Internationaliseringens svære regnestykke

INTERNATIONALISERINGENS SVÆRE REGNESTYKKE Karakteromregningen fra den internationale ungdomsuddannelse International Baccalaureates sidste del til den danske studentereksamen blev justeret i foråret.

Men konverteringen er stadig så ufordelagtig, at selv de dygtigste IB-elever har svært ved at komme ind på de mest populære fag på danske universiteter.

TEKST: JESPER KOCK

U

ddannelse, innovation og forskning er gennem en rum tid blevet udråbt som de områder, Danmark skal satse på for at klare sig i en globaliseret verden. Fremtiden handler ikke alene om, hvad vi skal leve af – men især hvem vi skal leve af.

Så sent som i juni 2013 lancerede regeringen første del af en handlingsplan med overskriften Øget indsigt gennem globalt udsyn – Flere studerende på studieophold i udlandet, styrkede internationale læringsmiljøer og bedre fremmedsprogskompetencer.

I pressemeddelelsen hed det sig, at ”Øget internationalisering på uddannelsesområdet er afgørende for de studerendes muligheder for at udleve deres fulde potentiale og for Danmarks mulighed for at drage fuld nytte af globaliseringens muligheder for at skabe job og vækst.”

Handlingsplanen er siden fulgt op af anden del, der fokuserer på, hvordan Danmark også i fremtiden kan tiltrække og fastholde de dygtigste internationale studerende.

34

Set i det lys, kan det være svært at forstå, hvorfor man gennem en hård konvertering af en globalt – også i Danmark – anerkendt ungdomsuddannelse stækker elevernes mulighed for at blive optaget på en videregående uddannelse i Danmark.

Med andre ord: Når det nu netop er regeringens erklærede mål at efterstræbe mere internationalisering, er det besynderligt, at selvsamme spænder ben for særligt internationalt orienterede studieforløb.

IB Diploma-uddannelsen foregår under ansvar af International Baccalaureate Organisation (IBO), der er en schweizisk non profit fond etableret i Geneve i 1968. Undervisningen foregår på engelsk, fransk eller spansk. I Danmark foregår uddannelsen på engelsk. Uddannelsen omfatter 6 fag, hvor 3 skal tages på Higher Level, og 3 fag skal tages på Standard Level.

Karaktererne i de seks fag bliver givet på en 1-7 pointskala. Dertil kommer fra 0 til 3 point for disse tre ekstra kursusaktiviteter: Et Extended Essay og en Theory of Knowledge-præsentation

Ny IB-omregning

samt 150 timer i Creativity, Action and Service. I

Da 7-trinsskalaen afløste 13-skalaen i de gymnasiale uddannelser den 1. august 2006, var et af de bærende argumenter, at det skulle være lettere at sammenligne danske karakterer med udenlandske.

Eksamensgennemsnittet for IB-studenter og andre ansøgere med en udenlandsk eksamen er siden 2007 blevet omregnet til en optagelseskvotient i kvote 1 (studenter der populært sagt er sikre på direkte optagelse på videregående uddannelser i Danmark, såfremt der er ledige pladser, DANES 6

INTERNATIONAL BACCALAUREATE (IB)

2014

alt kan en elev derfor få op til 45 point. En elev kan tage sin IB eksamen om op til 2 gange.

Eleverne eksamineres skriftligt i alle fag efter de 2 år, der gives ikke årskarakterer og alle eksamensopgaver bedømmes eksternt.

I Danmark søges en IB uddannelse typisk af udenlandske unge, hvis forældre arbejder i Danmark. Af danske unge, som har gået i skole i udlandet. Samt af danske unge, der ønsker IB uddannelsen frem for en dansk gymnasial uddannelse.

Læs mere her: wikipedia.org/wiki/ International_Baccalaureate

fordi de har en adgangsgivende gymnasial eksamen, red.).

Til og med 2013 er den omregning sket på baggrund af den forventede fordeling af eksamensgennemsnit på 7-trinsskalaen i de danske gymnasier. Uddannelsesministeriet ønskede, at der forelå en egentlig praksis for karaktergivningen efter indførelsen af den nye danske skala.

Den nye omregning fra IB til dansk studentereksamen blev indført sommeren 2014 (se tabel 1) og sker på basis af den faktiske statistiske fordeling af de danske eksamensresultater. Det betyder, at omregningen af IB-eksamensresultater stiger i den høje ende af skalaen, mens et IB-karaktergennemsnit i den lavere ende bliver nedjusteret i forhold til tidligere omregning.

For danske gymnasiaster gælder en særlig ordning, hvorved de – som Uddannelseministeriet udtrykker det – kan forbedre deres chancer gennem ”specifik adfærd i det danske skolesystem”. Ordningens ”Bonus A” opfordrer eleverne at tage kurser ud over de obligatoriske. Med et ekstra kursus på højniveau ud over de fire obligatoriske må eleven gange sit gennemsnit med 1.03; med 2 ekstra kurser må der ganges med 1.06.

IB-karakterskalaen går fra 1 til 7. Den danske skala går fra -3 til 12. Men med Bonus A-ordningen går den rent faktisk til 12.7. Omregningstabellens nye loft skal ses som en kompensation for, at elever med en IB-eksamen ikke kan benytte sig af den danske ordnings Bonus A. Forklaringen på den ændrede omregning er, at der

Hvis du i Danmark vil læse en af de populære uddannelser som statskundskab, jura eller medicin, der alle kræver meget høje snit, er det ikke en naturlig fordel at tage en IB Diploma. Det er simpelthen for risikabelt med den nuværende konvertering.

Christiane Conradt-Eberlin

i virkeligheden blev givet flere karakterer i både den høje og lave ende af skalaen i forhold til den forventede karakterfordeling i de danske gymnasier.

I alt fik 33,7 % af de beståede IB-kandidater i 2013 et resultat på 29 point eller mindre. Omregningstabellen for 2013 byggede på en forventning om, at en tilsvarende andel af de beståede med en dansk gymnasial eksamen ville få et gennemsnit på 5.8 eller mindre.

I virkeligheden fik en tilsvarende andel gennemsnittet 5.5 eller mindre, og derfor omregnes IB-eksamensresultatet 29 point nu til 5.5. I den anden ende af skalaen bliver IB-eksamensresultatet 39 nu omregnet efter samme princip til 10.3 mod 9.8 tidligere.

TABEL 1 DANMARKS KONVERTERING AF IB TIL 12-SKALAEN: IB-gennemsnit 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45

Svært at bestå IB

”Hvis du i Danmark vil læse en af de populære uddannelser som statskundskab, jura eller medicin, der alle kræver meget høje snit, er det ikke en naturlig fordel at tage en IB Diploma. Det er simpelthen for risikabelt med den nuværende konvertering. Hvis du derimod er dygtig og meget fokuseret og gerne vil læse på Stanford eller Oxford University, så skal du tage en IB,” lyder det fra Christiane ConradtEberlin, der er Head of Admissions på den private IB-skole Copenhagen International School (CIS) samt Danes Worldwides eksterne skolekonsulent.

Hun hæfter sig især ved, at det i Danmark ikke anerkendes, at det er langt sværere at bestå en IB-uddannelse end en dansk studentereksamen.

På IB-uddannelsen kræves der 24 point ud af de makimale 45 for at bestå og dermed opnå et IB Diploma. For en præstation under 24 point tildeles man såkaldte IB Certificater for de enkelte beståede fag, som i Danmark ikke er adgangsgivende til en videregående uddannelse.

I 2011 dumpede ca. 16 procent til IB, mens ca. 2 procent af de danske elever ikke bestod deres studentereksamen. På CIS dumpede 8 ud af 60 afgangselever i 2014. En elev opnåede den samlede karakter 43 og to elever fik 42.

På de knap 4.000 IB-skoler verden over bestod 135.534 eksamen i maj 2014.

DANES 6

2014

Omregningstabel 2013 3,1 3,7 4,2 4,8 5,3 5,8 6,3 6,7 7,2 7,6 8 8,4 8,8 9,1 9,4 9,8 10,1 10,3 10,6 10,9 11,2 12

Omregningstabel 2014 2,8 3,3 3,9 4,4 5 5,5 6,1 6,6 7,1 7,6 8,1 8,6 9,1 9,5 9,9 10,3 10,6 10,9 11,2 11,5 11,9 12,7

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet www.ufm.dk/uddannelse-og-institutioner/ anerkendelse-og-dokumentation/find-vurderinger/ eksamenshaandbogen/filer/notat_omregning_af_ ib_20140224.pdf

CHRISTIANE CONRADT-EBERLIN Head of Admissions på den private IB-skole Copenhagen International School (CIS) samt Danes Worldwides eksterne skolekonsulent.

› 35

Blot 146 elever opnåede det makimale antal point på 45, hvilket svarer til ca. 0.1 procent.

I Danmark kræves der 45 point for at opnå en dansk topkarakter, mens der i vores nabolande er mere lempelige krav.

I Sverige, Tyskland og Norge kræves henholdsvis 40, 42 og 43 IB-point for at omregne til højeste karaktergennemsnit.

Desuden udøver IB-hovedsædet i Geneve en art inflationssikring, så alle betydelige afvigelser i skolernes karaktergennemsnit bliver udjævnet, og derfor er verdensgennemsnittet på IB-uddannelsen stort set uændret over en årrække. I 2014 var det 29.81 point, hvilket omregnes til 6.1 i Danmark.

Til sammenligning er karaktergennemsnittet på danske gymnasiale uddannelser alene i perioden 2008-2014 steget markant. For studentereksamen (STX) er snittet gået fra 6.9 til 7.2, mens det på handelslinien HHX og HF (en 2-årig gymnasial uddannelse, red.) er steget med en halv karakter fra henholdsvis 6.0 og 6.6 til 6.5 og 7.1. ”Efter ændringer til den nye skala i Danmark får alle jo 12 – for 12 dækker jo både over det gamle 13 og 11, så der er en smule inflation i det, og derfor er det danske karaktergennemsnit højere. Hvis du fra Geneve har fået ’udjævnet’ din karakter, og du så også bliver justeret ned i konverteringen, så bliver du ramt dobbelt hårdt,” lyder kritikken fra Christiane ConradtEberlin.

Samme model som tidligere

Den kritik preller af på uddannelsesministeriet, der i et notat udgivet i forbindelse med den nye omregning slår fast: ”Omregningen tager ikke hensyn til kvalitative argumenter omkring forskelle i uddannelsernes kvalitet eller beståprocenter, men sikrer alene, at en bestået elev placeres ind med et dansk gennemsnit svarende til vedkommendes relative præstation i den udenlandske/internationale eksamen.”

Det vil sige, at den underliggende model for omregningen er identisk med den, som blev beskrevet i den tværministerielle rapport fra 2011 ’Er der barrierer for ansøgere med en International Baccalaureate 36

(IB) ved optag på en videregående uddannelse i Danmark?’.

Kvalitetsargumentet understøttes i rapporten med, at der heller ikke i en dansk sammenhæng tages højde for kvalitetsforskelle mellem danske gymnasiale uddannelser. Et gennemsnit fra en studentereksamen sidestilles nemlig i en optagelsessituation med eksempelvis en HF-eksamen, selv om der er forskel på de to uddannelsers fagindhold og krav.

Det er bemærkelsesværdigt, at Lars Løkke Rasmussens datter blev færdig med en IB sidste år, og Helle Thorning Schmidts datter bliver det næste år. Der er altså nogle, der bevidst tilvælger denne model.

Men kommer de mon også til at læse videre i Danmark – dét kan jo være interessant at følge.

Christiane Conradt-Eberlin

Når det fastholdes, at omregningen er konstrueret således, at IB‐ansøgere skal placeres ind i den danske karakterfordeling på det sted, hvor vedkommende er placeret i pointfordelingen blandt IB‐ studenterne, bliver beståelsesprocenten blandt IB-elever en vigtig faktor.

Den markante forskel, mellem de ca. 2 procent der dumper en dansk gymnasial uddannelse, og de ca. 16 procent der dumper en IB-eksamen, bidrager derfor til den ugunstige konvertering set med IB-elevers øjne.

Ministeriets rapport fastholder, at hvis der skal tages hensyn til dumpeprocenten ved IB-eksamen, må det være hovedorganisationen IBO, der ændrer kravene, ved eksempelvis at sænke grænsen for udstedelse af Diploma. ”Skal en international organisation i spidsen for en verdensomspændende ungdomsuddannelse med næsten 4.000 skoler – fordelt på 141 lande – ændre praksis for at tilgodese Danmark med 5 DANES 6

2014

millioner mennesker? Der er da noget galt i Danmark, hvis man ikke kan se, at der er mange andre lande, der gerne vil have IB-elever. Måske burde det være os der genovervejer den her eksamensomregning, ” lyder det fra Head of Admissions på CIS, Christiane Conradt-Eberlin.

Hun understreger den internationale interesse i IB-eleverne med, at CIS hvert forår får besøg af repræsentanter fra ca.

25 udenlandske universiteter, der holder brandtaler for deres produkt.

Til sammenligning sender www.studievalg.dk en enkelt person som repræsentant for de 8 danske universiteter til at vejlede i, hvordan man søger om optagelse. På CIS er det ifølge Christiane Conradt-Eberlin eksempelvis ikke mere end 10 procent af de færdige IB-kandidater, der søger mod de danske universiteter – ikke fordi de fravælger dem, men fordi de føler sig fravalgt. Her taler vi om både danske og udenlandske elever med gode internationale kundskaber og værktøjer i deres bagage. ”Det er bemærkelsesværdigt, at Lars Løkke Rasmussens datter blev færdig med en IB sidste år, og Helle Thorning Schmidts datter bliver det næste år. Der er altså nogle, der bevidst tilvælger denne model. Men kommer de mon også til at læse videre i Danmark – dét kan jo være interessant at følge,” lyder det fra Christiane Conradt-Eberlin.

Sammenligning med nabolandene

Det kan være svært at sammenligne andre landes konvertering af en IB-elsamen, da hvert land omregner udenlandske og internationale eksaminer ud fra landets egne regler, og der kan derfor være forskelle i konverteringen.

DANES har alligevel gjort et uvidenskabeligt forsøg (se tabel 2): Ved hjælp af officielle konverteringstabeller fra Sverige, Norge og Tyskland er en IB-eksamen blevet omregnet til de respektive landes egne karakterskalaer. Derefter er de officielle danske konverteringstabeller, der findes i Eksamenshåndbogen, anvendt til at omregne de svenske, norske og tyske karakterer til danske karakterer.

Som tidligere nævnt kræves i Sverige,

Norge og Tyskland henholdsvis 40, 42 og 43 IB-point for at omregne til det højeste karaktergennemsnit. Danmark kræver 45 – det højeste mulige IB-eksamensresultat.

Som det ses på grafen omregnes en IBeksamen generelt mere lempeligt i Norge og Sverige, mens man skal op omkring de 38 IB-point for at opnå en bedre konvertering i Tyskland end i Danmark.

Ifølge uddannelsesministeriets rapport skyldes den positive svenske omregning, at rigtig mange elever i den svenske gymnasieskole får topkarakterer. Derfor er det statistisk begrundet, at IB-karakteren 40 omregnes til en svensk topkarakter.

Det er en politisk beslutning fra Danmarks side, at man siger farvel til nogle dygtige elever.

Christiane Conradt-Eberlin

I Norge starter den officielle IB-konverteringsskala ved 20 point i stedet for 24.

20 point giver en karakter, der kan omregnes en dansk karakter på 2.1. Det forklarer rapporten ved, at der generelt er bredere mulighed for at opnå generel studiekompetence i Norge end i Danmark.

The University and College Admissions Service (UCAS) i Storbritannien koordi-

nerer optagelsesproceduren til de videregående uddannelsesinstitutioner, og der er udarbejdet en pointskala (tariff), som giver point for en IB-eksamen, niveau i fag og karakterer.

Der findes ikke en tilsvarende officiel dansk konverteringstabel, og derfor har det ikke været mulig at omregne karaktererne til danske ækvivalenter.

De enkelte uddannelsesinstitutioner fastlægger selv kriterierne for udvælgelse, og de tager generelt godt imod elever med en IB-eksamen.

Som eksempel kan det nævnes, at det velrenommerede Kings College London sidste år reviderede deres optagelseskrav og nu kræver 35 IB-point, forudsat at man har et vist karakterniveau i sine 3 højniveaufag. ”Medicinstudiet i England kræver, at man har 3 sciences, men man kan kun have 2 i IB-systemet. Der er nu blevet lavet en undtagelse for at tilgodese IB-eleverne, og man har accepteret matematik som en science. For dem var IB-eleverne så interessante, at man lavede det om. Det er en politisk beslutning fra Danmarks side, at man siger farvel til nogle dygtige elever.

De kommer ikke tilbage. Men måske køber de en dag et sommerhus herhjemme, hvis vi er heldige” lyder det fra Christiane Conradt-Eberlin.

Om det er frygten for, at horder af internationale lemmedaskere skal gøre krav på

TABEL 2 SAMMENLIGNING MED NABOLANDE IB

Danmark

Sverige

Norge

Tyskland

24 26 28 30 32 34 36 38 40 41 42 43 44 45

2.8 3.9 5.0 6.1 7.1 8.1 9.1 9.9 10.6 10.9 11.2 11.5 11.9 12.7

5.1 5.9 6.6 7.2 8.3 8.5 8.8 9.1 12.7 12.7 12.7 12.7 12.7 12.7

3.4 4.3 5.3 6.4 7.6 8.8 9.5 10.5 11.3 12.2 12.2 12.7 12.7 12.7

2.0 2.5 3.7 4.9 6.5 7.6 8.7 10.1 11.0 11.5 12.7 12.7 12.7 12.7

de danske studiepladser skal være usagt.

Men sikkert er det, at den danske tanke om en øget internationalisering på uddannelsesområdet rager højere op end antallet af danske bacheloruddannelser, der udbydes på engelsk i dag.

Det sætter en naturlig grænse for, hvor galt det kan gå, hvis man for fremtiden ser mere lempeligt på omregningen af eksamensresultaterne i en International Baccalaureate.

Af de 61.649 der søgte om optagelse på deres 1. prioritet til en dansk videregående uddannelse i 2009, havde de 604 en IBeksamen (372 havde taget den i Danmark).

Af de 604 ansøgere var der 389, der blev optaget, mens 215 blev afvist.

INTERNATIONAL STUDENT? Tag din IB-uddannelse hos os!

”Teachers are engaging and love their subjects, making it more interesting for us as students” Christoffer, IB student

Åbent Hus 12/1-15 GRENAA GYMNASIUM IB WORLD SCHOOL

STX * HF * IB * KOSTSKOLE www.grenaa-gym.dk

DANES 6

2014

”The Boarding School - a synonym for freedom, learn-spirit, comfort and home” Radu, IB student

37