finalen
pitch@DANSIC
pitch@DANSIC er DANSIC’s idekonkurrence, som går ud på at finde den bedste socialt innovative idé, der bidrager med løsninger på lokale og/eller globale samfundsproblemer. Igennem flere måneder er adskillige ideer blevet uploadet og præsenteret online i et 2-minutters pitchformat. De tre bedste pitch-videoer er blevet udvalgt af et dommerpanel bestående af eksperter inden for social innovation og socialt entreprenørskab. Vinderen af pitch@DANSIC får hjælp til at få sin socialt innovative idé realiseret, bl.a. igennem eksklusiv sparring og rådgivning fra Society Network, som er den danske Harvard University alumneforening, hvis medlemmer bl.a. har modtaget Kronprins Frederiks legat. Ydermere stiller det socialt entreprenante fællesskab The Hub gratis kontorfaciliteter til rådighed for vinderne.
Udvælgelseskriterier Originalitet Er idéen innovativ og original? Relevans Løser idéen et samfundsmæssigt problem? Social impact I hvor høj grad løser idéen problemet? Bæredygtighed Er idéen økonomisk bæredygtig? 44