-- --_. . .-I
"!'
I
__
....... .
--
. ..--
-
... . . . . ... .. ,. --IIIII ......... ........ - .. ----...
-...-----~~
~
Orientering fra Landsudvalget for Miljø- & Vandpleie
Nr.8/0ktober 1988
Start dit eget klækkeri! Egon Knudsen er biolog og har været ansat ved Vesteregnens Naturfaglige Produktionshøjskole ved Skærbæk i Sønderjylland. Han har skrevet om klækkerier og arbejdet med opdræt affisk.
U dsætningspolitik/ opdræt. af Egon Knudsen I man ge a f vore vandløbssystemer er vandløbskvaliteten så då rlig, at der ikke er tilstrækkeligt med velegnede gydebanker til, at der kan ske en selvreproduktion af (hav)ørreder. Derfor benytter man sig mange steder af udsætninger af fisk, ifølge en af eksperter udarbejdet udsæ tningsplan .
Der ligger nogle store udfordringer for foreningerne, idet det vil være en fornuftig disposition hvis alle med interesse i det enkelte vandløbssystem går sammen og opbygger klækkerier og opdrætssystemer, der er dimensioneret til netop den kapacitet, som kræves for at opfylde den aktuelle udsætningsplan .
r mange år var det op til de enkelte foreninger hvor mange fisk der blev udsat, idet det var den enkelte forenings økonomi, der var afgørende for mængden af ørreder. Ofte var det en side af foreningsarbejdet, der blev forsømt, idet først yngelkvoten skulle opfyldes, derefter halvårs osv., derfor kunne der ikke spores en umiddelbar effekt. Mange gange var det svært at rejse de nødvendige midler i foreningskasserne, og der blev ofte fokuseret på prisen, og set mindre på kvaliteten. Derfor ses der mange steder at selv massive udsætninger har givet et meget ringe resultat.
Dette opdræt kan eventuelt foregå i bygninger i umiddelbar nærhed af vandløbssystemet, så der sker en direkte udnyttelse af vandløbets vand. Dermed er prægningen til det oprindelige vandsystem sikret. MEN vandløbskvaliteten må være god nok.
I dag er økonomien lettet noget (statstilskud) og dermed er det måske på tide at de enkelte foreningerlkredse bliver mere bevidste omkring kvaliteten af de udsatte fisk . Her må man i første omgang tænke på, om der ønskes en stor bestand af »standfisk«, bækørreder, eller ønskes der en bestand af vandrefisk, havørreder.
Har foreningerne først opbygget klække- og opdrætsfaciliteter , og har de samtidig mulighed for at styre opfiskningen af moderfisk, kan der ad åre opbygges den havørredbestand der ønskes i det pågældende vandløbssystem .
Ønsker man at de udsatte fisk skal blive i åen, kan man udmærket fortsætte med at købe udsætningsfisk, der er baseret på dambrugenes ferskvandsopdrættede moderfi sk, med stabil produktion. /
Ønsker man en havørredbestand er problematikken en anden , idet nogle hævder, at udsætningsørreder produceret på baggrund af ferskvandsopdrættede moder fisk smolti ficerer og vandrer til havs, men der er set eksempler på, at denne type udsatte smoltificerende havørreder forbliver i åen i måneder, hvor der er stor chance fo r, at mange bliver fanget - og dermed skadet med døden til følge. Ønsker foreningerne en havørredbestand, der er tilpasset netop deres vandløb, er der kun en sikker vej, nemlig at basere den fremtidige produktion på de moderfisk der allerede findes i vandløbssystemet.
Er der ikke adgang til de nødvendige faciliteter ved vandløbet, er der mulighed for at opbygge et recirkuleret anlæg. Der er i dag udviklet systemer, der fungerer udmærket, og det giver mulighed for opdræt overalt, hvor der er lokaler. De recirkulerede anlæg er nok at foretrække, idet de giver langt større kontrol- og styringsmuligheder .
Forinden foreningerne nu kaster sig ud i opdrætseventyr må det sikres, at den nødvendige arbejdskraft er tilstede. r perioder er det en ret arbejdskrævende proces at opdrætte ørreder, og det stiller store krav til viden om havørredens biologi m.m. Der er i perioder også problemer med sygdomme, dette skyldes måske at kvaliteten af moderfisk og dermed ægkvaliteten er meget svingende fra år til år, men også fra individ til individ. Har foreningerne først besluttet at tage denne udfordring op, kan jeg love, at der venter en meget interessant og spændende opgave med mange glæder, men, vær også • forberedt på skuffelser.