Naturen har brug for plads, tid og ro. Det er beskeden fra Biodiversitetsrådet op til det kommende politiske arbejde med en ny naturlov. Men Rådet anbefaler som udgangspunkt også et forbud mod lystfiskeri i den strengt beskyttede natur. Unødvendigt og kontraproduktivt, mener Danmarks Sportsfiskerforbund.
Hvad er den største trussel mod beskyttet natur? Er det, at mennesket færdes derude og måske endda høster af naturen, eller er det, at mennesket ikke længere har noget forhold til naturen og ikke lærer at passe på den?
Vores natur er så presset, at man sagtens kan forstå et synspunkt om, at de få og små områder, der faktisk er reelt beskyttede, skal have helt fred fra menneskers påvirkninger.
Men problemet er ikke manglende fred i de beskyttede områder. Problemet er, at så få områder er beskyttede, at alt omkring naturens tilstand er sårbart. Der er ingenting at give af. Havde vi 10 procent af vores areal som strengt beskyttet og dertil 20 procent som almindeligt beskyttet natur, sådan som vi er forpligtede til, så ville naturen være tilsvarende mere robust og kunne tåle, at også mennesket er til stede.
I stedet for at diskutere, hvordan vi kan udelukke hinanden fra den mikroskopiske beskyttede natur, skal vi diskutere, hvordan vi kan få en beskyttet natur med et omfang og en robusthed, som gør, at mennesket kan være derude og nyde den som en del af økosystemet.
For hvad sker der, hvis vi ikke får lov? Allerede i dag oplever jeg unge lystfiskere, som synes, en torsk på 2 kg er stor, at det er normalt ikke at kunne fange torsk og fladfisk fra den åbne kyst, og som ikke kender stallingen som en dansk fisk. Det er de samme unge mennesker, som i fremtiden skal arbejde for en rig natur, men som ikke selv ved, hvad rig natur er.
Naturen kan ikke tåle, at vi skaber endnu mere naturfremmede generationer. Vi skal derud, vi skal kende naturen, og vi skal beskytte den, fordi vi kender den og elsker den – og ikke som et abstrakt begreb, vi kan læse om.
Udgangspunktet for den strengt beskyttede natur skal selvfølgelig være, at borgerne har adgang til den og til at høste af den, om det så er svampe, urter, fisk eller vildt. Det giver os et forhold til naturen og et formål med at være derude og passe på den.
Og viser det sig så, at vi på konkrete steder og på bestemte årstider forstyrrer for meget, så skal vi selvfølgelig holde os væk. Sådan er det jo allerede i dag med de nuværende sæsonfredninger.
"Naturen kan ikke tåle, at vi skaber endnu mere naturfremmede generationer."
˜ Torben Kaas, formand
Danmark er bundskraber i Europa, når det kommer til mængden af beskyttet natur, og der er behov for en markant indsats til at vende udviklingen, mener Signe Normand, forperson for Biodiversitetsrådet. Men risikerer man, at en strengere naturbeskyttelse vil medføre begrænsninger for lystfiskerne og dermed fjerne motivationen til at genoprette vandløb, søer og havmiljø?
IVegen Å, et tilløb til Storå i Vestjylland, står Torben Thinggaard. Med hærdebrede skuldre, cirka 180 cm i højden og hænder så store som et par stenbiderhunner, ligner han umiddelbart ikke en typisk naturnørd med Fjällraven og striksweater. Men man skal ikke tage fejl. I knap tre årtier har Torben skovlet titusindvis tons grus ud i de vestjyske åer, udplantet vandranu-
nkler og vandstjerner og været frivillig drivkraft bag utallige genslyngnings- og restaureringsprojekter fra Skjern Å- til Storåsystemet. Sammen med andre lokale lystfiskere og lystfiskerforeninger har han altså spillet en central rolle i den store fremgang for den unikke danske laksebestand og naturen i hundredvis af kilometer vandløb. Men han er bekymret for fremtiden.
– Vandløbene og laksene har generelt ikke så mange venner, og lystfiskerne er nogle af relativt få, der virkelig bekymrer sig om, hvordan tilstanden er under overfladen på vores bække og åer. Så hvis vi forbyder lystfiskeri i dele af vores natur og smider lystfiskerne ud, om man så må sige, så mister vi i samfundet nogle meget vigtige aktiviteter og funktioner
i beskyttelsen af vores vandløb og natur, siger Torben.
Det er den kommende, og længe ventede, danske natur- og biodiversitetslov, Torben henviser til, og som giver den ellers så stålsatte vestjyde rynker i panden. Selvom Regeringen og Folketinget først ser ud til at starte forhandlingerne om den kommende lov, der skal sikre en mere rig og mangfoldig natur i Danmark, til efteråret, er der allerede nu en bekymring blandt lystfiskere om, at en strengere naturbeskyttelse i visse områder kan føre til et forbud mod at smide snøren i vandet.
– Forbyder man lystfiskeri i flere af vores vandløb og åer, så er jeg ikke
et øjeblik i tvivl om, at vi også taber lystfiskernes engagement i vandløbsrestaurering på gulvet – og det er et problem. Det er jo blandt andet et ubestrideligt faktum, at vi ikke ville have en oprindelig vestjysk laks i dag, hvis lystfiskere ikke havde taget det første lange, seje træk, og hvem skal tage over, hvis der for eksempel skulle komme et forbud mod laksefiskeri i flere åer, siger Torben.
Et omdiskuteret forbud
Hele debatten om et eventuelt fiskeforbud startede tilbage i 2020, hvor EU i forbindelse med vedtagelsen af sin Biodiversitetsstrategi lagde op
til et generelt forbud mod lystfiskeri i strengt beskyttede naturområder, som ifølge EU skal udgøre 10 % af det europæiske og dermed også det danske areal – til lands, i ferskvand og på havet. Det vakte opsigt på tværs af lystfiskerorganisationer i hele Europa, som argumenterede for, at et generelt forbud var for drastisk og burde tages ud af strategien. Og formuleringen blev da også senere taget ud af vejledningen til strategien. Men nu spøger et forbud mod lystfiskeri altså igen.
For i september 2021 nedsatte Regeringen et biodiversitetsråd, hvis formål er at rådgive landets politikere om, hvordan man bedst muligt få vendt tabet af biodiversitet til fremgang. Og Rådet, med professor i biologi ved Aarhus Universitet, Signe Nordmand, i spidsen, mener, at lystfiskeri som udgangspunkt bør være forbudt i de strengt beskyttede naturområder.
– Vi bliver nødt til at give naturen og biodiversiteten tid og plads, så den kan udvikle sig frit. Det kræver, at den visse steder er helt uforstyrret, så vi kan få genoprettet fulde funktionelle økosystemer. Og som udgangspunkt er ressourceudtag ikke foreneligt med det mål – heller ikke rekreativt fiskeri i de strengt beskyttede områder. Vi er nødt til at følge et forsigtighedsprincip, som desuden også ligger i habitatdirektivet. Og kan en aktivitet potentielt skade et naturområde, skal den udelukkes, forklarer Signe Normand.
Hun er klar over, at Rådets anbefalinger kan virke drastiske, og at det altid er svært at skulle give afkald på noget, man holder af, men hun understreger, at situationen er så alvorlig, at det kræver en omstilling for alle i samfundet.
Ifølge professoren står det nemlig "ikke særligt godt til" med biodiversiteten og naturbeskyttelsen i Danmark.
– Vi har opgjort, at kun 1,8 % af det danske landareal og ferskvand kan kategoriseres som beskyttet natur –og derudover er der yderligere 0,5 % planlagt og på vej. Det er forsvindende lidt, og der er meget langt til målet om 30 % beskyttet natur, hvoraf 10 % skal være strengt beskyttet, siger hun.
– Nogle mener, at det er urealistisk, at vi når EU’s 30/10-mål herhjemme, men det er jeg faktisk uenig i. Det handler i høj grad om viljen til omstilling og om tidshorisonten, siger hun.
Og så kan vi ikke tillade os at ignorere denne krise, for vi er som mennesker og samfund helt afhængige af naturens økosystemer, forklarer hun: – Naturen giver os en række goder og bidrager til et værdifuldt liv, både i form af ressourcer, men også i form af livskvalitet. Rent mentalt har vi behov for de glæder, man får af at bevæge sig i en rig og mangfoldig natur. Men også ud fra et rent økonomisk synspunkt giver det mening at beskytte naturen noget bedre, påpeger hun.
I 2022 kunne man læse om en helt ny rapport fra Københavns Universitet og Finansministeriet, der satte tal på værdien af en rig natur. Her blev det slået fast, at det danske grønne BNP, altså hvad naturen er værd i kroner og øre, blev fastsat til 251 milliarder kroner årligt. Og ifølge EU’s Naturgenopretningsforordning kan Danmark ved at investere 1,3 milliarder kroner hvert år i en mere rig og mangfoldig natur opnå en økonomisk gevinst på 23,6 milliarder kroner årligt.
– Men man bør som sagt ikke kun se på det her spørgsmål med de økonomiske briller. Det afgørende er, at vi få genskabt robuste økosystemer nu og her, men ikke mindst for de kommende generationer, som er helt afhængige af, at naturen kan levere rent drikkevand, binde CO2 og kvælstof, bestøve afgrøder og en lang række andre goder og tjenester, siger hun.
Men er det virkelig nødvendigt med et forbud mod lystfiskeri i de kommende strengt beskyttede områder, for at få vendt den negative udvikling. Ikke ifølge Torben, der frygter, at det tværtimod vil have en kontraproduktiv effekt, hvis man fratager lystfiskere adgangen til deres fiskevand.
– Adgang til naturen er en vigtig forudsætning for, at vi ikke bliver fremmedgjort overfor den. Mennesker har brug for at få naturen ind under huden for at forstå de store sammenhænge i den og dermed forstå, hvor-
dan vi sikrer os mod at tabet af arter accelerer ud af kontrol. Både klimaog biodiversitetskrisen er for mange mennesker en abstrakt størrelse, og derfor er det svært at træffe positive, konkrete beslutninger. Men når først kriserne har en konkret påvirkning på noget, man holder af, for eksempel lystfiskeri, bliver man for alvor gearet til at gøre noget – helt ligesom da vores årtier lange misvedligeholdelse af vandløb var tæt på at udrydde den unikke danske laksebestand, og dermed fik lystfiskere til at gøre noget ved sagen, siger Torben.
Han bakker dog helt op om, at der er et kæmpe behov for mere og bedre beskyttet natur.
– Det er vigtigt for mig at understrege, at genopretning af vores
natur og styrkelse af biodiversiteten bør stå øverst på den politiske dagsorden – både i kommunerne og i Staten – og på tværs af partiskel og politisk overbevisning. Vi står i en biodiversitetskrise, det er der ingen tvivl om, og der er behov for, at vi gør noget nu. Men det er derfor samtidig helt forkert at fjerne incitamentet fra nogle af de grupper, som allerede gør en kæmpe indsats og forskel for naturen, siger Torben.
– Desuden er laksefiskeriet allerede hårdt reguleret ud fra fiskefaglige og videnskabelige vurderinger, så man er helt sikker på, at bestanden ikke lider overlast, men derimod kan fortsætte sin fremgang.
Han giver desuden ikke meget for, at løsningen skal være at udpege
"Vi får ikke stoppet arternes tilbagegang, medmindre vi kommer tættere på naturen."
– Torben Thinggaard, lystfisker og naturgenopretter.Signe Normand er bekymret for, at vi i stigende grad vænner os til en forarmet natur og mister vores referencepunkt for, hvad god natur er – i forskningens verden også kendt som shifting baseline syndrome.
nogle strengt beskyttede naturområder, som blot skal have tid, plads og ro.
– Problemet er, at områderne –uanset deres beskyttelsesniveau
– ikke vil få lov til at være helt i fred. Heller ikke strengt beskyttede områder nødvendigvis. Hvis vi for eksempel tager Vegen Å som eksempel og siger, at vandløbet bliver underlagt streng beskyttelse og man derfor ikke må lave menneskelige aktiviteter, der påvirker negativt. Problemet med det er bare, at alt det vand, der kommer igennem åen, er ligeså påvirket som det altid har været af unaturlig højt sedimentindhold, næringsstoffer og andet fra det øvrige opland. Det er en helt afgørende negativ påvirkning, som ikke stopper. Det påvirker blandt andet sammensætningen af vandløbsplanter, som der typisk så vil blive kompenseret for ved fortsat, delvis negativ påvirkning, som vandløbsvedligeholdelse, herunder grødeskæring. Derfor er det ikke nok at lade områder være urørte, men der skal forbedringer til – og her spiller lystfiskerne ofte en central rolle, når det kommer til eksempelvis vandløbene, siger han.
Ikke kun for laksens skyld
Torben understreger samtidigt, at den gamle sang om, "at det kun er for fiskenes skyld, at lystfiskerne restaurerer vandløb", er en skrøne.
– Det er klart, at mange er motiverede af at skabe et bedre lystfiskeri. Men vandløbsarbejdet har jo en lang række afledte, positive effekter på naturen i vandløbene – og det er vi helt bevidste om, siger han og fortsætter:
– Når vi for eksempel udlægger grus i vandløbene, hjælper det jo alle de fiskearter, der gyder på grus, og ikke kun ørred og laks. Og det er altså rigtig mange arter i vandløbene. Det gælder alle laksefiskene, elritser, finnestribet ferksvandsulk og alle tre lampretarter, bæk-, flod- og havlampret. Her ved Vegen Å er der i foråret en enorm gydning af bæklampretter netop på det grus, som vi har lagt ud i åen, og bæklampretten er jo en habitatart.
– Men det er ikke kun fisk, der har gavn af vores arbejde. Hvis vi kigger på miljømålene, så er det også smådyrene, der har gavn af, at der ikke bare er sandbund i vandløbet. Helt grundlæggende kæmper vi jo for rent vand i en artsrig natur.
Udover udlægning af gydegrus, er udplantning af vandløbsplanter og udlægning af dødt træ blevet en større og større del vandløbsplejen. Og det har en positiv effekt på biodiversiteten i vandløbet, forklarer Torben.
– En god diversitet af vandplanter samt tilstedeværelse af dødt ved i
vandløbene er meget, meget vigtigt for smådyr og andre organismer. Både planter og dødt træ øger den fysiske variation i vandløbet, og nedbrydningsprocessen af det døde træ har nogle positive effekter, hvor det blandt andet fungerer som skjul og levested for smådyr, og så fungerer det som en overgang mellem land og vand. Så der er enormt mange sideeffekter af vandløbsrestaureringen, som ikke handler om bestemte fiskearter, men om biodiversitet generelt, siger han.
Et håb for lystfiskerne
Umiddelbart rokker det dog ikke ved Signe Normand og Biodiversitetsrådets indstilling til lystfiskeri i strengt beskyttede områder, at man risikerer at tabe en gruppe frivillige naturplejere på gulvet. For det handler i første omgang om at få etableret en reel og omfattende beskyttelse af vigtige naturtyper i Danmark, og i den proces kan det ifølge hende være svært at skulle varetage en masse særhensyn samtidig med, at naturen skal have fred, påpeger hun.
– Det er utroligt svært at sikre sig, at naturen får den plads og kvalitet, der skal være, og så samtidig skulle lave specifikke ordninger eller tage særlige hensyn til særinteresser. Vi bliver nødt til at acceptere, at vi skal give naturen noget mere plads og det kræver en omstilling for os alle sammen, siger hun.
– Jeg forstår lystfiskernes bekymring og frustration, men man må også huske på, at vi nu forhåbentlig kommer til at gå fra at have 1,8 % beskyttet natur til lands og i ferskvand til at skulle have 10-30 %. Det betyder jo, at der i fremtiden vil være meget mere funktionel natur – også for lystfiskerne, men en del af den, mener vi, skal være reserveret til natur for naturens skyld.
Signe Normand understreger samtidig, at der er behov for at have referenceområder, der kan give et billede af naturens potentiale.
– Vores natur er i dag så degraderet, at det er svært at måle på, om vores naturforbedringer er reelle forbedringer, eller kun bittesmå skridt i den rigtige retning. Og vores perspektiv er jo som regel, at en positiv forbedring er godt, men det kan ofte være, at det er langt fra nok. Vi skal simpelthen sikre, at vi både har fremgang, og at den sker inden for en fastsat tidsramme og med nogle faste mål for øje – og til det har vi brug for urørte naturområder, der kan give os et billede af potentialet for naturtypen og arterne, siger Signe Normand.
Hun slår dog samtidig fast, at Biodiversitetsrådets holdning er, at der skal være plads til naturgenopretning i de strengt beskyttede områder.
– Typisk vil der skulle laves en form for engangsgenopretning fulgt op af en forvaltningsplan, der skal sikre, at udviklingen går i den rigtige retning. Lø -
Ifølge EU’s Biodiversitetsstrategi 2030 er målsætningen at beskytte 30 % af Europas areal til lands og til vands, hvoraf 1/3 skal være under streng beskyttelse. Udpegningen af arealerne skal ske før 2030.
I Danmark rådgiver Biodiversitetsrådet Regeringen og Folketinget i arbejdet med en dansk lov om natur- og biodiversitet, der blandt andet skal sætte og implementere målene fra EU’s Biodiversitetsstrategi samt generelt vende tabet af biodiversitet til fremgang.
Rådet har ikke peget på konkrete naturområder, der kan eller bør underlægges streng beskyttelse, men flere åer, ådale og kystområder vil være oplagte arealer på grund af deres høje biodiversitetspotentiale.
De danske Natura 2000-områder kan ifølge Biodiversitetsrådet også komme i spil som beskyttet eller strengt beskyttet natur, hvis man får indført en bedre forvaltning af områderne.
Biodiversitetsrådet præsenterer til november sine samlede anbefalinger til en kommende natur- og biodiversitetslov.
Det forventes, at Regeringen påbegynder arbejdet med loven til efteråret med henblik på at vedtage loven i begyndelsen af 2024.
bende indsatser i de strengt beskyttede områder skal derudover være veldokumenterede tiltag, som man ved bidrager positivt til biodiversiteten i området. Og så skal udefrakommende presfaktorer reduceres så vidt muligt – i ferskvand gælder det fx næringsstoftilførsel og i de marine miljøer kan det være bundtrawl, siger hun.
Og selvom lystfiskeri umiddelbart også hører til de udefrakommende presfaktorer i Biodiversitetsrådets øjne, så åbner Signe Normand alligevel en lille dør på klem for, at der kan fiskes i de strengt beskyttede områder.
– Jeg siger ikke, at der ikke kan gives tilladelse til for eksempel laksefiskeri eller andre typer af rekreativt fiskeri i visse dele af de strengt beskyttede naturområder. Det vil være op til en individuel vurdering fra område til område, og det vil kræve en grundig faglig vurdering af, om fiskeriet påvirker den specifikke art eller økosystemet i sin helhed, siger hun. – Eksemplet med laksefiskeri og vandløbs- og fiskepleje er i det hele taget en interessant og svær problematik, som vi helt sikkert vil vende en ekstra gang i Rådet, herunder også hvordan beskyttelsen af vandløbene skal formes: Om det skal være hele vandløbssystemer, der bliver underlagt en beskyttelse, eller delstrækninger, som indgår i terristriske, beskyttede områder – og som dermed også kan have en såkaldt spill overeffekt på resten af åen.
Planter og dyr forsvinder i et historisk højt tempo. Det gælder både i Danmark og på verdensplan. Derfor varsler både EU og Danmark med ambitiøse planer for at få genoprettet den hårdt trængte natur. Sportsfiskeren Indblik har spurgt miljøminister Magnus Heunicke, hvordan vi får vendt udviklingen, og hvordan han ser på forholdet mellem benyttelse og beskyttelse af naturen.
Hvordan får Danmark vendt tabet af biodiversitet til fremgang? Det er et af de helt store spørgsmål, som Regeringen med en kommende lov om natur og biodiversitet skal finde svaret på. Loven skal både fremsætte mål for naturbeskyttelsen samt beskrive, hvilke virkemidler, der skal indfrie dem. Vi har spurgt miljøminister Magnus Heunicke, hvad han har af forventninger til den kommende lov.
1 Danmark, ligesom resten af verden, står i en historisk biodiversitetskrise. Hvad mener du, er de mest centrale værktøjer til at få vendt den udvikling?
– Regeringens mål er, at vi skal have mere og bedre natur, og vi skal bremse tabet af arter og starte genopretningen af den danske natur. Det vil vi hjælpe
48 år
Medlem af Folketinget, Socialdemokratiet
Født 28. januar 1975 i Næstved
Miljøminister fra 15. december 2022.
Udannet Journalist, Danmarks Journalisthøjskole, Aarhus, 1998-2002.
på vej bl.a. ved at fremlægge en skovplan med et mål om 250.000 hektar ny skov, etablere naturnationalparker, udlægge op mod 75.000 hektar urørt skov, fremlægge en samlet lov om natur og biodiversitet, og derudover har regeringen og alle Folketingets partier indgået en aftale om havplanen, der sikrer flere beskyttede områder på havet.
2
I EU’s Biodiversitetsstrategi er der sat mål om, at de europæiske medlemslande skal udpege 30 % beskyttet natur til lands og vands, hvoraf 10 % skal være strengt beskyttet. Mener du, at det er muligt for Danmark at indfri disse mål?
– I lyset af at Danmark er et intensivt opdyrket land, hvor vi har udnyttet arealet til lands og til vand til både
traditionel produktion og vedvarende energi, er jeg godt tilfreds med, at vi allerede nu foreløbigt bidrager med over 30 procent beskyttede områder på havet, samt 6 pct. strengt beskyttede, og 10 procent strengt beskyttede områder i 2030. Endeligt bidrager Danmark med 15 procent beskyttet natur på land.
3 Du og regeringen har fået meget kritik for at udvande den kommende EU Naturgenopretningslov, som skal sætte rammerne i Europa for fremtidens natur -
genopretning. Hvad mener du om den kritik?
– Jeg er ikke enig i, at Danmark udvandede forslaget. At støtte og fremme kompromiser er afgørende for at få forslaget vedtaget, og jeg tror ikke, at EU havde fået en mere ambitiøs lov uden Danmarks indsats – tværtimod.
4 Det står i regeringsgrundlaget, at regeringen skal udarbejde og præsentere en dansk lov om natur og biodiversitet. Hvornår starter arbejdet, og hvordan forventer du processen bliver?
– Regeringen vil lave en lov for naturen og biodiversiteten. Derfor er det vigtigt, at vi gør et grundigt forarbejde. Vi har brug for input og perspektiver fra mange gode kræfter, og vi kommer til at inddrage mange forskellige interessenter og faglige kapaciteter for at finde ud af, hvordan vi får mere og bedre natur i Danmark.
5 Biodiversitetsrådet, der rådgiver Folketinget og Regeringen om, hvordan vi i Danmark kan vende tilbagegangen i biodiversitet til fremgang, anbefaler, at lystfiskeri som udgangspunkt bør være forbudt i strengt beskyttede naturområder. Mener du, at det er fornuftigt?
– I hver af de kommende naturnationalparker vil en forvaltningsplan angive, om fiskeri i områdets søer og vandløb vil være foreneligt med hovedhensynet til natur og biodiversitet. Det tror jeg er fornuftigt – og det at vi i højere grad beskytter naturen, må samlet set være en fordel for lystfiskeriet.
"Vi har brug for input og perspektiver fra mange gode kræfter, og vi kommer til at inddrage mange forskellige interessenter og faglige kapaciteter for at finde ud af, hvordan vi får mere og bedre natur i Danmark."
– Magnus Heunicke, miljøminister.Den danske naturbeskyttelse halter gevaldigt. En ny lov for natur og biodiversitet skal rette op på tilstanden. Foto: Kristoffer Ebdahl Rasmussen.
Hvert år bliver der udsat ca. 400.000 ørredsmolt ved de fynske kyster. Målet er at forbedre kystfiskeriet, men hvor stor effekt har udsætningerne egentlig? Det har Havørred Fyn sammen med Fyns Laksefisk og DTU Aqua sat sig for at undersøge. Og fisker du på Fyn, Vestsjælland eller Østjylland, kan og bør du hjælpe dem med at blive klogere.
Yes! S å er der fisk, råber jeg til Christian, Jesper og Oliver, der står lidt nede af kysten på en af Østfyns kendte kystpladser. Det er Christian Thomsen, der er PR- og marketing-koordinator ved Havørred Fyn, som har inviteret mig til den populære havørred-ø for at høre mere om Danmarks mest omfattende mærkningsforsøg af udsatte havørreder. Og vi er naturligvis ude for at se, om vi sammen med nøglefisker, og en af Fyns skarpeste kystfiskere, Jesper Lindquist Andersen og hans søn Oliver, kan fange en af forårets udsatte og dermed fedtfinneklippede havørreder. Altså kort fortalt: Fang en undermåler uden fedtfinne! En relativt atypisk mission for fire seriøse kystfiskere.
Det viser sig desværre også, at min fisk, selvom den med sine ca. 30 centimeter er fra årets smoltudtræk, ikke har fået klippet fedtfinnen og derfor
Det tager kun 5 minutter
1. Download Fangstjournalen på App Store eller Google Play.
2. Opret bruger.
3. Registrer dine fisketure og fangster.
Dine data er anonyme, medmindre du selv aktivt vælger at gøre dem offentlige.
er en af de vilde fisk langs øens kyster. Men det gør nu ikke noget, siger Christian Thomsen, for det er lige så vigtigt at fange og indrapportere en vild ørred som en udsat.
– Hele formålet med projektet er at undersøge, om det giver mening at sætte fisk ud. Har det en effekt på fiskeriet? Derfor blev alle de ørredsmolt, der blev sat ud i foråret i år, fedtfinneklippet, så de er lette at adskille fra de vilde havørreder. Og nu er det så kystfiskernes opgave at hjælpe os med at indrapportere deres fangster via appen Fangstjournalen, så vi sammen med DTU Aqua kan blive klogere på, hvordan fangsterne af udsatte og vilde fisk fordeler sig. Og derfor er det også helt afgørende, at man indrapporterer alle sine fisketure og fangster – både de fedtfinneklippede og de vilde, forklarer han, mens jeg straks åbner Fangstjournalen og får registreret "havørred" og "ikke fedtfinneklippet" i appen.
– For Havørred Fyn, hvis hovedformål jo er at skabe det bedste havørredfiskeri omkring Fyn som muligt, og som hvert år bruger omkring 2 millioner kroner på udsætninger, er det afgørende, at vi ved, om udsætningerne har en positiv effekt på fiskeriet. Det mangler vi sådan set svar på, og derfor har vi taget initiativ til den her undersøgelse, siger Christian Thomsen.
Der er tidligere lavet flere lignende undersøgelse, blandt andet i Isefjorden, men også på Fyn, men langt fra i så stor skala som nu – og der mangler derfor et klart svar på, hvor effektive udsætningerne er.
– Projektet kommer til at køre over flere år. Alle havørreder, der blev sat ud i 2023, havde fået klippet fedtfinnen – og det kommer også til at gælde de havørreder, der bliver sat ud i 2024 og 2025, og planen er, at vi lystfiskere og de såkaldte nøglefiskere fortsætter med at registrere fangsterne indtil 2028, hvor en samlet analyse og rapport om effekten af udsætningerne forventes klar. Det er altså en omfattende og grundig undersøgelse, der er blevet sat i værk, siger Christian Thomsen.
Og det glæder også Anders Koed, vicedirektør og professor ved DTU Aqua.
– På landsplan bliver der årligt sat ca. 1 million ørredsmolt ud, og her bidrager Fisketegnsmidlerne med ca. 4 millioner kroner,
hvilket er en stor andel af den samlede pulje på ca. 10 millioner kroner i alt afsat til udsætninger. Det er jo derfor klart, at det så også er nødvendigt at vide, om det har den ønskede effekt, siger han og fortsætter:
– Og her er Fyn et særdeles velegnet sted at undersøge det, fordi der bliver sat så mange mundingssmolt ud. Vi har før lavet delvist lignende undersøgelser, men i markant mindre skala og med et andet udgangspunkt. Førhen satte man eksempelvis havørreder ud direkte på kysten – og det har vi lavet en del undersøgelser af. Og så har der før været lavet nogle mere specifikke undersøgelser ved mindre lokationer, som viste, at der fangstmæssigt kom langt mere ud af de vilde smolt. Men vi mangler en længerevarende og mere omfattende undersøgelse, og den kommer så nu, siger Anders Koed.
Fangstjournalen og 50 nøglefiskere Fangstjournalen, der er et citizen science-drevet projekt udviklet af DTU Aqua, er et helt centralt værktøj i mærkningsforsøget. Det er her al data om fisketure, fangster og fedtfinner skal indrapporteres – både af alle os almindelige lystfiskere, men også af de 50 såkaldte nøglefiskere, som er blevet særligt udvalgt og klædt på til opgaven med at indrapportere deres fisketure og fangster via Fangstjournalens app.
Havørred Fyn, Fyns Laksefisk og DTU Aqua er gået sammen om at undersøge effekten af mundingsudsætningerne af havørreder på Fyn, Ærø og Langeland.
Målet er at få klarlagt, om de mange midler som både Havørred Fyn, men også Fiskeplejen bruger på udsætninger har den ønskede effekt.
Projektet er finansieret af Havørred Fyn.
I 2023, 2024 og 2025 bliver der fedtfinneklippet ca. 400.000 havørreder hvert år.
Alle lystfiskere kan bidrage til projektet ved at registrere deres fisketure og fangster i appen Fangstjournalen.
– Vi har sammen med DTU Aqua nøje udvalgt 50 dygtige kystfiskere, som vi ved lægger rigtig mange timer på kysten, for at sikre et sæt yderst valide data. Nøglefiskerne er fordelt geografisk over hele Fyn inklusive Langeland og Ærø, men også på Vestsjælland og i Østjylland, hvor vi forventer, at de udsatte fisk også vil sprede sig til, forklarer Christian Thomsen.
– Nøglefiskernes data kan så holdes op mod alle de data, der kommer fra os andre – i denne sammenhæng helt almindelige kystfiskere – og dermed er der et solidt udgangspunkt for en grundig analyse af effekten af udsætningerne, men højst sandsynligt også andre interessante perspektiver såsom vandringsmønstre, overlevelsesrate over tid, tilvækst, og så videre, fortæller Christian Thomsen.
Han har derfor en klar opfordring om, at alle, der fisker på Fyn, Vestsjælland eller i Østjylland, får downloadet Fangstjournalen og bruger 5 minutter efter hver fisketur på at indrapportere sine fangster – eller manglen på samme, for viden om nulture er også vigtige for projektet. Og den opfordring kan nøglefisker Jesper Lindquist kun bakke op om.
– Det her projekt er jo faktisk for din og min skyld. Målet er at blive klogere på, om
udsætningerne virker, eller om vi skal gøre noget andet – altså hvad der i sidste ende giver det bedste kystfiskeri her på Fyn og sådan set også i resten af landet. Det bør vi alle bakke op om, for fisketure er jo bare sjovere, når man fanger noget, så hvis vi kan få styrket indsatsen for et bedre havørredfiskeri er det vel værd at bruge et par minutter på at indrapportere sine fisketure, siger Jesper Lindquist Andersen.
Han er spændt på resultaterne, men tror selv på, at udsætningerne har en positiv effekt på fiskeriet.
– Skal jeg gætte, tror jeg, at ca. 5060 % af de fisk, vi fanger, er udsatte fisk. Jeg deltog for nogle år tilbage i et mindre forsøg a la det her, hvor 42 % af fangsterne var udgjort af udsatte fisk. Her skulle vi dog vurdere, om det var en vild eller udsat ørred ud fra krøllede brystfinner og andre kendetegn, der er typiske for udsatte ørreder, så der var lidt mere usikkerhed forbundet med undersøgelsen dengang, fortæller Jesper Lindquist Andersen.
– Nu er det jo til gengæld klokkeklart, når du får en udsat fisk i hænderne, for fedtfinnen er væk, så alle burde kunne være med og nemt være en del af undersøgelsen, takket være
den kæmpe indsats, som der er blevet lagt på Fyns Laksefisk, siger Jesper.
400.000 klip
Det er netop på det moderne, landbaserede opdrætsanlæg Fyns Laksefisk, at alle havørrederne til udsætning på Fyn bliver fedtfinneklippet. Her er ømme fingre og hård hud i håndfladerne da også blevet hverdagskost, da man siden efteråret 2022 og helt frem til marts 2023 manuelt fedtfinneklippede over 400.000 små ørreder, der i foråret blev sat ud i mundingerne af de fynske vandløb og dermed var det første batch af ørreder, der indgår i mærkningsforsøget.
Og nu er de på opgaven igen, fortæller Karsten Bangsgaard, da jeg møder ham i den rå opdrætshal. Karsten er biolog og faglærer på FGU Odense, som er en forberedende
grunduddannelse for unge på Fyn, hvor man blandt andet kan være en del af den daglige drift på Fyns Laksefisk.
– Vi er netop begyndt at fedtfinneklippe det nye kuld havørreder, der skal sættes ud i foråret 2024, forklarer han, mens han rutineret sakser endnu en fedtfinne af en 5 grams ørred og slipper den forsigtigt tilbage i et af de store runde opdrætskar i den store opdrætshal.
Rundt om opdrætskarret står en håndfuld elever og klipper fedtfinner på livet løs. De går på den såkaldte fiskelinje på FGU Odense og er dermed en central del af driften på Fyns Laksefisk og efterhånden særdeles rutinerede fedtfinneklippere.
– Har man fart på, kan man klippe mellem 600 og 1000 ørreder på en time, lidt afhængigt af størrelsen på fiskene. Jo mindre de er, jo sværere
"Det her projekt er jo faktisk for din og min skyld. Målet er at blive klogere på om, udsætningerne virker, eller om vi skal gøre noget andet."
– Jesper Lindquist Andersen, nøglefisker
er de at håndtere, fortæller en af eleverne.
Man skal dog ikke været bekymret for om fiskene lider overlast, får jeg forklaret. For inden fedtfinnen klippes af, bliver fiskene bedøvet i den rette mængde benzokain – et bedøvelsesmiddel, der ikke skader fiskene, men kun kortvarigt virker bedøvende. Samtidig er alle, der er med til at klippe fisk, blevet undervist grundigt i en hurtigt og skånsom håndtering.
Og det er faktisk ikke kun FGU-eleverne, der klipper fisk. Havørred Fyn og Fyns Laksefisk arrangerede ved sidste sæsons klippeprojekt frivilligaftener og -weekender, hvor lokale sportsfiskere og andre frivillige kom og hjalp til med klipningen, forklarer Karsten Bangsgaard.
– Det var en kæmpe succes. Der kom selvfølgelig mange lystfiskerinteresserede, men også helt almindelige fynboer var med, og så var alle ansatte fra grejshoppen Go Fishing blandt andet også forbi. På de gode frivilligweekender betød det, at vi kunne få klippet op mod 50.000 fisk på en weekend, så det battede helt klart også noget, forklarer Karsten Bangsgaard.
– Men frivilligweekenderne bidrager også med så meget mere end bare at få klippet nogle fisk. Mit indtryk er, at de frivillige, der har deltaget, får et meget større engagement i og ejerskab over projektet. Det gælder
selvfølgelig særligt de lystfiskere, der deltager, fortæller Karsten Bangsgaard.
Pas på de vilde fisk
Tilbage på kysten på Østfyn kan Christian Thomsen kun bekræfte den tese.
– Vi har fået utrolig meget positiv feedback på projektet allerede og vores oplevelse er, at alle dem, der har deltaget i klipningen, er klar til at være med i det næste vigtige skridt i undersøgelsen, som jo også er den sjove del – nemlig fiskeri og indrapportering, forklarer han.
– Vi hører også fra flere af dem, der har været med til at klippe fedtfinner, at de fremover vil undgå at hjemtage de vilde ørred med fedtfinne og i stedet tage en udsat fisk med hjem, hvis de har brug for en fisk til gryden. Den strategi kan vi kun bakke op om, siger Christian Thomsen.
For en afledt positiv effekt af projektet er, at det kan blive nemmere for den enkelte lystfisker at passe på de vilde fisk, som er vigtige for gydningen og reproduktionen af de vilde bestande.
– Nu har vi som lystfiskere faktisk muligheden for kun at hjemtage udsatte fisk og genudsætte de vilde ørreder, for det er nemt at kende forskel. Det vil vi naturligvis opfordre til, da de vilde ørreder har langt større succes med at finde tilbage til vandløbene,
gyde og producere endnu flere fisk til kysten, forklarer han.
Han understreger dog, at der ikke skal peges fingre, hvis man hjemtager en fisk med fedtfinne – og håber, at Facebook-politiet forholder sig lidt i ro.
– Der skal være plads til alle –og det er på ingen måde forkert at hjemtage en vild havørred, hvis man vil det. Men det er klart, at hvis man for eksempel fanger flere havørreder på én dag, håber vi, at folk vil lade de vilde gå, siger Christian Thomsen.
For selvom en stor del af Havørred Fyn-projektet handler om udsætning af fisk, så er arbejdet med at genskabe robuste, vilde bestande mindst ligeså vigtigt.
– I Havørred Fyn regi arbejder vi hele tiden på at styrke den vilde bestand i vores mange fine gydebække og dermed også langs kysten. Vi bruger masser af tid og ressourcer – sammen med kommunerne og Vandpleje Fyn – på at fjerne spærringer, genslynge vandløb og udlægge gydegrus, så vi får de optimale rammer for en vild havørredbestand. Det ene udelukker så absolut ikke det andet, siger Christian Thomsen.
– Nu skal vi jo så bare finde ud af, om de ressourcer vi bruger på udsætninger giver den effekt, vi har en fornemmelse af, at de har. Hvis ikke, kan resultatet jo blive, at der bare skal skrues yderligere op for vandløbsplejen, slutter han.
Tangeværket kan ikke fortsætte sin vandindvinding fra Danmarks længste vandløb, Gudenåen, uden at gøre skade på flere sårbare og habitatudpegede fiskearter. Det er budskabet fra Danmarks Sportsfiskerforbund, der mener, at Danmark risikerer en EU-sag for traktatbrud, hvis Regeringen ikke skrider ind og tvinger en såkaldt habitatkonsekvensvurdering af Tangeværkets vandindvinding igennem. Den vil med stor sandsynlighed vise, at Tangeværket ikke kan indvinde vand uden at gøre skade på den beskyttede natur i åen.
Byrådet i Aabenraa Kommune har besluttet, at man om nødvendigt vil foretage ekspropriation for at kunne lave en passageløsning ved Store Jyndevad Mølle. Dermed vil der blive åbnet for fiskenes adgang til 100 kilometer vandløb med vigtige gyde- og opvækstområder i Vidå-systemet. Aabenraa Kommunes projekt indebærer, at åen får et nyt 1,3 kilometer langt forløb nord om møllen og møllesøen. Vandspejlet i møllesøen og de kulturhistoriske værdier omkring møllen bevares, og det bliver ikke nødvendigt at nedrive bygninger. Det nye omløb vil blive etableret med et snoet forløb med varierende bredde og faldforhold, og der vil blive flere lavvandede og brede områder med gode gydeforhold. Desuden vil omløbet give den truede snæbel mulighed for passage.
Først fæstner man et nyhøstet ålegræsskud på et jernsøm med jerntråd. Derpå skal det skuddet plantes i havbunden af en dykker. Den manøvre har frivillige kysthjælpere i fællesskab gennemført hele 22.000 gange ved Kysthjælpers ålegræsudplantninger i juni måned. Arbejdet er foregået i de tre områder: Horsens Fjord, kanalerne på Aarhus Ø og Torø Vig i Lillebælt syd for Assens. Alle steder var der stor opbakning fra frivillige med forskellige baggrunde, og Danmarks Sportsfiskerforbund vil gerne takke for den store indsats.
Et enigt Folketing kunne i begyndelsen af juni præsentere Danmarks første Havplan. Med planen bliver 31,7 % af Danmarks havareal udpeget som beskyttet, hvoraf 10 % opnår streng beskyttelse, blandt andet med et forbud mod bundslæbende fiskeri. Dermed lever Danmark op til EU’s målsætninger for beskyttet natur på havet. Men Danmarks Sportsfiskerforbund mener, at de 21,7 % beskyttede havområder ikke er reelt beskyttet så længe, at det ødelæggende fiskeri med bundslæbende redskaber kan finde sted der. På den positive side lykkedes det dog at forhindre, at lystfiskeri blev forbudt i de strengt beskyttede havområder, men i stedet vil blive reguleret ud fra en konkret vurdering fra område til område.
Den skulle være den sidste og afgørende Vandområdeplan, der skulle sikre, at Danmark får rettet op på vandmiljøets miserable tilstand og samtidig sørge for, at vi lever op til målsætningerne i EU’s Vandrammedirektiv. Men planen, der blev præsenteret i juni, skuffer fælt på flere områder. Det mener formand for Danmarks Sportsfiskerforbund, Torben Kaas: "Vandområdeplan 3 kommer med stor forsinkelse, og derfor var behovet for en hurtig og effektiv indsats for at bringe vores vandmiljø på ret kurs bare endnu mere vigtig. Men planen skuffer fælt flere parametre. Det gælder særligt for udledningen af næringsstoffer til vores hav, som gisper efter vejret og er tæt på en total knock out. Og selv om der er gode initiativer i forhold til søer og vandløb, så er det slet ikke nok til at sikre god tilstand overalt, som ellers er formålet."
I Ribe Å har den naturlige produktion af lakseyngel været stigende gennem de senere år, og ved den seneste undersøgelse i 2021 fandt man, at 87 % af opgangen var vildlaks, og de udsatte laks udgjorde derfor en relativt lille del af bestanden. DTU Aqua har derfor vurderet, at støtteudsætningerne af laks i å-systemet skal ophøre her fra 2023. Ribe Å-systemet bliver dermed det andet større å-system, der skal klare sig uden udsætninger. Det første var Storå ved Holstebro.
Området omkring Karrebæk Fjord og Dybsø Fjord lige syd for Næstved har en bestand af brakvandsgedder, der i lighed med flere andre steder er hårdt presset på grund af manglende gydemuligheder. Det gælder især for de gedder, der gyder i ferskvand, da deres gydning kræver adgang til midlertidigt oversvømmede engområder. Men en undersøgelse sidste år viste, at der trak gedder op i Fladså. Derfor igangsatte Fishing Zealand og Næstved Kommune i år et projekt, hvor de indfangede og flyttede gedderne til en oversvømmet eng ved åen. Det blev til fem kønsmodne gedder, som hurtigt gik i gang med gydningen, og som senere har vist sig at resultere i over 1.500 stykker geddeyngel. Projektet forventes at blive gentaget næste år.
Overskuddet fra salget går til arbejdet for flere vilde fisk og et bedre lystfiskeri. Du støtter blandt andet aktiviteter som Den Sjællandske Grusbande og Fiskeakademiet for unge lystfiskere.
WIZWOOL 150 SÆT
WIZWOOL 150 TOP 699,-
WIZWOOL 150 BUKS 699,-
POWERWOOL GRID
HOOD 349,-
VIRGINWOOL TUBE 299,-
NORMALPRIS 2.046,-
SPAR 546,-
DIN PRIS 1.500,-
GEOFF ANDERSON HOODY 3 – GRØN
NORMALPRIS 1.199,-
SPAR 200,-
DIN PRIS 999,-