Lek: Utdrag

Maria Ă˜ksnes og Torben Hangaard Rasmussen (red.)

Barndom i barnehagen LEK

Forord Dette er den fjerde boken i en serie fagfellevurderte vitenskapelige antologier med tittelen Barndom i barnehagen. Hver bok tar opp et sentralt forskningstema innen barnehagefeltet. Hvert tema belyses fra ulike teoretiske og forskningsmessige perspektiver av nordiske forskere. Artikkelbidragene tar opp sentrale barnehagepedagogiske problemstillinger.

Forskningen i antologiene springer ut av forskjellige forskningstradisjoner innenfor samfunnsvitenskap og humaniora. Bokserien skal ta del i den pågående utviklingen av ny innsikt om ulike forsk­ ningstemaer som kan ha betydning for barns liv i barnehagen, og den tar sikte på å bidra til å fornye og utvikle barnehagefeltet som forskningsfelt. Antologiene vil bidra til konstruktiv og kritisk utvikling av ny barnehagepedagogisk kunnskap. De henvender seg først og fremst til forskere med interesse for barn og barndom.

Hver antologi inneholder et intervju med en forsker som er ledende innenfor det aktuelle forskningstemaet. I denne fjerde boken stiller Wendy Russell opp, og en stor takk går til henne for en lang og spennende samtale.

En stor takk for godt samarbeid går til Torben Hangaard Rasmussen som er gjesteredaktør for denne fjerde boken i antologien Barndom i barnehagen: Lek. Ideen til denne bokserien ble til i samtaler med Einar Sundsdal, som skal ha en varm takk for det. Jeg vil også rette en stor takk til forlagsredaktør Inger Johanne Holth og Cappelen Damm Akademisk for å ha tro på prosjektet og for å ha

5

forord

gitt oss mulighet til å realisere det. Inger Johanne Holth har geleidet redaktørene gjennom de prosessene som kreves for å få boken ferdig trykt. Ikke minst vil Torben og jeg takke alle forskerne for bidragene deres.

Trondheim 26.09.2017 Maria Øksnes

6

Innhold Forord.. . . . . ........................................... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Legeforskningens position og fremtid i Norden.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Torben Hangaard Rasmussen og Maria Øksnes Leg fra fortid til fremtid........................... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 – et nyt paradigme Dion Sommer Tankemodeller har betydning for forståelsen af leg. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Legens evolution og epigenetik: Et nyt paradigme.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Legens evolutionære fordel: Håndtering af det ukendte og foranderlige..................................... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 Legens epigenetik: Evolution som her-og-nu revolution. . . . . . . . . . 28 Legerum: Fra fortid til fremtid. . .................. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 Legen i det antikke Grækenland............ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Legen i middelalderen.. ....................... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 Legen i senmoderniteten.................... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Epilog: Leg i humanoidalderen.............. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 Om å verdsette barns lek......................... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 Einar Sundsdal og Maria Øksnes Lek ifølge komiteen for barns rettigheter. . ..... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 Verdsetting........................................... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 Instrumentell verdi og egenverdi. . .............. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 Ulike syn på at barns lek har egenverdi........ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 Hvordan verdsettes lek i forskning, policy og praksis?.. . . . . . . . . . . . . . . . 60 Avslutning............................................. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66

7

innhold

Legens fænomenologi – et essay..... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70 Torben Hangaard Rasmussen Den eksemplariske beskrivelse. . ....... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70 Udenfor..................................... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72 Indenfor.. .................................... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74 Børns legeverden.......................... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76 Leg: et ekspressivt fænomen. . .......... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78 Bevægelsestrang.......................... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80 Verden i svingninger...................... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81 Mimetisk resonans. . ...................... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83 Afslutning................................... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86 Hvad foregår der på børnehavens legeplads?.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88 Hvad leger børnene og hvad laver pædagogerne?

Hanne Værum Sørensen Introduktion.. ............................... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89 Børns hverdagsliv i børnehaven og pædagogernes ansvar og opgaver.. .......................... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 91 Legens betydning for børnehavebarnet.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92 Hvordan hænger leg og fysisk aktivitet sammen for børnehavebørn?. . .................... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93 Hvad leger børnehavebørn, når de er fysisk aktive?. . . . . . . . . . . . . . . 95 Det empiriske grundlag................. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96 Deltagere............................. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96 Metoder.. .............................. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96 Bearbejdning og analyse af data. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96 Hvordan er betingelserne for børns leg på legepladserne?.. . . . . . . . . . . 97 Hvor meget tid tilbringer børn ude på legepladsen?.. . . . . . . . . . . . . 97 Hvordan er legepladsen?. . ......... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97 Pædagogernes mål for børnenes tid på legepladsen. . . . . . . . . . . . . . 98 Hvad leger børnehavebørn på legepladsen?.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 99 Det er ikke bare leg alt sammen ….. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102 Hvad laver pædagogerne, når de er på legepladsen?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103 Samspil med børnene. . ............. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103 Hvad siger børnene selv om at lege på legepladsen?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 104 Diskussion................................. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105 Afslutning og konklusion. . ............... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 106

8

innhold

I møte med barns spontane lek................. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 109 Kristin Danielsen Wolf Lek i tiden. ............................................ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 109 Barns spontane lek.................................. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 111 Resultater. ............................................ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 114 Personalets engasjement og oppfatninger av barns lek.. . . . . . . . . 114 Personalets forhold til lekens frihet og grenseoverskridelser.. . . 117 Lekende atmosfærer i barnehagen........ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 122 Lek-etiske perspektiver og pedagogisk takt.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 124 Lek som borderlinefenomen.................... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 132 Kjetil Steinsholt Lekens «Spielraum» – regler og struktur...... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 134 Lek som kreativ utprøving......................... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 140 Lek som et onto-epistemologisk paradoks: Donald W. Winnicott. . . 142 “Play is very ordinary, yet very magical”..... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 157 Interview with Wendy Russell Maria Øksnes Forfatterne.......................................... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 171

9

legeforskningens position og fremtid i norden

Legeforskningens position og fremtid i Norden Torben Hangaard Rasmussen Uavhengig forsker

Maria Øksnes Institutt for lærerutdanning, NTNU

De voksnes interesse for børns leg er ikke konstant. Leg har sine konjunkturer. Det er ligesom, når børn sidder på en vippe. Det går op, snart ned. Den svingende interesse kan man forvisse sig om ved at se på, hvordan den praktiske og teoretiske beskæftigelse med leg har formet sig her i Norden de sidste 30–40 år. Fra omkring 1980 og de næste år 20 år frem udkom mange læseværdige bøger og artikler om leg i Sverige, Norge, Danmark og Finland1. I Sverige udgav Birgitta Knutsdotter Olofsson og Gunilla Lindqvist flere vægtige bøger om leg. I Norge bør nævnes Eli Åms bøger, og lige så var Kjetil Steinsholt tidligt på færde. I Danmark skrev blandt andet Dion Sommer og Torben Hangaard Rasmussen om leg. I Finland eksempelvis Matti Bergström og Maritta Hännikäinen.

1

Relevante litteraturhenvisninger findes i slutningen af teksten.

11

Torben Hangaard Rasmussen og Maria Øksnes

Et veritalt legeboom kunne man godt kalde dette første fokus på leg, som selvfølgelig også satte sig spor i praksis, idet særligt børnehavepædagoger i de pågældende lande fik øjnene op for leg som det helt igennem centrale og livsnødvendige omdrejningspunkt i barnets liv. Der blev plæderet åbent for legens betydning – ikke for dens bidrag til det ene eller andet fremme i tiden, men for barnet selv her og nu.

Leg kom på den pædagogiske dagsorden i denne periode, hvilket udmøntede sig i en stor nordisk konference i Stockholm 1991 under overskriften Bolden. Den hoppede snart videre til Norge og Danmark. Efterfølgende fulgte dog ingen nye konferencer. Luften syntes at være gået ud af bolden, for nye pædagogiske slagord blev toneangivende fra midten af 90’erne og fremover. Nu blev der i stedet talt og skrevet om nødvendigheden af Pisa-test i skolen, læreeller rammeplaner for børnehaveområdet blev diskuteret og indført i flere lande, kravet om dokumentation, evidens og klare mål for pædagogik og undervisning dukkede op og fik interessen for leg til at træde noget i baggrunden. Det pædagogiske blik panorerede væk fra leg og over til noget andet tilsyneladende mere betydningsfuldt og ikke mindst nyttigt.

I børnehavebarnets liv er der ikke noget mere betydningsfuldt end at lege. Selvom børnehavepædagoger, undervisere på diverse læreanstalter og administratorer er uenige og strides om, hvilken betydning leg bør tillægges i pædagogikken, leger børn videre – uanset hvad. De kan ganske enkelt ikke lade være, for legen består og genoptages på ny ikke blot hen over generationer, men over årtusinder, ligegyldigt hvilken betydning voksne måtte tillægge den. Til alle tider har voksne dog spillet en afgørende baggrundsrolle for det, Dion Sommer og Kjetil Steinsholt i deres respektive artikler i antologien kalder «playspace» eller «mulighedsrum», for i sidste instans er det jo voksne, der lægger rammerne for og omkring leg. Det er professionelle voksne, der med baggrund i lære- eller rammeplaner

12

legeforskningens position og fremtid i norden

tilrettelægger og deler børnehavens hverdagsliv ind i sekvenser og dermed også giver mere eller mindre plads og tid til leg. Det er voksne, der indretter legepladsen i børnehaven og bestemmer, hvilke regler der skal gælde for den «fysiske» leg der (se Hanne Værum Sørensens bidrag), og det er voksne, som indimellem afbryder børnene midt i en «god» leg, fordi nu skal dagens planlagte samling i børnehaven i gang. Og dette uden at tænke nævneværdigt over, om det nu også var rigtigt at gøre, om samlingen ikke kunne vente lidt (se Kristin Danielsen Wolfs artikel).

Leg kræver et særligt nærvær af den voksne. For at befordre legen er det vigtigt at være på omgangshøjde med børn og så vidt muligt krybe ind under huden på dem og mærke, hvordan verden tager sig ud under leg (se Torben Hangaard Rasmussens artikel).

Det ved mennesker, der hver dag i mange timer er tæt på legende børn. Denne fornemmelse for den rette legeomgang (Fröbel kaldte det omsorg for legen) er trængt noget i baggrunden i diverse læreeller rammeplaner, for under planernes flotte udformning ligger ikke sjældent en iver efter at skulle fremtidssikre og dokumentere, at der nu kommer det tilsigtede ud af det. Børnene er jo det vigtigste råstof, vi har, hedder det smigrende. Alligevel er det blevet moderne at skrive, at leg har sin værdi i sig selv, endda i officielle dokumenter (se Einar Sundsdal og Maria Øksnes sitt bidrag). Hvis et fænomen har sin værdi i sig – i dette tilfælde leg – kræver det som sagt en særlig pædagogisk takt, der ikke uden videre griber ind i og afbryder børns leg, anvender den som et skjult middel i et læringsformål og mener at kunne tilføje leg noget mere vigtigt. Børn kan godt lide, når de voksne leger med, men det skal være på legens betingelser for at være sjovt.

Der er tegn i sol og måne på, at interessen for leg atter er ved at vende tilbage. At gassen ikke er gået helt ud af ballonen. I de senere år er der både i Sverige, Norge, Danmark og Finland udkommet en del bøger, særligt antologier, om leg, og i Norge blev det for nyligt i

13

Torben Hangaard Rasmussen og Maria Øksnes

forbindelse med den nye rammeplans indførelse diskuteret, om leg nu også fik tildelt den rette betydning. Den voksende interesse for leg falder sandsynligvis også sammen med, at vis en sund skepsis og træthed er ved at melde sig med hensyn til, om pædagogik kan og skal være evidensbaseret, om den skal være planlagt i detaljer og fremtidssikret. Hvis der er noget, som ikke er sikkert, er det fremtiden, og det er netop her, at leg set i et større udviklingsperspektiv spiller og altid har spillet en afgørende rolle.

Leg er med Sommers ord «træning til det ukendte» eller med Steinsholts ordvalg et «mulighedsrum». Nærværende antologi er en del af denne strøm, der forsøger at holde fokus på leg. Det er selvfølgelig ikke kun i Norden, at en større interesse for leg har manifesteret sig. Det ville være at tage hatten for fuld. Internationalt er der i de sidste 40–50 år udkommet en anselig mængde bøger, monografier, håndbøger, artikler med mere om leg. En enkelt forsker bør nævnes i denne sammenhæng: Brian Sutton-Smith (1924–2015). Hans virke kan sætte den teoretiske og praktiske beskæftigelse i Norden i relief. Hele sit voksne liv viede han til at skrive om og advokere for leg som et fænomen, der «gør livet værd at leve». Sutton-Smith var en slags enmands institution på den internationale legeforsknings felt. Bøgerne var tit provokerende, nyskabende, endda selvmodsigende, og det undrer, at hans idéer og tanker ikke er mere udbredte i Norden. Ingen af hans bøger og artikler er oversat til et eller flere nordiske sprog. Det siger mere om karakteren af interessen for leg i Norden end om Sutton-Smith.

Ser man nærmere på den internationale legeforskning i dag er den mangesidig. Det hænger sammen med, at forskellige fagfelter er præsenteret hver med deres traditioner. Forskningsfeltet er præget af fornyelse og nyorientering. Denne reorientering viser sig i en øget interesse for legens paradokser og kompleksitet og ligeledes for hvilke spørgsmål, der især stilles inden for legeforskning. Blandt andet rettes en kritik mod perspektiver, der primært har legens

14

legeforskningens position og fremtid i norden

nyttteværdi som omdrejningspunkt. Det spændende er, at flere af de kritiske spørgsmål kommer fra det naturvidenskabelige fagfelt, der ellers har været mest kendt for forestillingen om, at leg set i et evolutionært perspektiv kan give langsigtede gevinster i form af et bestemt læringsudbytte.

Der er imidlertid forskere inden for det pædagogiske forskningsfelt, som tager til orde for, at vi må vurdere den betydning, vi tillægger legen, fordi det har og får konsekvenser for børn. En af dem er Wendy Russell (se interview i denne bog) fra Storbritannien. Hun har i de senere år taget initiativ til flere internationale konferencer, hvor leg belyses ud fra et filosofisk perspektiv. Alene i 2017 har der været arrangeret en række konferencer med leg som hovedtema: Philosophy at Play (Storbritannien), ICCP (International Council for Children’s Play)-conference (Letland) og IPA (International Play Association)-conference (Canada).

Det første Lego professorat i leg er lige oprettet ved Cambridge University. Professor Paul Ramchandani, ekspert i børns «Mental Health» skal lede et hold af forskere, som undersøger betydningen af leg i et globalt uddannnelsesperspektiv. Det nye professorat er sponseret af The Lego Foundation – og er del af en fond som har bevilget økonomiske midler til at etablere forskningscentret PEDAL (Play in Education, Development and Learning). Forskningen ved dette center har til formål at sikre, at «children are equipped with 21st century skills like problem-solving, team work and self-control».

Internationalt findes altså forskningscentre for leg med dertil knyttede professorater. Fokus er på visse sider af legen, men leg er i hvert fald på dagsordenen, selv om det er dens betydning for udvikling af bestemte færdigheder, barnet får brug for i fremtiden, der fremhæves. Meget af forskningen i legens betydning – for eksempel den, der udføres af David Whitebread ved PEDAL er selvkritisk, og han medgiver, at der ikke er evidens for, at leg i særlig grad kan bidrage med et bestemt læringsudbytte eller en bestemt kognitiv

15

Torben Hangaard Rasmussen og Maria Øksnes

eller social udvikling. Forskere som Peter K. Smith har i lang tid hævdet, at forskning som søger at finde en sammenhæng mellem leg og et bestemt læringsudbytte har været præget af store metodologiske svagheder. (Måske handler det, som Russell antyder i interviewet, om at vi må kunne have flere tanker i hovedet, når det gælder leg.)

Efter denne korte afstikker til den nuværende internationale legeforskning, vender vi tilbage til dengang, da luften sivede ud af den nordiske bold i midten af 1990’erne. Det skyldtes ikke kun, at leg måtte vige for tilsynekomsten af nye pædagogiske og politiske dagsordner. Provinsialitet og selvtilstrækkelighed spiller også en vis rolle. Nordisk legeforskning kan ikke sige sig fri for at være en smule indadvendt optaget som den har været af bestemte problemstillinger i det enkelte land og i mindre grad rettet mod etablering af internationalt orienterede centre, der vitterlig sætter leg på dagsordenen. Hvorfor er der i Norden ingen professorater i legeforskning?

Hvorfor er der rundt om på diverse uddannelsesinstitutioner ingen centre, hvor der alene forskes i og eksperimentes med leg? På børnefeltet er der centre for sprog, inklusion, læsning med mere, mens leg må nøjes med at blive plejet af mennesker, der har leg som en særinteresse. Hvis pædagogiske forskere, politikere og administratorer vitterlig mener, at leg er et centralt fænomen i barnets liv, er det ikke tilstrækkeligt at nævne i en bisætning, at den har sin værdi i sig selv. Leg skal præsenteres i en hovedsætning.

Antologien indeholder originale bidrag af nordiske forskere. Forhåbentligt vil de være medvirkende til at skabe nye erkendelser og diskussioner. Det er faktisk nyttigt med en ny og forfriskende bog om et fænomen, der ikke synes at have nogen umiddelbar nytte. Med børns egne ord: Det er bare noget, vi gør!

16

legeforskningens position og fremtid i norden

Referencer Bergström, M. (1997). Svarta och vita lekar. Stockholm: Wahlström & Widstrand.

Lindqvist, G. (1995). The aesthetics of play: a didactic study of play and culture in preschools. Uppsala: Uppsala universitet.

Olofsson, K.B. (1987). Lek för livet. En litteraturgenomgång av forskning om förskolebarns lek. Stockholm: HLS. Rasmussen, T.H. (1985). Den store leg. København: Børn & Unge.

Sommer, D. og Bak, H. (1980). Leg og udvikling: tre teorier. København: Dansk psykologisk forlag.

Steinsholt, K. (1999). Lett som en lek? Trondheim: Tapir.

Sutton-Smith, B. (1986). Toys as Culture. New York: Gardner Press.

Sutton-Smith, B. (1997). The Ambiguity of Play. Cambridge: Harvard University Press. Åm, E. (1984). Lek i barnehagen: de voksnes rolle. Oslo: Universitetsforlaget. Åm, E. (1989). På jakt etter barneperspektivet. Oslo: Universitetsforlaget.

17