Bovia Magasinet juni 2014

Kolding • Lunderskov • Billund

Juni 2014 • 1. årgang

magasinet

For alle Bovias beboere

Det nære demokrati Guide: Du og dine naboer bestemmer økonomien og dagligdagen i din boligafdeling Læs temaet side

Åbent højhus en succes Der var stor interesse for at bo i Billunds nye højhus

3

4-13

Gør gode ferieminder synlige

Ingen tjener penge på din husleje

Tips til din boligindretning

Læs om denne og flere fordele ved at bo til leje hos BOVIA

16

14

1

Leder BOVIA MAGASINET Nr. 2 – juni 2014 1. årgang ISSN nr.: 2246-347X OPLAG 5.500 eksemplarer UDGIVER Bovia Engstien 2A 6000 Kolding www.bovia.dk KONTAKT info@bovia.dk Tlf. 75 52 53 44 ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Anni Damgaard REDAKTION Almen Info Media LAYOUT & TRYK Jørn Thomsen Elbo A/S BOVIA Magasinet udgives fire gange om året til alle beboere i boligorganisationer, der er administreret af Bovia. Det er tilladt at citere fra magasinet med tydelig kildeangivelse.

Kære beboer, kære læser Velkommen til BOVIA Magasinet nr. 2 med godt læsestof til beboerne i de boliger, BOVIA administrerer. Sidste gang introducerede vi et længere tema med fokus på relevante emner for alle jer lejere. Det fokus har vi tænkt at bevare.

Derfor præsenterer vi på side 4-13 et nyt tema om det nærdemokrati, der hersker i din boligafdeling. Styreformen er demokratisk, og det er sikret ved lov. Det betyder, at det reelt er beboerne, der bestemmer. Vi har besøgt to folkevalgte bestyrelsesmedlemmer, John Thomsen i Kolding og Svend Damgaard i Lunderskov, til en samtale om, hvad de bruger demokratiet til og hvilke visioner, de har for det sted, de bor. Deres hjem og deres nærområde.

Det er unikt, at beboerne rent faktisk selv kan bestemme og disponere over deres fælles økonomi i boligafdelingen. Nogle steder er der fuld fart over feltet med engagerede bestyrelsesmedlemmer og fyldte afdelingsmøder. Andre steder går det lidt langsommere, måske fordi tingene allerede kører godt, som de er og hvorfor så reparere en motor, der starter hver gang, som man siger. Men fælles for alle, er at det, at beboerne skal spørges, før der sætte store ting i gang.

I BOVIA går vi ind for at bevare og sikre demokratiet. Men der skal også være respekt om vores arbejde med at servicere det selvsamme demokrati. Sætter I større ting i gang ude i boligafdelingerne som for eksempel renoveringer og moderniseringer til mange millioner kroner, så kræver det god tid. Tid til at forberede, planlægge og udføre opgaven. Det kan tage mange måneder og kræver nogle gange stor tålmodighed. Samtidig vil vi gerne informere alle beboere grundigt, også dem der ikke stemte de nye tiltag igennem. Det er ikke altid ”bare lige”, når tingene skal gøres ordentligt i 80 boligafdelinger. Og det sætter BOVIA en ære i.

I artiklen på side 3 kan du læse om det nye højhus i Billund, der er klar til indflytning. På side 14-15 fortæller vi detaljeret om, hvad din husleje bruges til. Der er ingen, der skummer fløden på det beløb, vi opkræver hver måned. Alt går til fordel for lejerne. Sådan er det i den almene boligsektor.

Med dette nummer byder vi også sommeren velkommen.

Det er tid til sommerferie, men vi glæder os til igen at trække i arbejdstøjet med vores kerneopgave for øje nemlig en sund og stabil drift af boligforeninger og boligafdelinger i BOVIA. God ferie og god læselyst.

Per Nielsen Direktør; BOVIA

Af Susanne s. Thorsen

Stor interesse for at bo i Billunds højeste hus Udlejningsmedarbejder Gitte Carlsson har aldrig mødt så mange begejstrede mennesker ved et åbent hus-arrangement, som tilfældet var i Billunds første højhus.

Køen strakte sig langt ned ad gaden, da der i slutningen af april var åbent hus i Billunds første højhus, som Billund Boligforening har opført.

- Det gik over al forventning. Der var simpelthen folk overalt i lejlighederne, fortæller Gitte Carlsson, der som udlejningsmedarbejder var repræsentant for Bovia ved arrangementet.

Her var hun med til at fremvise byggeriets lejlighedstyper på 93 og 114 kvadratmeter.

- Mange af de besøgende var seniorer, der overvejede at skifte huset ud med en lejlighed. Men der var også nystartede børnefamilier og pendlere med

arbejde i Billund. Så jeg oplevede, at det var en bred forsamling af mennesker, der dukkede op og udviste interesse for boligerne, siger Gitte Carlsson.

Ros til udsigt og inventar For tiden er det primært tæt, lav bebyggelse, der opføres i de mindre byer. Men i Billund viste alle undersøgelser, at indbyggerne var klar til muligheden for at komme lidt op i højden. Derfor blev det besluttet at opføre højhuset i fem etager, hvor man blandt andet kan sidde på sin store altan og se flyene lande i Billund Lufthavn.

- Udsigten blev rost meget, og folk var også meget glade for lejlighedernes

inventar og lysindfald, fortæller Gitte Carlsson, der i det hele taget føler, at åbent hus-arrangementet i Billund var noget specielt.

- Jeg har været med til mange af den slags arrangementer, og som regel møder folk ret skeptiske op. De går rundt med de kritiske briller og kan for eksempel sige, at der ikke er plads til deres møbler, eller at rummene er for mørke.

Ved arrangementet i Billund hørte jeg ikke et negativt ord. Folk var meget begejstrede, fortæller Gitte Carlsson.

Der er indflytning i Billunds højeste hus midt i juni. Ved redaktionens deadline var der stadig få ledige boliger.

3

TEMA: Guide til det nære demokrati

Tekster og fotos af susanne s. thorsen og tor stenstrop

Det er dig, der bestemmer

”Demokrati er ikke den bedste styreform – men det er den mindst ringe.”

Således sagde Winston Churchill i en erkendelse af, at selvom demokratiet har mange faldgruber, så er det den bedste mulighed, vi har for at skabe et godt samfund. Eller et godt boligområde, for den sags skyld.

I BOVIA tror vi på Churchills udødelige ord. Beboerdemokrati er derfor alfa og omega hos os, ligesom det er i de almene boligforeninger generelt. Og det er helt unikt for Danmark. Der findes ingen andre lande i verden, hvor lejere er sikret en så stor medbestemmelse og råderet over deres boliger og boligområder, som man er som beboer i en almen bolig i Danmark.

Så det er dig, der bestemmer! Hvad vil du bruge dine rettigheder til? I dette tema giver BOVIA Magasinet dig en guide til det nære demokrati i din boligafdeling; beboerdemokratiet.

4

�

Der findes ingen andre lande i verden, hvor lejere er sikret en sĂĽ stor medbestemmelse og rĂĽderet over deres boliger.

5

TEMA: Guide til det nære demokrati

Sådan er demokratiet

bygget op Beboerdemokrati er et fint ord, der egentlig bare dækker over, at det først og fremmest er dig og dine naboer, der bestemmer, hvordan jeres boligafdeling skal fungere. Beboerdemokratiet i de boligafdelinger, BOVIA administrerer, giver dig gode muligheder for at få indflydelse på hverdagen i boligafdelingen. Her gennemgår vi de vigtigste.

1. Afdelingsmødet

Det er afdelingsmødet, der er den øverste myndighed i boligafdelingen. Alle beboere i en boligafdeling er velkomne og har stemmeret på afdelingsmødet, som bliver holdt én gang om året.

Afdelingsmødet vedtager afdelingens budgetter, moderniseringer og ordensregler. Du kan selv stille forslag forud for afdelingsmødet, som dine naboer så kan stemme for eller imod.

På afdelingsmødet vælges også medlemmer til afdelingsbestyrelsen, som alle kan stille op til.

2. Afdelingsbestyrelsen Afdelingsbestyrelsen består af beboere fra din boligafdeling. Der skal mindst sidde tre beboere i en afdelingsbestyrelse, og der skal være et ulige antal af medlemmer.

Afdelingsbestyrelsen skal sørge for, at der er god ro og orden i afdelingen og føre tilsyn med afdelingens drift. Afdelingsbestyrelsen skal også sørge for, at afdelingsmødets beslutninger bliver ført ud i livet. Desuden er afdelingsbestyrelsen med i udarbejdelsen af afdelingens budget.

3. Boligforeningens bestyrelse Din boligafdeling ejes af en boligforening, som i BOVIA enten er AAB Kolding, Billund Boligforening, Lunderskov Boligforening eller Grønnevangen. Boligforeningens bestyrelse består primært af beboere, men mange steder sidder der også repræsentanter for medarbejderne og kommunalbestyrelsen.

4. BOVIA BOVIA er paraplyen over de fire boligforeninger og står for at ansætte deres personale og administrere deres økonomi. I BOVIA sidder også en bestyrelse, som består af beboere fra de fire boligforeningers bestyrelser.

BOVIA står for udlejningen og administrationen af omkring 5.500 boliger.

6

Brug demokratiet hvis du

vil gøre en forskel!

Der er to enkle måder at gøre sin indflydelse gældende, der hvor du bor. Du kan stille op som kandidat til afdelingsbestyrelsen eller få dit forslag behandlet og måske sendt til afstemning. Begge dele kan du gøre på det årlige afdelingsmøde.

Bliv hyperlokal politiker Oplev nærdemokratiet in action ved at blive valgt ind i afdelingsbestyrelsen. På det årlige afdelingsmøde er der valg til halvdelen af afdelingsbestyrelsen, og her kan du stille op som kandidat under punktet valg til bestyrelsen, hvis du er over 18 år. Ofte er ikke andre der vil, eller der er medlemmer, som ikke ønsker genvalg og så behøver dit kandidatur måske slet ikke at komme til afstemning. Du bliver automatisk valgt. Andre gange kan der blive kampvalg, hvis flere beboere stiller op. Bliver du valgt ind er valgperioden to år, det vil sige, der går to år, før du igen kan miste taburetten. Du kan også opstille en anden beboer. Foreslår du en anden beboer, vil det være rimeligt, at du har aftalt dette med vedkommende i forvejen.

Send dit forslag ind Et forslag skal have konsekvenser for alle beboere eller for boligafdelingens økonomi for at blive behandlet på afdelingsmødet. Det kan for eksempel være forslag til boligafdelingens fremtidige vedligeholdelse, moderniseringer, brug af fællesarealer eller ændring af husordenens bestemmelser. Det skal også være kort og konkret formuleret, og derfor har BOVIA lavet en skabelon til dig, der vil stille et forslag til næste afdelingsmøde. Nogle forslag behøver ikke at komme på afdelingsmødet, hvis de går ind under den almindelige drift. Send dit forslag til BOVIA, så undersøger personalet og afdelingsbestyrelsen sagen og vender tilbage til dig. Læs vores guide til at stille forslag på side 10.

3 eksempler på forslag:

Opførelse af cykelskur Afstemning om husdyrhold Ændring af affaldssystemer

Demokratiet på din smartphone En ny app til smartphones sender afdelingsbestyrelsesmedlemmer godt fra start. Med app’en ”Ny i afdelingsbestyrelsen” får du svar på de mest almindelige spørgsmål, der melder sig som nyvalgt afdelingsbestyrelsesmedlem eller intereresset beboer. App’en er udviklet af BL – Danmarks Almene Boliger, og den er gratis på App Store.

TEMA: Guide til det nære demokrati

Om boligforeningen Lunderskov Boligforening har boliger i Lunderskov, Jordrup og Skanderup. Her kan man bo i både lejligheder, rækkehuse og parcelhuse. I Lunderskov er der mange gode naturområder, gode indkøbsmuligheder, skole og daginstitutioner.

8

Svend sørger for,

at der er plads til alle Svend Damgaard føler et stort ansvar for at sikre, at hans boligområde på Frederiksberggade i Lunderskov er rar at bo i. Derfor er han beboerdemokrat.

Når de hvide blomster fra æbletræerne drysser lige rigeligt på stien langs husene, så falder det Svend Damgaard naturligt at gribe en kost og feje dem op. Når et par naboer kommer i konflikt over lydniveauet fra den enes lejlighed, så må nogen jo forsøge at mægle, og det bliver også Svend Damgaard. Og når beboernes ønsker til forbedringer i boligområdet skal indsamles og formidles videre til boligforeningen, så fører Svend Damgaard ordet.

- Nogen skal jo holde lidt styr på tingene og sørge for, at de glider. Så det gør jeg. Men det er altså uden de store armbevægelser, siger beboerdemokraten beskedent.

Og man tror ham gerne. Den pensionerede skolelærer lader ikke til at have noget ønske om at bestemme alt, hvad der sker i hans boligafdeling på Frederiksberggade i Lunderskov. Han vil bare gerne bo i et nabolag, hvor der er rart at være.

Knytter naboerne sammen

Svend Damgaard finder ofte kosten frem og går en runde på de fælles stier i boligområdet.

- Det er så vigtigt, at her er plads til os alle.

Tænk, hvis man nu blev træt af at være her, så man skulle have alt besværet med at finde en ny bolig og flytte. Det er et mareridt for de fleste, der har nået en vis alder. Derfor vil jeg gerne gøre mit til at skabe en god afdeling, hvor alle kan lide at være, siger Svend Damgaard.

Sammen med sin kone flyttede han fra eget hus til lejligheden i Frederiksberggade, da boligafdelingen stod færdigbygget i 2005. Året efter blev han formand for afdelingen, og trods omstruktureringer i Lunderskov Boligforening, der gør, at der i dag kun er en hovedbestyrelse og ingen formelle afdelinger,

så fungerer Svend Damgaard stadig som formand på Frederiksberggade.

Her har han været hovedkraft bag adskillige initiativer, der har haft til formål enten at knytte naboerne sammen eller at forskønne boligområdet. Og ofte begge dele på samme tid, for eksempel ved de årlige rengøringsdage med fælles morgenmad, der er blevet en tradition.

Intet under gulvtæppet Svend Damgaards mærkesager er kommunikation og åbenhed. Både mellem boligselskabet og beboerne og internt mellem beboerne.

Blandt de første beslutninger, han var med til at træffe som formand, var derfor beslutningen om at købe en stor opslagstavle til boligområdet, hvor beboerne kan læse og dele information om stort og småt. Sammen med sin underbo står han også for et beboerblad, der udkommer 2-3 gange om året.

- Vi lever så tæt sammen, at det ikke går, hvis ting bliver fejet ind under gulvtæppet, siger han.

Ud fra samme parole tager Svend Damgaard også altid aktion, når han modtager mundtlige klager fra en beboer over en anden beboer. Og det er ikke helt uden stolthed, han kan berette, at kun en enkelt knude i hans syv år som formand har vist sig så svær at løse, at den er endt med en skriftlig klage til boligforeningen.

For Svend Damgaard er engagementet i boligområdet og naboerne en naturlig ting, og han fortsætter, så længe han har opbakning.

- Jeg har god tid og et godt helbred, så hvis jeg ikke skulle tage en tørn, hvem skulle så, siger han med et smil.

9

TEMA: Guide til det nære demokrati

Du har også en stemme… …i din boligafdeling. Ved at møde op på det årlige afdelingsmøde, har du indflydelse på alle vigtige beslutninger i boligafdelingen. Sådan gør du, hvis du vil fremlægge en god idé eller et konkret projekt for de andre beboere.

PUNKT 1: Indkaldelse til afdelingsmøde Det er afdelingsmødet, der bestemmer i din boligafdeling, og der er afdelingsmøde mindst en gang om året. Senest fire uger før afdelingsmødet skal holdes, får du en indkaldelse fra afdelingsbestyrelsen. Her står dato, tidspunkt, sted og en foreløbig dagsorden for mødet. Dagsordenen indeholder en række faste punkter som for eksempel “afdelingsbestyrelsens beretning”, “godkendelse af næste års budget”, “indkomne forslag” og “valg til afdelingsbestyrelsen”. Afdelingsbestyrelsen kan tilføje emner, som beboerne skal orienteres eller stemme om.

PUNKT 2: Send dit forslag ind Ønsker du, at de andre beboere skal tage stilling til en af dine idéer eller projekter,

10

skal du sende et forslag til BOVIA. Du kan bruge BOVIAs skabelon, og du skal sende dit forslag senest to uger før, afdelingsmødet skal holdes. Hvis du kommer på forslaget længe før, vil vi gerne have forslaget så hurtigt som muligt. Det giver afdelingsbestyrelsen, boligforeningen og BOVIA god tid til grundigt at undersøge eventuelle økonomiske konsekvenser eller regler i forbindelse med dit forslag.

PUNKT 4: Afdelingsmødet På mødet skal du selv være til stede, for at punktet kan behandles. Det sker, ved at dirigenten typisk læser emnet op – under dagsordenspunktet ”indkomne forslag” – og giver ordet til dig, hvis du ønsker det. Efter forsamlingen har drøftet din idé eller dit projekt, gennemfører dirigenten en afstemning. For at forslaget kan gennemføres, skal der være flertal blandt de fremmødte beboere.

PUNKT 3: Dit forslag kommer ud til de andre beboere

PUNKT 5: Resultat

Senest en uge inden afdelingsmødet skal dit forslag være omdelt til samtlige beboere. Det sørger afdelingsbestyrelsen eller BOVIA for. Koster dit forslag penge, er der nu - om muligt - lavet de nødvendige udregninger for, hvilke økonomiske konsekvenser, det vil få for boligafdelingen.

Godkendes dit forslag, og har det økonomiske konsekvenser for afdelingen, kan der godt gå nogle måneder eller længere, før det bliver gennemført. Økonomien skal nemlig indarbejdes i afdelingens budget/ langtidsplaner, og det betyder, at det næste budgetår skal løbe af stablen, før forslaget rent faktisk kan føres ud i livet.

til magten Grundstenen i den almene boligbevægelse er beboerdemokratiet. Det er svært at finde en festtale afholdt i boligforeningens sammenhæng, hvor beboernes ret til at bestemme over egne omgivelser ikke besynges i stolte vendinger. Men faktisk er beboerdemokratiet noget relativt nyt. Her bringer vi fem nedslag i historien om beboerdemokratiet.

1958: Det første reelle tiltag til beboerinddragelse bliver g jort i 1958, hvor man med lov om boligbyggeri laver en samlet regulering af de sociale boligselskaber som helhed.

I loven finder man de første spæde skridt mod en formel inddragelse af beboerne. Her bliver det nemlig pålagt boligforeningerne blandt andet at forklare deres større økonomiske dispositioner til beboerne, samt at lytte til de repræsentanter for beboerne, som også skal vælges fra nu af.

I Folketinget håber man, at dette vil få forholdet mellem lejer og udlejer til at glide bedre, men et reelt beboerdemokrati er der ikke tale om. Mere en ret til at blive hørt.

Foto: peter Thastum

Dengang beboerne kom

1967: I 1967 bliver der taget et nyt skridt hen imod beboerdemokrati, idet beboerne får ret til at være direkte repræsenterede i boligselskabernes bestyrelser, hvor beslutningerne træffes.

1970: Og i 1970 kommer så et helt nyt sæt styrevedtægter for den almene boligsektor, som danner rammen for et vist selvstyre i de enkelte boligafdelinger. Fra nu af er der afdelingsmøder og afdelingsbestyrelser med vidtgående beføjelser omkring boligafdelingens drift. De skal for eksempel godkende regnskaber og budget.

1984: I 1984 bliver det besluttet, at beboere også skal have flertallet i boligforeningernes overordnede bestyrelser.

1997: Og i 1997 gør man de beboervalgte repræsentantskaber til boligforeningernes øverste myndighed.

Og det er så der, vi er i dag: De almene boligforeninger styres først og fremmest af beboerne, der nu skal godkende budgettet i deres boligafdeling.

Kilde: ”Medborgerskab og beboerdemokratiet i den almene boligsektor” af Toke Arndal.

11

TEMA: Guide til det nære demokrati

John sætter gang i sine naboer Efter en årrække med få initiativer, er der nu kommet fuld gang i Skovparkens afdeling 22. Det skyldes, at John Thomsen og boligafdelingens øvrige bestyrelsesmedlemmer har sat sig for at involvere alle beboerne.

Vil man have et boligområde i trivsel og tryghed, må man skabe aktivitet i området. Det mener John Thomsen, der gennem det seneste år har været formand for afdeling 22 i Skovparken i Kolding.

Derfor var det en betingelse for, at han ville lade sig vælge som formand, at de andre bestyrelsesmedlemmer var med på at gradvist afgive mere og mere arbejde i boligafdelingen til beboerne.

Det var de.

- Set fra mit synspunkt er det ikke meningen, at en bestyrelse selv skal stå for alt, der foregår i en afdeling. Det giver langt større engagement og ejerskab i beslutningerne, hvis beboerne er med hele vejen. Så for mig har det været vigtigt at uddelegere opgaver til andre beboere, fortæller han.

Skabte en tænketank Ønsket om at få hele afdelingen med, affødte en idé om en tænketank. I tænketanken var alle afdelingens 141 husstande velkomne til at komme med både helt konkrete og mere langsigtede idéer til, hvad afdeling 22 skal kunne og rumme.

Allerede til første møde i tænketanken, som fandt sted i starten af året, mødte en større forsamling op. Og siden har det været fuld gang i afdelingen.

- Afdelingen har ligget stille i mange år, hvor der ikke rigtigt er sket noget.

Men der findes åbenbart stor vilje til at gennemføre nye initiativer, siger John Thomsen.

12

Afdeling 22 i Skovparken består af rækkehuse placeret i små enklaver.

Som følge af tænketanken er der blandt andet konkrete planer om en grillplads, fælles biografture og om at omdanne et redskabsskur til et lille aktivitetshus.

Desuden vil der i hver af afdelingens små enklaver blive udnævnt én eller to beboere, der har ansvaret for at inddrage og informere deres naboer om afdelingens arbejde.

Arbejder med forskelligheden Da John Thomsen for et par år siden blev valgt ind i afdeling 22’s bestyrelse, var det første gang, han påtog sig rollen som beboerdemokrat. Han har bestemt ikke fortrudt sin beslutning.

- Det giver en stor tilfredsstillelse at se fælles idéer ført ud i livet, siger han.

Med sig i bagagen har han et langt arbejdsliv som selvstændig erhvervsdrivende. Og hans forretningsmæssige tankegang kommer også afdelingen til gode.

For eksempel solgte boligafdelingen en stor mængde træ, som stormen Bodil rev ned, i stedet for bare at smide det ud. Pengene fra salget gik til frugtlunde, som nu er etableret i afdelingen.

Afdelingens andre bestyrelsesmedlemmer, har helt andre baggrunde, og det er netop det, der gør bestyrelsen stærk, mener John Thomsen.

- Vi er meget forskellige personer, men vi er helt enige om, at vi ikke behøver være enige om alt. I stedet arbejder vi med forskelligheden, og det fører ofte til kreative løsninger, siger den driftige beboerdemokrat.

Om boligafdelingen AAB Koldings afdeling 22 indeholder 140 boliger på mellem 1 og 4 værelser. Boligafdelingen er en del af det store boligområde, Skovparken i Kolding. Rækkehusene ligger i et rekreativt område tæt på både skov og Kolding Storcenter.

John Thomsen med ét af de frugttræer, som afdelingen købte for penge tjent på salg af træ, der blev revet ned af stormen Bodil.

13

almen info

Tekst af Tor stenstrop

Sådan bruges din

husleje

Der er ingen, der tjener fedt på din husleje. Hele beløbet bruges til gavn for dig, din bolig­afdeling og din boligforening. Her får du en forklaring på økonomien bag din bolig.

Glem alt snak om griske bolighajer, der skummer fløden og griner hele vejen til banken efter at have indkasseret husleje. 100 procent af dit månedlige huslejebeløb går til at dække udgifterne i din boligafdeling. Det gyldne princip bag økonomien er nonprofit, så der er ingen personer, der tjener penge på dig eller dine naboer. Her får du et overblik over de samlede udgifter og en beskrivelse af, hvad de dækker over.

Afdrag på lån til opførelse Denne post er udgiften til afdrag af de støttede lån, som finansierede det oprindelige byggeri af boligerne. Langt de fleste boligafdelinger er finansieret med kreditforeningslån. Udgiften er relativ fast og reguleres kun i et vist omfang.

Hverken administrationen eller boligafdelingen og dens beboere kan påvirke denne post. Belåningen kan kun omlægges med statens tilladelse. Posten kaldes nettokapitaludgifter i regnskabet. Når

14

lånet er afviklet er det din boligafdelings tur til at betale tilbage til det fællesskab, som har ydet støtte gennem årene. Derfor fortsætter udgiften som bidrag til din boligforenings fond, dispositionsfonden (1/3), og til den landsdækkende fond, Landsbyggefonden (2/3). Det vil reelt sige, at udgiften aldrig forsvinder.

Faste udgifter Er en gruppe af udgifter, som afdelingen og beboerne stort set ikke har indflydelse på. Udgifterne i denne gruppe går til ejendomsskat, renovation, forsikring og

Læs mere: Reglerne omkring boligafdelingens regnskab og budget findes i Bekendtgørelse om drift af almennyttige boliger.

udgifter til fælles forbrug af energi. Dertil kommer udgifterne til administration og eventuel indbetaling til boligforeningens dispositionsfond. Posten hedder offentlige og andre faste udgifter i regnskabet.

Variable udgifter De variable udgifter går til at vedligeholde din boligafdelingen. Langt hovedparten af de variable udgifter er derfor bestemt af det niveau for renholdelse og vedligeholdelse, som boligafdelingen har besluttet i budgettet. Udgifterne er desuden afhængig af hvor meget beboernes populært sagt sviner i boligafdelingen eller slider på boligerne. Under de variable udgifter går også udgifter til beboeraktiviteter, fællesfaciliteter og kontingenter.

Opsparing Opsparingen hedder henlæggelser i regnskabet og består af tre grupper:

Typisk fordeling af udgifterne i en boligafdeling 1. Opsparing til planlagt vedligeholdelse og fornyelse. Her opspares årligt et fastlagt beløb. Den planlagte vedligeholdelse og fornyelse planlægges og styres i afdelingens langtidsbudget.

2. Opsparing til istandsættelse. Her opspares til afdelingens andel af normalistandsættelse af boligerne. Størrelsen fastlægges i budgettet.

sket i boligafdelingens boliger i tidens løb.

Lånet eller lånene er optaget i en kreditforening eller i boligforeningen. Når de enkelte lån er tilbagebetalt stopper ydelsen, og det giver dermed luft til nye forbedringer. Posten hedder ekstraordinære udgifter i regnskabet, og indeholder blandt andet også udgifter til lejeledighed og tab på fraflytninger.

17,79% 28,58% 10,26%

17,55%

25,82%

Loven sikrer balanceleje 3. Opsparing til tab ved fraflytning. Her opspares et budgetteret beløb til dækning af tab i forbindelse med fraflytninger. I april 2013 blev der sat loft på boligafdelingen maksimale egen udgift ved tab på fraflytninger.

Afdrag på lån til forbedringer Udgiften er blandt andet afbetaling af lån til de forbedringer og andet, der er

Udgifterne i boligafdelingen skal holdes på så lavt et niveau som muligt, og pludselige huslejestigninger skal undgås. Princippet hedder balanceleje, og det vil sige, at huslejen lige netop skal dække udgifterne, og afdelingens årlige resultat derfor skal være nul. Budgettet tager derfor altid udgangspunkt i et årsresultat, som er nul. Der er dog i praksis altid et mindre overskud eller underskud, når regnskabet er udført.

Nettokapitaludgifter Offentlige og andre

faste udgifter Variable udgifter Henlæggelser Ekstraordinære udgifter Baseret på et gennemsnit i AAB Koldings boligafdelinger i 2013

15

BOLIG & LIVSSTIL

Af rumdesigner Bettina Therese Møller

Gør gode ferieminder synlige Billetter, brochurer og flotte postkort fra ferien behøver ikke ryge i skuffen eller skraldespanden. De kan være med til at dekorere hjemmet og minde om en god tid.

Stativet bruger jeg nu til at samle ting, som ellers ville havne på køkkenbordet

16

Jeg er netop vendt hjem efter en tur til Barcelona, en tur med både afslapning og arbejde på programmet. Med hjem i kufferten har jeg masser af dejlige timer at tænke tilbage på. Naturligvis også lidt indkøb og mange, mange billeder på mobilen. Og så tager de fleste af os også postkort, brochurer og lignende med hjem for at mindes turen. Men hvor havner de der ting, som man bare måtte

have med hjem – altså de små nips, brochurer og billeder? Typisk gemmes de hurtigt væk i en kasse, på en reol eller i en skuffe.

Min kæreste har faktisk for nylig været igennem den helt store oprydning, og her fandt han midt mellem feriebilleder et hav af brochurer og billetter – han har samlet på det hele. Her har de bare ligget gemt væk i alle de år for så at ryge direkte i skraldespanden. Men det behøver de ikke.

Sådan skaffer du stativet

Sæt tingene i et stativ

Du kan købe et postkortstativ på nettet. For eksempel på www.gocard.dk. Her koster det 375 kroner inklusive levering. Måske kender du en, der er fiks på fingrene og kan lave noget lignende. Eller du kan bruge elefantsnot og samle kortene på væggen i en lignende struktur. Faktisk har jeg set flere teenagere sætte kort op som dekoration på en væg.

Jeg var så heldig på et tidspunkt at få foræret et postkortstativ – et af dem, du sikkert har set på en café. Stativet bruger jeg nu til at samle ting, som ellers ville havne på køkkenbordet, gemt væk i en skuffe eller ligge og rode et sted. Altså de små kort, som jeg faktisk gerne vil have synlige; et godt minde, en fødselsdagshilsen, en invitation til en fest, jeg glæder mig til eller en brochure på noget, jeg ønsker mig – eller bare noget flot, som jeg gerne vil gå og kigge på.

Bettina Therese Møller Bettina Therese Møller er rumdesigner og specialiseret i indretning med farver, materialer, udsmykning og placeringer. Velvære, trivsel og nærvær er altid i fokus.

Hun kalder det indretning med mening, og missionen er at skabe omgivelser, som vil deres ejere noget godt og ikke blot er resultatet af tidens trend eller subjektive meninger om, hvad der ser godt ud. Bettina Therese Møller designer desuden nudges (puf til bedre adfærd) med det formål at hjælpe dig til at foretage nogle optimale valg i løbet af hverdagen.

Hvis I har en konfirmand i huset, kan I samle telegrammer og andre minder fra dagen. Når sommeren er omme, så saml ferieminderne og til jul julekortene. Stativet kan desuden bruges som planlægningsværktøj. I kan for eksempel samle opskrifter og idéer til borddekoration til den næste familiefest.

Selv har jeg senest været i færd med at omdanne stativet til min egen lille Barcelonasamling med brochurer fra en fantastisk butik og postkort fra museumsbesøg.

Jeg har mit postkortstativ hængende ved spisebordet, hvor det ofte sætter samtalerne i gang. Du kan også som min veninde have det hængende lige indenfor hoveddøren, hvor det byder velkommen. Køkkenet er også et godt sted.

17

underholdning

Løsninger findes pü www.bovia.dk

18

Service og information

Har du spørgsmål eller brug for hjælp?

Har du brug for hjælp eller har du spørgsmål om din bolig, så kan du henvende dig til områdekontoret, afdelingsbestyrelsen eller Bovia.

Områdekontoret

vidste du at...

I Bovia er alle boligerne omfattet af A-ordningen.

Det betyder, at når du flytter ind i en bolig, fremstår den nyistandsat.

Vægge og lofter er nymalede, boligen er g jort ren, og de øvrige ting er sat i stand, hvis de har været i stykker. Du skal selv sørge for at vedligeholde vægge, lofter og gulve. Du kan læse mere i vedligeholdelsesreglementet, som du finder under de enkelte afdelinger på www.bovia.dk.

Områdekontoret passer boligerne i den boligafdeling, hvor du bor. Har du praktiske spørgsmål eller problemer, så kan du trygt spørge områdekontoret. Som regel er der fast kontortid hver dag. Får du alvorlige problemer uden for kontortiden – hvis der for eksempel springer et vandrør – skal du ringe til det nummer, som du fik oplyst da du flyttede ind.

Se faktaboks.

Afdelingsbestyrelsen Afdelingsbestyrelsen er valgt af beboerne.

Medlemmerne får ikke løn, men arbejder frivilligt for at styrke din boligafdelings sociale liv og for at varetage beboernes interesser.

Du skal gå til afdelingsbestyrelsen med alt, hvad der handler om aktiviteter i boligafdelingen. Find din bestyrelse på www.bovia.dk

Bovia Bovia ordner alt, hvad der handler om betaling af husleje, varme, vand og elektricitet.

Du kan også henvende dig til Bovia, hvis du får problemer med nogle af dine naboer eller har spørgsmål omkring udlejning eller økonomi.

Bovia Tlf. 75 52 53 44 Engstien 2A, 6000 Kolding Tværvej 3, 7190 Billund Email: info@bovia.dk www.bovia.dk

Find dit områdekontor Du kan finde dit områdekontors telefonnummer på vores hjemmeside www.bovia.dk

Vagttelefoner: Kolding/Lunderskov 79 33 33 93

Billund VVS: 75 33 12 76 EL: 75 33 10 82 OBS: Kun ved akut hjælp uden for normal åbningstid

19

En oase i Billund af susanne s. thorsen

Ægteparret Tonny Bodilssøn og Ulla Bach har sammen skabt en have, som trækker andre haveinteresserede til. ”Vi har georginer og bonderoser nok” lyder en linie i den gamle danske sang om marken, der er mejet. Den kunne have været skrevet om haven på Solsortvej i Billund, som Tonny Bodilssøn og Ulla Bach har anlagt sammen. Med stor kærlighed til netop georginer og bonderoser.

- Reglen for det, vi planter i haven, er, at hvis det ikke kan spises, skal jeg kunne binde det i en buket, siger Ulla Bach med et smil.

Hun har boet i afdeling 3 i Billund Boligforening i 12 år, men det er først efter, at Tonny Bodilssøn flyttede ind hos hende for fem år siden, at haven virkelig har taget form, og er blevet det tilløbsstykke, den er i dag.

Viet i haven BOVIA Magasinet kommer forbi en smuk majaften, hvor haven dufter skønt, og en større forsamling af mennesker fra Haveselskabet er på vej til Solsortvej, hvor Tonny Bodilssøn og Ulla Bach holder åben have.

Parret tager også selv ofte rundt og samler inspiration i andre haver, både i indland og udland. Det er især Tonny Bodilssøn, der tager sig af haven. Han er snedker, men kom til skaden med ryggen for år tilbage, så han ikke længere kan være på arbejdsmarkedet.

- Jeg har altid holdt meget af at gå i haven, men tidligere har jeg ikke rigtigt haft tiden til det. Det har jeg nu, hvor

jeg typisk bruger en time til halvanden om dagen i haven, fortæller Tonny Bodilssøn, der har anlagt haven med henblik på, at den skal kunne passes uden at gøre for mange af de bevægelser, som hans ryg ikke kan holde til.

Tonny Bodilssøn og Ulla Bach blev faktisk gift i deres have, for som de siger: - Det er her, vi helst vil være.