Understøttende undervisning og læringsmiljøer

Page 17

bredere didaktiske refleksioner om tilrettelæggelse af læringsmiljøer, generelt såvel som i UsU. Tilbage i det danske forskningsmiljø analyserer professor og forskningsprogramleder af forskningsprogrammet ”Inklusion og eksklusion – i samfund, institution og pædagogisk praksis” ved DPU Susan Tetler, hvordan understøttende og varierende aktiviteter (som fx UsU) kan forstås i et inklusionsdidaktisk perspektiv. Igennem kapitlet argumenterer Tetler for, at de understøttende aktiviteter rummer potentialet til både at hæve det faglige niveau i folkeskolen og at give eleverne lejlighed til i højere grad at lære på flere forskellige måder og blive anerkendt for et bredere udsnit af deres evner og interesser. Janne Hedegaard Hansen, der er lektor og del af forskningsprogrammet ”Inklusion og eksklusion – i samfund, institution og pædagogisk praksis” ved DPU, argumenterer i sit bidrag for, at flerfaglighed er en vigtig forudsætning for realiseringen af den inkluderende skole. Med understøttende undervisning lægges der netop op til, at der skal flere fagligheder ind i undervisningen på samme tid. Hedegaard Hansen viser på baggrund af et internationalt forskningsreview, hvordan co-teaching kan udfoldes i konkret undervisningspraksis med henblik på at understøtte elevernes læring igennem de samlede faglige kompetencer fra begge fagprofessionelle. Den engelske underviser og konsulent James Nottingham har i sit kapitel særligt fokus på at tilrettelægge konkrete læringsprocesser for udfordrede børn og unge. Han er inspireret af John Hatties læringsmålstænkning og beskriver meget praksisnært, hvordan han mener, udgangspunktet i undervisningen må være dét, eleven ved i forvejen, og herefter redegør han for, hvordan opgaveløsning helt konkret kan bygges op, så der er flere feedbackmuligheder undervejs. Denne praksis kan inddrages i det understøttende arbejde i UsU i forlængelse af fagundervisningen. Næste bidrag henter sin inspiration i en dansk psykologisk teoriramme, idet de to forfattere argumenterer for at bruge nogle centrale modeller fra vitaliseringspsykologien udviklet af professor Jan Tønnesvang fra Aarhus Universitet. Nanna Hedegaard er psykolog med omfattende kendskab til vitaliseringspsykologien, og René Kristensen er lektor på University College Lillebælt, hvor han har stor fokus på AKT (Adfærd, Kontakt og Trivsel), inklusion og ikke mindst er med til at udvikle undervisningsfeltet understøttende undervisning. De er begge medlemmer af NIVID,1 et netværk på Aarhus Universitet, der udfolder Tønnesvangs modeller og anvender dem i forskellige praksissammenhænge. De argumenterer i kapitlet for at anvende Vitaliseringsmodellen som en ramme for vejledning og understøttelse af det tværprofessionelle arbejde 1 Netværk for Integrativ Vitaliseringspædagogik, Intervention og Dannelse

15

UnderstoetUndervisLaeringsmiljoe_indhold.indd 15

05/02/16 13.49


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Understøttende undervisning og læringsmiljøer by Dafolo - Issuu