Uforstyrrelig

Uforstyrrelig

uforstyrrelig

Bliv herre over din opmærksomhed og vælg livet

EYAL

Med JULIE LI

Oversat af IDA HØJELSE SVITH

DAFOLO WELEARN

Nir Eyal med Julie Li

Uforstyrrelig

Bliv herre over din opmærksomhed og vælg livet

1. udgave, 1. oplag, 2024

© 2024 Dafolo A/S og forfatterne

Copyright © 2019 by Nir Eyal. All rights reserved. Oversat fra engelsk af Ida Højelse Svith efter Indistractable –How to Control Your Attention and Choose Your Life Oversat efter aftale med BenBella Books, Inc.

Forlagsredaktion: Sophie Hill

Omslagsdesign og grafisk layout: Simon Zander

Grafisk produktion: SIA DARDEDZE HOLOGRĀFIJA

Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

Forlagsekspedition: Dafolo A/S

Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn Tlf. 9620 6666

E-mail: forlag@dafolo.dk www.dafoloforlag.dk

Udgivelsen er et samarbejde mellem Dafolo og WeLearn.

Varenr. 8234

ISBN 978-87-7234-346-4

Til Jasmine

En vigtig note

Inden du begynder at læse, bør du downloade de supplerende materialer fra min hjemmeside. Du finder gratis hjælpemidler, downloads og mine seneste opdateringer på:

NirAndFar.com/Indistractable

Det vigtigste er, at du bruger det tilhørende arbejdshæfte med mine øvelser til hvert kapitel. På den måde kan du anvende det, du lærer, i dit eget liv.

Bemærk venligst også, at jeg ikke har en økonomisk interesse i nogen af de virksomheder, der omtales, medmindre det specifikt nævnes, og mine anbefalinger er ikke påvirket af annoncører.

Hvis du vil i kontakt med mig, kan du henvende dig via min blog på NirAndFar.com/Contact.

Indhold

Forord. Det uforstyrrelige menneske ......................... 11

Indledning. Fra Hooked til Uforstyrrelig ....................... 23

Kapitel 1. Hvad er din superkraft? ........................... 27

Kapitel 2. At være uforstyrrelig ............................. 33

Del 1. Bliv herre over indre triggere

Kapitel 3. Hvad motiverer os egentlig? ....................... 43

Kapitel 4. Tidsstyring er smertestyring. .

51

Kapitel 5. Håndter distraktion indefra ....................... 57

Kapitel 6. Se på den indre trigger med nye øjne ............... 61

Kapitel 7. Se på opgaven med nye øjne ....................... 65

Kapitel 8. Se på dit temperament med nye øjne ............... 69

Del 2. Skab tid til traktion

Kapitel 9. Omsæt dine værdier til tid ........................ 79

Kapitel 10. Kontroller input frem for udfald .................. 87

Kapitel 11. Sæt tid af til vigtige relationer ..................... 91

Kapitel 12. Synkroniser din tid med interessenter på arbejdet ... 99

Del 3. Genvind kontrollen over ydre triggere

Kapitel 13. Stil det kritiske spørgsmål ........................ 109

Kapitel 14. Genvind kontrollen over forstyrrelser på arbejdet ... 115

Kapitel 15. Genvind kontrollen over din e-mail ................ 121

Kapitel 16. Genvind kontrollen over gruppechat .............. 129

Kapitel 17. Genvind kontrollen over møder ................... 133

Kapitel 18. Genvind kontrollen over din smartphone .......... 137

Kapitel 19. Genvind kontrollen over din computers skrivebord . 145

Kapitel 20. Genvind kontrollen over onlineartikler ............ 151

Kapitel 21. Genvind kontrollen over feeds .................... 157

Del 4. Undgå distraktion med pagter

Kapitel 22. Styrken ved forhåndsforpligtelser ................. 165

Kapitel 23. Undgå distraktion med indsatspagter .............. 169

Kapitel 24. Undgå distraktion med prispagter ................. 175

Kapitel 25. Undgå distraktion med identitetspagter. . . . . . . . . . . . 183

Del

5. Hvordan du gør din arbejdsplads uforstyrrelig

Kapitel 26. Distraktion er et tegn på dysfunktion .............. 193

Kapitel 27. At løse problemet med distraktion er en test af virksomhedskulturen ................................... 199

Kapitel 28. Den uforstyrrelige arbejdsplads ................... 207

Del

6. Hvordan man opdrager uforstyrrelige børn (Og hvorfor vi alle har brug for psykologiske næringsstoffer)

Kapitel 29. Undgå bekvemme undskyldninger ................ 215

Kapitel 30. Forstå deres indre triggere ....................... 221

Kapitel 31. Skab tid til traktion sammen ...................... 229

Kapitel 32. Hjælp dem med ydre triggere ..................... 235

Kapitel 33. Lær dem at indgå deres egne pagter ............... 241

Del 7. Hvordan man gør relationer uforstyrrelige

Kapitel 34. Spred sociale antistoffer blandt dine venner ........

Kapitel 35. Vær en uforstyrrelig elsker ....................... 255

Små lektier fra kapitlerne

Samtaleguide til en Uforstyrrelig-bogklub

Forord

Det uforstyrrelige menneske

– et opgør med forstyrrelsessamfundet

Vi kan alle stræbe efter at gøre det, vi siger, vi vil gøre .

Vi har alle magten til at være uforstyrrelige . - Nir Eyal

Hvordan ville dit liv se ud, hvis din superkraft var at være uforstyrrelig?

Det spørgsmål stiller Nir Eyal et sted i denne bog. Ifølge Eyal er livet som uforstyrrelig både bedre, mere effektivt, meningsfuldt og kultiveret i forhold til den relation, man har til sig selv, andre og verden.

Men vi mennesker lader os distrahere, forstyrre og friste, så vi til sidst mister kontrollen over vores opmærksomhed og tid. Tiden er nu inde til at tage kontrollen tilbage. Det er tid til at tage et opgør med forstyrrelsessamfundet.

Forstyrrelsessamfundet

Hvad er forstyrrelsessamfundet? Det er et samfund, hvor mennesker i gennemsnit rører ved deres telefon 3.000-5.000 gange på et døgn. Hvor 36% rapporterer, at de kører bil og skriver SMS’er samtidig. Hvor seks ud af ti dødsulykker i trafikken skyldes uopmærksomhed (Kjær, 2024).

Det er et samfund, hvor vi i stadig stigende omfang kan iagttage en acceleration og forøgelse af forstyrrelser, lige fra mobilernes

ding-dong-pling over snakkende kolleger på storrumskontoret til vores fokus på alt, hvad der rører sig i vores indre liv. Nir Eyal præsenterer os for en vej og guide ud af forstyrrelsesamfundet. I forstyrrelsessamfundet er mange mennesker på overarbejde i deres indre liv for at tilpasse sig ydre idealer og sociale mediebilleder. Såvel de ydre som indre forstyrrelser giver anledning til ubehag, fordi man ikke er i stand til at rette sin opmærksomhed på det, der er vigtigt i ens liv. Det er vigtigt at understrege, at Nir Eyal ikke bruger ordet forstyrrelsessamfund. Eyal er ikke ude i et samfundsopgør. Ordet har jeg selv fundet på. Jeg anvender det til at beskrive og give den fjende, som bogen ønsker at bekæmpe, et ansigt.

Nir Eyal er en amerikansk adfærdsdesigner og forfatter. Hans første bestsellerbog Hooked (2014) handler om, hvordan man designer digitale, vanepsykologiske produkter, der kan hjælpe mennesker med at handle efter deres intentioner. Det kan for eksempel være apps til bedre pensionsopsparing eller til bedre sundhed ved at bruge biometriske data til at optimere din adfærd. Som adfærdsdesigner kender Eyal derfor hvert et greb og nudge til at få mennesker til at bruge teknologi. Hvor Eyal i Hooked undersøger, hvordan adfærdsdesign kan hjælpe os med at bruge teknologien og ikke lade teknologien bruge os, undersøger han med sin nyeste og første bog på dansk – nemlig Uforstyrrelig, som du sidder med i hænderne lige nu – hvordan greb fra adfærdsdesign også kan bruges til at beskytte de dyrebareste menneskelige ressourcer, nemlig vores tid og opmærksomhed. Som hackere, der bliver ansat til at øge IT-sikkerheden i de virksomheder, de tidligere forsøgte at bryde ind i, giver Nir Eyal dig med denne bog de strategier og taktikker, du skal kende for selv at blive uforstyrrelig.

Det er en bog, der hjælper dig til at tage kontrollen over din tid og opmærksomhed, samtidig med at den opfordrer dig til at tage ansvar for denne opgave og giver dig handlekraften til at påtage dig dette ansvar.

Det uforstyrrelige menneske

I vore dage ser vi skævt til dem, der ryger indendørs. På samme måde er Eyals primære formål at vise vejen til, hvordan det kan blive en norm at

leve som et uforstyrreligt menneske. Det uforstyrrelige menneske tager skridt i dag for at undgå distraktion i morgen. Vi kan blive til dette menneske, og denne bog viser hvordan. For, som Eyal skriver: ”Vi kan alle stræbe efter at gøre, hvad vi siger, vi vil gøre. Vi har alle magten til at være uforstyrrelige” (s. 258).

Vi ved godt, hvad der kræves for at leve med færre forstyrrelser. Vi skal slukke telefonen, sikre fokustid hver dag på arbejdet og undgå storrumskontorer. På trods af denne viden handler vi ikke i overensstemmelse med den eller lytter godt nok efter vores gode intentioner. Flere af os har et stigende skærmforbrug, bliver oftere afbrudt og forstyrret på arbejdet, og op mod 70% af os arbejder i storrumskontorer. Allerede i det forrige århundrede diagnosticerede Freud det moderne samfund som et forstyrrelsessamfund og hævdede, at i takt med at moderniteten accelererer, kræver det et tykkere og tykkere ”pirringspanser”. Sigmund Freud introducerer begrebet ”pirringspanser” i bogen Kulturens byrde (på tysk: Das Unbehagen in der Kultur). Den blev først udgivet i 1930 og undersøger, hvordan kultur og civilisation påvirker menneskers lykke og velbefindende. I bogen diskuterer Freud, hvordan mennesker udvikler mekanismer for at beskytte sig mod for mange ydre stimuli, hvilket han beskriver som et ”panser” mod overstimulering. Dette koncept anvender han til at forklare nogle af de psykologiske vanskeligheder, som er forbundet med livet i moderne samfund.

Det uforstyrrelige menneske følger en filosofi, hvor teknologien skal understøtte det bedste uden at frarøve os det mest værdifulde: vores tid og opmærksomhed. Titlen på Eyals bog antyder, at et uforstyrreligt menneske også er et ikkedestruerbart menneske. Et menneske, der ikke kan slås i stykker. Det er det, de engelske ord ”indistractable” og ”indestructible” peger på.

Og her har vi forbindelsen til Freuds idé om ”pirringspanseret”, som vi har så hårdt brug for i det moderne liv. Det uforstyrrelige menneske er en person, der bevidst designer og opbygger dette panser ved at planlægge vigtige aktiviteter og konvertere tid til værdi gennem kalenderaftaler og ved at indføre barrierer, der øger friktionen i de digitale interaktioner. Som eksempel at aktivere funktioner, der reducerer forstyrrelser.

Freud havde fat i noget. Pirringspanseret handler om at udvikle en psykologisk robusthed, der kan modstå det konstante bombardement af sensoriske stimuli, som er så fremtrædende i det moderne liv. Ved at anvende teknologier og teknikker, der fremmer koncentration og målrettet opmærksomhed, designer det uforstyrrelige menneske en form for moderne panser mod overstimulering.

Nir Eyals guide til et liv i uforstyrrelighed består af følgende konkrete greb:

• Indre triggere: Lær at håndtere ubehagelige følelser uden at lade dig blive distraheret af for eksempel teknologi.

• Skabe tid til traktion: Omsæt dine værdier til tidsblokke i kalenderen – for eksempel at du hver dag fra kl. 16.0019.00 slukker din telefon – og planlæg din dag med intention.

• Kontrol over ydre triggere: Identificer forstyrrende elementer og skab strategier for at minimere deres indflydelse.

• Indgå pagter for at undgå distraktion: Indfør regler og personlige aftaler for at fastholde fokus.

• Uforstyrreligt arbejdsmiljø: Skab en arbejdsplads, der værdsætter fokus og reducerer forstyrrelser.

• Opfostring af uforstyrrelige børn: Udstyr børn med færdigheder og miljøer, der fremmer fokus og selvkontrol.

• Relationer uden forstyrrelser: Lær at fastholde nærvær og kvalitet i personlige relationer.

Distraktion og traktion

Det moderne livs overstimulering kulminerer i disse år med sociale medier og skærme i alle kontekster fra spisebordet til arbejdsbordet, bilen og soveværelset. Overstimuleringen bevirker, at vi bliver mere uopmærksomme, og at vores opmærksomhedsvindue bliver mindre og mindre.

På engelsk taler man om to former for opmærksomhed: attention og awareness (Lyngsø, 2024). Den første form for opmærksomhed bruger vi til at rette fokus på et mål eller en arbejdsopgave. Det er den fokuserede opmærksomhed. Awareness er en bredere form for opmærksomhed. Den bruger vi for eksempel, når vi fornemmer, at der står nogen uden for døren til det rum, vi opholder os i. I forstyrrelsessamfundet er begge former for opmærksomhed truet. Og lige her sætter Nir Eyal originalt ind. Spørger man, hvad det modsatte af uopmærksom eller distraheret er, vil de fleste formentligt svare, at det er at være fokuseret. Nej, siger Eyal. Det modsatte af at være distraheret er ikke at være fokuseret, det at trække eller være trukket, traction på engelsk. Roden til traction stammer fra det latinske ord trahere, som betyder ”at trække.” Endelsen -tion indikerer handlingen eller resultatet af at trække. Således relaterer traction grundlæggende til handlingen eller kraften i at trække eller hive. Det engelske ord distraction indeholder også roden fra trahere, men inkluderer præfikset dis-, som på latin antyder en omvendelse eller adskillelse. Derfor betyder distraction i bund og grund en trækning væk fra eller en adskillelse, hvilket fører til ordets nuværende betydning, hvori opmærksomheden afledes fra ét fokus til et andet.

Bemærk, at de sidste seks bogstaver i distraction/traction er action. Det handler om valget mellem at lade sig trække i retning af det, man har en intention om at gøre, eller at lade sig distrahere. I konteksten af denne bog handler det om at bruge vores mest knappe ressource, nemlig opmærksomheden og tiden, og hvordan vi med aftaler og forpligtelser styrer adgangen til ikke mindst internettet i vores hjem for at leve uforstyrret.

Og hvordan bliver du så et uforstyrrelig menneske, der ikke lader sig distrahere, men derimod trække hen mod det, der betyder noget for dig?

En model i fire trin til et uforstyrreligt liv

I bogen opstiller Nir Eyal en firetrinsmodel, der kan bruges som guide til at blive uforstyrrelig.

Traktion

Dette omfatter handlinger, der trækker os mod det, vi ønsker i livet. Det sker, når vi faktisk gør de ting, vi har sat os for at gøre.

Distraktion

Dette er det modsatte af træk. Distraktioner forhindrer os i at opnå vores mål og gøre fremskridt henimod det liv, vi forestiller os.

Indre triggere

Indre triggere kommer fra os selv. Når vi mærker vores mave rumle, leder vi efter en snack. Når vi er kede af det, ringer vi til en ven for at få støtte. Når vi er trætte, springer vi træningen over og ser Netflix.

Ydre triggere

Ydre triggere kommer fra omgivelserne. De ydre triggere kan enten trække os væk fra eller distrahere os fra vores mål såsom objekter (for eksempel et fjernsyn), personer (for eksempel en kollega) eller i form af notifikationerne fra vores enheder.

Uanset om den resulterende handling er udløst af indre eller ydre triggere, er den enten i overensstemmelse med vores intention, fordi den trækker os i retning af intentionen (traktion), eller i modstrid med den, fordi den trækker os væk fra vores intention (distraktion). Traktion hjælper os altså med at opnå vores mål, mens distraktion fører os væk fra dem.

Adfærd sker af én grund

At håndtere indre triggere er første skridt på vejen mod et uforstyrreligt liv. Ifølge Nir Eyal skyldes alle former for menneskelig adfærd, at vi forsøger at undgå ubehag. Det kan være kedsomhed, ensomhed, at man føler sig fastlåst i forhold til en opgave, eller at man føler sig usikker og nervøs. Som Eyal fremhæver i bogen, sagde den gamle græske filosof Epikur det bedst: ”Med nydelse mener vi fraværet af smerte i kroppen og bekymringer i sjælen” (s. 45).

Det er helt normalt at føle kedsomhed, usikkerhed, eller at man er fastlåst. Her er det afgørende, at man ikke dømmer sig selv for hårdt.

Det er helt normale følelser. For at gå fra at være distraheret til at være målrettet er det afgørende at observere sine triggere og det ubehag, der går forud for en distraktion. Mange gange griber vi nemlig, uden at tænke over det, ud efter vores telefoner, fordi vi er drevet af en underliggende følelse af ubehag. Det første skridt er at blive bevidst om og fokusere på, hvad det er, der sker. At forstå følelsen.

Tag en pause: Hvad sker der for mig midt i arbejdet? Føler jeg mig fastlåst? Keder jeg mig? Hvad sker der, når jeg går alene på Strøget i København og føler mig ensom blandt mennesker, som Jean-Paul Sartre engang sagde det i romanen af samme navn? Det er vigtigt at identificere, hvad vi følte eller tænkte, lige før vi handlede og per automatik greb ud efter telefonen, det moderne menneskes sutteklud. Prøv fx at skrive det ned, når du observerer en trigger. Derved vil du gradvist opdage mønstre. Bogen anbefaler og guider os til, hvordan vi gør det.

Det er ikke teknologiens skyld

I et forstyrrelsessamfund skal du lære, hvad der skal til for at frede det, som betyder noget for dig i dit nære liv, og som du føler lidenskabeligt for. At blive uforstyrrelig kommer ikke af sig selv – teknologien og den menneskelige indretning arbejder nemlig ikke altid for dig. Nir Eyal er adfærdsdesigner, så det er ikke underligt, at hans svar er, at det ikke er teknologiens skyld, men det faktum, at vi mennesker elsker at finde syndebukke og nemme forklaringer. Teknologier har altid været der,

lige siden mennesket tændte det første bål. Bogen, musikken, radioen, filmen – de har alle været omgærdet af medie- og teknologipanik. Selv de pæne drenge i The Beatles blev anset som farlige for ungdommen engang.

I stedet handler det om at tage ansvar for egen adfærd. At indrette sine omgivelser, så de understøtter et liv, der gør det lettere at leve uforstyrreligt og sværere at blive forstyrret. Nir Eyal er klar i mælet: Det er ikke teknologiens skyld, at vi er dårlige til at koncentrere os, når vi arbejder, og i stedet forstyrres og mistrives. ”Når det handler om børns uønskede adfærd i dag, er belejlige myter om elektroniske apparater lige så tvivlsomme, som når forældre skyder skylden på et sukkerrush, underudviklede teenagehjerner og andre teknologier som bogen og radioen,” skriver Eyal (s. 217-218).

Den uforstyrrelige arbejdsplads

Fra forskningen ved vi, hvad det kræver for at blive mere effektive på arbejdet. Vi skal have fokustid, og vi skal forstyrre hinanden mindre.

Mange arbejdspladser lever på den måde af koncentration. Alligevel er op mod to tredjedele af danske kontorer storrumskontorer. Det kan godt være, der er en masse organisationer, der allerede prædiker psykologisk tryghed, er gearet til at lære og arbejder med fokustid, offline-kultur og skærmfri zoner. Men de kan blive bedre til at melde sig ind i kampen mod forstyrrelseskulturen og blive en uforstyrrelig organisation.

Det starter med, at lederen i sin egen adfærd går forrest og viser, at uforstyrrelighed er værdsat tid. Således på kontorerne. Hjemme på matriklen ved vi godt, at uden tilstrækkelig autonomi, kompetence og samhørighed tyer børn til distraktioner for at få psykologisk ernæring. Hvad kan vi voksne gøre? Vi kan hjælpe børn til at håndtere distraktioner ved at lære dem at balancere deres online- og offline-tid og generelt lege mere. Men først og fremmest kan du som voksen gå foran med egen adfærd og leve et liv som uforstyrreligt menneske og skabe tid til traktion sammen i familien.

Det uforstyrrelige menneske

Det sidste af bogens fire trin handler om identitetspagter. Dem kan du kun indgå med dig selv eller andre, når du mestrer de andre trin. Gør uforstyrrelighed til en del af din identitet, på samme måde som hvis du er veganer eller afholdsperson. Når du lever med uforstyrrelighed, adopterer du et sæt af handlinger. For eksempel svarer du kun på mails på fastsatte tidspunkter, du er ikke tilgængelig på forskellige tider af dagen, medmindre det drejer sig om nødkontakter, du bruger ikke alle sociale medier, og du ser ikke alt det, andre ser på Netflix. Og så videre. At leve som uforstyrrelig er bare noget, du gør, fordi det er en del af din måde at være i verden på, ligesom når veganeren ikke spiser kød, og afholdsmanden ikke drikker alkohol.

Et aktuelt eksempel på et uforstyrreligt menneske er hovedkarakteren Hirayama fra Wim Wenders’ film Perfect Days (2023). Her møder vi en person, der lever lykkeligt, styrer sin egen tid, læser, lytter til musik og nyder måltider. Drevet af en indre taknemmelighed får han meget ud af livet ved at have reduceret sin hverdag fra de konstante forstyrrelser og de evindelige skærme. Måske er det en romantisk drøm, men det er en drøm, du kan gøre til virkelighed ved at praktisere bogens råd og blive et uforstyrreligt menneske. Altså et menneske, der bruger teknologien, uden at den bruger dig. Et liv, hvor du bruger planer og pagter til at handle på de bedste af dine intentioner, uden at pirringspanseret, som Freud talte om, bliver så tykt, at du mister din passion. Har du en længsel efter uforstyrrelighed i dit liv, får du med denne bog muligheden for at handle og imødekomme den længsel.

Styrken ved Nir Eyals bog består i, at den ikke blot giver os læsere et sprog til at reflektere over forstyrrelsessamfundets negative konsekvenser. Den leverer også taktikker og greb til at handle på refleksionerne og anviser veje til at blive uforstyrrelig og dermed opnå et liv, hvor man gør det, man siger, man vil. Eyal er hverken for eller imod teknologi, men han er imod skræmmekampagner for, hvad skærme og teknologi gør ved vores liv. Som adfærdsdesigner er Eyal både realist og pragmatiker. Han er realist, for så vidt at han har et mere realistisk

blik på den menneskelige indretning, og hvad der driver vores adfærd. Og han er pragmatiker, fordi han altid vælger det, der virker i situationen og løser problemet.

Denne bog er ikke kun en guide til individuel uforstyrrelighed eller en opfordring til at skabe et samfund, hvor fokus og nærvær er normen frem for undtagelsen. Nir Eyal præsenterer også en vej ud af forstyrrelsessamfundet ved at anvende principperne om traktion og distraktion.

Ved at forstå og håndtere de triggere, der påvirker vores adfærd, og ved at genkende værdien af planlægninger og personlige aftaler giver han os redskaberne til at styre vores tid og opmærksomhed mere effektivt.

På den måde er bogen en kur mod den toksiske virus, som forstyrrelsessamfundet er.

Velkommen til et opgør mod forstyrrelsessamfundet. Er du klar til at tage kontrollen over din tid og få din opmærksomhed tilbage?

God fornøjelse med at blive uforstyrrelig.

Litteratur

Kjær, J. S. (2023). Kig op: Hvordan skærmen kom imellem dig og mig – og hvordan vi tager kontrollen tilbage. Politikens Forlag.

Lyngsø, N. (2024). En sti gennem indsigtens landskaber: Et essay om meditation og bevidsthed . Grønningen 1.

Henrik Dresbøll er forfatter til bestsellerbogen Få det til at ske (2020) og var i 2011 medstifter af et af Danmarks første adfærdsbureauer. Henrik er uddannet cand. mag. i kognitiv semiotik og er i dag direktør for rådgiverbureauet WElearn A/S, der bygger adfærdsforandringer. Han har i over 20 år arbejdet med kommunikation, forandring og adfærd for internationale brands, organisationer, styrelser og ministerier.

Indledning Fra Hooked til Uforstyrrelig

I de fleste større teknologiske virksomheder finder man en bestemt gul bog på hylderne. Jeg har set den hos Facebook, Google, PayPal og Slack. Den uddeles på techkonferencer og virksomhedskurser. En ven hos Microsoft fortalte mig, at den administrerende direktør, Satya Nadella, havde et eksemplar og anbefalede bogen til alle virksomhedens medarbejdere.

Bogen, Hooked: How to Build Habit-Forming Products, var en Wall Street Journal-bestseller og er i skrivende stund stadig nummer et i Amazons ”Products”-kategori. Det er en form for kogebog, og bogen indeholder en opskrift på menneskelig adfærd – din adfærd. De nævnte teknologiske virksomheder ved, at de for at tjene penge må få os til at vende tilbage – deres forretningsmodel afhænger af det.

Jeg ved det, fordi jeg har brugt de sidste 10 år på at forske i den skjulte psykologi, som nogle af verdens mest succesfulde virksomheder bruger til at gøre deres produkter så fængslende. Jeg har i mange år undervist kommende direktører på både Stanford Graduate School of Business og Hasso Plattner Institute of Design.

Da jeg skrev Hooked, var det mit håb, at startups og socialt ansvarlige virksomheder ville bruge denne viden til at designe nye metoder, der kunne hjælpe mennesker med at opbygge bedre vaner. Hvorfor

skulle tech-giganterne holde disse hemmeligheder for sig selv? Burde vi ikke bruge den samme psykologi, der gør computerspil og sociale medier så opslugende, til at designe produkter, der kan hjælpe mennesker med at leve et bedre liv?

Siden Hooked blev udgivet, har tusindvis af virksomheder brugt bogen til at gøre brugerne i stand til selv at opbygge hjælpsomme og sunde vaner. Fitbod er en fitness-app, der hjælper folk med at opbygge bedre træningsrutiner. Byte Foods søger at ændre folks spisevaner med internetforbundne spisekamre, der tilbyder frisklavede lokalfremstillede måltider. Kahoot! bygger software, der skal gøre læringen mere engagerende og sjov i klasserum.1

Vi ønsker, at vores produkter skal være brugervenlige, nemme at navigere i og ja, vanedannende. At virksomheder gør deres produkter mere fængende, er ikke nødvendigvis et problem – det er fremskridt.

Men der er også en bagside. Filosoffen Paul Virilio skrev i den forbindelse følgende: ”At opfinde skibet er at opfinde skibbruddet.” Det, der gør nogle brugervenlige produkter og tjenester så fængende og nemme at bruge, kan også gøre dem distraherende.

Disse distraktioner kan for mange løbe ud af kontrol og efterlade os med en følelse af, at vi ikke træffer vores egne beslutninger. Faktum er, at hvis du nu om dage ikke er udrustet til at kunne håndtere distraktioner, vil din hjerne blive manipuleret af adspredelser, som er det rene tidsspilde.

På de næste sider vil jeg løfte sløret for mine egne udfordringer med distraktion, og hvordan jeg ironisk nok selv blev ”hooked”. Men jeg vil også fortælle, hvordan jeg overvandt mine udfordringer, og forklare, hvorfor vi er langt stærkere end nogen af techgiganterne. Som insider i industrien kender jeg deres akilleshæl – og det vil du også snart. Den gode nyhed er, at de vi har den særlige evne til at tilpasse os den slags trusler. Vi kan gøre noget nu og her for at genvinde kontrollen over vores hjerne og træne den op på ny. Vi har ærligt talt intet andet valg. Vi har ikke tid til at vente på, at tilsynsmyndighederne skrider

1 Jeg elskede den måde, Kahoot! og Byte Foods brugte min bog på, og besluttede derfor at investere i begge virksomheder.

ind, og hvis du holder vejret og venter på, at virksomhederne gør deres produkter mindre distraherende, bliver du kvalt.

I fremtiden vil der være to slags mennesker i verden: dem, der lader deres opmærksomhed og liv kontrollere og betvinge af andre, og dem, der stolt kalder sig selv for ”uforstyrrelige.” Ved at åbne denne bog har du taget første skridt til at blive herre over din egen tid og fremtid.

Men du er først lige begyndt. I årevis er du blevet påvirket til at forvente øjeblikkelig behovstilfredsstillelse. Du bør betragte det som en personlig udfordring at nå til den sidste side i Uforstyrrelig – en udfordring, der vil frisætte din hjerne.

Modgiften mod impulsivitet er forudseenhed. Planlægning frem i tiden sikrer, at du vil nå i mål. Med teknikkerne i denne bog vil du lære, nøjagtig hvad du skal gøre fra nu af for at blive herre over din opmærksomhed og vælge livet.