Bæredygtighed - uge 41 2023

BÆREDYGTIGHED

På DTU stræber nyt træbyggeri 6 etager op mod himmelen

Bæredygtighed i byggeriet: Vejen til succes i fremtiden

I den moderne projektverden inden for byggeriet er bæredygtighed ikke blot en mulighed - det er nøglen til fremtidig succes.

Dette magasin dykker ned i denne afgørende transformation og giver dig indsigt i, hvorfor samt ikke mindst hvordan, det er helt afgørende at prioritere bæredygtighed. Vi præsenterer eksempler på virksomheder, der har gjort bæredygtighed til deres mærkesag, og vi beskriver nogle af de bæredygtighedstiltag, der generelt set præger byggebranchen netop nu.

Men hvorfor bæredygtighed?

Bæredygtighed handler om meget mere end blot at opfylde miljømæssige krav. Bæredygtighed handler også om at skabe bygninger og projekter, der tager hensyn til vores planet, samfundet og din bundlinje.

Ved at integrere bæredygtighedsprincipper i dine projekter, reducerer du dit miljømæssige fodaftryk, du øger effektiviteten, og du udnytter det forretningsmæssige potentiale, der ligger i at tænke bæredygtigt.

Bæredygtighed er nemlig ikke længere blot et luftigt begreb. Bæredygtighed kan og skal i dag indtænkes i din forretningsmæssige strategi. Det forventer dine kunderdet forventer vores planet.

De bedste hilsner

Hele teamet i Dagens Byggeri

Kontakt

Dagens Byggeri

Stationsparken 25, 2. sal

2600 Glostrup

+45 44 45 60 00

Redaktion

Henrik Malmgren redaktion@dagensbyggeri.dk

Materiale

Materiale sendes til: materiale@dagensbyggeri.dk

Salg

Salgsansvarlig

Mikkel Saabye

+45 23 80 85 01 mikkel.saabye@byggefakta.dk

Key Account Manager

Adam Berg

+45 22 10 52 72 adam.berg@byggefakta.dk

Key Account Manager

Lars Heilmann

+45 35 25 05 18

lars.heilmann@byggefakta.dk

Forsidefoto: DTU Campus Service

Fokus på bæredygtighed gennem samarbejde og effektiv anvendelse af betonelementer

I en tid hvor bæredygtighed ikke længere bare er en trend, men en nødvendighed for vor planets fremtid, er det afgørende for byggebranchen at tage ansvar og implementere løsninger, der skaber varige positive aftryk.

Hos Spæncom forstår man vigtigheden af ikke blot at levere betonelementer, men også intelligente og mere bæredygtige løsninger til kunderne.

Spæncoms administrerende direktør Jesper Knudsen ser store muligheder i fremtidens byggeri.

- Vi er stolte af at være frontløbere inden for et mere bæredygtigt byggeri gennem vores fokus på effektiv anvendelse af betonelementer og tidlig involvering. Hos Spæncom tror vi på, at bæredygtighed og innovation går hånd i hånd. Vores mål er ikke blot at levere betonelementer, men at skabe løsninger, der hjælper vores kunder med at opfylde deres visioner på en måde, der er ansvarlig over for miljøet og samfundet. Sammen kan vi forme en mere bæredygtig og fremtidssikret byggeindustri.

Spæncom har siden 2019 arbejdet intensivt på at skabe nye produkter, der reducerer CO2-aftrykket, hvilket bl.a. har resulteret i huldæk med en CO2-besparelse på 31% i forhold til branchestandarden og vægge med en CO2-besparelse på 23% i forhold til samme branchestandard.

- Vi er selvfølgelig stolte over de resultater, vi allerede har opnået, og som er ‘best in class’, men vi ønsker at fortsætte med at lægge

betydelige ressourcer i udvikling og dokumentation af vores sortiment, da vi erkender, at disse faktorer vil spille en afgørende rolle som konkurrenceparametre på markedet. Vi ser også et behov for, at parterne i en byggeproces har en tæt dialog om EPD’er (Environmental Product Declaration) og data generelt, så der opnås en større præcisering. Dermed er alle på samme side, og styrker partnerskab samt samarbejde, hvilket vi ser som en nødvendighed for at imødekomme kommende krav, siger Jesper Knudsen.

Projekt-EPD'er som dokumentationsredskab Jesper Knudsen fortæller, at det er velkendt, at betonelementer ofte udgør en betydelig del af et byggeri. For at maksimere deres potentiale og minimere miljøpåvirkningen er det afgørende at anvende elementerne, og beton generelt, hvor de tilfører størst værdi. Det betyder nøje overvejelse af design, konstruktion og placering af betonelementerne.

Inden for denne ramme produceres der betydelige mængder data i form af brancheEPD'er, produktspecifikke-EPD'er, projektEPD'er og LCA-beregninger, hvilket giver indsigt i det nye byggeris klimaaftryk.

Jesper Knudsen pointerer, at Spæncoms fokus er at kunne tilbyde kunderne både produktspecifikke-EPD'er og projekt-EPD'er. Disse dokumenter angiver præcist klimaaftrykket for det specifikke produkt i det aktuelle projekt. Han uddyber:

- I lyset af de skærpede krav i Bygningsreglementet, der nu for alvor begynder at blive indfaset, er især projekt-EPD'er blevet stadig mere vitale som dokumentationsredskaber for vores kunder. Vi er fuldt forberedte på at levere denne dokumentation, og igen er tidlig involvering og tæt samarbejde en måde at sikre, at kunden får det mest optimale byggeri - også målt på klimaaftrykket.

Adm. direktør Jesper Knudsen er klar til at forme en mere bæredygtig og fremtidssikret byggeindustri via samarbejde og tidlig involvering.

Fibergipsvægge rummer mange fordele i byggeriet

James Hardie har med fermacell® fibergips specialiseret sig i lette vægge. For en indervæg kan opnås en reduktion i væggens klimapåvirkning på mellem 63 % og 86 %, og for lejlighedsskel kan der opnås en reduktion på mellem 74 % og 90 % viser en ny LCA-rapport fra virksomheden.

Af Henrik Malmgreen

Det er ikke hver dag, man får en ordre på mere end 100.000 kvm. fermacell® fibergipsvægge. Men det fik James Hardie i forbindelse med opførelsen af Danmarks højeste hus, Lighthouse i Aarhus. James Hardie har nemlig specialiseret sig i 1-lags løsninger med fibergips, der indebærer en lang række fordele sammenlignet med traditionelle 2-lags løsninger. På et byggeri af den størrelse giver det således store besparelser på omkostningskontoen.

- Det gælder både i forhold til den mængde materialer, der skal anvendes, og i forhold til det antal mandetimer, der skal forbruges på opgaven. Sådan siger Claus Møller, der er teknisk chef hos James Hardie, idet han tilføjer endnu et væsentligt argument, nemlig, at

en 1-lags fibergipsløsning naturligvis også er en fordel, når man kigger på det samlede CO2-aftryk. Endnu en fordel er naturligvis en mere håndterbar logistik på byggepladsen, når der kun skal monteres ét lag.

Alle plader kan genbruges Samtidig udmærker fibergipspladerne fra fermacell® sig ved at være baseret på op til 20 % biobaserede materialer, nemlig cellulose fra genbrugspap- og papir. Desuden

Fordelene ved at arbejde med 1-lags fibergips sammenlignet med traditionelle 2-lags løsninger er mange. For det første reduceres materialeforbruget, for det andet lettes logistikken og for det tredje er forbruget af mandetimer markant mindre i monteringsprocessen. Foto: James Hardie

- Fibergipspladerne fra fermacell® udmærker sig ved at være baseret på op til 20 % biobaseret materialer, nemlig cellulose fra genbrugspap- og papir, fortæller teknisk chef Claus Møller. Foto: James Hardie

er det muligt at genbruge fermacell® fibergipsplader 100 %, idet mellem 20 og 30 % af indholdet i en ny fibergipsplade kan udgøres af gamle plader. James Hardie kan således tilbyde alle kunder et recyclingsystem, hvor fermacell® fibergipsresterne kan genbruges i produktionen af nye fibergipsplader.

- Dette kan ske enten som en Big-Bag løsning eller som en containerløsning, hvor pladerne afhentes alt efter behov, men det er ikke kun på denne genbrugsordning, at vi er stærke. Det er vi også på vores produkter som sådan, idet vi har en LCA-rapport, der dokumenterer, at klimaaftrykket kan reduceres hvis man i et byggeri anvender lette fermacell® vægge i stedet for tunge vægkonstruktioner, siger Claus Møller videre.

Mindre klimapåvirkning

Resultaterne fra de undersøgte vægopbygninger viser en tydelig tendens til, at klimapåvirkningen fra en let væg vil være betydeligt mindre end fra en tung væg. Det indikeres, at der for en indervæg kan opnås en reduktion i væggens klimapåvirkning på mellem 63 % og 86 %, og for lejlighedsskel kan der opnås en reduktion på mellem 74 % og 90 %.

Afhængig af mængden af indervægge og lejlighedsskel i en bygning, kan denne forskel have stor betydning for en bygnings samlede klimapåvirkning, såfremt en let væg ikke vil kompromittere bygningens funktion.

Mere fleksibelt byggeri

For indervæggene er sammenligning med de tunge opbygninger lavet på baggrund af indervæg af ét lag fermacell fibergips på stålskelet, da denne er en af de mest populære med fermacell®, men potentialet for reduktion i klimapåvirkning er stadig betydeligt for de andre fermacell® indervægge, især på træskelet.

For lejlighedsskel er sammenligning med de tunge opbygninger lavet på baggrund fermacell®’s lejlighedsskel med ét lag fermacell fibergips på 2x stålskelet, da denne også er en af de mest populære vægopbygninger fra fermacell®, men potentialet for reduktion i klimapåvirkning er stadig betydeligt for de andre fermacell® lejlighedsskel, især på træskelet.

Yderligere vil lette vægge også give en større fleksibilitet til bygningen i fremtiden, da disse er lettere at fjerne end tunge vægge. Der opnås altså både en reduktion i klimapåvirkning og en større fremtidssikring ved at vælge en let væg fremfor en tung væg.

1-lags fibergipsløsningen fra fermacell® er kun 12,5 mm. tyk, hvilket sparer CO2 og materialer sammenlignet med en med traditionel 2-lags løsning. Foto: James Hardie

James Hardie tilbyder sine kunder et recyclingsystem, hvor fermacell® fibergipsresterne kan genbruges i produktionen af nye fibergipsplader. Foto: James Hardie

" Fibergipspladerne fra fermacell® udmærker sig ved at være baseret på op til 20 % biobaseret materialer, nemlig cellulose fra genbrugspap- og papir "

Claus Møller, teknisk chef hos James Hardie

Hos Give Elementer har man allerede reduceret cementindholdet med op til 25 % i visse recepter, og desuden har man reduceret vægten på betonelementprodukterne.

Foto: Give Elementer

Give Elementer søsætter 5-års strategi for klima- og miljøansvarlige tiltag

Hos Give Elementer har man i årtier produceret betonelementer for byggebranchen til brug i landbrug og industri. Nu tager man for alvor udfordringen op i forhold til fremtidens ansvarlige betonindustri.

Give Elementer fik for nylig ny, administrerende direktør og har pr. 1. maj i forbindelse med en ny og langsigtet strategi ansat en bæredygtighedsansvarlig, som skal hjælpe med at implementere en ny og grønnere, ansvarlig og fremtidsorienteret tankegang i hele virksomheden. Under ledelse af administrerende direktør Karsten Rewitz, som har 11 års ledelseserfaring i betonbranchen, befinder Give Elementer sig netop nu i en interessant transformationsproces rettet mod en langsigtet og ansvarlig, grønnere tilgang som producent af fremtidens betonelementer.

- Virksomheden står over for den store udfordring at arbejde for en både mere effektiv og miljøvenlig produktion samtidig med, at kompleksiteten i branchen er stigende. Vi sætter fokus på virksomhedens velkendte kernekompetencer samt det at være en ansvarlig og attraktiv, troværdig leverandør, samarbejdspartner samt ikke mindst arbejdsplads. I den forbindelse er vi gået i gang med at inddrage alle vores medarbejdere aktivt i denne proces samtidig med, at vi tilpasser og udvikler vores ydelser til kundernes og samfundets stadig mere avancerede behov og visioner, forklarer Karsten Rewitz. Han siger videre

- Vi tror på, at vi som betonelementproducent med et solidt fundament på markedet og stærke ejere har vilje til at investere i en grønnere fremtid, der kan være med til at sætte retningen i branchen. Det kommer til at ske i forlængelse af det koncept, vi hos Give Elementer har omkring det at holde tingene enkle og fokusere på vores kernekompetencer. Vi er klar over, at fremtidig succes i betonindustrien afhænger af, at vi handler med gennemgribende omtanke for miljø, klima og ressourceforbrug, og at vi tænker mere bæredygtigt i alt, hvad vi gør.

Nye produkter er udviklet

Karsten Rewitz og Give Elementer har netop præsenteret en 5-års-strategiplan med grøn ansvarlighed som omdrejningspunkt Ifølge den nyansatte bæredygtighedsansvarlige, Klaus Haugsted, som skal være med til at implementere planen, sigter den mod at reducere CO2-udledningen med 70 % inden 2030, sammenlignet med virksomhedens 1990-niveau, og de konkrete tiltag bliver flere. Blandt andre kan nævnes optimering af betonrecepterne, lige som der skal skabes en overgang til alternative bindemidler med henblik på at reducere cementforbruget.

- Vi har allerede udviklet lettere betonelementer gennem optimeret produktdesign, som både reducerer beton- og armeringsmængden, og vi vil reducere energiforbruget i virksomheden, skifte over til eldrevne maskiner i produktionen, under transport og ude på byggepladserne, ligesom der skal udarbejdes EPD’er på vores produkter. En grønnere og mere ansvarlig tankegang skal

altså indarbejdes i alle vores aktiviteter, forklarer Klaus Haugsted.

Er allerede på rette vej

Det forudsætter, at medarbejdere på alle niveauer og arbejdsfelter inddrages samt engageres i den vigtige transformationsproces, man nu springer ud i, og Klaus Haugsted fortæller videre, at man har nedsat et team af 10 udvalgte medarbejdere, som skal være ambassadører internt i virksomheden. De skal inddrages på en måde, så de dagligt kan støtte og virkeliggøre de nye initiativer og tiltag ud fra den fremtidsorienterede tankegang i forhold til miljø, klima og ressourceforbrug.

I forvejen har Give Elementer i flere år arbejdet med genanvendelse af vand, hvor man har opnået 90 % reduktion i brugen af vandværksvand i produktionen. Ligeledes har man arbejdet med udskiftning af fossile brændstoffer med grønne energikilder og LED-belysning. Virksomheden deltager aktivt i et energinetværk i Give, som stiler mod at blive selvforsynende med grøn energi. Give Elementer er desuden i gang med at ombygge en tredjedel af fabrikken til mere miljørigtig produktion.

Direktør Karsten Rewitz (t.h.) og bæredygtighedsansvarlig Klaus Haugsted (t.v.) har taget udfordringen op med at implementere en mere ansvarlig og fremtidsorienteret tankegang som omdrejningspunkt i betonvirksomheden.

Foto: Give Elementer

- Hos Give Elementer har vi allerede reduceret cementindholdet med op til 25 % i visse recepter, og desuden har vi reduceret vægten på betonelementprodukterne. Betonrecepter såvel som produktdesign vil blive yderligere optimeret. Vi arbejder på at finde alternativer og supplementer til bindemidlet cement, og vi tilstræber genanvendelse af så meget beton som muligt inden for gældende normer og kvalitetskrav, slutter Karsten Rewitz. Han er i øvrigt på fjerde år aktivt engageret i Bæredygtig Beton Initiativ, en styregruppe, der arbejder for reduceret CO2-udledning fra hele den danske betonbranche.

men stort set blot skal transporteres.

Leca har en strategi der sætter kursen mod at blive fossilfri

Den Saint-Gobain-ejede producent af letklinker er på vej væk fra fossilt brændstof i sin produktion og erstatter det med biomasse samt affaldsprodukter. Leca vil nemlig være fossilfri i 2026

Leca Danmark A/S fremstiller letklinker af ler, som bliver gravet op to kilometer fra Leca fabrikken i Ølst Bakker i Hinge nord for Hadsten. Leret brændes på fabrikken ved en sluttemperatur på 1.150 grader, hvor lerkuglerne ”popper op” og bliver til de små lette porøse kugler med hård overflade. De anvendes som byggemateriale i mange forskellige sammenhænge.

Tidligere har Leca Danmark brugt kul, gas og olie i produktionen af letklinker, men virksomheden er hastigt på vej væk fra de fossile brændstoffer som en del af det omfattende udviklingsprojekt SPIR, der står for Sustainable Production & Innovative Recycling.

- Vi har tidligere anvendt de typiske fossile brændstoffer, men som virksomhed er vi klar over, at det ikke er holdbart i et moderne samfund, siger salgschef Morten Dysted, Leca Danmark A/S.

Energi kommer nu fra affald

Behovet for en omlægning blev yderligere fremskyndet efter energikrisen i 2022 da Rusland invaderede Ukraine. Leca har de seneste år omstillet det meste af den fossile brændsel til biomasse og affaldsprodukter.

Fossile brændstoffer udgjorde i maj 2023 således kun 27 % af energiforbruget i produktionen, mens biomasse udgjorde 49 %, og affaldsprodukter udgjorde 23 %. Virksomhedens mission er at være helt fri af kul i 2026.

Leca Danmark kan i dag forbrænde affald på lige fod med almindelige forbrændingsanlæg og brænder blandt andet træaffald fra møbelindustrien, sheanøddeskaller samt forskellige typer alkohol og opløsningsmidler fra medicinalindustrien.

Renser både røggas og vand Som en del af udviklingsprojektet SPIR har Leca endvidere investeret i et anlæg til rensning af røggas, så man slipper den mindst mulige mængde gas fra produktionen ud i atmosfæren.

Leca Danmarks elforbrug er fra vedvarende energikilder såsom vindmøller og solceller. Virksomheden samler regnvand i en råstofgrav og har derudover egen vandboring. For øjeblikket er Leca Danmark i færd med at montere og indkøre en ”biobox” vandrensningsenhed med Leca letklinkefiltre, som gør virksomheden i stand til at rense og genanvende procesvandet.

Produktspecifikke EPD’er

Leca Danmark har som en del af målsætningen i udviklingsprojektet SPIR at reducere sin CO2-belastning. Den er foreløbig reduceret med 30 %, og målet er en endnu større reduktion på sigt.

- Vi forventer, at reduktionen i udledningen af CO2 med 30 % vil være implementeret i vores EPD’er i 2024, fortæller salgschef Morten Dysted.

Leca Danmark tilbyder både produkt- og projektspecifikke EPD´er (Miljøvaredeklarationer) for Leca Letklinker. De giver de mest præcise data og kan bidrage til flere point i byggeprojekter på vej mod bæredygtighedscertificeringer som DGNB og BREEAM.

Letklinker kan genbruges

Leca Danmark efterspørger i øvrigt projekter, hvor gamle letklinker dukker op i forbindelse med opgravning eller nedrivning. De små kugler er i mange år brugt som underlag, isolering, dræning eller fyld, da letklinkerne er et keramisk materiale, som kan holde i flere hundrede år. De kan derfor i mange tilfælde genbruges efter at være screenet for forurening.

Om Leca Danmark A/S

Leca Danmark A/S er et Saint-Gobainejet selskab, som udvikler, producerer og sælger Leca® letklinker - et byggemateriale fremstillet af dansk ler. Virksomheden har været på markedet i mere end 80 år.

Se mere her: Leca Danmark A/S https://www.leca.dk

Leca Danmark har et koncept for indsamling og genbrug af letklinker ”Leca Tur-Retur”, hvor der bliver udarbejdet en ny ydeevnedeklaration samt en meget gunstig EPD. De recirkulerede letklinker kan indgå i certificeret nybyggeri og bidrage med et meget lavt CO2-aftryk, da de ikke skal gennem energitunge processer

Leca Danmark efterspørger projekter med gamle letklinker, der kan blive en del af konceptet ”Leca Tur-Retur”.

Leret graves op kun to kilometer fra fabrikken. Foto: Leca

Leca fabrikken i Ølst Bakker. Foto: Leca

NYHEDFRALECADANMARK

Leca® Sportsfiller et produkt flere løsninger

Grundet kombinationen af egenskaber kan Leca® Sportsfiller give dit grønne areal bedre vækstbetingelser, dræning efter store mængder nedbør, tilbageholdes af vand i tørkeperioder samt give luft til rødderne.

Hvorfor bruge

Sportsfiller?

Luft til rødder

Dræning

- Hurtigere opstart af grønne arealer

- Mindre gødning

- Undgå skader på grønne arealer

- Vande mindre

- Kan klare sig i tørke perioder

Jordforbedring Bevarer jordens fugtighed

- Bedre rustet mod sygdomme

Vandhåndtering: Nicolinelund gør det rigtige

Det nye, naturvenlige udstykningsprojekt Nicolinelund i Strøby Egede arbejder med bæredygtig håndtering af regnvand. Målet er at begrænse belastningen af havmiljøet i Køge Bugt, at tiltrække flere truede dyrearter samt at forebygge oversvømmelser ved skybrud. En førende forsker på området vurderer, at Nicolinelund gør det rigtige.

Af Jacob Egevang

Nicolinelund er et privat udstykningsprojekt, hvor man siden 2017 har været i gang med at omdanne godt 28 hektar traditionelt dyrket landbrugsjord til et nyt bolignaturområde med fire mindre landsbyer omkring en eng. Målet er at genoprette stevnsk natur i fællesarealerne, samtidig med at der opføres op mod 225 nye boliger i form af villaer, bofællesskaber og dobbelthuse. Den første landsby er allerede etableret og næste landsby er på vej.

- Umiddelbart kan det lyde paradoksalt, at vi vil byudvikle uden samtidig at naturafvikle. Men fra dag ét satte vi naturen for bordenden i den nye udstykning. Vi har valgt en lav udnyttelsesgrad på kun otte boliger pr. hektar, hvilket ligger et stykke fra kommunens normer, der tillader meget tættere byggeri. Den begrænsede bebyggelsesprocent giver nemlig plads til mere divers natur i hele området samt bedre regnvandshåndtering, der gavner både lokalt i Nicolinelund og i Køge Bugt, fortæller Käte M. Gjørup, der sammen med sin mand, Anker Nielsen, selv står i spidsen for udstykning af landbrugsjorden omkring deres gård.

- Vi har helt fra starten af design og projektering allieret os med dygtige biologer og vandeksperter med ønsket om at skabe et område, hvor både mennesker, dyr og planter kan trives, og hvor vi ikke belaster naturen i den store sammenhæng, fortæller Käte M. Gjørup.

Sårbart havmiljø Hidtil har jorden, som det nye bolignaturområde anlægges på, i årtier fungeret som konventionelt dyrket landbrug, og har som alle andre landbrug dermed bidraget til udledning af fosfor- og næringsrigt regnvand til grundvandet og til Køge Bugt. Denne form for udledning forårsager som bekendt forurenet havvand, iltsvind og ringere havmiljø.

Michael Løvendal Kruse, lokalformand for Danmarks Naturfredningsforening på Stevns, siger:

- I Køge Bugt er eksempelvis ålegræsset forsvundet flere steder, fordi der udledes forurenet ferskvand fra landbruget. Det skaber algevækst, som sætter sig på ålegræsset, så det ikke længere får tilstrækkeligt med lys og derefter dør. Havvandet bliver desuden mindre og mindre saltholdigt, der opstår iltsvind, og det skaber flere steder en form for ‘ligklæder’, hvor der nærmest intet liv er i havet.

Mindre kvælstof og fosfor

Nicolinelund har i samarbejde med en af landets førende vandingeniører udviklet en plan for bæredygtig håndtering af regnvandet fra kvarterets tage og veje. Han hedder Henrik Lynghus og kommer fra Lynghus Consult, der blandt andet arbejder med byudvikling, klimasikring, energi, natur og vandkredsløb.

- Vi er godt i gang med at ændre området fra forurenende landbrugsmonokultur, hvor

regnvandet ukritisk udledes til Køge Bugt via drænrør, til et område, hvor regnvand renses og udnyttes til at støtte og forbedre naturen. Det regnvand, som fremover udledes fra Nicolinelund, vil ikke bare være renere; mængden af det vil også være langt mindre. Og det er godt, fordi Køge Bugt bestemt ikke har behov for mere ferskvand. Tværtimod.

Vandhåndteringen i den nye naturudstykning vil på sigt reducere områdets udledning af kvælstof og fosfor med 60 %. Det vil ikke bare sikre mindst mulig påvirkning af havmiljøet; det vil også bidrage til at styrke biodiversiteten i området og i havet og igangsætte en positiv spiral, der blandt andet vil trække truede dyrearter til. Man har i den sammenhæng allerede registreret, at den fredede og truede stor vandsalamander, som er beskyttet gennem EU’s habitatdirektiv, har fundet vej til Nicolinelunds nye søer.

- Det har, for at være helt ærlig, overrasket os, at vi i løbet af kun et år har skabt målbare resultater ved at følge eksperternes rådgivning. Der er sket en vild udvikling i dyr og planter i de nyanlagte naturområder og nu også i haverne. Det er helt fantastisk, fortæller Käte M. Gjørup.

Naturvenlig vandhåndtering

I Nicolinelunds nye landsbyer vil man opsamle regnvand i to adskilte systemer. Vandet fra hustagene vil stort set forblive i området, hvor det ledes til kvarterets gadekær og

andre vandhuller. Vandet fra de asfalterede veje vil blive renset grundigt, før det ledes ud i Køge Bugt i begrænsede mængder.

- Da hele den nye naturudstykning samtidig er gødsknings- og giftfri, og fordi store dele af arealerne etableres med næringsfattig jord, opnår vi netop en stor effekt i forhold til at beskytte vandmiljøet og får samtidig skabt gode naturforhold, fortæller Kate Gjørup. Nicolinelunds vandingeniør forklarer nærmere:

- Vi opsamler langt hovedparten af tagvandet og udnytter det til gavn for naturen i landsbyernes gadekær og vandhuller, hvor tagvandets kvalitet med begrænset indhold af næringsstoffer giver mulighed for, at der opnås god vandkvalitet. Det renere vand danner bedre levevilkår for en divers sammensætning af dyr, insekter og planter i og omkring gadekærene, fortæller Henrik Lynghus og fortsætter:

- Det mere forurenede vejvand med højt indhold af næringsstoffer og anden forurening renses først gennem et stort sandfang i den af områdets søer, der hedder Andehullet. Herfra ledes vandet videre til Tudsesøen, der er udformet som et vandrensende vådbassin, hvorfra dele af vandmængderne vil fordampe fra søens store vandoverflade. Mængden af regnvand, der ledes ud i Køge Bugt reduceres og vandet, der udledes, er markant renere.

Ingen oversvømmelser

Nicolinelund ligger højere end de omkringliggende villakvarterer. Når det regner meget, strømmer en del regnvand over terrænet ud til nabokvarterene. Det vil være slut i takt med anlæggelsen af kvarterets fire nye landsbyer. Dels vil de mange gadekær og vandhuller i Nicolinelund reducere vandmængderne betydeligt, men kvarterets veje anlægges også således, at de fungerer som strømningsveje. Når der kommer skybrud, ledes regnvandet til Nicolinelunds søer og

derfra som nævnt i begrænset mængde via drænrør ud i Køge Bugt.

- Vi har forsøgt at få kontrol over vandet i Nicolinelund, og det betyder naturligvis også, at især tag- og vejvand ikke bare siver ned i grundvandet, ind i nabokvarterene og ud i havet. Det er faktisk kun det vand, der falder direkte i haver og på naturarealerne, som ender i grundvandet, og det vand er jo netop rent, forklarer Anker Nielsen, der sammen med sin hustru har boet på Stolpegaard midt i Nicolinelund i mere end 20 år.

Nyeste forskning

Nicolinelund har baseret kvarterets håndtering af regnvand på den nyeste forskning på

Effekter af vandhåndteringen i Nicolinelund:

• Udledning af kvælstof og fosfor reduceres med 60 %.

• Hovedparten af tagvandet ledes til Nicolinelunds søer, grøfter og vandhuller.

• Hovedparten af vejvand renses effektivt, før det i begrænset mængde føres i drænrør til Køge Bugt.

• Hovedparten af regnvand i haver og de fælles naturarealer siver i ren form ned og bliver til grundvand.

• Grundvandet sikres mod nedsivning af forurenet regnvand fra tage og veje.

• Strømningsveje eliminerer oversvømmelse af Nicolinelund og nabokvarterer ved skybrud.

• Mere natur og dyreliv i området.

• Mere biodiversitet

området. Professor i kemiske og biologiske processer fra Aalborg Universitet, Jes Vollertsen, er ekspert på området. Han pointerer, at han ikke ved selvsyn har besigtiget Nicolinelunds løsning til håndtering af regnvand, men siger:

- Våde regnvandsbassiner, der er karakteriseret ved, at de altid indeholder vand og som sådan ligner rigtige søer, betragtes som state of the art. De er ikke bare gode for vandmiljøet og for biodiversiteten; de begrænser også udledningen af ferskvand til havmiljøet, og samtidig bidrager de til at skabe bedre levevilkår for truede arter.

Den fredede og truede stor vandsalamander er kommet til Nicolinelund i løbet af blot ét år. Foto: 2ndPeter on VisualHunt

Käte M. Gjørup og Anker Nielsen udstykker deres landbrugsjord for at genoprette stevnsk natur, samtidig med at de etablerer op mod 225 boliger i den nye naturudstykning i Nicolinelund. Foto: Nicolinelund.

Unicon udvikler ny beton med ’ultralavt’ CO2-aftryk

Betonproducenten Unicon har udviklet en ny betontype på forsøgsniveau, der har et ’ultralavt’ CO2-aftryk, som er reduceret med over 50% sammenlignet med branchegennemsnittet. Betonen baserer sig på betonrester, opsamlet regn- og procesvand, flyveaske samt den CO2-reducerede cement FutureCEM.

Siden omfavnelsen af den CO2-reducerede cement FutureCEM med op til 30% lavere CO2-aftryk har Unicon haft som mål at gøre den såkaldte UNIGreen betonserie til sin nye standardbeton, og sideløbende har virksomheden udforsket mulighederne for at skabe yderligere CO2-reduktioner.

På den baggrund har Unicon nu udviklet en ny beton på forsøgsbasis, der potentielt kan rykke standarderne inden for betonbyggeri. Unicon indledte arbejdet i sin udviklingsafdeling for mere end et år siden, og det er nu lykkedes at skabe en prototype på en ’ultra low carbon’ beton med mere end 50% lavere CO2-aftryk sammenlignet med branchegennemsnittet for tilsvarende konventionel beton i 2020.

- Vi har det seneste år arbejdet intensivt på at flytte grænserne for, hvad vi troede, der var muligt inden for CO2-reduceret beton. Samtidig har vi udfordret os selv og den vanetænkning, der hersker i forhold til fremstillingen af beton og forventningen til dens

egenskaber. Her står vi med et rigtig stærkt resultat, der både sikrer en markant CO2reduktion og samtidig opnår styrken, dog på et senere tidspunkt. Det handler ikke kun om CO2, men også om at tænke cirkulært og sikre en så høj ressourceeffektivitet som muligt, hvorfor vi udnytter genbrugsbeton og genanvendt vand i betonblandingen, forklarer Casper Mathiasen, direktør i Unicon.

CO2-reduktioner kræver ændrede vaner i byggebranchen

Den nye ultra low carbonbeton har et CO2aftryk på 80 kg pr. kubikmeter, mens en sammenlignelig konventionel beton har et aftryk på 170 kg pr. kubikmeter beton. Potentialet i den nye ultra low carbonbetons anvendelsesmuligheder er mange, men begrænser sig foreløbigt til projekter uden for standarderne. Længere hærdetid er imidlertid et grundvilkår, hvis man vil skabe en markant CO2-reduktion i betonen, lyder det fra teknologichef Ib Bælum:

- Udfordringen med beton med ultralavt CO2-aftryk på under 100 kilo pr. kubikmeter er, at de mekaniske egenskaber og betonens fulde styrke udvikles langsommere, hvorfor man må finde sig i at vente lidt længere end de normale 28 dage, som er standardtidsgrænsen for beton. Efter 28 dage har denne forsøgsbeton en såkaldt trykstyrke på 5, hvilket er uden for standarderne, men alligevel rigeligt til, at betonen er hærdet så meget, at der kan bygges videre på den i mange tilfælde. Og efter 56 dage er styrken

steget tilstrækkeligt, således dat en ligger inden for standarderne, forklarer Ib Bælum.

På den baggrund opfordrer Unicon-direktør Casper Mathiasen også byggeriets parter til at genoverveje nutidens måde at arbejde på, således at man eksempelvis kan tage højde for, at styrkeudvikling tager længere tid, men til gengæld giver en markant CO2-reduktion.

- Vi i byggebranchen bærer et stort ansvar for at levere nogle mere klimarigtige løsninger. Derfor må vi indse, at bedre løsninger for miljøet kræver, at vi alle er villige til at gentænke måden, vi arbejder på, hvis vi sammen skal flytte os. Derfor opfordrer vi til, at man tager nutidens byggeplanlægning op til revision, således der eksempelvis gives rum til længere hærdetider og styrkeudviklinger for betonstøbninger. Vi mener i hvert fald, at det er ventetiden værd, når man ser på størrelsen af CO2-reduktionen, siger Casper Mathiasen og fortsætter:

- Vi ser frem til at teste den nye ultra low carbon beton af i praksis, og her er vi afhængig af at indgå samarbejder med visionære bygherrer, entreprenører og rådgivere, der er klar til at gå nogle ekstra skridt, så vi endnu en gang kan få flyttet standarden i branchen.

Unicon arbejder netop nu med kommercialisering af ultra low carbonbetonen og forventer at kunne lancere tre produkter baseret på teknologien inden for tre til seks måneder.

Ib Bælum, teknologichef Unicon

VIDSTE DU AT?

Etagerne med laboratorierne i bygningens nordlige del er støbt i beton, mens den sydlige del, der rummer kontorer, atrium, mødelokaler og seminarrum, er opført i træ. Den sorte overdækning af træsøjlerne tjener beskyttende formål frem til den dag, byggeriet står færdigt. Foto: DTU Campus Service

De mange samlinger i byggeriet er udført med stor omhyggelighed. Nogle vil måske være bange for fugt i et træbyggeri af den karakter, men det er man ikke i lande som Norge og Sverige. Desuden forsynes bygningen med 200 sensorer til fugtmåling. Der er tale om et tiltag, der gør det muligt for de studerende på DTU at opsamle data til vidensdeling.

Foto: DTU Campus Service

På DTU stræber nyt træbyggeri 6 etager op mod himmelen

På DTU er man ved at opføre landets højeste kombinerede kontor- og laboratoriebygning, delvist opført i træ. Den skal stå færdig i sommeren 2024 og byder på spændende nytænkning, når det gælder anvendelsen af træ i byggebranchen.

Af Henrik Malmgreen

Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby, DTU, er på en række områder helt fremme i skoene, når det gælder bæredygtighed. Ikke kun rent forskningsmæssigt, men også når det f.eks. gælder det byggeri, der opføres på Campus, som området kaldes i daglig tale. Ben Kahn, der er bygherrechef i Campus Service, som har til opgave at udvikle DTU’s bygningsmasse, arealer og faciliteter, fortæller nemlig, at målet er en tredobbelt DGNBcertificering af både bygningerne, driften af disse og for hele Campus-området som sådan (plancertificering).

Campus Service skal sikre forskere, øvrige ansatte og studerende de bedst mulige fysiske arbejdsforhold, og på den konto tæller bæredygtigheden højt. Målet for det nye Climate Challenge Laboratory, der slår dørene op i sommeren 2024 og som nu skyder op af jorden, er to certificeringer, nemlig DGNB Guld samt DGNB Hjerte, der er en

certificering med fokus på de sociale aspekter, man ønsker at tilbyde brugerne af bygningen. Den nye bygning B313 på Fysikvej kommer således også til at rumme biodiversitetstiltag i form af et grønt bælte af hængende haver på facaden.

En af landets højeste træbygninger

Ifølge projektleder Nicolai Brogaard BredalJørgensen bliver der desuden tale om en af landets højeste træbygninger. Eller i hvert fald delvist. Udfordringen ved at opføre en bygning, der kommer til at rumme ekstremt følsomme måleinstrumenter og meget kraftige mikroskoper, er nemlig høje krav til vibrationsfri områder. Derfor er hele bygningens fundament og etagerne med laboratorierne i bygningens nordlige del støbt i beton, mens den sydlige del, der rummer kontorer, atrium, mødelokaler og seminarrum, er opført i træ.

- Selv om vi ikke kan prale af at få landets højeste bygning i træ, får vi den højeste

kombinerede kontor- og laboratoriebygning, som altså er delvist opført i træ. Kontordelen på seks etager er således opført hovedsageligt i lineært lamineret limtræ i den lodrette del af konstruktionen og Cross Laminated Timber (CLT) for så vidt angår de vandrette etagedæk, siger Nicolai Brogaard Bredal-Jørgensen.

Brandmæssige udfordringer i træ Begge typer af konstruktionstræ er leveret af CLT Danmark i Skovlunde, der har specialiseret sig i konstruktionstræ til byggeindustrien, fortæller Nicolai Brogaard BredalJørgensen og tilføjer, at en af de dele af konstruktionen, der - noget overraskende - har givet det største bæredygtighedsaftryk, er den massive hovedtrappe op til 6. sal. Den har rent CO2-mæssigt givet et kæmpe løft i forhold til, hvis den var opført i stål eller beton. Sammen med kravene til vibrationsfri laboratorier oplever man imidlertid også et andet område i byggeriet, hvor træ har en

Foto: Henrik Malmgreen

begrænsning. Nemlig når det gælder etablering af flugtvejstrapper. Derfor er der etableret en kerne af beton, hvor disse trapper er placeret.

Bygherrechef i Campus Service, Ben Kahn, siger: - Skulle der opstå brand, rulles brandgardiner ned, og adgangen til trætrappen spærres, så på det punkt har vi fortsat en udfordring.

Til gengæld kan han berette om en klar fordel, når der bygges i træ, nemlig den hastighed hvormed det er muligt at lade byggeriet skyde i vejret. Hovedentreprenør på opgaven er MT Højgaard, og her opstod der mere eller en mindre konkurrence om, hvilken afdeling der var hurtigst, beton- eller tømrerafdelingen. Således var betonafdelingen 14 dage om at opføre en etage i beton, mens tømrerafdelingen kunne klare det på 4 dage.

Som at arbejde med byggeklodser Han fortæller videre, at alt det træ, der er leveret af CLT Danmark, ankom som præfabrikerede elementer. Alt inklusive søjletoppe var således monteret fra fabrikken, så det var næsten som at arbejde med byggeklodser. Rent teknisk var der altså tale om en massiv tidsbesparelse, så selv om det er det første CLT-byggeri, MT Højgaard er involveret i, naturligvis med kyndig vejledning fra CLT Danmark, kan man sagtens forestille sig, at det ikke bliver det sidste. Derfor lægges der i forbindelse med opførelsen af byggeriet vægt på en maksimal grad af vidensdeling parterne imellem.

- Det er noget, vi som bygherre naturligvis bakker op om, for vi vil meget gerne blive klogere på de muligheder, der ligger i fremtidens træbyggeri. Blandt andet skal vi kigge

Fakta om bygningen:

Blandt indflytterne er den nationale enhed E-MAT, forskningscentret Catalysis Theory Center (CATTHEORY) og grundforskningscenteret Center for Visualizing Catalytic Processes (VISION).

Areal: Ca. 10.000 kvm

Højde: Ca. 31 meter

Placering: DTU Lyngby Campus, 3. kvadrant

Team: DTU, MT Højgaard

Danmark, Artelia

Rådgivende Ingeniører, Christensen & Co Arkitekter og Seriously Fun

Targetpris: 319,7 mio. kr.

nærmere på, om vi på sigt kan brandsikre i træ i stedet for at anvende gips. Det er ikke noget, der er en entydig holdning til, men det er noget, man kigger på i forhold til nye muligheder for at overholde bygningsreglementet, siger Ben Kahn videre.

Et meget markant, visuelt udtryk Selv om træ er et smukt materiale, dækkes blandt andet lofterne, så man altså ikke kan se dem. Når man går rundt og kigger på byggeriet, kan man dog ikke undgå at blive imponeret over de samlinger i søjlekonstruktionen, der er synlige. Den rummer nemlig såvel lodrette søjler som diagonale søjler, der er med til at stabilisere bygningen. Når vi når op i de dimensioner, der er tale om her, forvandler træ sig til et meget imposant materiale, der på smukkeste vis er med til at skabe et meget markant, visuelt udtryk. Det skal dog nævnes, at der i stue- og kælderplan er nogle få stålsøjler til at optage en del af lasten fra bygningen.

- Endnu en kvalitet ved bygningen er, at den er fremtidssikret. Den er født som Climate Challenge Laboratory, men uden nødvendigvis at vi kender det præcise indhold og de funktioner, den kommer til at rumme. De forskellige institutter på Campus har kunnet byde ind på lokaliteter, men der er ikke nogen, der siger, de skal være her permanent. Over tid kan der meget vel blive tale om

udskiftning, og derfor er bygningen designet til nemt at kunne ændres, det man kalder for Design for Disassembly, fortæller Ben Kahn.

Har arbejdet i fuld 3D BIM-model Bygningen er forsynet med 3 ventilationsanlæg, men der er allerede gjort plads til et mere, lige som der er mulighed for helt problemfrit at udvide fra 1 til 2 blandesløjfer. Med henblik på at kunne opfylde ønsker til ændring, har aktørerne i forbindelse med projektet arbejdet i en digital BIM-model, hvor alle har kunnet se alting i 3D. Når man erfarer, at bygningens facade bliver i aluminium, er det imidlertid helt naturligt at spørge, hvorfor man ikke har overvejet en facade i træ. Det har Nicolai Brogaard Bredal-Jørgensen en meget naturlig forklaring på:

- Vi har skam overvejet en facade i træ, men i den forbindelse havde vi nogle drifts- og vedligeholdelsesmæssige overvejelser, som gjorde, at vi ikke kunne nå i mål på det punkt. Desuden havde vi et ønske om, at denne bygning skulle have samme udtryk som nabobygningen. Der er dog ikke nogen tvivl om, at bygning B313 bliver en af de sidste, hvor kommer til at arbejde med en aluminiumsfacade, forklarer projektlederen, der er glad for, at nogle af de bekymringer, byggebranchen har i forbindelse med byggeri i træ, f.eks. fugt, med dette projekt er manet grundigt i jorden.

Ben Kahn, der er bygherrechef i Campus Service, og projektleder Nicolai Brogaard Bredal-Jørgensen ses her ved den imponerende trækonstruktion, der kommer til at give bygningens indre et meget markant, visuelt udtryk.

Bygning B313 på Fysikvej kommer til at se ca. sådan ud, når den står færdig i sommeren 2024. Visualisering: Christensen & Co Arkitekter

Nu transformeres to historiske hospitalsbygninger til boliger

Boligselskabet Sjælland er i gang med et almennyttigt boligprojekt på det gamle Sankt Hans Hospital. Her skal de to bygninger Sønderhus og Østerhus transformeres til boliger. Opgaven er lagt i hænderne på et team bestående af entreprenørvirksomheden Einar Kornerup A/S, tegnestuen Vandkunsten og det rådgivende ingeniørfirma Wissenberg A/S.

Af Henrik Malmgreen

Lad det være sagt med det samme. Det ville være synd og skam at rive de gamle hospitalsbygninger på det tidligere psykiatriske Sankt Hans Hospital i Roskilde ned for at give plads til nybyggeri. De er bevaringsværdige og rummer en arkitektonisk værdi, som det ville være trist at miste. Derfor bliver de nu konverteret til boliger, og det projekt, som Boligselskabet Sjælland er bygherre på, lever meget fint op til tidens tendens om renovering frem for nybyggeri.

Bygningerne indgår i den helhedsplan, Roskilde Kommune har døbt Sankt Hans Vest. Opgaven går ud på at transformere de to fine, gamle bygninger fra henholdsvis 1860 og 1890, og bygherren Boligselskabet Sjælland ser frem til at indrette cirka 80 almennyttige boliger i bygningerne.

- Vi har været med i flere andre transformationsprojekter, så denne byggemetode er ikke fremmed for os. Tanken i Roskilde Kommunes plan for området er at skabe byudvikling

med en blandet boligmasse således, at det ikke udelukkende fremstår som et velhaverkvarter, fortæller bolig- og projektudvikler Tommy Novland fra Boligselskabet Sjælland og tilføjer, at netop den blandede boligmasse er en tendens i tiden.

Erfarne ingeniører på opgaven Boligselskabet Sjælland er de første, der kommer til at transformere eksisterende bygninger på Sankt Hans-området, der også vil omfatte Sankt Hans Øst, som der senere

Alle de oprindelige vinduer renoveres og bevares. Blandt andet afrenses de mange vinduessprosser og males på ny (inden ruderne igen får kit). Foto: Vandkunsten

Der skal skabes en bynær og blandet boligmasse ved nærhaverne mellem Østerhus og Søndre Allé. I baggrunden ses Sønderhus.

Visualisering: Vandkunsten

15-16 måneders indledende forundersøgelser har været nødvendigt for at skabe et transformeringsprojekt, der kører på skinner og skal stå færdigt i sommeren 2025. Ud over Østerhus og Sønderhus skal en række andre bygninger på sigt sælges til andre investorer og ejendomsudviklere. Foto: Vandkunsten

Visualiseringen viser den gamle eg ved strandengen med græssende får, en sideplint i stikrydset og en kajak- samt badebro i baggrunden. Visualisering: Vandkunsten

skal udarbejdes en helhedsplan for. Kommunens allerede udarbejdede plan for Sankt Hans Vest har et klart fokus på at blive Roskildes rekreative baghave, hvor en mangfoldig beboergruppe, erhverv og rekreative funktioner understøtter natur, selvforsyning og fællesskaber.

- Vi er i det hele taget meget optaget af at udnytte eksisterende bygninger, så det er en ønskeopgave for os at være med til at skabe en række nye samt spændende boliger. Hele holdet er gået nysgerrigt og nytænkende til opgaven, siger Torben Vinge Rasmussen fra den rådgivende ingeniørvirksomhed Wissenberg A/S, der sammen med entreprenørvirksomheden Einar Kornerup A/S og tegnestuen Vandkunsten skal løse opgaven.

Integreret byggeri

Den betragtning er bygherres Tommy Novland meget enig i: Der bliver skabt en række unikke og meget forskellige boliger på et lige så unikt område, og i sådan et projekt er det vigtigt, at alle parter involveres så tidligt som muligt med henblik på at skabe det optimale resultat, understreger Tommy Novland.

Modellen, der anvendes på Sankt Hans, er kendt som Integreret Byggeri, hvor projektet udvikles i samarbejde mellem bygherre, rådgivere og entreprenører.

- Kort fortalt går modellen ud på, at teamet undervejs deler al information, eksempelvis om priser, hvor entreprenøren får et tillæg til de omkostninger han har på egenproduktion og underentreprenører, lyder det fra Wissenbergs salgschef Christian Larsen, som tilføjer at man på den måde får et solidt grundlag inden, man låser prisen og overgår til en totalentreprise.

- Vi er netop nu i færd med at lægge sidste hånd på dispositionsforslaget på baggrund af det skitseprojekt, der er udarbejdet af Vandkunsten. Det skal godkendes af såvel boligselskabet som kommunen, uddyber Torben Vinge Rasmussen, som påpeger, at Boligselskabet Sjællands valg af realiseringsmodel passer vældigt godt til et projekt som Sankt Hans.

Nødvendigt med dispensationer

I og med at man arbejder med bevaringsværdige bygninger, kræver det et meget tæt samarbejde med Roskilde Kommune, og Torben Vinge Rasmussen fremhæver et højt engagement fra kommunens side. Engagementet er blandt andet tydeligt på de områder, hvor det vil være nødvendigt at søge dispensation fra krav i Bygningsreglementet, som indeholder en række udfordringer i forhold til et transformationsprojekt i bygninger fra slutningen af 1800-tallet.

- Blandt andet stiller Bygningsreglementet ganske skrappe krav til indeklima og mekanisk ventilation. Det er krav, som kan være vanskelige at opfylde inden for de givne bevaringsværdige rammer. Vi har ikke søgt den endelige byggetilladelse endnu, men har dog allerede fået en række tilkendegivelser fra kommunen, blandt andet omkring krav til bygningernes energiforbrug, fortæller Torben Vinge Rasmussen.

Arkitektonisk og teknologisk puslespil. Det vil eksempelvis være muligt at tage nogle arkitektonisk markante friskluftventiler i facaderne i brug, som efter at have været lukket til i mange år kan genåbnes og anvendes til at trække frisk luft ind i bygningerne. Sammen med friskluftventilerne anvendes de oprindelige skorstene til ventilation af boligerne. Alt i alt er der tale om et både arkitektonisk og teknologisk puslespil.

Samtidig er det nødvendigt at holde et klart fokus på økonomien, og i sådan et projekt er det ekstremt vigtigt med åbenhed i samarbejdet. Projektet inviterer til mange eksperimenter, men skal naturligvis hænge sammen økonomisk, hvorfor alle parter da også deltager i dette integrerede projekt med det,

man kalder for åbne bøger. Det er blandt andet det, der betyder, at prisen først låses relativt sent i projektet.

Finder den oprindelige bygningsstruktur

I modsat fald kan der hurtigt opstå ubehagelige overraskelser, fordi bygningerne først skal strippes ned til deres originale fremtoning, pointerer Tommy Novland fra Boligselskabet Sjælland. Torben Vinge Rasmussen fra Wissenberg tilføjer, at der ligger et stort arbejde i at afdække de oprindelige kvaliteter, som over tid er blevet skjult af forskellige ombygninger, i takt med at bygningerne har skiftet funktion.

Også hos entreprenøren Einar Kornerup er man ligeledes vant til at håndtere den slags projekter. I den største af de to bygninger har man blandt andet fundet et meget pompøst rum i kælderen, et rum der oprindelig fungerede som spisesal, men som i mange år blot blev anvendt som lagerplads. Her er man nu i gang med at afdække den originale bygningsstruktur med blandt andet murede hvælvinger således, at man kan skabe nogle spændende fælleslokaler til de kommende beboere.

Den gamle spisesal i kælderen blev i mange år blot blev anvendt som lagerplads. Her er man nu i gang med at afdække den originale bygningsstruktur med blandt andet murede hvælvinger. Foto: Vandkunsten

Kurhussøen set fra nordvest mod kurhuset. En opholdsplads her vil skabe et fint kig til såvel Kurhuset som søen. Visualisering: Vandkunsten

De markante friskluftventiler i facaderne tages nu i brug efter at have været lukket til i mange år. De genåbnes og skal anvendes til at trække frisk luft ind i bygningerne. Det handler om at transformere uden at øve vold på dem. Foto: Vandkunsten

Hjælper entreprenørerne med at udnytte deres ressourcer bedre

Gennem et unikt service- og outsourcingkoncept kan SiteLog tilbyde at overtage al logistikkoordinering, byggepladsdrift samt håndtering af affald på de danske byggepladser. Konceptet er stadig relativt nyt, men er så småt ved at finde fodfæste i byggebranchen.

Af Henrik Malmgreen

Siden den 1. januar 2022 har den tyske virksomhed SiteLog været repræsenteret på det danske marked. Virksomheden har blandt andet specialiseret sig i logistikkoordinering, byggepladsdrift samt håndtering af affald fra de danske byggepladser. Alle tre områder er essentielle set ud fra et bæredygtighedssynspunkt, idet logistikkoordinering handler om at mindske ressourceforbruget i forbindelse med håndtering af materialer, mens byggepladsdrift handler om at frigøre tid hos entreprenørerne. Håndtering af affald handler blandt andet om korrekt samt effektiv affaldssortering. Endvidere råder SiteLog over sit eget adgangskontrolsystem, som bl.a. kan sikre at kun de, som er trænet i bæredygtighedf.eks. korrekt affaldssortering - får adgang til pladsen.

Country Manager Bjarne Piilgaard fra SiteLog Danmark A/S siger: - Især på store byggeprojekter med mange leverancer er det vigtigt at få styr på logistikken. Det samme gælder driften af selve byggepladsen, hvor der især i bynære områder stilles stadig skrappere krav til, at byggeriet afvikles så effektivt som muligt af hensyn til en ofte følsom infrastruktur. Når det gælder affaldshåndtering, kan vi sørge for, at alt affald er korrekt sorteret, når det forlader byggepladsen, så også på det punkt kan vi være med til at sikre, at bygherren får point på bæredygtighedskontoen, f.eks. i forbindelse med en DNGB-certificering.

Har gang i fire store projekter

SiteLog Danmark A/S har siden etableringen haft travlt med fire store projekter, nemlig Femern-forbindelsen, Mary Elizabeths Hospital, Postbyen samt et stort datacenter ved Køge for en af de store techgiganter. Bjarne Piilgaard må ikke selv fortælle, hvem det er, men en Google-søgning vil nemt kunne

afsløre hvem den rigtige kunde er (red.). I forbindelse med opstarten i Danmark har det været en bevidst strategi at koncentrere sig om få, men store projekter således, at man kan kontrollere væksten og følge med udviklingen.

- Vi har valgt en markedsstrategi, hvor vi er gået efter højt profilerede byggepladser. Vi kunne sikkert have vundet mange mindre projekter, men vi har i starten valgt ikke at sprede os for meget og risikere, at det går ud over kvaliteten i vores services. Det næste naturlige skridt er nu at få en bredere portefølje, men vi har været glade for en periode med dynamisk vækst samtidig med, at vi har kunnet håndtere virksomhedens struktur og processer, forklarer Bjarne Piilgaard.

Han føjer dog til, at entreprenørbranchen bredt set endnu ikke er helt vant til at købe de services, man tilbyder - oftest bruger man interne ressourcer, men det giver skjulte omkostninger. Tømreren skal jo have sin løn som faglært uanset, om han bygger eller rydder op.

Skaber orden i materialekaos

Der er imidlertid grøde i markedet, og tiden arbejder for SiteLogs koncept, idet der såvel fra politisk hold som fra de forskellige myndigheder kommer stadig mere fokus på, hvordan man kan reducere unødigt ressourceforbrug i byggebranchen. Et af de projekter, hvor SiteLog yder både logistikkoordinering, byggepladsdrift samt håndtering af affald, er Postbyen. Her er kunden ejendomsudvikleren totalentreprenøren Nordstern, mens bygherre er Danica Ejendomme. Fordelene er ifølge Bjarne Piilgaard mange.

- Ved koordineret levering af byggematerialer gennem anvendelse af SiteLogs online logistikkoordinering opnår vi, at materialerne

har et planlagt flow fra de bestilles, til de skal bruges. Normalt bestiller alle aktører på pladsen uafhængigt af hinanden, hvilket ofte betyder kaos forstået på den måde, at materialerne skal flyttes flere gange, at der måske ikke er plads til dem, at de bliver skadet eller ganske enkelt forsvinder. Alle disse udfordringer kan elimineres ved at overlade logistikken til os, forklarer Bjarne Piilgaard.

Stram styring af byggeaffaldet Omkring byggepladsdrift fortæller han, at her sørger man bl.a. for oprydning og renhold, ændring af adgangsveje, skiltning og meget andet. Det betyder, at man frigør ressourcer hos entreprenøren som således kan bruge tiden på projektet effektivt. SiteLog kan endvidere yde en fælles teleskoplæsserservice til aflæsning, intern transport på pladsen mm. i stedet for, at flere underentreprenører betaler for hver sin.. Bjarne Piilgaard understreger imidlertid også vigtigheden af området affaldshåndtering.

- Vi kan tilbyde et unikt koncept. Hver entreprenør afleverer sit affald til os, og vi kontrollerer indholdet, hvilket betyder, at vi fanger eventuelle fejlsorteringer, allerede inden affaldet forlader byggepladsen. Alt affald vejes og billeddokumenteres, og via en app kan vi fakturere den enkelte entreprenør specifikt, da vi indiskutabelt ved, hvem der har genereret hvilken type affald og i hvilken mængde, forklarer Bjarne Piilgaard. Han tilføjer, at man ikke har oplevet én eneste returnering af affald med krav om gensortering, og det synes han egentlig, at SiteLog godt kan være lidt stolt af.

SiteLogs logistiksystem har været anvendt på mere end 100 byggeprojekter i Tyskland gennem de seneste 8 år.

Ifølge Country Manager Bjarne Piilgaard fra SiteLog Denmark A/S er der mange fordele ved at outsource logistikkoordinering, byggepladsdrift samt håndtering af affald. Det giver entreprenørerne mulighed for at bruge deres ressourcer optimalt til det, de er gode til, nemlig at bygge. Foto: SiteLog

Din byggepladsentreprenør

Online booking system: Med SiteLogs online bookingsystem kan du koordinere leverancer til byggepladsen samt sikre en smidig afvikling afvikling af dine leverancer

Adgangskontrol: Har du behov for at sikre din byggeplads, eller vil du bare gerne vide at hvem der er på pladsen

Affaldshåndtering: SiteLog registrerer alt affald og sikrer

DGNB guld (+) compliance

Byggepladsservice:

Vi sikrer en ryddelig og sikker byggeplads

Kontakt os for et godt tilbud eller en uforpligtende dialog om hvordan SiteLog kan skabe værdi på din byggeplads

Email: info@site-log.dk eller Tlf: 7183 4283

Lige nu kampagnepris på

adgangskontrol:

Adgangskontrolsystem til 1 plads og ubegrænset antal brugere, med 1 adgangskarussel på flytbart fundament

2.500,- pr. md.

Ring 7183 4283 for yderligere information

Dine bygningshåndværkere skal bygge effektivt – SiteLog tager sig af resten

Ressourceforbruget på byggepladsen skal sænkes markant ved hjælp af teknologi

En bred alliance af entreprenører, vidensinstitutioner samt teknologileverandører deltager netop nu i et ConTech Lab-pionerprojekt, der skal vise, hvordan man med sensorbaseret teknologi og fælles metoder for dataindsamling kan mindske ressourceforbruget på de danske byggepladser.

ConTech Lab, der er en del af Molio - Byggeriets Videnscenter, har sammen med et bredt konsortium af byggebranchens virksomheder lanceret pionerprojektet ‘Minimering af ressourceforbrug på byggepladsen’, som afvikles i samarbejde med entreprenører, vidensinstitutioner og teknologileverandører. Det ligger i forlængelse af pionerprojekterne ‘Mindre materialespild på byggepladsen’ og ‘IOT til dokumentation af den frivillige bæredygtighedsklasse’.

Målet er at teste teknologi og skabe en fælles dataplatform, der skaber incitament til at minimere ressourceforbruget på byggepladsen. Blandt andet gennem en ensrettet og branchefælles målemetode, der kan sikre øget effektivitet og mindske energi- samt materialespild på fremtidens byggepladser.

Ifølge Mayes Ali, der er teknologichef i ConTech Lab, skal det ikke længere være op til den enkelte virksomhed at opfinde sin egen proces igennem tidskrævende learning-by-doing.

- I dag står bygge- og anlægsbranchen for op mod 40 % af energiforbruget samt 35 % af alt affald i Danmark. Ressourceforbruget under opførelsen af et byggeri tegner sig således for en meget stor del af en bygnings samlede klimapåvirkning, siger hun.

Med datadrevne tiltag forventer ConTech Lab ikke kun at lette arbejdet med dokumentation i byggeriet, men også at kunne optimere og minimere ressourceforbruget undervejs. Digitaliseringschef i ConTech Lab, Ole Berard, tilføjer:

- Vi skal sikre, at vi kan indsamle og bruge data proaktivt. Derfor har vi brug for en fælles ramme og metode for, hvorledes man

monitorerer ressourceforbruget på byggepladserne. Den skal være automatisk, transparent og let tilgængelig, så hele byggebranchen bliver bedre til at handle på baggrund af data. Det er så absolut på høje tid, at vi får styr på den del.

Regulering fremmer udviklingen

I en tid, hvor der i høj grad er fokus på bæredygtigt byggeri, har fokus på selve byggepladsen været forholdsvis begrænset. ConTech Lab har tidligere afviklet et pionerprojekt, hvor man registrerede elforbruget på byggepladsen ved hjælp af sensorer, men nu er tiden kommet til at kigge nærmere på det samlede ressourceforbrug i forbindelse med byggeprojekter. Potentialet er åbenlyst.

" Hvis den grønne omstilling af byggepladsen og de tilhørende arbejdsmetoder skal accelereres, må virksomhederne samarbejde om løsninger og dele deres data, viden samt erfaringer "

Ole Berard, digitaliseringschef i ConTech Lab

Af Henrik Malmgreen

Ole Berard, digitaliseringschef i ConTech Lab. Foto: Molio

- Den øgede regulering på området er allerede begyndt for så vidt angår de LCA-beregninger, der skal laves for nybyg fremover. ConTech Lab har arbejdet med registrering af ressourceforbrug i tidligere pionerprojekter, og nu tager vi skridtet videre med henblik på ikke blot at registrere, men også at arbejde for at kunne minimere det. Vi skal nemlig ikke bare dokumentere for dokumentationens skyld, forklarer Mayes Ali videre.

Vi skal blive klogere over tid

Blot at registrere ressourceforbruget gør ikke i sig selv det samlede byggeri mere bæredygtigt. I stedet for blot at dokumentere for dokumentationens skyld handler det altså nu om at få sat dataopsamlingen i system, således at ressourceforbruget både kan sættes ind i en større sammenhæng, og at man på byggepladsen får mulighed for at justere sine processer undervejs og dermed stoppe uhensigtsmæssigt forbrug.

- Hvis vi skal blive bedre til at minimere ressourceforbruget på byggepladsen, handler det om at få opsamlet data på en måde, så vi bliver klogere over tid og bliver i stand til at optimere processerne på fornuftig vis. Ambitionen er derfor, at udførelsesfasen skal kunne medtages i den samlede LCAberegning. Vi vil derfor gerne have projektrelaterede data med i det samlede billede, siger Mayes Ali videre.

Teknologi og fælles dataplatform

På det område har byggepladsen været et forsømt område, og i det nye projekt kigger man ikke kun på elforbruget, men også på vandforbrug, brændstofforbrug, transport, affald og materialespild. Med pionerprojekter skabes der fælles metoder, som vil kunne mærkes såvel på det økonomiske som på det grønne regnskab. Det vurderes nemlig, at man med datadrevne tiltag kan spare 0,5 % af byggesummen blandt andet ved at spare op til 20 % af elforbruget, 15 % af affaldsmængden og 10 % af det samlede brændstofforbrug.

Med den frivillige bæredygtighedsklasse (FBK) og de krav om LCA-beregninger på nybyggerier, der trådte i kraft fra 1. januar 2023, har byggeriet fået et skub hen mod at blive bedre til at dokumentere det samlede ressourceforbrug på byggepladsen. Derfor er tiden også moden til at introducere teknologiske løsninger og en fælles dataplatform, der letter dokumentationsprocesserne, samler data og skaber incitament for et minimeret ressourceforbrug.

Samarbejde om viden og erfaring Når entreprenørvirksomheder skal indsamle data til at dokumentere deres ressourceforbrug på byggepladsen, foregår det i øjeblikket manuelt - eksempelvis ved at indsamle fakturaer for affaldsmodtagelse samt ved at aflæse el- og vandmålere på byggepladsen. Det giver ringe vilkår for at opdage uhensigtsmæssigt ressourceforbrug i realtid, og

det er begrænset, hvad manuel aflæsning egentlig bidrager med i forhold til den grønne omstilling af byggeriet.

- Hvis den grønne omstilling af byggepladsen og de tilhørende arbejdsmetoder skal accelereres, må virksomhederne samarbejde om løsninger og dele deres data, viden samt erfaringer. På den måde kan vi skabe en smartere, fælles løsning, der gør hver virksomhed klogere på deres eget ressourceforbrug. Krav til dokumentation af materialeog ressourceforbrug er et vigtigt tiltag på den grønne dagsorden, og det er afgørende, at det bliver en fordel frem for en sur pligt, slutter Ole Berard.

Ved hjælp af sensorbaseret teknologi er det blandt andet muligt både at skabe et samlet overblik over det samlede elforbruget på en byggeplads og samtidig monitorere og styre det.

Illustration: Maturix

dag står bygge- og anlægsbranchen for op mod 40 % af energiforbruget samt 35 % af alt affald i Danmark. Ressourceforbruget under opførelsen af et byggeri tegner sig således for en meget stor del af en bygnings samlede klimapåvirkning "

Mayes Ali, teknologichef i ConTech Lab

Til gavn for både miljø og økonomi:

ConTech Labs projektgruppe består af Pihl & Søn, Per Aarsleff, MT Højgaard, Enemærke & Petersen, CG Jensen, Maturix, BUILD - Institut for Byggeri, By og Miljø (AAU), Rådet for Bæredygtigt Byggeri, Force Technology og Molio. Den skal afsøge mulighederne for nye datadrevne tiltag, der kan mindske byggeriets klimapåvirkning til gavn for alle i byggeog anlægsbranchens værdikæde. Datadrevne tiltag der kan mærkes i klimaregnskabet og i økonomien.

Pionerprojektets mål er at implementere IoT-baseret (Internet of Things) sensorteknologi til dataindsamling og monitorering af ressourceforbrug på byggepladser. Desuden vil projektgruppen udvikle og introducere branchen for en fælles dataplatform, der kan stille benchmarkdata til rådighed og give de udførende aktører en bedre idé om, hvad der er god og dårlig praksis på byggepladsen.

EUDP (Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram) er en ordning under energistyrelsen. Ordningen støtter ny teknologi på energiområdet, som kan bidrage til at indfri Danmarks målsætninger inden for energi og klima. Dette projekt har fået en bevilling på 7,4 mio. kr., og i løbet af 2023 bliver pionerprojektet implementeret på i alt 10 byggepladser.

" I

Mayes Ali, teknologichef i ConTech Lab. Foto: Molio

Marmorline imødekommer kravet om øget bæredygtighed

Den danske producent af vaske til badeværelser vækster - blandt andet fordi bygherrerne stiller stadig større krav til bæredygtighed.

Af Henrik Malmgreen

Siden 2017 har firmaet Marmorline og Svane Køkkenet Lyngby samarbejdet tæt med entreprenøren og bygherren Ingcon vedrørende levering af badeværelsesvaske. Det er blevet til mange tusinde vaske til en række forskellige byggeprojekter. Deriblandt et projekt på det tidligere Grønttorvet i København, hvor Ingcon har opført en række boliger i samarbejde med FB Gruppen. Samarbejdet lykkedes ikke blot fordi man har leveret vaske til den rigtige pris, men også fordi der har været et løbende udviklingssamarbejde.

- Vi har blandt andet udviklet vores vaske således, at de lever op til moderne krav om højere grad af bæredygtighed, hvilket kommer til udtryk på flere områder. For det første bliver der brugt råmaterialer, der bygger på genanvendelighed i vores produktion, og for det andet sparer vi råmateriale ved at optimere vores vaske således, at forkanten uændret er 23 mm tyk, mens godstykkelsen i resten af vasken og bordpladen er reduceret til 12 mm - uden at det er gået ud over hverken styrke eller formstabilitet, siger Ayoe Jensen, der er produktchef hos Marmorline.

Bæredygtighed som løftestang

Hun tilføjer, at det udover at spare råmateriale ligeledes reducerer vægten, hvilket betyder, at vaskene er blevet lettere at håndtere for medarbejderne på byggepladsen. Netop bæredygtighed og arbejdsmiljø er i dag en vigtig faktor for mange byggerier, og Ayoe Jensen siger videre, at det blandt andet har betydet, at man i flere sammenhænge er blevet positivt tilvalgt som leverandør i en række byggeprojekter.

Som hun oplever situationen i dag, kan bæredygtighedsfaktoren være en betydelig løftestang, når nye leveringsaftaler skal indgås. Ikke mindst dokumentationen for bæredygtighed er vigtig. Derfor har Marmorline i dag en dedikeret medarbejder ansat til at tage sig af disse forhold. Ayoe Jensen forklarer videre, at selv om deres produkter endnu ikke er underlagt krav om EPD-miljøvaredeklarationer, er det formentlig noget, der snart er på trapperne.

Produkter er klar til certificering Direktør i Marmorline, Regnar Lykke Jensen, forklarer, at man ikke handler direkte med hverken entreprenør eller bygherre, men med de etablerede leverandører af køkken- og badeværelsesløsninger, der er på markedet. I forbindelse med projektet på Grønttorvet har man som nævnt leveret gennem Svane Køkkenet i Lyngby.

Produkterne fra Marmorline opfylder dokumentationskravene for at understøtte såvel Svanemærket byggeri som DGNB-certificering, ligesom de overholder kravene til CEmærkning samt Dansk Indeklima Mærkning, Emission Class 1. Regnar Lykke Jensen siger videre, at når talen falder på bæredygtighed, gælder det ikke kun selve produkterne. Hele virksomheden og ikke mindst dens produktionsprocesser har ligeledes gennemgået en optimering, så man er klar til fremtiden.

Fokus er rettet mod produktionen

For nogen lyder det måske som en parentes, men Marmorline har blandt andet gjort en del ved energiforbruget i virksomheden, hvor man blandt andet har installeret jordvarme,

Regnar

der er direktør i Marmorline, og Ayoe Jensen, der er produktchef, viser her en af de nye typer af vaske, hvor tykkelsen på fronten fortsat er 23 mm tyk, mens godstykkelsen i resten af vasken og bordpladen er reduceret til 12 mm. Det giver både en vask, der er lettere at håndtere på byggepladsen til gavn for arbejdsmiljøet og en vask, der rent materialemæssigt reducerer CO2-aftrykket, samtidig med at den bibeholder formstabiliteten og udtryk.

ligesom man nu kigger på, hvorledes man kan forbedre affaldshåndteringen. Dertil er man begyndt at udarbejde et egentligt CO2regnskab for virksomheden. Også i produktionen har man fået rettet fokus ind mod højere grad af bæredygtighed.

- Kravene til bæredygtighed vil naturligvis vokse over tid, så derfor er det en løbende proces at have styr på disse forhold. Det betyder for os, at vi vil fokusere på genanvendelighed på flere råvaretyper således, at der bliver forbrugt mindst mulige jomfruelige materialer, slutter Regnar Lykke Jensen.

Marmorline giver 10 års garanti på sine produkter.

Lykke Jensen,

Vaske til bad skabt til fremtidens byggeri

Hos Marmorline er vi opdateret på de gældende miljøkrav. Det betyder, at vi altid kan levere udførlig dokumentation på vores produkter, som gør det nemt for dig at arbejde med godkendelser og certificeringer. Vi giver professionel sparring om løsninger til alle typer projekter – herunder DGNB- og Svanemærket byggeri.

Du kan roligt forvente lidt mere Vores projektafdeling hjælper dig med at få den bedste løsning til den skarpeste pris. Marmorline tilbyder både standard- og specialløsninger i alle prisklasser. Vi er kendt for vores høje serviceniveau og en stor fleksibilitet og effektivitet, som gør, at vi ofte kan tilbyde branchens korteste behandlings- og leveringstid.

Hør mere om, hvad vi kan tilbyde dig på tlf. 76

Sæt strøm til overdækningen og invester i grøn energi

Lyngsøe A/S står bag et stort carport- og garageanlæg i genanvendelige materialer og med et 15.000 watts solcelleanlæg på taget hos Lejerbo i Hvidovre. Her sætter virksomheden spændende standarder for, hvordan fremtidens garageanlæg kan bidrage til bæredygtige løsninger, når det gælder overdækning i forbindelse med boliger, virksomheder og institutioner.

Af Jacob Egevang

Lyngsøe A/S har gennem 25 år specialiseret sig i at designe og opføre overdækninger i galvaniseret stål. Virksomhedens 35 medarbejdere med base i Østjylland og med en filial syd for Hamborg bygger både for private villaejere, boligforeninger, virksomheder og offentlige institutioner. Produktpaletten omfatter alt i overdækning, carporte, garager, cykelparkeringer, teknik- og depotrum.

- Vores ambition er at skabe løsninger, der både i materiale- og energiperspektiv kan bidrage til et mere bæredygtigt byggeri, siger direktør Jesper B. Poulsen.

Langtidsholdbart

Lyngsøe A/S prioriterer langtidsholdbare materialer med genanvendelsespotentiale.

- Vi har netop opført et stort carport- og garageanlæg for Lejerbo i Hvidovre i galvaniseret stål. Det er et materiale, der i princippet aldrig forgår og som kan genanvendes i omsmeltet form. Dertil har vi monteret solpaneler på tagpladerne, der supplerer boligforeningens samlede el-forsyning, forklarer Jesper B. Poulsen.

Løsningen for Lejerbo i Hvidovre omfatter et solcelleanlæg på i alt 15.000 watt. Panelerne blev monteret direkte på tagpladerne hos Lyngsøe A/S i Hinnerup, inden anlægget blev opført på byggepladsen.

Driftsmæssige besparelser

Lyngsøe A/S har opført garagerne med profilerede, coatede easy plank plader med 25 års leverandørgaranti. De kræver minimal vedligeholdelse og skal ifølge Jesper B. Poulsen blot rengøres efter behov.

- Det giver driftsmæssige besparelser, at facaderne ikke skal behandles løbende, og så er der naturligvis en miljøvenlig gevinst ved, at de heller ikke skal vedligeholdes med forskellige plejemidler.

Tagkonstruktionen under solpanelerne består af plader i polykarbonat. Det er et stærkt plastmateriale, som kan genanvendes i granuleret, omsmeltet form.

- Ved alle byggerier, store som mindre, er der altid overskydende byggematerialer. Vi sikrer forsvarlig håndtering af alle restmaterialer, der sorteres efter forskrifterne og sendes til genanvendelse, uddyber Jesper B. Poulsen.

Planterige tagkonstruktioner:

Ud over Lyngsøe A/S’ projekter med solcellepaneler på overdækninger som i Hvidovre har virksomheden opført flere projekter med etablering af sedumtage.

- Vi ser et stort perspektiv i at etablere tagkonstruktioner med planterige tagarealer. Sedumtage, der har en bund af lavagranulat, opsamler op mod 50 % af det regnvand, der falder på tagene. Det styrker biodiversiteten lokalt og tiltrækker insekt- samt dyreliv, men bidrager til at håndtere regnmængderne, når der indtræffer skybrud over vores boligområder, slutter Jesper B. Poulsen.

Lyngsøe A/S’ løsning for Lejerbo i Hvidovre omfatter 33 carporte og 11 garager, inklusive et solcelleanlæg på i alt 15.000 watt. Solpanelerne monteres direkte på tagpladerne hos Lyngsøe A/S i Hinnerup, før anlægget monteres ude på byggepladsen.

Grøn energi og moderne arkitektur

Carport, garage, overdækning og hegn fra Lyngsøe er en god investering – med garanti. Se meget mere på lyngsoe.dk – det betaler sig

Carport- og garageanlæg med lang holdbarhed, som tilpasses den enkelte kundes behov uanset projektets størrelse. Gør byggeriet mere bæredygtigt ved at tilvælge solceller på taget.

• Vælg en samarbejdspartner, der har stor erfaring med at samarbejde med bygherrer, entreprenører, foreninger, ejendomsudviklere, arkitekter med flere.

• Ved at vælge stålløsninger får I et materiale, der kræver minimal vedligeholdelse. Dermed sparer I en større udgiftspost på driftsbudgettet år efter år.

• Levering til aftalt tid har stor betydning for projektet. Derfor har vi stort fokus på logistik og produktion, hvilket giver jer tryghed for et effektivt samarbejde.

Kontakt os for en uforpligtende snak omkring jeres projekt, og få inspiration og professionel rådgivning

– ring på tlf. 70 20 61 41

Til dette projekt, er der valgt vores PLAN model med beklædning i sort EasyPlank.

PLAN carport- og garageanlæg. Kunden ønskede solceller på dele af taget, til at bidrage med grøn energi til boligerne. Dette anlæg levere hele 15.000 watt.

PLAN carport- og garageanlæg til boligforening i Hvidovre. Anlægget indeholder 33 carporte og 9 garager. Derudover er der 2 garager til foreningens maskiner og materiel.

Medarbejderne er et vigtigt led i den grønne omstilling

Bæredygtighed kommer ikke af sig selv. Det kræver både samarbejde i hele byggebranchen samt ikke mindst dedikerede medarbejdere. Det er en helt klar strategi for entreprenørvirksomheden N. H. Hansen & Søn.

Af Henrik Malmgreen

Hos entreprenøren N. H. Hansen & Søn har man fokus på både at arbejde mere bæredygtigt og at være klimabevidst. Men spørger man administrerende direktør Marianne Hemicke, der i øvrigt er oldebarn af Niels Herman Hansen, som grundlagde firmaet for 114 år siden, er det ikke en opgave, man kan klare alene. Arbejdet for at gøre byggebranchen mere grøn skal ske i fællesskab, og med det mener Marianne Hemicke, at hele værdikæden skal samarbejde, hvilket ikke blot inkluderer samarbejdspartnerne i byggeprojekterne, men også medarbejderne i virksomheden.

- Jeg sidder i bestyrelsen for DI Byg, og her har vi taget hul på arbejdet i Byggeriets Handletank for Bæredygtighed. Vi har blandt andet fokus på, at alle, såvel store som små virksomheder skal være med i dette arbejde, for selv om der er nogle store frontløbere i branchen, batter arbejdet først rigtig, når hele underskoven af mellemstore og mindre virksomheder også er med, siger Marianne Hemicke, idet hun ligeledes fremhæver vigtigheden af at samarbejde i bæredygtighedens navn starter allerede i de indledende faser af et byggeprojekt. Men hun gør altså også en dyd ud af at arbejde for den bæredygtige tankegang internt i virksomheden.

Konkrete indsatsområder

- Vi har deltaget i regionalfondsprojektet Bæredygtig Bundlinje 2.0, hvor vi blandt andet har lært at arbejde hen imod at blive en mere cirkulær virksomhed, lige som vi har ønsket gennem en række konkrete indsatser at opnå mere direkte genbrug af materialer, højere grad af genanvendelse samt minimering af spild, når det gælder overskuds- eller fejlbestilte materialer. Det kan man blandt andet opnå ved at planlægge byggeprojekterne bedre siger Marianne Hemicke videre.

Bæredygtighed spiller en stadig større rolle i byggebranchen. Alle bygherrer tænker i dag i bæredygtighed, og dette fokus øges hele tiden. Desuden er der en forventning om, at bæredygtighed også kan blive en parameter i forhold til rekruttering og ikke mindst fastholdelse af medarbejdere. I dag er det nemlig ikke kun løncheckens størrelse, der er afgørende for, om en medarbejder ønsker at blive i en virksomhed. Den sociale bevidsthed hos den enkelte spiller ligeledes en afgørende faktor.

Administrerende direktør Marianne Hemicke fra entreprenørvirksomheden N. H. Hansen & Søn sidder i bestyrelsen for DI Byg og har fokus skarpt rettet mod at styrke bæredygtighedstanken. Både internt i virksomheden og i hele byggebranchen.

Et godt afsæt for fremtiden Bæredygtighed handler således om mere end blot materialer og processer, og da dygtige medarbejdere er en knap ressource er det vigtigt at give dem en meningsfuld arbejdsplads, lige som bæredygtighedstanken naturligvis også skal skinne igennem i forhold til samarbejdet med leverandører og partnere. Det har Bæredygtig Bundlinje 2.0 projektet været med til at give et godt afsæt for i N. H. Hansen & Søn.

- Desuden ser vi, at certificeringer bliver stadig mere vigtige på bæredygtighedsområdet. Derfor har vi uddannet en DGNBkonsulent, der skal bidrage til at holde vores høje ambitionsniveau. Det betyder blandt andet, at vi har fokus på energirenoveringer med optimering af facader og isætning af nye vinduer, lige som vi kun indkøber de nødvendige materialer, så vi ikke ender med et stort overskud, uddyber Marianne Hemicke.

Skatehal Helligdommen i Gentofte er en lethal, som N. H. Hansen & Søn har opført i CLT elementer.

DTU Skylab er en ny bygning på Danmarks Tekniske Universitet opført af N. H. Hansen & Søn. Den er designet med fokus på social, økonomisk samt miljømæssig bæredygtighed og lever op til DGNB Guld certificering.

N. H. Hansen & Søn har i mere end 100 år løst komplekse byggeopgaver som både total, hoved- og fagentreprenør. Der er tale om rigtig mange forskelligartede projekter. Vi har fokus på alle processer og forretningsgange i byggeriet og vi ved, at dette fokus er udslagsgivende for et godt resultat for både bygherrer og for os.

Vores vision:

”NHH ønsker at være på forkant med den bæredygtige udvikling for både at sikre en meningsfuld arbejdsplads for nye og eksisterende medarbejdere, og for at kunne forblive en relevant og betroet leverandør og samarbejdspartner for vores kunder”

Retning mod mere bæredygtigt byggeri

Swisspearl har sat kursen for sit bidrag til mere bæredygtigt byggeri. Virksomhedens nye bæredygtighedsrapport sætter ambitiøse mål for produktudvikling og drift for byggebranchen. Swisspearl har for nylig leveret en bæredygtig facadeløsning til den prisvindende renovering af et stort boligområde i Ballerup.

Af Jacob Egevang

Swisspearl er en af landets førende leverandører af fibercementplader til blandt andet facader. Virksomheden med rødder i Schweiz og det tidligere danske Cembrit leverer - med lige dele faglig nysgerrighed og passion for bæredygtig produktudvikling - fibercementløsninger til alt fra etageejendomme til industrielle anlæg.

Swisspearls fibercementplader produceres af råvarer af høj kvalitet og leveres i et utal af variationer, farver, formater og overflader, der imødegår ethvert behov i byggebranchen - både i forhold til nybyggeri og renovering.

Bæredygtighed på to niveauer

Som en virksomhed, der strategisk set er dybt engageret i forhold til et mere bæredygtigt byggeri, ser Swisspearl to vigtige perspektiver.

- Vi har for det første en forpligtelse til at passe bedst muligt på de ældre bygninger. I stedet for at rive ned og bygge nyt kan det i mange tilfælde bedre betale sig at opdatere bygningsmassen, for eksempel med efterisolering og nye facadeløsninger. Det er ofte økonomisk fornuftigt, men det er også fornuftigt i et bæredygtigt perspektiv, siger Peter Grønlund, der er Head of Market Sustainability & External Relations hos Swisspearl i Danmark. Han siger videre:

- For det andet er der en tendens til at tænke mere biologisk materiale ind i byggeriet, eksempelvis træ. Det er i mange sammenhænge både relevant og fornuftigt, men træ og andre biologiske materialer er typisk meget sårbare overfor brand og fugt. Ved at beskytte de biologiske konstruktioner og materialer med Swisspearl fibercementplader opnår vi bæredygtige løsninger med en høj

grad af både sikkerhed og levetid.

Prisvindende renoveringsprojekt Swisspearl har for nylig leveret fibercementfacade til den omfattende renovering af boligbyggeriet Ellebo i Ballerup; et projekt der vandt arkitektkonkurrencen Nordic Built Challenge, ligesom Ellebo var blandt de tre finalister til den prestigefyldte Renovérprisen.

- Vores bidrag til renoveringen af Ellebo bestod i 2.500 kvm facadeplader, og vi har leveret en let facadeløsning. Vores plader er få millimeter tykke, men deres egenskaber i forhold til energibesparelse, fugtbekæmpelse, ventilation, eliminering af kuldebroer og etablering af godt indeklima er ganske betydelige, fortæller Peter Grønlund.

Bæredygtige målsætninger Ellebo-projektet er et godt eksempel på Swisspearls engagement i bæredygtigt byggeri og de ambitioner, der også kan ses i den nye bæredygtighedsrapport. Den fortæller bl.a. om virksomhedens retning for produktudviklingen de kommende år.

- Vi er en del af en international koncern, og det betyder blandt andet, at vi har ressourcer til at udvikle fremtidens bæredygtige fibercementmaterialer. Vores udviklingsafdeling arbejder eksempelvis med at skabe produkter med cementtyper med lavere CO2-impact og øget genanvendelsespotentiale. Disse og mange andre indsatser vil de kommende år betyde, at vi i endnu højere grad kan bidrage til et mere bæredygtigt byggeri, fortæller Peter Grønlund.

Swisspearls bæredygtighedsrapport fra 2022 kan læses til inspiration på: www.swisspearl.dk

Swisspearls fokusområder for bæredygtighed:

Klima og miljø

• Det er målet at blive CO2-neutrale i 2040.

• Det er målet , at al produktionsaffald kan genanvendes fra 2030.

• Minimering af vandforbruget og ingen anvendelse af drikkevand til produktionen fra 2030.

Genanvendelse

• Udforskning af mulighederne for genanvendelse af fibercementaffald.

Socialt ansvar og engagement

• At skabe en sikker arbejdsplads for de 2400 medarbejdere i 16 lande.

• At prioritere diversitet på alle planer.

FN’s verdensmål

• At arbejde for at give et bidrag til alle FN’s verdensmål med særligt fokus på rollen som industrivirksomhed.

Peter Grønlund er Head of Market Sustainability & External Relations hos Swisspearl i Danmark.

Hos Swisspearl arbejder vi hver dag på at fremme mere bæredygtigt byggeri.

Som en af byggebranchens førende leverandører ser vi det som vores ansvar at drive udviklingen i den rigtige retning. Vi er partnere med pionerer inden for branchen, og vi arbejder for gennemsigtighed og håndgribelige løsninger i vores fælles indsats for at sikre en bedre og mere bæredygtigt verden.

For Swisspearl betyder det, at vi skal opfylde nutidens behov, uden at det har

en negativ indvirkning på fremtidige generationer. Det handler i bund og grund om at være lidt bedre i dag, end vi var i går.

Vores produkter indgår i dag i alle typer af bæredygtighedscertificeret byggeri og er tilgængelige med relevante data til certificeringer og LCA-beregninger.

Læs mere på: www.swisspearl.com

" Den finansielle sektor får en nøglerolle i bestræbelserne på at placere kapitalen så den støtter op om den grønne transition for stille og roligt at fjerne den fra de byggeprojekter, der ikke understøtter den "

Bjarne Aage Jørgensen

Nu skruer EU for alvor bissen på for at gøre byggeriet mere bæredygtigt

Med den nye EU-taksonomi og andre direktiver er linjerne trukket op til en revolution i den danske byggebranche. Fremadrettet kommer pengestrømmene til at løbe anderledes, og byggeprojekter, der ikke er grønne, vil få sværere adgang til finansiering.

Af Henrik Malmgreen

Det er ikke kun på den danske hjemmebane, at ny lovgivning har givet bolden op til en helt ny match, hvor den danske byggebranche skal navigere gennem skrappe krav til LCA-beregninger. Nye regler og krav kommer også i en lind strøm fra Bruxelles, hvor embedsmænd og politikere har travlt med skrue bissen på i bæredygtighedens navn. Det er godt for den grønne omstilling og væksten i antallet af bæredygtige byggeprojekter, men det stiller store krav til byggebranchen.

Øverst har vi den nye taksonomiforordning, et klassificeringssystem for hvilke økonomiske aktiviteter, der kvalificerer sig som klimaog miljømæssigt bæredygtige. Målet er at skabe et klimaneutralt EU senest i 2050, og rejsen hertil vil blandt andet blive effektueret af det lige så nye CSRD-direktiv (Corporate Sustainability Reporting Directive) samt de såkaldte ESRS-standarder (European Sustainability Reporting Standards),

der opstiller de helt specifikke krav til rapportering.

Nyt ansvar til den finansielle sektor Præcist, hvorledes EU-taksonomien og de nye direktiver for bæredygtighedsrapportering skal implementeres i den danske lovgivning skal først falde på plads, og det er en proces, der givet kommer til at tage tid, før den er fuldt implementeret. Sikkert er det dog, at især på ét område vil der blive tale om et paradigmeskift, der for altid vil ændre byggebranchen, nemlig konditionerne for finansiering. Pengestrømmene kommer til at løbe meget anderledes, end de gør i dag.

- EU-taksonomien kommer til at spille en afgørende faktor, og som repræsentant for den finansielle sektor kan jeg allerede mærke det ansvar, der kommer til at ligge på vores skuldre. Vi kommer til at spille en nøglerolle i bestræbelserne på at placere kapitalen i den grønne omstilling af ejendomsbranchen, og

vi vil over tid differentiere de vilkår, man kan få ejedomsfinansiering på alt afhængig af, hvor på skalaen en ejendom er i forhold til energieffektivitet, siger vicedirektør Bjarne Aage Jørgensen fra Storkunder Ejendomme i Realkredit Danmark.

Brug for ny videnskompetence

Sisse Norman Canguilhem, der er direktør for partnerskaber og strategisk udvikling i Rådet for Bæredygtigt Byggeri, som i øvrigt administrerer DGNB-certificeringsordningen i Danmark, erkender, at implementeringen kan være kompleks, men i forhold til arbejdet på materiale- og procesniveau omkring certificering, glæder hun sig over, at der nu kommer et politisk pres oppefra, som blandt andet stiller helt nye krav til finansieringsstrømmene.

- Jeg ser EU-taksonomien som noget positivt. Vi oplever allerede nu, at den får en indflydelse på byggebranchen, vi ikke har set

før. Blandt andet får vi medlemmer i form af en helt ny type virksomheder, eksempelvis advokathuse og finansielle institutioner, der har brug for at kvalificere sig til, hvorledes de skal rådgive deres kunder i byggebranchen. Den tendens har været der det seneste års tid, fortæller Sisse Norman Canguilhem.

Tæt samarbejde med lovgiverne

Den branchespecifikke rådgivning har nu fået en såvel juridisk som finansiel snitflade, og ifølge Sisse Norman Canguilhem har man arbejdet med taksonomien siden 2019 og har sammen med en række andre medlemsorganisationer siddet med rundt om arbejdsbordet i EU-Kommissionen for at komme med input til udformningen.

De internationale briller skal på Hvis man spørger Anders Stouge, der er direktør i DI Byggeri, er han enig i, at det gælder om at holde tæt kontakt til det politiske establishment. Han udtrykker det på den måde, at det er nødvendigt at sidde lårene af de danske politikere. Samtidig gælder det om at have blikket rettet mod Bruxelles, for han er sikker på, at der kommer mere fra den front, hvilket nødvendiggør samarbejde med europæiske organisationer.

- EU-taksonomien får ikke kun betydning for den danske byggebranche. Den kommer til at betyde, at alle nationale rammer sprænges og, at vi skal til at tænke langt mere internationalt. De initiativer, vi tager i Danmark, skal nyttiggøres i en international kontekst. Det EU-Kommissionen gør nu, vil ikke kun manifestere sig i EU, som jo i forvejen er et kæmpe handelsområde, men i hele verden, siger Anders Stouge.

Grib de nye forretningsmuligheder Mens nogle måske vil se EU-taksonomien som en snerrende begrænsning, ser Anders Stouge den som en fantastisk chance for nye forretningsmuligheder. Hvis man som virksomhed vel at mærke har forstået budskabet om den megatrend, der kommer til at ændre byggebranchen markant. En megatrend, der løfter barren til nye højder og virkelig skubber bag på branchens innovative udviklingstakt.

- Sammen med danske tiltag som de nye krav til LCA-beregninger og regeringens Strategi for Bæredygtigt Byggeri bliver det en nødvendighed, at nye produkter og løsninger skal på markedet hurtigere end før. Tænk blot på, at Danmark eksporterer for 50 mia. kroner om året i byggematerialer og byggeteknologi og tænk så på mulighederne den dag, vi får en europæisk database over materialer med et elektronisk EU-rejsepas, siger Anders Stouge videre.

Grøn finansiering bliver et must På det område mener han ligeledes, at EU får en dimensionerende rolle at spille, og han er sikker på, at trykket på pengepungen i form af dårligere finansiering, eller måske slet ikke nogen form for finansiering overhovedet, hvis ikke man som virksomhed er i stand til at dokumentere en bæredygtig forretning, bliver et gigantisk konkurrenceparameter. Det samme mener Sisse Norman Canguilhem, som dog også siger, at danske virksomheder nok skal forstå at gribe bolden.

Ifølge Bjarne Aage Jørgensen står den finansielle branche klar i kulissen til at understøtte de nye forretningsmuligheder i byggebranchen. Med Realkredit Danmarks briller på

siger han, at man ér klar til at stille favorable finansieringsvilkår i udsigt til projekter, der understøtter transitionen. Men samtidig pointerer han, at man stille og roligt bevæger sig i en retning, hvor man er parat til at kigge med kritiske øjne på projekter, hvor energieffektivitet og bæredygtighed ikke er tænkt ind.

Det handler EU-taksonomien om:

I første omgang gælder CSRD-direktivet børsnoterede virksomheder med mere end 500 ansatte. Disse virksomheder skal rapportere efter de nye krav fra regnskabsåret 2024. Fra regnskabsåret 2025 gælder det for alle virksomheder, der overstiger 2 ud af 3 størrelsesgrænser for omsætning, balancesum og antal ansatte. For de fleste vil det betyde, at virksomheder med mere end 250 ansatte, bliver omfattet.

De nye krav, der afløser det hidtidige EUdirektiv om ikke-finansiel rapportering, er ganske detaljerede og kræver blandt andet flere oplysninger om værdikæden, end det tidligere har været krævet. Det betyder, at de nævnte virksomheder skal indhente oplysninger hos deres underleverandører og samarbejdspartnere. Dermed kan langt de fleste danske virksomheder i et eller andet omfang blive påvirket af de nye og skærpede krav.

EU-taksonomien får ikke kun betydning for den danske byggebranche. Den kommer til at betyde, at alle nationale rammer sprænges og, at vi skal til at tænke langt mere internationalt, siger Anders Stouge, direktør i DI Byggeri.

Vi får nu en ny type medlemmer i form af advokathuse og finansielle institutioner, der har brug for at kvalificere sig til, hvorledes de skal rådgive deres kunder i byggebranchen, siger Sisse Norman Canguilhem, direktør for partnerskaber og strategisk udvikling i Rådet for Bæredygtigt Byggerii.

Svanemærkede daginstitutioner har fået fodfæste i hele landet

Flere og flere af landets daginstitutioner bliver certificeret med Svanemærket. Landets kommuner har nemlig i stigende grad fokus på at skabe gode rammer for både personale og børn – og på at opføre mere miljørigtige bygninger.

Antallet af svanemærkede byggerier er i løbet af de seneste år vokset markant. Også når det handler om daginstitutioner. Flere certificerede daginstitutioner er nemlig kommet til, siden landets første svanemærkede daginstitution i 2011 blev indviet i Odense. I alt er der nu 11 færdige institutioner, fordelt over hele landet. Yderligere tre er under opførelse, og der er flere på vej.

Svanemærket er sund fornuft

Gladsaxe Kommune er en af de kommuner, der skubber til udviklingen. Her har kommunen besluttet, at alle nye børnehuse skal certificeres med Svanemærket.

- Det gør vi, fordi vi vil det bedste for vores børn, og fordi det er i tråd med vores strategi om at arbejde med FN’s verdensmål. Men også fordi, det er sund fornuft. Svanemærkede børnehuse bidrager til et godt arbejdsmiljø og god trivsel hos både børn og medarbejdere. Det betyder også mindre sygefravær blandt både børn og voksne. Det er godt for familierne, som ikke skal blive hjemme med syge børn. Og det er godt for kommunens økonomi, når der er færre udgifter til vikardækning. På den måde er det oplagt

for det offentlige at bygge Svanemærket, siger Gladsaxe Kommunes borgmester Trine Græse.

Gladsaxe Kommune har opført fem svanemærkede daginstitutioner og er netop i gang med børnehuset Svanen, som er det første cirkulære byggeri, der bliver certificeret med Svanemærket. Hertil kommer et børnehus, som ligger i et tidligere seminarium, der har gennemgået en svanemærket renovering.

Kommuner skal gå forrest Også Guldborgsund Kommune har besluttet, at alle nye daginstitutioner og skoler skal certificeres med Svanemærket, så vidt det er økonomisk og praktisk muligt.

- Hvis der skal ske en ændring i måden, vi bygger på, er det vigtigt, at vi som kommune går forrest. Vi har allerede opført den første svanemærkede daginstitution, og vi er godt i gang med at opføre vores nye svanemærkede verdensmålsskole. De gode erfaringer, vi har opnået, skal vi bruge aktivt fremadrettet, når vi skal investere i nye kommunale bygninger, siger Simon Hansen, der er borgmester i Guldborgsund Kommune.

Kendetegn ved et svanemærket byggeri:

• Lavt energiforbrug

• Godt indeklima

• Skrappe kemikaliekrav

• Strenge krav til certificeret træ

• Høj byggeteknisk kvalitet via kontrol af en uvildig tredjepart

• God mulighed for genbrug og genanvendelse af bygningsdele

Læs mere om svanemærket byggeri her: www.svanemærket.dk/byggeri

Jylland er godt med

Man finder også flere svanemærkede daginstitutioner i Jylland, bl.a. i Horsens og Herning. Senest er Svanemærket kommet højt på dagsordenen i Aalborg Kommune. Her fortæller byrådsmedlem Tobias Bøgeskov, at man nu har besluttet at opføre den første svanemærkede daginstitution i kommunen. Kommunen håber, at dette kan være med til at sætte retning i Nordjylland, så de øvrige kommuner i regionen bliver inspireret til at følge trop.

Svanemærket byggeri

- Generation 4

• Livscyklusbaseret

• Klima‑ og CO2 krav

• Lavt energiforbrug

• Fremmer biodiversitet

• Skrappe kemikaliekrav

• Godt indeklima

• Fremmer genbrug og cirkulært byggeri

• Høj byggeteknisk kvalitet

• Uvildig 3. parts kontrol

• Kontorbyggeri – nyhed

Svanemærket – et valg for fremtiden

Svanemærket er blandt verdens skrappeste miljøcertificeringer. Målet er at mindske den samlede miljøbelastning fra produktion og forbrug. Derfor har Svanemærket en holistisk tilgang og evaluerer miljøpåvirk‑ ningen i alle relevante faser af et produkts livscyklus. Svanemærket sætter ambitiøse krav til miljø, klima og kemikalier – og altid med stort fokus på biodiversitet, sundhed og cirkulær økonomi.

På den måde gør Svanemærket det mere enkelt at producere og vælge produkter, der er blandt de miljømæssigt bedste indenfor deres kategori.

Svanemærket er det officielle miljømærke i Norden, og hele 9 ud af 10 nordiske forbrugere kender mærket.

Det er bl.a. muligt at certificere bygninger med Svanemærket

– både boliger, kontorer, skoler og daginstitutioner. En svanemærket bygning er et godt valg for miljø, klima og beboere. Det er samtidig en fremtidsorienteret investering for ejeren.

Svanemærket bygning ”The Hill” i Hillerød.

Forum, København d. 1 & 2. nov. 2023 Stand #100

Gulve fra Cradle to Cradle

Tarkett er en global og i grøn optik avanceret udbyder af gulvløsninger, der ønsker at bidrage til mere genanvendelse i dansk byggeri. Med ReStart har virksomheden i 2012 lanceret et indsamlingssystem, som på globalt plan reducerer materialespild og omdanner udtjente gulve til nye.

Af Jacob Egevang

Siden lanceringen af ReStart-indsamlingen i 2012 har Tarkett i samarbejde med sine kunder indsamlet mere end 115.000 tons gulvmateriale i Europa og Nordamerika. For hvert ton indsamlet materiale er der sparet 1,4 til 3,6 ton CO2 alt efter produkttype.

- Alene i indeværende år har Tarkett i Norden indsamlet over 573 tons installationsspild, udtjente vinylgulve, tæppefliser og linoleumsgulve. Det har sparet miljøet for mere end 1.500 tons CO2, fortæller Jørgen Baden, der er teknisk chef hos Tarkett Danmark.

Tarkett afhenter

Det er uden omkostninger for bygherrer og montører at bidrage til ReStart-programmet, og dermed er der samtidig en økonomisk gevinst, når der ikke skal betales for transport til forbrænding eller indlevering til deponi, hvilket ellers er den typiske endestation for mange gulvmaterialer.

Tarkett gør det nemt for bygherrer og gulvmontører ved at levere big-bags til gulvaffaldet, som virksomheden efterfølgende afhenter uden beregning.

- Vi kører materialerne til Tarketts interne genanvendelsesanlæg på egne fabrikker, hvor det bearbejdes for at indgå som råvarer i produktionen, fortæller Jørgen Baden og fortsætter:

- Et eksempel er Tarketts tæppekollektioner, som med ReStart opnår nogle af markedets laveste klimaaftryk. Ved hjælp af en teknologi, som vi har udviklet sammen med Aquafil,

kan vi nu genanvende en meget stor del af de tæppefliser, der hvert år skal udskiftes i Danmark. For hver kvadratmeter tæppefliser, der genanvendes, sparer vi seks til otte kilo CO2.

På Tarketts fabrik i Holland skilles garnet fra bagsiden af tæppefliserne og sendes til Aquafil, som derefter fremstiller såkaldt ECONYL-garn, der består af 100 % genanvendt materiale, som genanvendes til nye tæppefliser. Derudover kan Tarketts EcoBase-bagsider, der er Cradle to Cradle Gold certificerede, genanvendes.

En hjælp til miljøcertificering Tarketts strategi er et langsigtet og praktisk arbejde med cirkulær økonomi, hvor virksomheden siden 2011 har arbejdet efter Cradle to Cradle-princippet. Det går kort fortalt går ud på, at alt det, der produceres, skal forårsage mindst mulig forurening og affald, samt at det skal kunne genanvendes.

Med Cradle to Cradle og Restart bistår Tarkett således sine kunder i deres bestræbelser på at reducere klimaaftrykket, når de opfører certificerede byggerier efter f.eks. DGNB-certificeringsstandarden.

- Vores vision for fremtiden handler først og fremmest om produktudvikling. Vi skal løbende øge indholdet af genanvendt materiale i vores produktion og samtidig arbejde med innovative produktionsteknikker samt optimering af faciliteter med blandt andet lukkede kredsløb af vandforbrug, forklarer Jørgen Baden.

CO2-beregner

Tarkett har udviklet en online-beregner, der giver overblik over det samlede CO2-aftryk i et gulvs levetid. Bygherrer, arkitekter og andre kan frit anvende beregneren, som ligger på Tarkett.dk.

- Med vores digitale værktøj kan man beregne det samlede CO2-aftryk i gulvets levetid, ligesom man kan beregne, hvor meget CO2-aftrykket reduceres ved genanvendelse af gulvet. Tarketts klimaberegner omfatter miljøpåvirkningen fra alle faser i et produkts livscyklus, både når det gælder råmaterialer, transport, energiforbrug under produktion, brug og endelig bortskaffelse, slutter Jørgen Baden.

Jørgen Baden, der er teknisk chef hos Tarkett i Danmark, rådgiver gerne bygherrer, arkitekter og gulvmontører om mulighederne for genanvendelse.

Tarkett genanvender tonsvis af udtjente gulve i sin produktion. Bare i år har Tarkett Norden indsamlet mere end 573 tons installationsspild, udtjente vinylgulve, tæppefliser og linoleumsgulve.

Tarkett ReStart®

Genanvendelse af tæpper, vinyl og linoleum.

Vær med til at spare CO2 ved at genanvende værdifulde materialer.

Brug vores Carbon Calculator til at vurdere dit projekts CO2-aftryk og find ud af hvordan du kan reducere det i samarbejde med Tarkett.

Tænk ReStart® - Tarketts genanvendelsessystem - ind i dit projekt. Det er cirkulær økonomi i praksis

EPD’er, Cradle to Cradle®certificeringer og ReStart®find den dokumentation du skal bruge her

45 års erfaring sikrer klimamæssigt forspring hos

modulproducent

Hos Scandi Byg oplever man en stærkt stigende interesse for at bygge i træ og derfor også langt større bevågenhed samt fokus på virksomhedens løsninger til mere CO2-venligt byggeri.

Af Henrik Malmgreen

Imere end 45 år har modulproducenten Scandi Byg, der har base i den nordjyske by Løgstør, arbejdet med præfabrikeret modulbyggeri i træ, og hvordan virksomheden kan bidrage til en mere klimavenlig byggebranche. Det har i årenes løb ført til mange milepæle.

Blandt andet byggede virksomheden Danmarks første svanemærkede almene- og ældreboliger. De var de første på det danske marked til at bygge modulbyggeri i træ på mere end fire etager, og modulproducenten kan allerede nu leve op til grænseværdien for CO2e i bygningsreglementet i 2029.

Når man spørger Scandi Byg, hvad hemmeligheden bag en mere klimavenlig tilgang til byggeriet er, lyder svaret:

- For os handler det om at tage små, men faste skridt. Vi har et meget gennemprøvet og sikkert byggesystem, som tillader, at vi kan finoptimere de afgørende detaljer, som i sidste ende tydeligt kan ses på blandt andet kvaliteten og CO2-udledningen. Derudover er den overordnede strategi, at alle de materialer, der indgår i sortimentet hos Scandi Byg, skal være godkendt til svanemærket byggeri, fortæller Mads Skalborg Simonsen,

der er udviklingschef hos Scandi Byg. Han suppleres af virksomhedens bæredygtighedschef, Joan Bruun Thiesen:

- Bæredygtighed og CO2-udledning er helt klart fokusområder for os og har været det allerede inden, det kom på politikernes dagsorden og blev omdrejningspunktet i samfundet. I dag kan vi mærke en øget interesse for præfabrikeret træbyggeri, og vi prøver at træde ind i byggeprojekterne så tidligt som

muligt, så vi kan komme i dialog og samarbejde med bygherre om den mest klimavenlige løsning - for det er i sidste ende bygherrens beslutning, forklarer hun.

Tidlig involvering giver mere klimavenligt byggeri

Et af de byggerier, hvor Scandi Byg tidligt i processen har samarbejdet med bygherre, er et seksetagers byggeri bestående af 158 boliger i den nye bydel Nærheden i

Bæredygtighedschef

" Vi vil meget gerne ind i et byggeprojekt så tidligt som muligt i forløbet.

På den måde kan vi yde den bedste rådgivning og lave en langt mere præcis LCA-screening ud fra materialevalget "

Joan Bruun Thiesen fra Scandi Byg

Hedehusene. Bygherres ambitiøse tilgang til klimavenligt byggeri og den tidlige involvering har ført til, at byggeriet har fået et klimaaftryk, som ligger under halvdelen af grænsen i bygningsreglementet. Det fortæller Kasper Guldager, der er medstifter af ejendomsselskabet Home.Earth, som står bag projektet i Nærheden:

- Nærheden får et klimaaftryk under seks CO2-ækvivalenter pr. kvadratmeter pr. år. Det kan vi opnå på grund af vores tidligere og tætte samarbejde med Scandi Byg, der bygger på transparente modeller for miljø og økonomi. Samarbejdet betyder også, at vi som de første gennem et materialepas får fuld transparens på alle materialer i byggeriet, der bliver eksponeret indvendigt for at sikre et sundt indeklima, siger han.

Det er ikke kun landets bygherrer, der har bemærket Scandi Bygs LCA-resultater. Det har instituttet BUILD fra Aalborg Universitet også. Her har man blandt andet forsket i en lang række af Scandi Bygs byggerier og samlet resultaterne i flere case-samlinger til inspiration for hele byggebranchen.

Arbejder med hele værdikæden

For at Scandi Byg kan bygge så klimavenligt som muligt, understreger Joan Bruun Thiesen vigtigheden af, at man som virksomhed rækker ud i hele værdikæden. Derfor er det vigtigt, at man naturligvis også er i tæt kontakt med branchens leverandører og holder et vågent øje med de forbedringer, der materialemæssigt kommer fra den front:

- For det første ønsker vi ikke at tage unødige risici og uden videre udskifte kendte materialer med nye. De skal være gennemprøvet og dokumenteret, før de finder anvendelse hos Scandi Byg. For det andet er vi af den

modulbyggeri opfattet som midlertidigt byggeri, men den opfattelse har klart ændret sig. Flere og flere kan se den bæredygtighedsmæssige vinkel og fornuften i et byggeri, der kan skilles ad og nedtages eller ændres i sin konfiguration "

Udviklingschef Mads Skalborg Simonsen fra Scandi Byg

opfattelse, at det har en større betydning, hvis vi kan få en bygherre til at se værdien i, at de skal undgå beton samt stål og i stedet vælge et modulbyggeri i træ. Det giver mere mening at arbejde på den front, end at vi vælger et nyt materiale, vi ikke kender, og som måske kun er marginalt mere bæredygtigt, siger hun.

En af de leverandører, som Scandi Byg for nylig har rakt ud til, er det nordjyske savværk Norlund, som Scandi Byg får leveret træ fra. Scandi Byg vil nemlig fremover anvende endnu mere dansk træ i produktionen af modulerne, da det danske træ ifølge brancheEPD’er udleder 29 % mindre CO2 sammenlignet med træ fra udlandet.

Nye initiativer er fortsat vigtige Træ er således en afgørende faktor hos Scandi Byg, der fremover bliver en del af koncernen Nordic Wood Industries, der er en af landets førende producenter af træbaserede materialer.

- Vi ser frem til at indtræde i Nordic Wood Industries og kunne sparre med koncernen. Nye initiativer er fortsat vigtige, og vi vil hele tiden blive endnu skarpere og dygtigere inden for træbyggeri. Her vil vi som en del af koncernen fremover kunne hjælpe hinanden med at skabe gode, klimavenlige byggerierog ikke mindst gøre det så nemt for bygherre som muligt at vælge træbyggeri, siger Mads Skalborg Simonsen.

Han tilføjer, at selvom virksomheden nu bliver overtaget af Nordic Wood Industries, vil produktionen af de kendte moduler fortsætte uændret i Løgstør.

Læs mere på www.scandibyg.dk.

Stigende accept af træ som materiale:

- For få år tilbage blev modulbyggeri opfattet som midlertidigt byggeri, men den opfattelse har klart ændret sig. Flere og flere kan se den bæredygtighedsmæssige vinkel og fornuften i et byggeri, der kan skilles ad og nedtages eller ændres i sin konfiguration, siger udviklingschef Mads Skalborg Simonsen fra Scandi Byg.

Samtidig bliver træ som byggemateriale stadig mere accepteret i en række andre sammenhænge. Som eksempel kan nævnes AP Ejendomme, der sidste år tog første spadestik til et 28.000 kvadratmeter stort træbyggeri i Københavns Nordhavn. Det vil primært blive opført med massivt træ i de bærende konstruktioner.

Med virkning fra årsskiftet har Nordic Wood Industries overtaget Scandi Byg. Produktionen fortsætter dog uændret på fabrikken i Løgstør. Foto: Scandi Byg

" For få år tilbage blev

Fra global strategi for bæredygtighed til lokal handling

LAUFEN er leverandør af alle former for inventar og installationer til bad og toilet. Virksomheden er ejet af den verdensomspændende badeværelseskoncern Roca Group, hvis globale strategi for bæredygtighed er både ambitiøs og velbeskrevet.

Af Jacob Egevang

På bare fem år har Roca Group minimeret sit vandforbrug med 47 % og sin CO2-udledning med 39 %. Dertil har koncernen øget omfanget af genanvendte råmaterialer med mængder på 20 % i stål, 30 % i messing og 65 % i papemballage. Samtidig har Roca Group reduceret sin affaldsmængde på verdensplan med 46,5 % og formået at genanvende eller genbruge 74 % af det genererede affald.

Historien om Roca Group og koncernens 21.000 medarbejderes indsats for bæredygtig drift er desuden fortællingen om ambitiøse planer for anvendelse af vedvarende energi på de 76 fabrikker rundt om i verden. Roca Group har allerede 21.800 såkaldte fotovoltaiske solpaneler i drift og har faciliteter i blandt andet Spanien, Portugal og Østrig, der nu kører på 100 % vedvarende energi.

Ja, man bliver næsten helt forpustet, men hvordan arbejder et Roca Group-datterselskab i Køge så med at bidrage til koncernens mål for bæredygtighed?

Vi tænker globalt, men agerer lokalt Hos LAUFEN har Anja Aabye, der er bæredygtighedsambassadør, ansvaret for, at datterselskabet lever op til koncernens strategi for bæredygtighed på lokalt plan.

Ud over at fokusere på elforbrug, vandbesparende produktudvikling, samt omstilling fra gas til vedvarende energikilder, når virksomheden støber sine porcelænsprodukter, har LAUFEN søsat et ambitiøst projekt med indsamling af udrangerede plastikcisterner fra toiletter.

- Vi tænker globalt, men agerer lokalt. Der udskiftes omkring 250.000 toiletter i Danmark hvert år. I hvert af dem sidder en plastikcisterne og andre plastkomponenter, som

har et enormt genanvendelsespotentiale. Det har vi sat os for at udnytte med et stort indsamlingsprojekt, fortæller Anja Aabye.

LAUFEN har allieret sig med den landsdækkende VVS-grossist Brødrene Dahl og med genindvindingsvirksomheden Stena Recycling for at sætte indsamlingen og genanvendelsen i system.

- Vi har opsat dropbokse i Brødrene Dahls 53 butikker, så VVS-installatører landet over kan indlevere udrangerede plastikcisterner, fortæller Anja Aabye.

Boligselskaber indsamler også LAUFEN har en forhåbning om, at projektet kan indsamle flere tusinde plastikcisterner hvert år, og at projektet vil vokse i Danmark samt brede sig til andre lande.

- Vi igangsatte indsamlingen i begyndelsen af 2022. Vi har oplevet stort engagement hos installatørerne, som ved at bakke op om projektet jo også bidrager konkret til mere genanvendelse i deres daglige arbejde, fortæller Anja Aabye og beskriver, hvordan virksomheden netop har udvidet indsamlingen ved at etablere samarbejde med store boligforeninger landet over.

- Der er naturligvis også mange cisterner at hente i landets mange boligbyggerier. Indtil nu har vi indgået aftaler med tre store boligselskaber, og vores forventning er, at mange flere kommer til.

Social bæredygtighed

I forbindelse med indsamlingen af plastikcisterner har LAUFEN teamet op med i første omgang ét beskyttet værksted, nemlig Marjatta i Tappernøje. Værkstedets brugere skiller plastikcisternerne ad og sorterer materialerne efter plasttype. Herfra ekspederes

Roca Groups bæredygtighedsrapport kan læses til inspiration på virksomhedens gennemsigtigheds-portal: rocagroup.com

Læs også mere om Laufens indsamling af plastikcisterner på laufen.dk/lrp

det hele videre til Stena Recycling, der granulerer dem til genanvendelse.

- Vi har et fantastisk samarbejde med Marjatta, som vi naturligvis betaler for at skille plastikcisternerne ad. Det samarbejde flugter godt med vores ambition om også at bidrage til social bæredygtighed, fortæller Anja Aabye og afslutter med opfordringen til alle landets VVS-installatører og boligforeninger om at indlevere udrangerede plastikcisterener til en af Brødrene Dahls 53 butikker landet over.

Pretty inside on the

Ja, selvfølgelig betyder det ydre noget. Men det må aldrig komme på bekostning af vores planets velbefindende. Derfor indsamler og genanvender vi plastikcisterner, så plastikken fra indersiden af vores toiletter ender med at blive til have møbler, legetøj eller endda nye cisterner og ikke ender på lodsepladsen eller i havet.

Det er da egentlig ret smukt, ikke?

Læs mere på LAUFEN.DK/LRP

KOMPAS COLLECTION

By Hee Welling

FØR EFTER

Biologisk baseret støvbindingsmiddel

er en klar succes

Støvgener er over de senere år kommet i fokus i den danske byggebranche, men det er ikke altid lige til at forhindre støvet i at hvirvle op på byggepladsen. Et naturprodukt udvundet af norske grantræer har imidlertid den ønskede effekt.

Af Henrik Malmgreen

Det er måske de færreste, der er klar over det. Men rent faktisk bliver støvgener klassificeret som mindst lige så generende som f.eks. støjgener fra en byggeplads. Det betyder, at det er slut med lastbiler, der hvirvler støvet op, når de kører til og fra byggepladsen, og en del kommuner stiller i dag specifikke krav til grænserne for støv. Det gør man eksempelvis i Syddjurs Kommune, hvor entreprenørvirksomheden Færch & Co. har arbejdet. Lige nu er man i gang med at opføre 82 lejligheder ved Ebeltoft, og på denne byggeplads er man også særdeles bekendt med støv, da tilkørselsvejene er meget sandede.

- Vi har tidligere anvendt vanding til at afhjælpe problemet, men det er langt fra altid, det løser problemet ordentligt. Hvis pladsen f.eks. er åben, og der er megen sol, fordamper vandet simpelthen for hurtigt. Derfor er vi i Færch & Co. over de senere år blevet rigtig glade for vores samarbejde med Dustex, der sørger for at sprøjte tilkørselsvejene med

deres støvbindingsmiddel. Det binder støvet effektivt, og det bliver liggende. Selv regn er ikke noget problem, og effekten af midlet forstærkes faktisk blot af lidt vand. Det blødgør det nemlig, hvilket betyder, at støvet bindes effektivt, forklarer entrepriseleder Maja Søndergaard Schmidt fra Færch & Co.

En omkostningseffektiv løsning Som entreprenør har Færch & Co. mulighed for selv at sprede støvbindingsmidlet, men man har altså valgt at lade Dustex stå for opgaven, for det er trods alt dem, der har ekspertisen. Hvor længe effekten holder, afhænger naturligvis af vind og vejr samt ikke mindst jordbundsforholdene, men på pladsen ved Ebeltoft, har det foreløbigt ligget et par måneder. Rent omkostningsmæssigt er det faktisk også en fordel at anvende støvbindingsmidlet fra Dustex, for det er heller ikke gratis at få en slamsuger til at komme og sprøjte med vand, og den skulle formentlig have været på besøg flere gange i den samme periode.

- Vi er altså rigtig godt tilfredse med produktet, som altså også udmærker sig ved at være attraktivt, når vi kigger på omkostningerne, siger Maja Søndergaard Schmidt videre.

En glimrende langtidseffekt

Og hun er ikke den eneste tilfredse kunde. Det er man også hos Skive Kommune, hvor formand Hans Peter Lauritsen fra Teknik, Miljø & Udvikling - Drift & Anlæg - Park & Vej føjer til, at man med stor succes anvender støvbindingsmidlet i blandt andet sommerhusområdet på Fur, på grusveje i boligbebyggelse samt på et par campingpladser. Det har man nu gjort i foreløbig seks sæsoner, og her er det ligeledes Dustex, der sørger for at sprøjte midlet ud.

- Vi beder typisk om at få sprøjtet to gange i en sæson, nemlig forår og efterår, men hvis vi kommer ind i en meget tør periode, kan vi godt finde på at bede om en ekstra sprøjtning i sommerhusområdet. Vi er glade for

Dustex er en både klog og miljørigtig løsning, da det består af lignin, der udvindes fra grantræer. Dermed er Dustex helt miljøneutralt.

fra Dustex i nogle år på sine byggepladser og er glade for det. Blandt andet fordi det både er effektivt og omkostningsmæssigt attraktivt.

samarbejdet, og faktisk synes jeg, at vi kan notere os en glimrende langtidseffekt. Virkningen bliver faktisk bedre, jo mere vi anvender produktet, idet der dannes en overflade, som meget fint holder på støvet, forklarer Hans Peter Lauritsen fra Skive Kommune, der på den konto kan sende venlige tanker til entreprenør Flemming Søndergaard, der tilbage i 2008 satte sig for at finde frem til et effektivt støvbindingsmiddel.

Et helt naturligt og biologisk produkt Følelsen af at gå eller køre i en støvsky er naturligvis ikke rar, og støvet slider desuden på det dyre entreprenørmateriel, men Flemming Søndergaard ville imidlertid ikke godtage de traditionelle produkter, der var på markedet. Kravet var derfor, at midlet skulle være naturligt, miljørigtigt og effektivt samtidig med, at det ikke måtte være skadeligt for hverken mennesker, dyr eller vand. Desuden skulle det være biologisk nedbrydeligt, og løsningen kom fra det norske støvbindermiddel Dustex, som produceres i Sarpsborg af Borregaard.

- Årsagen til at Dustex er en både klog og miljørigtig løsning, skal findes i det, som produktet består af, nemlig lignin. Nordmændene udvinder lignin fra grantræer, som er bindemidlet i disse, og da Dustex er miljøneutral, betyder det, at der ikke opstår skader på hverken maskineri eller materialer. Ved brug

Gennem seks sæsoner har man i Fur Kommune blandt andet anvendt støvbindingsmidlet i de lokale sommerhusområder, hvor midlet sprøjtes ud et par gange om året.

af Dustex har interessen været stor blandt vores kunder, som typisk er entreprenører, pladsfolk og ingeniører. Det bliver vi bekræftet i gennem det faktum, at når de først har prøvet Dustex, ja så kommer de altid igen, fortæller Entreprenør Flemming Søndergaard, som i dag er importør af Dustex til det danske marked.

Ud over at Dustex er en miljørigtig løsning, er der som nævnt kommet øget fokus på arbejdsmiljøet på byggepladsernes. Det er sket

FAKTA:

• Dustex kan anvendes til at dybdestabilisere kørevej og pladser.

• Den første patenterede brug af lignin til vejforstærkning går helt tilbage til 1912 i USA.

• Dustex har været anvendt i Norge i mere end 70 år og mere end 10 år i Danmark.

• Ved at anvende Dustex i stedet for salt i forbindelse med støvbinding kan CO2-udslippet reduceres mere end 70 %.

• Ved at erstatte cement eller bitumen med Dustex i forbindelse med dybdestabilisering af veje, kan CO2-udslippet reduceres med mere end 80 %.

• For hvert 1 kilo produceret Dustex bliver 1.467 kilo CO2 bundet og fjernet fra atmosfæren.

• Dustex kan hjælpe bygge- og transportsektoren med at opnå store CO2-reduktionsmål.

i takt med, at virksomhederne selv er blevet mere miljøbevidste, ligesom der generelt set også stilles større krav til arbejdsklima og arbejdsmiljø. Derfor er det kun naturligt, at virksomhederne i byggeribranchen ser sig om efter alternative metoder til de traditionelle støvbindere, og her har Dustex altså vist sig at have rigtig mange gode egenskaber.

Se mere her: www.dustex.nu

Hos entreprenøren Færch & Co. har man anvendt støvbindingsmidlet

Næsten intet går til spilde, når Kingo bryder ned

Den landsdækkende nedbrydningsvirksomhed Kingo har i årtier nedrevet bygninger med genanvendelse for øje. I en tid med klimaudfordringer fokuserer Kingo nu mere og mere på direkte genbrug. Virksomheden har netop nedrevet to skoler, hvor op mod 97 % af materialerne bliver genanvendt, men især genbrugt.

Af Jacob Egevang

Nerven i nedbrydningsvirksomheden Kingo har siden etableringen i 1955 handlet om cirkulær økonomi. Virksomhedens 150 medarbejdere, der er fordelt over hele landet, er specialister i at rive udtjent byggeri ned og sikre genanvendelse samt direkte genbrug af næsten alt, hvad de får mellem hænderne.

Fra skole til teater

Da Varde Kommune besluttede sig for at opføre et nyt teater- og kulturhus, stod kommunen samtidig over for nedrivning af den udtjente Brorsonskolen. Kommunen engagerede Kingo til at forestå nedrivningen og præsenterede i den sammenhæng en omfattende liste med materialer fra skolen, som de ønskede genbrugt, blandt andet i forbindelse med opførslen af byens nye teater- og kulturhus.

- Vi er i gang med nedrivningen i øjeblikket og har et godt samarbejde med Varde Kommune omkring genbrug af byggematerialer

fra Brorsonskolen. Kommunens liste omfatter blandt meget andet gulve fra skolens gymnastiksal, mursten, beton, som i knust form kan erstatte stabilgrus, lamper og andet interiør, samt en del tagmateriale i form af spær, tagsten og stålgitterkonstruktioner, fortæller Bjarne Pedersen, der er genbrugskonsulent hos Kingo.

Dertil indsamler Kingo en lang række andre materialer fra skolen, som sælges på auktion til direkte genbrug.

- Det træ, vi ikke kan anvende til direkte genbrug, bliver for 98 % vedkommende genanvendt til nye træplader. Når det gælder Brorsonskolen har vi desuden sat en lang række materialer til salg på Kingoauktioner, fortæller Bjarne Pedersen.

Kingoauktioner

Nedbrydningsvirksomheden sætter typisk sine auktioner i gang tre til fire uger, før miljøsanerings- og nedrivningsarbejdet

begynder på byggepladsen. Auktionerne foregår gennem anerkendte auktionshuse, og når en auktion er afsluttet, henter samt nedtager køberne selv de materialer, de har fået hammerslag på. Varerne er på forhånd betalt online gennem auktionshuset, og så får køberne sikker adgang til byggepladsen på en lørdag, så deres nedtagning ikke forstyrrer Kingos medarbejdere eller andre på pladsen.

De materialer, som ikke bliver solgt på auktionerne, nedtager Kingo selv for at opstalde dem på virksomhedens 3000 kvm. lager i Thorning ved Viborg. Herfra bliver materialerne løbende solgt til direkte genbrug.

- På Brorsonskolen har vi blandt andet taget nogle tusinde kvadratmeter loftsplader ned, som er afsat til et par loftsproducenter, vi arbejder sammen med, ligesom vi har lagerført store mængder af parketgulve, lamper, akustikplader, døre, vinduer, smartboards, træspær, gymnastikredskaber samt nogle

I forbindelse med nedrivning af Toftehøjskolen i Ølstykke sikrede Kingo direkte genbrug af 25 kilometer tømmer, blandt andet fra skolens tagkonstruktion.

flotte vitrineskabe fra skolens fysiklokale. Alt samme er kommet godt på lager til direkte genbrug, fortæller Bjarne Pedersen og beskriver videre, at nedrivningsfolkene på pladsen er gode til at tænke i de nye baner.

25 kilometer tagspær

I Ølstykke på Sjælland er Kingo i gang med nedrivning af Toftehøjskolen. I den forbindelse har man afsat hele 25 kilometer tagspær til en virksomhed, der ganske enkelt hedder Næste, som opfører skure i alle størrelser af genbrugstræ. Hos Næste har man med leverancen fra Toftehøjskolen tilstrækkeligt konstruktionstræ til et helt års produktion, og virksomheden fremhæver, at det er godt med så store en volumen, fordi man opnår en høj grad af ensartethed i materialerne.

Ifølge en rapport fra Miljøstyrelsen fra 2018 vurderes det, at der i forbindelse med nedrivningsprojekter i Danmark hvert år kan genanvendes omkring 200.000 tons træ til spånpladeproduktion, træflis mv., men også, at 200.000 tons kan gå til direkte genbrug.

Byggeriets CO2 udledning skal ned

Ifølge Klimapartnerskabet for Byggeri og Anlæg står den danske byggebranche for omkring 30 procent af landets CO2-udledning samt for omkring 35 % af al affaldsproduktion. Disse tal er udgangspunktet for alt, hvad Kingo arbejder med, og visionen er naturligvis, at grøn nedrivning skal vinde mere og mere indpas.

- Vi har gennem årtier opbygget de fornødne kompetencer til at sikre mest mulig genanvendelse i forbindelse med store nedrivninger. Men i dag arbejder vi også mere og mere

med direkte genbrug, fordi det klimamæssigt giver mening i en tid med høje priser på byggematerialer, og fordi flere og flere kunder ønsker mere genbrug, fortæller Søren Malund Thomsen, der er Head of Business Development, Marketing hos Kingo.

Kingo er blandt landets førende, når det gælder sortering af byggematerialer fra nedrivninger, og i dag sendes 93-97 % af virksomhedens nedrivninger til enten genanvendelse eller direkte genbrug. Kingo knuser eksempelvis beton, der ikke kan genbruges, som derfor genanvendes ved vejbyggeri og i cementindustrien, ligesom alt resttræ, der ikke kan genbruges direkte, ekspederes til blandt andet spånpladeproduktion. Derudover udskiller Kingo miljøfarlige materialer som pcb, bly og asbest til forsvarlig håndtering.

- Vores ambition er, at flere materialer bliver genbrugt. Det giver mere værdi at genbruge frem for at genanvende. Samme fokus oplever vi hos vores kunder; pensionskasser og store bygherrer efterspørger nemlig mere og mere genbrugsmaterialer. Vores opgave er at eksponere de brugte byggematerialer kommercielt, så de bliver klar til markedet, forklarer Søren Malund Thomsen, og fortsætter.

- Et godt eksempel er teglsten. Dem håndterer vi helt anderledes i dag, end vi gjorde for bare halvandet år siden. Når vi har pillet et stort tegltag ned i dag, pakker vi stenene præcis, som nyproducerede teglsten bliver pakket. På den måde bliver vores genbrugstegl direkte sammenlignelige for tagdækkeren, når han skal købe sten til et nyt tag.

To bundlinjer Kingo arbejder med to valutaer eller to bundlinjer; kroner og ører samt CO2.

- Begge valutaer er afgørende for vores forretning. Det med pengene siger sig selv, men CO2-valutaen er lige så vigtig, fordi vi møder de nye krav til CO2-reduktion i byggebranchen hver eneste dag, vi går på arbejde. Vi håndterer hvert år 300.000 tons byggematerialer, og hvis vi justerer vores indsats blot det mindste, har det faktisk stor effekt. En kvadratmeter mursten koster 49,3 kilo CO2 at producere. Når vi sender i titusindvis af mursten fra en udtjent skole til direkte genbrug, batter det virkelig for den bygherre, der aftager og anvender murstenene.

Søren Malund Thomsen slutter med et andet eksempel.

- Vi har for nylig afsluttet nedbrydning af en stor lagerhal ved Middelfart, hvis vægelementer bestod af L- og A-betonelementer. I den gamle verden var det hele blevet knust og ekspederet til genanvendelse. Nu har vi sendt 170 betonelementer til direkte genbrug. Det har givet en besparelse på CO2kontoen på 100 ton.

Kingos hovedkontor ligger i Silkeborg, og virksomheden har derudover afdelinger i Gadstrup syd for Roskilde, samt i Aalborg, Esbjerg og Odense.

Mange af byggematerialerne fra Brorsonskolen i Varde, som Kingo er i gang med at nedrive, genbruges til kommunens nye teater- og kulturhus. Hér lægges murstenene forsigtigt til side.

STARK hjælper håndværkerne med nye klimakrav

Siden nytår har håndværkerne skullet leve op til nye klimakrav til byggeriet. En stor opgave for især små- og mellemstore håndværkervirksomheder, som STARK derfor vil hjælpe med de nødvendige data og dokumentationskrav.

De nye regler for nybyggeri, der trådte i kraft den 1. januar 2023, har vist sig at være en udfordring for mange håndværkere og entreprenører. Reglerne betyder, at et nybyggeris klimapåvirkninger skal dokumenteres med en klimaberegning – en såkaldt livscyklusanalyse (LCA) - mens nybyggeri over 1.000 m2 skal overholde grænseværdier for CO2-udledning.

Ifølge foreningen Dansk Håndværk og den grønne tænketank Concito er det en opgave, som især mindre håndværksmestre og entreprenører slet ikke er forberedt på.

Men i byggecenterkæden STARK er man langt i arbejdet med at hjælpe sine kunder med at håndtere de nye klimakrav. Bl.a. har STARK uddannet bæredygtighedsambassadører, der kan rådgive kunderne om alt fra materialevalg til miljøcertificeringer, og i dette efterår afholder STARK endnu en serie dialogmøder om klimakravene med kunder over hele landet. På STARK.dk kan håndværkerne også downloade dokumentation, bl.a. miljøvaredeklarationer (EPD’er).

Derudover er STARK på vej med en service, der samler produktdata, så man får overblik over CO2-aftrykket på en lang række varer og byggematerialer.

- Ved at samle vores produktdata kan håndværkerne nemt lave miljørapportering på byggematerialerne, inklusive CO2-aftryk, certificeringer og dokumentation. Miljørapporten kan bl.a. vise leverancer på en specifik byggeplads, eller kundens køb hos STARK gennem en årrække. Dermed bliver det lettere for håndværkerne at bygge med fokus på miljøet, overholde grænseværdier og ikke mindst dokumentere og formidle det hele til kunderne på en letforståelig måde, siger bæredygtighedschef i STARK, Kristian Fribo.

Giver flere ordrer

En af kunderne, Peter Bjerre, adm. direktør og medejer af totalentreprenørvirksomheden JDH-BYG, er begejstret for den nye service:

- Vi mærker stigende efterspørgsel på mere bæredygtigt byggeri fra vores kunder. Som totalentreprenør vil vi være på forkant med den bæredygtige agenda, også fordi det er en positiv måde at adskille sig fra konkurrenterne på. Her er det afgørende, at vores CO2-tal er troværdige. De data kan STARK levere stadig flere af, hvilket er en stor hjælp til os mindre håndværkerfirmaer, fordi vi slipper for at bruge mange ressourcer på at indsamle data og sørge for den nødvendige dokumentation.

Ifølge Peter Bjerre er fordelene ved at kunne levere en troværdig og let forståelig ’varedeklaration’ til kunderne så store, at de kan omsættes til flere ordrer.

- Når STARK hjælper os, så vi kan vise CO2aftrykket helt ned på den enkelte byggesag, vil det få flere kunder og entreprenører til at vælge os som leverandør. Det vil også gøre det muligt for os at sælge det mere

bæredygtige byggeri med det laveste CO2aftryk i stedet for bare at konkurrere på prisen. Endelig kan vi bruge CO2-beregningerne i JDH-BYGs egen ESG-rapportering, så denne service er på alle måder en stor fordel for os, forklarer Peter Bjerre.

Fordel for både klima og håndværkere For STARK ligger der et omfattende arbejde bag indsamling og formidling af produktdata. Det skyldes, at der hele tiden kommer nye lovkrav, og at produktdata løbende skal opdateres. Til gengæld sparer STARKs kunder meget tid på at lade STARK udføre en opgave, som byggecenterkæden er godt klædt på til at løse for dem.

- Håndværkerne kan vise deres kunder, hvilket CO2-aftryk den nye udestue eller tilbygning har. De kan også bruge det til at leve op til emissionskrav til byggepladsen eller vinde udbud, hvor der stilles krav til klimaaftrykket. Og det er præcist meningen med vores nye service – den gavner klimaet og giver samtidig vores kunder en klar konkurrencefordel, siger STARKs bæredygtighedschef Kristian Fribo.

STARK BYGGER PÅ EN BEDRE FREMTID.

Målet er klart: Uanset om vores kunder renoverer, udvikler eller bygger nyt, vil STARK gøre det lettere at bygge grønnere. Vores medarbejdere uddannes i mere miljøvenligt byggeri, så de kan give håndværkere, entreprenører og bygherrer grundig rådgivning på området. Og som de første i branchen har vi tilsluttet os verdens største og mest ambitiøse klimainitiativ, UN Global Compact.

Skal du med på rejsen? Læs mere om vores indsatser og ambitioner på STARK.dk/klima.

2050

Målet er, at STARK Group er Net Zero ifølge Science Based Targets (SBTi).

2022

150 bæredygtighedsambassadører uddannet. 500 tons træ indsamlet gennem GENTRÆ-projektet. STARK Group vinder CSR-prisen for bedste bæredygtighedsrapport 2021 blandt store danske unoterede virksomheder.

2020

Medlem af UN Global Compact. Initiativtager til “Byggeriets Diversitetsdag”. Den første DGNB-certificerede trælast bliver bygget.

2018

Medlem af PEFC™ DK. Ressourcepartner I SUSTAINABLE BUILD. Vinder af Circular Construction Challenge (GENTRÆ).

2016

100% certificeret tropisk træpolitik.

2011

STARK Grønland FSC®og PEFC™-certificeres.

2009

Alle STARK-forretninger FSC®certificeres.

2024

STARK Groups bæredygtighedsmål 2020-2024:

• Reduktion af CO2-udledning fra bygninger, udstyr og transport på 16,8% svarende til kravene i Science Based Targets mål om 1,5 graders temperaturstigning.

• Reducering af affaldsmængde med 20% samt genanvendelse af 80% af vores affald.

2021

STARK Group tilslutter sig Science

Based Targets-initiativet (SBTi) med en ambition om at mindske 42% af sin CO2-udledning om 10 år. Tilslutning til Gender Diversity Pledge. Indtræder i bestyrelsen for Global Compact Network Denmark.

2019

Partner i Circle House Lab. Deltagelse i regeringens klimapartnerskab for handel. Publiceret bæredygtighedspolitik og principper.

2017

Medlem af Green Building Council Danmark. Lancering af STARKs bæredygtighedsundersøgelse.

2015

Implementering af intern arbejdsmiljø- og miljø-audit-program.

2010

Medlem af FSC® Danmark.

2007

Alle STARK-forretninger PEFC™-certificeres.

CO2

Intelligente bygninger er gode for bæredygtigheden

Digitaliseringen betyder, at samfundet bliver stadig mere forbundet. Det gælder også bygningsmassen - såvel den eksisterende som den nye. Med HyperConnect kan DKTV levere en løsning, der gør bygninger intelligente, hvilket blandt andet betyder en markant reduktion af energiforbruget.

Af Henrik Malmgreen

Vores samfund bliver til stadighed mere og mere digitaliseret. Det gælder ligeledes ejendomsbranchen, hvor man taler om intelligente bygninger. Smarte bygninger kalder man dem også, men uanset hvilket begreb, man anvender, dækker det over, at bygningsmassen tilføres ny funktionalitet. Det sker gennem opsamling af data, der blandt andet gør det muligt at energioptimere en bygning og dermed reducere ressourceforbruget i den daglige drift.

Det handler imidlertid om meget mere end blot at justere lidt på varmegraderne. Det handler også om, at sensorer forskellige steder i bygningen opsamler data om, hvorledes de forskellige lokaler rent faktisk benyttes således, at f.eks. både varme, ventilation og lys automatisk kan justeres derefter.

Fra kabel-tv til teknologipartner

Men når man nu opsamler data, giver det god mening at tage skridtet fuldt ud. Takket være IoT - Internet of Things - som er enheder, der er forbundet og kan tilgås via en IPadresse, kan man lige så godt koble sådan noget som overvågning, internet og WiFi, TV- og AV-løsninger samt sikring på. Det gør DKTV, det tidligere Dansk Kabel TV, gennem

sit koncept HyperConnect, der henvender sig til entreprenører, bygningsejere, ejendomsudviklere og boligselskaber.

Fra i mange år ”blot” at have leveret stabilt internet og kabel-tv tilbyder man sig således i dag også som teknologipartner, der så at sige kan binde alle funktioner og services i en bygning eller en hel bygningsmasse sammen på en sikker og tryg måde. For netop sikkerheden er vigtig, når vi i dag taler om indsamling og brug af data.

Fokus på energioptimering Interessen for at gøre bygninger intelligente er stor, ikke blot når det gælder nybyggeri, men også når den eksisterende bygningsmasse skal opgraderes. Potentialet er stort, blandt andet når det gælder bæredygtighed i form af energioptimering, men kunderne går også meget op i sikkerheden.

- Derfor er det vigtigt for os, at vi kan levere en samlet stabil og driftssikker platform,

hvor også datasikkerheden er i højsæde. I forbindelse med datakriminalitet øges trusselsbilledet konstant, og derfor har kunderne adgang til vores Network Operation Center (NOC), der gør det muligt for os at reagere hurtigt, hvis der skulle opstå et problem, siger Martin Nielsen Nørskov, der er kommerciel direktør i DKTV. I det daglige har kunderne også mulighed for at overvåge løsningen via et softwarebaseret dashboard lokalt hos dem selv.

Et af de steder, man har valgt HyperConnect, er ejendomskomplekset Nordbro på Nørrebro. Foto: DKTV

Vores samfund bliver til stadighed mere og mere digitalt. Derfor ser Martin Nielsen Nørskov, der er kommerciel direktør i DKTV, mange fordele og besparelser for kunderne med virksomhedens HyperConnect løsning, der kan binde alt lige fra vaskemaskiner til videokameraer sammen. Foto: DKTV

HyperConnect er en løsning, som ud over energistyring, også kan håndtere eksempelvis dørtelefoni eller overvåge, om vaskemaskinerne i en ejendoms fællesvaskeri fungerer, som de skal. Foto: DKTV

HyperConnect er en løsning, som ud over energistyring, også kan håndtere eksempelvis dørtelefoni eller overvåge, om vaskemaskinerne i en ejendoms fællesvaskeri fungerer, som de skal, og i Martin Nielsen Nørskovs optik er der mange fordele i at have alle funktioner i drift og vedligehold af en ejendom samlet på én platform.

Store ressourcebesparelser Med HyperConnect sørger DKTV nemlig også for, at selve løsningen i sig selv forbruger mindst mulige ressourcer, blandt andet fordi selve netværket er optimeret på en sådan måde, at antallet af strømslugere minimeres. Der er f.eks. ikke nogen grund til at anvende femten switche og fem routere, når man kan nøjes med langt færre switche og kun en enkelt router, så som totalleverandør sørger DKTV altså også for, at selve løsningens infrastruktur er optimeret.

- Det er mit indtryk, at vores kunder sætter pris på, at vi kan levere et samlet koncept. Det giver dem garanti for, at der er styr på såvel drift og sikkerhed som kvalitet i funktionaliteten. Samtidig har de øje for de ressourcemæssige besparelser, der ligger i at kunne centralisere sådan noget som energiforbrug, for når vi i dag taler om bæredygtighed i byggeriet, handler det ikke kun om at vælge de rigtige materialer, så man f.eks. kan få sit byggeri DGNB-certificeret.

Det handler også om at kunne agere bæredygtigt, når det gælder den daglige drift og vedligehold, uddyber Martin Nielsen Nørskov. I en tid, hvor man i bæredygtighedens navn ligeledes har fokus på renovering i stedet for at rive ned og bygge nyt, understreger han desuden vigtigheden af, at det med en løsning som HyperConnect ligeledes er muligt at opgradere den eksisterende bygningsmasse.

Alle funktioner samlet i ét netværk Et af de steder, man har valgt HyperConnect, er ejendomskomplekset Nordbro på Nørrebro. Her fortæller driftschefen, at han før i tiden skulle tale med flere forskellige leverandører, hvis der opstod et problem, f.eks. hvis vaskeriet ikke virkede. Herfra blev han så ofte skubbet videre til sin bredbåndsleverandør, som så måske skubbede ham tilbage til vaskerileverandøren. Det var både frustrerende og kostede ofte rigtig meget tid.

I dag er alle funktioner samlet i det samme netværk, hvilket betyder, at han kan nøjes

I det daglige har kunderne også mulighed for at overvåge løsningen via et softwarebaseret dashboard lokalt hos dem selv. Foto: DKTV

at ringe til DKTV, som så løser problemet. Nordbro har en række services koblet til deres smarte netværk, nemlig WiFi Hotspot, CTS-anlæg (Central Tilstandskontrol Styring) til overvågning af varmeanlægget, energistyring til overvågning af el, vand og lokal varme, adgangskontrol, dørtelefoni, videoovervågning, lige som vaskeriet som nævnt også er koblet på.

Klar til en spændende fremtid

En løsning som HyperConnect betyder ikke kun fordele til bygningsejeren, men også til lejerne. Når en bygning digitaliseres, åbnes der nemlig op for en række nye muligheder. Nordbro har således valgt en løsning, hvor beboerne har energivisualisering på en app. Det betyder, at alle varmemålere er koblet op på løsningen, og på den måde er det nemt at følge med i, hvor meget energi, der forbruges på det enkelte lejemål.

På alle punkter støtter HyperConnect altså op om FN’s klimamål, når det gælder energioptimering, og samtidig er der tale om en løsning, som både har stor kapacitet, kan håndtere stort datamængder sikkert og

enkelt, lige som den er fremtidssikret. Over tid vil vi nemlig se nye typer af services og tjenester, som vi ikke engang har set konturerne af endnu.

- Derfor er det også vigtigt at understrege, at vi ikke kun har løsninger til boligkomplekser. Vi har eksempelvis også hoteller, blandt andre hotelkæden Zleep Hotels, hospitaler, forretninger og butikscentre, plejecentre samt ikke mindst forsyningssektoren på vores kundeliste. Vores brede fokusområde gør det muligt for os at opnå en synergieffekt på tværs af brancher.

Samtidig lægger vi vægt på fleksibilitet, og en HyperConnect løsning kan således skaleres op fra en helt lille og enkel løsning baseret på én enkelt switch og til et stort lukket netværk med lige så mange switches, som der er behov for. Uanset om løsningen er stor eller lille vil fordelene og besparelserne kunne mærkes med det samme, slutter Martin Nielsen Nørskov.

Læs mere: dktv.dk/byggeri

Plushusene i Køge fik tagrender i Stål Plus pga. zinkforbud

Det DGNB Guld certificerede byggeri, Plushusene i Køge Nord, fik monteret Stål Plus Arkitekt Tagrender fra Plastmo A/S.

Et stigende antal bygherrer, arkitekter og entreprenører foretrækker tagrender i Stål Plus fra Plastmo A/S til certificerede byggerier. Stål Plus Tagrenden har det eftertragtede zink-udseende, men uden at udlede zinkpartikler, og så er den tilmed nem at montere.

Således faldt valget på Stål Plus Tagrenden til byggeriet af Plushusene i Køge Nord, hvor de første beboere i foråret 2023 begyndte at flytte ind i 225 boliger opført i et område med fredet natur, eng og fredskov.

Tidligere er Plushuse bofællesskaber andre steder i landet opført med traditionelle tagrender i zink. Til husene i Køge valgte totalentreprenøren Nordstern dog at kigge efter et alternativ til de traditionelle zinktagrender, da der er zinkforbud i Køge kommune, og byggeriet samtidig var påtænkt certificeret til DGNB guld. Begge forhold medfører restriktioner i forhold til zinktagrender.

Arkitekt Tagrende

Valget faldt på den kvartrunde Stål Plus Arkitekt Tagrende fra Plastmo, som ligner en traditionel zinktagrende, men den har bl.a. en indvendig coating, så der ikke bliver udledt zink-partikler til grundvandet.

Dennis Engstrøm, byggeleder hos Nordstern, fortæller, at virksomheden har været glad for at kunne trække på den faglige ekspertise hos producenten Plastmo i forløbet.

- Vi har fået hurtige svar på de spørgsmål, der dukkede undervejs, og vi er glade for det endelige resultat, siger byggelederen.

Husene har fået monteret i alt 2400 meter Stål Plus Arkitekt Tagrender fra Plastmo.

Den store kvartrunde tagrende er foretrukket af mange arkitekter, bl.a. fordi den lever op til de miljømæssige hensyn og har et flot udtryk. Derudover er der på de små skure ved boligerne monteret i alt 330 meter Stål Plus halvrunde tagrender.

Nem at montere Plastmo har til byggeriet beregnet materialer til tagrenderne, og de halvrunde tagrender til skurene blev leveret i special længde, så de var nemmere at montere.

- Vi hjælper gerne med beregninger, og vil gerne være med til at sikre et godt forløb ved at have en god dialog med de udførende om valg af materialer også når disse skal monteres, siger salgschef Morten Post, Plastmo.

Stål Plus tagrenden kan monteres af flere faggrupper, da samlingerne limes. Dermed er der ikke behov for lodning.

- Det er et produkt, der passer til tidens byggetrends og kan bl.a. monteres, hvor der er forbud mod zink. Samtidig er det en stærk tagrende med 25 års garanti, der er nem at montere, og så tilbyder løsningerne stor afvandingskapacitet, siger salgschef Morten Post.

God vejledning

Tømrermester Christian Tidemand fra Tidemand Aps monterede tagrenderne på husene i Køge Nord. Han havde ikke tidligere monteret Stål Plus Tagrender, men det gik efter planen.

- Hvis vi kom i tvivl om for eksempel mængden af tagrendelim på samlestykker eller

Virksomheden er markedsleder i Danmark inden for tagrender og lette tagløsninger. Plastmo markedsfører et bredt sortiment inden for vandhåndtering og udemiljø som tagrender, tagløsninger, rækværk, dræn og faskiner.

tudstykker, så brugte vi monteringsanvisningerne fra Plastmo. Der findes gode monteringsvideoer og vejledninger, som enkelt og præcist guider dig, hvis du er i tvivl, siger tømrermesteren.

Laveste CO2-aftryk

Plastmo har på sin hjemmeside særligt for rådgivere samlet beskrivelser, BIMobjekter, EPD samt materialeguide og tagrendeberegner.

Marketingchef Mia Vinge Krogh, Plastmo A/S forklarer, at Teknologisk Institut har udført tests, som dokumenterer, der ikke udledes zinkpartikler fra Stål Plus Tagrenden, og som derfor kan indgå i DGNB-certificerede byggerier eller på projekter beliggende i kommuner med zinkforbud. Derudover kan Stål Plus Tagrenden hjælpe med at holde byggeriets CO2-aftryk under de i bygningsreglementet fastlagte CO2-grænseværdier.

- Stål Plus Tagrenden har en stærk produktspecifik EPD med det laveste dokumenterede CO2-aftryk for tagrender, påpeger marketingchefen. Tagrenden fås i øvrigt også i sort udgave i fuldt produktsortiment.

Om Plastmo A/S

Plushusene i Køge Nord

Den kvartrunde Arkitekt Tagrende nærmest klistrer sig op ad muren.

Tømrermester Christian Tidemand

Distriktschef Patrick Kraglund fra Plastmo (til venstre) i samtale med byggeleder Dennis Engstrøm, Nordstern.

BEVAR DET ORIGINALE ZINK LOOK

Forbuddet mod brugen af zink i byggeriet indføres i fortsat flere kommuner. Det har bl.a. givet udfordring ved nybyggeri med lokal afledning, hvor der er ønske om zinktagrender. Derfor har Plastmo udviklet Stål Plus Tagrenden, som et stærkt alternativ til zinktagrender.

Stål Plus får den samme flotte patina, som man kender fra originale zinktagrender.

Indvendig er tagrenden coated, det sikrer, at INGEN zinkpartikler udledes til grundvandet og derfor kan Stål Plus Tagrenden anvendes i kommuner med zinkforbud.

Det samme gælder ved ambition om DGNB-certificering, da en sådan certificering også har restriktioner mod brugen af zinktagrender.

Ikke blot garanti men tredobbelt garanti på

facade- og tagplader

Steni Danmark A/S tilbyder et unikt take back-koncept, der er en lille genistreg i bæredygtighedens navn. Konceptet Steni Reuse gør det nemlig muligt at sælge den samme facade- eller tagplade med garanti op til tre gange.

Af Henrik Malmgreen

Der er mange måder at teste byggematerialer på. Man kan f.eks. lade et laboratorie kvalitetssikre produktet i alle ender og kanter, men man kan også overlade opgaven til en flok børnehavebørn. Det gjorde Køge Kommune for nogle år tilbage, da man skulle vælge nye facadeplader til et byggeri. Det udvalg af plader, der skulle testes, blev derfor udsat for den såkaldte Mooncar-test.

Mooncars er et populært stykke legetøj i landets børnehaver, og børnene fik til opgave at køre over pladerne på alle mulige tænkelige måder samtidig med, at de også blev bedt om både at spille fodbold mod dem og sparke til dem. Et job, som ethvert børnehavebarn naturligvis kaster sig over med iver og entusiasme.

- De eneste facadeplader, der kunne holde til mosten, var pladerne fra Steni, og det synes jeg egentlig er en meget fin dokumentation for deres holdbarhed, forklarer Claus

Bøgeskov, der er bæredygtighedschef i Steni Danmark A/S. Faktisk stoler han så meget på sit produkt, at han giver 60 års garanti på facadepladerne og 40 års garanti på de tagplader, der produceres hos Steni.

Tre gange garanti på samme plade Her kan man endvidere tilbyde kunderne et unikt take back-koncept, som betyder, at hvis kunden efter en periode på måske 25-30 år i forbindelse med en facaderenovering, udskiftning af vinduer, efterisolering eller andet ønsker det, ja, så tilbyder Steni at købe pladen tilbage. Efter en gang afvaskning, afrensning eller slibning er den så klar til salg igen.

- Anden gang vi sælger den, giver vi 30 års garanti, og bliver det aktuelt at sælge den en tredje gang, giver vi 15 års garanti, så hvis

ikke det er en bæredygtig indstilling til vores produkter, så ved jeg ikke, hvad bæredygtighed er, siger Claus Bøgeskov videre, idet han

Over en periode på 60 år har Steni solgt i omegnen af tre millioner kvm facade-, tag-, interiør- og sokkelplader til den danske byggebranche. Foto: Steni

Steni facadeelementer med overflade af knust genbrugsglas.

Ifølge Claus Bøgeskov, der er bæredygtighedschef hos Steni Danmark A/S, er virksomhedens facade- og tagplader så robuste og holdbare, at levetiden er mere end 100 år. Derfor kan de sælges op til tre gange med garanti. Foto: Steni

samtidig understreger, at man med dette koncept aflaster bygherren eller ejendomsforvalteren i sin affaldshåndtering. Typisk smides nedtagne plader nemlig blot ud.

Vi gør det simpelthen fordi vi kan Ifølge Claus Bøgeskov er der imidlertid mere end 100 års levetid i en Steni facadeplade og mere end 60 års levetid i en tagplade, så efter det, han kalder for den første livscyklus, er der stadig masser af gode år i den. Når bygherrer skal indkøbe plader til et byggeri, har han mærket øget interesse for konceptet, selv om det i en tid, hvor branchen bugner med alskens bæredygtighedsbudskaber, en gang mellem godt kan være lidt svært at tydeliggøre og forklare det.

- Det er nu andet år, vi kører med vores take back-koncept, som vi kalder for Steni Reuse, og så vidt jeg ved, er vi de eneste der kan tilbyde det i denne form. Hvis du spørger, hvorfor vi gør det, ja så er det nok, fordi vi kan, hvilket vil sige, at vores plader har en kvalitet, der gør det muligt, uddyber Claus Bøgeskov.

Stenis koncept for bæredygtighed:

Steni har tre koncepter, som taler ind i bæredygtighed og cirkulær økonomi. Alle produkter leveres med fuldt deklarerede EPD’er med tilhørende LCA-byg filer - også når det gælder genbrug.

Steni Reuse - Take Back

Produkterne til facade og tag er jomfruelige og designet for adskillelse til genbrug over de kommende +100 år. Når bygherre ikke skal bruge pladerne mere, tager Steni dem retur og sælger dem på ny eller opkvalificerer dem. I begge situationer gives 30 års garanti. Sælges pladerne en tredje gang, giver Steni 15 års garanti.

Steni Genbrug

I samarbejde med GreenDozer kan man hjælpe den bygherre, som renoverer og nedtager gamle Steni facade- eller tagplader. Det er muligt at komme af med de gamle plader og undgå omkostninger til affaldshåndtering, lige som de miljømæssige konsekvenser ved deponi reduceres. På GreenDozers online platform finder man en oversigt over tilgængelige Steni genbrugsmaterialer. Den bygherre, som køber de brugte facade- eller tagplader kan hos Steni få 15 års garanti og dokumentation for holdbarhed. Med Steni Genbrug er der tale om gamle plader, der ikke i produktionen er designet til genbrug, men alligevel ender som sådan. Det er GreenDozer, der sørger for at sælge pladerne til genbrug.

Steni Ressourceudnyttelse

På GreenDozer finder man sammen med de gamle facade- og tagplader ligeledes så godt som nye Steni-materialer, der har været en tur på byggepladsen, men som ikke er blevet brugt. Det kan enten være hele plader eller afskær af plader samt montageskruer. Hvis entreprenøren har overskud af Steni-materialer fra sit byggeprojekt, kan disse altså afleveres til GreenDozer til gavn for den cirkulære økonomi, da denne proces er med til at mindske forbruget af nye plader. De færreste leverandører har hverken interesse i eller mulighed for at tage materialer retur, så samarbejdet med GreenDozer er en klar fordel i bæredygtighedens navn.

Gode egenskaber til målgruppen

Han føjer til, at især Stenis største kundegruppe, nemlig de kommunale og de almennyttige bygherrer, sætter pris på konceptet, både når det gælder nybyggeri, og når det gælder renovering. Samtidig er det to typer af bygherrer, der både tænker meget på bæredygtighed og går op i at få et produkt, der er stærkt og holdbart.

- I kommunerne har vi blandt andre en del skoler og institutioner som kunder, hvor belastningen kan være hård, og det samme kan gøre sig gældende i den almennyttige boligmasse, så vores plader har altså en række egenskaber, der passer til disse sektorer. Blandt andet fordi de altså ikke kan sparkes i stykker og fordi, det er meget nemt at tørre graffiti af, fortæller Claus Bøgeskov.

Tre millioner kvm solgt i Danmark Også når det gælder selve produktionen, tænker Steni i bæredygtighed. Pladerne produceres i det sydlige Norge, hvor vandkraft er tilgængelig og derfor sparer på energiregnskabet, ligesom pladerne hverken skal bages eller udtørres. De skal blot varmes op til en temperatur på 90 grader, og efter 45 minutter i produktionshallen er de klar til brug.

Steni designer, udvikler og kvalitetssikrer selv pladerne, der har været repræsenteret i Danmark i 60 år. I den periode har man solgt i omegnen af tre millioner kvm facade-, tag-, interiør- og sokkelplader til den danske byggebranche.

35 år gamle Steni facadeplader indgår i facaderenovering.

Med prædefinerede scenarier skabes forskellige stemninger, hvor lyssætningen skifter automatisk fem gange i døgnet eller aktiveres af personalet.

En by i byen – spækket med automatik

Med sine 65.000 kvm – svarende til ti fodboldbaner – er bygningen ved Kay Fiskers Plads i Ørestaden nærmest en lille by i byen – endda med sit eget mikroklima styret af intelligent bygningsautomatik fra ABB.

Da bygge-, anlægs- og teknikentreprenøren Hoffmann vandt opgaven med at opføre en 65.000 kvm stor multifunktionel kontorejendom – HUB1 – i Ørestad for KLP Ejendomme, påtog de sig samtidig ansvaret for at opføre en mindre by eller et mini-univers, om man vil:

- Ejendommen har en DGNB Guld-certificering og energimærkning A, og så udmærker den sig ved fleksible kontorfaciliteter i kombination med en lang række services og butikker som cykelhandler, frisør, blomsterbutik, konditori, take away, cafeer, restauranter mm. Alt er under samme tag og kan med lidt god vilje sammenlignes med en lille indendørs verden, hvor der skal være fuldstændig styr på lys, luft og varme, forklarer Michael Jensen, afdelingschef hos Hoffmann med ansvar for løsninger inden for building management system, BMS.

Stor, større – KNX Med 15.000 kvm parkeringskælder i to plan og 50.000 kvm kontor-, møde- og konferencefaciliteter, kantineområder og butikker fordelt på otte etager er byggeriet i sagens natur spækket med tekniske installationer. Det hele styres af sammenhængende bygningsautomatik med ABB i-bus som omdrejningspunkt, baseret på den internationale KNX-standard.

- Der er i omegnen af 10.000 KNX-komponenter, og det er integrationen mellem dem, som det handler om. Selve systemet er let at installere. Det består af en 2-ledet bus, hvor komponenterne helt enkelt kobles på én efter én, forklarer Frank Pedersen, som har været projektleder på det omfattende installationsarbejde. Han fortsætter:

- Fordelen ved KNX er, at det er en åben protokol. Der findes omkring 400 udbydere af alt fra bevægelsessensorer til aktuatorer.

Det giver helt fantastiske valgmuligheder nu og i fremtiden, ligesom hverken vi eller kunden er låst til en bestemt leverandør.

Skiftende scenarier

Store dele af stueetagen er åben for offentligt publikum, og her findes flere mindre butikslejemål, møde- og konferencerum, restaurant, bar og kantinekøkken med tilhørende opholdsareal. Dermed bidrager ejendommen til at skabe et helhedspræget byrum mod Kay Fiskers Plads og krydset Ørestads Boulevard/Arne Jacobsens Allé.

- Belysningen i fællesområderne er et kapitel for sig. Med prædefinerede scenarier skabes forskellige stemninger, hvor lyssætningen skifter automatisk fem gange i døgnet eller aktiveres af personalet. Selv lyset omkring området Legepladsen – et event space med scene, loungemøbler, bar, bordtennisborde og bordfodbold til fri afbenyttelse – er styret af automatikken, siger Frank Pedersen.

Fleksible lejemål

På de overliggende etager er kontorlejemålene forberedt til individuelle indretninger af arbejdspladser og møderum. Installationer som lys, varme og ventilation er inddelt i selvstændige moduler eller sektioner på tre meter.

- Ved hjælp af bygningsautomatikken er det hurtigt og nemt at koble et, to, tre eller flere moduler sammen. Med programmet MOOVnGROUP kan de enkelte funktioner let kopieres, flyttes og grupperes, som navnet indikerer. Det er en del af vores serviceaftale med bygherren, når lejemål skal deles op og indrettes, fortæller Frank Pedersen.

For at illustrere fleksibiliteten – og enkelheden – med KNX benytter Hoffmann batteriløse kontakter og sensorer med EnOcean-teknologi, som gør kabler unødvendig – radiosignaler aktiverer blandt andet lys og solafskærmning.

Lejemålene er forberedt til individuelle indretninger, hvor lys, varme og ventilation er inddelt i selvstændige sektioner på tre meter, så flere moduler nemt kan kobles sammen.

Intelligent lysstyring med ABB i-bus .

Har du lagt mærke til, hvordan solskin og lys påvirker dit humør? Med døgnrytmelys kan du sikre den gode stemning på kontoret eller i hjemmet. Forestil dig, at starte dagen i et roligt og varmt lys, der senere på dagen bliver mere blåt og klart for igen at blive mere gyldent hen mod aftenstid – ligesom solens rytme. Det øger ikke blot dit velbefindende og din effektivitet, du sparer også energi, da lyset automatisk slukkes, når lokalet er forladt. abb.dk

Let’s write the future. Together.

Skrothandel med et

grønt og menneskeligt ansigt

Jernpladsen i Gladsaxe ved København er én af frontløberne i en branche, der hvert år sorterer og sender mere end en million tons jern og metal til genanvendelse. Virksomheden bygger på velovervejede, bæredygtige værdier i forhold til ansvarlig skrothåndtering, men har også en markant social profil.

Af Jacob Egevang

Jernpladsen bidrager som alle andre skrothandlere til genanvendelse af jern og metal. Genindvinding og cirkulær økonomi er i sagens natur omdrejningspunktet i branchens forretningsmodel. Skrothandlerne modtager alle former for skrot, skiller det ad og sorterer for dernæst at ekspedere materialerne til omsmeltning. Men på Jernpladsen gør de mere end det. Virksomheden har besluttet sig for at gå forrest, når det gælder ansvarlig håndtering af skrot, og de er af den opfattelse, at bæredygtighed i høj grad også handler om mennesker.

Det vender vi tilbage til - også historien om ansættelse af en hjemløs.

177 kilo jern

Først tager vi lige en kort overflyvning over danskernes forbrug af det, Danmarks Statistik kalder for metalliske mineraler og produkter heraf. I 2021 forbrugte danskerne 1.052.453 ton jern og metal. Det svarer til 177 kilo per dansker.

Af Miljøstyrelsens affaldsstatistik fra 2020altså året før - fremgår det, at vi smed 1.158

ton jern og metal ud. Den gode historie er, at stort set al vores skrot omsmeltes og genanvendes. Det meste af danskernes skrot sejles ud af landet fra havnene i blandt andet Fredericia, Køge og Lindø. Danmark har nemlig ingen smelterier.

- Vi sender al vores sorterede skrot til andre europæiske lande, blandt andet Sverige, Holland, Spanien og Tyrkiet. Her bliver det omsmeltet i meget store smeltedigler og kommer ud som tonstunge slaps, der bedst beskrives som jernklodser, og som nyt

konstruktionsjern. Noget af det sejles videre til Østen for at blive genanvendt, andet bliver i Europa, hvor 56 % af vores metalforbrug faktisk stammer fra genanvendelse, fortæller daglig leder af Jernpladsen A/S, Leonard Holm.

Ansvarlig drift

Jernpladsen modtager hver dag mellem 60 og 80 tons skrot. Noget bliver indleveret af private og håndværkere, men virksomheden har også samarbejde med såvel virksomheder som byggepladser, der indleverer hele containere med kasseret jern og metal. En af disse virksomheder er CG Jensen.

- Vores samarbejde med Jernpladsen begyndte faktisk med, at vi spærrede deres indkørsel i forbindelse med byggeriet af letbanen på Gladsaxe Ringvej. CG Jensen har en forberedende rolle på letbanebyggeriet. Vejbanerne skal rykkes ud til siderne, og vi flytter eller erstatter alle strøm- og telefonkabler, før skinnerne bliver etableret. Al den aluminium og kobber, vi graver op, sælger vi til Jernpladsen, fortæller Martin Hornsyld, der er CG Jensens formand på anlægsprojektet.

- Jeg oplever, at Jernpladsen har gjort sig nogle gode tanker om håndtering af skrot. Det kører meget professionelt, der er orden på pladsen, og kildesorteringen kører snorlige. Det er ikke alle steder, man oplever det. Der foregår en del baggårdshandel på de lidt mere lurvede skrotpladser, og det styrer vi naturligvis uden om, fortæller Martin Hornsyld.

Miljø og mennesker Jernpladsen, der blev etableret tilbage i 1962, har i mange år haft det som sin ambition at være én af dem, der går forrest i branchen.

- Vi arbejder løbende på at blive en mere moderne forretning, der påtager sig ansvar i forhold til både miljø og mennesker. Vi flyttede for nylig til vores nye adresse i Gladsaxe, hvor vi har etableret en plads, som er gearet til den grønne omstilling, fortæller Leonard Holm.

For at undgå nedsivning af metaller til grundvandet, er Jernpladsen blandt andet anlagt med et kloaksystem, der renser al overfladevand. Når regnen falder over Gladsaxe, renses vandet i flere store sandfang, som opsamler partikelforurening, hvorefter vandet løber gennem en olieudskiller. Virksomheden har også bygget et ni meter højt hegn omkring sig.

- Vi roder jo lidt, og vi larmer også af og til. Vi har derfor opført så højt et hegn omkring pladsen for at belaste vores omverden mindst muligt, fortæller Leonard Holm. Han siger videre:

- Vi arbejder ligeledes med at udskifte vores maskinpark. Der sker meget på den front i øjeblikket. Der går ikke lang tid, før vi kan få

kraner og andre håndteringsmaskiner, der kører på hybridteknologi. Det bliver en del af vores grønne omstilling, lige så snart de maskiner, vi har behov for, er klar på markedet.

Jernpladsen agerer desuden ansvarligt, når de udvælger smelterier.

- Vi er ikke frelste, for når man vælger smelterier, handler det først og fremmest om kapacitet. Vi ved ikke altid, hvor vores skrot ender, men en stor del af det sendes til kompetente smelterier i Tyrkiet. Når vi selv har indflydelse på distributionen, prioriterer vi smelterier i EU-landene, fordi der med EU's miljøkrav er et hundrede procent styr på håndteringen, fortæller Leonard Holm.

Jernpladsen forsøger at få mest mulig skrot til Celsa i Spanien, Boliden i Sverige og Aurubis i Tyskland.

- Celsa er drevet på vandkraft, Boliden har blandt meget andet stærk fokus på CO2reduktion, og Aurubis drives efter klare bæredygtige principper. Det er alt sammen værdier, som vi kan stå inde for og tjener som stor inspiration.

Social bæredygtighed

På Jernpladsen har Leonard Holm og den øvrige ledelse i mange år påtaget sig samfundsansvar, som går lidt ud over det sædvanlige. Ud over at tage mange skolepraktikanter, der får en uge ude i jernindustrien, står Jernpladsens døre ofte åbne for samfundets udsatte eksistenser.

- Det ligger i vores DNA at tage et socialt ansvar. Vi behandler alle mennesker ens, og vi bestræber os altid på, at vores kunder føler sig velkomne og venligt modtaget på Jernpladsen, fortæller Leonard Holm, som oprindelig er uddannet socialrådgiver, men via skæbnens uransagelige stier endte i skrotbranchen, hvor han nu har været daglig leder af Jernpladsen i mere end 20 år.

- I øjeblikket har en af vores gode, faste medarbejdere en historie med hjemløshed og

overførselsindkomst over længere tid. Samarbejdet begyndte med, at han kom i praktik hos os. Han mødte senere end os andre, fordi det er noget mere udfordrende at få sig et bad og komme i tøjet, når man ikke har et sted at bo. Han holdt også fyraften en time eller to før Jernpladsens øvrige medarbejdere, fordi han skulle bruge tid på at finde et sted at sove, fortæller Leonard Holm.

Et stykke tid inde i forløbet talte han med sin praktikant om, at Jernpladsen kunne forsøge at lave en aftale med kommunen, som gav den pågældende et rigtigt hjem og et rigtigt job.

- Jeg tilbød sagsbehandleren, at jeg ville stille et job til rådighed, hvis kommunen ville finde en bolig til ham. I dag har den pågældende medarbejder været formelt ansat hos os siden 2019, og lige så længe har han haft sin egen lejlighed, slutter Leonard Holm.

Leonard Holm har været daglig leder af Jernpladsen i mere end 20 år.

Sådan møder du lettest de nye krav i BR18

BR18 stiller helt nye krav til dokumentation i byggeriet. Men det kan trække tænder ud, når man pludselig skal ud at samle dokumentation fra diverse leverandører flere måneder efter, at materialerne er leveret og monteret.

Derfor er det en fordel at tænke dokumentationen ind allerede i de tidligere faser af byggeriet og i de første snakke med leverandøren.

Så er det nemlig lettere at få den nødvendige dokumentation – og måske endda vælge en leverandør, der allerede har det hele på plads.

Alumeco er en af de virksomheder, der har fokus på at kunne hjælpe kunderne med at leve op til BR18-kravene.

- Når kunden skal vælge materiale og leverandør, skal vi kunne give den rigtige vejledning. Det duer ikke, at vi lover guld og grønne skove, og så holder det ikke i sidste ende, siger Mads Nyborg, bygningskonstruktør hos Alumeco.

Styr på dokumentationen

Derfor bruger Alumeco mange ressourcer på at indsamle den nødvendige dokumentation fra værkerne, der producerer metallerne. Kravene er nemlig stadig så nye, at mange producenter slet ikke har data klar endnu.

Det kræver en del opsøgende arbejde at få EPD’er, datablade og anden dokumentation fra alle leverandører.

- En af vores kvalitetsingeniører sidder med den her opgave og bruger rigtig lang tid på at samle al den nødvendige dokumentation fra vores mange leverandører, så vi har det klar, når kunden spørger. Og der er flere og flere, der spørger, siger Mads Nyborg.

- Især i forhold til DGNB-certificeringerne kan vi tydeligt mærke, at der bliver mere efterspørgsel på den her type dokumentation. Og der er det noget nemmere for os, hvis vi bliver inddraget fra starten, så vi er sikre på, at produkterne lever op til kravene, fortsætter han.

Snart stiger kravene

Indtil videre falder de fleste byggematerialer inden for rammerne af kravene i BR18, men det ændrer sig formentlig snart. Forventningen er nemlig, at grænsen på 12 kg CO2 pr. kvm byggeri gradvist bliver sænket – måske endda drastisk.

Med de nye BR18-krav og til certificeringer som DGNB er det nødvendigt at have ekstra dokumentation på alle produkter i et byggeri.

Som facadeleverandør skaffer Alumeco dokumentationen fra værkerne, som gives videre til kunderne og indgår i den samlede beregning af byggeriet.

Til den tid kan det blive nødvendigt at se på, hvilke byggematerialer der giver mest byggeri for mindst mulig CO2. Det kan handle om at vælge et helt andet materiale, men det kan også være nok at finde en CO2-reduceret version af samme materiale.

Alumeco forhandler bl.a. aluminium fra flere forskellige leverandører, og her kan CO2aftrykket svinge fra ganske få kilo helt op til 20 kg CO2 pr. kg aluminium.

- Der kan være meget stor forskel alt efter, hvor man køber materialet fra. I nogle tilfælde er det lige meget, men i andre kan vi anbefale en bestemt leverandør, hvis CO2aftrykket skal være ekstra lavt, fortæller Mads Nyborg.

Bæredygtighed er tænkt ind overalt Det nye supermarked i Nordborg på Als er et godt eksempel på det store bæredygtighedsfokus i byggeriet.

Supermarkedet er fuldt funktionelt og henvendt til Danfoss’ ansatte og lokale borgere. Men samtidig er butikken en model for fremtidens energieffektive supermarkeder. Byggeriet skal DGNB Guld-certificeres, og det kræver et fokus på både social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed.

Bl.a. er butikken omkranset af en pergola, som sammen med bygningens tag bliver plantet til for at styrke biodiversiteten i området. På taget finder man også 100 kW solceller, som skal levere strøm til butikken. De grønne mikromiljøer bliver dertil vandet med opsamlet regnvand.

Her bliver fremtidens energibesparelser testet

Men det er ikke kun i selve byggeriet, at butikken skal være et flagskib for en mere bæredygtig butiksform. I driften af et supermarked er kølemontrerne selvsagt en stor post i energibudgettet. Derfor er de udstyret

med låger, som holder varmen ude og kulden inde.

Til gengæld bliver overskudsvarmen fra køleanlæggene opsamlet og sendt ud i fjernvarmenettet, så butikken næsten er selvforsynende med varme. Sideløbende med sin funktion som almindeligt supermarked er butikken nemlig et laboratorium til at teste energistyringssystemer fra Danfoss.

På den måde bliver butikkens løsninger testet i den virkelige verden, hvor kunder og medarbejdere interagerer med løsningerne hver dag.

Den nye butik forventes at være cirka 50 % mere energieffektiv sammenlignet med et typisk, uoptimeret supermarked og 20-30 % mere energieffektiv end en butik, der allerede er energioptimeret.

Inddrag leverandøren tidligt

En del af facaden på det nye supermarked er beklædt med bukkede aluminiumplader fra Alumeco. Her var der ikke krav om et specifikt CO2-aftryk, men det kommer vi ifølge Mads Nyborg formentlig til at se i de kommende år. Derfor opfordrer han endnu en gang til, at man inddrager sine leverandører så tidligt som muligt i processen:

- Det er langt nemmere at skaffe den nødvendige dokumentation, hvis vi kender behovet på forhånd. Så kan vi vælge ud fra de leverandører, som vi ved, har den nødvendige data klar.

- Det er langt nemmere at skaffe den nødvendige dokumentation, hvis vi bliver inddraget tidligt i projektet. Så kender vi behovet på forhånd og kan vælge en leverandør, som vi ved har den nødvendige data klar.

Mads Nyborg, bygningskonstruktør hos Alumeco.

Bæredygtighed er tænkt ind i hele byggeriet i Nordborg. Bl.a. er der bygget en pergola rundt om butikken, som med tiden vokser til med biodiversitetsfremmende planter.

Til det nye supermarked har Alumeco leveret bronzeanodiserede facadeplader

Bæredygtighedscertificering, aluminium og æstetik

Selvom man leverer facader og vinduer i aluminium, kan man stadig leve op til kravene i bæredygtighedscertificeret byggeri.

Af Henrik Malmgreen

Nyt Høje-Taastrup Rådhus har netop vundet Berlingskes pris for Byens Bedste Arkitektur 2023. Det er et af de nye byggerier i Høje Taastrup City, der er en helt ny bydel, og bygningen er et kvadratisk formet atriumhus i 9 etagers højde. Kommunens nye rådhus er designet af PLH Arkitekter og er et moderne, innovativt hus, som er præcertificeret til DGNB Guld.

Netop krav til dokumentation til DGNB samt andre aspekter indenfor bæredygtigt byggeri møder man stadig oftere hos facadeentreprenøren HSHansen.

- Derfor har jeg netop været til eksamen for at bestå uddannelsen til DGNB-konsulent. I HSHansen føler vi, det er vigtigt at have en dedikeret person, der har styr på, hvordan en certificering kan sammensættes. Der er nemlig ikke nogen facitliste, og certificeringen kan opnås ved at plukke point fra en række forskellige kategorier på mange forskellige måder, siger Sustainability Manager, Pernille Brændstrup Kjær fra HSHansen.

Gode egenskaber på lang sigt

Aluminium har en række rigtig gode egenskaber, når det gælder levetid og vedligeholdelse, blandt andet fordi det er korrosionsbestandigt. Endvidere er det et æstetisk fint materiale, når det gælder formbarhed, hvilket arkitekturprisen er et godt bevis på.

- Desuden kan aluminium genanvendes et uendeligt antal gange uden at miste sine materialeegenskaber, hvilket ligeledes er et plus for bæredygtighedskontoen, da energiforbruget ved genanvendelse kun er 5 % i forhold til energiforbruget ved fremstilling af primæraluminium, fortæller Pernille Brændstrup Kjær videre.

Spændende renoveringsprojekt

Det er ikke kun det nye rådhus i Høje-Taastrup, der såvel arkitektonisk som certificeringsmæssigt har tiltrukket sig opmærksomhed. Det samme har et større renoveringsprojekt i København, nemlig den bygning ved Knippelsbro, der tidligere var kendt som ”Ørkenfortet” - nu som hotellet NH Collection Copenhagen.

Det tidligere lidet flatterende øgenavn skyldtes blandt andet et meget lukket facadeudtryk, men det har HSHansen altså været med til at lette. Samtidig er facaden udskiftet til en løsning, som giver et lavere varmetab, og der er etableret lavenergivinduer med solafskærmende glas. Det betyder, at energiforbruget til både opvarmning og køling på den eksisterende del af ejendommen reduceres med ca. 900.000 kWh årligt svarende til 58 tons CO2-eq. pr. år.

- Projektet blev ikke alene nomineret til Renoverprisen 2022 i jubilæumskategorien Erhverv. Der er ligeledes tale om et af de første DGNB Guld certificerede renoveringsprojekter i Danmark. Til dette har vi ikke blot leveret vores HansenUnitAI facadeløsning, som vi i øvrigt også leverede til rådhuset i Høje-Taastrup. Vi har ligeledes leveret vores HansenMillennium vinduesløsning, der også er velegnet til renoveringsprojekter, uddyber Pernille Brændstrup Kjær.

Løft af bevaringsværdig bygning Såvel Nyt Høje-Taastrup Rådhus som NH Collection Copenhagen, er gode eksempler på at det er muligt at arbejde både æstetisk og opnå DGBN-certificering med et materiale som aluminium. Det samme gælder A.C. Bangs Hus, der en elegant og bevaringsværdig forretningsbygning fra 1930’erne i

I forbindelse med renoveringen af ”Ørkenfortet” har bygherre valgt transparente løsninger, som giver et lettere og slankere udtryk. Facaderne er blevet åbnet mod omgivelserne ved hjælp af en tilbygning med store glaspartier. HSHansen har leveret facadeløsningen bestående af HansenUnitAI samt HansenMillennium vinduer. Foto: HSHansen

Sustainability Manager Pernille Brændstrup Kjær fra HSHansen har netop bestået eksamen som DGNB-konsulent. Et vigtigt tiltag i en tid, hvor kravene til dokumentation for bæredygtighed vokser konstant. Både i form af danske krav til eksempelvis LCA-beregning samt krav fra EU i form af CSRD-direktiv (Corporate Sustainability Reporting Directive) samt de såkaldte ESRS-standarder (European Sustainability Reporting Standards), der opstiller de helt specifikke krav til rapportering. Foto: HSHansen

Til Nyt Høje-Taastrup Rådhus har HSHansen leveret etagehøje, præfabrikerede og modulopbyggede facadeelementer i systemet HansenUnitAI med profildimensioner afpasset de statiske krav. Foto: HSHansen

I 1980’erne blev den bevaringsværdige bygning AC. Bangs Hus i København forsynet med nye vinduer, der ikke helt var afstemt med bygningens oprindelige arkitektur. De er nu udskiftet med en HansenMillennium løsning med slanke profiler, der giver en harmonisk integration med bygningen. Foto: HSHansen

det indre København. Projektet har opnået DGNB Sølv, lige som det har fået DGNB Diamant grundet sin høje arkitektoniske kvalitet.

- Her har vi udskiftet vinduerne fra 1980’erne med vores HansenMillennium løsning, hvor de slanke rammer harmonerer bedre med den oprindelige arkitektur. Netop fordi der både i forbindelse med nybyggeri og i forbindelse med renovering er så stort et fokus på bæredygtighed, ser jeg det som en klar fordel, at jeg nu er DGNB-konsulent. Som Sustainability Manager skal jeg jo både kunne rådgive vores egne projektledere og kommunikere bagud med vores leverandører, slutter Pernille Brændstrup Kjær.

Der er mange gode grunde til at vælge HSHansen som facadeentreprenør, hvis byggeprojektet skal DGNB-, BREEAM- eller LEED-certificeres

Når det kommer til certificering af byggeprojekter, er valget af en pålidelig og kompetent facade-/lukningsentreprenør af afgørende betydning.

Vores ekspertise strækker sig langt ud over blot at levere facadeløsninger. Vi er bevidste om vigtigheden i at levere dokumentation for materialer samt systemernes performance, især i relation til energieffektivitet. Vores forpligtelse til at opfylde kravene i forskellige certificeringsordninger er en kernekomponent i vores tilgang.

Vi har derfor også en DGNB konsulent ansat, som kan supportere vores salgs- og projektteams.

Rådet for Bæredygtigt Byggeri har etableret DGNB-certificeringen tilpasset danske forhold, mens LEED og BREEAM ofte anvendes i internationale projekter.

Vi forstår de komplekse krav og kriterier i hver ordning. Ved at vælge HSHansen som din facadeentreprenør til certificerede byggerier, vælger du ikke blot en leverandør, men en samarbejdspartner.

Kontakt os i dag for at udforske, hvordan vi kan bringe din certificerede vision til virkelighed.

Få styr på klimaaftrykket fra første færd

Artelia (tidl. MOE) står bag en webapplikation, der automatisk kortlægger byggematerialers pris og CO2 udledning i den digitale bygningsmodel. Værktøjet gør det nemt at vurdere forskellige løsninger helt fra de indledende faser og skal præsenteres på dette års udgave af Autodesk University i Las Vegas.

Forestil dig, at du sidder i den allertidligste fase af et byggeprojekt og gerne vil se, hvad diverse bygningsdele bidrager med til det samlede CO2-regnskab afhængigt af, hvilken løsning du vælger. En øvelse der normalt ville kræve flere processer, da det er beregningstungt at finde frem til. Det kunne ovenikøbet være en fordel, hvis et afgørende parameter som pris kom til syne.

Det er netop, hvad den rådgivende ingeniørvirksomhed Artelia (tidl. MOE) har stilet mod at udvikle med en webapplikation, der automatisk kombinerer data fra forskellige kilder og gør den komplekse informationsmængde til enkle visualiseringer.

Brugeroplevelse i 3D

En af datakilderne er den digitale bygningsmodel, som designteamet arbejder i og løbende forfiner med flere og flere informationer. Den direkte kobling til arbejdsmodellen

er samtidig grundlaget for, at applikationen har sin egen interaktive 3D-model, der konstant holdes opdateret med de nyeste ændringer. Her kan man blandt andet vælge at sortere materialerne i diverse kategorier og rangere dem ud fra forskellige parametre.

Da applikationen trækker på en database over materialers CO2-aftryk og Artelias egen costdatabase med erfaringspriser, er det muligt at bruge funktionen til at belyse både bæredygtighed og økonomi. Selv når man kun har en groft skitseret model på et tidligt stadie, kan man skille hele bygningen ad og vise materialernes pris eller CO2aftryk fra høj til lav. Endda med trafiklysets enkle farveskala som ledetråd.

- Vi kan f.eks. isolere alle facader, angive hvilke materialer de nogenlunde består af i procenter og omgående se prisen og hvor stort et CO2-aftryk, de bidrager med til det

samlede regnskab. I takt med at projektet forfines med flere detaljer, får man endnu bedre mulighed for at vurdere designoptioner ved f.eks. at inkludere varmetabet, og CO2-forbruget til opvarmning, forklarer Abed Aarabi, der er specialist i digital udvikling hos Artelia og en af skaberne bag værktøjet.

De selvsamme funktioner kan komme i spil, når man skal vurdere gevinsten ved at renovere og optimere en bygning fremfor at rive den ned.

En gave til fremtiden

Evnen til nemt at identificere og inddele alle bygningens komponenter ud fra deres forskellige egenskaber rummer et andet væsentligt potentiale. For hvis man skal sikre de bedst mulige betingelser for at genanvende materialerne på et senere tidspunkt, vil et stærkt datagrundlag og nem navigation

Abed Aarabi arbejder med digital udvikling hos Artelia og er en af specialisterne bag den nye webapplikation.

være en stor hjælp. ‘Design for adskillelse’ er derfor endnu et parameter, som applikationen kan operere med, og det er et vigtigt skridt fremad, fortæller Brian Hurup-Felby, der er seniorspecialist inden for energidesign, bæredygtighed og indeklima i Artelia.

- Applikationen giver mulighed for en systematisk tilgang til brugen af digitale materialepas, der rummer en lang række vigtige oplysninger i forhold til genanvendelse. Platformens funktioner gør, at man også nemt kan gruppere materialerne i de relevante kategorier, man har behov for. Det kan f.eks. være styrkeforhold, kemi eller hvad man ellers ønsker at have som parameter. Med en interaktiv 3D-model kan man samtidig få vist præcis, hvor materialerne sidder, og hvordan de er monteret. Det er ret afgørende information for en nedriver. På den måde kan det blive en gave til fremtiden.

På Autodesk University i Las Vegas

Den innovative kobling mellem automatisk dataindhentning og BIM har vundet genklang hos Autodesk, der står bag flere af de mest benyttede digitale designværktøjer som Revit og BIM 360. Derfor er Artelia sluppet gennem nåleøjet som en af dem, der får lov at holde oplæg til Autodesk University i Las Vegas, hvor softwareproducenten stiller skarpt på de nyeste fremskridt i brugen af deres teknologi i flere forskellige brancher.

På vegne af Artelia vil BIM-specialist Abed

Aarabi gennemgå værktøjet i selskab med IT-og udviklingschef Morten Andersson. Det glæder Alex Fraenkel, der er CEO i Artelia Danmark:

- Data og digitalisering er nøglen til at give vores kunder det bedst mulige beslutningsgrundlag. Derfor er jeg stolt af, at vores specialister har formået at skabe en løsning, der tydeligvis hører til i den globale superliga for digitale designværktøjer.

Bygherrerådgivning er endnu et fokusområde

Alex Fraenkel påpeger, at værktøjet flugter med Artelias generelle strategi om at få bæredygtighedsekspertisen ind i projekterne så tidligt som muligt. Det gælder også idéfasen, hvor bygningen endnu ikke er formgivet. Artelias bygherrerådgivere og bæredygtighedsspecialister arbejder f.eks. tæt sammen, når de skal hjælpe en bygherre med at sætte strategiske mål, stille de rigtige krav i

udbuddet eller udforme et bæredygtighedsprogram, der knytter sig til byggeprogrammet. Her spiller Artelias omfattende datagrundlag en mindst lige så væsentlig rolle.

- Hvis de højeste ambitioner om bæredygtighed skal indfris, er man nødt til at kunne præge flere af de afgørende beslutninger, der træffes tidligt i forløbet. Både dem der ligger i den indledende bygherrerådgivning og i den helt spæde designfase. Mange valg kan ikke træffes på bagkant, og det bliver kun dyrere at sadle om, jo længere man kommer hen i processen. Derfor er det også et spørgsmål om økonomi at komme godt fra start, og det kræver et solidt vidensfundament, afslutter Alex Fraenkel.

I applikationen kan byggematerialer rangeres ud fra forskellige parametre som CO2-aftryk, pris, genanvendelsespotentiale og tid. En simpel farveskala viser værdierne fra høj til lav (rød til grøn).

Alex Fraenkel, CEO i Artelia.

Forskere: Stort, uudnyttet

CO2-potentiale til mere byfortætning

En ny rapport konkluderer, at selvom tætte byer er mere CO2-effektive end spredte byer, så går meget af det nye byggeri til byudvidelse.

Af Kenneth Jørgensen

De seneste 10 år er der opført 50 mio. etagemeter nyt byggeri. Heraf er lidt over halvdelen blevet opført i eksisterende by, mens resten er gået til byudvidelse. Det til trods for, at 80 % af danske kommuners byplaner sigter efter byfortætning.

Sådan lyder det i en ny rapport 'Byfortætning i Danmark - Eksempler, data og nye perspektiver', der er støttet af Realdania.

I rapporten belyser forskerne Christian Fertner og Gertrud Jørgensen fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, samt Søren Smidt-Jensen, Smith Innovation, hvor bæredygtigt byfortætning egentlig er, hvor de ser byfortætningen udfolde sig, og hvordan der arbejdes med byfortætning i danske byer.

Kræver indsats for at se nye potentialer

Forskerne konkluderer bl.a., at selvom tætte byer er mere CO2-effektive end spredte byer og trods en overvægt af planer om byfortætning, så går meget af det nye byggeri til byudvidelse:

- Jeg tror, der er rigtig meget potentiale til fortætning, siger Christian Fertner.

- Mange af de store, centrale industriområder er allerede blevet omdannet. Så i mange byer skal man gøre en indsats for at se nye potentialer. Det kunne være, at man har nogle mindre områder i byen, som ikke er bebygget endnu. Det kan også være fortætning i store gårdrum kaldet infill. Men det skal gøres med omhu.

Meget spredt bebyggelse

Hertil supplerer Gertrud Jørgensen, at lokal byfortætning med højhuse ikke nødvendigvis skaber bæredygtighed:

- Derimod er det ret sikkert, at store nyudlæg af spredt bebyggelse på 'bar mark' ikke er bæredygtigt, og dem ser vi mange af sideløbende med fortætning, siger hun og tilføjer:

- Mellemhøje tætheder, service i området, gode muligheder for at cykle og gå, attraktive byrum og grønne områder kan balancere forskellige hensyn og skabe relativt tætte og gode byer.

Overfladeparkering fylder meget

En af udfordringerne for kommunernes byfortætningsplaner er den megen plads, der går til biler og parkering, og her kommer rapporten med en række eksempler på nye boliger bygget tæt på stationer.

Definition af byfortætning:

Fortætning:

En proces på lokalt-, by- eller regionalt niveau, der øger enten bebyggelsesprocent, befolkningstæthed eller funktionstæthed – eller dem alle – og på den måde skaber mere kompakthed. Fortætning er ikke nødvendigvis koblet til den overordnede bystrategiske indsats for at skabe en mere kompakt by.

Byfortætning:

En strategisk indsats for at skabe en mere kompakt by.

Bæredygtig byfortætning:

En strategisk indsats for at skabe en mere bæredygtig by ved at gøre byen mere kompakt.

’No-net-land take by 2050’

- Når der bygges nyt ved at inddrage nyt byareal, betyder det, at man trænger ind på landbrugsarealer. Det er i strid med EU’s mål om en nettoreduktion af konverterede arealer. I 2050 hedder det mål ’no-net-land take by 2050’, altså intet nyt forbrug af areal til f.eks. veje og nybyggeri i 2050.

- Siden 2011 har målet været en del af forskellige EU-politikker – mest aktuelt er målet nævnt i EU's jordbundsstrategi for 2030, der blev vedtaget i november 2021.

Da boligerne ligger tæt på stationer, vælger byplanlæggerne at lave færre parkeringspladser. Men folk har alligevel bil og parkerer rundt om i byen, påpeger Christian Fertner:

- Overfladeparkering fylder rigtig meget, og det tager rigtig meget plads, der kunne være brugt til grønne områder, boliger eller erhverv.

Byggebranchen kan høste kæmpe potentiale i materialeoptimering

Ifølge Kaj Jensen fra firmaet NemStatik kan materialeforbruget til de bærende og stabiliserende betonkonstruktioner på mange byggeprojekter reduceres med 30 - 50 %. Udfordringen er blot, at det ikke må gå ud over sikkerheden.

Kaj Jensen fra firmaet NemStatik er vant til at arbejde som rådgiver på store byggerier som certificeret statiker. Det har han gjort i mange år, og arbejdet går blandt andet ud på at fungere som kontrolfunktion for de beregninger, der er udarbejdet af bygherrens rådgiver. Mange af byggerierne er helt eller delvist konstrueret i beton, og i en tid hvor bæredygtighedsagendaen presser sig på, er det helt naturligt at overveje, hvorledes man kan mindske materialeforbruget.

Beton er et af de byggematerialer, der vejer tungt på et byggeris samlede CO2-regnskab, men samtidig er det et materiale, der ikke kan undværes. Selv om træ er bedre for miljøet, kan langt fra al beton erstattes af træ, som desuden har nogle begrænsninger, når det gælder forhold som brand, lyd og ikke mindst byggehøjde. Beton har dermed fortsat en klar berettigelse, og kunsten er derfor at finde den ofte hårfine balance mellem materialeforbrug og styrke.

- Netop det er et kompliceret regnestykke, og i mange rådgivende virksomheder arbejder man med standardregneark til bestemmelse af den lodrette og vandrette lastgang. Det er dog langt fra en løsning, der kan løse denne ofte meget komplicerede regneopgave, siger Kaj Jensen.

Kræver meget stor viden I et sådant standardregneark er det nemlig svært for ikke at sige umuligt at beregne, hvorledes stabiliserende vægge bedst muligt kan udnyttes og sammenvirke i de forskellige lastsituationer, som skal beregnes. Det handler nemlig om meget mere end blot at lægge tal sammen.

- Det handler også om optimal, statisk virkemåde afhængig af lastsituationen. Samspillet mellem vertikale og horisontale lastfaktorer kræver meget stor viden, hvis man skal håndtere det i et regneark. Derfor har vi udviklet vores egen software, NemStatik Pro, hvor vi har gjort det nemt og enkelt at

optimere materialeforbruget, både når det gælder selve betonen, og når det gælder armeringen, siger Kaj Jensen videre.

Sikkerheden er alfa og omega Han føjer til, at hvis det endelig lykkes en rådgiver at foretage de komplekse beregninger i regnearket, er det typisk forfra, hvis der senere ændres i byggeprojektets specifikationer. Sådanne ændringer kan NemStatik Pro naturligvis også håndtere, og i den forbindelse tænker Kaj Jensen ikke kun på bæredygtigheden i det enkelte byggeprojekt, men også på sikkerheden lige så vel som det faktum, at byggeriet mødes med stadig større dokumentationskrav.

- Sikkerheden er naturligvis altid vigtig, men den er endnu vigtigere at have fokus på, når vi kigger på det potentiale, der ligger i materialebesparelse. Ofte vil det være muligt at reducere materialeforbruget i en bærende og stabiliserende betonkonstruktion med mellem 30 til 50 %, og så siger det sig selv, at man skal være knivskarp i sine beregninger, uddyber Kaj Jensen og tilføjer:

- Softwaren sælger vi i licens, og kernemålgruppen er naturligvis de rådgivende virksomheder, men NemStatik har som firma naturligvis også samarbejdspartnere inden for betonindustrien. Vores erfaring er, at man kan nå meget langt, når det gælder materialeoptimering. Desværre er rådgiverbranchen ofte presset på tid og ressourcer, og derfor er det langt fra altid her, fokus ligger. Udfordringen er imidlertid, at hvis byggebranchen skal være mere bæredygtig, er vi nødt til at tænke i optimering - uden at det altså går ud over sikkerheden.

Af Henrik Malmgreen

Samspillet mellem vertikale og horisontale lastfaktorer kræver meget stor viden, hvis man skal håndtere det i et regneark. Derfor har vi udviklet vores egen software, NemStatik Pro, siger Kaj Jensen fra NemStatik. Foto: NemStatik

Her ses et par skærmbilleder fra softwaren NemStatik Pro, som Kaj Jensen og hans firma har udviklet. Den giver til hver en tid retvisende beregninger af lasterne i et byggeprojekt. Foto: NemStatik

Bæredygtigt byggeri efter

legoklodsprincippet

Nova Tegra bygger bl.a. villaer, sommerhuse og studieboliger i et holistisk perspektiv, hvor æstetik, bæredygtighed og sundt indeklima går op i en højere enhed. Virksomheden er ved at lægge sidste hånd på opførslen af en 235 kvm., skruefunderet og super bæredygtig villa ved Damhussøen i København.

Af Jacob Egevang

Hos arkitekt- og byggevirksomheden Nova Tegra arbejder man med at bygge den permanente, bæredygtige verden ved brug af ideer fra det, vi normalt betragter som den midlertidige. Virksomheden tegner og opfører modulbyggeri af naturens materialer på skruefundamenter. Ud fra tanken om, at klimaudfordringen er en kamp mod tiden, sætter Nova Tegra en ny standard for byggeri, der gør op med den herskende forståelse af, hvad permanent byggeri er.

- Hver gang der opføres en bygning med betonskal eller en villa med betonfundament, presser vi os selv på den tid, vi som mennesker, samfund og klode har til rådighed. Vi kalder disse byggerier for permanente, men sandheden er, at vi undergraver vores permanens, når vi bygger på den måde, fortæller Bo Benzon, der er arkitekt og stifter af Nova Tegra.

Permanens i et større perspektiv Efter mange år i den traditionelle arkitektbranche hos blandt andre BIG driver han i dag en mindre virksomhed, der tænker stort ved at opføre byggeri efter principper, vi normalt kalder midlertidige. Modulbyggeri på punktfundamenter betragtes i den gamle verden som midlertidigt byggeri, men Bo Benzons pointe er, at vi skaber permanens i et større perspektiv, når vi bygger som Nova Tegra.

Virksomheden bygger helt uden brug af beton, anvender kun certificeret træ, isolerer med træfibre, græs samt genbrugsglas og opfører blandt andet villaer, sommerhuse

og studieboliger på skruefundamenter af 75 % genanvendt stål, som er fremstillet på en solcelledrevet fabrik i Tyskland. Byggerierne er tilpasset den foranderlige verden, så et sommerhus hurtigt kan blive til to annekser, og en villa henholdsvis kan udvides eller reduceres, når familien forøges, og når børnene flytter hjemmefra.

Legoklodser

Nova Tegras byggerier opføres med inspiration fra legoklodsen. Alle udvendige mål går op i hinanden i bredde, højde og længde, hvilket betyder, at modulerne - i modsætning til f.eks. skibscontainere anvendt til byggeri - kan sammensættes og stables på alle tænkelige måder.

- Vores byggerier kan stå i 200 år, men kan

også flyttes på en eftermiddag. Vi tegner husene i København og bygger på fabrikker under ansvarlige forhold i blandt andet de baltiske lande. Vi bygger tørt, hvilket nærmest fjerner risikoen for fugt samt skimmelsvamp, og fra kunden har bestilt sit hus går, der fire til seks måneder, før det er klar til indflytning, inklusive byggetilladelse, byggemodning og så videre, fortæller Bo Benzon.

Nova Tegra er ved at lægge sidste hånd på opførslen af en 235 kvm., skruefunderet og super bæredygtig villa ved Damhussøen i København.

- Vi har ikke brugt ét gram beton. Huset står på 42 skruer på mellem to og fire meter, som er skruet ned i grunden. Skruerne er placeret et stykke inde under huset og stikker cirka 20 centimeter op over terrænet, så man får fornemmelsen af, at huset svæver. Alt konstruktionstræet er FSC-certificeret og gulvvarmen i hele huset kommer fra en luft til vand varmepumpe, ligesom hele taget er fyldt med solceller. Isoleringen med træfibre er ikke blot klimavenlig, men skaber også et sundt indeklima, hvor man helt kan undvære dampspærre; vores huse ånder gennem naturens materialer, forklarer Bo Benzon.

Damhusvillaens facade består af såkaldt burnt wood med inspiration fra den japanske shou-sugi-ban teknik, der eliminerer risiko for svamp, insektangreb og i øvrigt er vedligeholdelsesfrit i op til 80 år.

Bo Benzon er arkitekt og stifter af Nova Tegra. Virksomhedens navn er resultat af en scrabble, hvor de fremhævede bogstaver i ordene inNOVAtion og inTEGRAtion bringer fortællingen om, at virksomheden tænker nyt og integreret i alle aspekter af begrebet bæredygtighed.

- Brændt træ på facader har en effektiv, imprægnerende effekt, og så patinerer det utrolig flot, slutter Bo Benzon.

Den smukke stue med trappe til overetagen i Damhusvillaen.

Nyopført Nova Tegra villa ved Damhussøen i København.

INNOVÉR - INTEGRÉR MODUL AR KITEKTUR

Nova Tegra er grundlagt med en vision om at skabe byggeklodsen til den virkelige verden. Midlertidighed er vor tids permanens. Vores byggeri kan stå i 100-200 år, men også flyttes og genbruges på en eftermiddag. En fleksibel tilgang til modulært byggeri, med skræddersyede løsninger, funderet på et værdisæt, hvor opdyrkning af livskvalitet gennem nye og bæredygtige boformer udgør den primære drivkraft. Vi tegner og bygger FSC-certificeret diffusionsåbent træbyggeri på skruefundamenter og bruger dermed hverken beton eller usunde materialer.

Vi tænker anderledes og skaber unikke byggerier med en Walk-The-Talk tilgang samt en logisk og berigende storytelling. Vi har gjort det til vores speciale at skabe holistiske rammer for bedre livskvalitet ved at tale om de 6 bundlinjer: Æstetik, Sundhed, Klima, Økonomi, Fællesskab og Tid. En symbiose der skaber velvære for alle parter i et projekt inkl. moder jord. Vores forståelse og samspil er vores ekstraordinære styrke. Vores byggeklodser er de essentielle grundsten og vi kan derfor bygge alt hvad hjertet og behovene begærer.

Patenteret flamingoskærer har

taget

kunderne med storm

Rødkjær Smed og Montage aps har udviklet en flamingoskærer - Polycutder skærer med egen vægt, kan holde til det hårde liv på byggepladsen og klare pladetykkelser op til 680 mm. Den har på få år gået sin sejrsgang i byggebranchen.

Af Henrik Malmgreen

Siden Polycut kom på markedet for cirka 4 år siden, har opfinderen Mikael Rødkjær fra Rødkjær Smed og Montage aps solgt mere end 250 maskiner. Maskinerne har cementeret deres rolle som en af de mest effektive løsninger, når flamingoen skal skæres med snorlige nøjagtighed. Et problem man ellers har måtte slås med i entreprenørbranchen. Det skyldes blandt andet den enestående pulsefunktion. Pulse Edition-modellerne giver nemlig nøjagtige udskæringer på al slags flamingo – såvel vådt som tørt.

- Jeg er naturligvis glad for, at entreprenørbranchen bredt set har taget godt imod maskinen, hvilket har bevirket, at den i dag er anerkendt som et driftssikkert værktøj. Faktisk har to af mine kunder, nemlig entreprenørvirksomhederne K.G. Hansen og A. Enggaard, flere af maskinerne i drift forklarer Mikael Rødkjær.

Ingen andre kan klare 680 mm. Polycut har da også en række egenskaber, man ikke ser hos andre skæremaskiner. Blandt andet kan den, som den eneste skæremaskine, skære flamingoplader i op til 680 mm tykkelse, uanset pladens hårdhed. Samtidig er den ergonomisk, da den - som den eneste af den type maskiner - tilskærer flamingoen på et fladt arbejdsbord.

- Maskinen skærer med sin egen vægt, hvilket betyder, at den er meget betjeningsvenlig,

samt både hurtig og enkel at anvende, uden at der skal bruges unødige kræfter. Det betyder meget for arbejdsgangen, og da den samtidig skærer millimeterpræcist, sparer den desuden såvel tid som materiale. Når der f.eks. skæres i smig, kan afskæret sagtens anvendes andre steder i konstruktionen, hvilket er godt for bæredygtigheden, forklarer Mikael Rødkjær videre.

På vej ind på udlejningsmarkedet Når der arbejdes i tykke og hårde materialer, stilles der store krav til maskinens driftssikkerhed. Og det er noget, der er tænkt ind i Polycuts design. Da maskinerne er både danskudviklet og -produceret, er der også dansk service, hvilket vil sige, at det altid er muligt at få råd og vejledning, hvis et problem mod forventning skulle opstå. Faktisk er Mikael Rødkjær så sikker på driftssikkerheden og holdbarheden, at han har planer om at udvide til udlejningsmarkedet.

- Det stiller ekstra store krav til pålideligheden, men i Norge har jeg allerede fået en del maskiner i drift hos udlejningsvirksomheden Ramirent, og målet er, at det samme sker i Danmark indenfor overskuelig fremtid, forklarer Mikael Rødkjær og tilføjer, at på salgssiden har STARK Danmark, Ernfred Pedersen og 3Aktive.dk nu også skæremaskinen i deres salgssortiment. I Norge forhandles maskinen hos Bricon Tools, ligesom man er på vej ind på det tyske marked.

Skæretråden er næsten dobbelt så tyk som på traditionelle skæremaskiner. Dermed kan der også sendes dobbelt så meget strøm igennem, hvilket giver meget høj skærehastighed og meget længere levetid. Foto: Polycut

Sammen med flamingoproducenten Sundolitt og byggeentreprenøren GMB har Polycut fundet en løsning, så det er muligt at skære 680 mm funderingsblokke. Foto: Polycut

Det har været en lang proces med patentansøgninger og CE-godkendelse, så derfor er Mikael Rødkjær lykkelig for efterspørgslen. Polycut er nu blevet patenteret. Foto: Polycut

Smart ophæng til kloakrør Mikael Rødkjær fra Rødkjær Smed og Montage har også udviklet RS Kloakophæng, der ligesom opfindelsen og udviklingen af Polycut er kommet til verden på baggrund af henvendelse fra en kunde. Kunden savnede et hurtigere men lige så sikkert alternativ til de kendte systemer med gevindstænger, og løsningen blev altså RS Kloakophæng. Her er alt samlet i ét ophæng, og det er blot at vride beslaget på kloakrøret og spænde det fast med en bolt. Ophænget er udført i et 50 mm bredt stålbånd i syrefast rustfri. Det er forsynet med et gummibånd til beskyttelse af røret. Det er nemt at anvende og forhandles hos blandt andre Brdr. Dahl.

Se mere her:

www.polycut.dk

www.ophaengogbeslag.dk

Fibercement er det bæredygtige og brandsikre valg til facaden

EQUITONE lever op til krævende standarder for bæredygtighed og bidrager samtidig på europæisk plan med sin store viden om brandsikkerhed.

Etex Group står bag EQUITONE fibercementplader i mange forskellige spændende designs og har i en årrække arbejdet med at højne både produkternes bæredygtighed og brandsikkerhed.

Den globale familieejede belgiske virksomhed er pioner i letvægtskonstruktioner og har i flere årtier udviklet og produceret fibercementplader til facader.

For øjeblikket deltager Etex i et stort et europæisk brandtestprojekt, New European fire test for facades, som begyndte tilbage i 2020 og forventes afsluttet næste år. Her bidrager Etex med sin ekspertviden om brandtest af fibercementmaterialer.

Sikkert brandtestsystem

- Vi læner os ikke tilbage, vi prøver hele tiden at bidrage til, at brandsikkerheden bliver stadig bedre. Derfor involverer vi os i store europæiske projekter og bidrager med viden til brandmyndigheder og dem, der udfærdiger brandtest, forklarer Tina Søndergaard-Pedersen, Nordic Brand Manager for EQUITONE.

- Vi er eksperter inden for fibercement internationalt. Vi har udført test med vores materialer i mange forskellige sammenhænge, og det har givet os viden om, hvordan man kan skærpe nogle krav og med fordel gøre det bedre, forklarer hun.

Det igangværende europæiske brandtestprojekt har som mål at komme frem til et 100 procent sikkert brandtestsystem. Projektet hænger sammen med FN-mål 11 ”Bæredygtige byer og lokalsamfund” og ledes af RISE (Sverige) sammen med BAM (Tyskland), Efectis (Frankrig), EMI (Ungarn) og Universitetet i Liege (Belgien).

EQUITONE fibercementplader er klassificerede som ubrændbare med brandklasse A2-s1.d0 [EN13501-1 reaction to fire]. Materialer med betegnelsen A2 er brandsikre også i bygninger over 22 meter.

Bæredygtighed uden kompromis Samtidig med indsatsen for brandsikkerheden arbejder Etex med at højne produkternes bæredygtighed, og det sker vel at mærke uden at gå på kompromis med brandsikkerheden.

- Vi er meget opmærksomme på, at bæredygtighed ikke må øges på bekostning af brandsikkerheden, men vi arbejder med at sænke vandforbruget i produktionen, være mere opmærksomme på transport og teste nye typer af cement som nogle eksempler, siger Tina Søndergaard-Pedersen.

Vugge-til-vugge certificering

EQUITONE var tilbage i efteråret 2022 først i Danmark med en Cradle to Cradle-certificering af alle facadematerialer i fibercement.

Det er en holistisk produktstandard, som bidrager til at fremme en cirkulær tilgang til fremstilling af materialer. Certificeringen giver arkitekter, bygherrer og entreprenører sikkerhed for, at materialerne lever op til nogle af verdens højeste standarder for bæredygtighed.

- Vi arbejder til stadighed med bæredygtigheden af vores produkter. En Cradle to Cradle certificering får man ikke bare én gang og har den så kontinuerligt. Man skal kæmpe for at holde fast i det opnåede niveau. Og derudover vil vi naturligvis også gerne øge det, forklarer Tina Søndergaard-Pedersen.

Etex Group er en global virksomhed, som på verdensplan beskæftiger mere end 13.000 medarbejdere. Virksomheden udviklede allerede tilbage i 1905 de første fibercementløsninger, som stadig danner grundlaget for virksomhedens mange innovative og miljøvenlige letvægtsmaterialer.

Etex Group med Etex Nordic står udover EQUITONE facadematerialer bag Cedral facadeplankerne, der ligeledes er produceret i fibercement.

For øjeblikket har alle EQUITONE facadematerialer en certificering på bronzeniveau, men materialerne er allerede oppe på sølv på to af de fem områder i den krævende certificering – det gælder for materialegenbrug og social retfærdighed, mens Etex fortsat arbejder med at mindske CO2-, vand- og energiaftrykket i produktionen. Se også om EQUITONEs tilgang til et mere cirkulært byggeri.

Ny cement på vej

Etex deltager endvidere i First Movers Coalition, som arbejder for at mindske blandt andet CO2-udledningen ved cementproduktion. Etex og andre aktører vil hjælpe nye cementmaterialer på vej ved at købe mindst procent 10 procent ”near zero”-cement om året inden 2030. Det er i overensstemmelse med Etex´s Road to Sustainability 2030 plan om at reducere CO2-emissioner med 35 % sammenlignet med 2018.

Her pryder EQUITONE fibercementplader en facade i Kastrup Lufthavn (Fotograf Steffen Stamp).

Alle EQUITONE facadematerialer har en Cradle to Cradle certificering på bronzeniveau.

Alle EQUITONE materialer har opnået Cradle to Cradle Certified® Bronze

EQUITONE fibercement er det bæredygtige og brandsikre valg til facaden.

Bestil din gratis vareprøve på equitone.com

Københavns Lufthavn Wilhelm Lauritzen Architects

" Vi har brug for nye værktøjer og brug for at kunne gøre biodiversitet op i en fælles, forståelig værdi således, at vi kan sætte grænseværdier, ganske som vi har gjort CO2 til en fælles valuta "

Kasper Guldager

Digitalisering og grøn omstilling skal gå hånd i hånd i bæredygtighedens navn

Twin Transition i byggebranchen betyder, at digitalisering og grøn omstilling arbejder sammen i bestræbelserne på, at vi som samfund kommer i mål med vores klimaambitioner. Den tanke påvirker også byggeriet.

Af Henrik Malmgreen

Isin åbningstale til COP15 om biodiversitet i Montreal i december 2022

FN’s sagde generalsekretær António Guterres, at mennesket fører en selvmorderisk kamp mod naturen. Meget tyder på, at den udtalelse er sand. I sin første rapport, der blev fremlagt i november måned 2022, konstaterede Danmarks Biodiversitetsråd nemlig, at man er meget langt fra at vende tabet af biodiversitet.

Af rapporten fremgår det, at blot 2,3 % af landarealet kan karakteriseres som værende beskyttet, mens intet landareal kan karakteriseres som strengt beskyttet. Det er milevidt fra EU’s målsætning om 30 % beskyttet natur, heraf 10 % strengt beskyttet. Gennem anvendelsen af digitalisering og teknologi kan vi imidlertid nå langt i ambitionen om at gøre byggebranchen mere bæredygtig og at styrke biodiversiteten i det bebyggede miljø.

Glem alt om at bygge på frisk jord

Det kræver ifølge flere fagfolk dog et paradigmeskift i forhold til, hvor vi overhovedet skal bygge.

Vi skal i langt højere grad til at bygge på det, man kalder for Brownfields, der er kortlagte grunde med eller uden bebyggelse, hvor man genanvender og udvikler forurenede arealer til boligformål. DGNB-certificeringen

betegner dette som ”Brownfields redevelopment” og ”Brownfield transformation”.

Vi skal med andre ord glemme alt om at bygge på frisk, grøn jord og i stedet udvikle det allerede bebyggede miljø samt ikke mindst gøre det i respekt for såvel natur som mennesker. Biodiversitetstanken skal være en del af den måde, vi udvikler byggeriet på, og byggebranchens fokus på bæredygtighed samt grøn omstilling er dermed ikke blot en trend. Det er manifestationen af den klimakrise, vi står over for.

LCA-beregninger er ikke gode nok

Det afgørende er imidlertid ikke kun hvor, men også hvordan, vi bygger. Derfor er teknologi og digitale værktøjer afgørende for bæredygtighedsdagsordenen i byggeriet. Det handler ikke kun om at optimere materialer og processer, men også om at kunne dokumentere, at man gør det. Kravene fra EU bliver stadig større, og derfor vil vi se en række nye, digitale værktøjer, hvis ikke branchen skal drukne i administration.

Hos ejendomsselskabet Home.Earth har man udviklet en række specialværktøjer, der kan fungere som støtte for de mere gængse brancheværktøjer, blandt andet et værktøj, der rummer i EU-taksonomiens regelsæt, samt værktøjer, der meget tidligt udregner

bebyggelsers CO2-aftryk. Kasper Guldager, der er medstifter af virksomheden, siger, at mange af de kendte brancheværktøjer ikke er dynamiske nok og, at man kun fanger op mod halvdelen af et byggeprojekts reelle CO2-aftryk med de LCA-regnemetoder, der anvendes i dag.

Brug for mere præcise værktøjer - Vi har brug for nye værktøjer for at kunne gøre biodiversitet til en fælles og forståelig værdi således, at vi kan sætte grænseværdier, ganske som vi har gjort CO2 til en fælles valuta. Vi var de første herhjemme til at bruge onsite registrering af biodiversitet, som et benchmark vi vil forøge, ligesom vi har initieret udviklingen af et værktøj, der som det første kvantificerer bygningers offsite impact på biodiversitet gennem materialers værdikæde, siger Kasper Guldager.

Mere præcise digitale værktøjer og hastig udvikling af teknologi såvel som materialer er således afgørende for at kunne indfri ambitionerne for klimaneutralt eller på sigt endda klimapositivt byggeri. Hvornår vi får klimapositivt byggeri, ved han ikke, men hos Home.Earth har man adopteret den planetære grænse som målestok for det at bygge bæredygtigt, ligesom Paris-aftalens målsætning for klimaforandringer er omsat til konkrete reduktionsmål for boligbyggeri.

Kasper Guldager

Pensionsselskab vil bygge med ler frem for beton

Et nyt partnerskab, 'Leralliancen', undersøger nu mulighederne for at opføre ejendomme med brug af stampet lerjord. PensionDanmark er med i projektet, der støttet af Realdania skal bidrage til at reducere klimaaftrykket.

Når der i fremtiden skal bygges nyt i Danmark, kan beton måske erstattes af stampet lerjord.

Sådan lyder det fra PensionDanmark, Kirkbi og CPH Village, der sammen med tegnestuerne Juul Frost Arkitekter, ReVærk og Mee Studio har indgået 'Leralliancen'.

Formålet er at undersøge, hvordan vi kan anvende stampet lerjord, som har en række egenskaber, der bl.a. bidrager til at reducere CO2-udledningen betydeligt ved opførelsen af nye bygninger.

Alliancen har netop modtaget en bevillig fra Realdania til at foretage de indledende undersøgelser.

- Byggebranchen står for en væsentlig del af verdens samlede CO2-udledning, og det kalder på innovation og brede partnerskaber, siger Marius Møller, direktør for PensionDanmark Ejendomme.

- I PensionDanmark vil vi gerne bidrage til at trække branchen i en grønnere retning og hæve ambitionsniveauet for CO2-reduktion i byggeriet. Her er alternative byggematerialer et helt centralt element. Samtidig vil markedet kun efterspørge grønne løsninger i endnu højere grad, så projektet har også et stærkt forretningsmæssigt potentiale, tilføjer han.

Vejen til en mere klimavenlig fremtid 'Leralliancen' adresserer de nuværende udfordringer med produktion, hvor tid og pris gør det svært at industrialisere, kommercialisere og skalere stampet lerjord som byggemateriale.

Her undersøger partnerskabet også muligheden for at anvende ny robotteknologi til produktion af stampet lerjord. Det kan bidrage til at nedbringe pris og produktionstid markant.

- Vi står over for en afgørende mulighed for at forme fremtidens byggeri gennem vores valg af materialer, siger Steen Pedersen, Head of Global Real Estate, Kirkbi.

- Ved at tage det første skridt og eksperimentere med ny teknologi og stampet lerjord som byggemateriale, håber vi at kunne være med til at øge vidensniveauet på området, inspirere andre til at tænke nyt og bane vejen for en mere klimavenlig fremtid gennem nedsættelse af CO2-udledningen fra byggeriet.

Flere gevinster at hente

De positive egenskaber ved stampet lerjord kan bidrage til at mindske CO2-udledningen i byggerier. Først og fremmest giver lerjord som erstatning for beton en betydelig klimafordel. Men der er også gevinster at hente i udfordringen med at afskaffe overskudsjord fra byggeriet, og så er lerjord også cirkulært, da det enten kan stampes til nye elementer, eller knuses og føres tilbage til jorden.

- Klima- og ressourcekrisen er en enorm mulighed for nytænkning og nye løsninger i en bygge- og ejendomsbranche, som ikke har haft produktivitetsvækst i over 25 år. CPH Village har cirkulære løsninger og absolut bæredygtighed som en del af vores DNA, og vi er stolte af at være med i front med Leralliancen, hvor opgaven er at finde fremtidens løsninger til gavn for danske virksomheder, og de milliarder af mennesker som flytter til byerne verden over de kommende årtier,

Stig Hessellund, projektchef i Realdania, supplerer:

- Historisk har ubrændt ler og lerjord spillet en stor rolle i den danske byggeskik. Men efter introduktionen af beton i efterkrigsårene er interessen forsvundet fra det almindelige byggeri i Danmark, fordi effektiviteten var for lav. Et projekt som dette kan bidrage til, at vi genopfinder et materiale, der er gået i glemmebogen, og opdaterer byggeskikken til en effektiv produktion. Måske med robotter eller andre nye muligheder. Ved at forene fortid og fremtid håber vi at vinde på flere fronter - både i forhold til æstetik, bæredygtighed og indeklima.

Partnere i 'Leralliancen' er (rådgiverteam) Juul Frost Arkitekter (projektledelse) ReVærk og Mee Studio, (underrådgiver og ingeniø) Werner Sobek GmbH, (underentreprenør) Én Jord og Odico Construction Robotics.

siger Michael Deichmann Plesner, CO-CEO i CPH Village.

Med de forestående projekter håber 'Leralliancen' at afdække eventuelle risici ved at bygge med stampet lerjord og tilvejebringe viden og en konkret byggemetode gennem tre eksempelbyggerier. Eksempler på brug af stampet lerjords-elementer.

Af Kenneth Jørgensen

Et mere bæredygtigt byggeri på fremtidsvej

Projektdirektør Tom Holm er byggepladsansvarlig i forbindelse med opførslen af Gladsaxe Kommunes nye Sundheds- og Beskæftigelseshus.

På adressen med det forpligtende navn Fremtidsvej i Søborg er entreprenørvirksomheden Nordstern udvalgt til at opføre Gladsaxe Kommunes nye Sundheds- og Beskæftigelseshus. Det første spadestik blev taget i august 2023, og planen er at omdanne en eksisterende politi- og retsbygning til et sundheds- og beskæftigelseshus til gavn for kommunens borgere og samtidig skabe en bygning - i bæredygtighedens navn - til gavn for fremtiden.

Af Jacob Egevang

Nordstern er som en af landets førende ejendomsudviklere og totalentreprenører en virksomhed, hvis ambition er at sætte nye standarder inden for bæredygtigt erhvervs- og boligbyggeri. Dette gør sig også gældende med virksomhedens opførelse af Gladsaxe Kommunes nye Sundheds- og Beskæftigelseshus.

Kommunen, som er bygherre, har købt Gladsaxes gamle politi- og retsbygning og ønsker nu at opføre et Sundheds- og Beskæftigelseshus med mest mulig genanvendelse af den eksisterende bygningsmasse, med mest mulig genbrug af overskydende materialer til andre byggerier, samt med ønsket om, at flest muligt materialemæssige nyanskaffelser er så bæredygtigt produceret, som tænkeligt muligt.

Fra gammelt til nyt

I foråret 2022 vandt Nordstern konkurrencen om at opføre det nye Sundheds- og Beskæftigelseshus. Tom Holm, der er projektdirektør, og hans kolleger er netop rykket ind på Fremtidsvej.

- Vi skal ombygge en seks etagers bygning, som hidtil har huset politistation og retslokaler, til et 15.000 m2 stort, multifunktionelt Sundheds- og Beskæftigelseshus med behandlings- og træningsfaciliteter, apotek, lægeklinikker, værkstedskøkken, auditorium og imødekommende omgivelser for kommunens borgere, fortæller Tom Holm.

Projektet handler i første omgang om at nedrive bygningernes eksisterende betonkældre. De i alt 2.000 tons beton fra denne

del af projektet nedknuses og genanvendes dels til veje og belægninger på matriklen på Fremtidsvej, dels til samme formål på andre byggepladser. Dernæst graver Nordstern ud til et ekstra kælderniveau, hvor 75% af den jord, der graves op, anvendes til Sundhedsog Beskæftigelseshusets udendørsarealer. De øvrige 25% af jorden anvendes på andre byggepladser.

- Vi bestræber os på at genbruge mest muligt. Det gælder eksempelvis også de mange belægningsfliser, som i dag ligger omkring den gamle bygning. Dem deponerer vi, så længe byggeriet står på, og så genbruger vi dem til Sundheds- og Beskæftigelseshusets nye udearealer, når vi kommer dertil, fortæller Tom Holm.

DGNB Guld- og Hjerte-certificeret

Når Gladsaxes nye Sundheds- og Beskæftigelseshus står færdigt, er det ambitionen at opnå både DGNB Guld og DGNB Hjerte. Disse certificeringer opnås blandt andet ved bæredygtig drift af byggepladsen, godt indeklima i den færdige bygning, wayfinding for blinde og svagtseende, grøn energiforsyning, ansvarlig vandhåndtering og ikke mindst ved valg af byggematerialer.

- En stor del af den færdige bygning vil bestå af træ. Vi anvender norsk, FSC-godkendt træ, som er høstet inden for en radius af 20 km. fra fabrikken, og al det aluminium, vi anvender, er produceret på vandkraft. Og under selve byggeprocessen arbejder vi fokuseret med affaldssortering, hvor vi blandt andet sender plastik og jern til genanvendelse, fortæller Tom Holm.

Sundheds- og Beskæftigelseshuset på Fremtidsvej skal stå færdigt i 2026.

Nordsterns grønne strategi Nordsterns bæredygtighedschef, Henriette Menå Grud, fortæller om virksomhedens overordnede grønne strategi:

- Vi har en ambitiøs bæredygtighedsstrategi, hvor visionen er at være blandt de bedste inden for bæredygtighed i byggebranchen.

Vi har fastlagt en række klare mål, som vi hele tiden følger op på. Ud over målsætningen om certificering af alt bolig- og kontorbyggeri, arbejder vi aktivt med at reducere vores CO2-udledning, både på virksomhedens egne matrikler i Aarhus, Herning, Horsens og København samt vores byggepladser landet over, og også i vores projekter.

Danmarks største

Uanset om Nordstern udvikler boligprojekter, opfører nye hoteller og kontordomiciler eller renoverer almene boliger, så gør vi det for de mennesker, der skal bo, leve og arbejde i vores byggerier. Vi bygger mere end nogen anden dansk totalentreprenør i Danmark, og vi sikrer, at kvaliteten er i top og bæredygtigheden i fokus.

Øget genanvendelse i byggebranchen kræver tillidsfulde

partnerskaber

Ved nedrivningen af et driftscenter stødte bygherren HOFOR sammen med entreprenøren LH Hockerup og betonproducenten IBF på uventede udfordringer. De blev løst, og parterne giver her nogle af deres erfaringer og gode råd videre til andre med klimaambitioner.

Hovedstadsområdets Forsyningsselskab (HOFOR) sørger for vand, varme, bygas, fjernkøling og afledning af spildevand for flere end en million mennesker. Dermed er selskabet et af landets største forsyningsselskaber, og som offentligt ejet virksomhed føler HOFOR en særlig forpligtelse til at gå forrest i den grønne omstilling.

- Både ved valg af produkter, teknologier og arbejdsprocesser er vi villige til at afsøge nye veje for at opnå bedre bæredygtighed i projektet. Som stor bygherre påtager vi os derfor gerne rollen som driver for udviklingen af en byggebranche, der hele tiden bliver mere bæredygtig - herunder at arbejde på tværs i langt større omfang end hidtil, fortæller senior projektleder Marina Snowman fra HOFOR.

Udtjent bygning giver nyt liv I forbindelse med opførelse af en ny bygning til vandforsyningens driftspersonale skulle de eksisterende bygninger, belægninger og installationer på Smedeholm i Herlev miljøsaneres og totalnedrives. Den eksisterende bygning skal erstattes af en ny, DGNB Guldcertificeret bygning, der skal stå færdig i 2026.

- Det var et ønske fra vores side, at nedrevne materialer fra den eksisterende bygning på

Smedeholm i størst muligt omfang skulle genanvendes – og især betonelementerne, der udgjorde den største volumen af byggematerialerne. De skulle derfor demonteres og bortkøres til upcycling eller nedknuses til tilslag i genbrugsbeton, beretter Marina Snowman.

Afsøgning af markedet for nedbrudt beton

HOFOR’s udbud blev i 2022 vundet af nedrivningsentreprenøren LH Hockerup A/S, der har stor erfaring med genbrug og upcycling af affald fra byggerier. LH Hockerup sanerede til råhus, og som følge af bygherrens høje krav til genanvendelse fik nedrivningsentreprenøren ekstra tid til at afsøge markedet for afsætning og bearbejdning af den knuste beton.

- Som bygherre ønskede HOFOR, at betonen fra den gamle bygning indgik som en ressource i det nye byggeri og ikke blot mistede sin værdi ved anvendelse som grusmateriale til opfyld under den nye bygning. Så efter kontakt til flere aktører valgte vi at indgå i en dialog med IBF, som har stor erfaring med

Den belægningssten, som IBF har udviklet til HOFOR, indeholder nedknust beton fra HOFOR’s gamle driftscenter i Herlev og vil få nyt liv som belægningssten foran den nye bygning, der forventes af stå færdig i 2026.

anvendelse af nedknust beton fra deres egen produktion af eksempelvis belægningssten, fortæller entreprenør Lasse Hockerup.

Mindske presset på råstoffer Hos IBF, der producerer betonløsninger til den danske byggebranche, gik de ind i projektet for at reducere brugen af jomfruelige råstoffer.

- Råstoffer er ikke uendelige. Derfor har vi alle en forpligtelse til at bidrage med viden og løsninger, der kan mindske presset på råstofindvindingen. Vi genanvender allerede i dag meget af den beton, der kommer i overskud fra leverancer, eller som af en eller anden grund er sorteret fra i produktion af nye produkter, siger salgskonsulent Frank Skovgaard Andresen fra IBF i Hedehusene og fortsætter:

Nedrivningsentreprenør Lasse Hockerup fra LH Hockerup A/S (tv), bygherrerådgiver Christian F. Worm fra Artelia A/S, senior projektleder Marina Snowman fra bygherren HOFOR samt Frank Skovgaard Andresen fra IBF med eksempler på nogle af de belægningssten, der er udviklet og produceret til HOFOR’s nye bygning i Herlev.

- Uanset ophav kalder vi disse produkter for donorbeton. Alt efter kvalitet og type kan den sammen med op til 80 % nyt tilslag anvendes udendørs til belægning og indendørs i selve bygningen, uddyber han.

Værdikæden bør dele ansvaret Når betonproducenten nævner de 80 % nyt tilslag, skyldes det, at man på grund af krav til garantien på produktet ikke anvender mere end op til 20 % genbrugsmaterialer i det nye produkt.

Især skal beton¬producenten være opmærksom, når der anvendes tilslag fra eksterne donorbyggerier, hvilket bl.a. stiller nye krav til sporbarhed, tests og dokumentation i produktionen.

- Det er et godt eksempel på én af de generelle udfordringer med den grønne omstilling. Vi kan som producent ikke alene påtage os et ansvar for levetiden og kvaliteten på produkter med et stadig højere genbrugstilslag. Med vores analyser og laboratorietests kan man komme et godt stykke vej, men bygherrerne må også på banen og påtage sig et ansvar, understreger Frank Skovgaard Andresen.

Parterne er enige om, at hele værdikæden har et ansvar for at presse de nuværende rammer. Bl.a. ved at forske i nye teknologier, så man kan optimere på ressourceforbruget samtidig med, at fokus på kvaliteten fastholdes.

- Det betyder for det første, at producenter løbende skal teste og udforske beton med en større andel af genbrugstilslag og for det andet, at bygherrer bør vise en risikovillighed i forhold til kvalitetskrav - og for det tredje, at rådgivende ingeniører ikke bare skal ‘tænke som de plejer’, siger Marina Snowman.

Nedrivningsplaner og materialebørser Hun påpeger, at en mulig løsning for fremtidige byggerier kan være, at det i nedrivningsplanen også fremgår, hvordan bygningen demonteres, således at styrke og kvalitet af byggelementerne fastholdes - og at bygningsdele med garanti kan genanvendes. De ambitioner deles også af nedrivningsentreprenøren.

- I den aktuelle nedrivning af bygningen kunne de attraktive vaffelplader ikke genanvendes som andet end pyntelige facadeelementer, hvilket indskrænkede markedet af potentielle aftagere betydeligt, fortæller Lasse Hockerup.

Han opfordrer generelt bygherrer og rådgivere til at inddrage nedrivningsentreprenøren og de udførende så tidligt i processen

som muligt, så de kan få tid til at afsøge markedet bedre.

En oplagt løsning i denne forbindelse er at etablere flere ressourcelagre eller materialebørser, så transport og CO2 reduceres, og timing kan optimeres i processen, understreger Lasse Hockerup.

Den finansielle sektor skal på banen Ifølge de tre projektparter besværes nedrivning med genbrug af hele byggeelementer ikke så meget af den ekstra tid, som nedrivningsprocessen tager, men mere på grund af den korte tid, der er i nedrivningsprocessen til afsætning af byggematerialerne til tredjepart samt udfordringerne i papirarbejdet.

Som følge af EU’s taksonomiordning er der eksempelvis indført en række lovpligtige rapporteringskrav for virksomheder, der bl.a. skal oplyse, hvor stor en andel af deres omsætning, der skabes inden for forretningsområder, som er bæredygtige i henhold til taksonomien. Samtidig er der indført lovpligtige rapporteringskrav til finansielle institutioner, der skal oplyse, hvor stor en andel af deres samlede investeringer, der er bæredygtig i henhold til taksonomien.

- Med indførelsen af taksonomiordningen skal den finansielle sektor og forsikringsbranchen i fremtiden imødekomme behovet for, at byggeriets byggeprocesser bliver mere bæredygtige. Det kræver, at de tager stilling til en række aktuelle udfordringer og konkrete krav, vi står med i forbindelse med byggerier, siger Marina Snowman og spørger:

- Er forsikringsselskaberne indforstået med, at der benyttes genanvendte materialer? Eller vil de se det som en øget risiko, så det kræver særlige produkt- eller kvalitetsgarantier?

Hvordan afgøres det, hvor meget mere attraktiv finansieringen skal være for en miljøvenlig bygning end et byggeri med stor klimabelastning?

Giv tid til at finde de rigtige løsninger HOFOR, IBF og Hockerup opfordrer i fællesskab til øget samarbejde mellem aktørerne i byggebranchen. Vi har alle en ambition om at bidrage til den grønne omstilling i samfundet og tage vores ansvar inden for byggeriet på os. Og derfor har vi også givet hinanden tid til at finde de rigtige løsninger, når vi undervejs stod med en problemstilling i dette konkrete projekt. Ingen kan løse den store omstilling enkeltvis. Derfor er partnerskaber med øget indbyrdes tillid og øget transparens vejen frem, lyder det fra de tre projektpartnere.

Frank Skovgaard Andresen fra IBF viser her, sammen med en kollega, bygherre og bygherrerådgiver, hvordan belægningsstenene produceres på fabriksanlægget i Hedehusene.

Ingen kan løse den store omstilling enkeltvis. Derfor er partnerskaber med øget indbyrdes tillid og øget transparens vejen frem, lyder det fra nedrivningsentreprenøren LH Hockerup, betonproducenten IBF og bygherren HOFOR.

Bæredygtigt træ til nyskabende daginstitution og plejehjem i ét

Kong Gauers Gård er det første byggeri af sin art i Danmark med daginstitution og plejehjem i ét. Byggeriet er opført med 126.200 kW solcelleanlæg, regnvandsopsamling samt solafskærmning med stor pergola på sydsiden.

Bergsten Timber A/S har leveret facadebeklædningen til den netop opførte Kong Gauers Gård ved Børkop – et bæredygtigt plejecenter og daginstitution i ét. Bergsten Timber har udviklet en bæredygtig produktportefølje inden for en bred vifte af træ og leverer blandt andet certificerede facadebeklædninger til danske byggerier.

Af Jacob Egevang

Bergsten Timber er med sin FSC- og PEFC-certificering leveringsdygtig i udvalgt EPD-deklareret træ, som matcher byggebranchens efterspørgsel på bæredygtige byggematerialer.

- Vi lever af naturens materialer, så vi har en naturlig interesse i at agere ansvarligt og levere så bæredygtigt som muligt. Uanset om vi leverer lægter, spærtræ, brandimprægnerede tagbrædder eller facadebeklædninger i forskellige træsorter, foregår det i samarbejde med nøje udvalgte partnere, fortæller Jan Warming, der er arkitekt og projektkonsulent hos Bergsten Timber.

Virksomheden har blandt andet et tæt samarbejde med Protræ A/S, der forarbejder udvalgte typer af træ, før Bergsten Timber leverer til trælasthandler og byggeprojekter over hele landet. I samarbejde med Protræ er facadebeklædningen af ThermoFyr til Kong Gauers Gård ved Børkop profileret efter bygherres ønske og leveret gennem Davidsens Tømmerhandel A/S i Kolding.

- ThermoFyr er varmebehandlet på en måde, der ændrer træets naturlige egenskaber uden brug af kemikalier, så det kan holde til det danske klima i mange år. Vi leverer varmebehandlede produkter i både fyr, gran og ask, fortæller Jan Warming og fremhæver endvidere vigtigheden af at bygge konstruktivt korrekt. I den sammenhæng henviser han til publikationer om brug af træ til byggeri og understreger nødvendigheden

af vidensdeling og kommunikation allerede i byggeriets tidlige faser med henblik på at sikre materialeudnyttelsen.

Optimal materialeudnyttelse

Det kan byggeleder Jesper Harbo fra entreprenørvirksomheden Egil Rasmussen A/S, som har opført Kong Gauers Gård, tale med om.

- Vi har haft et fantastisk godt samarbejde med Bergsten Timber. Når man skal montere træ på så stor en facade som den på Kong Gauers Gård, er der en vis risiko for materialespild, siger han.

Facaden varierer i højden og topper på ni meter. Det har ifølge Jesper Harbo derfor været lidt af et puslespil at få det hele til at gå op og samtidig sikre æstetikken.

Et bæredygtigt byggeri

Kong Gauers Gård er opført med 126.200 kW solcelleanlæg, regnvandsopsamling samt solafskærmning med stor pergola på sydsiden, der minimerer energiforbruget til nedkøling om sommeren. Bergsten Timber har leveret det FSC- og PEFC-certificerede træ til projektets facader og pergola.

- Vi er et alsidigt hold, der gennem årene har skabt forbindelse til producenter og partnere i det meste af verden, der, ligesom os, prioriterer ordentlighed og balancen mellem høj produktkvalitet samt bæredygtighed, fortæller arkitekt og projektkonsulent hos Bergsten Timber, Jan Warming.

- Vi har arbejdet med ikke at have for meget træ på lager af gangen for at sikre fleksibilitet under monteringen. Det har derfor været afgørende for at minimere spildet af godt træ, at vi har kunnet bestille facadebeklædningen hos Bergsten Timber i flere omgange, og at de har været så gode til at ramme de rigtige længder, fortæller Jesper Harbo fra Egil Rasmussen.

Egil Rasmussen arbejder efter ambitiøse ESG-mål, blandt andet med 50 % CO2reduktion i 2029, optimeret arbejdsmiljø og uddannelse af medarbejdere i forhold til bæredygtigt byggeri. Af samme årsag har virksomheden valgt Bergsten Timer som leverandør af facadebeklædningen til Kong Gauers Gård.

ThermoWood®

Thermobehandlet træ har aldrig været mere efterspurgt af forbrugeren, men også hos de projekterende er efterspørgslen og interessen stor.

Vi kan levere flere tusinde special producerede profiler via Protræ - forarbejdet af de fineste PEFC™ og Svanemærkede råvarer fra LunaWood i Finland.

Vores lagersortiment udvides jævnligt - senest med to af de mest efterspurgte profiler på markedet - som ses herunder.

Til venstre vores TGUU profil. Et beklædningsbræt, der giver indtrykket af listebeklædning, med en unik børstet overflade, som fremhæver træets struktur.

Til højre Triple Shadow. Glathøvlet profil med dybe spor, der både kan benyttes indvendig og udvendig.

Læs mere ved at scanne QR-koderne eller kontakt os projekt@bergstentimber.dk

BERGSTEN TIMBER

Lunawood

Protræ

Tre vigtige kategorier synliggør virksomhedens klimaaftryk

I dag skal klimapåvirkningen ved nybyggeri dokumenteres gennem en livscyklusvurdering. Samtidig er der indført nye grænseværdier for materialer - værdier, der skærpes frem mod 2030. Som alle andre virksomheder i byggebranchen har KE Fibertec været udfordret af at finde en løsning på dette.

Af Jacob Egevang

KE Fibertec har arbejdet grundigt med at finde en løsning, hvor en tredjepartsevalueret EPD kan dække virksomhedens forskellige produktkonfigurationer, uden at det hele drukner i bureaukrati. Det har været en stor udfordring, fordi mange produkter i ventilationsbranchen leveres specifikt til ordre.

Byggebranchen har generelt fokus på energieffektivitet, sunde materialer og recycling. Det skal ifølge KE Fibertec ikke stoppes af lange sagsbehandlingstider eller et 2023-lovkrav til livscyklusvurdering, som vanskeligt kan efterleves, alene fordi standarden ikke har en færdig løsning på skræddersyede produkter eller ressourcer til at gennemføre EPD-processen.

Klimaklar produktionsvirksomhed

Til trods for at ventilationsløsninger kun udgør en lille del af et samlet byggeri, er det vigtigt for KE Fibertec hele tiden at have fuld kontrol og overblik over sit CO2-aftryk. Derfor blev det tilbage i 2022 besluttet at deltage i Klimaklar Produktionsvirksomhed under Dansk Industri og Industriens Fond.

- Dette samarbejde har ikke bare givet os indsigt i, hvordan vi kan opgøre virksomhedens klimaregnskab samt monitorere og rapportere vores klimapåvirkning; det har også skabt metoder til, hvordan vi kan sætte nye reduktionsmål, siger Carsten Jespersen, der er administrerende direktør hos KE Fibertec.

Tre scopes

Til opgørelse af virksomheders klimaaftryk

findes der i dag en række standarder, som inddeler CO2-udledningerne i forskellige kategorier, alt efter hvilke aktiviteter udledningen stammer fra. En af disse standarder er den internationalt anerkendte GHG-protokol, der arbejder med tre scopes.

De første to handler om direkte og indirekte udledning, som virksomheden selv bidrager til. Det tredje scope er langt mere kompleks. Her er der tale om indirekte udledning, som ligger uden for virksomhedens direkte kontrol, da den dækker over leverandørers aktiviteter, forbrug af materialer samt udledning, der opstår i forbindelse med forbrug eller bortskaffelse af virksomhedens produkter.

Langt den største CO2-udledning for en produktionsvirksomhed - typisk op mod 97 % - ligger i scope 3, så indsigt og overblik fra denne type af udledninger er langt det vigtigste for det samlede klimaregnskab.

Gennem arbejdet med bæredygtighed har KE Fibertec allerede arbejdet en del med de første to scopes, og det næste bliver at bygge videre på og udvide med det tredje. Her bliver EPD og livscyklusvurdering vigtige værktøjer til at dokumentere den positive påvirkning, en tekstilbaseret ventilationsløsning har på miljøet.

Afkobling 2030

Næste skridt for KE Fibertec handler om Afkobling 2030, som er et nystartet program under Industriens Fond. Afkobling 2030 er for danske produktionsvirksomheder, der ønsker at arbejde med bæredygtig omstilling

KE Fibertecs fire fokusområder For KE Fibertec blev en certificering i 2012 efter Cradle to Cradlestandarden reelt startskuddet til et målrettet arbejde med bæredygtighed. I dag er virksomhedens bæredygtighedsindsats opdelt i fire hovedområder:

• CO2-neutral på danske fabrikker inden 2030

• Nul-affaldsproduktion i Danmark

• Bygningscertificering

• Innovative og sunde materialer

i sin produktion og hele vejen ud i sin værdiog forsyningskæde.

- Vi håber meget på, at vi gennem Afkobling 2030 kan få endnu mere indsigt og finde nødvendige løsninger, der dels sikrer en endnu mere bæredygtig virksomhed, herunder scope 3, og som samtidig styrker vores forretningsmodel og konkurrenceevne, udtaler Carsten Jespersen.

TEKSTILBASERET VENTILATION

Handling bag ordene

Med fokus på bæredygtighed i byggeriet, er tekstilbaseret ventilation et optimalt valg, fordi det belaster miljøet mindre og tager hele produktets livscyklus i betragtning. Vores viden om godt indeklima og et bredt materialekendskab, betyder ventilationsløsninger med lavere vægt, hurtigere montagetid og længere levetid samt Cradle to Cradle-godkendte materialer, der imødekommer fremtidens krav til bæredygtigt byggeri.

Vores produktion tager hensyn til fremtidens ressourceknaphed og vi ønsker, at sætte mindst muligt aftryk på klimaet. I vores udvikling af tekstilbaserede ventilationsløsninger, søger vi hele tiden nye veje, nye metoder, nye materialer og skubber på den måde til grænserne for, hvad der kan lade sig gøre inden for bæredygtigt byggeri.

Læs mere på ke-fibertec.dk/green-thinking

Certificeret efter FN’s Verdensmål.

Ansvarlig produktion af fleksible kvadratmeter

N.T. Bolig Pavillon producerer på matriklen i Tinglev og leverer færdige bolig-, kontor-, samt specialtilpassede pavilloner til kunder, der ønsker flere kvadratmeter i kortere eller længere perioder. Samtidig bygger virksomheden til kunder, der prioriterer lavenergi, bæredygtighed og ikke mindst fleksibilitet i løsningerne.

Ien omskiftelig verden er der for både virksomheder, institutioner og private ofte behov for flere kvadratmeter. N.T. Bolig Pavillon leverer langtidsholdbart pavillonbyggeri, der tjener kundens formål i både kortere og længere perioder.

- Vores koncept er meget fleksibelt. Kunden bestemmer selv, om han vil købe eller leje vores pavilloner. Vi skræddersyr til lige præcis det behov, kunden har, og når der ikke længere er brug for den ekstra plads, tager vi den udlejede pavillon hjem igen, fortæller Nick Tygesen, der er stifter og indehaver af N.T. Bolig Pavillon.

Ansvarlig produktion Pavillonerne bliver bygget hos virksomheden i Tinglev under forhold, der tager hensyn til både energiforbrug og materialevalg.

- Vores produktion kører for 60 % vedkommende på solenergi, og vi bygger i tørre omgivelser, så der eksempelvis ikke er behov for materialer til afdækning, ligesom vores materialespild er minimalt, fortæller Nick Tygesen.

Pavillonerne bygges af CE-mærket dansk og svensk træ, og klimaskærmen er optimeret med 500 mm isolering i taget og 250 mm i væggene samt trelagsglas i døre og vinduer. Pavillonerne opvarmes typisk med solcelledrevet luft-til-luft-varmepumpe og gulvvarme, så både driftsøkonomi og miljøbelastning holdes i bund.

Var selv med til at designe

Bostedet Søholm, der danner hjem for voksne udviklingshæmmede i Kirke Såby ved Holbæk, er blandt N.T. Bolig Pavillons tilbagevendende kunder.

- Vi var selv med til at designe og vende og dreje rummene, som vi ville. N.T har været

lydhøre og har tilpasset efter vores behov. Desuden er det jo virkelig nemt, at pavillonen kommer som en hel løsning, klar til indflytning, fortæller Kirsten Bondo, der er fællesleder på Søholm.

Sammen med Søholm har N.T. Bolig Pavillon bygget en pavillon på 72 kvm fordelt på et stort kontor med plads til mødeafholdelse, to mindre kontorer, køkken og toilet.

Nem etablering

Når pavillonen er bygget efter kundens specifikke behov, leveres den på blokvogn. Den placeres på et fundament, hvor anvendelsen af beton begrænser sig til cirka 30 % af den mængde, man anvender til traditionelt byggeri. Et lille hold af el-, vvs- og kloakfolk tilslutter pavillonen, så den kan tages i anvendelse med det samme.

N.T. Bolig Pavillons kundeliste tæller alt fra institutioner over private virksomheder til familier, hvor teenagerne fylder lidt rigeligt og har brug for egne kvadratmeter, før de flytter hjemmefra.

- Det er meget forskelligt, hvor længe vores kunder har behov for de ekstra kvadratmeter. Derfor tilbyder vi, at man enten kan købe vores pavilloner til permanent brug eller leje til kortere perioder. Ved leje har man tre måneders opsigelse, og når den tid er ovre, frakobler og afhenter vi pavillonen til direkte genbrug eller til genanvendelse af flest mulige materialer, hvis pavillonen efter mange år er ved at være udtjent.

For at følge med den store efterspørgsel flytter N.T. Bolig Pavillon i 2025 ind i en nybygget, miljøvenlig og 3.500 kvm stor industrihal ved den sønderjyske motorvej i Kliplev. N.T. Bolig Pavillon, der blev etableret i 2007 og i dag beskæftiger 40 medarbejdere, var i 2022 blandt de 2.651 Gazelle-virksomheder, som dagbladet Børsen kårede det pågældende år.

N.T.

Af Jacob Egevang

Bolig Pavillon leverer fleksible og langtidsholdbare løsninger, som er designet i tæt dialog med kunden. Her ses en 100 kvadratmeter specialtilpasset boligpavillon til Flakkehaven Børnehave.

N.T. Bolig Pavillon sælger og udlejer løsninger til både institutioner, virksomheder og private – for kortere og længere perioder.

Moderne og fleksible pavilloner designet til hverdagen

Hos N.T. Bolig Pavillon designer, bygger og leverer vi indflytningsklare standard og specialtilpassede pavilloner til private og erhverv i hele Danmark.

Vores pavilloner er bygget på årelang erfaring og høj faglighed, men vi tager altid jer med på råd og lytter til jeres behov, så vi er helt sikre på, at jeres færdige pavillon danner de helt rigtige rammer for jeres hverdag.

For mange erhvervsdrivende er pavilloner et omkostningseffektivt og tidsbesparende

alternativ til nybyg med en høj grad af fleksibilitet, hvad angår kvadratmeterantal, ruminddeling, materialevalg, levering med mere. Pavilloner kan leveres indenfor få uger, og I kan flytte ind allerede ved levering.

En pavillon er en fremtidssikret løsning, uanset om I har et midlertidigt eller permanent pladsbehov.

Skulle jeres behov ændre sig i fremtiden, kan I til hver en tid flytte, tilføje eller fjerne pavillonmoduler.

Byg fremtidens akustiklofter med 75 % post-consumer aluminium fra DAMPA

Som led i DAMPAs grønne omstilling, er 75 % post-consumer aluminium tilføjet til produktsortimentet, når der skal vælges akustiske designlofter til byggebranchen. Med en levetid på over 50 år giver den grønne løsning langtidsholdbare lofter med lav GWP-værdi til fremtidens byggeri.

Ien tid, hvor den grønne omstilling er essentiel, er valget af byggemateriale afgørende. Aluminium, et materiale der er kendt for sin betydelige ressourcekrævende udvinding, viser sig at være en skjult juvel for langtidsholdbare byggerier.

Når aluminium først er udvundet, åbner det døren til en uendelig cyklus af genanvendelse uden tab af metallets mekaniske styrke. Det gør aluminium til et materiale med en ekstraordinær levetid og med egenskaber, der er til stor gavn for fremtidens byggeri.

75% post-consumer aluminium sikrer lav GWP-værdi

Netop aluminium spiller en stor rolle hos DAMPA, der producerer akustiklofter i metallerne, stål og aluminium.

- Vores nuværende aluminium består af genbrugsmaterialer fra interne processer og resulterer i 57 % lavere CO2-udledning pr. kg end hvad vi kan se på aluminium fra Østen. Men med vores 75 % post-consumer aluminium reducerer vi yderligere CO2-udledningen med hele 69 % sammenlignet med vores nuværende løsning - og det er altså noget, vi er stolte af, fortæller Mogens Kjærgaard, Head of R&D & Sustainability hos DAMPA.

Det grønne aluminium kommer fra Speira Holmestrand, der i flere årtier har arbejdet med den grønne omstilling, både ved brug af vedvarende energi og idet fabrikken fra begyndelsen overvejende har baseret sin produktion på genbrug af aluminium, som allerede har været i anvendelse:

- Den største fordel ved genanvendelsen af returmaterialer er den væsentligt lavere

mængde energi, som kræves ved omsmeltningen af disse i forhold til produktion af ny aluminium. Vi er glade for samarbejdet med DAMPA, der ikke bare har indset vigtigheden i at implementere brugen af bæredygtige materialer i sin produktion, men også omsætter dette i praksis gennem samarbejdet med Speira. Fremtidens byggeri er helt afhængig af brugen af genbrugsbaserede materialer for at opnå de ønskede reduktioner i CO2-udslip, fortæller Jesper Hansen, Managing Director hos Speira.

Grønne Principper:

Reduce- Reuse - Recycle

Hos DAMPA arbejder man ud fra principperne 'Reduce -Reuse - Recycle'. Denne tilgang udgør et kerneelement i DAMPA’s bestræbelser på at fremme den grønne omstilling og inkorporere cirkulære løsninger i dagligdagen; ved igangværende projekter samt ved udviklingen af nye produkter.

I arbejdet med genanvendt aluminium differentierer DAMPA mellem kilden til det genanvendte aluminium, idet den enten stammer fra interne produktionsprocesser eller fra post-consumer-fasen, hvor aluminiummet tidligere har fungeret som et produkt.

- Idet vi opstiller krav om, at aluminiummet skal have gennemgået en cyklus blandt slutbrugerne, er der naturligvis begrænsninger i forhold til tilgængeligheden. Det understreger samtidig nødvendigheden af at prioritere affaldssortering og genanvendelse – både i større byggeprojekter men også i privatlivet, udtaler Mogens Kjærgaard, Head of R&D and Sustainability.

Med lofter i metal investerer man ikke blot i

et produkt, men også i løftet om at bevare høj kvalitet og skåne ressourcer i adskillige årtier frem. Investeringen i metallofterne repræsenterer en langsigtet beslutning, idet materialet er robust og ikke kræver samme grad af vedligeholdelse som alternative løsninger. Akustiklofterne i metal fra DAMPA har en levetid på langt over 50 år. Det gør metallet til en overflade, der både er robust, holdbar og udgør en sikker investering i fremtidens byggeri.

Rejsen mod den grønne omstilling I tråd med DAMPA’s grønne transformation bidrager virksomheden med EPD'er for deres stål- og aluminiumslofter. I nærmeste fremtid udvider DAMPA denne indsats ved at præsentere produktspecifikke EPD'er, hvilket vil give en endnu mere præcis vurdering af, hvordan DAMPA’s produkter påvirker miljøet.

DAMPA arbejder samtidig på en fordelagtig takeback-ordning.

- Lige nu arbejder vi på at genanvende ældre DAMPA-lofter, som får muligheden for at finde nyt liv andre steder og dermed udgøre en central del af vores cirkulære tilgang. Et eksempel herpå er et loft fra Varde Skole, som vi for nylig har hjemtaget og genopfrisket, efter det havde tjent trofast i 20 år. Ved at vælge dette loft til nye projekter i stedet for at producere et nyt, er CO2-udledningen allerede reduceret til nul, afslører Michael Nykjær, adm. direktør hos DAMPA.

DAMPA arbejder aktivt mod en mere grøn fremtid, men anerkender, at vejen dertil er en rejse, der kræver tid og indsats. Dog er DAMPA fast besluttet på at gå den cirkulære vej ved at tage små, men betydningsfulde skridt og kontinuerligt forfine processer og produkter. DAMPA’s mål er at integrere høj kvalitet, elegant design, praktisk funktionalitet og miljøvenlige valg på en måde, der går hånd i hånd for fremtidens byggerier.

Læs mere på www.dampa.com

Vandbesparende produkter er en bæredygtig tilgang til brusning

Optimer brusebadet - innovative løsninger er nemlig vejen til en mere bæredygtig fremtid.

Vandforbrug er et presserende emne, der kræver opmærksomhed, især når det kommer til personlig hygiejne, hvor betydelige mængder af vand dagligt anvendes. Miljømæssige konsekvenser, økonomiske implikationer og behovet for bæredygtige metoder har således ført til udviklingen af innovative løsninger, der sigter mod at reducere vandforbruget under brusning.

Især vandmangel og miljømæssige bekymringer har øget opmærksomheden omkring behovet for vandbesparelse. Brusning alene udgør en betydelig del af husstandens vandforbrug, hvor et gennemsnitligt brusebad på seks minutter kan betyde forbrug af en betydelig mængde vand. Udfordringen ligger i at finde måder, hvorpå vandforbruget kan minimeres uden, at man går på kompromis med komfort og brugertilfredshed.

Banebrydende løsninger til vandbesparelse

Her kommer en række banebrydende løsninger ind i billedet, som netop er designet til at tackle problemet med vandforbrug. Disse innovative bruseprodukter tilbyder en overbevisende løsning, der giver mulighed for at reducere vandforbruget samtidig med, at man sikrer en behagelig og forfriskende bruseoplevelse.

Dornbracht er førende inden for dette område. Med omfattende ekspertise og engagement i bæredygtige metoder har virksomheden nemlig introduceret en række vandbesparende bruseprodukter, der kombinerer

effektivitet, miljøvenlighed og brugertilfredshed. Disse produkter tilbyder en lovende løsning for såvel enkeltpersoner som virksomheder, der ønsker at gøre en positiv forskel, når det gælder vandbesparelse.

FlowReduce - teknologi for bæredygtighed

Dornbrachts FlowReduce bruseprodukter er specifikt designet til at reducere vandforbruget i forhold til konventionelle håndbrusere. Ved at implementere avancerede teknologier kan disse produkter opnå vandbesparelser på op til 54 %. Det betyder stor reduktion i vandforbruget, hvilket mindsker miljøpåvirkningen og bidrager til bæredygtig vandhåndtering.

Dornbrachts produkter skiller sig ud ved deres evne til at levere en exceptionel bruseoplevelse samtidig med at vandforbruget begrænses. Det innovative design sikrer, at brugerne stadig får en kraftfuld og tilfredsstillende brusning. Dyserne bevarer deres diameter, hvilket sikrer en forfriskende stråle af vand, der efterligner følelsen af en naturlig regnbyge. Ved at optimere vanddråberne bevarer Dornbrachts produkter renheden og kvaliteten af bruseoplevelsen.

Bæredygtighed i praksis: Hoteller og Virksomheder Disse vandbesparende bruseløsninger gavner ikke kun enkeltpersoner, men tilbyder også fordele for virksomheder som hoteller og feriesteder. Ved at implementere Dornbrachts innovative produkter kan hoteller demonstrere deres engagement i bæredygtig

En af hemmelighederne ved produkterne fra Dornbracht er, at der blandes mindre luft i brusevandet. Desuden sørger forskellige filtre for at give en behagelig bruseoplevelse samtidig med, at vandforbruget mindskes uden, at det går ud over komforten. Foto: Dornbracht

adfærd samtidig med, at de reducerer driftsomkostningerne. Derudover bliver overholdelsen af miljøcertificeringsordninger som f.eks. DGNB lettere, hvilket muliggør en certificering og fremvisning af virksomhedernes miljøvenlige praksis.

Løsningen på vandforbrugsdilemmaet kræver en fælles indsats for at finde innovative løsninger, der balancerer vandbesparelse med brugertilfredshed. Dornbrachts vandbesparende bruseprodukter repræsenterer et betydeligt skridt i den rigtige retning. Ved at favne disse miljøvenlige løsninger kan enkeltpersoner og virksomheder bidrage til en mere bæredygtig fremtid, samtidig med at de nyder en behagelig og miljøansvarlig bruseoplevelse.

Sustainability For us, sustainability is a question of attitude

Panasonics nye kommercielle klimaanlæg – den unikke erhvervsløsning

Panasonic Heating & Cooling Solutions tager kommercielle klimaanlæg til næste niveau med den nye PACi Elite Series 4.

Den nye generation klimaanlæg giver en yderst effektiv ydeevne og kommer med et nydesignet kompakt chassis med én blæser på op til 14 kW. Desuden vejer udendørsenheden kun 66 kg for model 7,1 kW.

Den slanke og lette enhed passer perfekt, selvom installationspladsen er begrænset. Derudover giver øget rørlængde stor designfleksibilitet til tilpasning til forskellige typer og størrelser af bygninger. Driftsområdet er desuden udvidet op til 52°C ved køling og ned til -20°C ved opvarmning, mens støjsvag drift ned til et lydtryk på minimum 48 dB(A) runder pakken af.

Vi har mange indendørsløsninger til vores kommercielle varmepumpe. Vi sikrer, at der er en løsning, der passer til dine specifikke behov og krav.

Panasonics PACi Elite Series 3 indendørsenheder kommer med indbygget nanoe ™ X, der giver bedre indendørs-luftkvalitet.

Er du interesseret i vores nye produkter, eller ønsker du at høre mere, så kontakt:

Salgsafdelingen:

Mail: aircon.sales.dk@eu.panasonic.com

Telefonnummer: +45 43 20 22 25

Fordele ved klimaanlæg med nanoe™ x teknologi

• Reducerer lugte

• Hæmmer visse bakterier og vira, mug, allergener, pollen og farlige stoffer

• Fugter hud og hår

Sådan genereres nanoe™ x

1. Atomiseret elektrode skaber kondensering

2. Elektrisk udladning anvendes på vandet

3. nanoe™ X-partiklerne genereres

Ny Elite-serie 4

fra 7,1 kW til 14,0 kW

• R32-kølemiddel

• Nem renovering med den 3-kablede metode

• Integreret med IoT-løsninger

• nanoe™ X giver bedre indendørsluftkvalitet, inkluderet i alle indendørsenheder med luft til luft

Det kompakte chassis med én ventilator op til 14,0 kW.

Letvægtsdesign kun 66 kg (7,1 kW-model), nem at bære og installere.

1. Lav højde 996 mm

2. Konventionelle Elite-modeller (fra 10 til 14 kW)

NY Aquarea L Generation varmepumpe

En revolution indenfor design, effektivitet, forbindelse og bæredygtighed.

Komfort året rundt

Aquarea varmepumper sørger for varme, køling og varmt vand til hele huset.

Grøn fremtid

Aquarea L Generation luft til vandvarmepumpe er konstrueret med naturligt kølemiddel R290 med GWP 3.

Høj ydeevne

Innovativ hydraulisk splitvarmepumpe med 75 °C vandudløb ned til -10 °C udenfor og drift ned til -25 °C.

Harmoni derhjemme

Kompakt design passer ind i indendørs og udendørs rum.

Varmepumpens støjsvage drift bringer harmoni mellem teknologi og bolig.

Smart kontrol

Wi-Fi inkluderet for smart kontrol, avanceret overvågning og servicering

Gør virksomhedens varmesystem klogere og udnyt varmen optimalt

En overskuelig investering i kloge ventiler og medfølgende software til virksomhedens varmesystem er godt for både økonomien og CO2-udslipppet. Belimo Danmark A/S tilbyder en løsning bestående af aktuatorer, flowventiler og sensorer, der i forening har potentiale til at blive en grøn game changer.

Af Jacob Egevang

Der er både penge og CO2 at spare, når større varmesystemer udstyres med intelligente komponenter. Med en kombination af en aktuator, selvregulerende flowventiler samt rumsensorer og brugervenlig software leverer Belimo en løsning, der optimerer energiudnyttelsen i boligforeninger, virksomheder og på institutioner.

- Vores mission er at forbedre indeklimaet og reducere energiforbruget i alle former for bygninger. Med ganske få indgreb kan ethvert varmesystem arbejde mere effektivt. Det er økonomisk overskueligt at begynde i det små, og når resultaterne begynder at vise sig, kan man optimere yderligere til løsninger, som blandt andet omfatter rumfølere og temperaturmåling i realtid, fortæller Ole Fornill, der er direktør for Belimo Danmark A/S.

Styr på temperaturen

En vigtig del af Belimos RetroFIT+ løsning er intelligente ventiler med flowmåling, der installeres i kundens varmesystem. Når disse ventiler med motor opsættes sammen med rumfølere og software, forsynes bygningen med præcis det indeklima, som personerne, der befinder sig i bygningen på ethvert givent tidspunkt, har brug for.

Når systemet er opsat, bliver det bygningens aktuelle belastningsprofil, der afgør,

hvordan indeklimaet reguleres. En skole er eksempelvis typisk befolket otte til ti timer i dagtimerne, mens bygningerne står tomme i aften- og nattetimerne. I dagtimerne svinger tilstedeværelsen af personer i skolens forskellige lokaler dog også. Anvendelsen af skolebiblioteket eller fysiklokalet kan eksempelvis variere i løbet af dagen. Samme uforudsigelige mønstre gælder også for mange private virksomheder; kantinen ligger de fleste timer øde hen i løbet af dagen, mens mødelokalerne typisk er fuldt besat mellem klokken 08.00 og 18.00.

- Vores løsning gør, at bygningens forskellige lokaliteter altid er optimerede i forhold til indeklima. Dette kombineret med intelligente flowventiler forbedrer indeklimaet markant, men det reducerer også varmeudgifterne og CO2-udledningen, forklarer Ole Fornill.

Kontrol over vandtryk og -flow

Hvis vandet får lov at flyde mere eller mindre ukontrolleret i et varmesystem, risikerer man både ustabile temperaturer i bygningens lokaler og unødvendigt varmespild. Belimos intelligente, selvregulerende ventiler styrer flowet i varmesystemet og sikrer, at varmen fordeles korrekt, så dele af anlægget ikke sluger al vandet, mens andre dele ikke får tilstrækkeligt med vand.

- For meget vand det ene sted i systemet giver ikke mere effekt, og mangel på vand

Belimo er en schweizisk virksomhed med agenturer over det meste af kloden. Ole Fornill er direktør for Belimo A/S i Danmark, der har eksisteret siden 1981.

et andet sted giver mangelfuld effekt. Vores trykuafhængige flowventiler sikrer kontinuerligt og korrekt flow, fordi de tænker selv. Det reducerer energispildet og giver fuld kontrol over vandets flow i varmesystemet, forklarer Ole Fornill.

Når systemet er optimeret og er opsat korrekt, opnår man et stabilt og automatisk kontrolleret vandflow. Det skaber optimalt indeklima, reducerer varmeudgifterne og eliminerer unødig CO2-udledning.

Opdater, opgrader eller optimer dit HVAC-system

Spar 20, 35, eller 55 % på bygningens energiforbrug med RetroFIT

Udnyt chancen for store energibesparelser, næste gang du renoverer et HVAC-anlæg. Du kan spare meget, hvis du ”retrofitter” anlægget med bedre komponenter i stedet for blot at skifte 1-1 til ventiler og aktuatorer magen til.

Belimo hjælper dig med bedre alternativer til dine slidte ventiler, aktuatorer og sensorer. Du kan spare mellem 20 og 55 % på energien, når du opdaterer til moderne ventiler, opgraderer anlægget eller optimerer hele HVAC-systemet.

Læs mere om at retrofitte på belimo.dk

Transportabel solcellestrøm til byggepladsen imødegår nye lovkrav

AK Sunpower i Viborg har opfundet og EU-patenteret en løsning, der kan hjælpe bygherrer i deres bestræbelser på at møde nye lovkrav om CO2-udledning i byggebranchen. Virksomheden har udviklet et transportabelt solcelleanlæg til brug på blandt andet byggepladser, ved vejbyggerier og i skurbyer.

Fra levering til drift går der under en time, og den grønne omstilling på byggepladsen får endnu et skub i den rigtige retning. Så kort fortæller direktør Carsten Kriegbaum fra AK Sunpower historien om virksomhedens nyligt patenterede løsning, der skal forsyne landets byggepladser med el fra transportable solcelleanlæg.

I dag må en byggeplads maksimalt udlede 12 kilo CO2 per kvadratmeter. Denne grænse sættes fra januar 2025 ned til blot seks kilo.

- CO2-udledning på byggepladser er i sagens natur noget, alle bygherrer har fokus på, og der er allerede mange gode initiativer i gang for at begrænse udledningen, bl.a. eldrevne arbejdskøretøjer. Vores ambition er at stille en nem løsning med transportable solceller til rådighed - som supplement til den grønne omstilling, bygherrerne allerede er i gang med, fortæller Carsten Kriegbaum, der er direktør i AK Sunpower.

Tilbyder også udlejning på dagsbasis Efter en grundig prototypeperiode, som blev afsluttet tidligt på sommeren 2023, har AK Sunpower allerede leveret de første otte kilowattsanlæg til byggepladser. Prisen ligger i omegnen af 250.000 kr., og virksomheden tilbyder også udlejning af anlæggene fra 160 kr. om dagen.

- Afhængigt af kundens behov for bæredygtig elforsyning leverer vi vores anlæg i en 20 fods container - på lastbil eller på en større trailer. Kunden kan vælge at lade egne installatører stå for tilslutningen til byggepladsens øvrige elforsyning, men vi tager os naturligvis også af den del, hvis kunden ønsker det, fortæller Carsten Kriegbaum.

Backup og videresalg af el AK Sunpowers solcelleanlæg leveres som standard med et backupbatteri på 5 kW. Når anlægget producerer strøm ud over det faktiske forbrug og backupbatteriets kapacitet - eksempelvis på lørdage og søndage, når

byggepladsen ligger stille - sælges strømmen automatisk til det elselskab, anlægget er tilknyttet ude på byggepladsen.

- Solcellestrøm fra vores anlæg skal betragtes som et bæredygtigt supplement til den strøm, byggepladsen allerede forsynes med på traditionel vis. Ved brug af et enkelt 8 kW anlæg reducerer bygherre sin CO2udledning med cirka 1,5 ton årligt, fortæller Carsten Kriegbaum.

Vægt og størrelse

Et 8 kW anlæg inklusive inverter, batteri og elskab vejer omkring 2.300 kilo. Anlægget leveres som en færdig løsning på et vejrbestandigt, helgalvaniseret stel, der nemt foldes ud og placeres på et par containere eller skurvogne. På den måde skabes der som bonus et overdækket arbejdsområde på byggepladsen.

Anlægget består af fire elementer, som på hver side har solceller i skrå position med en kiphøjde på knap en meter. Når anlægget er foldet helt ud, er det samlede areal godt fem gange otte meter. Anlæggets konstruktion gør det nemt at opsætte, og når der opstår behov for at flytte det til andre steder på byggepladsen eller langs motorvejsbyggeriet, kan det pakkes og reinstalleres på omkring en time.

Af Jacob Egevang

AK Sunpower leverer transportable solcelleanlæg, der reducerer byggepladsens CO2-udledning med cirka 1,5 ton årligt.

AK Sunpowers transportable solcelleanlæg leveres på et robust, helgalvaniseret stel, der nemt foldes ud og placeres på et par containere eller skurvogne.

Lad os stå for energien til jeres byggeprojekt

Få både energi, opsætning af byggemålere, ladestandere, fibernet og udendørsbelysning til jeres byggeri.

Spar tid og penge

Vi ved, at en god aftale om byggestrøm er en vigtig forudsætning for at komme godt i gang med jeres byggeprojekter. Sammen med vores søsterselskaber Clever, Andel Lumen og Fibia kan vi hjælpe jer med køb af energi, opsætning af byggemålere, ladestandere, fibernet og udendørs belysning til jeres byggeprojekt. Naturligvis tilpasset jeres behov.

Andel Energi – en del af Andel-koncernen

I Andel Energi leverer vi el, naturgas og energirådgivning til mere end 1,2 mio. privat- og erhvervskunder. Vi er en del af Andel-koncernen, og som Danmarks største energiselskab har vi et stort ansvar for at sætte fart på den grønne omstilling. Vi arbejder derfor for at gøre fremtidens energi lettilgængelig for alle.