M&V 15 1996

Miljø- og vandpleje 00 ,

.

..

~

.. .,

T

•

Orientering fra Landsudvalget for Miljø- og Vandpleje Nr. 15· Juni 1996

Ørredens krav til de fysiske forhold i æg- og yngelstadiet Af Lars Bangsgaard og Finn Sive bæk

I vandløb er vandkvaliteten forbedret betydeligt gennem de senere år, men laks og ørreder har stadig svært ved at opretholde naturlige bestande. Årsagen er ofte, at der er dårlige gyde- og opvækstforhold i vandløbene, så fiskenes basale behov i deres første levemåneder ikke opfyldes. Laksefisk kræver blandt andet rent grus til at begrave deres æg i, men egnet grus er en mangelvare i mange vandløb.

en stor risiko for, at æggene kvæles. En vigtig del af amternes vandløbsrestaurering består derfor i udlægning af gydegrus, samt at reducere mængden af sand og jord, som kan tildække gydebankeme. Derved kan de fysiske forhold i vandløbene forbedres. Mange af de kunstige gydebanker producerer yngel.

For eksempel anlagde Vejle Amt i 1986 gydebanker i Gudenåens øvre løb med flotte resultater.

Trussel En trussel mod gydebanker er sand og jord fra marker og veje, som skyller ud i vandløbene blandt andet på grund af mangelfulde bræmmer. Sedimentet lægger sig som et låg på gydebankerne, og derved lukker de fine kanaler og hulrum i gydegruset, hvilket medfører

Antallet steget Efter etableringen i 1987 af gydebankerne er antallet af ørred- og stallingyngel steget markant omkring- og nedstrøms gydebankerne (Nielsen 1994a). Flere anlagte gydebanker og naturlige opvækstområder kunne dog være bed-

Vandløb

Problemstilling 1 1994 blev denne undersøgelse påbegyndt i samarbejde med Vejle Amt for at belyse årsagerne til gydebankernes forskellige succes. Gydebankernes virkning blev undersøgt igennem ørredens æg- og yngelstadie. I ægstadiet blev det undersøgt, hvilke parametre der har indflydelse på æg-

Hammer Mølle

Gydebanke Anlagt Sandfang Bredde Dybde Strømhastighed Naturlig gydning Yngel om foråret Vandføring Max. vandføring Min. vandføring Yngelundersøgelse

Kunstig 1986 Ja 3-4 m 20-100 cm 0,4 mjsek Ja Ja 254 Ijsek 495 Ijsek 181 Ijsek Nej

overlevelsen hos ørred og laks i gydebanker herunder probIematikken omkring sedimenttransport. Igennem yngelstadiet blev det undersøgt, hvilke f ysiske forhold ørredyngel foretrækker på deres levesteder det vil sige på gydebanker eller opvækstområder.

Lokali teter Der blev udvalgt tre vandløb til undersøgelsen, hvor der enten var kunstige eller naturlige gydebanker. Nogle af de udvalgte gydebanker producerede ikke yngel til trods for, at mange fisk benyttede disse gydebanker til gydningen - Tabel 1.

Gudenåen var specielt interessant, idet der her var mulighed for at følge det samme vandløb over en længere strækning. Ved Hamrner Mølle er der opstrøms de udlagte o

Gudenåen

Lokalitet

Tabel 1

re, hvis man i højere grad end i dag tager hensyn til både æggenes- og yngelens krav til en gydebanke. Begge livsstadier skal kunne gennemføres på en gydebanke, for at den virker optimalt. Det nytter ikke noget, at ørredens æg overlever, hvis forholdene for den fremkomne yngel er dårlige. Så går de til alligevel og dermed grundlaget for fremtidige ørredbestande.

Vejle A

Hansted Å

Bolund

Vilholt

Tørskind

Lundbæk

Naturlig

Naturlig

Nej 12-16 m 20-125 cm 0,9 mjsek Få Få 6812 Ijsek 18900 Ijsek 1933 Ijsek Ja

Nej 18-20 m 20-125 cm 0,7 mjsek Få Ja 11048 Ijsek 36845 Ijsek 3905 Ijsek Nej

Kunstig 1991 Nej 8-10 m 20-120 cm 1,0 mjsek Ja Nej 4040 Ijsek 9497 Ijsek 2301 Ijsek Ja

Kunstig 1993 Nej 3-4 m 15-60 cm 0,8 mjsek Få Nej 1411 Ijsek 3560 Ijsek 626 Ijsek Ja

Oversigt over forholdene på de undersøgte lokaliteter. Naturlig gydning af ørreder blev vurderet under hele undersøgelsen ved tælling af gydegravninger. Den angivne strømhastighed er gennemsnitsmålinger målt i hele forsøgsperioden.

Vandføringen er angivet som gennemsnit, max. og min. vandføring fra 1. december 1993 til 1. maj 1994.

MILJØ 1 VAND

I gydegruset får æggene tilført iltrigt vand gennem grusets hulrum. gydebanker en møllesø. Den lave strøm hastighed i søen bevirker, at opslemmet sand aflejres i søen og ikke på de nedenfor liggende gydebanker.

Søen må derfor periodevis tømmes for sand. Endvidere har man i områd et omkring Hammer Mølle forsøgt at begrænse sandtransporten i ti lløb til Gudenåen.

Ægstadiet Laks og ørred begraver deres æg i vandløbets grusbund. I grusbunden udvikles æggene til fiskelarver, hvi lket ofte tager cirka 3 mdr. I gruset ligger æggene godt beskyttet mod rovfisk. De befrugtede æg er under hele udviklingen afhængig af konstant tilførsel af iltrigt vand. Ilttilførslen sikres ved en god vandgennemstrømning igennem grusets hulrum.

Vandet er yderligere med til at fjerne affaldsprodukter, som udskilles fra æggene.

Gydegrusets sammensætning er af afgørende betydning for ilttilførslen ti l æggene.

En porøs grusbund indeholder mange hulrum, til stor gavn for en effektiv udskiftning af vand. I en kom pakt bund vil vandudvekslingen derimod være meget ringe. Sedimentaflej ring på gydebanker reducere r antal og størrelse af grusets hulrum og derved også vandudvekslingen mellem porevand og de frie vandmasser.

Når yngelen er færdigudviklet, driver su lten den op fra gydegruset. Fremkomsten fra gruset besværliggøres, når grusets hulrum er udfyldt med sand. En del yngel dør derfor også, selvom selve klækninMILJØ 2 VAND

gen har været succesfuld.

Sand på gydebankerne udgør derfor en betydelig trussel mod den naturlige bestand af laks og ørred. Herhjemme er antallet af egnede gydebanker reduceret kraftigt på grund af hårdhændet vand løbsved ligeholdelse og dyrkning tæt på vandløbsbrinkerne. Overholdelse af den lovbefalede to meter dyrkn ingsfri bræmme langs vandløbene kan forhindre en betydelig mængde sediment i at skylle ud i vand løb.

Undersøgelser har vist at den overholdes i meget ringe grad (Nielsen 1994b).

Metode Til ægundersøgelsen blev anvendt gruskerner - Figur 1 som skulle bruges til at belyse, hvor meget sediment der blev aflejret på gydebanken.

Gruskernen blev nedsænket i en simu leret gydegrube og tildækket med rengjort grus.

Foran gruskernen blev der udformet en gydegrube tilsvarende den, som fiskene skaber under naturlig gydning.

Kurvene blev lavet af hønsetråd og fyldt med renvasket gyde-substrat med en stendiameter på 16-32 mm.

Omkring gruskernens bund blev der nedru llet en presenningspose. Posen blev forbundet med tre snore og under optagning af gruskernen blev der hevet i snorene, hvilket fik posen til at omslutte kernen, så indlejret sediment i gruskernen ikke skyllede ud.

For at kunne følge iltkoncentrationen i gydegruset blev der placeret to perforerede PVCrør i gruskernen. Rørene blev lagt i 10 og 20 cm dybde i

kernen. Æg placeres naturligt i dette interval. Hvert rør var påhæftet en lang gummislange, hvorfra der løbende kunne udtages porevand til blandt andet bestemmelse af ilt.

Porevandet blev opsuget ved hjælp af en 200 ml. sprøjte, og et vandvolumen svarende til rørets og slangens rumfang blev fjernet, inden den endelige prøve blev udtaget. I hele forsøgsperioden som var cirka 3 måneder blev der hver uge udtaget iltprøver fra porevandet.

Æg i brudeslør Befrugtede ørred- og lakseæg blev indsyet i aflange poser lavet af brudeslør - fluenet. To poser blev forsigtigt placeret lodret i hver gruskerne. Efter opholdet i gydegruset kan man på ægstrengene registrere, til hvilken dybde æggene kunne overleve ved de aktuelle sedimentaflejringer.

Ægtyper.

I denne undersøgelse blev der

udlagt ørredæg på alle de undersøgte lokaliteter. Endvidere blev der på lokaliteterne i Gudenåen også anvendt lakseæg - både grønæg og øjenæg.

Grønæg er betegnelsen for æg som endnu ikke har udviklet øjne. Efter befrugtningen skal æggene suge vand, og herefter er de meget sensitive overfor rystelser på grund af celledelings processer. Derfor sugede æggene først vand, når opstillingen blev nedsænket i gydegruset. øjenæg er betegnelsen for æg, der er cirka halvvejs i deres udvikling , og man kan nu se fiskelarvens øjne. øjenæggene anvendt i denne undersøgelse blev hentet fra klækkerier anbefalet af Veterinærdirektoratet. I tidligere undersøgelser er der kun anvendt øjenæg , da disse er nemme at håndtere og ikke særlig følsomme over for rystelser. I naturen starter fiskeæggene deres tilværelse som grønæg , og derfor var det et klart mål for denne undersøgelse at udlægge æg i dette livsstadie. De udlagte grønæg udsættes for de samme forhold som naturligt gydte æg , og giver derfor det mest sandfærdige billede af den naturlige ægoverlevelse. Endvidere blev der nedgravet æg i 160 stk. af de såkaldte Vibertbokse (Vibert 1977). Det er en perforeret plastikboks, som yngelen kan forlade, når de har opbrugt blommesækken.

Boksene blev gravet ned i simulerede gydegravninger ligesom gruskernerne. Både æg i gruskerner og Vibert-bokse blev placeret i gydebanken indtil forventet klækning.

,

Strømretning

Gruskeme

ocm

f

10

20

Porevandsrør

(V~~ Illustration af en gruskernes placering i gydebanken. I 10 og 20 cm dybde blev porevandsrørene placeret med tilhørende slanger til udtagning af porevand.

Klækningstidspunktet blev nøje udregnet ud fra vandtemperaturen.

Resultater og diskussion Gruskernerne blev tildækket med rent grus, hvilket afspejles i, at selv en uge efter nedgravningen var iltkoncentrationen den samme i vandfasen og ned til 20 cm dybde - figur I og figur 2. Generelt faldt iltkoncentrationen igennem hele inkubationsperioden. Det vil sige at sed imentaflejringen på gydebanken var en akkumuleren-

rige. Det afvigende punkt i figur 3 repræsenterer lokaliteten Hammer Mølle, og her var middelstrømhastigheden 0,4 m/sek. Denne lave strømhastighed burde have medført en betydeligt højere sandaflejring sammen lignet med de øvrige lokaliteter.

Æggene kvæles Under hele udviklingen i gydegruset stiger iltbehovet hos æg fra laks og ørred. Undersøgelser har vist, at succesfuld klækning kræver en iltkoncentration på 6-7 mg/I (Larsen &

Figur 2 12 10

8 6

4

Max vandføring

2

~

O~------,-------~-----r------,-----~

dee

jan

feb

mar

apr

maj

Gudenåen ved Hammer Mølle: Iltkoncentrationen i vandfasen og i gruskemer (n=2).

Vandfasen:

~

10 cm dybde:

--e-

20 cm dybde: ___

de proces.

Faldet i iltkoncentrationen var ofte sammenfaldende med kraftig vandføring - figur 2.

Denne sammenhæng mellem vandføring og iltkoncentration er ikke uventet, idet sedimenttransporten forventes at være størst ved kraftig vandføring især om vinteren. Sedimentet kommer primært fra udyrkede marker, hvor snesmeltning og nedbør kan forårsage en betydelig erosion med efterfølgende udvaskning af sed iment til vandløbene.

Effektivt sandfang Denne undersøgelse viste, at det ikke er strømhastigheden, der er afgørende for, om gydebankerne sander til, men derimod mængden af sediment, der bliver transporteret i vandløbet. Hammer Mølle var den eneste lokalitet med sandfang, og derfor er der i det følgende fokuseret på, om netop denne station var forskellig fra de øv-

Henriksen 1988).

I denne undersøgelse faldt iltkoncentrationen i gydegruset under hele inkubationsperioden af æggene på grund af ophobning af sediment i gydegruset. Dette sammenfald er yderst uheldigt, da ægget har det største iltbehov omkring klækningstidspunktet.

og Hansted Å, var den gennemsnitlige overlevelsesdybde for udlagte øjenæg statistik højere end de øvrige - figur 4.

Lokaliteten Hammer Mølle havde tillige højere overlevelse for udlagte ørredgrønæg som nåede til øjenægsstadiet i Vibertboksene. For udlagte lakseæg havde Hammer Mølle en højere ægoverlevelse for grønæg som nåede til klækning.

Kraftig strøm er skadelIg I projekteringer af nye gydebanker har man hidtil tilstræbt en høj strømhastighed over gydebanken for at forhindre bundfældning af sediment. Høj strøm hastighed i vandløbet øger risikoen for, at æg kan blive skyllet ud af gydebanken. I Vejle Å var der en gennemsnitlig strømhastighed på 0,4 m/ sek. over gydebanken, og gentagne gange var der problemer med at holde opstillingen dækket med grus. Tilsvarende blev det observeret, at de naturlige gydegravninger blev udjævnet med efterfølgende risiko for, at æggene skyllede væk. Den høje strømhastighed vil i øvrigt være særdeles ugunstig for den spæde yngel, som foretrækker en lavere strømhastighed (Bangsgaard 1996).

I afsnittet "yngelstadiet" vil dette forhold blive beskrevet nærmere. Dykning på lokaliteterne viste, at der konstant rullede bundmateriale indover gydebankerne ved høje strøm-

Yngelstadiet Om foråret klækker æggene, som voksne ørreder og laks har gydt om efteråret, men yngelen kommer først frem af gruset, når de har brugt deres blommesæk. I gruset ligger de beskyttet, hvorimod der oppe i vandet er mange farer, som lurer. Der er blandt andet rovdyr og en kraftig strøm, der kan skylle dem væk.

Efter fremkomsten er det derfor vigtig, at de finder passende territorier for at overleve. Da yngelen konkurrerer om territorier, er de aggressive overfor hinanden. De er aggressive, når de kan se hinanden.

Derfor skal der være varierede forhold i vandløbene med mange skjulesteder, som skaber visuel isolering imellem yngelen. Så kan de have territorier tæt ved hinanden uden at se hinanden. Det er vigtig, at yngelen finder passende territorier med gode skjulesteder og meget føde , ellers vil de su lte og dø, og dermed fjernes grundlaget for fremtidige ørredbestande i vandløb. Ved at kende yngels krav til deres levesteder kan forvaltningen af vandløb med gyde- og opvækstområder for ørreder målrettes således, at man sørger for, at der også er passende levesteder for yngelen.

Metode Ørredyngels valg af levested blev undersøgt 2 gange; i juni og august 1994. Yngelens

Figur 3 25-

+5.

20-

Ægmateriale Ægstrengene blev nøje analyseret efter optagning af tilhørende gruskerne. Dybden hvortil der blev registreret ægoverleveise blev sammenholdt med mængden af indlejret sediment i gruskernen. Der var ikke statistisk sammenhæng mellem disse to parametre, hvilket formentlig skyldes flere ting; blandt andet kan æg udsat for høj sedimentaflejring overleve, hvis blot vandstrømmen omkring æggene er høj nok til sikre æggets basale iltbehov. På de to mindste vandløbslokaliteter, Hammer Mølle

hastigheder.

c

Q)

15-

.~

f

+f4+

l.

3.

'O Q)

(JJ

~

10-

'Ol

D .~

<J2.

5-

Strømhastighed (m/s) Strømhastighed korreleret med sedimentind lejring på 5 gydebanker.

Hvert punkt repræsenterer en gennemsnitsværdi fra strømmålinger og sammenhørende mængde af aflejret sediment på cirka 16 gruskerner.

Standard error af middelværdien er angivet.

MILJØ 3 VAND

Figur 4

Lokalitet Overlevelsesdybde for ørredæg i gydebanken, Der er både vist resultater for grøn- og øjenæg, præcise standplads eller levested blev fundet ved direkte observationer med dykkerudstyr og ved elfiskning, Det er første gang dykning er brugt i fiskebiologiske undersøgelser i vand løb i Danmark, Metoden er præcis og brugt meget i udlandet (Fausch 1993), Yngelens valg af levested blev sammenlignet med de aktuelle forhold (tilgængelighed) på gydebankerne, På yngelens fundne levesteder blev blandt andet. dybde, strømhastighed ved bund, afstand til bred og brug af grøde eller brink- eller bredvegetation målt og vurderet.

Yderligere blev der udført be-standsberegninger af ørredyngel i bred- og i midtzonerne for at se på betydningen af bredzonerne for ørredyngel.

Bredzonen blev defineret som 0-0,5 meter fra bredderne og midtzonen var resten, Da der ikke naturligt fandtes ørredyngel på gydebankerne, blev der til undersøgelsen udsat ørredyngel i apri l måned på alle undersøgelseslokaliteter, som blev fulgt over sommeren,

Resultater og diskussion Bredområdet; yngelen stod hovedsagelig langs bredderne

i juni, På gydebankerne ved Bolund i Gudenåen stod der mange flere ørredyngel langs bredderne end ude i vandløbet i juni. Der blev således fundet hele 194 yngel pr. 100 m2 ved den vestlige bred og kun 5 yngel pr. 100 m2 midt i vandløbet (tabel 2), Over sommeren bevægede mange yngel sig længere ud i vandløbet, men de fleste fisk stod dog stadig omkring bredderne, Yngelens placering langs bredderne i juni og bevægelsen ud i vandløbene over sommeren var et gennemgående træk på alle lokaliteter (tabel 3), Bredzonerne har derfor stor betydning som opvækstområde for den spæde ørredyngel. Forholdene langs bredderne bør der fokuseres mere på, da det er yngelens opvækstområder, Bredarealet på kunstige gydebanker er ofte begrænset, da gydebanker ofte bygges relative korte grundet omkostninger ved etablering, Det betyder, at der ofte kun er et yderst begrænset areal (bredzone) til rådighed for yngelopvækst. Det sænker gydebankernes produktion af ørredyngel til et absolut minimum til trods for en eventuelt

Udskylning af sand fra markeme medfører, at gydebankeme sander til.

MILJ0 4 VAND b

stor ægoverlevelse, Yderligere er de fysiske forhold ofte ikke i orden langs bredderne opstrøms - og nedstrøms gydebankerne som følge af uddybning og regulering, Det betyder, at yngel, som eventuelt er migreret op- eller nedstrøms gydebankerne, ikke vil finde egnede opvækstområder der og vi l gå til grunde, Forholdene er ikke i orden, Hvis antallet af overlevende yngel skal øges, er det nødvendigt at etablere egnede opvækstforhold langs brederne opstrøms- og nedstrøms kunstige gydebanker, så opvækstarealet øges, Det kan gøres ved at udlægge "håndsten" langs bredderne til at skabe visuel isolering imellem yngelen, så de kan have territorier tæt ved hinanden

Således var der ikke signifikant forskel mellem yngelens valgte dybde og de tilgængelige dybder på gydebanken i august (P>0,05), 1 august var gennemsnitsdybden valgt af ørredyngel steget til 56,7 cm i Vejle Å, hvi lket var en signifikant større gennemsnitsdybde end i juni (P<0,001, se boks 2),

Strømhastigheden Strømhastigheden for ørredyngel på gyde- og opvækstområder er også vigtig, Spæd yngel svømmer ikke så godt og er ikke udholdende, Derfor valgte den spæde yngel hovedsagelig meget lave strømhastigheder, (figur 5 og tabel 3), På blandt andet gydebankerne i Vejle Å var frekvensfordelingen af de strømhastighe-

Vibert-boksene indeholder de befrugtede ørredæg og gydesubstrat. uden at se hinanden, Tæthederne og antallet af yngel kan derved søges,

Dybder Yngelen var yderst selektive overfor små dybder i juni, se tabel 3, Gennemsnitsdybden valgt af yngel i blandt andet Vejle Å ved Tørskind lå på 31,5 cm i juni , De foretrak at stå på helt små dybder i forhold til de dybder, der fandtes (tilgængelige dybder), se figur 5, I Vejle Å brugte de kun 37% af de tilgængelige dybder. Der var således statistisk forskel imellem de dybder yngelen brugte og så de tilgængelige dybder på gydebankeme (P<0,001, se boks 2), Således var gydebankerne i Vejle Å etableret med for store dybder, til at spæd yngel kan have mange levesteder der, I august havde yngelen bevæget sig ud på dybere vand, og nu stod de på næsten alle de tilgængelige dybder (figur 5),

der yngelen valgte statistisk lavere end fordelingen af de strømhastigheder, der fandtes på gydebankeme, (P<0,001, se tabel 3 og figur 5), Således er gydebankerne i Vejle Å også etableret med for høje strømhastigheder for ørredyngel.

Over sommeren forblev yngelen på levesteder med lave strømhastigheder,

Skjul Grøde og bredvegetation har også en vigtig funktion for ørredyngel. Næsten alle ørredyngel stod ved grøde eller overhæng i både juni og august. De brugte planterne som skjul eller til strømlæ, Det forklarer, at ørredyngel er fu ndet ved lave strømhastigheder. I juni stod således hele 96% af de observerede yngel ved grøde eller under udhængende bredvegetation på den undersøgte gydebanke i Gudenåen (figur 6), Fiskenes tilknytning til vegetationen var ens uanset

Tabel 2 Gudenåen Naturlig gydebanke Bredzone øst O-50 cm fra bred Midtzone Midtzone vest O-50 cm fra bred Total areal

Juni Yngel (0+)

August Yngel (0+)

148±18

54±28

5±6

12±1

194±20

88±4

16±1

16±1

Tæthed af ørredyngel med 95 % konfidensintervaller i juni og august i henholdsvis midt- og bredzoneme samt på hele arealet - beregnet antal pr. 100 m2. vandløbsstørrelse og lokalitet.

Kun 4% af yngelen i Gudenåen stod ikke ved grøde eller overhæng.

Det er derfor vigtigt at bevare grøde og bredvegetation i vandløb, hvis forholdene for ørredyngel skal være gode. Vandløbene bør plejes miljørigtig (miljøvenlig vedligeholdelse). Ved miljøvenlig vedligeholdelse skal vandløbene bevares med en vis bredde, så der er plads til grøde i dem uden at forringe vandføringsevnen. Åmanden bør derfor skære grøde varierende i et netværk, så grødeøer bliver stående både ude i vandløbene og langs breddeme.

Derved undgår man, at bredområderne ikke groer til og med tiden bliver landfast.

Det sker, hvis grøde kun skæres i strømrenden og alt grøde langs bredderne skånes (Madsen 1994). Så forsvinder levestederne for yngelen langs bredderne alligevel på trods af den miljørigtige pleje. Da yngelen har fine levesteder ved brinkvegetation, bør åmanden også skåne det. Det har næsten ingen indflydelse på evnen til at føre vand væk.

Flere ørreder Ved miljøvenlig vedligeholdelse bliver opvækstområderne perfekte for ørredyngel, da de hovedsagelig i denne undersøgelse havde levesteder ved grøde eller ved bredvegetation i deres første levemåneder.

Det betyder, at der i vandløb med miljøvenlig vedligeholdelse ofte er mange flere ørreder end i vandløb med hårdhændet vedligeholdelse (Madsen 1994).

Andre fordele, som man kan opnå ved miljøvenlig vedligeholdelse er blandt andet, at bredvegetation som ikke skæres vil give skygge i vandløbene og dermed sænke vandtemperaturen om sommeren til

gavn for fisk og smådyr.

Yderligere vil en miljøvenlig vedligeholdelse sænke sandvandringen i vandløbene, så laksefiskenes gydebanker ikke sander til og ødelægges.

Sammenfatning og konklusion.

Undersøgelsen igennem ægstadiet har således vist, at det primært er mængden af transporteret sediment, der er afgørende for om gydebanker tilsander og ikke strømhastigheden. I øjeblikket fokuserer ingeniører og andre på en meget høj strømhastighed for at reducere bundfældning af opslemmet materiale. Det er i den forbindelse meget vigtigt at overveje ulemperne ved den høje strømhastighed. Flere undersøgelser har ligeledes vist, at mængden af transporteret materiale er mere afgørende for, om gydebanker sander til, end en høj strømhastighed (Larsen & Henriksen 1988).

Høje strømhastigheder hen over gydebanker medfører tilsyneladende, at mængden af materiale, der ruller på bunden ind over gydebankerne øges og pakkes nede i gruset med dertil følgende kvælning af ørredens æg. Således bør kunstige gydebanker etableres med lavere strøm hastigheder

Boks 1

Boks 2

Statistisk behandling af data i æg undersøgelsen I resultatbehandlingen er der brugt student t-test og ved multicomparison er der brugt Turkey-test som er den mest accepterede inden for denne analyseform . Turkey-testen blev kun anvendt, når kravene for normalfordeling og homogenitet var opfyldt.

Vedrørende resultaterne i denne undersøgelse angav Turkey-testen hvilke lokaliteter, der var signifikant forskellige med hensyn til strøm hastighed, sedimentaflejring og ægoverlevelse.

Statistisk behandling af data i yngelundersøgelsen De fysiske forhold på yngelens levesteder i juni og august blev sammenlignet med en two-samplet t-test.

Sammenligning mellem yngelens valg af habitatkarakteristika og ./ hvad der fandtes på gydebankerne tilgængelighed - bev testet med en kolmogorov-smirnov two-samplettest.

end i dag. Så bør man i stedet bruge andre metoder til at sænke sandaflejringen på som

for eksempel en mere ihærdig håndhævelse af reglerne omkring de dyrkningsfrie bræmmer langs med vandløbene.

Sandaflejringen kan også sænkes ved at etablere sandfang opstrøms gydebanker.

Undersøgelsen viste videre,

Figur 5 •

Valg af levested i juni i juni

il Tilgængelighed

D

Valg af levested i august

!ililll

Tilgængelighed i august

40

40

30

~30

.

~20

20

at

10

10

o o

:7 N

o

u;> V

o

".

:o

~ ;;;

Dybde (cm)

o

N

li? v

~ ;;;

C>

".

:o

§

Dybde (cm)

50

50

40

40

~30 ~ 20

J:

~

'" '"

30

20

10

10

~

~ N

~

V

~

<Cl

~

(lO

'" '"

Strømhastighed ved bund (cm/sek)

~

~

~

~

~

<> <>

Strømhastighed ved bund (cm/sek)

Vejle Å. Frekvensfordeling af dybder og strømhastigheder på ørredyngelens levesteder i forhold til hvad gydebanken har tilgængfelighed - i juni og august.

Tabel 3 Fysiskeparametre Dybde (cm) Strøm bund (cm/s) Strøm overfl. (cm/s) Afstand til brink (cm)

Gns. 32,7±2,4 2 l ,8±3,4 38,6±4,4 177+39, l

Juni (område) (10-58) (0-47,7) (0-91,7) (20-790)

n 93 91 90 94

Gns. 4 l ,9±2,4 l8,2±2,8 43,4±6,0 297+54,7

(område) (2 l -66) (2,0-4,1) (0-83,3) (28-670)

n 58 53 54 58

Statistik P t -5,23 <0,001 1,92 >0,057 1,31 >0, 194 -3,65 <0,001

Dybde (cm) Strøm bund (cm/s) Strøm overfl. (cm/s) Afstand til brink (cm)

3l,5±2,3 l4,4±2,3 28,5±4,5 85,9±l2,7

(9-81) (0-47 , 7) (0-95,1) (7-376)

126 116 l lO 126

56, 7±3, l l7,7±2 ,0 5 l ,2±4,6 l 50±l 7,3

(26-102) (0-49,2) (5,4-98,5) (10-377)

111 102 l lO 111

- 13, l 2,03 -7,06 6, 16

<0,001 <0,05 <0,001 <0,001

HanstedA Dybde (cm) Strøm bund (cm/s) Strøm overfl. (ernis) Afstand til brink

2l,6±l,5 25,4±4,0 36,9±5,2 65,2±10,9

(8-35) (0-73, 1) (0-88,4) (0-250)

67 67 67 67

32,0±l,6 l 7,5±l,8 26,1±2,9 74,2±8,2

(7-55) (0-76,5) (0-91 , 7) (10-213)

150 152 139 150

-7,86 4,09 3,88 -1,25

<0,001 <0,001 <0,001 >0,2 13

Vandløb

Gudenå

Vejle A

A~ust

Forhold på yngelens levesteder i juni og august. Gennemsnitsværdier med 95 % konfidensintervaller. Tallene i parantes er max-minværdier, og n er antal observationer.

MILJØ 5 VAND

at gydebanker virker optimalt, hvis der også er passende levesteder for ørredens yngel, når de kommer frem fra gruset. Yngelens krav til de fysiske forhold var meget specifikke og er indenfor meget snævre rammer. Yngelen valgte levesteder langs bredderne med ganske små strømhastigheder, små dybder og meget vegetation i juni . At den spæde yngel stillede større specifikke krav til de fysiske forhold på deres levesteder i juni end i august, viser at månederne efter fremkomsten er kritiske for ørredyngel. Det er nødvendigt, at yngelen hurtigt finder egnede levesteder i den kritiske periode efter fremkomst.

Det er kun fisk, der finder egnede levesteder, der vil overleve. En undersøgelse har blandt andet vist, at antallet af ørredyngel på en vandløbsstrækning var afhængig af arealet af de områder med små dybder. Tætheden af yngel faldt med stigende vanddybde (Kennedy & Strange 1982).

Kan sænke udsætninger Således er det vigtigt at de blandt andet kan finde lavvandede områder. Det er vigtigt, at mange ørredyngel kan finde egnede levesteder og dermed overleve, da yngelen skal danne grundlaget for fremtidige ørredbestande i vandløbene. På længere sigt kan man sænke ørredudsætningerne, hvis der er levesteder for ørredyngelen. Fiskene kan derved klare sig selv.

Derfor bør kunstige gydebanker etableres med forhold,

Figur 6

Gruskemer med porevandsrør til udtagning af vandprøver og nederst ses den nedru llede presenning.

så spæd ørredyngel kan finde egnede levesteder. De fundne gennemsnitsværdier for yngelens valgte dybder, strøm hastigheder og så videre bør således indarbejdes i retningslinjer til eventuelt nye restaureringstiltag, så man derved sørger for, at der er levesteder for ørredyngel.

Li tteraturliste Bangsgaard, L. 1995.

Habitatvalg hos ørredyngel (Salmo trutta L.) på kunstige og naturlige gydebanker.

Specialerapport, Odense Universitet.

Fausch, K. D. 1993.

Experimental analysis of microhabitat selection by juvenile steelhead

(oncorhynchus mykiss) and coho salmon (O. kisutch) in a British Columbia stream . Can .

J . Fish. Aquat. Sci. 50: 11981207.

Kennedy, G. J. A. & C. D. Strange. 1982. The distribution of salmonids in upland streams in relation to depth and gradient. J. Fish . Biol. 20: 579-591.

Larsen K. H. og P. W. Henriksen 1988.

Sedimentations- og iltundersøgelser i kunstig e gydebanker i Kalvemose å.

Vand og miljø, 4: 150 - 160.

Madsen, B. L. 1994.

Vandløbene - ti år med den nye vandløbslov. Miljøstyrelsen.

Miljønyt nr. 10. 216 sider.

Nielsen, J . 1994a. Laksefiskene og kanosejladsen i Gudenåen opstrøms Mossø.

Amtsraport, Vejle Amt, Teknik og Miljø. 37 sider.

Nielsen , P. V. 1994b. Erosion ved fem vandløb i Vejle Amt 1994. Rapport udarbejdet af Hedeselskabet, Center for hydrobiologi til Vejle Amt. Udgivet af Vejle Amt, Teknik og Miljø, 31 sider.

Vibert, R. 1977. Boites Vibert - Nouvelles precisions sur leur utilisation et leurs resultats. La pisciculture francaise no. 50, 13 annea, 2 trimestre. 24 - 32.

D

Ingen grøde eller overhæng Kun overhæng Kun grøde Både grøde og overhæng

.juni

D august o

20

40

60

Frekvens af fisk (%) Gudenå. 0rredyngelens brug af skju l i fo rm af grøde ell er overhæng i juni og august.

MILJØ 6 VAND

80

100

Gydegravninger afslører meget Af Micheal Deacon

For mig startede optælling af gydegravninger efter diskussioner i foreningen om havørredbestandsstørrelse i vores vandsystem, som er Kongeåen. Det er nu adskillige år siden, og hermed vil jeg gerne give mine erfaringer videre, da metoden er simpel og relativt nemt kan overføres til andre vandsystemer.

]

Udstyr Følgende udstyr skal som udgangspunkt anvendes:

Tommestok Til at måle slaghøllets størrelse med. Når du har fået noget erfaring, kan den undlades.

Polaroidbriller Er en stor hjælp især i større vandløb.

Vadestav Er nødvendig i større vandløb.

Waders Til større vandløb.

Kamera Til at forevige ulovligheder (opgravninger m.m. ) samt til billeder af andet interessant.

Optællingsskema Til data opsamling. Se Tabel 1.

Kort I målestok 1 :25.000. Fotokopier kan muligvis fås ved henvendelse til dit amt eller kommune.

Fremgangsmåde

)

l

Før man starter, er det naturligvis vigtigt, at man indhenter eller har lodsejerens tilladelse.

Tidspunktet skal være januar eller februar. Vandstanden skal være lav, og det skal helst være solskin. Klart vejr med frost byder på optimale forhold. Man skal helst være minimum to personer og have en bil til rådighed. En person sættes af, den anden kører bilen et passende stykke nedstrøms. Mens den første person går nedstrøms til bilen, går person to nedstrøms til et aftalt sted, hvor han samles op af den første person og så videre.

Undervejs noteres eventuelle gydegravninger i skemaet.

Desuden er det optimale at gydeområdernes areal i m 2 noteres sammen med områdets egnethed. Sidstnævnte

kan gøres ved en subjektiv inddeling med en skala gående fra 1 til 5. På dit kort markerer du gydeområder med et tal eIler bogstav således, at du kan finde dem igen ved en anden lejlighed. Det er derfor godt at opdele vandløbet i strækninger for eksempel mellem broerne.

Første gang du er ude ved vandløbet for at opmåle gydegruber, er det en god ide at have en person med, der har set eller registreret gydebanker før. De fleste gydebanker er dog ganske tydelige og derfor nemme at registrere. Forrest kommer slaghøllet (benævnes også legegruben) og bagved grusbunken, hvori æggene ligger. Du skal måle eller skønne slaghøllets størrelse i diameter. Høllets størrelse er afhængigt af fiskens størrelse.

Oplysningernes anvendelsesmuligheder Det må normalt antages, at de små slaghøller på 30 til 45 cm sandsynligvis er skabt af bækørreder, mens høller fra 45 cm og opefter stammer fra havørreder. I nogle vandløb kan de større høller dog også stamme fra laks.

Da det kun er hunhavørrederne, der graver, er antallet af gydegravninger, som optælles

Tabel 1

et udemærket udtryk for, hvor mange hunner, der har været på leg, idet det antages, at der er et høl for hver hun. I en havørredbestand beregnes han/hun-forholdet normalt til 30/70. Dette forhold kan naturligvis variere fra vandløb til vandløb. Det bedste er naturligvis, hvis forholdet kan skaffes for hvert enkelt vandløb, for eksempel fra elfiskeri. Når dette forhold kendes, er det nemt at regne sig frem til antallet af hunner og hanner i vandløbet. For at få et estimat over det totale antal gydehavørreder som er vandret op i vandløbet, skal antallet af Iystfiskerfanget fisk samt fisk fanget til avl selvfølgelig medregnes.

Man kan således følge bestandens størrelse år for år i hele vandsystemet eller i udvalgte vandløb. Man kan se, hvor havørrederne har valgt at gyde år for år. Dette mønster kan variere alt efter vandstanden. Det kan også afsløres, om havørrederne kan passerer opstæmninger og i hvilket antal, de passerer. Det kan ses, om menneskeskabte passagemuligheder fungerer optimalt.

Hvis man vil se, om gydningen har båret frugt, kan man kontakte amtet og bede dem om at elfiske i vandløbet omkring gydegruberne om foråret

omkring maj måned .

Gydearealet kan ses i forholdet til gydefisk.

Findes der uudnyttede arealer, eller er alt gennemrodet?

Findes der mangel på gydeområder i nogle tilløb eller i dele af hovedløbet?

For at undgå den mulige fejlkilde der ligger i at registrere gydegruber fra foregående sæsoner, skal man være opmærksom på, at de nye gydegruber fremtræder som lyse områder på vandløbets bund, idet det vendte grus endnu ikke er belagt med alger.

En anden mulig fejlkilde er, at fisken kan have lavet en "prøveslagning", som aldrig er fuldendt. Problemer kan også opstå i områder med intensive gydninger, hvor det er svært at skelne de enkelte gydegruber.

Metoden som, den er beskrevet, er ganske enkel og lige til at gå til uden indkøb af dyrt udstyr, metoden kræver ikke besværlige tilladelser og sidst men ikke mindst er det ganske spændende at udføre optællingerne.

Hvem der talte de første gydegravninger, er der ingen der ved, men jeg håber flere vil benytte sig af den enkle metode og drage nytte af deres oplevelser.

D

Et eksempel på hvordan et skema til noter kan udformes.

Journalførerjøvrige personer: Dato: Vandløb: Strækning

Små 30-45 cm

Mellem 45-75 cm

Store > 75 cm

Gydeareal i m 2 samt bemærkninger

MILJØ 7 VAND

Etablering af gydepladser for laksefisk Af Niels Peter Arildskov

I løbet af de sidste 150 år er de danske vandløb, som oprindelig var skovvandløb, blevet udsat for menneskelig påvirkning i et tidligere uset omfang. Idag er omkring 98% af vore vandløb regulerede i større eller mindre grad. Flere af disse reguleringsprojekter, der i næsten alle tilfælde har haft til formål at tilvejebringe øgede dyrkningsarealer for landbruget, har påvirket de berørte økosystemer i en sådan grad, at dyrearter har været tæt på at uddø. Et for tiden meget aktuelt eksempel er Skjernålaksen, der gik voldsomt tilbage efter den store regulering af Skjernåens nedre løb i tredserne.

Den meget omtalte og prisværdige redningsaktion ser nu heldigvis ud til at være en succes.

Sådan er det ulykkeligvis ikke gået alle steder. Mange vandløb har for altid mistet deres oprindelige og unikke stamme af optrækkende laks eller ørreder, og ved de resterende vandløb er det nødvendigt at foretage "kunstigt åndedræt". Hermed menes, at der opfiskes gydemodne havørreder ved vintertide, hvorefter der foretages kunstig gydning i klækkerier og dambrug.

Da de danske vandløb som følge af de føromtalte reguleringer lider under en udtalt mangel på egnede gydepladser, er sådanne tiltag nødvendige. Min personlige mening er dog, at det i det lange løb er en utilfredsstillende lappeløsning og desuden et indgreb i naturens orden. Det vil derfor være ønskværdigt at få genetableret forgangne tiders gydepladser. De fleste kommuner er idag positivt indstillede overfor slige tiltag. Samme kommuner lider imidlertid som oftest under vanskelige likvidiMILJØ 8 VAND

tetsproblemer, og det er utvivlsomt grunden til, at der ikke foretages flere restaureringstiltag, end tilfældet er.

Det er derfor yderst vigtigt, at de alt for få projekter, som føres ud i livet, bliver vellykkede. Jeg har i tidens løb set adskillige eksempler på, hvordan gydestryg ikke skal se ud.

Før man går igang med anlæggelsen, er det derfor særdeles fornuftigt at foretage et grundigt forarbejde, dels for at udvælge de bedst egnede lokaliteter og dels for at opnå den mest hensigtsmæssige udformning af gydebankerne.

Den bedste forståelse for hvilke krav, der må stilles til en god gydelokalitet, opnås ved at betragte forløbet af ørredens gydning. Der fokuseres i det følgende specielt på havørreden, der jo er langt mere almindelig i de danske vandløb end laksen og søørreden.

Havørredens gydning Havørreden trækker ofte allerede tidligt på sommeren op i vandløbene for at finde et skjulested i umiddelbar nærhed af en velegnet gydeplads.

Når gydeperioden nærmer sig, omstilles ørredens ædeinstinkt til gydeinstinkt, og den holder op med at indtage føde. Fedtdepoterne omdannes herefter til oplagsnæring for æggene.

En kønsmoden ørred kan have op til 10.000 æg . Når hunnen har nået dette stadium, er hun klar til at gyde æggene. Tidspunktet er nu i reglen november, og gydningen, der kan vare helt frem til januar, begynder.

Gydningen starter med, at hunnen finder et passende sted på gydepladsen. Her begynder hun at grave i bundmaterialet ved at pumpe med halen. Derved graves der en le-

gegrube i gydebanken, og samtidig sorteres bundmaterialet, således at sand og eventuelt slam frigøres og føres bort med strømmen. På bunden af gruben, der nu er dækket af grus og sten, gyder hunnen herefter en portion æg, som med det samme bliver befrugtet af en ventende hanørred. Befrugtningen er meget effektiv. Dette skyldes, at æggene er tungere end vand og derfor synker til bunds, mens sæden har ca. samme densitet som vand og derfor cirkulerer rundt i gydegruben, hvorved der sikres en optimal befrugtning. Hunnen dækker selv æggene med det opgravede materiale, hvorved der opstår en grusbunke af en højde på 25 - 50 cm afhængig af ørredens størrelse. Efter denne gydning hviler hunørreden ud for derefter at lave en ny gydegrube umiddelbart foran den første. Således fortsætter hun, til hun efter 1 - 2 uger er tom for æg.

Hydraulisk virker ørredens bygningsværk således, at den hævning af bunden, som gydehoben forårsager, medfører opstuvning foran hoben og sænkning bagved. Den herved opståede trykniveauforskel forårsager en vandstrøm gennem grusbunken, der dels tilfører ilt til æggene og dels fjerner affaldsstoffer fra æg/yngel.

Klækningen af æggene er meget afhængig af temperaturen i vandet. Æggene klækkes efter ca. 375 graddage, hvilket vil sige efter ca. 37,5 dage i 1Q°C varmt vand, men først efter ca. 125 dage ved 3°C. Derimod vil der ikke ske en klækning af æggene, hvis temperaturen er tæt på O°C eller over 13°C. I danske vandløb finder klækningen normalt sted sidst i februar. Førhen var man af den opfattelse, at kun en brøkdel af æggene overlevede. I dag ved man dog, at ca. 90% af æggene klækkes - naturligvis under den forudsætning at de rette forhold er til stede.

Den store dødelighed, der er blandt ørredungerne, ligger derfor senere i deres livsforløb.

Ved klækningen fremkommer ørreden som blommesækyngel, der er karakteriseret ved , at ynglen har en "madpose" på maven. Når blommesækken er opbrugt, kommer ynglen op gennem gydegruset

for at finde nyt føde. Ørredungen er nu ca. 3 cm lang.

Krav til gydevandløbet For at frembyde gydemuligheder for ørreder, skal et vandløb kunne opfylde følgende betingelser: a) Vandløbet må ikke være stærkt organisk belastet forstået på den måde, at iltindholdet skal være tilstrækkelig stort, til at ørreden kan trives der. I praksis vil dette sige saprobieklasse II - III (kritisk forurenet) eller bedre. På ganske korte strækninger kan saprobieklasse III (stærkt forurenet) dog tillades. b) Der skal findes skjul (høller, overhængende brinker, grøde eller bredvegetation. Dette er en meget vigtig begrænsende faktor, hvilket vil sige, at opgangen i stærkt regulerede og oprensede vandløb vil være minimal.

c) Der må naturligvis heller ikke være spærringer som f.eks opstemninger og styrt, der hindrer fiskenes passage undervejs til gydepladserne. d) Endelig skal der - ikke overraskende - findes velegnede gydepladser i vandløbet.

Kravene til disse lokaliteter er betydeligt større end til vandløbet som sådan.

Krav til gydepladsen For at resultatet af ørredens gydning skal blive tilfredsstillende, skal følgende betingelser være opfyldt på gydepladsen : a) Bundmaterialet skal inde-

holde grus i tilpas stor mængde. Der må godt være sand i gruset, da dette bortskylles, når ørreden graver gydegruben. Det er desuden en fordel , hvis der er enkelte større sten i materialet, hvilket forbedrer vandgennemstrømningen. b) Vanddybden må ikke være for stor, optimalt 10 - 30 cm alt efter ørredens størrelse, da den tidligere beskrevne trykændring over gydehoben eilers bliver utilstrækkelig. c) Vandhastigheden skal være tilstrækkelig til at friholde gy-

dehoben for aflejringer af sediment, slam eller okker, der forhindrer ilttilførsel til æggene. Den optimale vand hastighed er mellem 0,3 og 0,7 m/s. d) I forbindelse med ovenstående skal vandets indhold af såvel totaljern som organisk stof være lille. Specielt sidstnævnte, da slam udover at tilstoppe porerne forbruger ilten i vandet, og desuden giver slam, der trænger ind mellem æggene, anledning til skimmelsvamp.

Hvad angår mere specifikke vandkemiske parametre, findes vejledende grænseværdier angivet af miljøstyrelsen. Disse er imidlertid meget omfattende, og kontrol vil kræve en dybtgående vandkemisk analyse, der er både dyr og tidskrævende. Er vandet kun svagt organisk forurenet (saprobieklasse II eller bedre), og er der ingen kemisk forurening (hvilket heldigvis i reglen er tilfældet), vil kritiske parametre normalt være indholdet af jern samt pH. Geertz-Hansen et al.

(1984) angiver, at jern(II)-koncentrationen i gydevand ikke bør overstige 0,5 mg/I. Indhold af opløst, uorganisk aluminium koblet med lav pH kan endvidere være problematisk (Geertz-Hansen et al., 1984).

Det vil imidlertid normalt forholde sig således, at høje koncentrationer af jern(lI) og aluminium samt lav pH "følges ad". Det kan derfor ikke anbefales at anlægge gydebanker i vandløb med pH mindre end 6. En sidste væsentlig parameter er vandløbets behov for gydepladser. En håndregel er her, at et vandløb giver tilfredsstillende gydemuligheder for laksefisk, når 2 - 5 % af bundarealet udgøres af egnede gydepladser (Kern-Hansen, 1983).

Opbygning af kunstIge gydebanker Undersøgelser har vist, at det hydraulisk og sedimentdynamisk er mest hensigtsmæssigt at udlægge gydegruset som grustæpper i hele tværsnittets bredde (Græsbøl et al., 1988).

Erosion af kanterne undgås ved dels at udlægge gruset uden sidehældning og dels at sikre brinkerne med større sten. Af hensyn til stabiliteten

foreslås det, at hver gydebanke påbegyndes og afsluttes med 1 m brede tværbånd af håndsten (6 - 12 cm). Herved opnås desuden den fordel, at det opstrøms liggende bånd letter vandudskiftningen i gydegruset på grund af den store korndiameter.

Grustæppet bør udlægges i en tykkelse på mindst 20 cm (Græsbøl et al., 1988). Tabel 1 viser en grussammensætning, der har vist sig gydeegnet

ofte opmålte bundkoter i regulativer for det aktuelle vandløb.

Er dette ikke tilfældet, kan strækningerne udvælges ved en rent visuel vurdering.

Estimering af vandføringer Som udgangspunkt for den hydrauliske dimensionering af gydebankerne er det nødvendigt at have kendskab til minimums-, middel- og maksimumsvandføringer, i det føl-

Tabel 1 Kornstørrelse

Indhold i gydegrus

[mm]

[%]

<2 <2

2-4 4-8

5

8 - 16

35

16 - 32

55

vendes.

Qmin. Qmid og Qmax beregnes udfra de foreliggende afstrømningsmålinger. Det kan f.eks vælges at anvende middelværdier af disse parametre for perioden oktober til februar over en årrække, der i så fald vil overskrides hhv. underskrides ca. hvert andet år. Resultatet af synkronmålingen ved den aktuelle vandføringsstation, Qsyn, sammenlignes nu med de beregnede Qmin, Qmid og Qmax.

Estimater for minimums-, middel- og maksimumsvandføringer for alle stationer, hvor der er foretaget synkronmålinger, i det følgende benævnt Q'min, Q'mid og Q'max kan nu beregnes.

F.eks beregnes Q'min af:

Q'min-

• Q'syn

Qsyn

>3

32 - 64

Qmin

Hvor: (Christensen, 1988).

For at minimere stuvningen opstrøms gydebankerne nedgraves grustæpperne, så overfladen er i niveau med den eksisterende bund. Det kan foreslås at udlægge gydebankerne med en længde på ca.

10 m og en indbyrdes afstand på mindst 10 m. Eventuel blødbund må enten bortgraves eiler stabiliseres inden anlæggelse.

U dvælgelse af egnede strækmnger Er de tidligere omtalte vandkemiske krav overholdt, er de mest egnede strækninger simpelthen de, der har det største fald. Med "fald" menes hydraulisk set hældningen på vandspejlet, men i praksis anvendes i reglen bundhældningen som tilnærmelse. Der findes

gende benævnt Qmin. Qmid og Qmax på de udvalgte strækninger. Det er her anbefalelsesværdigt at foretage synkronmålinger, hvor der fastlægges forskellige vandføringer i det aktuelle vandløbssystem ved en bestemt afstrømningssituation (d.v.s. alle målinger skal såvidt muligt foretages samme dag). Udover synkronmålinger skal der foreligge målinger af vandføringer på forskellige tidspunkter over en årrække for en af de stationer, hvor der foretages synkronmålinger. I de fleste større vandløbssystemer foretages der sådanne målinger, der publiceres gennem Hedeselskabet. Findes afstrømningsmålinger for det givne vandløbssystem ikke, må målinger fra en vandføringsstation i et lignende, nærliggende vandløbssystem an-

Q'min er den estimerede minimumsvandføring for en vilkårlig station i vandløbssystemet, hvor der er foretaget synkronmåling.

Qmin er minimumsvandføringen for en vandføringsstation i vandløbssystemet, beregnet som gennemsnit af målinger over en årrække.

Q'syn er vandføringen bestemt ved en vilkårlig station i vandløbssystemet.

Qsyn er vandføringen bestemt ved synkronmåling ved vandføringsstationen.

Tilsvarende beregnes Q'mid og Q'max. De beregnede estimater forudsætter, at afstrømningsmønsteret ved forskellige stationer i vandløbssystemet ikke ændrer sig ved varierende vandføring.

Figur 1

Vandspejl Hydraulisk radius er for et vilkårligt tværsnit det gennemstrømmede areal, A, divideret med den beskyllede omkreds, P.

MILJØ 9 VAND

Dimensionering af tværsnit Som dimensioneringsgrundlag anvendes ofte den såkaldte Manningformel, der kan udtrykkes således:

Io -

Q2 A 2 • M 2 • R 4/3

Hvor:

I er energiliniegradienten, der tilnærmes ved bundhældningen (Io) [dim. løs].

Q er vandføringen [m 3/s].

A er vandløbets tværsnitsareal [m 2 ].

M er Manningtallet (et l3 modstandstal) [M / /S].

R er hydraulisk radius, der er defineret som arealet af det gennemstrømmede tværsnit divideret med den beskyllede omkreds [m] (se fig. 1).

Manningformlen er en empirisk formel, der ikke er videre nøjagtig, og i mange tilfælde vil den strengt taget slet ikke være gyldig. Det er imidlertid min personlige mening, at der ved en dimensionering som den her skitserede indgår så mange usikkerheder, at det ekstra beregningsarbejde, som er forbundet med anvendelse af den mere komplicerede energiligning, ikke er berettiget. Skal det være rigtig fint, anvendes impulsligningen, der dog kun er praktisk anvendelig i komplicerede EDB-modeller (som f.eks MIKE11). Jeg kan tilføje, at Manningformlen i stor udstrækning anvendes af rådgivende ingeniørfirmaer i forbindelse med udarbejdelse af vandløbsregulativer.

Uanset hvilken formel der anvendes, er nøgleordet kalibrering. Selv de mest komplicerede EDB-modeller skal have oplysninger om modstandstai for at kunne regne overhovedet. Ved anvendelse af Manningformlen kan Manningtallet som et skøn sættes til 25 m l / 3 Is. Det er dog langt bedre at beregne Manningtal udfra målinger på et eksisterende gydestryg af tilsvarende opbygning, hvis et sådant da findes. Udover vandføringsmåling skal også tværsnittet være opmålt, og bundhældningen på det aktuelle gydestryg skal være nivelleret. Er disse størrelser kendte, kan M isoleres og beregnes af (2). Det må underMILJØ 10 VAND

streges, at målingeme skal foregå i vinterperioden, da grødevækst har stor indvirkning på Manningtallet.

Når Manningtallet er fastlagt, kan relationen mellem bundhældning , Io, og bundbredde, B [m], fastlægges.

Som dimensionsgivende vandføring anvendes tidligere nævnte Q'mid [m 3/s ]. Anlægges gydestrygene som foreslået med et tilnærmelsesvis rektangulært tværsnit, og betegnes den ønskede vanddybde y [m], kan (2) omskrives til:

Q2 By

) 4/3

B + 2y

14

T

8 e er Shields parameter, der, under forudsætning af turbulent strømning , hvilket næsten altid er tilfældet i vandløb, er lig 0,06.

Det kan vælges at anvende som dimensionsgivende vandføring. Dette indebærer, Q'min

Manningtal : 25 ml/3 / s Vanddybde: 0,2 m Vandhastighed : 0,3 - 0,7 m/s

Figur 2

1 100 lis

12

de er den kritiske kornstørrelse [m].

D er middeldybden, der for et rektangulært tværsnit er lig dybden, y [m].

Io er bundhældningen [dim. løs]. s er sedimentets relative densitet, der for kvartskorn er lig 2,65.

mille (= 0,01), er den samlede hældning på gydestryget 10 m . 0,01 = 0,1 m. I dette tilfælde vil hele gydestryget altså være mere eller mindre stuvningspåvirket. Sænkning forekommer tilsvarende, hvis vanddybden opstrøms eller nedstrøms stryget er for lav. Hvis den tilsigtede vanddybde og hastighed på gydestrygene skal opnås, skal vanddybden på både øverste og nederste del af mellemstrækningerne derfor være nogenlunde den samme som på selve stryget.

Er dette ikke tilfældet, må tværsnittene udvides/indsnævres. Det skal dog bemærkes,

t I

200 lis

'ii 10

= 'E

Å

8

Cl

.5

I:

'C

'I .z;

6

'C

I:

:= al

4

2 O

2

O

4

6

8

10

12

14

16

18

Bredde [ml Bundhældning som funktion af bundbredde ved forskellige vandføringer, der bevirker vandhastigheder mellem 0,3 og 0,7 m/s. Vanddybden , y, er 0,2 m og Manningtallet, M, er 25 mlj3/s .

Vand hastigheden på stryget kan beregnes af kontinuitetsligningen:

v-

Q'mid By

Hvor V er vandhastigheden [m/s].

Det kan f.eks vælges at plotte Io som funktion af B ved en fastlagt vanddybde og forskellige vandføringer, idet kun relationer, der giver vandhastigheder mellem 0,3 og 0,7 m/s, medtages. Et eksempel på et sådant plot ses på fig. 2.

Stuvning og sænkning Opstuvning forekommer, hvis f.eks vanddybden på den nedstrøms strækning er 0,3 m mod 0,2 m på gydestryget. Er gydestryget 10 m langt med en bundhældning på 10 pro-

at tværsnitsændringer skal foretages med så "bløde" overgange som muligt. Bratte ændringer giver store energitab, som Manningformlen ikke tager højde for. Det er ligeledes hensigtsmæssigt, at der ikke er væsentlig forskel på bundhældningen for gydestryg og mellemstrækninger.

Sedimentaflejring For at vurdere risikoen for sedimentaflejring fastlægges den kritiske sedimentkornstørrelse, de' d.v.s. den kornstørrelse, hvor der netop er ligevægt mellem stabiliserende og destabiliserende kræfter. de bestemmes af Shields formel, der kan udtrykkes ved:

de Hvor:

at sedimentkorn mindre end de stort set altid vil bortskylles i gydeperioden. D = y bestemmes herefter af (3). Er dc mindre end 0,002 m (= 2 mm), d .v.s. vi befinder os i sandfraktionen, bør bundbredden på det valgte tværsnit formindskes, hvorved dybden og hermed de bliver større. Det må bemærkes, at ovenstående beregning forudsætter, at sedimentkornet er frit beliggende på en plan flade. Vellejret sand vil derfor ikke nødvendigvis bortskylles. Dette er imidlertid ligegyldigt, da sandet fjernes, når ørreden graver gydegruben. Er der væsentlige problemer med udvaskning af sediment fra omkringliggende marker (f.eks når den 2 m dyrkningsfri bræmme ikke overholdes), kan der tilføres så store mængder sediment, at

en stor del når at blive lejret og således ikke borttransporteres. I sådanne tilfælde er et sandfang, der ganske simpelt er en væsentlig udvidelse af tværsnittet i såvel højde som bredde, en god løsning.

Stabilitet Ved beregning på stabilitet anvendes igen Shields formel (S).

En vellejret gydebanke anses normalt for at være stabil, når de < d so ' (Christensen, 1988). dso for den anbefalede grusblanding er 19,2 mm.

For at begrænse vanddybden ved store vandføringer er det hensigtsmæssigt at anlægge gydestrygene i et dobbeltprofil. Det nedre profil anlægges med et tilnærmelsesvis rektangulært tværsnit med en højde på ca. 0,1 - 0,3 m. Dette kan f.eks dimensioneres, så det er fuldtløbende ved middelvandføringen i gydeperioden Q'mid. Ved større vandføringer inddrages det øvre profil . Det øvre profil kan dimensioneres med en samlet bundbredde på S x bundbredden af det nedre profil. Anlægges brinkerne i det øvre profil som skråninger med anlæg 1 (d.v.s. vinklen mellem skråningen og lodret er 4S0), fås et tværsnit som vist på fig. 3.

Ved anvendelse af et sådant dobbeltprofil vil den dimensionsgivende situation være et fuldtløbende nedre profil, da middeldybden formindskes, når hele profilet er i brug (bortset fra ved ekstremt høje vandføringer, en kontrol kan evt. foretages ved indsætning af Q'max i (2)). (S) kan derfor anvendes direkte, idet højden af nedre profil indsættes som middeldybden , D. Er de nu større end 19,2 mm, kan højden af nedre profil nedsætteS/ bundbredden øges.

Det kan stærkt anbefales at foretage en årlig omlejring af

Figur 4: Gydestryg med små indlagte styrt, der giver både for lav strømhastighed og sedimentationsproblemer (Stensbæk syd for Sindal, efteråret 1992).

gruset og udbedring af eventuelle skader. Vedligeholdelse bør udføres i maj/juni.

Nogle gode råd Undgå at indlægge små styrt på gydestrygene. Disse tager popu lært sagt energien af vandet, hvilket giver for lav strømhastighed og sedimentproblemer på selve stryget. Et afskrækkende eksempel ses på fig. 4. Er faldet over en given strækning for stort, kan der istedet indlægges små styrt på strækningerne mellem gydestrygene.

På mellemstrækninger bør der derimod tilstræbes så megen variation som overhovedet muligt, da det er essentielt med skjul for de nyudklækkede ørreder. Udlægning af større sten er en god ting, mens voldsom grødeskæring eller slån ing af brinker er en dødssynd. Der skal ligeledes være skju l for de gydende ørreder i overkommelig afstand (max

Figur 3 [QiJ

St".rre sten

BIl Gydegrus " " ' - . Evt. opfyldning

'"

/

_.____---J

"-Ø

Tværsnit af gydestryg an lagt i dobbeltprofil.

SO - 100 m) fra gydestryget.

Udover okker kan f.eks kiselalger bevirke sammenkitning af gydegruset, og da for megen grødevækst i øvrigt er af det onde, er det meget anbefalelsesværdigt at foretage beplantning af bredderne, f.eks med Rødel.

Ved dimensionering bør man ikke slavisk tilstræbe en vanddybde på 0,2 m ved middelvandføring. Det forholder sig sådan, at små ørreders gydehob fungerer bedst ved en dybde på ca. 0,1 m, mens store ørreders gydehob fungerer bedst ved ca. 0,3 m. I dimensioneringen bør derfor indgå en vurdering af størrelsen af de gydende ørreder.

Sluttelig vil jeg gøre opmærksom på, at en dimensionering som den skitserede indeholder så mange usikkerhedsmomenter, at der kun opnås fingerpeg om fornuftige størrelsesordener for de forskellige parametre. Ved anlæggelse må man endelig ikke gå for "matematisk" til værks, men derimod prioritere variation langt højere end om vanddybden nu ifølge udregningerne bliver 0,2 eller 0,22 m.

Referencer Christensen, L. B. (1988).

Undersøgelser af naturlige og kunstige gydepladserfor laksefisk.

Hedeselskabets Forskningsvirksomhed, beretning nr. 39, 10S s.

Geertz-Hansen , P. et al .

(1984). Fiskebiologiske okkerundersøgelser.

Rapport til Miljøstyrelsen.

Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser, Ferskvandsfiskerilaboratoriet, 164 s.

Græsbøl, P. et al. (1988).

Etablering af gydepladser i vandløb. Teknisk rapport nr.

22 .

Miljøstyrelsens Ferskvandslaboratorium , 7S s.

Kern-Hansen, U. et al.

(1983). Vedligeholdelse og restaurering af vandløb.

Miljøstyrelsens Ferskvandslaboratorium, 44 s.

NIELS PETER ARILDSKOV er civilingeniør med speciale i geologi og grundvandskemi fra Danmarks Tekniske Universitet. Har tidligere arbejdet med vandløbsrestaurering ved Aalborg Universitet.

MILJØ 11 VAND

Miljøbeskyttelsesloven Generelt 09:12:1991:

Bek. nr. 794 om godkendelse af listevirksomheder.

24.06:1992:

Bek. nr. 584 om miljøgodkendelser m.v. af de anlæg, der er omfattet af miljøvurderinger iht. lov om planlægning (VVM).

16.01.1992:

Cirk. nr. 7 vedr. 2 nye bek. om erhvervsmæssigt dyrehold.

15:12.1992:

Bek. nr. 1159 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.

28.02:1995:

Vejledning nr. 32 om husdyrhold og arealkrav for landejendomme.

08.02.1994: Bek. nr. 93 om miljøregulering i erhvervszoner.

08.02.1994: Cirk. nr. 30 om erhvervszoner.

06.04.1994: Lov nr. 225 om erstatning for miljøskader.

05.09:1995: Bek. nr. 730 om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål. - Se bind 1, afsnit 2 - Beskyttelse af jord og grundvand.

27.04:1994:

Lov nr. 292 om aktindsigt i miljøoplysninger.

25.05:1994:

Bek. nr. 408 om afgrænsning og administration af EU-fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder.

27.06:1994:

Bek. nr. 579 om betaling for aktindsigt i miljøoplysninger, der er til rådighed i andet en skriftlig form.

Havmiljø

27.06.1994:

Lovbek. nr. 590 om miljøbeskyttelse.

21.06.1992:

30.06.1994: Cirk. nr. 123 vejl. udtalelse om aktindsigt i miljøoplysninger.

30.09:1994: Bek. nr 847 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning (Samlebek.).

30.09.1994: Bek. nr. 849 om tilladelse m.v. til de anlæg, der er omfattet af miljøvurdering iht. lov om planlægning (VVM).

06.09:1995: Bek. nr. 732 om tilsyn med kvaliteten af kommunalt spildevandsslam og komposteret huholdningsaffald mm, der anvendes til jordbrugsformål - se bind 2, afsnit 4 - Affald og genanvendelse.

Bek. nr. 535 om udtømning af olie fra maskinrumsrendestene på skibe i særlige havområde.

30.06:1993: Lov nr. 476 om beskyttelse af havmiljøet.

Miljøstøtte 27.04:1994:

Lov nr. 295 om DEN GRØNNE FOND.

27.06:1994:

Bek. nr. 566 om retningslinier for DEN GRØNNE FONDs anvendelse samt regler for dens virkomhed.

02.02.96:

Bek. nr. 54 om Den Grønne Fond.

1710.1994:

Vejl. nr. 182 til brug for vurdering af om et anlæg eller projekt er omfattet af planlovens regler om vurdering af virkninger på miljøet (VVM).

18.04:1995:

Bek. nr. 261 om brugerbetaling for godkendelse og tilsyn efter miljøbeskyttelsesloven.

11.05.1995:

Skr. om brugerbetaling for godkendelse og tilsyn efter miljøbeskyttelsesloven.

14.11:1995:

Vejl. om behandling af påbudssager efter olietank bekendtgørelsen.

Bek. nr. 975 om visse godkendelsespligtige virk-

07.071994:

Bek. nr. 657 om ålepas, ungfiskesluser samt afgitring i ferske vande.

Spildevand med videre

01:12.1994:

Bek. nr. 970 om fredningsbælter i ferske vande.

25.04:1994:

Bek. nr. 310 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kap. 3 og 4.

09:12.1993:

Bek. nr. 940 om regulering af fiskeriet på Randers Fjord m.m.

31:10:1995:

Bekendtgørelse nr. 900 om ferskvandsdambrug

08:12.1994:

Bek. nr. 1000 om mindstemål og fredningstider for fisk og krebsdyr i ferskvand.

13:12.1995:

Fiskerilove 08.04.1992: Lov nr. 227 om fisketegn.

22:12.1992:

Bek. nr. 1220 om administration og erhvervelse af fisketegn.

14.05.1992:

Lov nr. 330 om ferskvandsfiskeri.

05.10:1993:

Bek. nr. 810 om fiskeredskaber i ferskvand.

somheders pligt til indarbejdelse af grønt regnskab.

(med seneste ændringer).

04.06.1986: Lov nr. 306 om saltvandsfiskeri.

Vandløbslov 19.05.1992: 1992: 17.10:1995:

Lov nr. 404 om vandløb.

Vejl. nr. 10 om ændringer af vandløbslovens § 69 om bræmmer.

Vejledning nr. 182 til brug for vurdering af om et anlæg eller projekt er omfattet af planlovens regler om vurdering af virkninger på miljøet (VVM).

Erhverv, anlæg, stoffer med videre 03.01:1992:

22:12 .1993:

Lov nr. 1082 om ændring af lov om saltvandsfiskeri.

06:11.1992:

Bek. nr. 895 om fredningstider for fisk og krebsdyr i saltvand.

19.01:1994:

Bek. nr. 33 om ændring af bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand.

08:12.1995:

Bek. nr. 949 "Bekendtgørelse om stoprist eller spærrenet i fiskeredskaber i visse salte vande".

16.01:1996:

Bek. nr. 12 "Bekendtgørelse om visse former for rykfiskeri" .

Bek. nr. 12 om pelsdyrfarme.

Miljø- og vandpleje er et internt orienteringsblad for foreningerne i Danmarks Sportsfiskerforbund Udgiver: Danmarks Sportsfiskerforbund, Worsåesgade l, 7100 Vejle, tlf: 75 82 06 99 Redaktion: Landsudvalget for Miljø- og Vandpleje Tryk: Trekantens Lyntryk I/S

Miljø- og vandpleje MILJØ 12 VAND

kan i begrænset oplag rekvireres fra Danmarks Sportsfiskerforbunds sekretariat.