Skoleudvikling

Lise Tingleff Nielsen er chef for grundskoleområdet på EVA, Danmarks Evalueringsinstitut. Hun er ph.d. og cand.mag. i pædagogik og har gennem mange år bidraget til forskning og udvikling på skoleområdet – særligt med fokus på skoleudvikling, skoleledelse, læreres kompetenceudvikling og teamsamarbejde.

Denne bog handler om skoleudvikling – det vil sige, hvordan man kan skabe en skole, hvor det er selvfølgeligt løbende at justere og forbedre undervisningen og skolehverdagen, så alle elever trives, lærer og udvikler sig. På et forsknings- og erfaringsbaseret grundlag tilbyder bogen indsigt i arbejdet med skoleudvikling, som gør det muligt at forstå, hvorfor skoleudviklingsprocesser nogle gange lykkes og andre gange kan være uhyre vanskelige.

En væsentlig forudsætning for at kunne lykkes med skoleudvikling er, at man evner at have blik for og forstår den sammensatte praksis, som skolehverdagen udgør. Det kræver en praksisbaseret tilgang til skoleudvikling. En praksisbaseret tilgang tager udgangspunkt i de dynamikker, som allerede findes i skolens praksis, og arbejder ud fra disse.

Vil man lykkes med skoleudvikling, handler det om: • at have relevant faglig indsigt (man må vide) • at kunne „se“ sin egen praksis, så man løbende kan tilpasse, justere og forbedre (man må analysere) • at være dygtig til at handle i konkrete situationer (man må kunne).

SKOLEUDVIKLING — EN PRAKSISBASERET TILGANG

Foto: Kamilla Bryndum

"

LISE TINGLEFF NIELSEN GIVER I DENNE BOG OM PRAKSISBASERET SKOLEUDVIKLING ET KÆRKOMMENT OG BRUGBART BUD PÅ, HVORDAN ALLE VI, DER HAR AMBITIONER PÅ SKOLENS VEGNE, KAN FÅ INSPIRATION OG VEJLEDNING TIL AT RAMME NETOP DÉR, HVOR UDVIKLINGSAMBITIONER BÅDE FØDES AF OG FØDER IND I SKOLENS PRAKSIS – OGSÅ PÅ DEN LANGE BANE. Helle Bjerg, pædagogisk leder på Skolen på Grundtvigsvej

Bogen henvender sig til alle, der søger mere forsknings- og erfaringsbaseret viden om skoleudvikling – særligt den praktiserende skoleleder eller vejleder, som har brug for en grundbog og en „refleksionsmakker“ i sit daglige arbejde med skoleudvikling.

Varenummer 7882

ISBN 978-87-7160-767-3

9 788771

607673

SKOLEUDVIKLING EN PRAKSISBASERET TILGANG Lise Tingleff Nielsen

Dafolo

7882_Skoleudvikling_sats_FINAL.indd 2

14/03/2022 12.15

SKOLEUDVIKLING EN PRAKSISBASERET TILGANG

7882_Skoleudvikling_sats_FINAL.indd 1

14/03/2022 12.15

7882_Skoleudvikling_sats_FINAL.indd 2

14/03/2022 12.15

Lise Tingleff Nielsen

SKOLEUDVIKLING EN PRAKSISBASERET TILGANG

Dafolo

7882_Skoleudvikling_sats_FINAL.indd 3

14/03/2022 12.15

Lise Tingleff Nielsen Skoleudvikling En praksisbaseret tilgang 1. udgave, 1. oplag, 2022 © 2022 Dafolo A/S og forfatteren Forlagsredaktion: Sophie Hill Omslagsdesign: Hjalte Thalund Grafisk layout: Louise Glargaard Perlmutter/Louises design Tilrettelæggelse og sats: Lone Bjarkow/Louises design Tryk: Jypa, Frederikshavn Svanemærket trykkeri 5041 0826 Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn Tlf. 9620 6666 E-mail: forlag@dafolo.dk www.dafoloforlag.dk Varenr. 7882 ISBN: 978-87-7160-767-3

7882_Skoleudvikling_sats_FINAL.indd 4

14/03/2022 12.15

Indhold

Forord. Skoleudvikling handler om at se det store i det små . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

7

1. Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Bogens sigte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Bogens målgruppe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Bogens pointer kort fortalt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Læsevejledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

15 16 17 18 21

2. Skoleudvikling – på vej mod en praksisbaseret tilgang . . . . . . . . . . . .

Skoleudvikling – begrundelse og definition . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Tendenser i skoleudvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Tilbagevendende udfordringer i arbejdet med skoleudvikling . . . . . . .

Inspiration fra praksisteori . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

En praksisbaseret tilgang til skoleudvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Skoleudvikling forudsætter viden, analyse og kunnen . . . . . . . . . . . . . . .

Skoleudvikling – på vej mod en praksisbaseret tilgang – en opsamling

23 24 32 45 52 64 75 81

3. Kultur – et nuanceret blik på skolens praksis . . . . . . . . . . . . . .

Viden: Om kultur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Analyse: At få øje på en skoles kultur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Kunnen: At arbejde med og mod kultur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Kultur og skoleudvikling – en opsamling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

83 83 93 109 120

7882_Skoleudvikling_sats_FINAL.indd 5

14/03/2022 12.15

4. Organisering – med fokus på teamsamarbejde . . . . . . . . . . . . . . . . .

Viden: Om organisering i skolen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Viden: Om teamsamarbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Analyse: At få blik for organiseringer – og teamsamarbejde – i praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Kunnen: At arbejde med nye organiseringer og teamsamarbejde . . . .

Organisering, teamsamarbejde og skoleudvikling – en opsamling . . . .

125 126 130 146 155 169

5. Ledelse – at skabe forudsætninger for skoleudvikling . . . . . . . .

Viden: Om ledelse i skolen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Analyse: Ledelse som praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Kunnen: Ledelse af skoleudvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Ledelse og skoleudvikling – en opsamling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

173 174 189 195 207

Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

211

7882_Skoleudvikling_sats_FINAL.indd 6

14/03/2022 12.15

Forord

Skoleudvikling handler om at se det store i det små Af Helle Bjerg, pædagogisk leder på Skolen på Grundtvigsvej

Hvordan kan vi arbejde med forebyggelse af mobning på sociale medier i vores overbygning – helt akut i 7.C? Hvordan kan vi styrke den faglige trivsel og oplevelse af mestring på mellemtrinnet, hvor vi oplever, at en stor gruppe af vores elever dykker i deltagelse og motivation? Hvordan kan vi løfte alle elevers læseudvikling i indskolingen? Hvad skal vi gøre, så det visuelle læringsmiljø bruges mere aktivt i undervisningen, og de elever, der har svært ved selv at strukturere deres arbejde, får bedre vejledning? Hvordan kan vores elever få mere sprog på matematikken fra indskoling til overbygning? Hvordan kan vejlederne arbejde med skolens nyud­ dannede lærere og pædagoger med henblik på at udvikle relationskompetence, så vi ser færre tilfælde af stress blandt vores unge medarbejdere? Hvordan får vi dansk­ lærerne til at arbejde tættere sammen i deres fagteam, så undervisningskvaliteten ikke svinger mellem klasserne? Hvilke indsatser kan vi igangsætte for at vende den negative udvikling i antallet af elever med angst og skolevægring i overbygningen?

Det er ikke svært at have ambitioner på skolens vegne, hverken når man står udenfor og kigger ind, eller når man selv er en del af skolehverdagen. Som ovenstående eksempler viser, byder en helt almindelig skolehverdag på problemstillinger, der kræver omhu og omtanke, hvis ikke de skal blive ved med at dukke op på samme måde. Det svære er at ramme netop dér, hvor ambitioner og udviklingsindsatser hverken bliver for små eller for store. De kan være for små i form af enkeltstående dryp, som måske/måske ikke løser et akut problem, men hvor indsatsen ebber ud, fordi problemet løses, klassen går ud efter 9. klasse, eller teamet får andre opgaver. Eller indsatserne kan

7

7882_Skoleudvikling_sats_FINAL.indd 7

14/03/2022 12.15

være for store i form af storstilede udviklingsprojekter båret frem af velmenende intentioner, men uden at der bliver skabt forståelse, meningsfuldhed og ejerskab hos de professionelle, der skal afprøve og senere fastholde en given indsats i skolens daglige praksis.

Lise Tingleff Nielsen giver i denne bog om praksisbaseret skoleudvikling et kærkomment og brugbart bud på, hvordan alle vi, der har ambitioner på skolens vegne, kan få inspiration og vejledning til at ramme netop dér, hvor udviklingsambitioner både fødes af og føder ind i skolens praksis – også på den lange bane. Bogen tilbyder en tilgang til skoleudvikling, hvor forbedring er en integreret del af opgaveløsningen. Som Lise Tingleff Nielsen skriver i sin definition: „Skoleudvikling er processer og handlinger initieret med den ambition at bidrage til at udvikle en praksis, hvor det er selvfølgeligt at arbejde på en forbedring af undervisningen og skolehverdagen som helhed, således at alle skolens elever på bedst mulig vis kan trives, lære og udvikle sig i henhold til skolens formål“ (s. 25).

Det må kaldes et ambitiøst afsæt for skolens virksomhed, idet skoleudvikling hermed ikke bliver lig med grandiose projekter og indsatser, men med at skabe forudsætninger for kontinuerligt arbejde med forbedringer. Denne tilgang til skoleudvikling lægger sig i forlængelse af Helen Timperleys tilgang til professionel udvikling som et kontinuerligt forbedringsarbejde, hvor de professionelle gør brug af fortløbende undersøgelse og afprøvning af tiltag og justeringer i egen praksis (Timperley, 2018). Ligeledes har Viviane Robinson i sin bog Færre forandringer, flere forbedringer (2018) givet sit bud på, hvordan skolen ikke udvikles gennem store forandringsprojekter, men snarere gennem det systematiske og kontinuerlige arbejde med at forbedre praksis med afsæt i konkrete udfordringer.

8 Skoleudvikling

7882_Skoleudvikling_sats_FINAL.indd 8

14/03/2022 12.15

Der er ikke noget så praktisk som en god teori I tråd med Viviane Robinson peger Lise Tingleff Nielsen på, at vi må forstå, hvad det er, der driver de praksisser, vi har brug for, og ambitioner om at ændre i skolen. Og for at forstå praksis er der ikke noget så godt som en god teori. Det er ikke så modstridende, som det lyder, da praksis jo er et yderst komplekst fænomen, og derfor kan teoretiske begreber og kategorier være hjælpsomme, hvis vi vil arbejde med en tilgang til skoleudvikling, der både er tæt på skolens praksis og samtidig tager systematisk afsæt i en analyse og forståelse af, hvad praksis består af, og hvad vi kan gøre for at udvikle praksis. Den tilgang til skoleudvikling, som defineres og udfoldes i nærværende bog, tager sit afsæt i praksisteori som grundlag for bogens tre gennemgående indsigter: 1. Udvikling og forbedring handler om at skabe forudsætninger 2. Man må have blik for både del og helhed 3. Ord kommer ikke nødvendigvis før handling.

De tre indsigter har det til fælles, at de placerer sig et sted mellem det kryptiske og det snusfornuftige. Hermed mener jeg, at de tilbyder et systematisk og analytisk blik på praksis – både den praksis, vi ønsker at introducere, og den praksis, som skal udvikles, formes og forbedres. Det kryptiske ligger i tilbuddet om et analytisk blik på de praksisser, vi oftest selv er en del af, og som dermed fordrer, at vi anlægger en analytisk distance og ser på skolens praksis gennem en analytisk optik, der gør det muligt at se andet og mere end den gængse forståelse, vi har, af skolens hverdag, når vi selv er en del af denne.

Det snusfornuftige ligger blandt andet i måden, hvorpå Lise Tingleff Nielsen udfolder indsigterne i forhold til tre dimensioner i arbejdet med skoleudvikling: viden, kunnen og handlen. Der er ikke tale om et program eller en metode til skoleudvikling, men om en systematisk tilgang til at tilrettelægge forandringsinitiativer, som lægger sig meget tæt på og ind i de praksisser, som søges ændret.

Forord. Skoleudvikling handler om at se det store i det små 9

7882_Skoleudvikling_sats_FINAL.indd 9

14/03/2022 12.15

Det handler om 1) at forstå, hvilke forudsætninger der allerede er til stede for en given ændring – og at kunne tilvejebringe de nødvendige kulturelle, organisatoriske og kompetencemæssige forudsætninger for at kunne gennemføre ændringen. Og 2) om både at være skarp på den „del“ af praksis, som en forandringsambition retter sig mod, og have forståelse for, hvilken helhed et konkret forandringstiltag spiller ind i. Og sidst, men måske allervæsentligst 3) at være bevidst om, at forandringer ikke er noget, man alene kan tale sig til, men at vi kan komme langt ved sammen at gøre os konkrete erfaringer med at afprøve, hvad en given forandring indebærer og kan bibringe.

I løbet af bogen sættes de tre indsigter i spil i forhold til henholdsvis kul­ tur, organisering og ledelse. Her er tale om gamle kendinge i litteraturen om skoleudvikling og skoleledelse. Det gælder både i forskningssammenhæng og i litteratur rettet mod at give praktikere redskaber. Men praksisbaseret skoleudvikling tilbyder hverken en opskrift eller et program for skoleudvikling.

I stedet er det et tilbud om en brugbar „skala“ til at udmåle varige forbedringer i skolen, både i forhold til at formulere en given udviklingsambition og til at klargøre, hvad der egentlig skal til, for at en given forandring omsættes til reel og varig udvikling eller forbedring af praksis. Ved at konkretisere og udmønte de tre indsigter i relation til henholdsvis kultur, organisering og ledelse får vi et sprog for og billeder på, hvad udvikling og forbedring reelt fordrer. Både af de pædagogiske professionelle, som først og sidst er dem, der skal udmønte en given forandring, og af de ledelser eller andre, der sætter sig for at orkestrere en given forandringsproces. Bogen tilbyder løbende konkrete inspirationer til, hvordan vi ikke bare kan forstå, men også arbejde med skoleudvikling gennem systematisk brug af viden, analyse og kunnen.

Hvordan de tre indsigter lægger op til viden, kunnen og handlen, skal jeg give en lille smagsprøve på her.

De sorte bokse i skoleudvikling Kultur synes ofte at være der, hvor forandringsambitioner i skolen både starter og slutter. Vi sammenkæder ofte en given forandringsambition med behovet for en ændring af „kulturen“. Vi taler om, at der ikke er kultur for

10 Skoleudvikling

7882_Skoleudvikling_sats_FINAL.indd 10

14/03/2022 12.15

et tæt teamsamarbejde med kollegial sparring, for et fælles fokus på læseudvikling på tværs af fagene eller for en fælles tilgang til klasseledelse eller relationsarbejde. Og det, der skal til, er derfor en „kulturændring“. Kultur trækkes også ind som forklaring på, hvorfor vi ikke lykkes med at omsætte et nok så velorkestreret og velmenende udviklingsprojekt til varig forandring – og det med de samme henvisninger til „kultur“ og ikke mindst „modstand“.

Kultur bliver dermed til „den sorte boks“, når det kommer til kuldsejlede udviklingsprojekter. Bogen, du sidder med i hænderne, tilbyder en række analytiske begreber, der kan åbne op for den kulturelle sorte boks, så vi kan få indsigt i, hvad der er på spil, når kulturen arbejder med og mod en given forandring. Heller ikke her får vi en fremgangsmåde eller en opskrift. Bogen tilbyder i stedet en række spørgsmål, som vi kan bruge i vores egen undersøgelse af, hvad der er på spil. Spørgsmålene kan hjælpe os til at forholde os spørgende og undersøgende og til at lytte ordentligt efter, når skolens aktører forsøger at fortælle os noget, direkte eller indirekte. En gennemgående pointe i bogen er således, at vi skal lytte til modstand – ikke nødvendigvis for at trække fordringen om forandring tilbage, men for at skabe forståelse for de praktiske begrundelser, loyaliteter og bekymringer, der kan ligge gemt i modstanden, hvordan den end ytrer sig.

I kapitlet om organisering (kapitel 4) understreger Lise Tingleff Nielsen, at vi kan risikere, at organisatoriske ændringer bliver den hammer, vi bruger til at løse alle skolens problemer. Det vil sige, at vi fortaber os i organisering frem for at tage livtag med ændringer af selve opgaveløsningens indhold og karakter. Omvendt viser kapitlet også, at selvom der sjældent sættes turbo på en varig forandringsproces, kan omhyggelighed og tilstrækkelighed være vejen til at sætte tommelskruer på ved at orkestrere, hvem der skal samarbejde om hvad, hvordan og hvornår. Hvad end det handler om forbedring af relationsarbejde, danskundervisning eller tiltag for elever med ordblindevanskeligheder, kan organiseringen af samarbejdet om en given opgave være en vigtig nøgle til at give medarbejderne de konkrete erfaringer med, hvordan noget kan gøres lidt anderledes. Og hvis det går godt, kan de konkrete erfaringer med bedre praksis bane vejen for oplevelsen af meningsfuldhed, der igen kan rykke ved kulturelle dynamikker. Her bliver den tidligere nævnte

Forord. Skoleudvikling handler om at se det store i det små 11

7882_Skoleudvikling_sats_FINAL.indd 11

14/03/2022 12.15

indsigt „Ord kommer ikke nødvendigvis før handling“ omsat til kunnen og handlen, idet kapitlet peger på, hvordan samarbejdet omkring en given opgave og en given forandring bør organiseres på en måde, så vi gør det konkret og praktisk muligt for de professionelle både at undersøge og forbedre praksis som en integreret del af samarbejdet omkring opgaveløsningen. Samtidig er organisering også vejen til gentagelse og rutiner, som er det, der virkelig skal til, hvis gode viljer og udviklingsindsatser skal omsættes til en ny, forbedret og kontinuerlig praksis.

Hvis ledelse er svaret, hvad er så spørgsmålet?

Hvor kultur ofte bruges som forklaringen på kuldsejlede forandringsambitioner, bliver ledelse ofte til løsningen. Vi anråber behovet for „faglig ledelse“, „ledelse tæt på“, „læringsledelse“, „elevcentreret ledelse“. Den ledelse, som anråbes og skrives frem i denne bog, er ledelse, som udmøntes ved at tage beslutninger og omsætte disse til handling på helhedens vegne. Det er en ledelse, der prioriterer ét forandringsbehov og én udviklingsindsats frem for en anden. Det er en ledelse, der foretager den omhyggelige og tilstrækkelige orkestrering af et tiltag på baggrund af viden og analyse af såvel det givne tiltag som den kulturelle og organisatoriske kontekst, som et tiltag rammer ind i. Det er en ledelse, der organiserer arbejdet med en given indsats på måder, der fordrer og fremmer den fælles erfaringsdannelse og refleksion over et givent tiltag. Men først og fremmest er det ledelse, der er til stede og deltagende i det, Lise Tingleff Nielsen kalder arbejdet med „det egentlige“ eller sagen. Her tilbyder bogen begrebet „småhandlinger“ som samlebetegnelse for alle de måder, hvorpå ledelse og medarbejdere sammen kan væve forbedringer ind i skolens praksis. Her skrives ledelse frem som det at kunne omsætte et ønske om forbedring til konkrete småhandlinger. I lighed med Viviane Robinson har Lise Tingleff Nielsen også fokus på, hvordan ledelse tager form, ved at man som leder deltager i forbedringsarbejdet. At man som leder formår at udpege og rammesætte de nødvendige småhandlinger og lø-

12 Skoleudvikling

7882_Skoleudvikling_sats_FINAL.indd 12

14/03/2022 12.15

bende spørger ind og bidrager til den fælles erfaringsdannelse omkring en ny praksis for på den baggrund at kunne pege på næste skridt mod en varig forbedring.

Begrebet småhandlinger er rammende for den målestok, bogen som helhed giver for skoleudvikling: Forandringsambitioner på skolens vegne skal ikke måles på deres størrelse, men på deres dybde. Praksisbaseret skoleudvikling tilbyder begreber, der hjælper til at lodde dybden i skolens praksis.

Det gælder både dybden i, hvad en eksisterende praksis er fæstnet i – og dermed også dybden i, hvad det fordrer af og i skolen, hvis en given forandring skal omsættes til varig forbedring. Praksisbaseret skoleudvikling tilbyder således indsigter, der kan omsættes i viden, kunnen og handlen i forhold til de forandringsambitioner, vi kan have for skolen – som lærere, pædagoger, ledere, forældre, politikere og forskere. Hvorvidt vi har modet til for alvor at tage livtag med disse indsigter, må vise sig i praksis.

Litteratur Robinson, V. (2018). Færre forandringer, flere forbedringer. Frederikshavn: Dafolo.

Timperley, T. (2018). Styrken ved professionel læring. Frederikshavn: Dafolo.

Forord. Skoleudvikling handler om at se det store i det små 13

7882_Skoleudvikling_sats_FINAL.indd 13

14/03/2022 12.15

7882_Skoleudvikling_sats_FINAL.indd 14

14/03/2022 12.15

1. Indledning

Alle vil noget med skolen. Aktuelle debatter afspejler en kamp om skolens formål: Skal skolen danne eller uddanne? Eller begge dele? Og hvad har skolen mest brug for, hvis den skal kunne opfylde dette formål? Er det tid til ro eller til reform? I kampens og debattens hede ryger skolehverdagen og den konkrete skolepraksis ofte ud af ligningen. Vi forholder os til politik og idealer og til viden og visioner, men kan let miste skolens praksis af syne.

Afsættet for denne bog er, at uanset hvilken vej vi vælger for skolen, er det en forudsætning, at vi hele tiden gør os umage for at forstå skolens praksis.

Hvis vi vil ændre, udvikle, justere og forbedre, vil svaret sjældent være et enten-eller. Det handler derimod om løbende at blive klogere på, hvordan skolens praksis udfolder sig, og på, hvordan man kan bidrage til at justere og forbedre denne praksis – set i lyset af den skole, man ønsker at skabe.

Denne bog handler om skoleudvikling, det vil sige, hvordan man kan arbejde med at skabe en skole, hvor det er selvfølgeligt løbende at justere og forbedre undervisningen og skolehverdagen, så alle elever på bedst mulig vis kan trives, lære og udvikle sig. Ærindet med bogen er på et forsknings- og erfaringsbaseret grundlag at præsentere en indsigt i arbejdet med skoleudvikling, som gør det muligt at forstå, hvorfor skoleudviklingsprocesser nogle gange lykkes og andre gange kan være uhyre vanskelige. Intentionen er således at bidrage med viden om, hvordan man rent faktisk kan forstå disse udfordringer og ikke mindst handle i forhold til dem. For skoleudvikling er bestemt mulig. Argumentationen i denne bog er, at en meget væsentlig forudsætning for at kunne lykkes

7882_Skoleudvikling_sats_FINAL.indd 15

15

14/03/2022 12.15

med skoleudvikling er, at man evner at have blik for den sammensatte praksis, som skolehverdagen udgør. Samtidig må man kunne navigere og handle i en skolepraksis, som langtfra altid udspiller sig som ventet. Vi må med andre ord kunne forstå praksis for at kunne forandre og forbedre den.

Bogens sigte Den tilgang til arbejdet med skoleudvikling, som præsenteres i denne bog, har jeg valgt at betegne praksisbaseret skoleudvikling.

Forskning og erfaring fra udviklingsprocesser på forskellige skoler kan være med til at henlede opmærksomheden på, at det at lykkes med skoleudvikling i høj grad handler om at kunne forstå og agere i forhold til praksis.

Det er et arbejde, som typisk kræver relevant faglig viden, stærk analytisk sans samt en udtalt kompetence i forhold til at arbejde med relationer og organisering. Om vi vil det eller ej, opfører (skole)praksis sig ofte som en træg størrelse. Ikke nødvendigvis på grund af uvilje, pessimisme eller forkerte metoder, men fordi sociale interaktioner og samspil i organisationer har deres „praktiske grunde“. Forenklet sagt er der med den praksisbaserede tilgang i høj grad fokus på at skabe forudsætninger for forbedringer frem for at søge at plante en ideel praksis i en sammenhæng, som måske endnu ikke kan mestre at vedligeholde og tilpasse denne praksis til gavn for undervisningen, skolehverdagen og eleverne.

Skoleudvikling kræver et klart blik for, hvor man gerne vil hen, det vil sige, hvilken skole, hvilken undervisning og hvilke læringsmuligheder man ønsker at realisere. Men hvis dette billede er for firkantet og rummer for mange instrumentelle anvisninger på, hvordan man bør gøre, kan det være vanskeligt at få det til at give mening i den aktuelle skolehverdag. Dette kan føre til spændinger, forskellige uhensigtsmæssigheder eller det, som af nogle vil blive opfattet som „modstand mod forandring“. Og omvendt: Hvis billedet er for vagt, og man måske mest af alt drives af at „prøve noget nyt“, vil de nye initiativer typisk løbe forholdsvis hurtigt ud i sandet. Der vil nemlig sjældent være de rette organisatoriske forudsætninger til stede for, at sådanne tiltag kan videreudvikles, justeres og slå rod på en måde, der giver faglig og

16 Skoleudvikling

7882_Skoleudvikling_sats_FINAL.indd 16

14/03/2022 12.15

pædagogisk mening. Den praksisbaserede tilgang søger til forskel herfra at tage afsæt i de dynamikker, som er i skolens praksis, og så arbejde herudfra.

Det handler blandt andet om at have klart blik for den faglige ambition, som skal realiseres, og samtidig vide, at denne ambition måske først finder sin helt konkrete form undervejs. Det handler også om hele tiden at tilpasse og justere samarbejdsformer og strukturer, så den intenderede forandring får plads. Denne tilgang kan synes omstændelig og tidskrævende. Det er den også.

Bogens argument er, at hvis man vil være med til at skabe forandringer, der forbedrer skolen, er man nødt til at gå ind på den præmis, at praksis ændres dynamisk. Eller populært sagt: Skolens praksis bliver ligesom alle mulige andre praksisformer (fx i familier eller på andre arbejdspladser) ikke bedre, fordi vi insisterer. Vi kan heller ikke forske os til en universalnøgle, en sublim metode eller en unik 10-trinsmodel, der kan sikre skoleudvikling og bedre læring for alle børn. Forandring kræver, at man går ind i praksis og arbejder med den. Ét skridt ad gangen. Det er dét, praksisbaseret skoleudvikling handler om.

Denne bog er optimistisk, men også realistisk på skolens vegne. Skolens praksis og det, som børn og unge erfarer og lærer sig, mens de går på skolen, er et samfundsmæssigt uhyre vigtigt anliggende. Det er derfor af stor betydning at have høj ekspertise i forhold til løbende at kunne justere og forbedre skolens praksis. Her er der imidlertid ingen smarte genveje. Det gælder om at lære af forskning og af erfarne fagfolk og samtidig udvikle den praktiske og analytiske kunnen, som er vigtig for at være med til at skabe en skolehverdag, som er meningsfuld og givende, både for de professionelle og for skolens elever.

Bogens målgruppe Bogen præsenterer aktuel og relevant viden fra det brede forskningsfelt, som på dansk bedst kan betegnes skoleudvikling, og som rummer felter som skoleledelse og organisering, teamsamarbejde og professionel kompetenceudvikling samt viden om pædagogik og didaktik i arbejdet med undervisningen. Bogen

1. Indledning 17

7882_Skoleudvikling_sats_FINAL.indd 17

14/03/2022 12.15

trækker på national og international forskning, ligesom det er tilstræbt at supplere med konkrete eksempler fra skolehverdagen. Disse eksempler er konstrueret med afsæt i egne iagttagelser på forskellige skoler og fra længere samtaler med en række fagpersoner, som har mange års erfaringer med at deltage i og lede konkrete skoleudviklingsprocesser, nemlig: Birgit Lise Andersen (skolechef i Albertslund Kommune, tidligere skoleleder på Strandgårdskolen i Ishøj og før det skoleudviklingskonsulent på Professionshøjskolen UCC), Camilla Ottsen (Centerchef for dagtilbud og skole i Herlev Kommune og tidligere skoleleder på Brønshøj Skole i København), Nanna Lohman (skole- og uddannelseschef i Svendborg Kommune, tidligere skoleleder på Holluf Pile Skole i Odense) og Pernille Fabricius (tidligere skoleleder på Carolineskolen i København, Mørkhøj Skole i Gladsaxe samt på Tre Falke Skole på Frederiksberg).

Fundamentet for bogen er viden og erfaring. Perspektivet er handling.

Den præsenterede viden og erfaring er således udvalgt med det sigte at gøre læseren klogere på sammensatte skoleudviklingsprocesser og hjælpe det praktiske arbejde med at forbedre undervisningen og skolehverdagen på vej.

Hvert kapitel rummer derfor også flere konkrete eksempler på det praktiske arbejde med udvikling i skolens hverdag.

Målgruppen for denne bog er den, der søger mere forskning- og erfaringsbaseret viden om skoleudvikling, fx skolelederen på masteruddannelse, den lærerstuderende på professionshøjskolen eller den pædagogikstuderende på universitetet. Men bogen retter sig i lige så høj grad mod den praktiserende skoleleder eller vejleder, som har brug for en grundbog og en „refleksionsmakker“ i sit daglige arbejde med skoleudvikling. Fx kan bogen danne afsæt for tilrettelæggelse, løbende justering samt refleksioner over aktuelle skoleudviklingsprocesser.

Bogens pointer kort fortalt Den argumentation, som udfoldes gennem de kommende kapitler – og som også disponerer bogen – lyder kort fortalt således:

18 Skoleudvikling

7882_Skoleudvikling_sats_FINAL.indd 18

14/03/2022 12.15

Der findes allerede mange erfaringer med skoleudvikling (kapitel 2). Dette gør dog ikke nødvendigvis arbejdet med skoleudvikling lettere. Når man ser på tværs af forskellige tilgange og metoder, tegner der sig et billede af en række tilbagevendende udfordringer. Én udfordring handler om, at de forskellige skoleudviklingsinitiativer ikke får den intenderede virkning. Her kan der selvfølgelig være tale om positive sideeffekter, men det kan også handle om uhensigtsmæssige virkninger som fx undervisning, der mod intentionen går hen og bliver instrumentel og mister det faglige fokus. En anden udfordring handler om, at strukturelle ændringer (fx etableringen af team eller indførelsen af læringssamtaler med ledelsen) kan gå hen og blive et mål i sig selv. Der er i disse tilfælde mindre fokus på forandringernes indhold og på, hvorvidt de rent faktisk fører til forbedringer i undervisningen og i skolens praksis som helhed, og mere fokus på at implementere de nye strukturer.

En tredje udfordring handler om, at konkrete skoleudviklingsinitiativer kan ebbe ud efter en rum tid. Det kan altså være vanskeligt at fastholde de nye forbedrede praksisformer.

Der er brug for en mere nuanceret forståelse af de tilbagevendende udfordrin­ ger i arbejdet med skoleudvikling. De tilbagevendende udfordringer i arbejdet med skoleudvikling forsøger vi ofte at forklare med en henvisning til styring og initiativ. Enten har skoleudviklingsprocesserne været styret for stramt via en meget målrationel tilgang, der ikke har givet plads til de fagprofessionelles input og erfaringer, eller også har processen i for høj grad været præget af en fagprofessionel tilgang (et fagprofessionelt initiativ) og mangler derfor organisatorisk forankring. Begge dele kan være rigtige. Bogens pointe er imidlertid, at det ikke er tilstrækkelige forklaringer. Når man ser på forskellige skoleudviklingsprojekter, som har vægtet målrationel styring og fagprofessionelt initiativ forskelligt, kan man nemlig erfare nogle af de samme tilbagevendende udfordringer. For at blive klogere på skoleudvikling har vi derfor brug for en mere nuanceret forklaring. Her kan indsigter inspireret af praksisteori være konstruktive at bringe i spil.

De tilbagevendende udfordringer kan forstås og nuanceres ved hjælp af prak­ sisteori. Praksisteori kan nemlig bidrage med teoretiske billeder af, hvordan forskellige praksisformer etableres, ændres, udvikles og fastholdes. Praksis­

1. Indledning 19

7882_Skoleudvikling_sats_FINAL.indd 19

14/03/2022 12.15

teori kan fx være med til at forklare, hvorfor praksis ikke altid udspiller sig som intenderet. I en praksisteoretisk optik forstås en konkret (skole)praksis som noget, der bliver til i et samspil mellem det strukturelle, det kropsligt erfarede og det materielle. Dette samspil er med til at sætte retning for, om det er oplagt og selvfølgeligt at handle på bestemte måder. Forenklet sagt vil både en målrationel og en fagprofessionel tilgang derfor blive „farvet“ af en given praksis og vil derfor langtfra altid blive, som man tilstræber. Denne optik kan være nyttig at have sig for øje, når man skal nuancere forståelsen af de tilbagevendende erfaringer med skoleudvikling. Ligesom den kan være nyttig at have i baghovedet, hvis man skal lykkes med at skabe forandringer, som med tiden kan gå hen og blive selvfølgelige og ikke bare „gå over“. Det at arbejde med skoleudvikling handler således ikke blot om at have blik for at balancere styring og initiativ. Det handler i lige så høj grad om at skabe strukturelle, sociale og materielle forudsætninger for, at nye praksisformer kan etableres og udvikles. Denne tilgang udfoldes og uddybes løbende gennem bogen og betegnes her som en praksisbaseret tilgang til skoleudvikling.

Praksisbaseret skoleudvikling forudsætter viden, analyse og kunnen. Det at kunne arbejde praksisbaseret med skoleudvikling kræver som med alt andet ekspertise. Og præcis, som når man fx skal mestre en profession eller en specifik kompetence som at spille et instrument, rummer sådan en ekspertise flere elementer. Det handler således om at have relevant faglig indsigt (man må vide). Derudover må man kunne „se“ sin egen praksis, så man løbende kan tilpasse, justere og forbedre (man må analysere). Og ikke mindst må man være dygtig til at handle i konkrete situationer (man må kunne). Samspillet mellem det at vide, det at analysere og det at kunne er således et omdrejningspunkt i alle bogens kapitler.

Hvis intentionen er at bidrage til praksisbaseret skoleudvikling, bliver det sær­ lig vigtigt at have blik for tre forskellige aspekter af skolens praksis, nemlig kultur (kapitel 3), organisering (kapitel 4) og ledelse (kapitel 5). Kultur, fordi denne optik kan være med til at give et mere nuanceret blik på praksis og ikke mindst en mulighed for at arbejde med og mod en skoles aktuelle kulturelle logikker. Organisering, fordi denne sætter rammerne for arbejdet med skoleudvikling og i praksis kan fungere både konstruktivt og ukonstruktivt

20 Skoleudvikling

7882_Skoleudvikling_sats_FINAL.indd 20

14/03/2022 12.15

i forhold til det, man ønsker at fremme. Og ledelse, fordi arbejdet med ledelse i bred forstand i den grad kan være med til at sætte retning samt skabe forudsætninger for forandring og forbedring i en skolekontekst. I praksis er de tre aspekter selvfølgelig tæt vævet sammen. Når det handler om at blive klogere på skolen i almindelighed og skoleudvikling i særdeleshed, kan det imidlertid være nyttigt for en stund at se på de tre aspekter hver for sig.

Den relevante ekspertise og de tre aspekter af skolens praksis er illustreret i denne figur:

At vide At analysere At kunne

KULTUR ORGANISERING LEDELSE Figur 1.1. For at understøtte skoleudvikling bedst muligt må man have en ekspertise, der rummer det at vide, at analysere og at kunne. Der er endvidere særligt tre aspekter af skolens praksis, man skal forholde sig til, nemlig: kultur, organisering og ledelse.

Læsevejledning Bogen kan læses som en sammenhængende fortælling, men man kan også udvælge kapitler og afsnit, som man finder særlig relevante.

Kapitel 2 sætter rammen for forståelsen af praksisbaseret skoleudvikling.

Dernæst følger de tre kapitler „Kultur“ (kapitel 3), „Organisering“ (kapitel 4) og „Ledelse“ (kapitel 5), som hver især har samme struktur: først viden om det aktuelle tema, så hjælp til det analytiske blik og så et afsnit med bud på, hvad man skal kunne for at arbejde med dette aspekt. Hvert af de tre kapitler

1. Indledning 21

7882_Skoleudvikling_sats_FINAL.indd 21

14/03/2022 12.15

afrundes med en opsamling samt en række refleksionsspørgsmål og øvelser, som kan anvendes i forhold til at bringe kapitlets pointer i spil i den praksis, man selv arbejder med.

Kapitel 3, 4 og 5 spænder fra beskrivelser af udvalgte teoretiske bidrag til forholdsvis konkrete bud på forbindelser til eller handlinger i en skolekontekst. Som læser kan man have forskellige interesser i det teoretiske og det mere praksisnære. De teoretiske gennemgange, herunder uddybende beskrivelser af pointer fra aktuel forskning, er derfor placeret i bokse, som kan springes over eller nærlæses om relevant. De mere uddybende eksempler fra praksis er ligeledes angivet som indskudt tekst, således at de er nemme at finde eller springe over, alt efter hvad man har brug for.

Bogen ærinde er at forbinde relevant teoretisk viden med refleksion i forhold til konkrete handlemuligheder i en skolekontekst. Sigtet er at undgå at falde i en af to grøfter: grundig teoretisk gennemgang uden hjælp til at anvende den teoretiske optik i en konkret praksissammenhæng eller konkrete praktiske handleanvisninger uden at reflektere over disse i forhold til en teoretisk og/eller analytisk optik. I bogen gøres der derfor en del ud af at skabe forbindelser mellem det teoretiske og det handlingsorienterede. Dette indebærer en evig, men vanskelig bestræbelse på at gøre sådanne forbindelser tydelige og samtidig undgå, at de opleves som instrumentelle. Der skal derfor her indledningsvis lyde en opfordring til læseren om ikke at læse teksten alt for bogstaveligt, men i stedet lade sig inspirere og anvende bogens bidrag fra forskning og praksis til at kvalificere, udfordre eller nuancere de anskuelser og erfaringer, man selv har med sig.

22 Skoleudvikling

7882_Skoleudvikling_sats_FINAL.indd 22

14/03/2022 12.15

7882_Skoleudvikling_sats_FINAL.indd 2

14/03/2022 12.15

Lise Tingleff Nielsen er chef for grundskoleområdet på EVA, Danmarks Evalueringsinstitut. Hun er ph.d. og cand.mag. i pædagogik og har gennem mange år bidraget til forskning og udvikling på skoleområdet – særligt med fokus på skoleudvikling, skoleledelse, læreres kompetenceudvikling og teamsamarbejde.

Denne bog handler om skoleudvikling – det vil sige, hvordan man kan skabe en skole, hvor det er selvfølgeligt løbende at justere og forbedre undervisningen og skolehverdagen, så alle elever trives, lærer og udvikler sig. På et forsknings- og erfaringsbaseret grundlag tilbyder bogen indsigt i arbejdet med skoleudvikling, som gør det muligt at forstå, hvorfor skoleudviklingsprocesser nogle gange lykkes og andre gange kan være uhyre vanskelige.

En væsentlig forudsætning for at kunne lykkes med skoleudvikling er, at man evner at have blik for og forstår den sammensatte praksis, som skolehverdagen udgør. Det kræver en praksisbaseret tilgang til skoleudvikling. En praksisbaseret tilgang tager udgangspunkt i de dynamikker, som allerede findes i skolens praksis, og arbejder ud fra disse.

Vil man lykkes med skoleudvikling, handler det om: • at have relevant faglig indsigt (man må vide) • at kunne „se“ sin egen praksis, så man løbende kan tilpasse, justere og forbedre (man må analysere) • at være dygtig til at handle i konkrete situationer (man må kunne).

SKOLEUDVIKLING — EN PRAKSISBASERET TILGANG

Foto: Kamilla Bryndum

"

LISE TINGLEFF NIELSEN GIVER I DENNE BOG OM PRAKSISBASERET SKOLEUDVIKLING ET KÆRKOMMENT OG BRUGBART BUD PÅ, HVORDAN ALLE VI, DER HAR AMBITIONER PÅ SKOLENS VEGNE, KAN FÅ INSPIRATION OG VEJLEDNING TIL AT RAMME NETOP DÉR, HVOR UDVIKLINGSAMBITIONER BÅDE FØDES AF OG FØDER IND I SKOLENS PRAKSIS – OGSÅ PÅ DEN LANGE BANE. Helle Bjerg, pædagogisk leder på Skolen på Grundtvigsvej

Bogen henvender sig til alle, der søger mere forsknings- og erfaringsbaseret viden om skoleudvikling – særligt den praktiserende skoleleder eller vejleder, som har brug for en grundbog og en „refleksionsmakker“ i sit daglige arbejde med skoleudvikling.

Varenummer 7882

ISBN 978-87-7160-767-3

9 788771

607673

SKOLEUDVIKLING EN PRAKSISBASERET TILGANG Lise Tingleff Nielsen

Dafolo