Kollegial KRAP-supervision

Maria Metner

Lene Metner

Kollegial K R A P supervision

Kognitiv, Ressourcefokuseret og A nerkendende P raksis

Maria Metner og Lene Metner

Kollegial KRAP-supervision

Maria Metner og Lene Metner

Kollegial KRAP-supervision

1. udgave, 1. oplag, 2023

© 2023 Dafolo A/S og forfatterne

Forlagsredaktion: Astrid Holtz Yates

Omslagsdesign: Designkolonien / Louise Perlmutter

Grafisk opsætning: Kristina Bregner Jensen

Illustrationer: Michael Pedersen

Grafisk produktion: Jypa, Frederikshavn

Svanemærket trykkeri 5041 0826

Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

Forlagsekspedition:

Dafolo A/S

Suderbovej 22-24

9900 Frederikshavn

Tlf. 9620 6666

E-mail: forlag@dafolo.dk

www.dafoloforlag

Varenr. 8164

ISBN 978-87-7234-226-9

Forord

Af Aase Holmgaard, psykolog og ph d i specialpædagogik

Glæden ved at lære nyt er en særlig form for glæde.

Når vi, der arbejder for andre mennesker, opdager en ny facet, et nyt perspektiv, en ny tilgang i vores indsats, kort sagt, når vi lærer noget, fyldes vi af denne særlige glæde, der fortæller os, at arbejdet har mening, og at vi selv har betydning.

Mulighed for læring og udvikling er basale elementer i det gode liv.

Formålet med supervision er netop at skabe mulighed for læring og udvikling. Formålet med kollegial supervision er at skabe mulighed for læring blandt kollegaer, der deler arbejdsopgaver og derfor er dybt afhængige af at lære og udvikle sig sammen.

KRAP, Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Praksis, har i en årrække dannet baggrund for arbejdet i sådanne kollegiale fællesskaber over hele landet. Både professionelle og brugere har profiteret af den strukturerede tilgang, som KRAP tilbyder. Denne tilgang sikrer den sammenhæng mellem menneskesyn, teori og praksis, som kendetegner al etisk og virksomt arbejde.

Bogen her er et nyt skud på KRAP-stammen. Den tilbyder læseren den nødvendige indsigt og sammen med uddannelse de nødvendige færdigheder for at kunne tilrettelægge og gennemføre en kollegial supervision med KRAP. Sagt på en anden måde: Bogen tilbyder læseren at lade KRAP-menneskesyn, KRAP-struktur og KRAP-redskaber danne rammerne for supervisionsdeltagernes læreprocesser.

På en måde er bogen derfor ikke ny. Den hviler trygt på menneskesynet, strukturen og redskaberne i KRAP. Men samtidig er bogen revolutionerende ny. Mig bekendt er det første gang, at professionelle tilbydes en supervisionsform, der stemmer nøje overens med den arbejdsform, de selv praktiserer. Supervisionens etiske afsæt, det virksomme formål og de konkrete praksismetoder er velkendte, men anvendes nu som afsæt for supervisionsdeltagernes egne lære- og udviklingsprocesser. Det er næsten genialt og helt i overensstemmelse med den grundlæggende tanke i KRAP om menneskeligt ligeværd.

Det er en gylden regel i supervision, at deltagerne ikke må udsættes for metoder, som skaber forvirring og usikkerhed. At lære nyt, især at lære nye faglige kompetencer sammen med kollegaer, er sårbart og krævende på samme tid. Og hvis sårbare og krævende læreprocesser skal lykkes, må læringsrummet være trygt og forudsigeligt. Eksemplerne i bogen viser, hvor stort et potentiale den kollegiale KRAP-supervision har netop i etableringen af det trygge læringsrum. Deltagerne ved, hvad processen indebærer, og hvordan den forløber.

Gennem bogen vises det således, hvordan det trygge læringsrum giver et stort potentiale i KRAP-supervisionen. Men også en anden vigtig form for læring og faglig udvikling har gode vilkår. Deltagelsen indebærer nemlig en praktisk og metodisk kvalificering, som andre supervisionsformer ikke kan tilbyde. At deltage i en supervisionsproces, som styres og gennemføres af en dygtig kollega på baggrund af det samme menneskesyn, den samme struktur og de samme redskaber, som man selv forventes at anvende i hverdagens arbejde, er en unik og overordentlig virksom mulighed for faglig læring. Deltagerne får supervision på konkrete cases, samtidig med at de tilbydes eksempler på, øvelse i og refleksion over, hvad kognitivt, ressourcefokuseret og anerkendende professionelt arbejde indebærer.

Dette er både til glæde for deltagerne og til glæde for de borgere, deltagerne arbejder for.

Intentionen bag al KRAP-tænkning er at skabe nye og forbedrede udfoldelsesmuligheder for alle involverede. Set i dette lys er bogen en faglig perle. Glæd dig!

Indledning

Denne bog er blevet til med inspiration fra flere af vores mange KRAP-praktikere, som på forskellig vis har tilskyndet os til at udarbejde den. Også flere kollegaer har inspireret og bidraget, og særligt har psykolog Aase Holmgaard bidraget til det solide faglige supervisionsfundament, som Kollegial KRAP-supervision står på.

Bogens formål er at styrke den faglige vejledning og supervision, som foregår ude i den pædagogiske, socialfaglige og sundhedsfaglige praksis. Mange dygtige praktikere kan få glæde af at løfte den kollegiale vejledning og supervision ved at professionalisere den gennem brugen af KRAP-tilgangen og KRAP’s store værktøjskasse i et supervisionsperspektiv. Særligt for denne bog er, at den ikke udelukkende retter sig mod vejledere eller psykologer, men retter sig mod alle professionelle, som ønsker at igangsætte en anerkendende og ressourcefokuseret supervisionskultur mellem kollegaer.

Herunder vil vi kort skitsere de mange og vægtige grunde til at anvende kollegial KRAP-supervision på arbejdspladsen.

Ressourceudnyttelse og vidensdeling

Kollegial KRAP-supervision er en god måde at udnytte de ressourcer, der er i en organisation. Arbejder man allerede med KRAP på en arbejdsplads, vil mange kollegaer på forskellig vis have arbejdet indgående med den anerkendende og ressourcefokuserede tilgang og gjort sig gode erfaringer hermed. Gennem supervisionen kan den opnåede viden deles, og der kan arbejdes systematisk med redskaberne. I en tid, hvor ressourcerne generelt er knappe, er det vigtigt at udnytte eksisterende ressourcer og skabe rum for vidensdeling. Det kunne fx være en gruppe, hvor en kollega har gode erfaringer med at arbejde med forældre eller pårørende med KRAP-redskaberne. Denne viden kan udnyttes i den kollegiale KRAP-supervision. Der kan naturligvis være opgaver og udfordringer, som ikke alene kan håndteres via kollegial KRAP-supervision, men som vil kræve bistand udefra fra eksempelvis en ekstern supervisor. I særlige tilfælde kan det være nødvendigt med hjælp fra Socialstyrelsens specialistteam i VISO, som kan rykke ud og give rådgivning der, hvor fagpersoner ikke selv ved, hvad de skal stille op i forhold til en fokusperson, og har brug for ekstern videnstilførsel. Men med kollegial KRAP-supervision øges muligheden for, at flere opgaver og udfordringer kan håndteres internt gennem en systematisk anvendelse af KRAP-redskaber i supervision.

Forebyggelse af omsorgstræthed

Fagpersoner, der arbejder i professionelle relationer og har ansvaret for relationer, udvikling og læring, er særligt udsatte for at opleve sig ramt af omsorgstræthed. Omsorgstræthed kan opstå, når fagpersoner, der giver støtte og omsorg, oplever at give og give uden selv at blive tanket op. Det kan medføre, at de professionelle kommer til at opleve sig udbrændte, trætte og energiforladte. Det er vigtigt at modvirke omsorgstræthed, da det på den lange bane kan bevirke, at denne ubalance mellem at give og tage kan medføre, at man mister sin evne til at arbejde professionelt og fagligt kvalitativt.

God faglig og professionel kollegasparring kan modvirke omsorgstræthed, hvorfor det er relevant at kvalificere kollegial supervision eller vejledning, så man som kollegaer kan støtte hinanden i at skabe det gode og holdbare arbejdsmiljø.

Vi får ofte spørgsmål om netop supervision og vejledning, fx om det aldrig er o.k. bare at have brug for at sige noget træls, brokke sig og ”tømme skraldespanden”, når man ofte udsættes for skældsord eller øgenavne af en fokusperson. Ingen er overmennesker, og når arbejdet opleves som psykisk belastende, kan man have brug for at reagere. Men der skal være et alternativ til blot at brokke sig. Kollegial KRAP-supervision handler ikke om, at vi skal blive overmennesker, men derimod om, at vi skal støttes til at kunne komme tilbage på fagsporet igen, når vi falder i ”fejlfindergryden” og glemmer anerkendelsen af de fokuspersoner, vi arbejder med.

Fra rekrutteringsproblemer til kvalitativ oplæring

I hele landet opleves der rekrutteringsproblemer på det sociale, pædagogiske og specialpædagogiske område. Der mangler ofte ansøgere, som er tilstrækkeligt kvalificerede til fagligt komplekse job. Kollegial KRAP-supervision kan være med til at sikre det faglige niveau i en organisation, så fagpersoner fremfor at udholde kan opleve at trives i en fagligt udfordrende hverdag. De dygtige fagpersoner kan være med til at kvalificere den daglige praksis ved at gøre konkrete situationer og opgaver til genstand for fælles vidensdeling og fagligt anvise veje, så nye kollegaer kan løftes fagligt via denne form for supervision.

Udvikling i fokus

Udviklingsaspektet er vigtigt i KRAP. Via kollegial KRAP-supervision kan vi understøtte fokuspersoners udvikling. Der stilles skarpt på, hvordan en udviklingsproces gribes an metodisk, og der er konkrete redskaber til at understøtte udviklingsarbejdet. Når vi taler om udvikling i et KRAP-perspektiv, er det vigtigt at holde sig for øje, at al udvikling hviler på solid viden om fokuspersoner og deres ressourcer. Det kan betyde meget, at denne viden synliggøres og bliver et fælles fagligt, professionelt fundament, der kan bygges videre på.

Implementering af KRAP

Implementering af KRAP i en organisation er ofte en langvarig og gennemgribende proces, eftersom der skal arbejdes med både menneskesyn, tankemønstre, handlemønstre og ikke mindst at få det systematiske og metodiske i tilgangen til at virke. Den fulde effekt af KRAP i den daglige praksis kan understøttes af kollegial KRAP-supervision. Det kan eksempelvis være ved at arbejde helt konkret i kollegagrupperne med at finde KRAP’ske veje til at nå de faglige mål og arbejde systematisk med Søjlemodellens struktur1 i supervisionen. Denne systematik kan styrkes via KRAP-skema-flow, som angiver retninger i det faglige KRAP-arbejde. Et skema-flow er den proces og sammensætning af KRAP-skemaer, som sikrer, at opgaven håndteres fagligt med relevante KRAP-redskaber i forhold til at håndtere opgaver og nå de opstillede mål. Vil man således i en personalegruppe gerne arbejde med at styrke ressourcefokus i forhold til en person, kan gruppen anvende ressourceflowet med først en Ressourceblomst, så en Forudsætningsanalyse og til sidst en Procesmodel.

Psykologisk tryghed

Psykologisk tryghed på en arbejdsplads er en forudsætning for, at fagpersoner trygt kan løse opgaver og udfordringer uden at frygte, at de udsættes for nedgørelse af tanker og handlinger, og at de ikke oplever negative konsekvenser ved at udtrykke sig. Professor Amy Edmondson fra Harvard Business School definerer psykologisk tryghed som ”teammedlemmers fælles opfattelse af, at interpersonel risikotagning kan foregå trygt i teamet”. Kollegial KRAP-supervision kan medvirke til at skabe psykologisk tryghed, idet al kollegial KRAP-supervision foregår i en anerkendende ramme og med respekt for det enkelte teammedlems tanker.

Der er således mange gode grunde til at anvende kollegial KRAP-supervision i organisationer, hvor de professionelle sammen ønsker at udvikle sig til gavn for fokuspersonerne. Alle professionelle kan have gavn af at læse bogen og lade sig inspirere af, hvad KRAP kan bruges til i kollegial vejledning, sparring og supervision. For at kunne udøve kollegial KRAP-supervision bedst muligt er det naturligvis en forudsætning, at den kollegiale supervisor er uddannet til kollegial KRAP-supervisor, men delelementer kan anvendes af alle i forskellige sparringssammenhænge.

Det er vores ønske i KRAP-teamet, at rigtig mange vil anvende denne bog til at lade sig inspirere til at lade kollegial KRAP-supervision få en naturlig plads i den faglige udvikling.

1 Læs mere om Søjlemodellens anvendelse i KRAP – metoder og redskaber (Metner & Bilgrav, 2019b).

Læsevejledning

I bogens første kapitel gives en helt kort introduktion til, hvad KRAP består af, og hvorfor det er meningsgivende at anvende KRAP – også i supervisionssammenhæng.

I kapitel 2 beskrives det, hvad supervision er, og hvad særligt kollegial KRAP-supervision er. Her sættes rammen om, hvad vi taler om, inden vi dykker ned i den konkrete praksis med at forstå og udføre kollegial KRAP-supervision. Kapitlet beskriver også, hvad kollegial KRAP-supervision tilfører en organisation, altså hvad man konkret kan opnå ved at anvende det, samt hvilke ressourcer det kræver at kunne praktisere kollegial KRAP-supervision.

I kapitel 3 følger en beskrivelse af KRAP som fagligt fundament i en supervisionspraksis. De enkelte virksomme elementer i denne supervisionsform og elementernes forudsætninger gennemgås, så fundamentet er på plads i forhold til at kunne praktisere kollegial KRAP-supervision.

En naturlig følge af det at kunne forstå de enkelte elementer og kunne praktisere det er at kunne evaluere egen praksis og skabe sig en træningsbane for at blive en dygtig kollegial KRAP-supervisor. Kapitel 4 beskriver derfor, hvordan man som kollegial KRAP-supervisor kan evaluere både udbyttet af supervisionen, og hvordan supervisionen forløb. Evalueringen tager naturligvis afsæt i et grundlæggende KRAP-skema, nemlig Ressourceblomsten. I denne kontekst er den udviklet til en evalueringsblomst, så den kollegiale KRAP-supervisor har noget konkret og ressourcefokuseret at evaluere sig selv på, så hele træningen foregår på bedste KRAP-vis.

Selv om du som professionel sikkert allerede kender en del KRAP-redskaber fra den omfattende metodebog KRAP – metoder og redskaber, så giver det mening at kvalificere brugen af redskaberne i supervisionssammenhæng. Det gøres i kapitel 5, hvor de 15, for supervision, mest anvendelige KRAP-redskaber er beskrevet, og deres brug i netop supervisionssammenhæng er forklaret.

I forsøget på at støtte den kollegiale KRAP-supervisor mest muligt på vejen mod at professionalisere sin praksis gives der i kapitel 6 inspiration til at koble de 15 skemaer på forskellige måder for at sikre et godt flow gennem en supervision. I kapitel 7 beskrives desuden tre grundlæggende veje i kollegial KRAP-supervision – dels for at give tryghed til supervisor om altid at have en tydelig retning at gå, dels for at understøtte den kollegiale KRAP-supervisor i efterhånden selv at vælge de rette redskaber ved at have disse supervisionsflow beskrevet.

Man kan naturligvis læse bogen i sammenhæng, men den kan også bruges som den professionelles opslagsbog til inspiration. Det kan eksempelvis være som forberedelse til kollegial KRAP-supervision eller som den kollegiale KRAP-supervisors evaluering af egen indsats. Det kan også være i tilfælde, hvor man som professionel vil gå på ressourcejagt og finde nye potentielle ressourcer, som kan udvikles endnu mere. Det at supervisere er en disciplin, man kan blive ved med at træne, for der findes altid nye veje til forbedring og nye måder at udvide sit repertoire på.

Kollegial KRAP-supervision giver en introduktion til, hvordan man med udgangspunkt i en række KRAP-redskaber og -metoder kan udvikle praksis gennem faglig supervision, vejledning og sparring.

Med KRAP (Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Praksis) som udgangspunkt sikres det, at de professionelle netop forholder sig ressourcefokuseret til en fokusperson i supervisionen – og at de indsamler den nødvendige viden, reflekterer tilstrækkeligt over udfordringen og på baggrund heraf beslutter en indsats, der har ændring og udvikling for øje. KRAP’s Søjlemodel fungerer med sine tre faser som gennemgående struktur for arbejdet.

Bogen klæder supervisoren på til at supervisere sine kollegaer på en saglig og systematisk måde. Den beskriver blandt andet, hvordan menneskesynet og metoden

KRAP skal forstås og anvendes i kollegial KRAP-supervision, hvilke ressourcer det kræver af en kollegial KRAP-supervisor, og hvordan man som supervisor kan evaluere supervisionens udbytte og egen indsats. Derudover giver den konkrete forslag til, hvilke redskaber det giver mening at anvende i relation til hinanden. Bogen er fyldt med inspirerende praksiseksempler, der viser den brede anvendelse af KRAP som tilgang i både pædagogiske, læringsmæssige, sociale og behandlingsmæssige kontekster.

Kollegial KRAP-supervision er skrevet af Lene Metner og Maria Metner, der begge er psykologer i KRAP-teamet i PsykologCentret Viborg-Skive. Lene er idéskaberen bag KRAP og gennemgående forfatter til alle KRAP-bøger og -materialer, og Maria har blandt andet specialiseret sig i supervision med KRAP som fundament.

Læs mere på www.krap.com.

Varenummer 8164