Danes 4 2012

Page 1

DANES·4 MAGASINET FOR DANSKERE I UDLANDET

AU G U S T 2 0 12

Tema: Undervisning

Dansk frisind på Mallorca Den amerikanske drøm Årets Verdensdansker

DANES Undervisning

Dansk for de mindste Sprogleg for 3 til 5-årige børn Det skal være en leg at lære dansk for de helt små. Vi har derfor i samarbejde med en talepædagog skræddersyet to nye sprogpakker, der foregår på børnenes præmisser. Sprogpakkerne er velegnet til jer, der ønsker at stimulere jeres barns dansksproglige udvikling fra en helt tidlig alder. Princippet er, at I gennem for eksempel leg på stuegulvet optimerer barnets sproglige færdigheder. ‘Lær dansk med Signe’ er for de 3 til 4-årige og fokuserer på ordforråd og samtale. ‘Lær dansk med Sofus’ er for de 5-årige og fokuserer på at udvide ordforråd, sprogforståelse og sproglig bevidsthed. Læs mere og bestil på www.danes.dk

OM DANES WORLDWIDE Foreningen Danes Worldwide har siden 1919 været talerør for danskere i udlandet. Vi skaber kontakt mellem danskere i verden og forbedrer livs- og arbejdsvilkårene for jer, der er med til at sætte Danmark på verdenskortet. Protektor: H.M. Dronningen

Artikler 5

Rebild I 100 år er de stærke bånd mellem USA og Danmark

7

Hvis du skal til udlandet og

Dansk TV i udlandet

overvejer skole – så ring til

Hvad kan du se – lovligt?

os! 10

Leder Danskerne-klumme Danmark misbedømmer International Baccalaureateeksamener

18

Bøger Danske forlag kæmper

LUST på Mallorca

Sommerskolen

indbyrdes om at tilbyde den

Det drejer sig om sex

Sommerskolen er en

Lee Oskar

livsbegivenhed for deltagerne

20

Analyse Folketinget holder lav

fulgte sin amerikanske

fremtid

drøm – hele vejen!

Midtvejs i et dansk

– det gør DANES’ nye

Kronborgmødet

gymnasium: Hvad nu? Hvad

klummeskribent, Børsens

Danes Worldwide udnævnte

fremover?

Årets Verdensdansker 2012

14

bedste Bibel-bog for børn 24

Gymnasieelev om sin

En dreng fra Amager

39

4 16

Billedreportage fra

Dobbelt statsborgerskab

35

Faste sider

9 Ekspert i skoler

blevet fejret

17

28

Tema: Undervisning

15 Dagbladet Information

debatredaktør, ikke 26

Årets Repræsentant Danes Worldwide i London

om problemer blandt

spillede en helt usædvanlig

danske studerende med

rolle ved de olympiske lege

internationale ambitioner

EU-Kommisionen vil

satte gang i kritisk

gøre det lettere at krydse

Hvad fortæller unges sprog – for eksempel om mobilitet?

artikelserie

Ekspertpanelet

unionens grænser 41

Magasinet Danes Ansvarshavende redaktør: Anne Marie Dalgaard Redaktør: Øivind Holtermann (redaktion@danes.dk) Layout: Graphorama.dk Annoncer: Pál Jauernik (pal@danes.dk) Forsidefoto: Pelle Rink Tryk: AKA Print A/S Distribution: IRS ISSN 1904-5360 Årgang 92

Sprogklumme

Artiklen i DANES 3 33

Danes Worldwide Købmagergade 67, 2 1150 Købenahvn K Danmark Tlf.: +45 33 32 09 13 danes@danes.dk www.danes.dk abc.danes.dk

Nyt fra repræsentanterne Repræsentant Jens M. Jensen har sans for nye

42

Krydsord og Tegning

43

Medlemsnyt

Magasinet Danes udsendes til medlemmer af Danes Worldwide. Udkommer 6 gange årligt. Eftertryk af usigneret stof er tilladt med tydelig kildeangivelse. Piet Hein © Danmarksglobus & tekstlinje anvendt med venlig tilladelse af Piet Hein a/s, Middelfart. Magasinet DANES trykkes på FSC-mærket papir for at skåne miljøet. Artikler i DANES udtrykker ikke nødvendigvis Danes Worldwides synspunkter.

Find os på www.facebook.com/ danesworldwide

DANES 4 2012

3

LEDER

Sommerafslapning? Ikke hos Danes Worldwide! Vi har altid hĂŚnderne fulde, men sommeren er ekstra travl. Vi har nu afsluttet skoleĂĽret 2011-2012 pĂĽ vores fjernundervisning, hvor vi har haft 466 elever. Det højeste antal nogensinde. Vi har afholdt sommerskole – i ĂĽr for 375 spĂŚndte børn og unge fra hele Verden. 36 af dem gik i afgangsklassen og bestod Folkeskolens Afgangsprøve pĂĽ Sommerskolen med bravour. Deres resultater lĂĽ

eleverne har en sĂŚrlig motivation til at ville klare det. Igen i ĂĽr afholdt vi Danes Worldwides ĂĽrlige medlemsmøde pĂĽ Kronborg Slot. Da undervisning er en af vores hovedaktiviteter, synes vi, det var relevant at høre Børne- og Undervisningsminister Christine Antorinis visioner for den danske folkeskole. Minister Christine Antorini leverede et veloplagt, personligt indlĂŚg om Den Nye Nordiske Folkeskole. Danes Worldwide overrakte samme dag vores pris, Ă…rets Verdensdansker, der i ĂĽr ved Kronborgmødet blev givet til en glad Nikolaj HĂźbbe – Det Kongelige Teaters balletmester. I DANES er der højt til loftet og god plads til nye idĂŠer: Redaktionen modtager meget gerne henvendelser om danskeres utraditionelle liv. I dette nummer har vi to fortĂŚllinger: Én om en multikulturel kvinde, der har ĂĽbnet en butik med erotisk legetøj i Palma, Mallorca. Og en anden om en dreng pĂĽ Amager, der i 1960’erne fulgte sin drøm og rejste til Amerika, hvor han først spillede mundharmonika pĂĽ gaden og siden brød igennem som musiker sammen med (bl.a.) nogle af USA’s vĂŚsentligste sorte bluesmusikere. I dag producerer han nogle af verdens mest anerkendte harmonikaer – et fuldendt eksempel pĂĽ drømmen om Amerika. Vi siger i dette nummer velkommen til Christopher Arzrouni, Børsens debatredaktør og lederskribent, som ny politisk analytiker pĂĽ DANES. Med sin skarpe analytiske sans og ligesĂĽ skarpe pen formĂĽr han at provokere og ruske op i en rĂŚkke veletablerede forestillinger om det danske samfund. Vi byder lĂŚserne velkommen hjem fra en forhĂĽbentlig dejlig sommerferie. God fornøjelse med DANES 4.

BESTYRELSE Forretningsudvalget Formand Michael M. Mørch NĂŚstformand Carsten Dencker Nielsen Cand.oecon Kirsten Smedegaard Andersen Lektor Inge Gorm Hansen Adm. dir. Bent Pedersen Ă˜vrige bestyrelse Direktør Henrik B. Liisberg Direktør Niels Lundorff, Ă˜strig Direktør Lars B. Jørgensen Direktør Jens Olesen, Brasilien Afdelingschef Finn Rowold Ambassadør Freddy Svane, Indien Direktør Kurt Thyregod Direktør Jens M. Jensen, Spanien Landedirektør Jens Hannibal GeneralsekretĂŚr Bodil Mørkøv Ullerup REGNSKAB PriceWaterhouseCoopers

Anne Marie Dalgaard GeneralsekretĂŚr

Bank: Danske Bank Holmens Kanal 2, DK-1090 København K s.w.i.f.t. DABADKKK IBAN-nr. DK 39 3000 -3121068958 Kontonummer 3001 3121 068958 CVR nr. 53035728

4

DANES 4 2012

TE KS T: Ă˜ IVIN D H O LT E RMA NN

Rebildfesten 2012: 100 ĂĽrs jubilĂŚum Rebild er den største fejring af USA’s nationaldag udenfor USA’s grĂŚnser og er en levende manifestation af de mange bĂĽnd, som binder de to nationer sammen. Flere hundrede tusinde danskere udvandrede til USA for mere end 100 ĂĽr siden i jagten pĂĽ et bedre liv, mere " de blev gode indbyggere i det nye land– men de glemte aldrig, hvor de kom fra. Det er Rebildfesten symbolet pĂĽ. H.M. Dronning Margrethe, H.K.H. Prinsesse Benedikte, forfatteren Suzanne Brøgger, skuespilleren Susse Wold og sangeren Marie Carmen Koppel var blandt ĂĽrets cirka 8.000 deltagere i Rebild Bakker den 4. juli. Danmarks statsminister, Helle Thorning-Schmidt, var ĂĽrets hovedtaler.

PĂĽ Rebildselskabets # $ rĂŚkke interessante baggrundsoplysninger % en videohilsen fra den tidligere prĂŚsident Bill Clinton i anledning af 100 ĂĽrs jubilĂŚet: www.rebildfesten.dk

DANES 4 2012

5

Suzanne Brøggers Rebild-tale “Max Henius, som vi kan takke for festen her i dag den

Max Henius set up business in Chicago, the Wahl-He-

4. juli i Rebild, var 2. generations indvandrer. Den ĂŚld-

' $

$

ste af en hündfuld Aalborg-fødte brødre, der allerede i

both in the world of science & culture.

anden generation blev udrĂĽbt til “Danmarks store søn-

But he never forgot his native country. He still kept

ner�. Flere rejste til Amerika, men onkel Max brÌndte

Denmark in his heart. Crossing the Atlantic Ocean 99

for at overtage sin fars brĂŚndevin-fabrik Aalborg Akva-

times he realized that you may be attached to two coun-

vit. Derfor havde han studeret kemi i Tyskland og var

tries at the same time. This was Max Henius´ great

blevet doktor – i snaps.

idea. So he decided to celebrate this human capacity for

Hans far, min tipoldefar Isidor Henius havde haft den

double-up-devotion. Love of Denmark. Love of Ameri-

Forfatteren Suzanne

ca. Rebild.

Preis Brøgger

med fra Polen, en opskrift pĂĽ kartoffelbrĂŚndevin, da

Zeruneith har fore-

han kom vandrende til Aalborg. Han var fattig. Han

Z * Q -

løbig udgivet 21 bøger

var jøde og skulle have tilladelse til at drive forretning i

sen for ideen om at fejre den amerikanske frihedsdag i

og (bl.a.) modtaget

' * ;< $ = $

Aalborg den 4. juli. Kong Christian den X var garanten.

PH-prisen, De Gyldne

i Aalborg det mest avancerede brĂŚnderi i Europa.

Georg Brandes, Knud Rasmussen og senere Stauning

LaurbĂŚr og Dansk

> $ $ Q

var blandt dem, der støttede op om ideen – som talere.

Kvindesamfunds Ma-

pü bordet, med god samvittighed – og Isidor Henius

For det var en god ide. En stor ide. At elske to lande

thildepris. Suzanne

$

lige højt. Indvandreren i dag bliver bedt om at glemme

Brøgger er datter af

Sohngaardsholm.

bĂĽde modersmĂĽl og fĂŚdreland. Men i dag fejrer vi, at

direktør Ove Preis

danskerne i Amerika ikke har glemt deres gamle land.

(1920-69) og Lilian

Onkel Max stod klar til at tage over som den Ìldste søn og arving. Men Aalborg Akvavit blev solgt som ak-

Henius (1921-93).

$ Z

And today, on the 4th of July we are celebrating the

Hun har vĂŚret med-

eller guld - eller den pige, han elskede.

Americans who are paying tribute to the land of their

lem af Det Danske

Men hvad gør man sü, nür drømmen glipper? Man

ancestors – like the American descendants of uncle

Akademi siden 1997.

drømmer noget nyt. Flytter drømmen et andet sted hen.

Z % < [ $

[ -

Hendes anmelderroste

Og Amerika har alle dage vĂŚret the land of dreams.

radine-clan, Hollywood actors in three generations.

men ogsĂĽ kontrover-

Thank you uncle Max. Tak onkel Max.�

sielle slÌgtsroman Jadekatten er en blanding af virkelighed af den jødiske familie Løvin.

6

DANES 4 2012

TE KS T: AN DERS C. Ă˜S T E RB Y

SĂĽdan ser du dansk TV i udlandet Det kan godt vĂŚre en udfordring at se dansk TV, nĂĽr man er langt fra Kongeriget. Danes giver dig her en guide til, hvordan du kan komme til at se dine yndlingsprogrammer. Samt en forklaring pĂĽ, hvorfor du ikke automatisk har adgang til alt indhold pĂĽ de danske TV-stationer. Du kender det sikkert: Det er nytĂĽr, og du vil gerne se

Er du til kultur, og savner du at

Dronningens nytĂĽrstale, en af dine venner har anbefa-

gĂĽ i teatret, er tjenesten Seeatre (see theatre) uden

let et bestemt program, du bare mĂĽ se, eller dit favorit-

tvivl noget for dig. Sid pĂĽ sofarĂŚkken hjemme i

fodboldhold spiller en vigtig kamp, du bare mĂĽ se. Men

stuen og oplev teaterforestillinger optaget live i HD-

hvordan er det nu lige, du gør, hvis du vil se dansk TV

kvalitet med nĂŚrbilleder, der giver dig den optimale

pĂĽ nettet?

teateroplevelse. For 94 kr. om mĂĽneden fĂĽr du adgang til bĂĽde dansk og internationalt teater. Det er

Her følger nogle af de muligheder, der er for at se

ogsü muligt at købe adgang til enkelte forestillinger.

dansk TV i udlandet.

Æ www.seeatre.com : DR’s online tjeneste, som giver dig mulighed for at se büde live TV fra alle DR’s kanaler og

Hvorfor kan jeg ikke se alt indhold?

programmer, der er blevet sendt tidligere. Du kan

Er du en af dem, der er stødt pĂĽ beskeden “Udsendelsen

\ Z $] -

er af ophavsretsmĂŚssige ĂĽrsager beskyttet mod visning

programmer, nyheder og drama. PĂĽ grund af mang-

udenfor Danmarkâ€?, nĂĽr du har forsøgt at se TV pĂĽ net-

lende rettigheder kan du dog ikke se eksempelvis

tet?

Æ www.dr.dk/nu

Som dansker bosat i udlandet er du sikkert interesseret i at fü adgang til alt indhold fra eksempelvis de danske public service-kanaler. Men ofte støder man

: Tjenesten, som tidligere hed Sputnik, er

panden mod en mur af tekniske problemer eller beske-

din adgang til at se TV2s programmer pĂĽ nettet. Du

den om begrĂŚnsede rettigheder til ikke danskproduce-

kan vÌlge at købe live-adgang til hovedkanalen for

rede udsendelser. Eksempelvis er udenlandske serier,

19 kr. om mĂĽneden eller et abonnement til 119 kr.,

dokumentarprogrammer og store sportsarrangemen-

som giver dig adgang til TV2, TV2 News, TV2 Zulu

ter som oftest ikke tilgĂŚngelige i udlandet. For eksem-

og TV2 Charlie. Det meste indhold er tilgĂŚngeligt

pel kan du ikke se TV2s dĂŚkning af Tour de France i

uden for landet, men TV2 gør opmÌrksom pü, at det

udlandet. Teknisk set er der lagt en spĂŚrring ind, sĂĽ det

fulde indhold af TV2 Play kun er tilgĂŚngeligt “inden

kun er computere pĂĽ nettet i Danmark (det vil sige med

for Kongeriget Danmark�. Æ www.play.tv2.dk

en dansk IP adresse), der kan se med.

: Hvis du har fodboldabstinen-

spĂŚrring, sĂĽ man alligevel kan se dansk TV over nettet i

$ %

udlandet. DR-programmet So Ein Ding, som behandler

helt lovligt og nogle steder endda ogsĂĽ ganske gratis.

de nyeste tekniske dingenoter, fortalte faktisk om en af

For eksempel kan livefodboldstreams.dk mĂĽske give

løsningerne, Overplay, i et program i februar 2011, men

Q Z " ] _`q

DR valgte at fjerne programmet fra sin hjemmeside,

adgang til direkte fodbold fra blandt andet Superli-

fordi der kan have vĂŚret tale om et brud pĂĽ ophavsrets-

gaen, Champions League, Premier League, Bundes-

loven. En anden mulighed er den sĂĽkaldte Slingbox,

ligaen og La Liga. Æ www.livefodboldstreams.dk og

som fysisk skal vĂŚre placeret i Danmark, hvorefter man

www.sefodbold.dk.

kan fange kanalerne over nettet. Det kan med andre ord godt lade sig gøre at bryde X

DANES 4 2012

7

X de tekniske barrierer for at se ellers blokerede udsendelser. For eksempel kan man skaffe sig en dansk IP-

LĂŚseres vurdering af www.seeatre.com

adresse, selv om man fysisk sidder i udlandet, og deri-

Redaktionen udloddede i DANES nummer 2 i ĂĽr en gratis midlertidig ad-

gennem snyde teknikken. Men du skal vĂŚre opmĂŚrk-

gang til det danske “theater-on-demand projektâ€?, hvis vi mĂĽtte bringe lĂŚ-

som pĂĽ, at det kan vĂŚre ulovligt. SĂĽledes skriver TV2 pĂĽ

sernes oplevelse og vurdering af det nye initiativ.

sin hjemmeside om vilkĂĽrene for brug af TV2 Play, at

Her følger de to reaktioner, som vi har modtaget:

det ikke er “tilladt at tilgĂĽ TV2 Play uden for Kongeriget Danmark med en dansk IP-adresse.â€?

�Seeatre.com kan varmt anbefales! Jeg inviterede mine to ’ungdommer’

Viasats TV on demand-tjeneste, Viaplay, kan ude-

til stykket 6PLRK (som vandt Ă…rets Reumert for bedste børne-/ungdoms-

lukkende afvikles fra en dansk IP-adresse, og Viaplays

forestilling i 2010, red.) pü min hjemme-pc med tilsluttet højtaler. Lydop-

formulering af reglerne er ikke til at tage fejl af: “Kun-

levelsen var god, og aftalen var, at de skulle se 10 minutter – og sü afgive

den mü derfor ikke benytte eller forsøge at benytte Tje-

deres dom. Men de blev sĂĽ fanget, at de sĂĽ/lyttede skuespillet til ende, til

nesten i udlandet. I tilfĂŚlde af, at Kunden benytter eller

trods for at der ikke er det store udbud af effekter, de jo ellers er vant til.

forsøger at benytte Tjenesten i udlandet, hÌfter Kun-

Der er ikke noget tilbud om ungdomsteater, hvor vi bor, sĂĽ jeg vurderer, at See-

den for omkostningerne og/eller krav, som mĂĽtte opstĂĽ

$ { |

som følge heraf.â€?

Det er utrolig let at bruge, og i betragtning af websitets gode udbud af teaterstykker har jeg valgt at give et abonnement i gave til en Ìldre i familien, som jeg tror vil have stor glÌde af at kunne se teater hjemmefra. Vores familie vil helt sikkert tegne et abonement til vinterhalvüret.�

Inger Hjort Bech, medlem i Norge.

} * mere om So Ein

�Den tekniske del er ok med god billede- og lydkvalitet. Blot synes jeg, at

Ding-sagen og

websitet kunne vÌre mere overskueligt, fx med en site-plan. Søgning af de

teknikken bag det

udbudte forestillinger tager for lang tid.

bortcensurerede tip, kan du lÌse IT-nørdens blog

er nok lidt for avanceret for børn under 16 ür). Derudover sü jeg Fobiskolen

blogs.fagbladet.dk/

1 pĂĽ min bĂŚrbare PC. Det var en meget deprimerende teaterforestilling, der

~

var godt spillet af alle skuespillerne.

mader-at-optagetv-pa } *

-

Da jeg bor langt fra en storby, gür jeg ikke ofte i teateret. Det var derfor en god erstatning for det virkelige teater. IsÌr er det super for udedanskere, der ikke har adgang til danske teaterforestillinger.�

seret i teknikken

Oscar Wandel, Danes Worldwides reprĂŚsentant i Bourgogne-regionen i

bag for eksempel

Frankrig.

Overplay, sĂĽ lĂŚs PC World’s artikel om emnet: GĂĽ ind pĂĽ www.pcworld. dk og søg pĂĽ “overplayâ€?. } { | har Kodas artikel om ophavsretten eventuelt din interesse: http://www. koda.dk/omkoda/ ophavsret/hvad-erophavsret/

8

Jeg sĂĽ Kvinde kend din krop pĂĽ stor bredskĂŚrm via min hjemme-pc, og forestillingen er godt spillet. Men det er ikke nogen familieforestilling (den

DANES 4 2012

TE MA : UN DERVISN ING | T E K S T: Ă˜I V I ND HOLT E RM AN N

“Det kan gĂĽ rigtig galtâ€? Christiane Louise Majgaard gav i DANES 1 i ĂĽr en lang rĂŚkke sĂŚrdeles konkrete rĂĽd om at vĂŚlge den bedst egnede skole i udlandet. Hun er nu en fast del af Danes Worldwides ekspertpanel. Kontakt gerne foreningen med spørgsmĂĽl om skoler –

krÌfter med det danske system, nu hvor vi for første

sĂĽ formidler vi videre til en af Danmarks mest vidende

gang boede i Danmark. For mit ĂŚldste barn ville det

kompetencer pĂĽ omrĂĽdet.

derimod ikke gavne hans fremtid at presse ham ned i

Har du oplevet eksempler pĂĽ skolevalg i udlandet, der er gĂĽet galt?

en kasse, som han ikke ville kunne passe ind i pĂĽ grund af hans alder, akademiske niveau og stĂŚrke interna-

“Ja. Det kan gĂĽ rigtig galt, hvis man ikke fĂĽr pusle-

tionale identitet. Valget for mit yngste barn behøver

spilbrikkerne til at passe godt sammen. Jeg tĂŚnker her

ikke at vÌre permanent, men det er en god løsning sü

pĂĽ de forudsĂŚtninger, man kommer ud af en dansk

lĂŚnge, hun selv har mod pĂĽ det. Hendes skole arbejder

skole med. De skal matche kravene pĂĽ den nĂŚste skole.

konstruktivt med de fĂŚrdigheder, hun kom med og de

Jeg har set nogle – heldigvis fü – eksempler pü, at elever

sider, hun skal have styrket – som det danske sprog.�

har mĂĽttet gĂĽ op til to ĂĽr om, fordi der pĂĽ en tidligere skole var svingende lĂŚrerkvalitet og utilstrĂŚkkelige res-

Hvor velorienteret oplever du, at danske virksomhe-

sourcer til at facilitere elevens behov og udfordringer:

der som udstationerer medarbejdere er omkring det

NĂĽr man fx er 10 ĂĽr gammel, er det ikke sjovt at komme

i en klasse med otte-ĂĽrige, nĂĽr man skifter skole.

“Jeg har af og til en følelse af, at der ikke ydes den

Jeg har desvĂŚrre ogsĂĽ set, at karrierejobbet i et land

samme support til familierne omkring skolevalg som

er gĂĽet forud for kvaliteten af den nye skole i det pĂĽ-

der fx tilbydes til husvalg, revision, sprogkurser og sĂĽ

gĂŚldende land, hvor eleven afsluttede med en eksamen

videre – til trods for at ’skole’ stür pü tjeklisten i HR-

som ikke var adgangsgivende til en videregĂĽende ud-

afdelingen. Der har vĂŚret meget snak om kulturkurser

dannelse i hverken Danmark eller EU – samtidig med

til medarbejdere og deres familier, sĂĽ udstationeringen

at kvaliteten af undervisningen ikke hjalp elevens lyst

bliver en succes. Og det er selvfølgelig en rigtig god ud-

til overhovedet at lÌse videre.�

vikling. Men der stür meget mere pü spil, hvis skolevalget – eller skoleudbudet – ikke er tilfredsstillende: Ud-

Hvad er – helt overordnet – sÌrligt vigtigt, nür ens

over at en dĂĽrlig skolesituation kan skabe stor mistriv-

barn skal skifte til en ny skole i udlandet?

sel i en familie, sĂĽ kan et forkert skolevalg ogsĂĽ trĂŚkke

“VĂŚlg en skole, der er akkrediteret af en af de største organisationer (se DANES 1 i ĂĽr, red.). VĂŚlg en skole med et optimalt mix mellem lokale og udenlandske elever (1/3 og 2/3).

dybe uddannelsmĂŚssige spor lang tid efter i børnenes videre udvikling. I asiatiske lande og fx USA – hvor uddannelse i allerhøjeste grad er vejen frem – er det ret udbredt at Educa-

VĂŚlg en skole med 2-3 udenlandske lĂŚrerne.

tional Consultants hjĂŚlper mange familier pĂĽ rette spor

Undersøg om det er et krav for skolen, at alle deres

angĂĽende skoler, før der vĂŚlges hus med mere.â€?

lĂŚrere har et internationalt , og sørg for dokumentation af skolens standardiserede testresultater eller afsluttende eksamensresultater. Og husk selvfølgelig at besøge skolen, for at fĂĽ en følelse af elever og lĂŚreres interaktion.â€?

Christiane Louise Majgaard var Director of Admissions pĂĽ American School of Warsaw fra 2004 til 2011 – en af Europas største internationale skoler med elever fra mere end 50 nationer. Hun har gennem sit arbejde besøgt et meget stort antal skoler rundt om i (bl.a.) Europa og dannet sig et billede af ikke mindst

Hvorfor valgte du, ved hjemkomsten til Danmark, at dit ene barn skulle gü pü en international skole – og det andet pü en dansk folkeskole?

danske børns trivsel vidt omkring. Christiane vendte med sin søn og datter tilbage til Danmark i efterüret 2011, men er fortsat aktiv i et netvÌrk bestüende af 92 tidligere kolleger.

“Min datter havde alderen og lysten til at prøve

DANES 4 2012

9

TE MA: UN D ERVISN ING | T E K S T: Ă˜I V I ND HOLT E RM AN N F OTO S : P EL L E R I N K

Sommerskolen 2012 pĂĽ Bernstorffsminde

I ür deltog danske børn og unge pü Sommerskolen fra følgende lande: Australien, Bahrain, Belgien, Brasilien, Canada, Colombia, Costa Rica, Cypern, Danmark, Egypten, Estland, Frankrig, Ghana, Holland, Indien, IndoneNavn: Jacob Michelini Fjaland

to uger, sĂĽ kan vi ogsĂĽ vĂŚre her i tre.

sien, Jordan, Italien,

Alder: 13 ĂĽr

Hvordan er det at vĂŚre i Danmark?

Kenya, Kina, Korea

Land: Belgien i alle 13 ĂĽr

“Jeg har vĂŚret i Danmark rigtig mange gange før for at

(R.O.K.), Kosovo,

ForĂŚldre: Jacobs mor er fra Italien, og hans far er fra

besøge familie – men ikke i sĂĽ lang tid som nu. Det er

Kuwait, Libanon,

Danmark.

rigtig godt pĂĽ Sommerskolen, og jeg fĂĽr lĂŚrt en masse

Luxembourg, Ma-

" ] €  ‚ ;ƒ

ting om fx danske sange, Peking, vikingerne – vi havde

laysia, Mexico, New

sommerhus i Roskilde – og nür jeg ikke holder ferie, vil

vikingefest i gür – og sü har jeg ogsü lÌrt en masse nye

Zealand, Nicaragua,

jeg gerne bo i en lejlighed i New York.�

danske ord.�

Nigeria, Norge, Oman,

Tidligere Sommerskoleophold: Nej

Er du mest pü besøg i den italienske del af din familie

Panama, Polen, Qatar,

Elev pĂĽ Fjernundervisningen: Nej

eller den danske?

Rusland, Schweiz,

; =

Senegal, Singapore,

Er der noget pü Sommerskolen, som du synes man ku’

Jeg er født i Norge og har tidligere ogsü boet i blandt

Slovakiet, Spanien,

lave anderledes?

andet Bruxelles, men jeg er mest dansk. Hvad med dig,

Taiwan (R.O.C.),

“Ja, jeg synes godt man kan ĂŚndre det med

hvad føler du dig mest som?

Thailand, Tjekkiet,

friweekenden – det er dejligt at besøge sin familie,

“Selvom jeg gĂĽr i en italiensk klasse pĂĽ Europaskolen og

Tyrkiet, Tyskland,

men jeg tror mange für sünn lidt hjemve før og efter

taler italiensk hver dag, sü føler jeg mig ogsü mest dansk

UAE, UK, Ungarn,

weekenden‌�

– sü er jeg ikke som alle de andre i klassen. Det kan jeg

USA, Venezuela og

- ĂŚndre hvordan?

godt lide.�

Vietnam.

=ƒ † $ Q

10

DANES 4 2012

Hvad? Et tre ugers sprogophold for børn og unge (9 til 17 ür), som bor i udlandet.

Hvor? Undervisningen foregĂĽr i juli mĂĽned pĂĽ tre efterskoler pĂĽ Fyn og SjĂŚlland.

Hvordan? Eleverne overnatter pĂĽ skolen, hvor der er bespisning og daglig undervisning, fritidsaktiviteter og en rĂŚkke ekskursioner.

Hvorfor? For at udvikle det danske sprog, og lÌre om og opleve dansk kultur sammen med andre børn og unge der til daglig bor i udlandet

Alderstrin? De tre skoler er for elever pĂĽ henholdsvis 9 til 13.5 ĂĽr, 13.5 til 15 ĂĽr og 15 til 18 ĂĽr.

!" " #$ % De Ìldste elever kan (hvis de har fulgt fjernundervisning via Danes Worldwide Education i løbet af üret) vÌlge at gü op til folkeskolens afsluttende eksamen i faget dansk. Børne- og Undervisningsministeriet støtter Danes Worldwides fjernundervisning, godkender undervisningsmaterialer og udpeger censor.

Tilmelding? De seneste mange ür har samtlige 380 elevpladser vÌret besat lang tid før nÌste ürs skolestart. Meld dig til pü www.danes.dk. Navn: Anna Louise Thomsen (til venstre) Alder: 10 ür

Hvad synes du om Sommerskolen?

ˆ ‚ ;ƒ $ > Z

“Jeg elsker at fĂĽ nye venner.â€?

Frankrig.�

Hvad er forskellen pĂĽ at gĂĽ i skole her og i Bahrain?

ForĂŚldre: Annas mor er fra USA, og hendes far er fra Danmark (og

“I min skole der lĂŚrer vi kun om amerikansk histore og sĂĽdan

de fortĂŚller DANES, at bĂĽde Anna og hendes bror, Christian, begge

noget. Det er godt at lÌre om Danmark.�

allerede har ’bestilt’ ophold pĂĽ Sommerskolen nĂŚste ĂĽr). " ] €  Â‚ ;ƒ $ > Z $ | veterinĂŚr.â€? Hvordan er det at vĂŚre her pĂĽ Sommerskolen? “Det er enormt godt og sjovt.â€? Tidligere Sommerskoleophold: Nej Elev pĂĽ Fjernundervisningen: Nej Hvordan er det ogsĂĽ at gĂĽ i skole i sin sommerferie? “I den franske skole, hvor jeg gĂĽr, er der mange lektier. Det er ikke det samme at gĂĽ i skole her. Der er alle aktiviterne, og jeg møder en masse nye venner. Og sĂĽ er jeg jo ogsĂĽ sammen med min fars familie. Min søster bor ogsĂĽ i Danmark – og er lige blevet student.â€? ‚ ‰ € ]|  Alder: 11 ĂĽr ˆ ‚ ;ƒ

Š $ ] Fredensborg her i Danmark.� " ] €  ‚ ; | $ Q | studere om stjerner. " Q ‚ $ Tidligere Sommerskoleophold: 2010 og 2011. Elev pü Fjernundervisningen: Begynder snart skoleüret 2012-13.

DANES 4 2012

11

Ifølge et klogt gammelt mundheld handler det ikke om , hvad du spiser mellem jul og nytĂĽr – men hvad du spiser mellem nytĂĽr og jul: PĂĽ alle tre sommerskoler er der nu indført en ny kostpolitik med (bl.a.) groft brød, havregryn, frisk frugt og grøntsager – hver dag.

Hvordan er det at vĂŚre her pĂĽ Bernstorffsminde? “Jeg kan godt lide det, fordi mit dansk bliver meget bedre, og fordi jeg møder en masse venner fra over hele verden – venner som bor i Dubai og fx i Afrika. Jeg har lĂŚrt meget her om Afrika.â€? Har du kontakt til venner fra tidligere sommerskoler? “Ja, med fem andre piger fra skolen i 2010. Vi er stadig gode venner, og de bor i Spanien, Dubai, New Zealand, Vietnam og sĂĽ Frankrig. Vi holder kontakt pĂĽ Facebook og med Skype. Og

Navn: Christine Gjørup

nogle gange mødes nogle af os i juleferier her i Danmark.â€?

Alder: 13 ĂĽr

Har du lĂŚrt noget sĂŚrligt om Danmark i ĂĽr?

Land: Hongkong

“Ja, jeg har lĂŚrt om berømte danskere der levede for mange ĂĽr

ForĂŚldre: Christines mor er fra Hongkong, og hendes far er fra

siden, fx om H.C. Andersen og Søren Kierkegaard.

Danmark.

Hvad er du mest – fra Danmark, Hongkong, Kina eller...?

" ] €  ‚ ;ƒ $ ˆ ‹

“I Hongkong er der vist kun cirka 1.000 danskere, og jeg er

jeg har besøgt og rigtig godt kan lide – og sĂĽ lĂŚse pĂĽ universitetet

den eneste dansker pĂĽ hele min skole, hvor der gĂĽr 3.000 ele-

Stanford.�

ver – sĂĽ i Hongkong føler jeg mig mest dansk, og nĂĽr jeg er i

Tidligere Sommerskoleophold: 2010 og 2011

Danmark, mest som kineser.�

Elev pĂĽ Fjernundervisningen: Nej

12

DANES 4 2012

Sommerskolen set fra oven Solveig Engberg er Sommerskolens koordinator og er uddannet lĂŚrer med speciale i linjefagene dansk, dansk som andet sprog, engelsk samt idrĂŚt. Hun begyndte i ĂĽr 2000 som aktivitetsleder pĂĽ sommerskolen i Bernstorffsminde og har siden vĂŚret aktivt involveret i at udvikle undervisningsforløb og starte nye skoler op. Inden hun overtog det overordnede ansvar i 2010 var hun i 2009 og 2010 afdelingsleder pĂĽ sommerskolen i Midtfyn. Hvordan forløber organiseringen af nĂŚste ĂĽrs sommerskole? “Vi er tre fuldtidsansatte lĂŚrere her pĂĽ Danes Worldwides sekretariat i København, som umiddelbart efter dette ĂĽrs sommerskoler gĂĽr i gang med at samle alle erfaringerne. I september mĂĽned holder vi evalueringsmøde med skolernes afdelingsledere og begynder at forberede undervisningsmaterialer og testhĂŚfter i dansk til de børn, der søger optagelse til nĂŚste ĂĽr. Undervejs arbejder vi ogsĂĽ – blandt meget andet – med yderligere at forbedre børnenes overgang fra dagligdagen derhjemme til tre meget intensive uger pĂĽ Sommerskolen med tĂŚt fĂŚllesskab og en masse venner.â€?

I nĂŚste nummer af DANES kan du lĂŚse mere om Sommerskolens globale venskaber, dens voksevĂŚrk i 2013 og de pĂŚdagogiske overvejelser bag det hele.

Navn: Maria Elena Gregersen-Diaz Alder: 12 ĂĽr Land: “Min familiede

< riske Ă˜er for tre ĂĽr siden. Mine forĂŚldre og min bror og søster og jeg tager til Danmark i hvert fald nogle uger hvert ĂĽr.â€? ForĂŚldre: Maria Elenas mor er fra Spanien, og hendes far er fra Danmark. " ] €  Â‚ ;ƒ $ ÂŒ og arbejde som psykolog.â€? Tidligere Sommerskoleophold: Nej (Maria Elenea og hendes bror og søster har allerede ’bestilt’ ophold pĂĽ Sommerskolen 2013) Elev pĂĽ Fjernundervisningen: Fra skoleĂĽret 2012-2013

DANES 4 2012

13

TE MA: UN D ERVISN ING | T E K S T: J ONAT HA N HĂ–LZL ER

At trĂŚffe det rette valg Unge studerende i Danmark har – pĂĽ tĂŚrsklen til at trĂŚffe vigtige valg om fremtiden – et utal af problemer og dilemmaer til eftertanke. Hvad skal man studere? Skal man gĂĽ efter sine drømme eller den strategisk

Bolig og sabbat

bedste mulighed? Hvordan hündteres det økonomiske

" ]$ | ‚ ƒ

| -

‘ ‹ ] | $

-

fra for at klare mig selv med alt, hvad det indebĂŚrer.

diebolig og de mange andre udgifter, som følger med at

Og jeg vil ikke søge ind pü en videregüende uddan-

|

nelse lige efter studentereksamen. Det sidste er et valg,

Der er høj arbejdsløshed blandt unge, hvilket tvin-

jeg har overvejet grundigt, og jeg er kommet frem til,

ger mange unge til at søge ind pü en videregüende ud-

at et sabbatĂĽr vil gavne mig under alle omstĂŚndighe-

dannelse direkte efter at have afsluttet en gymnasial

der. Jeg er overbevist om, at et ĂĽrs pause fra det fag-

uddannelse. Mange er usikre pĂĽ, om de rent faktisk kan

lige vil motivere mig, nür tiden er inde til at søge ind

fĂĽ et job i deres sabbatĂĽr, hvorimod de under en vide-

pĂĽ en videregĂĽende uddannelse. Sidst men ikke mindst

regĂĽende uddannelse i det mindste er sikret uddannel-

kan et sabbatĂĽr give mulighed for at supplere min stu-

sesstøtte. Men er man overhovedet klar til at studere

dentereksamen med ekstra fag for at bygge bro mel-

videre med det samme efter studentereksamen – og i

lem gymnasie-studieretningen og de valgte fremtidige

sĂĽ fald hvad?

studier. F.eks. har jeg valgt en sproglig studieretning i

Personligt er jeg et ĂĽr fra at stĂĽ over for sidstnĂŚvnte

gymnasiet, men hvis jeg herefter vÌlger at søge ind pü

beslutning. Jeg ved allerede nu, at jeg efter 14 ĂĽrs sko-

en naturvidenskabelig uddannelse, vil adgangskravene

legang har brug for et ür, hvor jeg kan lÌgge bøgerne

vĂŚre naturvidenskabelige fag pĂĽ niveauer, jeg ikke tog.

pĂĽ hylden og fĂĽ et velfortjent pusterum. Jeg har endnu ingen anelse om, hvad jeg vil studere. Det kan vĂŚre alt

Et eller to sabbatĂĽr kan give mig motivation og den modenhed, en videregĂĽende uddannelse krĂŚver.

fra humanistiske til naturvidenskabelige studier. Skal jeg lĂŚse, hvad jeg er bedst til (humaniora), eller hvad |

€ $ Â‘ jeg følge min hjerne eller mit hjerte? Dette er ogsĂĽ et strategisk valg; man skal sĂĽ godt som muligt forudsige situationen pĂĽ arbejdsmarkedet, da det er ĂŚrgerligt at

| $muligheder. En anden overvejelse angür bopÌl i udlandet eller i Danmark. Jeg er selv vokset op i udlandet og har boet i Bruxelles og Moskva, hvor mine forÌldre har arbejdet. Jeg mener, at det at arbejde i udlandet giver viden om forskellige og anderledes kulturer samt erfaringer, man ikke kan gøre sig gennem et helt liv i Danmark. Et godt

18-ürige Jonathan HÜlzlers foreløbige skoleforløb

job i udlandet krÌver selvfølgelig, at man skal vÌre

Deutsche Schule Moskau 1.-4. klasse (2000-2004)

enormt dygtig pü sine studier; i større lande som f.eks.

Hørsholm skole 5. klasse (2004-2005)

Tyskland, USA eller Kina er der, med globaliseringen,

Herlufsholm Kostskole 6.-7. klasse (2005-2007)

en stigende konkurrence om de højere stillinger pü ar-

Skt. Petri Skole København 8.-9. klasse (2007-2009)

bejdsmarkedet.

Rungsted Private Realskole 10. klasse (2009-2010) N. Zahles Gymnasium 1.-3.g (2010-2013)

14

DANES 4 2012

TE MA : UN DERVISN ING | T E K S T: Ă˜I V I ND HOLT E RM AN N

Nyt fokus pĂĽ danske studerende i udlandet Efter at Danes Worldwide kontaktede en journalist pĂĽ Dagbladet Information i forbindelse med artiklen Bureaukrati hindrer højtuddannede i at vende hjem i sidste nummer af DANES, skete der ting og sager‌ Journalisten Lise Richter dĂŚkker stofomrĂĽdet ’uddan-

’En dansk studentereksamen er det eneste rig-

nelse og forskning’ pü Information, og blev gennem sit

tige’ Frida Printzlau var en af de bedste studenter fra

interview med Torsten Geelan – foreningens eksterne

de internationale gymnasier i Danmark. Men da hen-

studievejleder – opmÌrksom pü en lang rÌkke over-

des høje snit blev regnet om til danske karakterer,

Her kan du lĂŚse artik-

sete problemer i Danmark, som rammer studerende

kunne hun ikke komme ind pü drømmestudiet pü Kø-

lerne i fuld lĂŚngde:

med internationale ambitioner. Det kom der følgende

benhavns Universitet. Oxford Universitet var derimod

www.information.dk

kritiske artikelserie ud af:

ikke noget problem.

> Om os > Journali-

Information, den 5. juli 2012

ster > Lise Richter

Dansk bureaukrati hindrer højtuddannede i at vende hjem Danskere med en udenlandsk uddannel-

* ' & $ "

se har svĂŚrere ved at komme ind pĂĽ de danske univer-

IB-studenter skal have de samme muligheder for at

siteter end pĂĽ topuniversiteter i udlandet. Uddannel-

komme ind pĂĽ danske universiteter som studenter med

sesminister opfordrer danske universiteter til at vĂŚre

en dansk studentereksamen, mener Danske Gymna-

$

sieelevers Sammenslutning. Formanden for de danske

Information, den 24. juni 2012

IB-gymnasier ser dog ikke den lille skĂŚvhed som noget problem.

& $ ' " $ " ' "

Information, den 5. juli 2012

’Det virker stokkonservativt’ Sara Dynesens bachelor i litteratur fra et britisk universitet blev fundet

Internationalt uddannede har ringe klagemu-

for let til at komme ind pü litteraturvidenskab pü Kø-

ligheder Danske studerende med en udenlandsk ba-

benhavns Universitet, fordi hun ikke havde lĂŚst nok

chelor eller kandidatgrad har reelt

udenlandske tekster. Det betød et ürs forsinkelse af stu-

ingen klagemuligheder, hvis de

dierne og en stor skuffelse over, hvor lukkede danske

bliver afvist af danske universiteite-

universiteter er.

lse. ter ud fra en faglig begrundelse.

Information, den 29. juni 2012

Venstre og SF opfordrer uddanannelsesministeren til

KU forsvarer arrogant, men nødvendigt system

at gribe ind.

Mange oplever de faglige krav i optagelsen som et ar-

Information, den 6. juli 2012

rogant system, men det skal sikre, at de studerende kan bestĂĽ pĂĽ normeret tid, lyder universiteternes svar pĂĽ den seneste uges kritik. Information, den 29. juni 2012 BlĂĽstemplet – og sĂĽ alligevel ikke For at fĂĽ SU med til udenlandske universitetsstudier, skal uddannelsens niveau svare til danske uddannelser. Men SU-styrelsens godkendelse betyder ikke nødvendigvis, at din uddannelse er god nok til danske universiteter, viser ph.d. Anders Sønderlunds erfaring.

Artiklen i Danes 3 2012 der satte gang i

Information, den 3. juli 2012

Informations kritiske artikelserie

DANES 4 2012

15

TEX T: CLARE MACC ARTHY

Lost in translation According to the Danish Education Ministry, the International Baccalaureate programme, which is followed by more than one million students in 143 countries worldwide, is on an equal footing with Denmark’s various high school diplomas in terms of eligibility for university admission. > ” _•

education, its conversion metho-

page report commissioned in response to repeated

dology for grades is perversely il-

complaints that IB students were being unfairly tre-

logical.

ated in their quest for third-level education in Denmark. The investigation was triggered by multiple

The IB programme is so tough that

complaints from students and their parents in Den-

around 20% of students fail to gra-

mark and abroad who experienced that accomplis-

duate annually. Just two percent

hed students graduating from IB programmes were

of studentereksamen candidates

failing to gain admission to Danish universities.

fail. The Danish system does not

Founded in 1968, the IB programme is arguably the

accommodate this disparity in

premier internationally recognised course for uni-

standards and equates by transla-

versity admissions. Alumni include Jorma Ollila (for-

ting grades from a 98% cohort to

mer chief executive of Nokia), the crown prince of the

an 80% cohort. This means that

Netherlands and a host of actors, astronauts and busi-

IB students get a lower score than

ness people.

they deserve and might be refused

It is a rigorous programme. And here I speak from per-

admission to the most popular

Clare MacCarthy is an

university courses.

Irish journalist who is

sonal experience – my daughter has just graduated.

married to a Dane and

Prior to this, as a native-born Dane, she took one year

But the Education Ministry cannot see the unfairness.

has lived in Denmark

in a commendable Danish gymnasium. But while she

“Should we accommodate the IB fail-rate then it’s up

for 26 years. She is

loved the school and took full advantage of the social

to the IB examiners to change their criteria,� it says.

Nordic correspondent

activities she felt that it did not stretch her enough aca-

Which must be one of the silliest things a small coun-

for The Economist

demically. Instead, she found a programme that could

try has demanded of an international organisation in a

and also writes for

offer her a greater challenge – the IB. And challenge it

long while.

The Financial Times,

did. Accustomed to sailing through as top of the class

The Sunday Times

throughout her education, she found herself surroun-

and The Irish Times

ded by a lot of other very bright individuals and had to

– and now DANES as

work hard to keep pace. Happily, she made it through.

well. Photo: Jesper Kock.

‹ 'Š # education in many countries. Virtually all of the prestigious universities worldwide recognise it as an admis — But the devil is in the detail. Because while the Danish Education Ministry professes to recognise an IB qua — #

16

DANES 4 2012

TE KS T: Ă˜ IVIN D H O LT E RMA NN

Dobbelt statsborgerskab har aldrig vĂŚret tĂŚttere pĂĽ Justitsministeriets udredningsarbejde forventes fremlagt for regeringen og Folketinget til efterĂĽret. Syv ud af tingets i alt otte politiske partier udtaler sig nu (i varierende grad) positivt om, at ogsĂĽ Danmarks borgere vil kunne bĂŚre to statsborgerskaber. â€?Danmark er et moderne samfund i en international verden. Derfor skal det vĂŚre muligt at have dobbelt statsborgerskab.â€? Regeringsgrundlaget, september 2011. “Der er hele tiden en bevĂŚgelse i Europa, der gĂĽr i retning af dobbelt statsborgerskab. I det lys mĂĽ vi diskutere, hvor vi stĂĽr,

] $$ $ $ = Venstre, retsordfører Karsten Lauritzen (DR, 5. oktober 2011).

“SF har lĂŚnge ønsket, at mennesker skulle kunne have dobbelt statsborgerskab.â€? Socialistisk Folkeparti, indfødsretsordfører Anne Baastrup (DANES, februar 2012).

“Liberal Alliance ser muligheden for dobbelt statsborgerskab som en naturlig del af et globaliseret samfund.� Liberal Alliance, Merete Riisager (DANES, februar 2012).

“Radikale Venstre har i mange ĂĽr kĂŚmpet for dobbelt statsborgerskab.â€? Radikale Venstre, indfødsretsordfører Zenia Stampe (DANES, februar 2012).

“I Enhedslisten mener vi, det er pĂĽ tide at indføre mulighed for dobbelt statsborgerskab. Det er et meget stort ønske fra $ %

= Enhedslisten, indfødsretsordfører Johanne Schmidt-Nielsen (DANES, februar 2012).

“I socialdemokratiet er vi af den holdning, at der, som det ser ud lige nu, ikke er noget sagligt eller fagligt der taler imod dobbelt statsborgerskab.â€? Socialdemokratiet, indfødsretsordfører Lennart Damsbo-Andersen (DANES, februar 2012).

“Vi vil modarbejde regeringens ønske. Statsborgerskab er et valg. VĂŚlger man at blive dansk, udelukker dette valg som noget selvfølgeligt, at man samtidig kan vĂŚre tysk, egyptisk eller tyrkisk statsborger. Det handler om loyalitet og tilhørsforhold.â€? Dansk Folkeparti, partileder Pia KjĂŚrsgaard (Berlingske, 22. juli 2012). ; |

$$ $ $ | en eller anden form vil kunne acceptere det.� Det Konservative Folkeparti, partileder Lars Barfoed (Berlingske, 22. juli 2012) .

DANES 4 2012

17

T E K S T: S T E F F E N L A R S E N

Bibelboom Den seneste tid er der udkommet en rÌkke børnebøger med religiøse temaer. Her er et lille udvalg af dem. Der er trÌngsel om de gode historier fra den gode bog.

70.000 eksemplarerâ€?. Det er en børnebibel omgivet af

Vi er til den ürlige børnebogsmesse i Bologna. Et af vore

to dvd’er, et koralhÌfte (bog som indeholder koralme-

største forlag holder møde med udenlandske kolleger.

lodier, red.), en sangbog, et korhĂŚfte og en dobbelt-cd.

De kigger pĂĽ danskeren med vantro, da han fortĂŚller, at

Til at hjĂŚlpe sig har Sigurd Barett tegneren Jeanette

det er en bibel for børn, som er forlagets største succes.

Brandt og musikken er orkestreret af ham selv. I for-

Den havde mange ikke lige set komme.

bindelse med udgivelsen af “Sigurd Barett fortĂŚller Bi-

Steffen Larsen

Men det havde de mĂĽske pĂĽ Bibelselskabet, der va-

belhistorier� turnerede ophavsmanden rundt i landets

er fast børne- og

retager den autoriserede version af bøgernes bog og

kirker og fyldte dem til bristepunktet som en juleaften.

ungdomsbogan-

-

Den elskelige entertainer har ramt et blødt punkt hos

melder pĂĽ Dag-

somhed – ikke mindst for børn. I 1995 udgav selskabets

børnene.

bladet Politiken.

forlag Peter Madsens tegneserie “Menneskesønnenâ€?, der til dato har solgt over 125.000 eksemplarer. Det er

Jesus som en lidt kikset fyr

en mesterlig, storladen og dybt alvorlig fortĂŚlling om

Š $ $ -

Jesus liv og fĂŚrden. Men det er ikke blevet ved det.

sen Palestina i ĂĽrene efter nullet. Synne Garff fortĂŚller

“De mindstes Bibelâ€? udkom pĂĽ samme forlag i 2007. Det er en original og farvesprudlende version for netop de allermindste. FortĂŚlleren er Synne Garff. Hun har valgt episoder ud til 54 korte kapitler, der er fortalt med kĂŚrlig hilsen. Tegningerne er et kapitel for sig og i overvĂŚldende mĂŚngde. De er lavet i forstĂĽende fĂŚllesskab mellem Lilian Brøgger og Cato Thau-Jensen, sĂĽ man ikke kan se, hvem der har tegnet hvad. De har nemlig begge to vĂŚret indover alle bogens billeder. De store danske forlag vil ogsĂĽ Forlaget Alfa svarer igen i slut-nullerne med en rĂŚkke skarpt optrukne genfortĂŚllinger i billedbogsform fra Biblen. Forfatteren Peter Mouritzen - selv lidet troende – har sagt ja til at grave guldet op fra Det gamle testamente. Det er blevet til adskillige kloge og skĂŚve fortolkninger af BabelstĂĽrnet og Jonas i hvalens bug m.m. Flere tegnere har vĂŚret i gang med fuld skrue pĂĽ kulørpedalen – blandt dem Lasse Weinreich og Rasmus Bregnhøi. De sparker historien i gang. Det er i det hele taget bemĂŚrkelsesvĂŚrdig Bibelformidling. Nu har de ’rigtige, de ’store’ forlag lugtet lunten. I ĂĽr 2010 udsender Politikens af slagsen nemlig “Sigurd Barett fortĂŚller Bibelhistorierâ€? der - med forlĂŚgger Lars Daneskovs ord - “har solgt pĂĽ den rigtige side af

18

DANES 4 2012

for store børn i “Himmelheltenâ€? (2011) om en mand,

der kommer i klemme imellem profeti og politik. Jesus er ikke den befrier, man venter på, så engang imellem må han lave et mirakel, for at folk skal blive ved med at

“Ny bibel for de fattige

ville høre på ham. Det er en tankevækkende og person-

i ånden”

lig variation over Jesu liv, skrevet med sans for stemninger og virkelighedens verden. Her i foråret lander så den Bibel, som måtte komme: “Biblia Pauperum Nova”, bogen for fattige og tåber, skrevet af Ole Dalgaard alias Oscar K. på forlæg fra de middelalderlige “fattigmandsbibler” og tilsat alverdens såkaldte klogskab i citatform. Den er ypperligt billedgjort af tegner Dorte Karrebæk. “Biblia Pauperum Nova” er det ultimative livtag med kristendommen. Her fremstår Jesus som en lidt kikset fyr med en alt for tung skæbne. Jesus og Judas udveksler blikke for at få det overstået. Bogen minder om historien fra Det gamle testamente, hvor Jakob hager sig fast til Gud og siger: “Jeg slipper dig ikke, før du har velsignet mig”. Det kostede ham som bekendt førligheden. Hvordan mon Oscar K.’s kamp er endt? ”Ny bibel for de fattige i ånden”, som den hedder på dansk, er en klassiker allerede ved sin udgivelse. Den er overvældende fuld af kraft og smerte. Læser du kun en enkelt Bibel i år, så lad det være dén for fattigfolk og tåber! Børn i Danmark har et forbløffende varieret udbud af bibelhistorier at vælge imellem. Nu ved de det i Bologna.

Kinesiske bibelspillekort.

Så kan de lære det Vi bliver i kappestridens verden! Her overtrumfer Bibelselskabet måske igen-igen konkurrenterne med deres “Profetkort”, som ud % sidde i Beijing og blande kortene og dyste på kristne værdier og “bibelscore”. Men som der står bag på æsken: “Jesus rydder bordet!” Han er Jokeren. Han må kun bruges én gang. Profetkortene er en $ ]| ] ' ]|

DANES 4 2012

19

T E K S T: D I T T E B L Æ D E L | F OTO S : X AV I C ATA L A

Fra dansk frisind til spansk sanselighed Sabina Elstam Johs übnede i 1999 LUST. Københavns første butik specialiseret i eks Z "

‰ og übnede endnu en LUST. Sexologen fortÌller her DANES’ udsendte om sit liv i de to byer og om forskelle og ligheder mellem sine internationale kunder. Det var noget af en mediebegivenhed, da butikken

“Det var mest for mine børns skyld, at det blev Palma,

LUST for 13 ĂĽr siden sĂĽ dagens lys pĂĽ Mikkel Bryggers

fordi der er en god svensk skole og nogle trygge rammer.

Gade, en sidegade til Strøget, skrüt overfor biografen

™ $ ‰

Grand. Selv TV-avisen havde et indslag om den nye

Mallorca. Jeg kan godt lide kontrasten at bo ude i vild-

erotiske butik, som ville gøre pornoen stueren.

marken og sĂĽ køre ind til min butik med dildoer,â€? siger

Nu prøver Sabina Elstam Johs at sÌlge erotik til spa-

hun med smittende latter i sin butik nr. 2.

nierne. DANES møder den høje, mørkhürede, 40-ürige

dansk-svenske butiksindehaver en varm eftermiddag i

afslappende te over erotisk litteratur til dildoer, vibra-

‰

hendes butik i en af Palmas smalle gader.

torer og hĂĽndjern. Sabina er uddannet sexolog og ser

Hvorfor valgte du at begynde et nyt forretningseven-

rĂĽdgivning til et bedre sexliv som et helt central punkt i

tyr i Palma?

hendes nu to butikker.

“Jeg har mere tid i den meget mindre butik med begrĂŚnsede ĂĽbningstider og med rigtig dygtige piger som ansatte. Siestaen gør ogsĂĽ noget: At kunne lukke mellem klokken 14 og 17 er en luksus.â€?

20

DANES 4 2012

“Jeg havde haft alle de succesoplevelser med forretningen i København, som jeg kunne ønske mig, og jeg ville prøve noget nyt. Min amerikanske mand og mine to danske børn og jeg er en multikuturel familie, sĂĽ hvorfor ikke Palma nĂĽr nu der var en rigtig god svensk skole i Palma? Jeg havde en idĂŠ om, at Palma var meget international og med mange gennemrejsende, og jeg vidste ogsĂĽ, at her gik man mere op i luksus end pĂĽ fx Costa del Sol. Det ville jeg nemlig ikke – det er ikke mig. I Palma er der forskellige strømninger, men sidenhen fandt jeg ud af, at Palma i sin struktur og mentalitet faktisk er en ret lille by. Det var meget mĂŚrkeligt i de første ĂĽr at starte en lille erotisk butik op. Men nu, efter tre ĂĽr, kender mange mig jo og respekterer, at jeg har den. Men, jo, det var hĂĽrdt i begyndelsen.â€? Hvordan er din tilvĂŚrelse her forskellig fra livet i København?

“I begge butik-

“Livskvalitet! I København arbejdede jeg rigtig me-

get og havde hverken tid eller energi til mine børn eller

kunderne kvinder,

min mand – pü trods af at jeg var min egen chef med

kønsrollemønsteret fra gamle dage, men nür det hele

egen virksomhed. Jeg har mere tid i den meget min-

bliver sĂĽ lige mellem mĂŚnd og kvinder, sĂĽ mister vi no-

mange forskellige

dre butik med begrĂŚnsede ĂĽbningstider og med rigtig

get af det modsĂŚtningsfyldte, som er der, hvor seksua-

faser i deres liv og

dygtige piger som ansatte. Siestaen gør ogsü noget: At

liteten bliver god og stÌrk.�

seksualitet, men

kunne lukke mellem klokken 14 og 17 er en luksus, fordi

der er ogsĂĽ mange

jeg i min fritid fĂĽr meget mere tid til at dyrke yoga, gĂĽ

Er der noget karakteristisk ved fx de engelske, tyske,

mĂŚnd inde for

til ridning, gĂĽ ture med hunden og vĂŚre sammen med

danske og spanske kunder i din butik?

at købe noget til

venner – alle de ting, jeg ikke kunne nĂĽ før. Nu dyr-

“EnglĂŚnderne er ofte meget frisindede. De kommer

ker jeg Mallorcas fantastiske natur med sanselige dufte

gerne ind i butikken som par, og diskuterer højlydt de

over det hele.�

forskellige sexlegetøj. Tyskerne er Europas mest kinky

deres kvinder.�

folkefÌrd og er til fetish og SM. Det kan ikke blive vildt Hvad er forskellen pü kunderne i din butik i Køben-

nok. De skandinaviske kvinder er meget fremmelige i

havn og hernede?

forhold til deres egen seksualitet og tør sÌtte ord pü,

; ' $ $ -

hvad de har lyst til, mens spanierne som regel er me-

$ -

get müdeholdende med, hvad de køber i butikken. Det

skellige faser i deres liv og seksualitet, men der er ogsĂĽ

er ikke de vilde ting – mere spil, hündjern og olier og

mange mÌnd inde for at købe noget til deres kvinder.

südan noget, som de køber. Der er i øvrigt et tabu om-

Samtidig er en butik som LUST helt klart mere ny her –

kring analsex her i Spanien – som nok skyldes macho-

mere frÌk og mere ’forbudt’.

kulturen à la ’der skal fandme ikke noget op, der’. Dan-

Pü Mallorca er de cirka 10-15 ür efter os, og kønnene

ske mĂŚnd er til sammenligning meget mindre fremme-

meget mere polariserede: Kvinderne er mere kvinder

de for tanken om analsex. Det er ogsĂĽ mere almindeligt

hernede, hvor Danmark derimod er meget mere det

i Danmark, at en kvinde tager initiativet og i det hele

der med, at det ikke skal blive for macho. Jeg synes,

taget spiller en aktiv rolle.

vi i Danmark gør os selv en kÌmpe bjørnetjenste ved,

Og sĂĽ er der jo folk fra Saudi-Arabien, som kommer

at det hele skal vĂŚre sĂĽ lige og sĂĽ milimeterdemokrati-

hele vejen til butikken i København eller her til Palma for

agtigt i vores indbyrdes forhold. Jeg synes ikke, kvinder

at købe ting til deres kvinder – alt det, som jo er forbudt

og mÌnd skal ligne hinanden alt for meget – vi kvinder

‹ $ š

ville have det lidt sjovere, hvis vi lod mĂŚndene vĂŚre lidt

ligner det, det virkelig er, fx lĂŚbestifts-vibratorer. I Rus-

mere maskuline. Ikke fordi jeg synes, vi skal tilbage til

land eksploderer markedet for erotiske sager lige nu.�

X

DANES 4 2012

21

!

nye eventyr – men jeg syntes ogsü, at klimaet i Danmark

mangle kulør – pĂĽ bekostning af det alternative. “

X Hvordan med mallorcinerne – hvordan er de? “Jeg synes, de er imponerende stĂŚdige. Som om de

splittet op mellem forskellige nationaliteter og kulturelle tilhørsforhold.

$

Mange siger: â€œĂ…h, du bor pĂĽ Mallorca – der er sĂĽ dej-

kompromis. Lad mig give et eksempel: Med til mit bu-

›=

‚

tikslokale i huset hører der en garage, som vi lejer. Ved

Der er billigere, og mange kan jo med internettet tage

siden af vores plads er der en tom plads, som tilhører en

deres arbejde med sig herned. Det er nok det der med at

af de andre lejere. Han har den til sin datter, hvis hun

tage springet...,� beretter Sabina, som selv valgte Sve-

kommer til Palma for at shoppe. Hun har ikke vĂŚret

rige fra til fordel for Danmark pĂĽ grund af frisindet i

her endnu. Derfor spurgte vi ham, om vi ikke kunne leje

København.

den. Men nej, det kan vi ikke. Garagen skal stĂĽ der, tom,

“Danmark var fantastisk. Danskerne var enormt

übensindede og frigjorte – Ungdomshuset og Christia-

komme ... PĂĽ dĂŠn mĂĽde er de meget specielle. I Dan-

nia, jeg elskede det!

mark ville man nok tÌnke: ’Ok, jeg kan fü nogle penge

ud af at leje garagen ud’.

søgte nye eventyr – men jeg syntes ogsĂĽ, at klimaet i

ƒ

‰ | $ Q

At bo pü en ø giver folk en helt anden mentalitet,

Danmark i sluthalvfemserne begndte at blive lidt mere

tror jeg, for du kan jo ikke komme nogen vegne – du

] % $

-

skal stadig møde de andre. Müske er de lidt mere priva-

ternative. Det hele blev lige pludselig meget ’samtale-

te af den grund, mallorcinerne. Men hvis du har vĂŚret

køkkenagtig og frivĂŚrdi’ ... Det var lidt af en fĂŚlde, fordi

her et stykke tid – ikke som turist – og de ved, du skal

noget af den der sĂŚrlige danske varme forsvandt. Jeg

vĂŚre her lĂŚnge endnu, sĂĽ hilser alle og du fĂĽr kredit pĂĽ

hüber, Danmark für den tilbage igen.�

cafeer og sĂĽ videre. Jeg har vĂŚret her i tre ĂĽr nu og føler, jeg er faldet til.â€?

Du mĂĽ møde en del tabuer pĂĽ dit omrĂĽde‌ “Ja, det gør jeg. Men jeg forstĂĽr ikke, hvorfor sex og

Opfatter du dig selv som svensker, dansker, malloci-

erotik stadig skal vÌre sü tabubelagt – der er stadigvÌk

ner eller‌?

rigtig mange fordomme og modstand. Du aner ikke,

“– i hvert ikke mallociner! Hvis du ikke er født pĂĽ

hvor lukkede folk kan vĂŚre. Det er jo egentlig ikke mere

Mallorca og ikke er øbo, sü bliver du det ikke. Jeg føler

underligt at gü ind i Lust end at gü ind i en spa – forstür

mig meget dansk, men sĂĽ alligevel ikke 100 procent. Og

du, hvad jeg mener? Lad mig give dig et eksempel: Min

heller ikke 100 procent svensk... Jeg ved ikke, om det

udlejers datter gür i skole med naboens søn, og moren

er positivt eller negativt, men jeg føler virkelig, jeg er

blev vildt oprevet, da hun fandt ud af, hvad det var for

22

DANES 4 2012

en butik, jeg var ved at sĂŚtte i stand. Hun ringede, helt

Vi er blevet nødt til at sortere i sortimentet, sü vi har

vildt sur og oprevet, til mig: ’Hvad er det, du gør?!’

nogle modeller, som ikke er sÌrligt dyre.�

Jeg havde arbejdet tre mĂĽneder og brugt cirka 100.000 kroner pĂĽ at sĂŚtte det hele i stand og var lige

FremhĂŚver du LUSTs og din danske baggrund?

ved at tÌnke: ’Det hele kan ogsü bare vÌre lige meget’.

Men jeg endte med pü spansk at forsøge at forklare

Q | $ <]$ -

hende, hvad jeg havde gang i med mit koncept – at det

havn. DÊt spørger de ofte ind til og synes er spÌndende.

i høj grad var noget for kvinder. Hun endte med at ac-

Men jeg sjusker lidt med markedsføringen. Det er sü-

ceptere det, og efter et ür – hvor jeg betalte huslejen til

dan mere mund til mund.

tiden og alt det der – var jeg i hendes øjne sĂĽdan ’okay’ ... Men hun har aldrig vĂŚret inde i butikken.â€?

;ƒ Q |

Jeg var i øvrigt pĂĽ lokalradio en gang – det var frygteligt: Det var live og pĂĽ catalansk, og jeg gør det aldrig igen. Prøv at forestille dig, at du bliver interviewet,

Hvad er din holdning til porno?

uden at du forstĂĽr, hvad der bliver sagt til dig!

“Internettet har jo gjort pornoen tilgĂŚngelig for alle,

Jeg har mange handicap her, og er nu 13 ĂĽr ĂŚldre,

og jeg er imod, at den er sĂĽ tilgĂŚngelig i dag. Man bliver

end da jeg begyndte LUST. At lave om pĂĽ menneskers

bombarderet med det. Det er jo pornoens skyld, at in-

attituder er noget af det svÌreste – men ogsü noget af

ternettet er blevet sĂĽ stort med rigtig meget svindel, fup

det allermest spÌndende at beskÌftige sig med,� lyder

de afsluttende ord fra den klassiske og dog meget an-

Det er farligt, hvis alle grĂŚnserne forsvinder, som

derledes entreprenør Sabina Elstam Johs.

fx realityshows er med til. Det er sjovt at arbejde med grĂŚnser – men det skal vĂŚre bevidst og under kontrollerede forhold. En kollektiv uskyldighed er gĂĽet tabt med de sidste ĂĽrs enorme fokus pĂĽ porno. Vi har set sĂĽ meget, og der ‰ $ og kynisk, og piger bliver nu totalt transformeret til plastikbryster og sĂĽ videre. DĂŠt er jeg imod: Jeg arbejder for at give kvinder mere power i forhold til deres autentiske seksualitet: Hvis du kan sige, hvad du vil have i sengen, sĂĽ kan du ogsĂĽ sige, hvad du vil have i løn.â€? Hvordan er det at etablere en forretning i et nyt land? “Det krĂŚver ret stor kapital at starte en butik op. Og sĂĽ krĂŚver det knofedt. Men jeg elsker at arbejde. Man skal ikke forestille sig, at man sĂĽdan lige kan ĂĽbne en butik i fx Spanien – og sĂĽ ellers ligge pĂĽ stranden og drikke cava. Du skal arbejde, arbejde arbejde, og du skal selvfølgelig vĂŚre endnu mere disciplineret, hvis du stĂĽr i en kultur og et sprog, du ikke kender.â€? Finanskrisen, mĂŚrker du den? “Jo, vi har generelt lavere omsĂŚtning. Men der er altid et segment med penge at bruge. Men i forhold til fx almindelige spaniernes indkomst, sĂĽ er det jo sindssygt at købe en vibrator der koster 150 euro, nĂĽr de mĂĽske tjener 800 euro i alt om mĂĽneden og skal klare huslejen. Fra første august hĂŚver de momsen i Spanien, sĂĽ den kommer pĂĽ nĂŚsten samme niveau som i Danmark:

DANES 4 2012

23

TEKST: CHRISTOPHER ARZROUNI

Et blik pü Folketinget Hvad sker der i Danmarks politiske sfÌre? I DANES udreder redaktør Christopher Arzrouni udviklingen mellem linjerne. Sommerferien er kommet som en lettelse for Helle

Schmidts parlamentariske grundlag, Enhedslisten,

Thorning-Schmidts upopulĂŚre og trĂŚngte regering. Set

følte sig decideret forrüdt. De havde regnet med selv

udefra kan den nye S-R-SF-regerings problemer mĂĽske

at indgĂĽ en aftale om skattereformen, men pĂĽ et mere

virke overraskende. For hvad er egentlig nyt?

“rødtâ€? grundlag.

Regeringen har sendt en rĂŚkke nye “vĂŚrdipolitiske

Dette kan give regeringen sĂŚrdeles store problemer

signalerâ€?. Det har bl.a. udmøntet sig i en afskaffelse af

i efterüret 2012. Hvis Enhedslisten trÌkker sin støtte til

det kontroversielle pointsystem og et løfte om at ind-

Š ™

føre dobbelt statsborgerskab.

<

Det er imidlertid ikke de nye vĂŚrdipolitiske signaler,

Q -

der har bragt regeringen i vanskeligheder, men fasthol-

gen. Regeringen lever pĂĽ Enhedslistens nĂĽde, men har

delsen af forgÌngerens økonomiske politik.

ikke vÌret sÌrlig venlig overfor sit støtteparti. TvÌrti-

Ganske opsigtsvĂŚkkende indeholder S-R-SF-re-

mod.

Christopher Arzrouini

geringens skriftlige grundlag en direkte reference til

Alt imens regeringspartierne lider under dĂĽrlige

forgĂŚngerne: “Udgangspunktet for regeringen er VK-

meningsmĂĽlinger, har navnlig Enhedslisten og Venstre

redaktør og leder-

regeringens økonomiske politik i bredeste forstand,

vind i sejlene. Et valg i juli ville have givet en klart “blĂĽtâ€?

skribent pü Børsen, og

herunder genopretningsaftalen og forĂĽrets aftaler her-

ˆ ˆ] \ -

uddannet cand.scient.

under tilbagetrÌkningsreformen.�

pol fra Aarhus Univer-

regeringspartier tilsammen.

sitet. Han er i offent-

Dette var ikke, hvad Socialdemokraterne og Socia-

(født 1967) er debat-

listisk Folkeparti havde stillet vĂŚlgerne i udsigt. De

Det kan virke paradoksalt, al den stund Helle Thor-

havde prĂŚsenteret vĂŚlgerne for en plan om at opret-

ning-Schmidt fører den økonomiske politik, som Lars

kendt for sit liberale

holde efterløn, uÌndrede dagpengerettigheder m.m.

Løkke Rasmussen selv ville have ført. Men forklaringen

livssyn og ihĂŚrdige

VK-regeringens stramninger blev süledes gennemført

kan ligge i Thornings tillidsbrud i forhold til vĂŚlgerne

forsvar af den frie

af regeringen Thorning-Schmidt.

og hendes usikre fremtrĂŚden - kombineret med trange

markedsøkonomi.

Dertil kommer en sand byge af nye skatter og afgifter pĂĽ ca. 6 mia. kr. ĂĽrligt, som har virket dĂŚmpende pĂĽ befolkningens forbrugslyst i en krisetid.

tider i al almindelighed. Statsministerens situation bliver ikke bedre af, at Socialistisk Folkeparti er ramt af intern uro pga. regeringens “blĂĽâ€? økonomiske politik.

Alt pĂĽ et brĂŚt Da forsommeren nĂŚrmede sig, satte regeringen alt pĂĽ

I kølvandet pü skattereformen

et brĂŚt med et ganske dristigt udspil til en skattere-

Det skatteudspil, som Helle Thorning-Schmidt ville

form, der bl.a. rykker grĂŚnsen for, hvornĂĽr man skal

bruge til at fĂĽ et fornyet momentum, har ikke vĂŚret en

betale topskat, og som samtidig gør op med de gene-

vindersag for regeringen. PĂĽ overordnet plan har det

røse og automatiske stigninger i offentlige ydelser (den

styrket billedet af en statsminister, der ikke evner at

sĂĽkaldte satsregulering). I stedet for at ydelserne stiger

føre sin egen politik, og i detaljerne har skattereformen

i takt med velstanden i samfundet, skal de fremover

givet anledning til en stribe mindre problemer.

Skattereformens ophĂŚvelse af ligningslovens para-

For mange fremstod reformen som sĂŚrdeles “blĂĽâ€?.

graf 33A vil i praksis betyde, at en rĂŚkke udstatione-

Og da regeringen efter et kort, men tumultarisk, for-

rede medarbejdere skal betale dansk skat frem for lokal

løb indgik forlig med Venstre og De Konservative, brød

skat. Det rammer süvel nødhjÌlpsorganisationer som

]| * >

rüdgivende ingeniørvirksomheder.

24

DANES 4 2012

ligheden ikke mindst

Regeringen begrunder stramningen med, at udsta-

Deus ex machina

tionerede medarbejdere og deres familier fortsat har

Disse store principielle problemer vil dog nĂŚppe fylde

adgang til en rĂŚkke offentlige ydelser. Budskabet er

mest, nĂĽr en ny politisk sĂŚson starter efter sommerferi-

enkelt: Süvel nødhjÌlpsorganisationerne som de rüdgi-

Š

vende ingeniørvirksomheder mü give deres medarbej-

vil offentlighedens øjne vÌre rettet mod en sÌrlig kom-

dere højere løn, sü de kan betale højere skat.

missionsundersøgelse, som skal afklare, hvem der vid-

For virksomhederne vil det i første omgang betyde

ste hvad om Helle Thorning-Schmidts skattesag. “Skat-

højere udgifter. Pü lÌngere sigt kan de blive nødt til at

tesagskommissionen� ser pü nuvÌrende tidspunkt ud

klare sig med lokalt ansatte i den udstrĂŚkning, det kan

til at vĂŚre den eneste faktor, der kan vende op og ned

lade sig gøre. Under alle omstÌndigheder bliver det

pĂĽ meningsmĂĽlingerne som en Deus ex machina.

derfor svĂŚrere for danske virksomheder at drage gavn

Har den tidligere skatteminister, Troels Lund Poul-

af danske medarbejdere, der har erfaring fra udlandet.

sen fra Venstre, forsøgt at püvirke sagsbehandlingen pü

NødhjÌlpsorganisationernes problemer med skatteud-

ulovlig vis? Har han medvirket til forsøg pü at lÌkke

spillet vil - ud fra et helt kynisk perspektiv - holde liv i

den fortsat hemmeligholdte afgørelse? Og hvad vidste

modstanden mod stramningen. De fĂŚrreste danskere

davÌrende statsminister Lars Løkke Rasmussen?

kan forstĂĽ, hvorfor deres aktiviteter skal rammes. Det

Feinschmeckere vil konstatere, at Troels Lund Poul-

bliver vanskeligt for regeringen at modstĂĽ presset fra

sen har valgt den stridbare advokat Karoly Nemeth

en velorkestreret kampagne, jo tĂŚttere vi kommer pĂĽ

som sin rüdgiver. De øvrige tidligere Venstre-topfolk

vedtagelsen af lovforslaget. Sü sagen er ikke død endnu.

har valgt den noget mere anonyme Nicolai Mallet. Det antyder nogle forskelle i strategien, og det peger nok

Mobilitetens udfordringer

ogsĂĽ pĂĽ, at man kan vente et ordentligt slagsmĂĽl.

Den internationale mobilitet presser den danske velfĂŚrdsstat fra mange kanter i disse ĂĽr. Den seneste ballade omkring skattereformen er blot et blandt mange eksempler. Menneskers mobilitet ud af Danmark gør politikerne ivrige efter at bevare deres “skatteobjekterâ€? gennem nødløsninger som f.eks. ophĂŚvelsen af paragraf 33A. Menneskers mobilitet ind i landet afføder diskussioner om, hvem der egentlig har forudsĂŚtningerne for at bidrage. Er de nytilkomne en gevinst eller en byrde i forhold til det sociale system? Det var baggrunden for diskussionen om pointsystemet. Danskeres indkøb syd for grĂŚnsen - og ved hjĂŚlp af nethandel - sĂŚtter afgiftssystemet under et pres, der $ Folketinget har besluttet at indeksere afgifterne. For første gang i Danmarkshistorien vil punktafgifter nu stige automatisk.

™

$ | -

mark illustrerer, at erhvervsbetingelserne ikke er ideelle. Ukorrupte danske embedsmĂŚnd og et udmĂŚrket

Sorø Akademis Skole - her har kundskab altid vÌret en tradition..!

Kostskole 10. klasse Gymnasium Sciencetalenter

Tradition og fornyelse, højt fagligt niveau, internationalt orienteret Kig indenfor pü skolens hjemmeside, - eller kontakt os for yderligere information og besøg.

dansk uddannelsessystem er ĂĽbenbart ikke altid nok til at opveje ulemperne ved høje skatter. Senest har designikonet Fritz Hansen, der stĂĽr bag møbelklassikere som 7’eren, Myren, Ægget og Svanen, nu bebudet, at den sid

‰

www.soroe-akademi.dk Sorø Akademis Skole Akademigrunden 8, 4180 Sorø + 45 5786 5786

den danske velfĂŚrdsstat er konstrueret pĂĽ en mĂĽde, der er pĂĽ kollisionskurs med international mobilitet.

DANES 4 2012

25

TE KS T: M AL EN E M O NK A

Hvor er det danske sprog pü vej hen? Forskerne ved Københavns Universitet stiller skarpt pü modersmülets udvikling.

Malene Monka er ph.d.-stipendiat ved Nordisk Forskningsinstitut.

Sproget afslører unges mulige mobilitet Mon vores børn vokser op og bliver i nÌrheden af os?

I Anns parallelklasse gik pigen Lisa. Ann og Lisa lig-

Eller rejser de til hovedstaden eller endnu fjernere

ner hinanden pĂĽ en rĂŚkke punkter: De er fra samme

egne? Vi behøver hverken tarotkort, krystalkugle eller

ürgang, de er begge døtre af vestjysktalende landbru-

kaffegrums for at fü hjÌlp til svarene. Ved at se pü børn

gere, og de voksede op i omegnen af Vinderup. Men der

var ĂŠn markant forskel mellem de to piger i 1978 - de-

hen; sprog kan nemlig bruges til at vise, hvem vi identi-

res sprog. Lisa markerede sig sprogligt anderledes end

Ann: Hun havde ingen vestjyske trĂŚk i sit sprog. Hun

I en undersøgelse af sammenhÌngen mellem sprog-

talte rigsdansk med nogle fĂĽ jyske regionaltrĂŚk, og det

$ Q

gør hun stadig i dag, hvor hun bor i København og har

mellem jyske skolebørns forskellige sprogbrug i 1978,

uddannet sig til sygeplejerske.

og hvor de siden har bevĂŚget sig hen. Nye optagelser af

NĂĽr vi lytter til de to pigers sprog i 1978, fĂĽr vi altsĂĽ

de samme mennesker afslører nemlig, at de, der endte

et praj om, hvor de kommer til at bo som voksne, og

med at blive boende, talte med mere udprĂŚget dialekt i

mĂĽske kan vi endda ogsĂĽ give et bud pĂĽ, hvor lang en

de gamle optagelser end de, der endte med at rejse vĂŚk.

uddannelse de für. I forhold til Ann og Lisa er det interessante spørgsmül, hvorfor de to piger taler sü forskel-

StationĂŚr eller mobil?

ligt, nĂĽr de nu begge kommer fra et landligt omrĂĽde,

â€?Men ĂĽ jen elle anden mü’e sĂĽ fornemmer a at Køben-

hvor dialekten stadig var fremherskende i slutningen af

havn blir kortere altsĂĽ der blir kortere og kortere te

1970’erne.

København ĂĽ jen eller anden mü’eâ€?. Nogenlunde sĂĽdan lyder det, nĂĽr 47-ĂĽrige Ann fra Vinderup Kommune i

Den tidlige skolegang

Vestjylland fortĂŚller om sit forhold til hovedstaden.

"

-

Ann er født og opvokset uden for Vinderup og bor i dag

legang og i det miljø, hvori de befandt sig i under op-

i selve byen. Hun arbejder som social- og sundhedsas-

vÌksten. Ann fortÌller, at hun gik de første syv ür i den

sistent. Hun talte vestjysk, da hun blev optaget til en

lokale landsbyskole, hvor alle talte dialekt. Indtil hun

dialektundersøgelse i 8. klasse og den vestjyske dialekt

kom til Vinderup i 8. klasse, var hendes liv centreret

er hĂŚngt ved.

om gĂĽrden og landsbyen. I dag bor hun i Vinderup by

26

DANES 4 2012

Q

* ]

‘ ' $]

Anns sprog anno 1978 pegede pĂĽ, hvad hun orienterede

hvilke grupper og steder de ser sig som en del af, og det

sig mod, og hendes sprog i dag passer til det sted, hun

kan give et ganske godt bud pĂĽ, hvor de kommer til at

føler sig hjemme.

bo senere i livet.

Lisa gik derimod i skole i Vinderup fra 1. klasse. Hun fortĂŚller, at hun allerede inden skolestarten var orienteret mod byen – der kunne man løbe pĂĽ rulleskøjter og fĂĽ veninder, der kom fra andre samfundslag og havde forĂŚldre fra andre egne af Danmark. De talte rigsdansk. Den franske sociolog Pierre Bourdieu ville ˆ

$ sit mulighedsrum: I byen indgik hun i venskaber, hvor Q $ der at leve pĂĽ. Hun oplevede muligheden for bo og uddanne sig andre steder. De overordnede resultater gĂŚlder ikke kun danske dialekter, men udspiller sig dagligt pĂĽ en mere global scene. Hvis Lisa fx havde orienteret sig ud over de danske grĂŚnser, ville hun formentlig have lĂŚrt engelsk. Her ville det ikke vĂŚre ligegyldigt, hvilken accent hun lĂŚrte. Engelsk med britisk eller amerikansk accent har nemlig mest prestige i det globale samfund og giver adgang til helt andre privilegier end fx engelsk med indisk eller arabisk accent.

Ferie i Danmark

Lyt

Fredensborghusene ligger smukt som nabo til Fredensborg Golfklub, nÌr Esrum Sø, Gribskov, Fredensborg Slot og Fredenborgs hyggelige bymidte.

SĂĽ lyt en ekstra gang til dine børns sprog: Taler de som mennesker, der har dybe rødder, hvor I bor, eller taler de som nogle, der kommer fra andre steder – bĂĽde

I vores dejlige og rummelige selskabslokaler kan vi dĂŚkke op til 120 personer. Medlemmer af Danes Worldwide kan benytte Fredensborghusenes gĂŚstevĂŚrelser til favorabel pris. PĂĽ alle vĂŚrelser er der eget toilet og brusebad. Fredensborghusene har desuden et 1. klasses køkken. Medlemmer af Danes Worldwide kan – ved forudbestilling – spise med i restauranten til fordelagtige priser. EnkeltvĂŚr. pr. nat Ekstra opredning pr. nat

kr. 490,kr. 90,-

DobbeltvĂŚr. pr. nat kr. 620/690,Morgenkomplet inkl. priserne

Der er10 % rabat pü vÌrelsespriserne ved medlemskab af Danes Worldwide Forlang brochure: Bakkedraget 43 ¡ DK-3480 Fredensborg Tlf. +45 4848 1202 (mellem kl. 10-12) ¡ Fax. +45 4848 3202 ¡ fredensborghusene@post.tele.dk

Tax Free biludlejning i Danmark Hent din bil i alle danske lufthavne og større byer. Vi har biler i alle størrelser. Ring og hør hvor lidt det koster.

Tlf +45 62 22 80 80 reservations@bookcar.dk

DANES 4 2012

27

TE KS T: TO RBEN H O LLE U FE R | FOTOS : PR

Amagerdreng er en amerikansk legende Lee Oskar blev i 2011 optaget i den amerikanske countrymusiks Hall Of Fame. Et foreløbigt højdepunkt pü et musikalsk eventyr uden lige og for en mand, der har formüet at gøre sit navn til et brand: harmonikaer med hans kontrafej har i de sidste 25 ür vÌret nogle af de bedste. Egentlig hed han Oskar. Det var usÌdvanligt hjemme

hver tilknytning til fĂŚdrelandet bag sig, da han bare 18

pü Amager, da han voksede op i 1950’erne. Mellemnav-

ĂĽr gammel slet og ret udvandrede. Hvor andre danske

net Levitan antydede noget fremmed, müske en jødisk

med succes i USA med stolthed ville bevare den gamle

baggrund. Mens efternavnet slet og ret var Hansen. SĂĽ-

tilknytning – bare kast et blik ned over Rebildfestens

dan var det i 18 ĂĽr. Derefter lavede knĂŚgten en Viktor

talere gennem tiderne og de er der, fra Viktor Borge i

Borge. For vel ankommet til Guds eget land vendte han

š * % š ˆ

sit navn pĂĽ hovedet.

Hansen allerede som knĂŚgt ĂĽndeligt pĂĽ vej et helt an-

Borge hed jo egentlig Børge. Og i dette tilfÌlde blev

det sted hen. SkĂŚbnen ville, at verdens mĂĽske mindste

Levitan til det mere mundrette fornavn Lee. Mens for-

instrument, som i hÌnderne pü børn er et fornøjeligt

navnet blev til efternavn, og en ny identitet var skabt,

legetøj, men som hos en mester kan vrides og føles som

som i dag rummer en musikalsk legende og et brand,

en forlĂŚngelse af selve sjĂŚlen, blev noget han mĂĽlrettet

som man forbinder med de bedste mundharper, som

lĂŚrte sig fra seksĂĽrsalderen. SĂĽ mens verden omkring

verden har set. Ladies and gentlemen, Lee Oskar. Vogt

ham var optaget af jitterbug i Kødbyen eller landets

Lee Oskar (født 1948

dig for efterligninger.

genopbygning efter krigen, af Koreakrig og rock’n’roll,

i København) er en

Det er som sĂĽ med det danske, selv om man ikke

var en simpel mundharpe blevet amagerdrengens tro-

dansk mundharmo-

skal tage fejl af Lee Oskars stolthed over sin oprindelse.

faste følgesvend. 15 centimeter fyldt med magi, som i

nikaspiller kendt for

ˆ š -

hans hÌnder ikke bare skulle tegne seriøse musikalske

soulmusik i musik-

spor, men som ogsĂĽ er blevet til mere. Lad mig sige det

gruppen War, som

rent ud: stĂĽr du der og bare mĂĽ grĂŚde din blues ud med

han startede sammen

toner, der nĂŚrmest vrides ud af hulrummet i din hĂĽnd,

med Eric Burdon, og

$ | ] -

for sin solokarriere

nende vidundere, som nu i snart 30 ĂĽr har sat en helt

som jazzmusiker og

egen standard. Nemlig den produktion som en japansk

for fremstilling af

fabrikant pĂĽbegyndte med navnet Lee Oskar, og som

mundharmonikaer.

i dag simpelthen er den højeste standard indenfor et

œ�

instrument, som er mere amerikansk end apple pie.

han til Seeatle i USA,

Skal du spille den sorteste sorte Chicagoblues, er det en stribe – et sükaldt rack – af glinsende Lee Oskarmundharper der skal til. Virksomheden Lee Oskar Ž Harmonicas er, med en rÌkke produkter som alle har rüd til, en forretningsmÌssig verdenssucces. Det lyder for godt til at vÌre sandt. Men da den sorte blueslegende Junior Wells blev stedt til hvile pü Oak

28

DANES 4 2012

hvor han har boet siden.

Woods-kirkegĂĽrden i Sweet Home Chicago i 1998, blev

lutte originaler pĂĽ instrumentet, som en mand der viste

hans sidste ønske selvfølgelig opfyldt. Med sig i kisten

nye veje:

]|

“Da jeg var 18 ĂĽr gammel, rejste jeg til USA, fordi

$

jeg ville vĂŚre noget indenfor musikken. SĂĽ jeg landede

sĂŚt af mundharper i enhver toneart, sĂĽ han til enhver

i New York og spillede i et stykke tid pĂĽ gaden. Det var

tid kan spille blues for Vorherre. Og harperne var selv-

i 1966, men snart efter tog jeg videre til Los Angeles i

følgelig alle forsynet med Lee Oskars signatur. Altsü fra

Californien, og det var der, jeg mødte Eric Burdon, og

Amagerbrogade og direkte ind i det amerikanske hjerte.

sü begyndte alting at ske�.

Godt gĂĽet. Rigtigt godt gĂĽet. NĂŚrmest sĂĽ man kniber sig i armen.

Ikoner for multikultur Eric Burdon var en af tidens store stjerner fra England.

" ' $ +

Der havde op igennem 1960’erne vĂŚret en bølge af

Oskar Levitan Hansen voksede op pĂĽ en stille villavej

amerikansk bluesmusik i England. En rĂŚkke banebry-

med meget fĂĽ huse tĂŚt pĂĽ Amager Strand. Det er som

dende grupper var opstĂĽet, som specielt hyldede blues-

“Jeg spillede selv-

om historien har udvisket den tid, for som Lee siger det

musikken fra Chicago og Memphis og dens udøvere,

følgelig dengang

pĂĽ telefonen fra USA, har han i Danmark kun fĂĽ fami-

der stort set alle sammen var farvede – eller afrikanske

pĂĽ Hohner-harmo-

liemedlemmer og venner tilbage. Men musikken kom

amerikanere, som det hedder i dag.

nikaer, fordi det

tidligt til ham i form af en mundharpe, nĂŚrmest i vug-

De havde haft deres eget publikum i USA, hvor de

gegave, for den blev omgĂĽende hans kĂŚreste eje, som

var henvist til at spille pü det sükaldte Chitlin’ Cirquit,

Men jeg var ikke

han havde med overalt.

som var en rĂŚkke spillesteder, hvor myndighederne

tilfreds med dem.

“Da jeg var seks ĂĽr gammel pĂĽ Amager spillede alle

havde sikret sig, at farvede amerikanere ikke kom til

For hver ti harmo-

mundharmonika. Jeg voksede op pĂĽ Roselillevej, som

at spille med hvide. Det mest berømte spillested kunne

nikaer, jeg købte,

ligger lige pĂĽ grĂŚnsen til Kastrup. Der var en amerika-

vĂŚre Apollo i Harlem.

var kun ĂŠn god.

$ ] |

Det var derfor, jeg

SĂĽ jeg har spillet lige siden dengang. Siden 1954. Jeg

først for alvor fat i den købestÌrke hvide middelklas-

endte med at lave

kunne lide at spille pĂĽ den med det samme, selv om det

se, da folk som Elvis Presley dukkede op, samt altsĂĽ

mine egne harmo-

var en anden model end den, man spiller for eksempel

i 1960’erne da striben af engelske orkestre med The

nikaer.�

bluesmusik. En sĂĽkaldt push button-harmonika. Jeg

Beatles og isĂŚr The Rolling Stones og The Ani-

ved ikke, hvordan min musik lød i forhold til andre,

mals dukkede op og sĂĽ at sige bragte de

men for mig var det musik,� siger han og griner ved til-

sorte kunstneres musik tilbage

bageblikket.

til hjemlandet.

“Men jeg elskede bare at spille og havde den med alle vegne. Jeg modtog ikke undervisning, men øvede

var dem, der var.

\ $

Eric Burdon var

hele tidenâ€?, beretter Lee Oskar pĂĽ et fejlfrit dansk. Da han blev fĂŚrdig med skolen, ville han omgĂĽende af sted til USA, i første omgang for at spille pĂĽ gaden i byen med den største konkurrence, nemlig New York. Han fortĂŚller her om, hvordan et utroligt tilfĂŚlde gjorde, at han inden lĂŚnge med sit instrument havde en fremtrĂŚdende rolle i et legendarisk orkester, som i skrivende stund har solgt over 50 millioner plader. Ikke mindst fordi Lee selv gav orkestret en lyd, der er unik i musikhistorien. Fordi han i modsĂŚtning til tidens mundharpespillere ikke koncentrerede sig om at brĂŚnde de store følelser af i soloer, men i stedet sam-

en af

men med saxofonisten ville lave en hornsektion med en

de ledende engelske soulsangere og havde vĂŚret front-

helt unik lyd. En lyd der i dag fĂĽr en enig amerikansk

> ‹ œq`ž

]

musikpresse til at betegne danskeren som en af de abso-

gamle folkesang “The House Of The Rising Sun� og in- X

DANES 4 2012

29

X spirerede blandt andre Bob Dylan til at sætte strøm til musikken.

Eric Burdon orkestret War. Og den første plade, som altså kom under Vietnamkrigen og midt i kampen for

Så det var en europæisk pioner, der pludselig duk-

borgerrettighederne, hed simpelthen “Eric Burdon De-

kede op foran Lee Oskar og mødet blev afgørende for,

clares War”. Fyldt med en musik, der var dybt inspire-

at amagerdrengens ambitioner blev opfyldt. For sam-

ret af soul og jazz, og hvor musikerne sammen skabte

men med et band, som var født ud af det sydlige Ca-

en lyd, som man for evigt forbinder med lige det band.

liforniens multikulturelle smeltedigel, dannede Lee og

Ikke mindst fordi der hele tiden er signaturen i form af

Lee Oskar (i midten) med resten af gruppen War.

3300 DDAANNEESS 43 22001122

de millimeter-nøjagtige udsagn fra Lee’s mundharpe.

toneart eller med den klangfarve, som musikken krĂŚ-

Iført tidens bukser med svaj og den store afro-frisure

vede, føre den op til mikrofonen, han havde i hünden

ville han stĂĽ og rokke pĂĽ scenen, mens han hele tiden

og foroverbøjet trykke den af.

fra bĂŚltet om livet ville udvĂŚlge mundharper i lige den

�Til deres helt nye Bid af musikhistorien

landsdĂŚkkende kam-

De nĂŚste ĂĽr udsendte orkestret War en stribe trĂŚffere,

pagne i USA bruger

og sĂĽ gik det rigtig stĂŚrkt for Lee Oskar. Selv om ven-

Pepsi Cola den gamle

nen Burdon snart gik ud og siden nĂŚrmest har stoppet

War sang ’Why Can´t

sin ellers lysende karriere, fortsatte holdet ufortrødent.

We be Friends’. Før

Eric Burdon forlod orkestret midt i en EuropaturnĂŠ, og

har den klassiske

grunden var en tragisk historie, som Lee Oskar ople-

soulsang vĂŚret brugt

vede helt tĂŚt pĂĽ. Nemlig da den geniale guitarist Jimi

i bĂĽde Simpsons,

Hendrix døde i London i 1970 bare 27 ür gammel. Som

Muppet Show, ’Død-

Lee selv siger det:

bringende Vüben 4’ og

“Vi arbejdede med “Warâ€? pĂĽ klubben Ronnie Scott’s

gyseren ’Final Desti-

i London. Burdon havde ligesom Hendrix arbejdet med

nation’. Men forskel-

manageren Mike Jeffrey, og begge følte sig vist snydt

len er, at Pepsi glemte

af ham. De havde en masse til fĂŚlles. SĂĽ Hendrix an-

at spørge om lov - og

kom til klubben og spurgte, om han mĂĽtte jamme med

betale. Og dĂŠt synes

os. Og han kom til at stĂĽ lige ved siden af mig. Han var

Lee Oskar og resten

] | Q

af War ikke sĂĽ godt

hele tiden, om han lød godt nokâ€?, husker Lee Oskar,

om. Gruppen, der

som stod der 22 ĂĽr gammel pĂĽ scenen med tidens mest

blev dannet i 60’erne,

omtalte guitarist og bare mĂĽtte knibe sig i armen. Det

kalder kompositionen

$ ƒ * Z” | $ "

deres ’signatur sang’.

Eric Burdon sit livs vĂŚrste opringning fra guitargeniets

Og nu vil de have et

forvirrede tyske veninde, som var vĂĽgnet ved siden af

solidt plaster pĂĽ sĂĽret.

en død rockstjerne. Og det blev Burdons lod at fü fat i

Lee Oskar anses for

$

at vĂŚre ĂŠn af verdens

at droppe ud af “Warâ€? og reelt aldrig komme tilbage pĂĽ

bedste harmonikaspil-

topniveau.

lere. Han har boet i

Uden den engelske sanger blev War et ikonisk funk-

USA i 52 ür.�

orkester, som blev kendt for at kunne kombinere uhyre

Kilde: www.dr.dk/

velspillede og begavede kompositioner med en appel,

nyheder, 2. september

som gik rent ind hos et bredt publikum, og op gennem

2010.

1970’erne havde en lang rĂŚkke hits. For de senere generationer stĂĽr de som nogle af de absolutte pionerer, og det har medført, at specielt de tidlige rapgrupper ville sample gruppens kompositioner, eksempelvis pĂĽ 1992-udgivelsen “Rap Declares Warâ€?, hvor en perlerĂŚkke af Los Angeles-scenens stjerner med Ice-T og De La Soul i spidsen fejrede orkestret. Insisterer pĂĽ kvalitet I 1950’ernes Danmark var det fra radioen, Lee Oskar sugede de musikalske indtryk til sig. Men han havde ingen muligheder for at høre artister pĂĽ mundharpe; han havde kun sin egen fornemmelse at gĂĽ efter: “Den eneste inspiration vi havde i Danmark var ra- X

DANES 4 2012

31

X dioen. De ville spille Louis Armstrong og sådan noget.

smart og havde ophavsret til navnet “War” og har sågar

Det var, da jeg kom til Los Angeles og købte min første

ladet en gruppe turnere under det navn. Som Lee siger

grammofonplade med Ray Charles – den der hed “Cry-

det så rammende: “ Vi er “War”, men må ikke kalde os

> = % |

det. Det er absurd”. Til gengæld har de gamle medlem-

Søg efter “lee oskar”

Jeg spillede selvfølgelig dengang på Hohner-har-

mer vundet forskellige retssager om rettigheder over de

på www.youtube.com

monikaer, fordi det var dem der var. Men jeg var ikke

sidste år og sidst nået en aftale med sodavandsgiganten

tilfreds med dem. For hver ti harmonikaer, jeg købte,

Pepsi, som havde brugt en af gruppens kompositioner

af videoer, koncerter,

var kun én god. Det var derfor, at jeg endte med at lave

uden at spørge om lov.

interviews med mere!

mine egne harmonikaer. Jeg var i Japan på turné og

Hvor vidt vi får Lee Oskar at se i Danmark, må frem-

fandt ud af, at et selskab, der hed Tombo, fabrikerede

tiden vise. Men der er intet Lee Oskar hellere vil. Som

mundharper. Så jeg aftalte at komme tilbage til Japan

han siger det:

og have møder med dem. Og så tog det ene det andet,

“Jeg føler mig stadig tæt på mine danske rødder,

og i 1983 begyndte vi at fremstille Lee Oskar-harmo-

og jeg er meget stolt af at komme fra Danmark. Der-

nikaer. Men specielt i USA, med dollarens nuværende

hjemme har jeg stadig nogle fætre og kusiner og en en-

værdi, er det ikke en guldgrube. Men jeg insisterer på at

kelt tante, mens mange af de venner fra skolen, som jeg

lave den bedste kvalitet”, fastslår Lee Oskar, som endnu

havde kontakt med, ikke lever mere. Men jeg tænker

i dag turnerer med det gamle band. Desværre under et

meget på mit land, og det ville da være fantastisk, hvis

andet navn, Lowrider Band. Deres gamle producer var

jeg kunne komme tilbage og spille i Danmark”.

NB. INTERNATIONAL EXAM CAMBRIDGE IGCSE, 8TH GRADE AND 9TH GRADE

Herlufsholm – en dansk skole med globalt udsyn HERLUFSHOLM er en traditionsrig dansk skole med mange elever, der har danske forældre, som er bosiddende i udlandet. På Herlufsholm Skole tilbyder vi dit barn et højt fagligt niveau, et internationalt studiemiljø og et omfattende fritidsprogram – alt sammen i skolens enestående historiske og naturskønne rammer.

BESØG OS på skolen eller på www.herlufsholm.dk, her kan du læse om alle vores tilbud – sommer og vinter. HERLUFSHOLM SKOLE OG GODS WWW.HERLUFSHOLM.DK TLF. +45 55 75 35 00

3322 DDAANNEESS 43 22001122

DANES RĂ…DGIVN IN G

LENA LAURIDSEN Svarer pü spørgsmül, der drejer sig om kultur, hverdagsliv og andre udfordringer i udlandet samt efter tilbagevenden til Danmark.

TORSTEN GEELAN, STUDIEVEJLEDER Svarer pü spørgsmül om uddannelse og universitetslivet i Danmark og i udlandet.

FINN MADSEN, REVISOR Fokus pĂĽ personer, der ytter over landegrĂŚnser. Skatte-partner hos revisionsďŹ rmaet BDO Scan Revision med 20 ĂĽrs erfaring i rĂĽdgivning af udedanskere.

METTE NAYBERG, PSYKOLOG Fokus pĂĽ udedanske familiers trivsel. Hun er Cand. psych. fra Ă…rhus Universitet og til daglig direktør i Dansk Krisekorps, der tĂŚller ca. 300 psykologer og konsulentďŹ rmaet Nayberg.

THOMAS FÆRCH, ADVOKAT Fokus pĂĽ bolig- og privatretlig rĂĽdgivning. Advokat Thomas FĂŚrch er partner i NORDIA AdvokatďŹ rma.

CHRISTIANE LOUISE MAJGAARD Svarer pü spørgsmül, der drejer sig om skoler i udland. süvel som Danmark.

TEKST: RASMUS KJÆRGAARD NIELSEN (DANES WORLDWIDES JURIDISKE MEDARBEJDER)

EU-Kommisionen vil forbedre mobiliteten Med Maastricht-traktatens ikrafttrĂŚdelse i november 1993 indførtes begrebet â€?unionsborgerskabâ€? i den EuropĂŚiske Union. Dermed tilføjede medlemslandene en vigtig politisk dimension til den europĂŚiske integration, som indtil da primĂŚrt var baseret pĂĽ et økonomisk samarbejde. Det europĂŚiske unionsborgerskab er en grundpille i

dere eller etablere sig, har man set et stigende antal ĂŚg-

EU og spiller en afgørende rolle for borgernes rettig-

teskaber med en sĂĽkaldt grĂŚnseoverskridende dimen-

heder og deres mulighed for frit at kunne bevĂŚge sig

sion. Internationale ĂŚgteskaber udgjorde i 2007 mere

inden for fĂŚllesskabet.

end 13 pct. af de i alt cirka 122 mio. ĂŚgteskaber i EU.

I praksis trĂŚder unionsborgerskabet ikke i stedet for

For disse internationale par vil det ofte vĂŚre vanske-

de nationale statsborgerskaber, men supplerer det ved

$ Q

at sikre alle unionsborgere et sĂŚt fĂŚlles rettigheder, der

stillet mht. til personlige og økonomiske forhold süsom

er centrale for deres dagligliv som borgere i EU. For-

køb af fast ejendom, skilsmisse eller en af ÌgtefÌller-

mĂĽlet er at sikre en ens status for medlemslandenes

nes død. Pü samme müde kan det vÌre svÌrt at gøre

statsborgere, sĂĽ personer i samme situation behandles

ens rettigheder gĂŚldende i udlandet pga. manglende

pĂĽ samme mĂĽde uanset nationalitet.

kendskab til processer og regler. Disse problemer vil

/ :

Unionsborgerskabet har givet nogle fantastiske

nu søges undgüet gennem etablering af en central da-

Den fri bevĂŚgelighed

muligheder for udveksling af viden, kultur og idĂŠer pĂĽ

$ ]

er et af EU’s absolut

tvÌrs af de nationale skel, men pü trods af den øgede

om retslige spørgsmül i de enkelte medlemsstater.

vigtigste principper.

mobilitet er der fortsat hindringer for borgernes fri be-

Det vil ifølge Kommissionen desuden vĂŚre “af afgø-

Men selvom man

$ $

-

er nĂĽet langt siden

For at markere tyveüret for indførelsen af det fÌlles

lemsstater, at fĂĽ anerkendt personlige attester angĂĽen-

unionsborgerskabets

unionsborgerskab og for at sĂŚtte fokus pĂĽ de hindrin-

de deres “livsbegivenhederâ€?.â€? Med andre ord: Fødsel,

indførelse i 1993, hin-

ger, der fortsat eksisterer for EU-borgernes fri bevĂŚ-

vielse, skilsmisse og adoption.

drer eller begrĂŚnser

vĂŚgelighed.

gelighed, har Europa-Kommissionen valgt at udnĂŚvne

Da de nationale registre og administrative systemer

2013 til “European Year of Citizens� – “Borgernes

ofte er vidt forskellige, kan det vĂŚre vanskeligt at frem-

den europĂŚiske inte-

Europaür�.

skaffe den relevante dokumentation, hvilket kan med-

gration. I nĂŚste num-

I den anledning bringer DANES en artikelserie, der

føre dyre og besvÌrlige formaliteter for borgeren. Der-

mer ser vi nĂŚrmere

her og i de to nĂŚste numre belyser en rĂŚkke af de mĂĽl-

for vil EU-Kommissionen arbejde for en mere effektiv

pĂĽ problemstillinger

rettede tiltag, som Kommissionen ventes at ivĂŚrksĂŚtte

udveksling af personlige attester mellem de nationale

i forhold til EU’s for-

i den nĂŚrmeste fremtid.

myndigheder.

brugerrettigheder, og

Internationale ĂŚgteskaber

Sundhedsydelser og social sikring

sionen vil forsøge at

' $ -

Ud over EU-borgerens ret til behandling i forbindelse

fjerne disse.

ter til andre EU-lande end deres eget for at arbejde, stu-

med akut sygdom eller skader under ophold i EU, kan X

visse forhold stadig

pĂĽ hvordan Kommis-

DANES 4 2012

33

X der gives tilladelse til at modtage en planlagt behand-

i straffesager uden for deres hjemland som forbrydere,

ling i udlandet i stedet for hjemlandet. PĂĽ nuvĂŚrende

ofre eller vidner. Det er naturligvis langtfra altid, at EU-

tidspunkt bruges dette tilbud imidlertid kun i meget

borgere forstĂĽr sproget i det pĂĽgĂŚldende land eller ken-

begrÌnset udstrÌkning, hvilket ifølge Kommissionen

der procedurerne for anmeldelse eller retssager, hvilket

skyldes manglende kendskab til disse rettigheder. Det-

Kommissionen ønsker at rette op pü ved at sikre den

te ønsker man at lave om pü ved at indføre enklere reg-

samme retsbeskyttelse – büde for offer og mistÌnkt –

ler for de grĂŚnseoverskridende sundhedsydelser.

uanset hvilket medlemsland man behinder sig i.

En undersøgelse foretaget af EU-Kommisionens

Foruden de mere end 500 mio. unionsborgere,

Eurobarometer i 2010 viste desuden, at der er bety-

som bor i EU, lever mere end 30 mio. unionsborgere

delige problemer forbundet med udbetaling af sociale

i tredjelande; disse unionsborgere skal ogsĂĽ sikres en

ydelser som eksempelvis børnepenge eller offentlige

vis grad af beskyttelse. Da der kun er tre lande (USA,

pensioner under ophold i udlandet. De problemer øn-

Kina og Rusland), hvori samtlige 27 EU-lande hver isĂŚr

skes løst gennem informationskampagner og udvikling

er reprĂŚsenteret med ambassader eller konsulater, har

af nye systemer til udveksling af oplysninger mellem de

man etableret et EU-samarbejde, sĂĽ borgerne er sikret

administrative myndigheder.

diplomatisk bistand fra andre EU-lande i lande, hvor deres hjemland ikke er reprĂŚsenteret. Indtil videre er

Retslig og diplomatisk beskyttelse

kendskabet til disse rettigheder dog forholdsvis be-

En uheldig konsekvens af den fri bevĂŚgelighed er dog

grÌnset, hvilket man ønsker at Ìndre gennem infor-

en stigning i antallet af EU-borgere, som er impliceret

mationskampagner.

’’

+LOAB>ĂąBOĂąBKĂąPQ‹OHĂą?>KHùùùùùùùùùùùùùù JBAĂąBKĂąHI>OĂąSFPFLK Ăą!BQĂąDÂŽOùùùùùùùùùù ?>KHBKĂąQFIĂąBQĂąOFDQFDĂąDLAQùùùùùùùùùùù S>IDĂąCLOĂąSLOBPĂąHRKABO Michèle Le Ret, Private Banker

Besøg os pü g.com www.nordeaprivatebanking.com eller ring +352 43 88 77 77 for at aftale et møde.

Making it possible +LOAB>Ăą >KHĂą0 ĂąBOĂąBKĂąABIĂą>CĂą+LOAB> DORMMBK ĂąABOĂąBOĂąABKĂąCÂŽOBKABĂąhK>KPFBIIBĂąSFOHPLJEBAĂąFĂą+LOABKĂąLDĂą >IQFHRJ Ăą+LDIBĂą>CĂąABĂąK‹SKQBĂąMOLARHQBOĂąLDĂąQGBKBPQBOĂąH>K ĂąMD> ĂąABQĂąBKHBIQBĂąI>KAPĂąOBDIBO Ăą JÂŻPHBĂąFHHBĂą?BKVQQBPĂą>CĂąMBOPLKBO ĂąPLJĂąBOĂą?LP>QĂąFĂąSFPPBĂąI>KAB Ăą-LQBKQFBIIBĂąFKSBPQLOBOĂąDÂŽOBPĂąLMJ‹OHPLJĂąMÂŻ Ăą>QĂąABOĂąFHHBĂąH>KĂąDFSBPĂąKLDBKĂąD>O>KQFĂąCLOĂąMLPFQFSBĂą>CH>PQĂąMÂŻĂąFKSBPQBOFKDBOĂąFĂąhK>KPFBIIBĂą FKPQORJBKQBO ĂąLDĂą>QĂąPÂŻA>KKBĂąFKSBPQBOFKDBOĂąH>KĂąJBACÂŽOBĂąQ>? ĂąR>KPBQĂąESLOĂąHLJMBQBKQBĂąABĂą>CĂą?>KHBKĂąRAS>IDQBĂąMLOQBCÂŽIGBCLOS>IQBOBĂąBO Ăą%FPQLOFPHBĂą>CH>PQĂąPH>IĂąFHHBĂąPBPĂąPLJĂąBKĂąD>O>KQFĂąCLOĂąCOBJQFAFDBĂą OBPRIQ>QBO Ăą+LOAB>Ăą >KHĂąBOĂąRKABOI>DQĂąQFIPVKĂą>CĂą 00#Ăą ĂąOLRQBùùA OILKĂą) Ăą)RUBJ?LROD Ăą!FPPBĂąLMIVPKFKDBOĂąBOĂą>CDFSBQĂą>CĂą+LOAB>Ăą >KHĂą0 Ăą/ 0 Ăą)RUBJ?LRODĂą+L Ăą Ăą Ăą ĂąORBĂąABĂą +BRALOC Ăą) Ăą)RUBJ?LROD ĂąQIC Ăą Ăą Ăą Ăą Ăą Ăą7šOF@EĂą>CABIFKD ĂąQIC Ăą Ăą Ăą Ăą Ăą ùùTTT KLOAB>MOFS>QB?>KHFKD @LJĂą

34

DANES 4 2012

TE KS T: Ă˜ IVIN D H O LT E RMA NN | FOTOS : PE LLE RI N K

Kronborgmødet 2012 OgsĂĽ i ĂĽr forløb Danes Worldwides ĂĽrlige medlemsarrangement i riddersalen pĂĽ Kronborg Slot. Begivenheden var prĂŚget af spĂŚndende indlĂŚg fra Børne- og Undervisningsminister Christine Antorini og Ă…rets Verdensdansker 2012. " Â&#x; ] ] december Christopher Bo Bramsen efter dennes død, og ĂĽbnede ĂĽrets Kronborgmøde. GeneralsekretĂŚr Anne Marie Dalgaard fulgte op med en prĂŚsentation af udviklingen i Danes Worldwide det seneste ĂĽr: “KĂŚre alle Jeg er rigtig glad for at kunne byde jer velkommen til ĂĽrets Kronborgmøde, som er nr. 72 i rĂŚkken af Danes Worldwides sommermøder. I det sidste ĂĽr har vi arbejdet med at implementere en ny strategi, som skal sikre Danes Worldwides fremtid, sĂĽ vi fortsat kan vĂŚre foreningen, der varetager udedanskernes interesser. I strategien har vi haft sĂŚrligt fokus pĂĽ undervisning – ikke mindst vores e-learning. Og det er der naturligvis en grund til. Efterspørgslen pĂĽ vores fjernundervisningsmaterialer er nemlig stadigt stigende, ligesom $]

Danes Worldwides formand, Michael Metz Mørch,

– og fĂŚllesskabet – pĂĽ Sommerskolen. Søgningen til

übnede ürets medlemsmøde pü Kronborg Slot.

Sommerskolen har de senere ür vÌret sü stor, at vi fra 2013 udvider med 75 pladser og dermed nÌste ür kan byde i alt 450 sommerskoleelever velkommen. Men vores undervisning er ikke kun undervisning i traditionel forstand. Vores førskolepakker sprogstimulerer de mindste, og det samlede undervisningstilbud dÌkker süledes nu aldersgruppen 3 til 18 ür. At udvikle et sprog er en af de vigtigste og mest interessante processer i et barns udvikling. Sproget giver identitet og tilhørsforhold til et fÌllesskab og medvirker til, at barnet lÌrer at forstü sig selv süvel som sine omgivelser. Jo tidligere barnet bliver sprogstimuleret, des lettere bliver overgangen til senere hen at lÌre at lÌse og skrive. Det er ikke kun noget, vi mener. Den samme holdning har Ministeren for Børn og Undervisning, Christine Antorini. Vi er derfor rigtig glade for, at ministeren har takket ja til at vÌre ürets hovedtaler.

X

" # #tion i Kronborgs imponerende riddersal. DANES 4 2012

35

Fra venstre: GeneralsekretÌr Anne Marie Dalgaard, balletmester Nikolaj Hßbbe, formand Michael Metz Mørch og børne- og undervisningsminister Christine Antorini.

X Jeg ønsker alle et godt medlemsmøde pĂĽ Kronborg!â€? Derefter fulgte afsløringen af Ă…rets Verdensdansker 2012. Prisen er tidligere blevet tildelt fodboldstjernen Michael Laudrup, musikeren Bent Fabricius-Bjerre og forskeren Lene Hau. Den gives til en dansker, der har gjort en sĂŚrlig og synlig indsats for at markere Danmark internationalt. ; ' " ' “(...) Ă…rets Verdensdansker har sagt mange ting om kunst. OgsĂĽ provokerende ting. Som for eksempel “Kunsten er ikke demokratisk. Den, som kan, skalâ€?. Danes Worldwides

Om sit eget kunstneriske virke har han sagt: “Det er

formand tog imod,

dybt naturstridigt. Vi vender fysisk pĂĽ vrangen. Jeg gĂĽr

da Danmarks

ind for hele og sunde mennesker, men jeg gĂĽr ogsĂĽ ind

Børne- og under–

børne- og under-

for god kunst. Og der für man sgu’ nogle rifter.�

visningsminister

visningsminister

I pressen er han blevet kaldt “øjeblikkets mesterâ€?

Christine Antorinis

Christine Antorini

og “en dybt passioneret danser�, ligesom han er blevet

kan lÌses og høres pü

ankom.

Q $ % * $ $

www.danes.dk

som “en ilter performer og en tĂŚnksom fortolker. En mand med international erfaring, krydret med nysgerrighed over for historie. En mand med arrogance, ja, men bĂĽret af en utĂĽlmodighed efter det interes-

36

DANES 4 2012

Årets Verdensdansker, Nikolaj

sante. Og en mand der elsker Bournonvilles balletter

grænser og, som det hedder, spise kirsebær med de

Hübbe, i sin tale:

(...).”

store.

“Der mødte jeg

Mine forældre, som begge er danske, lærte mig, at

Peter Martins, som

Det Kongelige Teaters balletmester Nikolaj

’hvis du skal afsted, så skal du også have noget at byde

stadig i dag er chef

<=

på. Du skal have noget i rygsækken, have en ballast og

for New York City

“Tusind tak.

en teknik’. Og for at have en teknik er man nødt til at gå

Ballet. Han tilbød

fuldstændig ind i sin kunst, sin metier, sit håndværk – i

mig – nærmest på

sin faglighed.

gaden – en kon-

Jeg vil selvfølgelig først og fremmest gerne takke Danes Worldwide for at give mig prisen som årets verdensdansker. Hver gang jeg har forklaret det til andre, har de sagt: Årets verdensdanser? Men du er jo holdt op. Verdensdansker. Det er en meget stor ære og vitterligt meget overvældende. Tusind tak! Jeg har lovet at sige et par ord om mig selv, for der er

Jeg tror, springet fra Det Kongelige Teater til at blive

trakt. Jeg tog imod

en feteret og utrolig priviligeret solodanser i en kæmpe

tilbudet, tog hjem

by, som er meget anderledes København, og i et land,

og tog orlov. Og

som er meget anderledes Danmark – det hærdede mig.

stod så på scenen i

Jeg voksede ved det på en måde, som jeg ikke tror ville

New York mindre

være sket i København.

end et halvt år

måske nogle af jer som ikke ved, at jeg boede næsten

Skæbnen ville, at jeg havde forstuvet min fod og var

20 år i New York og har levet næsten hele mit profes-

taget til New York for at genoptræne – og være i byen

sionelle virke udenfor landets grænser.

og købe billige jeans og gummisko.

Jeg er, som Anne Marie sagde, uddannet i Danmark.

Der mødte jeg Peter Martins, som stadig i dag er chef

Men jeg rejste herfra, da jeg var 23. Jeg havde udlæng-

for New York City Ballet. Han tilbød mig – nærmest på

sel, og mine forældre, som er her i dag, opdragede mig

gaden – en kontrakt. Jeg tog imod tilbudet, tog hjem

til at søge andre veje, være nysgerrig og have mod på

og tog orlov. Og stod så på scenen i New York mindre

det ikke-sikre. Da jeg fandt ud af, at jeg havde et talent,

et halvt år efter. Det lærte mig enormt meget at komme

var det nødtvungent for mig, at jeg skulle se, hvor langt

til denne pulserende smeltedigel, dette multikulturelle

det kunne bære mig – om jeg kunne tage over landets

samfund.

efter.”

X

DANES 4 2012

37

X | |

’Stop-stop-stop! What’s wrong with you?,’ lød det

boet her nogle müneder, ville skÌbnen, at debatten –

fra panelet. ’You sound like a foreigner!’ Til det kunne

som en trold op af en Ìske – om burkaen begyndte. Om

jeg jo kun sige: ’Well ‌ Is the Pope catholic?’

muslimske piger kan sidde i Brugsen eller Irma og taste varerne ind iført burka. Jeg mĂĽ sige, at jeg – efter at

Netop disse kĂŚmpe personligheder og genier, og dĂŠt at

Du kan høre Nikolaj

have boet nĂŚsten 20 ĂĽr i USA – aldrig har følt mig sĂĽ

arbejde og bo i en by med et energiniveau og en pace,

HĂźbbes tale pĂĽ www.

pinlig over at vĂŚre dansker. Fra der hvor jeg fĂŚrdedes

og uden sikkerhedsnet – som vi jo meget har i Danmark

danes.dk

og boede, var jeg vant til burkaer, jødekalotter, indiske

– det uddannede og højnede mig sĂĽ meget, at jeg me-

mantratavler og hvad ved jeg. Det var en mĂŚrkelig og

ner, det er ens pligt at vende hjem for at prøve at übne

bagstrÌberisk debat, som dog heldigvis døde ud igen

øjnene for andre. Det var mig meget magtpüliggende,

noget senere.

da jeg blev tilbudt jobbet pĂĽ Det Kongelige Teater, at

Hvis man har boet og assimileret sig i fx New York,

sige ja og tage det.

sĂĽ mener jeg, man fĂĽr et helt andet kultur- og menneskesyn.

Som I kan fornemme, sü er det jobbet som balletmester, der holder mig her i landet. Jeg tror – hvis ikke

Netop dĂŠt at tage ud af landet og komme vĂŚk, som ogsĂĽ

jeg var balletmester her – at jeg müske stadig ville bo

Christine Antorini talte om, og se en anden mĂĽde at

i New York. Eller i Paris eller fx London. For jeg har

leve pü – dÊt er ekstremt givtigt. IsÌr hvis man skal

stadig udlĂŚngsel. UdlĂŚngsel efter fremmede egne. Ud-

vende hjem igen.

lĂŚngsel efter ny kunst. UdlĂŚngsel efter at se min egen

Jeg syntes jo, det var min pligt, da jeg holdt op som

kunst, dansen, i alle mulige mĂŚrkvĂŚrdige afskygnin-

danser, at komme hjem til det sted, som havde givet

ger. Derfor er det ogsĂĽ sĂĽ lykkeligt, at jeg med netop

mig en sĂĽ fantastisk uddannelse og ballast som ballet-

balletten som rejsehjemmel kan komme hele verden

ten pĂĽ Det Kongelige Teater. Jeg er opdraget det sted,

rundt. Nür vi turnerer rundt i verden, er vi selfølgelig

og jeg er dansk.

først og fremmest ambassadører for danmark. Men vi

Derfor var det med stor glĂŚde, jeg vendte hjem, for-

er ogsĂĽ verdensdanskere og ogsĂĽ verdensborgere, isĂŚr

di jeg syntes – ligesom i Amerika – You have to give

nu, hvor verden er blevet mindre, og vi er sĂĽ ekstremt

back to your community. Jeg havde gjort mig nogle er-

globalt aware of each other.

faringer, oplevet nogle mennesker og kunstnere i min

Det fantastiske med netop balletten og dansen er, at

metier, min verden, som jeg havde lĂŚrt af, og som jeg

den gĂĽr pĂĽ tvĂŚrs af sprog, ballettrin, indlevelse og be-

kunne give videre fra.

vĂŚgelse. Det forstĂĽr man i alle lande og i alle kulturer. Men hvis jeg nu ikke var balletmester, sĂĽ ville jeg for-

I New York arbejdede jeg blandt andet med en stor

modentlig bo udenlands. Jeg ville – som altid – vÌre

amerikansk koreograf som hed Jeremy Robbins. Han

dansker i udlandet: Min rygrad er dansk. Min identitet

var klassisk koreograf pĂĽ New York City Ballet, men

er dans. Og hvis jeg tager det ’k’ vÌk – sü har jeg faktisk

folk kender nok mest hans arbejde med West Side

hele verden som mit hjem. SĂĽdan vil det altid vĂŚre.

Story – den udødelige og kĂŚmpestore musical fra begyndelsen af tresserne. The King and I, Me and my Gal, * # % berømt. Han satte en lille suite af danse op pĂĽ New York City Ballet, som han kaldte A suite of dances from West Side Story. Her skulle jeg sĂĽ vĂŚre riff-anfører af The Jets: En dag hvor vi holder prøver, og hvor han blandt ‹ Laurents, Stephen Sondheim, som havde skrevet alle tekster til sangene og musicalens oprindelige kostu ' panelet – Leonard Bernstein kunne ikke vĂŚre der, fordi ] % | ‚ ”Boy, boy, crazy boy, get cool.’

38

DANES 4 2012

Sluttelig vil jeg takke for denne pris og for den Ìre, det er at modtage den. Tusind tak!�

TE KST & FOTO : Ă˜ IVI ND HOLT E RMA NN

Pü besøg i Nationalbanken ?Danes Worldwides reprÌsentant i det sydlige Spanien,

“Det er faktisk ikke sĂĽ svĂŚrt endda at fĂĽ tilladelse til

Jens M. Jensen, har gennem ĂĽrene taget initiativ til me-

disse arrangementer. Foreningen Danes Worldwide er

get populĂŚre medlemsarrangementer i Spanien sĂĽvel

i høj grad med til at ĂĽbne ellers ret lukkede døre.â€?

som i Danmark: Blandt andet Hofteatret pĂĽ Christiansborg, Det Ă˜stasiatiske Kompagnis tidligere hovedsĂŚde

Hvordan pĂĽvirker dine arrangementer fĂŚllesskabet

– Asia House, Ledreborg Slot med adgang til nogle af

og sammenholdet blandt danskere i det sydlige Spa-

de helt private saloner samt sÌrrundvisninger pü Kø-

nien?

benhavns RĂĽdhus og DR Byen.

“Fra møder, breve, mails og sĂĽ videre fornemmer jeg

ReprĂŚsentant Jens M. Jensen

Pü en solskinfyldt 27. juli mødte et halvt hundrede

helt klart, at de er med til pĂĽ en positiv mĂĽde at pĂĽvirke

var i sit sĂŚdvan-

udedanskere fra Spanien op i Nationalbankens usĂŚd-

vores sammenhold. I det andalusiske er vi udedanskere

lige entusiastiske

vanligt smukke indre. Foredragsholderen, National-

faktisk lidt stolt af “vores ĂĽrlige arrangement i Dan-

hjørne, da han og

bank-økonomen Rasmus Tommerup, fortalte pü overra-

mark�.�

de cirka 50 andre

skende humoristisk og ĂŚrlig vis om eksempelvis stedets

udedanskere i det

oversete produktionsvirksomhed nede i kĂŚlderen midt

Efter besøget inde pü Danmarks sandsynligvis mest

sydlige Spanien

i København, “trykkerietâ€?, hvor overenskomstansatte

sikrede bygningsvĂŚrk drog selskabet videre til den nye

kom ud igen fra

medarbejdere ikke har ret til at strejke. Rasmus Tom-

og anmelderroste Restaurant Brdr. Price i Tivoli. Deres

Nationalbankens

merup holdt heller ikke igen med forklaringer og beret-

udsendte mĂĽtte desvĂŚrre, tynget af deadlines, springe

indre. Her fĂĽr

ninger om de nationalt vidtrĂŚkkende beslutninger, der

fra dagens fulde program – i utide.

Danmarks vigtig-

hviler pü netop denne institutions skuldre. Og selvfølge-

“Efter arrangementerne følger altid en frokost el-

$ ‹ ƒ $-

ler middag, der ogsĂĽ holdes et lidt specielt sted. Vi blev

kvalitetstjek af

sens ĂŚstetik og hans overvejelser om materialevalg og

virkelig rystet sammen,� lyder det fra Jens dagen efter

initiativets bag-

sans for selv helt smĂĽ detaljer.

med en stemme, der lader ane, at der er noget om snak-

mand, Jens M.

ken.

Jensen.

ste bank et sidste

Hvordan opstod ideen til at arrangere medlemsarrangementer for udedanskere pĂĽ hjemmebesøg i det danske? “Jeg ville gøre noget for, at mine medlemmer skulle interessere sig for Danes Worldwides ĂĽrlige medlemsmøde pĂĽ Kronborg.â€? Hvorfor bliver du ved med at tage initiativ til disse tilbagevendende forskellige arrangementer i Danmark – og hvor stor en arbejdsindsats krĂŚver det? “Jeg vil gerne vĂŚre en god ambassadør for Danmark, og jeg kan mĂŚrke, at mine medlemmer synes, det er spĂŚndende ting, jeg er med til at vise frem – noget, man ellers ikke sĂĽ let har adgang til. Jo, der er altid et arbejde budget, reservere datoer og opkrĂŚve penge for udgifterne. Men nu fĂĽr jeg direkte henvendelser om muligheder, og derfor har jeg allerede tre arrangementer pĂĽ hĂĽnden, som jeg kan vĂŚlge imellem til de nĂŚste ĂĽr,â€? siger Jens M. Jensen, som benytter lejligheden til at opfordre andre reprĂŚsentanter til at tage lignende initiativer:

DANES 4 2012

39

Tax Free biludlejning i Danmark Hent din bil i alle danske lufthavne og større byer. Vi har biler i alle størrelser. Ring og hør hvor lidt det koster.

Tlf +45 62 22 80 80 reservations@bookcar.dk

FUGLE KNEB DRØMMER

VÆRKHELE SMART HESTE TØJ

1

2

FLADER

Tekst: Ulrik Jakobsen Løsningen i DANES nr. 3 2012 var ’KANDELABER’

JAG AFLØSER

Kjeld S. Johansen 6 Hamilton Drive Lexington, VA 24450 USA

FORDYBNING FERIEØ FUGL ROBUST

Danmark Hanne Brobæk Muscarello Letzigraben 146 CH-8047 Zürich Schweiz Krydsordsløsning mailes til redak-

APARTE

TRAK FRØ VIRKELIG TONE SMULE BOMULD SKALDYR

EROBRE GRINE

GUD

DYR

GARN TONE INSTRUMENT

BUSK BÅD

september.

40

DANES 4 2012

ENKLE

8

TONE KERUBER

GNAVEN

tion@danes.dk eller sendes til sekretariatet i København senest den 22.

MØNTER

LØB

DAV

UDRÅB

6

STÆVNE 7

LYS

4 SLEV

DIGT

KØRETØJ FJOLLET

Jytte Jespersen 2960 Rungsted Kyst

FUT

5

SKADER

Piet Heins Vej 9

TILSAGN BRIE 3

FUGL

UDRUSTE

9

TE KS T: Ă˜ IVIN D H O LT E RMA NN | FOTOS : PE LLE RI N K

Ă…rets reprĂŚsentantmøde '

Q

] $ morgenen før dagens hovedbegivenhed pĂĽ Kronborg Slot den 29. juli. Else Meyland, reprĂŚsentant i Malta. Ingeline Bonde, medlem i tre ĂĽr og reprĂŚsentant i Tunesien fra dag ĂŠt. Niels Lykke Pedersen, reprĂŚsentant i Panama siden 1986. Kaj Worsøe Jensen, reprĂŚsentant i London siden 1960. Kurt Yding, reprĂŚsentant i Frankrig i 36 ĂĽr (Roussillon) Jens Voldfum, ny reprĂŚsentant i Costa Rica. Asger Hansen, ny reprĂŚsentant i Nice og nĂŚstformand for Club Danois. Halina Brethelsen, reprĂŚsentant i Andorra siden 2006. Søren Juelsbak, reprĂŚsentant i Saigon. Michael Metz Mørch benyttede lejligheden til at prĂŚsentere sig for dem der ikke mĂĽtte have mødt ham endnu. Anne Marie Dalgaard informerede om foreningens nye strategi og sĂĽ blev der udvekslet erfaringer, synspunkter, ideudviklet og debatteret omkring foreningens udvikling. Listen over tilstedevĂŚrende danskere, der aktivt reprĂŚsenterer foreningen i en lang rĂŚkke hver isĂŚr interessante lande, ser sĂĽledes ud: Charlotte Hickel, reprĂŚsentant i Paris i en del ĂĽr. Anne Duval, ny reprĂŚsentant i Saudi Arabien (har tidligere boet i Dubai). Jette Nygaard, reprĂŚsentant i Egypten. Leif Pedersen, medlem af foreningen i 40 ĂĽr og reprĂŚsentant i De Vestindiske Ă˜er. Jens M. Jensen, medlem i mere end 20 ĂĽr, reprĂŚsentanternes bestyrelsesmedlem og reprĂŚsentant i det sydligste Spanien. Lars Wiboe, reprĂŚsentant i Danmark. Jørn Lillelund, reprĂŚsentant i Thailand (har boet udenfor Danmark siden 1965). Eva Witt, reprĂŚsentant i Colorado, USA og medlem siden 1995

X

DANES 4 2012

41

’Nogle atleter bliver udtaget kun fĂĽ uger før OL, derfor vil det vĂŚre sĂŚrdeles vanskeligt at skaffe et hotelvĂŚrelse. Vi forstĂĽr, hvor meget det betyder for atleterne at have deres pĂĽrørende med,’ fortĂŚller Kaj Worsøe Jensen, Danes Worldwide reprĂŚsentant i London.

’Familiens støtte betyder utroligt meget for mig bĂĽde i dagligdagen og under OL. Vi aktive er meget glade for initiativet, der gør, at vores familie og venner kan fĂĽ mulighed for at støtte os under OL pĂĽ økonomisk fordelagtige vilkĂĽr,’ siger roeren Eskild Ebbesen. Han skal til London og forsvare tre gange guld og en bronze under hans femte OL. Og at have familien pĂĽ sidelinjen giver ikke bare ro og støtte, men ogsĂĽ et ekstra kick, nĂĽr der skal prĂŚsteres. Det fortĂŚller svømmeren Rikke Møller Pedersen, der er OL-debutant. ’Mine forĂŚldre vil vĂŚre pĂĽ plads i svømmehallen,

X Ă…rets Danes Worldwide-reprĂŚsentant

nĂĽr jeg fĂĽr min OL-debut i London. Det giver mig et

I 2012 var det Kaj Worsøe Jensen, som af nÌstformand

ekstra kick, nĂĽr jeg kan se dem vinke med Dannebrog.

Carsten Dencker Nielsen blev hĂŚdret som Ă…rets Re-

Det er dejligt,’ siger hun.

prÌsentant ved reprÌsentanternes traditionelle frokost før selve Kronborgmødet.

Danes Worldwides initiativ er taget i samarbejde med Sport One Danmark. Ritzau.� (www.dr.dk, den 12. juli 2012.)

Kaj har i henved to ĂĽr (undervejs bistĂĽet af Anne Mette Levin, der siden ĂĽrskiftet ogsĂĽ er reprĂŚsentant i London) arbejdet pĂĽ et omfattende Danes Worldwide-projekt i direkte sammenhĂŚng med Danmarks olympiske deltagere ved OL. Denne reprĂŚsentants initiativ er sĂĽ usĂŚdvanligt, at henved en snes forskellige danske medier undervejs har valgt at bringe artikler og indslag om det, heriblandt TV2, Børsen og, som her, Danmarks Radio: > ' " !! @ Q " ! ' ' "' Der er pres pĂĽ hoteller og andre overnatningsmuligheder, nĂĽr OL skydes i gang i London sidst i juli. Men de danske OL-deltagere kan umiddelbart ĂĽnde lettet op, nĂĽr det kommer til at fĂĽ deres familiemedlemmer til byen. Foreningen Danes Worldwide, der er specialiseret i udlandsdanskeres forhold, og som er i kontakt med over 20.000 danskere ude i den store verden, har nemlig skaffet 525 sengepladser til OL-deltagernes familier til en fordelagtig pris. ’Vi har et bredt netvĂŚrk i London, og da vi sidste ĂĽr hørte om de danske forberedelser til Olympiaden og om problemstillingen omkring indkvartering af de danske atleters pĂĽrørende, sĂĽ vi en mulighed for at hjĂŚlpe.’

42

DANES 4 2012

Medlemsnyt MEDLEMMER FLYTTET Brasilien Thomas Rasmussen, AracĂĄria Flemming Rickfors, Santos LĂŚrke Ringsted, Rio de Janeiro Ane Bolette Garde da Silva, Rio de Janeiro Henrik Skovsgaard, Rio de Janeiro Danmark Heidi Farsøe Bank, Højbjerg Lone & Mogens Christensen, Fredensborg Ole Falcke, Hillerød Tove Hage, GrĂŚsted Inger de Hemmer Hamborg, Silkeborg Martin Overgaard Hansen, Odense NV Morten Skovgaard Hansen, Hellerup Susanne & Torben Hyldelund, Søborg Bjørn Jørgensen, Nykøbing Sj. Irene Kaastrup-Olsen, EspergĂŚrde Henrik Nicolaisen, Klampenborg Kim H. Rasmussen, Skibby Lene Kildevang Rosenlund, Haderslev Anne Dorthe Rytter, Slagelse Helle Seimann Simonsen, Ă…lborg Helle SĂśderhamn, Kgs. Lyngby Jakob Vestergaard, VĂŚrløse Jan Møhl Winther, København S Filippinerne Niels Christian Juel, Manila Frankrig Caroline Grivel, Chamonix Italien Kim Renberg, Rom Kina Sørensen, Marianne Brandt, Suzhou Luxembourg Robert Torkelund, Strassen Polen Søren Rodian Olsen, Warszawa Sverige Jan Bergh, Rydebäck Sydafrika Camilla og Rene Follin Dinesen, Pretoria

Thailand Karin Hykkelbjerg Sarfelt, Bangkok Tjekkiet Lisbeth Gad Spoorendonk, Praha Tyskland Lars Boye Rasmussen & Käthe Jensen, Kleinmachnow UK England Marianne Bergesen, Hants Annemette Ă˜stergaard Frosh, Gloucestershire Bente Elisabeth Lovell, Kent Hanne Winkler, London USA Kirsten la Cour Dabelko, Athens OH Claus Crone Fuglsang, Franklinton NC Benjamin RĂŚrup Knudsen, Franklington NC Ruth Wolffberg, St. Augustine FL Ă˜strig Kristian HĂślge, Vienna

NYE MEDLEMMER Australien Niels Mortensen, Manly Bahrain Randi Esmann, Manama Belgien Charlotte Arentoft, Bruxelles Simon C. Bergulf, Bruxelles Helene BjĂśrklund, Bruxelles Dorte Ingemann Iversen, Bruxelles Lisbet Krogager, Bruxelles Brasilien Michael og Dagny Halberg Henrik Skovsgaard, Rio de Janeiro Canada Dorte Kuhr, Langley - British Columbia Colombia Peter Vittrup Christensen, Bogota Danmark Jon Albris, København Ă˜ William Richard Bennett, Vraa Flemming Besenbacher, København V Andy Haaning Christensen, Lemvig Peter Koch, Rønde Ebba Nexø, Ă…byhøj Gertrud Nygaard Philipsen, Valby

Jonas Rasmussen, København K. Carsten Sundberg, Skovlunde Jette Weismann, Liseleje Inga Fyhn WĂźrtz, København Ă˜ Frankrig Martin Christiansen, Colombes Asger Hansen, Nice Christel Koppel, Montauroux Line Kruse, Colombes Susanne Russell Rasmussen, Reims GrĂŚkenland Holger Kirketerp Nielsen, Kreta Grønland Kristian Vogelius Biehe Kreiner, Nuuk Holland Charlotte Bregendahl, Wassenar Irland Pia Fennell, Dublin Island Marianne SkovsgĂĽrd Nielsen, Reykjavik Japan Rune Sølvsteen, Tokyo Kina Tina & Martin Andersen, Jiangsu Marianne Hald, Hong Kong Svend Høstgaard Bang Henriksen, Beijing Gøther Lars Birch Mathisen, Beijing Lene Christina Nielsen, Hong Kong Marianne Duvald Strømfeldt, Beijing Liechtenstein Andrea HĂśrnĂś, Gamrpin Mexico Christina Sanko, Vera Cruz Norge Lena Clarke, Stavanger Panama Claus Henrik Kjaerby, Panama Polen Michael Sellerup, KonstantinJeziorna Portugal Jesper Bak Weller, Cascais Schweiz Pernille Jul Overby, Wallisellen Kasper Herluf Ă˜stlund, Dättwil Slovakiet Steffen Elmer, Velky Meder

Spanien de la Sierra Sydafrika Ann Lauritzen Steel, Cape Town Viggo AalbÌk, Pretoria Taiwan (R.O.C.) Morten Skov Larsen, Taipei Tunesien Anne Margrethe Rasmussen, Carthage Tyskland Agnete Dickmeiss, Konz-Rocheid Ole Valsgaard, Schenefeld UAE Bettina Borup, Dubai Henrik Mortensen, Dubai Jan Werling, Dubai UK England Jens-Peter Dyrbak, Ruislip Alison Jean Ussing-Jørgensen, Edinburgh Maiken Vestergaard-Poulsen, London Ukraine Niels Kristian Jensen, Tarasivka Kiev-Svjatoshyn Ungarn Anna Charlotte Meyer Poulsen, Budapest USA Signe G. Balch, Larkspur CO Henrik Christoffersen, Coral Springs FL Christina Clark, Houston TX Pia Geraghty, Downingtown PA Linda May Martin, Houston TX Camilla Riemann Newhagen, San Fransisco, CA Carsten Stendevad, Maryland Lars Tonnesen, Charlotte NC Thomas Wylonis, Johns Island SC Birgit Fossum Young, Las Vegas NV Venezuela Frederik Guldager Madsen, Caracas

PRIORITY

Taler I dansk derhjemme? Det kan være svært for børn at holde fast i det danske sprog, når de bor i udlandet. De taler et andet sprog i skolen og måske et tredje blandt kammeraterne. Men selv om dagligsproget i hjemmet er dansk, er det ikke altid tilstrækkeligt til at opretholde og udbygge danskkundskaberne. Danes Worldwide tilbyder fjernundervisning i dansk sprog og kultur fra 0.-9. klassetrin. Undervisningen varetages af danske lærere, som også giver råd og vejledning om den form for danskundervisning, der passer bedst til netop dit barn. Undervisningen er tilrettelagt, så børnene kan passe den ind ved siden af den almindelige skolegang. ’Timerne’ er skræddersyet til danske børn i udlandet og foregår online med brug af egenproducerede materialer på dvd. Det særlige indhold betyder, at børnene lettere kan glide ind i det danske uddannelsessystem, hvis det senere bliver aktuelt. Læs mere om Danes Worldwides fjernundervisning på www.danes.dk eller ring +45 3332 0913. Danes Worldwides fjernundervisning støttes af Ministeriet for Børn og Undervisning og lever op til “Fælles mål for dansk.” Det er muligt at afslutte fjernundervisningen med Folkeskolens Afgangsprøve (FSA).

Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.