Bære- og væredygtige rum i skolen

I denne bog retter forfatterne blikket mod rummets betydning for børns læring og trivsel i skolen.

De præsenterer en tilgang, hvor der bevidst tages stilling til de fysiske rammer og rummets didaktik. I bære- og væredygtige rum oplever børn og voksne, at der er overensstemmelse mellem aktivitet og rammer. Disse rum er harmoniske i indretningen, tydeligt kodede, understøttende i de visuelle identiteter og opryddelige. En bevidst indretning kan være med til at etablere fællesskabende rum, der giver mulighed for fordybelse og tryghed for børnene.

Bære- og væredygtige rum i skolen

”Det er en velkommen, nødvendig og velskrevet bog, som jeg har været glad for at læse.

En bog, der på en inspirerende måde hele tiden veksler mellem det praktiske, erfarede og sete, og det teoretiske, modelmæssige, begrebsmæssige og diskuterende.”

– Steen Hildebrandt i bogens forord

STINE CLASEN OG CHRISTINA BALUNA HOSTRUP

Gennem konkrete eksempler og fortællinger fra praksis introducerer forfatterne begreber, rammer og modeller, som pædagogisk personale kan arbejde med for at understøtte læring og trivsel for børnene i skolen.

Bogen er inspireret af Center for Væredygtigheds principper for menneskelig trivsel og kobles yderligere sammen med en pædagogisk grundet bæredygtighedstanke.

Stine Clasen og Christina Baluna Hostrup er oprindeligt uddannede folkeskolelærere. Efterfølgende har de begge kvalificeret sig inden for en række områder, herunder den systemiske tilgang og med fokus på emner som ledelse, kreativitet, mediering og nærvær.

Forfatterne har gennem 20 år arbejdet sammen om kompetenceudvikling i skolen. Sammen holder de oplæg om skolerelevante emner og afvikler desuden temadage og konferencer for skoler. I nyere tid er forfatterne blevet stadig mere optaget af de fysiske rammers betydning og potentialer i forhold til læring, som også danner grundlaget for denne bog.

INKLUDERENDE L ÆRINGSFÆLLE S SK ABER

Bære- og væredygtige rum i skolen ISBN 978-87-7234-035-7

Varenr. 8094

8094 Omslag.indd 1

En bog om rummets didaktik

9 788772 340357

22/12/2020 13.51

INKLUDERENDE L ÆRINGSFÆLLE S SK ABER

Stine Clasen og Christina Baluna Hostrup

Bære- og væredygtige rum i skolen En bog om rummets didaktik

8094 Indmad.indd 1

22/12/2020 12.30

Stine Clasen og Christina Baluna Hostrup Bære- og væredygtige rum i skolen En bog om rummets didaktik

1. udgave, 1. oplag, 2021 © 2021 Dafolo A/S og forfatterne Serieredaktion: Christian Quvang og Janne Hedegaard Hansen Forlagsredaktion: Christian P. Hall og Mette Johnsen Elbeck Illustrationer: Puk Ewdokia Omslagsdesign: Lars Clement Kristensen Grafisk produktion: Jypa, Frederikshavn Svanemærket trykkeri 5041 0816 Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn Tlf. 9620 6666 Fax 9843 1388 E-mail: forlag@dafolo.dk www.skoleportalen.dk - www.dafolo-online.dk – www.dafolo-tools.dk Serie: Inkluderende læringsfællesskaber ISSN 2445-4729 Varenr. 8094 ISBN 978-87-7234-035-7

Hos Dafolo ønsker vi sammen med andre at bidrage og inspirere til, at børn, unge og voksne kan lære, trives og være.

8094 Indmad.indd 2

22/12/2020 12.30

Indhold Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Ide og læringssyn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Tilbagevendende fokus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Erfaringsbaseret viden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Lovende praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 To pædagogiske modeller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Læsevejledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Illustrationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Del 1 • Det pædagogiske fund­a­ment – ide og tilgang . . . . . . . . . . . 13 Når et rum er bære- og væredygtigt, bliver det læredygtigt . . . . . . . . . . . . . . 13 Bære- og væredygtige rum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Bæredygtighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Væredygtighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Bære- og væredygtighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Grundlæggende antagelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Balancer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Rummet former adfærd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Rummet som pædagogisk medspiller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Det fællesskabende rum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Fælles om rummet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Faglig og pædagogisk ambition . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Det pædagogiske spejl . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Tilgængelig læring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Pædagogisk nærvær . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

27 27 28 29

Teamsamarbejdet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 Rammer på dagsordenen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31

8094 Indmad.indd 3

22/12/2020 12.30

Del 2 • Rummets didaktik – principper og begreber . . . . . . . . . . . 35 Rummet er en didaktisk faktor i opnåelsen af bære- og væredygtighed . . . . 35 Energibaner – placering af inventar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 Energibanerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 Placering i forhold til energibaner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 Tre generelle opmærksomhedspunkter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49 Indgange – udseende og signalværdi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 Livet bag døren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 Visuelle støtter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63 Anvisning og tydelighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63 Visuelle støtter og væredygtighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64 Synlig læring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67 Ophæng rundt om tavlen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70 Piktogrammer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70 For og imod . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70 Visuel støj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71 Aktivt og passivt rod . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75 To slags . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75 Balancen mellem rod og orden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76 Plads til forbedring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77 Den professionelles arbejdsplads . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81 Tag pladsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81 Rummets Fem Faser og Rummets High Five . . . . . . . . . . . . . . . . . 87 Rummets Fem Faser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87 Rummets High Five . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89 Anbefalinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93 Træd varsomt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93 Vedholdenhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95 Epilog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97 Tak . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 99 Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101 Om forfatterne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103

8094 Indmad.indd 4

22/12/2020 12.30

Forord Af Steen Hildebrandt, ph.d., professor emeritus og adjungeret professor For mange år siden besøgte jeg en gammel skole i en vestjysk kommune. Lige fra jeg kom kørende ind på skolens areal, parkerede min bil og sammen med skolelederen gik rundt på skolen, inden jeg skulle holde foredrag, mærkede jeg noget ganske usædvanligt. I løbet af nogle få minutter blev jeg klar over, at denne skole var noget særligt. Alle rum, alle de fysiske ting, gangene, klasseværelserne, tavlerne, knagerækkerne, malingen, farverne, lamperne, dørene, genstandene, rekvisitterne – alt var der tænkt på og givet opmærksomhed til. Intet var tilfældigt, intet var ubevidst, alt hang sammen på én eller anden måde, som jeg selvfølgelig ikke gennemskuede, men som jeg alligevel havde en fornemmelse af. Jeg havde aldrig set noget lignende. Her blev jeg virkelig mindet om det, som denne bog handler om, og erindringen blev tydelig for mig, medens jeg læste bogen. Og med bogen blev det hele så foldet ud og detaljeret på meget interessante og kompetente måder.

Du kan glæde dig til at læse denne bog, der er skrevet af to mennesker med stor skolemæssig, pædagogisk, undervisnings-, ledelses- og rådgivningsmæssig erfaring og dyb indsigt. Bogen handler om skolen som et lære- og værested. En sådan skole er karakteriseret ved, at der er bevidsthed bag beslutninger og handlinger. Dette er en bog om sådanne skoler. Det er en bog om bære- og væredygtige rum i skolen. Og det var en sådan skole og sådanne rum, jeg så i den vestjyske skole. Rummets didaktik er indeholdt i bogens undertitel. Det er en velkommen, nødvendig og velskrevet bog, som jeg har været glad for at læse. En bog, der på en inspirerende måde hele tiden veksler mellem det praktiske, erfarede og sete, og det teoretiske, modelmæssige, begrebsmæssige og diskuterende. ”Når et rum er bære- og væredygtigt, bliver det læredygtigt”, siger forfatterne.

Og det er hovedbudskabet. Det handler om læring og læredygtighed. Rum, siger forfatterne, afspejler den pædagogiske intention og ambitionsniveauet. En pointe i bogen er, at vi skal forholde os dynamisk, undersøgende og kreativt til vore professionelle læringsrum. Rummet er ikke et statisk fænomen. Det handler om en tilgang til og en respekt for de fysiske rammer som en konkret, operationel og tilgængelig måde at forholde sig til læring og trivsel på.

5

8094 Indmad.indd 5

22/12/2020 12.30

Forfatterne beskriver de principper og elementer, der ligger bag vores tilgang til bevidste valg i de fysiske rammer. Rummet skal være en pædagogisk og didaktisk medspiller. Pædagogik og fysiske rammer hører sammen og kan ikke adskilles. Vi kommer ikke med svar, siger forfatterne, men med spørgsmål, der skaber egenrefleksion og dermed motivation og mod til handling. Det er vigtigt. Egenrefleksion er et ord, der benyttes flere steder i bogen, og det er, hvad det drejer sig om: refleksion, mod, motivation, beslutning, handling.

Bogen indeholder to pædagogiske modeller, der er som stilladser rundt omkring arbejdet med vedholdende fokus på optimering af læringsrummet. Og man taler faktisk om at optimere rummet. Det er en stærk understregning af, at dette er et professionelt anliggende, der kalder på viden, parametre og målinger, handlemuligheder, overvejelser, vurderinger og beslutninger vedrørende det fysiske rum og dets indretning. Rummene er vigtige og nok desværre indtil nu lidt oversete i megen administrativ, bevillings- og ledelsesmæssig praksis. Men som vi ser med denne bog, er der viden, erfaringer, eksempler og indsigter, som begynder at påvirke den praksis, vi ser omkring os i daginstitutioner, på skoler, uddannelsesinstitutioner og meget andet. Og med denne bog er der lagt op til endnu mere rum-optimering.

Jeg håber, at denne bog vil bidrage til, at endnu flere børn, elever og lærere i fremtiden får gode lære- og værerum.

6

8094 Indmad.indd 6

22/12/2020 12.30

Indledning

Dogmer • • • • • • • • • •

Bæredygtighed kommer udefra Væredygtighed kommer indefra Medansvar for rummet er medansvar for fællesskabet Rum opleves intuitivt og former adfærd Kodning af rum skaber tryghed Tryghed er en forudsætning for læring og trivsel Brug og genbrug af det, der er Vedholdenhed i at rydde op Det fysiske rum som genvej til det mentale rum De fysiske rammer er grundvilkår for alle

Ide og læringssyn Formålet med bogen er at invitere ind i et mindset, hvor der bevidst fokuseres på og tages stilling til de fysiske rammer og rummets didaktik. Når vi taler om rummets didaktik og didaktikken som medspiller, handler det for os om en forståelse af didaktik som mediering mellem pædagogiske overvejelser og refleksioner på den ene side og aftaler om og gennemførelse af praktiske handlinger på den anden.

Didaktikken hjælper os med at begrunde og forstå de valg, vi træffer på et givent tidspunkt i forhold til konkrete elever og konkrete læringsmål. At forholde sig reflekteret og dynamisk til et læringsrum kræver samarbejde, hvorfor der er brug for begreber, rammer og logistikker for at kunne tale om rummets didaktik: ”Man kan reflektere et rum på plads” (Hostrup & Clasen, 2019). Vi taler i bogen ikke om fagdidaktik, men om rumdidaktik. For rummet skal rammesætte, vejlede og understøtte den intenderede læring.

7

8094 Indmad.indd 7

22/12/2020 12.30

Rummets didaktik forstår vi som dynamisk og vedvarende læring om det fysiske stillads omkring læringen. Når vi arbejder med et bevidst fokus på dynamiske læringsmiljøer, får både de professionelle og eleverne en brille at se med og et sprog at tale med. Vi opøver en ”øget sensibilitet og evnen til at aflæse omgivelserne” (Eliason, 2020), fordi vi i hver eneste læringskontekst tager stilling til den ramme, i hvilken læringen skal finde sted. Når vi benævner det rummets didaktik, er det, fordi ramme og indhold ikke kan adskilles.

Rummet kan bruges bevidst til at understøtte elevernes behov for at opleve autonomi, kompetence og samhørighed. Når den professionelle imødekommer disse tre psykologiske behov, kan eleverne engagere sig i undervisningen (Klinge 2017). Rummets didaktik kan i det perspektiv blive en forholdemåde, hvorpå de professionelle bruger de fysiske rammer til tydeligt at skabe plads og rum til at nære de psykologiske behov. ”Vi oplever os kompetente, når vi ved, hvad der skal ske, når vi kender strukturen og rammen” (Klinge i Alenkær & Klinge, 2020). Bevidst stillingtagen til, hvordan de fysiske rammer understøtter læringssituationen bedst muligt i øjeblikket, giver eleverne mulighed for grundlæggende at føle sig kompetente. De skal ikke bruge energi på at finde ud af, hvor de skal sidde, hvordan de skal sidde, hvilken vej de skal vende m.m. Energien kan bruges til den læring og det arbejde, der skal laves i klassen.

Rummet kan skabe fællesskab og samhørighed, når de fysiske rammer skaber mulighed for at være sammen to og to, i en gruppe eller hele klassen. Der kan i rummet skabes et dyrebart sted, eleverne kan vælge at trække sig tilbage til, hvis de har brug for en pause. På den måde kan autonomien få en fysisk ramme at udfolde sig i.

Ved at beskrive principperne og præmisserne for det bære- og væredygtige læringsrum i skolen får vi en fælles platform, som alle kan tale ud fra og ind i. At tale om rummets didaktik bliver en samlende ramme, som er enkel at gå til, vel vidende at der under de konkrete handlinger i mødet mellem eleverne og læringsintentionerne ligger en række nuancerede pædagogiske og fagfaglige refleksioner.

Læringsrum afspejler den pædagogiske intention og ambitionsniveauet og vidner om, hvad de professionelle vil med eleverne. For mange er læringsrummet et ”statisk” fænomen, som vi typisk forholder os til ved skoleårets start, hvorefter det i en del tilfælde forbliver sådan resten af året. Vores pointe er, at vi bør og skal forholde os dynamisk, undersøgende og kreativt til vores professionelle læringsrum.

Vi bruger det, der er. Det handler ikke om en endegyldig sandhed, om pænt eller grimt, nyt eller gammelt. Det handler om en tilgang til og respekt for de fysiske

8

8094 Indmad.indd 8

22/12/2020 12.30

rammer som en konkret, operationel og tilgængelig måde at forholde sig til læring og trivsel på. Alle har fysiske rammer af en slags, og alle har adgang til at justere og eksperimentere i forhold til målgruppe, pædagogisk ambition og didaktisk målsætning.

I et bæredygtigt perspektiv handler det for os om at bruge rammer og muligheder mere bevidst og have en ordentlighed i klasserummet, så det signalerer, ”du er vigtig, vi er vigtige, og jeg/vi vil noget med dig.” Vi er optagede af rum, der skaber læringsrammer for den enkelte, for gruppen og for fællesskabet.

Vi er optagede af at beskrive mulighederne for at skabe væredygtige rum, hvor børn og voksne oplever, at der er overensstemmelse mellem aktivitet og rammer.

De væredygtige rum er harmoniske i indretningen, tydeligt kodede, understøttende i de visuelle identiteter og opryddelige. Alle dimensioner i oplevelsen af et roligt rum, hvor det er rart at være og trygt at lære.

Vi omtaler de principper og elementer, der ligger bag vores tilgang til bevidste valg i de fysiske rammer. Gennem konkrete eksempler og fortællinger fra praksis introducerer vi begreber, rammer og modeller, vi som pædagogisk personale kan arbejde med for at understøtte læring og trivsel for børnene i skolen. Vi beskriver, hvordan vi med bevidst indretning i højere grad kan etablere fællesskabsskabende rum, der giver mulighed for fordybelse og tryghed for børnene.

Rummets didaktik er kommet for at blive. Det er en dynamisk transformation af rummet, så det følger de behov, der er i forhold til elevgruppen, undervisningssituationen og samarbejdet mellem de professionelle.

Tilbagevendende fokus Undervisningsmiljøloven angiver kravene til de lovpligtige undervisningsmiljøvurderinger på skoler. Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) anbefaler, at man aktivt inddrager undervisningsmiljøvurderingerne i arbejdet med at skabe det bedst mulige undervisningsmiljø: ”Et godt undervisningsmiljø giver en god hverdag for elever, studerende og personale, og det giver et godt ry udadtil” (Dansk Center for Undervisningsmiljø, 2016).

Undervisningsmiljøloven beskriver i Bekendtgørelsen af lov om studerendes undervisningsmiljø kapitel 1, § 1:

9

8094 Indmad.indd 9

22/12/2020 12.30

”Elever, studerende og andre deltagere i offentlig og privat undervisning har ret til et godt undervisningsmiljø, således at undervisningen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Undervisningsmiljøet på skoler og uddannelsesinstitutioner (uddannelsessteder) skal fremme deltagernes muligheder for udvikling og læring og omfatter derfor også uddannelsesstedets psykiske og æstetiske miljø”.

Her understreges vigtigheden af jævnligt at have fokus på de fysiske rammer på skolerne. Det er et afgørende opmærksomhedspunkt at prioritere i den daglige praksis, så vi som professionelle har for øje, hvordan de fysiske rammer støtter bedst muligt op omkring det læringsmiljø, vi gerne vil skabe.

En skolehverdag er dynamisk og foranderlig. Derfor er det hensigtsmæssigt at have en systematik og en praksis omkring, hvordan vi som team arbejder med de fysiske rammer.

Det er vores erfaring, at prioriteret og reflekteret brug af de fysiske rammer er at sammenligne med en lavthængende frugt, som er let tilgængelig.

Erfaringsbaseret viden På baggrund af et stort antal besøg i skoleklasser over en årrække har vi samlet erfaringer til denne bog. Vi er blevet bekræftet i, at det er både meningsfuldt og relevant at forholde sig refleksivt og dynamisk til måden, hvorpå de fysiske rammer understøtter den læring og trivsel, man som pædagogisk personale gerne vil skabe.

Vi vil med bogen sætte fokus på, hvordan man helt konkret kan tilgå arbejdet og forstærke fokus på rummet som en pædagogisk og didaktisk medspiller.

Vi har på baggrund af vores mange skolebesøg valgt de temaer ud, der fylder mest.

Vi har gennem en længere årrække arbejdet sammen og hver for sig med udvikling og implementering af pædagogisk tilgang og praksis. Vi er oprindelig læreruddannede og har efterfølgende begge arbejdet som ledere og konsulenter. Vi har en grundlæggende interesse for og nysgerrighed på ”den andens” virkelighed, hvilket er med til at skabe den tryghed, der er forudsætningen for at blive inviteret ind i skolen og være i kreativ dialog om rammerne og dermed pædagogikken. Vi kommer ikke med svar, men med spørgsmål, der skaber egenrefleksion og dermed motivation og mod til handling.

Vi har i bogen valgt at gengive en række fortællinger fra praksis ud fra ideen om, at ”Stories are data with a soul” (Brown, 2015).

10

8094 Indmad.indd 10

22/12/2020 12.30

Lovende praksis Vores fokus på rammernes betydning er et eksempel på lovende praksis. En tilgang eller en indsats kan betegnes som lovende praksis, hvis den ikke er evidensbaseret, men der er massiv erfaring for og dermed særlig god sandsynlighed for, at den kan skabe udvikling og trivsel for børn og unges læring.

Vi oplever flere og flere skoler, der går fra optimering af et enkelt eller få klassemiljøer til optimering af de fysiske rammer på hele skolen. Den udvikling forstår vi som et eksempel på konkret lovende praksis.

To pædagogiske modeller Vi har udviklet to pædagogiske modeller, som stilladser omkring arbejdet med vedholdende fokus på optimering af læringsrummet. Det er enkle og visuelt understøttede modeller, der er lette at gå til og kan være berigende for pædagogisk praksis. Især også hvis kroppen eller metaforer relateret til kroppen kan kobles på.

Modeller skaber overblik og tydeliggør mål. De kan forenkle samarbejdet omkring opgaver og processer, som er integrerede og tilbagevendende i den pædagogiske hverdag. ”Det nemmeste valg bliver simpelthen ikke at tage noget valg” (Münster, 2017).

Vi ser dette udspille sig mange steder i skolen, hvor klassen indrettes ”en gang for alle” det skoleår. Jo flere valgmuligheder, jo vanskeligere bliver det for os at træffe et valg. Derfor er vores tilgang fokuseret omkring detaljer og handlinger, der er lige til at gå til. Og at intet er for småt at tage stilling til. Vi læner os op ad dogmet: ”Less is action” (Münster, 2017). Den mere udfordrende opgave ligger i at implementere de enkle valg ind i teamsamarbejdet med de værdimæssige, pædagogiske og ansvarsfordelende drøftelser og aftaler, der er afsættet for handling. Med vores modeller ønsker vi at tilbyde en ramme, så alle ikke selv skal finde ud af, hvordan rummet til enhver tid bedst muligt kan understøtte læringen.

Læsevejledning Bogen henvender sig til pædagogisk personale og ledelse i skolen, studerende på professionshøjskolerne og konsulenter, der arbejder med læringsmiljøer samt andre interesserede.

Vi håber, at vi med denne bog kan være med til at skabe et skærpet fokus på rammernes betydning og potentiale for læringsmiljøet i skolerne. Vi vil med henblik på at inspirere til en dynamisk brug af de fysiske rammer gerne bidrage til refleksion både hos den enkelte og i teamet. Vi vil komme med konkrete eksempler

11

8094 Indmad.indd 11

22/12/2020 12.30

på, hvordan rammerne kan understøtte det ønskede læringsmiljø. Eller med andre ord, hvordan man kan reflektere rummet på plads.

Bogen er delt i to dele. Del 1 handler om det pædagogiske fundament, og hvorfor bevidste valg i forhold til de fysiske rammer er afgørende.

Vi vil i del 2 komme med en række korte beskrivelser af principper og begreber understøttet af konkrete eksempler fra forskellige verdener. Det skal tjene som inspiration til at bringe begreberne med ind i konkrete pædagogiske kontekster.

Uanset hvilken faglighed eller hvilket formål rummene skal understøtte.

Bogen kan læses i sammenhæng eller anvendes som opslagsbog i forhold til specifikke temaer.

Illustrationer For at kunne holde et skarpt fokus på pædagogikken i tænkningen har vi valgt at bruge stregtegninger til at illustrere principperne for det bære-, være- og læredygtige rum. Med fotografier kan opmærksomheden blive trukket i retning af det konkrete design og udseende på det inventar, der er afbildet.

12

8094 Indmad.indd 12

22/12/2020 12.30

I denne bog retter forfatterne blikket mod rummets betydning for børns læring og trivsel i skolen.

De præsenterer en tilgang, hvor der bevidst tages stilling til de fysiske rammer og rummets didaktik. I bære- og væredygtige rum oplever børn og voksne, at der er overensstemmelse mellem aktivitet og rammer. Disse rum er harmoniske i indretningen, tydeligt kodede, understøttende i de visuelle identiteter og opryddelige. En bevidst indretning kan være med til at etablere fællesskabende rum, der giver mulighed for fordybelse og tryghed for børnene.

Bære- og væredygtige rum i skolen

”Det er en velkommen, nødvendig og velskrevet bog, som jeg har været glad for at læse.

En bog, der på en inspirerende måde hele tiden veksler mellem det praktiske, erfarede og sete, og det teoretiske, modelmæssige, begrebsmæssige og diskuterende.”

– Steen Hildebrandt i bogens forord

STINE CLASEN OG CHRISTINA BALUNA HOSTRUP

Gennem konkrete eksempler og fortællinger fra praksis introducerer forfatterne begreber, rammer og modeller, som pædagogisk personale kan arbejde med for at understøtte læring og trivsel for børnene i skolen.

Bogen er inspireret af Center for Væredygtigheds principper for menneskelig trivsel og kobles yderligere sammen med en pædagogisk grundet bæredygtighedstanke.

Stine Clasen og Christina Baluna Hostrup er oprindeligt uddannede folkeskolelærere. Efterfølgende har de begge kvalificeret sig inden for en række områder, herunder den systemiske tilgang og med fokus på emner som ledelse, kreativitet, mediering og nærvær.

Forfatterne har gennem 20 år arbejdet sammen om kompetenceudvikling i skolen. Sammen holder de oplæg om skolerelevante emner og afvikler desuden temadage og konferencer for skoler. I nyere tid er forfatterne blevet stadig mere optaget af de fysiske rammers betydning og potentialer i forhold til læring, som også danner grundlaget for denne bog.

INKLUDERENDE L ÆRINGSFÆLLE S SK ABER

Bære- og væredygtige rum i skolen ISBN 978-87-7234-035-7

Varenr. 8094

8094 Omslag.indd 1

En bog om rummets didaktik

9 788772 340357

22/12/2020 13.51