vigtig forudsætning for formidling og evaluering af bogens praktiske øvelser og redskaber. Kapitel 1 giver desuden en teoretisk og forskningsbaseret baggrundsforståelse, som er vigtig for at opnå en fælles viden og et fælles sprog om køn i personalegruppen. Bogens følgende to kapitler udgør et inspirationskatalog af refleksionsøvelser, udviklingsværktøjer og pædagogiske aktiviteter, som man kan plukke fra og eksperimentere med. Det er ikke nødvendigt at udføre øvelserne eller afprøve værktøjerne i den anførte rækkefølge, da de også hver for sig kan give anledning til refleksion, nysgerrighed og nytænkning af praksis. Kapitel 2 om ”Refleksion og planlægning” sætter fokus på pædagogers kønsforståelser og på, hvordan man kan få øje på dem og reflektere over dem. Formålet er at understøtte alsidige læringsmiljøer og sikre, at personlige eller snævre forventninger til drenge og pigers adfærd ikke kommer til at modarbejde de faglige målsætninger. Med refleksionsøvelser og praktisk anvendelige greb sættes en ramme, som gør det muligt at se den daglige praksis i et normkritisk kønsperspektiv. Blandt andet introduceres en skabelon til at planlægge, udføre og evaluere eksperimenter i praksis. Kapitel 3, ”Praktisk pædagogik”, er bogens mest omfattende kapitel. Her tilføres et normkritisk kønsperspektiv på nogle af de centrale opgaver i den pædagogiske praksis: arbejdet med læsning af børnebøger, valg af sange og legetøj, udbud af aktiviteter, daglige rutiner, sprogbrug og indretning. De værktøjer og aktiviteter, som præsenteres i kapitlet, har i lige så høj grad fokus på de voksnes som på børnenes læring, og der indgår forslag til konkrete eksperimenter i praksis. Fokus er blandt andet: • Hvordan sikrer vi, at institutionens legetøj, bøger og sange tilbyder alsidige identifikationsmuligheder for både piger og drenge? • Hvordan tager vi højde for, at ikke alle piger har lyst til at være yndige prinsesser, og ikke alle drenge har lyst til at være vilde og seje? • Hvordan arbejder vi med at skabe lige deltagelsesmuligheder for piger og drenge i aktiviteter som fodbold, computerspil, perleplader, borddækning og højtlæsning? • Hvordan skaber vi de bedste betingelser for, at både piger og drenge lærer at stille sig i centrum, sidde stille, udtrykke vrede, løse konflikter verbalt eller opsøge voksennærvær, trøst og kram? I kapitel 4 om ”Ledelse og organisering” sætter vi fokus på ledelsens rolle. Vi giver eksempler på strategier og strukturer, som kan understøtte implementeringen og forankringen af et normkritisk kønsperspektiv i praksis. Aktionslæring
11 Køn i pædagogisk_indmad.indd 11
08/12/15 14.44