Lise Tingleff Nielsen er chef for grundskoleområdet på EVA, Danmarks Evalueringsinstitut. Hun er ph.d. og cand.mag. i pædagogik og har gennem mange år bidraget til forskning og udvikling på skoleområdet – særligt med fokus på skoleudvikling, skoleledelse, læreres kompetenceudvikling og teamsamarbejde.
Denne bog handler om skoleudvikling – det vil sige, hvordan man kan skabe en skole, hvor det er selvfølgeligt løbende at justere og forbedre undervisningen og skolehverdagen, så alle elever trives, lærer og udvikler sig. På et forsknings- og erfaringsbaseret grundlag tilbyder bogen indsigt i arbejdet med skoleudvikling, som gør det muligt at forstå, hvorfor skoleudviklingsprocesser nogle gange lykkes og andre gange kan være uhyre vanskelige. En væsentlig forudsætning for at kunne lykkes med skoleudvikling er, at man evner at have blik for og forstår den sammensatte praksis, som skolehverdagen udgør. Det kræver en praksisbaseret tilgang til skoleudvikling. En praksisbaseret tilgang tager udgangspunkt i de dynamikker, som allerede findes i skolens praksis, og arbejder ud fra disse. Vil man lykkes med skoleudvikling, handler det om: • at have relevant faglig indsigt (man må vide) • at kunne „se“ sin egen praksis, så man løbende kan tilpasse, justere og forbedre (man må analysere) • at være dygtig til at handle i konkrete situationer (man må kunne).
SKOLEUDVIKLING — EN PRAKSISBASERET TILGANG
Foto: Kamilla Bryndum
"
LISE TINGLEFF NIELSEN GIVER I DENNE BOG OM PRAKSISBASERET SKOLEUDVIKLING ET KÆRKOMMENT OG BRUGBART BUD PÅ, HVORDAN ALLE VI, DER HAR AMBITIONER PÅ SKOLENS VEGNE, KAN FÅ INSPIRATION OG VEJLEDNING TIL AT RAMME NETOP DÉR, HVOR UDVIKLINGSAMBITIONER BÅDE FØDES AF OG FØDER IND I SKOLENS PRAKSIS – OGSÅ PÅ DEN LANGE BANE. Helle Bjerg, pædagogisk leder på Skolen på Grundtvigsvej
Bogen henvender sig til alle, der søger mere forsknings- og erfaringsbaseret viden om skoleudvikling – særligt den praktiserende skoleleder eller vejleder, som har brug for en grundbog og en „refleksionsmakker“ i sit daglige arbejde med skoleudvikling.
Varenummer 7882
ISBN 978-87-7160-767-3
9 788771
607673
SKOLEUDVIKLING EN PRAKSISBASERET TILGANG Lise Tingleff Nielsen
Dafolo