Issuu on Google+

DANES·3 MAGASINET FOR DANSKERE I UDLANDET

PRIORITY

D

A

N

S

K

S

A

M

V

I

R

K

E

j u n i 2 0 12

Succes Din succes er vores eneste mål. Der er ingen personlige bonusordninger – og det har der i øvrigt aldrig været. jyskebank.ch/hvorforjbpb JYSKE BANK (SCHWEIZ) AG • Private Banking

Wasserwerkstrasse 12 • Postfach • 8021 Zürich Tlf. +41 (0) 44 368 7373 • Fax +41 (0) 44 368 7379 info@jyskebank.ch • www.jyskebank.ch

Jyske Bank (Schweiz) AG er et datterselskab af Jyske Bank A/S, CVR-nr. 17616617. Services og produkter tilbydes ikke alle, f.eks. ikke til personer med bopæl i Danmark. Jyske Bank (Jyske Bank (Schweiz) AG er under tilsyn af det schweiziske finanstilsyn, FINMA, www.finma.ch

Tema: Forskning Interview: Carlsbergs bestyrelsesformand Radiostation søger udedanskere Nye regler for nye pas


Medlemsnyt Medlemmer flyttet til Australien Svend Aage Andersen, Brighton Belgien Ida Jacobsen, Sint-LambrechtsWoluwe Danmark Allan Alberg, Kalundborg Lena og Steen Bøge, Gilleleje Morten Bjerregaard Hansen, Odense Torsten M. Hartmann, Holte Birgit Hjortlund, Hjørring Henrik B. Johnsen, Ebeltoft Niels Lilholm, Skælskør V. & V. Skipper Nielsen, Viby J Merete Faurby Stengaard, København K Frankrig Birgit Kalvslund Khatib, Craponne Dorthe Skovhuus, Toulouse Holland Janne Lindberg Mikkelsen, Wassenaar Anette Rasmussen, the Haque Indonesien Ib Larsen, Jakarta Selatan Kenya Kjeld Michael Olsen, Nairobi Kina Malene Eriksen og Stig Larsen, Shanghai Malaysia Jens Peter Tang Dalsgaard, Bayan Lepas Schweiz Bent Hjerl Ehrhardt, Luzern Charlotte Le Fevre, Zürich Singapore Kenneth Verner Bøgelund Olesen, Singapore Spanien Lene Leth Nielsen, Marbella USA Mette Sykes Bjerregaard, North Carolina Kurt Kruhöffer, Florida

Vietnam Lene Christensen, Ho Chi Minh City Østrig Österreichisch Dänische Gesellschaft, Wien

Nye medlemmer Bahrain Bettina Frigast la Cour, Janabiyah Canada Nanna Friis Eliuk, Alberta Astrid Louise Kunzendorf, Toronto Klaus Lykke Sindahl, Saskatchewan Danmark Nadia Al-Kabani, Hvidovre Per Baunsøe, Greve DIS, København K Claus Iburg, Århus C Vivi Havnsø Ingvorsen, Skodsborg Vivi og Ole Stokholm Jepsen, Gilleleje Charlotte Just, København K Helle Gross Dyrvig Kærskov, Varde Frederik Malthe, Viborg Stinne Nielsen, Greve NOV Flexibles, Brøndby Lena Kronkvist Patterson, Høng Ulla Gerd Sallaway, København Ø Michael Strand, København Ø Flemming Bugge Vegger, Værløse Vejle Rejser ApS, Vejle Elfenbenskysten Per Kronslev, Abijan Filippinerne Anders Wibling Hansen, Metro Manila Frankrig Gertrud Therese Roeszler Boserup, Paris Jannie Vestergaard Martin, Oullins Per Vendorf, Rochefort du Gard Grønland Vejle Rejser, Nuuk Holland Annemette og Lars Kolby, Leidschendam

Hviderusland Carsten Skov, Minsk Indien Jesper Bergstrøm, Delhi Steffen Danielsen, Bangalore VR Voyages and Travel Pvt. Ltd., Bangalore Kenya Jesper Boll, Nairobi Kjeld Michael Olsen, Nairobi Kina Peter Draminsky, Hong Kong Christian Havrehed, Shanghai Lone Plesner Hjerrild, Hong Kong Søren Hesselberg Jensen, Beijing Korea (R.O.K.) Michael Adsetts Edberg Hansen, Seoul Malaysia Tue Michelsen, Kuala Lumpur Nepal Dorthe og Niels Axel, Kathmandu New Zealand Kitt Klitgaard Coomber, Manawatu Norge Ole Vinther, Snåsa Qatar Jens Kjell Larsen, Doha Erik Sandal, Doha Rusland Jens Perregaard, Moskva Saudi Arabien Rikke Deleuran Metzsch, Riyadh Schweiz Karina Nicolaisen, Küsnacht Marian Svenningsen, Oberägeri Singapore Christoffer Moltke-Leth, Singapore Spanien Helena Spongenberg, Barcelona Sydafrika Eyvind Sigurdur Jonsson, Sandton Thailand Jette Stouby Magnussen, Bangkok Jens Nielsen, Bangkok Tyskland Karina Fogt Hansen, Rheinland Pfalz

UAE Jesper Andersen, Dubai Therese Hasberg Avril, Dubai Kasper og Christina Bang, Dubai Benny Fjordal Bertelsen, Dubai Bettina Sander Christensen, Dubai Brian Wendeh Conrad, Dubai Karin Kjær Doidge, Abu Dhabi Nicola Gregory, Dubai Anita og Poul Hauberg, Abu Dhabi Maria Shapiro Higton, Dubai Betina Kofod-Olsen, Dubai Thomas Hove Krog, Dubai Henrik Larsen, Dubai Helle Nissen Lovato, Dubai Lulu Brix Mahaini, Dubai Ulla Larsen Nassif, Dubai Janus Kjems Nielsen, Dubai Kim Højvang Nielsen, Dubai Thomas Ovesen, Dubai Hanne Kjærgaard Berg Post, Dubai Kim Bjerner Rathsack, Dubai Mark Rosenberg, Dubai Jesper W. Thomsen, Abu Dhabi Mette Kjær Thorsen, Dubai Sarah Loell Vinther, Abu Dhabi Thomas Wiberg, Dubai UK England Lotte Andersen, London Mads Iversen, London Iben Millgate, Gillingham Magnus Michael Søjberg, West Yorkshire USA Karin Attermann, Texas Camilla Catharina Sturm Byskov, Maryland Karin Hundeboll, Washington DC Mikkel Jensen, Virginia Frank Wugt Larsen, Washington DC Jesper Olsen, North Carolina Bente Bøge Winston, Montana Torben Zerlang, Illinois Vietnam Franz Jessen, Hanoi


Artikler 6 Jazzfestivalen Fantastiske toner på spændende spillesteder 19 Interview Børne- og undervisningsmin-

Tema: Forskning

Faste sider

9 Carlsbergs bestyrelses­

Sproget på Herlufsholm

formand Flemming Besenbachers

ister Christine Antorini er

bidrag til dansk forskning er

årets hovedtaler på Kronborg

mildt sagt imponerende

22 Nye regler for nye pas 30 Digitale familier Louise Vittrups familie er

13 Danmark har et ph.d.problem Vi opfordrer unge til at tage

4 Leder 23 Sprogklumme 25 Foreningsliv Lej et værelse og nyd en middag i Fredensborghusene 26 Danskerne-klumme The Economist’s nordiske korrespondent betragter danskerne – med irske øjne

sjældent international – men

ph.d.grader i udlandet – men

28 Bøger

holder tæt kontakt

skaber problemer, når de

Forfatteren Lene Kaaberbøls

33 Foreningens nye kultur­ rådgiver 35 Nyt om dobbelt stats­ borgerskab En gruppe studerende på RUC har undersøgt mærke­sagen 38 Nye pasudstedelsesforhold Reglerne for nye biometriske pas er mødt med kritik – Udenrigsministeriet er med på en lytter 37 Radio søger udedanskere Radio24syv søger kontakt til udedanskere til programmet Verdensborger samt en kommende sommerserie

vender hjem igen 15 Forbillede i dansk biotek Virksomheden Symphogensmedstifter, Kirsten Drejer, satsede (i modsætning

bøger er trykt i to millioner og oversat til kinesisk 30 Samfundsanalyse Danmark som krigsførende nation

til konkurrenter i biotek-

32 Ekspertpanelet

branchen) på USA fra første

Ny lov om familiesammen-

færd

føring 36 Krydsord 39 Nyt fra repræsentan­ terne Nyt fra Berlin og Paris 43 Medlemsnyt

OM DANES WORLDWIDE Foreningen Danes Worldwide har siden 1919 været talerør for danskere i udlandet. Vi skaber kontakt mellem danskere i verden og forbedrer livs- og arbejdsvilkårene for jer, der er med til at sætte Danmark på verdenskortet. Protektor: H.M. Dronningen Danes Worldwide Købmagergade 67, 2 1150 Købenahvn K Danmark Tlf.: +45 33 32 09 13 danes@danes.dk www.danes.dk abc.danes.dk Magasinet Danes Ansvarshavende redaktør: Anne Marie Dalgaard Redaktør: Øivind Holtermann (redaktion@danes.dk) Layout: Graphorama.dk Annoncer: Pál Jauernik (pal@danes.dk) Forsidefoto: Linda Henriksen Tryk: AKA Print A/S Distribution: IRS ISSN 1904-5360 Årgang 92 Magasinet Danes udsendes til medlemmer af Danes Worldwide. Udkommer 6 gange årligt. Eftertryk af usigneret stof er tilladt med tydelig kilde­ angivelse. Piet Hein © Danmarksglobus & tekstlinje anvendt med venlig tilladelse af Piet Hein a/s, Middelfart. Magasinet DANES trykkes på FSC-mærket papir for at skåne miljøet. Artikler i DANES udtrykker ikke nødvendigvis Danes Worldwides synspunkter.

38 Mærsk Danes Worldwides forhold til virksomheden A.P. Møller – Mærsk går tilbage til 1919

Find os på www.facebook.com/ danesworldwide

40 Familieliv på tværs af landegrænser

DANES 3 2012

3


L eder

D

A

N

S

K

S

A

M

V

I

R

K

E

“Det handler om at være bedst i verden”

Væk med tidligere tiders dansk beskedenhed. Vi har ikke råd til at være uambitiøse. I dette nummer af DANES sætter vi fokus på danske forretningsfolk og forskere, der ved bevidst at arbejde sig ind i eliten på verdensplan og udnytte globale kontakter har sat Danmark eftertrykkeligt på verdenskortet.

Det indledende citat stammer fra Carlsbergs nye bestyrelsesformand Flemming Besenbacher, og Danes

Worlwide kan kun tilslutte sig udsagnet!

Artiklerne længere inde om Flemming Besenbacher og Kirsten Drejer, CEO for Symphogen, viser tyde-

ligt, hvor vigtig uddannelse og intens innovativ forskning er for Danmark. Men også netværk og personlige kontakter på globalt plan spiller en altafgørende rolle for danske virksomheders fremtid og dermed for hele vores velfærdssamfund.

At forske og generere viden er stedse mere afgørende for virksomheder over hele verden. Og den økono-

miske krise har gjort det ekstra tydeligt, at det gælder om at lægge sig i spidsen på forskningsområdet. For danske virksomheder er det en stor udfordring at være med helt fremme i feltet. Hvis vi ikke formår at gøre det attraktivt at investere i forskning i Danmark, vil det blive meget vanskeligt at genoprette væksten.

Krisen har i meget begrænset omfang fået de danske virksomheder, som investerer i forskning i udlan-

det, til at reducere deres forskningsinvesteringer. En undersøgelse foretaget i 2011 af Dansk Industri viser, at hele 70 procent af virksomhederne med forskningsaktiviteter uden for Danmarks grænser har øget deres investeringer de seneste to år.

Dansk erhvervsliv efterspørger forskning og viden, som i den sidste ende kan omsættes til produkter og

services til det globale marked. Dansk forskning spiller ikke mindst en betydelig rolle for Danmarks evne til at tiltrække internationale virksomheder. Virksomhederne i undersøgelsen peger blandt andet på, at bedre fradragsmuligheder, mere relevant offentlig forskning og bedre adgang til højtuddannet arbejdskraft er centrale for at tiltrække og fastholde forskning og udvikling i Danmark.

Foreningens stiftelse i 1919 udsprang i høj grad af opbakning blandt dansk erhvervslivs førende virk-

somheder. Danes Worldwide arbejder i øjeblikket med en række projektidéer til, hvordan vi med vores know-how inden for undervisning og netværk ude i verden yderligere kan bidrage til fastholdelse af dygtige medarbejdere og dermed understøtte dansk erhvervsliv. Vi vil i kommende numre af DANES og gennem øvrig kommunikation holde vores medlemmer orienteret om disse tiltag. Anne Marie Dalgaard Generalsekretær

BESTYRELSE Forretningsudvalget Formand Michael M. Mørch Næstformand Carsten Dencker Nielsen Cand.oecon Kirsten Smedegaard Andersen Lektor Inge Gorm Hansen Adm. dir. Bent Pedersen Øvrige bestyrelse Direktør Henrik B. Liisberg Direktør Niels Lundorff, Østrig Direktør Lars B. Jørgensen Direktør Jens Olesen, Brasilien Afdelingschef Finn Rowold Ambassadør Freddy Svane, Indien Direktør Kurt Thyregod Direktør Jens M. Jensen, Spanien Direktionssekretær Marianne Hostrup Richter Generalsekretær Bodil Mørkøv Ullerup REGNSKAB PriceWaterhouseCoopers Bank: Danske Bank Holmens Kanal 2, DK-1090 København K s.w.i.f.t. DABADKKK IBAN-nr. DK 39 3000 -3121068958 Kontonummer  3001 3121 068958 CVR nr. 53035728

4

DANES 3 2012


P ortr æ t

ı TEKST:

M arie Ø stergaard K n u dsen F O T O : P R - foto

Taler I dansk derhjemme? Det kan være svært for børn at holde fast i det danske sprog, når de bor i udlandet. De taler et andet sprog i skolen og måske et tredje blandt kammeraterne. Men selv om dagligsproget i hjemmet er dansk, er det ikke altid tilstrækkeligt til at opretholde og udbygge danskkundskaberne. Danes Worldwide tilbyder fjernundervisning i dansk sprog og kultur fra 0.-9. klassetrin. Undervisningen varetages af danske lærere, som også giver råd og vej­ledning om den form for danskundervisning, der passer bedst til netop dit barn. Undervisningen er tilrettelagt, så børnene kan passe den ind ved siden af den almindelige skolegang. ’Timerne’ er skræddersyet til danske børn i udlandet og foregår online med brug af egenproducerede materialer på dvd. Det særlige indhold betyder, at børnene lettere kan glide ind i det danske uddannelsessystem, hvis det senere bliver aktuelt. Læs mere om Danes Worldwides fjernundervisning på www.danes.dk eller ring +45 3332 0913.

Danes Worldwides fjern­ undervisning støttes af Mini­ steriet for Børn og Undervisning og lever op til “Fælles mål for dansk.” Det er muligt at af­ slutte fjernundervisningen med Folkeskolens Afgangs­prøve (FSA).

DANES 3 2012

5


TE KS T: JESPER M ALM OS E

Copenhagen Jazz Festival er lige om hjørnet Den internationalt kendte begivenhed finder i år sted fra den 6. til 15. juli og byder traditionen tro på store danske og udenlandske navne og en masse endnu ukendte kunstnere. Alle har de kærligheden til jazz til fælles – uanset stil. Jazzfestivalen så dagens lys i 1979 og forventes i år at tiltrække et publikum på op imod en kvart million danske og udenlandske deltagere. Mere end 1.000 koncerter bliver afholdt både ude i det fri og inden døre på spillestederne. Jazzhus Montmartre Stan Getz har været der. Herbie Hancock har været der. Ligesom Jan Johansson, Oscar Pettiford, Sonny Rollins, Ben Webster og mange, mange flere. I det hele taget har stort set hele verdenseliten af jazzmusikere spillet i de ydmyge og – dengang – røgfyldte lokaler i Store Regnegade 19 i det indre København. Fra 1959 frem til den endelige lukning i 1976 var Jazzhus Montmartre stedet, hvor det skete.

Montmartre har en stolt tradition med jamsessions.

I 50’erne og 60’erne kom stjerner som Dizzy Gillespie,

August Rosen-

Elvin Jones, Johnny Griffin og mange andre forbi ef-

baum i Kunst-

ter deres koncerter i København og fortsatte festen. Og

Montmartre for at jamme – ikke mindst under jazzfe-

foreningen Gl.

heldigvis sker det stadig, at kendte navne dukker op på

stivalen.

Strand. Fotograf:

Tilbagevendende drømme om det hæderkronede

Jonas Pryner

Jazzhus Montmartre har spøgt i årtier. I maj 2010 lykkes det jazzpianisten og udedanskeren Niels Lan Doky og hans ven, entreprenøren Rune Bech, at genåbne Jazzhus Montmartre – på den oprindelige adresse, hvor der i de mellemliggende år bl.a. havde været frisørsalon. Niels Lan Doky flyttede hjem til Danmark og var i en periode stedets musikchef, og Rune tog sig af driften. Selv om Jazzhus Montmartre er et begreb for sig i internationale jazzmiljøer, så gør de kun 85 siddepladser det naturligvis svært at få institutionen til at løbe rundt. Betragtelige legater fra syv store fonde og tilskud fra Københavns Kommune sikrede i juni 2011, at det legendaI maj 2010 lykkedes det jazzpianisten og udedan-

riske sted kan fortsætte i hvert fald frem til 2014.

skeren Niels Lan Doky og hans ven, entreprenø-

Jazzhus Montmartre lever, ånder og har det i det

ren Rune Bech, at genåbne Jazzhus Montmartre

hele taget udmærket: Spillestedet er i høj grad med til

på den oprindelige adresse i Store Regnegade.

at trække endnu flere internationale topnavne til Co-

Stan Getz, Dexter Gordon og Ben Webster er

penhagen Jazz Festival og fortsætter selvfølgelig med

blandt de musikere, der skabte stedets legendari-

at bringe store jazznavne og nye unge talenter sammen

ske status.

på scenen for at udvikle jazzmiljøet. På et (foreløbig ukendt) tidspunkt begynder Store

6

DANES 3 2012


Copenhagen Jazzhouse. Fotograf:

Regnegade 19 iøvrigt også at transmittere koncerter i

sangskriveren Anne Linnet, at videreføre spillestedet,

HD-kvalitet ud til hele verden via nettet.

dog forgæves. I 1994 var det slut. Diskotekskæden Cra-

Jonas Pryner

zy Daizy invaderede stedet. Men i mellemtiden var der Danske verdensnavne på scenen

heldigvis dukket et nyt jazz-spillested op i København.

Perioden fra 50’erne og op til 70’erne var jazzens glansperiode i København. I en årrække havde Jazzhus

Copenhagen Jazzhouse

Montmartre en fast rytmegruppe med Kenny Drew

Copenhagen Jazzhouse – i dag bare Jazzhouse – åb-

som pianist, Niels-Henning Ørsted Pedersen på bas og

nede i 1991 i Niels Hemmingsens Gade og var de næste

Alex Riel på trommer. Jazzstjerner på turnévisit fik ak-

mange år stedet. Ikke kun for at høre jazz, men også for

kompagnement – i verdensklasse.

at hygge sig på natdiskoteket, som hurtigt overtog det

gamle Mont’ens klientel.

Men fra 70’erne begyndte det at knibe med interes-

sen for jazz. Rock, pop og disco var mere populært især

blandt unge mennesker, og i 1976 måtte Jazzhus Mont-

mildt sagt – hårdt ud over Jazzhouse: Oversvømmel-

Det store skybrud sommeren 2011 gik imidlertid –

martre dreje nøglen om.

serne i kælderen medførte vandskader så store, at ste-

En række mennesker forbundet med restauratør

det først åbnede dørene igen den 1. juni 2012.

Kay Sørensen – bedre kendt som Jazz-Kay – tog initiativ til at åbne et nyt Jazzhus Montmartre. Denne gang

De store udenlandske navne

i Nørregade i København i den tidligere natklub Adlon.

Koncerterne ved jazzfestivalen foregår også i år et hav

Klubben var væsentligt større end den oprindelige, og

af steder – fra Det Kongelige. Teater til Kongens Have.

ikke mindst afløserens natdiskotek Mont’en fik godt tag

Jazzhouse og Montmartre lægger naturligvis lokaler til

i et udvidet og yngre publikum.

mange af koncerterne. Listen over navne, der spiller i

jazzfestivalens 10 dage, er lang.

Frem til sin død i 1991 fik Jazz-Kay jazzens ver-

denselite til at lægge vejen forbi Nørregade. Herefter

forsøgte forskellige andre musikere, bl.a. sangeren og

nel New Orleans-jazz med Orin Brass Band. Og så går

Hver dag skydes i gang af et gadeoptog med traditio-

DANES 3 2012

7


det ellers løs over hele København fra om eftermiddagen til ud på de små timer. Der er noget for enhver smag.

Sammen med Kenny Baron er Mulgrew Miller den

største nulevende pianist i den klassiske amerikanske jazzklavertradition. Han giver tre koncerter i Jazzhus Montmartre bl.a. sammen med Jesper Lundgaard og Alex Riel.

På Det kgl. Teaters gamle scene kan man høre den

amerikanske saxofonist Wayne Shorter. Han regnes for en af jazzens mest betydningsfulde kunstnere og komponister og har tidligere spillet med Miles Davis. Han grundlagde fusionsjazz-gruppen Weather Report. Den 84-årige altsaxofonist Lee Konitz er muligvis den fornemste repræsentant for moderne cool jazz. På Betty Nansen Teatret kan man høre Lee Konitz & The

Sonny Rollins i Det

Kenny Warner Quartet med danske Benjamin Koppel

Kgl. Teater. Fo-

– han og Konitz vil sammen udforske og udvikle cool

Blandt de nye aktører på banen finder man fx den

jazz’en på tværs af generationerne.

25-årige pianist August Rosenbaum, som på kort tid

tograf: Kristoffer Juel Poulsen

har markeret sig som førende i sin generation. August De store danske navne

Rosenbaum har modtaget en række priser og legater

I rækken af danske jazz-personligheder, som optræder

såsom Jacob Gades Legat, BG Fonden, Augustinus

på festivalen, møder vi både nye talenter og hæderkro-

Fonden og Wilhelm Hansen Fonden. Han blev kåret

nede navne. Sidstnævnte kategori tæller fx sangerin-

som Årets Nye Danske Jazznavn ved Danish Music

der som Marie Carmen Koppel, Caroline Henderson

Awards 2010 for debutudgivelsen Beholder.

og Cæcilie Norby – sågar Gitte Hænning. Også Jesper

Thilo Quartet og Niels Jørgen Steens A-team hører til

med sit personlige aftryk af blødt mørke holder den

blandt de velkendte navne.

skandinaviske melankoli fuldt i hævd i sin musik.

Derudover kan nævnes sangerinden Sinne Eeg, som

Oumou Sangaré i Pressen (Politikens Hus). Fotograf: Kristoffer Juel

Programmet for Co-

Poulsen

penhagen Jazz Festival: www.jazz.dk Andre bud på relevante links: www.jazzhusmontmartre.dk, www.jazzhouse.dk, www.drop-inn.dk, www.lafontaine.dk, www.jazzklubben.dk, www.kroegershave.dk, www.nyhavn.dk, www.dr.dk/koncerthuset, www.jazzikirkehaven. dk.

8

DANES 3 2012


P ORTRÆT

ı TEKST:

Ø I V I ND HOLT E RMA NN

Carlsbergs topmoderne fyrtårn Flemming Besenbacher er bryggerigigantens nye bestyrelsesformand og blandt verdens mest anerkendte forskere i nanoteknologi. Hans store netværk kloden rundt inkluderer præsidenten for Chinese Academy of Science, der har ansvaret for Kinas forskningsbudget de næste 5-10 år. De fleste danskere har nok på et eller andet tidspunkt

nese Academy for Science. Det er en ret indflydelsesrig

kørt, cyklet eller gået forbi nummer 35 på H.C. Ander-

post, fordi det er den instans, der lægger Kinas forsk-

sens Boulevard. Men de færreste ved, at Carlsbergfon-

ningsbudgetter de næste fem år frem,” siger Besenba-

det – der har aktiemajoriteten i Carlsberg A/S – holder

cher på et jysk, der kan spores til Horsens – men med

til her, sammen med Det Kgl. Danske Videnskabernes

en hurtighed, der ikke høres så tit i Danmark.

Carlsberg A/S

Selskab. På matriklen bliver der truffet beslutninger

Professor Bai Chunli, der tilbage i 1990 besøgte År-

er verdens fjerde

om dansk forskning, som vil påvirke Danmark langt

hus Universitet for første gang da hans studenter skulle

største bryggeri.

ind i fremtiden.

integreres i dansk nanoforskning, er i dag æresprofes-

Det omsætter for

sor på Århus Universitet og er netop blevet indvalgt

ca. 66 mia. kr.

helt op i gear. Men Flemming Besenbacher står ved sit

som udenlandsk medlem i Videnskabernes Selskab.

årligt og har cirka

hæve-sænke bord og er i fuld sving i hjørnekontoret.

Forskning i nanoteknologi er international, og klo-

41.000 medarbej-

Dybt optaget af både skærm og papirer foran ham,

den rundt pågår et benhårdt kapløb om at opnå den

dere. Virksomhe-

beder han kortfattet DANES’ udsendte tage plads ved

bedste viden og fremmeste innovation.

dens hovedmarke-

mødebordet med nogle papirer, tre danskvand i spredt

Carlsbergs nye bestyrelsesformand var også fra før-

der er i øjeblikket

flok og, hist og her, fem bortløbne bordskånere.

ste færd engageret i stiftelsen af Sino-Danish Center

Vesteuropa, Øst-

”Tag bare en vand, hvis du har lyst.”

for Education and Research lidt uden for Beijing. SDC

europa/Rusland

Professor Flemming Besenbacher er meget mere

er et nyt fællesprojekt mellem samtlige danske univer-

samt Asien. Indtje-

end ’kun’ Carlsberg. Hans forskning i nanoteknologi

siteter og Chinese Academy of Science, som starter op

ningen fordeler sig

Uret viser 8:25 og trafikken er endnu ikke kommet

er internationalt anerkendt, og han er i flere sammen-

med henholdsvis

hænge blevet udnævnt som Danmarks vigtigste forsk-

cirka 40%, 40% og

ningskapacitet med begrundelser såsom “Den danske

20%.

forsker inden for teknik og videnskab, som landet dårligst kan undvære.”

Han har, ikke overraskende, også travlt denne mor-

gen. Globalt kapløb om viden Besenbacher har en baggrund som professor i fysik på Århus Universitet. Hvordan begyndte dit usædvanlige netværk i Kina?

“Det var lidt en tilfældighed. Jeg var inviteret til en

konference derude i 1990 og får en henvendelse fra professor Bai Chunli. Han ville gerne have, at en af hans studerende kunne komme over til os som ph.d.studerende – så vedkommende kunne lære noget af os. Og det var han selvfølgelig meget velkommen til. I dag er han en af mine gode venner og nu præsident for Chi-

DANES 3 2012

9


Carlsberg er medsponsor ved de europæiske mesterskaber i fodbold, EURO 2012. Den direkte adgang til millioner af publikummer har, ifølge dansk

dette efterår. Det første hold studerende på SDC bliver

forskervirke er hans lederskab af Århus Universitets In-

presse, kostet cirka

blandt fremtidens kandidater i en række højtspecialise-

terdisciplinært Nanoscience Center (iNANO), som han

en kvart milliard

rede samfunds- og naturvidenskabelige fag – med tæt

var initiativtager til og stiftede i januar 2002. I dag er

kr.

indsigt i og sans for både østlige og vestlige forhold og

iNANO et globalt kraftcenter for den teknologi, som

behov.

spås at føre til den næste industrielle revolution.

Hovedformålet for den dansk-kinesiske vidensin-

stitution er at styrke de to landes samarbejde omkring

gange, og hans stærke bånd i “riget i midten” er nu på et

forskning, kandidatuddannelser og ph.d.-forløb. De

niveau, hvor Danmark har svært ved at følge med:

cirka 500 danske virksomheder, som er aktive i Kina,

kan hos SDC hurtigt skabe kontakt til kommende kine-

studenter, som jeg finansierede, er jeg i dag i den situa-

siske forskere og erhvervsfolk, og også danske talenter

tion, at jeg har en hel række yderst talentfulde og hårdt

med globalt vovemod og ambitioner har her en helt unik

arbejdende kinesiske studenter, der – nu med egne pen-

platform.

ge fra Kina – kommer for at foretage ph.d.-stipendier

her i min gruppe. Jeg er nødt til at sige, at vi i øjeblikket

“Jeg har fulgt med i politikernes og embedsmænden-

Besenbacher har siden 1990 været i Kina mindst 30

“Hvor jeg tidligere havde relativt få kinesiske ph.d.-

des detaljerede forhandlinger, og når der har været små-

ikke kan tage flere ind.”

problemer undervejs, har jeg fået en henvendelse – om

jeg ikke kunne tale med mine kinesiske venner. Mine tæt-

ske erhvervsfolk og forskere med daværende viden-

te kontakter derude har nok hjulpet til at åbne nogle døre,

skabsminister Helge Sander på dennes første rejse til

når ting var ved at stramme lidt til i forhandlingerne.”

Kina i 2007. Ombord i flyveren hjem talte professor

Besenbacher var sammen med en række andre dan-

Flemming Besenbacher, professor Klaus Bock (Dan-

I følge Carlsberg-

En vidtrækkende kronik

marks Grundforskningsfond, red.) og professor Børge

fondets fundats skal

En af de helt store milepæle i Besenbachers omfattende

Diderichsen (Novo Nordisk Forskningschef, red.) om

fondet skal have

Danmarks behov for en national Kina-strategi. Kort ef-

mindst 51% af stem-

ter hjemkomsten skrev de sammen en kronik til Berling-

merne og eje mindst

ske Tidende med følgende advarende ordlyd:

25% af aktiekapitalen

i Carlsberg. Fondets

ternationale førerfelt indenfor videnskab og teknologi.

bestyrelse udpeges af

I Danmark valgte vi det jævne luntetrav, som natur-

Det Kongelige Viden-

ligvis bringer os fremad, men på den globale vædde-

skabernes Selskab,

løbsbane falder vi tilbage. Det gælder ikke mindst i den

og de fem professorer

internationale kamp om de bedste talenter (...) Vi har

der udgør Carlsberg-

behov for en markant styrkelse af samarbejdet på om-

fondets bestyrelse er

råder af fælles strategisk interesse. Men ’the window of

samtidig medlem-

opportunity’ lukkes langsom til, mens Kina udbygger

mer af bestyrelsen

sine samarbejder med mange andre lande og distance-

for den børsnoterede

rer sig fra dem, der ikke er hurtige og beslutsomme og

virksomhed Carlsberg

investerer i fremtiden.

A/S.

10

DANES 3 2012

I dag bevæger Kina sig i galop og ligger nu i det in-

En dansk Kina-strategi så dagens lys året efter.


Besenbacher er i dag æresdoktor på otte kinesiske

omverdenens interesse til Danmark, har flere gange

universiteter og Einstein professor ved Chinese Aca-

gennem årene været ude i medierne med kras kritik af

Carlsberg A/S er ver-

demy of Science. Han modtog i januar 2012 (som den

blandt andet Danmarks udlændingedebat, langstrakt

dens fjerde største

hidtil eneste skandinav) Chinese Academy for Science’s

dansk visumbehandling og andet, som er med til at

bryggeri, omsætter

Hædersbevisning for Internationalt Forskningssam-

nedsætte chancen for spirende internationale forsk-

for ca. 66 mia. kr.

arbejde:

ningssamarbejder.

årligt og har cirka

Professor Besenbacher har spillet en betydelig rolle

“Debatten om udlændinge herhjemme har nogle

41.000 medarbej-

for skabelsen af en gensidig strategisk videnskabelig

gange været dybt bekymrende, fordi det er klart, at et

dere. Virksomhedens

og teknologisk udvikling mellem Danmark og Kina.

lille land som Danmark skal være åbent overfor alle ta-

hovedmarkeder er i

Carlsbergs bestyrelsesformand er et internationalt

lenter, som kommer hertil. Jeg ved godt, at bagsiden

øjeblikket Vesteuropa,

kardinalpunkt for dansk forskningsliv. Mere konserva-

af medaljen er, at nogle kommer hertil uden den ud-

Østeuropa/Rusland

tivt kan det næppe siges.

dannelse, vi behøver – og det giver selvfølgelig nogle

samt Asien, hvor ind-

“Om kronikken var den udløsende faktor, skal jeg

overvejelser om, hvordan vi skal tilpasse vores vel-

tjeningen er fordelt

lade være usagt – men den var nok med til at plante det

færdssystem til at integrere dem. Men det er en diskus-

nogenlunde med hen-

frø, der blev til den danske Kina-strategi.”

sion, vi må kunne tage på en ordentlig måde. Det er helt

holdsvis 40%, 40% og

afgørende for det danske samfund, at vi er åbne for at

20%. Carlsberg har 41

– sammenlignet med andre europæ…

tiltrække dygtige udenlandske talenter hertil. Diskus-

bryggerier og 7.100

ansatte i Kina.

Er Danmarks position i Kina bedre i dag end i 2007 “Ja, klart bedre! Og på grund af især tre forhold: De

sionen om grænsebommene var en af de mest grænse-

danske universiteter er blevet bedre til at styrke bånde-

overskridende længe. En ekstremt uheldig symbolpo-

ne, og danske virksomheder sælger nu ikke kun til, men

litik, der dybest set ikke havde nogen reel betydning,

etablerer sig og opfører forskningsafdelinger – for ek-

men som skadede Danmarks omdømme i verden,” si-

sempel Novo Nordisk, Novozymes, Danfoss og Grund-

ger Besenbacher og tilføjer:

fos. Og så har man på ministerniveau søgt at etablere

rigtig gode samarbejder med Kina indenfor fx forsk-

anden tone i udlændingedebatten. Folk i Danmark la-

“Jeg synes, det er fremragende, at vi nu har fået en

ning,” tænker, overvejer og konkluderer han lynhurtigt. Afbrydelser kan være på sin plads, når et spørgsmål er opfanget i god tid før dets sidste ord. Man bliver ikke ’bare lige’ professor i nanoteknologi. Det gør ondt at være bedst Besenbachers interesse for naturvidenskab startede tilbage i folkeskolen, i matematik-universet:

“Jeg syntes regning var sjovt og regnede forud i reg-

nebøgerne, og mine lærere gav mig så nye bøger, som jeg kunne regne videre i. Når man synes noget er sjovt, er det ofte, fordi man har talent for det.”

Carlsbergs labo­

ratorier blev

Caroline Wozniackis navn kommer på banen, og Be-

senbachers blik ryger endnu et niveau op i intensitet:

grundlagt i 1875

“Flere har kigget skævt til hende, fordi hun siden

og er vidt om en

barnsben har trænet rigtig meget med sin far. Men husk

anerkendt insti-

nu at, selvom du har et talent, bliver du kun rigtig god

tution: Forskning

til fx tennis, hvis du træner og træner og træner – det

i isolering af det

samme gælder inden for forskningsverdenen,” siger han.

første gærmole-

“Det skal simpelthen gøre ondt en gang imellem.

kyle ligger eksem-

Det koster og kræver hårdt arbejde at blive blandt de

pelvis til grund for

bedste i verden.”

PH-skalaen.

En tur hen over Danmark Carlsbergs nyvalgte fyrtårn, der for længst har trukket

DANES 3 2012

11


der til at have indset, at den kraftige italesættelse af ud-

“Jeg synes, vi har et fantastisk velfærdssystem i

lændinge ikke er noget, der tjener til Danmarks ære, i

Danmark, men vi skal konstant udfordre os selv og se

Ligger Carlsbergs

den globaliserede verden vi lever i.”

på hver eneste af de offentlige ydelser: Kunne det mon

hovedsæde stadig i

skrues sammen på en lidt anden måde?”

Danmark om ti år?

Hvordan har et trecifret antal årlige rejsedage ude

i verden præget dig, personligt?

”Ja!” En af Besenbachers personlige udfordringer er at lære

Også om tyve år?

jeg var blevet på Århus Universitet. Det er altid godt at

kinesisk:

”Ja! Carlsberg er en

komme ud og se, hvor fantastisk og homogent et land

international virk-

Danmark er. Men jeg må så også sige, at vi i Danmark

et internetbaseret kursus, men kinesisk er ikke nemt –

somhed med stærke

må tage diskussionen om, hvorvidt vi ikke på nogle om-

dét kan jeg godt sige dig. Min tid er desværre ikke til

danske rødder. Den

råder er ved at blive lidt for forkælede,” siger forskeren

det i øjeblikket, men jeg har det stadig på min liste over

er ikke til salg,” siger

og erhvervsmanden med henvisning til blandt andet

ting, jeg rigtig gerne vil.”

Flemming Besenba-

den demografiske udvikling med færre skatteydere og

cher til DANES.

flere og flere på overførselsindkomster og efterløns-

ste chef for en af Danmarks største virksomheder på et

reformen, som det tog politikerne “meget lang tid” at

tidspunkt udtaler sig i internationale medier om inno-

indføre.

vativ forskning – på kinesisk.

“Jeg har nok fået et andet syn på Danmark, end hvis

“Jeg forsøgte faktisk for noget tid siden at tage sådan

Det er ikke småting, der sandsynliggør, at den øver-

Blå bog

Født 1952 i Horsens. Gift med Bente Besenbacher. Parret bor i Hasle og har to voksne børn.

• Kandidatgrad i fysik ved Århus Universitet i 1978, Dr. Scient i 1994 og professor siden 1996.

Gennem karrieren aktivt involveret i samarbejde med forskningsinstitutioner i (bl.a.) USA, Kina, Tyskland, Italien, Schweiz, Japan og Canada. Har modtaget over 40 ærestitler i ind- og udland for sin forskning.

Etablerede i 2002 Århus Universitets Interdisciplinært Nanoscience Center (iNANO) der er blandt verdens førende forskningscentre inden for nanoteknologi.

Medlem af det Kongelige Danske Videnskabers Selskab siden 1994.

Udpeget til æresprofessor ved Kinas Akademi for Videnskab i 2009. Modtog akademiets hæderspris i januar 2012.

• Har publiceret mere end 500 artikler (bl.a. et tocifret antal i Nature og Science).

Anmelder ved 15 internationale forskningstidsskrifter.

• Medpart i 19 patenter. •

Medlem af Carlsbergfondets og Carlsbergs betyrelse siden 2005. Formand for Carlsbergfondet pr. 1. januar 2012 og bestyrelsesformand for Carlsberg A/S siden generalforsamlingen i marts 2012.

12

DANES 3 2012


TE KS T: LISE RICH TE R

Bureaukrati hindrer højtuddannede i at vende hjem Danskere med en udenlandsk universitetsuddannelse kan have sværere ved at læse videre på danske universiteter end ved topuniversiteter i udlandet. Uddannelses­ minister opfordrer danske universiteter til at være mere fleksible. Egentlig ville Torsten Geelan gerne læse videre i Danmark.

men hvis de ellers har en uddannelse, der

Efter at have taget en bachelor i økonomi og samfundsvi-

minder om den danske, så burde de jo kun-

denskab på Manchester University viser det sig imidlertid

ne komme ind og tage eventuelle manglen-

at være nemmere for ham at komme ind på sociologistu-

de kurser. Men sådan spiller klaveret ikke

diet på et af verdens topuniversiteter i Cambridge end på

nødvendigvis ude på fagene,” siger John E.

et dansk universitet. Da han i 2010 er færdig med sin ma-

Andersen.

stergrad støder han ind i det samme problem.

Uddannelsesminister Morten Østerga-

“Jeg ville gerne ind på ph.d.-programmet i Danmark,

ard mener, at der bør være en meritgaranti

men min master kunne ikke oversættes til en kandidat-

for danske studerende, der har SU og ud-

grad, så jeg skulle starte helt forfra på kandidatuddan-

landsstipendie med til udlandet.

nelsen. Det ville betyde, at jeg spildte næsten to år, og

hvis man gerne vil være forsker, så giver det ingen me-

de har en garanti for, at man kan komme

“Uvisheden om,

ning,” siger Torsten Geelan, der i dag er i gang med en

tilbage og bruge sin uddannelse, når man

hvad din udenland-

ph.d.-grad i sociologi på Cambridge Universitet.

kommer hjem,” siger Morten Østergaard. Han tør ikke

ske uddannelse kan

sige præcis, hvornår en sådan garanti vil kunne træde i

bruges til, gør det

kraft.

uoverskueligt for

“Jeg ville nok være taget hjem til Danmark, hvis jeg

kunne have fået meritoverført min mastergrad, for det

“Det er afgørende, at man som studeren-

er noget nemmere at tage en ph.d. i Danmark end i Stor-

mange at vende

britannien, hvor du ofte skal finansiere en del af studi-

Bureaukrati frem for kvalitet

hjem igen. Det er

erne selv,” siger Torsten Geelan, der på baggrund af sine

Det vil dog også med en meritgaranti være op til uddan-

ofte grundlaget for,

egne oplevelser har dannet Mentor Academicus – en

nelserne at vurdere, hvad der kan opnå merit.

at man efter endt

forening for danske studerende i udlandet – og desuden

uddannelse bliver

er Danes Worldwides eksterne studievejleder. Gennem

at uddannelsernes niveau er bevaret også selv om en del

i udlandet,” siger

sit arbejde ser han ofte danske studerende, der efter at

af uddannelsen er taget i udlandet. Derfor er løsningen

Torsten Geelan,

have taget en hel bachelor eller kandidat i udlandet stø-

ikke at fratage dem ansvaret for merit for udenlandske

Danes Worldwides

der ind i forhindringer i det danske uddannelsessystem.

uddannelser. Men der skal være mulighed for mobilitet

studievejleder.

“Det er de danske universiteter, der har ansvaret for,

i alle studieordninger,” siger Morten Østergaard. Meritgaranti

Det er op til de faglige miljøer på universiteterne, hvilke

ske eksamener har ofte mere at gøre med bureaukrati

Men de danske universiteters kontrol af udenlandKilder: Mobilitets-

krav studerende med udenlandske eksamener skal leve

end med kvalitetssikring, mener Torsten Geelan. Han

statistik for de videre-

op til. Chefen for Det Internationale Kontor på Køben-

undrer sig over, at uddannelsesminister Morten Øster-

gående uddannelser

havns Universitet, John E. Andersen, undrer sig over,

gaard opfordrer alle studerende til at tage til udlandet.

2009-10 fra Styrelsen

at de danske studerende har svært ved at komme hjem

for universiteter og

igen, når der er brug for højtuddannede med interna-

de til at tage til udlandet, hvis der bliver lagt forhindrin-

internationalisering.

tionale erfaringer.

ger ud, når de vender hjem igen,« siger han og tilføjer:

Beregninger fra

“Vi har godt af at få folk ind, som har en mere inter-

»Det er som om, man har glemt, at de studerende også

Universitets- og Byg-

national baggrund. For deres egen skyld skal de have de

skal kunne komme tilbage og få meritoverført deres

ningsstyrelsen.

nødvendige kvalifikationer til at følge undervisningen,

udenlandske studier på rimelig vis.”

“Det giver jo ingen mening at opfordre de studeren-

DANES 3 2012

13


“Når du oplever sådan noget her igen og igen, så bli-

“Hvis folk ikke kan få anerkendt den uddannelse, de

ver det svært at forestille sig at vende tilbage til Dan-

har taget i udlandet, så finder de andre steder at bruge

Lise Richter er fastan-

mark,” mener Torsten Geelan.

den. Derfor er det vigtigt, at uddannelserne arbejder

sat journalist på Dag-

Statistikken giver ham ret: Antallet af unge med en

på at blive mere fleksible og mindre bureaukratiske, så

bladet Information

ph.d. eller kandidatgrad, der udvandrer fra Danmark,

de danske studerende kan komme hjem og bidrage til

og har uddannelse

har været stigende det sidste årti. Kun halvdelen af de

vækst og velfærd,” siger Morten Østergaard.

og forskning som sit

danske studerende, der tog en længerevarende uddan-

stofområde.

nelse i udlandet, er vendt hjem til Danmark otte år efter.

erer for at uddanne sig på tværs af de europæiske lande

“Uvisheden om, hvad din udenlandske uddannelse

på trods af forsøget på at gøre uddannelser mere sam-

kan bruges til, gør det uoverskueligt for mange at vende

menlignelige via f.eks. det fælles point system ECTS.

hjem igen. Det er ofte grundlaget for, at man efter endt

uddannelse bliver i udlandet,” siger Torsten Geelan.

Bologna-processen har givet os, for det er jo beklageligt,

Uddannelsesministeren mener, de studerende bør

hvis dygtige danske studerende ikke uden problemer

kunne være trygge ved, at hvis de rejser ud , så vil de også

kan vende hjem til Danmark,” siger John E. Andersen.

John E. Andersen mener, der stadig er store barri-

“Vi må blive bedre til at bruge de instrumenter, som

kunne bruge deres uddannelse, når de vender hjem.

Fakta om studerendes internationalisering Antallet af danske studerende, der tager en hel uddannelse i udlandet, er faldet med 18 procent fra 2001 til 2010. Siden 2008, da udlandsstipendiet blev en realitet, er der sket en mindre stigning. Det betyder, at danske studerende har mulighed for at modtage både SU og uddannelsestaxameter, mens de læser på en udenlandsk uddannelse. Antallet af danske studerende, der tager et studieophold i udlandet eller læser en hel uddannelse, er steget med 21 pct. siden 2006.

Det samlede antal af internationale studerende i Danmark stiger fortsat. Det er især antallet af internationale studerende, der tager en hel

uddannelse i Danmark, der er stigende. Antallet af internationale studerende i Danmark er steget med 40 pct. siden 2006.

Langt flere danske kandidater og ph.d-studerende er udvandret de sidste ti år. Det er især studerende fra samfundsvidenskabelige og

tekniske uddannelser, der udvandrer. Cirka halvdelen var ikke vendt hjem til Danmark efter otte år i udlandet.

14

DANES 3 2012


TE KS T: Ø IVIN D H O LT E RMA NN

Dansk biotek-pioner Biotek-virksomheder verden over er særlig hårdt ramt af finanskrisen. Alligevel har danske Symphogen kunnet tiltrække det største antal investor-millioner i Europa nogensinde. Ny kræftmedicin og internationalt udsyn er baggrunden. Kirsten Drejer er Symphogens medstifter og direktør,

for ”en lille virksomhed på en stor bane”. Hun tilføjer,

og gjorde for flere år siden netop det, som eksperter

med eftertryk, at der bag Symphogen står ”et usædvan-

ikke mindst bønfalder danske biotekvirksomheder om:

ligt team”.

Sats på USA og invitér internationale kapaciteter ind i jeres virksomheder!

Dansk biotek – med udedanske briller

Men før vi skal forbi Tokyo og San Francisco, og ind

Biotek-branchen trak indtil for 3-4 år siden rigtig store

på livet af en særlig branches krise, skal vi tilbage til

investeringssummer til sig både her og der. Men fi-

dengang, den tidligere forsker og nu usædvanlige di-

nanskrisen har været dyster for biotek og er det stadig:

rektør gik i folkeskole:

Det koster milliarder af kroner at udvikle lægemidler,

“Jeg havde en god veninde i 5. klasse i Kolding, som

og tidsomfanget frem til en eventuel succesfuld god-

havde sukkersyge, og derfor meget mindre frihed, end

kendelse tælles i halve og hele snese år. Dertil kommer

jeg selv – fx når vi skulle til fester. Jeg fulgtes tæt med

endnu et særtræk, fordi der i biotek ingen garantier er:

hende indtil gymnasiet og syntes medicin mod sukker-

”Når der er generel økonomisk krise, er der endnu mere

syge var enormt spændende”.

krise for særligt risikofyldte brancher som biotek helt

sikkert er. Det er et grundvilkår i biotek-branchen, at

Kirsten Drejers tidlige interesse for biologi, fysik og

kemi førte til en cand.pharm.-titel og siden en ph.d.-

meget ikke lykkes,” siger Kirsten Drejer.

grad i farmakologi. Hun fik en forskerstilling i Novo, hvor hun endte med at lede afdelingen for diabetesforskning. Men hendes virkelyst rakte endnu længere ud: “Jeg har altid haft et iværksætterfrø i maven. I

”Jeg opfatter mig selv som

1990’erne begyndte der at gro en underskov op med

en bedaget forsker, som

små forskningsvirksomheder, så det pludselig blev mu-

primært beskæftiger sig

ligt at starte sin egen lille biks, selvom man arbejder

med forretning og sikrer, at

indenfor lægemiddelforskning som jo koster milliar-

der er penge nok til at drive

der af kroner og først giver indtægter mange, mange år

virksomheden videre de næ-

senere,” beretter Symphogens medstifter, som også er

ste mange år. Men jeg havde

bestyrelsesmedlem i Højteknologifonden og Vækstfon-

ikke kunnet rejse mange

den, til DANES.

hundrede millioner kroner

Novo bakkede fra begyndelsen op om Kirsten Dre-

fra investorer, hvis ikke jeg

jers projekt og investerede den første afgørende kuvø-

havde min forskerbaggrund:

sekapital. Ved sin afskedsreception på Novo erklærede

Den giver troværdighed,

Kirsten Drejer, at ”nu flytter jeg hjemmefra, for jeg har

når jeg taler med investorer.

været her i 18 år og som attenårig er man stor nok til at

Man skal vide, hvad man

klare sig selv.” Novos investering var en vigtig blåstemp-

snakker om. Det er forsk-

ling af, hvad den bortfløjne medarbejder havde for.

ning, vi sælger.”

Symphogen vurderes i dag at være cirka tre milliar-

der kr. værd, men Kirsten Drejer kalder selv succesen

DANES 3 2012

15


Berlingske Tidende bragte i begyndelsen af 2012 et

Leschlys analyse af dansk biotek anno 2012. Han til-

eksklusivt interview med udedanskeren Jan Leschly,

føjer, at ”Science i Danmark er fabelagtig. First Class.

der siden begyndelsen af firserne har haft fast adresse

Problemet i Danmark er at videreudvikle og kommer-

i USA. Med sin tidligere erfaring fra Novos koncerndi-

cialisere produkterne.”

rektion og en toppost i SmithKline-Beecham (verdens

I dag er Jan Leschly partner i venturefonden Care

fjerdestørste medicinalkoncern, red.) kender han til op

Capital, som hvert år investerer i stribevis af bioteksel-

og ned i verdens biotek- og medicinalindustri. I inter-

skaber. Han kritiserer den danske biotekbranche for

viewet beskriver han danske biotek-selskabers kend-

delvist selv at være skyld i ikke at kunne tiltrække hårdt

skab til det vigtigste biotek-marked, USA, som ”ofte i

nødvendig investorkapital: Mange ledelser i danske

bund”. Det er et problem, for mange danske biotek-

biotek-selskaber har ikke været lydhøre nok for argu-

virksomheder kører nu på vågeblus og sætter projekter

menter til fordel for at hente kompetencer udefra, og

på standby.

mange ville kunne nyde godt af at oprette små filialer

“Hvis det skal have vores interesse, skal selskabet

i USA med medarbejdere, der kender markedet og har

satse på det amerikanske marked. Men mange mangler

gode netværk.

forståelsen for, at det er nødvendigt med kompetencer

udefra for at tiltrække amerikansk kapital,” lyder Jan

med sin kritik af biotek i Danmark. Tværtimod.

Det var ikke Symphogen, Leschly havde i tankerne

”Vi var de første, der på globalt plan sagde, at det er blandinger af monoklonale antistoffer, som er vejen frem: Fjenden skal omkredses. Det er ikke nok bare at ramme ét sted, for hvis det er en kræftcelle, så ændrer den sig og finder nye måder at overleve på,” siger Symphogens medstifter og direktør, Kirsten Drejer.

16

DANES 3 2012


Da Kirsten Drejer kort efter stiftelsen af Symphogen

i 2000 rejste til USA, var det for at knytte kontakter og sondere samarbejdsmuligheder. Symphogens første internationale samarbejdspartner blev i 2006 ”meget usædvanligt” den japanske medicinalvirksomhed Meiji. Året før havde Symphogen oprettet en lille filial i New Jersey med to amerikanske medarbejdere specialiseret i biotek-markedet, dér – to år senere bar det amerikanske fokus da også frugt, nu med et samarbejde med Genentech (en del af medicinalgiganten Roche Groupe, red.).

Symphogens bestyrelse er, med Kirsten Drejer, otte

mand høj, og flertallet er hentet ind fra udlandet. Biotek-særtræk Du har tæt kontakt til biotek i bl.a. Japan, Danmark

“Danske forskere er meget kreative og innovative, men Danmark

og USA: Hvad karakteriserer generelt de tre landes

har ikke samme gunstige rammevilkår som mange steder i ud-

biotekbrancher?

landet. Og især i USA er der meget mere kapital og flere, der kan

støtte op, hvis du har en god ide.”

“Jeg var med en delegation i Japan i 2004 og præ-

senterede Symphogen, og der sad nogle forskere fra Meiji med megen forstand på infektionssygdomme. De kunne se, at Symphogen var på rette spor, og det

var netop dem, som fik samarbejdet i stand. Men japa-

mark er især arbejdskraftens meget høje kvalitet – den

nere er traditionelt set enormt konservative og bange

er meget selvstændig, ansvarsfuld og loyal. Hvis Sym-

for at lave noget som ikke er gennemprøvet. Jeg ville

phogen lå i Boston, ville medarbejderne hele tiden

Kirsten Drejer: ”Vi

ikke overveje at stifte en virksomhed som Symphogen i

modtage overbydende jobtilbud med større gennem-

var de første, der på

Japan. At starte en biotek-virksomhed dér er en utæn-

træk som resultat. Sådan er det ikke i Danmark. Til

globalt plan sagde,

kelig tanke. En anakronisme,” siger hun uden tøven.

gengæld er der langt mere kapital i USA, og arbejds-

at det er blandinger

kraftens kvalitet er langt mere mangfoldig.”

af monoklonale

tek-selskaber, som ikke er lykkedes. Og når man går ind

“Danske forskere er meget kreative og innovative,

antistoffer, som er

og analyserer, hvorfor det ikke gik, så skyldes det aldrig

men Danmark har ikke samme gunstige rammevilkår

vejen frem: Fjenden

substansen, men derimod altid de menneskelige rela-

som mange steder i udlandet. Og især i USA er der me-

skal omkredses – det

tioner. Derfor er det vigtigt for os ved nye samarbejder,

get mere kapital og flere, der kan støtte op, hvis du har

er ikke nok bare at

at kemien mellem os som mennesker klinger godt fra

en god ide.

ramme ét sted, for hvis

starten. Det er en væsentlig faktor for mig som leder,

det er en kræftcelle,

at medarbejderne ved et samarbejdsprojekt sætter sig

somhed ikke lykkes med sit forehavende. Sker det

så ændrer den sig og

ind i fx den lokale kultur. Vi har haft kulturantropolo-

samme i Danmark udråbes det straks i pressen som

finder nye måder at

ger med forstand på Japan til at give os den mest basale

en katastrofe grundet dårlig ledelse. Her kan Danmark

overleve på. Vi har hele

indsigt i de grundlæggende forskelle mellem dansk og

og dansk presse lære noget at USA – vi har brug for

tiden arbejdet ud fra

japansk kultur. I Danmark har vi en meget antiauto-

serielle iværksættere, og der bør være forståelse for at

dén ide. Vores kritikere

ritær ledelsesstil, og medarbejdere er meget selvstæn-

ikke alle forskningsprojekter lykkes. Det er, igen-igen,

har undervejs skreget

dige …”

et grundvilkår i biotek-branchen, at meget ikke lykkes.”

os ørerne fulde om,

“Jeg har set rigtig mange samarbejder mellem bio-

“Fordelen ved at være en biotek-virksomhed i Dan-

For det andet er det accepteret i USA, hvis din virk-

“De store medicinalvirksomheder leder konstant

at ’det er naivt og det

efter gode forskningsprojekter som de kan investere i.

Symphogen er rekordholder

rene utopi’.

For de ved godt, at radikal innovation kommer fra de

Nu er Symphogen ikke længere en opkomling. Det kom

små biotekselskaber. De er selv bedst til små inkremen-

massivt til udtryk, da den amerikanske venturefond

meget godt tænkt’,

telle forbedringer.”

Essex Woodlands, Novo A/S og det danske pensions-

hører vi nu fra flere og

selskab PKA i januar 2011 satte for yderligere 100 mil-

flere.”

Kirsten Drejer er af flere grunde glad for at have ho-

vedsæde i Danmark:

’Det er sådan set

lioner euro tillid på højkant i Symphogen.

DANES 3 2012

17


“Det er ikke alene et rekordstort beløb i dansk bio-

hundrede millioner kroner fra investorer, hvis ikke jeg

tek. Det slår også, hvad det tidligere er lykkedes noget

havde min forskerbaggrund: Den giver troværdighed,

ikke-børsnoteret europæisk selskab at rejse,” lød det

når jeg taler med investorer. Man skal vide, hvad man

om Symphogens bedrift dagen efter i Berlingske.

snakker om. Det er forskning, vi sælger.”

Oplever du i dag dig selv som primært forsker eller

entreprenør?

Symphogen, og foreløbig tjener vi ingenting. Men når

“Jeg opfatter mig selv som en bedaget forsker, som

vi kommer gennem nåleøjet og kan vise, at patienter

primært beskæftiger sig med forretning og sikrer, at der

har stor glæde af vores produkter, vil pengestrømmen

er penge nok til at drive virksomheden videre de næ-

forhåbentlig vende og tilføre rigtig store beløb den an-

ste mange år. Men jeg havde ikke kunnet rejse mange

den vej.”

“Det koster i dag cirka 200 mio. kr. om året at drive

Symphogens kræftmedicin På den udvendige side af en kræftcelle sidder nogle receptorer, en slags åbninger hvorigennem cellen modtager væksthormoner, som får den til at vokse og derpå dele sig, så kræftsvulsten vokser.

Verdens store medicinalvirksomheder sælger hvert år for

milliarder af kroner kræftmedicin, som består af såkaldt monoklonale antistoffer. Monoklonale antistoffer blokerer med ét enkelt antistof de ovennævnte receptorer, så kræftcellerne ikke kan dele sig. Derved kan kræftsvulsten ikke vokse sig større. Men traditionel kræftmedicin får sjældent en kræftsvulst til at forsvinde.

Sym 004 hedder det ene af Symphogens lovende lægemid-

ler. Det består af en blanding af to antistoffer, som ikke kun blokerer receptorerne, så væksthormonet ikke kan få cellen til at vokse. Sym004 får også kræftcellen til at fjerne og nedbryde receptorerne, så kræftcellen dør og kræftsvulsten dermed forsvinder. Symphogens bio-teknologi virker på mus, og patientforsøg på europæiske hospitaler har også påvist særdeles positive resultater for Symphogens såkaldte polyklonale antistoffers virkning. Hvis Sym004 godkendes, forventes biotek-produktet at virke mod tyktarmskræft, lungekræft og hals-og nakkekræft.

NB. INTERNATIONAL EXAM CAMBRIDGE IGCSE, 8TH GRADE AND 9TH GRADE

Herlufsholm

– en dansk skole med globalt udsyn HERLUFSHOLM er en traditionsrig dansk skole med mange elever, der har danske forældre, som er bosiddende i udlandet. På Herlufsholm Skole tilbyder vi dit barn et højt fagligt niveau, et internationalt studiemiljø og et omfattende fritidsprogram – alt sammen i skolens enestående historiske og naturskønne rammer.

BESØG OS på skolen eller på

www.herlufsholm.dk, her kan du læse om alle vores tilbud – sommer og vinter.

HERLUFSHOLM SKOLE OG GODS WWW.HERLUFSHOLM.DK TLF. +45 55 75 35 00

... e e j lle vic

Taxfree billeje i Danmark

Tlf (+45) 62 21 81 44 mail: eh@taxfreecars.dk

18

DANES 3 2012

i b e

er s r gode re”! e g li me e sto l i B sam le d n al me om “ s


TE KS T: Ø IVIN D H O LT E RMA NN

Skoleminister i midten Børne- og undervisningsminister Christine Antorini er hovedtaler på årets Kronborgmøde i august 2012. Hun beretter her om de asiatiske landes interesse for den danske folkeskole – og baggrunden for sit efternavn. Mobiltelefonens ringetone er i dagens anledning sat

regne – for så er forudsætningerne på

til maksimal lydstyrke, og netop som skærmen viser

plads for siden også at kunne beher-

10:20, begynder den at ringe – nøjagtigt som det var af-

ske de andre fag rigtig godt.”

talt med ministerens pressesekretær for snart tre uger siden. Stemmen i den anden ende er overraskende lige

Bånd til Italien

ud af posen:

Som DANES påviste med en

redegørelse i sidste nummer,

“Hej, det er Christine Antorini …”

er

Folketingets

politikere

Inspireret af begge fløje

– stort set – ikke præget af

Alle har en holdning til skoler og til deres betydning

stærke bånd til udlandet. Ej

for den enkeltes og samfundets fremtid. De to foregå-

heller Christine Antorini.

ende artikler om forskeres internationale karrierer pe-

Og dog:

ger ikke specifikt på fællesinstitutionen ’skolen’ – men

“Som du kan høre

hvilken rolle spiller skolen i udviklingen af ekspertise?

fra mit efternavn, An-

Vi har i årtier hørt stejle argumenter for henholdsvis

torini, kom min mor

’den sorte skole’ og ’rundkredspædagogik’. Glemte vi

fra den italienske

positionen i midten?

del

“Den politiske skoledebat i Danmark har i mange

Hovedparten af

år været meget enten-eller – den ene side var fortalere

min familie bor

for hård faglighed på bekostning af evnen til at kunne

i Schweiz og

arbejde sammen, mens den anden fløj har sagt, at det

Italien. Jeg be-

allervigtigste er de sociale kompentencer og evnen til

søger dem, og

samarbejde. Jeg mener, vi på skoleområdet skal i ret-

de

ning af et både-og: Fremtiden kræver dybe faglige kom-

selvfølgelig

petencer og evner til at sætte forskellige baggrunde og

også herop.”

af

Schweiz.

kommer

fagligheder i spil,” siger Christine Antorini midt i endnu et hektisk dagsprogram. “Det er først og fremmest vigtigt, at eleverne i de små klasser får godt fat i det at kunne læse, skrive og

“Engelsk er obligatorisk i skolerne fra tredje klasse, men mange tilbyder engelsk allerede fra første klasse. Vi er i gang med at undersøge muligheden for, at alle kommer ud af skolen med tre fremmedsprog. Sprog er en adgangsbillet og nøgle til andre landes kulturer,” siger Christine Antorini – hovedtaler ved Kronborg­ mødet søndag den 29. juli i år. Fotograf: Jens Panduro

DANES 3 2012

19


Christine Antorinis stemme i den anden ende lyder

nettet med multimedieværktøjer og sociale medier på

oprigtig, når hun fortæller, at hun “desværre ikke selv

skolerne.

har boet længere tid i udlandet, fordi jeg fik to døtre ret

tidligt.”

torisk engelskundervisning fra første klasse?

“Jeg kunne virkelig godt have tænkt mig at kunne

“Det er jeg, fordi megen forskning peger i retning

studere på højt niveau i udlandet. Med to små børn blev

af, at elever, der begynder med engelsk allerede i første

det ikke til noget. Jeg har en åben indstilling til verden,

klasse, faktisk ikke er bedre til engelsk – sammenlignet

men – hvis det var muligt – så ville jeg nok allerhelst stu-

med andre fag – ved skolens afslutning. Vi ved sim-

dere i enten USA eller England. Det er to lande, som jeg

pelthen ikke nok om effekten af at lære engelsk i første

har et særligt hjerte for,” siger Christine Antorini. Hun

klasse i forhold til at få mere intensiv undervisning i

blev valgt ind Folketinget for Socialdemokratiet i 2005.

sproget senere hen. Til gengæld har vi solid forskning,

Hvorfor er du så modstander af at indføre obliga-

som påviser, at færdigheder i at læse, skrive og regne Hvorfor vælge folkeskolen?

så tidligt som muligt er fundamentet for senere hen at

Hvad kan folkeskolen tilbyde danske forældre, der

blive dygtig til også de andre fag.”

vender hjem fra udlandet og overvejer skole til deres børn? “Jeg besøgte Herlufsholm skole, der jo har mange elever med erfaring fra skoler i udlandet, for et par må-

Blå bog

neder siden. Det var sjovt at høre dem fortælle, hvilket

Født i Jyllinge, 1965. Samfundssproglig student fra Himmelev Gymnasi-

kulturchok det var for dem at komme tilbage i en dansk

um, 1984. Scient.pol. (1. Del) fra Aarhus Universitet, 1987. Cand.comm.

skole. For det, de sagde, går på nøjagtig det samme

fra Roskilde Universitet, 1994.

som de mange asiatiske delegationer, der besøger Danmark: De er interesseret i måden, hvorpå vi lærer børn

Folketingsmedlem for SF, 1992-1999.

og unge at tage ansvar og arbejde selvstændigt – med

Chef for Forbrugerinformationen, 1999-2003.

andre ord at stå på egne ben og tænke kreativt,” siger

Vært på DR-programmet Deadline, 2003-2004

hun og tager tråden op:

Folketingsmedlem for Socialdemokratiet siden 2005.

“Forældre, der kommer tilbage til Danmark, mø-

Børne- og undervisningsminister siden oktober 2011.

der en skole – som udlandet er optaget af – med fokus

Medlem af netværksgruppen VL-gruppe 13.

på arbejde med gruppeorinterede processer. Men jeg ved også, at nogle kommer hjem og siger ’vi kommer hjem til en skole, hvor børnene ikke lærer noget fagligt’. Til de forældre vil jeg sige, at vi både vil have sociale og skyhøje faglige kompetencer,” siger Christine Antorini. Først DANSK og MATEMATIK Hvor højt vægter du som minister folkeskolens officielle formålsparagraf, at danske børn og unge skal opnå “forståelse for andre lande og kulturer”?

“Det er helt afgørende! Vi er et lillebitte land med et

mærkeligt sprog, som ingen forstår. Vi må lære fremmedsprog. Engelsk er obligatorisk i skolerne fra tredje klasse, men mange tilbyder engelsk allerede fra første klasse. Vi er i gang med at undersøge muligheden for, at alle kommer ud af skolen med tre fremmedsprog. Sprog er en adgangsbillet og nøgle til andre landes kulturer,” siger ministeren og tilføjer, at man er i gang med at give skolerne et stort IT-løft. Det handler ikke bare om computere, men også om mere aktivt brug af inter-

20

DANES 3 2012


Forskningschef om Ny Nordisk Skole Hovedtanken bag regeringens skolereform Ny Nordisk Skole, der tager fart fra efteråret, er inspireret af Det Nordiske Køkken med NOMA i spidsen. “Ny Nordisk Skole er på mange måder en tilbagevenden til den tankegang, som prægede skoleverdenen i 1970’erne og 1980’erne – men på en ny måde.

I de seneste mange år er fokus i stigende grad drejet over på individuelle præstationer, test og adskillelse af de bogligt stærkeste og

svageste. Men vi ved nu fra omfattende forskning, at vi lærer mere, når vi er sammen med andre. Både de stærkeste og svageste lærer mest, når de blandes. I dag udskiller vi paradoksalt nok de bogligt svageste for at gøre dem i stand til at blive en del af fællesskabet, og det skal vi væk fra. I stedet skal vi tilbage til værdier som fællesskab, samarbejde og inklusion, men vi skal bruge disse værdier på en mere effektiv måde, der faktisk skaber faglige resultater. Det handler om at finde den balance mellem individ og fællesskab, teori og praksis, som netop er karakteristisk for den nordiske uddannelseskultur. Vi har udforsket begge ekstremer de seneste 50 år, nu skal vi finde den gyldne middelvej – blandt andet ved at inkludere langt flere elever,” sagde forskningschef Andreas Rasch-Christensen i et interview om Ny Nordisk Skole i Kristeligt Dagblad den 8. marts 2012.

Andreas Rasch-Christensen er medlem af den gruppe af fagfolk, forskere, arbejdsgivere og politikere, som er i gang med at ud-

forme et manifest for fremtidens skole.

VIA University College er Danmarks største professionshøjskole med cirka 2.100 medarbejdere og 17.000 studerende fordelt over

syv campusbyer.

kajkanten på islands brygge uden bopælspligt Kajkantens 62 ejerlejligheder er tegnet af danielsen architecture i en enkel og samtidig karakterfuld stil, der trækker paralleller til store danske arkitekters berømte og prisbelønnede byggerier. Første række til vandet, tæt byen og lufthavnen. Flot udsigt og solnedgang over havnen. Fremvisning af penthouse og stuetage prøveboliger efter aftale.

jM - 65 år med boligbyggeri i Skandinavien

jmdanmark.dk

DANES 3 2012

21


TE KS T: Ø IVIN D H O LT E RMA NN

Udenrigsministeriet ændrer pasregler Borgerservice slækker nu kravene for at at få udsted nye pas, indfører en fleksibel kuffertløsning og søger tættere samarbejde med Danes Worldwides repræsentanter. Tragedien den 11. september 2001 er baggrunden for

forhold, hvor der er meget stor afstand til en

de øgede sikkerhedskrav om præsentation af biometri-

dansk ambassade.”

ske pas ved indrejse til USA. Derfor har Danmark fra

årsskiftet indført krav om, at alle danskere skal afgive

steriet i forbindelse med den kommende kuf-

fingeraftryk og underskrift – foruden det traditionelle

fertløsning er ”i fuld gang” med de nærmere

I interviewet oplyser han, at Udenrigsmini-

portrætfoto – når de søger om nyt pas.

geografiske definitioner af danskere i området

Konsekvensen af de nye biometri-krav indebærer i

og store afstande, for at kunne skabe en hen-

følge Udenrigsministeriets website, at der bliver ”færre

sigtsmæssig løsning af de særlige pasproble-

danske repræsentationer i udlandet, hvor du kan søge

mer, som mange udedanskere har stået overfor

om biometriske pas.”

siden årsskiftet.

Ud over den endelige definition af, hvad re-

Børn nu undtaget

gelmæssige mellemrum vil indebære her og der, skal

Foreningens repræsentant i New Zealand, Annette Ve-

det afgøres, hvilke regioner der ikke bliver tilbudt besøg

Fremover vil sik-

stergaard Jensen, klargjorde i sin artikel i DANES 1 i

af ambassadepersonale med særligt udviklede kufferter

kerhedsgodkendte

år, at en dansk forælder til et par tvillinger dér, fra års-

til ‘ambulant’ udstedelse af biometriske pas.

kufferter cirku-

skiftet har skullet betale cirka 12.000 kr. for at udruste

Ole Egberg Mikkelsen forudser et tæt samarbejde

lere blandt mange

sine børn med hvert sit danske pas. (Dertil kommer en

mellem Udenrigsministeriet og

udedanskere, for

sandsynligvis strabadserende rejse med tvillingerne fra

repræsentanter til bedst mulig håndtering af de nye

at optage digi-

New Zealand til ambassaden i Australien.)

biometri-krav:

tale fingeraftryk og

Efter Annettes og andre udedanskeres kritik af de

underskrifter samt

nye regler, har ministeriet nu tilbagetrukket det krav,

vil vi opfordre vores ambassader og konsulater til at

tage pasfotos.

at børn personligt skal møde op på en ambassade med

samarbejde  med de lokale repræsentanter for Danes

På gangene inde i

biometrisk udstyr:

Worldwide. Det vil være en god måde at gøre den lokale

Udenrigsministe-

Pressemeddelelse fra Udenrigsministeret: ”Det bli-

koloni opmærksom på, hvornår der mulighed for at få

riet kaldes de ‘de

ver fra den 15. juni 2012 muligt for børn under 12 år,

optaget biometri til pas,” siger han og tilføjer, at prisen

flyvende kufferter’.

som ikke skal afgive fingeraftryk, at søge om pas på

for en mobil pasudstedelser bliver den samme som på

de honorære konsulater og på ambassader uden bio-

danske repræsentationer.

Danes Worldwides

”I forbindelse med besøg af ‘de flyvende kufferter’

metrioptageudstyr (…) I visse regioner med behov for udvidet adgang til pasudstedelse på grund af mange

Nye pasforhold om hjørnet

danskere i området og store afstande eller andre trans-

DANES håber i næste nummer at kunne bringe nyt fra

portmæssige udfordringer, vil der med regelmæssige

Udenrigsministeriet angående lande og regioner, der

mellemrum komme besøg af dansk ambassadeperso-

fremover bliver dækket af ministeriets kuffertløsning

nale, som medbringer en særlig kuffert med udstyr til

med biometri-udstyr – og hvor den nye ordning, geo-

at tage fingeraftryk og billeder og modtage pasansøg-

grafisk, ikke vil nå ud.

ninger.”

I mellemtiden anbefaler vi medlemmer at konsultere Udenrigsministeriets ‘danskerliste’ samt Pas og

Foreningens repæsentanter på banen

Visum-afdelingen på www.um.dk.

I et interview med Danes Worldwide fortæller chefen for ministeriets Borgerservice, Ole Egberg Mikkelsen, at ”det var ikke mindst en artikel i jeres medlemsblad

www.um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/danskerliste

om særlige problemer ved pasudstedelse i New Zea-

www.um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/pas-og-visum

land, som gjorde os opmærksomme på de helt særlige

22

DANES 3 2012


KLUMM E: D U DAN SKE S PROG

ı

T E K S T: J A NE LYKK E B Ø L L

dansk - en: hvor er [DET DANSKE SPROG] på vej hen? Det spørgsmål har vi stillet Sprogforandrings­centret ved KØBENHAVNS UNIVERSITET. I hvert nummer af magasinet DANES stiller de skarpt på sproglige tendenser og hastige forandringer i MODERSMÅLET.

Puser diple, piple, daple og paple? Og ‘Diplen Pugle høpser fleller’. Er du med? Er du med-

et gruppesprog: et sprog talt af en mindre gruppe af

lem af gruppen, der ved, hvad der her tales om, eller

mennesker, som adskiller sig fra andre grupper i deres

synes du, som jeg, disse udsagn lyder som vrøvl?

omverden netop i kraft af beherskelsen af denne sær-

lige sprogvariant.

Det er en pointe i sig selv, at det var fordums tiders

diple, der forstod, hvem Pugle er, og hvad han høpsede.

Måske nok den vigtigste, og det kommer vi tilbage til.

som er god at kende for at få adgang til gruppen. Det

Herlovianersprog har én særlig vigtig sproglig regel,

Men først tager vi turen til den gruppe af mennesker,

er sammentrækningsreglen; den har været med til at

der taler dette særlige danske. For dansk er det. Vi skal

gøre disciplen til diplen. Reglen lyder sådan her: Tag

til den sjællandske by Næstved for at forstå mere af,

et ords konsonanter før første vokal læg dertil ordets

hvad diplen er for en størrelse.

sidste trykbelagte vokal plus resten af ordet. Altså

Det særlige danske gengivet her er herlovianersprog

d+isc+iplen. Drenge-disciplene var de første elever på

talt af elever og ansatte på Herlufsholm Skole. Eleverne

skolen (grundlagt af Herluf Trolle i 1565). Først i nyere

kaldes disciple, og det er blevet til diple. Senere er der

tid fik også piger lov til at være elever, altså disciple,

kommet daple og paple til, og så kom også piple. Se,

og få betegnelsen p+igedisc+iple. Senere igen kom da-

nu er vi, der ikke er eller har været herlovianere, igen

geleverne til, og da måtte en overtrædelse af sammen-

smidt af. Her er forklaringen: Piple er kort for pige-di-

trækningsreglen tilsyneladende tillades for lydligt at

sciple, daple betegner drengene blandt skolens dagele-

lade dagelevernes betegnelse følge kostelevernes. Deraf

ver og paple således pigerne blandt skolens dagelever.

opstod daple og paple.

Herfra kalder vi bare alle skolens elever for diple – det gør eleverne nemlig også selv nu.

‘Høpse’ Overtrædelser af sammentrækningsreglen er ikke

Sammentrækningsreglen

sjældne, men lige så sædvanlige i Herlovianerspro-

Herlovianersproget lyder eksotisk og særegent. Men

get som i andre levende sprog: sprogbrugere - på

det er dansk med dansk grammatik, som vi kender den:

Herlufsholm som i verden udenfor - benytter, udvikler

Jane Lykke Bøll er

De særlige sproglige regler, der er opstået blandt ele-

og viderefører deres sprog på så kreativ vis, at undta-

informationsmedar-

ver og overleveret til deres efterfølgere, adskiller herlo-

gelserne får lige så meget vægt som reglerne: Gnisten

bejder på Sprogfor-

vianersproget fra det almindeligt kendte danske sprog.

(organisten) burde med sammentrækningsreglen for

andringscentret ved

Det er de regler og ord, der gør herlovianersproget til en

ord der starter med vokal have fået kaldenavnet Isten;

Københavns Univer-

argot, altså en sprogvariant hos en gruppe mennesker

udsagnsord er blevet dannet på baggrund af herlovia-

sitet.

med en fælles social egenskab. Vi kan også kalde det for

ner-sammentrukne navneord – således er faser blevet

DANES 3 2012

23


til ved en sammentrækning af fedthas (= fas) tilført

ikke, men erindringer lader os vide, at det fandtes i

nutidsformens endelse “er”. En tidligere lærer med

1830’erne, hvor Herlufsholm var en kostskole for dren-

Litteratur: Jørgen-

øgenavnet Høpsen har lagt betydning til det kreerede

ge, som i lange perioder måtte undvære deres familier

sen, J. Normann:

udsagnsord at høpse, som dækker mange betydninger,

og finde erstatninger for dem på skolen. Ydermere le-

’Diplen Pugle høpser

heriblandt ‘at stå på lur’ eller ‘at tiltuske sig noget billigt

vede der en myte om kampe med Næstvedegnens dren-

fleller på bleddel’ (Mål

eller på irregulær vis’. Skolens lokaliteter og ansatte har

ge. Diplene er altså drenge, der har et særligt behov

og Mæle vol 2, nr. 4.

gennem tiden fået mange øgenavne, men det er ikke

for at skabe et gruppetilhørsforhold og for at afgrænse

1977. s. 16-19.).

noget herlovianere kan siges at have for sig selv, for

«inde» fra «ude». I det lys forstås sprogets opståen,

hyppig og endog næsten systematisk brug af øgenavne

nødvendigheden af dets beherskelse for at indgå i grup-

ser vi mange steder i verden.

pen og også den senere aftagende brug af sproget og en nedadgående produktivitet mht. nyskabelser.

‘Pus’ Selv efter en gennemgang af sproglige herlovianer-

‘Speber’

regler og deres undtagelser sidder du nok stadig og

Normann Jørgensen finder nemlig i sine undersøgelser

funderer over vores indledende herlovianske udsagn.

af Herlovianersproget, at overleveringen af sproget har

Overskriften afslører såmænd bare, at også elever på

skiftet status efter inklusionen af piple, daple og paple

Herlufsholm ind i mellem må gå på toilettet (‘pisse-

på skolen. Da ophørte den relative isolation af diplene

hus’ er blevet til pus, og i huset indrettet dertil kan der

og skellet mellem inde og ude, ændredes. Overleverin-

således puses). Herefter fortæller vi, at ‘Diplen Pugle

gen af særlige herlovianer-ord er endnu relativt høj -

høpser fleller’ - det vil sige ‘Disciplen Peter Ugle tiltu-

men vi kan ikke vide, hvornår det vil ændre sig.

sker sig flødekarameller’. Anderledes forholder det sig

Piple, daple og paple finder vi ikke flere af, og der

på Herlufsholm:

høpses ikke mere. Diplene puser heller ikke længere.

J. Normann Jørgensen, tidligere dipel og sprogfor-

Nu om dage bor eleverne imidlertid på Skygningen

sker ved Københavns Universitet, har siden 1985 fore-

(Skolebygningen) eller Mygningen (Museumsbygnin-

taget undersøgelser af herlovianersproget på skolen.

gen), og de rækker hinanden speber (salt og peber) ved

Undersøgelserne har vist, at blandt drengekostskole-

måltiderne. Ordenes dannelsesprocesser varer ved,

eleverne var Herlovianersproget i 1985 en nødvendig

mens selve ordstoffet ændrer sig.

nøgle til en plads i gruppen blandt andre diple. Dageleverne og pigerne på kostskolen oplevede et mindre pres til at lære Herlovianersproget for at få lov at være en del af gruppen. Det er der flere grunde til: Hvornår Herlovianersproget blev etableret ved vi

Eksklusiv beliggenhed i 1. række til Isefjorden

Nybolig Holbæk Tlf. 5944 3360

24

DANES 3 2012

Billig billeje til udlandsdanskere. Sammenlign aktuelle tilbud via online billeje-søgemaskine, der sammenligner priser fra 550 biludlejningsselskaber i 170 lande. Læs desuden tips og gode råd om biludlejning i Danmark samt i resten af verden. Se www.billeje-guide.dk

Billeje i Danmark? Lej en lille bil i 1 uge for kun kr. 1.975,inkl. moms, fri km, fuld forsikring samt lev. Kastrup. Se mere på www.einer-hansen.dk

e-mail: jesper@einer-hansen.dk telefon: +45 20 81 67 64


Fredensborghusene byder indenfor Fredensborghusene anbefaler vores nyrenoverede væ-

Desuden kan der mod bestilling på alle dage leveres

relser til Danes Worldwides medlemmer. Når man er

mad ”ud af huset”, ligesom der er truffet aftale her for

medlem får man 10% på værelsesprisen, ligesom man

sommeren om frokostbesøg af gæster fra krydstogtski-

har mulighed for at tilmelde sig middagen til en meget

bene gennem sommeren.

favorabel pris.

Restauratøren har endvidere et særligt tilbud til Da-

Denne mulighed foreligger i øvrigt generelt for med-

nes Worldwides medlemmer, som afholder selskaber

lemmer af Danes Worldwide, idet man til enhver tid

eller receptioner, at de kan medtage egen vin og spi-

og dagen før inden kl. 12:00 kan tilmelde sig spisning

ritus mod en lokaleleje mellem kr. 4.000,- og 8.500,-

ved henvendelse til administrationen på 4848 1202.

kroner afhængig af antallet af kuverter.

Befinder man sig i nabolaget og ønsker et godt dansk

aftensmåltid til rimelige priser, kunne det være en god

sommer og håber på, at rigtig mange vil gøre brug af vo-

ide at besøge Fredensborghusene og samtidig opleve

res faciliteter og herved støtte den skønne bebyggelse.

stemningen i vores restaurant.

Læs mere om leje af værelser og Fredensborghu-

Her i foråret 2012 er der åbnet mulighed for, at der

senes restaurant på www.rest-fredensborghusene.dk.

på den ugentlige lukkedag om onsdagen forsøgsvis ser-

Administrator Anton Frank kan kontaktes på tlf. +45

veres dagens middag for beboere og udefrakommende.

4848 1202.

Fredensborghusene ønsker alle medlemmer en god

DANES 3 2012

25


A Danish Muddle While national flags often evoke pride they can also stir controversy, as Denmark’s recent flap over the national ensign revealed. As a long-time resident of this fair nation I was taken

Red Banner has been legal in

aback to find that I’m officially a serial criminal. For

Denmark since the dissolution

years it’s been my habit to guide friends and relatives to

of the U.S.S.R. While in both

get-togethers and parties at my family home by hang-

cases neighbours would almost

ing an Irish flag over the front gate. The sight of the flag,

certainly complain, the deviants

I reason, will tell them they have got the right house

would break no law.

and will save them from getting lost in Gentofte’s leafy

lanes.

fetching Jolly Roger in Legoland

– but they broke no law when

However, a Danish law passed in 1915 decrees that

My kids once bought a rather

flying my native country’s flag in this modest fashion

they hung it high and proud.

is verboten. My failure both to obtain formal police

permission and to fly the Danish national flag in equal

ning some and allowing others

prominence could land me with a fine or a prison term

makes no sense. That is why a

of up to two years.

Social Liberal politician recently

As neither prospect is appealing I’ll be keeping my

proposed repealing the archaic

Irish flag under wraps from now on. But it irks some-

1915 law to allow flag freedom in

what that my Swedish neighbour may happily fly his

Denmark.

Clare MacCarthy is an

country’s pennant without sanction. The embargo does

Besides saving police time and money, such a change

Irish journalist who is

not apply to the flags of the Nordic states, the United

would put resident non-Nordics on an equal footing

married to a Dane and

Nations or the European Union. But flying the flag of

with the rest of the population. What harm would it do

has lived in Denmark

any other sovereign state on earth is an offence.

to let a German fly his flag over his summer house or

for 26 years. She is

Curiously, the law has no prohibition on all man-

let a Frenchman celebrate Bastille Day with a drapeau

Nordic correspondent

ner of other flags people might find offensive. Anybody

tricolore?

for The Economist

who likes may hoist the Nazi swastika up a flagpole. At

To argue (as some have) that this would erode the

and also writes for

least in theory. And the hammer and sickle adorned

magic of Denmark’s Dannebrog is poppycock. You can-

The Financial Times,

It’s all rather a muddle. Ban-

not undermine a respected symbol

The Sunday Times

of nationhood by according equal

and The Irish Times

respect to other nations. But you

– and now DANES as

can disrespect the Dannebrog by

well.

sticking little paper flags into dog

Photo: Jesper Kock.

turds on the pavement in protest at negligent dog owners. Now that’s a practice that deserves a ban. “Der er ingenting, der maner / som et flag, der går til top / mens det drager vore hjerter / og vort sind mod himlen op / og det vajer under saling / som en flammende befaling / å men også som en hvisken / om det største, som vi ved:/ ikke din og ikke min/ men hele folkets evighed!” Melodi: Pianisten Georg Rygaard (1894-1921) Digtet ’Flaget’ er skrevet under Første Verdenskrig af den danske forfatter Axel Juel (1883-1948).

26

DANES 3 2012


Dansk for de mindste DANES Undervisning

Sprogleg for 3 til 5-årige børn

Det skal være en leg at lære dansk for de helt små. Vi har derfor i samarbejde med en talepædagog skræddersyet to nye sprogpakker, der foregår på børnenes præmisser.

Sprogpakkerne er velegnet til jer, der ønsker at stimulere jeres barns dansksproglige udvikling fra en helt tidlig

alder. Princippet er, at I gennem for eksempel leg på stuegulvet optimerer barnets sproglige færdigheder. ‘Lær dansk med Signe’ er for de 3 til 4-årige og fokuserer på ordforråd og samtale. ‘Lær dansk med Sofus’ er for de 5-årige og fokuserer på at udvide ordforråd, sprog­ forståelse og sproglig bevidsthed. Læs mere og bestil på www.danes.dk

DANES 3 2012

27


TE KS T: STEFFEN L ARS E N

Verdensdame Forfatteren Lene Kaaberbøl fra Malling er en kendt “dane worldwide” – uanset om man er voksen og til intense krimier eller barn med store læseøjne. Lene Kaaberbøls bøger er trykt i mere end to millioner eksemplarer og oversat i blandt andet Tyskland, USA, Kina og Sverige. Tag en hestepige omgivet af natur til alle sider! Tilmed

ene fantasy med virkelighed. Der er altid en hensigt, og

en læsehestepige! Og en skrivekugle tillige! Lene Ka-

der er altid stof til forståelse og eftertanke. Lene Ka-

Marmeladekrigen

aberbøl debuterede allerede som 15-årig tilbage i 1975

aberbøls sprog er letflydende, velpoleret og uden de

Det vakte en del opsigt

med to bøger om hestepigen Tina. Forfatterskabet eks-

store armbevægelser. Hun fortæller lige ud af posen og

i foråret 2012, da Lene

ploderede i begyndelsen af 00’erne med serien “Skam-

skaber stemninger, der sætter sig i kroppen og i tapetet.

Kaaberbøls fantasy

mer” og er stadig umådeligt populært: Klassisk, klog og

Imens drysser hun englestøv af magi og spænding ud

for mindre ører om

klarhjernet dansk fantasy – med brod.

over siderne.

“Bærfolket” viste sig

Det karakteristiske for forfatteren er, at hun kan for-

at være sponsoreret Børnenes bogpris

af marmeladefirmaet

Lene Kaaberbøl er aldrig ude i pjat eller oppe i det ro-

Den gamle fabrik.

senrøde felt. Hun har en ægthed og en slags mission. På

Forfatteren kan ikke

den ene side vil hun vise, hvorledes fantasy kan være

se noget galt i et spon-

underholdende og opfindsom – det er det ikke altid! –

sorat eller i det hele

og dernæst at stille spørgsmål som f.eks. om pigers ret

taget i at omgås er-

til at være med ved bordet. I forfatterens seneste serie

hvervslivet. “Hvis jeg

handler det om “vildhekse”. Det er piger/kvinder, der

kan få mine historier

arbejder på at bevare balancen i naturen, og som kan

markedsført på tre

tale dyrenes sag. Vildhekse-serien er “Skammer”-seri-

millioner. marmelade-

en light. Den første Vildhekse-bog fik Orla-prisen, som

glaslåg, kan jeg jo ikke

er danske børns egen børnebogspris. Nu er der kommet

dy mig”, har forfatte-

tre bind.

ren udtalt til Kristeligt Dagblad. Hun har

”Fremragende melodrama”

også tidligere arbejdet

Det var børnene. Efter op imod 35 bøger om blandt an-

flittigt for Disney-

det heste og hekse har Lene Kaaberbøl gennembrudt

koncernen. De nega-

en anden mur. Hun er begyndt at skrive krimier sam-

tive stemninger har da

men med den journalist-uddannede Agnete Friis. Og

heller ikke smittet af

her er tale om en latent verdenssucces. Senest er kom-

på bogsalget.

met tredje bind i serien om Røde Kors-sygeplejerske Nina Borg og hendes forpjuskede liv. I “Nattergalens død” har de to forfattere fanget en skandinavisk tone af politik, intrigespil og rå realisme. Historierne tager afsæt i virkeligheden. Og ikke den kønneste del af virkeligheden. Kaaberbøl og Friis? Det lyder lidt som et revisionsfirma, men måske kan forfatterparret revidere en udbredt opfattelse af, at skandinaviske krimier til

28

DANES 3 2012


Lene Kaaberbøl En overlæge hidkaldt fra et middagsselskab tog imod forfatteren iført kjole og hvidt på Rigshospitalet i 1960. Det meste af Lene Kaaberbøls barndom blev tilbragt ude på landet ved Malling syd for Aarhus. Hun er uddannet verdensmarkedet skrives i vore nabolande. Parret er i

cand.mag. i engelsk og dramaturgi og har tidligere virket som gymnasie­

hvert fald godt på vej.

lærer. Senest har hun bosat sig nær sit barndomshjem, hvor hun – i skrivende stund – holder seks hunde, fem høns og en hest. Forfatteren har

Til alle sanser

også gjort sit land ære på det sportslige plan: Lene Kaaberbøl var med til at

Man tænker nogle gange på, hvor de har det fra – for-

vinde sølv for hold ved VM i petanque i 2000.

fatterne! Hvordan finder man fx på at skrive en historie

fra den franske provins i 1894 om “Kadaverdoktoren”

forestilling på Østre Gasværk i perioden 30. august - 11. november. Mere

og hans datter, som blandt andet handler om, at piger

information findes her: www.gasvaerket.dk

Lene Kaaberbøls Skammerens Datter bliver opført som musikteater-

også kan være med ved bordet. Det gør Lene Kaaberbøl, og Jyllands-Posten kaldte den et “fremragende melodrama”.

Steffen Larsen er fast

Forfatteren var i en kort periode også forlægger.

ding af lyd, tekst og billede. En fantasy til alle sanser.

børne- og ungdoms-

Her blev en del af vækstlaget i dansk fantasy opflasket,

Lene Kaaberbøl blev engang spurgt, om hun har et mål

boganmelder på Dag-

oplært og udgivet. Og her kom også multimedieværket

med sit liv. Det har hun. Hun vil gerne blive en “klog

bladet Politiken.

“Sirene”, der var moderne før alle andre med sin blan-

gammel kone”. Hun er godt på vej.

DANES 3 2012

29


S amfundsanalyse

ı T ekst:

Ove K . Pedersen

Hvad er det, som forandrer et samfund? I DANES udreder professor Ove K. Pedersen de store linjer, der tilsammen tegner staten Danmark

Danmark som krigsførende nation Mens tiden nærmer sig for tilbagetrækning af NATO-tropperne fra Afghanistan, er efterspillet til krigsdeltagelsen i Irak-krigen 2003 begyndt. I april 2012 besluttede regeringen at nedsætte Irak-

nere udenrigsminister en af hovedkræfterne bag den

Afghanistan Kommissionen, som skal foretage ”en un-

danske neutralitetspolitik i tiden fra 1. verdenskrig

dersøgelse af og redegørelse for, på hvilket grundlag re-

frem til den tyske besættelse af Danmark. Munch

geringen i foråret 2003 besluttede, at Danmark skulle

mente, at Danmark siden stormløbet på Dannevirke

deltage i krigen i Irak”.

kun har udenrigspolitisk suverænitet, hvis det formår

Ove K. Pedersen

Kommissionen skal redegøre for, hvorfor Danmark

at få andre lande til at garantere dets ydre grænser

Professor, cand.sci-

besluttede at gå i krig i 2003. Men ikke for, hvorfor

eller i det mindste til ikke at krænke disse. Teoremet

ent. pol og journalist.

Danmark i dag er krigsførende. Det er ikke dens opgave

er et af de vigtigste til forståelse af dansk indenrigs-

Grundlægger af Inter-

at besvare, hvorfor Danmark siden den første Irak-krig

og udenrigspolitik fra 1890´erne til 1990´erne. Det

national Center for

i 1991 har ændret sig fra at være en passiv småstat – der

er også en af de mest succesrige politiske strategier

Business and Politics,

med humanitær bistand og ”fredsbevarende styrker”

overhovedet. Ved at følge den er det lykkedes at sikre

Copenhagen Business

tager del i internationale konflikter inden for mandater

den danske nations overlevelse og statens (delvise) su-

School (CBS). Skrev i

besluttet af FN – til i dag at være en aktiv mellemmagt,

verænitet under og efter 1. og 2. verdenskrig såvel som

2011 bogen Konkur-

der fører krig inden for såvel som uden for et FN man-

under den kolde krig.

rencestaten om den

dat.

danske udvikling

Spørgsmålet er selvsagt vigtigt, men ikke let at be-

er, når Danmark i 1991 beslutter at deltage i den første

fra velfærdsstat til

svare.

Golfkrig; i 1992 tager del i den fredsskabende indsats i

konkurrencestat.

Det er også kun i det lys, vi kan se, hvor historisk det

Overgangen er sket glidende, men uden at nogen re-

Bosnien; i 1999 også gør det i luftkrigen mod Serbien

gering eller noget oppositionsparti (før som nu) har be-

og fra samme år med styrker i Kosovo; i 2001 deltager i

Ove K. Pedersen er i

grundet, hvorfor Danmark siden 1990´erne i stigende

invasionen af Afghanistan; i 2003 er med i indmarchen

gang med flere bog-

grad har ageret som krigsførende. Faktisk er det påfal-

i Irak; i 2006 beslutter at udvide indsatsen i Afghani-

projekter og sender

dende, hvor lidt vi ved om, hvorfor det er sket – især i

stan; fra 2008 deltager i jagten på pirater ud for Afrikas

derfor stafetten

lyset af, hvor historisk udviklingen er.

Horn og, senest, fra den 20. marts 2011 deltager i luft-

videre. Christopher

missioner over Libyen.

Arzrouni, debatredak-

Radikalt teorem

tør på dagbladet

Udviklingen kan kaldes ”et opgør med ånden fra 1864”,

Højesteret vs. Forfatningskommisionen

Børsen, vil fremover

og dermed med P. Munchs teorem

Den lange tidslinje fortæller nemlig om et historisk

her analysere danske

Per Munch var historiker og folketingsmedlem for

skift fra passiv småstat til aktiv mellemmagt. Lad mig

samfundsforhold.

Det Radikale Venstre, og som forsvarsminister og se-

give to eksempler på, hvor historisk skiftet er, og hvor

30

DANES 3 2012


stor usikkerhed der hersker om, hvorfor det fandt sted:

skov og Jacob Svendsen i 2012, fremgår det, at uenig-

Det første eksempel har med forfatningsret at gøre. Det

heder mellem regering og opposition ikke opstod over

drejer sig om, hvorvidt Danmark har ret til at erklære

Danmark som krigsførende eller ej – men over spørgs-

krig også i de tilfælde, hvor landet ikke angribes. Denne

målet hvorvidt Danmark skulle fortsætte med at føre

ret synes nemlig at have ændret sig mellem Forfat-

krig på et bredt tværpolitisk flertal, inden for et FN

ningskommissionens bemærkninger i 1953 og Højeste-

mandat og i alliance med de europæiske stormagter

rets dom om lovligheden af folketingsbeslutningen 21.

(in casu Tyskland og Frankrig). Det var derfor ikke den

marts 2003 om deltagelse i invasionen af Irak. I dom-

aktivistiske linje, der adskilte det politiske flertal fra

men fra 17. marts 2010 siger Højesteret, at Danmark

oppositionen. Spørgsmålet var, om krigsførelse kunne

har ret til at erklære krig, også ”… uden for folkeretligt

ske på et smalt flertal uden for et (klart) FN mandat og

anerkendte situationer …”.

uden om Tyskland og Frankrig.

I Forfatningskommissionens bemærkninger til

Grundlovens § 19, stk. 2 siges det derimod: ”Efter at

Det ved vi ikke. Det er nu Irak-Afghanistan kommis-

Danmark gennem internationale aftaler har afstået fra

sionens opgave at redegøre for, om det er tilfældet.

krig som middel for sin udenrigspolitik, kan anvendel-

se af militære magtmidler mod andre stater kun fore-

missionen kommer frem til, og ligegyldigt hvordan vi

komme som forsvar mod angreb eller som deltagelse i

fortolker krigsretten, så har der siden 1991 og indtil i

sanktioner i overensstemmelse med De Forenede Na-

dag eksisteret et bredt politisk flertal bag Danmark som

tioners Pagt”.

krigsførende, også ”uden for folkeretligt anerkendte si-

tuationer”, som Højesteret siger.

Højesteretsdommen fra 2010 siger noget helt andet:

Er der to strategier for Danmark som krigsførende?

Men hovedpointen er denne: Ligegyldigt hvad kom-

”Det er i øvrigt utænkeligt, at det skulle have været hen-

sigten ved vedtagelsen af grundlovsændringen i 1953,

– og vi er stadig udvidende om årsagen.

Med andre ord: Fra 1991 er der sket noget historisk

at Danmark skulle deponere sin adgang til at træffe bestemmelse om anvendelse af militære magtmidler hos FN’s Sikkerhedsråd, hvor Danmark ikke er permanent medlem”.

Forskellen mellem Højesterets dom og den tidligere

fortolkning er bemærkelsesværdig. Fra 1953 var det Forfatningskommissionens fortolkning, at Danmark kun havde selvstændig ret til at erklære krig i tilfælde af angreb på landet; ellers var denne ret deponeret til FN’s Sikkerhedsråd. Ifølge Højesterets dom fra 2010 har denne ret aldrig været deponeret. Er der to fortolkninger af dansk krigsret – Forfatningskommissionens fra 1953 og Højesterets fra 2010? Det ved vi ikke. Men noget tyder på, at der er sket et skift. ”Et land i krig” Det andet eksempel drejer sig om debatten om Folketingets beslutning 21. marts 2003 om deltagelse i Irakkrigen og regeringens forslag til nedsættelse af IrakAfghanistan Kommissionen. Her er det påfaldende, at kommissionen skal undersøge lovligheden af krigsdeltagelsen i 2003 og ikke forløbet fra 1991 til i dag. Kommissorium drejer sig ikke om, hvorfor ”det historiske skift” startede i 1990´erne, men om, hvorfor Danmark valgte at deltage i 2003.

Ferie i Danmark Fredensborghusene ligger smukt som nabo til Fredensborg Golfklub, nær Esrum Sø, Gribskov, Fredensborg Slot og Fredenborgs hyggelige bymidte. I vores dejlige og rummelige selskabslokaler kan vi dække op til 120 personer. Medlemmer af Danes Worldwide kan benytte Fredensborghusenes gæsteværelser til favorabel pris. På alle værelser er der eget toilet og brusebad. Fredensborghusene har desuden et 1. klasses køkken. Medlemmer af Danes Worldwide kan – ved forudbestilling – spise med i restauranten til fordelagtige priser. Enkeltvær. pr. nat Ekstra opredning pr. nat

kr. 490,kr. 90,-

Dobbeltvær. pr. nat kr. 620/690,Morgenkomplet inkl. priserne

Der er10 % rabat på værelsespriserne ved medlemskab af Danes Worldwide Forlang brochure: Bakkedraget 43 · DK-3480 Fredensborg Tlf. +45 4848 1202 (mellem kl. 10-12) · Fax. +45 4848 3202 · fredensborghusene@post.tele.dk

I ”Et land i krig”, skrevet af journalisterne Lars Hal-

DANES 3 2012

31


D ANE S Rådgivning

Torsten Geelan, studievejleder Svarer på spørgsmål om uddannelse og universitetslivet i Danmark og i udlandet.

Finn Madsen, revisor Fokus på personer, der flytter over landegrænser. Skatte-partner hos revisions­firmaet BDO Scan Revision med 20 års erfaring i rådgivning af udedanskere.

Mette Nayberg, psykolog Fokus på udedanske familiers trivsel. Hun er Cand. psych. fra Århus Uni­ versitet og til daglig direktør i Dansk Krisekorps, der tæller ca. 300 psykologer og konsulent­firmaet Nayberg.

Thomas Færch, advokat Fokus på bolig- og privatretlig råd­ givning. Advokat Thomas Færch er partner i NORDIA Advokatfirma.

Ny lovgivning om familiesammenføring Danes Worldwide har i den seneste tid informeret om

fælle skal kunne forsørge sig selv og sin udenlandske

regeringens lovforslag om ændring af udlændingelo-

ægtefælle. Dette krav vil normalt være opfyldt, såfremt

ven. Forslaget er nu vedtaget i Folketinget og indebæ-

den danske ægtefælle ikke har modtaget offentlig hjælp

rer blandt andet afskaffelse af den tidligere regerings

efter integrationsloven eller lov om aktiv socialpolitik –

pointsystem, halvering af bankgarantien og lempelser i

eksempelvis kontanthjælp – inden for de seneste tre år

det såkaldte tilknytningskrav. Derfor gennemgår vi her,

forud for afgørelsen om ægtefællesammenføring. Selv

efter opfordring, de aktuelle regler i deres helhed.

helt korte perioder med sådan offentlig støtte vil være

Da ægtepar, som er omfattet af EU-/EØS-reglerne

til hinder for en familiesammenføring, hvorimod mod-

om fri bevægelighed, nyder særlige rettigheder, dækker

tagelse af dagpenge ikke vil påvirke afgørelsen.

denne redegørelse kun ægtefæller fra tredjelande og

Endelig skal den danske ægtefælle stille en økono-

uden flygtninge- eller asylstatus.

misk sikkerhed på 50.000 kroner (2012-niveau) til dækning af eventuelle fremtidige offentlige udgifter

Krav til parret

til den udenlandske ægtefælle – eksempelvis kontant-

For at blive familiesammenført med en udenlandsk

hjælp. Kravet om sikkerhedsstillelse kan blandt andet

ægtefælle i Danmark stilles der først og fremmest

opfyldes med en bankgaranti. Sikkerhedsstillelsen kan

krav om, at begge ægtefæller er 24 år, at ægteskabet

nedsættes med 10-40.000 kr., såfremt den udenland-

kan a ­ nerkendes efter dansk ret, og at det ikke er ble-

ske ægtefælle har bestået diverse danskprøver på for-

vet indgået pro forma. Samlevende ugifte par som kan

skellige niveauer.

dokumentere fælles bopæl i 1½-2 år, sidestilles med ægtepar.

Krav til den udenlandske ægtefælle

Dernæst skal parret opfylde det såkaldte ’tilknyt-

Efter afskaffelsen af det såkaldte pointsystem stilles der

ningskrav’. Parrets samlede tilknytning til Danmark

nu alene krav om, at den udenlandske ægtefælle skal

skal være større end dets samlede tilknytning til et

bestå en prøve i dansk senest seks måneder efter en

andet land (eksempelvis den udenlandske ægtefælles

godkendt ansøgning om familiesammenføring. Dansk-

hjemland). Man er dog undtaget fra dette krav, hvis den

prøven skal minimum bestås på det europæiske prøve-

danske ægtefælle har været dansk statsborger i mere

niveau A1, som svarer til basale dansk-kundskaber.

end 26 år eller har opholdt sig lovligt her i landet i mere

Desuden skal det dansk-udenlandske ægtepar un-

end 26 år.

derskrive en erklæring om at ville deltage aktivt i ansøgerens og eventuelle medfølgende udenlandske børns

Krav til den danske ægtefælle

danskuddannelse og integration i det danske samfund.

Familiesammenføring med en udenlandsk ægtefælle i Danmark kræver, at den danske ægtefælle skal bo fast

Rasmus Kjærgaard Nielsen, Danes Worldwides juri-

i Danmark og råde over en bolig “af rimelig størrelse”.

diske medarbejder.

Dette vil sige, at der højst må bo to personer per bebo-

elsesrum i boligen, og boligens samlede areal skal være

derne for at blive familiesammenført i Danmark, er

mindst 20 m2 per person. Hvis der er tale om en leje-

De meget velkommen til at skrive til jura@danes.dk.

bolig, skal lejemålet desuden være tidsubegrænset eller løbe mindst tre år frem (regnet fra den dato, hvorpå der ansøges om familiesammenføring).

Derudover stilles der krav om, at den danske ægte-

32

DANES 3 2012

Hvis De har spørgsmål eller er i tvivl om mulighe-


TE KS T: JESPER M AL MOS E

“Ingen facitliste til livet i udlandet” Lena Lauridsen er Danes Worldwides nye interkulturelle rådgiver og ved, hvad hun taler om efter mange år i blandt andet Mexico og Slovakiet Selvom det er spændende at være udstationeret, “er li-

forstår, men både Danmark og vi har forandret os efter

vet i udlandet ikke kun en dans på roser. Det er hårdt

mange år ude. Oveni kommer, at vi rejste ud som par

arbejde, og det er vigtigt, at beslutningen om at rejse ud

– og kom hjem som familie: Det var noget af et kul-

tages på et realistisk grundlag”.

turchok, og for børnene var Danmark ikke ’hjem’, men

Lena Lauridsen er pa-

blot et nyt land.”

rat til at svare Danes

Sådan skriver seniorkonsulent Lena Lauridsen i in-

troduktionen til succes-bogen Verden kalder – Inspi-

Worldwides medlem-

ration til en global hverdag (Børsens Forlag, 2008),

En gave med prismærke på

mer på spørgsmål om

som hun skrev sammen med Line Mørkbak. Bogen

Et af de områder, Danes Worldwides nye rådgiver har

kultur og hverdagsliv

henvender sig især til danskere, der beslutter sig for at

særligt fokus på, når hun laver udstationeringsforløb,

og andre udfordringer

flytte til en anden kultur.

er børnenes situation.

i udlandet– og når

Siden Lena Lauridsen vendte tilbage til Danmark i

familien vender hjem

slutningen af 2007, har Danes Worldwides nye rådgi-

hed for børn til at lære flere sprog

ver indenfor ud- og hjemstationering arbejdet hos virk-

og tidligt udvikle en global tan-

somheden itim international (Institute of Training in

kegang, så er der også fald-

Intercultural Management), der – med over 50 konsu-

gruber, som forældre

lenter fordelt over hele verden – leverer kulturtræning

bør være opmærk-

til virksomheder og organisationer.

somme på. Bl.a.

Selv om det at bo i udlandet er en fantastisk mulig-

til Danmark.

ved at sikre, at Den globale hverdag

børnene ved-

Fra 2001 til 2007 var Lena Lauridsens familie udsta-

ligeholder

tioneret først i Mexico og siden i Slovakiet. Og tidligere har Lena Lauridsen også boet i Frankrig, Brasilien og Finland. Det har givet hende en solid erfaring med at være udlandsdansker, og det er på baggrund af disse erfaringer, hun nu træder ind i panelet af Danes Worldwides rådgivere. “Der er ingen facitliste til livet i udlandet, og hvad der virker for nogle, er måske ikke den rigtige løsning for andre. Uanset destination er der et hav af følelser og spørgsmål, der melder sig. Spørgsmål om at falde til i det nye land og skabe et hverdagsliv med alt, hvad det indebærer af nyt sprog, arbejdsliv, skolegang og nye venskaber og at forstå det nye lands kultur og religion.”

Lena har prøvet at rejse ud både alene, som par og

som familie. Hendes to børn er født i Mexico, og hun har på egen krop mærket, hvad det vil sige, at skulle få det hele til at fungere i udlandet. Også når en familie vender tilbage til Danmark. ”Det var langt hårdere at vende hjem end at rejse ud,” siger Lena Lauridsen. ”Vi forventer at komme tilbage til et Danmark, vi

DANES 3 2012

33


og udvikler deres modersmål samt fastholder deres danske identitet. Lena understreger dog, at hun personligt mener, at det er den medrejsende, der ofte har de allerstørste udfordringer. “Når en familie flytter til udlandet for et arbejde, har den arbejdende part fra dag 1 et indhold i

B a g s væ r d k o s t s k o l e gymnasium tid til talent

tilværelsen og kollegaer, som kan opfylde et socialt behov. Børnene kommer hurtigt i faste rammer med ny skole og møder her venner. Den medrejsende skal derimod selv definere sit livsindhold og fremtrylle et socialt netværk. Og det kræver mentalt mange kræfter.”

Nu har du muligheden for at erhverve dig et af de berømte Utzon Romerhuse i Helsingør som er en søsterbebyggelse til Fredensborghusene. Bebyggelsen er fredet hvilket betyder flere store skattemæssige fordele. Denne bolig er beliggende med udsigt til det naturskønne fællesareal og den hyggelige lukkede gårdhave mod syd og vest - dejligt vindstille og solrigt med sydlandsk stemning, hvor der er fuldkommen ro, bortset fra lyden af fuglesang. Yderst velholdt hus på 125 m2. Se mere på danbolig.dk sags nr. 097-7410-TB eller ring og hør mere på telefon +45 4913 0100

Bagsværd kostskole & gymnasium (Bk) er en udviklingsorienteret og traditionsrig skole grundlagt i 1908. elever, der vælger en uddannelse hos os, siger ja til fællesskab, faglighed, seriøsitet og individuel talentudvikling. det vi på Bagsværd kostskole & gymnasium kalder for: tid til talent. vi tilbyder: • • • • • • •

dansk uddannelse med et internationalt præg grundskole, 10. kl., studentereksamen (stX) danmarks første femårig Biotek-uddannelse 8.kl.-3.g sport- og talentklasse fra 7. kl. mulighed for morgentræning tirsdage og torsdage aktiv brug af it og internet i undervisningen enkeltværelser til kostelever, lektiehjælp hver dag

scan Qr koden og besøg vores hjemmeside www.bagkost.dk aldershvilevej 138 • dk-2880 • Bagsværd • telefon: +45 44980065 • e-mail: bk@bagkost.dk

Billeder: Pernille ohms

Utzon Romerhus til salg

’’

Nordea er en stærk bank med en klar vision. Det gør banken til et rigtig godt valg for vores kunder. Michèle Le Ret, Private Banker

Besøg os på www.nordeaprivatebanking.com eller ring +352 43 88 77 77 for at aftale et møde.

Making it possible Nordea Bank S.A. er en del af Nordea-gruppen, der er den førende finansielle virksomhed i Norden og Baltikum. Nogle af de nævnte produkter og tjenester kan, pga. det enkelte lands regler, måske ikke benyttes af personer, som er bosat i visse lande. Potentielle investorer gøres opmærksom på, at der ikke kan gives nogen garanti for positive afkast på investeringer i finansielle instrumenter, og at sådanne investeringer kan medføre tab, uanset hvor kompetente de af banken udvalgte porteføljeforvaltere er. Historiske afkast skal ikke ses som en garanti for fremtidige resultater. Nordea Bank er underlagt tilsyn af CSSF (110, route d’Arlon L-2991 Luxembourg). Disse oplysninger er afgivet af Nordea Bank S.A., R.C.S. Luxembourg No. B 14157, 562, rue de Neudorf, L-2220 Luxembourg, tlf. +352 43 88 77 77 Zürich afdeling: tlf. +41 44 421 42 42 www.nordeaprivatebanking.com AD_SM_184 x 109_Danmarkposten_DAN.indd 1

34

DANES 3 2012

26/03/2012 17:27


TE KS T: PRO JEKTGRU PPE PÅ RU C

Dobbelt statsborgerskab-undersøgelse Et splittet valg mellem to hjem sætter for alvor spørgsmålstegn ved den danske indfødsretslov. En ny undersøgelse om dobbeltstatsborgerskab foretaget af en gruppe studerende på RUC påviser, at flertallet af de påvirkede individer lider under den nuværende lovgivning Vi er en gruppe RUC-studerende, der – efter et omfat-

– uden mulighed for politiske rettigheder nogen af ste-

tende projekt inklusive en spørgeskemaundersøgelse

derne.

Projektgruppe på

samt personlige interviews – er kommet frem til føl-

For 50 % af deltagerne betyder politiske rettigheder

Roskilde Univer­

gende konklusion: Den nuværende lov sætter et indi-

i bopælslandet, at de føler sig som en del af samfundet.

sitet (Humanistisk

vid med flere nationale tilhørsforhold i et dilemma,

Samtidig viser vores analyse, at individets følelse af ac-

internationalt basis

der umuliggør en gennemført tilfredsstillelse af men-

cept i fællesskabet er stærkt afhængig af muligheden

studie, 2.semester):

neskers psykologiske behov for integration og accept.

for at deltage aktivt i det samfund, man lever i.

Maria Birk Nielsen,

Laura Castillo, Sol-

Kritikere af dobbeltstatsborgerskab påpeger, at sta-

Et splittet valg

ten med dobbelt statsborgerskab vil tilintetgøre lighe-

bjørg Kölsch, Grit

”I connect citizenship with home, and I have two

den mellem borgerne i Danmark ved at give gruppen

Tind Mikkelsen og

homes.” Anonym i spørgeskemaundersøgelse.

med dobbelt statsborgerskab særlige rettigheder. Men

Anna Johanne Du-

Hvem kan du bedst lide, mor eller far? For mange af

som situationen er nu, oplever netop denne gruppe af

elund Hansen.

vores deltagere stiller valget mellem to statsborgerskab

individer en stærk ekskludering fra samfundet, da de

Projektets titel:

svære krav.

– på trods af at have bidraget i det danske samfund

Trapped in Globali-

Det ovenstående citat uddyber problematikken ved

gennem mange år – ikke får lov til at blive danske med-

zation

den nuværende. Den simple forskel mellem før og nu

mindre de vil vinke farvel til deres oprindelige statsbor-

Problemformu­

er, at flere og flere bosætter sig uden for det land de

gerskab.

lering: Hvordan er individets følelse af

er født i og følgelig sætter stærke rødder der. For disse mennesker er der ikke noget let valg – de oplever valget

Et mere globalt Danmark

tilhørsforhold påvirket

som umuligt uden at føle savn til det fravalgte.

Vi skal spørge os selv: Hvordan skabes et velfunge-

af den danske lovgiv-

84 % føler tilhørsforhold til både oprindelseslandet

rende samfund? Kunne det være et samfund med

ning omkring dobbelt

og det land hvori de bor, og kun 6 % har valgt at frasige

kompetente borgere, der yder deres optimale? Her-

statsborgerskab, og

sig deres oprindelige statsborgerskab. Dette alarme-

under må individets krav, behov for accept og respekt

hvilke konsekvenser

rende store tal udtrykker vigtigheden i at opretholde

samt forståelse for den enkelte borger være startbrik-

har den for de perso-

det originale statsborgerskab – for nogen betyder det

ker til en stærk loyalitet mellem borger og samfund.

ner, den berører, og

nemlig en forbindelse til fortiden.

Ydermere har inklusion og accept af den enkelte en

den danske stat?

stor betydning, når det angår fællesskabets sikker-

Bag undersøgel­

I limbo

hed. Hvis Danmark tillod immigranter og emigranter

sen: “Alle deltagende

Mennesker, som har valgt at beholde deres oprindelige

at beholde deres oprindelige statsborgerskab, kunne

i vores undersøgelse,

statsborgerskab, har i kraft af den nuværende lov valgt

det føre til øget naturalisation. Inklusion af individet

Trapped in Globa-

en hverdag, hvor stemmeret og social sikkerhed i deres

på denne måde kan lede til større deltagelse i både det

lization, er direkte

bosiddende land ikke er en reel mulighed.

politiske og det sociale fællesskab og derfor forbedre

påvirket under loven.

integration.

Vi foretog 6 personlige

kan heller ikke stemme derhjemme. Så man er lidt i

interviews, og 324

limbo midt imellem.” Anonym i personligt interview.

at belyse problematikken omkring dobbelt statsborger-

personer svarede på

“Jeg bor i et land, hvor jeg ikke kan stemme, og jeg

Vi håber, at vi med vores projekt kan være med til

Som dette citat pointerer, befinder (et ukendt antal)

skab, og at den nuværende lov bliver taget op til revur-

vores spørgeskemaun-

danskere bosat i udlandet sig dermed i en situation,

dering, så der kan blive plads til lovgivning, der passer

dersøgelse.”

hvor de føler sig som svævende midt imellem to lande

bedre til et globaliseret Danmark.

DANES 3 2012

35


På www.krydsord.dk kan du helt gratis (blandt andet) løse masser af danske krydsord i flere ­sværhedsgrader.

DANES MAJ 12 FORVEDDÆRKOMME VEDE

3

ATTER

“BADESTRAND”

Jack Kofoed JOB

Annettevej 7

HUSDEL FUGL

4 SERVICE UKLAR FUGL

LANGS

TRAK

Steen Skovgaard Larsen DUO

C/O Udenrigsministeriet 1448 København K. Erik Therkildsen Sofokleous 4A Lagonissi 19010 Kalivia Grækenland Krydsordsløsning mailes til redak-

IN

GRINE

ENERGI

TRÆNE HANK

KANTER SREDORD

DOVEN SNAVSET

RUNDE

7

TØR RIBS 8 SMERTE

TOV GLOSE

BINDEORD SLÆGT

EPOKE BIMS JOB

tion@danes.dk eller sendes til sekretariatet i København senest den 16. juli.

36

DANES 3 2012

FURER

KØRE

BÆLTE

KORTSPIL 9

6

KÆRLIG

STYKKE

REVNET

HÆVER

5

VED

FODTØJ

Asitatisk Plads 2

TRÆER

DEJLIG

2970 Hørsholm

Ambassaden Dar es Salaam

GUD BARE

TIL BUNDS Ø

Vindere af en dansk dvd-film:

INDHYLLER

2

ØGLER

Løsningen i DANES nr. 2 2012 var

BIORD KEJSER

1

GÆSTGIVER

Tekst: Ulrik Jakobsen

ENG. Ø

MÅL

10


TE KS T: Ø IVIN D H O LT E RMA NN

Radio24syv søger kontakt til udedanskere Kanalen har stor succes med radioprogrammet Verdensborger, der er dedikeret til udedanskere. I juli måned bringer Radio24syv sommerserien I Danmark er jeg født: Udedanskere på ferie i Danmark besøger stationen og beretter i æteren om deres liv i udlandet. Den seneste halvanden måned har Danes Worldwide i

Hvad har det tilføjet dig at rejse og bo i udlandet? Har

høj grad bidraget til, at Radio24syv har fået skabt kon-

du planer om at komme hjem? Med andre ord: ”I Dan-

takt til udedanskere. Få timer efter at vi satte et opslag

mark er jeg født – hvor har jeg hjemme?”

op på foreningens Facebook-side med opfordring til

at besøge kanalens udedansker-initiativ på Facebook,

Du er på live kl. 6:30 i cirka 10 minutter. Herefter

tredobledes kanalens kontakter til danskere i udlandet.

genudsender vi interviewet mellem kl. 8 og 9. Og så

planlægger vi hver weekend at lave et sammenklip af en

At skabe kontakt til kilder er en stor udfordring for

Hvordan sendes indslaget?

medier:

times varighed med den forgangne uges fem verdens-

”Verdensborger i Radio24syv integrerer et globalt

borgere (i skrivende stund på ideniveau, red.).

udsyn i alle vores aktualitetsprogrammer. Med den

Må jeg tage gæster/familie/venner med?

Se mere på www.ra-

aktivitet I har skabt på vores Facebook side, og med

Ja, helt sikkert! Vi vil meget gerne vise vores radio

dio24syv.dk og www.

den interesse I viser for Radio24syv, står vi nu med et

frem.”

stærkt og helt unikt verdensborgerpanel. Jeg glæder

facebook.com (søg efter Verdensborger)

mig til at samarbejde med Jer og til at være en del af

Radioprogrammet Verdensborger

eller kontakt koordi-

et nyt og innovativt netværk på tværs af lande og bag-

”Verdensborger i Radio24syv integrerer et globalt ud-

nator Mette Katrine

grund,” skrev koordinatoren bag Verdensborger, Mette

syn og et hverdagsperspektiv på de store internationale

Larsen direkte på +45

Katrine Larsen, samme dag i en mail til Danes World-

historier i alle vores aktualitetsprogrammer. Som led i

3138 3106 eller mlar@

wide.

den opgave vil vi meget gerne høre fra danskere, der

radio24syv.dk.

bor uden for Danmark. I kan fortælle os om, hvad der I de to bokse følger Radio24syv’s ord om baggrunden

er vigtigt, spændende, provokerende eller fascinerende

for og interessen i at komme i kontakt med så danskere

nyheder lige præcis der, hvor I bor. Eller I kan bidrage

i udlandet som muligt – samt vejledning i, hvordan et

med et hverdagsperspektiv på en af de store, interna-

live radiointerview med et af Danmarks store medier

tionale historier, som vi i forvejen dækker.

foregår.

Hvordan foregår det?

De, der ønsker at være med, bliver kontaktet af re-

Flere repræsentanter og medlemmer i Danes World-

wide samt foreningens nye kulturrådgiver (se side 33,

daktionen, når der sker noget, vi ønsker jeres perspektiv

red.) har allerede aftalt besøg på radiostationen for at

på. Eller I kan kontakte redaktionen med tips og ideer.

supplere hjemmedanskere om livet derude. Men man-

Efter forudgående aftale bliver I ringet op og briefet for

ge flere er velkomne til at bidrage med udedanske op-

derefter at medvirke i et af vores aktualitetsmagasiner

levelser i serien I Danmark er jeg født samt Facebook-

Hvad kræver det af indsats?

netværket Verdensborger.

Som udgangspunkt ikke andet, end at du vil lade dig

Danes Worldwide hilser radiokanalens lyst til at

forstyrre på telefonen af os en gang i mellem. Du skal

møde og viderebringe udedanskeres oplevelser meget

ikke forberede noget, da hele pointen er, at du skal tale

velkommen.

om ting, som du oplever i din dagligdag. Og vi skal nok gelejde dig igennem det hele. Vi ringer naturligvis sam-

Sommerserien i juli

men, inden du kommer i radioen.”

”Hvad er vinklen? Vi vil for eksempel gerne høre, hvorfor du rejste ud? Hvordan er det at være tilbage på ferie i Danmark?

DANES 3 2012

37


TE KS T: JESPER M AL MOS E

Mærsk og Danes Worldwide Mandag den 16. april 2012 gik flaget på halv hos A.P. Møller - Mærsk på Esplanaden i København. Skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller var død, 98 år gammel, og en epoke var dermed forbi. For Danes Worldwide har virksomheden A.P. Møller-

ved faderens død i 1965, og

Mærsk en særlig betydning. Skibsreder Andreas Peter

derefter gik det fremad. Med

Møller – Mærsk Mc-Kinney Møllers far – var i 1919

rettidig omhu – et motto, hans

med til at stifte “Dansk Samvirke” (Danes Worldwides

far også anvendte – udviklede

ridligere navn). A.P. Møller var blandt de “ekstraordi-

han rederiet fra et allerede suc-

nære bidragydere”, som donerede 500 kr. og på den

cesrigt europæisk foretagende

måde var med til at stifte foreningen sammen med an-

til en gigant på det globale

dre prominente repræsentanter for dansk erhvervsliv

marked.

som for eksempel Det østasiatiske Kompgani, Carls-

berg og F.L. Smidth & Co.

ret kendetegnende for Mærsk

Derudover har foreningen flere gange været så pri-

Mc-Kinney Møller, hverken

villigeret at modtage støtte og donationer fra “Skibs-

privat eller professionelt. Det

reder A.P. Møller og hustru Chastines Fond til almene

mærkede virksomhedens an-

Formaal”, bl.a. i forbindelse med Danes Worldwides

satte også. Der blev ikke smidt

90-års jubilæum i 2009.

penge væk på personale- eller

Ekstravagance har aldrig væ­-

andre frynsegoder. En undEn global familie

tagelse var, når hr. Møller –

Mærsk Mc-Kinney Møller voksede op i en globalt

som skibsrederen som bekendt blev tituleret – på sin

orienteret familie. Hans mor, Chastine Mc-Kinney, var

fødselsdag den 13. juli gav wienerbrød til alle medar-

amerikaner. Hun kom fra Kansas City, Missouri og blev

bejdere over hele verden.

gift samme sted med A.P. Møller den 30. april 1910.

Ikke mindst den rettidige omhu og sparsomme-

Tre år senere kom Arnold Mærsk Mc-Kinney Møller til

ligheden var medvirkende til, at Mærsk Mc-Kinney

verden.

Møller ved sin død var nummer 557 på listen over ver-

I 1930 tog han realeksamen fra Øregaard Gymna-

dens rigeste personer. Hvor mange penge, det drejede

sium i Hellerup sammen med den jævnaldrende Emma

sig om, var vanskeligt at gøre op, da formuen var place-

Neergaard Rasmussen. De blev gift i 1940 og fik siden

ret i forskellige fonde. Men i 2010 skønnede Berlingske

tre døtre. Efter realeksamen blev Mærsk Mc-Kinney

Nyhedsmagasin familieformuen til at være i omegnen

Møller ansat i C.K. Hansens Rederier. I 1932 kom han

af 125 mia. kr.

ind i A.P. Møller-koncernen.

Ikke mindst af skattemæssige årsager kunne der

I årene 1936-38 arbejdede Mærsk Mc-Kinney Møller

have været god grund til at flage ud og flytte virksom-

i London, Glasgow og Paris, og under besættelsen op-

heden og dens aktiviteter til udlandet. Men hr. Møller

holdt han og fru Emma sig i New York, hvor parrets to

valgte at blive i Danmark – og nøjes med at rasle med

ældste døtre blev født. Her var opgaven at befragte de

sablerne fra tid til anden. For selv om han var globalist,

skibe, som sejlede i internationalt farvand den 9. april

var han først og fremmest dansker.

1940. Det lykkedes dog ikke at blive enig med amerika-

nerne, som anvendte skibene til krigsformål.

taget af hans yngste datter, Ane Mærsk Mc-Kinney

Uggla.

Først i 1947 vendte familien atter tilbage til Danmark.

Rettidig omhu Mærsk Mc-Kinney Møller overtog ledelsen af rederiet

38

DANES 3 2012

Ved Mærsk Mc-Kinney Møllers død blev roret over-


TE KS T: CH ARLOT TE HI C K E LL, RE PRÆ S E NTA NT I PAR I S

Betagende mindekoncert i Studenterhuset i Paris Fredag den 1. juni 2012 var der koncert til ære for den meget afholdte direktør for Det danske Studenterhus i Cité Universitaire i Paris. Karl Ejby Poulsen døde desværre sidste år i en alder af 63 år. Karl Ejby Poulsen, lektor ved Sorbonne og navnlig

kendt som litterær specialist og oversætter af blandt

ske sopran Laia Falcon var kommet specielt fra Madrid

andet flere lyriske digtsamlinger, var begejstret for mu-

for at synge de sange, Karl holdt særligt af. Hun var

sik – ikke mindst moderne jazz.

ledsaget af den danske trompetist André Bak. Efter at

have sunget flere amerikanske og franske sange afslut-

Marianne Papiau - der var Karls højre hånd i utallige

Desuden deltog også to tidligere beboere: Den span-

år og i øjeblikket konstitueret direktør - indledte med

tede duoen med I skovens dybe stille ro.

at sige, at aftenen var kommet i stand takket være de

Derefter tog jazzbandet fat og kom ind på alle de

mange musikere: De var mødt op for at vise deres tak-

genrer, Karl satte stor pris på – ikke mindst latinameri-

nemlighed over, at de altid var blevet budt velkommen

kanske rytmer – med skandinaviske Adieu som finale.

til at spille for Karl Ejby Poulsen her i huset. Musikerne, der ellers er aktive i egne ensembler, havde til lej-

Dagen derpå spillede musikerne med deres egne orke-

ligheden dannet The Karl Ejby Memorial Jazz Band, et

stre - som de havde gjort hvert år, siden det hele be-

særligt orkester til Karls minde bestående af Line Kruse

gyndte: På den jazzfestival, Karl havde skabt for 15 år

(violin), Hans Olding (guitar), Simon Spang Hanssen

siden i Det danske Hus.

(saxofon), Benjamin Koppel (saxofon), Leonardo Garcia (panfløjte) og Martin Jacobsen (saxofon). TE KS T & FOTO : RO L F HAG E MA NN, RE PRÆ S E NTA N T I B ER L I N

Dansk ambassadørmiddag i Berlin International Club Berlin inviterede den 9. maj – på Europa-dagen – til en dansk ambassadørmiddag i anledning af Danmarks syvende formandsskab i EU. Klubbens oprindelige navn er British Officers´ Club.

steg – og derefter fulgte lodtrækning med en række

Den stammer fra anden verdenskrigs afslutning, hvor

gode præmier som eksempelvis to Copenhagen Cards

de allierede kontrollerede Berlin. Da briterne og de

og to Scandlines færgebilletter. Carlsberg sponsorerede

andre allierede som bekendt trak sig endeligt tilbage

det gode øl.

i 1994, videreførtes institutionen som en traditionsrig

international hovedstadsklub.

et indholdsrigt fokus på Danmark.

Det var en vellykket aften præget af fin stemning og

Fra venstre: Ambassadørens hustru

Ambassadør Per Poulsen-Hansen og hans hustru

Elisabeth Bloch, am-

Elisabeth Bloch var aftenens æresgæster, og i egenskab

bassadør Per Poulsen-

af at være Danes Worldwides repræsentant i byen fik

Hansen, Danmarks

jeg lejlighed til at byde de 45 tyske og danske gæster

turistchef i Tyskland

velkommen samt præsentere ambassadørens impone-

Bruno Bedholm og

rende karriere i Udenrigsministeriet.

min hustru Prof. Dr.

Isabelle Frohne-

Ambassadøren holdt et aktuelt og spændende fore-

drag om det danske EU-formandsskab og de danske

Hagemann.

initiativer og målsætninger.

Menuen var rigtig dansk – smørrebrød og flæske-

DANES 3 2012

39


TE KS T: H EID I VEST ER B E RG

Familieliv på tværs af landegrænser Louise Vittrup bor i Danmark og spiser morgenmad med forældrene i Rio, går til julefrokost med veninderne i Costa Rica og deler livet med sine nærmeste over hele kloden. Med digitale medier som Google Hangouts og Skype er hun i nær kontakt med familie og venner alle vegne. Forældrene bor i Brasilien og lillebroderen i Vietnam.

mor skrev lange breve hjem til Danmark, dengang fa-

Alligevel spiser hun fælles morgenmad med familien

milien boede i Colombia. Hun husker også, at de betalte

om søndagen, laver mad med sin mor i baggrunden

mange penge for en enkelt telefonsamtale med familien

eller arbejder ved siden af sin far. Alt sammen via en

hver tredje måned.

computerskærm.

De digitale medier har gjort livet som international

meget stort afsavn dengang. Min mormor så kun min

familie lettere, og med tjenester som Google+ han-

bror og mig på billeder, og hvis hun levede nu, kunne vi

gouts, Skype, Whatsapp og Facebook er Louise Vittrups

jo høre og se hinanden hver dag. Nu kan vi lynhurtigt

familie stadig de nærmeste, selv om de bor mange kilo-

dele en opskrift, en tanke eller en oplevelse med hinan-

meter væk og på den anden side af kloden.

den, og det er ikke længere en stor begivenhed at tale

”Breve har også deres charme, men der var også et

med hinanden. Det giver en helt anden form for nærSmutter lige forbi via computeren

vær,” fortæller Louise Vittrup.

Den 30-årige Louise Vittrup har en international fami-

lie. Bedstefaderen rejste fra Jylland til Colombia, stif-

en gratis tekstbesked til veninderne i Costa Rica. Hun

begyndere

tede familie der, og siden har familien bredt sig over

kan være med, når de holder julefrokost og fejrer fød-

– Væn dig til skær-

hele kloden. Faderen arbejder for FN, og Louise Vittrup

selsdage eller se fotos af deres børn så snart, de er kom-

men, lad ikke teknolo-

er vokset op i Colombia, Costa Rica, USA og Danmark.

met til verden.

gien blive en barriere:

I dag kan hun sidde i en bus i København og sende

De sidste seks år har hun boet i København, hvor hun

Digitale medier for

Det er bare endnu en

arbejder med digital kommunikation. Hvor vennerne i

Sorg kan også deles via nettet

måde at være sam-

København tager et smut forbi deres familier, tænder

For tre år siden oplevede familien for alvor, hvor stor

men på.

hun for sin computer:

betydning den digitale kommunikation har for deres

– Brug de digitale

”Vi taler ikke bare sammen. Vi er sammen. Nogle

kontakt med hinanden og hvor meget, de kan bruge

tilbud i dagligdagen,

gange laver jeg mad, mens min mor giver gode råd fra

den til. Den dag Louise Vittrups bedstefar døde sam-

ikke bare til en tele-

skærmen. Andre gange spiser vi morgenmad sammen.

ledes hele familien. Ikke kun fysisk, men også via com-

fonsamtale en gang

Min far rejser meget, så nogle gange sidder han et sted

puterskærme.

om måneden. Lad fx

ude i verden, min mor i Rio og jeg i København, mens

skærmen stå tændt,

vi er sammen via skærmen. Samværet er fordelt over

har stor betydning for familien. Alle i Danmark sam-

mens I spiser, arbej-

mange medier. Jeg spiller Wordfeud på mobilen med

ledes hjemme hos min faster, og resten af vores store

der eller slapper af i

min mor, deler links og kommenterer på Facebook el-

familie var med på Skype. Vi sad i stuen eller oppe ved

sofaen.

ler taler via Skype og Google. Tilsammen giver det mig

en af computerne og græd eller talte sammen. Vi kunne

– Brug apparaternes

fornemmelsen af, at vi kan dele dagligdagen med hin-

sørge sammen og støtte hinanden på samme måde,

kameraer, udnyt mu-

anden. Det daglige nærvær, gode venskaber og nære

som når man er til stede i det samme rum. For mig føles

ligheden for at følge

relationer er bygget på at kunne det.”

det fuldstændigt som om hele familien var samlet den

med i hinandens og

dag, han døde.”

de næste generationer

”Min bedstefar har altid været et samlingspunkt og

Savn og dyre telefonsamtaler

– og simpelthen få en

Tidligere krævede det både penge og planlægning at

Alle med i lommen

fornemmelse af omgi-

holde kontakt med familie og venner på tværs af lande-

Louise Vittrup har planer om at føre familietraditionen

velserne og vejret.

grænser. Louise Vittrup husker stadig, hvordan hendes

videre og regner ikke med at blive boende i Danmark

40

DANES 3 2012


for altid. Det svære ved at vokse op i en international familie, der flytter frem og tilbage over grænser og verdensdele, er hverken kulturforskelle eller sprogproblemer, mener Louise Vittrup. Det svære er at skulle sige farvel hele tiden.

”Der er altid nogen, man skal forlade og noget, man

skal efterlade. Tidligere sagde jeg altid, at jeg ville ønske, at jeg kunne tage alle de mennesker, jeg holder af, putte dem ned i lommen og tage dem med mig. Det kan jeg faktisk i dag. Både i overført og konkret betydning.”

Eksempler på praktiske værktøjer ved lange afstande Google Hangouts er et alternativ til Skype, hvor op til 9 personer kan tale, spise og spille spil sammen. Eller bare ’hænge ud’ i hinandens stuer. Facebook: En hel del peger i retning af, at op imod en millliard mennesker ikke kan tage helt fejl… www.wetransfer.com: Overfør filer på helt op til 2 gigabyte – superenkelt, gratis og sikkert. www.teamviewer.com: Når computeren driller, kan du her give andre adgang til at fixe den – per fjerndistance. www.doodle.com: Mange personer kan her nemt og overskueligt koordinere datoer for næste fællesbegivenhed m.m. www.dropbox.com: Her kan I blandt andet dele dokumenter og fotosamlinger. www.mindmeister.com: En virtuel ’fælles projektplatform’, hvor små og store ideer kan udvikles – i fællesskab. Instagram: Del dine fotos via mobil eller computer. Sociale spil: Spil og chat på mobilen med fx Rumble, Wordfeud og Draw Some. Instant messaging: Send gratis tekstbeskeder fra din mobiltelefon (fx www.whatsapp.com).

“Min bedstefar har altid været et samlingspunkt og har stor betydning for familien. Alle i Danmark samledes hjemme hos min faster, og resten af vores store familie var med på Skype. Vi sad i stuen eller oppe ved en af computerne og græd eller talte sammen,” fortæller Louise Vittrup.

DANES 3 2012

41


ERIKSHOLM GODS

•  G   ennemrestaureret liebhavergods •   Slottet med sidefløje 755 m2 + 1. sal 426 m2.   Boligareal i alt 1.150 m2 + 755 m2 kælder •   16 funktionær-/udlejningsenheder med høj lejeindtægt •   409 ha velpasset skov med stor vedmasse •   Prima alsidig jagt og unikke fiskemuligheder •   Et liebhavergods med sjæl og varme •   Ingen bopælspligt •   Eriksholm Ahvlsgård på 406 ha kan evt. medkøbes

Nybolig Landbrug Berg Risager Indehaver Statsaut. ejd.mægler Tlf. 4020 9322

42

DANES 3 2012

Berg Risager Halsvej 178 9310 Vodskov Tlf. 9892 3322 9801@nybolig.dk


Medlemsnyt Medlemmer flyttet til Australien Svend Aage Andersen, Brighton Belgien Ida Jacobsen, Sint-LambrechtsWoluwe Danmark Allan Alberg, Kalundborg Lena og Steen Bøge, Gilleleje Morten Bjerregaard Hansen, Odense Torsten M. Hartmann, Holte Birgit Hjortlund, Hjørring Henrik B. Johnsen, Ebeltoft Niels Lilholm, Skælskør V. & V. Skipper Nielsen, Viby J Merete Faurby Stengaard, København K Frankrig Birgit Kalvslund Khatib, Craponne Dorthe Skovhuus, Toulouse Holland Janne Lindberg Mikkelsen, Wassenaar Anette Rasmussen, the Haque Indonesien Ib Larsen, Jakarta Selatan Kenya Kjeld Michael Olsen, Nairobi Kina Malene Eriksen og Stig Larsen, Shanghai Malaysia Jens Peter Tang Dalsgaard, Bayan Lepas Schweiz Bent Hjerl Ehrhardt, Luzern Charlotte Le Fevre, Zürich Singapore Kenneth Verner Bøgelund Olesen, Singapore Spanien Lene Leth Nielsen, Marbella USA Mette Sykes Bjerregaard, North Carolina Kurt Kruhöffer, Florida

Vietnam Lene Christensen, Ho Chi Minh City Østrig Österreichisch Dänische Gesellschaft, Wien

Nye medlemmer Bahrain Bettina Frigast la Cour, Janabiyah Canada Nanna Friis Eliuk, Alberta Astrid Louise Kunzendorf, Toronto Klaus Lykke Sindahl, Saskatchewan Danmark Nadia Al-Kabani, Hvidovre Per Baunsøe, Greve DIS, København K Claus Iburg, Århus C Vivi Havnsø Ingvorsen, Skodsborg Vivi og Ole Stokholm Jepsen, Gilleleje Charlotte Just, København K Helle Gross Dyrvig Kærskov, Varde Frederik Malthe, Viborg Stinne Nielsen, Greve NOV Flexibles, Brøndby Lena Kronkvist Patterson, Høng Ulla Gerd Sallaway, København Ø Michael Strand, København Ø Flemming Bugge Vegger, Værløse Vejle Rejser ApS, Vejle Elfenbenskysten Per Kronslev, Abijan Filippinerne Anders Wibling Hansen, Metro Manila Frankrig Gertrud Therese Roeszler Boserup, Paris Jannie Vestergaard Martin, Oullins Per Vendorf, Rochefort du Gard Grønland Vejle Rejser, Nuuk Holland Annemette og Lars Kolby, Leidschendam

Hviderusland Carsten Skov, Minsk Indien Jesper Bergstrøm, Delhi Steffen Danielsen, Bangalore VR Voyages and Travel Pvt. Ltd., Bangalore Kenya Jesper Boll, Nairobi Kjeld Michael Olsen, Nairobi Kina Peter Draminsky, Hong Kong Christian Havrehed, Shanghai Lone Plesner Hjerrild, Hong Kong Søren Hesselberg Jensen, Beijing Korea (R.O.K.) Michael Adsetts Edberg Hansen, Seoul Malaysia Tue Michelsen, Kuala Lumpur Nepal Dorthe og Niels Axel, Kathmandu New Zealand Kitt Klitgaard Coomber, Manawatu Norge Ole Vinther, Snåsa Qatar Jens Kjell Larsen, Doha Erik Sandal, Doha Rusland Jens Perregaard, Moskva Saudi Arabien Rikke Deleuran Metzsch, Riyadh Schweiz Karina Nicolaisen, Küsnacht Marian Svenningsen, Oberägeri Singapore Christoffer Moltke-Leth, Singapore Spanien Helena Spongenberg, Barcelona Sydafrika Eyvind Sigurdur Jonsson, Sandton Thailand Jette Stouby Magnussen, Bangkok Jens Nielsen, Bangkok Tyskland Karina Fogt Hansen, Rheinland Pfalz

UAE Jesper Andersen, Dubai Therese Hasberg Avril, Dubai Kasper og Christina Bang, Dubai Benny Fjordal Bertelsen, Dubai Bettina Sander Christensen, Dubai Brian Wendeh Conrad, Dubai Karin Kjær Doidge, Abu Dhabi Nicola Gregory, Dubai Anita og Poul Hauberg, Abu Dhabi Maria Shapiro Higton, Dubai Betina Kofod-Olsen, Dubai Thomas Hove Krog, Dubai Henrik Larsen, Dubai Helle Nissen Lovato, Dubai Lulu Brix Mahaini, Dubai Ulla Larsen Nassif, Dubai Janus Kjems Nielsen, Dubai Kim Højvang Nielsen, Dubai Thomas Ovesen, Dubai Hanne Kjærgaard Berg Post, Dubai Kim Bjerner Rathsack, Dubai Mark Rosenberg, Dubai Jesper W. Thomsen, Abu Dhabi Mette Kjær Thorsen, Dubai Sarah Loell Vinther, Abu Dhabi Thomas Wiberg, Dubai UK England Lotte Andersen, London Mads Iversen, London Iben Millgate, Gillingham Magnus Michael Søjberg, West Yorkshire USA Karin Attermann, Texas Camilla Catharina Sturm Byskov, Maryland Karin Hundeboll, Washington DC Mikkel Jensen, Virginia Frank Wugt Larsen, Washington DC Jesper Olsen, North Carolina Bente Bøge Winston, Montana Torben Zerlang, Illinois Vietnam Franz Jessen, Hanoi


DANES·3 MAGASINET FOR DANSKERE I UDLANDET

PRIORITY

D

A

N

S

K

S

A

M

V

I

R

K

E

j u n i 2 0 12

Succes Din succes er vores eneste mål. Der er ingen personlige bonusordninger – og det har der i øvrigt aldrig været. jyskebank.ch/hvorforjbpb JYSKE BANK (SCHWEIZ) AG • Private Banking

Wasserwerkstrasse 12 • Postfach • 8021 Zürich Tlf. +41 (0) 44 368 7373 • Fax +41 (0) 44 368 7379 info@jyskebank.ch • www.jyskebank.ch

Jyske Bank (Schweiz) AG er et datterselskab af Jyske Bank A/S, CVR-nr. 17616617. Services og produkter tilbydes ikke alle, f.eks. ikke til personer med bopæl i Danmark. Jyske Bank (Jyske Bank (Schweiz) AG er under tilsyn af det schweiziske finanstilsyn, FINMA, www.finma.ch

Tema: Forskning Interview: Carlsbergs bestyrelsesformand Radiostation søger udedanskere Nye regler for nye pas


DANES 3 2012