Danes 5 2012

Page 1

DANES · 5 MAGASINET FOR DANSKERE I UDLANDET

O K T O B E R 2 0 12

Tema: USA’s præsidentvalg med danske øjne Udvandreren Frits Wilhelm Holm Begravelse i Danmark

www.maersk.com

Even after a century of moving global trade, we set out each day to earn our customers. For us, every transaction is an opportuni to set new standards in service, eďŹƒciency, and safe . A.P. Moller - Maersk Group includes Maersk Line, Maersk Oil and other companies within shipping, energy, logistics and retailing - with 108,000 employees in 130 countries.

OM DANES WORLDWIDE Foreningen Danes Worldwide har siden 1919 vÌret talerør for danskere i udlandet. Vi skaber kontakt mellem danskere i verden og forbedrer livs- og arbejdsvilkürene for jer, der er med til at sÌtte Danmark pü verdenskortet. Protektor: H.M. Dronningen

Artikler 5

Udvandreren Hertug Holm En fantastisk historie om en utrolig dansk udvandrer

21

Pressemeddelelse “Jo lĂŚngere vĂŚk Folketingets beslutninger slĂĽr ned, des mere bør politikere lytte til konsekvenserne blandt de berørte. Dette oplagte rĂĽd valgte partierne bag ophĂŚvelsen af Ligningslovens paragraf 33A i gĂĽr desvĂŚrre at ignorere.â€?

22

Sommerskolen udvider 2013 har yderligere 75 udedanske børn mulighed for at styrke deres danske sprog

24

28

Tema: Valget i USA 12

Faste sider 4 10

Et roadtrip

en nylig rejse gennem USA’s

fortĂŚllinger og hvad kan de? 20

Krydsord

27

Danskerne-klumme

sydlige stater

The Economist’s nordiske

16 Derfor vinder Obama

korrespondent om dansk

En dansker i Florida vurderer – pü forhünd –

33

prĂŚsidentvalgets resultat

valget

om trivsel 34

Tegning

35 Danmark i medierne

Gode rĂĽd op til et

Ny klumme undersøger

amerikansk prĂŚsidentvalg er

internationale mediers

ikke altid – ‘gode’ ‌

omtale af danske forhold –

og møde nye danske venner

denne gang Financial Times’

Sommerskolens

forudsigelse: Helle Thorning

begyndelse Det hele

Schmidt bliver mĂĽske

begyndte med et lĂŚserbrev

Europa Kommissionens

International studenterby

kommende formand

36

Forbrug i EU

arbejder pĂĽ at etablere en

Europa Kommissionen vil

international studenterby i

forbedre EU-borgernes

København – efter parisisk

rettigheder

forbillede med begravelse derhjemme –

Tryk: AKA Print A/S Distribution: Swiss Post / Porto Partner ISSN 1904-5360 Ă…rgang 92 Magasinet Danes udsendes til medlemmer af Danes Worldwide. Udkommer 6 gange ĂĽrligt. Eftertryk af usigneret stof er tilladt med tydelig kildeangivelse. Piet Hein Š Danmarksglobus & tekstlinje anvendt med venlig tilladelse af Piet Hein a/s, Middelfart. Magasinet DANES trykkes pĂĽ FSC-mĂŚrket papir for at skĂĽne miljøet. Artikler i DANES udtrykker ikke nødvendigvis Danes Worldwides synspunkter.

Skat lemper krav 38 Naja Marie Aidt

og hvad koster den?

Forfatteren bor i New York

Danmarks OL 2012

og har netop udgivet bogen

Danes Worldwide-reprĂŚ-

Sten saks papir

sentant i London ser tilbage

Magasinet Danes Ansvarshavende redaktør: Anne Marie Dalgaard Redaktør: Ă˜ivind Holtermann (redaktion@danes.dk) Layout: Graphorama.dk Annoncer: PĂĄl Jauernik (pal@danes.dk) Forsidefoto: Jason Reed

37 Ophold vs. Skat

30 Den sidste rejse Hvordan

39

Fredensborghusene Thyra Frank holder foredrag

den 6. november 18 Analyse op til prĂŚsident-

Sprogklumme Hvordan fungerer

En dansk forfatter fra den nye generation beretter fra

Leder

Danes Worldwide Købmagergade 67, 2 1150 Købenahvn K Danmark Tlf.: +45 33 32 09 13 danes@danes.dk www.danes.dk abc.danes.dk

41

pĂĽ et usĂŚdvanligt godt OL

Find os pĂĽ www.facebook.com/ danesworldwide

Nyt fra reprĂŚsentanterne Nyt fra Andorra og Berlin

43

Medlemsnyt DANES 5 2012

3

LEDER

PrĂŚsidentvalget Det amerikanske prĂŚsidentvalg er som vanligt det vigtigste valg i ‘vores’ politiske kulturkreds. Det er ogsĂĽ ‘vores’ valg. Vi burde alle have stemmeret... Vi (Danmark og Europa) er USA evigt taknemmelig for at have reddet os ud af vore grufulde store europĂŚiske borgerkrige i det 20. ĂĽrhundrede (som vi med vanlig mangel pĂĽ beskedenhed og som udtryk for vores etnocentricitet) kalder for verdenskrige. USA har lige siden vĂŚret det altafgørende sikkerhedspolitiske anker i en verden, der op til Sovjetunionens sammenbrud var splittet i øst og vest. Nu gĂĽr de amerikanske vĂŚlgere snart til urnerne igen til et valg hvor der formentlig igen bliver brugt fremføres synspunkter som enhver (med bare folkeskolens afgangsprøve) kan gennemskue som ren demagogi. Ja hvor snarere tro og trusler for mange spiller en større rolle end viden og visioner. Hvorfor er der sĂĽ store forskelle mellem de overordnede valg i Danmark og USA? I USA er der historisk set et legitimitetsunderskud i forhold til de føderale myndigheder, som modsvares af et stort legitimitetsoverskud pĂĽ ‘state’ og ‘local government’ niveau. I Danmark sĂŚtter vi (nĂŚsten) alle vore krydser, nĂĽr der er folketingsvalg, mens valgdeltagelsen til fx menighedsrĂĽd og skolerĂĽd sjĂŚldent sniger sig over 1 %. Vi er som politiske dyr meget forskellige. Vi danskere vĂŚlger pligtskyldigt nogen, der skal ‘tage sig af os’, og som vi kan give skylden, hvis det gĂĽr skidt. Og forskellene mellem de politiske partier i Danmark er sĂĽmĂŚnd heller ikke sĂĽ store, at det gør nogen sĂŚrlig forskel. Efter turen over til valgurnen lĂŚner vi os tilbage i vore sofaer. Vi er politisk set blevet dovne forbrugere! I USA er det nĂŚrmest omvendt. Jo mere lokalt et politisk fĂŚnomen bliver, jo mere aktive og engageret i " løser problemerne for dem og de ved, at de ikke bare kan vĂŚre forbrugere af civilsamfundets ydelser – de skal aktivt medvirke til civilsamfund. Det er disse amerikanske produktive evner (ofte parret med en nĂŚsten barnlig glĂŚde og begejstring ved at eksperimentere og debattere), der skaber den stĂŚrke rygrad, som amerikansk politisk kultur i virkeligheden har, og som ofte overses i den fordummelse og forrĂĽelse, der desvĂŚrre ofte prĂŚger den prĂŚsidentielle valgkamp. At der sĂĽ (ogsĂĽ) i USA er lommer af dumhed og naiv stupiditet adskiller nĂŚppe den politiske kultur fra mange andre lande. Problemet i USA er muligvis - sat lidt pĂĽ spidsen - at ‘lommerne med politisk analfabetisme’ er større og faktisk ofte stemmer til de føderale valg. Dette er typisk den største usikkerhedsfaktor og kan afgøre delstatsresultater i de sĂĽkaldte swing states. Med hĂĽbet om et godt valg kan vi lĂŚne os tilbage i den danske luksussofa og derfra beundre en demokratisk proces, der trods processens mangler igen vil producere det bidrag til globalt lederskab, vi alle har brug for – og som kun USA kan give. May the best man win.

BESTYRELSE Forretningsudvalget Formand Michael M. Mørch NĂŚstformand Carsten Dencker Nielsen Cand.oecon Kirsten Smedegaard Andersen Lektor Inge Gorm Hansen Adm. dir. Bent Pedersen Ă˜vrige bestyrelse Direktør Henrik B. Liisberg Direktør Niels Lundorff, Ă˜strig Direktør Lars B. Jørgensen Direktør Jens Olesen, Brasilien Afdelingschef Finn Rowold Ambassadør Freddy Svane, Indien Direktør Kurt Thyregod Direktør Jens M. Jensen, Spanien Landedirektør Jens Hannibal GeneralsekretĂŚr Bodil Mørkøv Ullerup REGNSKAB PriceWaterhouseCoopers Bank: Danske Bank Holmens Kanal 2, DK-1090 København K s.w.i.f.t. DABADKKK IBAN-nr. DK 39 3000 -3121068958 Kontonummer 3001 3121 068958

Michael Metz Mørch Bestyrelsesformand

4

DANES 5 2012

CVR nr. 53035728

TEKST: TORBEN T VORUP CHRISTENSEN

Historien om Hertug Holm Frits Wilhelm Holm er ĂŠn af Danmarkshistoriens vel mest excentriske udvandrere. En fantast med et ego sĂĽ stort, at der ikke var plads til ham i fødelandet og med ambitioner sĂĽ gigantiske, at paver og konger i taknemmelighed over hans gerninger tildyngede ham med ordner og adelstitler – mens han selv drømte om verdensherredømmet. SĂĽdan da‌ I perioden 1763 frem til 1944 udkom ĂĽrligt et opslagsvĂŚrk, der gik under navnet Gotha-kalenderen, hvori man kunne lĂŚse om Europas fyrstehuse. I 1928-udgaven indgik hertugdømmet Kolachine for første gang. Overhovedet var ingen mindre end Hans Højhed Her # $ ' *;*; < = >

[ [ te ham til prins. Efter 1. Verdenskrig blev Frits V. Holm fortrolig ven med kong Nikita og var i nogle ĂĽr minister uden portefølje hos kongen. Han arbejdede ihĂŚrdigt pĂĽ at skaffe kongen sin tabte trone tilbage. Det lykkedes ikke Holm, men kongen var sĂĽ tilfreds med hans arbejde, at han først udnĂŚvnte ham til generalløjtnant og senere altsĂĽ til hertug af Kolachine, som var en provins i Montenegro. Frits V. Holm var 38 ĂĽr gammel pĂĽ tidspunktet og kunne allerede skrive et utal af titler og meritter pĂĽ sit cv – faktisk sĂĽ mange, at han blev nødt Historien om denne eventyrlige skĂŚbne tager sin begyndelse i Charlottenlund en sen julidag i 1881, hvor Frits V. Holm kom til verden som ĂŚldste søn af general # \ ' ] '

*^^_` *^;_` gik i latinskole og kadetskole, og kom som blot 14-ĂĽrig ' q kilderne tjeneste sammen med prins Carl, den senere kong Haakon den 7. af Norge, pĂĽ et 5 mĂĽneders togt til de Vestindiske Ă˜er. Tidligt i sit liv havde Frits V. Holm en enestĂĽende evne til at skaffe sig forbindelser, og han kom snart pĂĽ selskabelig fod med andre medlemmer af kongehuset, blandt dem prinsesse Marie, gift med prins Valdemar. '

*;[ kom ind i Ă˜stasiatisk Kompagni. Efter et par ĂĽrs ophold X

DANES 5 2012

5

X i byerne Shanghai og Hankow drev eventyrblodet ham

Det Nestorianske Eventyr i Kina

videre til Yokohama i Japan, hvor Holm nu slog sig ind

I 1907, 25 år gammel, indledte Frits V. Holm den eks-

på journalistikken. Som korrespondent dækkede han

pedition, der skulle skaffe ham verdensry: Jagten efter

den russisk-japanske krig, der brød ud i 1904. Halvvejs

den Nestorianske Stele. Det var under opholdet i Kina,

inde i krigen forlod Frits V. Holm Japan og dukkede i

han havde hørt om den af Marco Polo beskrevne sten.

de følgende år op snart som journalist, snart som opda-

Den blev rejst i 781 og udgravet i 1625. Holms interesse

gelsesrejsende. Han deltog i ekspeditioner med viden-

for dette mindesmærke over de tidligste kristne i Kina

skabeligt formål og rejste med udenlandske rigmænd,

blev vakt i en sådan grad, at det lykkedes ham at ud-

der foretog lystrejser til lands og til vands. I årene 1905

ruste en ekspedition til provinsen Sian-Fu i det indre

til 1907 opholdt Frits V. Holm sig i London, hvor han

Kina for at hente den. Holms drøm var at hente ste-

hovedsagelig virkede som korrespondent. Han var en

len – med Østasiens ældste kristne indskrift – hjem til

tid sekretær for jarlen af Kintore, siden for sir William

Vesten. Efter en lang og besværlig rejse, først med båd

Ramsay og sir Rider Haggard, forfatteren til bogen

og siden karavane, nåede Holm frem til sit mål. Kine-

Kong Salomons Miner.

serne ville dog ikke af med deres sten, og Holm måtte i stedet nøjes med en kopi af den to tons tunge sten. Det lykkedes ham at få afstøbningen fragtet til Shanghai og derfra med skib til USA, for Holm havde besluttet, at X

6

DANES 5 2012

DANES 5 2012

7

X stelen skulle tilfalde Metropolitan-museet i New York. { var sĂĽmĂŚnd ogsĂĽ interesseret i at købe den. Men siden kom en ny direktør til, der hverken ville købe stelen eller have den stĂĽende, og Frits. V. Holm skĂŚnkede i stedet monumentet til Vatikanet. Holm sejlede selv stelen til Italien og prĂŚsenterede den i Rom for selveste pave Benedikt den 15., som modtog ham med venlighed. “KnĂŚl ikke, generalâ€?, skulle paven angiveligt have sagt. “Det er en stor gave, De kommer med, og nĂĽr De siden besøger Rom, mĂĽ de aldrig gĂĽ min dør forbi!â€? Det fortĂŚlles i øvrigt, at paven tilbød Frits V. Holm at blive kardinal, hvis Holm til gengĂŚld helt og holdent ville ofre sig for den Romersk Katolske Kirke. Stelen blev anbragt i Lateran-museet, og Holm skĂŚnkede i ĂĽrenes løb intet mindre end 16 kopier til universiteter, museer og biblioteker rundt i verden – deriblandt Det Kgl. Bibliotek i København. Med kors og bĂĽnd og stjerner pĂĽ " # $ ' meget klog og meget beskĂŚftiget mand, men at han samtidig afskyede alt, hvad der ikke interesserede ham. Han var i besiddelse af en ualmindelig god portion charme, som han bevarede lige indtil sin død. Han var en smuk mand, og kvinderne behandlede ham derefter. Gift blev han dog først i 1919. Hustruen var Marguerite Green, datter af en rig bankdirektør fra New York. I perioden efter det nestorianske eventyr og frem # $ ' rundt. Han blev en populĂŚr taler ved amerikanske universiteter og erhvervede sig en lang rĂŚkke doktorgrader, som han pyntede sine visitkort med. Uniformer havde han ogsĂĽ i massevis. Da verdenskrigen brød løs, | sen i den amerikanske spejderbevĂŚgelse, og han blev udnĂŚvnt til kommissĂŚr i USA for Cubas Røde Kors. I 1921 var han republikken San Marinos overordnede gesandt ved prĂŚsident Warren Hardings indsĂŚttelse. I 1923 bosatte han sig i Chaville ved Paris og udnĂŚvntes til professor i arkĂŚologi. Paven havde i forbindelse med Holms donation af stelen skĂŚnket ham St. Sylvesterordenens dragt. Foruden modtog han fra forskellige sider diverse ĂŚressabler og ordner. Ved sin død var han i besiddelse af intet mindre end 51 ordener fra 13 forskellige lande. Til hans store sorg var Danmark ikke imellem dem.

8

DANES 5 2012

Verdensfreden

ter, som virker uberettigede, om end hans liv og gerning

I 1928 døde Frits V. Holms hustru blot 29 ür gammel.

i mange henseender var sĂĽ atypisk, at det har virket

Holm selv blev boende i Frankrig, hvor han nu viede

forstyrrende og for utroligt til at vĂŚre sandt for mange.

sin karriere til verdensfreden. Den blev ikke sĂĽ lang,

Der er ingen tvivl om, at der i Frits V. Holm lĂĽ et over-

for Holm selv døde i begyndelsen af 1930 blot 49 ür

ordentligt stort talent for selvpromovering og ekspone-

gammel af lungebetĂŚndelse. Forinden nĂĽede han dog

ring. Han egen familie betragtede ham som en fantast,

at vĂŚkke en del opsigt ved sit ejendommelige forslag

der levede udenfor realiteternes verden. En person, der

til bevarelse af verdensfreden. Hovedpunkterne i “The

strÌbte efter ydre tegn pü verdens anerkendelse – men

Holm War-Abolition Law-Projectâ€? var følgende: Ind-

samtidig foragtede al blĂŚndende autoritetsglans.

vikles et land i krig, skal statsoverhovedet og alle hans

Hvad er fup og hvad er fakta i hertug Holms liv? Og

mandlige slĂŚgtninge over 16 ĂĽr, alle ministre og de

€

parlamentspolitikere, der ikke har stemt imod kri-

i Det Danske Udvandrerarkivs digitaliserede breve pĂĽ

gen samt alle biskopper og prĂŚster indtrĂŚde i hĂŚr og

www.udvandrerarkivet.dk. Et er dog sikkert: I en tv-tid,

hvor ! i den grad dominerer sende-

kvindelige pürørende skal indsÌttes som sygeplejer-

"

hilsen til netop Frits V. Holm, som, hvis han havde levet

i dag, med sikkerhed ville have haft sit eget tv-program.

Siden 1860’erne er mere end en halv million danskere udvandret fra deres hjem-

Forslaget sendte Holm til alle ledende statsmĂŚnd.

land. Bag det tal gemmer der sig lige sü mange skÌbner med en personlig historie, der for tusinders vedkommende siden 1932 er blevet gemt i det kølige hvÌlv

Danmarks helt egen Baron von Mßnchhausen? I tiden efter sin død fyldte Frits V. Holm en del i süvel

under Det Danske Udvandrerarkiv i Aalborg. Hver enkelt beretter gennem breve sendt til familierne i Danmark, hvordan en

danske som internationale avisspalter. Udenlandske

indvandrer i et fremmed land opfattede verden. Selvom beslutningen om at ud-

nekrologer behandlede ham med respekt og seriøsitet,

vandre er personlig, kan man alligevel pĂĽvise visse trĂŚk, som rĂŚkker ud over tid

mens der i de danske aviser anes i snert af ironi og sar-

og sted, og som er fĂŚlles for alle udvandrere: De rejser, fordi der ser muligheder i

kasme i det, der blev skrevet om denne underfundige

q

skĂŚbne. Nationaltidende skrev blandt andet “Dette Te-

Udvandrernes historier fortjener at blive fortalt, og derfor vil Udvandrerarki-

legram [med meddelelsen om Frits V. Holms død] vil

vet i dette og kommende numre af DANES rette fokus pĂĽ personer, institutioner,

fremkalde mange mere eller mindre smigrende Kom-

emner og relevante problemstillinger, som Udvandrerarkivets medarbejdere til

mentarer‌ Det lykkedes ham aldrig rigtigt at vinde

dagligt arbejder med.

sine Kollegers [journalisternes] fulde Tillid. Maaske havde hans Held og hans Resultat vĂŚret for stort og for

Torben Tvorup Christensen er historiker og projektleder i Udvandrerarkivet (www.emiarch.dk).

overvĂŚldende, maaske var han ogsaa blevet lidt vigtig paa Grund af de mange Ordner og Titler, der regnede ned over ham, lige til Hertug, saa at han kunne møde i straalende Uniform med Brystet fuldt af høje Dekorationer. Den Slags bryder Danskerne sig ikke om, isĂŚr naar der er Tale om en Dansker‌â€? En anden avis skrev “Han hørte ikke til de ypperste – i hvert fald ikke i den Forstand, at han ved sit Arbejde har givet nogen blivende Indsats. For hans vedkommende var det i nogen Grad den ydre Glans, der virkede betagende.â€? De mange billeder af Frits V. Holm pĂĽ Udvandrerarkivet synes at bekrĂŚfte betagelsen af den ydre glans og har sandsynligvis vĂŚret medvirkende ĂĽrsag til, at han i eftertiden blevet behandlet som noget af en excentriker. Nogle har kaldt ham fupmager og bedrager - prĂŚdika-

DANES 5 2012

9

T E K S T: D O RT E G R E I S G A A R D L A R S E N , E K S T E R N L E K TO R P Ă… N O R D I S K F O R S K N I N G S I N S T I T U T

Hvor er det danske sprog pü vej hen? Forskerne ved Københavns Universitet stiller skarpt pü modersmülets udvikling.

Dorte Greisgaard Larsen er ph.d.-stipendiat pü Sprogforandringscenteret ved Københavns Universitet.

Historierne, der deďŹ nerer os Dette er historien om, hvad vi gør med ikke bare det danske sprog, men med alle sprog: vi skaber mening; vi konstruerer os selv og andre og vi skaber liv gennem de historier, vi fortĂŚller hinanden. Da min farfar i 2002 var blevet sĂĽ gammel, at hans krop

pointen til sidst som en sød belønning for, at jeg havde

var ved at sÌtte punktum for et langt liv, besøgte min

lyttet.

far og jeg ham en sen eftermiddag. Der lĂĽ han halvso-

Da min far og jeg gik den eftermiddag, var min farfar

vende, bleg, med et tungt og langsomt ündedrag – slet

som forvandlet. De før sü matte øjne lyste, og hans kin-

ikke den farfar, jeg engang kendte. Den tidligere sĂĽ liv-

der havde taget lyserød farve. Hvad der skete for ham

lige mand havde skrĂŚmt mig med sine forlorne tĂŚnder

gennem vores korte besøg var hvad 1001 Nats fortÌl-

sĂĽ det kildede i maven, havde snittet bue og pil til mig

lende hovedperson, Sheherazades, var fuldt ud bevidst

som 8-ĂĽrig, havde fortalt mig historier om Hitler og

om allerede for mange ĂĽrhundreder siden: fortĂŚllingen

Churchill, havde beskrevet livet i en familie med trange

har en livgivende kraft.

kür og fortalt om mødet med min farmor, der kom fra

Nu vil den opmĂŚrksomme lĂŚser mĂĽske tĂŚnke: hvad

]

har historiefortÌlling med dansk sprog at gøre? Alt og

samme farfar lĂĽ nu der med kort tid igen. Det vidste

intet kan man sige. FortĂŚllinger kender ikke til sprog-

bĂĽde min far og jeg. SĂĽ var det, som om vi indgik en

lige grĂŚnser. SĂĽ vidt man ved, har alle mennesker til

$

alle tider fortalt hinanden historier. HistoriefortĂŚlling

at fortĂŚlle historier fra gamle dage. Om dengang man

er en universel aktivitet – og den für liv som en sproglig

snildt gik 50 km pü en dag for at besøge en kÌreste,

størrelse.

om den vinter hans kloge hund gik gennem isen og han

Hvad er det sĂĽ fortĂŚllingen kan - hvad enten den er

sagde den skulle løbe hjem (men den døde af kulde

q ' -

hjemme foran gĂĽrden, fordi den ikke kunne komme ind

tiv eller baseret pĂĽ virkeligheden?

i stalden). Om hans, efter eget udsagn, lidt for vilde ture

FortĂŚllinger konstruerer vi i et tids-krydsfelt mel-

i byen, dengang han var helt ung ‌ og gift. Min farfar

lem den fortalte tid, ‘dengang og da’, som fortĂŚllingen

var en dygtig historiefortĂŚller. Han skabte billeder i ho-

handler om - og " #, hvor fortĂŚl-

vedet pĂĽ mig og holdt pauser sĂĽ jeg kunne nĂĽ at orien-

lingen fortĂŚlles. Min farfar fortalte til et deltagende

tere mig i de omtalte rum. Han gemte ofte omhyggeligt

publikum - til os, som ivrigt lyttede til, hvad han havde

10

DANES 5 2012

oplevet. Samtidig etablerede han med fortællingen et

havde han fortalt historier, der ikke understøttede vo-

rum i et datidens ‘dengang og da’, da hans krop igen

res forventninger i tilpas grad, så havde interaktionen

var ung og vital og hans liv stadig lå åbent foran ham.

været en anden. Konstruktionen af os selv sker nemlig

På den måde skabte min farfars levende fortællinger

altid i relation til andre, og vi er som fortællere og tilhø-

om fortiden nyt liv i øjeblikket.

rere altid orienteret mod autenticitet og sammenhæng.

Gennem fortællingen kommunikerer vi, hvem vi er

Sådan ‘fastholdes’ vores selvfremstillinger altid i socialt

og gerne vil være. Vi konstruerer os selv og udnytter ga-

forpligtende relationer til andre. Vi kan altså nok kon-

bet mellem dengang og nu til at tage afstand fra eller

struere liv, men ikke hvilke som helst liv.

moderere vores tidligere udgaver. Min farfar gjorde det samme: han fortalte sig ind i den vitale og viltre unge

Gennem historiefortælling skaber vi med andre ord os

mand, men med den erfarne gamle mands stemme og

selv og genererer mellemmenneskelig mening. Fortæl-

en vis sproglig rysten på hovedet af ungdommens ger-

lingen er livgivende. Potentielt i hvert fald. For histori-

ninger positionerede han sig på den måde som manden

er kan også virke destruktivt. De kan hæmme os, plage

der blev klogere med alderen. For han vidste udmær-

os og skabe distance mellem os og andre mennesker.

ket, at han ikke kunne bilde os tilhørere hvad som helst

Men det er en helt anden historie. Den må vi høre en

på ærmet: vi kendte hver især min farfar, hans historie,

anden gang.

hans standpunkter, hans kærlighed og hans luner. Og

Et år på efterskole i Danmark!

Fyns smukkeste efterskole med et internationalt snit og højt fagligt niveau -

10. klasse Projektledelse Cambridge esol certificeret exam. Science Kunst og design Adventure Teater Musik Journalistik

www. ryslinge-efterskole.dk DANES 5 2012

11

TE MA | REJSEFO RTÆ LLI NG : PE DE R FRE DE RI K J E N S EN , F O R FAT T ER

Man skal vide, hvor man er $ = ‡ ˆ " € $ havde lagt en løs rute. Først ville vi sydpĂĽ langs østkysten og sĂĽ ind gennem syden. Vi q € # †‰ Š ' ‹ Vi havde set frem til mødet med det andet USA, der

sammenfalden i en stol. “Smoking?� spurgte hun. Jeg

holdningsmĂŚssigt og kulturelt ligger fjernt fra os, men

nikkede.

som alligevel püvirker vores liv. Vi bor i København og

Da vi havde set vÌrelset, fortrød vi. Der stank af

var glade, da Obama blev valgt. Vi tĂŚnkte, at nu var der

gammel tobak, og jeg byttede rum. Det nĂŚste vĂŚrelse

en chance. Men vi var nysgerrige pĂĽ det republikanske.

var lige sĂĽ dĂĽrligt. Alting var brunt. Dobbeltsengene

Peder Frederik

Pü at høre hvordan mistilliden til staten bliver formul-

lugtede hengemt. Jeg gik ud for at ryge. Det gik op for

Jensen er blandt

eret. Pü at høre folk fortÌlle deres historie.

mig, at det ikke var et normalt motel. Folk boede fast

den nye generations

Vi havde fornemmelsen af et delt land. Ikke kun

pĂĽ vĂŚrelserne. Der stod sĂŚkke med tomme dĂĽser fo-

forfattere, og hans

politisk men ogsĂĽ socialt. En fornemmelse af, at fat-

ran dørene, køleskabe. En stirrede pü mig gennem en

seneste roman,

$

sprÌkke ved døren. Da jeg kiggede, blev døren smÌk-

LĂŚretid (udgivet pĂĽ

om mennesker i middelklassen, der bliver sat ud af de-

ket i. Sine var gĂĽet i seng. Hun lĂĽ derinde og var tavs.

forlaget Samleren

res huse og folk der mister deres job. Vi havde hørt om

„

" "

tidligere i ĂĽr), blev

arbejdspladser, der lukker, og om illegal immigration

„

"

varmt modtaget

fra Mexico. I New York er det ikke sĂĽ tydeligt. De hjem-

var for hvid. For dyr. For meget. I det samme ĂĽbnede

af anmelderne.

løse bliver eksporteret ud af Manhatten, sü man kan se

en dør ud til parkeringspladsen. En høj mand med hür-

Forfatteren er udlĂŚrt

Ground Zero i fred. LĂŚngere sydpĂĽ var det anderledes.

pisk og jeans kom ud og passerede mig med et nik. Jeg

fra Forfatterskolen

Det fandt vi ud af allerede den første nat.

svarede. Han kiggede pĂĽ mig i et ryk. “What was thatâ€?,

(2004-06) og før da

sagde han. Hans blik var ubehageligt. Han spyttede.

udlĂŚrt bĂĽdebygger

Han kiggede pĂĽ vores hjulkapsler.

(2002).

USA er noget andet Klokken var hen ad midnat. Langs interstaten ligger

Da jeg lidt efter var pĂĽ vej i seng, tĂŚnkte jeg, at vores

alle kĂŚderne. Burgerrestauranter, WalMart, Best West-

bil var for tiltrĂŚkkende, at man alt for nemt kunne

Jensen har tidligere

ern. Vi valgte en afkørsel, hvor der stod Motel, men den

bryde ind her. Vi anede ikke, hvor vi var. “Vi behøver

modtaget legater fra

førte ikke straks til en af disse lysende paladser langs

ikke bliveâ€?. Jeg kunne se pĂĽ Sines øjne, at hun var utryg.

Statens Kunstfond,

vejbanen. Den førte ned i en skov. Det blev mørkt om-

“Nej�, sagde hun. Det tog os fem minutter at pakke. To

KunstrĂĽdet og

kring os. Vi kørte lidt tid, sü dukkede motellet op med

at komme ud i bilen. Et at forsvinde ned ad landevejen.

Autorkontoen.

sit lysende skilt. Til at begynde med var vi overvĂŚldede.

Vi var begge angste. “Over ingenting?�, spurgte hun.

" ‚ {

“Sandsynligvis�, sagde jeg. “Man skal vide hvor man

og colaautomaten var ude af drift. Jeg gik ind i det lille

er�. Det gjorde vi ikke. Det var det, der gik op for os.

kontor og bad om et vĂŚrelse. Damen, der var af asiatisk

At vi ikke kendte koderne. At USA er noget andet, end

afstamning, orkede ikke at kigge pĂĽ mig. Hun sad lidt

man tror. Nogle dage efter ankom vi til en campingplads i Black River State Park i den nordlige del af Florida.

“Jeg kiggede pĂĽ vores Impala. Den var for hvid. For dyr. For meget.â€?

12

DANES 5 2012

"

\ †

minder om et grydehĂĽndtag, red.). Vi var pĂĽ vej til New Orleans. PĂĽ campingpladserne i USA er der altid et vĂŚrtspar, som typisk bor i et kĂŚmpe mobilehome. " q "

Peder Frederik

hjĂŚlper rangerne med at rydde op og sĂŚlge brĂŚnde. Vi

der havde vĂŚret med i Europa pĂĽ Omaha Beach. Sin

fandt vores frimĂŚrke. Der er plads til bilen, en bĂĽlplads

far, der ikke brød sig om franskmÌndene, men bedre

og en vandhane pĂĽ hver campinglod. Det er standard.

kunne lide tyskerne for deres ordentlighed. Alex havde

Det er en velfungerende løsning for overnatning. Om-

selv krydset Stillehavet to gange, back in the days, og vi

kring os holdt de store campingbiler. Folk lĂĽ over for

vidste, at han talte om Vietnam, om sin tid i hĂŚren, om

sommeren. De havde kloakering, og siderne pĂĽ deres

krig.

busser kunne køres ud, sü hjemmet blev nogle kvadratmeter større. I sammenligning lignede vores orange to-

“Goddamn communist�

mandstelt en vittighed.

Alex og Twana brød sig ikke om staten USA. Om big

$

government. De brød sig ikke om “those goddamn

omkring os var der alligatorer. Rangerne holdt dem

communist socialists�, der styrede deres land. De men-

]

te demokraterne. De mente, “de der akademikere nord-

kunne man leje baderinge. Folk kom sejlende forbi. De

fra, der tror, de ved det hele�. “But I am a countryboy�,

Œ

sagde Alex. “I need my guns�. Han fortalte om jagt. Om

ĂŚgtepar i hver deres campingstol. Jeg forestillede mig,

sine forfĂŚdre. Om at overleve. I det samme trippede

at de havde et anker ude.

Twana. Hun havde hvidt, afbleget hĂĽr, der var redt til-

Ægteparret hed Alex og Twana. Black River State

bage i siderne. Hendes øjenbryn var tatoverede. Hun

Parks vÌrter. Vi mødte dem, da vi skulle købe brÌnde.

afbrød og begyndte at fortÌlle om sin familie. Om en

Alex hilste os velkommen. Han var i tresserne. Han

gang hvor en “crazy indian� havde maltrakteret hendes X

strakte en hĂĽnd frem. Han havde et venligt, lidt vigende, genert blik, da han lidt efter fortalte om sin far, $ % & ' $ ! !

DANES 5 2012

13

X forfĂŚdre. Om at de var nybyggere, der skulle slĂĽs for

ikke kan rummes i denne artikel, mens jeg frygter en

deres land. Indianeren, fortalte hun og trĂĽdte lidt frem,

gentagelse af Katrina. Da vi nĂŚrmede os New Orleans,

var siden blevet slĂĽet ihjel af sin egen stamme, og stam-

advarede folk os om kriminaliteten. At man ikke kunne

mens nuvÌrende høvding havde besøgt hendes familie

gĂĽ trygt i gaderne. Vi boede i et gammelt guest house,

til en sammenkomst for ti ĂĽr siden og begravet strid-

der var blevet sat i stand af en norsk tømrer tilbage i

søksen, bogstaveligt. Han havde undskyldt, og de havde

halvfjerdserne. Den første aften gik vi pü The Spotted

beklaget de overgreb, deres forfĂŚdre havde deltaget i.

Cat og hørte musik. Vi faldt i snak med en høj mand,

Twana smilede. Jeg forstod, at det var den slags

der sagde, at han nogenlunde lĂĽ pĂĽ linje med Tea Party-

historier, der dannede grundlag for den angst, der

bevĂŚgelsen. Vi undrede os. Han virkede oplyst og em-

Œ€{

patisk. Han kaldte sig JR og boede i Charleston, South

fortĂŚllingerne. I vĂĽbenlovgivningen. Twana var angst

Carolina. Han slog ud med sine lange arme og sagde,

for Europa, angst for det spanske sprog og for at rejse

at han bare ville vĂŚre sig selv. At han ikke ville have

i bjergene. “If god wanted me to climp mountains, he

'

would have made me a goat�, sagde hun og bevÌgede

vuggede i hofterne i takt med musikken. Han sagde, at

hovedet fra side til side.

politikerne kun tĂŚnkte pĂĽ nĂŚste valg. At de alligevel var

I gür brød et af digerne ved New Orleans sammen. For

tre dage siden blĂŚste en orkan sig vej gennem det nor-

ligeglade med befolkningen. Den analyse havde vi hørt

dlige Florida. De massive vejrsystemer bevĂŚgede sig ad

før. At magten ikke var til at stole pü. At den var to-

den samme rute, som jeg selv kørte for en müned siden.

talt korrumperet. For JR betød det, at “the big govern-

Den rute, hvor folk blev ved med at byde os velkom-

ment� mütte minimeres. At der skulle skabes afstand

men, og hvor en kvinde i et supermarked sagde til Sine:

til Washington.

“You should all come here and liveâ€?. Jeg tĂŚnker pĂĽ de mange mennesker, vi mødte, som

Denne mangel pĂĽ tillid var en tilbagevendende fortĂŚlling. Det havde vi lĂŚrt, da vi stod i en forstad til

( ! ) ' * $ + ./ 2 '3 * 2 3

14

DANES 5 2012

San Francisco og vaskede støvet og skidtet af Impalaen.

publikanske tanke har sammenhĂŚng til nybyggerkultur

Vi havde mad til overs, olivenolie og ketchup. Vi gav

og overlevelse. At angsten er historie. At den er en del

det til en gammel mand, der holdt opsyn i vaskehallen.

af folks fortĂŚlling.

“Oh�, sagde han og dykkede ned i poserne. “You got

Det havde vĂŚret tydeligt pĂĽ vores vej gennem Texas.

plates. My wife’s a god cook. She can use this�. Han var

Vi havde füet det bekrÌftet i Colorado, hvor sortbjørn-

sammenfalden og gik i laset tøj. Working poor, tÌnkte

q $

jeg og rakte ham en pakke Uncle Bens parboiled rice.

det i Arizona, hvor en gammel indianer fortalte, at man

Da vi kørte derfra, talte vi om bevidstheden om de

var begyndt at vande de vilde heste. Vi mødte ham pü

fundamentale problemer. Vi havde lĂŚrt, at den per-

en tankstation i nĂŚrheden af Grand Canyon. Han invit-

sonlige frihed er en slags religion, og at mange i syden

erede os hjem. Vi havde ikke tid. Det er klimaet, fortalte

føler, den er truet. Vi forstod, at man lever under et

han og satte sig ind i sin bil. “Everything’s changing�.

mere radikalt vilkĂĽr i USA, og at en stor del af den re-

Han smilte til os og drejede nøglen.

DANES 5 2012

15

TE MA | T EX T: L IN DA HA RRI S

Why he will win ‌ I’d wager the bet that we have all been there. We channel surf on the television, click over to a news station covering the speech of an American politician, catch the gist of the broadcast and we stop and listen intently. For a while, we sit fascinated in front of the screen while

appear sensible. Back in 2008, we did need change. And

our minds take it all in. “What on Earth? Did someone

more than change, we needed to believe in it. Obama de-

Linda Harris

really just SAY that publicly� we think to ourselves. A

livered hope while the other side delivered nonsense.

Born 1972 in Copen-

while later, we shake our heads in stunned disbelief and

In early September 2012, as the President accepted

think “Wow, only in America ‌â€? while we continue to

his party’s nomination during the Democratic National

surf channels.

Convention (DNC), Obama appeared as a more ma-

EDUCATION

No other nation in the world has perfected the art of

ture and experienced politician. In the previous days,

Master of Arts,

media obscurity the way the American media have. Over

former President Bill Clinton and Vice President Joe

Practical Philosophy

the years, we have grown to expect the unexpected and

Biden made the case that, although things, with respect

and Applied Ethics.

bizarre from the American television channels. Our days

to the economy, are not as good as we would all like

Currently completing

{ ‡ ‡ -

them to be, they are getting better, and they could have

a PhD in Philosophy

‡ ‡

been worse. The three gentlemen were doing well, but

material, in-person campaigning, and off-the-wall com-

they were on the defense.

ments – an entertaining and often frustrating circus of

hagen, Denmark

COUNTRY Lives in Florida, USA.

obscurity. The media hungry public, of course, is caught

Keeping in mind the ridiculous mismatch of the 2008

�As much of my family

up by the fallout of particularly radical statements, and

Republican campaign with its lack of substance and

lives abroad as well,

the elections often seem to be won by the person who best

public speaking manners followed by Obama’s four

I’m not expecting to

years of leading through a dreadful economy, I would

return to Denmark for

have expected the 2012 Republican campaign and na-

the foreseeable future

During the 2008 presidential election, the media were

tional convention to be relatively simple. All the party

– however it’s not out

particularly effective in presenting us with a new type

had to do to win 2012 was pick two sensible guys, talk

of the question. My

of politician. Obama was launched as the smart and

economy and stay classy. The only challenge was to

9-year old twin sons

slick newcomer to major American politics. Young and

appeal to the middle class and pick up the Indepen-

and I are all baptized

in tune with the struggles of the average American, this

dent votes. Alas, this seemed far too complicated for

in and citizens of

Harvard educated senator was able to breathe new life

the “Grand Old Party� (GOP). Instead, the conversa-

Denmark. We visit

into the hopes of millions at a time when the American

tion from the right has freely and continuously shaped

Denmark every year

economy was sliding towards a major depression.

into a radical discourse about limiting women’s rights,

for an extended period.�

Back then, he was up against the elderly conserva-

limiting or removing gay rights, cutting taxes for the

tive statesman John McCain and the feisty (and now in-

wealthy, restricting voting rights for minorities, xeno-

famous) Alaskan governor Sarah Palin. Governor Palin

phobia about religions other than Christianity, tighter

WORK

quickly became a darling of public satire and late night

immigration law, and less welfare – all in a context

Currently manager of

comedy shows. She seemed to be a never ending well of

of poorly hidden hatred for the current president. It

a company providing

political blunders and overt social and international igno-

seems driven by such sheer anger than it has spun from

human resources

rance. In the end, Obama won by a landslide over the Lau-

hurtful rhetoric about important issues to a campaign

and property/yacht

rel and Hardy show that was the Republican campaign.

of complete disaster.

management services

The public was hungry for something new and, more im-

It is a disaster because the GOP has failed to under-

portantly, something sensible. Obama always managed to

stand what is at stake in this election. For the people of

16

DANES 5 2012

to a business tycoon.

the United States of America, this election is not sim-

shares values that, despite a greater division in Ameri-

ply a question of Democratic politics versus Republi-

can economic politics, speak directly to the American

can economic policy. It is, on a greater scale, a narra-

experience. Working together and helping each other

tive about who we want to be as a nation and how we

survive is part of the pioneer spirit that has been spoon

want to see ourselves in the future. This became evident

fed to Americans for several centuries. We built this

during the GOP and DNC conventions, and it became

great nation together, and together we will make it

abundantly clear in the days following the brutal em-

greater still.

bassy attack in Libya, when Romney spoke too soon,

As we rear our children, Americans and immigrants

lost face before the nation, and became an embarrass-

alike, we are aware that others may not have what we

’ € \ “

have. We want to change that. We want to be volun-

target of comedians everywhere.

teers. We want to think of ourselves as helpers and people with morals who live and act in accordance with

In contrast, Obama has maintained his focus and

our diverse faiths. It is this deep American belief in

commitment to create and support our nation, and

each other that people will take to the voting booths in

he talks to us about a sensible world of inclusion and

November, and it is because of this belief that I predict

diversity. When he communicates with the nation, he

Obama will once again win!

Nem & billig billeje i Danmark... Lej bil i 1 dag, 1 weekend eller 1 uge. Kun du bestemmer hvor du skal hen, i hvilken bil og hvor lĂŚnge. Ring pĂĽ tlf. +45 89 33 11 33 eller book online pĂĽ: europcar.dk

moving your way

DANES 5 2012

17

TE MA | TEKST: CHRISTOPHER ARZROUNI

Overvej ‘gode rĂĽd’ før et prĂŚsidentvalg i USA ... < •__^ \ & Privatøkonomi. De skulle købe aktier i Vestas, hvis de regnede med, at Obama ville vinde valget og dermed sĂŚtte en ny kurs inden for grøn energi. Siden da er Vestas-aktien faldet fra omkring kurs 650

q ”

til 40 i skrivende stund. Det er mange danske investo-

forklarede Lars Løkke i Berlingske Tidende.

rer nok lidt mellemfornøjede med. De satsede pü offentlig støtte til vindmøller. Men det var ikke nok. Lad dette tjene til advarsel for alle politiske spekulanter. Det er ikke til at sige, hvad en amerikansk prÌsident egentlig vil betyde for økonomien for os danskere - hverken som virksomheder eller som individer.

Og det er mĂĽske hovedĂĽrsagen til, at mange danskere føler sig mere trygge ved Obama end ved hans republikanske modkandidat. Men er det ensbetydende med, at et genvalg til Obama vil vĂŚre godt for dansk økonomi? “Hvis du er rent bundlinjeorienteret og ser pĂĽ prĂŚsi-

Berlingske Tidendes USA-korrespondent David

dentvalget med danske briller, er billedet jo klart: Hvad

Trads kunne for nylig berette, hvordan danske er-

er Vestas’ interesser? Hvad er Danfoss’ interesser?

hvervsledere og politikere, han talte med, alle heppede

Hvad er Grundfos’ interesser? Her mü man jo sige, at

pü Obama. Ikke nødvendigvis af politiske ürsager, for-

med Obama i Det Hvide Hus en periode mere har man

klarede korrespondenten.

en prÌsident, der vil gavne denne dimension,� fastslog

“Troen pĂĽ, at han kan øge vĂŚksten i det amerikanske bruttonationalprodukt og derved ogsĂĽ øge USAs for-

Lars Løkke Rasmussen i forbindelse med demokraternes konvent.

Christopher

brug, som den europÌiske økonomi er sü afhÌngig af,

Og deri kunne Lars Løkke jo have en pointe. Men er

er markant større end lysten til at afprøve alternativet,

succes for Vestas, Danfoss og Grundfos garanteret med

er debatredaktør

altsü Mitt Romneys liberalistiske kurs,� skrev David

Obama? Det var ikke tilfĂŚldet for Vestas i de forgangne

og lederskribent

Trads.

pü Børsen og

MĂĽske overser USA-korrespondentens kilder, hvad

Arzrouni (f. 1967)

uddannet cand.

den stakkels amerikanske prĂŚsident egentlig kan ud-

Men nu til noget mere kontroversielt: Er det, der er godt

scient.pol fra Aarhus

rette af økonomiske mirakler. I disse ür eksploderer

for Vestas, Danfoss og Grundfos nødvendigvis godt for

Universitet. Han

den amerikanske offentlige gĂŚld - uden at det giver an-

Danmark? MĂĽske en smule. Og dog. Der er mere pĂĽ

er i offentligheden

ledning til vĂŚkst og succes. TvĂŚrtimod.

spil. Hvad med f.eks. interesserne for danske fødevare-

ikke mindst kendt

virksomheder og øvrige eksportvirksomheder?

for sit liberale

Alligevel er danskere fra alle partier fascinerede af

Obamas tid som prĂŚsident har ikke vĂŚret prĂŚget af

Obama. Ved det demokratiske partis konvent i Char-

noget stort lederskab med hensyn til international fri-

forsvar af den frie

lotte, North Carolina, deltog Lars Løkke Rasmussen,

handel. Forhandlingerne i WTO er sygnet hen, og selv

markedsøkonomi.

Venstres formand og Danmarks tidligere statsminister.

bilaterale aftaler er det gĂĽet langsomt med.

“Den model, som Demokraterne advokerer for,

Og med hensyn til den handelspolitiske dagsorden

matcher et langt stykke ad vejen den skandinaviske vel-

har danske virksomheder nok mere at vinde samlet set

fĂŚrdsmodel. Den model skiller jo ikke i dansk politik,

end en hündfuld dollars i støtte til grønne projekter,

hvor diskussionen kun gĂĽr pĂĽ, hvordan vi vil dimensio-

som danske virksomheder müske – müske ikke – kan

nere den. Derfor er Demokraterne et meget rummeligt

fĂĽ en lille andel af.

18

DANES 5 2012

livssyn og ihĂŚrdige

En ting er til gengĂŚld sikkert: Et rigt og succesrigt

Sikkerhedspolitisk førte Reagans hürde kurs mod

USA er i sig selv en gevinst for Danmark. Derfor er det

USA’s fjender i sidste ende til afspĂŚnding. Og økono-

vÌrd for danskerne at overveje, om Obamas økonomi-

misk var Reagans periode ved magten i 1980’erne de

ske politik overhovedet er vejen ud af krisen.

bedste ür pü denne side af Anden Verdenskrig i følge

Harvard-økonomen Robert Barro har püpeget, at

Harvard-økonomen Robert Barro.

de offentlige udgifter i USA er vokset betragteligt i pe-

Dette er ikke for at sidestille Mitt Romney med Ro-

rioden fra 1991 til i dag. Alligevel har den økonomiske

nald Reagan, blot for at sĂŚtte tingene lidt i perspektiv.

vĂŚkst i gennemsnit vĂŚret pĂĽ under 1 pct. om ĂĽret i pe-

PrĂŚsidenter betyder jo ikke alt.

rioden. Det kan virke utroligt for mange danskere. Men

En anden populĂŚr prĂŚsident, blandt sĂĽvel danskere

ca. 50 pct. af alle amerikanere lever nu i husholdninger,

som amerikanere, var Bill Clinton. Hans tid ved magten

der er afhÌngige af offentlige overførselsindkomster.

i 1990’erne var ogsü gode ür. Müske mest fordi han ikke

Man kan altid vĂŚre urolig for, hvad en ny prĂŚsident

Œ€{`

"

vil betyde for amerikanerne - og for verden. Og ønsket

ham til at droppe en sundhedsreform og tvang ham til

om stabilitet kan i sig selv vĂŚre en ĂĽrsag til at heppe pĂĽ

at acceptere en ganske succesrig socialreform.

Obama. Men er alternativet virkelig sĂĽ meget vĂŚrre, at man

Derfor er der grund til varsomhed, nĂĽr man som dan-

> ‚ -

sker skal hĂĽbe pĂĽ udfaldet af en amerikansk prĂŚsident-

bakning fra en rĂŚkke af verdens mest respekterede

valgkamp.

økonomer – Gary Becker, James Buchanan, Robert Lu-

For det første er det ikke sikkert, man für, hvad man

cas, Robert Mundell, Edward Prescott og Myron Scho-

regner med. En amerikansk prĂŚsident kan vise sig at

les – alle modtagere af Nobelprisen i økonomi.

vĂŚre anderledes i praksis, end man troede. Eller vĂŚre

De fremhÌvede Romneys løfte om at reducere mar-

nødt til at vÌre det. Hvem havde regnet med, at George

ginalbeskatningen og brede skattegrundlaget ud. De

W. Bush skulle føre USA ud i to store krige? Hvem hav-

fremhÌvede hans løfte om at begrÌnse de stÌrkt sti-

de regnet med, at Obama ville opretholde Guantana-

gende offentlige udgifter. Og de fremhÌvede hans løfte

mo-basen og gennemføre masser af droneangreb?

om at øge den vestlige verdens energiproduktion - ogsü

For det andet er der mange andre danske virksom-

den fossile - ved brug af moderne teknologi (her har

heder med noget pĂĽ spil end lige prĂŚcis de virksomhe-

Danmark faktisk en del kompetencer, men mĂĽske fĂŚrre

der, der gør mest vÌsen af sig. Danmark har ikke kun

lobbyister).

“grønneâ€? virksomheder, men ogsĂĽ olievirksomheder,

Ă˜konomerne kritiserede derimod Obama for hans

gĂŚldssĂŚtning af USA, hans kortsigtede “stimulus-pro-

For det tredje er det vigtigste for Danmark nok, om

grammer� og hans manglende initiativ med hensyn til

en amerikansk prÌsident fremmer vÌkst i verdensøko-

at bremse yderligere gĂŚldssĂŚtning.

nomien. For egen regning tvivler jeg pü, om det kan lade sig gøre ved yderligere gÌldssÌtning.

Hvem man skal heppe pü, handler naturligvis ikke kun om økonomi. Man kan jo mene, at Obamas internationale diplomati vil skabe en verden, der er mere sikker, end Romneys mere hidsige retorik i forhold til Mellemøsten. Spørgsmület er bare, om venligt internationalt diplomati altid er den rigtige løsning. Var det løsningen

BAGSVÆRD KOSTSKOLE GYMNASIUM

for USA’s prÌsident Jimmy Carter i perioden 1976-

TID TIL BIOTEK?

1980? Og hvad ville Obama stille op, hvis Mellemøsten Pü mange müder minder Barack Obama om en nyere udgave af Jimmy Carter. Velmenende, men uden den store succes. Carter blev efterfulgt af Reagan, der var foragtet i vide kredse i Europa. Men Reagan blev ingen katastrofe. Hverken sikkerhedspolitisk eller økonomisk. TvÌrtimod.

www.bagkost.dk

DANES 5 2012

19

STRYGE

FIRSIDE

BĂ…D

STEDBEGARN ORD TRAGTE

PROBLEMER

1 ULEMPE

Tekst: Ulrik Jakobsen Løsningen i DANES nr. 4 2012

PĂĽ www.krydsord.dk

var “FROSTVEJE�

kan du (blandt andet) helt gratis løse masser

2

SNESKRED

Ole og Birthe Olsen

PRIK

UDVÆKSTER RENSE

TONE

SKRĂ…

DEJLIGE

CHEFER KLÆDNING SKJULT

4

RESPEKTERER BI

STÆNGEL

Jette Kjeldsen Vesterbrogade 19

5

FLYTTE OM

6

DESSERT

Davis 95616 CA. USA

SLÆGT

BILLEDER

101 Huerta Place

BEVÆGE

LED HÆRGEDE

af danske krydsord i

3 RUTE

ISOLERET

HÅNDVÆRKERE

$ [ –

1620 København V Danmark

HIST RANK BÆLTER

TENNISSLAG

NEDBĂ˜R

FORÆRE FUT

FISK

NUTTET

FUGL

7

Ammerudgrenda 37 0960 Oslo

HANK SKILLE

Erling Kjeldset

8

Norge

VIN RI LĂ˜FTE

BORNHOLMER

RUTINE

FRELSE

9

SMED

Krydsordsløsning mailes til redaktion@danes.dk eller sendes til sekretariatet i København senest den 1. november.

’’

+LOAB>ĂąBOĂąBKĂąPQ‹OHĂą?>KHùùùùùùùùùùùùùù JBAĂąBKĂąHI>OĂąSFPFLK Ăą!BQĂąDÂŽOùùùùùùùùùù ?>KHBKĂąQFIĂąBQĂąOFDQFDĂąDLAQùùùùùùùùùùù S>IDĂąCLOĂąSLOBPĂąHRKABO Michèle Le Ret, Private Banker

Besøg os pü www.nordeaprivatebanking.com g.com o eller ring +352 43 88 77 77 for at aftale et møde.

Making it possible +LOAB>Ăą >KHĂą0 ĂąBOĂąBKĂąABIĂą>CĂą+LOAB> DORMMBK ĂąABOĂąBOĂąABKĂąCÂŽOBKABĂąhK>KPFBIIBĂąSFOHPLJEBAĂąFĂą+LOABKĂąLDĂą >IQFHRJ Ăą+LDIBĂą>CĂąABĂąK‹SKQBĂąMOLARHQBOĂąLDĂąQGBKBPQBOĂąH>K ĂąMD> ĂąABQĂąBKHBIQBĂąI>KAPĂąOBDIBO Ăą JÂŻPHBĂąFHHBĂą?BKVQQBPĂą>CĂąMBOPLKBO ĂąPLJĂąBOĂą?LP>QĂąFĂąSFPPBĂąI>KAB Ăą-LQBKQFBIIBĂąFKSBPQLOBOĂąDÂŽOBPĂąLMJ‹OHPLJĂąMÂŻ Ăą>QĂąABOĂąFHHBĂąH>KĂąDFSBPĂąKLDBKĂąD>O>KQFĂąCLOĂąMLPFQFSBĂą>CH>PQĂąMÂŻĂąFKSBPQBOFKDBOĂąFĂąhK>KPFBIIBĂą FKPQORJBKQBO ĂąLDĂą>QĂąPÂŻA>KKBĂąFKSBPQBOFKDBOĂąH>KĂąJBACÂŽOBĂąQ>? ĂąR>KPBQĂąESLOĂąHLJMBQBKQBĂąABĂą>CĂą?>KHBKĂąRAS>IDQBĂąMLOQBCÂŽIGBCLOS>IQBOBĂąBO Ăą%FPQLOFPHBĂą>CH>PQĂąPH>IĂąFHHBĂąPBPĂąPLJĂąBKĂąD>O>KQFĂąCLOĂąCOBJQFAFDBĂą OBPRIQ>QBO Ăą+LOAB>Ăą >KHĂąBOĂąRKABOI>DQĂąQFIPVKĂą>CĂą 00#Ăą ĂąOLRQBùùA OILKĂą) Ăą)RUBJ?LROD Ăą!FPPBĂąLMIVPKFKDBOĂąBOĂą>CDFSBQĂą>CĂą+LOAB>Ăą >KHĂą0 Ăą/ 0 Ăą)RUBJ?LRODĂą+L Ăą Ăą Ăą ĂąORBĂąABĂą +BRALOC Ăą) Ăą)RUBJ?LROD ĂąQIC Ăą Ăą Ăą Ăą Ăą Ăą7šOF@EĂą>CABIFKD ĂąQIC Ăą Ăą Ăą Ăą Ăą ùùTTT KLOAB>MOFS>QB?>KHFKD @LJĂą

20

DANES 5 2012

.

4 . 57 $

8 9 8 : / 2

X

DANES 5 2012

21

TE KS T: JESPER M ALM OS E

Den Danske Sommerskole – succesen vokser I 2013 udvider Sommerskolen elevtallet fra 375 til 450. Det begyndte i juli 1981 med 31 elever. Siden er elevtallet steget år for år, og fra sommeren 2013 udvides antallet af elever med 75, så i alt 450 børn og unge får mulighed for at deltage i de tre ugers undervisning i dansk sprog, kultur og historie. Den Danske Sommerskole er med andre ord en succes, som vokser år for år. Faglighed og samvær

understreges af, at over 60 procent blandt de ældste

Hvad er det så, Sommerskolen kan? Hvad er det, de

elever er gengangere.

mange børn og unge får ud af de tre ugers ophold i Danmark?

Og der er ingen tvivl om, at både eleverne og deres forældre er meget begejstrede for Sommerskolen. Som

“Der er ingen tvivl om, at fagligheden prioriteres

Peter Gregersen, Spanien, der er far til to sommersko-

højt i dag, fortæller koordinator på Den Danske Som-

lebørn, udtrykker det: “Kontrasten er stor til den pæ-

merskole, Solveig Kolbe Engberg, som samtidig poin-

dagogiske tilgang i det spanske skolesystem, og jeg er

terer, at det generelt kan mærkes på det faglige niveau

glad for, at de holder øjnene åbne for, at verden er mere

– ikke bare på Sommerskolen, men også i fjernunder-

mangfoldig end som så. Mine unger elskede det inter-

visningen.

nationale miljø på Sommerskolen. Jeg tror, det gav

Men selv om fagligheden er i højsædet, er der også

dem en forståelse for, at det ikke bare er dem, som er

stort fokus på samværet. For det, der virkelig betyder

aparte, men at de deler skæbne med mange andre børn

noget, er det netværk, som de deltagende børn og unge

og unge. Og jeg er glad for, at de holder øjnene åbne for,

indgår i, og de kontakter, de knytter med hinanden. Det

at verden er mere mangfoldig end som så.”

22

DANES 5 2012

Sig din mening For mange forÌldre er det netop vigtigt, at børnene via

I forbindelse med Sommerskolen gik 36 elever op til folkeskolens afgangsprøve

Sommerskolen møder den danske holdning til børn og

i dansk, hvilket er dobbelt sĂĽ mange som sidste ĂĽr. Samtidig glĂŚder vi os over,

deres udvikling og lÌring, hvor lÌrerne møder eleverne

at elevernes karakterer ligger vĂŚsentligt over landsgennemsnittet:

i øjenhøjde og er lydhøre over for deres holdninger. Og

Skriftlig fremstilling 7,1 – mod 6,3 pü landsplan

som Peter Gregersen skrev, er kontrasten til de pĂŚda-

Retstavning 6,6 – mod 6,2 pü landsplan

gogiske principper i andre landes skolesystemer ofte

LÌsning 8,6 – mod 6,0 pü landsplan

ret stor. I danske skoler – inkl. Sommerskolen – ind-

Mundtlig dansk 8,4 – mod 7,3 pü landsplan.

drages eleverne i langt højere grad i gruppearbejde, ligesom lÌrerne forventer, at eleverne giver deres mening til kende og kan løse opgaver sammen med andre. Hvilket ind imellem kan vÌre svÌrt.

til nÌste ür – er det endnu for tidligt at sige noget om.

Men det kan, ifølge Solveig Kolbe Engberg, slet ikke

—„ -

faring med par- eller gruppearbejde, der skal løses pĂĽ egen hĂĽndâ€?, siger Solveig Kolbe Engberg. “Eleverne kan desuden vĂŚre svĂŚre at engagere i en

udelukkes, at behovet opstür. Pü sigt kan hun ogsü sagtens forestille sig fx introkurser til børn, inden de rejser ud med deres forÌldre.

diskussion, og man skal som lĂŚrer have nogle provoke-

“Ofte vĂŚlger forĂŚldrene – fornuftigt nok – at lade

rende holdninger i baghĂĽnden for at fĂĽ eleverne til at

børnene afslutte et skoleür i Danmark, sü de ikke kom-

give udtryk for egne synspunkter i plenum. Ja, nogle

mer dumpende ind i klassen i det nye land, med de

gange undskylder de ligefrem, hvis de har en selvstĂŚn-

udfordringer, det kan medføre. Der vil derfor vÌre

dig mening.�

mulighed for at tilbyde disse børn og unge undervis-

Det understøttes fx af Lars Gjerup fra Hong Kong,

ning i generelle spilleregler for, hvordan man begĂĽr sig

far til Christine, som har vĂŚret pĂĽ Sommerskole i 2010,

i en anden kultur, og for samtidig at introducere dem

2011 og 2012: “Det vigtigste for os forĂŚldre har vĂŚret

”

Christines personlige udvikling ved at vĂŚre sammen

Solveig Kolbe Engberg.

med unge, der ogsü har tilknytning til Danmark, men bor og er opvokset i udlandet.�

I sin evaluering af det første sommerskoleforløb berettede Sommerskolens første leder, Henning Romme, i Danmarksposten tilbage i 1981: “Vi nĂĽede meget pĂĽ de

Gode karakterer i dansk

tre uger. Vi nĂĽede isĂŚr en mĂŚngde positivt samvĂŚr, vi-

I forbindelse med sommerskoleopholdet vĂŚlger nogle

den om andre lande, om andre livsforhold. Viden om at

elever, der har fulgt fjernundervisningen, at gĂĽ til Fol-

vÌre dansk uden nødvendigvis at vÌre dansk statsbor-

keskolens Afgangsprøve (FSA) i dansk, og generelt kla-

ger. Vi oplevede godt kammeratskab og et stort behov

rer de sig rigtig godt. Fx lĂĽ de Danes Worldwide-elever,

for at fortsÌtte sommerskolen.�

som gik op til prøven i ür, karaktermÌssigt over landsgennemsnittet. I nogle tilfÌlde endda ganske pÌnt

Og disse betragtninger holder stadig – her 31 ür efter.

over, som faktaboksen oppe ovenfor püviser Folkeskolens Afgangsprøve kan have betydning for de unges fremtid. Fx er det den, der ligger til grund for optagelse pü en dansk, videregüende uddannelse, hvis man ikke har en dansk studentereksamen eller anden

BAGSVÆRD KOSTSKOLE GYMNASIUM

adgangsgivende dansk eksamen.

TID TIL STX?

studentereksamen

For børn, som er født og opvokset uden for Danmark og som evt. søger om dansk statsborgerskab, nĂĽr de fylder 22 ĂĽr, kan prøven ogsĂĽ indgĂĽ i vurderingen af, hvor stor tilknytningen til Danmark er for den pĂĽgĂŚldende. Fremtidens Sommerskole Om Sommerskolen vil fortsĂŚtte med at udvide antallet af elever – udover de 450 som der nu bliver plads

www.bagkost.dk

DANES 5 2012

23

TE KS T: JESPER M ALM OS E

To lÌserbreve og en god middag – blev begyndelsen pü Sommerskolen �Det ligger dybt i danske forÌldre i udlandet, ikke

Den Danske Sommerskole

mindst hos den danske part i blandede ĂŚgteskaber, at

Men forslaget om en sommerskole havde spøgt tidli-

de vil give deres børn i hvert fald noget kendskab til det

gere. Det blev første gang fremsat i Danmarksposten i

land, hvor de selv har rod. En periodes undervisning

1967 af Niels Wismer, som dengang boede i Algeriet –

i dansk sprog, historie, natur og samfundsliv – og al-

uden at det pĂĽ det tidspunkt blev til noget. Men igen i

lerhelst et besøg i Danmark, om sü bare nogle uger, kan

1980 efterlyste Lillian KjĂŚr Dede, som boede i Italien,

vĂŚre nok til at skabe en livslang interesse og sympati,

i et lĂŚserbrev i Berlingske Aftenavis en sommerskole,

som Danmark bør vurdere højt.â€?

hvor danske børn i udlandet kunne mødes og samtidig

SĂĽdan skrev generalsekretĂŚr Niels Alsted i Dan-

lĂŚre dansk. Enten fordi de kun midlertidigt var vĂŚk fra

marksposten nr. 2 fra marts 1981. To mĂĽneder inden,

det danske skolesystem, eller fordi de aldrig havde stif-

nĂŚrmere bestemt den 15. januar, var den selvejende

tet bekendtskab med det.

institution Den Danske Sommerskole blevet stiftet. Og

Det indlĂŚg sĂĽ Henning Romme, som pĂĽ det tids-

to mĂĽneder senere kunne man melde . 31

punkt var skolebestyrerpĂĽ Horslunde Realskole pĂĽ Lol-

elever var tilmeldt de første tre ugers sommerunder-

land. Han forsøgte uden held at overtale en kostskole

visning pĂĽ BagsvĂŚrd Kostskole. Det blev hermed slĂĽet

til at lave sommerskole. Senere, nu som skolebestyrer i

fast, at der var danske forĂŚldre i udlandet, som efter-

Frederikssund, blev ideen taget op igen. Og over en god

spurgte et sommerskoleophold i Danmark.

middag og et glas rødvin sammen med Jais Jensen, der

24

DANES 5 2012

var overlĂŚrer i Helsinge, udarbejdede han en plan for

visning og sommerskoler en vigtig mĂĽde at holde mine

sommerskoleforløbet. Den selvejende institution Den

børns forhold til DK og dansk ved lige. Dels fordi mine

Danske Sommerskole blev stiftet, og Dansk Samvirke

"

† " ˜ ‡ q Š -

pü at søge til et dansk universitet, nür de bliver voksne,

styrelsen.

q den danske holdning til børn og deres udvikling og ind-

Skole med voksevĂŚrk

lÌring.�

Allerede ĂĽret efter udvidede man antallet af pladser til 42, og gennem sin over 30-ĂĽrige historie er Sommerskolen vokset støt og roligt og har i de senere ĂĽr ligget pĂĽ cirka 375 tilmeldte. Men fra nĂŚste ĂĽr er der 75 ekstra pladser, sĂĽ i alt 450 børn og unge kan deltage. Det første ĂĽr lagde BagsvĂŚrd Kostskole lokaler til. Siden har Sommerskolen holdt til pĂĽ forskellige efterskoler pĂĽ SjĂŚlland og Fyn. NĂŚste ĂĽr vil alle tre sommerskoler vende tilbage til Fyn, idet Den Danske Sommerskole har lejet sig ind pĂĽ efterskolerne Bernstorffsminde og Vejstrup samt Ryslinge Højskole. At Sommerskolen har stor betydning for mange fa ] ste kommer fra Peter Gregersen, som for nylig i en mail til Danes Worldwide skrev: “For mig, en dansk far i en to-sproget familie bosat i Spanien, er Danes Worldwides tilbud om fjernunder-

)3

;2

DANES 5 2012

25

Taler I dansk derhjemme? Det kan være svært for børn at holde fast i det danske sprog, når de bor i udlandet. De taler et andet sprog i skolen og måske et tredje blandt kammeraterne. Men selv om dagligsproget i hjemmet er dansk, er det ikke altid tilstrækkeligt til at opretholde og udbygge danskkundskaberne. Danes Worldwide tilbyder fjernundervisning i dansk sprog og kultur fra 0.-9. klassetrin. Undervisningen varetages af danske lærere, som også giver råd og vejledning om den form for danskundervisning, der passer bedst til netop dit barn. Undervisningen er tilrettelagt, så børnene kan passe den ind ved siden af den almindelige skolegang. ‘Timerne’ er skræddersyet til danske børn i udlandet og foregår online med brug af egenproducerede materialer på dvd. Det særlige indhold betyder, at børnene lettere kan glide ind i det danske uddannelsessystem, hvis det senere bliver aktuelt. Læs mere om Danes Worldwides fjernundervisning på www.danes.dk eller ring +45 3332 0913. Danes Worldwides fjernundervisning støttes af Ministeriet for Børn og Undervisning og lever op til “Fælles mål for dansk.” Det er muligt at afslutte fjernundervisningen med Folkeskolens Afgangsprøve (FSA).

26

DANES 5 2012

TEX T: CLARE MACC ARTHY

Girls on top – in parliament Denmark is without doubt one of the world’s best places to live for females be they pensioners, mothers, workers, students or even infants. A vast body of statistics reveals consistently high scores by Danish women across multiple ™ { ` determination to ensure that women get a fair deal, and a practically universal societal belief in equal rights makes this happy picture look permanent. Current political events focus the gaze on the gender

The wage gap is another bugbear. More girls than

divide for an unprecedented reason. Two of the eight

boys graduate from high school in Denmark and

political parties in parliament are due to get new lead-

a higher proportion continue on to university. But

ers, and the most likely outcome would see the house

women still end up with a disproportionate share of

bisected along gender lines: four female party heads on

low-paid and part-time jobs. Even in wonderful Den-

the left, four males on the right. (It’s almost like a coun-

mark, all people are equal, but some are more equal than

try dancehall in bygone days.)

others ...

Such a clear split has never before been seen in Denmark. Most probably nowhere else either. And while the prospect conjures up delightful analogies with Amazonian women battling Greeks during the Trojan Wars, it also underlines the enormous success of Danish women in politics. Denmark, along with the other Nordic nations, is a world leader in women’s participation in national government, which hovers around 40% across the region. That the current head of state and the head of government are also females enhances the sense of fairness. But it only takes a little digging to discover lapses and imperfections. The government is currently drafting legislation aimed at boosting women’s membership in the boards of listed companies, less than 13% of which have women around the top table. And if the

Clare MacCarthy is an

glass ceiling in business is largely intact, it pretty much

Irish journalist who is

survives in local government too. Though 80% of the

married to a Dane and

local authority workforce is female, women hold under

has lived in Denmark

a quarter of the top jobs.

for 26 years. She is

Danish men have come a long way (dare I say moved

Nordic correspondent

up the evolutionary ladder!) by giving access to many

for The Economist

traditional monopolies. But women still shoulder the

and also writes for

lion’s share of home chores and childcare. According

The Financial Times

to a recent study by the Rockwool Foundation, women

and The Sunday

spend 4 hours and 20 minutes on unwaged work a day

Times.

and men take on 2 hours and 44 minutes. This is good,

Photo: Jesper Kock.

“Lokkelykkeâ€? DigterprĂŚsten Kaj Munks jagtbolig, der er beliggende sĂŚrdeles naturskønt i Vestjylland udlejes. Gerne som bolig nr. 2. Boligen er pĂĽ 75 m2 stueplan ot moderniseret + 60 m2 1. sal og fuldt møbleret. Ă…rlig leje incl. bade- og ďŹ skeret i privat sø kr. 48.000,-. Rekvirer yderligere oplysninger hos EDC Ringkøbing, Finn Jacobsen fj.695@edc.dk.

but it isn’t equity.

DANES 5 2012

27

TE KS T: RICH ARD O EST E RMA NN

Projektmager vil opføre international studenterby midt i København ]

" en international studenterby i København med 5.000 lejligheder som ungdomsboliger. “Projektet vil kunne fĂĽ stor betydning for udvikling af

Stifterkredsen bag ingeniør Jørgen Rossens projekt

den danske hovedstad til en international universitets-

omfatter Danmarks ambassadør i Frankrig, Anne Dor-

og vidensby,â€? siger rektoren for Handelshøjskolen i Kø-

te Riggelsen, den tidligere udenrigsminister Per Stig

benhavn, Per Holten Andersen.

Møller, arkitekt og professor Louis Becker samt andre

Forbilledet er den franske studenterby CitĂŠ Interna-

politikere, diplomater og intellektuelle.

< * (CIUP), oprettet 1920,

Studenterbyens foreløbige navn er Inter-

hvor der nu bor 12.000 internationale studenter i 40

Hvorfor København?

national University

nationale huse. CIUP er i dag en ledende kulturinsti-

= > < * har i ĂĽrevis

= 3 =

tution i Europa – en rollemodel for multikulturelt in-

vĂŚret en magnet for viden, skaberevne og kommunika-

ternationalt samarbejde blandt studenter og intellek-

tion. Danske vidensvirksomheder ønsker højtuddannet

arbejdskraft og søger at tiltrÌkke udenlandske studen-

fra regeringer og private sponsorer i mange lande. En

ter til at studere ved danske universiteter og lĂŚreanstal-

ter for at fremme højteknologisk forskning.

mødes og lÌre hinanden at kende og derved knytte ven-

Der er brug for udenlandske impulser.

skabsbĂĽnd tvĂŚrs over kulturbarrierer og skabe gensidig forstĂĽelse.

Nu synes sĂĽledes det samme at skulle ske for København, som det skete i Paris for 92 ĂĽr siden. I Nord š -

Opbakning

trÌkning’, men den danske hovedstad vil med sit 525 ür

“Den internationale kulturelle atmosfĂŚre fra studen-

gamle universitet, sin kultur, størrelse og beliggenhed

terbyen i Paris vil vi ogsĂĽ kunne etablere i København,â€?

nok vĂŚre den mest prominente af alle.

siger rektor Andersen, som bakker projektet aktivt op.

Danmark har i dag 18.000 udenlandske studerende,

" -

heriblandt mange fra Kina og Ă˜steuropa. Det er tanken,

direktøren for Københavns Universitet, Anders Boe

at grupperne skal blandes i forskellige nationers huse i

HauggĂĽrd, som udtaler, at universitetet hilser projektet

studenterbyen.

velkommen som en ny og konstruktiv ide til at forbedre boligsituationen for udenlandske studenter i Køben-

VĂŚkst

havn og samtidig understøtte Danmark som et interna-

Prognosen for København er en vÌkst pü 30 procent af

tionalt orienteret videnssamfund:

ungdomsbefolkningen under 30 ĂĽr. I 2025 bliver det til

Initiativet er i følge HauggĂĽrd “konkret og korrektâ€?, fordi blandt andet den gode placering tĂŚt pĂĽ en metrostation kan sikre de studerende god forbindelse med

168.000 studenter, heraf 30.000 internationale. Problemet vil til den tid vĂŚre større end i dag. “Nu gĂŚlder det om at tackle boligproblemerne med

byens øvrige uddannelsessteder.

nye tiltag,â€? siger Jørgen Rossen. Han har selv i sin tid

—|

studeret ved CIUP i Paris. Rossen – en projektmager

lande, der sender mange studerende til København, er

med store visioner – har blandt andet tidligere stüet

nytĂŚnkende,â€? siger HauggĂĽrd i sin støtteudtalelse. “Det

bag City Arkaden pü Strøget og H.C. Andersen Museet i

vil vĂŚre et incitament til internationalt samarbejde om

Nyhavn.

uddannelse og højne Københavns omdømme pĂĽ det internationale uddannelsesmarked.â€?

28

DANES 5 2012

Entreprenøren har nu allieret sig med Henning Larsen, den store danske arkitekt med blandt andet

Operahuset i København blandt sine vÌrker. De to vil udarbejde planer til en international studenterby i den

$ ? @ A2 2 4

danske hovedstad.

” •_•› *__ ___ |

Ideen er nu begyndt at tage form, og der skal bru-

tredjedel vil vÌre unge mellem 18 og 29 ür – en gruppe, som bestür af danske og

ges 800 mio. kr. til projektet. Jørgen Rossen og hans

udenlandske studerende. Det betyder, at Københavns Kommune forventer, at

gruppe har indsendt ansøgninger til danske fonde om

antallet af unge vil stige fra ca. 135.000 til knap 170.000. Det medfører et ikke

10 mio. kr. i støtte som udviklings- og arbejdskapital.

uvĂŚsentligt boligproblem. Der er brug for bĂĽde private initiativer samt politisk mod og handlekraft, hvis en befolkningsvĂŚkst som denne skal ske pĂĽ en hen-

Rockefeller

sigtsmĂŚssig mĂĽde (‌) Københavns Kommune vil derfor med glĂŚde se projektet

“Vi hĂĽber, at nogen med visioner vil melde sig,â€? siger

virkeliggjort.�

Jørgen Rossen, som allerede har erhvervet en stor grund til studenterbyen i Ă˜restaden i København. I nĂŚrheden er der naturarealer til rekreation og et netvĂŚrk af cykelstier ind til byen, og fra Sundby Metro Station er der blot fĂĽ stop til Kongens Nytorv.

—‚ -

nale studenterby i Paris. Nu hĂĽber vi pĂĽ støtte blandt personer, internationale selskaber – eller en nutidig Rockefeller.â€?

B A G S VÆ R D K O S T S K O L E GYMNASIUM Tid til Talent

Ferielejlighed med hotelservice Bo centralt, nemt og bekvemt nÌste gang du skal hjem til København. I vores store lejligheder kan du nyde privatlivets fred kombineret med unik, personlig service og eksklusive faciliteter: pool, health club, skønhedsklinik og in-house cafÊ. Kontakt vores bookingchef Robin Jensen pü tlf. +45 3527 1511 eller pü e-mail booking@charlottehaven.com

BagsvÌrd Kostskole & Gymnasium (BK) er en udviklingsorienteret og traditionsrig skole grundlagt i 1908. Elever, der vÌlger en uddannelse hos os, siger ja til fÌllesskab, faglighed, seriøsitet og individuel talentudvikling. Det vi pü BagsvÌrd Kostskole & Gymnasium kalder for: Tid til Talent. Vi tilbyder: t t t t t t t

Dansk uddannelse med et internationalt prÌg Grundskole, 10. kl., studentereksamen (STX) Danmarks første femürig BioTek-uddannelse 8.kl.-3.g Sport- og talentklasse fra 7. kl. Mulighed for morgentrÌning tirsdage og torsdage Aktiv brug af it og internet i undervisningen EnkeltvÌrelser til kostelever, lektiehjÌlp hver dag

Scan QR koden og besøg vores hjemmeside www.bagkost.dk

Hjørringgade

12C

|

DK-2100

København

Ă˜

|

www.charlottehaven.com

Aldershvilevej 138 ‹ DK-2880 ‹ BagsvÌrd ‹ Telefon: +45 44980065 ‹ E-mail: bk@bagkost.dk

DANES 5 2012

29

Billeder: Pernille Ohms

Hotellejligheder | Konferencer | Health Club | CafĂŠ

TE KS T: JESPER KO CK

Den sidste rejse kan koste kassen Selv om man lever livet udenrigs, kan tanker om død og begravelse vel have et centralt fokus indenrigs. Regler og omkostninger i forbindelse med dødsfald i udlandet og begravelse i Danmark varierer fra land til land, men Êt er sikkert. Det er dyrt at komme hjem i hel stand. Hans Carl er ikke i tvivl. Han vil begraves i hel stand,

Hos Ministeriet for Ligestilling og Kirke er man ikke i

og det skal vĂŚre pĂĽ familiegravstedet pĂĽ Holmens Kir-

tvivl.

kegürd i København ved siden af sin kone. Det stür

“Danskere bevarer deres medlemskab af folkekir-

allerede i testamentet, og de nĂŚrmeste slĂŚgtninge er

ken, nĂĽr de rejser til udlandet, indtil de selv melder sig

Priseksempler pĂĽ

orienteret.

ud,â€? forklarer Jørgen Engmark, informationskonsulent

hjemtransport af

pĂĽ kirkeomrĂĽdet.

afdøde i kiste. Om-

Heldigvis lever Hans Carl (Danes Worldwides reprĂŚsentant i Gascogne i Frankrig) i bedste velgĂĽende.

Der er sĂĽledes ikke krav om, at man skal betale skat

Men derfor kan man jo godt gøre sig tanker om den

eller kirkeskat i Danmark for at bevare sit medlemskab

dødsregistrering,

sidste rejse hjem til Danmark. Det Danmark, han for-

af folkekirken:

udrejsetilladelser,

kostningerne dĂŚkker

lod i 1965, eksisterer ikke mere, sĂĽ derfor forventer han

“Man kan jo bo et sted, hvor der ikke er en dansk

at ende sine dage i Frankrig, hvor han har boet siden

kirke, sĂĽ der er ikke noget krav om aktivitet. Der er ikke

zinkkiste (Stockholm

1979.

andre krav, end at man er døbt og ønsker at vÌre med-

og Munchen dog alm.

Men han er blevet i tvivl om, hvorvidt det overhove-

lem, og i øvrigt ikke stiller sig übenlyst i meget afgørende

Š

det lader sig gøre. For hvad er reglerne for medlemskab

modsĂŚtning til Folkekirken,â€? forklarer Jørgen Engmark

og levering i Kastrup

af folkekirken, nĂĽr man har boet i udlandet et halvt liv

Medlemmer af folkekirken, der bor i udlandet, har

lufthavn før udgifter

og ikke lĂŚngere betaler skat i Danmark? Hvad er om-

ret til kirkelig betjening af en prĂŚst i det sogn, hvor de

til gravsted i Dan-

kostningerne ved et ønske om jordfÌstelse i hjemlan-

"

mark :

det? Og hvor besvĂŚrligt er det at organisere?

Derudover har man ogsĂĽ ret til kirkelig betjening

ilĂŚgning, forseglet

Bangkok: 58.500,-

i en kirke i et andet sogn, hvis man har en sĂŚrlig til-

Beijing: 68.500,-

Bevarer medlemskab af folkekirken

knytning. SĂŚrlig tilknytning foreligger altid, hvor man

Sydfrankrig: 66.500,-

Hans Carl er døbt og gift i folkekirken i Danmark og har

tidligere har haft bopÌl i sognet, har nÌre pürørende,

Solkysten: 75.000,-

haft et nÌrt tilhørsforhold i udlandet, nür der var mu-

der bor i sognet, og for sĂĽ vidt angĂĽr begravelse og bi-

Munchen: 18.000,-

lighed for det. Blandt andet har han i en 10-ĂĽrs periode

sÌttelse, har forÌldre, søskende eller børn begravet pü

Stockholm: 13.000,-

vĂŚret nĂŚstformand for menighedsrĂĽdet i Den Danske

en kirkegĂĽrd i sognet.

Kilde: BedreBegra-

Kirke i Geneve, men i dag har han 1.000 km til den nĂŚrmeste danske kirke.

velse.dk Borgerlig begravelse

“Problemet er, at mange danskere, der bor langt fra

Hvis man er i tvivl om medlemskab, skal man kontakte

en dansk kirke, stadig føler et tilhørsforhold til Folke-

kirkekontoret i det sogn, hvor man sidst boede i Dan-

kirken, men det er svÌrt at dokumentere. Hvis du spør-

mark, og sü tjekker de tilhørsforholdet. Og falder resul-

ger mig, om jeg betaler dansk kirkeskat, sü gør jeg vist

tatet negativt ud, er der stadig hĂĽb.

nok ikke, for jeg betaler jo ikke skat i Danmark. Jeg be-

“Hvis man som udlandsdansker er udtrĂĽdt af fol-

taler skat i Frankrig, og sĂĽ ved jeg faktisk ikke, hvordan

kekirken, men atter ønsker at vÌre medlem, er der en

situationen er,� forklarer Hans Carl.

forudsĂŚtning om, at en prĂŚst skal vurdere, om der nu

30

DANES 5 2012

ogsĂĽ er et ĂŚrligt ønske om atter at tilhøre folkekirken,â€? siger Jørgen Engmark til DANES.

En omstÌndelig affÌre, der hos online-bedemandsforretningen BedreBegravelse.dk løber op i 66.500 kr.

Er man ikke medlem af folkekirken, kan man arran-

for dødsregistrering, udrejsetilladelser, ilÌgning, for-

gere en borgerlig begravelse. Der er ingen lovkrav til,

‹ < -

hvordan en ikke-kirkelig højtidelighed skal foregü bort-

havn fra Sydfrankrig. Derudover skal man sĂĽ betale for

'

set fra, at almindelig sømmelighed skal overholdes. En

omlĂŚgning til trĂŚkiste og selve begravelsen i Danmark,

alle de oplysnin-

borgerlig begravelsesceremoni kan for eksempel foregĂĽ

med alt hvad det mĂĽtte indebĂŚre.

ger, du skal bruge i

i eget hjem, sygehuskapel eller krematoriekapel. Desuden er manglende medlemskab af Folkekirken ingen hindring for at blive begravet i indviet jord, da kirkegĂĽrden er for alle trosretninger. Den sidste rejse

Heller ikke det økonomiske aspekt rokker ved Hans

forbindelse med en

Carls beslutning. Begravelsesomkostningerne er inklu-

begravelse. Websitet

deret i beregningerne af, hvad arvingerne skal have.

samarbejder med en

“De skal have det, der er tilbage, minus den pris det

rĂŚkke landsdĂŚkkende

koster at fü mig begravet i Danmark,� lyder den klare

hjĂŚlpeorganisationer

melding.

som fx Ældresagen,

Der er stor forskel pü, om man ønsker at blive kremeret

Hjerteforeningen og

inden afrejsen til Danmark, eller man ønsker transport

Online bedemĂŚnd

Ret&RĂĽd Advokater:

i hel stand. Süvel logistisk som økonomisk.

I Frankrig har Hans Carl vĂŚret i forbindelse med den

www.begravelses-

Da Hans Carl mistede sin kone for ni ĂĽr siden, mod-

lokale bedemand, der fortĂŚller, at de organiserer man-

guiden.dk

tog hun kirkelig betjening af Den Danske Kirkes prĂŚst

q ‚ -

i Geneve og blev bisat fra Holmens Kirke i København.

Undervejs skulle der indhentes tilladelse til at trans-

foretrĂŚkker klart transport med lastbil.

portere asken ud af Frankrig, men det var en formalitet,

Prisen lyder pĂĽ mellem EUR 3.000 og 4.000 for

og papirerne dukkede hurtigt op.

alt, hvad der skal gøres i Frankrig plus transporten til

Danmark, men den inkluderer ikke bedemandsservice

—„ q < œ

og hun lagde urnen i sin rygsÌk, som selvfølgelig blev

i Danmark.

skannet og det hele. Der var ikke nogen, der sagde en

Som det ses pĂĽ priseksemplerne i faktaboksen pĂĽ

lyd, men vi havde jo ogsü alle dokumenterne,� erindrer

side 30, er det sĂŚrligt dyrt at blive fragtet fra Frankrig

Hans Carl.

og Spanien. Ifølge Per Holm, stifteren af BedreBegra-

I Danmark krĂŚves der ikke tilladelse til at transpor-

velse.dk, skyldes det, at danske bedemĂŚnd ikke har lov X

tere aske ind eller ud af landet. Derimod er sagen en ganske anden, hvis man ønsker jordfĂŚstelse. NĂĽr lig skal transporteres til eller fra udlandet, skal der medfølge et sĂŚrligt dokument – et sĂĽkaldt ligpas. Ved transport fra Danmark skal ligpas udstedes af embedslĂŚgeinstitution, i København af StadslĂŚgen. Ved transport tilbage Danmark skal ligpasset vĂŚre udstedt af afsendelsesstatens kompetente myndighed. I nogle tilfĂŚlde balsameres man af hensyn til smitteoverførsel. Bedemanden lĂŚgger sĂĽ afdøde i en zinkkiste, som loddes sammen, sĂĽ den er helt tĂŚt, hvorefter den anbringes i en udvendig trĂŚkiste. Af miljøhensyn skal man ved ankomsten til Danmark tages ud af zinkkisten igen, og der skal lĂŚgges om til en trĂŚkiste, der sĂĽ enten kan jordfĂŚstes eller kremeres. Hans Carl er godt bekendt med logistikken, men det afskrĂŚkker ham ikke:

—" q

q € q anden kiste, og sü er den ikke lÌngere. Det kan jeg ikke se noget problem med�.

DANES 5 2012

31

X til at afhente i de pĂĽgĂŚldende lande. Det skal ordnes lokalt og af godkendte registrerede bedemĂŚnd.

Rettidig omhu Â? q q

“I Tyskland og Ă˜strig kan en dansk bedemand fĂĽ lov

Ude- som hjemmedanskere. Men uanset om rejsen bli-

Dødsfald i

til at afhente en kiste, der allerede er klargjort. Normalt

ver kort eller lang, er det vigtigt at vĂŚre pĂĽ forkant med,

udlandet

leverer vores lokale bedemand i det enkelte land til

hvad der skal ske.

Sker et dødsfald i ud-

dansk ventekapel. Alle lande har lokale regler og lokale

“Intet tab skal os ramme, som ved rettidig

processer for dødsregistreringen. I Spanien udgør pa-

omhu kunne afvĂŚrges,â€? lyder A.P. Møllers velkendte

myndigheder, der ud-

pirarbejdet 70 procent af regningen,� siger Per Holm.

motto i sin fulde ordlyd.

fylder en dødsattest.

landet, er det de lokale

"

Uden rettidig omhu kan tabet vel vÌre, at ens ønske

om en begravelse i Danmark bliver forbigĂĽet pĂĽ grund

pürørende kontakte

praktiske online – fra anmeldelse af dødsfaldet til

af økonomi, logistik eller mangel pü kommunikation

den danske ambas-

bestilling af selve begravelsen med alt tilbehør samt

med de pürørende. At den sidste rejse kommer til at ko-

sade eller konsulat.

eventuel hjemtransport. BedreBegravelse.dk var i 2010

ste kassen i en helt anden forstand. At kisten bliver til

Ambassaden eller

først til at tilbyde denne mulighed, men eksempelvis

en urne i hĂĽndbagagen.

konsulatet kan hjĂŚlpe

Herefter skal du som

den landsdĂŚkkende kĂŚde af bedemĂŚnd, Begravelse

Men hvorfor er det sĂĽ vigtigt at blive begravet netop

med rĂĽd og vejledning

Danmark, har kunnet tilbyde en tilsvarende service si-

i Danmark, nĂĽr man nu har brugt mere end et halvt liv

i forbindelse med evt.

den januar 2012.

udenrigs? Hans Carl er ikke i tvivl.

hjemtransport af kiste

Hvis man ikke ønsker at pülÌgge sin familie store

“Det er der, min far og min mor, mine bedstefor-

ĂŚldre, mine oldeforĂŚldre, mine tipoldeforĂŚldre og nu

mulighed for at bestille og forudbetale egen begravelse

min kone ligger. Der vil jeg ogsü ligge.�

eller urne. Kilde: Borger.dk

pĂĽ nettet.

!!! "

# $ " # %& '( ) * *&

Ferie i Danmark Fredensborghusene ligger smukt som nabo til Fredensborg Golfklub, nÌr Esrum Sø, Gribskov, Fredensborg Slot og Fredenborgs hyggelige bymidte.

je

illele

I vores dejlige og rummelige selskabslokaler kan vi dĂŚkke op til 120 personer. Medlemmer af Danes Worldwide kan benytte Fredensborghusenes gĂŚstevĂŚrelser til favorabel pris. PĂĽ alle vĂŚrelser er der eget toilet og brusebad. Fredensborghusene har desuden et 1. klasses køkken. Medlemmer af Danes Worldwide kan – ved forudbestilling – spise med i restauranten til fordelagtige priser.

t

up S

str mid

sG rand

S

EnkeltvĂŚr. pr. nat Ekstra opredning pr. nat

Luksus under 5 min. fra vandkanten! Grusvej tÌt pü stranden. Et hus for den kvalitetsbevidste køber. Det har aldrig vÌret udlejet og kun benyttet meget lidt. Meget nemt at vedligeholde.

kr. 490,kr. 90,-

DobbeltvĂŚr. pr. nat kr. 620/690,Morgenkomplet inkl. priserne

Der er10 % rabat pü vÌrelsespriserne ved medlemskab af Danes Worldwide Forlang brochure: Bakkedraget 43 ¡ DK-3480 Fredensborg

RealMĂŚglerne Gilleleje Kontakt: 48 30 05 85 s 3200@mailreal.dk

32

DANES 5 2012

RealMĂŚglerne - handler med omtanke!

Tlf. +45 4848 1202 (mellem kl. 10-12) ¡ Fax. +45 4848 3202 ¡ fredensborghusene@post.tele.dk

TEKST: ERNST KIRSTEIN, FORENINGEN FREDENSBORGHUSENES VENNER

Thyra Frank–foredrag om trivsel Foreningen inviterer alle Danes Worldwides medlemmer til foredrag fredag den 2. november kl. 20 i Fredensborghusenes Saxild-sal, hvor Thyra Frank tager udgangspunkt i emnet “Trivsel - det er noget vi skaber!” Med sin baggrund som tidligere leder af plejehjemmet

gen. Bindende tilmelding er nødvendig senest tirsdag

Lotte på Frederiksberg, som tidligere formand for Æl-

den 23. oktober, da der maksimalt er plads til 100 delt-

drekommissionen og hyppig foredragsholder kan Thy-

agere.

ra Frank inspirere og motivere alle, der interesserer sig

Foredraget varer cirka halvanden time, og undervejs

for seniorers trivsel i den tredje alder. Hendes valgs-

er der en halv times pause, hvori der er mulighed for at

prog er da også “Selv om man bliver gammel, skal man

købe en forfriskning.

jo ikke kede sig ihjel, vel?” Deltagerprisen er 100 kroner og betales ved indgan-

Læs mere og se hvordan du tilmelder dig på: www.fredensborghusenesvenner.dk.

NB. INTERNATIONAL EXAM CAMBRIDGE IGCSE, 8TH GRADE AND 9TH GRADE

Herlufsholm – en dansk skole med globalt udsyn HERLUFSHOLM er en traditionsrig dansk skole med mange elever, der har danske forældre, som er bosiddende i udlandet. På Herlufsholm Skole tilbyder vi dit barn et højt fagligt niveau, et internationalt studiemiljø og et omfattende fritidsprogram – alt sammen i skolens enestående historiske og naturskønne rammer.

BESØG OS på skolen eller på www.herlufsholm.dk, her kan du læse om alle vores tilbud – sommer og vinter. HERLUFSHOLM SKOLE OG GODS WWW.HERLUFSHOLM.DK TLF. +45 55 75 35 00

DANES 5 2012

33

. . . e lej ice

il b e

Taxfree billeje i Danmark

Tlf (+45) 62 21 81 44 mail: eh@taxfreecars.dk

34

DANES 5 2012

erv s e e”! r d e o g e g stor i l l Bi samm le de n al e “ m om s

TEKST: KELD BROKSĂ˜

Helle for Helle

Danske spor – Keld Broksøs klumme om danske spor i internationale medier.

Medieballaden om Danmarks statsminister, som – alligevel müske ikke – skal vÌre EU-formand, blev startet af Financial Times. Det var godt og skidt. Financial Times – sig navnet. Det kan nÌsten ikke blive

hun kun lidt af hjemme. Ellers var medierne blot be-

mere seriøst, globalt og frem for alt sandt. Hvis det stod

skyldt for at vĂŚre ukritiske.

i Financial Times, sĂĽ mĂĽ det vĂŚre ganske vist, at Helle

Men ikke Financial Times!

Thorning-Schmidt er en kandidat til at efterfølge JosÊ

Kom der sĂĽ noget godt ud af det hele? Ja, det er su-

Manuel Barroso som formand for Europa Kommissio-

per branding, at hele den internationalt anlagte dan-

nen efter valget til Europa-Parlamentet i 2014. Og det

ske politiske talentmasse ikke er brugt op med Anders

ž ]Œ[

„ ‰

Fogh Rasmussen og Connie Hedegaard. Der er mere,

sin blog, at Danmarks statsminister er et godt bud.

hvor det kommer fra!

Socialdemokrater blev beordret ud til fronten i den

Men internt er det en katastrofe for statsministeren.

danske mediekrig, som straks brød ud om den rigtige

TĂŚnk pĂĽ signalet: “Jeg er ved at slĂĽ bunden ud af regerin-

Keld Broksø er jour-

historie: NÌh, det har INTET pü sig! lød beskeden.

gens popularitet, men heldigvis har jeg nu en kattelem,

nalist, kommunika-

Ganske som da venstrefolk nĂŚgtede, at davĂŚrende

sĂĽ jeg kan smutte fra det hele til et job med federe løn!â€?

tionsrĂĽdgiver og for-

statsminister Anders Fogh Rasmussen skulle vĂŚre NA-

VĂŚlgerne har fundet sprĂŚkken i fĂĽrefolden. Bund-

fatter. Han har dĂŚkket

proppen gür ud af trovÌrdigheden med et afgørende

store dele af verden

Selvfølgelig kan man ikke sige noget før sagen stort

løftebrud forude, nür fornemmelsen breder sig, at hun

pĂĽ reportagerejser

set er afgjort. Hvis den altsĂĽ var det. Men er det sĂĽ bare

trives bedst i udlandet. Mange per tradition socialde-

for bl.a. Politiken og

en fuser? Formentlig i første omgang. Men ikke-histo-

mokratiske vĂŚlgere ser i forvejen Thorning-Schmidt

Jyllands-Posten. Hans

rien om Helle Thorning-Schmidt er alligevel sĂŚrdeles

som en Europa-begejstret politiker, som sagtens kan se

seneste roman Penge-

interessant af to ĂĽrsager:

q ]Œ „

\

muren (.dk) foregĂĽr i

hvert fald den korte bane fĂĽr Helle Thorning-Schmidts

Europa og Kaukasus.

TO-generalsekretĂŚr.

Hvorfor gĂĽr Danmark amok, nĂĽr en udenlandsk skribent nĂŚvner hendes navn?

formandskab for Europa-Kommissionen derfor samme

Og er det godt eller skidt?

skÌbne som hendes valgløfter om betalingsring om Kø-

Det første først: Hvis et dansk medie som solohi-

benhavn og millionĂŚrskat:

storie nĂŚvnte muligheden for en EU-formandspost, ja

Det bliver ikke til noget.

sĂĽ var mediet tvĂŚret ud som ĂŚbler pĂĽ en motorvej og derpĂĽ pisket med beskyldninger om populisme og vi > medie planter en dansk historie af den kaliber, er det en helt anden snak. OgsĂĽ selv om det var “velinformeret spekulationâ€?, „ ‰ $

BAGSVÆRD KOSTSKOLE GYMNASIUM

tror bare mere pĂĽ det, nĂĽr den slags historier kommer

TID TIL SPORT?

set med internationale øjne og fjernt fra andedammens begrĂŚnsede horisont. En national stolthed sniger sig ind og skygger for realiteternes verden, nĂĽr smigeren ledsages af et internationalt sus. Uanset at Helle Thorning-Schmidt p.t. skraber bunden i meningsmĂĽlingerne, kan vi danskere godt lide, at hun bliver anerkendt internationalt for eksempelvis ]ÂŒ[ "

www.bagkost.dk

DANES 5 2012

35

DANE S RĂ…DGIVN IN G

LENA LAURIDSEN Svarer pü spørgsmül, der drejer sig om kultur, hverdagsliv og andre udfordringer i udlandet samt efter tilbagevenden til Danmark.

TORSTEN GEELAN, STUDIEVEJLEDER Svarer pü spørgsmül om uddannelse og universitetslivet i Danmark og i udlandet.

FINN MADSEN, REVISOR Fokus pĂĽ personer, der ytter over landegrĂŚnser. Skatte-partner hos revisionsďŹ rmaet BDO Scan Revision med 20 ĂĽrs erfaring i rĂĽdgivning af udedanskere.

METTE NAYBERG, PSYKOLOG Fokus pĂĽ udedanske familiers trivsel. Hun er Cand. psych. fra Ă…rhus Universitet og til daglig direktør i Dansk Krisekorps, der tĂŚller ca. 300 psykologer og konsulentďŹ rmaet Nayberg.

THOMAS FÆRCH, ADVOKAT Fokus pĂĽ bolig- og privatretlig rĂĽdgivning. Advokat Thomas FĂŚrch er partner i NORDIA AdvokatďŹ rma.

CHRISTIANE LOUISE MAJGAARD Svarer pü spørgsmül, der drejer sig om skoler i udlandet süvel som Danmark.

TEKST: RASMUS KJÆRGAARD NIELSEN, DANES WORLDWIDES JURIDISKE MEDARBEJDER

EU-Kommissionen vil forbedre forbrugerbeskyttelsen Den europÌiske samhandel er formentlig den del af EU-samarbejdet, som püvirker os mest i vores hverdag. Derfor er det ogsü altafgørende, at de europÌiske forbrugere er bekendt med deres rettigheder, og at de har tillid til at kunne handle pü det indre marked uden for deres hjemland. Den frie varebevÌgelighed er en af de vigtigste frihe-

ring kan ifølge Kommissionen vÌre, at man mangler et

der inden for det europÌiske samhandelsomrüde –

enkelt regelsĂŚt for forbrugerbeskyttelse. Mere end hver

ogsĂĽ kendt som det indre marked. Det indre marked

tredje forbruger mener nemlig, at de muligvis nyder

blev oprettet ved Maastricht-traktatens ikrafttrĂŚdelse

mindre beskyttelse, nür de foretager et fjernkøb i et an-

i november 1993, og selvom der stadig er forhold, som

det EU-land eller køber en vare i et andet EU-land, nür

hĂŚmmer varernes fri bevĂŚgelighed og den europĂŚiske

de er ude at rejse, end nür de køber den i deres eget land. Selvom ca. tre fjerdedele af alle husstande i EU har

samhandel, er man kommet meget langt siden da. Den grundlĂŚggende hensigt med det indre marked

en internetforbindelse, føler kun 12 pct. af EU’s inter-

er at sikre et større udbud af varer og tjenesteydelser,

netbrugere sig fuldstĂŚndig trygge ved at handle pĂĽ net-

hvilket resulterer i lavere priser og højere kvalitet for

tet, og kun 8 pct. vÌlger rent faktisk at gøre det. Derfor

den enkelte borger. Selvom EU-Kommissionen allere-

vil Kommissionen udarbejde et kodeks for onlineret-

de er kommet med en lang rĂŚkke tiltag gennem ĂĽrene,

tigheder, som skal gøre unionsborgerne tryggere ved at

og selvom internettets udbredelse unĂŚgteligt har haft

handle i andre EU-lande over nettet.

Da det desuden tyder pĂĽ, at forbrugerne ikke fĂĽr til-

er der fortsat forhold, som hĂŚmmer samhandlen i at nĂĽ

strĂŚkkelig oprejsning i klagesager, og da de ofte har et

sit fulde potentiale.

utilstrĂŚkkeligt kendskab til den lokale lovgivning, vil

For at markere tyveüret for indførelsen af det fÌlles unionsborgerskab og for at sÌtte fokus pü de hindringer,

Kommissionen “gøre det lettere at opnĂĽ en hurtig og billig udenretlig løsning af forbrugerproblemer i EUâ€?.

der fortsat eksisterer for EU-borgernes fri bevĂŚgelighed, har Europa-Kommissionen valgt at udnĂŚvne 2013 til

EU-turisme

“European Year of Citizensâ€? – “Europas BorgerĂĽrâ€?.

Mange EU-borgere rejser pĂĽ ferie i andre EU-lande.

I den anledning bringer DANES en artikelserie, som

I 2009 tilbragte 29 pct. af unionsborgerne deres pri-

her, i det seneste nummer og i det nĂŚste nummer be-

mĂŚre ferie i et andet EU-land end deres eget og 19 pct.

lyser en rĂŚkke af de mĂĽlrettede tiltag, som Kommissio-

tilbragte den uden for EU – for danskernes vedkom-

nen ventes at ivĂŚrksĂŚtte i den nĂŚrmeste fremtid.

mende drejede det sig om henholdsvis 48 og 22 pct. Som følge heraf bliver EU-borgerne ofte opmÌrksom-

Forbrugerbeskyttelse

me pĂĽ deres EU-rettigheder eller pĂĽ den mangelfulde

PĂĽ trods af, at borgerne ofte kan se, at der kan vĂŚre

hĂĽndhĂŚvelse heraf under deres ferier.

penge at spare ved at købe varer eller tjenesteydelser i

andre medlemslande, har de ikke tilstrĂŚkkeligt mod pĂĽ

skytter den rejsende, uanset om vedkommende rejser

at bevĂŚge sig ud over de nationale markeder. En forkla-

36

DANES 5 2012

€ ]Œ[ -

gange fra EU’s side har forsøgt at informere borgerne

ejendom uden for deres hjemland – fra 2002 til 2007

om deres rettigheder, er det fortsat de fĂŚrreste rejsen-

blev vĂŚrdien af denne type handler tidoblet til 55 mia.

I nĂŚste nummer:

de, der ved, hvordan de er sikret og ved, hvor og hvor-

]Œ‚ “

-

Den fri bevĂŚgelighed

dan de kan søge oprejsning.

skatning og arv af de udenlandske ejendomme. Dette

er et af EU’s absolut

Derfor vil Kommissionen arbejde for at fĂĽ harmoni-

vil kunne afholde en del personer fra at købe ejendom

vigtigste principper.

uden for deres hjemland og hĂŚmme den fri bevĂŚgelig-

Men selvom man

rettigheder for passagerer, uanset hvilke transportmid-

hed.

er nĂĽet langt siden

ler de anvender og uanset hvilke lande de rejser i. Man

Nür borgere køber en bil i en anden medlemsstat el-

vil desuden arbejde for, at borgerne skal fĂĽ nemmere

†

indførelse i 1993, hin-

adgang til oplysninger om deres EU-rettigheder pĂĽ

Š

drer eller begrĂŚnser

transportknudepunkter som lufthavne, stationer etc.

en rĂŚkke tidskrĂŚvende og bekostelige formaliteter og

visse forhold stadig

I 2008 foretog europĂŚerne 1,4 mia. udlandsrejser,

procedurer for at kunne indføre bilen. I visse tilfÌlde

den europĂŚiske inte-

hvoraf 90 pct. var inden for EU, men pĂĽ trods af den

kan der desuden opstĂĽ forskelsbehandling af udenland-

gration. I nĂŚste num-

høje rejseaktivitet er borgerne ofte tilbøjelige til kun

ske statsborgere eller krav om dobbelt betaling af regi-

mer ser vi nĂŚrmere

at rejse til destinationer tĂŚt pĂĽ deres hjemland, kun at

streringsafgift.

pĂĽ problemstillinger

unionsborgerskabets

vĂŚlge kortere ophold og at vĂŚre tilbageholdende med

Kommissionen vil derfor arbejde for at fjerne en

at bruge penge i udlandet. Dette vurderer Kommissio-

masse af de skatte- og afgiftshindringer, der hĂŚmmer

ger for borgernes

nen i høj grad skyldes manglende tillid og tilfredshed

borgernes frie bevĂŚgelighed. Konkret planlĂŚgger man

deltagelse i det euro-

med turistydelser (som transport, indlogering, osv.).

bl.a. at forenkle de administrative regler og betingelser

pĂŚiske demokrati

Man hüber at kunne løse problemet gennem bl.a. op-

for omregistrering af køretøjer fra andre medlemssta-

og kendskabet til de

lysningskampagner.

ter. Derudover vil man sikre borgerne mod forskels-

grundlĂŚggende EU-

behandling og dobbelte registreringsafgifter, som kan

rettigheder.

Skatter og afgifter i EU

i forhold til hindrin-

vĂŚre til hinder for den frie bevĂŚgelighed.

I takt med at et stigende antal EU-borgerne køber fast

TEKST: RASMUS KJÆRGAARD NIELSEN, DANES WORLDWIDES JURIDISKE MEDARBEJDER

Lempelse af opholdsreglerne for udedanskere Her midt i alle de negative historier om afskaffelsen af ligningslovens § 33 A er vi glade for ogsü at kunne bringe nogle gode nyheder vedrørende udedanskeres skatteforhold. Med en nylig afgørelse fra Skatterüdet lader det nemlig

for at vĂŚre sikre pĂĽ at undgĂĽ at blive skattepligtige til

til, at man er begyndt at bløde op pü kravene for, hvor

Danmark. Med den seneste afgørelse übner Skatterü-

meget man mü opholde sig i Danmark, før man bliver

det imidlertid op for, at perioder pĂĽ ned til en uge eller

skattepligtig.

to, eksempelvis til Sverige, vil vĂŚre tilstrĂŚkkeligt til, at

Som udedansker bliver man skattepligtig til Dan-

man igen kan komme tilbage og holde ferie i Danmark.

mark, hvis man opholder sig her i landet i en sammen-

Det mĂĽ dog pĂĽpeges, at der er tale om en konkret af-

hĂŚngende periode pĂĽ mere end 3 mĂĽneder eller mere

gørelse og ikke en generel udtalelse. Vi rüder derfor

end 180 dage i løbet af en 12-müneders periode. Tid-

fortsat til, at man kontakter SKAT og fĂĽr deres syn pĂĽ

ligere har der dog hersket en del usikkerhed omkring,

konkrete sager for en sikkerheds skyld. Det er ligele-

hvor lĂŚnge man skal rejse ud af Danmark for at kunne

des vigtigt, at man holder styr pĂĽ sine kvitteringer, og

komme tilbage i en ny periode.

at man helst sørger for at bruge sin mobiltelefon og sit

Pga. denne usikkerhed er folk ofte blevet rĂĽdet til at rejse tilbage til deres hjemland i op til en mĂĽned

" man kan dokumentere sit ophold.

DANES 5 2012

37

T E K S T: S T E F F E N L A R S E N

Saks And The City = q > { = ‡ ˆ udgivet en roman. Det har hun ikke prøvet før. Forfatteren er til daglig lyriker, dramatiker, prosaskribent, insisterende iagttager og godt kendt blandt danske skoleelever. Nu lander Sten saks papir tungt pĂĽ bordet med sin for-

Det politiske sindelag er intakt med en stor forundring

tĂŚlling om knudemanden Thomas og alle hans kvaler.

over, at vi, der har det sĂĽ godt, ogsĂĽ er sĂĽ hĂĽrdhjertede

Byen han fÌrdes i er nÌppe Det Store Æble. Men den

og gerrige. Novellerne i Bavian, der indbragte hende

ligger et sted i den store verden. Er der mon noget om,

Nordisk RĂĽds pris, er netop bygget rundt om denne for-

at man skal UD for at komme HJEM? Og hvad er egent-

undring.

lig HJEM?

Mange forfattere bĂŚrer rundt pĂĽ deres historier og

# = q > { < -

den bÌrbare. De behøver ikke at have kendt jord under

= ‡ ˆ -

fødderne. De kan bo hvor som helst. Südan en forfatter

børn. De bosatte sig i den venlige ende af Brooklyn i

er Naja Marie Aidt, men som dyrker af dansk føler hun

kvarteret Park Slope, der ogsĂĽ gĂĽr under betegnelsen

alligevel en form for handicap i forhold til sproget ame-

Park Smoke. GĂŚt selv hvorfor! Bob Dylan spiller gratis

'

ovre i parken. Og man skal ikke vente lÌnge før Paul

ikke-indfødte. Men det rammer et ivrigt forfatterhjerte,

Auster kommer rundt om gadehjørnet.

SĂĽ nu bor den tidligere ungkommunist 6.206 kilo-

forbi køkkenvinduet.

meter fra Danmark. Midt i pengemagtens kolde hjerte.

New York er egentlig mere et bagtĂŚppe for en for-

Og som sĂĽ mange andre amerikafarere kan forfatteren

fatter i selvvalgt eksil. For at fü det til at fungere – nür

berette om generøs hjÌlpsomhed og kynisk blindhed.

ordene nu betyder sü meget – mü der skabes en lomme af danskhed midt i Æblet. (Nür hun kender navnet pü žŠ | -

“Vi kom engang løbende i et naturreservat og sĂĽ stĂĽr vi foran et vildsvin med børster og hove og jeg forstĂĽr nu hvad børster er og hvad onde øjne er for det er lige hvad vildsvin har onde øjne og børster og du var mere bange end jeg jeg rĂĽbte skrid vildsvin og den krattede og gloede og sĂĽ skred den det er først nu jeg forstĂĽr hvorfor jeg ikke var rĂŚd det var mig selv vildsvinet var mig migâ€?

â€?TĂŚnk at komme til Danmark som fremmed. Fy for satan!â€? som hun i juli bramfrit sagde til Jyllands-Posten. Med sin kaleidoskopiske opvĂŚkst som bagtĂŚppe søger hun mĂĽske mere en form for intethed – en slags helle – omgivet af sproget. New York er vel det perfekte valg for en forfatter, der gĂĽr til biddet. Ikke? En forfatter, som er et kropsligt, sanseligt, voldeligt naturbarn og nĂŚrmest altseende. “Jeg skriver bedst om mĂŚndâ€?, har hun sagt. Og i modsĂŚtning til mange kolleger ved Naja Marie Aidt overhovedet ikke, hvad der skal ske, nĂĽr hun sĂŚtter sig til tasterne. Hun ligner heller ikke de rejsende skrivekolleger som Ib Michael eller Thomas Boberg, der med Kronborg om styrbord duver i land fra fjerne horisonter tungt lĂŚsset med historier. Der er ikke meget New

D$ * EFFGH

38

DANES 5 2012

York i den nye roman.

Det bliver spÌndende at følge, HVOR langt man kan

mĂĽl. Man kan sige, det er selve spro-

trĂŚkke sprogbuen. PĂĽ et tidspunkt begynder man at

get, der her er pü prøve. Og det hele

drømme og tÌnke og skÌlde ud pü det fremmede tunge-

fortsĂŚttes i forfatterens nĂŚste bog.

= q > { Âœ q *; ¥ " tilbage til Danmark. Her boede hun bl.a. i kollektiv. Forfatterens debut var med digtsamlingen '

*;;* ' = ‚ •__^ novellesamlingen Bavian og er pĂĽ den livsvarige ydelse. Sten saks papir har fĂĽet overstrømmende anmeldelser. Naja Marie Aidt har ogsĂĽ skrevet og oversat børnebøger. I 2009 kom ; i superretro-størrelse med lĂĽger, man kunne ĂĽbne til historier, der blev fortalt pĂĽ hver etage. Forfatterens favoritbar hedder Bar Barbès. Her har de det bedste udvalg af singlemalt whisky i hele Brooklyn. Naja Marie Aidt er rigt reprĂŚsenteret pĂĽ YouTube med oplĂŚsning og interviews.

TE X T: K AJ WO RSĂ˜ E J E NS E N

London 2012 The Olympic Games followed by the Paralympics in London are now behind us. But we will forever remember the spectacular opening and closing ceremonies as they were an awesome experience without equal. Watched by more than 1 billion people worldwide, they had the largest global TV audience since the 1997 funeral of Princess Diana in 1997 (it attracted 2,5 billion viewers). Preparations for the games were massive, especially in

‚{# q ‡ = Â&#x; the Second World War. Royal Navy helicopter carrier HMS Ocean – the Navy’s largest ship – was moored on the Thames. Surface-to-air missiles were deployed on six locations across London. 15,000 soldiers, 20,000 •› ___ ‡ duty. In addition 70,000 volunteer helpers did a fantastic job helping and assisting visitors to the Games by being available at all venues and at underground stations in London. In the twelve months prior to the Games, members of Danes Worldwide arranged with great success for 525 beds to be made available to the Danish athletes’ families and relatives. Those particularly active in the X

DANES 5 2012

39

X project received tickets from Sport One Danmark to

pinnacle of success. He described how talent develop-

various athletic events in the Olympic Park and else-

ment is not a 2-3-4 year phenomenon but a long haul

where. I was particularly honoured to receive an invita-

over 7-9 years. Talent manager Lars Green Bach ex-

tion from Her Majesty Queen Margrethe II to attend

plained talent as an inborn ability. World Champion

a reception on board the Royal Danish Yacht Danne-

Danish sprint canoeist and OL silver medalist Arne

brog, a lovely event also attended by His Royal High-

Nielsson stressed the importance of having a burning

ness the Crown Prince, the Crown Princess and Prin-

desire and living outside of one’s comfort zone. Poul-

cess Benedikte. Princess Benedikte’s daughter Princess

Erik Høyer, Danish badminton gold medalist, rounded

Nathalie, who performed in the Danish dressage team,

off the seminar by emphasising the crucial need for be-

found accommodation through our efforts.

ing one’s best when it really counts and stressing the

We were at the rowing venue Eton Dorney when

Â?

Mads Rasmussen and Rasmus Quist snatched dramatic

is taken for granted, but it is the mindset on the day

gold in the men’s Lightweight Double Sculls just ahead

of competition that separates a medal winner from the

of Great Britain. Whereas Fie Udby Erichsen took silver

rest.

‡ ` € € —œ ” † foursome) had to make do with bronze, but it was Es-

All in all, the Olympic Games in London 2012 were a

kild Ebbesen’s 5th Olympic medal (3 gold and 2 bronze),

once-in-a-lifetime adventure for those of us who had

making him the most celebrated Danish rower on the

the privilege.

world stage.

" œ ‡ ;

highest number of medals since 1948. The team comprised 113 competitors who took part in 17 sports. The Danish participation enjoyed a DKK 100 mill. support from the state. It was a time to be proud to be Danish and to live in Great Britain, a nation coming third in the medal race with a total of 65 medals (of which 29 were gold). Queen Elizabeth II’s granddaughter Zara Phillips took silver in the three-day equestrian event in Greenwich. When congratulated, she answered: “But I didn’t win, the gold medalist won�. Paralympics boasted 4,200 competitors from 160 nations. The opening ceremony was again a fantastic display on a backdrop of 400,000 movable spotlights. It was a “welcome home� to the Paralympic Games, which were launched by the spinal unit at Stoke Mandeville Hospital in Buckinghamshire 64 years ago to coincide with the 1948 Olympics. Team Danmark had arranged a seminar at its hotel in Strand. The theme was “Winner Culture�. It turned out to be a very inspiring event because most of the content – about positivity, self-esteem and perfection “ ‡ � was HRH Crown Prince Frederik who described life in the Naval Frogmen Corps, the essence of demanding something of oneself, and talked about being an inspiration for others. Michael Andersen, Team Danmark’s general manager, focused on the necessity for absolute [

40

DANES 5 2012

NY T FRA REPRÆSEN TA NT E RNE

Gør en forskel, hvor du bor! 134 danskere i 59 lande reprÌsenterer pü frivillig basis foreningen Danes Worldwide. Vi vil altid gerne udvide reprÌsentantkorpset og ser frem til at høre fra aktive danskere med mod pü at skabe og dyrke netvÌrket blandt udedanskere. LÌs mere pü www.danes.dk, skriv til pal@danes.dk eller ring pü +45 3332 0913. Vi er rigtig glade for at kune byde velkommen til følgen-

Anne Duval Høpner, Saudi Arabien, Riyadh (f.1974)

de nye reprĂŚsentanter, som er kommet til siden marts:

Morten Skov Larsen, Taipei, Taiwan (f.1966)

Bettina Frigast la Cour, Bahrain, Bahrain (f. 1982)

Rikke Boesen, De Forenede Emirater, Abu Dhabi

Ulla Kronborg, Chile, Santiago (f. 1962) Jannie Vestergaard Martin, Frankrig, Lyon (f. 1972) Jesper Theodorsen, Tyskland, Hamburg (f. 1980)

(f. 1971) Maria Shapiro Higton, De Forenede Emirater, Dubai (f.1979)

TE KS T O G FOTO : H A LI NA B E RT HE LS E N, DA NE S WO R L DW I D ES R EP R Æ S EN TAN T I AN D O R R A

OgsĂĽ Andorra mĂŚrker krisen Landet har en sĂŚrlig egenskab: Det sĂŚtter ofte bĂĽde tanker og billeder i gang – men ikke mange kender Andorra. Lad mig gøre et forsøg pĂĽ at forklare nĂŚrmere. Andorra i PyrĂŚneerne er et lille land – mindre end

bosĂŚtter sig nu her. Der er 104 registrerede danskere i

1/5 af Luxemborgs areal – men med et godt klima og

Andorra.

smukke naturomrĂĽder under protektion af UNESCO.

Borgere fra Spanien, Portugal og Frankrig har i øv-

Der kommer ĂĽrligt omkring en million turister til lan-

rigt sĂŚrlige privilegier i forbindelse med opholds- og

det, svarende til lidt under halvdelen af Cyperns turist-

arbejdstilladelse. Alle andre skal sikre sig ansĂŚttelse X

" [ der kommer ogsĂĽ en del naturelskere, som med eller

( 2

uden guide kan tage pĂĽ vandring i bjergene og op til

= 3 *3 3

bjergsøer med krystalklart vand. Landet er det eneste i

verden, hvor nationalsproget er catalansk, og Andorra Â&#x; $ * _•¥ ] højest beliggende hovedstad. EU’s nĂŚste medlemsland? Der bor cirka 78.000 indbyggere i Andorra, 33.000

¢Â› ___ kommer fra Spanien, Portugal, Frankrig, Storbritannien, Tyskland og Sydamerika, men ogsĂĽ en del russere LĂŚs mere om Andorra og CARISMA pĂĽ henholdsvis www.andorra.ad og www.carisma.org

DANES 5 2012

41

X i et andorransk foretagende – eller deponere 30.000

-

euro per person hos staten (37.000 for to personer) for

ka 9-10 millioner turister hvert ĂĽr, sĂĽ kunne landet ikke

at opnü en opholdstilladelse, ! . Beløbet bliver

undgü at blive ramt af den globale økonomiske krise. Det

frigivet, nĂĽr man forlader landet. Men for nylig blev der

er i sĂŚrdeleshed gĂĽet ud over mange immigrantfamilier,

KĂŚre lĂŚser: Danes

fremsat et lovforslag om at forhøje depositumbeløbet

der er afhĂŚngige af indkomst fra deres arbejdsgiver.

Worldwides medlems-

•¢_ ___ ÂŁ -

kreds er i sagens natur

ne ogsü investeres i f.eks. fast ejendom. Man vil forsøge

lukker, mister mange familier i Andorra et grundlag

usĂŚdvanlig rig pĂĽ

for deres eksistens, og selv om bĂĽde staten og kommu-

alverdens spĂŚndende

den mĂĽde redde den andorranske økonomi – som kører

nerne gør deres bedste for at hjÌlpe de dürligst stillede,

historier og ny viden

med underskud.

sĂĽ er der brug for mere hjĂŚlp.

fra alle verdenshjør-

=

Andorras økonomi er afhÌngig af den økonomiske

Derfor har jeg, med støtte fra to andre medlemmer

situation i Europa – og isÌr af forholdene i Spanien og

" ˜ ‡

have glĂŚde af. Derfor

Frankrig. Begge lande støtter Andorras ønske om at

nationer, samt en god støtte fra den kommune, hvor

lancerer DANES nu

blive et fuldgyldigt medlem af den EuropĂŚiske Union.

jeg bor, dannet en velgørende organisation, CARISMA

denne artikelserie –

Andorra har allerede diplomatiske forbindelser til EU

Charity med en dertil hørende genbrugsforretning. Vo-

�; J&

-

res organisations formĂĽl er at hjĂŚlpe de socialt dĂĽrligt

Skriv meget gerne til

er, og bĂĽde den forhenvĂŚrende socialdemokratiske re-

stillede familier og støtte beskÌftigelsesprojekter for

redaktion@danes.dk,

gering og den nuvĂŚrende borgerlige regering arbejder

unge arbejdsløse i Andorra.

hvis ogsĂĽ du har lyst til

ner, som vi alle kan

pĂĽ at opfylde betingelserne for en mĂĽske snarlig opta-

Vi har skabt deltidsjob til to unge mennesker og

gelse i EU. Ikke mindst derfor har man bl.a. ophĂŚvet

skaffet praktikplads til to andre, og foreløbig har vi ud-

i dine lokale forhold

bankhemmeligheden, indført skat, lavet dobbeltbe-

delt 14.000 euro til ngo’en ADA, der hjÌlper voldsram-

(redaktionen bistĂĽr

skatningsaftale med Spanien samt tilladt fagforeninger

te kvinder og til ngo’en Caritas, der hjÌlper ubemidlede

selvfølgelig gerne med

og demonstrationer.

familier samt til et børnehjem. Vi føler, at der udvises

hjĂŚlp til tekst, billeder

stor respekt for vores arbejde fra sĂĽvel statens, kommu-

og andet).

CARISMA

nens og det lokale samfunds side. Vores indsats nytter

Selv om Andorra er et velfungerende, moderne sam-

,og dĂŠt giver stor glĂŚde retur.

at give os andre indsigt

TEKST: ROLF HAGEMANN

Rudersdal Kor i Berlin

A ! A

Det store Rudersdal kors 54 sangere besøgte Berlin fra

: K L!

31. august til 3. september 2012 og gav tre koncerter i

A !

prominente kirker i den tyske hovedstad: Auenkirche, Kaiser-Wilhelm-Gedächtnis-Kirche og Berliner Dom (højmesse). Koret overnattede i Europäische Akademie, og der ranter, bl.a. ved Brandenburger Tor.

"

€ -

søg paa den danske ambassade og en busrundtur med Hagemann som guide. Koncerterne var vellykkede og programmet klassisk, blandet med kendte danske sange. Besøget var organiseret af undertegnede (Danes Worldwides reprÌsentant i Berlin, red.) i samarbejde med korets bestyrelse.

42

DANES 5 2012

Medlemsnyt MEDLEMMER FLYTTET Belgien Morten Juul Rasmussen, Bruxelles Danmark Helle Kirstein, København Mathilde & Mikkel Kjeldgaard Klim, Allerød Birgit Raackmann Korch, Middelfart Camilla Krabbe, Søborg Jesper Ellebæk Pedersen, Roslev Marie Emilie Schmiegelow, Hørsholm Michael Strand, Vanløse Sanne Svendsen, Rønne Indien Brian Ruben Pedersen, Mumbai Italien Margrethe Juncker, Rom Japan Rune Sølvsteen, Tokyo Kina Peter Brøgger, Hong Kong Bea Vibeke Gustafson, Hong Kong Lone Ankjær Jensen, Xiamen Helle Muller Petersen, Guangzhou Mette & Erik Trock-Jansen Malaysia Karina Söderstjerna, Kuala Lumpur Mexico Morten & Bente Dybdahl Vaupel, Mexico City Oman Rikke Anne Nielsen, Qaboos Schweiz Jeanett Louise Tang-Peronard, Rüschlikon Sverige Chrilles Svendsen, Stockholm Thailand Morten Daugaard Nielsen, Nonthaburi USA Claus & Lene Astrup, Bethesda MD Per Schiott Eliasen, Larkspur CO Louise Lund Harpøth, CT Thomas Samuely Lund-Hansen, Miami FL

Kit Løvberg Madsen, Princeton NJ Christel Krogh Stoklund, Berwyn PA Elvin Thalund, Walnut Creek CA Iben Grenander Vestergaard, Santa Barbara CA Kirsten & Jens Chr. Wandel, Long Island City NY Thomas Wylonis, Johns Island SC

NYE MEDLEMMER Azerbajdjan Ida Høltzel, Baku Bolivia Olaf Westermann, La Paz Bulgarien Linda Kamp, Belashtitsa Canada Pernille Scherer, Quebec City Danmark Liff Knudsen, Hillerød Ina Købke, Græsted Euginie Palludan, Hørsholm Helle Pedersen, Middelfart Anna Skytte, Hundested Peter Skøtt, København Tuborgfondet, København Frankrig Ane Dybro Johansen, Orvault Vibeke Levy, Menthon st Bernard Italien Christina Brangstrup Arnoldi, Trecatagni Rie Margrethe Park, Orbetello Marian Thinggaard Pedersen, Milano Japan Lars Hesselholt, Tokyo Jordan Ulrik Heineke, Amman Kina Jeppe Drachmann Christensen, Suzhou Randi Guan, Zhejiang Henriette Holch, Hong Kong Hans M. Larsen, Jiangsu Tine Krogsgaard Nicklen, Hong Kong Henriette S. Teuchler, Hong Kong Korea (R.O.K.) Tine Dalsberg, Seoul Malaysia Leah Isabella Hamdan, Kuala Lumpur

Norge Bo Mogens Elley, Oslo Schweiz Mogens Bak, Therwil Anette Bogstad, Coppet Christina Brodersen, Wädenswil Pernille Regin Palme, Schwyz Mette Ryding, Wettswil am Albis Serbien Bjarne Bundgaard Lauritzen, Belgrade Singapore Joanne og Hans Christian Drost, Singapore Lau Kramer Hansen, Singapore Michael Matthiessen, Singapore Spanien Lajka Birkedal Hollesen, Torremolinos Palle Johannesen, Pozuelo de Alarcon Thomas Claudius Thomsen, Granada Sverige Lisbeth Olsson, Västra Frölunda Pernille Krabbe Pedersen, Täby Thailand Mette Hejselbjerg Mathiesen, Phuket Tyrkiet Charlotte Tolstrup, Mugla Tyskland Johannes Dissing, Karlsruhe Jens Dorph, Überlingen Bettina Hemmingsen, Bayern Thomas Juhl Olesen, München Karina og Morten Sandgaard, Starnberg UAE Ahmad Fayez Mustapha, Dubai Stine Rantsen, Dubai Karina Maria Sørensen, Abu Dhabi UK England Mads Næstholt Jensen, London Louisa Benedichte Spicer, Shaftesbury Dorset UK Skotland Caroline Fritze Findlay, Perthshire Ungarn Bo Thiel Schmidt, Budapest USA Niels Anderskouv, Dallas TX Jakob Carstensen, Edgewater MD Christian Evers, Carmel IN

Susanne Porsborg Forsingdal, New York Jeannette Vinther Jensen, Tampa FL Nils P. Jensen, Portland Oregon Dorthe Levine, Alexandria VA Bjarne Madsen, Orlando FL Rikke & Nicholas Engen Pedersen, Olathe KS Rikke Siersbæk, Denver Colorado Søren Skjerbek, Garner North Carolina Søren Sørensen, Stamford CT Tine Wendelboe, Rancho Palos Verdes CL Østrig Dansk Club Østrig, Wien

PRIORITY

Succes Din succes er vores eneste mĂĽl. Der er ingen personlige bonusordninger – og det har der i øvrigt aldrig vĂŚret. jyskebank.ch/hvorforjbpb

JYSKE BANK (SCHWEIZ) AG ! " # !! $% &$&$ ' * ! " # !! $% &$&+ 023 4 23 4 Jyske Bank (Schweiz) AG er et datterselskab af Jyske Bank A/S, CVR-nr. 17616617. Services og produkter tilbydes ikke alle, f.eks. ikke til personer med bopĂŚl i Danmark. Jyske Bank (Jyske Bank (Schweiz) AG er under tilsyn af det schweiziske finanstilsyn, FINMA, www.finma.ch

Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.