Miljø- og vandp/~je Orientering fra Landsudvalget for Miljø- og Vandpleje
(~
Nr. 17· Juni 1997
Fisk og fiskebestande i danske søer
Af Jens Peter Muller
Baggrund
/'
Sportsfiskere er et engageret folkefærd, og når det kommer til diskussioner om fi sk og fiskebestande i vore søer, er der gerne lige så mange meninger, som der er sportsfiskere. Myter om søernes gedde- og sandartbestande trives fint, og historieme om søernes store rovfisk er heldigvis utalli ge. Indenfor de seneste ti år er der blandt andet i forbindelse med vandmiljøhandlingsplanen sket en systematisk undersøgelse af fiskebestandenes størrelse og sammensætn in g i de fl est li dt større danske søer. Undersøgelserne er i modsætning til tid ligere fo retaget med et standardiseret underS-øgelsesprogram, det såkaldte normalprogram, som primært er baseret på et systematisk fiskeri med biologiske oversigtsgarn, som er 42 m lange og 1,5 m høje gællegarn sammensat af 14 forskellige maskevidder - fra 6,25 mm til 75 mm. Den høje grad af standardisering har gjort det muligt at sammenligne resultaterne fra forskellige søer, hvilket har medført en markant forøg E3 lse i vores viden om søernes fi skebestande. Da den øvrige del af ove rvågningssøernes økologi desuden er blevet fulgt tæt, er viden om fiskenes samspil med søernes øvrige dyre- og p lanteliv øget væsentligt. Nærværende artikel er således et forsøg på at delagtiggøre en større kreds i den seneste viden om fiskebestandene i vore s~er, både hvad angår samspil let fiske ne imellem og samspillet
mellem fisk og de øvrige organismer. Mange af de konklusioner, der er draget fra de mange fiskeundersøgelser, har dog stadig karakter af hypoteser, da de faktiske forhold kan være vanskelige af fastslå bl.a. på grund af metodiske usikkerheder og fejl , og der er stadigt et stort behov for yderl igere at få belyst fiskenes økologi i vore søer.
Artsrigdom Danske søer er relativt artsfattige hvad angår fisk. Der er registreret ca. 50 forskellige fi skearter i vore søer, hvoraf en del er fisk ti lknyttet vandløb eller brakvand eller er arter, som kun lejlighedsvist findes i søerne på grund af gydetræk. Artsindholdet i de enkelte søer varierer fra 3 arter til 16-20 arter med et middelartsindhold på 9-10 arter. Fl est arter findes i de store, dybe søer placeret i forbindelse med betydelige vandløb som for eksempel Mossø i Gudenå-systemet og Tystrup Sø i Susåsystemet, mens de mest artsfatt ige søer' ofte er isolerede søer, som har været udsat for fiskedød . Noget overraskende er de uklare søer ofte mere artsrige end tilsvarende klarvandede søer, hvilket bl.a. skyldes de mange repræsentanter for karpefiskefamilien i den danske fiskefauna, som foret rækker næringsrige, lavvandede søer. Kun få arter optræder almindeligvis i betydelige bestande. Rovfiskene er oftest hovedsageligt repræsenteret af gedde, sandart eller aborre, og blandt fredfiskene er det oftest ska ll e og/el ler
brasen som dominerer, men også arter som karusse, rudskalle og suder kan lejlighedsvist optræde i betydel ige best ande.
sommergennemsnitlige indhold af næringssalte, hvoraf fosfor som regel er det begrænsende plantenæringsstof i søer. I de næringsbegrænsede søer, hvor fosforkoncent rati onen gennem sommeren er lav, er fiskebestandens tæthed oftest lav, men ved stigende næringsniveau øges fiskebestandens tæthed. Dette fremgår af figur 1, som viser fisketætheden målt som den gennemsnitlige garnfangst i gram pr. garn sammenholdt med det sommergennemsnitlige fosforindhold i søvandet i en række undersøgte danske søer. Fiskebestandens tæthed øges således normalt op til en totalfosforkoncentration på ca. 400 ~ g/I, hvorefter biomassen generelt aftager, antageligt forårsaget af de ekstreme vandkem iske for-
Fiskebestandenes størrelse Søer kan inddeles efter flere karakteristika, men især søernes næringsniveau.og dybc;Jeforhold har vist sig .at være bestemmende for plante- og d.yrelivet, herunder ikke mindst for størrelsen og sammensætningen af søernes fiskebestande. De seneste 10 års systematiske undersøgelser af fiskebestandene i vore søer har således vist en god sammenhæng mellem søernes dybde- og næringsforhold og fiskebestandenes størrelse og karakter. Søernes næringstilstand betegnes oftest gennem søvandets
Fangst pr. garn (gram) 20,000 - , - - - - - - - - - - ----,--- - - - , o
o
D
o
15,000
o o o o
00
~
10,000
5 ,000
o
'C
o
00'0
sog 'bo ,p o o Cb 8::>0 o o
J<$ }~8a o
o
o
o o o
S o <9
o
200
400
600
800
1,000
1,200 1,400
Total P (ug/I) Figur 1. Den gennemsnitlige garnfangst i vægt i en række søer med forskellige sommergennemsnitlige totalfosforkoncentrationer.
MILJØ 1 VAND