"Vi skal være flere i Danmarks
Sportsfiskerforbund", sagde formand
Torben Kaas i sin tiltrædelsestale ved kongressen 2020. Ambitionen var og er stadig, at Forbundet skal være relevant for flere lystfiskere og lystfiskerforeninger, og det har præget Danmarks
Sportsfiskerforbunds aktiviteter i kongresperioden 2020-2022.
Forbundsbestyrelsen har styrket arbejdet med Facebook-gruppen Talerør til Danmarks Sports fiskerforbund for at opnå en tættere dialog med medlemmer og andre lystfiskere, og med fokuse rede kommunikationskampagner har vi arbejdet for, at omverdenen kender Forbundets vigtigste dagsordener.
Desuden har Forbundsbestyrelsen lagt en frem tidsplan for aktiviteter, der skal gøre Danmarks Sportsfiskerforbund relevant for flere lystfiskere og foreninger over de kommende år.
Et forbund i vækst
I kongresperioden tog medlemstilvæksten et hop, og den mest nærliggende forklaring på tilvæksten er, at flere greb fiskestangen under corona-pan demien. Statistikker fra salg af statens fisketegn viser samme tendens.
I perioden fra før corona-tiden og to år frem havde Sportsfiskerforbundet en medlemstilgang på næsten 2000 medlemmer, og medlemstallet kom i november 2021 op på 17.536.
I 2022 oplevede vi en tilbagegang, men sammen lignet med før corona-tiden havde vi alligevel godt 1000 flere medlemmer i august 2022. Her var medlemstallet 16.601.
Danmarks Sportsfiskerforbund repræsenterer sine medlemmer, og et endnu stærkere forbund kræver flere medlemmer. Det er hovedårsagen til, at vi skal være flere i Danmarks Sportsfiskerforbund. Vi ønsker at fastholde vores legitimitet samt udvikle vores position som en stærk interesseorganisation for lystfiskerforeninger og lystfiskere i Danmark.
Lystfisker Danmark gennemførte i 2021 en under søgelse af både danske lystfiskeres præferencer og lystfiskerforeningernes forventninger til frem tiden. Analysen "Fremtidens Lystfiskerforening" giver en indsigt i det danske lystfisker-landskab, som har været Forbundets inspiration til at sætte projektet "Vi skal være flere" i søen.
Analysen "Fremtidens Lystfiskerforening" viser blandt andet følgende:
• Over 200.000 indløser det statslige fiske tegn. De danske lystfiskerforeninger rummer ca. 32.000 medlemmer, og halvdelen af foreningerne har ikke noget ønske om flere medlemmer.
• Lystfiskerforeningerne opleves af nogle lystfiske re som mindre relevante, fordi de fisker på kysten og dermed ikke er afhængige af foreningers adgang til fiskeretten.
• Lystfiskernes foretrukne fiskevande er: KYST, SØ, HAV og Å i denne rækkefølge.
• Lystfiskerforeningernes fokus er på nutiden og i mindre grad på fremtiden.
• Lystfiskere søger deres inspiration til fiskeriet på nettet, i grejbutikkerne og i magasiner.
Udgangspunktet for Danmarks Sportsfiskerfor bunds projekt "Vi skal være flere" er, at Forbundet skal være relevant for flere lystfiskerforeninger og lystfiskere. Projektet bygger på følgende antagel ser:
• Lystfiskerforeningerne er grundlaget for lystfiske riet i Danmark.
• Lystfiskere er fokuserede på at FANGE FISK, HAVE DET RIGTIGE GREJ og KOMME UD I NATUREN,
herefter kommer den fiskeri-, natur-, og miljøpoli tiske bevidsthed.
• Sportsfiskerforbundets arbejde er en vigtig faktor i Danmarks arbejde med den grønne omstilling.
Vores ambition er at vokse med 6 % årligt fra 2023 og frem. Det vil sige, at vi sigter efter at nå et medlemstal på omkring 17.600 i 2023. Ud over det nødvendige politiske arbejde skal vi være en uund værlig samarbejdspartner for lystfiskerforeninger og en lige så uundværlig inspirationskilde for danske lystfiskere.
I dette arbejde har vi fokus på følgende nye initia tiver:
Kurser og uddannelse Danmarks Sportsfiskerforbund skal kunne ud vikle kurser og uddannelser, som er relevante for både nye og garvede lystfiskere. Mange af vores instruktører er frivillige og tilbyder kurser på et højt fagligt niveau. Sekretariatet skal støtte udviklingen af kurser på en sådan måde, at instruktørerne kun skal koncentrere sig om afviklingen af kurser.
Et nyt initiativ bliver udvikling af en kursusrække, som skal styrke arbejdet med at skabe en ansvars bevidst lystfiskerkultur i Danmark – en kultur, hvor lystfiskeriet i endnu højere grad end i dag udøves med forståelse for og engagement i vand- og fiskepleje, i dyb respekt for, at fisk er levende væ sener og skal behandles som sådan, og hvor det at overholde regler er en selvfølge. Kort sagt: Kursus rækken skal fremme en situation, hvor lystfiskeriet som passion og hobby styrker sig selv ved at styrke det, der er kernen i lystfiskeriet – sunde vandmil jøer, bæredygtige fiskebestande og den ordentlige adfærd.
Bliver det kutyme at gennemføre en frivillig prøve hos Sportsfiskerforbundet, kan vi potentielt kom me i kontakt med mange danske lystfiskere, som ikke i forvejen er en del af Sportsfiskerforbundets netværk, heriblandt de mange nyfiskere.
Et andet – men absolut vigtigt – formål med kur susrækken er at komme i kontakt med så mange lystfiskere som muligt og give dem et kendskab til Danmarks Sportsfiskerforbund. Vi arbejder med at udvikle en frivillig lystfiskerprøve med inspiration fra jagttegnet.
Vi ønsker at etablere et samarbejde/partnerskab med grejbutikker, som er medlem af den nye brancheorganisation Dansk Lystfiskeri. Målet er, at Danmarks Sportsfiskerforbund skal være synlig i grejbutikkerne for dermed at komme i kontakt med
lystfiskere med det formål, at de melder sig ind i en lystfiskerforening eller i Forbundet. Midlet kan f.eks. være et gratis medlemskab i en periode ved et bestemt køb ude i butikkerne, eller at butikker ne formidler den frivillige lystfiskerprøve, som vi ønsker at udvikle.
Vi ønsker at sætte en dagsorden for udviklingen af fremtidens lystfiskerforeninger. I dette arbejde skal vi knytte foreningerne tættere til Danmarks Sportsfiskerforbund. Formålet er at skabe en
kultur, hvor vores medlemsforeninger deler viden med hinanden. Det første skridt i denne proces er etableringen af et juniorudvalg, som har til opgave at finde ud af, hvordan Danmarks Sportsfiskerfor bund kan inspirere medlemsforeningerne til deres juniorarbejde.
Derudover har vi i kongresperioden nedsat et han dicapudvalg, der vil inspirere både foreninger og kommuner til at forbedre adgangen til lystfiskeri for mennesker med et fysisk handicap. Læs her om det nye handicapudvalg: www. sportsfiskeren.dk/natur-og-fiskeripolitik/nyhe der/2022/03/nyt-udvalg-saetter-fokus-paa-ad gang-til-lystfiskeri-for-mennesker-med-handicap
Tiden fordrer grøn omstilling , og når lokale pro jekter italesættes, bliver der altid talt om borger inddragelse. Det frivillige foreningsarbejde er en vigtig faktor i borgerinddragelse. Vi er optagede af, hvordan vi kan klæde vores medlemsforeninger på til at blive stærke medspillere i arbejdet med at sætte Danmark på verdenskortet, når det kommer til grøn omstilling.
Det administrative arbejde er uundgåeligt i en hver medlemsforening, og vi ved samtidig fra Lyst fisker Danmarks undersøgelse, at danske lystfisker foreninger har svært ved at rekruttere frivillige med lyst og evner til at løse de administrative opgaver. Vores medlemsservice er derfor et vigtigt aktiv i at understøtte foreningernes administrative arbej
de. Vi vil i de kommende år undersøge, om vi kan udvikle andre initiativer, som kan gøre det lettere at være foreningsleder og frigive tid og energi til andre aktiviteter i foreningen.
Vi ved, at lystfiskere søger deres inspiration på bl.a. digitale kanaler, og at video er en stærk kommunikationsform. Derfor skal vi udvikle vores video-aktiviteter. Vi vil dels udvikle brugen af video i
Forbundets "dag til dag-nyheder", dels udvikle pro
grammer til YouTube, som kan inspirere lystfiskere både fagligt og politisk. Ovennævnte initiativer til at blive relevant for flere lystfiskere kræver kompetencer, som skal opbyg ges. Dette vil ske gennem partnerskaber og træning af vores nuværende medarbejdere. Det betyder også, at tålmodighed er vigtig. Forbundets kom munikationsteam har i 2022 gjort sig de første erfaringer med videoarbejdet, men vi forventer først, at initiativerne for alvor vil slå igennem i den kommende kongresperiode.
Talerør til Danmarks Sportsfiskerforbund
Facebook-gruppen Talerør til Danmarks Sportsfiskerforbund: www.facebook.com/ groups/1859885247642596 blev oprindeligt sat i verden i 2018 for at styrke dialogen med Forbun dets individuelle medlemmer, men i 2020 beslut tede den nyvalgte Forbundsbestyrelse at ændre gruppens formål. Talerøret blev i stedet et åbent debatforum for alle lystfiskere i Danmark – både medlemmer og ikke-medlemmer af Danmarks Sportsfiskerforbund.
I Talerøret kan medlemmerne dele og diskutere sa ger og emner, der relaterer sig til Danmarks Sportsfi skerforbunds arbejde. Samtidig orienterer formand Torben Kaas løbende om sit, bestyrelsens og For bundets arbejde og lytter til inputs fra gruppen.
Talerøret adskiller sig fra Forbundets øvrige kanaler ved at være mere uformel. Her får gruppens med lemmer et indblik i, hvordan vores lobby-arbejde foregår, og de kan deltage i debatter med både formand og bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsens udbytte af debatterne er, at de giver et umiddelbart billede af, hvad omverdenen tænker om Danmarks Sportsfiskerforbund og de aktiviteter, vi sætter i gang.
Den nye version af Talerøret er kommet godt fra start og har i andet halvår af 2022 ca. 1400 med lemmer.
En gammel idé tog form, da bestyrelsen i kon gres-perioden satte gang i arbejdet med positi onspapirer, der beskriver Danmarks Sportsfisker forbunds holdninger inden for de vigtigste temaer i
vores virke. Resultatet er foreløbigt fem positionspa pirer om henholdsvis kyst og hav, ådale og vandløb, søfiskeri, muslinger og østers samt klapning. Vi opfordrer til, at foreningerne søger inspiration i positi onspapirerne i deres lokale miljøarbejde.
De færdige positionspapirer kan findes her på Sportsfiskeren.dk: www.sportsfiskeren.dk/na tur-og-fiskeripolitik/positionspapirer
Vil man fremme en dagsorden, er det gavnligt at slå pjalterne sammen med virksomheder og organisationer, der har samme politiske mål. Vi samarbejder ofte med de andre miljøorganisati oner, men i kongresperioden har bestyrelsen og dermed Forbundet også indgået flere usædvan lige partnerskaber. Det var nyt og overraskende, da formand Torben Kaas og medarbejdere fra sekretariatet besøgte Danmarks Fiskeriforening i foråret 2022. Anledningen var en dialog med er hvervsfiskerne om muligheden for i fællesskab at få forvaltningen af skarv på bordet igen, efter at vi netop havde fået en ny skarvforvaltningsplan, der ikke sikrer fiskenes beskyttelse.
Der er mange ting, vi i Sportsfiskerforbundet er uenige med erhvervsfiskerne om. Men der er også problemer, vi alle sammen bokser med, uanset om vi fisker med stang eller med garn og trawl.
I Danmarks Sportsfiskerforbund mener vi, at der er behov for ændrede prioriteringer af fisketegnsmid lerne – en dagsorden, vi forfølger i § 7-udvalget, der rådgiver om rekreativt fiskeri og fiskepleje.
40 mio. kr. matcher de arter og fiskevande, som fisketegnsløserne foretrækker.
Forbundet mener i øvrigt, at det er på tide at hæve prisen på fisketegnet, som ikke er blevet reguleret i 10 år. Desuden mener vi, at pensionister ikke læn gere skal fritages fra kravet om fisketegn. Vi håber, at vores holdninger vil præge den næste hand leplan for fiskeplejen (2023-2025), der træder i kraft fra januar 2023. Læs mere her: www.sportsfiskeren.dk/na tur-og-fiskeripolitik/nyheder/2022/07/dsf-3-aa rig-handlingsplan-for-fiskeplejen-skal-boo ste-lystfiskeriet
Vi mener, det er vigtigt, at fiskeplejens arbejde afspejler lystfiskernes interesser. Dem, der betaler for fisketegnet, skal opleve, at fiskeplejen er til gavn for fiskeriet, uanset om de fisker kyst, sø, hav eller å. Der er behov for at kigge på, om priorite ringen af fiskeplejens indsatser og budget på ca.
For en interesseorganisation er det en styrke at have argumenter, som rækker ud over den primæ re interesse, eksempelvis arbejdspladser, omsæt ning og egnsudvikling. Den slags argumenter kan vi fremføre sammen med den kommercielle del af lystfiskerbranchen, og vi har derfor været én af initiativtagerne til brancheforeningen Dansk Lyst fiskeri. Foreningen tilbyder et fagligt fællesskab for alle dem, der har lystfiskeri som levebrød på den ene eller anden måde. Eksempelvis fiskesøer, grejproducenter, -grossister og -butikker, turbåde, selvstændige fiskeguider og turismeaktører. Danmarks Sportsfiskerforbund er medlem af Dansk Lystfiskeri, og Forbundets formand, Torben Kaas, blev valgt ind i bestyrelsen ved den stiften de generalforsamling i januar 2022.
Samtidig med at vi udvikler nye aktiviteter, der skal styrke og udvikle Danmarks Sportsfiskerfor bund og dansk lystfiskeri, så er den daglige drift meget væsentlig i Forbundets virke. I korte ven dinger drejer det sig om følgende områder, som også i den forgangne kongresperiode har haft høj prioritet på sekretariatet:
• Forbundet er en markant spiller inden for fiske ri-, natur- og miljøpolitik (klager, høringssvar og positionspapirer, diverse lobbyarbejde m.m.)
• Sportsfiskeren, Sportsfiskeren.dk og vores andre kanaler skal understøtte Forbundets arbejde
• Medlemsservice og kontingentopkrævning
Markant spiller inden for fiskeri-, natur- og miljøpolitik
Sportsfiskeren, Sportsfiskeren.dk og vores andre kanaler skal understøtte Forbundets arbejde
Medlemsservice og kontingentopkrævning
Et stærkere forbund Nye initiativer Det vigtige rugbrødsarbejde
Markedsføring og kommunikation
Natur-, miljø- og fiskeripolitik
Kyst og hav
Søer
Vandløb og ådale
Øvrige indsatser
Prædatorer
Fiskeriforvaltning
Bedre adgang til lystfiskeri
Internationalt samarbejde
Magasinet Sportsfiskeren
Fiskekurser
Fiskesektionerne
I et overkommunikeret samfund er det en udfor dring at trænge igennem både hos medlemmer, potentielle medlemmer og de beslutningstagere, vi ønsker at påvirke. Det kræver en tydelig profil, som kan opnås med en tydeligere kommunikation. Derfor har vi i kongresperioden sigtet mod en mere fokuseret kommunikation. Det er en udfordring, for Sportsfiskerforbundet løser mange opgaver i dansk lystfiskeri og har derfor mange historier at fortælle. Men ved at satse stort på kampagner er vi på rette vej.
For at stå skarpere med de vigtigste politiske dagsordener er kommunikationskampagner blevet et tilbagevendende værktøj i kongrespe rioden. I afgrænsede perioder sætter vi fokus på bestemte temaer på Danmarks Sportsfiskerfor bunds kanaler med et mål om at nå ud med vores budskaber til flest mulige medlemmer, potentielle medlemmer og ikke mindst politikere. Kampag ne-temaerne er udpeget på baggrund af de stra tegiske indsatser for perioden 2020-2022, som Forbundsbestyrelsen formulerede med udgangs punkt i Danmarks Sportsfiskerforbunds strategi 2020-2025.
• At oplyse om Forbundets holdninger og indsatser.
• At støtte op om aktuelle temaer.
• At skabe dialog med vores målgrupper og så vidt muligt fremme en interaktion.
Kampagnerne er desuden ét af flere værktøjer til medlemshvervning, som vi bruger i Danmarks Sportsfiskerforbund.
Forbundets kommunikationsteam har eksekveret kampagnerne og har arbejdet med forskellige måder til at skabe en interaktion med vores målgrupper. Det kan være gennem en underskriftindsamling eller en opfordring til at indsamle dokumentation for, at havmiljøet er i knibe, som vi gjorde ved den seneste kampagne, Havet Lider.
Vi har gennemført følgende kampagner i kon gres-perioden, som omtales enkeltvis i afsnittet om politiske indsatser:
• Garnfri Søer: www.sportsfiskeren.dk/ garnfrisoer
• Vilde Vandløb NU: www.sportsfiskeren.dk/ vilde-vandl%C3%B8b-nu
• Færre skarver – flere fisk: www.sportsfiskeren. dk /f%C3%A6rreskarver
• Havet Lider: www.sportsfiskeren.dk/havetlider
En stor del af vores markedsførings- og kommuni kationsarbejde har til formål at hverve nye medlem mer, hvad enten vi formidler vores politiske arbejde, informerer om en ny medlemsfordel eller udsender et nyhedsbrev.
Når man ønsker at få flere medlemmer ombord, må man erkende, at vejen fra check-in til boarding er en rejse i sig selv. Nogle går direkte til gaten, andre skal have hjælp til at finde vej, og atter andre fortryder lige før boarding.
Den erkendelse har medført, at vi i kongresperioden har styrket arbejdet med den såkaldte kunderejse. Vi har blandt andet arbejdet med at opbygge en relation til potentielle medlemmer via automatisere de e-mails, og vi har forbedret den menu, der møder potentielle medlemmer, når de er tæt på beslutnin gen om køb af et medlemskab via Sportsfiskeren.dk.
I den kommende kongresperiode vil Forbundet fortsat arbejde med at forbedre kunderejsen for medlemmer og potentielle medlemmer.
Siden 2019 har Danmarks Sportsfiskerforbund arbejdet med betalt annoncering på sociale medier. Men først fra 2021 har vi anvendt betalt annoncering som et strategisk værktøj til både at nå en større målgruppe, men også at målrette vores kommuni kation og markedsføring mod bestemte grupper på
Facebook og Instagram. Gennem betalt annoncering kan vi nå bredere ud med eksempelvis kampagner som "Færre skarver – flere fisk", men også markeds føre arrangementer lokalt som eksempelvis Lystfi skeriets dag i Kalø Vig.
Vi har i kongresperioden øget Sportsfiskerforbundets såkaldte "SOME-rækkevidde" markant gennem be talt annoncering. Det vi sige, at vi har skabt et større publikum for vores budskaber, hvilket omsættes til trafik til vores hjemmeside.
Vi har set en stor stigning i antallet af nyhedsbrevs modtagere. Det skyldes blandt andet, at vi annon cerer for nyhedsbrevet på både Sportsfiskeren.dk og sociale medier, men især underskriftsindsamlingen fra kampagnen Færre skarver – flere fisk har bidraget til væksten, idet man bliver tilmeldt nyhedsbrevet, samtidig med at man skriver under. Det samlede antal nyhedsbrevsmodtagere er på knapt 23.000 i efteråret 2022.
Vores nyhedsbrevsmodtagere er for øvrigt et særdeles engageret publikum. Den gennemsnitlige åbningsrate er på 41 %, og klikraten er oppe på 13 %, hvilket ligger et godt stykke over gennemsnittet på tværs af andre brancher.
Vores YouTube-kanal er blevet en fremtrædende kanal med 13.500 abonnenter i efteråret 2022. Det gør den i branchefællers øjne til en attraktiv platform at udkomme på. Vi har i kongresperioden fortsat udgivet nye afsnit af den populære serie FISKEgui den. Derudover formidler kanalen video om vores fiskekurser og kampagner.
På Instagram har vores profil @sportsfiskerforbun det fået næsten 3.000 nye følgere siden 2020 og har i efteråret 2022 rundet 7.000 følgere.
Facebook Danmarks Sportsfiskerforbunds Facebook-side har i efteråret 2022 16.000 følgere. Vi har fået godt 3.000 flere følgere i løbet af kongresperioden.
Vi har en ambition om at komme i kontakt med et bredt udsnit af lystfiskere og andre naturinteres
serede via Sportsfiskerforbundets hjemmeside, Sportsfiskeren.dk.
Knapt en halv million har i kongresperioden besøgt Sportsfiskeren.dk én eller flere gange. Det svarer til, at hjemmesiden i gennemsnit har haft besøg af ca. 18.500 forskellige personer hver må ned, hvoraf nogle besøger hjemmesiden gentagne gange.
Formålet med Danmarks Sportsfiskerforbunds politiske arbejde er at skabe de optimale betingelser for et godt lystfiskeri. Vi arbejder derfor for en rigere natur og et bedre vandmiljø, og vi gør en indsats for, at mulighederne for at dyrke lystfiskeri ikke begræn ses af unødvendige forbud eller dårlig adgang til fiskevandet.
Indsatsen sker i samspil med en række personer og organisationer. Tak for et frugtbart samarbejde til især vores foreninger og frivillige og de mange andre NGO’er, der bekymrer sig om miljøet. Tak til DTU Aqua og de øvrige forskningsinstitutioner, og tak til embedsværket i ministerier, styrelser og kommuner. Det er i samarbejdet med jer, at vi kan opnå et (end nu) bedre lystfiskeri.
Danmarks Sportsfiskerforbund har fokus på at forebygge mod aktiviteter, der forringer havmiljøet, ligesom vi i kongresperioden har deltaget i projekter, der skal forbedre havnaturen. Her kan du læse om nogle af vores indsatser for et bedre havmiljø med flere vilde fisk.
Første havplan blottet for naturhensyn Danmarks første havplan blev præsenteret og sendt i høring i foråret 2021. Sportsfiskerforbundets vurde ring var, at planen havde væsentlige mangler og i høj grad varetog de traditionelle erhvervsinteresser som fiskeri, muslingeskrab, muslingedyrkning, havbrug og råstofindvinding. Vi savnede en reel plan, der kan sik re en mere bæredygtig udnyttelse af havets ressour cer, hvilket vi påpegede i vores høringssvar til planen i september 2021. Vi anførte også, at de rekreative værdier til havs og ved kysten var stærkt undervurde rede i planen.
Vi afsluttede med at konstatere, at vi ser den forelag te havplan som en absolut minimumsimplemente ring af Havplans-direktivet fra EU.
Havplanen er nu under fornyet politisk forhandling, efter at både politiske partier, eksperter og miljø organisationer har kritiseret planen for at være for uambitiøs på havmiljøets vegne.
Projekt Kysthjælper giver havet en hånd
Vi har i danske lystfiskerforeninger en stærk tradition for at forbedre vandløbsnaturen med restaurerin ger, men indsatsen i havet er meget begrænset.
For at hjælpe en ny tradition på vej, tog Danmarks
Sportsfiskerforbund initiativ til projektet Kysthjælper, der skal undersøge, hvordan man bedst inddrager frivillige i arbejdet med naturforbedringer i havet. I 2021 var projektet køreklart med finansiering fra VELUX FONDEN i perioden 2021-2025. Kysthjælper er forankret med lokale projekter ved henholdsvis Assens, Horsens Fjord, Aarhus Bugten og Limfjorden, og vi har samarbejdspartnere fra både kommunerne, forskningsinstitutioner og en række NGO’er.
Vi ønsker at engagere flest mulige danskere og forskellige brugere af havet i at forbedre levesteder ne for fisk, dyr og planter på havbunden. De første restaureringer er blevet gennemført med udlægning af sten i 2021 og udplantning af ålegræs i 2022. Vi oplever en overvældende interesse for projektet blandt både lystfiskere, fritidsfiskere, UV-jægere, naturfredningsfolk med flere. Læs mere om projektet på: www.sportsfiskeren.dk / kysthjaelper
De danske have har det skidt. Kun 5 % af vores kystvande inden for 1 sømil-grænsen lever op til kravet om god økologisk tilstand. Blandt hovedår sagerne til den dårlige tilstand er en høj belastning med næringsstoffer, der fører til øget algevækst og iltsvind, og det tema tog vi op med kampagnen Ha vet Lider i sommeren 2022. Vi opfordrede alle, der færdes ved kysterne, til at dokumentere problemer med voldsom algevækst, som risikerer at medføre iltsvind. Der kom billeder og videooptagelser ind fra hele landet, og da der begyndte at opstå iltsvind, modtog vi også billeder af døde fisk. Materialet blev brugt som et afsæt til at fortælle politikerne, at vi ikke kan vente med at få nedbragt udledningen af kvælstof til havmiljøet. Der skal handles nu.
Danmarks Sportsfiskerforbund har en plads i Muslingeudvalget, der rådgiver fiskeriministeren og relevante myndigheder om en bæredygtig udvikling af dansk opdræt og fiskeri efter muslinger og østers. I Muslingeudvalget arbejder Danmarks Sports fiskerforbund for at få gennemført Forbundets muslingepolitik, som i denne kongresperiode er blevet formuleret i et positionspapir om muslinger og østers.
Danmarks Sportsfiskerforbund ønsker en politik, der sikrer den rette balance mellem muslingeopdræt, muslingefiskeri og naturbeskyttelse. Opdræt af muslinger kan give lokale udfordringer, hvilket For
bundet dokumenterede i en nyhed i april 2022, hvor vi offentliggjorde en videooptagelse fra et muslin geanlæg i Limfjorden. Filmen viser et tykt slamlag under opdrætsanlægget, som er bekymrende.
I 2021 indførte fødevareministeren et stop for nye ansøgninger til opdræt af muslinger og østers. Dette skete efter pres fra Danmarks Naturfrednings forening og Danmarks Sportsfiskerforbund. Vi fik Fiskeristyrelsen til at forstå, at de vurderinger, der lå til grund for anlæggenes placeringstilladelser, som varetages i samarbejde med miljømyndighederne, ikke i tilstrækkeligt omfang redegjorde for kumulativ effekt og den samlede miljøpåvirkning i områder med høj koncentration af anlæg. Dette var tilfældet for både opdrætsanlæg og kulturbanker, som er udlagte muslinger på havbunden.
Det er en kendsgerning, at muslinger naturligt renser vandet ved at optage næringsstoffer, og det bruger nogle politikere som argument for at benytte mus linge-dyrkning til at fjerne forurening fra havmil jøet. Men Danmarks Sportsfiskerforbund fraråder dyrkning af "miljømuslinger" som marint virkemiddel, medmindre det sker i områder, hvor vi ved, der er deponeret mange næringssalte i bunden fra tidligere forurening. Vi mener, at forurening med nærings stoffer skal begrænses ved kilden. Det vil sige, at forurening fra landbrug og spildevand skal stoppes, inden det havner i vandmiljøet.
Sammen med vores lokalforeninger har Danmarks Sportsfiskerforbund afgivet høringssvar i to sager om klapning i østjyske havne i kongresperioden.
Desuden har vi afgivet fælles høringssvar med Na turfredningsforening til sagen om Lynetteholm i Kø benhavn. Vi mener generelt, at lovgivningen i forhold til klapning ikke tager de nødvendige miljømæssige hensyn, og at der derfor er behov for ny lovgivning på området, der i højere grad tager hensyn til livet under overfladen og sikrer den rette balance mellem samfundsudvikling og marin naturbeskyttelse. Det har vi formuleret i et positionspapir, hvor vi også pe ger på konkrete initiativer til at begrænse klapning.
Forbundet tabte den af ene af klapnings-sagerne fra Østjylland, men formåede dog at få ændret et an lægsarbejde, der kunne påvirke de vilde havørreder negativt. Den anden sag er endnu ikke afgjort, mens klapningen af materiale fra Lynetteholm er stoppet.
Danmarks Sportsfiskerforbund sendte i 2021 en anmodning til miljøminister Lea Wermelin om at etablere marine naturnationalparker. I 2022 kunne miljøministeren meddele, at de to første naturnatio nalparker skal ligge i Øresund og Lillebælt. I områ derne, der endnu ikke er endeligt definerede, skal der blandt andet være forbud mod trawl, ligesom der er afsat 10 millioner kr. til etablering af stenrev.
Danmarks Sportsfiskerforbund støttede i februar 2020 de lokale småbådsklubber ved Lillebælt i at afholde en konference under titlen Hjælp Lille bælt. Formålet var at kickstarte et tværkommunalt
samarbejde med fokus på at få livet tilbage i det pressede farvand, hvor særligt torsk og fladfisk er forsvundet over de seneste år. Forbundet har siden haft tæt kontakt med småbådsklubberne for at drive projektet fremad. Projektet er foreløbigt kul mineret i, at VELUX FONDEN i januar 2022 bevilli gede en halv million kroner til et bredt kommunalt samarbejde, der skal redegøre for udfordringerne i Lillebælt og styrke havmiljøet, så biodiversiteten og vilkårene for dyre- og plantelivet under havoverfla den forbedres.
Forbundet har været med i processen om etable ring af et såkaldt smoltrev, der skal ligge i Båring Vig på Nordfyn ud for Storåen. Forskerne forventer, at smoltrevet vil bidrage med gode leve- og skjuleste
der for de sårbare smolt, når de forlader vandløbet og svømmer ud i havet. Projektet er et samarbejde mellem Naturpark Lillebælt, Bælt i Balance og DTU Aqua.
Vi har siden 2012 sat fokus på aborre og gedde i brakvandet. I 2015 blev der etableret fire områ der ved Sydsjælland og Møn med forbud mod at hjemtage gedde, men der er behov for flere initia tiver – herunder etablering af gydeområder samt passage til dem. Sammen med en række kommu ner, Lystfisker Danmark og DTU Aqua er Danmarks Sportsfiskerforbund med i arbejdet med at udarbej de et forslag til en forvaltningsplan for begge arter, der skal adressere presfaktorerne. Planen forventes offentliggjort ultimo 2022.
Lystfiskeriet i de danske søer er mange steder for hindret i at nå sit potentiale, fordi garnfiskeri i søerne presser fiskebestandene. Vi har i kongresperioden haft fokus på det ødelæggende garnfiskeri i både vores politiske arbejde og kommunikation.
Omsætningsforbud på lystfiskerarter
Fiskerilovgivningen for søer er meget mangelfuld, fordi den gør det muligt at fange og sælge fisk uden hensyntagen til bestandene. Det ønsker vi at gøre op med, og ud over at vi har foreslået et stop for brugen af garn i søerne, så ønsker vi også, at der indføres et omsætningsforbud for aborre, gedde og sandart. Formålet er at sikre de sårbare bestande imod mål rettet garnfiskeri.
Mange danske søer er fortsat plaget af garnfiskeri, der går hårdt ud over rovfiskebestandene og lystfi skeriet. Lovgivningen er i dag endda så mangelfuld, at enhver sø kan risikere at blive udsat for garnfiskeri. Det mener Danmarks Sportsfiskerforbund er uhold bart. Derfor søsatte Forbundet i begyndelsen af 2021 kampagnen Garnfri Søer, som satte fokus på problemet. Det er bekendtgørelsen for det rekreative fiskeri i ferskvand og saltvand, der sætter rammerne for fiskeri på søerne. Den skulle have været sendt i høring i 2021, men er foreløbigt udsat på ubekendt tid. Når muligheden kommer, vil Danmarks Sports fiskerforbund give høringssvar med en opfordring til at udfase garnfiskeri på søerne samt at indføre et omsætningsforbud på aborre, gedde og sandart.
Den 1. januar 2022 udløb den kontrakt, der gav en erhvervsfisker ret til at fiske på Arresø. Kontrakten blev ikke forlænget af hensyn til den rødlistede ål. Men i foråret 2022 kæmpede byrådsmedlem i Hals næs Kommune, Kim Jensen (K), for at få sendt fiske retten på sandart i udbud igen. Danmarks Sports fiskerforbund gik ind i sagen, blandt andet med et debatindlæg i Frederiksborg Amts Avis. Resultatet blev, at Naturstyrelsen Nordsjælland foreløbigt har afvist at sende fiskeretten i udbud igen. Sportsfisker forbundet arbejder videre for et permanent stop for erhvervsfiskeri på Arresø.
Det Vilde Vesten i vestjyske søer og fjorde Danmarks Sportsfiskerforbund satte i Sportsfiskeren Indblik #2, 2022, fokus på det omfattende garnfiske ri i flere vestjyske fjorde og i Husby Sø. Garnfiskeriet i det vestjyske er et trist eksempel på, hvordan lov givningen på området i dag ikke formår at beskytte
de sårbare økosystemer i brakvand og søer. Garn fiskeriet genererer samtidig en meget begrænset lokaløkonomisk gevinst sammenlignet med det økonomiske potentiale ved et attraktivt lystfiskeri. Sportsfiskerforbundet bruger sagerne fra Vestjylland som løftestang i dagsordenen for garnfri søer og om sætningsforbud på aborre, gedde og sandart fanget i brakvand og ferskvand.
Værdien af lystfiskeriet i søerne Med henblik på at belyse værdien af lystfiskeriet i søerne, har Danmarks Sportsfiskerforbund foreslå et, at der i regi af Fiskeplejen iværksættes en under søgelse ved en række sjællandske søer. Undersø gelsen "Den socioøkonomiske værdi af fiskeriet på sjællandske søer" gennemføres i 2023 af DTU Aqua og involverer en række sjællandske foreninger med fiskeret i søer. Undersøgelsen kan blive en vigtig brik i arbejdet for en mere bæredygtig fiskeriforvaltning i søerne.
Arbejdet for bedre miljøforhold i vandløb og ådale består blandt i at støtte og rådgive sportsfiskerfor eninger om lokale restaureringsprojekter og skubbe på at få fjernet spærringer. Danmarks Sportsfi skerforbund deltager desuden i arbejdsgrupper og projekter, der leder efter gode løsninger på både spærringer i vandløb, klimasikring og forbedring af vandløbsnaturen.
I efteråret 2021 lancerede Sportsfiskerforbun det kampagnen Vilde vandløb NU. Kampagnens formål var at sætte politisk fokus på de manglende indsatser for vores vandmiljø i søer, åer og havet i forbindelse med Vandområdeplan 3, der blev sendt i høring den 22. december 2021. Hovedbud skaberne var, at der mangler økonomi og politisk mod til at sikre et sundt vandmiljø med store, vilde fiskebestande. Nøglen til et godt miljø i vandløbene er en markant øget vandløbsindsats, fjernelse af spærringer og en mere skånsom vandløbsvedlige holdelse, hvilket blev fremhævet i kampagnen. I juni 2022 blev kampagnen genoplivet i forbindelse med, at Forbundet afgav høringssvar til Vandom rådeplan 3.
Læs mere om kampagnen på: www.sportsfiskeren. dk /vildevandloebnu
passage i vores vandløb. Selvom mange spærrin ger over de seneste år er blevet fjernet, er der stadig lang vej – både når det kommer til de mindre og de helt store spærringer.
Miljøminister Lea Wermelin nedsatte i vinteren 2020-21 en arbejdsgruppe, som skulle foreslå løs ninger på passageproblemet ved Tangeværket og Tange Sø. Et flertal i arbejdsgruppen afleverede en række principper for en passageløsning ved Tange Sø, men pegede ikke på konkrete løsningsforslag.
ministeren til at udpege det reetablerede område som en af de nye naturnationalparker. Læs mere her: www.sportsfiskeren.dk/natur-og-fi skeripolitik/nyheder/2021/05/nyt-forslag-go er-gudenaaen-til-naturnationalpark
Ministeren valgte at udskyde en beslutning om både spærringen ved Tange og andre store spær ringer til et såkaldt genbesøg i 2023/24.
Løsning ved store spærringer er udskudt Spærringer udgør i dag den væsentligste begræns ning for udbredelsen af vilde bestande af ørred, laks og andre vandrefisk. Derfor skal der skabes fri
Danmarks Sportsfiskerforbund anbefalede, at Tange Sø bliver tømt og Gudenåen reetableret i sit oprindelige forløb. Samtidig opfordrede vi miljø
Danmarks Sportsfiskerforbund har sammen med de fynske medlemsforeninger og Vandpleje Fyn i mere end 20 år arbejdet for at sikre en tilfreds stillende passageløsning ved Kullerup Sluse i
Vindinge Å. Efter god dialog med ansatte i Nyborg Kommune og møde med kommunens miljøudvalg tyder meget på, at den bedste løsning bliver valgt, nemlig omlægning af vandindtaget til Ladegårdsåen og voldgravene i Nyborg, sådan at fiskene ikke van drer forkert. Og samtidig genskabes et mere naturligt forløb af Vindinge Å. Det afgøres i løbet af 2022, og vi følger sammen med lokale sportsfiskere sagen helt til dørs.
"Havørreden tilbage til Gudenåen" og "Projekt Vildtkamera"
Havørrederne er gået stærkt tilbage i Gudenåen de seneste 20-30 år på trods af, at vandløbene i den samme periode ikke er blevet dårligere – snarere tværtimod. Derfor blev projektet "Havørreden til bage til Gudenåen" sat i gang i 2019 af Danmarks Sportsfiskerforbund, de fire lokale sportsfisker foreninger ved Gudenåen – Bjerringbro, Langå, Hadsund og Randers – samt tre lokale kommuner i samarbejde med DTU Aqua. Projektet undersøger, hvorfor havørredbestanden er gået så markant tilbage.
Efter to smoltundersøgelser i 2020 og 2021, som viste, at problemet ikke skyldes, at smoltene dør på svømmeturen mod Kattegat, iværksatte DTU Aqua sammen med de lokale sportsfiskere og Sportsfiskerforbundet "Projekt Vildtkamera". Det går ud på at overvåge en række vandløb med vildt kameraer et helt år med det formål at undersøge, om ørrederne bliver ædt, inden de forlader vandlø
bene som smolt. Udstyret og projektet er finansie ret af den lokale ELRO Fond, Lystfisker Danmark, tre kommuner og de lokale sportsfiskere, som er med i projekt "Havørreden tilbage til Gudenåen". Parallelt med vildtkamera-projektet arbejder pro jektgruppen allerede videre med at sikre flere skjul for ørrederne i Gudenåens tilløb.
Der er behov for en fælles samtale mellem landbrug, naturorganisationer, lokalsamfund, energisektoren og politikere om, hvordan det åbne land kan være til gavn for både landbrug, natur og vandmiljø, bosæt ning og fritidsliv.
Danmarks Sportsfiskerforbund har siden 2014 deltaget i Realdanias Collective impact-gruppe "Fremtidens bæredygtige landskaber", som arbejder med den balance. Værktøjet er jordfordeling, og da det samme areal kan opfylde flere funktioner, kaldes det multifunktionel jordfordeling.
Forbundet har fokus på, at ådalene er helt centrale af flere årsager. Vandløbene er naturligt sammenhæn gende med ådalen og skal have mere plads til over svømmelser og til at være vilde, end de fleste har i dag. Periodevise oversvømmelser af enge omsætter næringsstoffer og er at foretrække frem for korte strækninger med vådområder. Samtidig forsinkes afstrømningen og bidrager dermed til at nedsætte
risiko for oversvømmelser af byer og vigtig infrastruk tur nedstrøms. Vilde vandløb giver bedre biodiversitet og har en større rekreativ værdi, blandt andet fordi de huser flere vilde fisk.
I Collective Impact er en hidtil uset bred sammenslut ning af natur- og landbrugsorganisationer enige om, at løsningen på udfordringerne i det åbne land er en jordreform, som anvender multifunktionel jordforde ling til at skabe mere og sammenhængende natur og bedre muligheder for erhvervene.
Indflydelse på helhedsplan for Gudenåen Danmarks Sportsfiskerforbund har været repræ senteret i den nedsatte følgegruppe for helheds planen for Gudenåen. Planen skal hjælpe de syv Gudenå-kommuner med i fællesskab at administrere åen med helhedsorienterede løsninger, der tager hensyn til både klimaændringer og afvandingsbehov samtidig med, at der værnes om naturen.
Vedligeholdelse af vores vandløb i form af grødeskæ ring tager ofte alt for meget hensyn til afvanding. Det har negative konsekvenser for vandløbenes natur, miljø og fiskebestande. Der er behov for, at vandløbs regulativerne, og dermed reglerne for vedligeholdelse af vandløbene, sikrer fiskene skjul og større overlevel se. Derfor har Danmarks Sportsfiskerforbund fortsat stort fokus på vandløbsregulativerne. Klagenævnsafgørelser fra april 2020 har medført, at kommunerne i deres arbejde med regulativerne fremover bliver nødt til at vurdere, hvordan eventuel
vedligeholdelse spiller sammen med, at man skal leve op til miljømålene for fisk, planter og smådyr. Mange ældre regulativer er i princippet ulovlige efter disse klagenævnsafgørelser.
Over hele landet har frivillige ydet en stor indsats i lokale restaureringsprojekter, der forbedrer vandmil jøet. Her omtaler vi to af disse projekter.
Brede Å Lystfiskerforening og Tønder Kommune har gennemført et millionprojekt med etablering af store stryg i Brede Ås hovedløb ved Løgumkloster. Det er sket i samarbejde med en række fonde, DTU Aqua i Silkeborg og Danmarks Sportsfiskerforbund. Alt sammen til gavn for dyr og planter i åen.
Projektet har givet Brede Å et kæmpe løft og vil bi drage til at gøre vandløbets og ådalens dyreliv mere spændende og varieret. Men det vil især være til gavn for den unikke fiskeart snæbel, der vil få et boost, li gesom åens bestande af laks og havørred. Danmarks Sportsfiskerforbund har hjulpet foreningen med fondsansøgninger og faglig sparring i forbindelse med projektet.
I Holsted Å har der i forbindelse med Vejen Kom munes projekt ved Gørklint Mølle Dambrug været en væsentlig sparring mellem kommunen, vand pleje-ildsjæle fra Sydvestjysk Sportsfiskerforening, dambrugsejeren og DTU Aqua. Dette samarbejde har sikret en optimal løsning til gavn for en hel række fiskearter.
Sammen med Fishing Zealand yder Danmarks Sportsfiskerforbund økonomisk støtte til Den Sjæl landske Grusbande. På trods af corona-nedlukninger har aktivitetsniveauet i Grusbanden været stort. I efteråret 2022 er der godt 1300 medlemmer i Grus bandens Facebook-gruppe, og bandeleder Rune Hylby har opgjort, at Grusbanden i perioden 20202022 har gennemført i alt 58 restaureringsprojekter i sjællandske vandløb. De frivillige lagde tilsammen mere end 9000 timer i arbejdet med at udlægge 1726 tons skjulesten og 522 tons gydegrus i vandlø bene. Med udgangspunkt i DTU Aquas estimat over værdien af gode ørredvandløb har Rune beregnet, at Grusbandens frivillige arbejde i 2020-2022 er cirka 23 millioner kr. værd.
Danmarks Sportsfiskerforbund afholder i samar bejde med DTU Aqua og i regi af Fiskeplejen årlige kurser i vandløbsrestaurering, elektrofiskeri og gen opfriskningskursus i elektrofiskeri. Corona satte sine begrænsninger i aktivitetsniveauet i 2020, mens der var fuldt program i både 2021 og 2022. Kurserne er fuldt bookede, og tilbagemeldingerne fra deltagerne er alle meget positive.
Flere midler til vandplan 2-indsatser Da ansøgningsrunden til den nationale tilskudsord ning til vandløbsrestaureringer lukkede i juni 2021, havde Miljøstyrelsen modtaget 229 projektansøg
ninger til en samlet værdi af ca. 180 mio. kr. Men der var kun afsat 70 mio. kr. til tilskudsordningen, og derfor stod en række vigtige vandløbsprojekter til ikke at kunne blive gennemført.
Danmarks Sportsfiskerforbund arbejdede hårdt for, at der blev afsat flere midler til puljen. Det lykkedes blandt andet i samarbejde med Kommunernes Landsforening.
Der blev fundet 100 mio. kr. ekstra til den nationale tilskudsordning, hvilket betød, at langt hovedparten af de mange projektansøgninger kunne imødekom mes.
Et af de projekter, der fik tilsagn om tilskud, var et passageprojekt i Frederikshavn Kommune. Dan
marks Sportsfiskerforbund og Sæby Sportsfisker Klub har i årtier kæmpet for fri passage i Sæby Å ved Sæby Vandmølle, og i december 2021 lykkedes det endelig. Staten har bevilget 27 mio. kr. til et passa geprojekt, der vil medføre, at åens havørreder får adgang til mere end 100 kilometer vandløb – til gavn for fiskeriet i åen og langs den østjyske kyst.
I 2020 trak Danmarks Sportsfiskerforbunds frivillige vandrådsrepræsentanter endnu engang i arbejds tøjet for at bidrage med lokalkendskab og viden i forbindelse med den 3. og sidste vandområdeplan 2021-2027. Planen skal give svaret på, hvordan Dan mark kan lykkes med at opnå god økologisk tilstand i
grundvand, vandløb og søer samt i kystnære havom råder inden 2027, som vi er forpligtede til overfor EU.
Danmarks Sportsfiskerforbund var repræsenteret i samtlige 23 vandråd, der dækker Danmarks vandop lande, ligesom flere lokalforeninger og sammenslut ninger havde fået en plads. Vores 23 repræsentanter gjorde en betydelig forskel i arbejdet med at definere behovet for indsatser i vandløbene. Sportsfiskerne
fik blandt andet væsentlige spærringer taget med under øvrige indsatser.
I december 2021 blev forslag til vandområdeplan 3 sendt i 6 måneders høring. I vores høringssvar på peger vi, at forslaget desværre er langt fra godt nok.
Der er ikke planlagt tilstrækkeligt med indsatser til at rette op på den dårlige tilstand, og derved opnår vi ikke god økologisk tilstand i danske vandområder ved udgangen af 2027.
Danmark risikerer at forsømme sine forpligtelser –både over for naturen, men også over for EU. I værste fald kan der vente bøder og sanktioner fra EU.
I kongresperioden er der konstateret flere lokale for ureninger. Sportsfiskerforbundet har sammen med de lokale, der opdager disse forureninger, fulgt op med henvendelser til kommuner og landboforenin ger. Der er brug for forbedringer rundt i landet, hvis disse lokale ødelæggelser skal begrænses.
Tuse Å ved Holbæk blev tilbage i 2018 ramt af en stor gylleforurening, der slog alt liv ihjel over en stræk
ning på 15 km af åen og dens tilløb. Sagen er siden blev behandlet som en miljøskadesag, hvor forure neren blev påbudt at genoprette naturen i åen. Siden er der kun sket begrænsede indsatser, men alligevel betragter Miljøstyrelsen sagen som afsluttet. Det har fået Danmarks Sportsfiskerforbund og Tuse Å’s Ørredsammenslutning til at klage over afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Vi venter spændt på deres afgørelse.
Danmark blev den 19. maj 2021 ramt af virussen IHN, der er dødelig for fisk. Virussen blev fundet i flere jyske dambrug og spredte sig hurtigt. Danmarks Sportsfiskerforbund indgik straks i et tæt samarbejde med Fødevarestyrelsen og en række andre interes senter, herunder Dansk Akvakultur og Danske Ørred
søer, med henblik på at inddæmme smitten. Lystfi skere, der fiskede i de berørte vandløbssystemer, blev påbudt at desinficere grej efter endt fisketur samt undlade at hjemtage fisk til konsum. Både Danmarks
Sportsfiskerforbund og medlemsforeningerne gjorde en forbilledlig indsats ved at oplyse om reglerne samt opstille og uddele desinfektionsudstyr. I december 2021 ændrede Danmark status fra IHNfrit til ikke længere at være IHN-frit. Dette medfør te, at restriktionerne om ikke at hjemtage fisk fra IHN-berørte vandløb og påbuddene om at desinfice re udstyr blev ophævet. Sportsfiskerforbundet følger fortsat IHN-udviklingen. Alle erfaringer og undersøgelser viser, at vilde fisk ikke smittes med IHN, og dermed er det usandsynligt, at virussen vil få konsekvenser for de vilde fisk og lystfiskeriet.
Danmarks Sportsfiskerforbund har i kongresperio den arbejdet for, at akvakultur-produktionen bliver mere moderne og miljøvenlig. Vi ønsker, at alle havbrug skal på land, og at spærrende opstem ninger bliver fjernet ved gamle, utidssvarende ferskvandsdambrug.
Det lykkedes at fortsætte den statslige ordning for opkøb af dambrug, som Sportsfiskerforbundet foreslog i 2014, og som indtil nu har medført, at ca. 60 spærringer er væk ved tidligere dambrug i danske vandløb. Hertil kommer de anlæg, som er bygget om og nu pumper alt vandet ind i dambru get som et alternativ til den spærrende opstem ning.
Danmarks Sportsfiskerforbund arbejder fortsat på at få de marine opdræt op på land i lukkede, recirkulerede anlæg. Men på grund af de man ge næringssalte, der ledes til havet fra land, er der kun meget få steder, hvor det er muligt at få tilladelse til landbaserede anlæg, som i sidste ende forurener meget mindre end fiskeproduktion i netbure i havet.
Et af de steder, hvor det rent faktisk er muligt at etablere et landbaseret anlæg, er i Nordjylland. Her har fremsynede udviklere etableret Skagen Salmon, som startede produktion af laks i 2021. Produktionen vil omfatte 3.600 tons bæredygtigt producerede laks pr. år.
Over hele landet bidrager frivillige sportsfiskere til Danmarks Sportsfiskerforbunds natur- og miljøar bejde gennem Forbundets 14 regionale natur- og miljøteams. De fleste teams har flere personer, der i fællesskab varetager alle regionale natur- og miljøopgaver, som et led mellem Forbundets arbejde
centralt og de opgaver, foreningerne varetager. Beho vet for at varetage natur- og miljøopgaver regionalt er ikke blevet mindre. Tværtimod. Vores frivillige naturog miljøfolk har i den forgangne kongresperiode ydet en imponerende indsats, både som lokale "vagthun de" i det daglige og som deltagere i vandrådene forud for 3. vandområdeplan 2021-27. Tusind tak for det.
Vandindvinding fra vandløb, søer og grundvand må ikke påvirke miljøtilstanden. Vi har i kongresperio den klaget over en del vandindvindingstilladelser til såvel produktion som markvandinger. I alle tilfælde mener vi, at vandindvindingstilladelserne er i strid med EU’s naturdirektiver og vil få negative konse kvenser for områdernes dyre- og planteliv. Læs her om vores klage over, at Kalundborg Kom mune skruede op for indvindingen af overfladevand fra Tissø: www.sportsfiskeren.dk/natur-og-fiskeri politik/nyheder/2021/07/danmarks-sportsfisker forbund-klager-over-vandindvinding-fra-tissoe
Halvdelen af kommunerne i Syd- og Sønderjylland laver fejl i deres årlige indberetninger af overløb fra kloakker, som kan skade vandmiljøet. Kommuner ne indberetter i visse tilfælde kun en tiendedel af det kvælstof, fosfor og organiske stof, som de rent faktisk udleder. Derfor arbejder Danmarks Sportsfiskerforbund for, at der skal kunne indføres sanktioner for de kom muner, der ikke overholder lovgivningen på spilde vandsområdet.
Klimatilpasning med naturhensyn Danmarks Sportsfiskerforbund fik i 2021 en invita tion til at deltage i følgegruppen for arbejdet med en national klimatilpasningsplan. Vores indspil er, at det er vigtigt ikke at ødelægge naturen i bestræbel serne på at sikre mod klimaændringer. Det gælder
både, når der skal ske sikring mod havet langs ky sterne og mod voldsomme nedbørshændelser, der skaber oversvømmelser langs vandløb.
Forbundet ser gerne, at klimatilpasning og indsatser i vandområdeplanerne samtænkes til
gavn for både klimasikring og den gode tilstand i vandløbene. Vi mener desuden, at kystsikring skal nytænkes. Der skal pilotprojekter i gang, som kan undersøge muligheden for at sikre på anden måde end den tilbagevendende og ødelæggende sandfodring.
Prædatorer som skarv og sæl kan true sårba re fiskebestande. Derfor mener vi i Danmarks Sportsfiskerforbund, at regulering af prædatorer kan være en god løsning i områder, hvor de sår bare fisk er særligt udsatte for prædation. Vi har i kongresperioden haft et ekstraordinært fokus på skarven.
Skarv: Færre skarver – flere fisk
I 2021 skulle forvaltningsplanen for skarv revide res. Danmarks Sportsfiskerforbund arbejdede for en plan, der i langt højere grad kunne håndtere udfordringerne, der blandt andet består i, at stal lingen er tæt på at blive udryddet, at en stor del af laksens yngel og smolt bliver ædt, og at ørreder i en lang række vandløb bliver ædt i så stort et om fang, at det kan få katastrofale følger for bestan dene på længere sigt. På trods af et konstruktivt samarbejde med Danmarks Naturfredningsfor ening i processen, lykkedes det ikke at få ændret planen markant.
Det medførte, at vi i 2022 gik sammen med Dansk Laksefond om et forslag til en alternativ forvalt ningsplan. Dens overordnede formål er, at både skarver og fiskebestande skal være i balance. Det skal opnås ved at opfylde en række definerede delmål, som myndighederne er forpligtede til at overvåge. På trods af en intens indsats fra Sports fiskerforbundet – blandt andet med kampagnen Færre skarver – flere fisk, dialog med en række politiske partier og møder ude i landet – lykkedes
det ikke at få ændret markant i statens forvalt ningsplan, der blev underskrevet af miljømini ster Lea Wermelin i marts 2022. En del af vores kritikpunkter er dog siden blevet imødekommet, blandt andet manglende fokus på skarvprædation i de marine flaskehalse. Arbejdet med at opnå en
forvaltning, der kan sikre fiskebestandene mod urimeligt stor prædation, fortsætter.
Vi har sammen med en række andre nationale sportsfiskerforbund sat skarv på dagsordenen i paraplyorganisationen European Anglers Alliance.
Det betyder, at en lang række store organisationer og EAA’s lobbyister og generalsekretær arbejder målrettet på en bedre skarvforvaltning på EU-ni veau. Det arbejde er ekstremt vigtigt, idet lovgiv ningen, som ligger til grund for skarvforvaltningen, er fastlagt i EU.
Bæverens tilstedeværelse i en række vestjyske vandløb – i særdeleshed i Storå-systemet –skaber problemer for en række fiskearter, som bliver forhindret i at svømme frit mellem gyde områderne og opvækstområder i både fersk- og saltvand. Danmarks Sportsfiskerforbund har i 2021 påklaget Miljøministeriets afgørelse om, at forvaltningsplanen for bæver ikke er omfattet af et krav om miljøvurdering. Forbundet finder, at den bæverforvaltningsplan, som Miljø- og Fødevare ministeriet udsendte i 2020, kan få væsentlige, negative indvirkninger på miljøet, fordi den ikke giver de nødvendige muligheder og værktøjer, der er essentielle for at tage hensyn til øvrig natur og arter. Læs mere i klagen her: www.sportsfiske ren.dk/media/8631/udfoerlig-klage-over-mil joe-og-foedevareministeriets-afgoerelse-ny-for valtningsplan-for-baever-jnr-2017-5409_mim.
pdf )
Sæl
Sæler kan i visse tilfælde være problematiske for vandrefiskene. Det gælder især, når fiskene skal passere menneskeskabte flaskehalse som sluser,
eller når de samles i stimer for at gyde. Det er derfor glædeligt, at det er blevet muligt at regulere spættet sæl i fredningsbælter, men Danmarks Sportsfiskerforbund har i sit høringssvar til Vildt skadebekendtgørelsen (sportsfiskeren-a3czcd bfg5aee6cg.z01.azurefd.net/media/zbqlfzzz/
vildtskadebekendtgoerelsen-2022.pdf ) medio 2022 anført, at muligheden for regulering også bør kunne gives ved netop de marine flaskehalse. Om forslaget er med i den nye bekendtgørelse afsløres ultimo 2022. Bekendtgørelsen træder i kraft i 2023.
Fødevare- og fiskeriministeren indledte i 2021 en revision af reglerne for det rekreative fiskeri. Sportsfiskerforbundet har blandt andet foreslået følgende:
• Stop for redskabsfiskeri (garn og ruser) i søerne.
• Daglige fangstbegrænsninger for aborre, gedde, havørred, laks og sandart, der skal gælde alle fiskeriformer i både salt- og ferskvand.
• Bedre regulering af fiskeriet i flaskehalse og fjor de, som øger vandrefiskenes muligheder for at bevæge sig mellem gyde- og opvækstområder.
• At den garnfri zone på 100 meter fra kysten i saltvand skal gælde overalt i Danmark.
Forbundet samarbejder desuden med de lokale sportsfiskere på Als og ved Limfjorden om nye bekendtgørelser, der skal gøre fiskeriet mere bæredygtigt. Hvor der peges på behovet for nye fredningsbælter i det sønderjyske, ønsker sports fiskerne ved Limfjorden en række andre ændringer – herunder ny fredningstid for farvet havørred i saltvand, en daglig fangstbegrænsning for havør red samt begrænsninger af fiskeriet i de snævre farvande, som der er mange af i Limfjorden. Sportsfiskerne er i god dialog med fritidsfiskerne i denne sag.
"Return of the Cod" vil redde østersøtorsken Torsken er i dyb krise i Østersøen. Derfor indgik Danmarks Sportsfiskerforbund i et samarbejde med miljøorganisationer fra syv andre Østersølan
de om projektet "Return of the Cod" (ROC), der har som mål at få genskabt en sund bestand af Øster søtorsk. ROC udgav i 2022 en grundig rapport om årsager til tilbagegangen og med bud på en fremtidig forvaltning af Østersøtorsken. Danmarks Sportsfiskerforbund præsenterede rapporten for fiskeriminister Rasmus Prehn på Folkemødet i 2022. Projektet løber til udgangen af 2022.
Lystfiskeri i strengt beskyttede områder EU-Kommissionen ønsker at genskabe en varieret biodiversitet i EU og har i den proces arbejdet med at formulere en række retningslinjer for, hvordan naturen kan forvaltes i såkaldte strengt beskyttede områder. 10 % af EU’s landjord og havområder skal inden 2030 være strengt beskyttede. Både sports fiskere og jægerne var meget forundrede over, at
der i forslaget fra Kommissionen stod, at såvel lystfiskeri som jagt per definition skulle forbydes i de strengt beskyttede områder. Efter et langt, sejt træk, hvor vi arbejdede tæt sammen med Dan marks Jægerforbund, blev formuleringen fjernet. Vi forventer dog, at der også fremover skal kæmpes for adgangen til lystfiskeri, som vi mener skal være muligt, så længe det ikke har negativ indflydelse på de dyr, planter og naturtyper, man ønsker at beskytte.
I forbindelse med udpegning af strengt beskyttede områder i havet besluttede den danske regering dog, at der ikke skal tillades nogen former for fiskeri i strengt beskyttede havområder. Danmarks Sportsfiskerforbund anførte i sit høringssvar, at vi bakker op om bedre beskyttelse af havmiljøet og en mere restriktiv regulering af lystfiskeriet, hvis det påvirker økosystemet negativt. Men vi skriver også, at vi ikke kan acceptere et generelt forbud mod lystfiskeri. Beslutningen er imidlertid taget, så nu gælder det om at sikre, at der i de kommende, nye udpegninger af strengt beskyttede områ der – både i havet og på land – ikke per definition indføres forbud mod lystfiskeri. Læs mere her: www.sportsfiskeren.dk/natur-og-fiskeripolitik/ny heder/2021/07/unoedvendigt-forbud-mod-lystfi skeri-i-beskyttede-havomraader
En fælles forståelse og viden om fiskenes biologi er afgørende for konsensus i fiskeriforvaltningen.
Derfor inviterede Sportsfiskerforbundet medlem mer af §7-udvalget og sportsfiskere generelt til en temadag om Fiskeplejen, som blev afholdt i foråret 2022 i Vingsted. DTU Aquas biologer holdt en ræk
ke inspirerende foredrag med fokus på havørred. Vi arbejder for, at der fremover årligt skal afholdes 1-2 temadage om Fiskeplejen – og gerne ligeligt fordelt ud over landsdelene.
Danmarks Sportsfiskerforbund arbejder for at skabe det bedst mulige grundlag for alle, der vil dyrke lyst- og sportsfiskeri i Danmark. En vigtig del af den mission er at sikre adgang til lystfiskeriet –både fysisk og rent lovmæssigt.
I den forgangne kongresperiode har Forbundet sammen med medlemsforeningerne løftet denne opgave på flere områder. Vi har blandt andet:
• Fået udvidet det tilladte fiskeområde i Køben havns Havn.
• Afværget et forbud mod fiskeri efter torsk i Kø benhavns Havn.
• Taget del i arbejdet med flere fiskepladser ved Aarhus Havn.
• Nedsat et handicapudvalg i Forbundet, der skal arbejde for bedre adgang til lystfiskeri for gangbe sværede og mennesker med et fysisk handicap.
• Afværget et potentielt EU-forbud mod fiskeri i strengt beskyttede naturområder.
• Samarbejdet med Friluftsrådet om at bekæmpe ulovlig begrænsning af adgang til naturen.
• Deltaget i Collective Impact, der arbejder for bæ redygtig brug af landskabet – herunder at styrke rekreative muligheder.
Derudover har 10 lystfiskerforeninger og sammenslutninger i kongresperioden lagt stor energi i projektet Fiskeekspressen, som er et landsdækkende tilbud om udlån af trailere med fiskegrej til alle, der ønsker at komme ud at fiske. Sportsfiskerfor bundet satte projektet i verden 2020 med finansiering fra Miljø- og Fødevareministeriets sommerferiepakke, der under før ste corona-bølge skulle sætte gang hjulene på ny med spændende sommertilbud til danskerne. Projektet slutter officielt med udgangen af 2022, hvorefter de 10 ansvarlige foreninger selv råder over grejtrailerne. Størstedelen af foreningerne har udtrykt interesse for at fortsætte udlån af trailere.
Forbundet er medlem af European Anglers Alliance (EAA). Det betyder, at vi har lobbyister, der arbejder for lystfiskeriets interesser i EU, ligesom vi får del i de andre nationale forbunds erfaringer i forhold til en lang række emner, hvor vi har fælles interesser. EAA fokuserer i disse år blandt andet på adgangen til fiskeriet i strengt beskyttede områder, skarvprædati on, fiskeri efter laks og torsk i Østersøen og fjernelse af spærringer. Alle disse emner har stor betydning for danske sportsfiskere – og mange af de afgørende beslutninger foregår i EU. Medlemskabet af EAA er derfor mere relevant end nogensinde.
Vi samarbejder desuden meget tæt med de nordiske søsterorganisationer fra Norge og Sverige, og vi for venter at udbygge samarbejdet de kommende år.
Sportsfiskeren har fortsat et mål om at gøre læse ren til en dygtigere og mere ansvarsfuld lystfisker inden for en bred vifte af fiskeformer – heraf sloga net "Lystfiskeri med holdning".
Læsernes tilbagemeldinger er overvejende posi tive. I en læserundersøgelse fra december 2021 svarede 89 % af respondenterne, at de læser alle årets udgivelser, og 94 % svarede, at de er tilfredse med layoutet i magasinet. Derudover viste under søgelsen også, at der er kommet mange nye læsere til. For eksempel har 21 procent kun læst Sportsfi skeren i 0-4 år. Sportsfiskeren har ellers en meget trofast læserskare – hele 52 % af respondenterne i undersøgelsen har læst bladet i mere end 20 år.
Sportsfiskeren har altid bragt en bred vifte af ind hold om forskellige fiskeformer, og det vil den blive
er det, som Sportsfiskerens læsere er mest inte resserede i at læse om. Modsat er læserne mindst interesserede i at læse om put and take, trolling, mede- og specimenfiskeri og surfcasting, hvilket også afspejler den nuværende medlemssammen sætning i Danmarks Sportsfiskerforbund. Redakti onen og Forbundsbestyrelsen arbejder løbende på at udvikle Sportsfiskeren, for at magasinet bliver relevant for et bredere udsnit af danske lystfiskere.
fiskeren også købes som løssalg i omkring 600 butikker, lufthavne og kiosker landet over. Sam menligner man salgstal for 2020 og 2021, er der sket en stigning på 18 procent. Returmagasiner fra løssalget bliver ikke bort kastet, men bliver i stedet sendt ud til mange af landets lægehuse m.m. Dette er en del af ordnin gen "Read and care", som er et samarbejde med Røde Kors.
I sommeren 2021 opsagde Sportsfiskeren aftalen med det daværende annoncebureau Vendemus, som stod for salg af annoncer til magasinet Sportsfiskeren, www.sportsfiskeren.dk og nyheds brevet SportsfiskerenNyt.
Annoncesalget er nu en del af det samlede kom mercielle arbejde i Danmarks Sportsfiskerforbund, som blandt andet også inkluderer produktpræ sentationer samt medlems- og velkomsttilbud. Trykte annoncer har ikke tidligere tiders mar kedsværdi og er i stor konkurrence med digitale platforme og sociale medier, men alligevel er det relevant og værdifuldt for store grejbutikker og -producenter at være synlige i Sportsfiskeren, som er Danmarks eneste fiskemagasin på print. I efteråret 2021 blev der derfor lagt en ny annon cestrategi, og gennem personlig kontakt og dialog blev en række nye samarbejder etableret, ligesom gamle er blevet genopfrisket.
Sportsfiskeren rummer i 2022 en del flere annon cer, hvilket signalerer, at her er en platform, som andre gerne vil lege med på. Det er et stærkt sig nal over for både medlemmer og andre potentielle samarbejdspartnere, at branchen ønsker synlig hed hos Sportsfiskerforbundet.
Endelig bidrager de ekstra annoncer også med flere kroner og ører, selvom sideprisen er sænket i forbindelse med den nye strategi. Annonceom sætningen for 2022 er godt 40 % over gennem snittet for de seneste tre års salg.
Danmarks Sportsfiskerforbunds frivillige fiskein struktører gik ind i kongresperioden med gåpåmod trods de mange aflyste kurser, som corona-pande mien havde ført med sig. Vi oplever blandt instruk tørerne et stort engagement og en vilje til fortsat udvikling af Sportsfiskerforbundets portefølje af fiskekurser.
Instruktørerne rider på en bølge af interesse for Forbundets kurser. Det gælder både dagskurser, fiskerejser og ungdomskurser. Afviklingen af kurser var i 2021 fortsat påvirket af corona-nedlukninger. Men vi kom stærkt igen i 2022, hvor stort set alle kurser blev fuldt booket. Især ungdomskurserne Trout Camp og Laksecamp for unge er populære og bliver hurtigt udsolgt.
Desuden har vi igen haft succes med at kombinere lystfiskeri med gastronomi. Det blev godt modta get, da en guidet fisketur på Vestsjælland havde besøg af en kok, der lavede bålkebab til deltagerne. I samspil med instruktørerne arbejder Danmarks
Sportsfiskerforbund på at udvide både kursernes temaer og spredning i landet, så vi kan ramme en større målgruppe end hidtil.
De tidligere gratiskurser kun for medlemmer blev taget ud af programmet fra 2022. Begrundelsen var, at betalingskurser virker mere forpligtende for de tilmeldte end gratis kurser, men vi ser fortsat, at der er lystfiskere, der ikke møder op til de kurser, de er tilmeldt.
"Fiskeakademiet har udfoldet min forståelse for fiskeriet, omgivelserne, vandet og givet mig nye kammerater. På den måde kan man sige, at forløbet både har uddannet mig som fisker, men også som person"
Allerede i 2020 havde det tidligere Juniorlederkur sus ændret koncept og skiftet navn til Fiskeaka demiet, men på grund af corona havde den nye version af ungdomskurset først sin debut i 2021. Det blev afviklet i uge 42 med 16 instruktører og 51 unge deltagere. Også i 2022 meldte en stor flok engagerede instruktører sig til opgaven som under visere på Fiskeakademiet, hvor de delte ud af deres viden til de unge kursister. Både planlægningen og det faglige indhold har fået et løft. Som et nyt tiltag mødes Fiskeakademiets instruktører til en planlægningsweekend forud for afviklingen. Der er stor tilfredshed med kurset blandt deltagerne.
Fra 2022 har sekretariatet i Danmarks Sportsfisker forbund overtaget størstedelen af de administrative opgaver forbundet med kurserne. Instruktørernes opgave skal så vidt muligt være at tilrettelægge og gennemføre fiskekurserne. Forbundet lægger desuden flere ressourcer i mar kedsføring af kurser end tidligere. Kurserne bliver blandt andet markedsført via betalt annoncering på sociale medier og i en særlig udgave af ny
hedsbrevet Sportsfiskeren Nyt. Desuden arbejder sekretariatet på at synliggøre kurserne over for nye målgrupper gennem YouTube-videoer.
KURSER I 2021/2022
Der blev afholdt 54 kurser/events af instruktørerne
personer deltog i kurser/events med instruktørerne
Fluefiskerne, havfiskerne, medefiskerne og surfcasterne
er alle fiskesektioner med tilknytning til Danmarks
Sportsfiskerforbund. Hver sektion har sin egen bestyrelse, der arrangerer events og konkurrencer. Sektionerne har i kongresperioden været udfordrede af både coronanedlukninger og generelt vigende deltagerantal ved arrangementerne.
DM i Fluekast blev aflyst i 2021 pga. covid-19. I 2022 blev arrangementet gennem ført i Kristi Himmelfartsferien i forbindelse med Skarrild Lystfiskerfestival.
Det årlige DM i Medefiskeri blev afholdt i Langesø den 7.-8. august 2021. De store skaller var dominerende den ne dag med eksemplarer på 500-800 gram.
DM i Medefiskeri 2022 fandt sted den 17.-18. september i Næstved Kanal.
I både 2021 og 2022 lykkedes det surfcasting-sektionen at gennemføre de to årlige kaste-grand prixer, mens DM i Surfcasting blev aflyst i 2021. Året efter blev DM gennemført i Korsør i september måned. Den traditionsrige landskamp i surfcasting mod tyskerne blev ligeledes aflyst i 2021. I 2022 blev landskampen afholdt i Kiel med en 1. plads til tyskerne.
DM i Havfiskeri foregik på Øresund den 15. august 2021 med udsejling fra Helsingør. Arrangører var Team Ishøj og Helsinge og Omegns Sports fiskerforening. Der deltog én båd til arrangementet, som kun kunne tiltrække 21 personer fra fem forskellige foreninger. DM i Havfiskeri blev ikke gen nemført i 2022.
Internationalt samarbejde
www.sportsfiskeren.dk/sektionerne