Transformation & Renovering

TRANSFORMATION & RENOVERING

Den eksisterende

bygningsmasse rummer et stort og uforløst potentiale

Velkommen til en helt ny udgivelse fra Dagens Byggeri.

Magasinet Transformation & Renovering sætter fokus på det kæmpe potentiale, der ligger i at udnytte den eksisterende bygningsmasse langt bedre, end vi gør i dag. Fokus er for alvor rettet mod en højere grad af bæredygtighed, og de mest bæredygtige kvadratmeter er som bekendt dem, vi ikke bygger.

Det kan synes som en utopisk tanke, at vi slet ikke skal bygge nyt, og det er bestemt heller ikke meningen. Men vi skal som minimum tænke os grundigt om i forbindelse med nybyggeri og spørge os selv, om det nu virkelig er nødvendigt at bygge nyteller vi i stedet kan udnytte de ressourcer, der gemmer sig i et eksisterende byggeri.

Som begreb er en højere grad af bæredygtighed uløseligt forbundet med genbrug. Genbrug af såvel eksisterende bygninger som byggematerialer, der får nyt liv og kan leve mange år endnu. En økonomisk kalkule vil naturligvis altid skulle indgå i overvejelserne, for transformation og renovering skal give mening økonomisk.

Men meget tyder på, at man i byggebranchen er indstillet på ikke blot som standard at vælge den nemmeste og den mest økonomiske løsning. Man vil gerne gøre en indsats for at gå nye veje og tænke i nye baner med henblik på at skabe løsninger, der ikke blot udnytter de eksisterende ressourcer på en god og fornuftig måde.

Man tænker i høj grad også på at skabe løsninger, der er spændende og interessante. Løsninger, der nytænker såvel erhvervsfaciliteter som boliger på en helt ny måde. Løsninger, der endda kan være med til at skabe nye samt bedre koncepter, når det gælder byrum og byudvikling. Jo, den danske byggebranche er midt i et paradigmeskift.

Dette og meget mere kan du læse om her i magasinet. Rigtig god fornøjelse,

De bedste hilsener

Hele teamet i Dagens Byggeri

Forsidefoto: Tscherning Gruppen Side 2 foto: Visualisering af Cobe

Kontakt

Dagens Byggeri Stationsparken 25, 2. sal 2600 Glostrup +45 44 45 60 00

Redaktion

Henrik Malmgreen

Jacob Egevang redaktion@dagensbyggeri.dk

Salg

Head of Media Group

Christian Tegner +45 33 26 07 61 cgt@byggefakta.dk

Sales Manager

Mikkel Saabye +45 23 80 85 01 mikkel.saabye@byggefakta.dk

Key Account Manager

Adam Berg +45 22 10 52 72 adam.berg@byggefakta.dk

Key Account Manager

Lars Heilmann +45 35 25 05 18 lars.heilmann@byggefakta.dk

Der er flere lavthængende frugter, vi ikke kendte til

HEA A/S er i fuld gang med at energioptimere deres ejendomme for at skabe endnu bedre komfort til lejerne og bidrage til at reducere CO2 i deres bygninger. De er blevet overrasket over, at de med færre midler end først forventet, kan hæve energimærkerne flere bogstaver.

Af Fie Dømler - Billeder: Fotograf Jacob Crawfurd

God rådgivning har stor betydning

Tiden er kommet til, at de plus 100 år gamle, bevaringsværdige ejendomme på nogle af de mest populære adresser i København skal optimeres med nye og bedre energimærker. Hos HEA A/S ved de, at det kræver en del økonomiske ressourcer at optimere så gamle bygninger. Alligevel er det kommet bag på dem, at de med relativt enkle midler kan opnå bedre energimærker.

- Der er flere lavthængende frugter, som vi ikke havde tænkt over eller kendte til, siger Mathias Trebbien-Søndergaard, der er administrator og valuar hos HEA A/S.

Når man administrerer mange ejendomme, er det en god idé at indtænke en strategisk fremgangsmetode. I HEA’s tilfælde har de besluttet at optimere bygningerne lidt ad gangen, så effekten registreres, inden de fortsætter med resten af ejendommene. For at komme godt i gang med projektet kontakter HEA en af OBH’s energikonsulenter, som gennemgår bygningerne. Det står hurtigt klart, at de kan øge deres energimærker fra D til C og en enkelt ejendom fra E til C med mindre indgreb, end de havde regnet med.

- Det gør en stor forskel, at vi blandt andet får nye cirkulationspumper med timer, og så opsætter vi solceller på taget. Vi troede egentlig, at vi skulle igennem en større renovering, men er blevet klar over med konsulentens anbefalinger, at det ikke er nødvendigt, siger Mathias.

Vi har som alle andre også et ansvar for at udlede mindre CO2

Nye cirkulationspumper med timer er især effektive, fordi de kan pumpe varme rundt, når der er behov for det. I løbet af et døgn er der flere tidspunkter, hvor det ikke er nødvendigt med en masse varme, fordi der ikke er mange beboere i bygningen. Det kan også være om natten, at pumpen lukker ned, fordi ingen bruger varme på det tidspunkt. Den varme, der allerede er i rørene, kan fint række til de behov, der er på skæve tidspunkter.

- Det betyder en del, at vi ikke fremadrettet har pumper til at køre i døgndrift. Vi sparer rigtig meget på energien på den måde, siger Mathias Trebbien-Søndergaard.

Udover cirkulationspumperne er HEA A/S også i gang med at få installeret solceller på en bygning. Hvis resultatet går, som de forventer, regner de med at få sat flere op.

- Det er lidt af en opgave at få godkendelse til at sætte solceller på en bevaringsværdig bygning, men med god sparring fra OBH, er det lykkedes at få tilladelserne på plads. Vi glæder os til at se udbyttet af det om et års tid, siger han.

Sæt i gang, og få en god sparringspartner med i forløbet

En af de lidt mere interessante udfordringer hos HEA A/S er en bygning eller rettere to bygninger, hvor der kun er koblet en enkelt varmecentral til begge ejendomme. Det betyder, at varmen skal føres fra den ene bygning til den anden, hvor der derfor er et stort varmetab.

- Vi troede, det ville koste rigtig mange penge og involvere en omfattende renovering at få energioptimeret her, men det viste sig ikke at være så besværligt, siger Mathias.

OBH’s energikonsulent gjorde i den her situation opmærksom på, at HEA kan installere to varmecentraler, så der på den måde ikke

længere er det store varmetab, fordi varmen ikke skal transporteres så langt.

Generelt er Mathias’ råd til andre i branchen, at de skal komme i gang med energioptimeringen og sørge for at have en god rådgiver med på sidelinjen.

- Man kan lige så godt få sat gang i projektet. Det er mere konstruktivt med en styret proces over en årrække fremfor først at handle, når virkeligheden for alvor banker på døren, og man er nødt til at udføre energirenovering uden at følge en hensigtsmæssig plan. Vi har sammen med rådgiveren fået langt mere vished og forståelse for opgaven, og der er meget at hente økonomisk, siger han.

Mathias Trebbien-Søndergaard, Administrator og valuar hos HEA A/S.

Eksempler på materialevalg

{ Betonelementer, Lecadæk: Genbrugt fra egen nedrivning af Skandinavisk Motorkompagni i Brøndby.

{ Betonelementer, indvendige vægge: Genbrugt fra egen nedrivninger af Masterchefkøkken i København samt støttemur fra Vestforbrænding og Elementfabrikken i Brøndby.

{ Stålbjælker: Genbrug fra Tschernings egne nedrivninger.

{ Mursten: Genbrugte mursten fra egen nedrivning af Gl. Gladsaxe Skole.

{ Røde vingetegl: Genbrug fra egen nedrivning af beboelsesejendom i København.

{ Mødelokaler: Skure bygget af Næste lavet af genbrugstræ fra egne nedrivninger.

{ Gramitherm efterisolering: Lavet af affaldsgræs fra offentlige pladser og parker.

Gennem, anvendelse af genbrugsmaterialer er det lykkedes at skabe en helt unik æstetik i Tscherning Gruppens nye hovedsæde i Hedehusene. Her signalerer genbrug bestemt ikke noget, der er kasseret og aflagt. (Foto:

Her er anvendelsen af genbrugte byggematerialer en æstetisk nydelse

Tscherning Gruppens nye hovedsæde i Hedehusene er stort set udelukkende opført i genbrugsmaterialer. Det har skabt et byggeri med en arkitektur samt et visuelt udtryk i særklasse.

Af Henrik Malmgreen

Jeg vil følge min overbevisning og være en modig bygherre. Jeg vil gå forrest, finde løsninger og alternative tilgange samt vise, at vi godt kan bygge og transformere mere ansvarligt. Sådan skriver adm. direktør Søren Tscherning i forordet til bogen ’Tscherning Huset - Cirkulær Transformation’, der er blevet udgivet i forbindelse med færdiggørelsen af det store renoveringsprojekt, som har resulteret i et nyt, genbrugt hovedsæde til entreprenørvirksomheden Tscherning Gruppen.

At kalde det for et nyt hovedsæde er naturligvis korrekt, men med til historien hører, at der reelt er tale om et renoveringsprojekt, der har stået på i cirka to år. Man har nemlig konverteret en bygning, som oprindelig rummede kontorareal og en uopvarmet lagerhal, i alt 1.700 kvm., til kontorarbejdspladser,

Ud over at genbrugsmaterialer er anvendt 1:1 er brugen også kombineret med in-situ støbning på stedet, hvor der er støbt med tilslag af genbrugsbeton. (Foto: Claus Peuckert)

mødelokaler samt kantineområde. Ifølge Søren Tscherning selv er der stort set kun anvendt genbrugsmaterialer til ombygningen, og op mod 90 % af disse stammer fra egne nedrivningsprojekter.

Som modig bygherre kan man nå langt

Renoveringsprojektet, der blev indviet i foråret 2024, beviser med al tydelighed, at man i Tscherning Gruppen tager genbrug alvorligt, og at Søren Tscherning virkelig mener det, når han giver udtryk for, at han både vil være foregangsmand for genbrug af byggematerialer og vise, at man som modig bygherre kan nå langt. Det dokumenterer hovedsædet i Hedehusene med al tydelighed. Det har samtidig været en proces, hvor man har lært meget om arbejdsgangen, når man anvender genbrugsmaterialer.

- Det er helt afgørende, at byggebranchen meget hurtigt bliver bedre til at arbejde effektivt med genbrugsmaterialer og se dem som en naturlig ressource i byggeriet, siger Søren Tscherning, der ikke blot har genbrugt betonelementer, mursten, tegl og tømmer, men også loftspaneler, fiskenet og fustager, hvor sidstnævnte er forvandlet til kontorstole, mens eksempelvis kantinebordene er lavet af bolværker fra danske havne og

Claus Peuckert)

skrivebordene af gulve fra gamle gymnastiksale. Et ordsprog siger, at det kun er fantasien, der sætter grænser. Så sandt, som det er sagt.

Genbrug stiller store krav til håndværket

Projektet er gennemført i tæt samarbejde med arkitekt My Lunsjö fra 3XN GXN, der på imponerende vis har skabt et hus med en æstetik af meget høj klasse og et helt unikt, visuelt udtryk. Genbrug handler nemlig ikke kun om at banke mørtel af gamle mursten og lægge dem oven på hinanden endnu engang. Genbrug giver mulighed for at arbejde med spændende design samtidig med, at arbejdet med genbrugsmaterialer stiller krav om solid, håndværksmæssig kunnen.

- Vi har oplevet stor glæde blandt de håndværkere, der har arbejdet på projektet, og jeg vil sige, det ikke kun er i forbindelse med vores projekt, det er vigtigt at kunne sit fag. Det gælder alle andre projekter, hvor genbrugsmaterialer indgår i større omfang. Det er nemlig meget anderledes end at arbejde med en palle brædder, man køber i det lokale byggemarked, føjer Søren Tscherning til, idet han påpeger, at det samme er tilfældet, når det f.eks. gælder de statiske beregninger. Her skal man også kunne sit fag.

Vigtigt med en god myndighedsdialog For transformationer som denne, hvor der er høj grad af genbrug involveret i både konstruktion og materialer, er det endvidere nødvendigt med en god myndighedsdialog. Tschernings rådgiver, Arne Kiilerich fra AKI Rådgivning, har fra starten haft god kontakt med Høje Taastrup Kommune, som har været positiv og lyttende omkring tilgangen til projektet. I forhold til genbrug og genanvendelse af materialer har afgasning og miljøfarlige stoffer været de mest kritiske parametre, men med materialekortlægning og en strategi for sikker genbrug, har man taget hånd om disse problemstillinger.

I forhold til konstruktion og genanvendelse af dæk samt vægelementer har det ligeledes krævet stor teknisk forståelse fra den certificerede konstruktionsingeniør, der har skullet påvise ydeevnen for de genanvendte

konstruktionselementer. Statiske beregninger har imidlertid vist, at ingen af de genbrugte betondele har været kritiske i forhold til de gældende materialekrav for de bærende konstruktioner. Nogle af de materialer, som den rådgivende ingeniør, har haft særlige overvejelser omkring og udført beregninger på, er profilstål samt væg- og dækelementer.

Meget stor besparelse på CO2-kontoen

Målet med transformationen har været at skabe et nyt hovedkontor med stor arkitektonisk og bæredygtig værdi, hvor den cirkulære tankegang er en grøn tråd gennem projektet samtidig med, at bygningen skal leve op til såvel nuværende som fremtidige krav til kontorfaciliteter. Ud over at 90 % af byggematerialerne enten er anvendt som direkte genbrug eller er upcyclet, er det unikt, at også de bærende konstruktioner udgøres af genbrugte betonelementer fra Tschernings egne nedrivninger. Miljømæssigt har det dog været en rigtig god idé.

- Genbrugte betondæk og vægelementer har samlet set bidraget til en besparelse på cirka 11 ton CO2-ækvivalenter og den samlede CO2-påvirkning for hele byggeriet er blot 2,57 kg. CO2-ækvivalenter pr. kvadratmeter pr år, hvilket er blot en fjerdedel af de krav, der gælder i dag. LCA-beregninger viser, at miljøpåvirkningen af en tilsvarende bygning af nye materialer, ville være på 6,11 kg. CO2-ækvivalenter. pr. kvm. pr. år, hvilket giver en besparelse på 58 %. over en 50-årig periode, uddyber Søren Tscherning.

Ud over at 90 pct. af byggematerialerne enten er anvendt som direkte genbrug eller er upcyclet, er det unikt, at også de bærende konstruktioner udgøres af genbrugte betonelementer. (Foto: Claus Peuckert)

Det er forvaltning af værdifulde materialer

Ud over at føle stor tilfredshed med projektet håber han på, at denne showcase kan være med til at inspirere ikke blot andre bygherrer, men hele byggebranchens værdikæde. En af de store hurdler for genbrugstanken er nemlig, at mange på forhånd ryster på hovedet. Sandt er det da også, at lovgivningen, som det jo ofte er tilfældet, halter bagefter innovationen. Dialog og samarbejde med myndigheder samt brand- og konstruktionsingeniør har imidlertid været værdifuld og givet en tro på, at det er muligt også på langt større projekter at bygge med genbrugsmaterialer.

- Gennem anvendelse af genbrugsmaterialer er det lykkedes at skabe en spændende arkitektur, så ud over, at vores nye hovedsæde skal være en arbejdsplads, skal det også fungere som et showroom, der viser at materialer fra nedrivningspladser er ressourcer, der kan genbruges. På denne måde forstærkes fortællingen om, at nedrivning ikke handler om bortskaffelse af affald, men om forvaltning af værdifulde materialer. At øge anvendelsen af transformation og genbrug er en forpligtigelse, vi har som branche. Det er spild at rive gode bygninger ned, der er designet og dimensioneret til at stå i 100 år, slutter Søren Tscherning.

Her er genbrugte betondæk anvendt som Indvendige vægge. Kombinationen med de mange andre typer af materialer giver et helt unikt look i Tscherning Gruppens nye hovedsæde. (Foto: Claus Peuckert)

Genbrugte betondæk og vægelementer har samlet set bidraget til en besparelse på cirka 11 ton CO2-ækvivalenter og den samlede CO2-påvirkning for hele byggeriet er blot 2,57 kg. CO2-ækvivalenter pr. kvadratmeter pr år. (Foto: Claus Peuckert)

Tag ingeniøren med fra start af transformationsog renoveringsprojekter

Transformationen af et traditionelt kontorlandskab til en lokkende bistro i det centrale København og renoveringen af Herning Svømmehal er aktuelle eksempler på, hvordan AFRY yder bygherrerådgivning inden for opgradering af ældre bygningsmasse. Jo før ingeniøren kommer med i processen, desto bedre.

Uanset om baggrunden for transformation eller renovering af ældre bygningsmasse handler om klimavenlig genanvendelse eller bevaringsværdig bygningsmasse, der skal opgraderes, træder ingeniørkoncernen AFRY til landet over med sin rådgivning. Virksomheden, der på verdensplan har 19.000 medarbejdere og i Danmark ca. 850, er blandt meget andet specialister i at udvikle og gennemføre renoveringsprojekter.

- Vi er med hele vejen igennem bygningens livscyklus fra strategisk bygherrerådgivning over design til optimering af bygningsdriften. Vi har alle ingeniørfag inhouse, og vores eksperter kan derfor bistå med alt fra projektog idéudvikling over projektering og teknisk rådgivning til brandsikkerhed og akustik, fortæller Hans Blinkilde, der er projekt- og markedschef i Business Unit Buildings hos AFRY i Danmark.

Fra kontor til bistro AFRY har fungeret som rådgiver på et spændende transformationsprojekt i Jorcks Passage midt i København. Bygherre ønskede at omdanne 500 m2 kontorer i en bevaringsværdig bygning til en attraktiv bistro med plads til 80 spisende for de ca. 300 ansatte, som arbejder i forretninger og virksomheder i og omkring Jorcks Passage.

- Jorcks Bistro er langt fra et af vores største renoveringsprojekter, men til gengæld var udfordringen meget spændende for vores ingeniører. Vi bidrog til at transformere et

traditionelt kontorlandskab til et attraktivt opholdsrum for brugerne samt en effektiv arbejdsplads for medarbejderne i det nye industrikøkken, fortæller Hans Blinkilde og fortsætter.

- Projektet indebar myndighedsansøgning med statik og brandsikkerhed, indretning og planlægning, herunder åbning af arealer med bærende konstruktioner, samt sparring med udførende vvs-, el- og ventilationsvirksomheder.

Renovering af gammel, smuk svømmehal

AFRY gennemfører også en lang række renoveringsprojekter landet over. Eksempelvis har AFRY for nylig bistået Herning Kommune omkring renovering af den smukke Herning Svømmehal, som blev opført i 1970. Dette projekt omfattede bl.a. betonrenovering af søjler og tagkonstruktion, nyt promenadedæk, gennemgribende renovering af omklædnings- og brusefaciliteter, pcb-sanering, nye tekniske installationer, ventilationsanlæg, vand- og spildevandsinstallationer, samt ny rørføring for bassinvandet.

- Vi stod for udarbejdelse af udbudsmateriale og indhentning af tilbud vedrørende nedbrydning, murer-beton, el, vvs, ventilation, tømrer, tag, vandbehandling, gæsteskurby, entrepriserne samt tilhørende commissioning, fortæller projekt- og markedschefen.

Og på den lidt større projektklinge er AFRY i øjeblikket i gang med flere ingeniøropgaver

Bistroens spiseområde med plads til 80 personer. Fotos: Hannah Paludan-Kristensen for AFRY

Den nye Jorcks Bistro ligger i tilknytning til den smukke Jorcks Passage mellem Strøget og Skindergade midt i København.

i forbindelse med renovering af christianshavnerejendommen Bodenhoffs Plads med 248 lejligheder. Hér fungerer AFRY også som bygherrerådgiver og varetager i den forbindelse forundersøgelse, projektledelse, myndighedskontakt, tilstandsrapporter, brandstrategi, miljøscreening samt undersøgelse af alle installationer.

Alle parter skal involveres tidligt Tilgangen til transformations- og renoveringsprojekter er for Hans Blinkilde og AFRY altid at møde bygherren, hvor denne er, og altid indlede og gennemføre samarbejdet med ønsket om åben dialog for at opnå størst mulig forståelse for opgaven og bygherrens krav.

- Nogle bygherrer har fra start en fast mening om, hvilken vej de ønsker at gå; andre efterspørger vores rådgivning i forhold til en bygnings transformations- eller renoveringspotentiale. Uanset udgangspunktet investerer vi altid mere tid end vanligt i den indledende fase for at afdække brugerbehov og tekniske løsningsmuligheder samt for at tilrettelægge en holdbar proces for samarbejdet, fortæller Hans Blinkilde.

Af Jacob Egevang

Transformation af Jorcks Bistro

- engineered by AFRY

Læs mere på afry.dk

Mere end 100 års historie har sikret NHH for fremtiden

Tømrer- og snedkerfirmaet N. H. Hansen & Søn har lige siden firmaets etablering haft fokus på det gode håndværk samt renovering og ombygning. Det har sikret virksomheden, der netop har fejret sin 115 års fødselsdag, en plads i fremtidens byggescenarie

Af Henrik Malmgreen

Lige siden starten for 115 år siden har tømrer- og snedkerfirmaet N. H. Hansen & Søn, i daglig tale blot NHH, haft fokus på de håndværksmæssige detaljer og de faglige kompetencer. På virksomhedens værksted finder man således ikke moderne CNC-udstyr, der kan producere alt efter input fra en computer, men tømrere og snedkere, der har hænderne skruet rigtigt på og kan deres kram.

Firmaet har netop fejret sin 115 års fødselsdag, og Niels Herman Hansen, der etablerede virksomheden i 1909, er oldefar til Marianne Hemicke, der i dag er adm. direktør og hovedaktionær. Ejerskabet er gået i lige familiemæssig linje, og Marianne Hemicke har siddet i chefstolen for de i alt 80 beskæftigede medarbejdere siden 2001. Desuden er hun medlem af bestyrelsen i DI Byggeri under Dansk Industri og kender derfor byggebranchen særdeles godt.

Fokus på renovering og ombygning Som alle ved er det gennem årene gået op og ned, men selv om nybyggeri bestemt ikke er NHH fremmed, har det historisk været renoveringsopgaver samt transformationsprojekter, der har udgjort virksomhedens hovedbeskæftigelse. Det har man haft det rigtig fint med, for dels har det givet mange spændende opgaver, dels har det udgjort en omsætning, der ikke har været så følsom for konjunkturmæssige udsving.

- Vores fokus på renovering og ombygning har givet os et solidt fundament, der jo heldigvis også er oppe tiden, hvor man taler mere og mere om at bevare og konvertere den eksisterende bygningsmasse til nye formål i stedet for blot at rive ned og bygge nyt. Det er jo ligeledes nogle tanker, vi arbejder meget med i DI Byggeri, så det er også tanker, der bekommer os vel i NHH, forklarer Marianne Hemicke.

Kombinationen af nyt og gammelt

Det er lige præcis det område, man er god til i virksomheden, hvis man spørger den administrerende direktør, og netop evnen til at kunne håndtere såvel gammelt som nyt er en af virksomhedens væsentlige kompetencer. Det har man blandt andet nydt godt af som mangeårig leverandør til Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby (DTU), hvor man både har været beskæftiget med renovering af de eksisterende bygninger og nybyggeri.

- Her har vi blandt andet opført DTU Skylab, som er designet med fokus på social, økonomisk samt miljømæssig bæredygtighed og lever op til DGNB Guld certificering. Et meget interessant projekt, idet DTU arbejder på at gøre hele området til landets første

- Vores fokus på renovering og ombygning har givet os et solidt fundament som virksomhed, og netop det at bevare frem for at rive ned er jo netop nu meget oppe i tiden, siger adm. direktør i NNH, Marianne Hemicke.

DGNB-certificerede campus, forklarer Marianne Hemicke. Københavns Universitet har man også løst en række opgaver for, lige som man har været involveret i en række skolerenoveringsprojekter.

Har bidraget til præmierede projekter Blandt andre Friluftsskolen på Amager, der kaldes for et arkitektonisk og pædagogisk mesterværk af funktionalistisk skolearkitektur, opført af arkitekt Kaj Gottlob i 1938 i sammenhæng med selve hovedskolen Skolen ved Sundet. Slots- og Kulturstyrelsen fredede Friluftskolen sammen med hovedskolen i 1990 idet de begge har lokal, national og regional betydning, hvilket betyder, at det har været et projekt, man har skulle tilgå med den største nænsomhed.

Skolen ved Sundet er blandt andet kendt for den ikoniske aula med kompasset i loftet og verdenskortet på gulvet. Noget NHH nænsomt har værnet om og renoveret.

Kildeskovhallen er et bygningsværk med en markant arkitektur, som NHH har været med til at opføre.

Projektet vandt European Heritage Awards/ Europa Nostra Awards 2023, og i 2022 modtog det Arkitektforeningens Æreskalejdoskop, lige som det i 2021 vandt renoveringen Københavns Kommunes Bygningspræmiering og i øvrigt er et af projekterne i Renoverprisen 2024, som er stiftet af Realdania og Grundejernes Investeringsfond som anerkendelse for de renoveringsprojekter, der viser vejen for, hvorledes vi bedst opdaterer den eksisterende bygningsmasse i Danmark.

Mange spændende opgaver NHH har været involveret i mange andre spændende projekter, og faktisk holder man af opgaver med lidt kant. En af de mere specielle har været deltagelse i renoveringen af den gamle trærutchebane i Tivoli i København, men også Aveny Teatret på Frederiksberg har haft besøg af de dygtige snedkere og tømrere, lige som de har haft ansvaret for den indvendige aptering af Panum Instituttet for så vidt angår montering af træoverflader og gulve.

- Vi har ligeledes monteret den indvendige loftsbeklædning i Operaen i København, så man kan roligt sige, at vi kommer hele vejen rundt, både når det gælder nybyggeri og renovering. Det er især vores mangeårige arbejde med sidstnævnte, der har gjort os gode til at være agile og kigge konstruktivt på de uforudsete ting, der som regel altid dukker op i et udbud. F.eks. skal man jo I et renoveringsprojekt hele tiden have respekt for bygningens sjæl, uddyber Marianne Hemicke.

Bæredygtighed er på dagsordenen

Som tidligere nævnt er 115 år gået, og i det daglige arbejde med de mange kunder, hvor blandt andre offentlige og halvoffentlige institutioner vægter tungt, er det altså lykkedes for NHH at finde sin helt egen niche, hvor man opererer hjemmevant i en række håndværksmæssige discipliner og hvor især

sådan noget som kravet til dokumentation for bæredygtighed i dag udgør en af de største udfordringer i hverdagen.

- Vi er jo midt i en tid, hvor der ikke blot er fokus på at bevare i stedet for at rive ned og bygge nyt. Også i vores daglige arbejde skal vi leve op til de dokumentationskrav, der er igennem hele værdikæden i forhold til f.eks. Environment, Social & Governance (ESG). Det er en udfordring, vi skal stå sammen om i hele byggebranchen, men det er en udfordring, jeg er sikker på, vi nok skal få løst. Klimaet er på alles læber og i alle henseender, slutter Marianne Hemicke.

Læs mere på: www.nhh.dk

DTU Skylab er en ny bygning på Danmarks Tekniske Universitet opført af NNH. Den er designet med fokus på social, økonomisk samt miljømæssig bæredygtighed og lever op til DGNB Guld certificering.

NHH medvirker også gerne ved nybyggerier, som her Operaen i København, hvor man har haft ansvaret for montering af loftsbeklædningen.

Se sådan bygger man

ret.

dag. I forbindelse med

Den eksisterende bygningsmasse rummer masser af ejendomme med fornemme, historiske, æstetiske og arkitektoniske værdier. Dem bestræber Jens Gjettermann Bergelin og hans medarbejdere sig på at bevare, når de renoverer en ejendom.

Her sætter man en ære i både

æstetik

og det gode håndværk

Hos arkitektfirmaet John Bergelin A/S arbejder man i krydsfeltet bygningstransformation og bygningsrenovering. Her kræves der såvel æstetiske som bygningstekniske kompetencer.

Et klassisk sælgerudsagn siger, at ingen opgave er for stor, og ingen opgave er for lille. Det kan godt være, nogen synes, det lyder lidt klichéagtigt, men hos arkitektfirmaet John Bergelin A/S på Frederiksberg, tager man udsagnet alvorligt. Her tæller kundeporteføljen både større, private andels- og ejendomsforeninger, erhvervsvirksomheder samt private, der ønsker forandringer eller forbedringer på deres bolig.

Virksomhedens ejer og administrerende direktør Jens Gjettermann Bergelin er både uddannet som arkitekt og bygningskonstruktør, en kombination han anser for at være den ideelle netop, når man arbejder i det krydsfelt, der hedder bygningstransformation og bygningsrenovering. Som arkitekt har han fornemmelse for design og æstetik, mens han som bygningskonstruktør har viden om og erfaring i, hvorvidt et projekt rent faktisk er bygbart.

En god, faglig kombination

Ofte kommer kunderne nemlig med ønsker, der er mere ambitiøse, end virkeligheden kan stå inde for, og så er kunsten at finde frem til den fine balancegang, hvor kundetilfredshed, håndværksmæssig kvalitet og ikke mindst projektøkonomi går op i en højere enhed. Når det lykkes, føler Jens Gjettermann Bergelin, det har været en god dag på kontoret, for ofte ændrer et transformations- eller renoveringsprojekt form undervejs.

- Jeg er uddannet fra arkitektskolens transformationsafdeling, så jeg er helt med på tidens bølge, der handler om, at det er bedre at transformere eller renovere end at rive ned og bygge nyt. Faktisk arbejder vi slet ikke med nybyggeri, så vores speciale er altså at arbejde med den eksisterende bygningsmasse, og ud over de mere standardiserede opgaver, løser vi en række atypiske opgaver, hvor helt specielle kundeønsker gør sig gældende, forklarer Jens Gjettermann Bergelin.

En meget usædvanlig opgave

For nogle år siden mødte man det, man vel nok kan tillade sig at kalde for et kundeønske ud over det sædvanlige. I forbindelse med renovering af en ejendom ønskede en kunde nemlig, at der skulle etableres et såkaldt panic-room, der kunne modstå skud fra en bazooka. Det lyder som ren fantasi, men Jens Gjettermann Bergelin bedyrer, at det er den skinbarlige sandhed, og ønsket blev løst, selv om det ikke er en opgave, der er beskrevet i håndbogen for bygningsrenovering.

- Vi ved meget, men vi er selvfølgelig ikke eksperter i alt, og derfor er det vores opgave at finde frem til den rette løsning i samarbejde med kunden, forklarer Jens Gjettermann Bergelin. Netop nu er man i gang med renoveringsarbejde på to store lejlighedskomplekser på 250-300 lejligheder i henholdsvis København Nordvest og i Brønshøj, og det primære arbejdsområde er da også Storkøbenhavn. Blandt andet løser man

- Vi sætter en ære i det gode håndværk, blandt andet fordi vi har en ambition om at fremstå som en attraktiv virksomhed, hvor det er spændende at lade sine håndværksmæssige og kreative evner komme til udfoldelse, siger adm. direktør og ejer i John Bergelin A/S, Jens Gjettermann Bergelin

mange opgaver på Frederiksberg, hvor firmaet er hjemmehørende.

Nogle gange siger vi nej tak

Man påtager sig alle typer af transformations- og renoveringsopgaver, men fællesnævneren for dem alle er, at man vægter kvalitetshåndværket højest. Helt naturligt har kunden som oftest et godt øje på prisen, men hvis der insisteres på, at et projekt skal være så billigt som muligt, er det meget sandsynligt, at det så at sige bliver afvist i døren og, at man ganske enkelt siger nej tak til projektet.

- Hvis kunden f.eks. ønsker, at der skal monteres plastiktagrender, siger vi blankt nej. Det vil vi simpelthen ikke stå model til. Arbejde, hvor der kun er fokus på prisen, er ikke godt håndværk, og det dårlig reklame for os, hvis det skal laves om efter blot få år. Vi vil hellere have, at der går 30 eller 40 år, inden kunden ringer igen, for så har vi lavet vores arbejde ordentligt, slutter Jens Gjettermann Bergelin, som mener, at den holdning tjener virksomheden bedst.

ikke i

renoveringen af denne lejlighed er der virkelig kælet for detaljen, så her er håndværkernes faglige stolthed virkelig kommet til sin

Af Henrik Malmgreen

Hvem er vi, hvor arbejder vi og hvorfor er vi interessant for netop dig ?

Vi er John Bergelin A/S, Rådgivende Arkitekter & Bygningskonstruktører, med mere end 85 års erfaring indenfor renovering & nybyggeri.

Vi er specialiseret i at rådgive i og udføre komplekse opgaver med stort fokus på andelsboligforeninger og ejerforeninger i København og omegn. Vi kan projektere og realisere jeres projekter lige meget om det er store opgaver eller små, private arbejder.

Vi ligger på Bülowsvej 38C st. tv, 1870 Frederiksberg C og kan kontaktes på følgende tel: 35360102 - info@bergelin.dk

Hvad kan vi gøre for dit byggeprojekt?

♦ Alle typer renoveringsprojekter, store og små, er velkomne hos os

♦ Vi er med jer hele vejen, fra idéoplæg til endelig aflevering

♦ Vi indgår i dialog med myndigheder og sørger for lovpligtige godkendelser

♦ Vi sikrer en sund gennemsigtig økonomi og realistisk tidsstyring

♦ Vi opnår et tilfredsstillende og funktionelt resultat for alle parter

Billede fra før opstart til færdigt resultat på Åboulevard på Frederiksberg

Typiske opgaver er renovering af tag og facader samt indvendig og udvendig renovering af fællesareal og installationer

Tilstandsrapporter til en 10årig vedligeholdsesplan

Vi har igennem 30+ år udarbejdet tilstandsrapporter med detaljeret vedligeholdelsesplan og brandforhold til foreninger og har mange tilbagevendende kunder i Storkøbenhavn.

Tilstandsrapporter er bestyrelsens værktøjsopslag for god vedligeholdelse af ejendommen, hvor pris, tidsplan og omfang er præcist detaljeret for bestyrelsens brug og opslag.

Visionen med bygningen på Willemoesgade i Aarhus er at afsætte et så lille klimaaftryk som muligt. Her har transformationen bidraget til at reducere CO2-aftrykket i forhold til nybyggeri. Faktisk forventer man at kunne overholde de netop strammede LCA-krav på 7,5 kg CO2 pr. m2 pr. år, der kommer til at gælde fra sommeren 2025.

Historiens vingesus bevaret

for eftertiden i spændende transformationsprojekt

En nedslidt industribygning kan sagtens være en arkitektonisk perle. Det er tilfældet med ejendommen Willemoesgade 13 i det nordlige Aarhus, der nu er transformeret til et moderne fælleskontor for Swecos arkitekter og ingeniører.

Af Henrik Malmgreen

En bygning med hvælvet shedtag er i dag en sjældenhed, og egentlig kan det undre lidt. Denne arkitektoniske genistreg giver nemlig meget fine muligheder for at udnytte det lys, der naturligt falder ind ad de let skråtstillede tagvinduer og via bløde buer i taget fordeler sig som smukt og naturligt, indirekte lys i lokalerne.

Netop dette lysindfald har da også været en helt naturlig inspirator for Swecos nye fælleskontor i Aarhus.

Her har Swecos arkitekter og ingeniører på egen krop erfaret, hvilke kvaliteter det rummer at arbejde i en transformeret bygning i dagligdagen. Renovering og transformation af eksisterende bygninger bør nemlig fylde langt mere i stedet for, at vi blot river ned og bygger nyt. Eksisterende byggerier rummer således en række kvaliteter i forhold til sjæl, arkitektonisk værdi, historie og ikke mindst reduceret klimapåvirkning, og der er mange spændende perspektiver i såvel transformation som renovering.

Ønsket om bæredygtighed i fokus

Det nye fælleskontor, der rummer arbejdspladser til både arkitekter og ingeniører, ligger i et gammelt fabrikskompleks i Willemoesgade i den nordlige del af Aarhus med Risskov, Aarhus Bugt og den pulserende Tordenskjoldsgade som nærmeste naboer. Der er tale om transformation af en historisk

bygning fra 1899, som i 1959 fik sit karakteristiske shedtag. Bygningen har blandt andet lagt hus til De Forenede Bryggerier, Otto Mønsteds Magarinefabrik, Jyllands Papirværk og Aarhus Universitet.

Nu føjes så endnu et spændende kapitel til fortællingen om i alt ca. 3.000 kvm, der har gennemgået en transformation, hvor målet har været at afsætte et klimaaftryk, der er så lille som muligt. Ved at genanvende de eksisterende konstruktioner og kun tilføje lette skillerumsvægge i primært biobaserede materialer og ved f.eks. ikke at lægge et nyt gulv, men i stedet polere det eksisterende rå betongulv, er klimapåvirkningen minimeret. I indretningen har der været fokus på at genbruge møbler fra det tidligere kontor samt optimere kontorpladsernes placeringer i forhold til belysning.

Transformeret med nænsomhed Udadtil har man bevaret de eksisterende facader i gule teglsten med røde facadebånd.

De tilførte funktioner er placeret i separate, indsatte bokse, hvilket tillader klare visuelle forbindelser og sikrer et effektivt flow igennem kontoret. F.eks. er toiletkerner, depotrum og møderum enkle at tilgå fra det åbne kontormiljø. Det giver desuden en høj grad af fleksibilitet, at det store rum kan tilpasses antallet af medarbejdere eller omdannes til mindre projektområder efter behov.

Det særprægede shedtag er ligeledes bevaret, da det - ud over de lysmæssige fordele - i samspil med den grønne beplantning på facaden skaber et kontrastfuldt, men samtidig industrielt udtryk. Med andre ord er bygningen altså blevet opdateret til helt nye formål uden at miste den ånd, der forankrer stedet i den lokale historie.

- Det er vores egne arkitekter, der har stået for transformationen af den historiske og ikoniske shedtagsbygning, forklarer arkitekt Anders Lyhne, der er kreativ leder for transformation i Sweco Architects Vest. Som en del af projektet har man ønsket at genbruge så mange ressourcer som muligt, da bygningen både strukturelt og arkitektonisk

Med det eksisterende shedtag får kontoret optimale dagslysforhold, der sikrer minimal brug af elektrisk belysning. Der er eksempelvis arbejdet med dagslysregulering i lokalerne som gør, at der spares 30 % i strøm. Yderligere hjælper ovenlysvinduerne med at give så god belysning, at medarbejderne kan sidde længere væk fra vinduerne uden det påvirker oplevelsen af dagslys.

skiller sig ud fra mængden. Derfor har nænsomhed og omhyggelighed ligeledes været kendetegnet for arbejdet.

Historiske karakteristika bevaret

De historiske karakteristika i form af blandt andet shedtaget giver bygningen en ikonisk profil og iscenesætter dagslyset på en overbevisende samt værdifuld måde. Gennem transformationen er det lykkes at bevare shedtaget, som betyder, at der altid er kig til himlen, hvilket sammen med variationen i rumhøjden skaber et meget dynamisk rum. Bygningen rummer i dag både arkitekter og ingeniører, der er flyttet fra to separate lokationer til én fælles.

- Ud over at vi har fået skabt et spændende miljø, har det ligeledes været en strategisk overvejelse at samle de forskellige kompetencer i et moderne kontor, der både i udtryk, drift og indretning afspejler samt inspirerer til en bæredygtig tilgang til vores omgivelser, forklarer Anders Lyhne videre. En af tendenserne i tiden er, at ingeniørfirmaer og arkitektfirmaer fusionerer, og det er ligeledes tilfældet her, hvor Sweco i 2018 fusionerede med Årstiderne Arkitekter og i 2020 med KANT arkitekter.

Respekterer det originale design

Det hænger blandt andet sammen med ønsket om at tilbyde fuldt integrerede rådgivningsydelser, og den strategi understøtter ejendommen i Willemoesgade. I forbindelse med transformationen har det været målet både at bibeholde det fantastiske lysindfald fra shedtaget samt skabe i omegnen af 200 arbejdspladser i ét stort rum på 45 x 60 meter, hvor kun et par enkelte søjler i midten af rummet bryder helhedsindtrykket.

- Her har vi blandt andet placeret mødenicher, printerrum, toiletter og et loungemiljø. Herfra bevæger man sig så ud gennem et miljø, hvor vores kompetencer arbejder side om side og kan sparre med hinanden i

hverdagen. Det vil sige, at såvel shedtaget som det store, åbne rum har været markante designparametre, både da man i sin tid opførte bygningen, og i dag, hvor vi har transformeret den, forklarer Anders Lyhne videre.

Nødt til at blande nyt og gammelt

Selv om målet har været at bevare bygningens fantastiske sjæl, og man dermed havde en ambition om i videst mulige omfang også at bevare de eksisterende materialer, var man dog i flere tilfælde nødt til at gå på kompromis og skabe nyt i det eksisterende. Blandt andet gjorde isoleringsforhold det nødvendigt at etablere et nyt gulv oven på det eksisterende, lige som det også blev nødvendigt med efterisolering andre steder i bygningen.

- Desuden var vi nødt til at udskifte såvel varme- som ventilations- og elinstallationen, da bygningen generelt fremstod meget nedslidt. Til gengæld har det forhold, at vi har bevaret det store rum uden opdeling været med til at spare på ressource- og materialeforbruget. Så selv om det måske ikke er den mest effektive konstruktion, vi har arbejdet med, er det fantastisk, at den får lov til at blive stående, siger Anders Lyhne.

Stor respekt for bygningens sjæl Det er konsortiet Willemoesgade 15 ApS, der ejer ejendommen, og med den høje industrikulturelle værdi bygningen rummer, ville det formentlig være utænkeligt, at netop denne ejendom kunne have bukket under

Arkitekt Anders Lyhne er glad for projektet. Ambitionen har været at minimere klimapåvirkning igennem valg af byggematerialer. Fokus har været på at anvende sunde og miljøvenlige materialer samt svane- og/eller indeklimamærkede produkter. F.eks. er der valgt certificeret træ og certificerede stenprodukter. Derudover er der taget bevidste valg ud fra produkters miljøvaredeklarationer for at minimere klimaaftrykket fra fx isoleringsmateriale.

Der er lagt vægt på en miljøvenlig drift i forhold til belysning, ventilation, vand- og energiforbrug. F.eks. er der valgt LED-belysning og bevægelsessensorer, der sørger for at slukke belysning i ikke-aktive områder, mens intelligent styring af tekniske anlæg gør det muligt at styre og monitorere byggeriet. Derudover er her arbejdet med optimering af ventilationssystemet.

for en anden udviklers eventuelle ønske om nedrivning. Heldigvis for det, men i den sammenhæng understreger Anders Lyhne netop et væsentligt aspekt i det at transformere og renovere i stedet for at jævne med jorden og bygge nyt.

- Det kan godt være, at mange af de ældre industriejendomme måske ikke er optimale at arbejde med set ud fra f.eks. en økonomisk betragtning, hvor man ikke må forvente nævneværdige besparelser i forhold til at opføre nyt, men til gengæld byder de på rummeligheder og arkitektur opført på en måde, hvorpå man ganske enkelt ikke ville bygge i dag samt sjæl og historie som indskriver byggerierne i vores fælles arv. For mig som arkitekt synes jeg, det er fantastisk at få lov at digte videre på den historie de gamle bygninger fortæller og revitalisere dem i nye funktioner, slutter Anders Lyhne.

Parter bag projektet

{ Bygherre: Willemoesgade 15 ApS

{ Arkitekt: Sweco Architects

{ Ingeniør: Sweco

{ Hovedentreprenør: Vognsen & Co A/S

Se mere på: www.sweco.dk

Digitalt værktøj kommer med hjælp til konkrete energiforbedringer

Hos ROCKWOOL Danmark A/S har man udviklet et værktøj til energiscreening, der gør det nemt for alle boligejere at efterisolere og dermed få opgraderet deres energimærker.

Af Henrik Malmgreen

Iden eksisterende bygningsmasse er der et kæmpe potentiale, når det gælder mulighederne for at reducere energi- og CO2-forbruget gennem en såkaldt energiscreening. Den giver nemlig mulighed for at identificere lige præcis, hvor indsatsen skal sættes ind med henblik på at opgradere en bygnings energimærke. Det kan være mere end almindelig svært at gennemskue præcist, hvor det skal ske, og derfor har man hos ROCKWOOL Danmark A/S udviklet et screeningsværktøj til dette.

Det henvender sig til alle, både private husejere og til f.eks. boligforeninger, ejendomsadministratorer, kommuner eller andre, der administrerer en portefølje af ejendomme. Værktøjet er udviklet af Project Manager Business Development Kristoffer Saunamäki fra ROCKWOOL, og han fortæller, at tanken med værktøjet er at hjælpe til med at gøre de eksisterende energimærker mere dynamiske samt fremtidssikre bygningsmassen.

Værktøj til energiscreening

Over tid undergår de fleste ejendomme forbedring i en eller anden udstrækning, og i den proces er udskiftning af isolering, efterisolering eller anden form for forbedring med henblik på at spare på energien en helt naturlig proces. Lige præcis, hvordan man opnår det bedste forhold mellem indsats og resultat, kan imidlertid være svært at

overskue, især hvis man skal opnå et samlet overblik over en række ejendomme.

- Derfor har vi i ROCKWOOL udviklet et værktøj til energiscreening, hvor der er fokus på netop energimærkerne. Bæredygtighed som begreb og, hvorledes vi kan gøre energimærkerne mere dynamiske er oppe i tiden, og i sidste ende handler det om at gøre det så let som muligt for kunderne at finde frem til den rigtige løsning, når det gælder effektiv energioptimering af deres ejendomme, forklarer Kristoffer Saunamäki.

Opdatering af energimærker Som grundregel er et energimærke gyldigt i 10 år, men det siger sig selv, at det er i ejerens interesse, at det opdateres i takt med, at en bygning forbedres. Det bør dog kunne ske så nemt og enkelt som muligt, hvilket vil sige, at der grundlæggende ikke er nogen grund til at starte helt forfra hver eneste gang. Tanken bag værktøjet er, at give et overblik over det eksisterende energimærke og dermed finde de bedste løsninger til at forbedre det.

Samtidig kan man følge forbedringerne over tid, så man dermed får en vurdering af ejendommens nye energimærke.

- F.eks. ved større renoveringsarbejder skal en ejendoms energimærke opdateres, og i den forbindelse er det klart en fordel, at man kan arbejde videre med de data, der allerede ér registreret i BBR-registret. Det værktøj, vi har udviklet, sammenholder informationerne fra energimærkerne med informationerne i BBR-registret, og det er godt, fordi boligejeren eller boligadministratoren på den måde får klar besked om mulighederne for forbedring, siger Kristoffer Saunamäki videre.

Kristoffer Saunamäki, der er Project Manager Business Development i ROCKWOOL i Danmark, har udviklet et porteføljeværktøj, der gør det enkelt at håndtere energioptimeringsprojekter og identificere, hvad effekten vil være.

Overblik over rentabiliteten

Han beretter, at interessen for værktøjet, der har været i brug igennem cirka et års tid, er stor. I løbet af den periode er det blevet benyttet til at lave i omegnen af 100 energiscreeninger, og Kristoffer Saunamäki, der netop er ansat som energispecialist i ROCKWOOL, føjer til, at potentialet for energibesparelser i den danske bygningsmasse er stort. Endnu en fordel er, at det er ganske gratis at anvende værktøjet.

- Som ejendomsadministrator - stor eller lille - har man naturligvis en fornemmelse af, hvor skoen trykker, når det handler om

Der er et stort potentiale i den danske bygningsmasse, når det gælder energiscreening og optimering. ROCKWOOL hjælper gerne bygningsejerne igennem processen, blandt andet gennem dokumentation for tilbagebetalingstid og ikke mindst effekt.

at vurdere en bygnings tilstand. Men ofte skal sådan et stykke arbejde sættes ind i en budgetmæssig sammenhæng, hvilket betyder, at det giver sikkerhed for investeringens rentabilitet, når det på forhånd er muligt at få en helt konkret vurdering af denne, blandt andet i form af tilbagebetalingstiden.

Håber på bred udbredelse

Som eksempel kan nævnes en kommune med et større antal ejendomme. Med værktøjet er det muligt at automatisere dataindsamlingen og registrere energimærket for hver enkelt ejendom. Ved hjælp af dette er det derefter muligt at identificere dels, hvilke og hvor mange materialer, der skal anvendes, give et prisoverslag samt ikke mindst, hvor stor besparelsen på varmeregningen bliver og dermed, hvor megen energi, der spares.

- Samtidig gives der et overslag over den mængde CO2, der efterfølgende spares til gavn for miljøet. Nok så vigtigt er det imidlertid også at notere sig, at når en ejendom forbedres energimæssigt, og f.eks. løftes en energiklasse op, vil den typisk stige i værdi, hvilket ligeledes kan dokumenteres gennem værktøjet, forklarer Kristoffer Saunamäki, som ligeledes håber på, at det bredt set vil vinde genklang hos ingeniører og rådgivere i byggebranchen.

Rockcycle - genbrug af ROCKWOOL igen og igen

Det at kunne reducere energiforbruget i en bygning er godt for klimaet. Men også på andre områder har ROCKWOOL blikket rettet mod det at spare på CO2-aftrykket. Blandt andet gennem ordningen Rockcycle, hvor man tager brugt stenuld retur og genbruger det til ny stenuld. Siden 1994 har ROCKWOOL genanvendt overskydende isoleringsfraskær fra byggepladser, der ellers ville ende på deponi. I 2012 fandt ROCKWOOL desuden en løsning til at genbruge gammel isolering fra renoverings- og nedtagningsprojekter samt kommunale genbrugsstationer i samarbejde med RGS Nordic.

De indsamler stenulden, sorterer og granulerer den, hvorefter den sendes til genanvendelse på ROCKWOOL’s danske fabrikker og indgår som sekundær råvare i produktionen af ny stenuldsisolering. Siden samarbejdet med RGS startede, har ROCKWOOL modtaget ca. 65.000 tons stenuld til genbrug, og der er en positiv stigning i mængden af returuld, hvor man de seneste år har modtaget ca. 10.000 tons om året. Rockcycle genbrugsordningen, som man er stolt af sparer ressourcer, reducerer miljøpåvirkningen og tager hånd om produkterne i en i princippet uendelig cyklus fra vugge til vugge.

Læs mere på: www.rockwool.dk

Nu skal der skæres ned på antallet af nedrivninger. I stedet skal der fokuseres mere på bibeholde og ombygge eksisterende bygninger - et tiltag, som vil være med til at nedbringe byggebranchens CO2-aftryk og generere mindre affald. Foto: Henrik Malmgreen

Ny standard skal være med til at mindske antallet af nedrivninger

Fremover skal det være lettere at bibeholde og ombygge eksisterende bygninger i stedet for at rive de gamle bygninger ned - et tiltag, som vil være med til at nedbringe byggebranchens CO2-aftryk og generere mindre affald.

Af Henrik Malmgreen

Idag er det ofte både nemmere og billigere at rive eksisterende bygninger ned i stedet for at gå i gang med projektering af større ombygninger. Det er med til at bidrage til, at byggebranchen genererer mere byggeaffald, et unødvendigt CO2-aftryk og ofte ligeledes risikerer tab af arkitektur- og kulturhistoriske værdier.

Netop det skal standarden ’DS 11990 for bæreevnevurdering af eksisterende konstruktioner’ hjælpe byggebranchen med at få ændret på. Den giver nogle værktøjer og regler for bæreevnevurdering i forbindelse med opgradering af eksisterende konstruktioner. Regler, der kan give rådgiveren et mere klart overblik over konstruktion, statik, kvaliteten af de anvendte materialer og konstruktionsdelenes tilstand for derigennem at kunne træffe en mere kvalificeret vurdering af, hvorvidt bygningen kan opgraderes eller transformeres.

Brug for helt klare retningslinjer - Anvendelsen af et eksisterende bygværk betyder ofte ændringer over tid. Derfor er det helt essentielt, at byggebranchen nu får

nogle mere klare retningslinjer med henblik på at kunne bevare gode bygninger i stedet for at rive dem ned og begynde forfra, fortæller Erling Richard Trudsø, der er seniorkonsulent i Dansk Standard.

DS 11990 er skrevet ind i Social- og Boligstyrelsens rettelsesblad kapitel 15 om konstruktioner i vejledningen til BR18. Her nævnes også den teknisk faglige redegørelse ’Statisk undersøgelsesrapport’, som rådgiverne skal vurdere bæreevnen ud fra. Standarden DS 11990 skal læses i sammenhæng med DS/EN eurocodes og de tilhørende nationale annekser (DK NA). Indtil videre behandler den områderne sikkerhed (DS/EN 1990), betonkonstruktioner (DS/EN 1992), stålkonstruktioner (DS/EN 1993), murværkskonstruktioner (DS/EN 1996) samt geoteknik (DS/EN 1997).

Ligeledes øget fokus på genbrug I bestræbelserne på at mindske antallet af nedrivninger får byggebranchen desuden hjælp af en vejledning fra Social- og Boligstyrelsen, nemlig ’Guide til genbrug af bærende konstruktioner’. Toke Rask Frandsen, der er

konstitueret centerchef for murværkscenteret ved Teknologisk Institut, fortæller, at når det gælder genbrug af byggematerialer, er der brug for regulering og vejledning på området. Han har sammen med instituttet og ABC Rådgivende Ingeniører været med til at udarbejde guiden. Som centerchef for murværkscenteret glæder han sig over, at det nu er muligt at få CE-mærket brugte mursten således, at de kan indgå i et byggeri helt på linje med nye mursten.

- Det er en udvikling, jeg håber, vi også vil se, når det gælder beton,” siger Toke Rask Frandsen videre, selv om han godt er klar over, at det på betonsiden er lidt mere kompliceret end som så. Den betragtning er certificeret statiker og teknisk direktør i ABC Rådgivende Ingeniører, Michael Panton Lind, helt enig i, og han ser da heller ikke umiddelbar mulighed for, at genbrugte betonelementer kan CE-mærkes, medmindre geometrien for ny anvendelse svarer til den gamle. Rabat på sikkerhedskonstruktionen - Men udviklingen står jo ikke stille, og vi arbejder ligeledes på andre fronter.

Kombinationen af en betonkonstruktion fra 1985, en stålkonstruktion med præfabrikerede boliger og en ny, innovativ trappekonstruktion på gavlen af Lygten 37 har givet helt nyt liv til en lidt træt og nedslidt industribygning i et spændende konverteringsprojekt.

Foto: Thomas Rockall Muus

Eksempelvis har vi afviklet et projekt, hvor TT-dæk er blevet skåret op og genbrugt som trapper i et byggeri. Det har blandt andet været muligt, fordi der løbende kommer nye samlingsmetoder, blandt andre metoder, hvor betondelene kan skrues sammen, forklarer Michael Panton Lind. Men i teorien kan CE-mærkning af genbrugte betonelementer dog godt lade sig gøre.

Ganske som Toke Rask Frandsen er Michael Panton Lind glad for den nye DS 11990 standard, blandt andet fordi den åbner op for muligheden for så at sige at få rabat på sikkerhedskonstruktionen. Helt konkret er det muligt at få 10 pct. rabat på bæreevnen. Argumentet er, at en bygning, der har stået solidt og godt i måske 20, 30 eller 40 år, ikke sådan lige falder sammen bare fordi, man bygger om og ændrer dens funktion. Der skal dog udarbejdes en statikercertificeret tilstandsvurdering.

Stigende interesse for genbrug Michael Panton Lind ser DS 11990 som en stor hjælp i indsatsen for at genbruge den eksisterende bygningsmasse til nye formål, og interessen for den slags projekter er stor. Som tillæg til guiden fra Social- og Boligstyrelsen er således udgivet en casesamling med 12 forskellige eksempler på konvertering af forskellige bygningsformer, hvor ABC Rådgivende Ingeniører har været involveret i en del af dem.

Skal fremme genbrug

Som en del af ’National strategi for bæredygtigt byggeri’ udgivet af Indenrigs- og Boligministeriet i 2021 har Social- og Boligstyrelsen igangsat et initiativ, der skal fremme genbrug og genanvendelse af de bærende konstruktioner ved renovering og ombygninger af eksisterende bygninger samt medvirke til at reducere byggeriets klimabelastning.

’Guide til genbrug af bærende konstruktioner’ har til formål at understøtte genbrug af disse ved renovering og ombygning. Den henvender sig til bygningsejere og rådgivere og gennemgår de forhold, man bør være opmærksom på, når man ønsker at genbruge de bærende konstruktioner. Den er en del af projektet ’Fremme af genbrug af bærende konstruktioner’.

Toke Rask Frandsen fra Teknologisk Institut melder ligeledes om stigende interesse for genbrug, blandt andet fordi mindsettet i byggebranchen har ændret sig. Han kan således fortælle, at man laver flere og flere tilstandsvurderinger i forhold til betonbyggeri, hvor man blandt andet tilbyder udtagning af boreprøver for at vurdere betonens styrke og kvalitet, inden den indgår i et konverteringsprojekt.

Skrevet ind i BR18

Standarden ’DS 11990 for bæreevnevurdering af eksisterende konstruktioner’ er skrevet ind i Social- og Boligstyrelsens rettelsesblad kapitel 15 om konstruktioner i vejledningen til BR18. Her nævnes også den teknisk faglige redegørelse (statisk undersøgelsesrapport), som rådgiverne skal vurdere bæreevnen ud fra.

Den skal læses i sammenhæng med DS/EN eurocodes og de tilhørende nationale annekser (DK NA). Indtil videre behandler den områderne sikkerhed (DS/EN 1990), betonkonstruktioner (DS/EN 1992), stålkonstruktioner (DS/EN 1993), murværkskonstruktioner (DS/EN 1996) samt geoteknik (DS/EN 1997).

Med den nye DS 11990 standard åbnes der blandt andet op for muligheden for så at sige at få rabat på sikkerhedskonstruktionen i eksisterende byggeri. Helt konkret er det muligt at få 10 pct. rabat på bæreevnen. Det vil fremme lysten til at ombygge frem for at rive ned. Foto: Thomas Rockall Muus

Både indvendig og udvendigt er det planen at give Peder Lykke højhuset en ordentlig overhaling. Således kommer facaden til at fremtræde med et helt andet udseende, og boligerne opgraderes til moderne komfort. Visualisering AART

Her sætter man en ære i at konvertere gammelt til nyt

Flere store konverteringsprojekter har overbevist Domea.dk om, at der er rigtig meget fornuft i at konvertere den eksisterende bygningsmasse. Både når det gælder form og funktion. Der er nemlig stor miljømæssig og arkitektonisk værdi i at bevare samt transformere fremfor at rive ned og bygge nyt.

Af Henrik Malmgreen

Domea.dk er en af Danmarks førende almene administrations- og rådgivningsvirksomheder. Kunderne er boligorganisationer og -administrationer, der tilsammen ejer og administrerer mere end 80.000 boliger fordelt over hele landet. Over årene har man været involveret i mange spændende projekter, og løbende er interessen for, hvorledes man kan styrke bevarelsen af den eksisterende bygningsmasse, øget.

I starten var det blandt andet de arkitekturmæssige muligheder, der var i fokus, men over de senere år er klimadagsordenen for alvor kommet med på vognen, så i dag går de to indsatsområder hånd i hånd, når det gælder om at udnytte de mange muligheder, som ombygning og transformering af den eksisterende bygningsmasse giver. Endnu et vigtigt punkt i ligningen er imidlertid, hvad det koster at bygge om eller transformere sammenlignet med at bygge nyt.

Fokus på bygningstransformering

Mette Mogensen, der er By- og boligudviklingschef for Byggeri og byudvikling i Domea. dk, er godt klar over, at det her og nu kan være dyrere at bygge om eller at transformere en eksisterende bygning i stedet for at jævne den med jorden og starte forfra med det blanke papir. Men har vi egentlig råd til

at lade være? Og er vi opmærksomme på, at det vi river ned, potentielt rummer en større værdi, end det, vi sætter i stedet? Hos Domea. dk har man for alvor fået blod på tanden og vil meget gerne gå forrest, når det gælder om at præsentere nogle projekter, der giver mening både bygnings- og klimamæssigt.

- Transformationsprojekter kan være besværlige, men der er typisk potentiale for mange spændende løsninger. Et af de projekter, vi kigger på lige nu, men som endnu kun er på tegnebrættet, er det såkaldte Peder Lykke højhus tæt på Amager Fælled. Her håber vi i samarbejde med boligselskabet Domea København og Københavns Kommune at kunne skabe en bæredygtig transformation af de i alt 240 almene boliger til moderne forhold, forklarer Mette Mogensen.

Bygning har været dødsdømt i 10 år Den 16 etager høje bygning blev opført som Amagers første højhus i 1971. Men helt tilbage i 2014 besluttede Teknik- & Miljøudvalget i Københavns Kommune at tillade en nedrivning. Særligt de udvendige konstruktioner ved svalegangene er ’trætte’ efter godt 50 år med vind og vejr hvor betonen forvitrer. Bygningen skulle efter planen først rives ned i 2025, men i 2022 viste tekniske undersøgelser, at det ikke længere var sikkert for husets beboere at blive. Nedbrydningen af betonen

- At skulle arbejde med en eksisterende bygning er langt mere udfordrende end så at sige at skulle starte med det blanke papir. Til gengæld pirrer det fantasien i stedet for bare at lave en standardløsning. Både som arkitekt og ingeniør skal man have fat i nye steder af hjernen og tænke ud af boksen, forklarer By- og boligudviklingschef Mette Mogensen fra Domea. Foto: Jacob Ljørring

gik nemlig væsentligt hurtigere end forventet på svalegangene, som også er brandveje. Derfor måtte beboerne i slutningen af 2022 fraflytte deres lejemål.

I dag fremtræder Peder Lykke højhuset på Amager som en trist og nedslidt betonbygning, som for længst er dømt til nedrivning af Københavns Kommune. Men den står der altså endnu og redder måske livet gennem en omfattende transformationsproces. Foto: Jonas Vadstrup

I dag står huset tomt. Men her 10 år efter står bygningen der stadig, og i stedet for nedrivning er en spændende ombygning nu kommet på tale. Højhuset ejes af Boligorganisationen Domea København, mens Domea. dk som rådgiver og byggeforretningsfører er i gang med at undersøge, hvilke muligheder, der er for fremtiden. De to tegnestuer AART og Lokal er tilknyttet projektet. Det samme er Sweco som ingeniør, mens der endnu ikke er valgt entreprenør, da en række vigtige forudsætninger endnu mangler at falde på plads.

Ønske om en bæredygtig løsning - Vi afventer med spænding, om og hvornår vi i givet fald kan komme i gang. Vi har allerede kigget ind i, om vi kan leve op til såvel de statiske beregninger som kravene til brandsikring, hvis bygningen transformeres til moderne forhold, og det mener vi, for nærværende er muligt. Vi har en rigtig god dialog med Københavns Kommune samt Landsbyggefonden og oplever, at der er et stort fælles ønske om at finde en god og bæredygtig løsning, som samtidig sikrer byen en masse gode og tidssvarende ungdomsboliger, uddyber Mette Mogensen.

Hun mener således, at selv om den fraflyttede bygning kan virke både trist og træt, rummer den et væsentligt potentiale - noget som de visualiseringer, som de to involverede tegnestuer har fremstillet, faktisk også vidner om. Flere steder er der f.eks. valgt originale løsninger og materialer, man ikke ville se i et alment boligbyggeri i dag.

Rummer mange gode kvaliteter - Det er materialer, der sagtens kan finde anvendelse i forbindelse med en renovering og som vil være med til at give de renoverede boliger et helt unikt udtryk. I Domea vil vi meget gerne bidrage til konstruktive ombygninger og renoveringer. Peder Lykke højhuset rummer nogle bygningsstrukturer af høj kvalitet, så spørgsmålet er, om ikke det giver mere værdi at transformere end at rive ned og i stedet opføre et standardbyggeri. Jeg tror det, slutter Mette Mogensen, som dog samtidig understreger at ønsket om at transformere det gamle højhus endnu kun er på tegnebrættet.

Hvis drømmen om at renovere og transformere det gamle højhus skal blive en realitet, forudsætter det, at der bliver givet politisk tilsagn om støtte - et såkaldt skema A - til projektet samt at der kan findes den nødvendige finansiering til projektet.

Læs mere om projektet på: www.domea.dk

Bybjergvej

Bybjergvej Skole i Ballerup fungerede senest som skole for et par år siden. Nu er den ved Domea.dk’s mellemkomst konverteret til et bo- og dagtilbud for mennesker med varig psykisk eller fysisk nedsat funktionsevne i Ballerup Kommune. Projektet er taget i brug, og arkitekt er Vandkunsten.

Vandtårnet

Dorte Mandrup Arkitekter har været arkitekter på transformationen af Vandtårnet i Gentofte. Dette projekt, som Domea.dk har hjulpet Danske Funktionærers Boligselskab med, er ibrugtaget, og det tidligere vandtårn, der er et ikonisk pejlemærke for bilisterne på Helsingør Motorvejen, fungerer i dag fint som ungdomsboliger.

Christiansfeld

I 2016 udskrev Domea Lunderskov-Kolding i samarbejde med Kolding Kommune en arkitektkonkurrence for Lindegade i Christiansfeld. Den blev vundet af Kent Pedersen Arkitektfirma, mens projekteringen er udført af Luplau & Poulsen ApS. Det omfattede både nybyggeri, renovering og transformation. Projektet blev belønnet med Kolding Kommunes Arkitekturpris i 2021.

Uge 35 - 2024 / Dagens Byggeri -

Andre spændende projekter

Vinduesudskiftning i Baggesensgade, København.

Indgangsparti på Sophus Bauditzvej, København.

Pioner inden for energioptimering samt renovering af

vinduer, døre og facader

I en tid hvor bæredygtighed, livscyklus og bevaring af arkitektonisk arv er i fokus, markerer HSHansen sig som en central aktør inden for energioptimering og renovering af vinduer, døre og facader.

Virksomhedens innovative løsninger er ikke blot teknologisk avancerede, men også dybt forankrede i et mindset, som adresserer nogle af de mest presserende udfordringer i moderne byggeri og renovering.

Ved at have fokus på transformation og renovering af eksisterende bygninger, bidrager HSHansen til at bevare bygningsmassen, der naturligvis sparer ressourcer og mindsker miljøpåvirkningen i form af materialeforbrug samt energiforbrug.

I stedet for kun at rive ned og bygge nyt ser HSHansen også potentialet i de eksisterende bygninger og forvandler dem med moderne, energioptimerede løsninger.

Bevarer bygningens udtryk

- Vores løsninger inkluderer blandt andet udskiftning til de mere energieffektive HansenMillennium vinduer og døre, som er designet til at optimere energiforbruget og samtidig bevare bygningens oprindelige udtryk. Samtidig kan de fremstilles af aluminium med lav emission og har en holdbarhed på op til 60 år, hvilket reducerer

udskiftningsfrekvensen, siger Carsten Sørensen, der er Head of Sales and Marketing hos HSHansen.

Aluminium er desuden ideelt til genanvendelse, da 75-80 % af al produceret aluminium stadig er i brug. Det kan omsmeltes og genbruges uden at miste sine egenskaber, hvilket reducerer CO2-aftrykket betydeligt, da genanvendelse kræver mindre energi end ny produktion.

- Derudover tilbyder vi udskiftning af 2-lags glas til 3-lags glas i eksisterende aluminiumsfacader, hvilket forbedrer bygningernes energibalance og reducerer CO2-udslippet samtidig med, at vi opnår en materialebesparelse ved at bruge den eksisterende facade, forklarer Carsten Sørensen

Denne løsning fremhæver fordelene ved aluminium som et holdbart og vedligeholdelsesfrit materiale og fokuserer på opgradering fremfor totaludskiftning.

Sikrer den arkitektoniske arv En anden vigtig dimension af HSHansens arbejde er bevaring af den arkitektoniske arv gennem facaderenovering af historiske bygninger. Disse projekter sikrer, at arkitektoniske og kulturelle værdier bevares for fremtidige generationer.

HSHansen er kendt for evnen til at kombinere moderne teknologi med respekt for historiske bygningers oprindelige design og

Vinduesudskiftning på Bygmestervej, København.

æstetik. Det gør det muligt at bevare det unikke præg og den historiske betydning af bygningerne samtidig med, at de bringes op til nutidens standarder med henblik på komfort og energieffektivitet.

HSHansens ekspertise og løsninger gør det muligt at opgradere bygningers facader til moderne behov og ændrede brugsformål. Dette kan eksempelvis indebære omdannelse af gamle industrielle faciliteter til moderne kontorlokaler eller boliger.

Denne tilgang maksimerer anvendelsen af eksisterende ressourcer og sikrer, at bygningsmassen udnyttes på den mest effektive måde.

Ressourcebesparende løsninger Ved at udnytte eksisterende ressourcer mere effektivt, bevare arkitekturen og opnå bæredygtighedsmål, skabes mere funktionelle og tilpasningsdygtige bygninger. HSHansens tilgang sikrer, at både miljømæssige, arkitektoniske og funktionelle aspekter tages i betragtning, hvilket resulterer i løsninger, der er både bæredygtige og fremtidssikrede.

- Jeg er utrolig stolt over vores engagement i energioptimering og renovering af vinduer, døre og facader. Vores arbejde går langt ud over blot at opgradere bygningers ydre; vi bidrager aktivt til at reducere ressourceforbrug og minimere miljøpåvirkningen. HSHansen står som en pioner inden for ressourcebesparende løsninger, og vi er dedikerede til at skabe bygningsfacader, der er både energieffektive og arkitektonisk værdifulde, slutter Carsten Sørensen.

Renovering med respekt for arkitektur og ressourcer

Bygmestervej 5, København - Før renovering Efter renovering

Facaderenovering med fokus på æstetik, energi og ressourcer

Hos HSHansen er vi førende inden for energioptimering og renovering af vinduer, døre og facader.

Vi kombinerer avanceret teknologi med bæredygtige løsninger, hvilket reducerer ressourceforbrug og minimerer miljøpåvirkning.

Vores facadespeciallister fokuserer i renoveringsprojekter på at bevare kulturarven ved at opgradere historiske bygninger til moderne energistandarder uden at gå på kompromis med deres oprindelige æstetik.

Vi tilbyder flere løsninger inden for renovering, herunder:

HansenMillennium Vinduer og Døre: Traditionel vinduesudskiftning til energieffektive løsninger.

Opgradering af aluminiumfacader fra 2- til 3-lags glas: Erstatning af 2-lags glas i eksisterende aluminiumfacader med 3-lags glas, hvilket reducerer materialeforbruget og forbedrer energieffektiviteten.

HSHansen hjælper med at tilpasse bygningers facader til moderne behov, hvilket gør dem mere funktionelle og relevante i mange år fremover.

Råmaterialer fra den danske undergrund til dansk

byggeri

Kalk fra Faxe, sand og grus fra Silkeborg. ARDEX omdanner naturens råmaterialer til spartel, klæbere og fuger, der anvendes i byggeriet over alt i Danmark. Intet går til spilde undervejs; når 200 tons råvarer køres ind på fabrikken i Hedensted, kommer der 200 tons færdigvarer ud i den anden ende.

Af Jacob Egevang

Det startede i 1949 som en fabrik i Tyskland, der producerede vindueskit. Krigens bombardementer havde knust Europas vinduer, så markedet for kit var lukrativt og bragte ARDEX godt fra start. Siden da har familievirksomheden udviklet sig til en verdensomspændende leverandør af produkter til blandt andet gulv- og flisebelægning.

Materialerne i ARDEX’ brede produktpalette leveres i sække, som i modsætning til flere af konkurrenterne, der leverer med pumpebil, giver en fleksibel og ofte også hurtigere arbejdsproces. ARDEX’ salgschef, Allan Petersen, der selv er tidligere gulvlægger, forklarer nærmere.

- Når der skal støbes 100.000 kvm gulv til et nyt supersygehus, giver det naturligvis mening at køre pumpebilerne i stilling, men til de mange renoverings- og transformationsprojekter, vi typisk leverer til, er fleksibiliteten i centrum.

- Vi tilbyder de hurtige produkter, om man så må sige. Når vi for eksempel leverer gulvspartel til et boligselskab med 400 badeværelser, har kunden efterspurgt kort hærdeog tørretid, fordi det jo koster mange penge at opstille badevogne og genhuse sine lejere, eller miste lejeindtægter for den sags skyld, forklarer salgschefen.

Leverer til tre fagområder ARDEX Skandinavias 50 medarbejdere, der er fordelt på adresser i Hedensted samt Herlev ved København, er eksperter i at producere til og rådgive byggebranchen om tre fagområder.

For det første tilbyder virksomheden spartelmasse og gulvlim til gulvlæggerne. Dernæst klæbere, fuger, silikone og vådrumsmembraner til flisemurerne, og endelig væg- og facadespartel til malerne.

- Vi bestræber os på at være de bedste på vores markeder i Skandinavien og Baltikum. Jeg har selv arbejdet hos ARDEX i 23 år og før det var jeg selv nede på knæ for at lægge gulve. Det samme gælder mange af mine kolleger, som også ved, hvad de taler om, når kunderne søger rådgivning samt de bedst egnede produkter til et projekt, fortæller Allan Petersen.

Naturens materialer

ARDEX er en moderne og miljøbevidst leverandør af produkter til byggebranchen. Stort set alle råmaterialer hentes ude i den danske natur; kridt og kalk fra Faxe Kalkbrud, samt sand og grus fra grusgravene ved Silkeborg.

- Vi er stolte af at levere produkter, som kan se sig selv i øjnene. Og vi arbejder også målrettet for at gøre en indsats i forhold til ansvarlig drift af vores virksomhed. Som flere andre miljøbevidste virksomheder kører vi i hybrid og elbiler, vi sorterer vores industriaffald, og derudover er vi godt i gang med at forsyne vores produktionsfaciliteter med bæredygtig solcellestrøm.

På fabrikken og lageret i Hedensted har ARDEX allerede monteret 2000 kvm solceller, ligesom adressen i Herlev snart går samme vej.

ARDEX-koncernen har 2.500 medarbejdere i mere 50 lande på alle kontinenter. Koncernens i alt 14 brands leverer en årlig omsætning på omkring 700 millioner euro. ARDEX Skandinavia blev etableret i Danmark i 1967 og dækker hele Skandinavien samt de baltiske lande.

ARDEX leverer naturbaserede

ARDEX tilbyder gulv- og facadeprodukter af naturens materialer.

Udover at være salgschef hos ARDEX, er Allan Petersen hvert år hjælper på gulvkonkurrencen ved DM i Skills

Bygherrerådgiver Niels Pedersen er stolt af, hvordan Slotsmøllen ser ud i dag. Særligt har han stor respekt for alle de fagligheder, der har været med inde over projektet og har løst det på fineste vis.

Renovering af bevaringsværdig bygning: - Det er et historisk byggeri, og det forpligter

Slotsmøllen i Nyborg stod over for en tiltrængt renovering, da både fundament og særligt facaden havde store revner. Bygherrerådgiver Niels

Pedersen skulle med et relativt stramt budget sikre, at den historiske bygning bevarede sin stil, og at udbudsmateriale, budgetter og kontrakter blev overholdt.

Af Fie Dømler

Et vartegn for byen I hjertet af Nyborg ligger den ikoniske Slotsmølle placeret. I dag er byggeriet øvelokale for friluftsteatret Nyborg Voldspil og fungerer desuden som teatersal. Den gamle bygning blev opført i 1867, men begyndte i 1500-tallet som en mølle på torvet, der formalede og opbevarede korn. Mølleriet standsede i 1929, og i dag er den eneste hilsen fra den tid en gammel drivaksel fra vandmøllen, som fortsat kan ses i kælderen.

Tilbage i 2017 blev der tildelt to millioner kroner, så Slotsmøllen kunne få en gennemgribende renovering. Som det så ofte er med renoveringsprojekter, dukker der overraskelser op undervejs. Med Slotsmøllen blev der for eksempel fundet en mindre kælder, der ændrede i planerne for restaurering af gulvet.

Det arbejde stod bygherrerådgiver Niels Pedersen for, hvor udbudsmateriale, budget og al rådgivning lå hos ham indtil 1-års gennemgang.

- Det er en historisk bygning, og det forpligter. Vi skal forstå bygningen, acceptere at noget lever vi med, og vurdere hvad vi kan ændre, fortæller bygherrerådgiver Niels Pedersen.

En helt særlig oplevelse

Niels lægger ikke skjul på, at det var en stor oplevelse at være bygherrerådgiver for et projekt som Slotsmøllen, der stillede anderledes krav til hans faglighed.

- Det var utrolig vigtigt, at vi ramte stilen og fik håndværkere med i projektet, som også brænder for det bevaringsværdige. Det er en af de slags opgaver, der kræver, at man har en interesse, for ellers kan man godt gå sur i det, siger han.

Heldigvis var både Niels og alle involverede meget begejstrede for at arbejde med den gamle bygning, hvor kreative løsninger ofte var vejen frem. Blandt andet fik døre og vinduer samme farve som politistationen i Nyborg, et helt bevidst valg for at bevare stil og stemning. Niels fandt også udendørs kobberlamper, som passede til den nyrenoverede facade som samtidig var væsentligt reducereret i pris, da de var genbrugsmaterialer.

- Vi havde et skarpt budget at holde os til, så vi måtte finde alternativer. Det var en spændende øvelse. Faktisk vil jeg sige, at Slotsmøllen er et af de fedeste projekter, jeg har haft i mine år i OBH, siger Niels.

Et byggeri der betyder meget for mange

Mens renoveringen stod på, oplevede Niels og håndværkerne ofte, at borgere var henne og stille spørgsmål og fulgte med i processen. Det viser, hvor meget en bygning kan have af indflydelse på et lokalsamfund, forklarer Niels.

- Man skal lægge stor passion i sådanne projekter her, for det betyder meget for dem, der bor i byen og bruger bygningen, siger han.

OBH fik desuden stor ros til indvielsen, da stillads og plastik endelig var væk. Noget der ellers ikke så ofte bliver bemærket, da rådgiverens arbejde er mere ”usynligt” i form af kontrakter, møder og budgetter.

- Den her opgave er et eksempel på, at vi alle sammen tog meget ejerskab over projektet og gjorde en ekstra indsats. Det var i samme omgang afgørende med en god og nær relation til bygherren, så han oplevede, at det betød noget for os, siger bygherrerådgiver Niels Pedersen.

Før renoveringen var der flere steder, hvor murværket havde revner. Det er blevet ordnet efter bedste vis og står i dag skarpt.

Her ses Slotsmøllen efter renoveringen.

Her kan man se, hvordan Slotsmøllen så ud før den gennemgribende renovering.

Hvordan kan vi renovere i en mere bæredygtig retning?

Hvor det normalt er bygherrer, arkitekter og rådgivere, der svinger den bæredygtige taktstok på danske byggerier, melder entreprenørvirksomheden Trigon sig nu også klar med grønne holdninger. Virksomheden har netop ansat en Bæredygtighedsansvarlig.

Af Jacob Egevang

A/S Trigon er en af dinosaurerne i den nordjyske entreprenørbranche. Virksomheden, der har eksisteret siden 1945, er udførende entreprenør på en lang række byggerier i regionen, blandt andre Værkergrunden, Scandic The Reef og Privatskolen i Frederikshavn samt udvidelsen af Skagen Kunstmuseum og bydelen Lille Skagen.

- Som en relativ stor spiller i branchen er det naturligt for Trigon at tage aktivt ansvar for at begrænse byggeriets CO2-udledningen. Traditionelt har det mest været arkitekterne og rådgiverne, der har stået for den grønne dagsorden i byggeriet, men som udførende entreprenør ønsker vi også bidrage markant til et mere bæredygtigt byggeri, fortæller den nyansatte bæredygtighedsansvarlige hos Trigon, Barbara Høyer Johansen.

Overskud til gode formål

Dette ønske ligger i naturlig forlængelse af den fondsejede virksomheds øvrige fokus på ikke bare at tage ansvar for en veldrevet forretning, men også for et bedre samfund. Virksomhedens overskud går i fondens

pengekasse, og herfra uddeles donationer til blandt andet kræft- og skleroseformål, ligesom Trigon støtter Frivilligcenter Frederikshavn, der faciliterer socialt arbejde i byen.

- Vi er en virksomhed, der tager samfundsansvar, og det er vi som medarbejdere naturligvis stolte over, men fremover bliver vi ligeledes en virksomhed, der kommer til at markere sig tydeligt i forhold til bæredygtighedsdagsordenen, forklarer Barbara Høyer Johansen.

Det bløde DNA, som præger Trigon, står måske i kontrast til den ellers lidt kontante tone i byggebranchen, og disse værdier skinner også klart igennem, når man som kunde eller samarbejdspartner møder virksomhedens medarbejdere. Barbara Høyer Johansen fortsætter:

- Vi arbejder jo i en branche, der er kendt for måske at være lidt hård i filten; hvor en spade ret entydigt bliver kaldt en spade. Hos Trigon lægger vi stor vægt på altid at agere

A/S Trigons medarbejdere i gang med at forbinde LandboNords eksisterende domicil med den nye tilbygning.

A/S Trigon er hovedentreprenør på renovering og udbygning af LandboNords domicil i Brønderslev.

med ordentlighed og sikre en anstændig omgangstone, der både bringer os tættere på kunden og sikrer trivsel hos alle kolleger. Det princip går godt i tråd med vores grønne ambitioner.

Renovering og tilbygning

Som et aktuelt eksempel på, hvordan Trigon går til opgaven med bæredygtighed, beskriver renoveringen af LandboNords domicil i Brønderslev på glimrende vis, at virksomheden mener det med at fremme mere grønt byggeri. Projektet, der blev skudt i gang i august 2023 og afsluttes i efteråret 2024, omfatter renovering af en godt 5.000 kvm stor kontorbygning, samt opførelse af en 1.700 kvm stor tilbygning.

- LandboNord projektet har været en spændende udfordring af flere årsager. For det første skulle den eksisterende og den nye bygning vokse naturligt sammen. Dernæst skulle vi renovere, mens folk var på arbejde i den bygning, vi arbejdede på. Endelig stillede vi sammen med tegnestuen Bjerg Arkitektur A/S ambitiøse krav til ansvarlig byggedrift, herunder håndtering af restmaterialer på det DGNB Guld certificerede byggeri, forklarer Barbara Høyer Johansen.

Renoveringen af den eksisterende kontorbygning består i en komplet facaderenovering samt tilpasning af planløsningen for at skabe nye kontorarealer. Renoveringen er gennemført med afsæt i DGNB Guld og Passivhus principperne, og man har fokuseret på at skabe åbne, sunde og energioptimerede rammer.

Den nye tilbygning er beklædt med Thermowood FSC-certificerede planker, der er anlagt en stor tagterrasse, og mellem de to bygninger er etableret en gangbro samt et nyt indgangsparti til domicilet. De nye 1.700 kvm er fordelt på både storrumskontorer, enkelte kontorer samt en stor konferencesal.

På begge bygninger er anlagt i alt 1.000 kvm solceller, der både forsyner bygningerne og de mange ladestandere på parkeringspladsen med bæredygtig strøm. Derudover omfatter byggeriet et LAR-projekt (Lokal afledning af regnvand), der bidrager til at styrke biodiversiteten og skabe nye levesteder for insekter og smådyr i de vildtvoksende grønne områder omkring LandboNord.

Sortering af byggeaffald

Under byggeriet har Trigon arbejdet fokuseret på både at begrænse byggeaffaldet og at sikre minutiøs sortering af restmaterialer, så mindst muligt blev sendt til forbrænding.

- Vi har som hovedentreprenør fokuseret på at skabe tæt dialog med alle underleverandører for at sikre mindst muligt materialespild og samtidig sikre, at alt affald blev sorteret i fraktioner med mest mulig genanvendelse

Kort om A/S Trigon

A/S Trigon opfører alle former for erhvervsbyggeri i hovedentreprise og totalentreprise: Halbyggeri, bilhuse, kontorbyggeri, privatbyggeri, domicilbyggeri, værkstedsbyggeri, offentlige bygninger, institutionsbyggeri og skole/undervisningsfaciliteter.

Som led i virksomhedens grønne strategi, er Trigons energirådgivere altid opdaterede på det sidste nye inden for energibesparende og miljørigtige løsninger. Virksomheden rådgiver kunden om, hvor det kan betale sig at renovere frem for at bygge nyt, ligesom man bistår i at energioptimere uden at belaste entreprisens totaløkonomi.

A/S Trigon blev i 1945 etableret af tre lokale håndværksmestre - en murer, en tømrer og en elektriker. Startskuddet til samarbejdet blev opgaven med at etablere el, vand og kloak til en flygtningelejr ved Frederikshavn lige efter krigen.

Som forretningsfører i det ny aktieselskab antog de civilingeniør Bent Bøgh, der kom fra Aalborg. Han var en yderst driftig leder, og inden arbejdet i flygtningelejren var afsluttet, havde han allerede skaffet nye opgaver til virksomheden. Der opstod imidlertid uenighed mellem de tre indehavere, som snart afhændede deres aktier til Bent Bøgh. Bent Bøghs hustru, Inge, stod for kontoret og bogholderiet, og sammen drev de virksomheden fremad med succes.

Efter Bent Bøghs bortgang som følge af sklerose drev Inge virksomheden videre. Da hun selv få år senere i 1970 blev uhelbredeligt syg af kræft, valgte hun og sønnen, Karsten Bøgh, at donere deres aktier i A/S Trigon til dannelsen af en fond, som skulle sikre virksomhedens og medarbejdernes fremtid.

Virksomheden drives den dag i dag af en Almennyttig fond med det primære formål at eje og bevare A/S Trigon. Fonden yder derudover hjælp til tidligere og nuværende ansatte, ligesom den støtter forskning i kræft og sklerose samt andre velgørende formål.

Læs mere på. www.trigon.dk

for øje, uddyber Barbara Høyer Johansen og fortsætter:

- Med LandboNord projektet har vi udstukket kursen for en langt mere bæredygtig gennemførelse af vores projekter. Vi er stadig på vej i bestræbelserne på at sikre mere cirkularitet, bedre ressourceudnyttelse og minimering af vores CO2-belastning, når vi bygger. I den sammenhæng er vi ved at lægge sidste hånd på vores bæredygtighedsstrategi, så vi frem over kan trimme hele vores virke med den grønne omstilling for øje.

Trigon opførte i 2012 sit eget domicil med solceller, vindmølle og jordboring til varmepumpe 120 meter under jorden.

Barbara Høyer Johansen er netop ansat hos A/S Trigon som bæredygtighedsansvarlig.

Kæmpe potentiale for nye boliger i den eksisterende bygningsmasse

Grundejernes Investeringsfond, Landsbyggefonden, Dreyers Fond og Realdania går nu i front med henblik på at skabe nye og attraktive boliger gennem konvertering af den eksisterende bygningsmasse. Analyser viser, at der er potentiale for at etablere omkring 35.000-70.000 nye og spændende boliger frem mod 2040.

Af Henrik Malmgreen

Flere og flere bygherrer - såvel offentlige som private - får øjnene op for det fornuftige i at renovere og transformere eksisterende byggeri frem for at rive ned og bygge nyt. Der er dog enkelte undtagelser. Blandt andre Helsingør Kommune, hvor kræfter i byrådet arbejder på, at en bevaringsværdig ejendom kan rives ned for at give plads til et nybygget skolehjem ved ganske enkelt at skrive muligheden for nedrivning ind som en del af arkitektkonkurrencen.

Naturligvis spiller økonomi altid en rolle, når det skal afgøres, hvorvidt den ene eller den

anden løsning er den mest formålstjenlige, og eksempelvis har man i Boligselskabet SAB besluttet, at det vil være halsløs gerning at begynde at renovere på fejlbehæftede højhuse i Bellahøj. Bygningerne svajer, når det blæser, beboerne har været evakueret flere gange i stormvejr, og der er risiko for sammenstyrtning, lige som der er konstruktionsfejl i 10 ud af de 28 højhuse.

Fire store partnere i aktion

Her er nedrivning og genopførelse formentlig den eneste rigtige løsning, selv om man ifølge byggedirektør Rasmus Jessing i et miljø- og klimaperspektiv naturligvis er kede

af det øgede ressourceforbrug, der ligger i at rive ned for derefter at bygge op igen. Men heldigvis er der grøde i mange andre projekter, hvor der arbejdes på at bevare den eksisterende bygningsmasse. Tendensen understøttes nu af Grundejernes Investeringsfond, Landsbyggefonden, Dreyers Fond og Realdania.

Disse har lanceret indsatsen ’Bevar Mere’, og den skal bidrage til at reducere klimaaftrykket samt ressourceforbruget fra renoveringer og boligbyggeri, lige som udbuddet af varierede boliger skal øges. Fokus er, hvorledes vi kan skabe fremtidens boliger og boligmiljøer i de bygninger og bebyggelser, vi allerede har, således, at vi kan reducere såvel klimaaftryk som ressourceforbrug og samtidig øge livskvaliteten for beboerne.

Stor bevilling på 45 mio. kr.

Med en bevilling på 45 mio. kr. i ryggen og en tidshorisont på fire år skal man nu arbejde sammen om at skabe viden om og eksempler på, hvordan byggebranchen og danskerne kan bevare frem for at bygge nyt. Det

Den tidligere bogdistributionscentral har ikke kun skiftet karakter udvendigt, men også indvendigt. Foto: Thomas Rockall Muus/Juul Frost Arkitekter/ NREP

Sådan så den tidligere bogdistributionscentral i Siljangade i København ud inden den blev transformeret. Foto: Thomas Rockall Muus/Juul Frost Arkitekter/NREP

I Siljangade i København er en tidligere bogdistributionscentral transformeret til et unikt co-working og co-living koncept, der kombinerer bolig, erhverv og fællesskaber. Foto: Thomas Rockall Muus/Juul Frost Arkitekter/NREP

I Gravensgade i Aalborg er en historisk ejendom fra 1908 i dag forvandlet til boliger og erhverv. Bygningens øverste etage, som tidligere har huset tørloft og pigeværelser, er i dag indrettet til lejligheder. Foto: Wagner Ejendomme/ Krogh Arkitektur

kan ske gennem bofællesskaber på tidligere tørrelofter, gentænkte parcelhuse, der kan rumme to familier, eller en erhvervsejendom, der med enkle greb kan omdannes til lejligheder. Transformation af eksisterende bebyggelse til boliger kan nemlig se ud på mange måder.

Der er et stigende behov for at se nærmere på, hvordan eksisterende bygninger kan genanvendes til boliger. Befolkningen øges frem mod 2040 med cirka 280.000 borgere i de 30 kommuner, der vokser mest, og særligt boligbyggeriet er en stigende klima-og ressourceudfordring. Alligevel er boliger, der er skabt på grundlag af eksisterende bygninger, en sjældenhed. Analyser viser, at der er potentiale for at etablere omkring 35.00070.000 boliger frem mod 2040 i den eksisterende bygningsmasse.

Skal op i stor skala for at batte Ifølge filantropidirektør Nina Kovsted Helk fra Realdania har boligen stor betydning for den oplevede livskvalitet, og den eksisterende bygningsmasse kan bidrage med meget. Materialer kan blive genbrugt, og de potentialer, som enhver bygning rummer, kan anvendes til at skabe varierede rammer for et hverdagsliv med livskvalitet, mere fællesskab og en bedre klimaadfærd. Men der mangler viden, incitament og metode til at få den måde at etablere boliger på op i skala. Steen Birkedal, der er driftsdirektør i Landsbyggefonden tilføjer:

- I Landsbyggefonden har vi i årtier fremmet opførelse og renovering af almene boliger samt almene boligområder. Vi kan derfor være med til at sikre, at ambitionerne fra ’Bevar Mere’ konkretiseres i storskala sammenhæng. I Danmark er der cirka 600.000

almene boliger, hvilket udgør 20 % af den samlede boligmasse. Den almene boligsektor spiller derfor en vigtig rolle i at fremme grønnere og mere ambitiøse standarder for fremtidens boliger og boligområder.

Indsats fra flere vinkler nødvendig Med initiativet ’Bevar Mere’ ønsker man at støtte den bæredygtige transformation af den nuværende bygningsmasse for løbende at udvikle og sikre moderne, attraktive boliger. Når boligbyggeriet skal ændres, kræver det, at indsatsen angribes fra flere vinkler på samme tid. Det er årsagen til, at de fire nævnte aktører nu går ind i et unikt partnerskab, hvor de fra hver deres vinkel bidrager til indsatsens effekt.

- Vi ser frem til samarbejdet, hvor vi indgår med vores særlige fokus på sammenhængen mellem jura og arkitektur. Der er behov for fokus på de eksisterende rammer, så de i højere grad understøtter renovering og transformation af bygninger. Vi vil inddrage viden og erfaring fra vores andre projekter, der kobler arkitekt- og advokatstandens kompetencer for at udvikle konkrete løsninger til den grønne omstilling, fortæller

Adfærden skal ændres i branchen

En væsentlig udfordring er at ændre adfærd og overvinde den gængse opfattelse af, at 'nyt er bedst'. Der eksisterer en række benspænd, som gør, at det lidt mere besværlige valg - at transformere en eksisterende ejendom frem for at rive ned - ofte bliver valgt fra. Derfor fokuserer indsatsen på at skabe viden og værktøjer for både professionelle og private bygherrer, som skal motivere til valget af renovering og transformation frem for nedrivning og nybyggeri.

- Der er potentiale for mange flere boliger, hvis vi finder stærkere metoder og værktøjer til at etablere lejligheder oppe under tagene og i tomme lokaler i stueetagerne i de mange ejendomme, som dominerer bykernerne. Vi skal bidrage til at gøre valget lettere og enklere, end det er i dag, slutter adm. direktør Susanne Borenhoff fra Grundejernes Investeringsfond, der bidrager til indsatsen med solid erfaring fra projekter med fokus på renovering.

filantropichef Rikke Lyngdal fra Dreyers Fond.

I Espergærde har familien omdannet et enfamiliehus fra 1960erne til en moderne bolig for tre generationer - et eksempel på, hvordan mindre og ældre huse kan transformeres til tidssvarende, attraktive boliger. Foto: Foz Arkitekter

Her ses et ældre enfamilieshus i Espergærde, der trængte til en kærlig hånd, da det på et tidspunkt skulle huse tre generationer. Foto: Foz Arkitekter

Det intelligente låsesystem hos Fjernvarme Horsens medvirker til, at forsyningen kan oppebæres ved blandt andet at minimere risikoen for ubudne gæster.

Intelligente låsesystemer til boligselskaber og

virksomheder

SimonsVoss Technologies producerer låsesystemer der er certificeret til 1 mio døråbninger. SmartHandle løsningen, hvor den traditionelle nøgle er erstattet af en brik, er en sikker og brugervenlig løsning.

De senere år er hundredtusindvis af mekaniske nøgler blevet udskiftet med små, sorte plasticbrikker, der har åbnet dørene til en helt ny verden af intelligente låsesystemer. En af dette markeds store spillere er virksomheden SimonsVoss, der blandt andet tilbyder de avancerede, men meget brugervenlige SmartHandles, som kan monteres uden behov for at bore ekstra huller i døren.

- Udfasningen af mekaniske nøgler og låse kører i overhalingsbanen, og det mærker vi naturligvis også her i Norden. Efterspørgslen kommer dels fra bygherrer og rådgivere, der bygger helt nyt, men i forbindelse med renovering af beboelsesejendomme er der også bud efter elektroniske låse, fortæller Henrik Kristensen, der er Area Sales Manager hos SimonsVoss Technologies.

Nemt og sikkert for beboerne

Elektroniske låse fra SimonsVoss Technologies anvendes af boligselskaber og virksomheder over hele Europa. Beboerne i beboelsesejendomme oplever det intelligente låsesystem som en bekvem løsning med høj sikkerhed. Hvis en beboer mister sin nøglebrik, kan en ny bestilles med få museklik, og hvis der er mistanke om misbrug, kan en brik deaktiveres lige så nemt. Systemet gør det også muligt eksempelvis at booke og få afgrænset adgang til boligforeningens fælleslokale, når der skal holdes fest eller andre arrangementer.

Smart for virksomheder

De samme muligheder gælder for de virksomheder, som anvender systemet, men i forhold til erhvervskunderne fremhæver

Henrik Kristensen desuden muligheden for at integrere låsene med virksomhedens sikringssystem.

- Når vi snakker virksomheder, kan en SmartHandle låsecylinder eller skabslås nemt integreres med de fleste alarm- og adgangskontrolsystemer. Det hele kører online, og systemet tracker, hvem der låser sig ind og ud af bygningen. På den måde kan man eksempelvis give håndværkere midlertidig adgang uden bøvl med fysiske nøgler samt til- og frakobling af alarmsystemet.

Lufthavnsparken, Skottegården, med 775 lejligheder, har elektronisk låsesystem fra SimonsVoss Technologies.

Hele AX serien af digitale låse leveres som standard med BLE og kan nemt benyttes med AX2Go appen, så gæster får adgang i en afgrænset periode via deres smartphone. Denne funktionalitet har særlig betydning for blandt andet forsyningsvirksomheder, for hvem det er vigtigt at tracke, hvem der har været i en given bygning, på hvilket tidspunkt, og hvor længe.

- Vi har blandt andet installeret Elektroniske låse hos Fjernvarme Horsens, der varetager driften af kritisk infrastruktur i området. Det intelligente låsesystem medvirker til, at forsyningen kan oppebæres ved blandt andet at minimere risikoen for ubudne gæster, fortæller Henrik Kristensen.

Tysk kvalitet

Sales Manager

SimonsVoss Technologies er et tysk fabrikat, der de sidste knap 30 år har været førende i hele Europa inden for elektroniske låsesystemer. Med produktion i Osterfeld og administration og udvikling i München er SimonsVoss Technologies garant for gedigen, tysk kvalitet, og SmartHandle AX produkterne er certificeret i den høje EN1906 kategori 4-klasse med 1 mio aktiveringer, hvor kravet er blot 200.000 aktiveringer.

Låsenes batterier holder i 5 til 7 år, og har en levetid på mere end 25 år. Når et batteri nærmer sig udløb, modtager ejendomsinspektøren eller virksomhedens tekniske chef en notifikation om, at et batteri snart skal udskiftes. Fra notifikationen afsendes, kan døren stadig åbnes 2.000 gange, så ingen bliver hverken låst ude eller inde.

Area

hos SimonsVoss Technologies, Henrik Kristensen, har en fortid som elektriker.

Af Jacob Egevang

Her ses to luftfotos før og efter transformationen af Gefion Groups projekt Kanalgaden 3 i Albertslund. Rådgiver har været Michael Panton Lind fra ABC Rådgivende Ingeniører, og han siger, det er vigtigt, at denne kommer ind i processen så tidligt som muligt. Ellers kan processen blive dyrere og mere kompliceret, end godt er. Foto: Gefion Group

Grøde i markedet for spændende transformationsprojekter

Den danske byggebranche har for alvor taget hul på en ny æra - nemlig transformering og renovering af den eksisterende bygningsmasse til helt nye formål.

Af Henrik Malmgreen og Louise Skjellum Strøbech

Landet over myldrer det frem med byggeprojekter, hvor transformation og renovering går op i en højere enhed. Projekter, hvor der for alvor tænkes ud af boksen med henblik på at skabe ny byudvikling med nye byrum, der skal danne ramme for nytænkning inden for såvel boliger som erhverv.

Den fælles grundtanke er, at der på klimaog miljøkontoen er både stort potentiale i og store ressourcer at spare ved at transformere og renovere frem for at bygge nyt. Men selv om den tanke i sig selv er både ædel og nobel, giver den ligeledes arkitekter og ingeniører mulighed for så at sige at ryste posen og tænke i helt nye baner.

Det kan kun være en fordel for dansk byggeri. Her giver vi et overblik over både nogle af de projekter, der allerede ér afsluttet, og nogle af de projekter, der først lige er ved at tage deres begyndelse. Meget tyder på, at byggebranchen har taget udfordringen op og er klar til at byde på nytænkning i en grad, vi ikke har set før.

Kanalgaden 3, Albertslund

Gefion Groups projekt Kanalgaden 3 i Albertslund var et kontorbyggeri i tre etager, hvor man byggede fire etager oven på. Der blev etableret nye in-situ støbte betonvægge og fundamenter inde i den eksisterende bygning til at bære de nye etager. Kanalgaden 3 er transformeret til et seniorbofællesskab med 88 boliger, hvilket er sket ved, at man etablerede boliger både i den eksisterende bygning og på de nye etager. Det gav mulighed for at integrere nye betonvægge i de eksisterende etager. De eksisterende konstruktioner virker sammen med de nye bærende vægge, som er etableret i de eksisterende etager. Derfor har man måttet forstærke de eksisterende søjler og vægge med beslag, som sikrer at de eksisterende bygningsdele lever op til nutidens robusthedskrav svarende til høj konsekvensklasse. Gefion Group er meget tilfreds med at have fået skabt et unikt boligmiljø, der indeholder attraktive udeområder og fællesarealer. Den gamle betonkonstruktion fra midt-firserne fejlede ingenting, så det gav god mening at bygge oven på. Projektet har både givet bygningen ny funktion og betydet en modernisering af form og arkitektur. Foto: Gefion Group

Høje-Taastrup Rådhus

Ikano Bolig, der sidste år købte det gamle HøjeTaastrup Rådhus og grunden omkring, har ikke længere planer om at rive den 17.000 kvm store bygning ned. I stedet vil boligselskabet omdanne det tidligere rådhus til ca. 200 svanemærkede lejligheder, der skal suppleres med ca. 130 nybyggede rækkehuse mod nord. Boligerne bliver både ejer- og lejeboliger. Byområdet skal bindes sammen af grønne områder, løbestier, deleskure og et fælles, 200 kvm bydelshus, der etableres i den tidligere varmecentral, der er placeret centralt på grunden. Også en ny, 1.500 kvm dagligvarebutik bliver der plads til i det nye boligområde. Det er arkitekt- og rådgivningsfirmaet Lendager Arkitekter, der er involveret i de nye planer for rådhusgrunden og det gamle rådhus, der er opført i 1980. Ved at genbruge den eksisterende bygning forventer man at kunne opnå en væsentlig lavere klimapåvirkning og et tilsvarende mindre ressourceforbrug. Ifølge skitseprojektet vil der blive tilføjet en ekstra etage på dele af taget på rådhuset. Visualisering: Lendager Arkitekter

Lygten 37, København NV

CW Obels projekt, Lygten 37, var en gammel industribygning på tre etager, hvor man integrerede en stålkonstruktion, der bærer tre ekstra etager med studieboliger. I Lygten 37 har man således bevaret erhvervslejemålene, mens der samtidig er blevet plads til 75 nye studieboliger. Man valgte ikke at gøre noget ved den eksisterende betonfacade, der fremstår, som da den blev støbt i 1985. Den eneste forskel er, at man har udvidet vindueshullerne for at få mere lys ind. Den nye stålkonstruktion virker fuldstændig adskilt fra den eksisterende konstruktion. Desuden er de nye stålkonstruktioner designet, så der kan bortfalde dele af stålkonstruktionen, uden at der sker et større kollaps. På den måde har man på Lygten undgået at skulle etablere nye robusthedsforbindelser i den eksisterende konstruktion. Kombinationen af en betonkonstruktion fra1985 og en stålkonstruktion med præfabrikerede boliger giver helt nyt liv til en lidt træt og nedslidt industribygning. Foto: Thomas Rockall Muus

Vridsløselille Statsfængsel

Det 160 år gamle Vridsløselille Statsfængsel i Albertslund bliver i de kommende år centrum for udviklingen af en helt ny, mangfoldig og samlende bydel med en gennemgribende grøn profil. Den nye bydel har fået navnet Vridsløse. Bag udviklingen af den 160.000 kvm store fængselsgrund står entreprenør- og byudviklingsvirksomheden A. Enggaard, arbejdsmarkedspensionskassen PKA og statens ejendomsselskab Freja Ejendomme.

Starten på opførelsen er netop blevet markeret med første spadestik, og de første boliger ventes at stå klar til indflytning i 2026. Det er et rådgiverteam bestående af Cobe, WSP, Rambøll, Cowi og Niras, der har udarbejdet masterplanen for den nye bydel. Den beskriver rammerne og de ambitiøse visioner for udviklingen af Vridsløse. Store dele af det gamle fængselskompleks - herunder hovedbygningen med den ikoniske port, inspektørboligen, kirken samt størstedelen af grundens øvrige bygninger - bliver kernen i det nye område. I Karrekvarteret opføres etageboliger med mulighed for at komme hinanden ved mellem bygningerne. Visualisering: Cobe

Hertug Hans Skole, Haderslev

På Buegade midt i Haderslev står den bevaringsværdige

Hertug Hans Skole, som Haderslev Kommune ejer. Skolebørnene blev flyttet til den nybyggede og prisbelønnede Erlev Skole i starten af 2021, og nu lægger kommunen op til, at skolen omdannes til ca. 30 boliger; eventuelt i et bofællesskab. Den er blevet sat til salg i offentligt udbud med budfrist den 20. september 2024. Herefter får den kommende køber mulighed for at tilpasse byggeplanerne for skolen, der består af fire bygninger: Tre skolebygninger opført i hhv. 1908, 1954 og 2001 samt en gymnastiksal fra 1927. Bygningerne omkranser et stort gårdrum. Hovedbygningen fra 1908 er bygget i ‘slesvisk hjemstavnsstil’, mens bygningen fra 1927 er opført i den danske ‘bedre byggeskik’. Den gamle skole kan potentielt forvandles til en lille oase midt i byen med et grønt mødested for beboerne. Den gamle skolegård giver, med sin sydvendte orientering, en naturlig mulighed for et fællesskabende gårdrum mellem de nye og de gamle bygninger. Foto: EDC Erhverv Poul Erik Bech Sønderjylland

Kurser hos Dansk Standard

Mere bæredygtigt byggeri og renovering med

Svanemærket

Deltag i vores kurser om svanemærket renovering og byggeri, og få værktøjer til at fremme mere miljøvenlige og bæredygtige praksisser i byggebranchen.

Svanemærket byggeri Diplomkursus - 2 dage

Svanemærket renovering Endagskursus

Læs mere om vores kurser her: www.ds.dk/svanemaerketbyggeri

En genvej til nye kompetencer

Kontakt vores kursusafdeling for yderligere information