Indblik 4 2022

Page 1

Fiskene der forsvandt

DANMARKS SPORTSFISKERFORBUND
~ Lystfiskeri med holdning ~
INDBLIK
KYSTHJÆLPER KORT FORTALT: KONGRESSEN 2022 NYLON VS. FLUOROCARBON
SPORTSFISKEREN PROJEKT
TEMA
04 2022
Vandmiljøet langs danske kyster har aldrig været dårligere end nu, og forekomsten af iltsvind og mængden af alger er stigende. Trods EU-krav er udviklingen gået den forkerte vej for hovedparten kystområderne, og mange steder er fisk som torsk, ål og ålekvabber stort set forsvundet. Projekt Kysthjælper giver havet en hånd og udplanter nyt ålegræs.

"Næste generation af statsmænd og -kvinder står her med en opgave, som ikke skal løses med jernhånd, men derimod med fælles kompromisser og forlig..." ˜

STILSTAND I OPRØRTE VANDE

Som nyvalgt formand for to år siden regnede jeg med, at min vigtigste opgave ville være at fortælle vores politikere, hvordan de kan hjælpe med at rette op på vores vandmiljø. Men i dag må jeg bare sige, at alt for meget af min tid med politikerne går med at få dem til at forstå, at der overhovedet er et problem med vores vande. "Det ser jo pænt ud og lugter heller ikke...".

I løbet af de to år er jeg selv blevet overrasket over, hvor slemt det rent faktisk står til. Især i havet. Det kan du læse mere om i artiklerne på de næste sider. Torsken er væk. Ålekvabber, ulke, skrubber og rødspætter er væk mange steder. Til bage i større mængder er kun de arter, som lever oppe i vandsøjlen og trækker rundt. Sild, makrel og hornfisk. Og så naturligvis havørrederne, som vi selv hele tiden hjælper på vej.

Årsagerne kender vi. Det er først og fremmest næringsstoffer fra landbruget. Dernæst er det råstofindvinding og trawlfiskeri, som ødelægger havbunden, og det er skarver, miljøgifte og andre ting.

Men kilden til årsagerne er blandt vores politikere. Blandt os. Landbruget hvisker dygtigt politikerne i øret, at dansk landbrug er verdensmestre og uundværlige for dansk økonomi, og vores politi

kere lytter – undertiden ukritisk – til sirenesan gen. "Hvordan kan man gå op mod et erhverv, som gør så meget godt, og som er så vigtigt?"

Jeg kan godt drømme om visionære politikere, fra begge sider af folketingssalen, som sætter sig sammen med landbruget og lægger udfor dringerne frem, så de i fællesskab kan finde de løsninger, vi tørster efter. Løsninger for naturen og klimaet. Løsninger, som bringer landbruget ind i fremtiden, i stedet for at fastholde det i nutiden. Løsninger med de nødvendige redskaber i form af penge, jordreformer og hjælp til at tilpasse pro duktionen til fremtidens behov.

Næste generation af statsmænd og -kvinder står her med en opgave, som ikke skal løses med jernhånd, men derimod med fælles kompromis ser og forlig, der kan leve længe, fordi alle parter er med i dem.

Vi har tidligere set, hvor skadeligt det er, når nye regeringer af ideologiske årsager ruller tidligere regeringers landvindinger tilbage. Vores natur er nu så presset, at der ikke er plads til frem- og tilbagerulninger. Vores politikere skal forstå problemets monumentale størrelse og tage fat på at løse det uden at ofre de sidste rester af liv i havene for nogle partitaktiske drillerier.

Torben Kaas, formand
2 NUMMER 4 INDBLIK

Det døde hav

Trods EU-krav om god økologisk tilstand er udviklingen gået den forkerte vej for hovedparten af Danmarks 105 vandområder. Gennem de seneste år har forekomsten af iltsvind og mængden af alger desværre været stigende. Faktisk har vandmiljøet aldrig været dårligere.

Danmark har cirka 8.750 ki lometer kyst, som er inddelt i 105 vandområder. I dag opfylder kun fem områder af disse områder EU's krav om god økologisk tilstand, som er minimums kravet for, at Danmark senest i 2027 kan opfylde EU's Vandrammedirektiv. I øjeblikket ser det desværre sort ud, og mange steder lider havet og det salte vandmiljø.

Lystfiskeren

Som mange andre lystfiskere har Lars Østergaard Jensen oplevet, at fiskene på kysten er forsvundet. Ikke blot tor skene, men også mange af de øvrige

fisk. Fladfisk, ål, ulke og ålekvabber har gennem årerne bidraget til mange gode oplevelser med fiskestangen, men nu ser det trist ud.

– Faktisk var der en gang, hvor jeg simpelthen måtte stoppe fiskeriet, fordi jeg havde fået ondt i armene af at hive så mange torsk i land! Ja, folk tror simpelthen, det er løgn, men det er altså den skinbarlige sandhed. Der er efterhånden heller ingen, som tror på mig, når jeg fortæller, at op gennem 70’erne var der stort set fangstgaranti, når man først havde fundet ud af, hvordan man skulle fiske tidevandet. En aften ved et godt rev kunne let indbringe 8-10 fine torsk

op til 2-3 pund stykket. Nogle gange større. På molerne stod der ofte 3040 lystfiskere med rødspætteforfang, og alle fangede masser af fladfisk og torsk, fortæller Lars Østergård Jen sen, som gennem et langt fiskerliv har travet kysterne ved Lillebælt tynde.

– Jeg vil faktisk gå så langt at sige, at hvis der ikke var havørreder på kysten, så var der ikke meget at fiske efter. I sæsonen er der selvfølgelig hornfisk og makreller, men ellers virker lange kyststræk jo helt fisketomme. De mange lystfiskere, der før i tiden fi skede fladfisk og torsk fra molerne, de fisker nu i Put & Take-søerne, tilføjer Lars Østergaard Jensen.

~ Tema: Fiskene der forsvandt ~
3 NUMMER 4 INDBLIK
Niels Åge Skovbo Foto: Morten Rasmussen.

Siden Lars Østergaard Jensen i starten af halvfjerdserne begyndte at fiske, har han oplevet, vandkvaliteten ændre sig til det dårligere.

– Den forringede vandkvalitet er virkelig blevet synlig. Mange år starter allerede med en masse rødbrune alger i foråret, og om sommeren kan bunden være smadret ind i fedtemøg, som i massive mængder sætter sig på sten, tang og ålegræs. Dem oplevede vi aldrig før i tiden. Dengang var vandet klart, og der var masser af vandplanter, fisk og smådyr, slutter Lars Østergaard Jensen.

Hvad siger fagkundskaben?

Stiig Markager, professor i Marin Økologi, Aarhus Universitet, Institut for Ecoscience, har forsket intensivt i hav miljøet i Danmark og beskriver miljøtil standen i de danske farvande således: – Miljøtilstanden har det faktu elt meget dårligt, og i dette efterår oplever vi igen store vandområder i ek sempelvis Limfjorden, Mariager Fjord og det sydlige Lillebælt med massivt iltsvind og givetvis områder, hvor der ikke er liv overhovedet. Men generelt set er næsten alle vandområder i en dårlig miljøtilstand.

Landbruget er den største bidrager Professoren, der sammen med sine forskningskolleger har lavet adskilli ge undersøgelser om årsagen til de dårlige miljøforhold, oplever faktuelt, at pilen entydigt peger på udledning af især kvælstof og i mindre grad fosfor.

– For kvælstof ligger det fast, at 70 % kommer fra landbrugets marker. 10 % kommer fra spildevand og fiske opdræt, mens 20 % er den naturlige baggrundsudledning. Det sidste kan vi pr. definition ikke gøre noget ved. Kvælstoffet fra spildevandet er ned

bragt så meget, som det er teknisk muligt, og der er økonomisk fornuft i. Derfor er det i praksis kun landbrugets udledninger, som der kan skrues på, siger Stiig Markager og tilføjer: – Udledninger fra vandløb skal reduceres med 40 % for at opfylde lovkravet om god økologisk tilstand i vores fjorde. Når vi skal reducere med 40 % ved at ændre på 70 % af udledningen, betyder det, at landbru gets udledninger skal reduceres med 57 %. Det er sådan set slet ikke til dis kussion, medmindre vi vil opsige vores EU-medlemskab eller EU eventuelt ændrer kravene i Vandrammedirekti vet. Det sidste kræver enstemmighed blandt medlemslandene. For fosfor gælder, at 2/3 kommer fra landbruget og 1/3 fra spildevand.

For meget kvælstof giver algevækst Undersøgelser har vist, at for meget kvælstof i vores havmiljø betyder, at alger vokser eksplosivt. Algerne giver uklart vand, som reducerer lystilførs len til havbunden, hvilket resulterer i, at vandplanterne ikke kan gro. Store vandområder fremstår derfor

4 NUMMER 4 INDBLIK
Professor Stiig Markager påpeger, at der er meget langt til, at Danmark opfylder EU's krav til vand områderne. Lars Østergaard Jensen mindes tider, hvor torsk og fladfisk var talrige langs danske kyster. Foto: Erik Tveskov.

i dag uden vandplanter på bunden. Desuden skaber de mange alger problemer om efteråret, hvor de dør og falder til bunden. Forrådnelses processen kræver ilt, og derfor opstår iltsvind.

– Det hele startede faktisk med opfindelsen af kunstgødning, som især blev tilgængelig i årerne ef ter anden verdenskrig. Frem til 1980’erne blev der årligt udledt op til 105.000 tons kvælstof på marker ne. Først da man vedtog den første vandmiljøplan, begyndte kvælstofni veauet at falde til det niveau, vi har i dag på cirka 60.000 tons. Desværre har vi siden 2010 ikke set nedgang i udledningen fra landbruget. Tvært imod ser vi en lille stigning, forklarer Stiig Markarger om udviklingen gen nem tiden.

Overløb fra rensningsanlæg

I mange opslag på sociale medier, især fra landbrugsorganisationerne, kan man læse, at overløb fra rens ningsanlæg, er den store synder for vandmiljøet. Begrundelsen er, at me get store mængder nedbør udleder mange millioner liter urenset spilde vand. Til det siger Stiig Markager: – Jeg oplever landbrugets kam pagne om disse overløb som en bevidst vildledning af befolkningen for at fjerne fokus fra egen forurening. At byboere skulle svine helt vildt på

grund af disse overløb, er både forkert og usagligt. Overløb udgør kun 25 % af landbrugets udledninger af fosfor (1/6 af de samlede tilførsler til havet, hvor landbrugets står for 4/6, red.).

Det betyder selvfølgelig ikke, at det ikke bør reduceres. Det arbejde er i gang, og over alt i landet separerer man overfladevandet fra kloakvan det. Faktisk har overløbene været da lende gennem de seneste år. I øvrigt betaler borgerne for rensning af deres spildevand gennem vandafgiften, hvorimod landbruget ikke betaler for deres udledning. I dette tilfælde kan man roligt sige, at det ikke er forure neren, der betaler.

De lavthængende frugter

For at komme i mål med en mil jøtilstand, der ligner vandmiljøet i 50’erne, er forskere gennem flere år kommet med forslag til tiltag, der kan reducere de store mængder kvælstof. Målet er klart vand med god sigtbar hed og ikke mindst en sund bestand af ålegræs og andre vandplanter.

Det anbefales, at der som et absolut minimum udtages 15 % af det nuværende landbrugsareal med intensiv landbrugsdrift, hvilket svarer til cirka 400.000 hektar. Dette kan potentielt reducere mængden af den årlige kvælstofudledning til havet med cirka 23.000 tons. Der kigges primært på de områder, hvor man kan

opnå den største reduktion, og hvor det er mest økonomisk fordelagtigt.

Stiig Markager og hans kollegaer har to oplagte områder, som de anbe faler politikerne at kigge på.

– For det første ved vi, at de så kaldte lavbundsjorde, altså land brugsjord, der dyrkes tæt på vandlø bene, vil være oplagte at tage ud af intensiv drift og stoppe drænene. Det er i høj grad her, man ser en meget stor udledning af kvælstof og pro blemer med dræningen samt generel urentabel dyrkning. Men vi skal også kigge på de fjordenge, som i sin tid blev drænet og inddæmmet. Eksem pelvis på Nordfyn, Falster og Lolland ved vi, at der udledes meget store mængder kvælstof, da der dyrkes helt op til strandkanten, fortæller Stiig Markager.

Smartfarms er ikke problemfrie Muslingeopdræt til reduktion af kvæl stof, de såkaldte "smartfarms", kan fjerne en vis mængde næringsstoffer. I praksis spiser de mange muslinger, som opdrættes på lange tove eller rør i fjordene, nogle af de alger, som lever af kvælstof. Desværre viser det sig, at det ikke er uden negativ påvirkning at etablere smartfarms i stor skala.

Stiig Markager og hans kollegaer har fulgt med i udviklingen af smart farms og forklarer:

5 NUMMER 4 INDBLIK
Danmark er med 56 % opdyrket land det mest intensivt dyrkede land i Europa, og – sammen med Bangladesh – det mest intensivt dyrkede land i verden.
Foto: Will Rose/Greenpeace.

– Det er korrekt, at muslingerne fjerner kvælstof og fosfor, men noget af dette kvælstof ville blive skyllet ud af fjorden alligevel. Til gengæld ved vi nu, at muslinger efterlader store mængder ekskrementer på bunden under opdrætsanlæggene. Vi ved også fra udkastet til den nye havplan, at skal der reduceres den nødvendige mæng de kvælstof, skal der afsættes enorme vandområder til smartfarms. Op til 30-40 % af arealet i eksempelvis Lim fjorden, Aarhus Bugt og Isefjorden skal udlægges til smartfarms.

Langsigtet perspektiv Beregninger fra forskerne anslår, at det tager lang tid, før Danmark kan leve op til forpligtigelserne i EU's vandramme direktiv. En meget stor mængde kvæl stof ligger tilbage i fjorde og bælter, og det forsvinder ikke til trods for redukti on af kvælstofudledningen.

– Tidshorisonten er meget lang, og i nogle områder forventes det, at vandmiljøet først kommer tilbage til optimale forhold efter 100 år. Østersø en forventes først at være i god økolo gisk tilstand igen om 400 år. Men vi ser også, at når der laves tiltag i bestemte områder, kan man allerede se positive forbedringer i miljøet efter blot et år. Der er således gode argumenter for, at vi kommer i gang med tiltag så hurtigt som muligt, slutter Stiig Markager.

Fodslæbende politikere

Lars Brinch Thygesen, der er Natur- og miljøkonsulent i Danmarks Sportsfi skerforbund, har gennem mange år fulgt de politiske tiltag for at forbedre

Igen i år stod det slemt til med iltsvind i indre danske farvande.© DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi.

miljøtilstanden i de danske farvande. Han mener, at politikerne ikke gør nok for at iværksætte tiltag, som vi ved vil have en positiv effekt.

– Jeg synes, at det er en katastrofe med den politiske indsats. Jeg troede faktisk, at min generation skulle være med til at aflevere et havmiljø, der var

bedre, end det vi modtog fra vores for ældre. Især når vi har den viden, som er tilgængelig i dag. Det er kortsigtede økonomiske interesser, der styrer be slutningerne. De fleste kan jo med det blotte øje se, at vi slet ikke er kommet langt nok. Der er ingen vej udenom, vi skal have ændret den måde, vi anven der Danmarks arealer på, indleder Lars Brinch Thygesen.

På spørgsmålet om, hvad der ligger til grund for de udeblevne resultater, mener Lars Brinch Thygesen, at politi kerne har alt for mange hensigtserklæ ringer. Han efterspørger handlekraft og mod til, at de sætter konkrete tiltag i gang. Tiltag, der allerede er anbefalet af både forskere og arbejdsgruppen "Fremtidens Bæredygtige Landska ber", som er en bredt sammensat gruppe af repræsentanter fra er hvervslivet og grønne organisationer.

En ny jordreform

Arbejdsgruppen er blandt andet kom met med forslag til en ny jordreform, hvor der er konkrete bud på, hvordan lavbunds- og marginaljord kan bruges

6 NUMMER 4 INDBLIK
Her er der stadig liv, men langs mange danske kyster, er store mængder døde krabber skyldet i land.

til at sikre et bedre vandmiljø og mere natur, og samtidigt give landbruget gode betingelser. Det lyder modsæt ningsfyldt, men ifølge Lars Brinch Thygesen er det muligt, hvis man ind drager både lodsejere og lokalbefolk ningens ønsker. Gribes det rigtigt og hensigtsmæssigt an, giver det værdi både lokalt og for samfundet.

– Lige nu er vi sovset ind i så mange bureaukratiske tilskudsord ninger, at ingen efterhånden kan finde hoved og hale i noget som helst. Det skal være meget enklere og lettere at gå til. Flere ordninger modarbejder faktisk hinanden. Blandt andet skal vi have klarhed over tilskudsordningerne til afgræsning og naturpleje, så ejere af lavbundsjorde får et økonomisk overblik at arbejde med i fremtiden. Vi skal også have klarhed over, hvor meget der gives i kompensation til de landmænd, der bliver berørt. Lige nu aner ingen, hvordan det økonomiske regnskab ser ud, og det giver naturlig vis frustration og manglende opbak ning i landbruget, siger Lars Brinch Thygesen.

Et bredt perspektiv

Lars Brinch Thygesen fortæller des uden, at landbruget naturligvis skal have gode forhold at konkurrere under. Der skal i fremtiden blot dyrkes på lidt mindre areal end nu. De robuste og højtliggende jorde vil i fremtiden kunne producere en større gevinst og dermed skabe værdi for landmændene. De marker, der dyrkes med for stort udslip af kvælstof, skal dyrkes med græs og uden gødning. Lodsejere bør beløn nes, når arealerne kan anvendes til samfundsefterspurgte goder inden for miljø, natur, klima og fritidsaktiviteter.

Lars Brinch Thygesen mener derfor ikke, at landbruget bør være bekym ret for fremtiden. Samfundsmæssigt påpeger han dog, at landbruget i frem tiden kommer til at fylde lidt mindre. Det gør nogle politikere handlingslam mede, da det kan koste arbejdsplad ser. Men Lars Brinch Thygesen mener, at vi skal fokusere på, at der også skabes nye jobs.

– I 1946 var over 525.000 danske re ansat i landbruget. Det tal var i 1980 faldet til 195.000. I dag er det nede på kun 63.000, hvilket svarer til 2-3 % af arbejdsstyrken. Landbruget produce rer i dag mere, med færre ansatte, end før i tiden. Et rent vandmiljø og mere

natur vil give nye arbejdspladser. Ek sempelvis vil fiskeri- og turisterhvervet kunne nyde fremgang, hvis det gribes an på den rigtige måde. Sidst, men ikke mindst, slipper vi for at bruge milliarder af skattekroner på at rense op efter al for meget kvælstof, pointerer Lars Brinch Thygesen.

Uvidende om kritisk tilstand Alt for mange danskere har, ifølge Lars Brinch Thygesen, slet ikke kendskab til de faktiske miljøforhold under havets overflade. Når solen skinner, og man kigger ud over vandet, ser alt fint ud. Kun få ved desværre, hvor slemt det står til med miljøtilstanden.

– Prøv at forstille dig, at du gik en tur på Fyn og oplevede, at der ikke var et græsstrå, ikke et træ, ingen som merfugle og ingen dyr. Kun noget, der minder om et goldt og gråt måneland skab. Hvis det var tilfældet, ville der opstå et ramaskrig, men faktisk har vi allerede store områder i Danmark, hvor havbunden er helt tømt for liv, tilføjer Lars Brinch Thygesen.

Han mener derfor, at der ligger en stor opgave med at informere bredt om de faktiske forhold gennem tydelige kampagner. Samtidigt er det nødvendigt, at der blandet andet fra alle grønne organisationer, bliver lagt et større pres på politikerne.

Fremtidens Danmark

Natur- og miljøkonsulenten har også et billede af fremtidens landskab i Danmark.

– Hvis jeg lukker øjnene og tager en visuel flyvetur hen over Danmark, ser jeg i fremtiden et lidt formindsket landbrug, der dyrker gode og sunde fødevarer på robuste jorde. Marker med en større variation af afgrøder. Der vil være flere af de grøntsager og andre afgrøder, som vi mennesker spiser, frem for dyrkning af foder til husdyrene i staldene. Jeg ser ådale, der afgræsses i sommertiden. Jeg ser mange små søer, slyngede vandløb og våde enge, der holder på nedbøren og mindsker risikoen for oversvømmelser af huse og veje. Jeg ser meget mere natur og mere skov. Langs kysterne ser jeg klart rent vand. Vandet har en masse vandplanter og et mylder af liv under overfladen. I de mange små havne færdes ikke blot mange turister og sejlere, men i høj grad også små erhvervsfiskere, som skaber ind komster ved kystnært bæredygtigt fiskeri. Jeg ser et fremtidigt Danmark, hvor naturen er i balance, og hvor vi alle gør en indsats for at bruge vores arealer på en bedre måde. Det behø ver ikke at være så svært, slutter Lars Brinch Thygesen.

"Jeg troede faktisk, at min generation skulle være med til at aflevere et havmiljø, der var bedre, end det vi modtog fra vores forældre"

7 NUMMER 4 INDBLIK
Astrup Jørgensen.

Vi giver havet en hånd

Projekt Kysthjælper har fået en flyvende start i Danmarks Sportsfiskerforbund. Her forklarer projektlederen, en forsker og en lokal frivillig-koordinator, hvorfor ålegræs og borgerinddragelse meget vel kan være vejen til et bedre havmiljø i Danmark.

Ålegræsset er i stort omfang forsvundet fra de danske kyster siden 1950’erne. Årsagen er en alt for stor udledning af næringsstoffer til vandmiljøet. Før i tiden kunne det være svært at finde pletter med bar sandbund. I dag er det lige omvendt. Meget sand og mudder, men næsten intet ålegræs.

Ikke blot ålegræsset har det dårligt. Ødelæggelse af stenrev og andre bundforhold har betydet, at ellers produktive danske fjorde og kystnære områder i dag ligger rela tivt øde hen med et fattigt dyre- og planteliv.

Danmarks Sportsfiskerforbund har derfor taget initiativ til projekt Kysthjælper, som har til formål at udplante ålegræs og oprette stenrev og muslingebanker. Projektet er etableret med støtte fra VELUX FONDEN i samarbejde med en række kommuner, forskningsinsti tutioner og interesseorgani sationer.

Frivillige kysthjælpere

Der bliver ikke sagt meget, mens der arbejdes inde i det hvide telt, blot et stenkast fra strandkanten i Hor sens Fjord.

KYSTHJÆLPER

Kysthjælper er et 4-årigt projekt, som løber fra 2021 til 2025. Projektet er støttet af VELUX FONDEN.

Kysthjælper har landsdæk kende perspektiver, men er lokalt forankret med fire pilotprojekter i Limfjorden, Aarhus Bugt, Horsens Fjord og områder ved Assens. Primære indsatser vil være udplantning af ålegræs, udlægning af stenrev samt etablering af muslingebanker.

Danmarks Sportsfiskerfor bund er projektejer og står for projektledelsen. Biolog Erik Haar Nielsen er ansat som projektleder med støtte fra biolog Kaare Man niche Ebert. Faglig rådgiver er biolog Torben Ankjærø.

– Hvor mange er det, vi skal lave i dag, Jan?

– Tusind styk. Vi er vel færdige om 3-4 timer, lyder svaret.

Arbejdet fortsætter. Et søm tages op af den hvide spand, en lille stikling grønt ålegræs lægges parallelt med sømmet, og en stump ståltråd vikles med rolige bevægelser rundt om søm og stikling, inden hele herligheden forsigtigt placeres i en spand med saltvand. Derefter findes et nyt søm frem.

Det er Kysthjælperne, der er i aktion denne fredag i juni. Tre mænd, der monterer de små stykker ålegræs, og to dykkere i dykkerdragter, som er ved at gøre sig klar til at sejle ud på fjorden. Nu skal der plantes ålegræs.

– Oprindeligt havde vi planlagt syv områder til udplantning, men da det ene område havde for meget mudder på bunden, blev det til seks områder, hvor vi over ti dage udplantede i alt 12.000 stykker ålegræs. Hele indsat sen udføres af frivillige kræfter her fra lokalområdet, fortæller Jan Karnøe, som er koordinator for udplantning af ålegræs i Horsens Fjord.

Som mangeårig formand for vandpleje-udvalget i Horsens og Omegns Sportsfiskerforening har Jan Karnøe stor erfaring med koordinering af frivillige til udlægning af gydegrus i foreningens fiskevande, og han har i stor udstrækning brugt

~ Tema: Fiskene der forsvandt ~ + Niels Åge Skovbo
8 NUMMER 4 INDBLIK

de erfaringer til at koordinere og samle de mange frivillige til projekt Kysthjælper.

De mange frivillige deltagere er både lokale lystfiskere, fritidsfiskere, dykkere, sejlere, jægere og andre, som holder af naturen. Især dykkerne var vigtige at få med som Kysthjæl pere, da de dels skal plante ålegræs set, dels høste stiklinger fra områder, der i forvejen har ålegræs.

– Projektet var fra begyndelsen godt planlagt fra forbundets side. Opgaven var at få samlet en stor gruppe af interesserede, og vi fik straks de relevante kontaktoplysnin ger på andre grønne organisationer. Vi lavede en mailgruppe og sendte derefter en masse informationer og gode nyheder om projektet ud til alle. Nogle tilmeldte sig hurtigt de datoer, vi havde sat i kalenderen til udplant ningerne. Andre måtte vi lige ringe til, forklarer Jan Karnøe og tilføjer:

– Faktisk fik vi også fat i en masse frivillige, som havde hørt om vores projekt via lokale medier. Helt almin delige borgere, der hverken fiskede eller dykkede, men som gerne ville give en hånd til naturen. Der dukkede sågar hele bør

nefamilier op, klar til at hjælpe. Det gjorde det altså lidt sjovere for alle.

Indsatsen værd Jan Karnøe mener, at formålet med udplantningerne har to sider. Selve udplantningen rammer projektet ind, men samtidigt opnås et fokus på de ringe miljøforhold i fjorden. Især er han glad for den store medieinteresse, der har været omkring udplantningen. Det har i høj grad sat skub i politikernes bevågenhed, og Jan Karnøe mener således, at projektet allerede har været en succes.

Personligt har han set Horsens Fjord gå fra at være en ren og fiskerig fjord, hvor en fisker med et par garn let kun ne fange en baljefuld flotte skrubber til familien og naboerne. I dag er der næsten ingen fisk tilbage, og kun gan ske få fritidsfiskere fisker i fjorden. De ringe miljøfor hold og de få fisk har især været motivationen til at gå ind i projektet.

– Jeg gør jo det her, fordi det piner mig at se så fin en fjord i så ringe en tilstand. Jeg gør det, fordi

jeg ved, at indsatsen hjælper – og som mange andre frivillige med kærlighed til naturen, fordi jeg simpelthen ikke kan lade være, slutter Jan Karnøe.

60-70 % af ålegræsset er væk Ålegræs er et sundhedstegn i saltvand, og græsset omtales ofte som det kølige havvands koraller. Ålegræsset er vigtige leve- og opvækstområder for både fisk og smådyr. I ålegræsset kan småfisk og fiskeyngel gemme sig for rovfisk og samtidigt selv søge føde i de mange små krebsdyr, som også lever i ålegræsset. Det er således afgørende for havets biodiversitet, at der findes store mængder ålegræs.

I tiden før udledning af store mæng der næringsstoffer, fra især landbrugs produktion, var ålegræsset udbredt ud til 12-14 meters dybde. I dag, hvor van det i store perioder er uklart på grund af algevækst, er sigtbarheden så lille, at ålegræs set har

9 NUMMER 4 INDBLIK
Frivillige dykkere i fuld sving med at udplante nyt ålegræs. Foto: Morten Rasmussen

svært ved at gro dybere end på 4-6 meter vand. I flere danske fjorde er der slet ingen bundplanter under 2-3 meters dybde.

Den udvikling har betydet, at mængden af ålegræs er stærkt redu ceret i mange områder. Undersøgel ser viser eksempelvis, at i 1960’erne var 45 % af hele Odense Fjord dækket af ålegræs. I dag er det blot 3 %. På landsplan regner forskere med, at der siden 1930’erne er forsvundet 60-70 % af al ålegræs.

Projekt Kysthjælper

Erik Haar Nielsen er uddannet biolog og har været projektleder på Kyst hjælper siden begyndelsen i august 2021. Her fortæller han om baggrun den for projekt Kysthjælper.

– For det første kan man vel sige, at sådan et arbejde dybest set burde være noget, staten tog sig af. Desværre er den offentlige indsats for langsom, så da Forbundet hørte fra mange frivillige, at de gerne ville gøre noget aktivt for havmiljøet, blev det besluttet, at vi måtte vise vejen, og på den måde få myndighederne op i omdrejninger, indleder Erik Haar Nielsen.

En negativ spiral

Biologen fortæller videre, at projek tet faktisk er lidt på forkant, idet det først og fremmest handler om, at mængden af kvælstofudledning fra landbruget skal reduceres. Derudover er det vigtigt at komme i gang med selvhjælpende tiltag ude i vandmiljø et, som naturligt kan speede proces sen op frem mod et renere havmiljø.

– Vandmiljøet er i dag inde i en negativ spiral, hvor de mange alger kvæler vandplanter og dermed fjerner grundlaget for fisk og krebsdyr. Vi ved, at der primært er to ting, som optager kvælstof i havet, og det er alger og vandplanter. Hvis udviklin gen vendes, vil især en øget mængde ålegræs automatisk optage nogle af de mange næringsstoffer, som algerne lever af. På den måde vil mængden af alger dale, ligesom det vil give renere vand og mere lys til bunden og derfor resultere i yderligere flere vandplanter. En slags selvrensende proces, som på sigt vil booste bestanden af fisk og den generelle biodiversitet. Ålegræs er simpelthen suveræn til at skabe gode miljøforhold, fortsætter Erik Haar Nielsen.

Stenrev og muslinger

Projekt Kysthjælper har også opmærk somhed på betydningen af andre tiltag end udplantning af ålegræs. Erik Haar

Nielsen forklarer, at der i gamle dage var betydeligt flere store stenrev langs kysterne, men at de store sten gennem tiden er blevet taget op af stenfiskere, der solgte de store sten som byggema terialer, især til udbygning af havne og moler. Så sent som i 1960’erne fiskede man store mængder sten i Lillebælt, for at udvide havnen i Fredericia.

Da stenrevet blev fisket op, for svandt livsgrundlaget for et rigt dyreliv. Erik Haar Nielsen mener derfor, at der er god grund til at genskabe en masse stenrev. På de få stenrev, som alle rede er genetableret i Danmark, har undersøgelser vist en mangedobling af fisk. Især torsk tager hurtigt nye stenrev i brug, da fiskene kan gemme sig i sprækkerne blandt de store sten.

Projekt Kysthjælper har også fokus på etablering af muslingebanker. I praksis opdrætter man muslinger på liner, og når muslingerne er 2-3 centi meter store, udlægges de på egnede steder for derfra at udvikle og under støtte naturlige bestande.

– En enkelt blåmusling filtrerer omkring 50 liter vand for planteplank ton og alger om dagen, så alene det hjælper på sigtbarheden i vandet. Det viser sig også, at store muslingeban ker tiltrækker fisk og fiskeyngel, fordi de både giver gode skjulesteder og mulighed for at finde føde. Mellem muslingerne gemmer der sig nemlig rejer, børsteorm, krebsdyr og snegle. Nogle fisk, som eksempelvis skrubber, spiser også direkte af de små muslin ger, fortæller Erik Haar Nielsen.

Godt fra start

Selv om Kysthjælper kun har eksiste ret i et års tid, er projektet kommet rigtig godt fra start. Erik Haar Nielsen

10 NUMMER 4 INDBLIK
Projektleder Erik Haar Nielsen interviewes til film om Projekt Kysthjælper. Projekt Kysthjælper har også fokus på etablering af muslingebanker.

fortæller, at der er bred opbakning til de til tag, der sættes i gang. Ikke blot fra forskere på universiteterne, men også i en række kommuner og blandt de andre grønne interesseorganisationer.

Alle er med på, at der skal gøres noget. I sidste ende lægger projekterne også pres på politikerne, så de må tage de nødven dige skridt mod, at mængden af kvælstof reduceres.

– Det er jo bare fantastisk, at vi allerede er kommet så godt fra start. Alle de godt 200 frivillige, der alene i år har bidraget til udplantning af ålegræs i Horsens Fjord og Aarhus Bugten, de har virkelig vist vejen for, hvad borgerinddragelse kan. Allere de næste år udvider vi med tilsvarende Kysthjælper projekter i Limfjorden og ved Assens. Desuden er vi, sammen med Aalborg Kommune, ved at lave projekter i Limfjorden, hvor der skal udlægges stenrev. I Aarhus Bugten forventer vi at være med i et projekt om udsætning af muslinger. Og så samarbejder vi med mange andre pro jekter, eksempelvis Sund Vejle Fjord, Natur park Lillebælt og Køge Bugt Stenrev. Der er virkelig mange gode projekter i støbeskeen, slutter Erik Haar Nielsen.

Erfaren forsker

Mogens Flindt, cand.scient., ph.d. fra Biologisk Institut på Syddansk Universitet, har forsket i ålegræs gennem de seneste

15 år, Han har været med til at koordinere adskillige undersøgelser om ålegræssets udbredelse og ikke mindst om, hvordan man kan udplante ålegræs.

Forskeren fortæller, at ålegræs naturligt spreder sig på to måder. Dels ved frøspred ning, dels ved rodskud. Undersøgelser har dog vist, at efter årtier med alt for store ud ledninger af næringsstoffer har ålegræsset meget svært ved at reetablere og sprede sig naturligt. Derfor er der i høj grad behov for, at der bliver igangsat ophjælpende indsatser.

Typisk oplever forskerne dog, at en del fjorde har fået store områder med for me get mudder og blødt sediment. Det skyldes primært døde alger, som falder til bunden hvert efterår.

– I vores undersøgelser fandt vi hurtigt ud af, at kunstig spredning med frø fra ålegræs, ikke gav resultat. Dertil var miljø forholdene med mudder og sediment på bunden simpelthen for ringe. De små frø fik ikke rodfæste, og vores forsøg resulterede ikke i mere ålegræs. Vi fandt imidlertid ud af, at når vi fandt egnede områder med ren sandbund, kunne vi få gode resultater ved enkeltvis at udplante ålegræs, fortæller Mogens Flindt.

Det vigtigste ved udplantning er derfor ikke nødvendigvis selve udplantningen. Mere vigtigt er det at finde egnede loka liteter. Dels må der ikke være for uklart

KYSTHJÆLPERS FAGLIGE STØTTEGRUPPE

• Aarhus Universitet

• DTU Aqua

• Syddansk Universitet

• Rambøll

• COWI

• Als Stenrev

• Naturpark Lillebælt

• Limfjordsrådet

• Sund Vejle Fjord

• Horsens Kommune

• Aarhus Kommune

• Assens Kommune

• Danmarks Naturfrednings forening

KYSTHJÆLPERS

NGO-STØTTEGRUPPE

• Danmarks Naturfrednings forening

• Dansk Amatørfiskerforening

• Danmarks Sportsdykkerforbund

• Limfjordsmuseet

• Danmarks Jægerforbund

• Friluftsrådet

• Dansk Fritidsfiskerforbund

11 NUMMER 4 INDBLIK
De mørke, runde formationer bag dykkerne, er alt sammen nyplantet ålegræs i Horsens Fjord.

vand, dels må der ikke være for meget mudder på bunden. Såle des findes der desværre i øjeblikket adskillige områder i Danmark, hvor miljøtilstanden er så ringe, at det i følge Mogens Flindt, slet ikke giver mening at sætte udplantning i gang. Han nævner eksempelvis Haderslev Fjord, store dele af Limfjorden og generelt alle fjorde med lav vand udskiftning og uklart vand. Her skal der i første omgang reduceres i den aktuelle tilførsel af kvælstof fra landbruget, før der bør iværksættes tiltag som udplantning.

Gode resultater

Mogens Flindt forklarer, at der blot to år efter udplantning kan opstå en så robust og velfungerende bundfauna, at det understøtter en alsidig og be tydelig fiskebestand. Denne hurtige udvikling af bundfaunaen understøt ter betydningen af ålegræsset for hele økosystemet.

– Biodiversiteten hænger sam men. Planter, krebsdyr, fisk og alt an det liv i vandet understøtter hinan den, så vi skal tilbage til de naturlige

forhold, altså som i årene inden vi begyndte udledningen af de mange næringsstoffer. Vores forsøg har vist, at artsrigdommen bliver mere end fi redoblet og individtætheden tredob let, i forhold til den bare havbund. Blot to år efter udplantningen af ålegræs. Artsrigdom og individtæt hed udviser en klar sammenhæng

med ålegræs-biomassen. Ikke kun i de genplantede områder, men også i det naturlige ålegræs i nærområdet. Man kan roligt sige, at ålegræsset er altafgørende. Får vi en stor udbre delse af bundvegetation tilbage, vil det øvrige liv og dermed mange fisk få de bedst mulige betingelser for at nå tilbage til fordoms styrke, konsta terer Mogens Flindt.

Fremtidige udplantninger

Danmark har, sammen med de øvrige EU-lande, forpligtiget sig til at opfylde det såkaldte Vandramme direktiv senest i 2027. Det betyder, at samtlige 105 danske havområder skal være i god økologisk tilstand. Et af de parametre, der måles på, er ålegræsset, som er en glimrende indikator på et godt økosystem. Det er derfor af afgørende betydning, at ålegræsset kommer retur i stort omfang, og ifølge Mogens Flindt har den danske stat ganske travlt.

– Vi ved nu, hvad der virker, og hvilke indsatser vi skal rykke på. De udplantninger, vi hidtil har udført, er jo små tiltag, som ikke batter noget i den store sammenhæng. Vi skal op i en større skala. I øjeblikket forsker vi målrettet på metoder, der gør, at vi i fremtiden kan udplante anseelige områder på kort tid. Vi er dog ikke helt i mål med undersøgelserne, så jeg må holde kortene tæt til krop pen lidt endnu. Men jeg håber på, at vi allerede næste år kan publicere forskning, som viser vejen for nye effektive metoder, afrunder Mogens Flindt.

12 NUMMER 4 INDBLIK
Selve lokaliteten har vist sig at være afgørende ved udplantning af ålegræs – bunden må ikke være for blød. En ny portion "ålegræs-søm" er klar til dykkerne, som står for selve udplantningen.

Kongressen 2022 –

PÅ FEM MINUTTER

Valg til bestyrelsen, forslag om nye vedtægter og uddeling af hædersprisen er nogle af de indslag, der venter deltagerne i Danmarks Sportsfiskerforbunds kongres 2022.

Hvert andet år samles repræ sentanter for foreninger og individuelle medlemmer og den siddende forbundsbe styrelse til Danmarks Sportsfiskerfor bunds kongres. Formålet med kon gressen er at evaluere den forgangne kongresperiode og sætte holdet og kursen for den følgende periode. Kongressen foregår i weekenden 26.-27. november på Vingsted Hotel og Konferencecenter og indledes lørdag med en velkomst og forbun dets mundtlige beretning leveret af formand Torben Kaas.

Nye og tidssvarende vedtægter Forslag til nye vedtægter for Dan marks Sportsfiskerforbund bliver et centralt tema på dette års kongres. Et udvalg nedsat af forbundsbestyrel sen har siden 2021 arbejdet med et forslag til ændrede vedtægter, som skal drøftes på kongressen.

Med de nuværende vedtægter har forbundet ét sæt vedtægter for

foreningerne og ét sæt for individuelle medlemmer. I forslaget til nye ved tægter er de to sæt vedtægter skrevet sammen i et nutidigt sprog. Forslaget indeholder en enkel og tidssvarende medlemsstruktur og en mere agil budgetmodel. Ifølge forslaget skal kongressen ikke længere godkende rammebudgetter for to år ad gangen. I stedet udarbejder forbundsbesty relsen årlige driftsbudgetter hvert år inden nytår.

Valg til forbundsbestyrelsen

Søndag den 27. november er der valg til Danmarks Sportsfiskerforbunds bestyrelse. Bestyrelsesmedlem merne vælges af repræsentanter for forbundets medlemsforeninger og de fem delegerede for individu elle medlemmer, der er til stede ved kongressen.

Der skal vælges fem medlemmer: En næstformand og fire bestyrel sesmedlemmer. Derudover skal der vælges fire suppleanter.

På Sportsfiskeren.dk kan du møde kandidaterne til forbundsbestyrelsen, der fortæller om sig selv, deres syn på Danmarks Sportsfiskerforbund og de områder, de især ønsker at arbejde med, hvis de bliver valgt til bestyrelsen.

Du finder den vigtigste informa tion om kongressen 2022 på www. sportsfiskeren.dk/kongres2022

Både under og efter kongressen kan du på samme side orientere dig om kongressens beslutninger.

HÆDERSPRISEN 2022

Hvem fortjener Sportsfiskerforbundets hæderspris for en ekstraordinær indsats for vandmiljøet eller sportsfiskeriets interesse? I september måned kunne alle foreslå en kandidat til hædersprisen 2022, og på den baggrund modtog Danmarks Sportsfiskerforbund en lang liste over personer eller organisationer, der har ydet en prisværdig indsats for vandmiljøet eller sportsfiskeriet. På kongressen vil forbundsbestyrelsen kåre vinderen af hædersprisen 2022.

13 NUMMER 4 INDBLIK
Julie Myhre
~ Bliv klogere ~
Søren Astrup Jørgensen

Fluorocarbon vs. Nylon

– FORDELE OG ULEMPER

Fiskeliner og forfang er uundværligt for lystfiskere. Nogle sværger til fluorocarbon, mens andre ikke kunne drømme om at bruge andet end nylon. Men hvad er egentlig forskellen? Sportsfiskeren Indblik giver en kort guide til linevalg.

Der er mange parametre, der skal med i ligningen, når lystfiskere vælger liner og forfang.

For nogle handler det først og fremmest om, om de skal fiske efter tunge torsk over drilske vrag, hvor linen får kontante tæsk, og slidstyrke betyder mere end det at være usynlig – eller om det er vandløbe nes arrogante ørreder, der fiskes med små delikate tørfluer, hvor præsentationen kan være forskellen mellem sejr og fiasko.

Der er dem, som konstant skifter forfang, og så er der dem, der har samme line siddende på i årevis – og alle har

en holdning til, om det er bedst at bruge nylon eller fluoroc arbon foran agnen.

Og så er der også lige det med miljøet, for vi kan ikke komme uden om, at uanset hvilket materiale, vi vælger, så har det konsekvenser.

Derfor kan vi også lige så godt afsløre konklusionen med det sammen: Der findes ikke den perfekte fiskeline, og det hele afhænger af, hvordan du fisker, og hvor stort et aftryk, du vil sætte på miljøet.

Her kan du læse mere om fordelene og ulemperne ved at bruge liner lavet af henholdsvis nylon og fluorocarbon.

~ Bliv klogere ~
Lasse Telling
14 NUMMER 4 INDBLIK

HVAD SIGER MILJØET?

Fiskesnørens store ulempe er, uanset om linen er lavet af nylon eller fluorocarbon, at ingen af valgene er særligt gode for miljø et. Det samme gælder desværre også alle typer af fletliner. De første monofil-liner kom på markedet i 1950'erne, og siden er der bare blevet rullet mere og mere på spolerne. I dag bruger vi lystfiskere hvert år flere millioner kilometer fiskeline på verdensplan.

Både nylon og fluorocarbon kan tage op til flere hundrede år om at blive nedbrudte i naturen, og især fluorocarbon er en miljøsynder. Når fluorocarbon nedbrydes, frigives der blandt andet fluor, som nedbrydes ekstremt langsomt og samtidig ophobes i levende organismer, hvilket både kan være farligt og skadeligt for miljøet.

Derfor er en af de første overvejelser, man bør gøre sig som lystfisker, om det overhovedet nødvendigt at skifte sin line eller sit forfang, eller om der rent faktisk stadig er mange gode timer tilbage i det.

HVAD SIGER FISKENE?

Lad os se nærmere på, hvordan de to forskellige liner egentlig fungerer, når det kommer til det, vi er her for – fiskeriet. Nylon-linen er en monofil fiskeline, der er lavet af, ja, nylon, mens fluorocarbon-linen er sammensat af en blanding af materialer, blandt andet fluor, kulstof og klor, hvor molekylerne sidder tættere end i nylon.

Det betyder blandt andet, at fluorocarbon-linen er lidt stivere end nylon-linen, som er mere strækbar og fleksibel at arbejde med – ikke mindst når man kommer op i linetykkelse.

At nylon-linen er strækbar, kan være en fordel, da fisken ikke så let hopper af, mens man fighter den. Men med strækbarheden mister man samtidig end del af den sensitivitet, der er i fluoro carbon-liner og fletliner, hvor man kan mærke selv den mindste fisk, der piller.

De færre molekyler i nylon betyder også, at nylon-linen typisk er svagere end fluorocarbon-linen, og at man derfor ofte skal vælge en tykkere diameter af linen. Nylon-linen absorberer også en smule vand under fiskeriet, og sammen med uv-stråler, høje og lave temperaturer og fugt er det med til at svække linen over tid i modsætning til fluorocarbon-linen, der er mere holdbar og slidstærk over tid.

Fluorocarbon-linens sammensætning gør, at den reflekterer lyset næsten på samme måde som vand, og derfor er den mindre synlig i vandet end nylonlinen – der til gengæld har den egenskab, at den kun er ganske langsomt-synkende i vandet –noget eksempelvis tørfluefiskerne har stor nytte af.

GENBRUG AF LINERESTER

Anglers National Line Recycling Scheme (ANLRS) blev startet i Storbritannien i 2018, og formålet er at indsamle og genbruge rester fra fiskeliner.

Initiativet indsamler resterne fra nylonliner, fluorocarbon og fletliner i specielle skraldespande, som er stillet op i mere end 250 butikker i både Storbritannien, Irland og udvalgte steder i Europa – blandt andet hos Fluer.dk i Vejle, hvor man kan afleve re større portioner af linerester. Når spandene er fyldte, sender ANLRS de gamle linerester til en fabrik, der genbruger resterne. Ud fra de gamle liner produceres blandt andet polariserede fiskebriller, hvor 40 procent af stellet er lavet af monofil, mens 60 procent kommer fra rester fra kommercielle fiskenet.

Du kan læse mere på www.anglers-nlrs.co.uk

SAML DINE LINERESTER SAMMEN

En efterårsdag på kysten. Fingrene er våde, efter du har skiftet agn, og den lille stump forfangsline, der klippes af, har det med at klistre sig fast. Når du endelig har proppet line-affaldet ned i vadejakkens lomme, følger det blot med op igen. En svag sjæl kunne fristes til at give op og lade stumpen dale mod jorden. Men der findes løsninger, som gør både dig og miljøet i lidt bedre humør. Flere producenter laver såkaldte opsamlere til lineafklip, så du let og ubesværet får det hele med hjem igen –uanset om det er nylon, fluorocarbon eller fletline.

15 NUMMER 4 INDBLIK
"Derfor er en af de første overvejelser, man bør gøre sig som lystfisker, om det overhovedet nødvendigt at skifte sin line eller sit forfang"

Medhold i klage over havbrug

Efter mere end fem års behandlingstid har Miljø- og Fødeva reklagenævnet nu endelig givet Danmarks Sportsfiskerfor bund medhold i to klager vedrørende havbrugene Musholm Øst og Musholm Vest i Storebælt. Det betyder, at der nu skal laves en ny VVM-screening, der blandt andet skal undersøge påvirkningen af de nærtliggende Natura 2000-områder. Hovedpunkterne i klagerne var, at der ikke var gennemført VVM-screeninger i forbindelse med tilladelserne, og at der manglede dokumentation for, at den samlede påvirkning fra havbrugene Musholm Vest og Musholm Øst ikke ville påvirke Natura 2000-områderne i Storebælt væsentligt. Afgørelsen indebærer ikke, at produktionen stoppes på nuværende tids punkt, men der skal gennemføres nye undersøgelser, og de vil være afgørende for, om den nuværende drift kan fortsætte.

Vandpleje Fyn klar til nye opgaver

Da de 27 fynske foreninger, der har andel i Vandpleje Fyn, var samlet til repræsentantskabsmøde i starten af september, blev der valgt ny formand, idet den tidligere kasserer Lars Rix Petersen tager over på formandsposten for Chris Halling. På mødet blev det desuden fastlagt, at Vandpleje Fyns primære opgaver i den kommende tid bliver dels at få gen nemført konkrete vandløbsrestaureringsprojekter og dels at koordinere skarvindsatsen på Fyn. Som et led i den nye indsats, vil Den Fynske Grusbande kom me på banen igen i et tæt samarbejde med Havørred Fyn. Mens Vandpleje Fyn styres af de lokale sportsfiskerforenin ger, er Havørred Fyn et fælleskommunalt projekt, der skal fremme lystfiskerturismen. Havørred Fyn drives af Erhvervs hus Fyn, og organisationen har blandt andet til formål at forbedre den fynske havørredbestand.

Endelig fri passage i Øle Å

Efter en flere år lang proces, hvor mange hensyn og interes ser har været på spil, er der nu endelig skabt fri op- og ned strøms passage i Øle Å ved de to spærringer ved Slusegård og Ågård. Mandag den 26. september blev vandet ledt ud i det nye omløbsstryg ved Slusegård, og de lokale sports fiskere ser nu frem til, at et af Bornholms største vandløb endelig kan bidrage med sit fulde potentiale. Spærringerne betød nemlig, at mange smolt blev fanget i mølledammene, når de trak mod havet. På grund af fredning bevares mølledammene, men hoved parten af vandet vil fremover blive ført uden om dammene i det nye omløbsstryg, så det forventes, at fiskene finder vej både på vej op og ned i åen.

Hul igennem ved Mosbjerg Dambrug

Den ene af de to store spærringer i Uggerby Å er nu endelig fjernet. Hen over sommeren har Hjørring Kommune arbejdet med at fjerne spærringen ved Mosbjerg Dambrug. Der er nu fri passage på stedet, og dambruget vil fremover få vand via en pumpeløsning. Spærringen ved Mosbjerg Dambrug var en alvorlig hindring for, at vandrefiskene kunne nå frem til den øvre del af vandlø bet, ligesom smoltene havde svært ved at svømme ud i ha vet. En tidligere løsning med et omløbsstryg fungerede ikke. Længere nedstrøms i Uggerby Å ligger Bindslev Gl. Elværk, som også udgør et stort problem for vandrefiskene, og først når der også er fundet en passageløsning her, vil man få det fulde udbytte af løsningen ved Mosbjerg Dambrug. Et nyt forslag er sendt i høring, og om alt går vel, vil arbejdet ved Bindslev gå i gang til april næste år.

16 NUMMER 4 INDBLIK ~ Kort nyt ~
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.