Løbende formativ vurdering

Page 18

2 afsluttes med en skitsering af, hvad formativ vurdering er, og hvad det ikke er, og herudfra fremlægger jeg fem nøglestrategier for formativ vurdering. Kapitel 3, 4, 5, 6 og 7 handler om hver af de fem nøglestrategier for formativ vurdering: 1. At tydeliggøre, dele og forstå læringsintentionerne og succeskriterierne 2. At tilrettelægge effektive klasserumsdiskussioner, aktiviteter og læringsopgaver, der frembringer evidens om læring 3. At give feedback, der fører læringen fremad 4. At aktivere eleverne som undervisningsressourcer for hinanden 5. At aktivere eleverne som ejere af egen læring. I hvert af disse fem kapitler vil jeg komme med en opsummering af det forskningsrelaterede materiale, der understreger den effekt, strategien har, og jeg vil præsentere en række praktiske teknikker, som lærere har anvendt til at inkorporere strategien i deres almindelige klasserumspraksis. Selv om der er en naturlig progression i bogens kapitler, har jeg gjort hvert kapitel så selvstændigt og uafhængigt af de andre som muligt. Samlet set beskriver kapitlerne mere end 50 praktiske teknikker til formativ vurdering i klasserummet. De fleste af teknikkerne er ikke nye; det nye er derimod den ramme for formativ vurdering, der redegøres for i kapitel 2, som viser, hvordan de forskellige teknikker passer sammen, og det forskningsmateriale, der viser, at de er stærkt virkningsfulde, når det kommer til at øge elevernes engagement og hjælpe lærere til at gøre deres undervisning mere lydhør over for elevernes behov.

16

Løbende formativ vurdering_indmad.indd 16

17/11/15 08.56


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Løbende formativ vurdering by Dafolo - Issuu