Danes 6 2012

Page 1

DANES · 6 MAGASINET FOR DANSKERE I UDLANDET

D E C E M B E R 2 0 12

Tema: Hjemme i Danmark Repræsentant om hverdagen i Beirut Danmarks første Hollywoodstjerne Reportage fra Budapest

Taler I dansk derhjemme? Det kan være svært for børn at holde fast i det danske sprog, når de bor i udlandet. De taler et andet sprog i skolen og måske et tredje blandt kammeraterne. Men selv om dagligsproget i hjemmet er dansk, er det ikke altid tilstrækkeligt til at opretholde og udbygge danskkundskaberne. Danes Worldwide tilbyder fjernundervisning i dansk sprog og kultur fra 0.-9. klassetrin. Undervisningen varetages af danske lærere, som også giver råd og vejledning om den form for danskundervisning, der passer bedst til netop dit barn. Undervisningen er tilrettelagt, så børnene kan passe den ind ved siden af den almindelige skolegang. ‘Timerne’ er skræddersyet til danske børn i udlandet og foregår online med brug af egenproducerede materialer på dvd. Det særlige indhold betyder, at børnene lettere kan glide ind i det danske uddannelsessystem, hvis det senere bliver aktuelt. Læs mere om Danes Worldwides fjernundervisning på www.danes.dk eller ring +45 3332 0913. Danes Worldwides fjernundervisning støttes af Ministeriet for Børn og Undervisning og lever op til “Fælles mål for dansk.” Det er muligt at afslutte fjernundervisningen med Folkeskolens Afgangsprøve (FSA).

OM DANES WORLDWIDE Foreningen Danes Worldwide har siden 1919 vÌret talerør for danskere i udlandet. Vi skaber kontakt mellem danskere i verden og forbedrer livs- og arbejdsvilkürene for jer, der er med til at sÌtte Danmark pü verdenskortet. Protektor: H.M. Dronningen

Artikler

Tema: Hjemme Faste sider 2 7 i Danmark (! 9

Fra juli 2013 tilbyder vi

( 01

Europa-Kommissionen vil

Lensgrevinde Wilhelmine

øge EU-borgeres kendskab

til udedanske børn

Reventlow fra

til rettigheder og styrke

Brahetrolleborg bragte

praktiske informationer

DANES er pĂĽ reportagetur

juletrĂŚstraditionen til

( 6 9: ; nordiske

i Ungarn og interviewer

Holsteinborg – hvor H.C.

korrespondent om orkanen

foreningens reprĂŚsentant

Andersen ofte boede og skrev

Sandy og nationale

2 / & ) )

! "# $% &' (( & & ) ( )) ) & ) Linda Harris giver Danmarks

beredskab (2 1&

Politikens børne- og

i gang med at spille

ungdomsboganmelder giver

keglebillard: Hvad forbinder

inspiration til gode julegaver

I med danskhed?

til børn

. 4 0 5 )

(

politikere en opsang: Hvorfor

6

Journalist Keld Broksø

mĂĽ jeg ikke stemme i USA?

Udedanskere, der vender

undersøger effekten af

hjem, kan bidrage til at løfte

internationale mediers fokus

-

en af Danmarks helt store

pĂĽ en dansk PET-agent

Danmarks første

udfordringer – tiltrÌkning af

Hollywoodstjerne

højtuddannede udlÌndinge

*! + ,

** Danske Sømands og Udlands-

# &

( & Om at tale venligt *2 1 ) 1 udfolder, hvad der er

kirker byder velkommen

pĂĽ spil i den aktuelle

*. + & &

skattesagkommision

38

/ 0

* % & & &

2 <% 0 =

Ny opgørelse over antallet af

udvandrede danskere

Nyt fra Beirut, Sao Paulo og

Danes Worldwide Købmagergade 67, 2 1150 Købenahvn K Danmark Tlf.: +45 33 32 09 13 danes@danes.dk www.danes.dk abc.danes.dk Magasinet Danes Ansvarshavende redaktør: Anne Marie Dalgaard Redaktør: Ă˜ivind Holtermann (redaktion@danes.dk) Layout: Graphorama.dk Annoncer: PĂĄl Jauernik (pal@danes.dk) Forsidefoto: Ă˜ivind Holtermann Tryk: AKA Print A/S Distribution: Swiss Post / Porto Partner ISSN 1904-5360 Ă…rgang 92 Magasinet Danes udsendes til medlemmer af Danes Worldwide. Udkommer 6 gange ĂĽrligt. Eftertryk af usigneret stof er tilladt med tydelig kildeangivelse. Piet Hein Š Danmarksglobus & tekstlinje anvendt med venlig tilladelse af Piet Hein a/s, Middelfart. Magasinet DANES trykkes pĂĽ FSC-mĂŚrket papir for at skĂĽne miljøet. Artikler i DANES udtrykker ikke nødvendigvis Danes Worldwides synspunkter.

Find os pĂĽ www.facebook.com/ danesworldwide

Berlin 2* > %

DANES 6 2012

3

LEDER

PĂĽ vej mod 2013 Julen nĂŚrmer sig med hastige skridt, og inden vi ser os om, stĂĽr der 2013 pĂĽ kalenderen. Et nyt ĂĽr – med mange nye og spĂŚndende aktiviteter i Danes Worldwide-regi. For eksempel vokser Sommerskolen, sĂĽ der nĂŚste sommer bliver plads til i alt 450 elever pĂĽ tre lokaliteter: Bernstorffsminde Efterskole, som vi har samarbejdet med i over 20 ĂĽr, og vores nye samarbejdspartnere Vejstrup Efterskole og Ryslinge Højskole. 2012 har vĂŚret et godt ĂĽr for Danes Worldwide, hvor vi har kunnet glĂŚde os over, at ogsĂĽ fjernundervisningen fortsat er en succes. Det skyldes dels, at kvaliteten af vores undervisningsmateriale er i top og dels, at vi har sikret de midler, der skal til for hele tiden at udvikle og forbedre den internetbaserede fjernundervisning.

! " #" $

til med stor spĂŚnding. Det er til stadighed vigtigt for os at sikre udedanskernes trivsel. Det er af afgørende betydning, at danskerne bliver ved med at rejse ud og hente erfaringer med tilbage til Danmark. Erfaringer udefra skaber vĂŚkst i det danske samfund, hvilket er til gavn for os alle sammen. Derfor glĂŚder vi os – sammen med mange af vores medlemmer – over, at Folketinget i 11. time bevarede ligningslovens § 33 A, sĂĽ danske virksomheders og organsiationers omkostninger ved udstationeringer ikke bliver urimelige. I begyndelsen af 2012 afholdt vi endnu engang et velbesøgt seminar om ud- og hjemstationering i samarbejde med Dansk Industri. Vi gentager succesen i januar 2013. Udover at formidle konkret viden til de virksomheder, der sender medarbejdere ud i verden, stiller vi naturligvis ogsĂĽ vores netvĂŚrk af reprĂŚsentanter til rĂĽdighed. Derfor er en styrkelse af reprĂŚsentantkorpset ogsĂĽ en af vores vigtigste opgaver. I det forgangne ĂĽr har vi arbejdet hĂĽrdt pĂĽ at implementere den strategi, bestyrelsen har lagt, og vi er glade for at kunne se, at vi er rigtig godt pĂĽ vej. 2012 var som nĂŚvnt et godt ĂĽr for Danes Worldwide. Vi arbejder pĂĽ at gøre 2013 endnu bedre. GlĂŚdelig jul og godt nytĂĽr!

Anne Marie Dalgaard GeneralsekretĂŚr

BESTYRELSE Forretningsudvalget Formand Michael M. Mørch NĂŚstformand Carsten Dencker Nielsen Cand.oecon Kirsten Smedegaard Andersen Lektor Inge Gorm Hansen Adm. dir. Bent Pedersen Ă˜vrige bestyrelse Direktør Henrik B. Liisberg Direktør Niels Lundorff, Ă˜strig Direktør Lars B. Jørgensen Direktør Jens Olesen, Brasilien Afdelingschef Finn Rowold Ambassadør Freddy Svane, Indien Direktør Kurt Thyregod Direktør Jens M. Jensen, Spanien Landedirektør Jens Hannibal GeneralsekretĂŚr Bodil Mørkøv Ullerup REGNSKAB PricewaterhouseCoopers Bank: Danske Bank Holmens Kanal 2, DK-1090 København K s.w.i.f.t. DABADKKK IBAN-nr. DK 39 3000 -3121068958 Kontonummer 3001 3121 068958 CVR nr. 53035728

4

DANES 6 2012

TEKST: JESPER MALMOSE FOTO: SOLVEIG ENGBERG

KonďŹ rmation pĂĽ Sommerskolen Danes Worldwide har med jĂŚvne mellemrum modtaget forespørgsler fra forĂŚldre, #" $ Vi er glade for nu at kunne oplyse, at det omsider er lykkedes. Fra 2013 fĂĽr de 13-15-ĂĽrige elever mulighed for " som afslutning pĂĽ Sommerskolen.

' *

# ! " ; som vi leder efter en lÌrer, der bliver tilknyttet undervisningen og sørger for, at eleverne bliver klÌdt danskfagligt pü. < = $ >Q undervisning samt ekskursioner til kirker i Jylland, pü Fyn og i København og deltagelse i gudstjenester, sü eleverne für indblik i gudstjenestens traditioner og ritualer. ) & ) ; ; kunne formulere og udtrykke sig pü dansk og forstü

Jellingestenene

# $ #"

To elever fra Sommerskolen skuer ud over Jelling kirke. Kirken og dens to

udfylde en sprogtest som de øvrige elever. Derudover

kĂŚmpegravhøje med Jellingestenene er optaget pĂĽ UNESCO’s Verdensarvli-

er det et krav for at deltage i undervisningen, at man

ste: De to runesten afspejler overgangen fra den hedenske vikingetid til den

er døbt. Der er mulighed for düb i begyndelsen af som-

kristne middelalder.

merskoleforløbet.

"

Den Lille Jellingesten blev rejst af Gorm den Gamle omkring ĂĽr 950, og indskriften lyder (nĂŚsten ordret oversat): “Kong Gorm gjorde disse døde-

den 26. juli pĂĽ Sommerskolen. NĂĽr alle detaljer er pĂĽ

minder efter sin kone Thyra, Danmarks bodâ€?. Det er første gang, navnet

# ; X # -

ger. Men det er allerede nu muligt at tilmelde sig kon-

kilder mindst 75 ĂĽr tidligere. Det sidste ord “ bodâ€? kan ogsĂĽ oversĂŚttes med

#" * Z[[[$

ordet pryd, men det er mere usikkert. Det vides ikke, om det henviser til

danes.dk).

Gorm eller – mere sandsynligt – til Thyra. Gorms søn, Harald BlĂĽtand, rejste Den Store Jellingesten omkring 960985 til minde om sine forĂŚldre. Stenen bliver ofte betegnet som Danmarks dĂĽbsattest, fordi den blev rejst med det formĂĽl at proklamere kongens dĂĽb og derved etablering af kristendommen som landets statsreligion. Stenen markerer en af de vigtige faser i den langvarige proces, der førte til religionsskiftet i Norden. Den Kristus, der er afbildet pĂĽ stenen, ligner fremstillet som en triumferende konge, der bestiger Livets trĂŚ, dvs. korset – som er indirekte til stede, men ikke afbildet direkte pĂĽ stenen. Kilde: www.wikipedia.dk

DANES 6 2012

5

TE KS T: AN DERS C. Ă˜ ST E RB Y FOTO: NI E LS LU ND P ED ER S EN

Pigerne bliver klogere pü kulturen I Budapest mødes en pigegruppe til kulturkurser og andre sociale og faglige arrangementer. De bliver klogere pü vÌrtslandets borgere og pü sig selv. For man Ìndrer sig, nür man bor ude, og hvis man ikke er forberedt pü kulturchokket, kan det ende med ondt i maven og depression. !

# " ! ; =

Hilton West End, som giver kaffe, kage og efterfølgende

" X ! ; #-

frokost i dagens anledning. Danes er inviteret med pĂĽ

#

; * "

en lytter.

servere Nespresso-kaffe og te. Rundt om mødebordet sidder seks danske kvinder og en enkelt svensk, som

&

Fra venstre: Connie

alle er i Budapest, fordi deres mĂŚnd arbejder for ek-

Dagens emne er kulturforstĂĽelse. Karina Juul Uldal

Thomsen, Rikke Brix

# \ ; # $

Christensen – som har lÌst spansk i blandt andet Spa-

Bronold, Marianne

nien og kulturstudier i Singapore, hvor hun har boet

Stoltze Møller,

med sin mand – stür for en rÌkke kulturkurser, hvor

Kristina Heelsberg

Pigerne skiftes til at lĂŚgge lokaler til sammenkom-

pigerne bliver klogere pĂĽ ungarernes mĂĽder at vĂŚre pĂĽ.

Hansen, underviseren

sterne, og i dag er det Connie Thomsen, der arrangerer.

Hun og kursisterne inddrager ogsĂĽ eksempler og erfa-

Karina Juul Uldal

Hendes mand er direktør pü det femstjernede Hotel

ringer fra Kina, Tyskland og andre steder, hvor de har

Christesen (stĂĽende)

Pigegruppen tĂŚller 25. Femten af kvinderne er meget aktive og er en fast del af det fĂŚlles sociale liv.

samt Lise Bredvig. Babyen er Karin Gjendals Ottilia.

6

DANES 6 2012

Marianne Stoltze Møller og Kristina Heelsberg Hansen. “Nej, det er mig, der ĂŚndrer mig. Det er mig, der er

boet. SĂĽgar svenskerne fĂĽr nogle ord med pĂĽ vejen, for selv i selskab med naboer kan vi danskere opleve kul-

et helt andet sted.�

turchok. “Tyskerne og svenskerne ligner os, det er vi da enige

< 1

$ ] " #! ; "

Rikke Brix, som er tysk gift, har boet i Tyskland, hvor

ud af, at vi er meget forskellige,� siger Karina Juul Uldal

hun ikke kendte en eneste dansker, og nu det seneste

Christesen og forklarer, at det kan give et større kul-

halvandet ĂĽr i Budapest, hvor der dels er andre dan-

turchok, nĂĽr vi ikke er forberedt pĂĽ forskellene.

skere, dels et internationalt miljø. Det gør en verden til

“Vi danskere er helt vildt mĂŚrkelige. Vi er sĂĽdan lidt

forskel, fordi man er mere isoleret i et lokalt miljø.

Karlsson pĂĽ taget-agtige. Lille og tyk, men helt sĂŚrlig.

$ ^ " X

Men der er ikke sĂĽ mange, der tĂŚnker som os. Man si-

steder i Tyskland, og hendes to drenge talte efterhĂĽn-

ger, at der kun er fem kulturer, der ligner os.�

X ; _

“Det er interessant. Hvem?� udbryder Marianne

“De var jo altid de fremmede i klassen. Her gĂĽr de i

Stoltze Møller. Svaret er Sverige, Norge, Island, Hol-

amerikansk skole, og det er som at komme hjem,� siger

land og England. Vores mentale software er med andre

hun. Lise Bredvig, som har boet i Budapest i to et halvt

X ; " -

ĂĽr, supplerer:

der dem, kan vi godt fĂĽ lyst til at fĂĽ dem til at tĂŚnke som vi, forklarer Karina Juul Uldal Christesen. “Men vi skal behandle andre med respekt, for du kan ikke ĂŚndre pĂĽ verden,â€? siger hun, og Marianne Stoltze Møller giver hende ret:

“Jeg har fĂĽet en større forstĂĽelse for det at samle sig i en ghetto. Jeg forstĂĽr bedre folk, der fx bor i Gjellerup med paraboler, sĂĽ de kan se hjemlandets fjernsyn,â€? siger hun og suppleres af Connie Thomsen: “Jeg er ikke stolt af at sige, at jeg ikke taler ungarsk, X

DANES 6 2012

7

X men det er der ikke nogen af os, der gør. Vi lever i en

“Det kan vĂŚre drĂŚnende for ens psyke, hvis det er

boble, hvor vi har det godt,� siger hun med spredte pro-

sü hürdt at opnü det, man gerne vil. Prøv at tÌnke pü,

tester og grin til følge. Nogle kan godt begü sig pü un-

hvordan det er som udlĂŚnding at vĂŚre i et dansk super-

garsk, men ikke meget mere end det.

marked. Ve den, der glemmer at lÌgge skilleren efter sine varer pü bündet, men hvordan skal man vide det?�

> &

; ` #

$

ĂĽr, fortĂŚller, at de “unge pigerâ€?, der er nye i landet,

Det er et eksempel pĂĽ, at man kan se kultur som et is-

har stor gavn af at vĂŚre sammen med de andre i grup-

bjerg. Der er det, der er umiddelbart synligt, og sĂĽ er

pen. Ifølge Karina Juul Uldal Christesen handler det

X " X ; #-

meget om, at de lokale vĂŚrdier er anderledes end de

fattelser, hvordan man starter og afslutter en samtale

danske. Mü børn for eksempel komme ud og lege, nür

og sĂĽ videre.

det smüregner? For danskere er det sundt for børnene,

“I Singapore gĂĽr folk sĂĽ langsomt. De gjorde noget,

mens det for ungarerne er vigtigere, at børnene er pÌne

jeg ikke havde oplevet før. Jeg gik ind i folk hele tiden.â€?

og rene.

Hun forklarer, at i starten tĂŚnker man “nej, hvor

“Der var en dag, jeg havde hoppet i vandpytter med

sjovt og spÌndende�. Man ser alting med en turists

min datter og havde fĂĽet mudder i hĂĽret. Reaktionen i

øjne og synes alt er spÌndende, men efter noget tid für

børnehaven var: “Hvad har hun gang i? Der er noget

man nok.

galt her.â€? Man føler, man er under kulturel beskydning,

“Men sĂĽ skal man tĂŚnke: “De gør det ikke for at ir-

og det er det, der kan give kulturchok,� forklarer hun og

ritere migâ€?, og sĂĽ skal man justere pĂĽ sin egen opførsel

giver et eksempel.

; ;q * _

“Jeg stĂĽr her og smiler til dig og er venlig, hvorfor

“NĂĽr man kommer hjem igen, fĂĽr man det andet kul-

bliver du sü sur og vender dig om og gür?�, siger hun,

turchok, fordi man har et nostalgisk syn pĂĽ Danmark.

og de andre piger griner, for det er noget, der vĂŚkker

Nostalgi er noget, man ikke er helt sikker pĂĽ, har eksi-

genklang.

steret, og det für en til at glemme regnvejrsdagene.�

Karina Juul Uldal Christesen forklarer, at det kan give ondt i maven, man kan komme til at trĂŚkke sig,

Og sü tager man nye vaner med hjem, som ikke nødvendigvis falder i god jord.

fordi man mister overskud, og i sidste ende kan det give

“Da jeg kom hjem fra Barcelona, blev mine venin-

depressioner. Hun fortĂŚller, at da hun boede i Singa-

der jo bange for mig, fordi jeg talte med mange fagter.

pore, var det en kamp at fĂĽ ekspedienten i et supermar-

Det var nødvendigt i Spanien, hvis jeg ville opnü noget,

ked til at hente en bestemt vare til hende, selv om hun

men mine veninder tog et skridt tilbage, som om de var

;

X $

bange for at fü en pü siden af hovedet.�

“Dem derhjemme forstĂĽr os ikkeâ€? Pigegruppen i Budapest bruger hinanden til at fĂĽ luft. Tit er det mere nĂŚrliggende at ringe til en i gruppen, hvis noget tynger, for dem derhjemme mangler forstĂĽelse for situationen udenlands. Pigegruppen i Budapest er en af de mere aktive dan-

for eksempel, nĂĽr Karina Juul Uldal Christesen holder

skergrupper, som Danes Worldwide har kendskab til.

kulturkurser.

De mødes til bogklubber, strikkeklubber, biografture, kulturelle arrangementer og kulturkurser. Connie Thomsen har som Danes-reprĂŚsentant vĂŚret primus motor for pigegruppen, og hun mener, det er vigtigt ogsĂĽ “at fylde noget indhold i hovederneâ€? som

8

DANES 6 2012

“Det giver os nogle aha-oplevelser. Vi fĂĽr snakket om de mystiske ting og fĂĽr gjort dem acceptable,â€? siger Connie Thomsen. Pigerne er alle enige om, at gruppen er uundvĂŚrlig, bĂĽde socialt og fagligt.

“Det er vores familie, nĂĽr vi er ude,â€? siger Lise Bredvig og suppleres af Karina Juul Uldal Christesen. “Der er en høj grad af omsorg. Da min far døde i januar, sagde Lise “Nu tager vi lige en kop kaffe.â€? Alle har haft en hĂĽrd dag pĂĽ et tidspunkt, det er der forstĂĽelse for, og man fĂĽr ikke lov til at sidde alene og gemme sig.â€? & Connie Thomsen kommer med eksemplet om “den nye pige i klassenâ€?, som siger nej til at mødes, fordi hun er lidt trist. “Det er netop der, man skal ud og se os andre. Tit er det svĂŚrt at forklare netvĂŚrket i Danmark, hvor svĂŚrt det nogle gange er at bo ude. Det har du selv valgt, siger de nogle gange. Derfor ringer man ikke hjem, men snarere til hinanden i gruppen,â€? forklarer hun. Andre kommentarer derhjemmefra kan vĂŚre “Du er godt nok heldigâ€? eller “Hvad fĂĽr du sĂĽ tiden til at gĂĽ med?â€? < & â€?Det tager tid at bygge et nyt socialt netvĂŚrk op. Da man var barn, gik man bare hen til en og spurgte, om hun kunne lege. Og hvis det ikke gik, prøvede man bare en ny pige. Det er altsĂĽ hĂĽrdt arbejde, nĂĽr man er fyldt 30,â€? siger Karina Juul Uldal Christesen med latter til følge blandt de andre piger. “Jeg havde hĂĽbet at fĂĽ nogle ungarske venner, siger svenske Karin Gjendal og fortĂŚller om en sigende oplevelse. Hun har taget privattimer i ungarsk og var en aften ude med sin lĂŚrer og en af hendes veninder. Og selv om sidstnĂŚvnte talte engelsk, var det op ad bakke den aften.â€? “Hun sagde bare Jeg gider ikke snakke engelsk

Ægteparret Jan og Connie Thomsen.

i dag. SĂĽ jeg snakkede lidt med min lĂŚrer, og det var det.â€? Connie Thomsen stemmer i og indrømmer, at hun " " -

5 % =

ner, som ikke er forretningsforbindelser.

“Og det er altsĂĽ ikke, fordi jeg har holdt dem fra døren. De byder bare ikke ind.â€? Derfor er danskergruppen sĂĽ vigtig, er pigerne enige

1. FĂĽ venner bĂĽde i den nye og i den gamle kultur. 2. VĂŚr tĂĽlmodig.

om. Om det sü er madmøder, bogklub eller frokost pü

3. Kend dig selv og din kultur.

Hilton er ikke sĂĽ vigtigt.

4. VĂŚr empatisk.

“Vi er ansvarlige for vores egen hverdag, sĂĽ vi er #" ;q " $ X

7. ForstĂĽ hvad interkulturelle

X " $ 8. Fü en mening ud af det, du ser. 9. Hav respekt for andre og for forskellighederne. 10. Søg ligheder i stedet for forskelle.

5. LĂŚr noget om vĂŚrtslandet.

11. Søg det positive.

6. Lyt, se og brug din viden.

12. Tag ansvar for dine handlinger. 13. VĂŚr motiveret.

DANES 6 2012

9

“Vi ytter altid pĂĽ mandagâ€? X " ; boet i udlandet. Forbindelsen til Danmark bliver svagere, som tiden gĂĽr. X Hoteldirektør Jan Thomsen byder pĂĽ frokost i restau-

ranten pĂĽ Hotel Hilton West End i Budapest. Hans hu-

Selv om familien er ĂĽbne over for jobtilbud i Danmark,

stru Connie har samlet pigerne i den sociale netvĂŚrks-

er det mere sandsynligt at tilhørsforholdet til hjemlan-

gruppe, og nu slutter han sig til selskabet for at give sin

det bliver svagere med ürene. Müske bliver det først,

udlĂŚgning af det at bo i udlandet, som han og familien

nĂĽr de nĂĽr pensionistalderen, at Jan og Connie slĂĽr sig

gør pü 11. ür.

ned i Roskilde, hvor de kommer fra. Deres teenage-

“Vi er i udlandet for at vĂŚre i udlandet og for at rejse videre i udlandet,â€? siger han til Danes’ ĂĽbenbart

drenge snakker allerede om at lĂŚse videre i Miami eller andre steder i den store verden.

ofte stillede spørgsmül om, hvorvidt de kan se sig selv

“Der er 45 nationaliteter pĂĽ deres skole. Det er mere

X $ {

;

naturligt at følge noget i udlandet. Deres horisont

der pĂĽ et tidspunkt stĂĽr Copenhagen Airport pĂĽ enkelt-

er anderledes, og de er mere skrĂŚmte over at skulle

billetten.

hjem,� siger Jan, mens Connie indimellem mÌrker, at

“Vi tager alle jobtilbud alvorligt, og hvis der blev rin-

navlestrengen strammes. “Som mor vil man gerne have dem tĂŚt pĂĽ, sĂĽ pĂĽ det

get fra Danmark, ville vi ogsü tage det alvorligt,� siger

punkt ville det vÌre nemmere at bo i Danmark.�

Connie Thomsen. I øjeblikket er basen dog i Budapest, men det er ikke

Jan og Connie fortĂŚller dog, at begge drenge har

usandsynligt, at Jan, Connie og de to teenagedrenge

fulgt Danes Worldwides undervisning siden 1. klasse,

bliver bedt om at rykke teltpĂŚlene op endnu en gang.

og at den ĂŚldste netop har vĂŚret pĂĽ sommerskole i “tre

De har boet i Essen, Dortmund og Bremen i Tyskland

fede uger� for at afslutte 9. klasses afgangseksamen i

" | ;

dansk. Her mødte han en masse andre unge udlands-

! ; " #; " X -

;

rektører rokerer med deres familier.

andet USA, Holland og Polen.

NĂŚste ĂĽr er det den yngstes tur til at tage den afslut-

} ~#" ~; X $ ] "

* $ * X ; "

tende eksamen i Danmark.

gang,â€? siger Connie Thomsen med henvisning til, at det ; " ; til drengene etc. Den første lille mĂĽneds tid bor de pĂĽ hotellet.

. . . e lej ice

il b e

Taxfree billeje i Danmark

Tlf (+45) 62 21 81 44 mail: eh@taxfreecars.dk

10

DANES 6 2012

erv s r de re�! e o g lig me e sto l i B sam le d n al e “ m om s

Brug for en slæde til jul? Nem & billig billeje i Danmark... Lej bil i 1 dag, 1 weekend eller 1 uge. Kun du bestemmer hvor du skal hen, i hvilken bil og hvor længe. Ring på tlf. +45 89 33 11 33 eller book online på: europcar.dk

moving your way DANES 6 2012

11

TE MA | T EKST: C ARI NA K J Æ R B U S K, DA NS KLÆ RER I D A N ES WO R L DW I D E

Danmarks første juletrÌ Det første juletrÌ i Danmark blev tÌndt i 1808 pü godset Holsteinborg i SydvestsjÌlland, hvor digteren og forfatteren H.C. Andersen havde sin gang. Han skrev sit sidste eventyr netop her. Det var Lensgrevinde Wilhelmine Reventlow fra Brahe-

set Holsteinborg. Digteren og forfatteren var en kĂŚr

trolleborg, der som hustru til Lensgreve Frederik

# ! X

Adolph Holstein-Holsteinborg bragte juletrĂŚstraditio-

gange pĂĽ godset. Han blev i 1861 inviteret til at holde

nen til Danmark. Grevinden havde oplevet skikken med

juleaften her og skriver sit svarbrev til Mimi Holstein-

I 1865 skriver H.C.

juletrÌet under tag ved besøg hos slÌgtninge i Tyskland.

Holsteinborg:

Andersen dette

Det første danske juletrÌ blev fundet i herregürdens

“Jeg har stor Lyst denne Jul at vĂŚre paa Landet og

skov og bragt til Vintergangen pü første sal. Familien

forudføler mig glad og hjemlig paa et Sted, hvor jeg har

grevinde Mimi Hol-

satte trĂŚet pĂĽ fod og pyntede det med levende lys og

Forvisning om at vÌre velkommen!�

stein, der gav det

I H.C. Andersens sidste eventyr, Krøblingen, der

udklippet papir.

smukke julevers til

videre som julegave

Lensgrevinde Wilhelmine beskrev den nye juletradi-

ogsĂĽ er skrevet pĂĽ Holsteinborg, beskrives julen, hvor

til en veninde i Nord-

tion, som blev indført den 24. december 1808, süledes

juletrĂŚets danske vugge stod, sĂĽledes: “Der stod et deej-

jylland:

i et brev julemorgen til sin moder, Grevinde Sibylle

ligt pyntet JuletrĂŚ i den gamle Riddersal. Ilden brĂŚndte

“Paa Holsteinborg

Reventlow af Brahetrolleborg:

i Kaminerne, og der var hĂŚngt Grankviste om de gamle

JuletrĂŚet staaer,

“Juleaften havde alle Børnene paa Gaarden en stor

Skilderrier. I Folkestuen var JuletrĂŚet allerede tĂŚndt

Med straalende Gaver

GlĂŚde; de var saa lykkelige. (Pastor) Dahl og jeg havde

tidligere paa Aftenen. Det stod med røde og hvide Lys,

og KjĂŚrter

hÌngt Æbler op paa TrÌet, som paa denne Maade blev

# X $ | ##

Én Green heelt op til

meget smukt dekoreret – selv om vi hverken havde

Svaner og Fiskenet af Broget Papir, fyldt med søde Sa-

Liimfjorden naaer

Guldskum eller havde ophÌngte gyldne Æg. De mange

ger. Fattige Børn fra Sognet var indbudt sammen med

Med Hilsen fra

Lys hang som en Vagt-Parade. (Inspektør) Malthes

deres Moder. Paa Julebordet nĂŚr TrĂŚeet laa nyttige

trofaste Hjerter.�

smaa Børn havde aldrig set et saadant TrÌ, ja selv for

Julegaver, som Linned og Uldent, Kjoletøj og Buksetøj.

Danmark er i dag Eu-

ForĂŚldrene var det nyt og alle glĂŚdede sig ret. Den lille

Denne Julefest begyndte tidligt om Eftermiddagen, og

ropas største eksportør

Minda straalede af GlĂŚde over alle sine Gaver og raabte

\! \ ƒ $ ` -

af juletrĂŚer og sĂŚlger

(til Enhver til-stede), at man skulle beundre dem. Ma-

\ „ = † † $q

cirka ni millioner jule-

  *; \ ‚

Blandt en rĂŚkke andre bemĂŚrkelsesvĂŚrdige be-

trĂŚer ĂĽrligt. Tyskland

Ă˜jne straalede. Om Mandagen startede den anden Fest

givenheder, som har sit udspring pĂĽ Holsteinborg, er

er den største aftager.

med JuletrÌets Plyndring.�

Norges nuvĂŚrende grundlov: Udkastet til Eidsvoll

Südan blev en ny juleaftenstradition født i Danmark, og den bredte sig siden til Skandinavien.

Grundlov fra 1814 blev forfattet i godsets havestue. Holsteinborg har siden 1607 vĂŚret i slĂŚgten Holstein-Holsteinborgs eje, og drives og beboes i dag af

-?4? @ - ) &

lensgreve og hofjĂŚgermester Ulrich Ibsen greve Hol-

OgsĂĽ H.C. Andersen oplevede julestemningen pĂĽ god-

stein-Holsteinborg og hans familie.

Danes Worldwides tre dansklÌrere – Solveig, Emil og Carina – er her samlet pü Holsteinborg, hvor H.C. Andersen lejlighedsvis boede. I undervisnings-dvd’en Jul pü Holsteinborg viser greve Ulrich Holstein-Holsteinborg rundt pü sit gods og fortÌller om de mange juletraditioner, som hans familie gennem generationer har holdt vedlige. Derudover beskÌftiger den tredje af skoleürets i alt seks Danes Worldwide-dvd’er sig med Danmarks juletrÌseksport og bagning af julesmükager.

12

DANES 6 2012

Sommerskolen giver udedanske børn en unik mulighed for at styrke og bevare tilknytningen til dansk sprog og kultur, og skaber grobund for venskaber og et uvurderligt netværk på tværs af landegrænser www.sommerskolen.dk Sommerskolen er mere end en skole – den er et stærkt fællesskab Sommerskolen er hverken en “camp” eller en sommerlejr, men en skole, hvor vi stiller faglige krav, og hvor børnene deltager aktivt i undervisningen. Vi lægger vægt på, at dit barn får et godt indblik i de danske undervisningsformer, hvor gruppe-, projekt- og samarbejde er nøgleordene. På Sommerskolen får dit barn i alt 75 undervisningstimer i skriftlig og mundtlig dansk, samfundsorientering, musik og drama. Vi har 30 års erfaring og dermed det bedste udgangspunkt for at tage hånd om det enkelte udedanske barns behov og trivsel. Både fagligt og menneskeligt.

Hvem er Danes Worldwide? Vi er en forening, som støtter hele familiens trivsel på deres vej rundt i verden. Det gør vi helt konkret ved at tilbyde rådgivning, netværk og undervisning – og ved på politisk plan at klæde danske beslutningstagere på med viden omforholdene for de mellem 200 og 300.000 danskere, der bor i udlandet i længere eller kortere tid. Foreningen rækker ud til ca. 20.000 udedanskere i 123 lande. Du kan læse meget mere om os på www.danes.dk

DANES 6 2012

13

TE MA | T EKST: D IT TE B LÆ DE L FOTO: Ă˜I V I ND HO LT ER M AN N

Fire danske teologers billardklub X #" ! ; #" ! ning i København. Her bliver spillet intenst og snakket, røget, drukket, drillet og hygget. Hvad forbinder netop de med ’danskhed’? Man skal helt om bag ved. Igennem baren og forbi et

fra barens inderste breder sig helt frem til indgangs-

# -

partiet. Mens der beregnes vinkler, fart og skrueeffekt

lokale, hvor Thorkild Grosbøll og Jørgen I. Jensen en

X

$

dag hver mĂĽned mellem klokken 15 og 18 dyster Jakob Grosbøll og Niels GrønkjĂŚr i disciplinen keglebillard. ‡ ;

14

DANES 6 2012

Jørgen til Niels: “Det var lidt eksperimenterende ...â€? Niels svarer: “Det var ikke en skid eksperimenterende, det var pisse dĂĽrligt.â€?

Thorkild til Niels: “Jeg gider simpelthen ikke rejse dem (keglerne, red.), nĂĽr du hele tiden vĂŚlter dem.â€? Jørgen om sin billardmakker: “Det er Thorkild, nĂĽr han er bedst. Man kan høre det pĂĽ lyden.â€? Jørgen efter et stød: “Det var et forfĂŚrdeligt oplĂŚg

Forfatter og tidligere lektor i dansk kirkehistorie pĂĽ det teologiske fakultet, Jørgen I. Jensen, bryder ind: “Sproget, højskolesangene og uhøjtideligheden gør, at man stadigvĂŚk kan komme i snak med alle slags folk rundt i byen. Der er ikke sĂĽ langt fra høj til lav i Danmark.â€?

‌â€? Thorkild: “Ja, det var nydeligt.â€? SĂĽdan gĂĽr tre timer hurtigt og kammeratligt rundt

5 1 &

om det grønklÌdte billardbord med de fem kegler pü

Hovedretten, tyrkiske spyd, er kommet pĂĽ bordet,

midten. Denne sĂŚrlige variant af spillet er udviklet

og restauranten summer af stemmer. Den første bid er

i Danmark og spilles efter sigende ikke i nogen andre

sunket.

lande.

Hvad er det, der gør, at I hver isÌr føler jer danske?

# X $

Niels GrønkjĂŚr: “Det er sĂĽdan set bare, at jeg er

; " " $

født her og har boet her det meste af mit liv. Jeg har

billarddyst ender uafgjort 5-5, da de tre timer er gĂĽet.

en god ven, som er italiener og som siger: I’m Italian

! ; ;

only when I watch football and when I eat, siger Niels

ad Gammel Kongevej til Vodroffsvej, til en tyrkisk re-

med en hjemmelavet italo-american accent og fortsĂŚt-

staurant. Og nu hvor koncentrationen om det nĂŚste

ter: “Jeg er ogsĂĽ meget italiensk, nĂĽr jeg ser fodbold,

stød og kampen pü pointtavlen har fortaget sig, hvad

og nĂĽr jeg spiser. Som Jakob sagde, nĂĽr man er vĂŚk fra

" # !

Danmark i lang tid, sĂĽ bliver man mest klar over, hvad

deres syn pĂĽ danskhed?

det er at vÌre dansk – det er noget med traditioner pü

mange forskellige mĂĽder. Noget man genkender. Jeg &

har vanskeligt ved at sige, hvad det prĂŚcist er ... Jeg

Billardklubben er bĂŚnket. Forretten er kommet pĂĽ bor-

tror, det er en atmosfÌre af at vÌre her.�

det, glassene er fyldte og snakken gĂĽr lystigt.

Jørgen I. Jensen har fulgt snakken og har tygget af

Hvad kendetegner det at vĂŚre dansk?

munden: “Det er jo det dyre ord, kĂŚrlighed – kĂŚrlighed

Den yngste i selskabet, Niels GrønkjÌr, 57 ür og

til fĂŚdrelandet. Jeg elsker jo mit fĂŚdreland, men det

valgmeninghedsprĂŚst i Vartov lige ved RĂĽdhuspladsen

er jo ikke noget, man bruger sĂĽ meget at sige. Men sĂĽ

i København, svarer prompte:

har vi Grundtvigs højskolesang “KĂŚrlighed til fĂŚdre-

“– en vis pragmatisme forbundet med en form for

landet� at henvise til. Sü er der jo ogsü noget specielt

ironi, som andre mĂĽske ikke forstĂĽr sĂĽ godt som man

$ ;

selv gørâ€?.

ud til kysten, det tror jeg betyder meget mere, end man

Den lidt ĂŚldre tidligere domprovst i Aarhus, Jakob \ ; _

lige forestiller sig – vi er et lille land, men vi er i kontakt med verdenshavene.�

“Efter min erfaring var det noget, jeg fandt ud af, da

Emnet gür pü kryds og tvÌrs, og Thorkild Grosbøll

jeg boede i Frankrig i en ĂĽrrĂŚkke, nemlig at jeg i hvert

afbryder en samtale med sin broder pĂĽ den anden side

fald ikke var franskmand. En del ting jeg før faktisk

af bordet: “Det er sproget. Og sĂĽ selvfølgelig ogsĂĽ det,

ikke havde lagt vĂŚgt pĂĽ, begyndte at blive noget, jeg

at jeg har sparket mine første sten i støvler pü dansk

tÌnkte over.�

grund og har oplevet alt det, der har dannet min mĂĽde

Jacobs yngre bror og tidligere sogneprĂŚst i

at opleve verden pĂĽ: NĂĽr jeg sidder et andet sted i ver-

TaarbÌk, Thorkild Grosbøll, bryder ind og peger pü

den, møder jeg den med den der oprindelighed,â€? siger

sproget:

han, tager en tür vin og tÌnker sü højt videre:

“Det jeg mest forbinder med at vĂŚre dansk er spro-

“Jeg kom engang til at tĂŚnke pĂĽ, at – fordi vi skal jo

get. Nu er jeg selv – ogsü selv om jeg har boet i udlan-

ligesom stü skjoldvagt om fÌdrelandet – at hvis jeg blev

det – meget dürlig til fremmedsprog. Og jeg kommer jo

stillet det uhyrlige spørgsmül: Hvad anser du for mest

ikke fri af, at det altsĂĽ er pĂĽ dansk, at jeg kan formulere

forfĂŚrdeligt; at Danmark blev taget af det stigende

alt det, der roder rundt i mit hovedet. Det, jeg forstĂĽr

havvand – eller Europa?, sü mü jeg sige, at jeg ville

ved at vĂŚre dansk, er det, som kan give stemme til bĂĽde

vÌre endnu mere ulykkelig, hvis Europa blev ødelagt,

skidt og godt i mit liv.

end hvis Danmark blev det: Jeg mener faktisk, at Euro- X

DANES 6 2012

15

X pa er vigtigere end vores lille land: Det er vigtigere for min mĂĽde at tĂŚnke pĂĽ, at den europĂŚiske kultur overlever, med de rødder den har, fremfor at folk i TaarbĂŚk, hvor jeg bor, eller i hele Danmark skulle overleve. Det er ikke altruistisk, men simpelthen bare en følelse af, at vi er en del af et Europa, som jeg er lykkelig ved at vĂŚre en del af, og som har givet utroligt meget til ogsĂĽ det at vĂŚre dansk. Uden Europa ville Danmark sgu have vĂŚret et specielt sted at leve, mĂĽ jeg nok sige. AltsĂĽ hvis vi skulle have klaret os med grønlangkĂĽl, sĂĽ ‌â€? Jakob Grosbøll har en forkĂŚrlighed for den danske natur: “For det første er dansk mit modersmĂĽl, og for det andet elsker jeg mere end ret meget andet det danske landskab. Der er noget ved det danske landskab som ikke konkurrerer med Frankrig, Schweiz, Italien og alt muligt andet – men som stĂĽr mit hjerte sĂĽ nĂŚrt. Som fx at gĂĽ langs kysten oppe ved Nissum Bredning.â€? 7 & = & &

Billardklubben fra

Vi er nĂĽet til desserten, baklava med is, og da vi har

venstre mod højre:

; # "

Niels GrønkjÌr

dem, om deres forhold til julen.

(1955): Dr.theol.

Thorkild Grosbøll: “For en prĂŚst er det mĂĽske sna-

Snakken fortsĂŚtter lystigt videre pĂĽ fortorvet uden-

og valgmenighedsFra venstre: Jakob

rere et dĂĽrligt forhold: Man taler om det lille Jesusbarn

for restauranten, men langsomt bryder herrerne op

prÌst i Vartov ved Grosbøll, Thorkild

i over en mĂĽned og bliver efterhĂĽnden sĂĽ – i overført

og gĂĽr i hver deres retning. Thorkild, billardklubbens

Rüdhuspladsen Grosbøll, Niels og

forstand – trÌt af ham, at man er ved at kvÌle ham, nür

bedste spiller ifølge de tre andre spadserer mod Ve-

Immanuelskirken pü GrønkjÌr og Jørgen

man nür frem til juleaften.�

sterport Station for at tage toget til TaarbÌk. Jørgen,

Frederiksberg. I. Jensen. De spiller

Jakob, er ikke helt enig: “Jeg elsker julen. Først og

som ikke havde den bedste dag ved keglebordet, sĂŚtter

Jørgen I. Jensen den sÌrlige danske

fremmest fordi jeg holder utrolig meget af julens sal-

sig op pĂĽ sin cykel. Han bor et stenkast derfra. Niels,

(1944): FaglitterĂŚr

mer – jeg er vild med jul.�

som i dag stod for at holde styr pĂĽ billardresultaterne,

forfatter og tidligere

Niels GrønkjÌr nikker sin enighed, mens Jørgen I.

skal pĂĽ cykel til indre by. Og Jakob tager den pĂĽ gĂĽben

lektor i kirkehistorie

Jensen isĂŚr ser frem til lysene: “Det er sĂĽ mørkt i Dan-

mod Amager. Deres nĂŚste billardklub bliver i midten

ved Københavns Uni-

mark, nür vi nÌrmer os juletiden, at vi bliver nødt til at

af december. De har en ordning med baren, sĂĽ de kan

versitet.

have julehalløj i lange tider for at ha’ noget, der lyser

reservere det hyggelige rum med den sĂŚrlige danske

Jacob Grosbøll

op, ikk’. Det gür jo hen mod den allerkorteste dag og er

keglebillard-variant til, nür de mødes igen.

(1941): Tidligere prĂŚst

mørkt. Sü derfor skal vi have julefesten og julesalmerne

i Frederikskirken i

og gudstjenesterne.�

Paris (1972-78).

Senest domprovst ved

` # X

#$

Klokken er omkring ni og selskabet nĂŚrmer sig sin af-

Aarhus Domkirke.

slutning. Hvor de selv skal fejre jul er lidt forskelligt.

Thorkild Grosbøll

Niels GrønkjÌr siger med en lidt ironisk mine:

(1948): Tidligere

“Det er lidt underligt, det der med at spørge prĂŚsten

sømandsprÌst i Lissa-

’hvad skal du i julen?’ ! ; *

bon i 3½ ür. Senest

skal have gudstjenester, og det betyder, at det der med

sogneprĂŚst i TaarbĂŚk

andens stegning, som jo skal overvĂĽges meget nøje –

Sogn.

det bliver til langtidsstegning hos mig.â€? De andre griner højlydt og foreslĂĽr Niels, at han sĂŚtter anden i ovnen den første søndag i advent – og sĂĽ langtidssteger den pĂĽ 20 grader.

16

DANES 6 2012

TE MA | T EKST: Ă˜ IVI ND HOLT E RMA NN

Nyt samarbejdsprojekt søger hjemvendte udedanskere !

* = rede udenlandske medarbejdere. Men medfølgende familier har svĂŚrt ved at falde til i Danmark. Danes Worldwide hĂĽber at kunne bidrage positivt – i samarbejde med Consortium for Global Talent. Der er en rĂŚkke gode grunde til, at fx en indisk ingeniør

i kirken, deltage i sportslivet eller bare gü pü bar – det

bør overveje at arbejde i Danmark i forbindelse med en

kan godt vĂŚre, du ikke fĂĽr venner for livet, men det er

international karriere. Men det danske vejr, skatteni-

ikke sĂĽ svĂŚrt at komme i snak med andre. Vi danskere

veau og sprog gør det ikke let.

er, ogsĂĽ indbyrdes, mere vant til at passe os selv. Dan-

Dertil kommer, at mange udenlandske specialisters

skerne har travlt, og nĂĽr de kommer hjem fra arbejde,

medfølgende familier har svÌrt ved at falde til i Dan-

X ## $

mark. Det har en rĂŚkke af de helt tunge danske virk-

Det er simpelthen svĂŚrt for udlĂŚndinge at komme ind

somheder erfaret pĂĽ nĂŚrt hold gennem ĂĽrene.

i vores netvĂŚrk, fordi ingen fortĂŚller dem, hvordan de

En af de vĂŚsentligste grunde nĂŚvnt som ĂĽrsag til, at

kan skabe mere kontakt med danskerne.�

* ! X ; manglen pĂĽ sociale netvĂŚrk i Danmark. Udenlandske

+ H

4 0

medarbejdere savner ofte en tĂŚttere kontakt med dan-

Consortium for Global Talent og Danes Worldwide hĂĽber

5 ) 6 blev

skerne.

snart at kunne lancere det fĂŚlles projekt Global Commu-

stiftet januar 2010 af

nity – der er baseret pü frivillige danskere og udlÌndin-

A.P. Møller - MÌrsk,

ge, som kan bidrage til bedre inklusion i Danmark.

Arla, Carlsberg, Danske

I begyndelsen af 2010 stiftede 18 store danske og internationale virksomheder det usĂŚdvanlige fĂŚlles initiativ, Consortium for Global Talent, som i dag har til

Tanken bag projektet er, at ressourcestĂŚrke danske-

huse et par gader fra A.P. Møller - MÌrsk. Sekretaria-

re med mange ür i udlandet bag sig – i modsÌtning til

midth, Grundfos, H.

tet ledes af Tine Horwitz og arbejder tĂŚt sammen med

danskere, der altid har boet i Danmark – kan sÌtte sig

Lundbeck, IBM Dan-

blandt andet regeringen, ministerier, offentlige myn-

ind i de udfordringer, mange expats har her.

mark, LEGO, Microsoft

Bank, DONG, FLS-

digheder, fagforeninger, handelskamre, udlĂŚndinges

“Vi indledte dette samarbejde med Danes World-

egne netvĂŚrk, universiteter og private for at forbedre

wide med henblik pĂĽ at give udlĂŚndinge mulighed for

Copenhagen, Nordea,

Danmarks tiltrĂŚkningskraft og fastholdelsen af inter-

at møde danskere, der kommer hjem efter en ürrÌkke i

Novo Nordisk, Saxo

nationale medarbejdere.

udlandet med erfaring i at etablere sig i et nyt land. MĂĽ-

Bank, Siemens, Sim-

Tine Horwitz, hvorfor er det vigtigt for Danmark at

ske er der ogsĂĽ Danes Worldwide-medlemmer, som har

Corp, TORM og Vestas.

-

mistet deres tidligere netvÌrk i Danmark,� siger Tine

Konsortiets hjem-

kraft?

Horwitz til DANES.

meside med links til

}^

!

* = *-

dere til Danmark, sü für vi ikke gang i vores økonomi-

Danes Worldwides generalsekretÌr Anne Marie Dalgaard tilføjer:

Development Center

arrangementer for udlĂŚndinge og “inter-

“Danes Worldwide har engageret sig, fordi mange

nationale danskere�:

højtuddannede og globalt orienterede danskere vender

www.consortiumfor-

C G &

tilbage til Danmark. Der er en virkelig god potentiel sy-

globaltalent.dk.

Tine Horwitz hører ofte udenlandske videnmedarbej-

nergi med spĂŚndende muligheder for inspiration mel-

Kilde: Rapport om re-

dere fremhĂŚve Danmarks ro og sikkerhed, den gode

lem internationalt orienterede udedanskere og højt-

kruttering af højtkva-

infrastruktur og cykelstierne, frihed fra bestikkelse og

= ! $q

ske vÌkst. Det er vÌksten, der er pü spil.�

børns gode trivsel. Kort sagt en lang rÌkke livsvÌrdier.

Anne Marie Dalgaard understreger, at Global

�Og ogsü med danskerne, individuelt set, gür det rigtig

Community er tĂŚnkt som en 100 procent apolitisk og

Arbejdsmarkedssty-

$ ‡ *

# * $

relsen, april 2012.

savner sociale netvĂŚrk,â€? siger hun og uddyber: “NĂĽr man kommer hertil, ved man ikke, hvor man skal gĂĽ hen. Hvis du fx ankommer til USA, sĂĽ kan du gĂĽ

fra tredje lande.

De to organisationer undersøger nu mulighederne $ ‡ Global Community vil blive bragt senere.

DANES 6 2012

17

IMPROVE YOUR DANISH LANGUAGE SKILLS – THIS SUMMER Danes Worldwide is proud to announce a new initiative in cooperation with The Danish Cultural Institute. Starting in July 2013, a top notch professional instructor working at the Institute will be offering introductory to intermediate level Danish language courses for adults. Instruction takes place in central Copenhagen – within two blocks of City Hall Square – from July 8 to 26, the exact time of Danes Worldwide’s 2013 summer school program for children. The course provides 45 lessons in the Danish language and the culture of Denmark. Participants will receive a diploma including a description of the course content. Tuition for members of Danes Worldwide: We have negotiated a special member rate of DKK 6000 per course. Non-members: DKK 6600 Registration Deadline June 1: Spaces are limited; it is advisable to register well in advance of the June 1 deadline. Check out the course outlines and further details at www.dankultur.dk. Information regarding accommodation in Copenhagen is available from the Danish Cultural Institute.

18

DANES 6 2012

Seminar om udstationering – Sådan får din virksomhed succes med global mobilitet Dansk Industri og Danes Worldwide afholder fælles seminar om vilkår for ud- og hjemstationering i 2013 Dato: 31. januar 2013 kl. 10.00 Sted: DI, Sundkrogskaj 20, 2100 KBH Ø Kom og hør nærmere om: • Regler og kontraktforhold • Skatteforhold og omkostninger • Medarbejderens privatøkonomi under ud - og hjemstationering • Andre virksomheders erfaringer • Danes Worldwides tilbud til den ud- og hjemstationerede familie Program: • Tove Schultz-Lorentzen, chefkonsulent, DI, redegører for de juridiske forhold. • Anne Marie Dalgaard, Generalsekretær, Danes Worldwide fortæller om foreningens tilbud, for at sikre familiernes trivsel under såvel ud- som hjemstationering. • Chefkonsulent Michael Thomsen, Tax, Danske Bank A/S, orienterer om vigtige privatøkonomiske forhold i relation til ud- og hjemstationering anno 2013. • Elke Skytte, HR Global Mobility Coordinator, LEGO A/S orienterer om virksomhedens ud- og hjemstationeringspolitik, herunder familiepolitik, medarbejderudvikling og karrieremuligheder. • Chefkonsulent Jacob Ravn, DI SKAT, orienterer om DI’s indsats i relation til skatteregler om udstationering.

Nærmere oplysninger: Helle Bundgaard (DI) +45 3377 3065 / hbu@di.dk og Pal Jauernik (Danes Worldwide) +45 3332 0913 / pal@danes.dk. Tilmelding: Cathrine Juhl Bang (DI) ibn@di.dk

Sorø Akademis Skole - her har kundskab altid været en tradition..!

Ferie i Danmark Fredensborghusene ligger smukt som nabo til Fredensborg Golfklub, nær Esrum Sø, Gribskov, Fredensborg Slot og Fredenborgs hyggelige bymidte. I vores dejlige og rummelige selskabslokaler kan vi dække op til 120 personer. Medlemmer af Danes Worldwide kan benytte Fredensborghusenes gæsteværelser til favorabel pris. På alle værelser er der eget toilet og brusebad. Fredensborghusene har desuden et 1. klasses køkken. Medlemmer af Danes Worldwide kan – ved forudbestilling – spise med i restauranten til fordelagtige priser. Enkeltvær. pr. nat Ekstra opredning pr. nat

kr. 490,kr. 90,-

Dobbeltvær. pr. nat kr. 620/690,Morgenkomplet inkl. priserne

Der er10 % rabat på værelsespriserne ved medlemskab af Danes Worldwide

Kostskole 10. klasse Gymnasium Sciencetalenter

Tradition og fornyelse, højt fagligt niveau, internationalt orienteret Kig indenfor på skolens hjemmeside, - eller kontakt os for yderligere information og besøg.

www.soroe-akademi.dk Sorø Akademis Skole Akademigrunden 8, 4180 Sorø + 45 5786 5786

Forlang brochure: Bakkedraget 43 · DK-3480 Fredensborg Tlf. + 45 4848 1202 (mellem kl. 10-12) · Fax. +45 4848 3202 · fredensborghusene@post.tele.dk

DANES 6 2012

19

DANE S RĂ…DGIVN IN G

LENA LAURIDSEN INTERKULTUREL RĂ…DGIVER

TORSTEN GEELAN, STUDIEVEJLEDER

FINN MADSEN, REVISOR

METTE NAYBERG, PSYKOLOG

THOMAS FÆRCH, ADVOKAT

CHRISTIANE LOUISE MAJGAARD

Svarer pü spørgsmül, der drejer sig om kultur, hverdagsliv og andre udfordringer i udlandet samt efter tilbagevenden til Danmark.

Svarer pü spørgsmül om uddannelse og universitetslivet i Danmark og i udlandet.

Fokus pĂĽ personer, der ytter over landegrĂŚnser. Skattepartner hos revisionsďŹ rmaet BDO Scan Revision med 20 ĂĽrs erfaring i rĂĽdgivning af udedanskere.

Fokus pĂĽ udedanske familiers trivsel. Hun er Cand. psych. fra Ă…rhus Universitet og til daglig direktør i Dansk Krisekorps, der tĂŚller ca. 300 psykologer og konsulentďŹ rmaet Nayberg.

Fokus pĂĽ bolig- og privatretlig rĂĽdgivning. Advokat Thomas FĂŚrch er partner i NORDIA AdvokatďŹ rma.

Svarer pü spørgsmül, der drejer sig om skoler i udlandet süvel som Danmark.

TEKST: RASMUS KJÆRGAARD NIELSEN, DANES WORLDWIDES JURIDISKE MEDARBEJDER

EU-Kommissionen vil styrke unionsborgernes rettigheder EU sÌtter nu fokus pü, at den frie bevÌgelighed i fÌllesskabet ikke afskÌrer unionsborgerne fra at udøve deres demokratiske rettigheder.

Udover rĂŚkken af tiltag nĂŚvnt i artiklen har EU-kommissionen desuden besluttet at styrke den fĂŚlleseuropĂŚiske nyhedskanal Euronews (www.

Ifølge EU-traktaterne er det et grundlÌggende princip,

borgere mister retten til at stemme hjemme, hvis de

euronews.com) med

at man som unionsborger er sikret sine europĂŚiske valg-

bor i en anden medlemsstat i en vis periode. Dette kan

et nyhedsstudie midt i

rettigheder, selvom man bor i en anden medlemsstat.

hĂŚmme borgernes ret til fri bevĂŚgelighed, ikke mindst

Bruxelles.

sĂĽfremt de ikke kan deltage ved nationale valg i deres

Private sĂĽvel som

bopĂŚlsland.

virksomheder kan

En EU-borger, som bor i et andet EU-land end sit hjemland, har derfor valgret og er valgbar til Europa-

Dette demokratiske underskud anses af Kommissio-

Parlamentet süvel som kommunale valg – pü samme

pĂĽ webportalen Your

nen som et betydeligt problem. Derfor vil institutionen

Europe # -

For at markere tyveüret for indførelsen af det fÌlles

#! #$ # -

ninger om alt fra lĂŚ-

unionsborgerskab og sĂŚtte fokus pĂĽ de hindringer, der

tiske løsninger, som varetager unionsborgernes demo-

gehjÌlp og onlinekøb

fortsat eksisterer for EU-borgernes fri bevĂŚgelighed,

kratiske rettigheder.

til udstationering og

betingelser som statsborgere i bopĂŚlslandet.

skoleophold inden for

har Europa-Kommissionen udnÌvnt 2013 til European Year of Citizens: Ambitionen er blandt andet at øge

J 0 & & &

EU: www.europa.eu/

EU-borgernes viden om deres rettigheder og forbedre

Til trods for utallige europĂŚiske informationshjemme-

youreurope

adgangen til konkret EU-rĂĽdgivning.

sider og netvÌrk til problemløsning kender 58 procent

Denne artikel er den

af unionens borgere (ifølge en Eurobarometerundersø-

sidste i DANES’ serie

+

‰QŠQ‹ X

om aktuelle EU-for-

PĂĽ trods af den traktatsikrede ret til at deltage i unions-

# $

hold, som involverer

demokratiet eksisterer der fortsat visse nationale hin-

NĂĽr man som borger i et EU-land ikke kender sine

dringer. Betingelser som nationale ID-kort og pligt til

rettigheder indgüende, er det naturligvis svÌrt at gøre

tidligere omtalte for-

at forny optagelse pü valglisten ved hvert EU-valg gør

dem gĂŚldende og benytte sig af dem. For at sikre en

slag er allerede blevet

det eksempelvis mere besvĂŚrligt for udenlandske EU-

nem og direkte adgang til EU-oplysninger og de ret-

ivĂŚrksat, og resten

borgere i Malta og Slovenien at deltage i EU-valg.

udedanskere. Flere

tigheder, som fĂŚllesskabet sikrer, har Kommissionen

forventes at blive sat

Ligeledes forbeholder lovgivningen i en rĂŚkke lande

lanceret webportalen Your Europe (www.europa.eu/

i gang inden for den

tilsyneladende statsborgere retten til at blive medlem

youreurope): Her kan private sĂĽvel som virksomhe-

nĂŚrmeste fremtid.

af eller grundlĂŚgge et politisk parti. Kommissionen ser

# "

Kommissionens er-

aktuelt nĂŚrmere pĂĽ denne situation i Bulgarien, Tjek-

om alt fra lÌgehjÌlp og onlinekøb til udstationering og

klĂŚrede mĂĽlsĂŚtning

kiet, Finland, Tyskland, GrĂŚkenland, Letland, Litauen,

skoleophold inden for EU.

er “at fjerne de sidste

Slovakiet, Spanien og Polen.

vedvarende hindrin-

Andre hindringer skyldes bureaukrati fra EU’s side, som Kommissionen vil søge at forenkle. National lovgivning i Danmark, Storbritannien, Irland, Ungarn, Malta og Ă˜strig gør, at disse landes stats-

20

DANES 6 2012

X ZŒ� #= $‹ -

søgelse fra 2010 angiver, at de i en vis udstrÌkning er

ger for, at borgerne

bekendt med det centrale begreb ’unionsborger’, anser

kan nyde godt af deres

kun ca. hver tredje unionsborger sig for velinformeret

rettigheder�.

omkring de rettigheder, som EU giver dem.

TEX T: CLARE MACC ARTHY

Christmas Lights One of the most enduring images of superstorm Sandy’s recent rampage across the US east coast was the sight of a blacked-out Manhattan skyline. This vicious tempest, which spread havoc from the Caribbean to New Hampshire and beyond, robbed hundreds of people of their lives and thousands of others of their livelihoods. As the storm bore down on the Big Apple, television

But while we all gear up to celebrate Christmas, Di-

[ [ [ [ ‘ =

wali, Hanukkah or just the seasonal break, another

disaster and the human suffering that would inevitably

aspect of superstorm Sandy is worth bearing in mind;

ensue.

the response of the authorities to the disaster was truly

When cascading power cuts knocked out electricity

outstanding. Everybody from the top brass at the Fed-

across the megapolis, we wondered how New Yorkers

= ‡ =

would cope. Living off canned and cold food for a few

[ = Â’ = -

days is easy to imagine, but what would it be like to be

= # = $ [

trapped in an elevator on the 50th X [

York Times pointed out in an editorial, FEMA - which

phone signal and no idea of when power would be re-

is charged with directing everything from search and

stored and rescue would come?

rescue teams to supplying fresh drinking water and

That the disaster hit in late autumn (or fall, as our American friends prefer to call it) made the event all the

helping hospitals in an emergency - is funded from federal government funds.

more poignant; at this time of year most of the world’s

This is an element of ‘big government’ that neo-cons

major religions celebrate some variant of a festival of

like Mitt Romney wish to eliminate. Conservatives in

light. For Hindus and Buddhists it’s Diwali, for Jews it’s

the UK, Denmark, and elsewhere are similarly keen to

Clare MacCarthy is an

Hanukkah, and Christians have their Christmas.

roll back spending on anything they don’t deem imme-

Irish journalist who is

diately necessary. But perhaps the devastation wreaked

married to a Dane and

The New York melting pot is home to them all and this

by Sandy might give them pause for thought?

has lived in Denmark

wonderful, welcoming city with the heart to accom-

I wish you all a happy and safe holiday.

for 26 years. She is

modate every strand of opinion is usually a great place

Nordic correspondent

to visit in late autumn. For the occasional visitor such

for The Economist

as myself, it’s often the cheesy touristy things that are

and also writes for The

most memorable. No native New Yorker would dream

Financial Times and

of going ice-skating on the rink at Rockefeller Center,

The Sunday Times.

but believe me, it’s a fun thing to do.

Photo: Jesper Kock.

Likewise, the giant Christmas tree erected every year at the same site strikes a chord with people regardless of their attitude to Christmas. It’s a marvel to behold – a tree up to 30 metres high, bedecked with 30,000 [ $ The Rockefeller Center tree tugs at the heartstrings because it’s fundamentally an expression of joy and hope in the future. And New Yorkers being the tough and resilient folk that they are, you can bet your bottom dollar there will be a tree again this year – power shortages regardless.

DANES 6 2012

21

B O G O M TA L E | T E K S T: S T E F F E N L A R S E N

Ă˜st, vest, lĂŚsehest Manga møder fantasy, og resultatet hedder Taynikma. Taynikma er et kunstord. Opfundet og døbt af tegner

er Taynikma en fortĂŚlling om samarbejde og kampen

<*! ;

mod ensretning.� Merlin P. Mann omtaler de danske

Merlin. P. Mann og

og siden fortsatte sin uddannelse pĂĽ en tegneserieskole

fantasy-dronninger Ottesen og Kaaberbøl med re-

Jan KjÌr (begge født

i New Jersey, og fortÌller Merlin P. Mann, født i San

spekt. IsĂŚr Ottesen. “Hun skriver mere maskulint end

i Danmark) har tidli-

Francisco og opvokset i Danmark med en dansk mor og

mÌnd!�

gere arbejdet for bl.a.

amerikansk far. Resultatet er en rÌkke drønspÌndende, farvestrü-

Lego og Disney. %&& &

Den første Taynik-

lende bøger fyldt med action og stolte bemÌrkninger,

Begge Taynikmagerne har et afslappet forhold til talent

ma udkom i 2005 og

der ĂĽbent vedkender sig, at de er skabt pĂĽ lĂŚsepĂŚdago-

og inspiration. Det er hürdt arbejde, trÌning og øvelse.

den foreløbigt sidste

giske overvejelser. Og som har solgt i hundredetusind-

‡ „$ ‡ _ } X * ;

(nr. 16) er netop ud-

vis. I Kina, Rusland, Portugal, Tyrkiet, Vietnam, Hol-

at det svĂŚreste ved at skrive en historie er at fĂĽ en god

kommet. Nu skal de

land og blandt andet Norge.

idĂŠ. Og det er helt forkert: IdĂŠer er verden fuld af, og det

$

Vi er pĂĽ alle mĂĽder i et grĂŚnseland. Imellem billede

er bare at gĂĽ ud og sample dem. Det svĂŚreste er at for-

og ord. Imellem to forskellige mĂĽder at tegne pĂĽ. Imel-

vandle idĂŠerne til en god historie. Og det er hĂĽrdt arbej-

ves af People’s Press,

lem professionalisme og den glade amatør. Og imellem

de�. Nür det er slut, bliver resultatet mailet til Mexico,

har vundet Orla-prisen

Pokemon og Tolkien. Taynikma er betegnelsen for de

hvor farvelĂŚgningen bliver foretaget af Benny Fuentes.

(den pris, børnene selv

“taytanere� fra landet Tayklanien, der bruger “nikma-

Han er en af verdens skrappeste, nĂĽr han svinger sin

bestemmer over) to

er� - smü, mekaniske dimser. Hovedpersonen er Koto,

farve-nikma.

gange.

og han kommer fra MĂĽneklanen. SĂĽ skulle det vĂŚre pĂĽ

Og sĂĽ slutter det hele i dobbeltbindet 15-16, der hed-

Bøgerne, der udgi-

Forlaget angiver

der “Artans valg� og “Skyggekongen�. Dog med den

alderen 8+, men det

Mann og KjĂŚr er tĂŚt forbundne. De har spillet rolle-

obligatoriske kattelem og muligheden for at digte si-

kan godt vĂŚre forskel-

spil hard core – dog ikke med hinanden – og de er helt

dehistorier, (det er allerede sket). Koto og hans venner

ligt fra land til land.

inde i den verden af svĂŚrd og trolddom, hvor man un-

er oppe mod frygtelige krĂŚfter. Ikke mindst den lede

dres, slĂĽs og gĂĽr pĂĽ kro bagefter. Mann og KjĂŚr er sĂĽ tĂŚt

Skyggekongen, der kun tĂŚnker pĂĽ

forbundne, fordi de ogsü bryder (og brød) grÌnser i mü-

at mele sin egen kage. Handlingen

den deres bøger bliver til pü. Taynikma er büde ord og

bugner af intriger og magiske ele-

billede - de hĂŚnger sammen. NĂĽr forfatteren har skre-

menter. Den er ikke uden vold. Den

vet teksten, sĂĽ tager tegneren over og udvĂŚlger de pas-

er bestemt heller ikke uden djĂŚrv

sager, som skal fortĂŚlles i billede. SĂĽ kan ordene klippes

humor. Og i alle afgørende situatio-

ud. Det skaber en sammenhĂŚng, som betyder, at man

ner optrĂŚder Mann og KjĂŚrs helte

er nødt til büde at lÌse og se, hvis man vil have det fulde

med vÌrdighed. De søger forsoning

udbytte af historien. Og det vil man! Det lyder som en

og ikke blot magt. Det er et gennem-

konstruktion. Det er det ogsĂĽ. Men den er lykkedes:

gĂĽende trĂŚk i legenden om Taynik-

En million tilfredse (drenge-)lĂŚsere kan ikke tage fejl!

ma.

plads!

Med Jan KjĂŚrs egne ord: “Og det er jo det vidunderlige

Skyggekongen, der meget belej-

ved det, at bagefter gĂĽr vi ind og retter manuskriptet

ligt bor inde i sin egen trone, stĂĽr

; " X ! q$

overfor sit endeligt. Koto griber

Merlin P. Mann uddyber seriens sigte: “GrundidĂŠen

modvilligt tronen og kronen, mens

var at lave nogle letlÌste bøger, som selv lÌsemodvil-

vennerne Monto og Sarina kaster

lige, actionhungrende drenge ville samle op af egen

sig ud i “spontane, dybe kys�. Det

fri viljeâ€?. Og han tilføjer: “Vi skal ikke lĂŚre børnene at

romantiske er ellers stĂŚrkt under-

lÌse, men vi skal lÌre dem at ELSKE at lÌse�. Mann

prioriteret i Taynikma-serien. Og

og KjĂŚr har endnu et sigte med deres serie. “Samtidig

sĂĽdan skal det ogsĂĽ vĂŚre.

22

DANES 6 2012

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

B A G S VÆ R D K O S T S K O L E GYMNASIUM Tid til Talent

Hos os kan du gennemføre gymnasium, HF eller International Baccalaureate (IB). Vores kostskole danner rammen om et udviklingsorienteret, trygt og internationalt miljø, der stimulerer dine muligheder for at få et godt eksamensresultat.

Bagsværd Kostskole & Gymnasium (BK) er en udviklingsorienteret og traditionsrig skole grundlagt i 1908. Elever, der vælger en uddannelse hos os, siger ja til fællesskab, faglighed, seriøsitet og individuel talentudvikling. Det vi på Bagsværd Kostskole & Gymnasium kalder for: Tid til Talent.

Vi arbejder systematisk på, at alles talenter kommer til fuld udfoldelse.

Vi tilbyder: Dansk uddannelse med et internationalt præg Grundskole, 10. kl., studentereksamen (STX) Danmarks første femårig BioTek-uddannelse 8.kl.-3.g Sport- og talentklasse fra 7. kl. Mulighed for morgentræning tirsdage og torsdage Aktiv brug af it og internet i undervisningen Enkeltværelser til kostelever, lektiehjælp hver dag

Scan QR koden og besøg vores hjemmeside www.bagkost.dk Aldershvilevej 138 DK-2880 Bagsværd Telefon: +45 44980065 E-mail: bk@bagkost.dk

Ansøgningsfrist 1. marts 2013 · mail@birke-gym.dk · +45 4516 8220

Billeder: Pernille Ohms

t t t t t t t

Læs mere om os på hjemmesiden birke-gym.dk

DANES 6 2012

23

T E K S T: S T E F F E N L A R S E N

Store sager under trĂŚet til børnene – og her følger nogle gode forslag, der kombinerer juleglĂŚde og det danske sprog. Kim Fupz Aakeson og

Lise Bidstrup:

forskellige illustratorer:

)% (Høst)

1 / O

Her er godt nyt til alle,

(Gyldendal)

der dyrker “Hunger

Steffen Larsen er fast

Her er guld! 10 billedbø-

\ q #" ” -

børne- og ungdoms-

ger samlet i ĂŠt prĂŚgtigt

ler i bogform. Suzanne

boganmelder pĂĽ Dag-

bind til den latterligt

Collins har fĂĽet en elev i

bladet Politiken.

lave pris af 250 kroner.

Danmark, der broderer

FortĂŚller Fupz har guld

videre pĂĽ konceptet om

i mund. Tegnerne tegner

en uskøn fremtidsver-

deres allerbedste. Ikke

den og spil med dødelig

mindst Mette-Kirstine Bak til den legendariske “Mor�

udgang.

fra 1998. Kambiz Kakavand Bjarne Reuter: &

(tekst) og Nazli Tahvily

(Bibelselskabet)

(tegninger): > &

Bogmarkedet bugner af

bibler. Nu genfortĂŚller

Hoda Haddadi (tekst)

Bjarne Reuter fra Brøns-

og Nazli Tahvily (teg-

høj med vanlig under-

ninger): &

fundigt overblik tres af

(Begge

de kendte tekster. Med

fra Forlaget Alfa)

Job som igangsĂŚtter og

Iran er billedbogens su-

sproget som motor. Det

permagt!

utraditionelle er mere i

kommer pü dansk prøver

form end i indhold. Flot!

Endelig

ud-

pĂĽ landets kunnen i genren. To historier i ĂŠn bog med samme tegner. SmĂĽ per-

Tina Sakura Bestle og

ler om at passe pĂĽ naturen og tĂŚnke sig godt om. Med

Anne-Marie Donslund,

billeder der er bĂĽde fremmede og velkendte.

illustreret af Rikke Villadsen.: W G

Lene Dybdahl: <1&

> & &.

& G # &

(Gyldendal)

(Tellerup)

En original og varmhjer-

Bedst som man troede,

tet tilgang til seriebøger

at fantasy var pĂĽ skrump,

for børn. En slags kri-

kommer andet bind i

mier. Med to (adskilte)

denne veldrejede trilogi

siamesiske

om

pige-tvillin-

maurernes

sidste,

ger fra Varde i centrum. I

spanske suk i ĂĽr 1492.

dette andet bind gür sommerens cykeltur mod Ringkø-

Her er magi, forbandel-

bing. Ikke alt gĂĽr efter planen. Om noget...

ser og almindelig hverdag. Fantasy efter den urgamle opskrift.

24

DANES 6 2012

TEKST: KELD BROKSĂ˜

Dansk agent tog verden med Storm

– Keld Broksøs klumme om danske spor i internationale medier.

Nür selv CNN kører en dansk PET-agent som tophistorie, sü har Danmark sat spor. Men er det godt eller skidt? Det kommer an pü, hvordan Danmark bruger det. ^ * Z

I den islamiske verden er sporaftrykket mere speget.

Zentropa ogsĂĽ har planer om): En tidligere voldelig

I minoriteten af rabiate fundamentalister gĂĽr en

eks-Bandidos-rocker, konverteret muslim og siden

linje fra Muhammed-tegningerne og Anders Fogh Ras-

PET-agent hjĂŚlper CIA med at fĂĽ ram pĂĽ Al Qaida ter-

mussen som Nato-generalsekretĂŚr til Morten Storm.

roristen Anwar al-Awlaki i Yemen.

“Død over Danmarkâ€? er en indlysende reaktion, og

Vi mangler bare en sammensvĂŚrgelse med smĂĽ,

‡ X * $

grønne mÌnd fra det ydre rum for at fuldende billedet

Men en anden eftertanke mĂĽ gerne plantes i den is-

af noget sü utroligt, at vi med rette kan stille spørgsmül

lamiske verden: Danmark stĂĽr fast og tror pĂĽ demokrati

Keld Broksø er jour-

til, hvor meget der er sandt. NĂĽr hovedpersonen tilmed

og rettigheder. Ikke bare i ord men i handling. I Paki-

nalist, kommunika-

hedder noget sĂĽ almindeligt som Morten Storm, nĂĽr

stan skød Taleban i efterüret pü en 14-ürig pige, fordi

tionsrĂĽdgiver og for-

enderne ikke sammen – om end historien er beskre-

hun pĂĽ tv tillod sig at holde fast pĂĽ pigers ret til at gĂĽ i

fatter. Han har dĂŚkket

vet gennem hemmelige optagelser af andre agenter,

skole. Det er det segment i den islamiske verden, som

store dele af verden

stempler i pas og mails fra netop Anwar al-Awlaki.

Danmark nu med større trovÌrdighed kan tale til og

pĂĽ reportagerejser

med.

for bl.a. Politiken og

Selvfølgelig gav sagen genklang: I oktober var den tophistorie i CNN, pü Newsweeks hjemmeside samt i

Har agentsagen gjort noget som helst godt, uagtet

Jyllands-Posten. Hans

Norge pĂĽ TV2 og i VG og i Sverige i Aftonbladet. Bu-

sandhedsvĂŚrdien, sĂĽ virker den som symbolpolitik:

seneste roman Penge-

„

Selv et lille land kan ĂŚndre verden.

muren (.dk) foregĂĽr i

Broksø

ud i Holland. I Frankrig baskede dagbladet Liberation

Europa og Kaukasus.

til den. I USA startede den ledende tv-station ABC historien uagtet kildematerialet halter: CIA og Politiets Efterretningstjeneste, PET, afviser rutinemĂŚssigt eller er tavse – mĂĽske fordi det er forbudt (eller i en grĂĽzone) at hjĂŚlpe til med drab i udlandet. Men hvad betyder historien for billedet af Danmark? ABC viste klip fra Jyllands-Postens tv-interview med Morten Storm, for Jyllands-Posten startede sagen i Danmark. Samme avis pustede til ilden med Muhammed-tegningerne. Mønstret er ligetil – set med udenlandske øjne. Det skal deles op i to reaktioner: Den vestlige og den islamiske. I Vesten er stemningen, at ingen savner Anwar alAwlaki. Danmark er en frihedens fakkelbĂŚrer. En stor forsvarer af ytringsfriheden uanset omkostningerne.

! """ #

NĂĽr en dansk PET-agent angiveligt tilmed kan fĂŚlde en terrorist, er det som om Danmark vokser. Hvad kan det ikke blive til? Fred i Congo? Udradering af et formodet iransk atomvĂĽbenprogram?

$ % # $ &' *7 ; < <'

DANES 6 2012

25

TEKST: TANYA K AROLI CHRISTENSEN

LĂŚs venligst – om at tale venligt ^ # #" " X — ^ ˜ X imperativ’? Og hvordan gĂĽr det i Danmark med De? - & New York City, et mindre supermarked i Nolita, Soho.

Heldigvis har vi masser af midler til rĂĽdighed, sĂĽ det

Nyankommet dansker køber i sin rejsetrÌthed to helt

er mere et spørgsmül om at bruge dem pü en god müde.

ved Københavns Uni-

ens spegepølser til nÌste dags frokost uden at opdage

Det er helt almindeligt i dansk talesprog, at vi kombine-

versitets Sprogforan-

det og mü tilbage nÌste morgen for at høre, om den ene

rer en masse sproglige signaler for at vise, at vi gerne vil

dringscentret stiller

kan returneres.

X $ „ ! #"

skarpt pĂĽ udvikling og

en sĂŚtning som denne:

tendenser i moders-

Det er naturligvis mig selv, der er den forvirrede $ ! #

Du kunne vel ikke vise mig vejen til apoteket?

og forklarer problemet. Nu udveksles ikke bare pølse

Her er først et modalverbum (kunne) som viser, at

# ; " _ X

der er tale om en mulighed og ikke noget sikkert (for

spørger interesseret til, hvor jeg kommer fra, hvor lÌn-

det er jo den, man taler til, der bestemmer, om hun vil

ge jeg skal vĂŚre i New York, og hvad jeg skal lave der.

følge ens anmodning). Derudover er modalverbet bøjet

Glad og lettet bliver jeg fulgt ud af butikken med af-

i datid (der stĂĽr ikke kan), og det angiver, at der er en

skedsrĂĽbet Welcome to Nolita! gjaldende hen ad gaden.

afstand mellem det mulige og det virkelige. I en sam-

Det er ikke den eneste gang, jeg oplever, hvordan

! X = _ *

butiksansatte i denne hektiske storby er virkelig gode

presser ikke pĂĽ, og jeg antager heller ikke, at du kan

til at tage imod deres kunder. How are you? er en stan-

eller vil svare. Endelig har vi kombinationen af vel og

dardhilsen, som sagt med et smil og god øjenkontakt

ikke, som gør det hele til et spørgsmül og samtidig giver

virker ĂŚgte og afvĂŚbnende. Afskeden er tit et kĂŚkt

plads til, at den anden kan sige, at hun simpelthen ikke

have a good one! og det føler jeg straks, jeg für (en god

* # $ X

dag, altsĂĽ).

at give andre mulighed for ikke at leve op til forvent-

;

G

X Forskerne

mĂĽlet.

ningen om et godt og fyldestgørende svar, uden at det

6 %

virker pinligt eller ubehageligt for dem.

4

Den slags oplevelser har jeg sjĂŚldent i min hjemby,

Selv nĂĽr man har al mulig ret til at krĂŚve at andre

København, hvor man jÌvnligt mødes af ansatte, der

; #" X " $

for Sociolingvistiske

lige kigger op, nĂĽr man kommer ind, og sĂĽ taler videre

TĂŚnk for eksempel pĂĽ skiltene i parken: trĂŚd venligst

Sprogforandringsstu-

sammen. Interaktionen ved kassen kan endda foregĂĽ

ikke pĂĽ grĂŚsset eller hos bageren: tag venligst et num-

dier i Nordisk Forsk-

helt uden ord. Der er helt tydeligt en kulturforskel her,

mer. Man kan overveje, om folk kan vĂŚre pĂĽvirket af

ningsinstitut, Køben-

og det er en kulturforskel, der sĂŚtter sig sproglige spor.

engelsk please " " *! !

-

havns Universitet.

Eller mĂĽske er den til dels formet af det sprog, man er

gen venligst tag et nummer (please take ‌).

Forsker bl.a. i gram-

opdraget med?

Lektor pĂĽ Center

matiske paradigmer -1$ &

med udgangspunkt i

" ; " # ! X

I moderne dansk virker det mest rimeligt at placere or-

dansk funktionel ling-

over for hinanden. Mange har sikkert hørt udlÌndinge

det venligst der, hvor man placerer andre smĂĽord, der

vistik.

undre sig over vores mangel pĂĽ et ord, der svarer til

püvirker, hvordan imperativen skal forstüs – nemlig til

engelsk please, tysk bitte eller fransk s’il vous plait.

* $ X

Hvordan kan vi danskere sĂĽ overhovedet tale pĂŚnt til

imperativ, nemlig dem der giver tilladelser og gode øn-

hinanden, spørger de.

sker:

26

! ; # -

DANES 6 2012

Tag bare en kage til

interviewer. I de nyere samtaler fra efter ür 2000 høres

Gør endelig det

formen stadig, men den bruges ikke lĂŚngere til at hen-

Kom nu godt hjem

vende sig til modparten med. Her er et typisk eksempel: “Jeg sagde jo aldrig du til mine lĂŚrere, og det var De

Om De-undersøgelsen:

SmĂĽordene bare, endelig og nu er med til at pege pĂĽ

Dem og Deres ‌ og det var Hr. og Fru ‌ og sü efter-

http://nyhederne.tv2.

hvordan imperativen skal forstĂĽs, men de er ikke en-

navn, ikke.�

dk/article.php/id-

tydige, sĂĽ den endelige fortolkning afhĂŚnger meget af

En undersøgelse fra sommeren 2012 viser, at cirka

51641264:hver-fjerde-

den sammenhĂŚng, hvori de forekommer. Den vigtige

hver fjerde dansker helst fuldstĂŚndig vil afskaffe tilta-

vil-afskaffe-deformen.

pointe er, at imperativen ikke i sig selv er kommande-

leformen De. Det er dog ikke sĂĽ mange, som gerne vil

html

X $

beholde den, nemlig en tredjedel. Og man kan da ogsü tale for, at det er udmÌrket at kende muligheden – om

- 0 0 00

ikke andet sĂĽ for bedre at kunne benytte de mere an-

# ; * ! ; -

X # $

lige tiltaleform De, som stort set er forsvundet i dansk talesprog. I de mange interviews vi har adgang til pĂĽ Sprog-

Alt i alt drejer det sig naturligvis mere om ens indstilling

forandringscentret, er det helt tydeligt, hvordan formen

til andre mennesker end om, hvilke redskaber ens sprog

bliver sjĂŚldnere over tid. De ĂŚldre bruger De mere end de

tilbyder. Vi kan alle gøre noget for at møde hinanden

; " ! [

pĂĽ en positiv mĂĽde. NĂĽr jeg kommer hjem til Danmark

end i nyere. De tidligste er fra 1970, og her siges hoved-

igen, vil jeg i hvert fald give kassemedarbejderen et eks-

parten af De’ " ! X

tra smil og et par venlige ord med pĂĽ vejen.

’’

+LOAB>ĂąBOĂąBKĂąPQ‹OHĂą?>KHùùùùùùùùùùùùùù JBAĂąBKĂąHI>OĂąSFPFLK Ăą!BQĂąDÂŽOùùùùùùùùùù ?>KHBKĂąQFIĂąBQĂąOFDQFDĂąDLAQùùùùùùùùùùù S>IDĂąCLOĂąSLOBPĂąHRKABO Michèle Le Ret, Private Banker

Besøg os pü g.com o www.nordeaprivatebanking.com eller ring +352 43 88 77 77 for at aftale et møde.

Making it possible +LOAB>Ăą >KHĂą0 ĂąBOĂąBKĂąABIĂą>CĂą+LOAB> DORMMBK ĂąABOĂąBOĂąABKĂąCÂŽOBKABĂąhK>KPFBIIBĂąSFOHPLJEBAĂąFĂą+LOABKĂąLDĂą >IQFHRJ Ăą+LDIBĂą>CĂąABĂąK‹SKQBĂąMOLARHQBOĂąLDĂąQGBKBPQBOĂąH>K ĂąMD> ĂąABQĂąBKHBIQBĂąI>KAPĂąOBDIBO Ăą JÂŻPHBĂąFHHBĂą?BKVQQBPĂą>CĂąMBOPLKBO ĂąPLJĂąBOĂą?LP>QĂąFĂąSFPPBĂąI>KAB Ăą-LQBKQFBIIBĂąFKSBPQLOBOĂąDÂŽOBPĂąLMJ‹OHPLJĂąMÂŻ Ăą>QĂąABOĂąFHHBĂąH>KĂąDFSBPĂąKLDBKĂąD>O>KQFĂąCLOĂąMLPFQFSBĂą>CH>PQĂąMÂŻĂąFKSBPQBOFKDBOĂąFĂąhK>KPFBIIBĂą FKPQORJBKQBO ĂąLDĂą>QĂąPÂŻA>KKBĂąFKSBPQBOFKDBOĂąH>KĂąJBACÂŽOBĂąQ>? ĂąR>KPBQĂąESLOĂąHLJMBQBKQBĂąABĂą>CĂą?>KHBKĂąRAS>IDQBĂąMLOQBCÂŽIGBCLOS>IQBOBĂąBO Ăą%FPQLOFPHBĂą>CH>PQĂąPH>IĂąFHHBĂąPBPĂąPLJĂąBKĂąD>O>KQFĂąCLOĂąCOBJQFAFDBĂą OBPRIQ>QBO Ăą+LOAB>Ăą >KHĂąBOĂąRKABOI>DQĂąQFIPVKĂą>CĂą 00#Ăą ĂąOLRQBùùA OILKĂą) Ăą)RUBJ?LROD Ăą!FPPBĂąLMIVPKFKDBOĂąBOĂą>CDFSBQĂą>CĂą+LOAB>Ăą >KHĂą0 Ăą/ 0 Ăą)RUBJ?LRODĂą+L Ăą Ăą Ăą ĂąORBĂąABĂą +BRALOC Ăą) Ăą)RUBJ?LROD ĂąQIC Ăą Ăą Ăą Ăą Ăą Ăą7šOF@EĂą>CABIFKD ĂąQIC Ăą Ăą Ăą Ăą Ăą ùùTTT KLOAB>MOFS>QB?>KHFKD @LJĂą

DANES 6 2012

27

TE X T: LIN D A H ARRIS

Sitting on the sideline, looking in It is time for Denmark to allow dual citizenship and give all Danes the right to vote in Denmark “I did it�, exclaimed my friend with unabated excite-

[ = # # $ ] ‘ [

ment. “I signed a lease on an apartment in Italy. It’s

daily with election mailers and our phones would ring

Linda Harris

= $ { $ { -

non-stop with campaign volunteers trying to elicit our

Born 1972 in Copen-

lowing my dreams.�

support.

hagen, Denmark

{ [

@ Y

EDUCATION

to come true. I remember that joy, the feeling of recent

Yet, when the big day arrived, the Danes of America

Master of Arts,

emigration, a falling in love with everything foreign in a

stayed home. Not because we wanted to, but because

Practical Philosophy

new place that feels like home.

we had to. We are without the right of citicenship out-

and Applied Ethics.

side Denmark. We don’t have to right to vote, in any

Currently completing

For those of us who have been ‘out here’ for a long time,

country, anywhere in the world; not even in Denmark.

a PhD in Philosophy

we look back upon those early memories with some

We are powerless, unable to participate in our own

sentimentality because over the years, we have learned

= $ ™ = ’ = -

COUNTRY

that voluntary emigration, like everything else in life,

cumstance, which has surprisingly been permitted to

Lives in Florida, USA.

comes with its own set of pitfalls. Nonetheless, I resi-

survive far into the Age of Globalization. We are forced

“As much of my family

sted the temptation to warn my friend, leaving him to

to sit on the sideline, looking in, carrying with us the

lives abroad as well,

revel in his newfound sense of adventure. But soon he

# # [ [ X =

I’m not expecting to

will learn that along with missing family and friends in

our political ideals and democratic aspirations.

return to Denmark for

I couldn’t help but smile as I felt his exaltation that

Denmark he will also be without certain rights of citizenship that most Danes take for granted. Here in America, we have just gone through a ma-

“How does this happen?� you may ask. The right to

the foreseeable future

vote belongs to every citizen in a democracy. Denmark

– however it’s not out

violates that right!

’ $ ‡

jor and contentious election season. The people of

If you leave Denmark for more than 2 years, the law

America made serious choices about the economy and

states that you lose your right to actively participate in

and I are all baptized

social issues. For months, our lives were consumed by

any democratic voting process. You cannot regain it

in and citizens of

news about the election. Our streets were decorated

unless you return to reside in Denmark. Your only al-

Denmark. We visit

ternative is to pursue voting rights in another country,

Denmark every year

however to do that you must become a citizen of that

for an extended

$ = Â’ = ; ==

period.�

9-year old twin sons

[; ’ = š #$ WORK Globalization has changed who we are and how we

Currently manager of

identify ourselves. We are not solely pieced together by

a company providing

one nation and one set of ideals. Our national identity

human resources

= = ‚ # X =

and property/yacht

ideas from national and international avenues. Many

management services

of us are multi-cultural citizens who live abroad, have

to a business tycoon.

family members who live abroad, or have family or fri-

28

DANES 6 2012

ends who are planning to go abroad. We have become

der the concerns of the immigrant population, since

membes of international peoples, but we always carry

they can’t impact any electoral success. An example

[ ‘# = $

of this is the Danish case for dual citizenship, which

As we travel or live around the world, regardless how

will be considered and decided by politicians who Da-

many years we are away from home, we never forget

nes abroad can never vote for or against. Our lives and

our ‘Danishness’ or fail to tell those we meet about life

hopes are left to each politician’s personal and ethical

in Denmark and our extraordinary little kingdom. We

= ‚ [ = = ’ =

brag about our national heroes, living and dead. We

if they ignore us. Dual citizenship eliminates this risk of

love our holidays and traditions and, without fail, every

citizen non-representation.

one of us has treated our international friends to some

Further, the research points out, dual citizenship

homemade ‘frikadeller’. We cannot surrender our citi-

enhances socioeconomic integration, gives migrants

zenships because we will always be Danish. Naturally,

freedom to travel, help retain inheritance and property

[ = Â’ [ [ $

rights, the freedom to choose ones own integration

Yet, we are not like Danes who live in Denmark. Unlike them, we do not get to participate in the soci-

= ‚ = crease Naturalization rates.

ety in which we reside. We are not full members of any political process. We never get to fully integrate and

5

we never get to enjoy the freedom and human rights

The Danish constitution, Grundloven, places great val-

enjoyed by Danes living Denmark. We are not allowed

ue on freedom and personal liberty. Paragraph § 71, sec-

to. We cannot seek citizenships in our host nations wit-

tion 1 reads: “Personal freedom is inviolable. No Danish

hout suffering an intolerable loss: our very selves. It

citizen can because of his political or religious convic-

is a democratic problem of epic proportions, and one

tion or his descent be subjected to any loss of liberty.�

that demands a simple and necessary legal change. It

Yet, Danes who are born in Denmark and Danes

is time for Denmark to allow dual citizenship and re-

who are descendants of Danish citizens are robbed of

store to all Danes that to which they are entitled: full

their very liberty when they reside abroad because they

Â’ ; # = =

cannot vote. It is time to let us in.

the law. www.migrationpolicy.org/transatlantic/docs/Faist 4 O

FINAL.pdf

In the paper Dual Citizenship in an Age of Mobility by the Transatlantic Council on Migration in 2008, researchers from Bielefeld University found that “the inevitability of dual or plural citizenship suggests that states should welcome dual citizenship� and made a policy recommendation to accept dual citizenship as a rule. Basically, they stated, common arguments against it are weak. “First, the fear of dual voting is misplaced because migrants vote in different nation-states. Second, the spread of dual citizenship obviously has not led to a noti= = = X = $ ; doubts about the loyalty of dual citizens, it is better to have them as citizens as noncitizens.� In contrast, arguments for dual citizenship are conclusively overwhelming. As already stated, dual citizenship allows for political participation, an essential value, because anyone who lacks the right to vote risks that political representatives won’t consi-

DANES 6 2012

29

TEKST: TORBEN T VORUP CHRISTENSEN, HISTORIKER

FOTO: DET DANSKE UDVANDRERARKIV

Den første dansker pü Hollywoods stjernehimmel Udvandreren Jean Hersholt var en alsidig og usÌdvanligt succesrig dansker. Hans

; # # " # Greta Garbo, prĂŚsident Franklin D. Roosevelt, Walt Disney og Dronning Ingrid. Talkshowdronningen Oprah Winfrey, komikeren Jerry

* # " -

Lewis og musikeren Quincy Jones har modtaget den –

$ ^ # -

ligesom Paul Newman, Elizabeth Taylor, Audrey Hep-

››œ $

burn, Frank Sinatra, Bob Hope, Gregory Peck, Danny

Hersholt mestrede karakterroller og spillede sammen

Kaye, Charlton Heston og en lang rÌkke tv-berømt-

med et hav af tidens største stjerner – Greta Garbo,

heder. Jean Hersholt Humanitarian Award uddeles

Ingrid Bergman, Bette Davis og Joan Crawford for blot

med jĂŚvne mellemrum ved Oscar-begivenheden i Hol-

at nĂŚvne nogle fĂĽ. Undervejs skiftede han til radioen,

lywood til en stor personlighed, der har ydet et ekstra-

== ! $

ordinĂŚrt bidrag til humanitĂŚrt arbejde.

$ Â?QQ #

Bag prisens fremmedklingende navn gemmer sig en

var vejen nu banet for endnu et skift til en tv-karriere

dansker, der i den grad bevarede en tilknytning til sit

som den navnkundige landsbylĂŚge Dr. Paul Christian

fĂŚdreland, men som ogsĂĽ tog for sig af de muligheder,

fra Rivers End – en rolle, som Jean Hersholt fastholdt

der var i USA: Jean Hersholt var den første dansker,

med magnetisk effekt gennem 15 ür. Büde hørespil og

] =

# ;

nordamerikanske kontinent.

succesen gjorde Jean Hersholt til en meget velhavende mand. To Oscars, i 1940 og 1950, blev det til i løbet af

/ 0 &

karrieren.

Jean Pierre Carl Hersholt (døbt Boisen, red.) blev født i København 1886 som søn af Georg Liisberg og dennes

> &

hustru, Clara Petersen. Efter skolegangen i den katol-

Udover karrieren som skuespiller var Jean Hersholm

ske St. Knuds Skole i Stenosgade pü Vesterbro i Køben-

en mand med mange jern i ilden. Han oversatte over

6 ) 6

havn kom Jean Hersholt først i lÌre som maler hos sko-

160 H.C. Andersen-eventyr til engelsk, kastede sig ind i

4 er

lekammeraten Harald Ellyton, men han skiftede hur-

! ;

historiker pĂĽ Det Dan-

tigt derefter til skuespil og medvirkede i en lang rĂŚkke

grundlagde Motion Picture Relief Fund of America og

ske Udvandrerarkiv.

forestillinger pü Sønderbro Teater. 22 ür gammel kap-

* *

pede han bĂĽndene til Danmark for at tage sin chance i

og gamle danske udvandrere. Han var formand for den

Amerika. Først arbejdede han en tid i New York, men

komite, som i 1932 hjalp de danske deltagere ved de

i 1914 tog han endnu en afgørende beslutning og drog

olympiske lege i Los Angeles. SĂŚrlig bemĂŚrkelsesvĂŚr-

mod vest. Til Hollywood. Den 11. april samme ĂĽr blev

dig er ogsĂĽ Jens Hersholts ihĂŚrdige medvirken i opret-

Jean Hersholt gift med sin Via Andersen, som var født i

telsen af SAS-ruten mellem København og Los Angeles.

Grenü og opvokset i Canada. Ægteparrets liv var ingen

Denne kom pĂĽ plads i 1954, samme ĂĽr som han begynd-

dans pü roser i de første ür. Der var krig i Europa, og det

te sin medvirken i den siden meget populĂŚre tv-serie

" | $ ‡ ^ [

This is Your Life (Her er dit liv, red.). Samtidig arbej-

var kommet for at blive, og det lykkedes Jean Hersholt

dede han som formand for en lang rÌkke initiativer –

– der pü det tidspunkt ernÌrede sig som maler i San

blandt andet National America-Denmark Association

Francisco – at fü foden indenfor. I begyndelsen blev det

i krigsĂĽrene 1943-44 og America-Denmark Relief fra

" ;

1944-46. SidstnĂŚvnte engagement bragte ham i maj

30

DANES 6 2012

Jean Hersholt sidder med et udkast til fri1945 til Danmark. Med sig havde Jean Hersholt gaver

reder breve vidner om en sĂŚrdeles aktiv person, som

mĂŚrkeark, som blev

for over en halv million dollars til danskerne.

havde et sĂŚrdeles stort kontaktnetvĂŚrk: Her er breve

solgt for at yde øko-

Det var i disse ĂĽr, en rĂŚkke ĂŚresposter kom Jean

fra FBI-chefen J. Edgar Hoover, Ingrid Bergman, prĂŚ-

nomisk støtte til de

Hersholt i møde: ViceprÌsident for Rebildselskabet,

sident Franklin D. Roosevelt og Elinor Roosevelt, Cali-

danske atleter, som

ĂŚresdoktor ved Bowdoin University i staten Maine,

forniens guvernør og Earl Warren, den senere interna-

deltog i de Olympiske

Rollings University i Florida og University of Califor-

tionalt kendte højesteretsprÌsident som stod i spidsen

Lege i Los Angeles i

nia. Hans aktive rolle som prĂŚsident for Academy of

for den kommission, der undersøgte omstÌndighe-

1932.

Motion Pictures Arts and Sciences fra 1946 til 1949 er

derne omkring prÌsident Kennedys død. Her er ogsü

et eksempel pĂĽ endnu en ĂŚrespost.

breve fra danske ministre og politikere, fra skuespillere

Derudover blev Jean Hersholts slĂĽet til Ridder af

(Poul Reichardt var en nĂŚr ven) og fra kongefamilien.

Dannebrog og modtog Chr. X’s Frihedsmedalje. Han

I et hĂĽndskrevet brev fra marts 1940 takker kronprin-

modtog Røde Kors’ HĂŚderstegn, Danmarks Turistsfor-

sesse Ingrid for det søde børnetøj til Margrethe), og det

enings HĂŚderstegn, den amerikanske Treasury Medal

er kronprins Frederik selv, der skriver en tak for Jean

for Patriotic Service 1941-45 og – hvad der ud fra hans

Hersholts lykønskning ved datterens fødsel den 14.

efterladte personlige papirer at dømme glÌdede ham

april 1940.

allermest – kongehusets fortjenstmedalje Ingenio & Arti (For ünd og kunst, red.).

- Z

Det Danske Udvandrerarkiv rĂĽder over Jean Hers-

{ " Š�> ^ !

holts personlige papirer og dokumenter. Samlingen

og blev derfor indlagt pĂĽ Mount Sinai Hospital i New

" ; # ^

York – som han med sit velgørenhedsarbejde havde

! $ Â&#x; !

vÌret med til at fü opført. Den 17. maj afholdtes en

sort lakÌske, der mere end 50 ür efter Hershols død

ĂŚresfest i Californien i anledning af Jean Hersholts 50

stadig lugter af de cigarer, han røg . De mange hund-

" * ! # ; ! - X

DANES 6 2012

31

X ladelse til at forlade sygesengen for at deltage i festen.

Walter Knight, underholdningsbranchens Walt Dis-

Hollywood-stjernene mødte op for at hylde ham og

; „ ; # =

prise hans gerninger som forkĂŚmper for humanitĂŚre

Jack Warner og operasangeren Lauritz Melchior. Jean

institutioner i ellers sü nüdesløse Los Angeles. Stum-

Hersholts hustru, Via Hersholt, modtog hundreder af

& &

‡ „ = #

kondolencetelegrammer, deriblandt fra kongefamilien

Jean Hersholts per-

stĂŚrkt personlige tale med disse ord:

og statsminister H. C. Hansen. Nekrologerne hyldede

sonlige dokumenter

“Jean, vi respekterer dig. Vi ĂŚrer dig, og vi elsker

ham for hans enestĂĽende indsats, ikke mindst for de 18

og billeder forven-

dig. Danmark har mistet en stor søn. Vi har vundet en.â€?

" ; $

tes – sammen med

En stĂŚrkt bevĂŚget Jean Hersholt svarede:

helt ind i stuen hos millioner af amerikanere. New York

cirka 500.000 andre

Times skrev:

dokumenter om ud-

“Dette er den største aften i mit liv ‌ for fyrretyve

“Hans karriere var en af de lĂŚngste og en af de mest

ĂĽr siden var jeg en Mister Nobody i denne by. Jeg havde kontrakt med Triangle Productions, havde kone og

== $q

barn, men ingen penge ‌ sü ramte ulykken mig. Min

vandrede danskere – at vÌre tilgÌngelig i digital form pü Det

blindtarm blev sprĂŚngt. Jeg havde ikke rĂĽd til at betale

90

Danske Udvandrerar-

hospitalsopholdet, men nogle af stjernene og statister-

' ƒ ›$ * Š�> "

kivs hjemmeside www.

ne samlede ind ‌ det har jeg aldrig glemt.�

eftermĂŚle. Med statsminister H.C. Hansens ord:

detdanskeudvandrer-

Kort efter festen i Californien blev Hersholt ført til-

“Jeg tror ikke, nogen vil misforstĂĽ mig, nĂĽr jeg i ĂĽr

bage til hospitalet pü østkysten. Festen var en glÌde for

nÌvner en enkelt mand, som betød sü meget for dansk-

ham, men han var uendelig trĂŚt: Sygdommen og man-

; " X !

ge operationer havde taget tyve kilo af hans vĂŚgt. Efter

med til den 4. juli i Rebild Bakker, Jean Hersholt. Hans

Migration er kommet

endnu en operation kom Jean Hersholt hjem til sit hus

navn var altid knyttet til det arbejde, der sĂŚttes ind for

i stand gennem støtte

i Beverly Hills og døde der den 30. juni 1956 omgivet af

opretholdelsen af forbindelsen mellem Danmark og

fra Kulturministe-

sin nĂŚrmeste familie.

dansk-amerikanerne. Han var sit gamle land en god

riet, A.P. Møller og

gesandt i den nye verden.�

Hustru Chastine Mc-

Venner fra Danmark havde planlagt at tage til Hol-

arkiv.dk fra januar 2013. Initiativet Digital

lywood pĂĽ Jean Hersholts forestĂĽende 70-ĂĽrs dag, men

Det er de fĂŚrreste, der i dag ved, hvem Jean Hersholt

! ; X -

var. Han huskes kun af en lille skare, hvilket er ĂŚrger-

til almene Formaal,

rangementet. I Hollywood tog man Hersholts død med

ligt, for han gjorde en forskel i sin tid: Hans kunstneri-

Spar Nord Fonden,

sorg. BisĂŚttelsen skete fra kirkegĂĽrden Forest Lawn,

ske talent var stort og meritterne mange. Han rørte ved

Det Obelske Familie

mange berømtheders sidste hvilested. Gravfølget var

tusinders hjerter gennem sin alsidige og Oscar-vinden-

Fond og Ejendoms-

omfattende, og blandt de 39, der var med til at bĂŚre

de karriere som skuespiller og gennem sit virke som

mĂŚglernes Fond.

X !

#$ ^ spĂŚndende indblik i en tid, hvor Danmark og USA var meget anderledes end i dag.

^ ; X " !

utallige rygter om ham: Et af de mest vedholdende var, at Jean Hersholt oprindelig hed Jean Pierre Bßron, samt at han i 1908 udvandrede fra Danmark efter at have vÌret involveret i en af den tids største sÌdelighedsskandaler, hvor han angiveligt skulle have solgt seksuelle ydelser til en tandlÌge. Det var dengang, hvor homosekualitet var ulovligt. Uanset Jean Hersholts motiver til at forlade Danmark endte han med at realisere den amerikanske drøm.

Jean Hersholt sammen med statsminister Thorvald Stauning.

32

DANES 6 2012

Kinney Møllers Fond

T E K S T: B O N YG A A R D L A R S E N , R E D A K T Ă˜ R V E D D A N S K E S Ă˜ M A N D S - O G U D L A N D S K I R K E R

FOTO: KĂ…RE GADE

Julen i de danske kirker Kom til juleaften i en af de 53 danske sømands- og udlandskirker verden over – og fĂĽ en jul, som du husker den fra Danmark. Over hele verden Med julen bliver der lĂŚngere hjem til Danmark. Det

forening til Evangeliets Forkyndelse for skandinaviske

bliver der i løbet af

X #";

SømÌnd i fremmede Havne blev dannet.

december afholdt

er her i julelampens hyggelige skĂŚr, at man for alvor

Den blev senere til Dansk Sømandskirke i frem-

husker det, man er rejst vĂŚk fra. Men hvorfor ikke fejre

mede Havne. I 2004 blev organisationen fusioneret

kirkerne under Dan-

en dansk jul i det fremmede? I de 53 kirker, der hører

med Dansk Kirke i Udlandet !

ske Sømands- og

under Danske Sømands- og Udlandskirker (DSUK),

navn. Men ĂŚrindet er stadig det samme, og behovet er

Udlandskirker, DSUK.

spiller julen en afgørende rolle.

lige sĂĽ stort som i 1860erne. Ganske vist er der fĂŚrre

Klik ind pĂĽ www.dsuk.

Det begynder allerede i slutningen af november med

; X

dk/jul for at se hvor og

julemarkeder og julebasarer. Her bliver der solgt dan-

tusinde danske søfolk, der sejler pü skibe under dansk

hvornĂĽr.

ske delikatesser og design, * # $

X $ ; ; -

DSUK er populĂŚrt

kan lyde lidt bedsteborgerligt, men dybest set udtrykker

vis krav pĂĽ en folkekirkelig betjening. Nok bor de i et

sagt folkekirken i ud-

arrangementerne danskhed. For hvor gĂĽr man ellers

konkret sogn, nĂĽr de er i land i Danmark, men de til-

landet. En stor del af

hen, nür man skal proviantere et glas rødkül eller fü

bringer rundt regnet halvdelen af deres liv pü rum sø

kirkernes midler kom-

et godt stykke smørrebrød i selskab med landsmÌnd?

eller i havn ude i verden. Guds ord og den menneskelige

mer fra private. Derfor

Julemarkederne – eller basarerne – er dermed et ud-

*!

; "

er kirkerne afhĂŚngige

tryk for det, som de danske sømands- og udlandskirker

andre vil tage affĂŚre, mĂĽ DSUK. Dermed er vi med til

af, at danskerne ude

ogsĂĽ er, nemlig stedet for sociale relationer. Nok er vi

at gøre en markant forskel - ikke kun for de søfarende,

melder sig ind for

en kirke med fokus pĂĽ forkyndelsen af det kristne bud-

men ogsĂĽ for alle danskere, der i kortere eller lĂŚngere

dermed at støtte det

skab, men vi sÌtter det folkelige højt.

tid opholder sig under fremmede himmelstrøg. Vi er

fortsatte arbejde.

derfor ogsü kirke for shippingmanden, ambassadøren,

DSUK-kirkerne har

0 & H ) 1 &

au pair-pigen og de cirka 50.000, der tilhører det dan-

mange steder i verden

= &

ske mindretal i Sydslesvig. Alle steder gør vores ansatte

et naturligt og godt

SĂĽdan har det vĂŚret siden 1867, hvor Den danske

en stor indsats for at fastholde danskheden gennem

samarbejde med Da-

julegudstjenester i

den danske gudstjeneste og det sociale

nes Worldwide. Det

liv, som udspiller sig i en menighed.

er et samarbejde, som

Med til menighedslivet i udlandet

DSUK er sĂŚrdeles til-

* $ { X

freds med, fordi det er

der afholdt en fĂŚlles juleaften, hvor alle

med til at understrege,

er velkomne. Efter gudstjenesten gĂĽr

at den er kirke for alle

man til bordet, hvor der bliver serveret

danskere i udlandet.

en traditionel dansk julemiddag. Derefter skal den sÌdvanlige dans om trÌet trÌdes. Sü bliver der sludret om løst og fast, mens der bliver guffet knas til kaffen og müske en lille avec. Til sidst ønsker alle hinanden det, som det hele handler om: En glÌdelig dansk jul.

Juleforberedelser i Den Danske Kirke i London, 2011.

DANES 6 2012

33

TEKST: CHRISTOPHER ARZROUNI

Sex, løgn og embedsmÌnd Hjemme i Danmark er politikerne optaget af en dybt mÌrkvÌrdig historie. Den handler om magtmisbrug pü højt plan. Kort fortalt: Har den tidligere regerings skatteminister,

de implicerede embedsmĂŚnd, som angiveligt viser, at

Troels Lund Poulsen fra Venstre, forsøgt at skade den

embedsmĂŚndene i Skatteministeriet var blevet presset

davĂŚrende oppositionsleder og nuvĂŚrende statsmini-

af deres minister.

ster, Helle Thorning-Schmidt fra Socialdemokraterne?

Man mĂĽ gĂĽ ud fra, at alle disse interessante oplys-

! " $ <

ninger stammer fra papirer, som de afhørte (43 perso-

pü, at Troels Lund Poulsen har forsøgt at püvirke skat-

ner) og deres advokater har fĂĽet udleveret. En politisk

temyndighedernes behandling af Thorning og hendes

betĂŚndt sag, hvor spin og lĂŚk er pĂĽ anklagebĂŚnken,

mand, Stephen Kinnock? Har der vĂŚret tale om magt-

bliver dermed prĂŚget af netop spin og lĂŚk. Deltagerne

misbrug? Har en nÌvenyttig minister forsøgt at tryne

prøver tydeligvis at kÌmpe deres sag udenfor kommis-

oppositionens leder? Er embedsmĂŚndene blevet tvun-

sionens ramme.

get til at gøre ting, der stred mod deres pligter? Og har den tidligere skatteminister pü en eller anden müde

< & &

samarbejdet med pressen om at lĂŚkke oplysninger?

Endnu har vi kun oplevet en fjerdedel af afhøringerne. De mest interessante venter medio november, nür en af

& & )

de centrale embedsmÌnd skal afhøres: direktøren for

Nu har en sĂŚrlig kommission med dommere for bord-

Skat i København, Erling Andersen. Dagen efter ham

enden afhørt en stribe politikere og journalister. Selve

kommer turen til Thorning-Kinnock-parrets revisor,

Christopher

afhøringerne har kun gjort os en smule klogere. Troels

Frode Holm (disse afhøringer fandt sted efter deadline,

Arzrouni (f. 1967)

Lund Poulsen afviser alt. Hans tidligere spindoktor, Pe-

red.).

er debatredaktør

ter Arnfeldt, afviser alt. Ekstra Bladet er kommet til at

PĂĽ nuvĂŚrende tidspunkt er det alt for tidligt at kon-

slette deres bündoptagelser. Og Dagbladet BT’s journa-

kludere noget om, hvad sagen ender med. Det bliver

pü Børsen og

lister vil ikke røbe noget om deres kilder.

helt afgørende, hvad embedsmÌndene forklarer. I den-

uddannet cand.

ne sag vil de have trovĂŚrdigheden pĂĽ deres side.

scient.pol fra Aarhus

Det har ikke vÌret kønt at se pü, men ganske underholdende. Uden for kommissionens lokaler er der imidlertid sket den ene opsigtvÌkkende ting efter den anden. Helle Thorning-Schmidt kom kommissionens afhøringer i forkøbet og forklarede i et interview, at hendes

Og dog. Mellem linjerne i de papirer, der er lĂŚkket,

og lederskribent

Universitet. Han

kan man fornemme en rĂŚkke magtkampe. Nogle af

er i offentligheden

magtkampene synes at handle om det faglige indhold i

ikke mindst kendt

Thorning-Kinnocks skattesag. Andre minder om ren og

for sit liberale

skĂŚr “afmĂŚrkning af territoriumâ€?.

livssyn og ihĂŚrdige

mand havde vĂŚret genstand for rygter om homosek-

Man kan sige sig selv, at der er noget galt i Skatte-

forsvar af den frie

sualitet. Disse ville komme frem under afhøringerne i

ministeriets interne kultur, nĂĽr en af de implicerede

markedsøkonomi.

kommissionen, og hun ville gerne afkrĂŚfte dem.

direktører skriver en dagbog - tydeligvis med henblik

Sü forlød det pludselig, at rygterne kom fra stats-

pĂĽ at kunne bruge den under efter eventuelt efterspil

ministerparrets skatterevisor, der havde afgivet oplys-

- og sü alligevel forsøger at slette den for eftertiden. Po-

ningen til skattemyndighederne i København. Herfra

litiet genfandt den pĂĽ en harddisk. Var den pĂĽgĂŚldende

cirkulerede oplysningen til Skatteministeriets ledelse.

presset eller for langt fremme i skoene med henblik pĂĽ

Sü forlød det pludselig, at Skatteministeriets sagsbe-

at beskytte sit eftermĂŚle?

handlere havde ĂŚndret praksis i skattesager som Thor-

Ingen danskproduceret tv-serie kunne have fundet

nings, hvor den ene ÌgtefÌlle bor i udlandet – uden

pü et lignende plot, hvor sex, løgn, magt, egoer og lÌka-

dog at fortĂŚlle det til omverdenen.

ger spiller sammen pĂĽ den mĂĽde.

34

#

DANES 6 2012

I den betĂŚndte skattesag glider tilladte politiske

tricks og almindelig sladder over i noget, der minder

statsministerens private forhold, hendes skat og den

om magtmisbrug og løgn.

nuvĂŚrende oppositions mulige magtmisbrug i dennes regeringstid.

9 & 0 ) &

Er det udtryk for en helt ekstraordinĂŚr situation el-

Imens tilskuerne kan undre sig, fortsĂŚtter den politiske

ler for en permanent tilstand, hvor politik bliver under-

mølle i lille Danmark. Den økonomiske vÌkst er lav.

holdning pĂĽ niveau med en dĂĽrlig krimi?

#" ; $ X

Noget tyder pĂĽ, at grĂŚnserne for hvad der er privat

borgerne klarer stadig at betale regningerne, selvom de

og offentligt i politikeres liv nok engang er blevet ryk-

er klemt af stagnerende realløn. Virksomhederne bliver

ket. Nu kan vi nĂŚppe fĂĽ hevet politikerene lĂŚngere ned

ved med at fyre og rationalisere, men arbejdsløsheden

fra deres piedestal. Og det er ikke udelukkende positivt.

er stadig “kun� godt 6 pct.

Men vigtigere: Noget tyder pü, at vi snart – for übne

Regeringen har vĂŚret hĂĽrdt presset af sit eget parla-

gardiner – kommer til at opleve, hvordan danske em-

mentariske grundlag i partiet Enhedslisten for at give

bedsmÌnd ikke nødvendigvis altid er enige, og ikke

dagpengemodtagere bedre vilkĂĽr. Men efterhĂĽnden

nødvendigvis altid bryder sig om hinanden. Dermed

er det gĂĽet op for Enhedslisten, at en alt for hĂĽrd kurs

risikerer mange danskere at miste illusionen om, at

kunne vÌlte regeringen og bringe Lars Løkke Rasmus-

embedsapparatet bĂĽde er ĂŠt og anonymt.

sen fra partiet Venstre tilbage til magten.

Og det er mĂĽske ikke sĂĽ skidt endda. Det er mĂĽske

Men büde den store økonomiske diskussion og det

meget sundt for borgerne at opleve, hvordan embeds-

mere taktiske politiske spil pĂĽ Christiansborg vĂŚkker

mĂŚnd ogsĂĽ er mennesker og er sat i situationer, hvor

kun begrĂŚnset opsigt i forhold til diskussioner om

det kan vÌre svÌrt at vurdere, hvad man skal gøre.

IB International Baccalaureate GRUNDSKOLE FRA 6. KLASSE OG DANSK STUDENTEREKSAMEN IGCSE FROM 9TH GRADE AND IB DIPLOMA

Herlufsholm – en dansk skole med globalt udsyn HERLUFSHOLM er en traditionsrig dansk skole med mange elever, der har danske forĂŚldre, som er bosiddende i udlandet. PĂĽ Herlufsholm Skole tilbyder vi dit barn et højt fagligt niveau, et internationalt studiemiljø og et omfattende fritidsprogram – alt sammen i skolens enestĂĽende historiske og naturskønne rammer.

BESĂ˜G OS pĂĽ skolen eller pĂĽ www.herlufsholm.dk, her kan du lĂŚse om alle vores tilbud – sommer og vinter.

- den internationale studentereksamen • internationalt anerkendt • giver adgang til universiteter over hele verden • undervisning pü engelsk Du kan bo pü skolens kostafdeling. Ring og rekvirer yderligere oplysninger om uddannelsen og kostskolen.

Nyborg Gymnasium & Kostskole Skolebakken 13, DK-5800 Nyborg Tlf +45 65 31 02 17, fax +45 63 25 52 19 post@nyborg-gym.dk, www.nyborg-gym.dk

HERLUFSHOLM SKOLE OG GODS WWW.HERLUFSHOLM.DK TLF. +45 55 75 35 00

DANES 6 2012

35

[ \\\? % ? %

$ & ?

OM- BEVÆTRÆ RÅDE GEDE BUTIK

Tekst: Ulrik Jakobsen Løsningen i DANES nr. 5 2012 var “SNEKASTERâ€? ' _ Søren Eskildsen 22 rue Jean Goujon 75008 Paris Frankrig Frede Bosteen ÂĄ „ # DTD 163, Cantonment Accra Ghana Anne Marie Feddersen Bakkedraget 40 3480 Fredensborg Krydsordsløsning mailes til redaktion@ danes.dk eller sendes til sekretariatet i København senest den 8. januar 2013.

FODTĂ˜J

PASSE

ORDLYD VĂ…BEN

BOR 3

SPÆABC KLARE PUKLE LENET GEMS4 BYGNING

HÆS

REDSKAB DRENGENAVN

HULLEDE DESSERT 7 SLUGER

TONE LOKALE

EMBALLAGE SKRIVELSE

KANTER

DIGTE

GRINEDE BAGVÆRK

5 GUD

6

MAS LOYAL TONE SIGTE TUS PLACERET 8

DYR

SIGE

SKÆNKE

FATTE

MULIGE KUNDER NOGEN

BRYSKE

STIL

DANES 6 2012

2

HILSEN

PLUS

36

1

AFSONDRE

KÆRTEGN

BALKORT LADE

DYR

9

MARK SKRIVE

10

T E K S T : Ă˜ I V I N D H O LT E R M A N N

Danes Worldwide reprĂŚsenteret pĂĽ verdens største bogmesse < #" Â&#x; ~ # X # ! største bogmesse i Frankfurt fem dage i oktober hvert ĂĽr. I ĂĽr deltog ogsĂĽ Danes Worldwide. Messen Frankfurter Buchmesse tiltrĂŚkker hvert ĂĽr et

müned tidligere i ür ved den 12. europÌiske børne-og

bredt internationalt fagpublikum. Messen byder pĂĽ

ungdomsbogmesse i SaarbrĂźcken. Helena Lissa Wies-

mere end 7.000 udstillere fra omkring 100 lande og

sner havde i anledning af Danmarks EU-formandsskab

Google-søgningen

cirka 400.000 forskellige bogudgivelser, audiobøger og

ivÌrksat et samarbejde mellem ’sine’ studerende tilknyt-

“Nordic Images and

e-bøger, og det samlede antal besøgende nüede fra den

tet Noriper, Danes Worldwide og den danske ambassade

Perspectives� plus

�$ Šœ$ # X $

i Berlin. Med udgangspunkt i det danske formandsskabs

“Helena Lissa Wiess-

Men den unikke internationale begivenhed i Tysk-

fokus pĂĽ faglig beskĂŚftigelse reprĂŚsenterede Noriper-

ner� peger pü yder-

land rummer langt mere end imposante tal. Den er ram-

holdet Danmark med en rÌkke workshops til børn - ud-

ligere informationer

me for et bredt og stimulerende miljø, hvor eksempelvis

= # ! ™ -

om projektet hos bl.a.

= " -

wide-materialer og danske børne-og ungdomsbøger.

Udenrigsministeriet.

tioner henter inspiration til kommende aktiviteter.

De danske forfattere Bodil El Jørgensen og Ina Bruhn samt illustratorerne Hanne Bartholin og Tove Krebs Lan-

< : J & [ :

ge arbejdede sammen med Noriper-holdet pĂĽ messen.

Helena Lissa Wiessner, Danes Worldwides reprĂŚsen-

Helena Lissa Wiessners initiativ blev bland andet støttet

tant i Frankfurt-regionen, er initiativtager og tovholder

af Dansk LĂŚrerforenings forlag, Gyldendal og Rosinante &

pĂĽ det tvĂŚrfaglige projekt Nordic Images and Perspec-

Co. samt af virksomheder som Visit Denmark, Lego, Hum-

tives (Noriper): En gruppe kulturformidlingsstude-

mel, Fritz Hansen, SkÌrtoft Mølle og Flensted Mobiles.

rende fra en rĂŚkke europĂŚiske lande har, som led i et praktisk orienteret studie- og erhvervsprojekt, sat sig

Et (nĂŚsten) samlet hold studerende tilknyttet Helena Lissa Wiessners

grundigt ind i Danes Worldwide og foreningens formĂĽl.

projekt, Nordic Images and Perspectives, før de gik i gang med at uddele

I alt 27 internationale studerende i Tyskland spredte

brochurer og oplyse om Danes Worldwide pĂĽ Frankfurt Buchmesse 2012.

sig sĂĽledes ud over messens mange tusinde kvadratme-

Foreningens reprĂŚsentant i Frankfurt-regionen, Helena, er nummer syv

ter og forklarede et stort antal interesserede gĂŚster om

set fra højre.

Danes Worldwide og foreningens danskundervisning. Helena Lissa Wiessner fortÌller til DANES, at de studerende mødte sÌrlig stor interesse for undervisningsmaterialet LÌr dansk med Sofus og Signe, som er specielt udviklet til 3 til 5-ürige udedanske børn. Hun fortÌller, at mange udedanske gÌster pü bogmessen spurgte nysgerrigt ind til Danes Worldwide og foreningens øvrige undervisningstilbud til udedanske børn og unge. 9 & ) Hovedtanken bag projektet Noriper er at øge kendskabet til de nordiske lande og samtidig tilbyde udenlandske humaniora-studerende i Tyskland mulighed for praktisk orienterede og tvÌrfaglige erfaringer i deres respektive studier. Helena Lissa Wiessners koncept lagde fra kaj i maj

DANES 6 2012

37

NYT

Personer med dansk oprindelse i udlandet 1. januar 2012 Befolkning og valg

FRA DANMARKS STATISTIK Nr. 591 x 16. november 2012

172.000 med dansk oprindelse bor i udlandet Danmarks Statistiks opgørelse over udvandrede danskere blev offentliggjort umiddelbart før deadline. Men på (bl.a.) følgende link kan du læse Berlingske

Der bor 172.000 personer med dansk oprindelse i udlandet. Det er personer, som på et tidspunkt inden for de seneste 50 år er udvandret fra Danmark, som ikke er vendt tilbage igen, og som vurderes at være i live ved begyndelsen af 2012. Det er første gang, at Danmarks Statistik har lavet et skøn for befolkningen med dansk oprindelse i udlandet. Udlandsbefolkningen er opgjort for alle årene fra 1990 til 2012. Skønnet udlandsbefolkning med dansk oprindelse Tusinde 175

Nyhedsbureaus interview med foreningens general-

170

sekretær, hvor Anne Marie Dalgaard kommenterer

165

tallene: www.tidende. dk/?News=K&Id=58788

160

155

150 1990

1992

1994

1996

1998

2000

2002

2004

2006

2008

2010

2012

18.000 flere i udlandsbefolkning siden 1990 Siden 1990 er udlandsbefolkningen vokset med omkring 18.000 personer. Det svarer til en stigning på 12 pct. I samme periode er personer med dansk oprindelse i Danmark kun steget med 2 pct. Udlandsbefolkningen har i dag et omfang, der svarer til 3,4 pct. af befolkningen med dansk oprindelse i Danmark. I 1990 var andelen 3,1 pct. Siden 2002 har udlandsbefolkningen dog ligget ret stabilt på mellem 170.000 og 174.000. For halvdelen af udlandsbefolkningen med dansk oprindelse gælder det, at de udvandrede før 1999 og ikke siden er genindvandret. En fjerdedel er udvandret inden for de seneste fem år, mens den sidste fjerdel er udvandret mellem 1999 og 2006. Få børn i udlandsbefolkningen Der er relativt få børn i udlandsbefolkningen. Det er et naturligt resultat af, at man skal have været i Danmark og efterfølgende være udvandret for at være en del af udlandsbefolkningen. Kun få børn opfylder dette. Sammenlignet med hele den danske befolkning med dansk oprindelse i Danmark er udlandsbefolkningen overrepræsenteret på alle alderstrin fra 27 til 71 år. Forskellen er størst for alderstrinene midt i 40’erne. Samlet set er 72 pct. af udlandsbefolkningen mellem 30 og 69 år. Den tilsvarende andel for hele den danske befolkning med dansk oprindelse er 53 pct.

Denne udgivelse kan findes på www.dst.dk/nytudg/18618 Nyt fra Danmarks Statistik udkommer dagligt kl. 9.00 og kan læses på www.dst.dk/nyt © Danmarks Statistik 2012 x ISSN 1601-1015

38

DANES 6 2012

DANES 6 2012

39

TE KS T: Ă˜ IVIN D H O LT E RMA NN FOTO: PRI VAT MAI L-I N TERVIE W M ED VA LÉ RI E FAG E RHOLT-DRAG ATS I S , D A N ES WO R L DW I D ES R EP R Æ S EN TAN T I L I B AN O N

Danes Worldwide i Beirut Foreningen nür som bekendt verden rundt, og dens medlemsskare rummer beretninger og konkret indsigt, som massemedier langtfra altid formür at honorere. Situationen i Syrien er sørgeligt aktuel og püvirker ikke mindst livet i Beirut. Beirut var i perioden 1975-2000 ramt af en voldsom

en styrket sikkerhed ved hjĂŚlp af militĂŚret. Hvis der

borgerkrig, og ogsĂĽ siden har voldsomme begivenhe-

opstĂĽr uroligheder i det omrĂĽde, lukker mit arbejde

der prĂŚget Libanons hovedstad. Senest attentatet pĂĽ

hurtigt, og det er i øvrigt, hvad der skete pü attentat-

efterretningschefen Wissam al-Hassan, fredag den

dagen, en fredag, og den følgende weekend. Mine ar-

Holder du og din

19. oktober. ValĂŠrie Fagerholt-Dragatsis, hvordan er

bejdsgivere prioriterer vores sikkerhed, ikke dagens

familie jul i Beirut?

stemningen i din omgangskreds set i forhold til den

salg, og derfor ivĂŚrksatte de i begyndelsen af som-

“Ja, vi holder jul her

seneste udvikling?

meren en evakueringsplan pĂĽ grund af urolighederne

med min svigerfami-

i Syrien, der desvÌrre kan fü sørgelige konsekvenser i

lie den 24. december

Libanon.�

- men udelukkende

“Stemningen er ganske rolig – men ogsĂĽ forarget = ; indkøbs-, residens- og skoleomrĂĽde i Beiruts hjerte. Mange nĂŚvnte i dagene efter, at mange skolebørn hav-

fordi, jeg arbejder Har den aktuelle uro ĂŚndret din dagligdag i Beirut?

i en butik og derfor

de fĂĽet fri samtidig med, at attentatet blev udløst – lidt i

“Nej slet ikke. Jeg er af natur ret afslappet, og jeg sy-

ikke kan fĂĽ fri netop

klokken tre. Det var ondt gjort, som alle attentater jo er.

nes det er vigtigt at bevare roen som mor til to, specielt

den dag. Første jule-

# ; X Â

nĂĽr der er uroligheder i landet. Mine drenge har ikke

dag regner jeg med at

deler. Uanset religion og politisk overbevisning.�

tage til Danmark, fordi min søster snart

I hvilken grad pĂĽvirker uroen i Beirut byens turisme

skal føde sit andet

og internationale erhvervsliv?

barn.�

“Fra mit arbejde i en luksusbutik i Beirut Downtown (den del som blev genopbygget af afdøde Premierminister Hariri efter trediveĂĽrskrigen) ved jeg, at turisterne holder sig vĂŚk. Vi har turister, men ikke som i forĂĽret. Dog har det mĂĽske ogsĂĽ noget at gøre med den økonomiske tilstand i mange lande. Fra min mand (advokat) ved jeg, at de internationale advokater og forretningsfolk holder sig vĂŚk. De er selvfølgeligt bange for at blive fanget i landet i tilfĂŚlde af en forvĂŚrring, specielt da den eneste vej ud er via Beirut Lufthavn. At rejse ud via et naboland er lidt vanskeligt for tiden!â€? Hvad karakteriserer det kvarter i Beirut, hvor du henholdsvis bor og arbejder? “Jeg bor i Jal El Dib omrĂĽdet, nĂŚrmere betegnet Bsalim, ti minutter nord for Beirut, hvor der altid er stille og roligt – heldigvis for vores børn, som leger videre udendørs med deres venner i vores compound. I Beirut Downtown - med Libanons parlament, mange ambassader, luksushoteller, butikker og andre prominente residenser - er der selvfølgelig

40

DANES 6 2012

brug for at kende til den side af Libanon endnu. Som sagt bor vi i et roligt omrĂĽde, og under krigen i sommeren 2006 evakuerede vi ikke. Jeg fortsĂŚtter med at løbe udenfor hver morgen og ser frem til Beirut Marathon den 11. november – velvidende at jeg nok skal fĂĽ besked fra den Danske Ambassade og min arbejdsplads i tilfĂŚlde af stor urolighed. Libaneserne er faktisk af samme sind: Der sker noget frygteligt i landet, og nĂŚste dag fortsĂŚtter livets vante gang. Det vil ikke sige, at man er ligeglad og vender ryggen til den hĂĽrde realitet, som ‘ ; ÂœQQ #" # efter attentatet!â€? Oplevede du attentatet mod efterretningschefen Wissam al-Hassan pĂĽ tĂŚt hold?

} * = -

tentatet, og jeg var pĂĽ vej ud af butikken, da min svigerfar ringede og sagde, at jeg skulle tage direkte hjem. En kollega hørte min forbavsede reaktion og bekrĂŚftede, at der havde vĂŚret en bombe; et par andre var samtidig inde pĂĽ et website med de seneste nyheder. Da jeg gik hen til min bil, der holdt pĂĽ en parkeringsplads ved Martyrspladsen, hvor der ofte er demonstrationer, sĂĽ jeg selvfølgelig røgen, der steg over bygningerne. Det var en kraftig bombe. Der var en rystet stemning og uforstĂĽenhed. Hvem havde gjort det?â€? PrĂŚger den sekteriske og politiske uro din omgangskreds – indbyrdes? “Den prĂŚger min mands stress! NĂĽr man har arbejde, der nemt bliver ramt af den slags urolighed – fx at fĂŚrdiggøre vigtige transaktioner og kontrakter – sĂĽ er det ikke nemt. De politiske diskussioner og delte meninger er jeg vant til fra min svigerfamilie. Alle er kristne, men hver holder pĂĽ sit politiske parti. Mine medarbejdere har forskellige religiøse holdninger,

ValĂŠrie Fagerholt-

men det er ikke noget, jeg mĂŚrker. At blande politik

Dragatsis er Sales

og religion er efter min mening fuldkommen idiotisk,

Associate og Instore

og den mening er delt af mange i familien og blandt

De har et godt arbejde, varmt hjem, stĂŚrk familie. Set i

Trainer hos Louis

kolleger og venner. De, der stifter urolighederne, har

lyset af, hvad der sker i andre lande i omrĂĽdet, er det ef-

Vuitton, som ligger

for vane at brÌnde dÌk efter mørkets frembrud ... Ja,

ter min mening en sund indstilling. Sker der noget helt

til venstre lidt ned ad

vi har vist alle den samme mening: Har de ikke andet

alvorligt sĂĽsom krig, sĂĽ evakuerer vi jo til Danmark.

Allenby Street. For

at lave?!�

Den danske regering passer godt pĂĽ os danskere i lande

enden af denne gade i

med krigstilstand.�

Downtown begynder

Er du og din omgangskreds – generelt – optimistiske

Middelhavet.

eller pessimistiske med hensyn til Libanons fortsatte udvikling? “Jeg tror mange er pessimistiske, men undlader at tale om det og vĂŚlger at se pĂĽ den positive side af livet:

DANES 6 2012

41

TE KS T O G FOTO : AN NE T T E PRI E S S G A DE, DA NE S WO R L DW I D ES R EP R Æ S EN TA N T I S Ăƒ O PAU LO

SĂŁo Paulo stĂĽr sammen om skandinaviske traditioner Selv om vi er forskellige, er mange af vores traditioner

har en oase midt i byens kaos med kirke, park og fest-

ens. Det skandinaviske sammenhold lever i bedste vel-

lokaler. Lokalerne er der i øvrigt stor efterspørgsel pü,

güende – ogsü pü den anden side af jordkloden.

og de udlejes hver weekend til brasilianere til bryllup

Det er dejligt at opleve, hvordan man kan forenes pü tvÌrs af landegrÌnser og føre ting ud i livet, som

; # # ! mamøder i kirkens skønne omgivelser.

en lille gruppe landsmĂŚnd elles ikke ville have kunnet

Men der er udfordringer, og vi mĂĽ erkende, at tilslut-

gennemføre. I oktober kunne vi skandinaver i São Pau-

ningen til kirkegang om søndagen – ogsĂĽ i SĂŁo Paulo

lo sĂĽledes fejre 50 ĂĽrs jubilĂŚum for dannelsen af den

– er faldende. Der skal andre tiltag til for at sikre, at

skandinaviske kirke i SĂŁo Paulo.

Flere informationer: www.facebook.com/ skandinaviskakyrkan. saopaulo

fÌllesskabet holdes i live. Til jubilÌumsfesten mødte

www.scandinavian-

Det startede for mange ĂĽr siden med en lille forsam-

sĂĽledes mere end 250 nordmĂŚnd, svenskere, danskere,

church.com.br

ling af landsmĂŚnd fra de nordiske lande, og over tid har

ÂŁ " " # ! ÂŁ # * -

fĂŚllesskabet udviklet sig til, at man i dag i SĂŁo Paulo

bilÌumsfesten, som blev holdt i haven med barbecue, caipirinhas og masser af børneaktiviteter. Og Luciafesten i julemüneden er et andet tilløbsstykke, ligesom det # # ! " !

X _ ^ ; marcipan, Toms Chokolader, Kosta Boda, danske dyner, snaps og ikke mindst nyde højbelagte smørrebrød. Jo, de skandinaviske traditioner lever videre i bedste velgĂĽende – isĂŚr nĂĽr man bor langt hjemmefra og ikke tager dem for givet.

TEKST: ROLF HAGEMANN, DANES WORLDWIDES REPRÆSENTANT I BERLIN

100 ĂĽrs jubilĂŚum i Berlin Den danske menighed i Berlin kunne i weekenden den

;

22-23. september 2012 fejre sit 100-ĂĽrs jubilĂŚum. Om

menu pĂĽ benene.

søndagen afholdtes en jubilÌumsgudstjeneste i Christi-

PrĂŚsten Iben Vinther Nordestgaard indledte fest-

anskirken, forestüet af Københavns biskop Peter Skov-Ja-

middagen med et omfattende foredrag om kirkens be-

kobsen og med ĂŚresgĂŚsten H.K.H. Prinsesse Benedikte.

! " $ ‡

Blandt andre deltog ogsĂĽ Danes Worldwides general-

fortalte hun om kirkens vanskelige forhold gennem de

sekretĂŚr, Anne Marie Dalgaard, formanden for Danske

to verdenskrige og om Berlins totale ødelÌggelse i 1945,

Sømands- og Udlandskirker, Hans Skov Christensen

hvor kirkens bygning i Stresemannstrasse “overlevede�

(tidligere chef for Dansk Industri) og departementchef

som eneste hus i omrĂĽdet. Senere i sit oplĂŚg kom hun

i Ministeriet for Ligestilling og Kirke Henrik Nepper-

ind pĂĽ de meget vanskelige forhold efter murens opbyg-

Christensen. De tidligere prĂŚster Vibeke Hemmert og

ning, da menigheden var delt i to dele. Det lykkedes dog

Finn Esborg samt sømandsprÌsten fra Hamborg, Hen-

fortsat menighedens prĂŚster at betjene den lille danske

rik Fossing, var ogsĂĽ inviteret med. Og Danmarks am-

menighed i Ă˜stberlin genem jĂŚvnlige besøg.

bassadør i Berlin, Per Poulsen-Hansen, var naturligvis

Efter murens fald og den tyske genforening har for-

ogsĂĽ til stede ved den festlige lejlighed sammen med sin

holdene for menigheden ĂŚndret sig positivt i lyset af

hustru. Christianskirkens lidt beskedne rum blev med

Berlins utrolige genopbygning og udvikling – inklusiv

de i alt cirka 170 deltagere fuldstĂŚndig fyldt.

en ny danskhed i byen. Blandt festmiddagens gĂŚster

Aftenen forinden havde kirken indbudt til festmiddag, hvor der ogsĂĽ var fuldt hus. Kirkens medarbejdere under ledelse af menighedsrĂĽdets formand, Anne Kri-

42

DANES 6 2012

!

X # ! ; som var aktive i menigheden før krigen. Det hele var en bevÌgende og festlig begivenhed.

Medlemsnyt

Helle Seimann Simensen, New Jersey NJ Iben Grenander Vestergaard, Santa Barbara CA

MEDLEMMER FLYTTET TIL

NYE MEDLEMMER

Brasilien Knud B. Bach, Rio de Janairo Danmark Ane Charlotte Vest, Skjern Anette Cramer, Frederiksberg C. Annette Heckscher, Frederiksberg Bjarne Them Jeppesen, Horsens Erik Kjær Pedersen, Fredensborg Janne Funch Richardsen, Holte Jørn René & Winnie Kilhof Nielsen, Kgs. Lyngby Lena Kronkvist Patterson, Høng Lisbet Hansen, København Ø Maria Grann, Fredensborg Mette Ribergaard Mai, Birkerød Mogens og Birgit Bech Larsen, Hjørring Frankrig Jacob Duer, Prevession-Moens Niels & Jette Kjeldsen, Theoule sur Mer Kina Marianne Duvald Strømfeldt, Beijing Rusland Mette Bertram Drostby, Moskva Schweiz Kasper Herluf Østlund, Samstagern Waldemar Schmidt, Crans Montana Spanien Kirsten Damgaard, Gran Canaria Sydafrika Frank Wugt Larsen, Cape Town Thailand Bo Grabowski, Nonthaburi Tyskland Claus Iburg, Cloppenburg Monika Clark, Pulheim UK England Anders og Lene Brendstrup, Solihull Flemming R. Jacobs, Surrey Ungarn Bo Mortensen, Budapest USA Bruno Bedholm, New York NY

Australien Elizabeth Shanti Anahata, Victoria Belgien Niels Christian Ersbøll, Ixelles Brasilien Thomas Sørensen, São Bernardo do Campo Danmark Anne Birgitte Rasmussen, København K Charley Nedergaard, København Ø Charlotte Lucas Østerlund, Rungsted Kyst Christian Henriksen, København Ø Dorthe Korsgaard, København Ø Hans Askov Jensen, Nivå Ise Iversen, Berlin Jan Thomsen, København Ø Jess Frank Skjønnemann, København Ø Martin Louis Rasmussen, København Ø Nick Buster Ogilvie, København Ø Ole Julius Lehrmann, Tikøb Rasmus Curt Nielsen, København Ø Steen Grove Hauerbach, Klampenborg Søren Jul Søndergaard, København Ø Thomas Alexander Lassen, Frederiksberg De Palæstinensiske Selvstyreområder DHIP, Ramallah Frankrig Anne Mie Lund, Cagnes sur Mer Hanne & Morten Abildhauge, Mandelieu la Napoule Indien Valpuri Berg, New Delhi Irland Lars Christian Smith, Dublin Israel DHIP, Ramallah

Anne Cohen, Afula Italien Torben Bach-Frederiksen, Trentino Kina Birgit Jønby Vagnby, Hong Kong Jørn Finnerup, Hong Kong Torben Jespersen, Hong Kong Kuwait Birgitte Østergaard Hansen, Safat Libanon Christian Andrew Deloughery, Beirut Maldiverne Rune Dige Brandrup, Male Mexico Søren Tet Larsen, Nuevo Leon Norge Ninna Elisabeth Viker, Nesbyen Qatar Pernille Kongstad Bach, Doha Rusland Jesper Bo Henriksen, Moskva Jesper von Hausen Sadolin, Skt. Petersborg Schweiz Anne Marie Worning, Nyon Hanne Häftiger, Oberrieden Spanien Jesper & Verena Kaas, Islas Canarias Lars Toudal Kjeldsen, Barcelona Vivi Lanzky, Sevilla Tanzania Thomas Baunsgaard, Dar es Salaam Tyskland Frank Majgaard Hansen, Bayern Per Erik Veng, Berlin UK England Andreas Lund Fibiger, Cheltenham Astrid Fugger, Oxford Bjarke Roost, Northampton Charlotte Thomsen, Windsor UK Skotland Gordon McGregor Richmond, Glasgow Ukraine Jesper Rishøj Pedersen, Kiev Ungarn Jesper Hassllund Mikkelsen, Budapest Sergey Kozlov, Budapest

USA Britta Ahlm Michalove, Bellevue WA Catrine Kyster Giery, Myrtle Beach SC Jesper Lund Timmermann, Nils Mortensen, Fort Lauderdale FL Vietnam Finn Gunnar Mogensen, Ho Chi Minh City Østrig Jan Bardino, Steinhaus

PRIORITY

Succes Din succes er vores eneste mĂĽl. Der er ingen personlige bonusordninger – og det har der i øvrigt aldrig vĂŚret. jyskebank.ch/hvorforjbpb

JYSKE BANK (SCHWEIZ) AG ! " # !! $% &$&$ ' * ! " # !! $% &$&+ 023 4 23 4 Jyske Bank (Schweiz) AG er et datterselskab af Jyske Bank A/S, CVR-nr. 17616617. Services og produkter tilbydes ikke alle, f.eks. ikke til personer med bopĂŚl i Danmark. Jyske Bank (Jyske Bank (Schweiz) AG er under tilsyn af det schweiziske finanstilsyn, FINMA, www.finma.ch

Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.