M&V 33 2009

TEMA: Status for den danske laks 2009

M IL J Ø - & VAN DPLE J E

::

NR. 33

::

DANMARKS SPORTSFISKERFORBUND

::

september 2009

En lakseklassiker åbner ballet Tekst : : Kaare Manniche Eber t, Fiskebiolog Danmarks Spor tsfisker forbund

LEDER: Miljø- og Vandpleje er – efter et par stille år – på banen igen. Til gengæld sker genopstandelsen med fynd og klem! Med temanummeret ”Status for den danske laks 2009” præsenteres hele seks spændende artikler, som alle bidrager med ny viden om laksen.

At det netop bliver laks – den vel nok mest eftertragtede danske fiskeart – der åbner ballet, er ingen tilfældighed. Netop i disse år er der sket en nærmest eksplosiv fremgang i antallet af blanke opgangsfisk i laksevandløbene, og den historie fortjener at blive fortalt.

Det er glædeligt, at fremgangen har været så massiv, men Danmarks Sportsfiskerforbund vil samtidig appellere til, at jordforbindelsen ikke mistes. Langt størstedelen af laksene er nemlig udsat af sportsfiskerne, fordi den vilde reproduktion stadig er alt for lille. Hvis udsætningerne af lakseyngel blev stoppet i dag, ville den danske laksebestand i løbet af få år været reduceret med mindst 75 %.

Budskabet i flere af artiklerne, som Danmarks Sportsfiskerforbund bakker fuldt op, er, at bestandene skal reddes endegyldigt ved at tage hånd om de problemer, der begrænser bestandenes reproduktion. Bedre vandløb, fjernelse af spærringer, eliminering af smolt som bifangst og en fornuftig forvaltning af fiskeriet er nogle af de nøglefaktorer, som myndigheder og sportsfiskere kommer til at forholde sig til. Danmarks Sportsfiskerforbund vil i samarbejde med vore medlemsforeninger gøre sit til at sikre, at fremgangen fortsætter, så der også fremover vil kunne dyrkes et bæredygtigt fiskeri efter laks.

Vi er sikre på, at denne udgave af Miljø- og Vandpleje vil blive en klassiker hos alle, der interesserer sig for laksebiologi, fiskeriforvaltning og ny viden om fisk. Og vi kan allerede nu love, at det næste nummer, der kommer til at handle om vandløbsrestaurering, også bliver interessant. Bladet udgives fremover kun digitalt, så hvis du ikke ønsker at gå glip af den næste og fremtidige udgaver, skal du sende en mail til kb@sportsfiskerforbundet.dk.

Det er selvfølgelig gratis.

God læselyst!

02

M&V : : TEMA: STATUS FOR DEN DANSKE L AKS 2009

02 04

Leder: En lakseklassiker åbner ballet

Status for laksen i Danmark En gr undig gennemgang af de danske laksebest ande og de problemer, som laksen for tsat st år over for i bestræ belser ne på at blive selvreproducerende.

Støtteopdr æ t – en succeshistorie for den vestjyske laks?

16 24 28 32 38

På bag gr und af en videnskabelig baseret str ategi og an vendelsen af DNA - teknikker i st ø t teop dræt tet har man reddet den vestjyske laks fr a udr yddelse, men op dræt tet er kun en kor tsig tet løsning.

Kemiske fingeraftryk En ny metode baseret på kemiske stof fer kan give nye værdifulde infor mationer om laksens vandring i havet.

Vækstrater og vandringsadfærd hos udsatte og vilde laks i Sk jern Å Skælanalyse af 120 lyst f isker fangede laks lø f ter sløret for, hvor hur tig danske laks vokser, og om der er forskelle mellem vilde og udsat te laks.

R åsted Lilleå – kommunale erfaringer med genskabelsen af et laksevandl øb Holstebro Kommune videregiver sine er faringer med at g øre Råsted Lilleå til et rent og produk tiv t laksevandlø b.

L aksekvoter i vestjyske vandløb Kvoter på laks skal fremover sikre et bæredyg tig t spor ts f iskeri i de danske vandlø b.

TEMA: STATUS FOR DEN DANSKE L AKS 2009 : : M&V

03

Status for l aksen i Danmark Laksen var indtil begyndelsen af 1900 -tallet vidt udbredt og talrig i Danmark. Men gennemgribende ændringer i vandløbene fra midten af 1800 -tallet og frem resulterede i, at laksen i be gyndelsen 1980’erne næsten var forsvundet fra Danmark. Et omfattende og målrettet arbejde gennem de seneste 10 -15 år har imidler tid vendt den negative udvikling og sørget for, at lakseopgangen i de vestjyske vandløb i dag er den største i mere end 50 år. Målet er at genskabe store selvreproducerende bestande, der kan tåle et vist fiskeritr yk, men alle laksebestandene er i dag meget afhænge af udsætninger. En forudsætning for store og selvreproducerende be stande er, at der gennemføres vandløbsrestaurering og sker miljøvenlig vedligeholdelse i de aktuelle laksevandløb og de omkringliggende arealer. Enhver vandløbsforbedring til gavn for laks vil også forbedre forholdene for de mange andre fisk og vandløbsorganismer, som er til-

Foto. Klaus Balleby

kny ttet et rent og varieret vandløb.

04

M&V : : TEMA: STATUS FOR DEN DANSKE L AKS 2009

Laksen var tidligere vidt udbredt og talrig i Danmark. I begyndelsen af 1900-tallet forekom der laksebestande i Storå, Skjern Å, Varde Å, Sneum Å, Kongeå, Ribe Å, Brede Å, Vidå og i Gudenåen som det eneste østjyske vandløb. Som i den øvrige del af laksens udbredelsesområde i Europa og Nordamerika, skyldtes tilbagegangen i Danmark gennemgribende menneskeskabte ændringer i vandløbene, bl.a. etablering af opstemninger (vandkraft, møller, dambrug og engvanding), omfattende regulering (udretning og opgravning af bundmateriale) samt forringet vandkvalitet (spildevand).

I dag er der kun oprindelige bestande tilbage i Skjern Å, Varde Å, Ribe Å og måske i Storå. Disse bestande er helt eller delvist opretholdt gennem udsætninger som støtte for de svage naturlige bestande i vandløbene. Indtil slutningen af 1980’erne anså man alle de danske laksebestande for værende uddøde, undtagen i Skjern Å. Men en kritisk gennemgang af den tilgængelige viden om laksene i vandløbene, kombineret med fiskeribiologiske beregninger viste, at der formodentlig også var oprindelige laksebestande tilbage i Varde Å, Ribe Å og Storå. Dette blev senere bekræftet ved anvendelse af nye metoder inden for populationsgenetikken, ligesom det med denne metode også blev bekræftet, at der stadig findes oprindelige laks i Skjern Å.

De sjældne vilde laks, er blevet fundet som gydemodne opgangsfisk blandt en mængde udsatte laks af fremmede stammer, eller som yngel på de i øjeblikket relativt få, men trods alt stigende antal gydepladser. Dette har givet startskuddet til et unikt arbejde omkring indsamling og genetisk analyse af laks til brug i opdræt. Formålet er alene at bruge moderfisk i avlen af vestjysk oprindelse. Indtil for nyligt udgjorde vestjyske laks kun en meget lille del af opgangen i vandløbene.

I de senere år er bestandene af laks i Danmark blevet større. I mange af de jyske vandløb er der siden 2006 tale om den største opgang af laks i mere end 50 år. Denne fremgang er glædelig, men faktisk kan bestandene blive langt større. Hvis bestandene af naturligt producerede laks fortsat skal vokse, kræver det imidlertid, at der sker væsentlige forbedringer af laksens levesteder i vandløbene, laksene kommer primært fra udsætninger. For laksen bliver de næste par år afgørende for, om den på længere sigt kan overleve uden udsætninger. I de danske laksevandløb har levebetingelserne ikke været bedre i ca. 60 år. Baggrunden er, at der aktuelt sker store og afgørende forbedringer i vandløbene til gavn for mange fiskearter herunder også laksen. Mange af de naturgenopretningsprojekter, som skal forbedre forholdene for laksefisk generelt, og i særdeleshed for laks og snæbel, styres af Skov- og Naturstyrelsen i overensstemmelse med EU’s habitatdirektiv.

I det følgende gennemgås status for laksen i Danmark, herunder Forvaltningsplan for laks, baggrunden for udsætninger af laks i Danmark, udviklingen i laksefangsterne, samt status i de enkelte vandløb.

Tekst : : Anders Koed, senior forsker og sektionsleder DTU Aqua og Kim Aarestrup, senior for-

For valtningsplan for laks

sker, DTU Aqua

Det store arbejde med laksebestandene førte til, at der i 2004 udkom en ”National forvaltningsplan for laks”. Forvaltningsplanen gør status over laksebestandene og de problemer, der findes i de enkelte vandløb. Desuden stiller planen et mål op for laksebestandene. I den sammenhæng arbejdes der med et begreb der hedder Gunstig bevaringsstatus, som, for laksen, er en tilstand, hvor det sikres, at bestandene på lang sigt ikke uddør og kan modstå enkelte dårlige sæsoner, hvor f.eks. overlevelsen af yngel slår fejl eller, at gydebestanden af andre årsager er meget lille. Desuden er ”Gunstig bevaringsstatus” Nationa en tilstand, hvor bestanden undgår l forvaltn indavl og ikke mister genetisk vaingsplan for laks riation. For laks vurderes ”Gunstig 2004 bevaringsstatus” opnået, når der i hvert vandsystem i gennemsnit er ca. 1.000 gydelaks årligt uden hjælp fra udsætninger. Dette antal er en populationsgenetisk og fiskeribiologisk vurdering, som ikke fortæller noget om et vandløbs produktionspotentiale. For Skjern Å er produktionspotentialet f.eks. en gydeopgang på 4.000- 6.000 gydelaks årligt eller mere, hvilket er væsentligt højere end målet for L aksefor valtnings Gunstig bevaringsstatus. planen skal sikre Planen beskriver også, hvordan bestandene kan gunstig bevarings reddes, og i hvilken prioriteret rækkefølge det bør st atus for den gøres. Som opfølgning på planen blev der afsat ti danske laks. mio. kr. til habitatforbedringer i laksevandløbene.

Men af større betydning er det, at Danmark har opnået støtte fra EU’s LIFE-fond til et naturgenopretningsprojekt til ca. 100 mio. kroner, som skal redde snæblen. Projektet omfatter en lang række delprojekter i de fire sydvestjyske vandløb: Varde Å, Sneum Å, Ribe Å og Vidå. Dette forventes i høj grad også at komme laksebestandene i vandløbene til gode. Forvaltningsplanen giver en række konklusioner og anbefalinger til, hvorledes laksebestandene kan reddes og deres vilkår forbedres.

Disse konklusioner og anbefalinger gælder for så vidt stadig, og derfor er Forvaltningsplanen i høj grad stadig aktuel i forhold til, hvordan vi kan forbedre vilkårene for de danske laksebestande. Planen er altså ikke et punktum for, hvordan det står til med laksebestandene, men er snarere ment som retningslinjer til, eller en ”kogebog” for, hvordan det overordnede videre arbejde med at forbedre Den æg te danske laks leve bestanden r i Vestjyl e kan red land. Go des, hvi dt nok er alle de s der sæ oprindelig bestanden ttes ind e lakseb e meget med en første om estande små, me redningsp gang ud i Danma n biolog lan nu. af, at der rk var for i Ribe Å, erne me For 10-15 var oprind svundet. ner, at Varde Å år siden elige lak Men me og sandsy ved hjæ mente ma s i Skjern d nye DN nligvis ogs lp af uds n, at Å og sen A-teknikk å i Storå. ætninger. ere, at det stærkt tru er fandt Men bes Selvom samme man i et. tandene laksen de gjorde sig er små, seneste gældende og de hol år er ble des i dag vet fred Derfor er kunstigt et de fles der nu i live te steder, er udarbejde levesteder den fortsa t en nat ne i van ional for t dløbene. valtningsp ninger, Det er før dambru lan for st og frem g og van laks, der hold i van dkraftværk mest spæ viser, hvo dløbene, er som rringer i rdan ma så laksen skal fjer n kan for samtidig vandløben kan gyd nes forbedre bed e .

Der ved re e sine æg udover gamle mø forholden laksen er er det vig , og så lleopstem e for en de små en indika tigt at eta lang ræk laks kan tor på god blere bed ke andre vokse op e naturli re fordyr og pla i vandlø ge vandlø bene. Pla nter i van b. nen vil dløbene og i åda lene, for di

TEMA: STATUS FOR DEN DANSKE L AKS 2009 : : M&V

05

Vandløb Storå Skjern Å Varde Å Sneum Å Konge Å Ribe å Vidå Guden Å

½-års 0 86.700 stk.

34.571 stk.

0 9.362 stk.

30.800 stk.

0 0

1-års 66.400 stk.

68.750 stk.

62.500 stk.

45.000 stk.

25.000 stk.

40.000 stk.

25.000 stk.

0

Smolt 0 0 0 0 0 0 0 85.000 stk.

Tabel 1 // Udsætning smængderne af laks, som udsættes i de dan ske laksevandløb i 2009. Fra og med 2010 ændres udsætning sfor delingen mellem ½ - og 1- år s laks for Storå.

vilkårene for de danske laksebestande bør forløbe. Planen har altså kun værdi, hvis de relevante myndigheder løbende bruger den som opslagsværk og huskeseddel for, hvad der skal gøre for laksebestandene i Danmark.

I det følgende sætter vi fokus på, hvordan laksebestandene i Danmark har udviklet sig, siden Forvaltningsplanen for laks udkom i 2004. Baggrunden for vurderingen er i høj grad baseret på fiskeribiologiske undersøgelser som DTU Aqua har foretaget, samt udviklingen i laksefangsterne i vandløbene de senere år.

Bag grund for udsætninger af laks i Danmark Overordnet ligger der en arealmæssig betragtning til grund for udsætning af laks i de danske laksevandløb. Produktionen af laks er nemlig begrænset af de tilgængelige opvækstområder i vandløbene.

For hvert laksevandløb vurderer DTU Aqua løbende arealet af det samlede tilgængelige opvækstområde. Dette areal øges i takt med, at der fjernes spærringer og laves habitatforbedringer i vandløbene, hvorved der bliver et større opvækstområde tilgængeligt for laksene. På den baggrund bliver der hvert år lavet en opdateret lakseudsætningsplan, hvor udsætningsmængderne er afstemt med arealet. I planen tages der også hensyn til habitatkravene for størrelsesgrupperne af laks. F.eks. stiller yngel og 1-års fiskene forskellige krav til habitaten, hvor yngel generelt kræver lavere vanddybder og strømhastigheder end 1-års laks.

Tabel 1 angiver udsætningsmængderne af laks, som udsættes i de danske laksevandløb i 2009.

I 2005 blev der lavet en undersøgelse af udbyttet af udsætningerne af henholdsvis ½- og 1-årslaks i Skjern Å. I årene forinden var alle udsatte ½- og 1-årslaks blevet mærket, så de ved fangst, i den anvendte smoltfælde, kunne skelnes fra smoltene, der var naturligt produceret i vandløbet. ½-års laksene bliver typisk sat ud i vandløbene omkring starten af september, ca. ½ år efter klækning, mens 1-års laksene bliver udsat i sidste halvdel af marts, ca.

06

M&V : : TEMA: STATUS FOR DEN DANSKE L AKS 2009

1 år efter klækning. Overordnet er fordelene ved at sætte opdrætsfisk ud så tidligt som muligt, at de opnår en bedre tilpasning til de naturlige omgivelser i vandløbene, og at produktionsomkostningerne er mindre.

Undersøgelsen viste, at udbyttet af udsætninger af henholdsvis ½- og 1-årslaks var nogenlunde det samme, ca. 20 %, altså én smolt pr. fem stk. ½- eller 1-års laks, der blev udsat. Dette har bl.a. været baggrunden for, at fordelingen af udsætningerne mellem ½ og 1-års laks de senere år er gået mod, at der nu bliver udsat en større andel af ½-års laks i forhold til tidligere. Man kan dog ikke fuldstændig erstatte udsætningen af 1-års laks med ½-års laks. Det skyldes, at mange af de ledige habitater i vandløbene, hvor der ikke i forvejen er laks, kun er egnede til udsætning af 1-års laks.

Laksefangsterne i de danske vandløb Laksefangsterne i de danske laksevandløb har gennem se sidste ti år været gennem en særdeles positiv udvikling, som det fremgår af Figur 1. Indtil midten af 1990’erne blev der generelt fanget få laks i vandløbene. Derfra og til i dag er der en sket en eksplosiv udvikling i fangsterne. Dette er sket igennem et målrettet arbejde med at identificere og reducere/fjerne negative faktorer for laksen.

De vigtigste flaskehalse for bestandene har været manglende optimering og raffinering af avls- og udsætningsarbejdet (se senere), samt problemer omkring fiskeri i Vadehavet og de relevante fjorde.

Derudover har der i flere af vandløbene været store problemer med passage til og fra gyde- og opvækstområder, samt en decideret mangel på disse. I bla.

Skjern Å er der gode tegn på, at indsatsen begynder

Der lig ger mange f iskeribiologiske undersøgel ser bag den store viden, vi i dag har om laksen i de danske vandlø b. Foto: Anders Koed

De danske laksebest ande har de senere år været igennem en særdeles positiv ud vikling. Eksemp elvis fangede spor tsf isker ne i Skjer n Å 8 4 laks i 20 02. I 20 08 var fangster ne steget til 878 laks. Foto: Ole Wisler.

at virke, idet laksebestanden øges. Andre steder, f.eks. i Storå, er der lang vej igen, inden målet om en selvreproducerende bestand kan nås. Her er det en forudsætning for målopfyldelsen, at der laves en god passageløsning ved Holstebro Vandkraftsø.

I 2008 blev antallet af laks, der måtte fanges og hjemtages i Storå, Varde Å, Sneum Å og Kongeå fastsat ved kvoter på henholdsvis 130, 130, 35 og 50 stk. laks. Ordningen blev for nogle vandløbs vedkommende administreret efter dispensation i en lokal fiskeribekendtgørelse, som i Storå og Var-

de Å, og for andre vandløb ved frivillige aftaler, som i Sneum Å og Kongeå. I Skjern Å reguleres fiskeriet efter et frivilligt system, se senere. Fælles for kvotetildelingerne er, at det er Fiskeriinspektoraterne, som udmelder størrelsen på kvoterne samt hvilke retningslinjer, der skal være overholdt, før ordningen kan træde i kraft. Størrelsen på kvoten bliver fastsat årligt efter rådgivning fra DTU Aqua.

Et kvotesystem er en effektiv metode til at regulere totalfangsten af laks i et givet vandløb og dermed sikre mod overudnyttelse af bestandene.

Varde Å

800

Kongeå 600 Sneum Å 400

Skjern Å

Storå

200

/96

/97

/04

/05

/06

/07

/08

F igur 1 // Fangst af laks i ud valg te vestjyske vandlø b de senere år. To år fr a 199 0’er ne er med t aget til sammenligning. Se tekst side 6 for nær mere forklaring.

TEMA: STATUS FOR DEN DANSKE L AKS 2009 : : M&V

07

Foto. Ole Wisler

S tatus fo r

Skjern Å

Det var sidste udkald, da man i slutningen af 1980 erne for alvor begyndte at få øjnene op for at bevare de sidste rester af atlantisk laks i Danmark.

Det begyndte, da lokale lystfiskere ved Skjern Å tog fat på at opfiske moderfisk til opdræt og udsætte afkommet som støtte for den meget svage bestand i vandløbet. Mange mente dengang, at det muligvis allerede var for sent, således at de få gydefisk, som hvert år blev observeret i vandløbet, ikke var vandløbets oprindelige stamme, men strejfere fra andre vandløb. Eller også var de så indavlede, at man lige så godt kunne tilføre noget nyt blod i form af, fremmede laks. Dette gjorde man heldigvis ikke.

Senere genetiske undersøgelser i 1990’erne viste, at vandløbets nuværende laksebestand er efterkommere af den oprindelige bestand. Undersøgelserne viste også, at bestanden, på trods af at den havde lidt et mindre tab af genetisk variation, bestemt ikke var indavlet. Opfiskningen og udsætningerne sikrede bestanden mod at uddø fra firserne og op gennem halvfemserne, men gjorde intet ved de mere fundamentale problemer for laksebestanden.

Dette skete først noget senere efter, at undersøgelser havde dokumenteret en række problemer for laksen. Laksebestanden i Skjern Å er ikke længere akut truet, selvom den stadig er sårbar og afhængig af udsætninger.

I 1996 blev der indført fiskerireguleringer i Ringkøbing Fjord, der bl.a. fredede laksen i fjorden og regulerede bundgarnsfiskeriet efter ål og 08

M&V : : TEMA: STATUS FOR DEN DANSKE L AKS 2009

sild således, at bifangsten af smolt blev begrænset.

Fiskerireguleringerne er sammen med øgede udsætningsmængder af laks givetvis forklaringen på den store fremgang i lakseopgangen til Skjern Å, der blev set i årene efter 1996 (Figur 2). De senere års fremgang skyldes formentlig, foruden regulering af fiskeriet og optimering af udsætningsproceduren, habitatforbedringer i Skjern Å. Lakseopgangen var i 2008 på ca. 3.100 gydefisk, den største opgang til Skjern Å i nyere tid.

Tidligere var det Ringkøbing Amt, der stod for monitering af laksebestande i Skjern Å, i regi af det Nationale Overvågningsprogram (NOVANA).

En smoltundersøgelse fr a 20 05 viste, at cirka 27.30 0 smolt tr ak ud af Skjer n Å .

Foto: Henrik Bak tof t.

3000

2500

2000

1500

1000

500

/76 /77 /78 /79 /80 /81 /82 /83 /84 /85 /86 /87 /88 /89 /90 /91 /92 /93 /94 /95 /96 /97 /98 /99 /00 /01 /02 /03 /04 /05 /06 /07 /08

F igur 2 // L akseop gangen til Skjer n Å 198 3 – 20 08. K ilde: Ringk ø bing Amt og DTU Aqua.

I perioden inden og lige efter amtets nedlæggelse, 2005-2007, stoppede moniteringen af lakseopgangen, bl.a. fordi NOVANA blev kraftigt beskåret og amtet forsvandt. Men i 2008 startede et program, finansieret af Fiskeplejemidlerne, hvor lakseopgangen til Storå, Skjern Å, Varde Å og Ribe Å vil blive målt på skift over en 4-års periode. Denne type information er meget vigtig, fordi den udgør grundlaget for at vurdere, om de forskellige tiltag virker efter hensigten. Herudover vil det formentlig være nødvendigt at lave mere specifikke undersøgelser i de enkelte vandløb.

I 2005 blev der lavet en smoltundersøgelse i Skjern Å. Ud af et samlet udtræk på ca. 27.300 stk. laksesmolt, stammede hhv. 6.100 og 13.000 smolt fra udsætningerne af ½- og 1-års laks. Dvs., at ca.

8.200 eller ca. 30 % af det samlede antal smolt stammede fra naturlig gydning og produktion i Skjern Å. På baggrund af disse tal vurderes det, at ca. 30 % eller godt 900 af opgangslaksene i 2008 stammer fra naturlig reproduktion i Skjern Å.

Figur 2 viser tydeligt, at Skjern Å laksen har været inde i en gunstig udvikling. Dette er der, som tidligere nævnt, flere årsager til, hvoraf de væsentligste er gennemgået i det følgende.

tember 15. maj. Senere, med bekendtgørelsen i 2006, blev den samstemt med fredningstiderne i de øvrige vestjyske laksevandløb, som er 16. september 30. marts. Sideløbende indførte Skjern Å Sammenslutningen, deres egen regulering af fiskeriet for medlemmer og dagkortløsere, bl.a. må der nu kun hjemtages én laks over 73 cm eller to laks på 73 cm eller derunder pr. person pr. sæson. Den samlede regulering af fiskeriet i Skjern Å gør, at fiskeritrykket i åen ligger på et biologisk forsvarligt niveau, med hjemtagelse af ca. 500 laks i 2008, altså ca. 1/6 af opgangen.

Habitatforbedringer og fjernelse af spærringer – I Skjern Å er der gennemført store habitatforbedringer gennem de senere år. Skjern Å Naturprojekt blev gennemført i 2002. Dette og andre projekter har bl.a. skabt passage langt op i Omme Å,

Regulering af fiskeriet – Siden 1996 er fiskeriet i Ringkøbing Fjord efter laks og havørred blevet kraftigt reguleret via fiskeribekendtgørelser. Bl.a. er det ikke tilladt at lande laks og havørred, fanget i fjorden, og bundgarnsfiskeriet efter ål og sild er underlagt restriktioner, som begrænser bifangsten af smolt om foråret. Derudover er bundgarnsfiskeriet i fjorden gennem de seneste 15 år reduceret ret kraftigt af andre årsager, bl.a. naturlig afgang.

I Skjern Å blev fredningstiden for laks med bekendtgørelsen i 1996 udvidet til perioden 16. sep

S t ø t teop dræt tet af laks er for tsat den primæ re årsag til den store lakseop gang i Skjer n Å .

Foto: Danmarks Center for Vildlaks.

TEMA: STATUS FOR DEN DANSKE L AKS 2009 : : M&V

09

hvor laksen nu gyder, og der er også konstateret gydning i Skjern Å’s hovedløb på den restaurerede strækning. I takt med at der løbende sker habitatforbedringer og fjernes spærringer, vil adgangen til og fra, samt selve produktionsarealet for laks også øges. Dette vil selvfølgelig føre til øget opgang. Der er dog stadig plads til omfattende forbedringer i Skjern Å. Som eksempler på, hvor der stadig er passageproblemer for bl.a. laks, kan nævnes Rind Å Forvirringen ved Arnborg, Sandfeld Hesselvig Kanalen, Brande Elværkssø og M.E.S. Søen og ved Classonsborg i Karstoft Å, samt ved en række dambrug.

Opdrætsarbejde og udsætningsmateriale Det støttende avlsarbejde for Skjern Å laksen, og for de vestjyske laksebestande i det hele taget, er løbende blevet optimeret. Et vigtigt skridt i denne forbindelse var en udvidelse og modernisering af opdrætsanlægget ved Skjern – Danmarks Center for Vildlaks (DCV-Skjern), som nu står for opdrættet af laks til alle de vestjyske vandløb, undtaget Storåen, hvor opdrættet, af hensyn til dambrugserhvervet, sker på DCV-Randers. Det er ikke en simpel sag at opdrætte laks af høj kvalitet til udsætning, og optimeringen af opdrætsarbejdet har sikret, at udsætningsplanerne nu kan opfyldes for laks med hensyn til antal. Tidligere var der ofte problemer med høj dødelighed og ringe kvalitet af udsætningsfiskene i de forskellige opdrætsanlæg,

hvilket gjorde, at udsætningsmængderne i forhold til udsætningsplanerne ikke kunne opfyldes.

Også med hensyn til fordelingen mellem ½- og 1-års laks i udsætningerne er der – som før nævnt – sket noget.

Fremtiden og trusler mod laksen Skarv i Ringkøbing Fjord gør et stort indhug på laksebestanden, når smoltene om foråret vandrer gennem fjorden på vej mod Nordsøen og Nordatlanten. Tre smoltundersøgelser, gennemført i Skjern Å og Ringkøbing Fjord i 2000, 2002 og 2005, viste alle, at skarv tager 40 – 50 % af laksesmoltene i fjorden. Dette tal er ret voldsomt, da det tilsvarende betyder en kraftig reduktion af gydeopgangen til Skjern Å.

Skarv yngler i Ringkøbing Fjord på Vinterleje Polder og på Klægbanken. Skov- og Naturstyrelsen holder skarvbestanden nede i fjorden ved at oliere skarvernes æg i ynglekolonierne. I 2000 var antallet af ynglende skarver i Ringkøbing Fjord på sit højeste med ca. 3.000 reder, men i de efterfølgende seks år halveredes antallet, delvis som følge af at skarvernes æg blev olieret. På trods af at antallet af skarv er faldet på landsplan, steg antallet af reder i Ringkøbing Fjord alligevel i 2007 og 2008, og nåede ca. 2.800 reder i 2008. Umiddelbart ser det altså ikke ud til at laksedødeligheden i Ringkøbing Fjord vil blive reduceret i nærmeste fremtid, på trods af den intensive skarvregulering, som sker. En stor del af smoltene tages formentlig af

Undersøgelser har vist, at skar ven t ager omkring 4 0 - 50 % af smoltudtrækket fr a Skjer n Å .

Foto: Jan Dr achmann.

010

M&V : : TEMA: STATUS FOR DEN DANSKE L AKS 2009

Regulering af redskabsf iskeriet i ringk ø bing f jord har været en vig tig med virkende fak tor til laksens fremgang i Skjer n Å .

Foto: F inn Sivebæk.

skarv i sluseområdet, når de fouragerer efter bl.a. sild. Derfor kunne der være en idé i fremtiden at fokusere på mulighederne for at regulere eller bortskræmme skarv i netop dette område. DTU Aqua har gjort de relevante myndigheder opmærksom på dette forhold.

Skjern Å-laksen er altså i høj grad opretholdt gennem udsætninger, og der er stadig et godt stykke vej, indtil bestanden kan klare sig selv. Med det nuværende udsætningsniveau skal opgangen til Skjern Å være stabil med 4.000 – 5.000 gydelaks årligt over en længere periode, ca. fem år, før end man kan erklære, at laksebestanden kan klare sig selv, uden for fare og målet om selvreproduktion er nået. Den næste undersøgelse af gydebestandens størrelse i Skjern Å laves i efteråret 2011. Lystfiskerfangsterne af laks i Skjern Å bliver løbende opgjort af Skjern Å Sammenslutningen. Disse data kan give en indikation på, om bestandsstørrelsen er i frem- eller tilbagegang, men er ikke tilstrækkelig sikre til, at konkludere om målet om selvreproduktion for laksebestanden er nået. Derfor er det helt centralt, at laksebestanden løbende bliver moniteret for at vurdere effekterne af de ovenfor beskrevne tiltag, der gennemføres for at fremme laksebestandene og for at vurdere bestandenes udvikling i forhold til målet, som er beskrevet i ”National forvaltningsplan for laks”.

Fiskeriet i Skjern Å udgør p.t. ikke en trussel mod laksebestanden. Fiskeriet er i dag reguleret gennem en udvidet fredningstid og et regelsystem udstukket af lystfiskerne selv fra Skjern Å Sammenslutningen. I fremtiden vil det være hensigtsmæssigt, at fangsterne overordnet reguleres via et kvotesystem, som det sker i de øvrige tilbageværende danske vandløb med laksebestande. Årsagen er, at dette giver en god mulighed for at regulere totalfangsterne af laks, hvilket der ikke er mulig

Skjer n Å laksen får indop ereret r adiosender. Det er vig tig t for tsat at følge ud viklingen af laksebest anden i Skjer n Å , så man kan måle ef fek ten af de mange miljø for bedrende tilt ag. Foto: Søren L arsen.

hed for i dag. Et kvotesystem vil f.eks. imødegå en situation, hvor antallet af lystfiskere ved Skjern Å stiger voldsomt med en tilsvarende stigning i totalfangsten af laks til følge.

Fiskeriet i Ringkøbing Fjord vurderes p.t. ikke at udgøre en trussel mod laksebestanden. Fiskerireguleringerne, som blev indført i 1996, har haft en stor gavnlig effekt på antallet af opgangsfisk i Skjern Å. I årene efter at reguleringerne blev indført, sås en markant stigning i antallet af opgangslaks i Skjern Å, og opgangen af laks de seneste år har været minimum tre gange så stor som i årene op til 1996. Åbnes der igen for et udvidet eller frit fiskeri i fjorden efter laks, vil bestanden formentlig igen reduceres kraftigt.

TEMA: STATUS FOR DEN DANSKE L AKS 2009 : : M&V

011

S tatus fo r

Varde Å

En for udsætning for en selvreproducerende laksebest and i Varde Å er en løsning på passageproblemer ne ved K arlsgårdeværket.

Foto: Henrik Bak tof t.

Indtil 1999 var det den almene antagelse, at laksebestanden i Varde Å var udryddet som følge af omfattende forurening og regulering af vandløbet gennem det 20. århundrede. De tidligere nævnte fiskeribiologiske undersøgelser viste, at dette ikke var tilfældet. Der fandtes stadig en rest af den oprindelige laksebestand i Varde Å, men bestanden var karakteriseret ved at være lille og udrydningstruet.

Undersøgelser af vandringsadfærden hos gydemodne laks i Varde Å systemet i 2002 samt smoltnedtrækket gennem Karlsgårde Sø i 2004 viste, at passageproblemerne ved Karlsgårdeværket og dambruget Sig Fiskeri er så store, at laks ikke kan opretholde en selvreproducerende bestand i Varde Å systemet opstrøms Sig Fiskeri og Karlsgårdeværket. Laksen har sandsynligvis overlevet via de få gydepladser i Varde Å, der stadig findes nedstrøms Karlsgårdeværket.

I Varde Å har man haft en lang tradition for udsætninger af laks. Man ved med sikkerhed, at der siden 1960’erne er blevet udsat fisk fra forskellige kilder, men man har formentlig også forsøgt sig med udsætninger tidligere. Disse første udsætninger havde dog et noget begrænset omfang. Først i slutningen af 1980’erne blev udsætningerne for alvor systematiseret. I 1990 begyndte man at udsætte laks som stammede fra irske, skotske og svenske laksestammer. I perioden fra 1994-1997 blev der også udsat laks fra Skjern Å. På trods af alle disse udsætninger af fremmede laks har Varde Ålaksen alligevel været i stand til at overleve. Siden 1999 har man i videst muligt omfang brugt Varde Å-laks som grundlag til udsætningerne af laks i Varde Å, men først fra og med 2004 har det altså været muligt, at skaffe tilstrækkeligt med moder012

M&V : : TEMA: STATUS FOR DEN DANSKE L AKS 2009

fisk, og indtil da blev der også anvendt Skjern Å laks i avlen.

Størrelsen af laksebestanden i Varde Å er ukendt, men gennem de senere år er der lystfiskerfanget omkring 400-500 laks årligt.

For at kunne genskabe selvreproducerende bestande er det afgørende, at alle egnede gydepladser bliver anvendt til gydning. For at øge antallet af gydelaks er laksen i Varde Å som udgangspunkt fredet, men der er i en årrække blevet tildelt en fangstkvote til åen på 130 laks årligt. For at sikre bestandene mod overfiskeri forventes det, at en kvote-model i fremtiden vil blive anvendt i de vestjyske vandløb, hvor fiskeplejen finansierer udsætninger. Ud fra kendskab til stangfiskeriets effektivitet anslås gydebestanden i Varde Å de senere år at have været 1.500-2.000 laks pr. år. I dag udgør vestjyske laks langt hovedparten af bestanden. Udarbejdelse af udsætningsplanen for Varde Å sker ud fra de samme principper, som gælder andre steder, hvor der sættes ud. Det vil bl.a. sige, at vandløbets naturlige bærekapacitet ikke overskrides. Planerne bliver løbende revideret for at sikre, at antallet af fisk stadig er i overensstemmelse med vandløbets bærekapacitet. Udsætningsmængderne for Varde Å i 2009 fremgår af Tabel 1. Udsætningsplanen for Varde Å kunne indtil 2004 ikke helt opfyldes, men blev i 2004 første gang opfyldt og siden er dette sket hvert år. Laksebestanden i Varde Å er formentligt helt afhængig af disse udsætninger, idet den vilde reproduktion er meget lille.

Løses passageproblemerne ved Karlsgårdeværket og Sig Fiskeri samt en række andre spærringsproblemer og problemer med sandvandring i åen, bl.a. i regi af Life Snæbelprojektet, vidner de seneste års rekordfangster, både mht. antal og størrelse, om, at er der rigtig gode muligheder for, at laksen på længere sigt vil kunne klare sig selv i Varde Å.

L aksen i Varde Å er fredet, men spor tsf isker ne ved åen har fået disp ensation til at hjemt age 130 laks.Foto: Rasmus Bohnensach.

S tatus fo r

Storå

S tatus fo r

Ribe Å

I Ribe Å er der også en lang tradition for udsætning af laks. Man ved med sikkerhed, at der har været udsat laks siden 1944. Man begyndte at anvende Brusgårdlaks til udsætning i Ribe Å i 1990. Der har også været udsat laks, stammende fra moderfisk, fanget i Ribe Å og laks fra Skjern Å i 1994 og 1995. Under alle omstændigheder kan man konkludere, at der i dag findes oprindelige vestjyske laks i Ribe Å-systemet på trods af udsætninger af ”fremmede” laks. Ved gennemgang af potentielle gyde- og opvækstområder blev der sidst i 1990’erne fundet en del naturlig produceret yngel. Specielt i Fladsåen var der en del yngel, men der blev også fundet yngel i Hjortvad Å. Laksen i Ribe Å har sandsynligvis overlevet via disse få og sidste begrænsede gydepladser. Størrelsen af laksebestanden i Ribe Å er ukendt, men i 2008 blev der fanget op mod 600 laks. Der er ikke ført egentlig fangststatistik for Ribe Å, af hvilken årsag den ikke er medtaget i Figur 1. For at kunne genskabe selvreproducerende bestande er det afgørende, at alle egnede gydepladser bliver anvendt til gydning.

I bestræbelserne på at øge antallet af gydelaks er laksen i dag totalfredet i Ribe Å, og alle fangede laks skal derfor genudsættes. For at sikre bestandene mod overfiskeri forventes det, at en kvotemodel, i fremtiden vil blive anvendt i de vestjyske vandløb, hvor fiskeplejen finansierer udsætninger.

Bestandsstørrelsen i Ribe Å i 2008 anslås til 1.000 - 2.000 gydefisk. Også i Ribe Å udgør vestjyske laks langt hovedparten af bestanden i dag. Udsætningsantallet fremgår af Tabel 1. Indtil 2005 kunne denne udsætningsmængde ikke opfyldes pga. for få egnede moderfisk, men siden 2005 er det lykkedes at opfylde planen hvert år. Opretholdelse af laksebestanden i Ribe Å er i høj grad afhængig af disse udsætninger.

I Storå har man, ligesom i Varde Å og Ribe Å, anvendt forskellige laksestammer til udsætning. De vigtigste stammer har siden starten af 1990’erne været Brusgårdlaks samt laks af egen avl fra tilbagevendte moderfisk til Storå. Ved en gennemgang af de mest oplagte gyde- og opvækstpladser for laks i systemet sidst i 1990’erne blev der ikke fundet naturlig produceret lakseyngel i Storå. Genetiske analyser har vist, at knap halvdelen af moderfiskene fra Storå i 1998 og 1999 var af vestjysk afstamning. I 2003 var andelen af vestjyske laks i Storå ca. 80 % af bestanden. Da Storålaks og Skjern Å laks genetisk ligner hinanden meget, kan man ikke afvise, at de vestjyske laks i Storå alle stammer fra Skjern Å. Man kan under alle omstændigheder konkludere, at der findes en del oprindelige vestjyske opgangslaks i Storå-systemet, men hvor de stammer fra er uklart, men der forventes at være en lille selvreproduktion i hovedløbet nedstrøms Holstebro. I 2003 blev opgangen af laks i Storå første gang undersøgt og beregnet til ca. 120 laks. Lystfiskerfangsterne i 2008 var på ca.

470 laks, så også hér er laksebestanden øget markant. I 2008 var der fastsat en kvote på 130 laks, som måtte hjemtages. Udsætningsplanen var indtil 2004 langtfra opfyldt, men blev for første gang opfyldt i 2004. Opretholdelse af bestanden i Storå er næsten helt afhængig af disse udsætninger, idet en smoltundersøgelse i 2006 viste, at ca. 90 % af de udtrækkende smolt stammer fra udsætninger.

Der svømmer hver t år mange store laks op i S tor å, men lang t st ørstepar ten st ammer for tsat fr a udsætninger, så behovet for naturgenopretning er stor t. Foto: John Balleby.

TEMA: STATUS FOR DEN DANSKE L AKS 2009 : : M&V

013

S tatus fo r

Sneum Å, Kongeå, Brede Å, Vidå og Gudenå

Ud over de fire vandløb omtalt ovenfor, er der foretaget genetiske undersøgelser af laksene fra Sneum Å, Kongeå, Brede Å og Vidå. Tidligere er der hovedsageligt udsat Brusgårdlaks i Sneum Å, Brede Å og Vidå, men gennem de senere år er der alene blevet udsat laks af vestjysk oprindelse i disse vandløb. Der er ikke fundet oprindelige bestande i nogle af vandløbene. Her er de oprindelige bestande med stor sandsynlighed uddøde.

I 2008 var der i Sneum Å og Kongeå fastsat en kvote på det antal laks, der måtte hjemtages 014

M&V : : TEMA: STATUS FOR DEN DANSKE L AKS 2009

på henholdsvis 35 og 50 stk. Ordningen blev for nogle vandløbs vedkommende administreret efter dispensation i en lokal fiskeribekendtgørelse, som i Storå og Varde Å og for andre vandløb ved frivillige aftaler som i Sneum Å og Kongeå. Fælles for kvote- tildelingerne er, at det er Fiskeriinspektoraterne, som udmelder størrelsen på kvoterne, samt hvilke retningslinjer der skal være overholdt, før ordningen kan træde i kraft. Størrelsen på kvoten bliver fastsat årligt efter rådgivning fra DTU Aqua.

Tangeværket

lig -

ger i dag som en kæmp e blodprop i G u d enå - sys tem et.

L aksene – og alle andre f iskear ter – er der for hindret fri adgang til et vandomr åde

på st ørrelse med F y n.

Foto: Ole Wisler.

I Gudenåen består laksebestanden udelukkende af udsatte fisk, som stammer fra skotske, irske og svenske laksestammer. Men i de senere år er der udsat danske laks af vestjysk afstamning i Gudenåen, hvilket bl.a. har medført, at der nu fanges større laks end tidligere.

Paradoksalt nok er det vandløb, hvor der fanges flest laks i Danmark – Gudenåen – også det vandløb, hvor vi er længst fra at have en selvreproducerende laksebestand. Og hvor udviklingen tegner lys i de vestjyske vandløb, ser det ikke særligt lovende ud mht. en selvreproducerende laksebestand i Danmarks længste vandløb Gudenåen. Her er fangsterne udelukkende baseret på udsætninger.

Undersøgelser har vist, at hvis Gudenåen skal have opnå selvreproducerende laksebestand, er det nødvendigt, at både laks på vandring til gydeban

kerne og de nedtrækkende laksesmolts vandring til havet foregår uden at fiskene skal igennem Tange Sø. Der er to muligheder for at opnå dette: Man kan fjerne Tange Sø og genskabe åen, der hvor søen ligger i dag, eller man kan føre Gudenåen uden om Tange Sø, i et langt omløbsstryg. En fri passage ved Tangeværket vil være til gavn for mere end 15 fiskearter, herunder bestandene af ål og havørred, som bestemt heller ikke har det godt under de nuværende forhold i Gudenåen med Tange Sø og Tangeværket.

TEMA: STATUS FOR DEN DANSKE L AKS 2009 : : M&V

015

Støtteopdræt – en succeshistorie for den vestjyske laks?

Tekst : :

I de seneste år er der sket en eksplosiv vækst i antallet af laks i de vestjyske

Einar Eg Nielsen,

vandløb. En del af succesen skyldes det store arbejde med opfiskning af mo -

senior forsker, DTU Aqua

derfisk og efterfølgende udsætning af lakseyngel og ungfisk. Dette støtteop dræt har båret frugt takket være en bevidst målsætning om, hvad man ville opnå og en videnskabelig baseret strategi for opfiskning af moderfisk, opdræt af yngel og ungfisk samt udsætning i vandløbene. En strategi som kun har været mulig ved anvendelse af de nyeste DNA teknikker. Den samlede indsats har betydet, at det nu er lykkedes at fjerne tidligere udsatte fremmede laks og bevare de unikke genetiske ressourcer i den oprindelige vestjyske laks. Men støtteopdræt er i bevaringssammenhæng kun en kort-sigtet løsning, så nu er det tid til at se på hvordan man kommer videre og sikrer den danske laks’ ge -

Foto: Danmarks Center for Vildlaks

netiske ressourcer i en fremtid uden opdræt.

016

M&V : : TEMA: STATUS FOR DEN DANSKE L AKS 2009

Elf iskeriet blev introduceret i 1950 - er ne og har siden været den primære metode til at skaf fe moder f isk til st ø t teop dræt tet af laks. Foto: K laus Balleby.

Udsætninger og støtteopdræt af laks i de danske vandløb er ikke kun af nyere dato. Allerede for cirka 100 år siden blev der udsat flere tusind stk. lakseyngel og ungfisk i Skjern Å, Storå og Kongeå /1/. Baggrunden for disse udsætninger var, at man allerede på det tidspunkt havde observeret en nedgang i bestandene, som påvirkede fiskeriet negativt, ikke mindst det givtige fiskeri i Ringkøbing og Nissum Fjorde. I takt med at bestandsnedgangen blev generel og kronisk for alle de vestjyske vandløb, forsøgte man sig mere eller mindre sporadisk i alle lakse-førende vandløb med at bruge udsætninger til at løse problemet.

Det var dog først efter introduktion af elektrofiskeriet i 1950’erne at udsætningerne og støtteopdrættet blev systematiseret, uden dog tilnærmelsesvis at nå de udsætningsmængder man arbejder med i dag. De fleste udsatte laks var af vestjysk herkomst, men også fremmede laks blev anvendt.

Der findes ikke nogen optegnelser over hvor mange moderfisk man har anvendt, og hvordan man har parret dem. Dog formoder vi, at det var relativt få fisk, der blev anvendt af praktiske årsager, da bare en enkelt lakse-hun kan levere mange tusinde æg.

Sikring af den genetiske bredde i afkommet var man ikke så bevidste om i den tid.

Det er vanskeligt at vurdere, hvor effektive disse udsætninger har været. Der er ingen tvivl om, at der er kommet voksne laks tilbage fra disse udsætninger /1/, men det er yderst tvivlsomt, om de har haft en større og varig effekt på bestandene.

Dette tilskriver vi hovedsageligt de små mængder udsætningsfisk og manglen på kontinuitet i udsætningerne. Samtidig var den gængse procedure for udsætninger ikke i samme grad fokuseret på spredning og habitats vurdering som i de nuværende udsætningsplaner.

Vore genetiske data /2/ tyder heller ikke på, at der er sket en større opblanding af bestandene.

Den genetiske sammensætning har været relativt konstant over tid. Således grupperer alle vore prøver indsamlet i Skjern Å (1913, 1930, 1950, 1989) tættest med hinanden. Ligeledes finder vi i dag laks i Varde Å der genetisk minder om de oprindelige Varde laks, så en total opblanding/udskiftning har der i hvert fald ikke været tale om. Endeligt foregik udsætningerne uden, at man samtidig forsøgte at ændre på de forhold, der var ansvarlige for laksens tilbagegang, hvilket klart forringede mulighederne for succes.

Laksehandlingsplanen 1993 Det ”moderne” støtteopdræt af danske laks tog først fart i slutningen af 1980’erne. På det tidspunkt anså man, at Skjern Å – som den eneste af de vestjyske vandløb – havde en bestand af oprindelige laks, der hovedsageligt gydede i den nedre

En stor laksehun kan blive mor til op imod 15.0 0 0 små lakseunger.

TEMA: STATUS FOR DEN DANSKE L AKS 2009 : : M&V

017

Vandløb og tidsperiode

Årlig fangst

Tidsperiode

Udsætninger totalt i perioden (smolt)

Skjern Å* 1954-1966

35-62

1967-1971

27-38

1972-1976

16-30

1954-1976

69400

1977-1982

4-13

1982-1989

10-43

1984-1989

360

1965-1971

35-40

1965-1970

12900

1972-1977

ca. 25

1978-1989

10-30

1981-1989

4848

1967-1971

9-35

1944-1976

21464

1972-1976

5-100 1985-1989

25672

Varde Å

Ribe Å**

1977-1984

15-30

1985-1989

30-150

* Inklusiv elf isket **F ar ved e laks ik ke inklud eret

Tabel 1 // O versig t over omtrentlige årlige laksefangster og tot ale lakseudsætninger i Skjer n Å , Varde Å og Ribe Å før L aksehandlings planen, 1993. Tallene er fr a /1/. Dog er alle udsætninger ( y ngel,

i Skjern Å var oprindelig og udsætningsplanerne skulle her opfyldes gennem støtteopdræt. For de andre tidligere lakseførende vandløb skulle der anvendes ”et større antal laksestammer, således at der på et bredt genetisk grundlag kan ske en tilpasning til de enkelte vandløbssystemer. Da de oprindelige bestande i de vestjyske vandløb må formodes at være tilpasset stort set de samme biologiske forhold som Skjern Å laksen, anbefales det dog at lægge stor vægt på denne stamme.” At vi senere i bagklogskabens lys kunne se, at modellen med en blanding af de importerede laksestammer ikke var ideel, ændrer ikke på det faktum, at man nu for første gang i Danmark tog genetiske hensyn i forvaltningen af vore fiskebestande og anerkendte at lokale bestande er tilpasset til deres lokale miljø, og derfor vil være bedst i stand til at overleve og reproducere sig der. Det gav også ophav til et nyt princip i forhold til re-introduktion. Nemlig at man fortrinsvis skulle anvende den nærmeste, store, oprindelige selvreproducerende bestand. ”Nærmeste” i denne sammenhæng kan naturligvis være geografisk, men også miljømæssig eller genetisk ”nærhed”.

halvårs, et års - og toårsf isk) omregnet til smolt. Tabellen er tidli -

Genetiske undersøgelser

gere gengivet i /2/.

del af Karstoft Å. Her var lokale ildsjæle (Skjern Å Sammenslutningen) i begyndelsen af 1980’erne gået i gang med at opfiske moderfisk og udsætte yngel og ungfisk. Antallet af moderfisk var lavt, varierende og ofte med skæv kønsratio, (typisk 2-7 fisk per år, Søren Larsen DCV personlig kommunikation) så antallet af udsatte laks var meget begrænset (se tabel 1).

Udsætningerne tog først fart i begyndelsen af 1990’erne, hvor man i 1990, 1991 og 1992 udsatte henholdsvis 48.000, 10.000 og 4.000 etårs laks af Skjern Å afstamning. Heller ikke dette opdræt var specifikt designet for at sikre videreførelse af Skjern Å laksens genetiske diversitet, men tjente dog det i bevarelsesmæssig sammenhæng essentielle formål, at holde bestanden oppe på et antal, der sikrede, at den ikke uddøde! Samtidig blev der i Skjern Å iværksat en række tiltag, der skulle sikre bedre vandkvalitet, fjerne spærringer og sikre smoltens passage gennem Ringkøbing fjord.

I 1993 iværksatte man det første store samlede tiltag for den danske laks, ”Handlingsplan for ophjælpning og retablering af de danske laksebestande” /3/. Formålet med planen skulle opfyldes ved hjælp af rensning- og restaureringstiltag - samt udsætninger. En meget vigtig pointe ved planen var den klare målsætning, at når bestandene var i overensstemmelse med vandløbets produktionspotentiale skulle støtteopdrættet ophøre. Planen arbejdede ud fra den forudsætning, at kun laksen 018

M&V : : TEMA: STATUS FOR DEN DANSKE L AKS 2009

Laksehandlingsplanens opdræt og udsætninger af fremmede laks fra Sverige, Skotland og Irland fungerede i en årrække og var da også en succes. Laksefangsterne i de vestjyske vandløb gik dramatisk i vejret, mens forekomsten af naturlig reproduceret yngel ikke steg tilsvarende. Så planen så ud som om den var i stand til at levere ”put-and-take” laks til sportsfiskerne, men bragte os ikke meget nærmere målet, som er selvreproducerende bestande.

På samme tid havde Danmarks Fiskeriundersøgelser udviklet en metode til at udvinde DNA (arvemateriale) fra gamle lakse-skæl. Baseret på skæl indsamlet til vækst og aldersbestemmelse af laks i Skjern Å mellem 1913 og 1950’erne samt nutidige vævsprøver (1989) var man i stand til at afgøre, at de nuværende laks i Skjern Å med meget stor sandsynlighed var efterkommere af åens oprindelige bestand. Den genetiske profil hos de nuværende laks svarede simpelthen til profilen hos de oprindelige laks, hvorfra der var gemt gamle skælprøver. Den nye metode, og bekræftelsen af Skjern Å laksens oprindelighed, fik os til at overveje, om der eventuelt kunne være rester af oprindelige vestjyske laks tilbage i nogle af de andre vandløb. Derfor blev det i forbindelse med ”Status for Laksehandlingsplanen i 1999 /4/ anbefalet at gennemføre en undersøgelse af mulig forekomst af oprindelige laks i alle de tidligere lakse-førende vandløb i Vestjylland samt udelukkende at satse på støtteopdræt af vestjyske laks i Vestjylland.

Genetiske undersøgelser af voksne laks og lakseyngel i Varde Å, Ribe Å, Storå, Sneum Å, Vidå og

Brede Å blev gennemført i slutningen af 1990’erne og viste: • at der stadig var rester af oprindelige bestande i Varde Å og Ribe Å • at der var oprindelige vestjyske laks i Storåen, men vi var ikke i stand til at afgøre om det var oprindelige Storå laks • at bestandene i Sneum Å, Vidå og Brede Å udelukkende bestod af udsatte fremmede laks.

Undersøgelsen viste også, at andelen af oprindelige laks var størst blandt den undersøgte yngel, hvilket stemmer godt overens med de lokale laksestammers forventede større evne til at reproducere sig under lokale miljøbetingelser.

Fundet af de oprindelige laks i flere vandløb var naturligvis overordentlig glædeligt, men præsenterede os også for store udfordringer. Hvordan kunne vi sikre overlevelsen af disse oprindelige bestande uden, at de blev genetisk opblandet med de fremmede laks og samtidig sikre, at de havde tilstrækkeligt med genetisk variation til at undgå indavl og tilpasse sig til mulige fremtidige ændringer i miljøet? Der var behov for at se på støtteopdrættet på en helt ny måde, som i endnu højere grad kunne sikre de sårbare bestandes genetiske særkende og variation.

En ny strategi Men først var det vigtigt igen at gøre den overordnede målsætning klar. Målet var at redde de oprindelige genetisk unikke vestjyske laksbestande og genintroducere vestjyske laks i vandløb som historisk havde haft en oprindelig bestand af laks.

Ultimativt skulle dette arbejde munde ud i at be-

Alle lakse - moder f isk k øres i dag til Danmarks Center for Vildlaks. Foto: K laus Balleby

Der udsæt tes i dag kun lakseunger med vestjyske gener i de vestjyske vandlø b.

Foto: Danmarks Center for Vildlaks.

standene skulle være fuldstændigt selvreproducerende. Hvis dette ikke realistisk kunne opnås skulle reintroduktions-arbejdet ophøre. Da ingen af bestandene umiddelbart opfyldte det kriterium, var det derfor essentielt først at se på, hvorfor bestandene ikke var selvreproducerende, og om man kunne gøre noget for at fjerne grundene til den ringe reproduktion og overlevelse. Selvom dette har ført til at reintroduktions-arbejdet er stoppet i flere vandløb, så er denne klare bevidste målsætning en af hovedhjørnestenene i den nuværende succes for vore laksebestande. I modsætning til tidligere og i mange andre lande smider vi i Danmark ikke mere eller mindre bevidstløst fisk ud i vandløbene for at kompensere for en nedgang i fiskeriet, som man ikke nødvendigvis kender årsagen til. Her anvender vi bevidst opdræt og udsætninger som et middel til at redde de sidste rester af en truet art/bestand og til reintroduktion samtidig med, at man arbejder på at fjerne de problemer der i først omgang førte til bestandsnedgangen.

Men en god strategi er ikke nok, den skal også føres ud i praksis. For laksens vedkommende har der været et unikt samarbejde mellem myndigheder, forskere og sportsfiskerne ved de lakseførende vandløb omkring opfiskning af moderfisk og udsætning af lakseyngel. Flere steder var sportsfiskerne også ansvarlige for opdrættet. Det var dog vores ønske at få dette arbejde professionaliseret, således at de personer der arbejdede med disse unikke rester af den vestjyske laks havde maksimal erfaring med laksopdræt. Derfor var det en stor glæde, da man besluttede sig for at overlade alt opdrætsarbejde med de vestjyske laks til DCV (Danmarks Center for Vildlaks). På den måde kunne man, ved at have optimale faciliteter, bedst muligt sikre, at der kom så mange laks som muligt ud af anstrengelserne – hvert år – og at medarbejderne til enhver tid var opdateret med den nyeste viden om de nødvendige opdræts-procedurer, der skulle i brug for at sikre den vestjyske laks genetiske ressourcer.

TEMA: STATUS FOR DEN DANSKE L AKS 2009 : : M&V

019

leve og reproducere sig. På længere sigt er en relativ stor mængde genetisk variation også vigtigt for at bestanden kan tilpasse sig i takt med at miljøet ændrer sig. Hvis der er meget lille genetisk variation i en bestand, kan den måske godt klare sig under meget stabile miljøforhold, men kommer der ændringer, som f.eks. nye sygdomme eller globale temperaturstigninger, er det vigtigt at den naturlige udvælgelse (evolutionen) har noget råmateriale at arbejde med – den genetiske variation – så bestanden er i stand til at tilpasse sig genetisk.

Nye procedurer for opdræt

Selek tionen gennem tusind vis af gener ationer har sør get for, at ge ner ne i de oprindelige vestjyske laks r ummer en optimal tilpasning til lige netop de vestjyske vandlø b. Foto: K laus Balleby.

Bevarelse af genetiske ressourcer De nye procedurer for støtteopdrættet skulle hovedsageligt tjene to formål: For det første fjerne de fremmede laks for at undgå genetisk opblanding af de vestjyske laks og for det andet bevare den genetiske variation. Det var essentielt at få fjernet de fremmede laks, da en genetisk opblanding kunne føre til ”udavlsdepression” og tab af genetiske tilpasninger til det lokale vestjyske miljø. Umiddelbart kunne man måske tro at noget ”nyt blod” ville være godt til de små vestjyske laksebestande og at eventuelle introducerede dårlige genvarianter bare ville blive fjernet ved naturlig udvælgelse og gode gen-varianter inkorporeret. Men sandsynligvis beror de genetisk baserede tilpasninger til miljøet hos laksen på interaktioner mellem en række gener, der i samspil giver et specielt fordelagtigt træk (f.eks. gydetidspunkt, temperaturtilpasning, sygdomsresistens). Derfor er det nødvendigt at have alle de rigtige (vestjyske) genvarianter for at kunne overleve og reproducere sig. Alle individer som består af genetisk materiale fra forskellige bestande, såkaldte hybrider, forventes derfor at klare sig ekstremt dårligt. Til en vis grad minder det om den tekniske udfordring ved at lave henholdsvis et fly og en helikopter. Begge dele er glimrende løsninger på den udfordring det er at flyve, men kombinerer man et halvt fly og en halv helikopter, så går det galt. De enkelte dele skal alle passe sammen, således også de gener hos laks der giver tilpasninger til de lokale miljøforhold.

Grunden til at det var meget vigtigt at bevare den genetiske variation var på kort sigt at undgå indavl. Hvis en bestand bliver for lille, bliver sandsynligheden for at parre sig med et beslægtet individ, der har den/de samme mere eller mindre defekte genvarianter, for stor, og det indavlede individ vil derfor have ringe mulighed for at over-

Men hvordan sikrede man sig så i praksis, at de fremmede udsatte laks ikke kom til at indgå i støtteopdrættet? Ganske vist var der mange, der påstod, at de forholdsvis let kun kende forskel på fremmede og vestjyske laks ved at se på dem, men når det kom til stykket, var det vanskeligt at bestemme dem med sikkerhed og umuligt at skrive ned præcis, hvad der adskilte laks fra de forskellige bestande. Igen var eneste og mest sikre løsning DNA analyser. Som det første sted i verden benyttede man DNA analyser til bestemmelse af, hvor de opfiskede potentielle moderfisk stammede fra.

Metoden kaldes ”assignment test”, hvor man sammenligner den enkelte laks´ genetiske profil mod en række bestandes genetiske sammensætning. Man kan derefter udregne sandsynligheden for, at en laks stammer fra den ene eller den anden bestand.

I praksis foregik det sådan, at DCV ved indleveringen af de indsamlede laks på anlægget i Borris klippede en lille flig af fedtfinnen til DNA analyse samtidig med, at fisken blev mærket med et unikt fysisk mærke, så man kunne kende dem igen, når de var gydemodne og klar til at blive anvendt i opdrættet. Vævsprøverne blev i den mellemliggende periode sendt til DTU Aqua (Danmarks Fiskeriundersøgelser) Sektion for Populationsgenetik. Her udtog vi for hver laks cirka en mm3 af hver lakse-

Der udsæt tes i alt omkring 60 0.0 0 0 lakses molt og ½ års laks i danske vandlø b.

Foto: Danmarks Center for Vildlaks.

020

M&V : : TEMA: STATUS FOR DEN DANSKE L AKS 2009

prøve, hvilket var rigeligt til at lave alle de genetiske analyser. Når laksens oprindelsesbestand var blevet bestemt, blev svarene sendt tilbage til DCV og de heldige vestjyske laks fik lov at give deres gener videre, mens de fremmede laks blev kasseret.

For at sikre at procedurerne i forbindelse med opdrættet ikke førte til en reduktion af den genetiske variation hos afkommets blev der indført skrappe retningslinier for, hvordan et sådant genetisk bæredygtigt opdræt skulle foregå. De retningslinier som blev udarbejdet er generelle og gælder derfor også andre fiskearter, som skal udsættes i naturen. Retningslinierne er følgende: 1) Fange så mange vestjyske moderfisk som muligt, mindst 25 af hvert køn.

2) Sikre sig at nogenlunde lige mange af hvert køn indgår i avlen.

3) Undgå at udvælge fisk med bestemte egenskaber. Alle fisk skal med.

4) Udjævne antal afkom per fisk, så ikke specielt store fisk dominerer.

5) Tilfældig parring og krydsbefrugte. Brug mange hanner til hver hun, men ikke blande deres sæd!

nu) foretaget nogen systematiske analyser af om mængden af genetisk variation er blevet reduceret i forbindelse med støtteopdrættet. Det skyldes, at antallet af genetiske markører, som vi har anvendt, er relativt begrænset, og derfor ikke specielt velegnet til at foretage en sikker evaluering. Men umiddelbart er der ikke noget, der tyder på dramatiske ændringer i mængden af genetisk variation i bestandene. Så tilsyneladende kan vi være tilfredse med succesen.

De danske laksevandløb har nu en opgang af en størrelse, der ikke er set i rigtig mange år. Samtidig er det lykkedes via de genetiske analyser på unik vis at fjerne fortidens synder i form af fremmede laks uden, at man tilsyneladende har reduceret mængden af genetisk variation i de oprindelige vestjyske bestande. Selvom vi er kommet et stykke af vejen er alt desværre ikke rosenrødt. Vi er stadig langt fra målsætningen i ”National Forvaltningsplan for laks” fra 2004 /5/, hvor planens mål er opfyldt når ”… der for hvert vandløbssystem i gennemsnit svømmer ca. 1.000 gydelaks op i vandløbet hvert år uden hjælp fra udsætninger.”

%

Grunden til den sidste advarsel var, at nogle hanners sæd er langt mere aktiv end andres, så hvis sæden blandes svarer det i værste fald til, at man havde indsamlet et fåtal af hanner. Disse ”ufravigelige” krav kunne naturligvis ikke alle opfyldes i de første år. Specielt antallet af moderfisk var i flere år mindre end det anbefalede. Derfor var det naturligvis ekstra vigtigt, at de resterende punkter blev opfyldt.

100 90 80 70 60 50 40 30 20 10

Ikke alt er rosenrødt Arbejdet med at fjerne de fremmede laks i forbindelse med støtteopdrættet har været en ubetinget succes. Da projektet startede i 2001 udgjorde de oprindelige vestjyske laks 12% i Ribe Å og 14% i Varde Å (se figur 1), hvilket svarer til henholdsvis 4 og 15 laks. Da vi sluttede med at gen-teste alle laksene i 2005/2006 på grund af de hurtige fremskridt, var andelen af godkendte laks i de to vandløb omkring 90%. Det betyder ikke, at der var 10% af de fremmede laks tilbage, men at der var nogle laks som vi med den anvendte metode ikke med sikkerhed kunne henføre til de vestjyske laks, som derfor blev kasseret for en sikkerheds skyld. Samtidig vil der til enhver tid være strejfere i en naturlig laksebestand, så det er muligt at en vis andel af de ikke godkendte laks stammer fra andre laksebestande.

For Storåens vedkommende var der allerede fra starten en relativ høj andel af vestjyske laks, så da man ophørte med udsætningerne af de fremmede laks forsvandt de umiddelbart. Vi har ikke (end

Ribe 2001

Varde vandløb 2002

2003

2004

Storå 2005

2006

F igur 1 // Andelen af godkendte laks til op dræt i årene 20 01-20 0 6 i hen holdsvis Ribe Å , Varde Å og S tor å.

Domesticering Selvom vi har fjernet de fremmede laks og tilsyneladende har bevaret den genetiske variation, ved vi ikke om proceduren for støtteopdrættet har ledt til genetiske ændringer, som har forårsaget tab af vigtige tilpasninger til at gennemføre den naturlige livscyklus i vandløbet. Laksene kan gennem støtteopdrættet blive genetisk tilpasset til et liv under kontrollerede miljøforhold i vores trygge varetægt på opdrætsanlægget, og hermed gøres til husdyr, ”domesticere”, på samme måde som deciderede dambrugsørreder og andre husdyr. Dette kan faktisk ske selvom dødeligheden under støtteopTEMA: STATUS FOR DEN DANSKE L AKS 2009 : : M&V

021

Jo længere tid der foret ages st ø t teop dræt på en f iskebest and, jo værre kan konsek venser ne blive. Der for skal laksens naturlige g yde - og opvækstomr åder genskabes hur tigst mulig t.

Foto: Danmarks Center for Vildlaks.

dræt er lav, og man derfor ikke skulle tro, at de naturtilpassede fisk klarede sig dårligt. Men der kan være så stor forskel i størrelse og kondition, når ungfiskene udsættes, at de store dambrugstilpassede fisk kan dominere de små fisk, der ellers ville klare sig bedst i naturen, længe efter udsætning og dermed føre til en forsinket dødelighed.

At dette ikke bare er teoretiske betragtninger kan ses fra et eksempel på regnbueørreder udsat for støtteopdræt i Hood River Oregon /6/. Her fandt man, at den reproduktive evne hos de opdrættede fisk var 40 % lavere end hos de vilde, og hvad der var endnu mere bekymrende var, at denne effekt blev bevaret i flere generationer i naturen, og dermed sandsynliggjorde at forskellene skyldtes genetiske ændringer. Der findes en lang række andre studier /7/, der samstemmende illustrerer, at støtteopdræt ikke kun har positive effekter, men er noget man skal bekymre sig om. Jo længere tid dette opdræt foregår, jo værre er konsekvenserne.

Konklusionen må være, at støtteopdræt er en god idé til at sikre, at bestandene ikke uddør eller taber for meget genetisk variation på grund af lille bestandsstørrelse. Men medaljens bagside er, at fiskene gradvist kan miste evnen til at klare sig i naturen og bliver afhængige af vores indgriben for at kunne gennemføre deres livscyklus.

Hvordan kommer vi videre?

Derfor skal vi arbejde på at gøre støtteopdræt af laks overflødigt, men da vi realistisk set ikke kan fjerne støtteopdrættet totalt inden for en overskuelig fremtid, bør vi også arbejde med at forstå hvilke procedurer i opdrættet, der er hovedansvarlig for domesticeringen. Igen kan man her med fordel gøre brug af de nyeste DNA teknikker.

Vi står i Danmark i den unikke situation, at vi har historiske skæl prøver fra før støtteopdrættets begyndelse, og vi har indsamlet vævsprøver fra de første moderfisk blev indsamlet og til i dag. Specielt for Skjern Å kan man genskabe en unik tidsserie af genetisk information (se figur 2). Med den moderne gen-teknologi er man nu i stand til at undersøge variation i mere en 10.000 lakse-gener på samme tid. Anvendt på Skjern Å tidsserien vil en sådan ”genetiske monitering” give et unikt indblik i hvilke genetiske ændringer, der er foregået i den vestjyske laks gennem de sidste 100 år og hvilke af disse genetiske ændringer, der skyldes domesticering.

Ud over at vi skal blive klogere på hvilke genetiske ændringer, der er foregået for at gøre støtteopdrættet bedre, skal vi lægge endnu flere kræfter i for at sikre, at de oprindelige vestjyske laks kan gennemføre hele deres livscyklus i naturen. Vi må fortsætte med at sikre en god vandkvalitet og gode fysiske forhold i åerne, herunder ikke mindst at sikre, at der er tilstrækkeligt med gyde- og op022

M&V : : TEMA: STATUS FOR DEN DANSKE L AKS 2009

1913

1930

1950

1989

1998

2008

Best andsnedgang

S t ø t teop dræt

Intensiv t

begrænset st ø t teop dræt

påbeg y ndes

st ø t teop dræt

F igur 2 // Tidsserie af lakseprø ver fr a Skjer n Å . Tallene over linjen markerer de årst al, hvor der f indes prø ver, som kan anvendes til DNA analyser.

vækstområder, der ikke er mere eller mindre permanent dækket af sand.

Myndighederne skal fortsætte med at fjerne spærringer, så man får en større del af vandløbene tilgængeligt for laksene og sideløbende have et restriktivt fiskeri, der sikrer, at det ikke er mangel på gydefisk, der begrænser bestandens størrelse. Heldigvis er de fleste involverede parter interesseret i at skabe denne fremdrift til glæde for laksen, men sandelig også til glæde for det rekreative fiskeri og økonomiske interesser i nærområderne. I Danmark råder vi over den sidste rest af oprindelige europæiske lavlandslaks. Vi har derfor en forpligtigelse til at bevare denne ressource, ikke i dambrug, men frit i de vestjyske vandløb.

Referencer // 1 Christensen, O. (199 0). S t atus for den

nordatlantiske

laks

(Salmo

salar) i Danmark. Not at, Danmarks F iskeri og Havundersøgelser, Charlot tenlund. // 2 Nielsen, E.E, Koed, A . (20 0 0) “En nål i en høst ak!” G enetiske undersøgelser af danske laksebest ande.

Miljø og Vandpleje 25, 9 -13. // 3 Jør gensen, J. (1993) Handlingsplan for ophjælpning og ret ablering af de danske laksebest ande. r appor t IF F (Institut for Fersk vandsf iskeri og F iskepleje), 10. // 4 Koed, A ., Aarestr up, K ., Nielsen, E.E., Glüsing, H 1999, S t atus for laksehandlingsplan,

Rappor t DF U (Danmarks F iskeri -

undersøgelser), 66 - 99. // 5 Simonsen, P., K jeller up L (20 04) National laks.

For valtningsplan

Miljøministeriet,

Skov

for og

Naturst y relsen. // 6 Ar aki, H., Coop er, B., Blouin, M. (20 07) G enetic ef fects of captive breeding cause a r apid, cumulative f itness decline in the wild. Science 318, 10 0 -103. // 7 Fr aser, D. J. (20 08) How well can captive

breeding

progr ams

con -

ser ve biodiversit y ? A review of sal Først når alle spærringer i vandlø bene er væk,

monids. Evolutionar y applications

er der skabt optimale levebetingelser for lak-

1, 535 - 586.

sen. Foto: K laus Balleby

TEMA: STATUS FOR DEN DANSKE L AKS 2009 : : M&V

023

Kemiske fingeraftryk

Foto: Klaus Balleby

– en ny metode til at bestemme laksens vandring i havet

Et kemisk fingeraf tr yk i laksen kan hjælpe til at udf ylde den manglende viden om salmoniders vandringer i havet. Viden der kan hjælpe til med at yde større besky ttelse af de truede bestande af laksefisk.

Tekst : : Tore C. Svendsen, udviklingsingeniør, DHI Hørsholm Diana A. Christiansen, PhD -stu derende, Institut for Kemi, Miljø og Bioteknologi, A AU Bent Rønsholdt, Lektor, Institut for Kemi, Miljø og Bio teknologi, A AU

024

Selvom vi er blevet meget klogere omkring laksefisks adfærd, er der stadig en masse, vi ikke ved omkring deres vandringer i havet. Den primære grund til dette er mangel på gode metoder til at beskrive fiskenes havvandring. De metoder, der indtil nu har været anvendt, benytter primært mærkning af fisk og efterfølgende trawlfiskeri, telemetri med akustiske mærker eller genetiske metoder. Disse metoder har givet os en god forståelse for de overordnede vandringer af laksen i saltvand, blandt andet at Atlanterhavslaks fra Norge, Irland, Skotland samt vestkysten af Danmark og Sverige søger til den nordlige del af Atlanterhavet for at tage føde til sig, mens Østersølaksen aldrig forlader Østersøen, men derimod søger ned i området omkring Bornholm.

M&V : : TEMA: STATUS FOR DEN DANSKE L AKS 2009

Metoder, der kræver genfangst af mærkede fisk, har dog en række svagheder, såsom; de er afhængige af hvor meget der bliver fisket i de enkelte områder, de giver kun et øjebliksbillede af hvor fisken er, det kræver mærkning af et stort antal fisk, og endeligt så kan mærkerne påvirke fiskenes adfærd.

Anvendelse af kemiske fingeraf tr yk I stedet for at benytte mærker der sidder uden på fisken, hvor det er nødvendigt at håndtere fisken for at sætte dem på og genfange fiskene, begyndte vi at undersøge mulighederne for at anvende kemiske mærker, der forefindes naturligt i fiskene. De kemiske fingeraftryk vil ændre sig afhængigt af fiskenes eksponering over for de kemiske stoffer, som

3 2,5

Relativt indhold

2 1,5

Vänern Østersøen

1 0,5

CB28 CB44 CB49 CB52 CB99 CB101 CB105 CB110 CB118 CB128 CB138 CB149 CB151 CB156 CB170 CB180 CB187 HCB op-DDE op-DDT op-DDD op-DDE op-DDT TNC

kan variere imellem geografiske områder; grundet forskellige sammensætninger i de udledninger der sker til de vandige miljøer. Metoden ville især være meget attraktiv, hvis de kemiske fingeraftryk er så stabile, at man kunne vente med at måle dem til fisken returnerer til dens hjemelv.

Anvendelse af sådanne kemiske fingeraftryk har allerede i en række år været anvendt til at finde synderen i forbindelse med udslip fra tankskibe.

Når der sker et udslip, bliver der taget prøver fra skibe, der har været i nærheden - og da olie ikke bare er olie, kan man ved hjælp af kemiske analyser af oliens sammensætning se hvilken olie, der matcher den spildte. Disse teknikker er efterfølgende også blevet anvendt på en række marine dyr som hvaler til at undersøge, hvordan de er opdelt i bestande /1/, så det var oplagt at undersøge metodernes evne til at beskrive laksefisks vandringer.

F igur 1 // Illustr ation af et kemisk f inger af tr y k. Til det te af tr y k er der undersøg t en række klorede p ersistente for bindelser og ud fr a f iguren kan det ses, at der er nogen forskel i mønstret mellem den svenske sø Väner n og Østersøen.

Identifikation af kemiske stof fer Inden vi kunne komme i gang med de egentlige undersøgelser, var det dog nødvendigt at finde en stofgruppe, der opfylder nedenstående kriterier: • Stofferne skal kunne findes i stort set alle områder af havet • Det skal være en stofgruppe, der består af en række forskellige komponenter for at sikre et ordentligt kemisk fingeraftryk • Stofferne skal være stabile i miljøet En stofgruppe, der opfylder disse kriterier, er de persistente halogenerede stoffer (PHC), som blandt andre består af polyklorerede biphenyler (PCB), DDT og bromerede flammehæmmere. Disse kemiske stoffer er alle menneskeskabte og findes kun i miljøet, fordi vi mennesker har udledt dem dertil.

PCB’erne blev tidligere anvendt i transformerstationer, fugemasser mv., DDT blev anvendt som sprøjtegift, og de bromerede flammehæmmere bliver stadig anvendt i en række elektroniske produkter.

Disse kan alle findes i miljøet, og de har alle en lav vandopløselighed, høj fedtopløselighed og er svært nedbrydelige. Dette er egenskaber, der gør dem til miljøgifte, der akkumuleres i fødekæden - men det er også egenskaber, der gør dem velegnede til anvendelse som kemiske fingeraftryk. De kemiske stoffer

har været anvendt i forskellige sammensætningsforhold, og derudover er der stor forskel i, hvor godt de enkelte komponenter bliver transporteret i miljøet.

Begge faktorer gør, at der er stor forskel i sammensætningen af den forurening, som findes i forskellige områder. Alt dette betyder, at disse stoffer potentielt kan anvendes som kemiske mærker på fisk.

Da føden samtidig er den primære kilde til optag af miljøgifte i fisk, vil populationer fra forskellige lokaliteter indeholde en belastning af PHC’er i deres muskler, der i nogen grad afspejler det kemiske mønster på netop den lokalitet, hvor fisken fouragerer. Et eksempel på et kemisk fingeraftryk af persistente halogenerede stoffer kan ses i figur 1, hvor der er et fingeraftryk dels af en laks fra den svenske sø Vänern og dels et fra en laks fra Østersøen.

Adskillelse af forurageringslokaliteter Første skridt i udviklingen af en sådan metode er at undersøge om der findes signifikante forskelle i PHC mønster mellem fourageringslokaliteter. Dette blev testet ved at sammenligne mønstret i laks fra fire forskellige lokaliteter i Skandinavien. Her blev der anvendt laks fra Østersøen, laks fra en Vestnorsk elv (Imsa) samt laks fra de to store svenske søer Vänern og Vättern. De fire lokaliteter er illustreret i figur 2. Disse fire bestande var vi helt TEMA: STATUS FOR DEN DANSKE L AKS 2009 : : M&V

025

sikre på havde forskellige fourageringslokaliteter og skulle fungere som en test af metoden. Laksene fra alle fire lokaliteter blev derfor analyseret, og de kemiske mønstre i fiskene blev sammenlignet ved hjælp af principal komponent analyse, som viste en tydelig adskillelse mellem de fire grupper. Denne adskillelse kan ses af PCA plottet i figur 3. Dette betød, at der overordnet var forskelle i det kemiske mønster mellem fisk fra forskellige lokaliteter. For at udbygge metoden var det nødvendigt at den kunne anvendes dels på en mindre skala og dels også var tidsmæssigt stabil. Metoden blev efterfølgende

Kemiske analyser D enne f ak t aboks beskriver i kor te træk analysemetoden til bestemmelse af kon centr ationen af p ersistente halogenerede F igur 2 // Illustr ation af de steder der er indsamlet laks i for bin -

stof fer i biologiske prø ver. Bestemmelsen

delse med undersøgelse af, om det var mulig t at f inde forskel i ke -

best år af en ekstr ak tion og en ef ter føl -

miske f inger af tr y k mellem forskellige laksebest ande.

gende måling. Ekstr ak tionen foregik ved, at en repræsent ativ prø ve fr a f isken, i det te tilfælde en del af f ileten, blev blen det og heref ter blev fed tindhold og t ørstof målt ved en separ at bestemmelse.

D en resterende del af prø ven blev spiket

0,50 0,25

PC 2 15 %

0,75

Gudenåen

PC 1 74 % -1

-0,25

1

med genf indingsst andard og Soxhlet eks tr aheret med acetone og hexan. Prø ver-

Vänern

ne gennemgik heref ter en række oprens -

Vättern

ningstrin, inden de blev analyseret gas -

Østersøen

kromatogr af isk med enten en ECD detek-

Atlanterhavet

-0,50 -0,75

tor eller en MS - detek tor; af hængig t af de undersøg te stof fer. Samlet set blev der ved disse analyser bestemt koncentr atio nen af 35 p ersistente stof fer. D er udover blev genf indingsst andarden anvend t til at undersøge om stof fer var gået t abt i for bindelse med oprensning og analyse.

Koncentr ationsdat a

blev

ef ter følgende

omregnet til et kemisk f inger af tr y k ved en nor malisering, og der blev beny t tet F igur 3 // Result atet af en principal komponent analyse af de ke -

det multivariate st atistik værk t øj Princi -

miske f inger af tr y k af laks fr a de f ire lokaliteter, der først blev un -

pal Comp onent A nalysis til at sammen -

dersøg t ( Väner n, Vät ter n, Østersøen og Atlanter havet (Imsa)). Der

ligne af tr y k fr a forskellige lokaliteter/ar-

er en klar adskillelse af disse f ire gr upp er af laks. I f iguren er også

ter. Yderligere infor mation om de kemiske

inkluderet laks fr a Gudenåen, disse laks er først undersøg t senere

analyser og dat abehandling kan f indes i

og st ar t modellen er anvendt til at undersøge, hvor de hører til. Det

henholdsvis /4/ og /2/.

er t ydelig t, at de hører til Atlanter havsgr upp en.

026

M&V : : TEMA: STATUS FOR DEN DANSKE L AKS 2009

valideret både med hensyn til skala, stabilitet i tid og sted, og endeligt dens anvendelighed på andre arter. Resultaterne af disse analyser var positive og PHC fingeraftrykket fandtes anvendeligt til at adskille populationer ud fra fourageringslokalitet, og adskille subpopulationer samt økotyper (f.eks. om to populationer har samme fourageringslokalitet).

Hermed var første skridt i at udvikle en metode til at bestemme, hvor fisk tager føde til sig ud fra deres kemiske fingeraftryk udført, men vi manglede stadig at vise, at metoden er anvendelig til at bestemme, hvor fiskene har indtaget føde, når fisken vender tilbage til elven for at gyde. For at dette skulle kunne lade sig gøre, var det nødvendigt, at mønstret i en fisk fanget i et vandløb var sammenligneligt med mønstret fra en specifik saltvandslokalitet. Da vores undersøgelser har vist, at mønstret ændrer sig op igennem fødekæden i havet, var det ikke muligt at sammenligne mønstret mellem f.eks. sedimenter fra en fourageringslokalitet og fisken. At dette ikke var muligt kan ses i figur 4 hvor den overordnede kemiske sammensætning i fire led i fødekæden kan ses. Ud fra figuren ses det, at der er signifikant forskel mellem de nederste led i fødekæden og laksene. Da det dermed ikke var muligt at tage en sedimentprøve på en given position og sammenligne dennes mønster med laksen var det nødvendigt med en anden strategi. Denne blev at sammenligne mønstret i en fisk med ukendt fourageringslokalitet med mønstret i fisk, hvor fourageringslokaliteten var kendt. For at teste denne metodes funktionalitet blev der taget udgangspunkt i Gudenå laks, som er en laksebestand, der er hjemhørende i området mellem Atlanterhavet og Østersøen. De undersøgte laks er individer, der var udsat i Gudenåen som smolt, men som var fra en bestand fra den Vestsvenske elv Ätran. I de tidligere undersøgelser havde vi undersøgt laks både fra Østersøen og fra Nordatlanten og kendte derved det mere overordnede kemiske fingeraftryk fra disse to områder. Ved sammenligning af det kemiske fingeraftryk mellem Gudenåen, Østersøen og Atlanterhavet blev Nordatlanten identificeret som den primære fourageringslokalitet for Gudenå laksen, hvilket stemmer godt overens med teorien.

Data for Gudenåen er inkluderet i figur 3 hvor der ses et stort og signifikant overlap mellem gruppen af laks fra Gudenåen og Atlanterhavet.

Det kan derfor konkluderes, at en analyse af PHC mønstret ved hjælp af principal komponent analyse kan være et værdifuldt værktøj til undersøgelse af fourageringslokalitet for salmonider. Der er stadig flere udfordringer, men brug af retrospektive teknikker kan være til stor hjælp for at udfylde den manglende viden om salmoniders migrationer i havet og dermed hjælpe til med at yde større beskyttelse af de truede bestande af laksefisk. Yderligere oplysninger og resultater kan læses i /2/ og /3/.

Laks PCB’er

Havørred

PBDE’er

Mageindhold

HCH’er Brisling

DDT’er

Zooplankton

HCB

0 0,20 0,40

0,60

0,80

1,00

1,20

F igur 4 // Sammenligning af det kemiske af tr y k igennem en føde kæde i Østersøen. Der ses en t ydelig ændring i sammensætning fr a laveste led (zooplank ton) og op til laksene. Det te g ør at forskellige niveauer ikke umiddelbar t kan sammenlignes. De enkelte far ver il lustrerer fem forskellige stof gr upp er af p ersistente for bindelser.

Referencer // 1 de March, B., S ter n, G., and Innes, S. The combined use of or gano chlorine cont aminant prof iles and molecular genetics for stock dis crimination of white whales (D el phinapterus

leucas)

hunted

in

three communities on southeast Baf f in Island. Jour nal of Cet acean Research and Management. 20 0 4, 6, 241–250. // 2 Svendsen, T.C., Vorkamp, K ., Røns hold t, B., Frier, J - O. Retrosp ec tive deter minatio of primar y feeding areas of Atlantic salmon (S almo sal ar) using f ingerprinting of chlori nated or ganic cont aminants. ICES Jour nal of Marine S cience, 20 08, 65, 921- 929. // 3 Svendsen ,

T.C.,

Vorkamp ,

K .,

Svendsen , J.C., Aarestr up, K ., Fri er, J - O. Or ganochlorine F ingerprinting to Deter mine For aging Areas of Sea - Ranched Atlantic Salmon: A Case S tudy from Denmark. Nor th American Jour nal of F isheries Man agement. 20 09, 29, 598 - 603 // 4 Vor kamp, K ., Christensen, J.H., Glasius, M., Riget, F.F. Persistent halogenated comp ounds in black guillemots (Cepphus gr ylle) from Greenland - levels, comp ound patter ns and spatial trends. Marine Pollut ant Bulletin. 20 04, 4 8, 111121.

TEMA: STATUS FOR DEN DANSKE L AKS 2009 : : M&V

027

Vækstrater og vandringsadfærd hos udsatte og vilde laks i Sk jern å En skælanalyse af 120 lystfisker fangede laks fra Skjern Å viste ikke umiddelbar t nogen forskel i vækst og vandringsadfærd på vilde og udsatte laks, som vender tilbage til Skjern Å. Analysen indikerer dog, at der er en større dødelighed hos de udsatte laks fra de bliver udsat i Skjern Å

Foto: Daniel Lindvig

systemet til de vender tilbage til åen som gydeklare fisk.

Skæl fr a en laks på 95 cm og 8,5 k g, der har opholdt sig et år i vandlø bet og ef ter følgende tre år i havet, inden den er blevet fanget i Skjer n Å .

028

M&V : : TEMA: STATUS FOR DEN DANSKE L AKS 2009

Antal havår

Str. interval i kg

Str. interval i cm

Gennemsnitslængde ved optræk i åen

Konditionsfaktor (Fultons skala)

Smålaks (grilse)

1

1,65 - 4,8

60 - 79

68 cm

0,88

Mellemlaks

2

3,78 - 9,2

74 - 100

83 cm

0,90

Storlaks

3

6,5 - 11,5

88 - 112

96 cm

0,95

Tabel 1: St ørrelsesfordelingen på 120 Skjern Å laks op delt på smålaks, mellemlaks og storlaks.

Siden fundet af den oprindelige laksestamme i Skjern Å tilbage i 80’erne, er der blevet gennemført en lang række tiltag for at redde stammen: Et stort indsamlings- og udsætningsarbejde af laks, foretaget af frivillige, et banebrydende genetisk fodarbejde af danske forskere, tilbagelægning af dele af åen til dens oprindelige slyngninger, fjernelse af opstemninger, etablering af gyde- og opvækstområder og forbedring af vandkvalitet er blot nogle af tiltagene. Her foruden er laksen blevet fredet i Ringkøbing Fjord og restriktioner for lystfiskerne er blevet indført af Skjern Å Sammenslutningen. Det ser ud til, at det årelange arbejde nu efterhånden begynder at bære frugt i form af store lakseopgange.

i efteråret. De tilbagevendende laks har på dette tidspunkt vokset sig til en snitstørrelse på 68 cm.

Mellemlaksen – med to år i havet – har i begyndelsen af vinteren i det andet havår vokset sig til en snitstørrelse på 70 cm. Når mellemlaksene vender tilbage til Skjern Å i juni og juli måned, har de opnået en middellængde på 83 cm. De store laks, med tre år i havet, har ved begyndelsen af den tredje vinter i havet opnået en snitlængde på 91 cm. Hovedoptrækket af de store laks ligger tidligt på året i april og maj måned. På det tidspunkt har laksene nu vokset sig til en gennemsnitlig længde på 96 cm.

Sammenligninger mellem han- og hunlaks viste ingen forskel på tilvækst. Se tabel 1.

Skælanalyser på tre årgange

Hvor godt klarer udsatte laks sig?

Fra sommeren 2002 til vinteren 2005 blev alle udsatte laksesmolt mærket ved fedtfinneklipning i forbindelse med en DFU (nu DTU Aqua)-undersøgelse af smoltudtræk og -dødelighed i Ringkøbing Fjord.

Efterfølgende er der indsamlet skælprøver fra lystfiskerfangede laks i de indregistreringskonvolutter, som benyttes af Skjern Å Sammenslutningen. Skælprøverne blev baseret på fangster fra sæsonerne 2006, 2007 samt 2008, da det var forventet, at man disse år kunne skaffe mærkede opgangsfisk med både ét, to og tre havår. Via en skælanalyse blev antal havår og vandløbsår bestemt ud fra årringe i skællene. Aldersbestemmelse ud fra skæl beror på, at ringene i skællet ligger tæt under lav tilvækst om vinteren, hvorimod afstanden er større om sommeren, hvor tilvæksten er stor. Afstande mellem forskellige stadier i skællet analyseres ved hjælp af et computerprogram, der kan måle selv meget små afstande med præcision. Ud fra afstande i skællet samt fangstdata kan man, ved hjælp af simple beregninger, tilbageekstrapolere længden af laksen til forskellige tidspunkter i dens livscyklus.

Når laksene vandrer tilbage i Skjern Å, er andelen af vilde og udsatte laks nogenlunde ens. Dette er baseret på finneklipregistreringer af lystfiskerfangede laks på www.skjernaasam.dk, i årene 20062008 hvor de finneklippede laks returnerede til åen. Udtrækket af laksesmolt i 2005, hvor alle udsatte smolt var finneklippede, lå omkring 27.000 smolt. Heraf var ca. 30 % vilde smolt. De re-

Tekst : : Daniel Lindvig, biologistuderende, Århus Universitet

Tilvækst hos Skjern å laksen Aflæsning af skæl fra 120 opgangslaks viste, at laksene som nedtrækkende smolt har en gennemsnitslængde på 14 cm, men allerede ved første vinter i havet, er laksene gennemsnitligt vokset yderligere 30 cm. Smolt gennemgår dermed over en tredobling af kropslængden det første halvår i havet. Opgang af grilse sker hen på sensommeren og

Øverst en smålaks – også kaldet en grilse – med et år i havet. I midten en mellemlaks med to havår og nederst en storlaks med tre år i havet.

Der trækker desuden hver t år endnu st ørre laks med 4 havår på bagen op i de vestjyske vandløb. Foto: Danmarks Center for Vildlaks

TEMA: STATUS FOR DEN DANSKE L AKS 2009 : : M&V

029

Tidligere undersøgelser af svømmeydeevnen hos udsat og vild laksey ngel fr a Skjer n Å har vist signif ikant højere yde evne hos vildtklækkede laksey ngel. Foto: Danmarks Center for Vildlaks.

sterende 70 % af smoltudtrækket var udsatte laks, hvoraf cirka en tredjedel af disse var udsat som halvårsfisk og to tredjedele som ét-års fisk /1/. På baggrund af disse tal ser det ud til, at udsatte laks klarede sig dårligere end de vilde laks, klækket og opvokset naturligt i åen.

Ved størrelsessammenligninger af udsatte og vilde laksesmolt – på baggrund af skælanalysen af de 120 laks – var der ikke nogen statistisk forskel, som kunne forklare en større overlevelse hos de vilde laks. Ligeledes var der heller ingen tegn på forskel i vækstrater mellem de udsatte og vilde fisk. Væksten hos de udsatte laks var altså ikke forskellig fra de vilde laks. Tidligere undersøgelser af svømmeydeevnen hos udsat og vild lakseyngel fra Skjern Å har påvist signifikant højere ydeevne hos vildtklækkede lakseyngel /2/. Under antagelse af, at svømmeydeevne påvirker smolts overlevelse i naturen indikerer disse forsøg, at udsatte smolt klarer sig dårligere end vilde. Forsøg fra andre laksepopulationer viser ligeledes en markant ringere fitness og overlevelsesrate hos udsatte fisk sammenlignet med vilde /3/.

Overdødelighed hos udsatte fisk kan rimeligvis forklares ud fra manglende tilpasning til miljøet og manglende erfaring med prædatorer. Da forskellen ikke ligger i tilvæksten hos de tilbagevendende fisk, tyder det på, at de udsatte fisk har en kritisk tilvendelsesperiode, hvor dødeligheden er højere end 030

M&V : : TEMA: STATUS FOR DEN DANSKE L AKS 2009

hos vildfiskene. De udsatte laks – som klarer den – er altså kun de allerbedste, og disse fisk klarer sig umiddelbart lige så godt som vildfiskene. Nye undersøgelser på regnbueørreder viser dog, at afkommet fra de udsatte fisk har en dårligere overlevelse i mange generationer – læs mere om det i artiklen om støtteopdræt for den vestjyske laks på side 16 i dette nummer. Danmarks Center for Vildlaks (DCV) arbejder p.t. på data, som kan belyse overlevelsesudbyttet af udsætninger yderligere på laksene i Skjern Å (pers. komm. K. Iversen, DCV).

Vandringsadfærd Hovedudtrækket af smolt finder sted i april og maj stimuleret af blandt andet øget vandføring og stigende temperatur /4/. Skælprøver fra 120 opgangslaks fanget i Skjern Å viste ingen tegn på forskel i vandringsadfærd mellem udsatte og vilde laks. 53 % af laksene i Skjern Å vandrede i havet som 1-års smolt, 44 % som 2-års smolt samt 3 % som 3-års smolt. Laks med tre havår (storlaks) går primært op i åen om foråret, mellemlaksene (2 havår) om sommeren og grilse (1 havår) hen på sensommeren og i efteråret – se figur 1. Ingen af de 120 laks undersøgt var flergangsgydere. Ligeledes blev der ikke fundet laks med mere end tre havår på bagen. Dinesens rekordlaks fra Skjern Å på 136 cm og 26,5 kg er dog et eksempel på en Skjern Å-laks med fire havår. Skjern Å-laksen adskiller sig fra

1,2 1 halvår vild 1 2 halvår vild

Procentdel

0,8 3 halvår vild 0,6 1 halvår udsæt 0,4

2 halvår udsæt

0,2

11.11.09

28.10.09

14.10.09

30.9.09

16.9.09

2.9.09

19.8.09

5.8.09

22.7.09

8.7.09

24.6.09

10.6.09

27.5.09

13.5.09

29.4.09

15.4.09

1.4.09

3 halvår udsæt

Dato

F igur

1 // Gr afen viser tidspunk t for op gang i åen, baseret på lyst f isker fangster, for de forskellige år gange, for

henholdsvis vilde og udsat te laks.

Referencer // 1 Koed, A ., 20 05. Undersøgelse af

andre laksestammer, især fra mere nordlige breddegrader, ved at have en meget hurtig livscyklus og en med kort opvæksttid i åen /5/. Lakseyngel har en kort opvæksttid i Skjern Å-systemet på ét til to år, så det er ikke usædvanligt at se laks over 10 kg med en total alder på kun fire år.

smoltud trækket fr a Sk jer n Å samt smoltdødelighed ved passage af Ringk ø bing F jord 20 05. DF U - r ap p or t nr. 160 - 0 6 // 2 Pedersen L- F., Koed, A ., Malte, H., 20 08. Swimming p er for mance of

De ældste er i bedst kondition

wild

Kondition hos fisk bliver ofte beskrevet ud fra et forhold mellem længde og vægt ved hjælp af Fultons skala. Konditionsberegninger af undersøgelsens 120 laks blev gennemført for at påvise eventuelle forskelle mellem årgangene. Det viste sig, at kondition er signifikant påvirket af alder. Smålaks var i signifikant dårligere kondition end både mellem- og storlaksene. Der blev ikke fundet nogen signifikant forskel på konditionen mellem mellem- og storlaksene, men mærkbart var det, at storlaksene med tre år i havet havde den største middelkondition. Konditionsberegningerne gav en middelværdi på 0,88, 0,90 og 0,95 for henholdsvis smålaks (1 havår), mellemlaks (2 havår) og storlaks (3 havår). Konditionsfaktoren viste sig derfor, at være omvendt proportional med tidspunktet for opgang af de tre årgange. En mulig forklaring på dette er, at laks, der går tidligt op i åen, har brug for flere energireserver til at tære på, da de skal stå længere tid i åen inden gydningen i forhold til fisk, der går op senere på sæsonen. Se tabel 1.

lantic salmon (Salmo salar) and

and

F1- hatcher y - reared

At-

brown trout (Salmo tr ut t a) smolts.

Ecolog y of Freshwater F ish 20 08: 17: 425 – 4 31. // 3 Fr aser, D -J.,

20 08. How well c an

c aptive breeding progr ams con ser ve biodiversit y ? A review of sal monids. Evolutionar y Applic ations IS SN 1752- 4 571. // 4 H. Bak tof t 20 03. Ud vandring af ør red - (Salmo tr ut t a) og lakses molt (Salmo salar) fr a Sk jer n Å 20 02. Sp ecialer app or t, Biologisk Institut Å r hus Universitet. // 5 Atlantic Salmon S c ale Reading Guidelines. ICES Coop er ative Re search Rep or t No. 18 8.

TEMA: STATUS FOR DEN DANSKE L AKS 2009 : : M&V

031

Råsted Lilleå – kommunale erfaringer med genskabelsen af et laksevandløb I årene 2007 og 2008 har Holstebro Kommune gennemfør t 4 større vandløbsprojekter ved dambrug i Råsted Lilleå. Projekterne er en opfølgning på Miljøministeriets Nationale for valtningsplan for laks. Dambrugene er lagt sammen og ombygget til moderne modeldambrug med god vandrensning og et lille vandforbrug. Stemmeværkerne er nedlagt og regulerede vandløbsstræk er genslynget, og der er udlagt store mængder gydegrus. Tiltagene har på kor t tid skabt grobund for tilbagekomsten af en rentvandskrævende smådyrsfauna - ligesom der nu er fri faunapassage på hele den del af vandløbet, som er interessant for laksen. Udviklingen er sket samtidig med, at dambrugsproduktionen er tæt på fordoblet.

Tekst : : Jakob Larsen, biolog, Holstebro Kommune, Natur og Miljø.

032

Råsted Lilleå er fra naturens side en sand vandløbsperle i det vestjyske. Vandløbet har fra sit udspring øst for Ørnhøj og til sit sammenløb med Storå ved Vemb et godt fald og opfylder derfor alle forudsætninger for en rig og alsidig fauna. Det gode fald har dog også betydet, at åen igennem tiderne er blevet udnyttet til andet end rekreative formål. Stednavnene Nymølle og Råsted gl. Mølle henviser til, at flere vandmøller har været i drift langs åen. Omkring 1950-erne blev åen igen interessant i forbindelse med etableringen af de traditionelle ferskvandsdambrug. Syv dambrug blev opført ved åen i den periode. Dengang var der ikke den store viden om, hvordan der skabes ordentlig faunapassage. De fleste steder blev der etableret kammertrapper i beton med en i forhold til åens vandføring ringe vandtilførsel. Historiske oplysninger om hvad der blev fanget i garn i Nissum Fjord viser, at der før 1940 blev indberettet omkring 10 tons laks årligt fra fjorden.

Dette tal blev kraftigt decimeret i forbindelse med etableringen af vandkraftværket ved Holstebro og den tilknyttede vandkraftsø. Bestanden af storålaks blev dog endegyldigt decimeret i forbindelse med etableringen af de sidste dambrug i sideløbene til Storå nedstrøms Holstebro. Nu var adgangen til vigtige gyde- og opvækstområder for laksene defenitivt spærret. Beretninger om gamle dage ved åen, viser at åen tidligere var rig på både stalling og laks – om det var laks eller havørred, der var dominerende i åen, må stå hen i det uvisse, idet der er en tendens til at begge arter bliver benævnt ”laks”.

M&V : : TEMA: STATUS FOR DEN DANSKE L AKS 2009

20 0 år gammel stenbro ved Råsted. Her har åen igen fået sit oprindelige forlø b.

Foto: Jakob L arsen.

Dambrugenes indflydelse på åen Dambrugenes stemmeværker er fatale for faunaens passage i åen, men også de stilleflydende sedimenterende strækninger langt opstrøms stemmeværkerne er skadelige for vandløbet. De gode fysiske forhold med hurtigt strømmende vand og grusbund slammer til og mister deres funktion, som gyde- og yngelopvækstområder for lampretter og laksefisk. Udledning af organisk stof fra dambrugene har medført, at vandløbsfaunaen har været meget forarmet i mange år og at den rentvandskrævende smådyrsfauna repræsenteret af slørvingerne Perlodes microcephala, Isoperla sp. og Leuctra sp. , døgnfluerne Ephemera danica og Heptagenia sulphurea samt vårfluen Sericostoma personatum kun har været sporadisk repræsenteret og altid langt oppe i vandløbet før dambrugspåvirkningen blev for massiv.

Nu nedlag t stemmeværk ved Ny mølle Dambrug. Foto: Jakob L arsen.

Myndighedernes indsats Ringkjøbing Amt har haft fokus på problemområdet og har forsøgt at afhjælpe de vandringsmæssige problemer ved etableringen af omløbsstryg omkring alle dambrugenes stemmeværker. Disse løsninger lever dog ikke alle op til Faunapassageudvalgets anbefalinger /1/.

Ringkjøbing Amt har endvidere kunne konstatere, at vandløbet gik næsten tør for ilt ved de nederst beliggende dambrug. En iltmætning på under 50% har ikke været usædvanlig /2/. Amtet udstedte i marts 2003 påbud til alle dambrugene med krav om forbedret vandrensning og øget iltindhold i

TEMA: STATUS FOR DEN DANSKE L AKS 2009 : : M&V

033

F igur 1 // Lokalisering af de f ire projek tomr åder i Råsted Lilleå i Holstebro Kommune.

dambrugenes udløb. Resultatet lod vente på sig, da sagerne efter Skov- og Naturstyrelsens sagsbehandling blev påklaget til Miljøklagenævnet. Sagerne er aldrig blev endeligt afgjort af nævnet og er nu afløst af nye miljøgodkendelser fra 2006.

Nye tider - lakseplanen I 2004 udkom Miljøministeriets Nationale forvaltningsplan for laks /3/. En redningsplan for de sidste rester af den danske vildlaks, der fandtes i de vestjyske vandløb. Storålaksen kom med i planen. Der er dog tvivl om hvorvidt, der har været en selvstændig bestand tilbage af den oprindelige Storålaks, eller der er tale om laks med oprindelse i Skjern Å. Ringkjøbing Amt fik en henvendelse fra Skov- og Naturstyrelsen om, hvorvidt det var muligt at opkøbe dambrugene ved Råsted Lilleå eller få dem flyttet ud af Råsted Lilleå. Målet var at få genskabt vandløbets økologiske potentiale som et vigtigt opvækstområde for laksefisk. Ringkjøbing Amt gik i forhandlinger med dambrugene, men det viste sig hurtigt at dambrugene ikke ville lade sig opkøbe for det erstatningsbeløb, der var stillet i udsigt. Til gengæld kunne dambrugerne godt se, at tiden var løbet fra de traditionelle jorddambrug, og at det var en stakket frist før myndighederne kom igennem med nye miljøkrav. Dambrugerne indvilgede derfor i at tage mod en noget mindre 034

M&V : : TEMA: STATUS FOR DEN DANSKE L AKS 2009

erstatning mod at indgå aftale om dambrugenes sammenlægning og ombygning til de moderne modeldambrug* primært drevet på grundvand, men i alle tilfælde uden brug af stemmeværker. Ringkjøbing Amt nåede på den baggrund at miljøgodkende dambrugenes ombygning før kommunesammenlægningen pr. 1 januar 2007. Modeldambrugene klarer sig idag i vidt omfang med grundvand i størrelsesordenen 20-30 l/s. Tidligere anvendte dambrugene i størrelsesordenen 600-900 l/s, hvilket er tæt på hele åens sommervandføring. Iøvrigt drives modeldambrugene efter en række lovgivningsmæssige krav af indretnings- og driftsmæssig karakter /4/. Se også tabel 1.

Kommunerne over tager miljøansvaret Efter kommunalreformen har Holstebro Kommune overtaget ansvaret for Råsted Lilleå og vandløbsrestaureringer efter vandløbsloven. Kommunen overtog samtidig afsatte lakseprojektmidler fra Skov- og Naturstyrelsen og Ringkjøbing Amt. Holstebro Kommune gik derfor igang med at gennemføre fire vandløbsprojekter (se figur 1), herunder den formelle sagsbehandling efter vandløbslo-

* Modeldambrug er moderne dambrug, der består af produktionskanaler i beton, renseforanstaltninger i form af slamkegler, mikrosigter, biofiltre og plantelaguner kombineret med et lille vandforbrug.

Dambrug

Status

Sandfær Dambrug (Herning)

Nedlagt

Nymølle Dambrug Christiansminde Dambrug Råsted Gl. Mølle Dambrug

Nedlagt

Vester Hvoldal Dambrug

Modeldambrug

Hvolby Dambrug

Nedlagt

Foder nu [tons/år]

Foder før [tons/år]

Vandindtag nu [l/s]

Vandindtag Før* [l/s]

-

239

0

300

Modeldambrug

570

180

20 (grundvand)

700

Modeldambrug

630

192

30 (grundvand)

800

-

192

0

800

750

190

470 (grundvand og åvand)

600

-

118

0

470

Tabel 1 // Drif tsdat a før og ef ter dambrugenes sammenlægning og ombygning til modeldambrug. *Omtrentlige værdier

vens §37a, der skulle skabe juridisk basis for fjerne dambrugenes stemmeværker og skabe grundlag for en genslyngning af vandløbet forbi dambrugene. Alle steder var vandløbet reguleret forbi og opstrøms dambrugene.

Vandløbsprojekterne Koterne for vandløbsbund og terrænet blev målt ind med GPS-udstyr både op- og nedstrøms stemmeværkerne, så der var et reelt grundlag at arbejde ud fra, når linjeføring og den nye bundkote skulle fastlægges for det nye åløb. Fra starten var det målsætningen, at det nye vandløbsstræk skulle være præget af lavvandede stræk med frisk strøm, for at maksimere værdien som opvækstområde for

laksefisk. Rent dimensioneringsmæssigt blev der valgt et fald på 2-3 o/oo på vandløbet, det skal ses i sammenhæng med vandføringen, der ligger på 800-1100 l/s som medianminimumsvandføring i Råsted Lilleå ved de fire projektområder i Holstebro Kommune.

De valgte faldforhold har været retningsgivende for længden på de nye restaurerede vandløbsstrækninger. De nye vandløbsstræk er forsøgt passet ind i landskabet og anlagt i gamle åslyngninger, hvor det har været muligt. Der er ikke gennemført avancerede forudgående modelberegninger vedrørende de fremtidige vandspejlsforhold, men erfaringen har efterfølgende vist, at det heller ikke har været nødvendigt. Det er dog kommet som lidt

G ensly nget vandlø b langs foden af bakken opstrøms Ny mølle Dambr ug. Foto: Jakob L arsen.

TEMA: STATUS FOR DEN DANSKE L AKS 2009 : : M&V

035

Vandløbsstation Opstrøms Nymølle Dambrug

2006

2008

6

4*

Nedstrøms Nymølle Dambrug

4

6

Opstrøms Christiansminde Dambrug

4

4

Nedstrøms Christiansminde Dambrug

4

5

Opstrøms Vester Hvoldal og Hvolby Dambrug

4

5

Nedstrøms Vester Hvoldal og Hvolby Dambrug

4

5

2009 5

4* 7

6 7

4

Tabel 2 // Faunaklasse jf. Dansk Vandlø bsfaunaindeks i Råsted Lilleå omkring dambr ugene.

Røde t al indikerer manglende målsætningsopf yldelse. *målsætning opf yldt på trods af lav fau naklasse.

af en overraskelse, hvor langt opstrøms projektområderne, det kan ses, at vandløbet nu er sluppet fri. Vandløbsbunden på de genslyngede stræk er de fleste steder lagt 70-100 cm under terræn med et forholdsvist stejlt brinkanlæg på 1:2 i ydersving og fladt brinkanlæg på 1:4 i indersving.

I alt er der ved de 4 dambrug gennemført genslyngning af 2.100 meter vandløb og udlagt ca.

1.000 m3 gydegrus i felter af ca 20 m3 i hele vandløbets bredde.

Visse enge påvirkes Det har fra kommunens side været forsøgt at bibeholde kvaliteten af visse våde enge med en fin botanik. Det har dog efterfølgende vist sig, at det ikke i alle tilfælde er lykkedes. Disse lokaliteter er i høj grad et resultat af det vandspejl, der var resultatet af de gamle stemmeværker ofte med en stemhøjde på omkring 1,8 meter. Så konklusionen har været, at det frigivne vandløb i visse tilfælde er gået ud over botanikken i våde enge (især hængesæk). Engene er nu visse steder blevet mere tørre og bl.a. planten dyndstar ser ud til at være forsvundet fra en af lokaliteterne. For at medvirke til at engene i fremtiden bliver afgræsset, er der etableret flere kreaturbroer over de nye vandløbsstræk. Det er tilfældet de steder, hvor de er den samme lodsejer på begge sider af åen.

Nu er faunaklassen 6-7 nedstrøms dambrugene og det varer sikkert ikke længe inden den rentvandskrævende fauna også slår igennem nedstrøms Vester Hvoldal Dambrug. Dambruget moderniseres yderligere i efteråret 2009 i forbindelse med en overtagelse af og sammenlægning med de traditionelle dambrug Hvolby Dambrug og Grydeå Dambrug, der begge nedlægges. Desuden gennemfører Skov- og Naturstyrelsen i eftersommeren 2009 et stort genslyngningsprojekt af Råsted Lilleå på de nederste 4-5 km.

Det er Holstebro Kommunes forventning, at vandløbet i fremtiden bliver en væsentligt større smoltleverandør for storålaksen end i dag, hvor i størrelsesordenen 1.600 laksesmolt årligt udvandrer fra Råsted Lilleå (2007-tal) /5/, men allerede nu er naturen vendt tilbage til Råsted Lilleå.

Referencer // 1 D e jyske amter, Danmarks F iske riundersøgelse,

geud valget. // 2 Råsted

036

M&V : : TEMA: STATUS FOR DEN DANSKE L AKS 2009

Dambr u -

f isker for bund. 20 04. Faunapassa -

Naturen er vendt tilbage Naturen har allerede kvitteret for de gennemførte dambrugs- og vandløbsprojekter, idet der nu for første gang i 50 år er en varieret og rentvandskrævende fauna ned gennem åen. Fremgangen er særligt markant på strækningen fra Nymølle Dambrug til Vester Hvoldal Dambrug opstrøms det regulerede forløb, her kan nu findes sarte slørvinger som protonemura meyeri, Leuctra sp. og Isoperla grammatica m.fl.

Frem til 2006 har vandløbskvaliteten ikke levet op til målsætningen, men det gør den nu på langt hovedparten af strækningen (se tabel 2). Før var vandløbet karakteriseret af en faunaklasse 4 bestemt efter Dansk vandløbsfauna indeks (DVFI).

Dansk

ger forening og Danmarks Sp or ts -

Lilleå,

Ringk j ø bing A mt,

20 01 // 3 Miljøministeriet,

20 04.

National

for valtningsplan for laks. // 4

Miljøministeriet. Bekend t g ørelse om modeldambr ug. bek. 1327 af 20. november 20 0 6.

// 5

Bak tof t, H. & Koed, A ., 20 08.

Smoltud vandring fr a S tor å 20 07 samt smoltdødelighed under ud vandringen gennem F elsted Kog og Nissum F jord. DTU Aqua.

Gr avemaskinen f jer ner dæmningen til det nye lø b og vandet kan igen strømme uhindret i Råsted Lilleå.

Foto: K laus Balleby

Foto: Jakob L arsen.

TEMA: STATUS FOR DEN DANSKE L AKS 2009 : : M&V

037

L aksekvoter i vestjyske vandløb Igennem de senere år har laksebestandene været i markant fremgang. Årsa-

Tekst : : Finn Sivebæk,

gen er et samspil af flere faktorer herunder fiskerireguleringer, bedre udsæt-

fiskeplejekonsu-

ningsmateriale og sandsynligvis en øget selvreproduktion. For at denne frem-

lent, DTU Aqua

gang i laksebestandene kan for tsætte, er det nødvendigt at have en system, hvor man for valter laksebestandene sådan, at laksene udny tter vandløbets naturlige produktionspotentiale. En forudsætning for, at bestandene kan udvikle sig, er, at fiskerireguleringer bliver tilpasset fiskens behov. Laksekvoter for spor tsfiskerne er et redskab til at sikre, at der er tilstrækkelig med gydelaks til at udny tte vandløbets naturlige bærekapacitet.

I bestræbelser ne på at skabe selvreproducerende laksebest ande er det vig tig t, at spor tsf isker ne udø ver et bære dyg tig t f iskeri. I den for bindelse er k voter et vig tig t værk t øj. Foto: Søren Juel.

038

M&V : : TEMA: STATUS FOR DEN DANSKE L AKS 2009

Vandløb

Status for laksen

Dispensation til fangstkvote

Fangstbegrænsning per sportsfisker per år

Fiskesæson (begge dage inklusiv)

Storå

Fredet

130 laks

1 laks per mand

1. april – 30. september

Skjern Å

Ikke fredet

Ingen kvote

1 laks over 73 cm eller 2 laks på 73 cm eller derunder per mand

1. april – 15. september

Varde Å

Fredet

130 laks

1 laks per mand

1. april – 31. oktober

Sneum Å

Ikke fredet

50 laks (frivillig kvote)

1 laks per mand

1. april – 31. oktober

Kongeå

Ikke fredet

35 laks (frivillig kvote)

1 laks per mand

1. april – 31. oktober

Ribe Å

Fredet

Ingen kvote

Laks må ikke hjemtages

1. april – 31. oktober

Brede Å

Ikke fredet

Ingen kvote

Ingen fangstbegrænsning

1. april – 31. oktober

Vidå

Ikke fredet

Ingen kvote

Ingen fangstbegrænsning

1. april – 31. oktober

Gudenå

Ikke fredet

Ingen kvote

Ingen fangstbegrænsning

1. marts - 31. oktober (Langå) 16. januar – 31. oktober (Bjerringbro)

Tabel 1 // Fiskerireguleringer på laks i 2009 i danske laksevandløb.

For de danske laksevandløb er det overordnede mål at genskabe laksebestande, så de på længere sigt kan klare sig uden udsætninger. De oprindelige laksestammer, som findes i Storå, Skjern Å, Varde Å og Ribe Å er i dag i overvejende grad baseret på udsætninger. Der foregår ligeledes udsætninger af lakseyngel i Sneum Å og Kongeå. Alle de nævnte vandløb er tidligere kendt for at have haft en laksebestand, og fiskeplejen finansierer udsætninger af laks i disse vandløb samt i Gudenåen med det formål at genskabe bestandene.

Siden starten på laksehandlingsplanen i 1993 (læs mere side 5 og 17) er der evalueret på resultaterne, der ligger til grund for planen, og det har medført at der ikke længere udsættes laks i Vidå og Brede Å. Bestandsundersøgelser i Vidå har nemlig vist, at levebetingelserne for laks i Vidå er for dårlige, og derfor indgår Danmarks femte største vandløb ikke længere i programmet for udsætning af laks. I Brede Å er udsætningerne af laks stoppet, fordi vandløbet i dag er gennomrestaureret og helt uden spærringer, og man håber derfor at bestanden kan klare sig selv. Nogle år bliver der dog foretaget udsætning af vestjyske laks i Vidå og Brede Å. Disse udsætninger er blandt andet finansieret af de lokale lystfiskere.

For at kunne genskabe selvreproducerende bestande er det afgørende, at alle egnede gydepladser bliver anvendt til gydning, og at der kommer en tilstrækkelig produktion af yngel. For at sikre og bevare en tilstrækkelig gydebestand af laks i de vandløb, hvor fiskeplejen finansierer udsætninger

af laks, er fiskeri med stang, garn og ruser reguleret i henholdsvis fersk- og saltvand. Fiskeriet bliver forvaltet i henhold til lokale bekendtgørelser, som beskriver hvorledes fiskeriet kan praktiseres. Ofte vil større bestande føre til et øget fiskeritryk, hvilket kan være en ukendt faktor. Det er netop på den baggrund, at man har valgt at indføre kvoter på de enkelte laksebestande med henblik på, at de fortsat kan udvikle sig bæredygtigt.

I vandløbene Storå, Skjern Å, Varde Å, Sneum Å, Kongeå og Ribe Å bliver der årligt udsat laks, og det bør i fremtiden tilstræbes, at fiskeriet i disse vandløb bliver forvaltet efter enslydende regler, herunder at laksen totalfredes med mulighed for, at der kan søges dispensation for tildeling af en kvote. Størrelsen på kvoterne skal tilpasses de enkelte vandløb og bliver løbende justeret.

I 2008 var der i Storå, Varde Å, Sneum Å og Kongeå fastsat en kvote på det antal laks, der måtte hjemtages fra de enkelte vandløb på henholdsvis 130, 130, 35 og 50 fisk. Ordningen blev for nogle vandløbs vedkommende administreret efter dispensation i en lokal fiskeribekendtgørelse, som i Storå og Varde Å, og for andre vandløb ved frivillige aftaler som i Sneum Å og Kongeå. Fælles for kvotetildelingerne er, at det er Fiskeriinspektoraterne, som udmelder størrelsen på kvoterne samt hvilke retningslinjer, der skal være overholdt, før ordningen kan træde i kraft. Størrelsen på kvoten bliver fastsat årligt efter rådgivning fra DTU Aqua.

Se hvilke regler der gælder for laksefiskeriet i alle de lakseførende vandløb i tabel 1.

TEMA: STATUS FOR DEN DANSKE L AKS 2009 : : M&V

039

Kvoten tildeles én samarbejdspar tner Da ordningen om tildeling af laksekvoter i dag er gældende for nogle af de største danske vandløb betyder det, at rigtig mange samarbejdspartnere er involveret. For hvert af de større vandløb er der potentiale til, at mere end tusinde lystfiskere og et stort antal lodsejere kunne være interesserede i at få del i en laksekvote. Med henblik på fremover at kunne administrere og forvalte sådanne kvoteordninger, er det nødvendigt, at man for hvert vandsystem finder sammen i ét forum, som repræsenterer de foreninger, konsortier og lodsejere m.v., som ønsker andel i en laksekvote. Sådanne sammenslutninger er etableret ved både Storå og Varde Å.

Det er altså et krav, at der til hvert vandsystem 040

M&V : : TEMA: STATUS FOR DEN DANSKE L AKS 2009

skal være én samarbejdspartner, og kvoten bliver tildelt denne samarbejdspartner. Denne ordning har fungeret i Varde Å systemet siden 2004. Ordningen bliver evalueret årligt ved et møde, hvor der er repræsentanter fra Fiskeriinspektoratet, sammenslutningen for vandsystemet og DTU Aqua.

Det er praksis, at det antal laks, der må hjemtages, bliver fordelt i forhold til de strækninger, hvor de fiskeriberettigede, herunder foreninger og private lodsejere, har ansøgt om del i kvoten. I Varde Å systemet har de foreninger/lodsejere – der har fremsat ønske om at få en laksekvote – fiskeretten på cirka 210 km åbred, og med 130 laks til fordeling betyder det, at man i 2009 bliver tildelt 1 laks pr. 1,6 km åbred.

Samme fordelingsprincip bliver anvendt i Storå.

Skal der f lere laks i vand lø bene

er

den

eneste

holdbare løsning at gen skabe laksens g yde - og opvækstomr åder og sikre fri passage til disse.

Foto: K laus Balleby

I hvert vandsystem skal det på længere sigt være beskrevet, hvor man mener, der kan foregå et fiskeri efter laks, således at kvoten kun bliver fordelt på strækninger, hvor det er realistisk at fange laks og samtidig ikke påvirker udviklingen i bestandene negativt.

Fiskeriinspektoratet har lavet retningslinjer, som skal være opfyldt som en forudsætning for, at der kan blive tildelt en kvote til den sammenslutning, som ansøger. Kravene revideres løbende med henblik på at kunne forvalte bestandene bedst muligt.

For at sikre at laksene får mulighed for at kunne gennemføre deres livscyklus, vil det være naturligt, at fredningstiden dækker hele den periode,

hvor de gyder, og at deres fredningstid bliver ens for alle de danske vandløb, hvor det er intentionen, at genskabe en naturlig og selvreproducerende laksebestand.

Naturgenopretning er fremtiden I fremtiden er det ikke holdbart, at man baserer fiskebestande på udsætninger. Derfor bør endnu flere foreninger rette fokus på tiltag, som virkelig gavner laksebestanden, nemlig at genskabe bedre levebetingelser for fiskene sideløbende med en hensigtsmæssig forvaltning af fiskeriet. Denne praksis er den sikre og eneste vej til at nå målet om at genskabe selvreproducerende laksebestande i danske vandløb.

TEMA: STATUS FOR DEN DANSKE L AKS 2009 : : M&V

041

MILJØ- & VANDPLEJE M&V :: Danmarks Spor tsfisker forbunds miljømagasin med fokus på fisk, vand og natur. Udkommer elektronisk to gange årligt. Abonner gratis på Miljø - og Vand pleje ved at sende en mail til kb@spor tsfisker forbundet.dk Redaktør: Klaus Balleby kb@spor tsfisker forbundet.dk Ansvarshavende redaktør: Ole Wisler ow@spor tsfisker forbundet.dk Layout og dtp: Jørn Rasmussen Udgiver: Danmarks Spor tsfisker forbund Sky ttevej 4 - Vingsted - 7100 Vejle Web: w w w.spor tsfiskeren.dk Email: post@spor tsfisker forbundet.dk

NATUR- OG MILJØPOLITISK UDVALG Jørgen H. Poulsen (formand) jhp@spor tsfisker forbundet.dk Steen Lindkvist Nielsen sln@spor tsfisker forbundet.dk Jens K. Thygesen jkt@spor tsfisker forbundet.dk Kaare Manniche Ebert kme@spor tsfisker forbundet.dk Klaus Balleby kb@spor tsfisker forbundet.dk

042

M&V : : TEMA: STATUS FOR DEN DANSKE L AKS 2009

M IL J Ø - & VAN DPLE J E

::

NR. 33

::

DANMARKS SPORTSFISKERFORBUND

::

september 2009