M&V 22 1999

Handlingsplaner for vandløb Af Landsudvalget for Miljø- og Vandpleje Det er efterhånden 1'12 år siden, at Landsudvalget for Miljø og Vandpleje i Sportsfiskeren præsenterede et forslag om, at handlingsplaner bør erstatte . udsætningsplaner i de danske vandløb / 1/. Siden dette forslag blev fremsat, er der sket en række tiltag rundt i landet, der bevæger sig lidt i den retning, som LU pegede på i forslaget. Derfor blev det besluttet at lave dette temanummer af Miljø og Vandpleje, for at få formidlet de indhøstede erfaringer ud til en bredere kreds, hvor de eventuelt kan tjene til inspiration for lignende tiltag, Landsudvalget finder det ikke afgørende, at forslaget gennemføres i sin yderste konsekvens, Ethvert tiltag i den rigtige retning vil være positivt for udviklingen af forvaltningen af vore vandløb, deres miljøtilstand og deres fiskebestande,

Gudenå-komiteen Et godt eksempel på et velfungerende samarbejde på tværs af forskellige administrative instanser er Gudenå-komiteen, der netop har fejret 25-års

Foto: Kaare M. Ebert

jubilæum, I dette forum, der består af 3 amter og mere end 30 kommuner, har man haft mulighed for at foretage enoverordnet planlægning for hele Gudenåsystemet. Resultatet af dette har været en drastisk reduktion i u~­ ledningen af forurenende stoffer i hele oplandet til Gudenåen, hvilket har ført til markante forbedringer i miljøtilstanden i det meste af Gudenå-systemet.

Gudenå-komiteen har således, da Vandmiljøplanen blev vedtaget,

valgt at fastsætte endnu mere restriktive krav til fosforudledningen fra spildevandsanlæg i oplandet af hensyn til de mange søer, der er indskudt i systemet og af hensyn til Randers Fjord, Hvor vandmiljøplanen fastsatte, at udledningen af fosfor med spildevand ikke måtte overstige 1 mg/I valgte Gudenå-komiteen at skærpe dette til 0,5 mg/I. Styrken ved et samarbejdsforum som Gudenåkomiteen er, at der kan gennem-

føres en konsekvent forvaltni ng på tværs af kommune- og amtsgrænser, og derved undgås, at forskellige politiske interesser afspejles i forskellig forvaltning fra kommune til kommune eller fra amt til amt. Deri eneste mangel ved Gudenå-komiteen i den nuværende udformning er, at fiskeriforvaltningen ikke sidder som fast medlem af komiteen, Dette ville føre til en yderligere styrkelse af samarbejdet, idet man så ville kunne foretage

~

Handlingsplaner for vandløb

Tema: Vandløbsråd på Siælland

Handlingsplan i Ribe Amt

Handllnpplan for Kønge-

Finn Sivebæk, Fiskeplejekonsulent ved Danmarks Fiskeri undersøgelser, fortæller i denne artikel om etvandløbsråd, derer nedsat på Sjælland med repræsentanter for amteme, DFU og lystfi skerne.

Passageforhold skal forbedres og gydeområder genskabes. Mads Ejbye Ernst, Kontorleder ved Ribe Amts Naturovervåg-ningskontor, beskriver hvordan Ribe Amt på baggrund af Vadehavsundersøgelsen har valgt at lave en handlingsplan for amlets vandløb, Side 4-5

6en

Side 3

Michael Deacon og Flemming Sørensen, begge medlemmer af Kongeå-udvalget, beskriver i denne artikel den handlingsplan, de har udarbejdet for Kongeåen , og hvordan de forestiller sig den ført ud i livet, Side6-l

Handllnpplaner for vandløb Der er mange gode grunde til at bakke op om Danmarks Sportsfi skerforbund's forslag til handlingsplaner for vandløb, skriver Henrik R. Kristiansen, biolog og medlem af Instruktørsammenslutningen i DSF, i dette debatindlæg, Side8-]] M ILJØ 1 VAND

....

reguleringer af fiskeriet i. overensstemmeise med de tiltag, der gennemføres i Gudenåen. . Vandløbene respekterer ikke kommunegrænser, amtsgrænser eller for den sags skyld kompetencegrænser, og er der problemer med miljøti1standen i et vandløbssystem, løses disse bedst via en overordnet handlingspian for vandløbssystemet.

Forvaltning af Ferskvandsfiskeriloven Opgavekommisionen, der blev nedsat af folketinget i 1996, for at udforme et forslag til ændret fordeling af opgaver mellem stat, amter og kommuner, fremlagde i december sidste år sine forslag for inderigsministeren. Et af disse forslag var, at administrationen af og tilsynet med Ferskvandsfiskeriloven overføres til amterne.

Hensigten med dette er, at de opgaver der knytter sig til administrationen af vore vandløb, i væsentligt omfang vil blive samlet ved amterne. Således skulle man umiddelbart synes, at dette ville være i fin overensstemmelse med landsudvalgets forslag til handlingsplaner for vandløb. Ikke desto mindre er der en række gode grunde til at Danmarks Sportsfiskerforbund er imod forslaget.

For det første, vil forslaget medføre, at fiskeriadministrationen vil blive splittet, således at amterne fremover vil være ansvarli.g e for ferskvandsfiskeriet, mens Fødevareministeriet vil være ansvarlig for fiskeriet i saltvand. På den baggrund vil det være endog meget svært at få en overordnet linie i den danske fiskeriforvaltning.

Man kan således frygte, at

vandrefiskene vil blive ofre for en manglende koordination og samordning af regelsættene for henholdsvis saltvand og ferskvand, idet vandrefisk ikke blot er afhængige af en fornuftig forvaltning af vandløbene, men i særdeleshed også af en fornuftig styring af saltvandsfiskeriet.

For det andet vil en tildeling af opgaverne med administrationen af Ferskvandsfiskerioven til amterne uvilkårligt medføre, at disse vil kræve kompensation for de ekstra opgaver, der skal udføres. Således vil de midler, der kommer fra fisketegnet (der jo som bekendt ikke skelner mellem fiskeri i ferskvand og saltvand), formentlig blive genstand for en kamp mellem Fødevareministeriet og amterne.

Dette kan i yderste konsekvens betyde, at midlerne vil blive fordelt ud fra politiske hensyn

snarere end ud fra de faglige hensyn, der burde være afgørende for fordelingen af fisketegnsmidleme.

For det tredje strider ideerne i opgavekommisionens forslag imod det forslag til en samlet fiskerilovgivning, der erfremsat af Fødevareministeren. Hvor forslaget til en samlet fiskerilovgivning netop sigter imod en samlet og overordnet administration af fiskeriet, vil opgavekommisionens forslag trække i modsatte retning. Det er på denne baggrund Danmarks Sportsfiskerforbund har protesteret over det fremsatte forslag. D

Referencer /1/ Olsen, H.-M., 1997.

Handlingsplaner bør erstatte udsætningsplaner . Sportsfiskeren 10/97: 6

Spildevandet på landet Af biolog Hans-Martin Olsen Landsudvalget for Miljø- og Vandpleje

E

fter gennemførelsen af vandmiljøplanen fra 1987 er vi blevet meget bedre til at rense vores spildevand fra byer og industri. På trods af milliardinvesteringer i forbedret spildevandsrensning, er miljøtilstanden stadigvæk utilfredsstillende i mange, især.mindre vandløb i det åbne land. På den baggrund vedtog folketinget i 1997 en ny lov. Den siger, at ejendomme i det åbne land, der er med til at forurene vandløb og søer, skal have forbedret rensningen af deres spildevand.

Kommuner, amter og Miljøstyrelsen har på den baggrund udsendt en pjece i december 1997 med titlen "Spildevandet på landet". Pjecen gennemgår hele forløbet omkring udpegning af områder, hvor der skal foretages bedre rensning, hvordan den enkelte ejer af en ejendom i det åbne land inddrages,09 mulige metoder, der er anvendelige til forbedret rensning af spildevandet fra enkeltejendomme i det åbne land. Endvidere præsenteres eksempler på, hvad de enkelte løsningsmuligheder kan komme til at koste.

MILJØ 2 VAND

Da denne indsats givet vil føre til en forbedring af miljøtilstanden i mange mindre vandløb, kan pjecen have interesse for vandplejeudvalgene. Den kan ihitertfald anbefales som en udmærket introduktion til emnet.

Effekter af miljøvenlig vandløbsvedligeholdelse Århus Amt udgav i 1994 en rapport, der beskrev effekten af overgang til miljøvenlig vedligeholdel'se af en række amtsvandløb. Denne rapport er nu fulgt op af en pjece, der beskriver, hvordan den videre udvikling har været i disse vandløb.

Først gennemgås betydningeri af de fysiske forhold i vandløbene for fisk og fauna.

Sammenstillingerne viser med al tydelighed, at der er en nøje kobling mellem de fysiske forhold og forekomsten af fisk og smådyr. Jo større fysisk variation der findes, jo større vil ørredbestanden være, og jo flere vandløb vil der være med en forureningsgrad II eller bedre.

En gennemgang af de amtslige vandløb, der nu har været miljøvenligt vedligeholdt i 10 år viser, at ørredbestanden Qmtrent ~r 6-

doblet i de mellemliggende år.

Desuden er forureningsgraden forbedret i 13 af 15 undersøgte vandløb, og der er generelt kommet flere rentvandskrævende smådyr i vandløbene.

Lignende undersøgelserfra andre dele af landet har vist tilsvarende resultater.

Pjecen illustrerertydeligt, at der er en stor miljømæssig gevinst ved at benytte en miljøvenlig D vedligeholdelse.

Information "Spildevandet på landet" Pjecen kan rekvireres hos kommuner,amter eller Miljøstyrelsen . .

"Effekter af miljøvenlig vandløbsvedligeholdelse" Århus Amt, Natur og Miljø.

Pjecen kan rekvireres ved henvendelse til Århus Amt, på telefon 89 44 66 66

Vandløbsråd på Sjælland

Af fiskeplejekonsulent Finn Sivebæk Danmarks Fiskeriundersøgelser

å Sjælland vil man mere end blot uds.æ tte fisk, og derfor har man nedsat et udvalg, et såkaldt Vandløbsråd .

Vandløbsrådet har til formål at optimere ørred bestande på Sjælland og øeme. I Danmark er ørreden et eftertragtet bytte hos en stor del af dem, der udøver det rekreative fiskeri. Tidligere var det ikke afgørende, om fangsten stammede fra udsætninger. I dag er det anderledes, og tendensen er tydelig. Nu skal fiskene helst , være et resultat af naturlig gydning. Årsagen til, at ørredbestandene langt fra er så udbredte som tidligere, skyldes de skader, som blev forvoldt på vore vandløb i perioden 1940-70' erne. Da havde vore vandløb kun det formål at bortlede vand så hurtigt og effektivt som muligt. For at imødekomme dette blev vandløbene rettet ud, og de fysiske forhold blev forringet betydeligt, idet man fjernede grusbanker og fiskenes muligheder for skjul. Ørreden mistede derved sine gyde- og opvækstområder, Endvidere var vandkvaliteten dårlig. Ofte blev spildevand ledt direkte ud i vandløbene. I dag erfarholdene

P

ændret radikalt, og generelt er det ikke længere vandkvaliteten, der begrænser fiskebestandene, men derimod dårlige fysiske forhold. Mangel på egnede gydeog opvækstområder er ofte årsagen til, at mange vandløb stadig ikke kan opretholde naturlige ørredbestande.

Et ændret natursyn har siden '80erne bevirket, at vore vand løb foruden at bortlede vand også kan virke som levested for et varieret dyre- og planteliv. På Sjælland er man i disse år ved at accelerere de initiativer, som er nødvendige for at genskabe naturlige ørredbestande. I arbejdet med at genskabe en ørredbestand kan man i praksis kun gøre 3 ting: Forbedre miljøet for fiskene Udsætte fisk Foretage reguleringer i fiskeriet På Sjælland har man i de senere år, med succes, fokuseret på alle de nævnte områder. Når man i praksis skal omsætte sådanne initiativer, kræver det et samarbejde mellem lystfiskerforeninger og amterne. Lystfiskerene har

løbende reageret, når der foregik ulovlighederved vandløbene, eller taget initiativer til projekter, som skulle optimere fiskebestanden.

En løbende dialog med amterne er vigtig, når man vil forbedre fiskebestandene, og i den forbindelse har man nedsat et udvalg et såkaldt "Vandløbsråd".

Rådet består af repræsentanter fra de sjællandske amter, Danmarks Fiskeriundersøgelser og udsætningsforeningerne.

Lystfiskerne er repræsenteret af medlemmer fra SØS, som eren forkortelse for Sjællands Ørredsammenslutning. Herunder hører størstedelen af de foreninger, som foretager udsætning af ørred.

Initiativet til Vandløbsrådet er startet af SØS med det formål, at man for alvor vil have sat vandløbspleje og forbedringer af fiskebestande på dagsordenen.

Vandløbsrådet er med til at sikre en løbende dialog mellem lystfiskere og amter, hvilket kan være særdeles frugtbart, når foreningeme gerne vil have iværksat projekter som udlægnin,g af gydegrus og fjernelse af spærringer.

Seneste initiativ i Vandløbsrådet er en registrering af gydeområderne i udvalgte vandløb.

Registreringen er blevet foretaget af udsætningsforeningerne i gydesæsonen 1998/99. Registreringen har til formål at kortlægge størrelsen og kvaliteten af gydeområder i udvalgte vandløb.

Samtidig har man også registreret omfanget og placering af de strækninger, hvor fiskene gyder i de enkelte vandløbssystemer. Disse vurderinger er vigtige, når man senere skal udpege de strækninger, som vil være mest oplagt til udlægning af gydegrus eller ti l fjernelse af spærringer, som forhindrer fiskene i at nå frem til egnede gydeområder.

Ideen med, at der løbende er en dialog mellem dem, der bruger vandløbene, og dem der administrerer, er uden tvivl til gavn for begge parter. Møderne bidrager også til, at udsætningsforeningerne er orienteret omkring, hvilke fiskebiologiskeundersøgelser man vil iværksætte i "deres" vandløb. Initiativer såsom vandløbsråd er formentlig noget, man kommer til at arbejde O mere med i fremtiden.

MILJØ 3 VAND

Handlingsplan

•

l

Ribe Amt

Af Mads Ejbye-Ernst Kontorleder ved Ribe Amts Naturovervågningskontor

En stor fiskeribiologisk undersøgelse har dannet grundlag for en regulering af fiskeriet i Vadehavsområdet og iværksættelsen af en handlingspl~m med henblik på at genoprette det miljømæssige grundlag for naturlige fiskebestande i vandløbene. ndersøgelsen blev gennemført som et samarbejdsprojekt mellem Ribe og Sønderjyllands Amter, der varetager arbejdet . med.at forbedre miljøforholdene i vandløbene, og Danmarks Fiskeriundersøgelse, der står for fiskeplejen i Danmark ..

Undersøgelsen viste, at en stor del af de smolt, der vandrede ud fra vandsystememe, blev fanget i pæleruser i Vadehavet.

Tilsvarende viste undersøgelsen, at sportsfiskerne havde en stor bifangst af underrnålsørred i forbindelse med fiskeri efter "grønlænder"-ørred. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri tog derfor initiativ til at regulere fiskeriet i ~amarbejde med fiskeriorganisationerne og andre myndigheder, så den utilsigtede bifangst af undermålsørred . begrænses. Fiskerireguleringen trådte i kraft i 1999.

Undersøgelsen viste endvidere, at vandløbenes fysiske miljø er deh væsentligste årsag til, at der ikke kan opretholdes naturlige bestande af laksefisk ivandløbene. Det skyldes især mangel på egnede gydeområder. Ribe Amt har derfor udarbejdet en handlingsplah for Varde Å-, Sneum Å-, Kongeå- og Ribe Åsystemerne for at forbedre gydemulighederne for fiskene, og dermed skabe det miljømæssige grundlag for naturlige laksefiskebestande.

I handlingsplanen peges der på ca. 70 vandløb, hvor det fysiske Hliljø kCln forbedres ved vandløbsrestaurering. Handlingsplanen skal gennemføres i nært samarbejde med de berørte kommuner. Med gennemførelse af handlingsplanen vurderes det, at det fremtidige behov for udsætning af ørred i regionens vandløb vil blive reduceret.

U

med Sønderjyllands Amt og Danmarks Fiskeriundersøgelser en undersøgelse af laksefiskebestandene og fiskeriet i Vadehavsområdet. Undersøgelsen er en af de mest omfattende fiskeribiologiske undersøgelser af laksefisk, der er gennemført i Danmark. IRibe Amt blev der foretaget undersøgelser af smoltudvandringen og havørredopgangen i Varde Å-, Sneum Å-, Kongeå-og Ribe Å- systemerne, mens der blev foretaget tilsvarende undersøgelser i Brøns Å-, Brede Å- og Vid å-systemet i Sønderjyllands Amt. Desuden blev fiskeriet kortlagt i vandløbene og i Vadehavet.

Undersøgelserne blev iværksat som følge af, at der i starten af 1990' erne opstod en debat mellem sportfiskere, redskabsfiskere og myndigheder om tilrettelæggelsen af fiskeriet og udnyitelsen af fiskeressourcerne i Vadehavsområdet. Formålet med undersøgelsen var at skabe et beslutni ngsgru nd lag for til rettelæggeisen af et bæredygtigt fiskeri og samtidig et redskab for amternes prioritering af indsatsen for at forbedre miljø- og naturværdierne i vandløbene. Undersøgelsen skulle især besvare følgende spørgsmål: Hvor store er de nuværende bestande af laksefisk?

Hvilke forhold begrænser bestandenes størrelse?

Hvordan påvirker fiskeriet bestandene?

Hv.o rdan genskabes størst mulige bestande?

Gennem undersøgelsen er der tilvejebragt en grundig analyse af, hvilke miljømæssige og fiskerimæssige forhold, der i dag begrænser laksefiskebestandene i Vadehavsområdet.

Baggrund

Bifangst af undermålsfisk og dårlige gydeforhold

I perioden fra 1994 til 1997 gennemførte Ribe Amt i samarbejde

Undersøgelsen viste, at de vigtigste indsatsområderfor at for-

MILJØ 4 VAND

bedre forholdene for bestandene er, at begrænse bifangsten af undermålsørreder i ferskvand og saltvand, samt at forbedre gydemulighederne og det fysiske miljø i vandløbene . .

Af den samlede udvandring på ca. 48.000 smolt fra vandløbene blev ca. 15.000 fanget som bifangst i pæleruser i Vadehavet.

Heraf vurderes det, at ca. 8.000 døde som følge af fiskeriet, idet fiskene genudsættes i småpytter på den delvis tørre vade.

Samtidig viste undersøgelsen, at sportsfiskeriet efter de såkaldte "grønlænder":Orred udgør et tilsvarende problem, da der ved dette fiskeri ofte fanges 5-10 gange flere undermålsfisk end fisk over mindstemålet. Da den samlede fangst af "grønlændere" over målet er ca. 1.500 i tilløbene til Vadehavet betyder det, at bifangsten af undermålsfisk er ca.

7.500-15.000. En del af fiskene dør formentlig på grund af krogskader og i forbindelse med . håndteringen ved fangsten.

En af anbefalingerne i forbindelse med undersøgelsen var derfor at iværksætte tiltag, så bifangsten af undermålsørred begrænses mest muligt.

Et andet væsentligt forhold, der begrænser forekomsten af naturlige bestande laksefisk i vandløbene, er det fysiske miljø, som ikke er godt nok især i de

mindre vandløb. Fiskenes gydeområder er i mange tilfælde ødelagte som følge af tidligere vandløbsreguleringer og mange års hårdhændet vedligeholdelse. Af de 48.000 smolt, der årligt vandrer ud fra vandsystemerne, produceres ca. 40% naturligt i vandløbene, mens resten stammer fra udsætning af yngel og ungfisk.

Udvandringen af 48.000 smolt skal sammenholdes med, at der i vandløb med gode miljøforhold kan produceres op til 7,5 smolt pr.

100 m 2 vandløbsbund. Detvil svare til 365.000 smolt fortilløbene til Vadehavet. Derfor suppleres med mundingsudsætning af ca. 300.000 smolt som kompensation for vandløbenes manglende evne til at producere smolt.

Undersøgelsen viste, at mundingsudsætninger i stor udstrækning slår fejl i tilløbene til Vadehavet. Dette forhold har Danmarks Fiskeriundersøgelser tilkendegivet, at man vil undersøge nærmere .

En væsentlig forudsætning for, at der kan skabes naturlige bestande af laksefisk i Vadehavsområdet, er derfor, at der arbejeJes målrettet for at forbedre fiskenes gydemuligheder. De eksisterende gydeområder skal beskyttes, og det vil være nødvendigt at skabe nye gydeområder gennem vandløbsrestaurering.

Næsten alle vandløbene er re-

I I

I

l

gulerede, og i en lang årrække er de blevet vedligeholdt ved opgravning af bund og brinker.

Sten- og grusforekomster, som det strømmende vand har brugt årtusinder om at blotlægge, er blevet gravet op.

Store dele af de sydvestjyske vandløb gennemstrømmer hedeslette, hvor indholdet af sten og grus er beskedent. Man må derfor forvente, at der vil gå mange år før vandløbenes erosion af bund og brinker igen får blotlagt grus- og stenlag.

Derfor vil det være nødvendigt at tilføre sten og grus på udvalgte vandløbsstrækninger til erstatning for det opgravede materiale.

Regulering af fiskeriet og handlingsplan for genopretning af miljøet I forlængelsen af undersøgelsen besluttede Ribe Amt at udarbejde en handlingsplan med henblik på at forbedre forholdene for fiskebestande i vandløbene, og amtet anmodede samtidig Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om, at vurdere behovet for eventuelle fiskerireguleringer i Vadehavsområdet.

Ministeriet nedsatte i starten af 1998 et udvalg med repræsentanter fra fiskeriorganisationerne og . myndighederne. Udvalget skulle vurdere behovet forfiskerireguleringer i Vadehavsområdet med udgangspunkt i de problemstillinger, der var beskrevet i Vadehavsundersøgelsen. Ved udgangen af 1998' havde udvalget udarbejdet en række ' anbefalinger med henblik på at beskytte bestandene af laksefisk og begrænse den utilsigtede bifangst af undermålsørred. De vigtigste fiskerireguleringer var: Begrænsning af pæleruse fiskeriet i Vadehavet, så der ikke fiskes med ruser i den periode, hvor smoltene vandrer til havs (fra marts til juli).

Udvidet fredningstid for ørred og laks i saltvand, så fiskene kun må hjemtages i perioden fra 1. juli til 15. september.

Regulering af frednings bælterne ved åmundingeme, så fiskene beskyttes bedre under vandringen til gyde områderne.

Udvidet fredriingstid i ferskvand , så fiskeriet efter "grønlænder"-ørred begræn ses, og gydefiskene beskyt tes bedre under vandringen til gydeområderne (fredning fra 1.11 til 28.2).

Anbefalingerne er efterfølgende blevet indarbejdet i en bekendtgørelse, der trådte i kraft i 1999.

Ribe Amts handlingsplan blev udsendt til de berørte kommuner, interesseorganisationer m.v. i slutningen a(1998. Da en stor del af de foreslåede tiltag er rettet mod de vandløb, som kommunerne administrerer, er det en forudsætning, at handlingsplanen gennemføres i tæt samarbejde med kommunerne.

Genopretning af gydeområderne Formålet med handlingsplanen er at forbedrevandløbsmiljøet, så der skabes grundlag for naturlige bestande af laksefisk i vand løbene. Det skal især ske ved at: Beskytte og forbedre de eksisterende gyde- og yngelopvækstområder for laksefiskene.

Forbedre laksefiskenes passageforhold til gyde- og yngelopvækstområderne.

Etablere nye gydeområder for laksefiskene gennem udlægning af gydegrus.

I forbindelse med Vadehavsundersøgelsen er der foretaget en detaljeret kortlægning af laksefiskenes gydeområder i vandsystemerne. Det er ligeledes vurderet på hvilke vandløbsstrækninger, det er muligt at genskabe gydeområderne ved udlægning af gydegrus; På det grundlag har Ribe Arnt og kommunerne i amtet fået et godt redskab for den fremtidige prioritering af naturgenopretningeri i vandløbene og arbejdet med at forbedre vand løbenes miljøtilstand i øvrigt.

I handlingsplanen peges der på ca. 70 vandløb, hvor det fysiske miljø kan forbedres gennem vand løbsrestaurering. De foreslåede tiltag omfatter især udlægning af gydegrus på strækninger med godt fald og fast bund samt ved mindre reguleringsstyrt, hvor faldet kan udjævnes ved etablering af et sten- og grusstryg. Endvidere anbefales'det, at visse af de eksisterende gydeområder suppleres med yderligere sten- og grusmateriale, hvor gruslaget ikke ertilstrækkeligt tykt.

Handlingsplanen indeholder desuden forslag til fjernelse af flere centrale rørlagte strækninger, der spærrer for vigtige opstrømsliggende gydeområder.

'Langt den overvejende del af projekterne skal gennemføres i

de vandløb som kommunerne administrerer og skal derfor gennemføres i tæt samarbejde med kommunerne. For at fremme arbejdet har Ribe Amt afsat ressourcer til at udarbejde projektbeskrivelser, ligesom amtet har afsat midlertil visse anlægsrnæssige tiltag. Det er planlagt, at restaureringsprojekterne skal gennemføres i løbet af de næste . 2 år.

Arbejdet med at beskytte og bevare de eksisterende gyde- og yngelopvækstområder, har stået på i en årrække og vil fortsætte årene fremover. Vandløbsvedligeholdelsen er generelt ændret til en mere miljøvenlig form de seneste år ti l gavn for plante- og dyrelivet i vandløbene.

Derfindes dog fortsat væsentlige problemer i vandløbene i forbindelse med sandvandringen, bl.a. som følge af manglende hegning ved kreaturvandingssteder og manglende overholdelse af de dyrkningsfrie 2 meter bræmmer. Det er derfor vigtigt, at arbejdet med at begrænse sandvandringen prioriteres højere fremover.

Der arbejdes fortsat med at forbedre vandkvaliteten i vandløbene, så de kan opfylde de miljømæssige målsætninger, der er fastlagt i regionplanen. I dag er de væsentligste forureningskilder udledningen af spildevand fra ejendommene i det åbne land og udledningen fra dambrugene.

Ribe Amt og kommunerne i amtet har de seneste 10 år forbedret passageforholdene for laksefiskene. I vandløbene, som kommunerne administrerer, er et stort antal styrt ombygget til stenstryg og tilsvarende har amtet etableret fiskepassager ved en række styrt og opstemninger.

Der er dog fortsat meget væsentlige passageproblemer i vandløbene i Ribe Amt, hovedsageligt i forbindelse med

op-stemningerved dambrugene.

I handlingsplanen er der foretaget en prioritering af arbejdet med at forbedre passageforholdene for laksefiskene.

Det sker ud fra en vurdering af nyttevirkningen af de enkelte ' fiskepassager. Passager, der gør store eksisterende gyde områdertilgængelige, er prioriteret højest. Arbejdet med forbedring af fiskens passageforhold er dog afhængig af, at der kan opnås aftaler om frivand med dambrugsejerne.

Integreret indsats på fiskeri- og miljøområdet Undersøgelsen af laksefiskebestandene og fiskeriet i Vadehavsområdet har givet et integreret billede af, hvilke fiskerimæssige og miljømæssige forhold, der i dag reg ulerer og begrænser bestandene. Med udgangspunkt i undersøgelsen er det blevet muligt at udarbejde mere langsigtede strategiertil forbedring af bestandenes forhold.

Vadehavsundersøgelsen har således tilvejebragt det faglige grundlag for, at sportsfiskere, redskabsfiskere og myndighederne i fællesskab har kunne udarbejde retn ingslinjer for tilrettelæggeise af fiskeriet i Vadehavsområdet. Et fiskeri der i højere grad tilgodeser bæredygtige bestande og i længden også vil gavne det samlede rekreative fiskeri.

Tilsvarende vil undersøgelsens resultater fremover være et vigtigt grundlag for prioriteringen af amtets indsats på natur- og miljø-området. Netop forbedringen af miljøtilstanden og især reetablering af fiskenes gydeområder er af helt afgørende betydning for, at der kan genskabes gode og sun-de bestande af laksefisk i Vadehavsområdet. o M ILJØ 5 VAND

Handlingsplan for Kongeåen

Af Michael Deacon og Flemming Sørensen Medlemmer af Kongeåudvalget. faringer, at en høj vandløbskvalitet giver naturligt "store" selvreproducerende laksefiskebestande, Derfor er det vigtigt at målretle arbejdet vedrørende vandkvalitet, fiskepassager, vandløbenes fysik og forvaltningen af fiskevandet.

I det følgende vil vi gennemgå det væsentligste ihdhold i "Handlingsplanen for Kongeåen",

Handlingsplanens formål 'E fter et omfattende forarbejde udgav Kongeåudvalget i sommeren 1998 "Handlingsplan for Kongeåen" , Baggrunden for handlingsplanen var at havørredfarigsteme i ffere år havde været for nedadgående, samt atder kun var observeret et ringe antal gydegravninger på gydeområdeme, Udviklingen i havørredfangsten fra 1990 til 1996 fremgår af figur 1. På samme tidspunkt var Vade havsrapporten /1/ tæt på udgivelse,

MILJØ 6 VAND

og foreløbige beregninger af havørredbestandens størrelse underbyggede foreningemes fangststatistikker og observationer, Fiskebestandens størrelse stod ikke mål med foreningemes udsætninger,

Er en handlingsplan vejen frem Ja, det menervi. Erfaringer fra Kongeåen viser, at udsætninger alene ikke skaber selvreproducerende laksefiskebestande, Til gengæld viser er-

Formålet med handlingsplanen er at beskrive det fremtidige arbejde med at gøre vandsystemet til et velfungerende fiskevand, baseret på store selvreproducerende bestande af stalling, laks, bækørred og havørred, og desuden sikre

balance mellem fiskeri og fiskebestande, For at nå dette mål skal arbejdet med vandløbsrestaurering, udsætning og forvaltning af fiskevandet følges ad,

Handlingsplanens indhold Med udgangspunkt i ovenstående formål blev der i handlingsplanen indarbejdet følgende: •

•

Status på bestanden af laksefisk, Udvikling af avlsarbejdet efter DFU' s nye retningslinier for genetik /2/.

Optimering af udsætninger, Konkrete restaureringsforslag til genskabelse af de fysiske rammer for selvreprod uce-

Kongeåudvalget Udvalget består af representanter for Vejen og Omegns Sportsfiskerforening og Sydvest jydsk Sportsfiskerforening.

De to foreninger har fiskeretten i størstedelen af Kongeåen.

•

rende laksefiske bestande.

Forbedring af passageforhold.

Beskrivelse af vandpleje arbejdet med henblik på at få de offentlige myndigheders forvaltning af vandløbene gjort forenelig med selvreproducerende lakse fiskebestande.

Forvaltning fra sportsfisker foreningers og myndigheders side der sikrer at fiske bestande og fiskeri er i balance med vandsystemets bæreevne.

Uddannelses-/ efteruddannelsesprogram for medlemmer.

Handlingsplanen skal kunne justeres løbende, og det sker ved en årlig status. Handlingsplanen følger perioden for den ny udsætningsplan. Ved periodens udløb skal handlingsplanen gennem en egentlig revision.

Realisering af handlingsplanen Handlingsplanen blev udsendt til amter, kommuner og lokalkomiteer i naturfredningsforeninger i Kongeåens opland.

Desuden blev den sendt til Danmarks Fiskeriundersøgelser.

Kongeåudvalget nedsatte herefter en række arbejdsgrupper, der skulle realisere planens indhold.

En af planens store opgaver er, at iå gennemført de foreslåede vandløbsrestaureringer. Dette arbejde er indledt ved en række møder med de enkelte kommuner. Ved disse møder deltager også en repræsentantfor amtet og i nogle tilfælde DFU' s fiskeplejekonsulent. Kongeåens vandsystem strækker sig over tre amter og syv kommuner.

Status for Kongeåens handlingsplan Siden vedtagelsen af handlingsplanen er følgende punkter

blevet iværksat: • Avlsarbejdet er søgt gennemført efter DFU' s genetiske principper /2/.

Der er truffet en endelig beslutning om, at udsætninger skal stamme fra lokale vildfisk.

Der er afholdt møder med 5 kommuner og de 3 amter • omkring vandløbsrestaure ringer.

Kommuner og amter er meget positive overfor ,handlingsplanen og vil geme samarbejde om gennemførelse af disse projekter.

Ribe Amt og Vejen Kommune har udarbejdet flere projekt forslag og de første restau re ringer forventes gennemført i 1999.

• Vamdrup Kommune og Kongeåudvalget har sammen besigtiget vandløbsstrækninger og udarbejdet konkrete projektforslag som forventes gennemført i 1999.

Lunderskov Kommune forventer at udlægge gydegrus i et vandløb i 1999.

Rødding Kommune og Sønderjyllands Amt forventer at udarbejde et proje~tforslag i 1999.

Holsted Kommune ser positivt på forslagene i handlingsplanen om udlægning af gydegrus.

Der er udarbejdet nye fangstrapporter til brug for medlemmer og løskortkøbere.

Det ertanken, at man ved hjælp af fangststatistik vil . følge udviklingen af fiskebestandens størrelse.

• Der er udarbejdet en statusrapport, der omfatter oplysninger om fangster, avl, udsætning, skæl prøver, tidligere restaureringer m.m. for perioden 1988 til 1998.

• Der er afholdt et efteruddannelseskursus i avl og

Havørredfangster i Kongeåen 1990 til 1996 1.000 800

~ ~

Sc: «

F

~

600 400

.

~

~

1994

1995

200

O

, 1990

1991

1992

1993

Ar Figur 1

O 1996

•

•

udsætningsarbejde.

Der er udarbejdet en ny udsætningsplan.

Amterne hartilkendegivet, at de vil lave effektundersøgelser, efterhånden som restaureringsprojekterne gennemføres.

Strukturdirektoratet har på baggrund af handlingsplanen godkendt en ansøgning om konvertering af udsætningsmidler til vandløbsrestaurering i en forsøgsperiode.

Erfaringer med handlingsplanen

Du kan finde den komplette handlingsplan for Kongeåen på internettet :

Det har vist sig at være en god ide, at handlingsplanen omfatter hele vandsystemet. Bl.a. har de Kan eller vil amter/kommuner enkelte kommuner og amter ikke lave dette arbejde, må man kunnet se, at deres investeringer som forening selv udarbejde indgår i en samlet plan, hvor alle restaureringsprojekter for parter må bidrage. Særligt komvandløbene. Så må man tage et munerne kan lide den høje vandløb ad gangen. Er man detailjeringsgrad i de foreslåede heldig, at kommunen fatter restaureringsprojekter. Det gør . interesse for restaureringsprojekterne overskuelige, konarbejdet og selv går videre, kan krete og lettere at tage stilling til. man fortsætte med vandløb i en Sidst Il!en ikke mindst fremstår anden kommune. På den måde handlingsplanen med et natursyn, kan der opnås gode resultater. som er i overensstemmelse med Arbejdsmetoden er med held amternes og kommunernes anvendt i Kolindsund vandsystem egne region- og kommuneplaner. på Djursland/3/.

Alle de opgaver, der indgår i foreningernes vandplejearbejde, Har Kongeåen en er blevet diskuteret, justeret og fremtid som senere nedskrevet i handlingslaksefiskevand planen. Dermed er mange forhold Det er sat nogle afgørende mål blevet forbedret, og nye ideer og for Kongeåen. Handlingsplanen tiltag har set dagens lys. Bl.a, viste er et godt arbejdsredskab og den det sig, at en del medlemmer sikrer en kontinuitet i arbejdet ønskede en form for uddannelse fremover. Projektet er kommet for at kunne varetage handlingsgodt fra start og det er vores planens opgaver. Delte er et overbevisning, at såfremt handvæsentligt punkt, da der er behov lingsplanen bliver ført ud i livet, for mange kvalificerede kræfter til vil Kongeåen atter få en stor gennemførelsen af handlingsnaturlig laksefiskebestand.

D planen.

Det har vist sig, at være vanskeligt at opbevare moderfiskene til de er strygeklare. Fiskene blive Referencer angrebet af svamp, hvis de får det mindste sår.

1. Laksefiskene og fiskeriet i En af de mest tidskrævende Vadehavsområdet, DFU opgaver i forbindelse med en rapport'40, 40a og 40b handlingsplan er registreringen af 1997. potentielle gydeområder i vand2. Genetiske og økologiske systemet. Dette arbejde blev for anbefalinger for fiske ud Kongeåen gennemført dels af sætninger i Danmark, Søren foreningerne og dels i forbindelse Berg og Michael M. Hansen, med Vadehavsundersøgelsen/1/.

DFU vejledning 1998.

Registreringerne er et nødvendigt 3. Kolindsundsiden af Flemgrundlag for udarbejdelsen af ming Sørensen, adresse: restaureringsforslag. Et arbejde af http://home8.inettele.dkj dette omfang kan ikke anbefales flemming . som foreningsarbejde. I stedet bør man bruge sin energi på at få Handlingsplanen for Kongeamter og kommuner til selv at åen kan ses i sin helhed på registrere gydeområderne og internetadressen: http:// senere udarbejde konkrete w1.1748.telia.com/ -u 174800057 restaureringsprojekter.

MILJØ 7 VAND

Handlingsplaner for vandløb Tekst og foto af biolog Henrik Rosendahl Kristiansen

L

andsudvalget for Miljø- og Vandpleje udarbejdede i 1997 et nyt oplæg til forbedring af fiskeplejeaktiviteterne i Danmark. Oplægget blev sendt til høring hos Amtsrådsforeningen og Danmarks Fiskeriundersøgelser.

Hans-Martin Olsen omtalte baggrunden for, at handlingsplaner bør erstatte udsætningsplaner i Sportsfiskeren nr. 10, 1997.

Oplægget har vakt min interesse, fordi jeg selv har foretaget fiskeriundersøgelser i hele vandsystemer /1/ og afvandingsområder /2/3/, fordi min undervisning på forskellige højere læreanstalter tager udgangspunkt i øko- og samfundssystemer /4/, og endelig fordi jeg overordnet ikke synes der er en synlig og forståelig strategi for fiskeplejen, der tager udgangspunkt i den akkumulerede viden i Danmark og resten af Europa.

Dette indlæg udtrykker min personlige støtte til .. at man arbejder videre med vandsystemerne som økologiske og samfundsmæssige helheder. Vore vandsystemer er i den grad kulturpåvirkede, at de mange spredte, velmente restaureringsaktiviteter ofte blot er lappeløsninger - et plaster på

Kolding Å efter flom de mange sår som vandløbene fik fra vandkraftudnyttelsen begyndte i 1500 tallet og frem til begyndelsen af dette århundrede og ligeledes blev vandløbene hårdhændet behandlet i en længere periode med udretninger og dræningerfor at vinde dyrkbar

landbrugsjord. Tag eksempelvis amternes årbøger fra 1940-1950 og se de mange markeringer af opstemninger, styrt og rørlægninger. Ådalene bærer tydeligt præg af, at vores samfund som helhed har haft et stærkt fundament i .landbrugskulturen, og det viste

sig at være et økonomisk konkurrencedygtigt erhverv, som var i stand til at brødføde danskerne lige indtil i dag. Der er derfor behov for et koordineret samarbejde blandt de mange involverede private og offentlige parter, hvis det skal lykkes at skabe sammenhængende vandområder, hvor naturen finder sin egen rytme i vort industrialiserede lille samfund.

Vandløb som økologiske helheder

Foderspild på dambrug

MILJØ 8 VAN D

Jeg vil tillade mig at fremhæve et ældre og et nutidigt eksempel fra Sverige på tankegangen om økologiske helheder. Som forbillede vil jeg gerne nævne direktør Ph. Wolf, der var ordførende i den svenske laks- og laksørred forening med virke i Skåne i årene omkring anden verdenskrig. Han skrev følgende i 1945 (mine understregninger): Det er en grundlæggende forudsætning, når det gælder om at gøre vore rindende vand-

systemer virkelig produktive, at alle forgreninger samles under ensartet organisatorisk ledelse.

Uden et centralt organ som administrerer hvert vandsystem efter ensartede principper, således at den højst muligt afkastning efterstræbes, er det umuligt at udnytte vandsystemets produktionskapacitet.

Dette organ må upartisk tilse, at alle vandsystemets forgreninger udnyttes effektivt, at ulovligt fiskeri påtales, ai fiskeri i gydeperioden forbydes og at oplysninger om forurening kontrolleres og endelig at informationen spredes. Det er vor faste overbevisning, at vi i vort land må gå ind for en sådan løsning hvis vore vandsystemer skal blive de rigdomskilder som naturen har gjort dem til / 5/.

Foreningen udgav med Ph. Wolf som forfatter flere kontroversielle bøger, som findes på boghylden hos undertegnede. I en af bøgeme /6/ findes et lærerigt eksempel, der overbevisende illustrerer, hvordan forventet økonomisk vinding ved udretning og dræning af Kavlingeån i virkeligheden førte til det stik modsatte. Da projektet var en realitet spurgte man 122 lodsejere om høstudbytte, uforudsete ekstra omkostninger m.m . og det overraskende resultat var, at de fleste led betydelige tab /6/.

Den historie kan vi stadig lære af og samtidig kan det tilføjes, at der ofte mangler realistiske økonomiske konsekvensvurderinger, før man giver sig i kast med storstilede landvindinger og biotopforbedringer. For at eftertiden skal huske historien, indrettede man Håstadmølle beliggende ved Kavlingeåen som en naturskole med en permanent udstilling, der rummer et væld af interessante oplysninger om vandsystemet og foreningens virke. I dag har min gode ven, Dr. Anders Eklbv, overtaget opsynet med boligen og lovet familien Wolf at videreføre de "holistiske" tanker omkring beskyttelse og forvaltning af sammenhængende vandsystemer, som hele Håstadmølle bærer præg af.

Anders har selv bidraget med en afhandling om bækørred som miljøindikator i Sydsverige /7/.

Det skal i samme åndedrag også nævnes, at vor egen statsbiolog, Knud Larsen havde korrespondance med Ph. Wolf omkring elfiskeudstyr, således at nogle af de skånske tanker havnede på dansk grund.

For nylig tog svenskeme et nyt initiativ og arrangerede fiskepleje-

konference ved den legendariske Emå med titlen "fiskepleje i et sammenhængende vandsystem". Det blev arrangeret som et samarbejde mellem Sportsfiskeme, Emåprojektet og Fiskeristyreisen i Drottningholm.

Emåprojektet drives af en styringsgruppe med bred repræsentation af forskellige interessegrupper og omfatter hele afvandingsområdet inklusiv mundingsområdetved Påskallavik. Projektets formål er at udvikle nye koncepter til fiskepleje og at beskytte områdets høje natur- og kulturværdi.

De fleste ved sikkert, at Emå huser en værdifuld bestand af store havørreder, men også maller og kæmpeslørvingen Periodes er værd at fremhæve.

Følgende punkter blev diskuteret: • •

•

• •

samarbejde mellem kommuner og amter at arbejde med et vandsystem i stedet for kommune- og amtsgrænser aktiviteter i og omkring Emå, som påvirker vandsystemet og fisken sportsfiskeriets historie og udvikling fEmå hensynskrævende fiskearter i Emå af national interesse: status, trusler, forholdsregler og fremtid fiskepleje erfaringerfra Emå projektet

Ovenstående illustrerer, det kan være givtigt at lægge provinsialismen på hylden og tage ved lære af andre skandinaviske/europæiske erfaringer som udgangspunkt forvandplejearbejde i Danmark. Evnen til at arbejde på tværs af lande- og faglige grænser samtidig med evnen til at være lydhør, når folk stiller kritiske spørgsmål eller kommer med guldkom, kan være et skridt på vejen til forbedrede vand plejekoncepter. Igennem mit eget arbejde med med at kortlægge havørredbestanden i hele Kolding Å vandsystem 1989-92 var jeg i

Grødeskæring

Skovkilde i Himmerland kontakt med amt, kommune, Danmarks Fiskeriundersøgelser, Fiskerikontrollen, lodsejere, sportsfiskere, dambrugere, Harte værket, Odense Universitet m.m., og mange gange er jeg stødt på interessemodsætninger inden for den enkelte danske institution/ organisation eller mellem to eller flere aktører. Det har naturligvis .har givet stof til eftertanke. Lad mig vove skindet og nævne et par eksempler.

Amtets dobbeltrolle Amtet påtager sig både at udføre vandløbsrestaurering og vandløbsvedligeholdelse. Mange restau reri nger har til sigte at

skabe fiskepassage, hvilket er positivt og også meget synligt som amtets ansigt udadtil. Et målrettet og strategisk arbejde, foretaget af nogle dygtige ingeniørerog biologer, har medført, at stort set alle fiskespærringer i dag er fjemet i Kolding Å vandsystem på blot 8 år. Den samme tendens finder man også andre steder j landet.

Vandløbsvedligeholdelsen er dog ofte meget kritisabel. Mange kilometer vandløb skæres maskinelt, bl.a. for at fjeme hurtigtvoksende pindsvineknop, men så beskærer man samtidig værdifulde planter som vandranunkel og vandstjeme. Derved forarmer man mange kilometer vandløb, når dette gentages år efter år i stedet for at bruge andre metoder til at begrænse væksten af grøde, således at vi ikke får monokulturer af hurtigtvoksende vandløbsplanter i danske vandløb.

Samtidig kan man vel ikke med sikkerhed sige, hvilke andre bivirkninger der er (materialetransport, forstyrrelser af fiskene), når man i princippet behandler åer som en kultiveret kolonihave?

Det vi l sikkert ændre sig i takt MILJØ 9 VAND

med, at man projekterer våde enge og lavertræplantningerfor at mindske udvaskningen af næringssalte til søer og marine områder. Samtidig er grødevækst og vandløbsvedligeholdelse en god indgangsvinkel til innovative opfindere, der vil medvirke til at udvikle bæredygtige koncepter til fremtidens økologiske vandløbsadministration.

Rådgivning om fiskepleje Danmarks Fiskeriundersøgelser i Silkeborg rådgiver om de fiskerimæssige forhold med udgangspunkt i undersøgelser, der primært er foretaget i lokalområdet (Gudenå vandsystem). Den centrale rådgivning foregår primært med breve eller telefonisk og min subjektive oplevelse, som flere

nødvendigvis i nærheden af ørredernes gydeområder.

Desuden dækker man med elektrobefiskningeme kun en brøkdel af det totale yngelareal, således at beregningerne af antal udsatte yngel er behæftet med ret store usikkerheder. Især er rådgivningen omkring selve udsætningen og fordelingen af fiskene meget mangelfuld. Mens udsætning af yngel og ungfisk i danske vandløb har været et nødvendigt onde efter en tid, hvor mange bestande er decimeret eller uddøde, er derset gennem de store brillermange forskningsresultater i Europa, der peger på, at det er spild af penge at sætte smolt ud.

Det er spørgsmålet, om der ikke kommer andre kriterier for fiskepleje med laksefisk i fremtiden

miljø. Fra landområder tilføres bl.a. sand, muldjord, pesticider, olierester sammen med store mængder overfladevand til vandløbene. Desuden kommer der synlige og usynlige affaldsprodukter med overfaldsbygværker og fra kloakledninger med lækåge.

I mange vandsystemer er jorderosion / 4/ 6/ ogsandvandring / 1/ et stort problem, som man ofte overser.

Sandvandring kan f.eks. skyldes at de kommunale regnvandsbassinertil opsamling af overfladevand fra vejsystemer, er for små til at fungere som buffermagasiner. Når det regner ser man meget store variationer i vandføringen og der kan under uheldige omstændigheder trans- . porteres store mængder af sand

og endnu mere fokusering på at optimere "det kulturlige økosystem ". Jeg har hørt udsætningsforeninger melde seriøst ud med, at man gerne vil bruge flere ressourcer på at gennemføre vandløbsrestaurering og i flere tilfælde har amterne fået tilskud af foreningerne.

nedad gennem gydetilløbene /V Selvom amtet bruger mange ressourcer på at skabe fiskepassage og udlægge gyde-grus bliver der alligevel ingen rekruttering af laksefisk. Gydegruset kan simpelthen forsvinde under en dynge sand. Ligeledes kan muldjord fra markerne havne ovenpå gydegruset/4/6j. Det er ikke sikkert, at amtet besøger til-løbet i perioden, hvor sandet transporteres, og efter nogle måneder ser alt normalt ud igen. Når Fiskeriministeriet ankommer, vil man registrere for få yngel i forhold til vandløbets bærekapacitet, og man anbefaler at Sportsfiskerforeningen sætter fisk ud. I sådan et tilfælde er det bedre at bruge ressourcer på at løse det primære problem end at fortsætte med årlige fiskeudsætninger.

Udmunding af Karup Å i Skive Fjord andre har bekræftet, er en manglende frugtbar dialog omkring fiskepleje. Det har været fremhævet mange steder, at der mangler et led mellem DFU og andre aktører i fiskeplejearbejdet.

Et godt tiltag er ansættelsen af en fiskeplejekonsulent. Med tiden skal den "grønne konsulent" nok vise sig at være en god ide, selv om den lokale ekspertise ofte finde~ blandt private initiativtagere og amtets eller kommunens miljøteknikere og biologer.

Den lokale ekspertise er nødvendig som ubetalte rådgivere og arbejdskraft, når man laver udsætningsplaner og udsætninger. Ved kvantitative elbefiskninger efter ørredyngel vælger myndighederne ofte et fast antalstationer, hvor der er gode tilkørselsforhold, men ikke MILJØ 10 VAND

Sandvandring Dambrugene har fået uforholdsvis megen opmærksomhed for deres miljøbelastning i vandsystemerne, sammenlignet med andre erhverv og forureningskilder. Det gælder især hos Miljøstyrelsen, amterne og DSF. Imidlertid er det endnu mere vigtigt at se på samspillet mellem landbrug og vandmiljø og i bredere forstand mellem det terrestriske og det akvatiske

Vandløbsråd Ovenstående eksempler illustrerer, at man i lovgivningen og administrationen fremover bør tænke i hele vandsystemer og udarbejde handlingsplaner, der omfatter vandløbsregulativer, målsætninger, udsætningsplaner, spildevandsplaner og fremtidige restaureringsprojekter. Der bør i handlingsplanen indgå en managementstrategi, der omfatter den fremtidige turismeudvikling, (både national og international) jordbrugsudvikling og øvrige erhvervsudvikling.

Arbejdet med at forberede og gennemføre handlingsplaner kan udføres i et vandløbsråd med repræsentation af de private og offentlige aktører. Flere sportsfiskerforeninger er allerede langt fremme med handlingsplaner og i dette nummer af M&V omtales strålende eksempler på fungerende vandløbsråd og en konkret handlingsplan for Kongeå.

Vandløbsrådets arbejdsområde er hele oplandet for et vand.system fra kilde(r) til udmundingen. Da mange vandløb munder ud i snævre eller lukkede fjordområder, bør marine områder indgå i handlingsplanen, især når det vedrører erhvervsfiskeri og fisketurisme. Da amtet i forvejen har arbejdsopgaver, der vedrører det akvatiske (ferskvand, saltvand) og terrestriske (landskab, landbrug) miljø vil det være naturligt at forankre rådene på amtet.

Amtet ligger samtidig inde med en omfattende mængde information, der skal bruges som vidensgrundlag for handlingsplanerne. Repræsentanter fra relevante ministerier, administrative myndigheder og interesseorganisationer kan indgå i rådene.

Der er ingen tvivl om, at mange kommunikationsbarrierer skal nedbrydes, før de mange vandløbsaktører i fællesskab kan arbejde imod en samlet strategi.

For eksempel er der ofte stor uenighed imellem arnt og kommune om de basale principper i vandløbsvedligeholdelsen (valg af skikkelse eller vandføringsevne i regulativet). Fordelen ved vandløbsrådet er, at de mange aktører vil blive bragt sammen i en bestræbelse på at finde en fælles løsningsmodel for hele systemet og derved får man øjnene op for, at en given handling har betydning for de andre aktører. Et vigtigt spørgsmål er, hvordan man drager størst mulig nytte af den lokale ekspertise? Det er i mange tilfælde private initiativtagere, lodsejere m.m., der har

brugt megen fritid på miljø- og vandplejearbejde. En af rådets fomemme opgaver bliver at tilvejebringe så mange oplysninger om systemet som muligt og samle det i en database koblet til Geografisk Informations System (GIS). Herved bliver det muligt for de forskellige aktører at danne sig et godt overblik over det samlede vandløbssystem. Det vil sikre en effektiv kommunikation.

Økonomien De økonomiske aspekter kommer man ikke udenom. Hvor skal midlerne komme fra til de forskellige opgaver? De fleste opgaver til vandløbsrådene løses i mindre omfang afforskellige privatpersoner og myndigheder som brikker i et stort puslespil.

Spørgsmålet er, hvordan man får samlet brikkerne og skabt det store overblik, der gør det muligt at foretage en velbegrundet og realistisk prioritering af fremtidige opgaver. Når større vandløbsundersøgelser er afsluttet, ser man ofte, at der opremses en lang række forhold, man skønner har betydning for flora og fauna.

Hvis man har en strateg i- og udviklingsplan samtidig med et overblik over helheden, kan man bedre foretage den nødvendige prioritering som modstykke til en vilkårlig opremsning.

Der er en tendens til, at kommunerne gemmer regulativplanerne til sidste øjeblik for at spare ressourcer. Evt. udarbejdes dertillægsregulativer, og det betyder, at mange vandløb blot fortsat vedligeholdes som man gjorde det i den første halvdel af dette århundrede. Da vedligeholdelsen strækker sig over langt større områder, end man kan restaurere, er det spørgsmålet om nettoeffekten (her tænkes på forbedringerne) af den samlede

Studerende fra Ålborg Universitet på ekskursion

kommunale og amtslige indsats er alt for lille i forhold til investeringen. Miljøstyrelsen har taget et fornuftigt skridt og afsat midler til effektvurdering som almindelig praksis ved restaureringsprojekter. Ellers kan man forestille sig, at det går ligesom med modstrømstrapperne. Der udføres en lang række faunapassageprojekter i en årrække som kun har begrænset virkning, således at projekterne må omstruktureres og udføres påny. Afhensyn til skatteydernes fortsatte velvilje, når regeringen afsætter midler til naturgenopretning, er det vigtigt at være kritisk, når der vælges løsningsmodeller.

Den internationale evaluering af fiskeriforskning i Danmark vurderede, at en alt for stor del af fiskeplejemidlerne anvendes til at sætte fisk ud - uden at man for-

inden har dokumentation på effekterne. Da økologiske undersøgelser er ret tids- og ressourcekrævende vil et tværfagligt samarbejde på tværs af sektorC forskningsinstitutioner, universiteter, offentlige myndigheder, private initiativtagere og naturorganisationerne være påkrævet for at udføre undersøgelser man kan stole på. Fremtidige ansøgninger om penge skal indsendes til Strukturdirektoratet og behandles af en programkomite.

Det betyder, at der nu er en formel ansøgningsprocedure og fastlagte kriterier for evaluering.

Når der i fremtiden nedsættes vandløbsråd, kunne man forestille sig en forskningsplan i handlingsplanerne, hvor nogle af midlerne kunne søges fra Strukturdirektoratet. Midlerne skal anvendes til at optimere vandplejearbejdet

Biografi Henrik Rosendahl Kristensen AOUALlFE Biologisk Rådgivning, Skrænten 9, Sønderup, 9541 Suldruptlf. 98 65 33 32; E-mail; AOUALlFE@post7.tele.dk

ved at se på økosystemet som en helhed. Hvis man kan udarbejde nye vandplejekoncepter (metoder, analyser, statistik, modeller m.m.), der ikke blot har national in-teresse, men får international bevågenhed, ligger der samtidig mulighed for at opnå supplerende stølte til at videreudvikle innovative bæredygtige ideer. Et lignende eksempel er amternes systemeksport til de øvrige EU-lande.

D

Referen cer / 1/ Kristiansen, H. R. 1991: Havørred i Kolding å vandsystem 1989-91. DFH-rapport Nr. 427. Udgivet af Danmarks Fiskeri- og Hav undersøgelser. 97 sider. /2/ Kristiansen, H. R. 1992: Fiskene i tilløbene til Kolding Fjord og Lillebælt Syd 1991. Udgivet af Vejle Amt, Teknik og Miljø. 26 sider + kort. /3/ Kristiansen, H. R. 1992: Fiskene i tilløbene til Juelsminde Kyst 1991. Udgivet af Vejle Amt, Teknik og Miljø. 16 sider + kort. /4/ Olsen, C. U., Nielsen, G. G., Sørensen, M. B., Gudiksen, S. & Lentz, T. 1997: Jorderosion. Hvordan forhindres jorderosion. Laboratoriet for Miljøteknik, Ålborg Universitet. 68 sider + appendix. /5/ Wolf, Ph. 1946: Lax och Laxbring i Kavlingeån. Udgivet af Svenska lax- och laxbringfbreningen u.p.a. Malmb. Gleerups, Lund. 85 sider. /6/ Wolf, Ph. 1956: Utdikad civilisation. Udgivet af Svenska lax- och laxbringfbreningen u.p.a. Malmb. Gleerups, Lund. 104 sider. /7/ Eklbv, A. 1998: The distribution of brown trout (Saima Irulla L.) in streams in southern Sweden. Licentiatafhandling. Lund Universitet, Sverige. 104 sider.

M ILJØ 11 VAND

Amternes forvaltning af ·danske vandløb Af biolog Hans-Martin Olsen Landsudvalget for Miljø og Vand"le;e

A

rtiklerne i dette nummer har alle det tilfælles, at de beskriver muligheder for at opnå en bedre forvaltning af vores vandløb. For at kunne deltage i debatten er det nødvendigt at kende det nuværende [orvaltningssystem. Denne artikel beskriver amternes forvaltning af de danske vandløb, som den foregår i dag.

Hvorfor forvalte vandløb I formålsparagraffen i Lov om Planlægning står, at der skal foretages en planlægning, der væmer landets natur og miljø.

Men når man har foretaget en planlægning bl. a. for vandløbene, er det nødvend igt at føre ti Isyn , for at sikre, at målene i planlægningen bliver nået. Denne tilsynspligt ligger hos amterne og frem. går af Miljøbeskyttelseslovens §

Foto: Kaare M. Ebert

66 :

Lov om planlægning, § l

•

Loven skal sikre, at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.

Uddrag af § l stk. 2 Loven tilsigter særligt, at forurening af luft, vand og jord samt støjulemper forebygges.

Miljøbeskyttelseslovens § 66 ~ Amtsrådet fører tilsyn med miljøtilstanden i omgivelserne.

det åbne land" og for "anvendelsen og beskyttelsen af vandressourceme". En del af regionplanlægningen er således recipientkvalitetsplanlægningen (vandkvalitetsplanlægningen), der eren planlægning af, hvordan man ønsker, at tilstanden skal være i vådområderne, og herunder vandløbene.

Hvem fører tilsynet Som det fremgår af det ovennævnte, er det amterne, der forestår recipientkvalitetsplanlægningen, og det er derfor også dem, der fører tilsyn med, at udviklingen i vandløbene bliver som ønsket.

MILJØ 12 VAND

I recipientkvalitetsplanen har man fastsat nogle målsætningerfor de enkelte vandløb. Målsæt-ningen er et udtryk for, hvordan man ønsker at tilstanden skal være i det enkelte vandløb.

I tabel 1 kan man se de målsætninger, der benyttes i Danmark, . samt deres definition. Derudover kan man se, hvordan forureningsgraden skal være, for at målsætningen er opfyldt. Definitionen af de enkelte målsætninger varierer lidt fra amt til amt, men de dækker generelt over det samme. Enkelte amter har valgt at have yderligere målsætningskategorier.

Af /1/ fremgår om kontrolomfanget, at ,de biologiske undersøgelser består af en bedømmelse efter saprobiesystemet og en elbefiskning med henblik på opgørelse af fiskebestandens størrelse og sammensætning. - Af praktiske grunde kan det være nødvendigt at indarbejde en turnus, som indebærer, at hver enkelt station kun besøges hvert 2. - 3. år.

Bedømmelse efter saprobiesystemet består i, at man går ud i vandløbet og indsamler krebsdyr, insektlarver 0.1. (.invertebrater).

Gennem viden om invertebratemes krav til vandløbet og vandkvaliteten, kan man sige

Definition

Krav til forurening.grad

Skærpet målsætning

A

Særligt naturområde

I - II eller bedre

Basismålsætning /

B1

Gyde- og yngelopvækst-

.Ml'sætning.type

Mllsætnlng

gener!')1 målsætning Plan lovens kapitel 3 beskriver regionplanlægningen, hvilket vil sige den planlægning, der foretages af amteme. Heraf fremgår, at regionplanen ud fra en samlet vurdering skal indeholde retningslinier for blandt andet "varetagelsen af bevaringsværdier og naturbeskyttelsesinteresser i

Hvordan føres tilsynet

Lempet målsætning

område for laksefisk

II eller bedre

B2

Laksefiskvand

II eller bedre

B3

Karpefiskvand

II-III eller bedre

C

Kun aflednir:1g afvand

II-III eller bedre

D

Påvirket af spildevand

II-III eller bedre

E

Påvirket af grundvandsindvinding

II - III eller bedre

F

Påvirket af okker

ingen krav

Tabel 1. Målsætninger for vandløb i Århus Amt.

rI Forureningsgrad Faunaklasse

Definition

I

7

Praktisk talt uforurenet

I- II

6

Overgangsform

II

5

Ret svagt forurenet

II-III

4

Overgangsform

III

3

Ret stærkt forurenet

III : IV

2

Overgangsform

tv

1

Overordentlig stærkt forurenet

Tabel 2. Forureningsgrad er og faunaklasser noget om vandløbskvaliteten (en sammensat størrelse, der dækker over både vandkvalitet og vandløbets fysiske kvalitet).

Resultatet af en sådan undersøgelse munder ud i, at man siger om vandløbet, at det har en bestemt foruren ingsgrad.

Man har idag udarbejdet et system, som fremover skal anvendes ved amternes tilsyn med forureningstilstanden i vandløbene /2/. Navnet på dette helt nye system er Dansk Vandløbs Fauna Indeks.

Det indeholder en række ændringer i forhold til undersøgelser efter saprobiesystemet. BI. a. har man omdøbt foruren ingsgradertil faunaklasser i erkendelse af, at invertebraterne ikke blot fortæller om, hvor rent vandet er, men også om, hvordan den fysiske tilstand er i vand-, løbet. Den fysiske tilstand er bl. a. bundsubstrat i vandløbet og strøm hastighed . Dansk Vandløbs Fauna Indeks erfremtiden, men da det kun er delvist implementeret i få amter, vil det her være mere informativt at beskrive de traditionelle forureningsgrader, da det er dem man ser i tilstandsrapporter fra amterne idag. Man har en skala, der går fra I til IV, og definitionen af de enkelte grader fremgår af tabel 2.

Ud over bedømmelsen af forureningstilstanden er det også intentionen i / 1/, at der skal foretages elfiskeri med henblik på opgørelse af fiskebestandens størrelse og sammensætning. Der er idag meget stor forskel på, hvordan denne opgave er blevet grebet an rundt omkring i de enkelte amter, og der eksisterer pt. ikke retningslinierfor, hvornår en målsætning kan anses for at være opfyldt, hvis man ser på fiskebestanden. Her er retningslinierne til krav for de fysiske forhold i B1-, B2-og B3 vandløb (frit efter /1/)

Gydeområder for laksefisk B l-målsætning Gydeområder skal have en bund af grus og småsten (1-10 cm med

overvægt af partikler på 1-4 cm).

Rummene mellem grLispartiklerne skal være frie - der må ikke være aflejringer af silt, sand eller okker. Strøm hastigheden i gydeområdet skal være tilstrækkelig til: •

at friholde gruspartiklerne for aflejring af fint sediment.

•

at sikre en tilstrækkelig effektiv vandgennemstrømning gennem porerne mellem gruspartiklerne. Under gydningen er den optimale strømhastighed mellem ca .. 30 og ca. 75 cm/s. Under æggenes udvikling er de optimale strømhastigheder forskudt mod højere værdier, mest i vandløb med synligt suspenderet stof. Der skal være passage til gydeområderne ved opstemninger og lignende anlæg.

Yngelopvækstområde for laksefisk B l-målsætning I yngelopvækstområder skal der være læområder i umiddelbar nærhed af områder med strøm, optimalt mellem 25 og 50 cm/ s.

Læområderne kan være grødebanker (optimalt "vandranunkeltypen") og større eller mindre sten, fordelt over vandløbets bund. Læområderne skal kunne give skjul såvel fra siden som fra oven. Vanddybden er optimalt fra ca. 10 til ca. 30 cm.

Laksefiskevand B 2-målsætning I laksefiskevand skal der være læområder, der kan rumme større laksefisk. Læområderne skal være i umiddelbar nærhed af områder med strøm, optimalt mellem 25 og 50 cm/ s. De bedste læområder for større laksefisk er

ørrecltype

Vanddybde

Foto: Kaare M. Ebert

underskårne brinker samt grødebanker af "vandranunkeltypen". Også områder bag større sten kan fungere som læomrij,der, dersom vandoverfladen er uigennemsigtig på grund af turbulens. Endelig kan høller fungere som læområder. Den optimale vandybde er 30 cm og opefter.

Karpefiskvand B 3-målsætning Der må i disse vandløb være læområder og skjulesteder, f. eks. i form af grødevækst langs vandløbets bredder eller i form af tæt rodnet af el. Gode områder for ål er også faskiner og områder med mudderaflejringer. Hvor vandløbene skal kunne rumme andre fiskearter (gedde, aborre, skalle), skal der i yngletiden være adgang til områder med stillestående eller næsten stillestående vand.

I vandløb med målsætningen

Optimal tæthed/i OOm 2

yngel

< 10cm

'12 -års

10-15 cm

75

1 -års

15-40 cm

30

2-års

>40 cm

10

300

Tabel 4. Optimale dybder og tætheder for forskellige ørredtyper. Efter /3/.

B 10g B2, er især ørreden indikatororganisme for, om tilstanden er tilfredsstillende.

Gennem kendskab til, hvor mange ørreder der kan være i et ideelt vandløb ("naturvandløb"), kan man ud fra tætheden af ørreder (hvor mange er der pr.

100 m 2 ) sige noget om, hvor god tilstanden er, især hvor gode de fysiske forhold er. Hvor mange ørreder, der kan være i et godt vandløb fremgår af tabel 4.

D

Referencer / 1/ Miljøstyrelsen, 1983.

Vejledning i recipientkvalitetsplanlægning. Del 1. Vandløb og søer.

Miljøstyrelsen. /2/ Miljøstyrelsen, 1998.

Biologisk bedømmelse af vandløbskvalitet. Miljøministeriet. Miljøstyrelsen. /3/ Mortensen, E. & GeertzHansen, P., 1996. Elektrofiskeri til bestemmelse af fiskebestande i vandløb. 2. udgave.

Danmarks Miljøundersøgelser.

38 s. - Teknisk anvisning fra DMUnr.13.

M ILJØ 13 VA ND

Temarapporter fra DMU Af biolog Hans-Martin Olsen Landsudvalget for Miljø og Vandpleje

Samtidig giver den en god faglig viden om, hvordan biologien er i skovvandløb.

Danske søer og deres restaurering

D

en første af de to rapporter beskriver resultaterne af et omfattende Ph. D. projekt udført af Nikolai Friberg, seniorforsker ved DMU. Rapporten omhandler skov og skov vandløb. Baggrunden for projektet var, at regeringen i slutningen af 1980'erne besluttede, at Danmarks skovareal skal fordobles inden for den næste trægeneration, 70 til 100 år.

Skovrejsningen skal øge vores skovareal fra 11 % til 20-25 %. Da beslutningen blev truffet, havde man imidlertid kun en beskeden viden om, hvordan skovrejsningen ville påvirke de økologiske forhold i vandløb. Denne tema-rapport er den første populærfaglige præsentation, der fremlægger resultaterne af DMU's undersøgelser i og omkring skovvandløb.

Rapporten starter med en beskrivelse af, hvordan landskabet har udviklet sig omkring vore vandløb. En interessant figur viser, hvordan skovarealet er fordoblet i Danm?rk i løbet af de sidste 100 år. Denne fordobling er dog udelukkende sket i form af tilplantning med nåletræer, mens arealet dækket af løvskov stort set er uændret.

Derefter følger en beskrivelse af samspiliet mellem skov og vand: løbsorganismer, hvor betydningen af skoven for vandløbets organismer bliver tydeliggjort.

Skovrejsningens betydning for vandløbene i form af forsuring bliver også beskrevet. Således viste det sig, at pH i et vandløb omgivet af nåleskov i perioder faldt helt ned til 3,7. I øvrigt var indholdet af sulfat i dette vandløb dobbelt så høj som i et nærliggende hedevandløb, hvilket viser, at skoven medvirker til at opfange luftforurening og lede denne videre til vandløbene. Det er især i områder med sandet jord, at der er risiko for forsuring MILJØ 14 VAND

af vandløb som følge af nåle.. skovsbeplantning.

Forfatteren konstaterer, ikke overraskende, at den meget udbredte udgrøftning af skovvandløb har mange uheldige konsekvenser, idet den omdanner skovvandløbene til ensformige kanaler uden væsentlig fysisk variation. Også hvis alle træerne på et areal fældes (rend rift), har det uheldige konsekvenser. For det første vil transporten af næringsstoffer øges kraftigt.

Lysmængden i vandløbet vil også stige. Det vil føre til øget vandtemperatur og ofte til opvækst af trådformede grønalger. Derfor vil hele økosystemet ændres.

Endelig vil der også ske en øget erosion fra vandløbenes brinker, og dette materiale vil aflejres over sten og grus, der dermed gøres utilgængeligt for fisk og de smådyr, der foretrækker at leve på disse substrater.

Afslutningsvis anbefales det, at man ikke praktiserer rendriftomkring vandløbene, men efterlader en bræmme af træer langs vandløbene ved skovning. Desuden opfordres d.e r til, at man i nåletræsskov undlader at plante nåletræer helt ud til vandløbene.

I stedet bør man plante træer, der er naturligt hjemmehørende langs vandløb, såsom el og ask.

Samtidig bør man .Iade vandløbene oversvømme deres bredder. Det vil føre til øget biologisk mangfoldighed i og omkring vandløbene. Den overordnede konklusion er, at mens skovrejsning måske nok er positivt for vandmiljøet, fordi dettilbageholder næringsstoffer, er skov i sig selv ikke nogen garant for et godt vandmiljø.

Rapporten kan absolut anbefales til vandplejeudvalgene i kredse og foreninger, så man har mulighed for fagligt at kommentere amternes udpegning af mulige skovrejsningsarealer.

I rapporten om de danske søer og deres restaurering opsummeres erfaringerne fra de seneste 10-15 års restaurering af søer. Rapporten starter med en generel præsentation af de danske søer. Ud fra denne kan det konkluderes, at den typiske danske sø er lille med en begrænset dybde. Endvidere kan det desværre også konkluderes, at den er temmelig forurenet (eutrofieret). Således er den gennemsnitlige sommersigtdybde mindre end 85 cm i halvdelen af de danske søer, og kun 13 % har en sommersigtdybde på mere end 2 meter. Den væsentligste årsag til den dårlige sigtdybde, der findes i mange danske søer i dag, er mange års tilførsel af næringsstoffer fra landbrug og fra spildevand.

I næsten alle danske søer er det fosfor, der er det begrænsende næringsstof for alge produktionen. Det vil sige, at hvis man standser eller reducerer tilførslen af fosfor, skulle søen blive klarere.

Imidlertid har det mange steder vist sig, at søer ikke bliver klarere, selvom fosfor tilførslen reduceres markant, og dette hænger ifølge forfatterne sammen med at søen udviser 'træghed". Der kan være tale om to slags træghed: en kemisk træghed, der skyldes en stor pulje af fosfor bundet i sedimentet. Hvis der ikke længere tilledes den samme mængde fosfor til søen som tidligere, vil den fosfor, der er bundet i sedimentet frigives til vandmassen og således være tilgængelig for algerne, der fortsat kan vokse for uformindsket kraft. .

Biologisk træghed er når fiskebestanden forbliver uændret, på trods af en reduktion i tilførslen af næringsstoffer. Det vil betyde, at fiskebestanden fortsat vil spise en meget stor del af

dyreplanktonet, som dermed vil være ude af stand til at begrænse algevæksten (planteplanktonet).

Resultatet af dette vil være, at søen forbliver grøn.

Da der har været et udbredt ønske om en hurtig forbedring i de forurenede søer, hvortil næringsstoftilførslen er blevet reduceret, er der både herhjemme og i udlandet udviklet forskellige metoder til restaurering af søer. Forfatterne omtaler fire metoder, der har været anvendt i Danmark: 1. Iltning af bundvandet i dybe søer 2. Fjernelse af fosforholdigt sediment i lavvandede søer 3. Opfiskning affredfisk (skidtfisk) 4. Udsætning af rovfisk, især geddeyngel Disse fire metoder er mere eller mindre dyre at anvende, men ofte vil en kombination af flere metoder kunne give det bedste resultat. Rapporten giver en grundig gennemgang af baggrunden for de fire metoder og deres fordele og ulemper.

Afslutningsvis konkluderes det, at restaurering af søer kan være en god metode til at forbedre vandkvaliteten. Men det er en forudsætning, at ligevægtskoncentrationen i søen er tilpas lav, da det ellers er tvivlsomt, om restaureringstiltagene vil have en effekt.

Vandplejearbejdet i Danmark har traditionelt været knyttet til vandløbene og især ørredbestande.

Imidlertid er der flere og flere lystfiskere, der får øjnene op for, at det kan være gavnligt at gøre en indsats for søerne og deres fisk. For disse kan denne rapport være en god indgang til søøkologi og sørestaurering. Forde øvrige vandplejefolk vil rapporten kunne tjene som en inspirationskilde til at begynde at bruge lidt energi på søerne også Rapporten blev anvendt som undervisningsmateriale på de netop afholdte VPU-kurser om søer.

D

, , - - - - _............_-"._.. .

Friberg, N., 1998. Skov og skovvandløb. TEMA-rapport fra DMU, 21/ 1998. Kan købes i Miljøbutikken, tlf. 33 37 92 92. Pris 40 kr.

Søndergård, M., Jeppesen, E., Jensen, J. P, 1999.

Danske søer og deres restaurering. TEMA-rapport fra DMU, 24/1999.

Kan købes i Miljøbutikken, tlf. 33 37 92 92. Pris 50 kr.

1 II

Aiour med lovgivningen Miljøbeskyttelsesloven 06.09.1995

Generelt 09.12 .1991:

Bek. nr. 794 om godkendelse af listevirksomheder.

24.06.1992:

Bek. nr. 584 om miljøgodkendelser m.v. af de anlæg, der er omfattet af miljøvurderinger ih!. lov om planlægning (VVM).

Bek. nr. 732 om tilsyn med kvaliteten af kommunalt spildevandsslam og komposteret huholdningsaffald mm, der anvendes ti l jordbrugsformål - se bind 2, afsnit 4 - Affald og genanvendelse.

Havmiljø 21.06.1992:

Bek. nr. 535 om udtømning af olie fra maskinrumsrendestene på skibe i særlige havområde.

08.02 .1994 :

Bek. nr. 93 om miljøregulering i erhvervszoner.

08 .02.1994:

Cirk. nr. 30 om erhvervszoner.

30.06.1993:

Lov nr. 476 om beskyttelse af havmiljøet.

06.04 .1994:

Lov nr. 225 om erstatning for miljøskader.

28.05.96:

27.04 .1994:

Lov nr. 292 om aktindsigt i miljøoplysninger.

Bek. nr. 643 "Bekendtgørelse om lavfrekvent støj fra høj-hastighedsfartøjer".

25.05 .1 994:

Bek. nr. 408 om afgrænsning og administration af EU-fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder.

27.06.1994:

Bek. nr. 579 om betaling for aktindsigt i miljøoplysninger, der er til rådighed i andet en skriftlig form.

27.06 .1 994:

Lovbek. nr. 590 om miljøbeskyttelse.

30.06.1994:

Cirk. nr. 123 vejl. udtalelse om aktindsigt i miljøoplysninger.

30.09.1994:

Bek. nr 847 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning (Samlebek.).

30.09.1994:

Bek. nr. 849 om tilladelse m.v. til de anlæg, der er omfattet af miljøvurdering ih!. lov om planlægning

17.10.1994:

18.04 .1 995:

Bek. nr. 566 om retningslinier for DEN GRØNNE FONDs anvendelse samt regler for dens virkomhed.

02.02.96:

Bek. nr. 54 om Den Grønne Fond.

Fiskerilove Lov nr. 227 om fisketegn.

Bek. nr. 1220 om administration og erhvervelse af fisketegn.

(VVM).

14.05.1992:

Lov nr. 330 om ferskvandsfiskeri.

Vejl. nr. 182 lil brug for vurdering af om et anlæg eller projekt er omfattet af planlovens regler om vurdering af virkninger på miljøet (VVM).

05.10.1993:

Bek. nr. 810 om fiskeredskaber i ferskvand.

07.07.1994:

Bek. nr. 657 om ålepas, ungfiskesluser samt afgitring i ferske vande.

0 1.12.1994:

Bek. nr. 970 om fredningsbælter i ferske vande.

19.01.1998:

Bek. nr. 36 om regulering af fiskeriet på Randers Fjord m.m.

08.12.1994:

Bek. nr. 1000 om mindstemål og fredningstider for fisk og krebsdyr i ferskvand.

Bek. nr. 261 om brugerbetaling for godkendelse og tilsyn efter miljøbeskyttelsesloven.

14.11 .1 995:

Vejl. om behandling af påbudssager efter olietank bekendtgørelsen .

13.12 .1995:

Bek. nr. 975 om visse godkendelsespligtige virksomheders pligt til indarbejdelse af grønt regnskab.

19.11.1997:

Bek. nr. 856 "Bekendtgørelse af lov om saltvandsfiskeri".

03.06.1998:

Bek. nr. 314 "Lov om ændring af lov om saltvandfiskeri".

21 .10.1998:

Bek. nr. 757 "Bekendtgørelse om fritidsfiskeri."

06.11.1992:

Bek. nr. 895 om fredningstider for fisk og krebsdyr i saltvand.

19 .0 1.1994 :

Bek. nr. 33 om ændring af bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand.

08.12.1995:

Bek. nr. 949 "Bekendtgørelse om stoprist eller spærrenet i fiskeredskaber i visse salte vande".

16.01.1996:

Bek. nr. 12 "Bekendtgørelse om visse former for rykfiskeri" .

Vej l. nr. 10 om ændringer af vandløbslovens § 69 om bræmmer.

08.06.96:

Bek. nr. 674 "Bekendtgørelse om sloprist eller spærrenet i fiskeredskaber i vise salte vande".

Vejledning nr. 182 til brug for vurdering af om et anlæg eller projekt er omfattet af planlovens regler om

03.07.96:

Bek. nr. 651 "Bekendtgørelse om fiskeri og fredningsbælter i Ringkøbing Fjord, Stadil Fjord og Von å".

03.07.96:

Bek. nr. 652 "Bekendtgørelse om særlige fiskeregier for visse tilløb til Ringkøbing Fjord".

Spildevand med videre 25.04.1994:

Bek. nr. 310 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kap. 3 og 4.

31.10.1995:

Bekendtgørelse nr. 900 om ferskvandsdambrug (med seneste ændringer).

12.05.96:

Lov. nr. 490 "Lov om afgift af spildevand".

Vandløbslov

17.10.1995:

Lov nr. 295 om DEN GRØNNE FOND.

27.06.1994:

22.12.1992:

Skr. om brugerbetaling for godkendelse og tilsyn efter miljøbeskyttelsesloven.

1992:

27.04.1994:

08 .04.1992:

11.Q5.1995:

19.05.1992:

Miljøstøtte

Lov nr. 404 om vandløb.

vurdering af virkninger på miljøet (VVM).

Erhverv, anlæg, stoffer med videre 03.01.1992:

Bek. nr. 12 om pelsdyrfarme.

30 .09.97:

16.01.1992:

Cirk. nr. 7 vedr. 2 nye bek. om erhvervsmæssigt dyrehold.

Bek. nr. 756 "Bekendgøreise om fiskeredskabe r (bundgarn m.v.) i saltvand.

06.06.94:

15.12 .1992:

Bek. nr. 1159 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.

Bek. nr. 635 om fiskeriet i Hjarbæk Fjord og Lovns Bredning (Ny bek. ventes aug. '98).

13.01.98:

28.02.199·5:

Vejledning nr. 32 om husdyrhold og arealkrav for landejendomme.

Bek. nr. 18 om regulering af fiskeriet i lsefjorden, Tempelkrogen, Holbæk Fjord og Tuse Å

16.10.99:

30 .06.1996:

Bek. nr. 557 om ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.

Bek. nr. 6 "Bekendtgørelse om særlige fiskerireguleringer og fredningsbælter i Vadehavet og visse sydjYSke vandløb.

14.10.1996:

Bek. nr. 906 om ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.

xx.xx.xx:

Bek. nr.? "Bekendtgørelse om visse former for

05.09.1995:

Bek. nr. 730 om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål. - Se bind 1, afsnit 2 - Beskyttelse af jord og grundvand.

xx.xx.xx:

Lov nr. ? Fiskerilov. (En samlet fiskerilov, som afløser både Fersk- og Saltvandsfiskeriloven, er netop vedtaget.

Ikrafttrædelses tidspunktet er endnu ikke kendt.

lystfiskeri " (forventes vedtaget i løbet af 1999).

MILJØ 15 VAND

Miljø på Nettet Der går ikke en dag uden at man hører om det hastigt ekspanderende Internet. Det er velkendt fra artikler i Sportsfiskeren, at der er gode mulighederfor at søge information om sportsfiskeri på nettet, men der er også mange informationer at finde om miljø og fiskeri politik. På Miljø- og Energiministeriets hjemmeside kan man for eksempel blive opdateret om dagens nyheder på miljø- og energiområdet. Ministeriet resumerer simpelthen nyheder fra alle landsdækkende aviser om disse emner. Går man ind på DMU's hjemmeside, kan man blandt andet læse DMU's faglige vurdering af Vandmiljøplan II. Har man adgang til Internettet, kan man således holde sig godt orienteret om, hvad der sker på miljøområdet. I tabellen findes internet-adresser på en række relevante hjemmesider. Tabellen skal kun opfattes som en appetitvækkertil at søge information om miljø. Mange af de nævnte hjemmesider har således links til andre relevante hjemmesider, så man kan nemt få mange timer til at gå bag skærmen.

. Internetadresse:

Institution:

http://www.mem.dk http://www.fvm.dk http://www.mst.dk http://www.sns.dk http://www.dmu.dk http://www.dfu .min.dk http://www.arf.dk http://www.dn.dk http://www.eea.eu .int http://www.fao.org/waicentjfaoinfo/fishery/fishery.htm http://www.helcom.fi http//www.qest.demon.co.uk http://www.sportsfiskarna.se http://www.foslaks.dk http://www.sportsfiskeren.dk

Miljø- og Energiministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Miljøstyrelsen Skov- og Naturstyreisen Danmarks Miijøundersøgelser Danmarks Fiskeriundersøgelser Amtsrådsforeningen Danmarks Naturfredningsforening . Det Europæiske Miljøagentur FN' s fødevare- og landbrugsorganisation HELCOM (Helsinki-kommisionen) Det engelske fagdatacenter for vandløbsrest.

Sveriges Sportsfiske og Fiskevårdsforbund FOS -laks Sportsfiskeren

Amter Bornholms Amt Frederiksborg Amt Fyns Amt Københavns Amt Nordjyllands Amt Ribe Amt Ringkjøbing Amt Roskilde Amt Storstrøms Amt Sønderjyllands Amt Vejle Amt Vestsjællands Amt Viborg Amt Århus Amt

ingen hjemmeside http://www.fr-amt.dk http://www.fyns-amt.dk http://www.kbhamt.dk http://www.nja.dk http://www.ribeamt.dk http://www.ringamt.dk http://www.ra.dk http://www.stam.dk http://www.sja.dk http://www.vejleamt.dk http://www.vestamt.dk http://www.vibamt.dk http://www.aaa.dk

Miljø- og vandpleje er et internt orienteringsblad for foreningerne i Danmarks Sportsfiskerforbund Udgiver: Danmarks Sportsfiskerforbund, Worsaaesgade 1, 7100 Vejle, tlf: 75 82 06 99 Redaktør: Hans Martin Olsen

Layout og Co-redigering: Søren Larsen og Ole Wisler ISSN: 1397-5951

Tryk: Nordvestgrafik

Miljø- og vandpleje kan MILJØ 16 VAND

i begrænset oplag rekvireres hos Danmarks Sportsfiskerforbund.