70 historiske genstande

70 HISTORISKE GENSTANDE

DU KAN BRUGE I DIN UNDERVISNING

© Forlaget Columbus og forfatterne 2020

1. udgave, 1. oplag

Forlagsredaktion: Anders Hassing

Ekstern konsulent: Christian Vollmond

Grafisk tilettelæggelse og omslag: Helle Jensen

Foto: Morten Andersen

Tryk: Tarm Bogtryk

Printed in Denmark 2020

ISBN: 978-87-7970-656-9

Kopiering fra denne bog må kun finde sed på institutioner, der har indgået aftale med Copydan og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

Forlaget Columbus

Østerbrogade 54c

2100 København Ø

Tlf. 35420051 www.forlagetcolumbus.dk info@forlagetcolumbus.dk

Anne Pilø Melillo, Emiliano Pilø Melillo og Erik Pilø Melillo

forord

En særlig tak skal rettes til ph.d. Sally Thorhauge for inspiration, feedback og litteraturforslag samt til cand.public. Jonas Jensen for sproglig redaktion, mens manuskriptet var under udarbejdelse. Jeres interesse og opbakning har været vigtig for bogens tilblivelse. Også stor tak til ekstern konsulent Christian Vollmond for faglig og didaktisk redaktion og sparring, der har styrket bogens anvendelighed.

Endelig en varmt tak til 3. d, 3. x og 3. y på Odense Katedralskole, der med indlevelse har afprøvet mange af bogens genstande og metoder. Eventuelle fejl og mangler er selvfølgelig udelukkende forfatternes ansvar.

indledning

Med bogen ”70 historiske genstande, du kan bruge i din undervisning” vil vi gerne inspirere til at bruge historiske genstande som kilder i undervisningen. Gerne genstande, som historielærerne kan tage med i tasken, og som eleverne kan røre ved og kigge på i historieundervisningen, men også genstande, der findes mange steder i det offentlige rum, så de kan besøges inden for rammen af et enkelt historie modul.

I øjeblikket finder en ”materiel vending” sted i både humaniora og i samfundsvidenskaberne. Denne øgede interesse for materialiteten, relationerne mellem mennesker og ting kan historieundervisningen i grundskolen og gymnasiet sagtens være åben over for, og vi kan med fordel inddrage historiske genstande både i vores undervisning og i vores eksamenssæt.

På mange måder ligner undersøgelsen af historiske genstande det traditionelle kildearbejde. Den store forskel er, at elevernes tilgang til den fysiske genstand har en ekstra dimension i forhold til deres tilgang til skriftlige fremstillinger og kilder: Genstande læses ikke fra venstre mod højre, så eleverne får i stedet gennem sanserne en masse informationer på én gang. De skal bruge deres øjne, hænder eller kropsfornemmelse for bevægelse, taktilitet og tyngde i deres analytiske arbejde. Det giver en ny forståelse, som de kan sætte ord på og diskutere i forbindelse med genstanden som kilde.

Historiske genstande kan noget særligt i undervisningen. Genstandene kan vække elevernes interesse og samle klassens opmærksomhed i starten af et undervisningsmodul. De kan lægge op til et væld af spørgsmål og diskussioner. De kan give eleverne ny viden og samtidig træne klassiske historiefaglige kompetencer. Genstande er endvidere oplagte som udgangspunkt for formidlingsopgaver. Arbejdet med historiske genstande er en faglig udfordring og skaber dertil en god afveksling i timerne.

Bogen er skrevet som guide til historielærere på de gymnasiale ungdomsuddannelser og i grundskolens ældste klasser. Vi har samlet 70 eksempler på historiske genstande, og det er vores håb, at bogen også kan give inspiration til at finde lige netop de genstande, som den enkelte lærer med fordel kan bruge i sin historieundervisning.

Afsnittene om de historiske genstande er forsynet med litteraturhenvisninger til inspirerende læsning, samt et kortfattet bud på, hvornår, hvordan og hvorfor den enkelte genstand kan inddrages i undervisningen. Her er også anvisninger på, hvorfra genstanden kan skaffes, og hvilke arbejdsark man kan vælge at give eleverne. Arbejdsark som handout til eleverne kan findes på bogens hjemmeside www.70historiskegenstande.dk og tilpasses undervisningen. Bagerst i bogen findes forslag til nogle af de metodiske tilgange til genstande, der kan være relevante at inddrage i ele-

vernes arbejde, og til hvilke arbejdsformer der kan bruges i det enkelte modul. Her er også eksempler på, hvordan genstande kan indgå som ukendt materiale i historiefagenes eksamenssæt.1

VALGET AF GENSTANDE

”… Med forskelligartet materiale sigtes mod både forskellige materialetyper (tekst, billede, statistik, film, interaktive formidlingsformer, genstande m.m.) og forskellige genrer (lovtekst, breve, indskrifter, opslag på sociale medier, satiretegninger, spille film, dokumentar film, populærhistorie, faghistorie, tegneserier, m.m.) …”

Historie A, stx, vejledningen, 2019

”… Forskelligartet historisk materiale … kan også være artefakter som maskiner, skibe, tog, tøj, bygninger, arkæologiske levn osv. …”

Idéhistorie B, htx, vejledningen, 2018

Genstande er et af historiefagets mange materialetyper. De fleste genstande i denne bog er karakteriseret ved at være menneskeskabte eller på anden måde håndteret af menneskehånd. Selv ’gode råd’ er trods navnet en fysisk genstand: en sønderjysk småkage. En enkelt genstand, macheten, må ikke medtages i skolen, eftersom den regnes for et håndvåben. Hvilke genstande der bevares, og hvilke der forbydes, ødelægges eller fortrænges, er et godt udgangspunkt for en diskussion om historiebrug.

Mange af genstandene er oprindelig skabt i et ganske ressourceknapt samfund præget af omhyggelig udnyttelse og genbrug af alle former for materialer, mens andre genstande er en del af ’brug og smid væk’-kulturen. Genstandene kan endda have haft et meget længere liv end os.

Vi har som afgrænsning besluttet, at de historiske genstande skal være både relevante, interessante og helst til at skaffe og medbringe til undervisningen. Valget er ofte faldet på beklædningsgenstande. Alene inden for hovedbeklædning er genstandenes udtryk meget forskelligt, alt efter om man er iført middelalderens strudhætte, Osmannerrigets fez eller FN -st yrkernes blå baret. Tæt på kroppen bæres også pibekraven, kondomet og den gule vest. Bærbar i bogstavelig forstand er valgte eksempler som mønten, lommeuret og Luciakronen. Dertil kommer de bevidste budskaber til at sætte på tøjet fra pilgrimmenes Ibskal til ATOMKRAFT? NEJ TAK-badgen. Køns- og socialhistorie anskueliggøres, så det næsten kan mærkes med bogens eksempler: korsettet og skudsmålsbogen; også disse bar man med sig. Mange spil og andet tidsfordriv er nemme at medbringe. Vi har medtaget bøger, skakbrikker og LEGO -klodser. Og så er der maden: Brunsviger, gode råd og konservesdåsen er med i bogen som eksempler herpå.

Dog er ikke alle historiske genstande bærbare. Mange findes rundtomkring i byrummet som for eksempel fodgængersignaler og brønddæksler. Andre genstande findes en del steder i landet, men ikke overalt, heriblandt runesten og minebøsser. Danske middelalderkirker er også værd at besøge for at inddrage kalkmalerierne, døbefonten eller altertavlen i undervisningen.

I bogen har vi ikke medtaget museumsgenstande, men der er ingen tvivl om, at elever, der har arbejdet med genstande i deres historieundervisning, har gode forudsætninger for at blive nysgerrige og spørgelystne museumsgæster. Vi håber, at bogen kan være med til at bygge bro mellem undervisningsfaget historie og museumsverdenen. 2

Blandt bogens genstande er både historiske genstande, nye genstande med samme funktion som før og genstandskopier. Dermed er genstandene i sig selv eksempler på mange former for historieformidling. 3

Indimellem kan det være svært at skelne mellem genstandstyperne: Kalkmalerier kan være voldsomt restaurererede, og er en cikorie eller en mimose egentlig et levende fortidsminde? Hvornår er gravstenene for verdenskrigenes faldne opsat, og af hvem? I denne forbindelse er det vigtigt at overveje historiefagets brug af det funktionelle kildebegreb: Tal om, hvilke problemstillinger den

enkelte genstand kan være med til at belyse, hvad enten den er en hårlok i en skudsmålsbog eller et kalkmaleri renoveret i 1920’erne.

Hi storiske genstande kan simpelthen noget ganske særligt. Som en elev fra Horsens Gymnasium udtrykte det i en evaluering: ”Man kan røre og føle på genstandene. Man forstår det bedre end på skrift. Man skal tænke ind bag tingen, det er anderledes.”4

1 Historie B på hhx og Historie A på stx.

2 For inspiration til samarbejde mellem skoler og museer se: Sally Thorhauge & Ane Hejlskov Larsen: ”Museumsgrundbogen. Kunsten at læse et museum”, Systime (2008) og intrface.dk Om museernes arbejde med genstande og materialitet i formidlingen, se: Mette Boritz: ”Museumsundervisning. Med sanser og materialitet på kulturhistoriske museer”, Syddansk Universitetsforlag (2018)

3 Sally Thorhauge & Ane Hejlskov Larsen: “Museumsgrundbogen. Kunsten at læse et museum”, Systime (2008)

4 Elevevaluering af forløb på Danmarks Industrimuseum i Horsens, fra Sally Thorhauge: ”Det er mere levende på museet – en gymnasieklasse på museum”, trykt i Museumsdidaktik, Unge Pædagoger nr. 1 (2011)

Øl,

forfald og ungdommen nutildags

”Albani er fynboernes foretrukne øl. Sådan er det, og sådan har det været i over 150 år.”

I vor tid handler det ofte om at være med på moden. At have det nyeste nye. Den nyeste telefon, den kraftigste internet-tilkobling, det nyeste missilforsvarssystem. Men der er også en modsatrettet tendens. Man kan synes, at verden er ved at blive for hurtig, for kompliceret. Vi får stress af vores arbejde, vi bliver konstant forstyrret af opdateringer fra sociale medier, vi er hele tiden ’på’. Det får mange til at længes efter ”de gode gamle dage” hvor man kunne nøjes med mindre, hvor man kom hinanden ’rigtigt’ ved og var lykkeligere. Vendingen ”Dengang jeg var barn …” har de fleste hørt i en eller anden form. Denne verdensanskuelse er sandsynligvis lige så gammel som homo sapiens.

Allerede på en assyrisk lertavle fra 2800 -tallet f.v.t. står der skrevet, at verden er af lave, at børnene ikke adlyder deres forældre, at alle vil være forfattere, og at det hele snart må gå under. Op gennem århundrederne gentager dette ”De unge nutildags”-mantra sig. Hesiodos i 800 -tallet f.v.t., Sokrates i 500 -tallet f.v.t., Seneca i det første århundrede og Peter Eremit i 1000 -11 00 -tallet for blot at nævne nogle stykker. Mange religioner bærer også præg af denne opfattelse. Tanken om, at tingene med tiden bliver værre og værre, er grundlæggen-

de for mange religioner. Selv de cykliske, for eksempel hinduismen, mener, at vi befinder os i den værste tid, lige inden alting skal genstartes og blive godt igen. I kristendommen, der har præget hele den vestlige verdens tankegang i lang tid, er forfaldstanken grundlæggende. Først var der Paradisets Have, så blev Adam og Eva smidt ud og i processen gjort dødelige. I starten blev mennesker rutinemæssigt mange hundrede år gamle, men som tiden gik, blev livet kortere og kortere. Verden bliver også mere og mere syndig, og det hele vil kulminere på dommedag, hvor de udvalgte belønnes, de syndige straffes og verden går under.

Især fødevareindustrien målretter sig denne nostalgifølelse. Tag for eksempel Albanis øl ’1859’, opkaldt efter det år Albani blev grundlagt, eller at de på deres hjemmeside fremhæver en positiv anmeldelse skrevet af H.C. Andersen. Også Carlsberg er med på vognen med deres ’1883’, der angivelig er brygget på verdens første rendyrkede gær, fundet i en 133 år gammel flaske.

Albanis øl brygges i dag af Royal Unibrew.

LITTERATUR

”Vi hylder historien” albani.dk, historielab.dk: ”Historie på middagsbordet”

ALBANI.DK

HvORNÅr

Industrialisering

HvORdAN

Gruppearbejde. Elever under 18 år har ikke adgang til bryggeriernes hjemmesider.

HvORfor

En del klasser brygger øl i biologi. Etiketternes nostalgiske udtryk er et fint eksempel på historiebrug.

ARbeJdsArk

Medier (til etiketten), design (til flasken)

AlternAtiveR

Marmelade fra ’Den Gamle Fabrik’, brunsviger

HvORfRA

Tag en håndfuld øl med interessante etiketter med i klassen!

AltertAvle Middelalderen

i farver

I mange danske kirker kan eleverne opleve middelalderarkitekturens særlige kvaliteter og se nogle af Danmarks ældste genstande. I kirkerummet findes ofte en senmiddelalderlig altertavle, som fortæller historier fra Bibelen i billeder. Tit er altertavlen tre fløjet og kan åbnes og lukkes. Den åbne tavles motiver er typisk udskåret i egetræ, efterfølgende bemalet og viser bibelske scener samt katolske helgenfiurer. Der er næppe mange af altertavlerne, hvis middelalderlige fiurbemaling er bevaret, men fordi tavlerne er skåret i egetræ, er de uden problemer blevet genopmalet mange gange. Når altertavlerne i katolsk tid lukkedes i løbet af kirkeåret, vistes i stedet side fløjenes bagsider med malede religiøse motiver. Disse side fløjsmalerier er sjældent restaureret.

Sissel F. Plathe og Jens Bruun har skabt en registrant over ”Danmarks Middelalderlige Altertavler”. Her fides billedgengivelser af altertavlerne i alle positioner og en oversigt over både FAQ og litteratur. Om den fine lille altertavle i Sanderum Kirke i udkanten af Odense fortæller registranten for eksempel, at den er stiftet (bestilt og betalt) af præsten Niels Hiort i 1503. Hovedmotivet på den udskårne forside er Jesu korsfæstelse (stort billede) og lidelseshistorie (fire små billeder) samt en række helgener. De store malerier på side fløjenes bagsider viser ærkeenglen Michael, der vejer sjælene og jomfru Maria med Jesusbarnet.

Altertavlen i Sanderum giver et indblik i den katolske forkyndelses centrale elementer i starten af 1500 -tallet. Registranten fortæller også, hvorfra altertavlens motiver stammer. Altertavlen er en del af en nordeuropæisk billedkultur, hvor trykte forlæg med blandt andet Cranachs og Dürers religiøse motiver har spillet hovedrollen som inspiration. Altertavlen tillægges Claus Bergs værksted, den selvsamme Claus Berg, der blev inviteret til Odense af Dronning Christine for at skære en altertavle til kongefamiliens gravkirke.

Altertavlen giver samtidig et indblik i 1500 -tallets historiesyn: De hellige fiurer er iført lange gevandter, hvorimod soldaterne er iklædt 1500 -talstøj. Fyns Stifts luthersk evangelisk biskop fra 1588, Jacob Madsen, var ingen billedstormer, han var tværtimod begejstret for altertavlen, som han beskrev med ordene ”En herlig udskåret forgyldt tavle om Kristus pine og død og opstandelse”.

LITTERATUR

Sissel F. Plathe og Jens Bruun: Danmarks

Middelalderlige Altertavler asp.altertavler.dk/ default.htm, danmarkskirker.natmus.dk

Middelalder HvORdAN Ekskursion

HvORNÅr

HvORfor

Altertavlen er et udtryk for kristen formidling

ARbeJdsArk

Billeder, medier, genstandsfotografering i det offentlige rum

AlternAtiveR

Katekismusaltertavler som kilde til den lut herske reformation, døbefonte

HvORHeN

Find et godt ekskursionsmål i danmarkskirker. natmus.dk. Kontakt kirkekontoret om åbning af kirken.

AtoMKRAF t? ne J tAK-bAdge

Kan en badge ændre

danmarkshistorien?

En ’badge’ er en lille rund blikplade med en sikkerhedsnål på bagsiden til at bære på tøjet. Ordet stammer fra engelsk, hvor badge også dækker over pilgrimsmærke, politiskilt og duelighedstegn. En af Danmarks bedste kendte badges er nok ”ATOMKRAFT? NEJ TAK”, der viser en smilende orange sol. Tekstens store bogstaver, der ligesom solens øjne og smil er med sort, står i stærk kontrast til den gule og orange baggrund. Farvekombinationen gul/ sort er meget iøjnefaldende og bruges derfor ofte som advarselssymbol.

”ATOMKRAFT? NEJ TAK”-badgens logo stammer fra OOA, Organisationen til Oplysning om Atomkraft. Bevægelsen opstod i 1974 som et modspil til de danske elværker og flertallet af danske partier, der arbejdede for opførelsen af atomkraftværker i Danmark, et arbejde, der fremmedes af oliekrisen i 1973. OOA’s navn afspejlede strategien: at få befolkningen til at tage stilling til atomkraft på et velinformeret grundlag.

Det lille logo blev tegnet i 1975 af Anne Lund, en ung aktivist i OOA. Hun fortalte i et interview i 2018, at hun dengang havde to mål med sit design. Internt i bevægelsen ville hun præcisere, at det ikke længere blot skulle dreje sig om at sætte spørgsmålstegn ved atomkraft, men om klart at sige nej. Udadtil var det vigtigt for hende, at badgen var så sød at se på, at selv 40 -årige kvinder uden nogen politisk baggrund kunne få lyst til at bære den.

Kan en badge ændre danmarkshistorien?

Måske. Badgen med den lille sol og den upolitiske udstråling har i hvert fald været en klar måde, hvorpå man kunne signalere sin holdning til atomkraft, og den har fået danskerne til at tage stilling. Logoet med den smilende sol blev solgt både som badge og som klistermærker, og ifølge OOA var salget med til at generere penge til de enkelte lokalafdelinger. Det danske folketing opgav i 1985 at indføre atomkraft i Danmark.

Logoet med den smilende sol kan stadig bruges med tilladelse fra OOA- Fonden, der ejer det. Det lille logo blev også oversat og solgt til udlandet. Det er næsten gratis for NGO’er mod atomkraft at bruge logoet, hvorimod virksomheder skal betale markedspris for licensen. Badgen selv er kommet på museum og sælges i museumsbutikker og af miljøorganisationer til 20 kroner. Badges med politiske statements var specielt populære i 1970’erne og 1980’erne, mens de i dag fortsat bruges i kommerciel markedsføring.

LITTERATUR

Sigfred Christiansen: ”Den danske oplysningskampagne om atomkraft 1974-1977”, danmarkshistorien.dk

Philip Attwood: ”Badges” The British Museum (2004)

HvORNÅr

Energihistorie, velfærdsstaten, “kulturrevolutionen”

HvORdAN

Arbejdsstationer

HvORfor Badgen kan have haft stor indflydelse på Danmarks en ergipolitik

ARbeJdsArk

Beklædningsgenstande, medier, billeder

AlternAtiveR Brexit­ badges, for og imod

HvORfRA

En badge koster omkring 20 kr. Køb eventuelt fem, så der er til hele gruppen – for eksempel på noah.dk, badgeland.dk

berlinmur

Det 20. århundredes relikvie

Den 9. november 1989 faldt Berlinmuren. Muren var 45,1 kilometer lang, 3,75 meter høj og hver enkelt betonsektion 1,2 meter bred. I Vestberlin kunne man gå helt hen til muren, der blev bemalet med masser af farverige graf fiti og politiske murmalerier.

Berlinmuren endte i småstykker og i større mursektioner. De små stykker, der startede som gratis souvenirs fra de glade dage efter murens fald, systematiseredes senere og blev solgt med certi fikat om, at de var ’ægte Berlinmur’. Så svært er det nemlig ikke at skaffe betonstykker med sprayfarve på. Betonsektionerne endte rundtomkring i verden. Nogle sektioner var gaver fra Berlins Bystyre, såsom mursektionen på Koldkrigsmuseet Langelandsfortet (2011), andre sektioner blev købt af privatpersoner.

Mursektionerne har fået forskellig betydning, alt efter hvor de står. Nogle af sektionerne er udstillet på kunstmuseer med graf fitien i fokus, mens andre tjener som erindringssteder for tysk historie. At Berlinmuren samtidig er et erindringssted for europæisk historie, fremgår af placeringen af mursektioner foran EU - Parlamentet og NATO -hovedkvarteret i Bruxelles og foran Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg. Det Europæiske Solidarnosc Center i Gdansk besidder ligeledes en sektion af Berlinmuren. Langt den største del af Berlinmurens sekti-

oner findes i USA. Her fortæller Berlinmuren historien om USA’s rolle i den kolde krig ved blandt andet John F. Kennedy Library (1989) og på Westminster College i Fulton, Missouri (1990), hvor Churchill holdt sin berømte ’Jerntæppetale’ (1946).

At forklare eleverne den enorme symbolske betydning af Berlins splittelse, samt de reelle konsekvenser for både individer og ikke mindst splittede familier, mens de rent faktisk rører et stykke af muren, kan hjælpe med at sanseliggøre emnet.

Man kan også perspektivere til andre steder, hvor der anlægges eller er anlagt mure og hegn, som Gaza -striben, Vestbredden og Koreas demilitariserede zone i dag. Muren er også oplagt til et generelt forløb om fysiske og ’fiktive’ grænser, eventuelt sammen med pigtråd.

Mursektionernes placering og murstykkerne som souvenirs og politiske relikvier lægger op til refleksion over historiebrug. I 1990 var prisen på Berlinmurens sektioner oppe på mellem 60.000 og 200.000 dollar, afhængig af sektionens oprindelige placering og udsmykning.

LITTERATUR

Berlin Wall Foundation, stiftung-berlinermauer.de

HvORNÅr

Den kolde krig, Tyskland efter 1945

HvORdAN

Fokusgenstand

HvORfor

Berlinmuren, og efter fø lgende

mur­se ktionerne og

mur­st ykkerne, har haft stor symbolsk betydning

ARbeJdsArk

Erindringssteder, billeder

AlternAtiveR

Den amerikanskmexicanske

grænseafspærring

og Den kinesiske

mur. Men det unikke ved Berlinmuren er netop, at man kan købe den i stykker.

HvORfRA

Et lille stykke Berlinmur fås i dag for ca.

7 euro på museer

og i souvenirshops

i Be rlin, eller på nettet berlindeluxe ­sh op.de

5

blå bAret I soldatertjeneste for FN

Hvorfor lave militærudstyr, der tiltrækker opmærksomhed, og hvorfor har så mange danskere et forhold til de blå baretter?

En ’blå baret’ er en ulden blå hat med en sort lædersvedrem og et gyldent emblem foran med FN’s symbol: Jorden set fra Nordpolen omgivet af to olivengrene. FN -symbolet blev tegnet i 1945 af amerikaneren Donal McLaughlin. En baret er meget anvendt som uniformsdel i militæret, hvor uniformsetiketten fordrer altid at have hovedbeklædning på udendørs. De blå baretter, eller lejlighedsvis ’de blå hjelme’, bæres sammen med det enkelte lands uniform. Den kølige blå farve er hentet fra FN’s flag, og i modsætning til kampuniformers camou fl agefarver gør den blå far ve baretten tydeligt synlig.

Det var netop meningen, for FN -troppernes tilstedeværelse og observationer skulle sikre, at tilfældige overskridelser af eksempelvis våbenstilstandslinjer ikke medførte utilsigtede ulykker.

Danske soldater med blå baretter var det fysiske udtryk for Danmarks støtte til FN og det internationale fredsarbejde, derfor kaldtes soldaterne simpelthen ’De Blå Baretter’. De største danske FN -mi ssioner var UNEF 1 i Sinai 1956 -1967 med 11.000 soldater, UNFICYP på Cypern 1964 -1994 med 23.346 soldater og

UNPROFOR i det tidligere Jugoslavien 19921995 med 8.044 soldater. De unge mænd, der efter afsluttet værnepligt sagde ja til at blive FN -soldater, ville gerne ud at opleve verden, hvilket soldatertjenesten som blå baret gav mulighed for. Selv om nogle af de erfaringer, som soldaterne vendte tilbage med til Danmark varierede, skabte mange et fællesskab, der blev udlevet i soldaterforeningen ’De Blå Baretter’. Den blå baret blev gemt og siden brugt til mindehøjtideligheder og parader.

De fem største bidragsydere til FN’s fredsbevarende styrker er i dag (2020) Etiopien, Bangladesh, Rwanda, Indien og Nepal.

LITTERATUR

Kristine Kjærsgaard: “Danmark i FN. 1945. 100 Danmarkshistorier” Aarhus Universitetsforlag (2018)

HvORNÅr

Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitik

efter 1945

HvORdAN

Arbejdsstationer

HvORfor

Den blå baret er et fysisk udtryk for Danmarks støtte til FN’s fredsarbejde indtil 1990’erne

ARbeJdsArk

Beklædningsgenstande, erindringssteder

AlternAtiveR

Frihedskæmperarmbind

HvORfRA

En FN ­ baret koster ca. 75 kr., et FN ­ mæ rke ca. 75 kr. på for eksempel veteranshoppen.dk

Bogen som genstand og kilde til oplysningstiden

Bogen er i dag i stærk konkurrence med andre medier, men de fleste har alligevel et forhold til bogen som fysisk medie. De færreste gør sig dog nok tanker om, hvor bøger stammer fra, og hvordan de blev et afgørende medie i verdens historie. Bogens fysiske udformning er med til at give indholdet betydning. En bog bliver layoutet og produceret på bestilling eller til det frie marked, hvor den distribueres, prissættes og sælges. Alt dette kræver teknologi, råvarer og finansiering. Fra 1500 -tallet og frem skabte den store mængde bøger, der udkom, en litterær politisk offentlighed. De var ofte skrevet på moderne sprog i stedet for latin og nåede ud til folk, som kunne læse og skrive eller kendte nogen, der kunne. Bøger blev trykt i så stort et antal, at censuren ikke kunne følge med.

Et eksempel: Ludvig Holberg (1684 -1754) udgav i 1741 bogen ”Nicolai Klimii iter subterranium” (Niels Klims underjordiske rejse) på latin hos en bogtrykker i Leipzig. Forskerne er ikke enige om, hvorfor Nicolai Klimii blev udgivet anonymt og trykt uden for Danmark- Norge. Nogle har ment, at det var for at undgå forhåndscensur, men der er enighed om, at det gjorde det muligt for bogen at nå ud til et større internationalt publikum. Det var faktisk et genrekrav for tidens nye romaner at blive udgivet anonymt, og allerede i 1740’erne udkom Nicolai Klimii i både dansk,

engelsk og tysk oversættelse. I Danmark blev bogen omdiskuteret, men undgik censur. I sin form var bogen jo blot en rejseskildring, nærmest science fiction, mens den i sit indhold udgjorde en politisk kritik blandt andet af adelens privilegier.

1700 -tallets bøger kom i mange oplag og udgaver. Papirudgiften var den største udgivelsesomkostning, og derfor var udgiverne forsigtige og trykte små oplag, som de var sikre på at få solgt. Bogtryk var et håndværk: Store papirark blev trykt med en presse og en ramme med løse bogstavtyper, som kunne bruges igen og igen. Arkene blev foldet sammen, syet og limet i ryggen. Bogen, der indeholdt både tekst og billeder, kunne så bringes til bogbinderen for at blive indbundet i hårdt bind i forskellige kvaliteter fra det billigste papir til det lækreste læder, som show off og til beskyttelse. Dyrest og fornemst var bøger i store formater, folio. At have et bibliotek var et udtryk for både kundskab og dannelse samt en statusmarkør.

LITTERATUR

Charlotte Appel: “Læsning og bogmarked i 1600-tallets Danmark”. 1-2. Det Kongelige Bi bliotek. Museum Tusculanums Forlag, 2001

HvORNÅr Oplysningstiden

HvORdAN

Ekskursion/ gru ppearbejde

HvORfor

Eleverne er ofte fremmede over for ældre bøger som medie

ARbeJdsArk Bøger

AlternAtiveR

Leksika som bøger

HvORHeN/ HvORfRA

Et ældre skolebibliotek kan være fuldt af skatte, “Nicolai Klimii iter subterra nium “ kan købes for eksempel på Lauritz.com for omkring 1000 kr. Også Den Store Da nske Encyklopædi kan bruges. Nogle elever forundres over, at encyklopædier findes som bøger.