Tilsyn mellem kontrol og udvikling by Dafolo

Det pædagogiske tilsyn kan gøre en reel forskel for kvaliteten i den enkelte dagpleje. Det sker, når tilsynet ikke blot kontrollerer, om dagplejen efterlever gældende lovkrav, men forholder sig til udviklingen af den enkelte dagplejes kvalitet. De faglige krav til kvalitet i dagplejen er de samme som for resten af dagtilbudsområdet. Men dagplejen har nogle andre forudsætninger og vilkår for det generelle kvalitetsarbejde, hvilket også får betydning for tilsynet. Bogen bidrager til at omsætte og oversætte intentionerne i lovgivningen til dagplejens specifikke kontekst. Den indeholder samtidig konkrete redskaber og modeller, der kan bruges før, under og efter et tilsyn – lige fra udarbejdelsen af den lokale pædagogiske læreplan og opbygningen af en stærk evalueringskultur, til indsamling af data og anvendelse af indsigter fra tilsynet i et fremadrettet perspektiv. Bogen henvender sig til ledere i dagplejen, dagplejepædagoger og andre tilsynsførende samt beslutningstagere på forvaltningsniveau, som alle har en rolle i og et ansvar for en god og udviklende tilsynspraksis.

Stærke læringsmiljøer i dagtilbud kan gøre en forskel for børns udvikling, læring, trivsel og dannelse. Udviklingen af læringsmiljøer af høj kvalitet forudsætter, at den pædagogiske ledelse er grundtonen i alle ledelsespraksisser fra planlægning og administration til læringsledelse. Ledelsen må hele tiden have formålet om at skabe gode

TILSYN MELLEM KONTROL OG UDVIKLING

Tilsyn mellem kontrol og udvikling handler om det pædagogiske tilsyn i dagplejen og tager udgangspunkt i de nye lovmæssige krav til tilsynet, der er gældende fra 1. januar 2022.

· STINE ELVERKILDE · SUSANNE HERMANSEN ·

TILSYN MELLEM KONTROL OG UDVIKLING KVALITET, EVALUERINGSKULTUR OG TILSYNSPRAKSIS I DAGPLEJEN

betingelser for børns leg og udvikling samt den professionelles læring for øje. · Serien Tæt på ledelse i dagtilbud sætter spot på den faglige, pædagogiske ledelse og præsenterer en række udgivelser, der formidler central viden om og bidrager med konkrete redskaber til ledelsesarbejdet i praksis.

· Seriens målgruppe er ledere i

dagtilbud og på forvaltningsniveau, pædagogiske konsulenter, ressourcepersoner og ledelseskonsulenter samt studerende på pædagogiske efter- og videreuddannelser.

Varenummer 8174

ISBN 978-87-7234-235-1

9 788772

342351

tæt på ledelse i dagtilbud

DAFOLO

· STINE ELVERKILDE OG SUSANNE HERMANSEN ·

TILSYN MELLEM KONTROL OG UDVIKLING KVALITET, EVALUERINGS KULTUR OG TILSYNSPRAKSIS I DAGPLEJEN

8174 Indmad.indd 1

25.04.2022 12.18

Stine Elverkilde og Susanne Hermansen Tilsyn mellem kontrol og udvikling

Kvalitet, evalueringskultur og tilsynspraksis i dagplejen 1. udgave, 1. oplag, 2022 © 2022 Dafolo A/S og forfatterne Omslagsdesign: Nathali R. Lassen Forside: Hjalte Thalund Layout: Jane Rasmussen/Haurum Grafisk Forlagsredaktion: Mette Johnsen Elbeck Grafisk produktion: Jypa, Frederikshavn Svanemærket trykkeri 5041 0826 Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med Copydan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn Tlf. 9620 6666 E-mail: forlag@dafolo.dk www.dafoloforlag.dk – www.ibornehojde.dk

Varenr. 8174 ISBN 978-87-7234-235-1

Hos Dafolo ønsker vi sammen med andre at bidrage og inspirere til, at børn, unge og voksne kan lære, trives og være.

8174 Indmad.indd 2

25.04.2022 12.18

INDHOLD INDLEDNING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dagplejepædagogens rolle mellem kontrol og udvikling . . . . . . . . . . . . .

Kvalitet i dagtilbud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Styrkelse af tilsynet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

En fremadrettet tilsynspraksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Bogens opbygning og læsevejledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

DEL 1 • KVALITET – TILSYNETS GENSTANDSFELT . . KAPITEL 1 • KVALITET I PROFESSIONEL

PÆDAGOGISK PRAKSIS . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Kvalitet i et historisk perspektiv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Professionel hjemlighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Pædagogisk viden og handling i praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Lovgivning som forpligtende retning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

En fælles forpligtende kvalitetsforståelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

KAPITEL 2 • KVALITET I DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE

LÆREPLAN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Erfaringer med læreplanen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Fra manifest til plan for det pædagogiske arbejde med læring . . . . . . . .

Udarbejdelsen af den lokale pædagogiske læreplan . . . . . . . . . . . . . . . .

Delproces 1: Fra overordnet formål til præcisering

8174 Indmad.indd 3

af den lokale kerneopgave . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Delproces 2: Fra intention til fælles forpligtende organisering af kvalitet .

Delproces 3: Planlægning og overblik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

25.04.2022 12.18

KAPITEL 3 • KVALITET I EN EVALUERINGSKULTUR . . . . . . . . . 103 Om evaluering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

105

Om evalueringskultur og opbygning af den . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

109

Om data og brug af data til forbedring af det pædagogiske læringsmiljø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

115

KAPITEL 4 • LEDELSENS ARBEJDE MED

AT FREMME KVALITET . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 125 Fremme kvalitet gennem en evalueringskultur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

127

Retning og mening . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

128

Evaluering og læring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

131

Vidensdeling og deprivatisering af praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

132

Implementering og organisering af evalueringskultur . . . . . . . . . . . . . . . .

133

DEL 2 • KVALITET I DAGPLEJENS TILSYNSPRAKSIS . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 137 KAPITEL 5 • TILSYNETS HVEM, HVAD, HVOR OG HVORDAN . . 139 Den nye lovgivning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

140

Ansvaret for dagtilbud og varetagelse af tilsynsforpligtelsen i kommunen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

141

Krav til tilsynet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

142

Offentliggørelse af kommunens tilsynspraksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

147

Hvordan skal de nye krav forstås i dagplejen? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

149

KAPITEL 6 • ORGANISERING AF TILSYNET I DAGPLEJEN . . . . . 153

8174 Indmad.indd 4

Igangsættelse af et tilsyn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

156

Tilsynstype . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

157

Metoder og data i tilsynet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

158

Vurdering af kvalitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

171

Skærpet tilsyn og udarbejdelse af handleplan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

172

Skriftlig dokumentation og den samlede tilsynsrapport . . . . . . . . . . . . . .

174

Tilsynsdialoger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

176

Orientering af forældrebestyrelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

177

25.04.2022 12.18

KAPITEL 7 • DAGPLEJEPÆDAGOGEN MELLEM TILSYN OG

KAPACITETSOPBYGNING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 179 Etiske guidelines i tilsynet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

182

Forberedelse af tilsynet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

185

Selve tilsynsbesøget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

194

Efterbehandling af tilsynet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 204 Evaluering af tilsynet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 208

KAPITEL 8 • TILSYN MELLEM KONTROL OG UDVIKLING . . . . . 211 Kommunalbestyrelsens myndighedsopgave og understøttelse af den faglige opgave . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

213

Kvalitet i dagtilbud som fælles strategisk projekt . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

215

Forvaltningsledelse i et læringsperspektiv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

217

Tilsyn som bidrag til organisationens intelligente strategiske samtale om kvalitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

219

LITTERATUR . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 221 BILAG 1 • LÆREPLANSMÅL OG INDHOLD . . . . . . . . . . . . . . . . 227 BILAG 2 • DET PÆDAGOGISKE GRUNDLAGS KRAV TIL

TILGANGEN I DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE . . . . . . . . . . . . . . 233 BILAG 3 • LOKALT UDVIKLEDE

DATAINDSAMLINGSMETODER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 239 BILAG 4 • LOVGIVNING RELEVANT FOR

TILSYN I DAGTILBUD . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 245 BILAG 5 • VURDERING AF KVALITET . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 249 BILAG 6 • DIALOGGUIDE TIL TILSYNSDIALOGER . . . . . . . . . . . 253 OM FORFATTERNE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 260

8174 Indmad.indd 5

25.04.2022 12.18

8174 Indmad.indd 6

25.04.2022 12.18

INDLEDNING ”Kommunernes tilsyn med dagtilbud spiller en central rolle for udviklingen af den pædagogiske kvalitet i læringsmiljøerne. Samtidig har kommunernes tilsyn også til formål at kontrollere, at dagtilbuddene har den fornødne pædagogiske kvalitet og efterlever gældende lovkrav” (Børne- og Undervisningsministeriet, 2021b, s. 6). Tilsyn mellem kontrol og udvikling handler om det pædagogiske tilsyn og tager udgangspunkt i den styrkelse af lovgivningen og de nye krav til tilsynet, der trådte i kraft den 1. januar 2022. Bogen har fokus på at omsætte og oversætte intentionen i den nye lovgivning til den kommunale tilsynspraksis på en måde, der bevæger sig i spændingsfeltet mellem kontrol og udvikling som hinandens forudsætninger i et gensidigt berigende perspektiv. Det er vores erfaring som tilsynsførende i flere kommuner, at arbejdet med tilsyn reelt kan bidrage til at gøre en forskel for kvalitet. Det beskrev vi først i bogen Tilsyn mellem kontrol og udvikling for vuggestuer og børnehaver (Elverkilde & Hermansen, 2022). Men det er også vores erfaring, at der er så stor forskel på forudsætninger og vilkår for både det generelle kvalitetsarbejde og for at udløse potentialet i tilsynet, at dagplejen fortjener sin egen bog om kvalitet, evalueringskultur og tilsynspraksis i dagplejen. De faglige krav til kvalitet i dagplejen er de samme som for resten af dagtilbudsområdet. Men organiseringen af det faglige arbejde, rammesætningen af de pædagogiske læringsmiljøer og den store spredning i de pædagogiske, didaktiske forudsætninger til at skabe kvalitet i dagplejen kræver et samarbejde mellem forskellige aktører, der ikke på samme måde kan sammenlignes med andre dagtilbud. De pædagogiske læringsmiljøer skal altid have børnenes behov og perspektiv i centrum og skal derfor omfatte både faglig viden om kvalitet og viden om,

Indledning

8174 Indmad.indd 7

25.04.2022 12.18

hvilken pædagogisk praksis der gør den største forskel for børnene. Målet med dagtilbud er at sikre børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Det kræver faglige forudsætninger, som dagplejepædagogen er garanten for. Det er derfor vores tilgang, at kontrollen med, om dagplejen har den fornødne pædagogiske kvalitet og efterlever gældende lovkrav, forudsætter et samspil mellem dagplejere og dagplejepædagoger. Tilsyn mellem kontrol og udvikling er rettet mod det fælles ansvar for kvalitet i hele styrings- og ledelseskæden, men vil generelt sætte fokus på dagplejepædagogernes særlige rolle og opgave som både tilsynsførende og faglige sparringspartnere i arbejdet med at sikre de faglige forudsætninger for kvalitetsarbejdet hos dagplejerne. Kvalitet er tilsynets genstandsfelt, og uden det faglige samarbejde mellem dagplejepædagoger og dagplejer ville kontrollen i sig selv være nyttesløs. Det er derfor vores intention at sætte særskilt fokus på dagplejen som del af dagtilbudsområdet og med denne bog bidrage til at oversætte og omsætte intentionen i lovgivningen ind i den særlige faglige kontekst og organisering, der gør sig gældende for dagplejens arbejde med kvalitet i de pædagogiske læringsmiljøer.

DAGPLEJEPÆDAGOGENS ROLLE MELLEM KONTROL OG UDVIKLING ”For dagplejepædagogen er det en primær opgave at løfte det faglige niveau og skærpe det saglige blik på barnet, hvilket er en samarbejdsproces, der finder sted med en tydelig pædagogisk fornemmelse for den voksenpædagogiske opgave, det er at vejlede dagplejere frem mod en øget faglig bevidsthed. Her er således tale om en nødvendig faglig kvalificering af dagplejere, som kan være udfordret i forhold til personlige og faglige kompetenceområder” (Brønsted & Madsen, 2018, s. 54). Dagplejepædagogerne har både rollen som tilsynsførende med ansvar for kontrol af kvalitet og er samtidig en del af den faglighed, der skal føres kontrol med.

8174 Indmad.indd 8

Indledning

25.04.2022 12.18

Opgaven med at styrke tilsynet i vuggestuer og børnehaver er i høj grad rettet mod at knytte tilsyn og udvikling tættere sammen. Det må ske for at sikre, at tilsynet ikke bare bagudrettet forholder sig til, om dagtilbud generelt efterlever gældende lovkrav, men også i et fremadrettet perspektiv forholder sig til lovkrav. For dagplejen er opgaven i højere grad at skille kontrol og udvikling fra hinanden og tydeliggøre de to aspekter. I dagplejen har tilsynets kontrol og udviklingsperspektivet de fleste steder hængt uløseligt sammen i rammesætningen af dagplejepædagogernes opgavevaretagelse. Flere steder oplever vi, at alle dagplejepædagogernes besøg hos dagplejerne beskrives som tilsynsbesøg, hvilket indikerer, at myndighedsopgaven er den primære. Men i realiteten har disse besøg flere formål, der sætter dagplejepædagogen i forskellige roller. En undersøgelse af kvalitetsarbejde i dagplejen fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA, 2011) identificerer, at dagplejepædagogerne indtager tre forskellige roller over for dagplejerne, som kan være vanskelige at adskille: • Rollen som kontrollant • Rollen som faglig sparringspartner • Rollen som stedfortrædende leder. Det fremgår af undersøgelsen, at det kan være en udfordring for dagplejepædagogerne at finde den rette balance mellem rollerne, fx at opbygge den tillid, der er nødvendig, for at dagplejeren og dagplejepædagog kan indgå i en god sparringsrelation, samtidig med at dagplejepædagogen indtager en kontrollerende rolle (EVA, 2011). Det er vores erfaring, at der er et tilbagevendende ønske hos dagplejepædagogerne om større tydelighed og adskillelse af de forskellige roller. Det bunder i et ønske om at kunne arbejde mere målrettet i opgaven med at opbygge den faglige kapacitet. Som det fremgår af citatet ovenfor, har dagplejepædagogen en vigtig opgave med kapacitetsopbygning og faglig kvalificering af dagplejerne, hvilket skal bidrage til at udjævne de faglige forskelle, der er et vilkår i dagplejen, hvor mange er ufaglærte på det pædagogiske område (Brønsted & Madsen, 2018). Samtidig

Indledning

8174 Indmad.indd 9

25.04.2022 12.18

er det et vilkår, at fagligheden for det meste udspiller sig i private hjem, hvor dagplejeren organiserer og rammesætter børnenes læringsmiljøer i hverdagspraksis. ”Tilliden til, at dagplejeren er kvalificeret til sit arbejde, hviler dermed principielt på, at dagplejerens erfaringsgrundlag og kompetence til at udvise god dømmekraft gør det muligt at udføre jobbet på en fagligt kvalificeret måde” (Brønsted & Madsen, 2018, s. 54). Dagplejepædagogens forskellige roller vil således være fanget ind i fagligt og organisatorisk modsatrettede forpligtelser: På den ene side udfordres tilliden mellem dagplejepædagog og dagplejer af, at rollen som kontrollant kan opleves som mistillid i forhold til faglig udvikling. På den anden side udfordres tilliden mellem det omgivende system og dagplejepædagogen af rollen som faglig sparringspartner, hvilket kan anses at medføre en risiko for manglende uvildighed i kontrollen af kvalitet. Vi kan ikke kontrollere os til tillid, og vi kan heller ikke bede om ”blind” tillid. Tillid bygger på en gensidighed, der er knyttet til et fælles ansvar for kerneopgaven. Dette fælles ansvar må nødvendigvis bygge på en fælles interesse i kontrol, kvalitetssikring og udvikling af kvalitet i dagtilbud med en gensidig respekt og tillid til de forskellige parters rolle og ansvar i styrings- og ledelseskæden. Rolleafklaring og tillid hænger således uløseligt sammen, og i sidste ende afhænger tillid af den fælles tilgang til kerneopgaven i dagtilbud. ”Tillidens vigtighed og værdi skal forstås i forhold til de opgaver, der skal løses, og det arbejde, der skal udføres. Når tillid er værdifuld, er det, fordi den i sidste ende kan være med til at understøtte udførelsen af kerneopgaven og give mere plads til kvalitet og faglighed i udførelsen. Og det kan den først og fremmest gennem at virke befordrende for sammenhængskraften og de sociale relationer” (Vallentin & Thygesen, 2017, s. 34).

8174 Indmad.indd 10

Indledning

25.04.2022 12.18

Tilsyn mellem kontrol og udvikling bygger på det fundament, at samspillet mellem kontrol og udvikling er centralt i at skabe tillid som grundlag for den faglige udvikling af de pædagogiske læringsmiljøer i dagplejen. De pædagogiske læringsmiljøer skal altid have børnenes behov og perspektiv i centrum og skal derfor omfatte både faglig viden om kvalitet og viden om, hvilken pædagogisk praksis der gør den største forskel for børnene.

KVALITET I DAGTILBUD ”Formålet er, at tilsynet med det pædagogiske indhold i alle dagtilbud, som skal danne udgangspunkt for en vurdering af kvaliteten i de pædagogiske læringsmiljøer, vil skulle ske med udgangspunkt i det fælles lovfunderede fundament, hvorpå dagtilbuddene skal arbejde med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse, jf. også formålsbestemmelserne for dagtilbud” (Børne- og Undervisningsministeriet, 2021b, s. 13). Med ”det pædagogiske indhold” menes der det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbud, der består af ”alle de muligheder for trivsel, læring, udvikling og dannelse, som dagtilbud giver børnene” (Børne- og Undervisningsministeriet, 2021b, s. 10). Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser, kan de pædagogiske læringsmiljøer organiseres og tilrettelægges på mange måder, men fokus skal være på børnenes udbytte af dem. Tilsynet skal derfor ikke bare forholde sig til, om dagtilbud gør, hvad de skal (som beskrevet i dagtilbudsloven, den styrkede pædagogiske læreplan og lokalt prioriterede indsatsområder). Men det skal også forholde sig til, om måden, de gør det på, er i overensstemmelse med det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan, der skal være rammen for det pædagogiske arbejde. Endelig skal det også vurderes, om den konkrete pædagogiske tilrettelæggelse af læringsmiljøerne giver børnene det udbytte, som er intentionen.

Indledning

8174 Indmad.indd 11

25.04.2022 12.18

Kvalitet i tilsynspraksis bevæger sig på den måde mellem den lovmæssige ramme for, hvad dagtilbud skal, og den forskningsmæssige viden om det faglige potentiale i, hvad dagtilbud med særlig god kvalitet kan. Dagtilbud skal:

Dagtilbud kan:

•

Fremme børns og unges trivsel, udvikling og læring. • Forebygge negativ social arv og eksklusion, ved at de pædagogiske tilbud er en integreret del af både kommunens samlede generelle tilbud til børn og unge og af den forebyggende og støttende indsats over for børn og unge med behov for en særlig indsats, herunder børn og unge med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne. • Skabe sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene og gøre overgange mellem tilbuddene sammenhængende og alderssvarende udfordrende for børnene. Dagtilbudslovens §1 (Børne- og Undervisningsministeriet, 2021a)

•

• • •

Have væsentlig betydning for, hvordan børn klarer sig senere i livet. Have stor betydning for social mobilitet (bryde negativ social arv), idet de har mulighed for at ændre børnenes læringskurve. Minimere andelen af børn i risiko for at ende i specialtilbud (eksklusion). Ændre børnenes udgangspunkt ved skolestart i positiv retning. Have stor indflydelse på børnenes senere evne til at læse og regne.

EPPSE (Taggart, 2019)

Model 1: Dagtilbudslovens formålsparagraf foreskriver, hvad dagtilbuddet skal, mens viden fra EPPSE-studiet (1997-2014, se Taggart, 2019) viser, hvad dagtilbud kan. Modellen viser muligheden for at opfylde formålet med dagtilbud som beskrevet i den lovmæssige ramme ved at udnytte potentialet i faglige løsninger af særlig høj kvalitet.

Når man ser på forskningsresultaterne i højre kolonne, bliver det tydeligt, at der også i et samfundsmæssigt perspektiv er god grund til at interessere sig for, hvordan dagtilbuds store potentiale for børns trivsel, læring, udvikling og dannelse kan bringes i spil. Interessen for dagtilbuds succes med at udløse det pædagogiske potentiale begrundes blandt andet i en seneste opgørelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der viser, at den sociale arv fortsat lever i bedste velgående i Danmark (Caspersen & Andersen, 2020). Opgørelsen viser, at det er blevet sværere at klatre op ad indkomststigen fra bunden, og at den vigtigste markør, for om

8174 Indmad.indd 12

Indledning

25.04.2022 12.18

børn fra fattige familier bryder den sociale arv, er uddannelse. Andelen, der ender samme sted som deres forældre, falder nemlig fra hele 60 % til 20 %, hvis de har en uddannelse i hånden. Der er samtidig en tendens til, at toppen og bunden af indkomstfordelingen går igen år for år, hvilket understreger vigtigheden af at bryde den sociale arv tidligt. For at udløse den langsigtede forskel, som dagtilbud kan gøre, skal der skabes læringsmiljøer med fremragende kvalitet. En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut, der dog ikke omfattede dagplejen, viste i 2020, at der i børnehaver og vuggestuer er et stort uudnyttet potentiale for kvalitetsudvikling (EVA, 2020). Det kan måske være med til at forklare, hvorfor vi ikke lykkes bedre med at skabe chancelighed for børn i Danmark. Tema

Utilstrækkelig kvalitet

Tilstrækkelig kvalitet

God kvalitet

Fremragende kvalitet

Resultater på tværs

75 %

19 %

Model 2: Samlede resultater fra den nationale undersøgelse om kvalitet, observationer på 165 stuer fordelt på 88 institutioner fra 56 kommuner (EVA, 2020).

Det kan umiddelbart synes, som om der er aldersmæssigt langt mellem dagplejens børnegruppe og arbejdet med at bryde negativ social arv. Men kvaliteten af dagplejens læringsmiljøer spiller en vigtig rolle, fordi kvalitet i barnets første år har afgørende betydning for, hvordan barnet klarer sig senere i livet, og kan dermed gøre en langvarig forskel i både et børneperspektiv og samfundsmæssigt. Økonom og nobelprismodtager James J. Heckman har påvist, at jo tidligere vi gør en indsats, des større effekt har det i et samfundsøkonomisk perspektiv. Investeringer i børn tidligt i deres liv giver langt større udbytte end investeringer i sociale programmer, som er rettet mod børnene efter skolestart (Heckman, 2019). Heckmans forskning viser således, at en indsats over for udsatte børn, inden de kommer i skole, og her i særlig grad fra 0-3 år, er det afgørende redskab til at gøre op med ulighed senere i livet.

Indledning

8174 Indmad.indd 13

25.04.2022 12.18

Afkast af en dollar investeret i forskellige aldre fra begyndelsen af livet under antagelse af, at en dollar indledningsvis investeres på hvert alderstrin

(a)

Afkast af investering i human kapital

Programmer målrettet de tidligste år

Førskoleprogrammer Skolegang Erhvervspraktik

0-3 0

4-5 Førskole

Skole

Efter skolealder Alder

Model 3: Heckmans kurve over afkast af investeringer i human kapital (Heckman, 2019).

En observationsundersøgelse fra 2013 udarbejdet af Aarhus Universitet og FOA viste, at der også i dagplejen er brug for at styrke fokus på kvalitetsarbejdet: ”Feltnoterne indikerer en markant forskel på dagplejernes praksisformer og deres evne til at skabe lærings- og udviklingsrum for de børn, der er i deres varetægt. Den overvejende del af dagplejerne er gode til at skabe situationer, der synes at bidrage positivt til barnets selvudvikling, mens andre laver benspænd for denne samme proces. Nogle dagplejere er dygtige til at skabe zoner af nærmeste udvikling, mens andre tilsyneladende finder dette sværere. Enkelte dagplejere synes at mangle faglige eller personlige kompetencer eller begge dele” (Hansen, 2013, s. 134). I legestuerne opleves samme problematikker, hvor undersøgelsens feltnoter på den ene side viser, at der både er fysisk og psykisk omsorg, der synes at møde børnenes behov, og hvor dagplejerne fremstår både opmærksomme, lydhøre, rolige og formår dels at aflæse, dels at respondere på børnenes emotionelle in-

8174 Indmad.indd 14

Indledning

25.04.2022 12.18

tentioner (Hansen, 2013). Undersøgelsen viser, at dagplejerne i nogen grad er i stand til at ramme børnenes funktionsniveau og etablere zoner for nærmeste udvikling. På den anden side viser undersøgelsens feltnoter også, at dagplejerne ikke tilrettelægger legestuens indhold forud for legestuedagen, og at de taler privat, mens de er sammen med børnene. Det betyder, at fokus flyttes fra barnet til dagplejernes indbyrdes samspil og relationer, dermed opstår der risiko for, at dagplejerne ikke får aflæst og afkodet børnenes behov for omsorg, støtte eller vejledning (Hansen, 2013). Undersøgelsen viser en høj grad af spredning i både kvaliteten af det pædagogiske indhold og kompetencerne til at etablere relationelle zoner for børnene. Enkelte dagplejere kan fremtræde uegnede, mens andre dagplejere ”formår at skabe kærlige, rolige og trygge rammer, der også formår at udfordre børnene med et relevant læringsindhold” (Hansen, 2013, s. 134). Der er således god grund til at arbejde med kvaliteten ved at styrke både tilsynets kontrol- og udviklingsperspektiv. En tilsynspraksis, der både rummer kontrol og udvikling, bygger således på intentionen om at sikre den kvalitet i de pædagogiske læringsmiljøer, der bidrager til at opfylde formålet med dagtilbud. Det gælder både i et børneperspektiv med fokus på det gode børneliv her og nu og i et samfundsperspektiv, der handler om at varetage børnenes interesser i et langsigtet perspektiv. Kontrolperspektivet i tilsynet er i denne kontekst afgrænset til at være rettet mod at kontrollere, at dagtilbuddene efterlever relevante lovkrav, og at det har den fornødne pædagogiske kvalitet. Kontrolperspektivet vil inden for denne ramme vurdere, om der er grundlag for bekymring og i givet fald omfanget af denne bekymring. Udviklingsperspektivet i tilsynet rækker ud over de minimumskrav og rammer, der er defineret i lovgivningen og ud over niveauet for den fornødne pædagogiske kvalitet. Dette perspektiv indeholder et ambitionsniveau, der ønsker at udnytte dagtilbuddets fulde faglige potentiale og omsætte intentionerne i den styrkede pædagogiske læreplan. Denne tilgang til tilsynspraksis er således en måde at omsætte lovgivningens intention og formål på, da tilsynsforpligtelsen ifølge lovgivningen både retter sig mod det pædagogiske indhold og måden, opgaverne udføres på.

Indledning

8174 Indmad.indd 15

25.04.2022 12.18

Tilsynets kontrolperspektiv

Tilsynets udviklingsperspektiv Fremragende kvalitet God kvalitet

Ingen bekymring

Tilstrækkelig kvalitet

Bekymring

Minimal kvalitet

Alvorlig bekymring

Utilstrækkelig kvalitet

Model 4: Illustration af det faglige udviklingspotentiale fra kontrolperspektivets øverste kategori: ”Ingen bekymring”, til udviklingsperspektivets ambition: ”Fremragende kvalitet”.

STYRKELSE AF TILSYNET En væsentlig begrundelse for den nye lovgivning har også været et ønske om at sikre en mere ensartet tilsynspraksis på tværs af kommunerne. Som det fremgår af Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser, har området tidligere været overordnet reguleret, hvilket har givet stort rum for tilpasning af tilsynet til lokale forhold: ”Dette indebærer imidlertid også en risiko for, at tilsynet på tværs af kommunerne organiseres og prioriteres meget forskelligt, så tilsynet med dagtilbuddene ikke alle steder i tilstrækkelig grad bidrager til og understøtter den løbende kvalitetsudvikling af dagtilbuddene. Herudover er der også risiko for, at tilsynet ikke opfanger og dermed reagerer på kritisable forhold, så kommunen dermed ikke har tilstrækkelig viden om de tilbud, som ikke har den nødvendige kvalitet” (Børne- og Undervisningsministeriet, 2021b, s. 6). Begge bekymringer i citatet er reelle. Først og fremmest har flere undersøgelser bekræftet store lokale forskelle. En undersøgelse fra FOA (2020) viser fx, at:

8174 Indmad.indd 16

Indledning

25.04.2022 12.18

• 48 % af institutionerne får besøg én gang om året, mens 17 % får hyppigere tilsynsbesøg, og resten får besøg mere sjældent. • 40 % af tilsynsbesøgende varer mindre end tre timer. • 29 % af tilsynene omfatter ikke observationer af børnenes samspil med voksne, og 35 % omfatter ikke observationer af børnenes samspil med hinanden. • Når det gælder dagplejen, er der overordentlig stor forskel på, hvor ofte der er tilsyn. • Der, hvor der er få tilsyn i legestuen, er der også få tilsyn i dagplejehjemmet. Besøgshyppighed i dagpleje

Procent af lege- Procent af dagstuer plejehjem

Én gang pr. mdr. eller oftere

Ca. hver 6. uge

Ca. hver anden måned

Ca. hver tredje månde

Ca. tre gange årligt

Ca. to gange årligt

Ca. en gang årligt

Sjældnere

I alt

100

Model 5: Kommunernes oplysninger om tilsyn i dagpleje (FOA, 2020).

I et internt perspektiv mener tre ud af fire dagplejepædagoger, at antallet af tilsyn hos den enkelte dagplejer er passende (FOA, 2020). 40 % af dagplejepædagogerne svarer, at de og deres kollegaer bruger et redskab (skema/skabelon), som kommunen selv har udviklet til at planlægge og gennemføre tilsyn med dagplejen. 19 % bruger et købt redskab til kvalitetsundersøgelse, og 18 % svarer, at kommunen ikke har en fast skabelon, og at det er forskelligt, hvilket redskab der anvendes, alt efter hvem den tilsynsførende er (FOA, 2020). I et kontrolperspektiv er 62 % af dagplejepædagogerne enige i, at de er garant for kvaliteten hos de dagplejere, de fører tilsyn med, og 30 % er delvist enige. 33

Indledning

8174 Indmad.indd 17

25.04.2022 12.18

% er helt enige i, at deres kommune har en forventning om, at de kan garantere for kvaliteten, 45 % er delvist enige (FOA, 2020). I et udviklingsperspektiv mener 43 % af dagplejepædagogerne, at tilsynet tilfører ny viden fra ny forskning i meget høj grad eller høj grad, mens 56 % svarer, at det sker i nogen eller ringe grad (FOA, 2020). Dette peger igen på, at der er behov for at styrke tilsynet ved at skille kontrol og udvikling fra hinanden. Større tydelighed i organisering og systematik, med hensyn til hvilke roller og opgaver dagplejepædagogen skal indtage på hvilke tidspunkter, vil skabe bedre forudsætninger for synergi mellem de to elementer. Styrkelse af tilsynet i dagplejen skal derfor: • Styrke kommunens myndighedsudøvelse i form af kontrol med, at dagtilbuddene efterlever lovkrav. • Styrke fokus på kapacitetsudvikling, herunder det pædagogiske personales arbejde med tilknytning, relationsdannelse mv., og denne praksis skal ses og vurderes i sammenhæng med formålsbestemmelsen for dagtilbud. • Styrke den løbende udvikling af den pædagogiske kvalitet i dagplejens læringsmiljøer med udgangspunkt i en gensidig kollegial evaluerings- og dokumentationskultur. Bogen vil således i det følgende bygge på en opdeling af rolle og opgavefordeling, der knytter sig til nedenstående fordeling af roller og opgaver for at tilgodese behovet i ovenstående styrkelse af tilsynet jf. intentionen i lovgivningen. Rolle Kontrollant Faglig sparringspartner Stedfortrædende leder

➧

Funktion

Opgaver

Tilsynsførende

•

Faglig, kollegialt

•

Tilsyn i dagplejehjem og legestue

understøttende Organisatorisk

Voksenpædagogisk opgave med kapacitetsopbygning

•

Kollegial sparring

•

Udarbejde læreplan som un-

understøttende

derstøttende faglig ramme •

Drive evaluerings- og dokumentationskultur

Model 6: Dagplejepædagogernes traditionelle roller oversat til funktioner og opgaver.

8174 Indmad.indd 18

Indledning

25.04.2022 12.18

EN FREMADRETTET TILSYNSPRAKSIS Bogens tilgang er, at det pædagogiske tilsyn og udvikling af kvalitet i dagtilbud er et fælles ansvar. Uanset hvilket niveau af styrings- og ledelseskæden man befinder sig på, kræver det samarbejde at sikre pædagogiske læringsmiljøer af høj kvalitet. Det forpligter også dagtilbuds øvrige aktører og interessenter i styrings- og ledelseskæden. Vi vil derfor i denne bog udvide tilsynsperspektivet med forskningsbaseret viden om, hvilken praksis i opgaveløsning der på de forskellige niveauer af styrings- og ledelseskæden bidrager til at gøre en forskel for børnene.

Kommunalbestyrelse Politisk rammesætning

Forvaltning Defineret autonomi

Dagtilbudsleder Effektiv og engageret læringsledelse

Dagplejepædagoger Professionelle læringsfællesskaber

Dagplejere Den taktfulde omsorgsgiver

Model 7: Dagplejens styrings- og ledelseskæde og de forskellige evidensgrundlag, der på hvert niveau er grundlag for at fremme næste leds muligheder for at gøre den største forskel for at fremme børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Der er allerede i lovgivningen en rød tråd, der kan bruges til at styrke dette samarbejde om kvalitet, men det betyder ikke, at det er en let opgave. Der er mange forhold og interesser, der kan stå i vejen for samarbejdet. Vi er i den forbindelse inspireret af Stefan Hermanns perspektiv på behovet for at finde en tredje vej i det, han kalder kampen om dannelse: ”Den politiske magt må derudover ikke alene se i øjnene, at den ikke kan realisere sin vilje effektivt uden professionerne, men tillige, at deres kollektive kapacitet er afgørende. Den bør derfor indstille sig på at støtte deres kapacitetsopbygning, hvilket er et langsigtet projekt. Professionerne må til gengæld give et seriøst svar på ledelsesinformationsproblemet, medmindre de vil acceptere bureaukratisk fremmedbestemmelse af, hvad de måles på. Det hører efterhånden

Indledning

8174 Indmad.indd 19

25.04.2022 12.18

hjemme i cirkusrevyen alene at måle bevillingsniveauer som tegn på fremskridt. Den politiske magt har et naturligt behov for at vide, hvordan det går. Det har vi som borgere også. Dette kvalificerer tilliden til institutioner og professioner” (Hermann, 2016, s. 115). Intentionen om et styrket tilsyn, der møder ovenstående forventninger, indfries dog ikke alene, fordi der vedtages en ny lovgivning. Det er en forudsætning, at lovgivningen oversættes i en faglig ramme og til en kommunal tilsynspraksis, der bidrager til at sætte en dagsorden for kvalitet i dagtilbud. Det er den ambition, der ligger til grund for denne bogs tilgang til tilsyn mellem kontrol og udvikling. I den forbindelse viser KL’s forvaltningsundersøgelse fra 2017, at kun 47 ud af 98 kommuner fik systematiske tilbagemeldinger fra tilsyn. Manglende tilbagemeldinger og opfølgning på tilsyn udgør et problem for både børn, forældre og det samlede dagtilbudsområde. Men manglende tilbagemeldinger udgør også et demokratisk problem, da kommunalbestyrelsen, der har ansvar for dagtilbud, fratages muligheden for at iværksætte tiltag, ”som kan understøtte og kvalificere dagtilbuddenes arbejde med etablering af pædagogiske læringsmiljøer, der fremmer børns trivsel, læring, udvikling og dannelse” (dagtilbudsloven, § 3a, stk. 6, Børne- og Undervisningsministeriet, 2021a). Styrkelse af tilsynet omhandler således ikke kun udvikling af en tilsynspraksis med et internt fokus på det enkelte dagtilbud eller dagpleje. Den kommunale tilsynspraksis skal også have fokus på det kollektive ansvar for det samlede dagtilbudsområde og sikre relevant ledelsesinformation, der kan kvalificere de politiske beslutningsgrundlag for hele området. Bogen her skal derfor ses som et bidrag til denne tredje vej. Både kampen om dannelse og kampen om retten til at vurdere pædagogisk kvalitet gennem tilsyn bunder nemlig i samme afgørende strid om, hvem der kan afgøre, hvad der er væsentligt i den pædagogiske praksis. Tilsynets rolle er således at bidrage til kontrol i forlængelse af lovgivning, mål og indikatorer, men tilsynets rolle er samtidig at bidrage til udvikling ved at stille viden til rådighed både internt og eksternt som led i evaluering af sammenhængen mellem rammer for dagtilbud, det professionelle samarbejde om kvalitet i læringsmiljøet og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

8174 Indmad.indd 20

Indledning

25.04.2022 12.18

SAMARBEJDE OM KVALITET I STYRINGS- OG LEDELSESKÆDEN Bogens tilgang til tilsyn bygger på den grundlæggende antagelse, at alle i den pædagogiske praksis er der for at gøre størst mulig positiv forskel for børnene. Det betyder også, at vi grundlæggende tror på, at kontrol sker for at skabe udvikling, og at udvikling af kvalitet er et kollektivt, kollaborativt anliggende, der netop bygger på den fælles interesse for børnene. Denne grundantagelse er understøttet af forskningsviden, der har påvist, at offentlige ansatte er drevet af en særlig motivationsform, public service-motivation, der handler om at gøre en forskel for andre og samfundet (Andersen & Pedersen, 2014). Public service-motivation handler overordnet om at bidrage samfundsmæssigt ved at levere offentlige ydelser, der skal gavne andre end en selv. Den type motivation indeholder forskellige dimensioner: Dimension

Hvad forstås ved dimensionen

Commitment to the public Pligt- og loyalitetsbaseret motivation for at levere ofinterest fentlige ydelser og derved gøre noget godt for samfundet Compassion

Følelsesmæssig baseret motivation for at gøre det godt for andre og samfundet

Attraction to policymaking

Motivation til at forbedre de politiske beslutninger for at gøre det bedre for andre og samfundet

Self-sacrifice

Vilje til at tilsidesætte egne behov til fordel for at hjælpe andre og/eller samfundet via levering af offentlige ydelser

Model 8: Fire dimensioner ved public service-motivation (Andersen & Pedersen, 2014, s. 52).

Det kan derfor antages, at på trods af forskellige opgave- og ansvarsområder er aktørerne i den pædagogiske sektor grundlæggende drevet af den samme motivation for at gøre en forskel på dagtilbudsområdet. Vi vælger i denne kontekst også at tilskrive dagplejerne en public servicemotivation. Det er dog i undersøgelserne tydeligt, at den frihed og autonomi, der ligger i dagplejernes valg om at være ”privatpraktiserende” i eget hjem, er en væsentlig motivation (Brønsted & Madsen, 2018). Denne motivation går imod

Indledning

8174 Indmad.indd 21

25.04.2022 12.18

formålet med dagtilbud, der er rettet mod opgaven med at gøre en forskel for børnene i en samfundsmæssig kontekst. Dette kan give modsatrettede interesser i dagplejepædagogernes arbejde med kapacitetsopbygning i dagplejen. Men det er vores erfaring, at størstedelen af dagplejerne har valgt arbejdet for at gøre en forskel for børnene. En motivation, der retter sig mod den private autonomi, kan gøre det vanskeligere at samarbejde om et fælles mål for kvalitet. Samarbejde om et fælles mål er i forvejen vanskeligt. Det skyldes blandt andet, at de forskellige dimensioner ved public service-motivationen har betydning for, hvordan vi udmønter denne motivation alt efter placeringen i den kommunale styrings- og ledelseskæde. Samtidig har de forskellige led af styrings- og ledelseskæden forskellige rationaler, der påvirker, hvordan vi forstår, prioriterer og kommunikerer vores opgave. ”Samfundet kan altså iagttages som differentieret i en lang række funktionssystemer med hver deres symbolsk generaliserede medier og hver deres binære koder eller logikker, der udelukker kommunikation funktionssystemerne imellem. Der er forskellige strømme af kommunikation, der er sideløbende og har hinanden som omverden” (Andersen & Pors, 2014, s. 54). Funktionssystem

Medie

Kode (+/-)

Funktion

Det politiske system

Magt

Styrer/styret

Muliggøre kollektivt bindende beslutninger

Det økonomiske system

Penge

Have/ikke have

Knaphedshåndtering

Retssystemet

Ret

Ret/uret

Tage forbehold for konfliktdannelser

Det pædagogiske system

Barnet

Bedre/dårligere dannelsesmæssigt

CV-sortering

Intim kommunikation

Kærlighed

Elsket/ikke elsket

Tematisering af det højst personlige

Model 9: Forskellige funktionssystemers rationaler (Andersen & Pors, 2014, s. 59).

8174 Indmad.indd 22

Indledning

25.04.2022 12.18

Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for dagtilbud og opererer overordnet set inden for fire forskellige rationaler: det politiske, økonomiske, retslige og pædagogiske. Den politiske opgave er at muliggøre kollektivt bindende beslutninger, hvilket betyder, at de skal vælges for at have magten til at realisere deres politiske idealer. Forvaltningen har ansvar for at forvalte de politiske beslutninger og har derved til opgave at bygge bro mellem det politiske niveau og de konkrete dagtilbud. De skal kunne rådgive inden for de retslige, pædagogiske og økonomiske rationaler og skal kunne oversætte og omsætte de politiske rationaler i forhold til pædagogiske rationaler. Ledelsen af dagplejen har til ansvar at drive dagplejen og skal derfor kunne balancere hensyn og logikker inden for både det pædagogiske og økonomiske rationale. Medarbejderne skal primært forholde sig til det pædagogiske rationale. Både ledelsen, dagplejepædagoger og dagplejere skal til gengæld kunne samarbejde med forældre, der dybest set ikke skal forholde sig til dagtilbuds retslige, pædagogiske og økonomiske rationaler, men har kærlighed som deres medie, hvilket egentlig ikke er et rationale, men en tematisering af det højst personlige. Til gengæld er forældrene i høj grad politisk interessante, da deres stemmer er med til at påvirke muligheden for at få magten til at realisere de politiske visioner. Det er i forhold til rationalet intim kommunikation og tematisering af det højst personlige, at dagplejere (som det også gælder ”privatpraktiserende” pædagogisk personale i de øvrige dele af dagtilbud) kan udfordre den professionelle opgaveløsning, hvis deres motivation er rettet mod det private, og deres praksis derfor er normativt funderet og mere har karakter af opdragelse end pædagogik. Så på trods af at alle er motiveret for at gøre den størst mulige positive forskel for børnene, så gør forskelle i rationaler, at der ikke nødvendigvis er den samme forståelse af, hvad det vil sige. De forskellige interesser, rationaler og sprog kan således stå i vejen for at skabe et fælles fundament for samarbejde om at skabe de bedste forudsætninger for kvalitet i dagtilbud. Kvalitet afhænger nemlig i høj grad af måden, hvorpå de fagprofessionelle omsætter deres faglighed i den nære relation med børnene. Men kvalitet kan ikke

Indledning

8174 Indmad.indd 23

25.04.2022 12.18

forudsættes at ske af sig selv i en bottom-up-proces, hvis bare de fagprofessionelle får nok tillid, ro og midler (Hermann, 2017, s. 100). På skoleområdet er der fx på den ene side påvist en negativ sammenhæng mellem øget lokal styring og elevresultater. På den anden side har top-downprocesser af direktiver fra den centrale forvaltning ikke vist sig mere effektive i forhold til elevresultater: ”Denne tilgang var ikke i stand til at fremkalde ejerskab, engagement eller blot klarhed over reformernes beskaffenhed” (DuFour & Marzano, 2015, s. 34). I sidste ende er dagtilbuddenes opgave en politisk, lovmæssig, rammesat, professionel opgave, og det er tilsynets opgave at kontrollere, at de faglige løsninger bidrager til at løse den politisk rammesatte opgave.

EN LÆRENDE TILSYNSPRAKSIS Tilsyn mellem kontrol og udvikling har en lærende tilgang til tilsynet. Her er læring den røde tråd, der skal bygge bro mellem de forskellige led i den kommunale styrings- og ledelseskæde. Tilsynet kan ikke løse de omfattende kommunikationsudfordringer, der kan være mellem kædens forskellige rationaler. Men tilsynet skal i denne forståelse understøtte en lærende cirkulær bevægelse mellem mål for kerneopgaven i en fælles forpligtende kvalitetsforståelse, der har dagtilbuddenes lovfastlagte opgave i centrum, og viden om de professionelle løsningers effekt i forhold til at lykkes med denne opgave. Kvalitet fremmes, når alle led i styrings- og ledelseskæden samarbejder om de samme mål knyttet til kvalitet i kerneopgaven. Det sker, ved at alle led i kæden forholder sig til den samme lovfastlagte kerneopgave, men ud fra viden om, hvilken praksis der i de forskellige led bidrager til at gøre den størst mulige forskel for børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse samt forebygger negativ social arv og eksklusion. Som det derfor fremgår af nedenstående model, skal alle aktører i styrings- og ledelseskæden, inden for rammen af dagtilbudsloven og den styrkede pædagogiske læreplan, forholde sig til, hvordan de fra deres position bedst bidrager

8174 Indmad.indd 24

Indledning

25.04.2022 12.18

Model 10: Tilsynets cirkulære bevægelse mellem den fælles forpligtende kvalitetsforståelse som rammesætning af styrings- og ledelseskæden og kvalificering af det politiske beslutningsgrundlag på baggrund af ledelsesinformation.

Indledning

8174 Indmad.indd 25

25.04.2022 12.18

Hvordan kommunens rammer og prioriterede indsatser for området bidrager til, at dagtilbuddene kan opfylde lovkrav. Iværksættelse af tiltag, som kan understørre og kvalificere dagtilbuddenes arbejde med etablering af pædagogiske læringsmiljøer, der fremmer børns trivsel, læring, udvikling og dannelse.

§3a stk. 5 og 6: Kommunalbestyrelsens drøftelse:

Forvaltning Defineret autonomi

Dagtilbudsleder Effektiv og engageret læringsledelse

Dagplejepædagoger Professionelle læringsfællesskaber

Dagplejere Den taktfulde omsorgsgiver

Ledelsesinformation: systematiseret viden fra blandt andet tilsyn og dagtilbuddets evaluering og dokumentation af sammenhængen mellem de pædagogiske læringsmiljøer og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse

Kommunalbestyrelse Politisk rammesætning

Fælles forpligtende kvalitetsforståelse: klare mål og indikatorer for hele dagtilbudsområdet, de enkelte dagtilbud og undergrupper af børn, samt for ledelse og det kollegiale samarbejde om kvalitet i kerneopgaven

§1 og §7: Den pædagogiske kerneopgave:

Dagtilbud skal fremme børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse, forebygge negativ social arv og eksklusion. Sammen med forældrene give omsorg, bidrage til at børn får en god og tryg opvækst og sikre gode overgange. Skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for og oplevelse med demokrati.

Dagtilbudsloven og den styrkede pædagogiske læreplan

til kerneopgaven fra politisk niveau gennem styrings- og ledelseskæden til de faglige løsninger i mødet med børnene. I en modsatrettet bevægelse skal alle aktørerne samtidig forholde sig til, hvordan de fra deres position bedst bidrager til at kvalificere beslutningsgrundlag fra de faglige løsninger i mødet med børnene gennem styrings- og ledelseskæden til kommunalbestyrelsens drøftelser om kvalificering af rammen for det pædagogiske arbejde. Tilsynet skal designes på en måde, der tydeliggør den fælles motivation for opgaven på tværs af ansvars- og rollefordeling. Den lærende tilgang til tilsyn ses som et bud på en tredje vej, der skal bidrage til at skabe et fælles fundament for et samarbejde om kvalitet i dagtilbud på tværs af styring- og ledelseskæden.

DAGPLEJERNES ARBEJDE SOM TAKTFULDE OMSORGSGIVERE ”Den taktfulde omsorgsgiver, der er sensitiv, intuitiv, engageret, empatisk, forstår barnets perspektiv og intentioner på barnets betingelser, begriber konteksten og agerer på sådan en måde, at barnet føler sig udfordret, åbner barnet for kulturen” (Hansen, 2013, s. 135). Forskningen viser, at det fremmer dagplejernes mulighed for at fremme de mindste børns trivsel, læring, udvikling og dannelse, hvis de arbejder med tilknytning som omsorgsgivere i de nære relationer med børnene, hvor børnene lærer og udvikler sig i samspil med andre i zoner af fælles opmærksomhed (Hansen, 2013). Den taktfulde omsorgsgivers praksis er blandt andet kendetegnet ved, at dagplejeren (Hansen, 2013): • Skaber zoner af fælles opmærksomhed, hvor barnet kan lære og udvikle sig sammen med andre • Kan fange barnets emotionelle intention • Kan skabe tryg tilknytning, hvilket fordrer lydhørhed, accept, samarbejde og psykisk tilgængelighed • Kan etablere affektiv afstemning med barnet • Kan etablere fysisk nærhed og tryghed som oplevelser skabt i fællesskab

8174 Indmad.indd 26

Indledning

25.04.2022 12.18

• Er opmærksom i sin tilstedeværelse med fokus på barnets kropslige udtryk som forudsætning for barnets læring og udvikling • Har omsorgsfulde interaktioner med barnet som forudsætning for barnets udvikling af intersubjektivitet • Ser barnet som et subjekt i zoner af intimitet • Arbejder med barnets udvikling i zoner af nærmeste udvikling. Sammenfattende rummer den taktfulde omsorgsgiver ifølge Ole Henrik Hansen (2013, s. 67) følgende kompetencer: • Hun er opmærksom på, om hun skal intervenere – nogle gange skal hun, andre gange ikke. • Hun spørger altid sig selv: Hvilken erfaring opnår barnet ved min måde at være i relationen på? • Hun vil betragte barnet som en person, et subjekt frem for et objekt. • Hun er opmærksom på sin indflydelse på barnet. • Hun optræder altid med en god tone. • Hun bruger sin intuition.

DAGPLEJEPÆDAGOGERNES KOLLEGIALE SAMARBEJDE I ET LÆRINGSPERSPEKTIV ”Professionelle læringsfællesskaber adskiller sig fra andre typer af professionelle fællesskaber, ved at der her fokuseres på såvel den individuelle som den kollektive læring og ekspertise, og at det er netop det tilsigtede og kontinuerlige fokus på læring blandt både børn og voksne, der karakteriserer professionelle læringsfællesskaber” (Albrechtsen, 2016, s. 221). Forskning viser, at det fremmer medarbejdernes mulighed for at fremme børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse, hvis de er organiseret i professionelle læringsfællesskaber (Cherrington & Thornton i Elverkilde, 2019, s. 42). Professionelle læringsfællesskaber er kendetegnet ved:

Indledning

8174 Indmad.indd 27

25.04.2022 12.18

• Fælles vision og værdier: At skabe fælles vision og værdier opbygger fælles ejerskab og engagement blandt gruppens medlemmer. • Distribueret ledelse: Ledelse er ikke kun et anliggende for den formelle leder, men der skal opmuntres til, at “magten”, autoriteten og beslutningskompetencen er delt. • Respektfulde og tillidsfulde relationer: Tillid er afgørende for at være åbne i forhold til fejl og svagheder og engagere sig i nysgerrigt undersøgende diskussioner af praksis. • Kollektiv fokus på læring: forener fokus på fortsat læring og det kollaborative vilkår, at læring sker for at forbedre praksis og børnenes udbytte. • Deprivatisering af praksis: dele personlig praksis, hvor medarbejderne observerer hinandens praksis, giver feedback og reflekterer i fællesskab over egen og hinandens praksis. • Understøttende strukturer og relationelle vilkår: inkluderer, at der skabes mulighed og tid til at mødes, herunder mulighed for ekstern facilitering af de faglige drøftelser. For dagplejepædagogerne gælder dette i et dobbeltperspektiv. For det første skal de internt samarbejde i et professionelt læringsfællesskab med udgangspunkt i deres fælles faglige opgave med at sikre kapacitetsopbygning hos dagplejerne. For det andet skal dagplejepædagogerne indgå i et professionelt læringsfællesskab med dagplejerne. I dette faglige fællesskab vil der dog ofte være en faglig asymmetri, da dagplejeområdet som nævnt er kendetegnet ved et stort fagligt spænd i forudsætninger.

DAGTILBUDSLEDELSE I ET LÆRINGSPERSPEKTIV ”Ledelse af læring er lederens ansvar for at lede medarbejdernes læring med henblik på at styrke børnenes udvikling og læring. Lederen skal skabe en kultur, hvor læring er i centrum for organisationen. En kultur, der opmuntrer og inspirerer børn, praktikere, forældre og øvrige omsorgspersoner til at blive entusiastiske, nysgerrige,

8174 Indmad.indd 28

Indledning

25.04.2022 12.18

uafhængige og succesfulde i et livslangt læringsperspektiv” (SirajBlatchford & Hallet, 2014, s. 113, egen oversættelse). Forskning viser, at dagtilbud med pædagogisk høj kvalitet, altså de, der lykkes med at fremme børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse på en måde, der bidrager til at forebygge negativ social arv og eksklusion, er kendetegnet ved en ledelsesstil, der betegnes som effektiv og engageret (Siraj-Blatchford & Hallet, 2014, egen oversættelse). Effektiv og engageret ledelse er kendetegnet ved: • Retningsskabende ledelse: der dækker over ledelsespraksisserne at udvikle fælles vision og effektiv kommunikation. Visionen skal være klart formuleret, overbevisende og knyttet til institutionens behov i relation til kerneopgaven. Effektiv kommunikation bygger på viden om kommunikation, fortrolighed og etik, muligheder for støtte og vigtigheden af respekt. • Distribueret ledelse: der dækker over ledelsespraksisserne at fremme fælles dagsorden og fremme kompetence til forandringsprocesser; at sætte andre i stand til at udvikle egen ledelseskompetence i relation til organisationens udviklingsmål gennem personlige kompetencer, formel autoritet, respekt, tillid og tryghed; at motivere gennem vision og inspiration efterfulgt af omhyggelig planlægning af både kort- og langsigtede mål. • Kollaborativ ledelse: der dækker over ledelsespraksisserne at fremme teamkultur og fremme forældresamarbejde; åbent, inkluderende og trygt miljø med tillid, støtte og respekt, kollegial tilgang til beslutninger med modet til at træffe afgørelser, når det er nødvendigt, og evnen til samarbejde og til at håndtere konflikter; fælles oplevelse af formål, gensidig respekt, gensidigt samarbejde i relation til vidensdeling, ansvar, færdigheder og beslutninger. • Pædagogisk ledelse: der dækker over ledelsespraksisserne at lede læring og udvikle refleksiv praksis; fokus på god andel uddannet personale samt et specifikt ledelsesmæssigt fokus på brobygning mellem forskningsbaseret viden og praksis; fokus på fortsat professionel udvikling, regelmæssig og systematisk monitorering og vurdering af praksis efterfulgt

Indledning

8174 Indmad.indd 29

25.04.2022 12.18

af kollaborative dialoger samt mulighed for regelmæssigt at kunne mødes til refleksive dialoger. For dagplejen er der det særlige ledelsesmæssige vilkår, at den ledelsesmæssige opgave dækker over to niveauer i styrings- og ledelseskæden; dagplejepædagogerne og dagplejerne, der har hver deres faglighed og bidrag til kerneopgaven. Det kræver forskellige faglige opmærksomheder i de forskellige ledelsesopgaver, der dog overordnet har samme formål om at fremme kvalitet i de pædagogiske læringsmiljøer, men med forskelligt ansvar og opgaver.

POLITISK RAMMESÆTNING OG FORVALTNINGSLEDELSE I ET LÆRINGSPERSPEKTIV ”Villigheden til at formulere grundlæggende mål, strategier til at nå disse mål samt de indikatorer, der vil blive brugt til at monitorere fremskridt hen mod målene, er af afgørende betydning for effektiv forvaltningsledelse” (DuFour & Marzano, 2015, s. 35) Forskning viser, at den forvaltningsledelse, der har den største effekt på børnene, er kendetegnet ved at overskride den klassiske top-down-/bottom-up-tilgang med, hvad Marzano og DuFour betegner som: defineret autonomi. Det indebærer at være både styrende og myndiggørende samt at reducere initiativer ved at ”identificere få nøgleprioriteter og forfølge dem utrætteligt” (DuFour & Marzano, 2015, s. 44). Defineret autonomi fremmer ledernes mulighed for at lede medarbejdernes samarbejde i professionelle læringsfællesskaber. Begrebet er udviklet og beskrevet i forhold til skoleområdet. Men fordi det sætter professionel læring i fokus, fungerer det også som ramme for effektiv ledelse på forvaltningsniveau af dagtilbud, som vi har omskrevet det til i det nedenstående.

8174 Indmad.indd 30

Indledning

25.04.2022 12.18

Effektiv forvaltningsledelse er kendetegnet ved: • Forvaltningsledere, der er både styrende og myndiggørende, gør klart, hvad der ikke er til forhandling ved at formulere klare, ikke valgfrie mål for hele dagtilbudsområdet, de enkelte dagtilbud og undergrupper af børn. I forlængelse af mål formuleres indikatorer, der bliver brugt til at monitorere fremskridt mod målet. • Forvaltningsledere, der udvikler fælles sprog, udvikler fælles forståelse af et fælles ordforråd om praksis. Ledere, som udvikler et fælles sprog, stiller sig ikke tilfredse med en overfladisk brug af nøgletermer, men sikrer, at der er en forståelse bag hver enkelt term. • Forvaltningsledere, der monitorerer PLF-processen i hvert dagtilbud og udvikler lederens evne til at lede processen, reducerer variationen i lederskab hen over dagtilbud i kommunen, ikke kun ved at præcisere forventningerne, men også ved at forsyne dem med den løbende uddannelse og støtte, der skal til for at indfri forventninger. • Forvaltningsdirektører, der begrænser initiativer, identificerer få nøgleprioriteringer og forfølger dem utrætteligt. De gør PLF-processen til selve strategien snarere end til ét blandt mange initiativer. De lægger vægt på sammenhæng fremfor at præsentere afgørende elementer som særskilte opgaver, og de optræder som stødpude over for andre forbedringsinitiativer. • Forvaltningsdirektører, der kommunikerer prioriteringer effektivt, anerkender vigtigheden af løbende information; holder budskabet simpelt og konsistent; demonstrerer overensstemmelse mellem egne handlinger og de erklærede processer; sikrer, at det politiske udvalg er på linje med og støtter forvaltningens mål og prioriteringer, samt at lederne taler med én stemme om det, der ligger fast. Det politiske niveau og forvaltningen må således styrke den kollektive kapacitet ved at drive kollaborative processer, hvor der sættes mål og indikatorer for den pædagogiske praksis inden for rammen af den pædagogiske læreplan. Mål og indikatorer skal bygge på fagprofessionel viden om, hvad der fremmer kvalitet i kerneopgaven, og de må evalueres i forhold til ledelsesinformation blandt andet fra tilsyn og institutionernes egen evidensinformerede data om kvalitet i kerneopgaven.

Indledning

8174 Indmad.indd 31

25.04.2022 12.18

BOGENS OPBYGNING OG LÆSEVEJLEDNING Bogen kan læses med forskelligt perspektiv alt efter rolle og ansvar i styrings- og ledelseskæden. Som leder kan bogen læses i forhold til det overordnede ansvar for det generelle kvalitetsarbejde i dagtilbud. Bogen kan bruges til at styrke dagplejepædagogernes kollegiale samarbejde om kvalitet i deres funktion som fagligt, kollegialt understøttende i den voksenpædagogiske opgave med kapacitetsopbygning i dagplejen. Bogen kan også bruges i forberedelsen og anvendelsen af tilsynet som et blik udefra og et bidrag til evalueringskulturen og det fortsatte kvalitetsarbejde. Som myndighed og i rollen som tilsynsførende kan bogen læses i et kontrolperspektiv for at forstå opgave, juridiske rammer og krav til tilsynet og tilsynspraksis. I et udviklingsperspektiv kan bogen læses i forhold til dagplejepædagogernes overvejelse af egen rolle som tilsynsførende, og hvordan denne rolle bidrager til rollen som organisatorisk understøttende for dagplejens evaluerings- og dokumentationskultur i et udviklende perspektiv for at opnå en dybere forståelse af dagplejens generelle kvalitetsarbejde, og hvordan der kan arbejdes nysgerrigt og undersøgende i forhold til dagplejens bagvedliggende argumenter for den praksis, der kan observeres. På politisk niveau kan bogen læses som et indblik i dagplejens professionelle opgave og praksis. Bogen kan give en forståelse af tilsynets funktion og opgave, men også bidrage til en dybere forståelse for dagtilbuds faglige opgave, og hvordan der kan skabes politiske rammer, der understøtter dagtilbuds arbejde, som det politiske niveau i sidste ende har ansvaret for. Bogen kan også bidrage med viden om, hvordan kommunens rammer for dagtilbud kan understøtte dagplejens arbejde med etablering af pædagogiske læringsmiljøer, der fremmer børns trivsel, læring, udvikling og dannelse. Bogen er bygget op i to dele. Del 1, ”Kvalitet – tilsynets genstandsfelt”, handler om kvalitetsforståelsen og arbejdet med kvalitet i dagtilbud. Tilsyn skal både føre kontrol og bidrage til udvikling af kvalitet. Det er derfor en forudsætning, at der er en fælles forståelse af, hvad kvalitet i dagtilbud er både juridisk og fagligt, så der er fælles retning og sprog for samarbejdet i styrings- og ledelseskæden. Første del

8174 Indmad.indd 32

Indledning

25.04.2022 12.18

har derfor fokus på kvalitetsforståelsen og på at understøtte samarbejdet om at skabe kvalitet i de pædagogiske læringsmiljøer gennem arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan og opbygningen af en meningsfuld evalueringskultur. Kapitel 1, ”Kvalitet i professionel pædagogisk praksis”, præsenterer en fælles forpligtende kvalitetsforståelse af dagtilbuds professionelle opgave, der forholder sig til den lovbestemte opgave og til forskningsbaseret viden om, hvordan dagplejen med barnet i fokus bedst når målene i denne opgave. Kapitel 2, ”Kvalitet i den styrkede pædagogiske læreplan”, præsenterer en ramme for udvikling af den lokale læreplan som fundament og ramme for dagplejens kvalitetsarbejde, hvilket skal ske i forlængelse af den fælles forpligtende kvalitetsforståelse. Kapitel 3, ”Kvalitet i en evalueringskultur”, har fokus på opgaven med at skabe en evalueringskultur, der i dagtilbud kan være den bærende del af arbejdet med at skabe kvalitet i de pædagogiske læringsmiljøer. Kapitel 4, ”Ledelsens arbejde med at fremme kvalitet”, opsummerer bogens del 1 i et ledelsesperspektiv. Del 2, ”Kvalitet i dagplejens tilsynspraksis”, handler om tilrettelæggelse og udførelse af selve tilsynsprocessen og den fælles vidensskabelse på tværs af dagtilbud. Her er fokus således på at styrke myndighedsopgaven og bidrage til at oversætte og omsætte den nye lovgivning til en kommunal tilsynspraksis. Kapitel 5, ”Tilsynets hvem, hvad, hvor og hvordan”, skaber et overblik i den nye lovgivning og de mange beslutninger, der skal omsættes, i en model for det kommunale tilsyn. Kapitlet tilbyder derfor også en ramme, der skal bidrage til udarbejdelsen af en model for tilsynet i dagplejen. Kapitel 6, ”Organisering af tilsynet i dagplejen”, har fokus på, hvordan den kommunale model for tilsynet kan oversættes og omsættes til en tilsynspraksis i dagplejen, der kan understøtte den pædagogiske udvikling i dagplejen på både et juridisk og fagligt fundament. Kapitel 7, ”Dagplejepædagogen mellem tilsyn og kapacitetsopbygning”, har fokus på de mange positioner og roller, dagplejepædagogen som tilsynsførende kan indtage i tilsynsprocessen. Der gives desuden forslag til, hvordan den tilsynsførende kan håndtere nogle af de dilemmaer, der opstår i processen.

Indledning

8174 Indmad.indd 33

25.04.2022 12.18

Kapitel 8, ”Tilsyn mellem kontrol og udvikling”, afrunder dels del 2, dels hele bogen med fokus på kommunalbestyrelsens og forvaltningens rolle og ansvar for både myndighedsudøvelse og opgaven med at understøtte og kvalificere dagtilbuds arbejde med at etablere pædagogiske læringsmiljøer både før og efter tilsynet.

8174 Indmad.indd 34

Indledning

25.04.2022 12.18

TILSYN MELLEM KONTROL OG UDVIKLING

Tilsyn mellem kontrol og udvikling handler om det pædagogiske tilsyn i dagplejen og tager udgangspunkt i de nye lovmæssige krav til tilsynet, der er gældende fra 1. januar 2022.

· STINE ELVERKILDE · SUSANNE HERMANSEN ·

TILSYN MELLEM KONTROL OG UDVIKLING KVALITET, EVALUERINGSKULTUR OG TILSYNSPRAKSIS I DAGPLEJEN

· Seriens målgruppe er ledere i

dagtilbud og på forvaltningsniveau, pædagogiske konsulenter, ressourcepersoner og ledelseskonsulenter samt studerende på pædagogiske efter- og videreuddannelser.

Varenummer 8174

ISBN 978-87-7234-235-1

9 788772

342351

tæt på ledelse i dagtilbud

DAFOLO