, for herigennem at opnå så bred enighed som muligt. Alle havde derfor mulighed for at møde velforberedte i Odense d. 5.september 1987, hvor Landsudvalget havde indkaldt vandplejeudvalgene til møde for en afklaring af forbundets indstilling.

De indvendinger, der er kommet fra amtskredse og foreninger, har været holdt i en mere eller mindre urban tone. Fredningstider og mindstemål ligger alle sportsfiskere stærkt på sinde. Enkelte af de indsendte indlæg giver indtryk af indsenderens stærkt emotionelle engagement i sagen, andre er mere kølige.

1 kilometer garnfri zone! Århus amtskreds har bedt biologen Frank Jensen om at kommentere Jens Ole Friers oplæg. Frank

Jensen anfører; at fredningstider og mindstemål i salt- og brakvand er uden virkning når der fiskes med redskaber, der ikke tillader at udsætte fisken i levedygtig tilstand.

Dette problem foreslås imødegået ved indførelse af en 1 kilometer zone langs alle kyster, hvor der kun må fiskes med stang og snøre.

Hvordan man skulle bære sig ad med at gennemføre denne ønskedrøm i virkelighedens verden, meddeler Frank Jensen ikke noget om.

Frank Jensen går iøvrigt ind for fastsættelse af fredningstider og mindstemål for hvert enkelt vandsystem for sig - også dette vil blive hilst velkommen, når det politisk lader sig gennemføre.

Sportsfiskerforbundet ønsker indflydelse Alle vidste på forhånd, at det ville blive vanskeligt at opnå fuld enighed om et forslag til fredningstider og mindstemål.

Frem for at stå uden indflydelse når reglerne udformes, må sportsfiskerne tage »slagsmålet« indenfor forbundet. Forhåbentlig bliver resultatet til gavn for danske sportsfiskeres rekreative udfoldelser fremover og ikke mindst til gavn for Danmarks bestand af ørred, Salmo trutta L.

Formanden har ordet.

I er nu, gennem dette »særnummer« af Miljø- & Vandpleje, blevet informeret om DSF's oplæg til Fiskeriministeriet vedr. fredningstider og mindstemål.

Som det allerede er understreget i indledningen, har dette spørgsmål været på forbundets bord i snart 50 år. Når vi gennemlæser tidligere tiders papirer kan vi se, at »bølgerne har gået meget højt« når forslag har været frem sat.

Forbundsbestyrelsen er helt klar over, at der vil være områder i dette forslag som ikke vil falde i god jord allesteder - og det kan vi, med fortiden in mento, heller ikke forvente. Vi har imidlertid forsøgt at finde frem til et forslag som, for det første, har en målsætning der på lidt længere sigt vil give os alle et bedre fiskeri.

Og som, for det andet, har en mulighed for at vinde tilslutning såvel i organisationen, i administrationen og politisk.

Vi har selvfølgelig forsøgt at få disse ideer vurderet fra forskellige kompetente sider, ligesom vi allerede har gennemgået materialet med ministeriets biologer, og har fundet tilslutning til målsætningen.

Det skal understreges, at dette er DSF's udspil til Fiskeriministeriet, samt at vi har stillet visse betingelser som en forudsætning for videre drøftelse.

Vi ved derfor ikke præcist hvordan den endelige bekendtgørelse kommer til at se ud, idet den nuværende ordning er forlænget indtil november 1988, og den mellemliggende periode skal så bruges til at få enkelthederne gennemdrøftet.

Forbundsbestyrelsen har lyttet til den biologiske fagkundskab og har fuld tiltro til, at dette forslag kan være et skridt på vejen til at forbedre de fangstmæssige resultater for sportsfiskerne.

Mogens Jørgensen

»Miljø- & Vandpleje(( internt orienteringsblad for foreningerne i Danmarks Sportsfiskerforbund Udgiver: Danmarks Sportsfiskerforbund Worsåesgade 1, 7100 Vejle Tlf. 05 82 06 99 Redaktion: Jens Hadrup, Miljøafdelingen Landsudvalget f. Vandpleje og Miljø Kurt Haurbæk Mogens Nielsen Tryk og sats: Dalum Offset, 09 12 77 12

»Miljø- & Vandpleje« kan i begrænset oplag rekvireres fra sekretariatet.

DSF - november 1987