sprogbrug. Det er for så vidt ligegyldigt, om verden eksisterer eller ej. Det, der har betydning, er de måder, hvorpå fænomener får mening gennem de processer, de indgår i, det vil sige i de sociale mønstre, som sproget udgør. Den antirealistiske ontologi står i modsætning til en realistisk ontologi, hvilket vil sige den forståelse, at verden eksisterer i materiel forstand (Christensen 2014). Denne forståelse eksisterer i mange varianter, herunder i den dialektiske materialisme, hvilket vil sige den filosofiske tilgang, som marxismen er funderet på. I marxistisk funderede tilgange forstås verden som eksisterende i fysisk og materiel forstand. Her opfatter man verden som bestående af en ”basis”, der udgøres af det økonomiske system, og en ”overbygning”, der udgøres af samfundet med dets institutioner. Dette samfund udgør rammerne for individerne, hvilket vil sige, at samfundet på den ene side begrænser individerne i deres udfoldelser og på den anden side rummer en række muligheder, som er betingede af samfundets struktur. Samfundsændringer (revolutionen) er således mulige, men i og med at man betragter samfundet som historisk, kulturelt og materielt forankret, er der en betydelig træghed, der vanskeliggør samfundsændringer. Teorier om social arv (herunder blandt andet Pierre Bourdieus habitusbegreb) og lignende vil således hvile på et marxistisk teoretisk fundament. Dette gør sig ligeledes gældende for teorier, der ser individet som forankret i en praksis (det vil sige praksisteorier som blandt andet Bourdieus teori samt Jean Lave og Etienne Wengers teori om situeret læring og kritisk psykologi). Pointeringen af det materielle fundament og samfundet som en konstituerende faktor finder man ikke i socialkonstruktionismen, hvorfor denne adskiller sig væsentligt fra ovenfor omtalte forståelser. I socialkonstruktionismen fremhæver man i stedet sproget som det, der strukturerer vores forståelser og skaber individernes muligheder. Hvordan dette skal forstås, vil vi løbende vende tilbage til undervejs i bogen.
En psykologisk tilgang Mens socialkonstruktivisme stadig er en term, der anvendes inden for filosofi og videnssociologi, benytter psykologien sig alene af begrebet socialkonstruktionisme. Når konstruktionismebegrebet anvendes inden for psykologien, er det fordi, konstruktivismen her dækker teorier, der blandt andet udspringer af udviklingspsykologen Jean Piagets (1896-1980) teori (Søndergaard 1996a; Gergen 1985). I modsætning til Piaget, der placerer konstruktionen af viden i individets psyke (med særlig vægtning af den individuelle kognition), placeres de af socialkonstruktionister i interaktionen mellem mennesker (ibid; Gergen 1994). 8
Intro_socialkonstruk_indmad.indd 8
27/05/15 08.15