Miljø- og vandpleje Orientering fra Landsudvalget for Miliø- og Vandpleie
~~
. Nr. 14 • November 1995
Vandløbsregulativer sidste udkald Et gammelt ordsprog siger, at en god gerning kan ikke gøres for tit. Jeg ved godt, at der tidligere er skrevet om udarbejdelsen af nye vandløbsregulativer, både her i bladet og andre steder, men nu er det ved at være sidste udkald for kommuner og amter, og vi må derfor regne med, at der i de kommende måneder vil komme mange forslag ud til høring.
Status guo Egentlig skulle alle regulativer jo have været revideret inden l januar 1993, men efter en del politiske overvejelser, hvor der blev skabt tvivl om amterne skulle overtage administrationen af alle vandløb eller den hidtidige opdeling i amtslige, kommunale og private vandløb skulle bibeholdes, endte det
som bekendt med status quo, men fristen for revision af regulativerne blev udsat til l juli 1996. Mange kommuner er igang med ell er har fået udarbejdet nye regulativer, men det må forventes, at der op til fristens udløb vi l komme ekstra mange forslag til høring.
Smyger sig udenom En del kommuner har søgt at smyge sig udenom ved at omeller ned klassificere nogle af deres vandløb til private, idet der ikke skal laves regulativer for disse, og derfor kan kommunen spare penge. Kommunen er dog fortsat vandløbsmyndighed og skal derfor også føre tilsyn med de private vandløb, men i hvor høj grad vil de gøre det, når de ikke længere selv skal vedlige-
holde dem? Det er almindeligvis de små vandløb, der søges om eller nedklassificeret, men de er ofte de mest værdifulde og mest sårbare. Derfor sikres de nok bedst, hvis de forbliver offentlige, da der så skal laves regulativ for dem. Kommunerne kan godt nok udarbejde retningslinier for vedligeholdelsen af de private vandløb, men det er meget sjældent de gør det. Kravet om revision af regulativerne er blandt andet stillet, for at få administrationen af dem bragt i overensstemmelse med den fastsatte miljømæssige målsætning for det enkelte vandløb.
Nøje vurdering Når der skal tages stilling til regulativforslagene, bør det nøje vurderes, om de
{·A~'·l
Af Jørn Kristensen
miljømæssige krav til vandløbskvaliteten er tilgodeset. Det skal klart fremgå af regulativets konsekvensvurdering, planredegørelse eller redegørelse, at regulativet lægger op til, at målsætningen kan opfyldes. Man bør også være opmærksom på, om vandløbets faktiske tilstand afviger fra den skikkelse, der er fastlagt i det "gamle" regulativ.
Hårdhændet Mange af vore vandløb har på grund af hårdhændet vedligeholdeise en tilstand med væsentlig overbredde og dybde i forhold til , hvad det gældende regulativ foreskriver. Det berettiger imidlertid ikke til, at det nye regulativ kan tage udgangspunkt heri og gøre disse forhold lovlige - det vil kræve
Sagsbehandling af vandløbsregulativer Ved udarbejdelsen af vandløbsregulativerne vil der først blive udarbejdet et forslag til regulativ som fremlægges til offentlig høring og annonceres i lokale aviser. Herefter er der indsigelsesfrist i mindst 8 uger. Det er ikke sikkert, at Danmarks Sportsfiskerforbund modtager regulativforslagene til udtalelse. Derfor er det op til de lokale foreninger og amtskredse at søge indsigt i planerne. I denne fase er det altså op til foreninger og amtskredse, at få nærlæst regulativforslagene og lave eventu· elle indsigelser, som derefter sendes til vandløbsmyndighederne med kopi til Danmarks Sportsfiskerforbund. Efter amtets eller kommunens endelige vedtagelse af regulativet er der på ny en indsigelsesperiode, som regel af en varighed på 4 uger. Hvis der skal klages over det endelig vedtagne regulativ, skal klagen rettes til Miljøstyrelsen gennem Dan· marks Sportsfiskerforbund. Det vil sige, at det kun er forbundet, der som klageberettiget hovedorganisation, kan gøre indsigelse i forhold til regulativet i denne fase. Miljøstyrelsen vil ikke acceptere indsigelser sendt direkte fra lokale foreninger eller amtskredse. Derfor - indsend eventuelle indsigelser vedrørende regulativforslag direkte til amt eller kommune og indsigelser vedrørende endelige regulativer til forbundet , hvor indsigelserne vil blive vurderet og eventuelt videresendt til Miljøstyrelsen.
MILJØ 1 VAND