Andelsbo april 2013

BEBOERBL AD FOR A AB KOLDING

I

A PR I L 2013

I

66. ÅRGANG

DEN INDIVIDUELLE RÅDERET AF BESTYRELSESMEDLEM KAREN ANDERSEN, AAB KOLDING

Danskerne er kendt for, at vi gør meget ud af vores boliger. Det er vores hele identitet! Vi lægger vægt på boligindretning og bruger mange penge på det; vi indretter os med danske møbler og det kendte danske design. Vi inviterer familie og venner hjem, serverer god mad og måske et godt glas vin. Hjemmet er rammen om vores daglige tilværelse. Vi hygger os!

Derfor er det et gode, at beboere i almene boliger i dag har mulighed for at forbedre og forandre deres boliger ved hjælp af råderetten. Den blev indført i loven om almene boliger i 1993, og siden 2005 har lejeren haft ret til at udføre enhver form for forbedring inde i boligen.

Man skelner mellem råderet inde i boligen og uden for boligen, ligesom man også skelner mellem forbedringer og forandringer. Endelig taler man om kollektiv og individuel råderet. Den kollektive betales over huslejen, mens med den individuelle finansieres af beboeren selv, og hvor der er tale om forbedringer kan man få en del af pengene tilbage, hvis man flytter inden forbedringen er afskrevet, normalt efter ca. 15 – 20 år. I det følgende skal kun omtales den individuelle råderet, som giver en beboer stor frihed og mange muligheder for at præge og indrette sin bolig efter egne ønsker og behov.

Som eksempler på forbedringer kan nævnes nyt køkken eller nyt badeværelse, forskellige former for isolering, ekstra skabe, ny bordplade i køkkenet eller ny køkkenvask, nye fliser eller ny gulvbelægning. Man skal dog altid være opmærksom på, at forbedringer af en almen bolig ikke må give den en anden karakter, d.v.s. boligen må ikke blive så dyr, at huslejen stiger så meget, så den pågældende lejlighed ikke kan udlejes igen.

Forandringer kan f.eks. være: Opsætning eller flytning af

ANDELSBO

NÆSTE NUMMER

Udgivet af: AAB Kolding Redaktør: Karen Andersen (ansvarsh. iht. presseloven)

Stof til næste nummer skal være indsendt senest den 8. i måneden.

Gengivelse af Andelsbo’s artikler er tilladt, ved kildeangivelse.

Redaktionsmedarbejder: Carsten Dall Oplag: 4250 Tryk: From Grafisk, Kolding.

DEN INDIVIDUELLE RÅDERET

skillevægge, blænding af en dør eller ændring af vægeller gulvbeklædning. Man skal være opmærksom på at ikke alle forandringer giver ret til at man kan få pengene tilbage.

Inden man går i gang skal boligselskabet/administrationen altid kontaktes uanset om det drejer sig om forbedringer eller forandringer, og uanset om det er indendørs eller udendørs. I øvrigt skal udendørs ændringer altid godkendes på et beboermøde, bl.a. fordi der yderligere kan være nogle helt specifikke retningslinjer, som gælder i afdelingen.

Som eksempel på udendørs forbedringer kan nævnes opførelse af udestue, garage, carport, drivhus, redskabsrum, overdækket terrasse, hegn eller flagstang.

Parallelt med råderetten løber installationsretten, hvor det drejer sig om de hårde hvidevarer, d.v.s. vaskemaskine, tørretumbler, opvaskemaskine og køle-fryseskabe. Man kan opstille disse maskiner, men skal altid give besked til administrationen først, da ejendommens el – og afløbskapacitet måske ikke kan klare installationen.

Maskinerne vil altid tilhøre lejeren, som derfor også selv betaler installationen og eventuelle reparationer.

Råderetten er en særlig ret man har, som beboer i enhver almen bolig, d.v.s. både familiebolig, ungdomsbolig og ældrebolig, og retten gælder for alle former for forbedringer eller forandringer. Der er ingen tvivl om, det er en lovbefalet ret, der er kommet for at blive, eftersom det må forekomme helt rimeligt, at lejere må have den samme ret til at bestemme over egen bolig, som ejere har.

ÅBNINGSTIDER PÅ ENGSTIEN 2 A Mandag-onsdag

kl. 10-14.00

Torsdag

kl. 12-17.00

Fredag

kl. 10-14.00

Tlf. 75 52 53 44, Fax 75 52 29 36 E-mail: post@aab-kolding.dk www.aab-kolding.dk

2

TELEFONTIDER: UDLEJNING OG ØKONOMI Mandag-onsdag Torsdag Fredag

kl. 9-14.00 kl. 9-17.00 kl. 9-14.00

MÅSKE AAB-BOLIGER I KLOSTERGÅRDEN-OMRÅDET AAB Kolding har gennem et stykke tid ført forhandlinger med Kolding Kommune om mulighederne for at opføre boliger i Klostergården-området i Kolding city.

Det kan komme på tale at opføre seks-otte punkthuse i tre-fem etagers højde, og projektet kan evt. integreres med planerne for den såkaldte Holmstaden, der ligger på den anden side af Kolding å, og for mange årtier siden lagde grund til Holmsminde Savværk. I de seneste årtier har der været p-plads på området.

Skitseprojektet er udarbejdet af Tegnestuen Mejeriet, og illustrerer ideen om at opføre et nyt boligområde -Vi er som boligselskab i Klostergårds-området. meget seriøse i forhold til projektet, siger direktør Per Nielsen, AAB Kolding/Bovia. – Vi mener, Koldings midtafdeling til den nye afdeling. Der er tale om beboere, by trænger til et løft på det boligmæssige område, og der kommer fra andre byer til Kolding eller beboere, der vort forslag til boliger i området er et godt bud på disse kommer fra andre boligformer. forbedringer. De foreløbige forhandlinger er endt med, -Det er væsentligt at få nye beboere til midtbyen, så der at vi skal have lavet en strategi og en plan for, hvordan vi bliver skabt liv og aktivitet, og omsætning til de butikker, rent tidsmæssigt kan få projektet til at hænge sammen. der skal leve af det. Hvis city kun består af butikker og leDer er mange ting, der skal være klar, før der for alvor jemål til liberale erhverv, er der ikke på forhånd beboere, kan ske noget. Der skal bl.a. udarbejdes en lokalplan, der kan skabe større aktivitet efter lukketid. og der skal tages højde for de boliger, der ligger i områDet er Tegnestuen Mejeriet i Kolding, der har udarbejdet i dag. det et skitseprojekt for området, men det understreges - Der er tale om et stort forarbejde, vi skal have sat i gang samtidig, at der endnu ikke er en aftale om, at AAB Koli løbet af efteråret, så det er ikke et projekt, der bliver sat ding skal stå for projektet. i gang lige med det første. Der er også en udfordring i at I skitseforslaget er der lagt op til, at der opføres sekslave et projekt, som byen også kan være stolt af om 25 otte punkthuse med i alt ca. 100 lejligheder. Der tales år. Derfor vil vi være i tæt dialog med kommunen omogså om opførelse af et p-hus, som måske kan fungere kring de økonomiske aspekter ved projektet. Derfor er som en del af støjafskærmningen over mod jernbanen. det også vigtigt, at kommunen i de kommende budgetDirektør Per Nielsen har en berettiget forventning om, at ter får sat en grundkapital af, så der er midler til at erboligerne bliver efterspurgte. hverve nogle af de tilstødende bygninger til området.

-Mange i den midaldrende gruppe vælger en anden bo-Vi ser meget positivt på projektet i erkendelse af, at byligform, når deres børn er flyttet hjemmefra, eller når de en trænger til dette løft, og så vi ved vi også, at det er selv nærmer sig pensionsalderen. På det tidspunkt melattraktivt med boliger, der er bynært placerede, siger dider sig også trangen til at komme nærmere på byens rektør Per Nielsen. centrum, og her kommer projektet i Klostergårds-omI Holmstaden – det tidligere Holmsminde – har man lagt rådet ind i billedet. Det vil være attraktivt, siger direktør op til at bygge private udlejningsejendomme. BorgmePer Nielsen. ster Jørn Pedersen (V) har udtalt, at når der bygges privat et sted, skal der også være plads til at bygge alment et andet.

-Vores erfaringer ved nybyggeri viser, at de nye beboere i vid udstrækning er ”nye” beboere. Der er således sjældent tale om beboere, der flytter fra en anden AAB-

3

MÅSKE AAB-BOLIGER I KLOSTERGÅRDEN-OMRÅDET

BENNY PÅ 71 MEDVIRKER TIL DYNAMIK OG SAMMENHOLD I SKOVPARKEN -Min farmor døde som 96-årig, og hun havde røget det meste af sit voksne liv. Jeg ryger selv en 20-30 cigaretter om dagen, og kunne ikke drømme om at stoppe. Det er simpelt hen blevet en livsstil for mig.

Benny Rasmussen, medlem af bestyrelsen i afdeling 21, Skovparken, hører ikke til de allermest politisk korrekte.

Han er sig selv, men han er også meget for andre. Aktiv i beboerarbejdet i den store afdeling gennem årtier og ikke mindst aktiv i det integrationsrelaterede beboerarbejde.

Senest bl.a. som frivillig i uddannelsen af demokratiambassadørerne.

Det faldt ham naturligt at være aktiv netop på dette felt, for han har sine meningers mod, og giver jævnligt udtryk for dem gennem læserbreve i JydskeVestkysten.

Især hvis Skovparken og dens beboere uretfærdigt er blevet bebrejdet et eller andet, så ryger Benny til computeren og sætter tingene på plads. Også andre sociale uretfærdigheder bliver gendrevet, og det sker med både indsigt og ironi.

Foruden et aktivt beboerliv varetager folkepensionisten også stadig et logistik-job i Horsens to dage om ugen. Ellers har han gennem en årrække kørt Europa tyndt som lastbilchauffør og oplevet det, han skulle. Måske er det oplevelserne herfra, han kan bruge i sit virke for at fremme integrationen i Skovparken og udjævne forskellene mellem de forskellige kulturer, der er repræsenteret i afdelingen.

-Når jeg stadig har arbejdet, er det ikke for økonomiens skyld, fastslår Benny Rasmussen.

For jeg mister i stedet på pensionen, boligstøtten og de andre tilskud, der følger med at være pensionist. Jeg arbejder, fordi jeg gerne vil holde mig i gang. Jeg kan ikke klare et pensionistliv, hvor man ikke ved, hvad man skal stå op til om morgenen. Der skal ske noget, og det gør der også.

Jeg har et positivt udgangspunkt for alt, hvad jeg har med at gøre. Når jeg stiger ud af bruseren om morgenen, kikker jeg mig i spejlet og siger:

BENNY PÅ 71 MEDVIRKER TIL DYNAMIK

”Godmorgen Benny i dag bliver endnu en dejlig dag”. Det er en rigtig god indstilling at have. Og af én eller anden grund bliver de fleste dage også ganske dejlige. I hvert fald er det ikke min skyld, hvis det går galt. Jeg har en positiv indgang til det hele, men er selvfølgelig ikke naiv. Jeg kan blive rigtig sur på samfundet, når nogle medmennesker kommer i klemme på grund af uretfærdigheder. Jeg kunne nemt være ligeglad, men andre menneskers ve og vel interesserer mig.

ALDRIG VÆK FRA SKOVPARKEN Det var daværende afdelingsformand Ane Isaksen, der fik sat gang i Benny Rasmussens interesse for det beboerdemokratiske arbejde.

-Jeg flyttede ind i Skovparken i 1986, og kom fra Cedervej, men det var nu først nogle år senere, jeg engagerede mig i beboerarbejdet. Det er spændende og udfordrende, og bringer meget med sig. Jeg elsker at bo i Skovparken, og selv om jeg vandt et par millioner i Lotto, kunne jeg ikke drømme om at flytte herfra. Skovparken er gået i blodet på mig, og jeg har haft stor fornøjelse af at kunne følge

4

den store udvikling, boligområdet har gennemgået i de forløbne år, fortæller Benny Rasmussen: -I dag er jeg kontaktperson for Værestedet, og jeg er til stede hver formiddag, og holder af at samarbejde med de andre frivillige, der har deres gang her. Værestedet er mit ”hjertebarn”. Det lægger rum til så mange gode aktiviteter, og er også et vigtigt centrum i integrationsarbejdet med de arrangementer, der afvikles her. Motionsrummet i afdelingen er også et af mine foretrukne steder, som jeg selv har været med til at påvirke udviklingen af.

-Der er sket mange gode ting i Skovparken gennem årene. Der er heldigvis mange ressourcestærke mennesker, både danskere og folk med anden etnisk baggrund, som vil gøre en indsats for at skabe gode rammer om området.

Benny Rasmussen har ofte været i læserbrevsspalterne for at forsvare boligafdelingen, når der har været et kriminelt optrin af den ene eller anden art.

-I relativt få tilfælde er det rimeligt, at Skovparken kritiseres, men ofte bygger mediernes omtale på et løst grundlag, og det næres af uvidenhed hos skribenterne. Når der

sker noget galt på Skovvangen, bliver det fortolket, som om det er en adresse i Skovparken, og så tror læserne igen, at den er gal i Skovparken. Det er dybt uheldigt, at informationen ikke er mere sandfærdig, end tilfældet er, mener Benny Rasmussen.

LET AT KOMME I KONTAKT MED Han kommer godt ud af det med de mange etniske grupper i Skovparken, og synes selv, at han har haft gavn af at være soldat i Gaza, hvor han lærte meget om fremmede kulturer.

-Jeg kan ikke tale arabisk, men mestrer nogle få gloser, og når jeg ”lufter” dem, tror nogle fejlagtigt, at jeg kan sproget, så det har gjort det lettere for mig at komme i kontakt med dem. Under alle omstændigheder synes jeg, det er værdifuldt med de mange forskellige kulturer i Skovparken, og blandt de etniske grupper, er der mange hjælpsomme mennesker, som med deres indstilling yder et godt bidrag til, at Skovparken i hverdagen er et rigtigt godt kvarter at leve i.

-Jeg kender ikke nogen, der føler utryghed ved at bo her.

Beboerne passer på hinanden, men selvfølgelig vil der altid være en promille-del af beboere i et så stort område som Skovparken, der har svært ved at indordne sig. Men det er ikke meget anderledes, end det er i andre boligområder, og ingen behøver at være utrygge her – uanset hvilket tidspunkt af døgnet der er tale om, fastslår Benny Rasmussen.

Han har ikke tænkt sig at nedtrappe sit engagement i beboeraktiviteterne i Skovparken.

-Jeg synes, det er udfordrende og interessant at være med i arbejdet, både med de dygtige og professionelle boligsociale medarbejdere og de mange frivillige i området. Der er stadig mange opgaver, der skal løses, og det vil jeg gerne være med til, siger Benny Rasmussen.

BENNY HAR TRAVLT Benny Rasmussen har travlt som pensionist.

Her er hans pensionist-CV: • Næstformand i afdelingsbestyrelsen.

• Med i repræsentantskabet for AAB Kolding • Med i Kvarternetværk • Med i Styregruppen for Kultureksperimentarium • Med i arrangementsgruppen i Café 43 • Med i Ghettoblaster • Kontaktperson for Værestedet Skovparken

5

BENNY PÅ 71 MEDVIRKER TIL DYNAMIK

FAMILIEN KÖKEN I DALBY ER BÅDE FOR OG IMOD EL-BILEN Når Izzet og Pervin Köken skal vælge, om de skal snuppe el-bilen eller deres Peugeot stationcar, vurderer de lige, om det er en længere køretur eller blot en kortere tur til indkøbsstedet.

-Er det blot en kort tur, tager vi el-bilen. Skal vi længere væk og besøge venner rundt i landet, tager vi Peugeot’en, for da er den mest praktisk. El-bilens svaghed er, at batteriet skal lades op for tit, og der er for lang afstand mellem opladningspunkterne. Med Peugeot’en skal vi ikke køre så langt for at få bilen fyldt op med diesel, siger ægteparret, der bor i AAB’s afdeling på Regnars Ager i Dalby.

Kökens er én af de otte familier, som er testkørere i de kommende tre måneder i kampagnen ”Test en elbil”.

Projektet er Europas største elbil-projekt, og støttes af

-Vi var meget spændte på at komme til at køre el-bilen, og den er da også meget behagelig at køre i. Men jeg synes, man skal bruge meget tid og energi på at spekulere på rækkevidden af de køreture, man har. Man frygter, at man løber tør for strøm, for så kan der være uhyggeligt langt til en stander, hvor man kan få ladet batteriet op igen, siger Izzet Köken.

Familien er oprindelig fra Odense, men køreture hertil vil man ikke bruge elbilen til – af skræk for at løbe tør for strøm.

-Den er mest velegnet til bykørsel, når man skal på indkøb eller hente børn. Ture, der strækker sig længere end 40 km, er den ikke praktisk til. I øvrigt synes jeg hurtigt, at strømmåleren går ned efter en opladning. Men det er nok, fordi vi ikke er vant til rytmen i en el-bil, siger Izzet Köken.

Han og fru Pervin synes godt om bilens komfort: -Det er en lille fin bil. Den har alt det, man skal bruge i en bil, men med tre børn og ét barn på vej til august, er den alt for lille til vores familie. Det er en singlebil og et lille fint stykke legetøj. Det er ikke en sliderbil til de lange stræk på landevejene, siger Kökens.

De har ikke gjort sig tanker om det økonomiske i forbin-

Far og mor Köken og tre børn Ilayda, Nsar og Mohammed, tester el-bil i de kommende tre måneder.

Tre-For, Trekantområdet Danmark, Trafikstyrelsen og Energistyrelsen, ligesom AAB Kolding og andre aktører.

De deltog i en udstilling om grøn energi på Dalby Skole, da det næstsidste hold af testkørere – herunder familien Köken – forleden fik udleveret nøglerne til deres bil. Til juni får de sidste otte familier lejlighed til at prøve el-bilen, og så har projektet fungeret i alt i to år.

Familien Köken, der foruden forældrene består af børnene Ilayda, Nsar og Mohammed, klarer sig til daglig fint med Peugeot’en, men de syntes, projektet var en mulighed for at prøve en elbil.

FAMILIEN KÖKEN I DALBY ER BÅDE FOR OG IMOD EL-BILEN

6

delse med el-bilen, for opladningerne, der foregår ved forskellige Clever-standere i Kolding, er gratis for testkørerne.

KØRSLEN SKAL PLANLÆGGES ANDERLEDES -Vi har ikke prøvet de længere motorvejsture endnu. Her er hastigheden 110-130 km, og kommer vi op i det leje, frygter man lidt, at afladningen sker endnu hurtigere, og det er da lidt bekymrende. Man skal også vænne sig til, at opladningen tager tid – ofte fire-fem timer, og det er lang tid at skulle undvære bilen. Det er stadig lidt lang tid, når man er på farten, og skal hurtigt videre. Når man skal køre lidt længere, er man nødt til at planlægge kørslen helt anderledes, end man skal med dieselbilen, siger Kökens.

Familien vil ikke investere i en el-bil, hvis de kørselsmæssige konditioner i forbindelse med opladning ikke bliver forbedrede.

-Bilen er jo lydløs, og det er en meget sjov fornemmelse at sidde i kabinen uden motorstøj, men det betyder også, at man skal være ekstra opmærksom i trafikken, siger Pervin Köken. – Andre trafikanter, gående og cyklister, registrerer ikke på samme måde som med de almindelige biler, at en elbil kommer kørende, og det kan nemt give problemer.

Også Pervin synes, at opladningerne skal ske for ofte.

-Det betyder, at kørslen ikke bliver så afslappet – fordi man sidder og er bange for, at strømmen skal slippe op.

Nu har vi kun haft bilen i ganske få uger, og det har væ-

Izzet Köken synes, at pladsen er lidt trang i el-bilen. Han er vant til den rummelige Peugeot.

ret en periode med frostvejr. Måske er koldt vejr også medvirkende til, at batteriet bliver hurtigere ”nedslidt” og tager mere energi. Vejrliget har ganske stor betydning, tror jeg.

Familien tager en tur til hjemlandet Tyrkiet en gang om året, og til det formål er Peugeot’en også at foretrække.

-Det er en rejse på 3.000 km hver vej, så det skal være en stabil bil med fornuftig energitilførsel. Her kan elbilen ikke være med endnu, fastslår familien Kökens.

ÅBENT HUS I forbindelse med ibrugtagning af servicebygningerne på Frederik d. 7. s vej 33A under varmemester Niels Møller og i Skovparken 65A under varmemester Hans Andersen, inviteres der hermed til åbent hus for beboerne:

På Frederik d. 7.´s vej 33A afholdes der åbent hus tirsdag d. 14. maj 2013 i tidsrummet 15.00 – 17.00.

I Skovparken 65A afholdes der åbent hus tirsdag d. 28. maj 2013 i tidsrummet 15.00 – 17.00.

7

ÅBENT HUS

BOVIA FLOT PLACERET I SKRIDTTÆLLER-KONKURRENCE Medarbejderne i Bovia i Kolding er ikke bange for at bevæge sig. Det kan man roligt konkludere, efter at boligselskabet har fået en fornem placering som nr. 14 i en landsdækkende konkurrence ”Tæl Skridt”. Konkurrencen har haft til formål at højne motionsindsatsen på arbejdspladsen, og da motion i forvejen er i højsædet blandt Bovias medarbejdere, var det nærliggende, at man meldte sig til konkurrencen.

Forudsætningen for deltagelse var netop, at der kunne samles et hold fra arbejdspladsen, som alle har lyst til at motionere, støtte hinanden og dyste indbyrdes. Konkurrencekravet var også, at deltagerne i løbet af de tre uger, kampagnen kørte, skulle forsøge at gå mindst 10.000 skridt om dagen – og både de skridt og den motion, deltagerne foretog sig på arbejdet og i fritiden talte med. De tal havde man ingen problemer med at nå op på.

Den interne del af konkurrencen blev vundet af medarbejderne i marken – ejendomsfunktionærer og andre udegående medarbejdere.

Ejendomsservicetekniker Søren Christensen fra afdeling 21, Skovparken, var den, der blev registreret med det største antal skridt. I alt 745.509 skridt gik han i den tre uger lange konkurrence-periode.

Og han lyder ikke engang forpustet, da han fortæller om den store bedrift: -Det har været skægt at være med i konkurrencen, for det er altid sjovt at konkurrere med og mod kollegerne.

Søren Christensen i Skovparken – vandt den interne Bovia-konkurrence om flest skridt.

Jeg synes, det er naturligt nok, at det er os ”i marken”, der går de fleste skridt. Vi bevæger os på et stort område, og kommer meget rundt i løbet af en arbejdsdag, siger Søren Christensen, der lod sin bil stå i konkurrenceperioden og brugte benene til at transportere sig rundt i stedet.

-Jeg motionerer en del i forvejen, og kan godt finde på at løbe en tur på 10 km i en skov, så det har selvfølgelig også været med til at få skridt-tallet i vejret.

ADMINISTRATIONEN OGSÅ I FIN FORM De administrative medarbejdere i Bovia klarede sig også flot i skridtkonkurrencen, men altså alligevel ikke så godt som ”markens folk”. Oussama El-Badaoui i boligforeningens økonomiafdeling bor til daglig i Odense, og han parkerede bilen og gik til banegården i Odense og fra banegården i Kolding til Engstien, men den indsats skaber ikke alene et konkurrenceresultat på 457.374 skridt, eller næsten 21.000 skridt pr. konkurrencedag.

-Jeg var både overrasket og imponeret over, at det kunne blive til et så stort antal, siger Oussama El-Badaoui.

Han dyrker ikke målrettet motionsaktiviteter, for det er der ikke tid til.

-Men jeg kan godt lide at gå en tur på et par timer en aften, fordi det er også afstressende og afslappende, og så giver det selvfølgelig også skridt i konkurrencesammenhæng, siger Oussama El-Badaoui.

Han har næsten haft svært ved at vænne sig til, at konkurrencen er afsluttet, og fortsætter i hvert fald en periode med at bære skridttælleren – bare for egen fornøjelses skyld.

-Det har været sjovt at konkurrere med kollegerne, men det kan være morsomt at konkurrere med sig selv, siger han.

Oussama El-Badaoui – var den, der gik flest skridt i administrationen i Bovia.

BOVIA FLOT PLACERET I SKRIDTTÆLLER-KONKURRENCE

8

ERIK VOSS FORTÆLLER AAB KOLDINGS HISTORIE -Så er der her et maleri af Domhusgade-boligerne med udsigt til Hollænders Teglværk, og her et fra Brændkjærgade, hvor nogle børn leger foran rækkehusene, og her er et fra Vifdam fra 1944.

Erik Voss jonglerer rundt med en masse materiale, der om få måneder skal blive til et jubilæumshæfte. Hæftet skal udsendes i forbindelse med AAB Koldings 75 års jubilæum sidst i september i år, og Voss har fået den bundne opgave, at hæftet ikke skal ligne et traditionelt jubilæumsskrift med titusindvis af ord, men derimod være lettilgængeligt med en masse fotos og en begrænset mængde tekst.

-Så ved man nemlig, at flere vil få fornøjelse af værket.

Folk elsker at se på billeder, men er mere tilbageholdende med teksten, fastslår forfatteren.

Erik Voss har sammen med hovedbestyrelsesmedlemmerne Karen Andersen og Anni Damgaard udvalgt og samlet en række glimt fra boligforeningens lange historie. Voss holder af kontraster. Det er redaktionen af værket også præget af. Når han på den ene side har Frits Henningsen maleri med en familie, der er sat ud af deres bolig, har han på den modstående side et billede af en familie, der er i færd med at flytte ind i deres AAB-bolig.

-Det har været spændende og udfordrende at arbejde med hæftet, siger Erik Voss. Han har tidligere lavet værker af lokalhistorisk tilsnit, og fik senest mange roser for sin jubilæumsbog om LO-Kolding.

-AAB Kolding har selv bidraget med billederne, Kolding Stadsarkiv har en fin samling af pressefotograf Peter Thastums fotografier, og endelig har jeg selv taget en del af motiverne, men eksempelvis maleriet fra Domhusgade hænger på en væg i Skjern, og her har jeg fået indehaveren til at affotografere det, så vi kan få det med i hæftet. Det er interessant at have forskellige elementer med – både fotografier og malerier. Et andet maleri er i øvrigt fra Skovparken, malt af Børge Ibsen, som boede i afdelingen.

Erik Voss har under sin gennemgang af afdelingerne også fundet godt gemte rariteter af kunstnerisk art. I Midtgården er der således et lille sjældent set kunstværk, som bliver synligt i jubilæumshæftet.

Erik Voss har travlt med at færdiggøre værket om AAB Koldings 75 års jubilæum.

-Det er interessant at se, hvad børnene brugte fritiden til dengang, der ikke var computere og elektroniske spil.

De opholdt sig meget mere udendørs i al slags vejr, og måske var det sundere, funderer Erik Voss.

Han er selv blevet sat på fotografiske udfordringer i forbindelse med tilrettelæggelsen af hæftet, og når foråret for alvor bryder frem, venter flere fotoopgaver.

-Der skal forårsfarver på billederne. Ellers bliver det for kedeligt, erklærer forfatteren, som bl.a. har været oppe i vandtårnet på Gøhlmannsvej for at fotografere ind over de små rækkehuse ved Møllegården.

Snart venter en tur til Dalby, hvor boligforeningens nyeste afdeling, Regnars Ager, også skal foreviges.

FÆRRE NÆRBUTIKKER -Undervejs overraskes man over, hvordan områderne har ændret sig med årene. Tag f.eks. Rosenhaven, hvor der i det lille butikscenter, hvor der nu kun er Rosenhavens Kiosk tilbage, var hele tre butikker en overgang.

Men det er jo tegn på, at samfundet udvikler sig, og indkøbsmønstret er også blevet anderledes med årene. Nu værdsætter man ikke på samme måde en nærbutik i et boligområde, som man gjorde før, konstaterer Erik Voss.

Han har opdelt hæftet i forskellige temaer, og et ”børnetema” bringer mange nostalgiske minder frem.

9

ERIK VOSS FORTÆLLER AAB KOLDINGS HISTORIE

HØJERE VARMEREGNING EFTER KOLDT FØRSTE KVARTAL Foråret har ladet vente på sig, og årets første tre måneder har været en rigtig kold fornøjelse. Faktisk blev marts 2013 ifølge DMI den koldeste marts i Danmark i 26 år med en gennemsnitstemperatur på minus 0,8 grader.

-Den kolde start på 2013 kan direkte aflæses på varmeforbruget, der ca. ni procent højere end forventet for første kvartal, og dermed har vores kunder altså brugt og købt mere varme end normalt. Det er derfor naturligt, at regningen for første kvartal vil være tilsvarende større end forventet, siger varmeforsyningschef i TREFOR Varme, Helge S. Hansen.

Selv om det ikke er overraskende for nogen, at det koster mere at varme boligen op, når vinteren er streng

frem for mild, er der alligevel tale om en afvigelse fra normalen, og derfor ønsker TREFOR Varme at forberede sine kunder på den større varmeregning.

-Vi synes, vore kunder skal vide besked. For en gennemsnitsfjernvarmekunde vil afregningen være omkring 400 kr. højere end normalt for første kvartal, siger Helge S. Hansen: -Der er altså ikke grund til at kontakte os på grund af det, for varmeregningen er i orden.

En gennemsnitsfjernvarmekunde bruger omkring 16 MW om året. Forbruget i første kvartal anslås i et normalår at udgøre ca. 39 pct. af årsforbruget.

ORDINÆRT REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2013 Med henvisning til § 7 i foreningens vedtægter indkaldes herved til ordinært repræsentantskabsmøde, som afholdes torsdag den 23. maj 2013, kl. 17.00 på Comwell Kolding A/S, Skovbrynet 1, Kolding.

Dagsorden: 1. Valg af dirigent.

2. Aflæggelse af bestyrelsens årsberetning.

3. E ndelig godkendelse af årsregnskab for hovedforeningen og afdelingerne for året 2012 med tilhørende revisionsprotokol.

4. Forelæggelse af budget for hovedforeningen for AAB for 2013.

5. Indkomne forslag: 6. Valg:

a. 2 bestyrelsesmedlemmer: (Svend Erik Jensen, modtager genvalg) (Mogens Hinrichsen, modtager genvalg)

b. 2 suppleanter.

c. Statsautoriseret revisor: (PwC – Statsautoriseret Revisionsaktieselskab).

7. Eventuelt.

Regnskaberne og materiale vedrørende indkomne forslag vil blive eftersendt. Forretningsorden for afholdelse af repræsentantskabsmødet vil ligeledes blive eftersendt.

Med venlig hilsen p.b.v.

Karl Jørn Petersen Formand

HØJERE VARMEREGNING EFTER KOLDT FØRSTE KVARTAL

10

TRE FIRMAER DELER MALERARBEJDET I AAB KOLDINGS BOLIGER Så er retningslinjerne for det malerarbejde, der skal udføres i forbindelse med istandsættelse af boliger i AAB Kolding, på plads. Boligforeningen har haft det samlede behov i EU-udbud, da den seneste fireårige aftale udløb i slutningen af 2012. Den nye udbudsaftale forventes at give en besparelse på mellem 15 og 20 procent i forhold til det tidligere udbud.

-På årsbasis er der malerarbejder i 15-20 procent af AAB’s lejligheder som gennemsnit. Antallet er ikke jævnt fordelt over året, idet det kan svinge meget fra måned til måned og fra afdeling til afdeling. Omkostningerne til malerarbejdet udgør over en fire-årig periode ca.

40 millioner kroner, fortæller beboerservicechef Dorte Radik.

Omfanget af malerarbejderne i den enkelte flyttelejlighed fremgår af synsrapporten, der udarbejdes af varmemesteren, og afregningen foregå på grundlag af enhedspriser.

EU-udbudet startede med en såkaldt prækvalifikation af en gruppe leverandører, som fik lov til at byde ind på opgaven. Ved prækvalifikationen dokumenterer leverandørerne, at de kan leve op til de krav, som Bovia stiller. Der skal ikke gives priser på den beskrevne opgave, men leverandøren skal dokumentere, at de har løst lignende opgaver og sandsynliggøre, at de kan løse netop denne opgave tilfredsstillende.

11 ansøgte ved prækvalifikationen, og de seks blev vurderet som egnede. De seks fik arbejdet udbudt i fem delområder, som afspejler storområderne, således at afdelingsbestyrelse, inspektør og varmemester kun skal forholde sig til et malerfirma i området.

Det var firmaet Mikkelsen & Ludvigsen, der vandt delaftale 1 og 2, som omfatter malermæssig istandsættelse af ca. 1180 lejligheder i det nordlige Kolding og ca. 1070 lejligheder i det sydlige Kolding.

Delaftale 3 og 4 som omfatter malermæssig

istandsættelse af ca. 988 lejligheder i Kolding midtby og ca. 507 lejligheder i den centrale del af Kolding blev vundet af Ib Kristensen & Søn.

Delaftale 5 som omfatter malermæssig istandsættelse af ca. 434 lejligheder i den centrale del af Kolding blev vundet af Ove Jæger A/S. Beboerservicechef Dorte Radik oplyser, at rammeudbuddet er aftalt til to år samt mulighed for forlængelse med et år – det sidstnævnte på grund af eventuel indførelse af digital synsprocedure i AAB Kolding.

-I forbindelse med udbuddet har vi tillige prøvet at højne kvaliteten af vore fraflytningslejligheder ved at forbedre rengøringsniveauet og behandlingsanvisninger og skabe rammerne om en bedre egenkontrol, siger Dorte Radik.

-Rengøringen er inkluderet i malerpriserne, da en normal rengøring ofte er nødvendig.

Dog vil der naturligvis ske fradrag, hvis fraflytteren selv har udført en tilfredsstillende rengøring. Når egenkontrollen er blevet forbedret, betyder det, at der er indført ”håndværkerlåse”, som gør, at medarbejderen senest tre dage før planlagt indflytning kan kvalitetssikre lejemålet og skifte til den rigtige cylinder i døren, fortæller beboerservicechef Dorte Radik.

11

TRE FIRMAER DELER MALERARBEJDET

AAB KOLDING FORSTÆRKER FOKUS PÅ UDSÆTTELSER Tallet 20 lyder ikke af så meget, men når man får at vide, at det er det årlige antal af udsættelser blandt beboerne i AAB Kolding, så træder alvoren tydeligere frem, og boligforeningen vil nu i dialog med kommunen for at oprette et tilbud, hvor ramte borgere kan få privatøkonomiske råd, så de undgår at komme i den situation, at de skal udsættes af deres boliger.

-20 familier, der udsættes af deres boliger, fordi de enten ikke kan eller vil betale deres husleje – det er 20 for mange, fastslår direktør Per Nielsen, AAB Kolding/Bovia. – Det er jo en tragedie, når en familie sættes på gaden, fordi de ikke har betalt husleje.

Boligforeningen har nogle retningslinjer, der skal overholdes i forbindelse med udsættelser. Er der eksempelvis børn involveret i udsættelsen, skal kommunens socialforvaltning involveres. I nogle tilfælde hjælper socialforvaltningen familien med at betale huslejen, så man undgår udsættelse – i andre tilfælde gør man ikke. Det afhænger i sidste ende af under hvilke omstændigheder, situationen omkring udsættelsen er opstået.

-Som samfund og boligforening har vi et problem, vi er nødt til at forholde os til. Som boligforening har vi en boligsocial opgave i at huse alle, men vi har også en række afdelinger, der bliver økonomisk ramt af den manglende husleje, fortæller direktør Per Nielsen.

Han fortæller, at der lovgivningsmæssigt er lavet nye regler for at håndtere økonomien omkring udsættelser.

-Boligforeningens dispositionsfond skal være med til at

dække udgifterne ved en fraflytning, der samtidig er en udsættelse. Ved en udsættelse er der ofte tale om både manglende husleje, og om misligholdelse af lejligheden.

Alt i alt kan det blive til mange penge, og det har man nu igennem lovgivningen besluttet sig for, at dispositionsfonden skal være med til at dække, siger Per Nielsen.

-En udsættelse bliver kostbar både for afdelingen og boligforeningen, og derfor ønsker vi at få et forebyggende fokus på forløbet inden selve udsættelsen. Vi kan ikke både sende beboerne rykkere og samtidig vejlede dem om privatøkonomien, men vi vil gerne sammen med kommunen og andre, måske nogle frivillige organisationer, der vil række en hjælpende hånd med økonomisk vejledning, give en almen viden om privatøkonomien.

Det må gerne være på en måde, så rådgivningen gives anonymt, og de, der henvender sig, skal ikke registreres på nogen måde. En sådan indsats ville formentlig få antallet af udsættelser til at falde, og det vil være til gavn for alle parter, fastslår direktør Per Nielsen.

Han mener også, at kommunen har en forpligtelse til at hjælpe: -Det vil også spare skattekroner, at folk selv lærer at håndtere deres privatøkonomiske problemer. Jeg ved, at man i nogle kommuner arbejder med at hjælpe beboere i økonomisk nød, og det har været en succes.

Jeg håber, at vi kan tage ideen op i Kolding, siger Per Nielsen.

NYT FRA AFDELINGERNE NYT FRA BRÆNDKJÆR

Her er det vigtigt at medbringe seddel med navn, adresse, antal børn og voksne samt telefon nr.

Ingen efter-tilmeldinger!!!!!!

Husk fællesspisning tirsdag den 28. maj 2013

Kom og vær med og få nogle hyggelige timer

Vi spiser kl. ca. 17.30 i Forsamlingsbygningen på Snerlevej

Gåture: Torsdag kl. 10.00-12.00

Menu: Svensk pølseret Pris: Voksne 25 kr. Børn under 15 år 10 kr.

Kreativ Cafe: Mandag kl. 18.30-21.00

” Tirsdag kl. 14.00-16.00

Bindende tilmelding og betaling: senest den 23. maj. skal ske et af følgende steder: Beboerrådgivningen i børnehaven Mariekjær torsdage mellem kl. 15 og 17 til boligsocial medarbejder Vivi O. Andersen eller mandag fra kl. 18.30 til 21.00 i Forsamlingsbygningen til Anna Grethe Jensen.

I stedet for Curling spiller vi Petanque på banen mellem Frederik 7 Vej og Brændkjærgade Når vejret tillader!!!!

Mandag kl. 14.00 – 16.00 Torsdag kl. 18.30 – 20.30

I nødstilfælde kan man bestille og betale i børnehaven Mariekjær i normal åbningstid.

AAB KOLDING FORSTÆRKER FOKUS PÅ UDSÆTTELSER

Ingen tilmelding til aktiviteterne – bare mød op i Forsamlingsbygningen

12

Vagttelefo n

: 79 3

3 3393 Kun ved ak ut hjælp uden for no rmal arbejd stid.

TEKNISK AFDELING/ EJENDOMSSERVICE

OMRÅDEKONTOR SKOVPARKEN AAB Koldings afdeling: 21 - 22 - 40 - 42 - 47 - 48 52 - 56 - 74 - 82

Kontor: Skovparken 65 A Telefon: 6162 6840 Kontortid: Mandag - fredag kl. 8.00-8.30 Mandag - torsdag kl. 15.00-15.30

KONTOR SNEBÆRVEJ AAB Koldings afdeling: 47 - 48 - 52 - 56 - 82

Kontor: Snebærvej 38 Telefon: 2368 3588 Kontortid: Mandag - fredag kl. 8.00-8.30 Onsdag kl. 15.00-15.30

Hans Andersen Områdevarmemester Mail: aab10@aab-kolding.dk

KONTOR SKOVVÆNGET AAB Koldings afdeling: 22 - 40 - 42 - 74

Kontor: Skovvænget 30 Telefon: 6162 6843 Kontortid: Mandag - fredag kl. 9.00-9.30

Bruno Sørensen Varmemester Mail: aab09@aab-kolding.dk

Hans Andersen Områdevarmemester Mail: aab08@aab-kolding.dk

OMRÅDEKONTOR SCT. JØRGENS GADE AAB Koldings afdeling: 5 - 6 - 18 - 26 - 27 - 28 - 29 31 - 34 - 36 - 37 - 38 - 45 - 49 -64 - 76 - 78 - 81

KONTOR JUNGHANSVEJ AAB Koldings afdeling: 5 - 6 - 26 - 45 - 76 - 78 - 81

Kontor: Sct. Jørgens Gade 4 Telefon: 2368 3586 Kontortid: Mandag - fredag kl. 9.00-9.30 Torsdag kl. 15.30-16.00 Kontor: Junghansvej 34, kælderen Telefon: 2368 3586 Kontortid: Mandag kl. 9.00-9.30 Onsdag kl. 15.15-15.45 Fredag kl. 9.00-9.30

Verner Andersen Områdevarmemester Mail: aab02@aab-kolding.dk

Verner Andersen Områdevarmemester Mail: aab02@aab-kolding.dk

Kontor: Frederik 7 Vej 35 Telefon: 2368 3587 Kontortid: Mandag - fredag kl. 8.00-9.00 Onsdag kl. 15.00-15.30

KONTOR KIKKENBORGVEJ Kontor: AAB Koldings afdeling: Kikkenborgvej 37, kælderen 1 - 7 - 14 - 46 - 83 Telefon: 2368 3570 Kontortid: Mandag - fredag kl. 9.00-9.30 KONTOR NORGESVEJ AAB Koldings afdeling: 19 - 24 - 71

Kontor: Norgesvej ved vaskeriet ud for nr. 19 Telefon: 2368 3585 Kontortid: Mandag - fredag kl. 9.30-10.00 Torsdag kl. 15.30-16.00

Ansvarlig leder for: OMRÅDEKONTOR SCT. JØRGENS GADE KONTOR NORGESVEJ KONTOR KIKKENBORGVEJ AAB Koldings afdeling: 1 - 5 - 6 - 7 - 13 - 14 - 18 - 19 - 24 26 - 27 - 28 - 29 -31 - 33 - 34 - 36 - 37 - 38 - 45 - 46 - 49 - 71 - 76 78 - 80 - 81-83

Per Skau Inspektør Mail: psk@bovia.dk

OMRÅDEKONTOR FREDERIK 7 VEJ AAB Koldings afdeling: 9 - 12 - 15 - 23 - 51 - 65 - 73 - 75 og Boligorganisationen Grønnevangen

Tlf: 7552 5344 (tast 2) Telefontid Mandag kl. 8.00-9.00 Tirsdag kl. 8.00-9.00 Onsdag kl. 8.00-9.00 Torsdag kl. 8.00-9.00

kl. 12.30-17.00 Fredag kl. 13.00-14.00

Kontor: Engstien 2 A Kontortid: Torsdag kl. 12.30-17.00 Fredag kl. 13.00-14.00

Niels Møller Områdevarmemester Mail: aab07@aab-kolding.dk

Carlos Danielsen Varmemester Mail: aab04@aab-kolding.dk

Knud Kipp Varmemester Mail: aab05@aab-kolding.dk

Ansvarlig leder for: OMRÅDEKONTOR AGTRUPVEJ OMRÅDEKONTOR SKOVPARKEN AAB Koldings afdeling: 9 - 12 - 15 - 21 - 22 - 23 - 40 - 42 - 47 - 48 - 51 - 52 - 55 - 56 - 62 65 - 73- 74 - 75 - 82

Charlotte Uhrskov Inspektør Mail: cu@bovia.dk

MILJØ OG ENERGI MILJØ OG ENERGI FOR BOLIGORGANISATIONERNE UNDER BOVIA

MILJØINDSATS I AFDELING 21 Ansvarlig for AAB Koldings afdeling: 54 - 61 - 72

Kontortid: Mandag – fredag kl. 8.00-9.00

Lars Johnsen Energiansvarlig inspektør Mail: lj@bovia.dk

Niels Christian Sørensen Miljø og Energi-vejleder Tlf.: 2368 3577 Mail: ncs@aab-kolding.dk

13

VARMEMESTRE OG INSPEKTØRER

Malernes Aktieselskab

Smedegade 5 · Kolding

Tlf. 75 50 88 44 Ring og få et tilbud på Deres næste malerarbejde

BENT FALK’s Eftf. Aps

MALERNES LAGERSALG

Munkensdam 1 · 6000 Kolding jan.kristensen@mail.tele.dk

V/Malermester Jan Kristensen

GARANTI PÅ KVALITET

KOLDING MALERLAUG

Tlf. 75 52 47 97 Bil 20 32 41 12 Fax 75 52 47 39

Annonce.indd 1

28/06/11 14:23:48

OPLEVELSER

sammen med andre

Kom ind og få et program

OK-Klubben

- er for alle voksne! Ålegården 3 · 6000 Kolding · Tlf. 75 52 47 67

www.ok-klubben.dk Over 18 års erfaring

BIL– TLF. 40 70 47 47 www.danskebank.dk

Nul daglige gebyrer

+ Personlig rådgivning Kom ind til os og hør, hvor meget du kan få for 0 kroner, hvis du klarer det meste selv – eller klik ind på danskebank.dk

Gejlhavegård 23 6000 Kolding Tlf. 7552 7711

Kolding Afdeling Telefon 45 12 35 90

www.from-grafisk.dk 14

Glarmesteren - der hjælper med det hele !

Termoruder.

Energiruder.

Vinduer/døre.

Brusedøre.

Butiksfacader.

Frontruder.

Reparation af stenslag.

Traktor/entreprenørruder.

Billede indramning.

Alt indenfor spejle - vi har eget glassliberi.

Besøg vores hjemmeside og se alt hvad vi kan...

www.brd-glarmester.dk Albuen 18 6000 Kolding Tlf.: 7630 6767/Fax: 7630 6768

Åbningstider: Mandag-Fredag 07.15-17.00

Haderslevvej 106 · 6000 Kolding Tlf. 75 52 88 20

.

Nu også salg til private fra lager (værksted). Samme materialer, som vi bruger hos AAB

Tlf. 75 50 33 44 C. F. Tietgensvej 3 a 6000 Kolding

DIN VVS MAND

JENS KRISTIANSEN

SKS KLOAK- OG INDUSTRISERVICE - en del af ISS Kloak- & Industriservice

VÆRKSTEDSVEJ 13 – 6000 KOLDING

75 52 11 87

FLYTNING OPBEVARING BUDCENTRAL

BLIK-VVS-GAS FJERNVARME GLAS – DET ER OS!

Rullegitrer · Faste gitre · Sikringsskabe

MARKISER · SOLFILM · PERSIENNER – DET ER OGSÅ OS!

Nordager 8 . 6000 Kolding

I DØGNET

I DØGNET

Thermoruder · Lavenergiruder · Butiksruder · Panserglas Solafskærmende glas · Glasreparationer · Lamineret glas Drivhuse · Blyruder · Forsatsruder · Spejle · Alufacader

TYVERISIKRING – DET ER OS!

75 52 69 99

VI ER KLAR

24 TIMER

Døgnvagt 75 52 22 36

STRØGETS GLARMESTER v. Kurt Kristensen Seestvej 37 · Seest · 6000 Kolding · Tlf. 75 52 22 36 · Fax 75 53 52 49

15

24 TIMER VI ER KLAR

Ring hellere til os

- vi står klar til at hjælpe med både stort og småt

75 524 322 KLOAK- & INDUSTRISERVICE

BOLIGGRINET Hospitalslægen udspørge r personalet på skadestu en: - Hvordan kunne blondine n komme til skade, da hu n rev blade sammen?

-Hun faldt ned fra træet .

En dame bank ede på hos de n alternative be handler og sagd e: -Gudrun, du m å hjælpe mig.

Jeg føler mig so en, der lever i en m klokke!

Den alternative behandler fand t nogle placebotabletter frem, som hun havde ta get til sig fra et videnskabeligt fo rsøg.

-Her, sagde hu n. Tag disse, og hjælper de ikke så ringer du bare , !

e duksnakker, da betroelsern To sm å drenge sidder og ker op: e fra en nsat en bil. Han tog hjulen - Min far har selv samme Jaguar Audi, gearstangen fra en Mercedes, rattet fra en W, sagde den ene dreng. og støddæmpere fra en BM e. ville den anden dreng vid -Nårh, hvad fik han så, -Seks måneders fængsel.

få udrlang te at fo g o n e g læ ame g ik ti l En ældre d te lægen. il ler. a lder, spurg s skrevet p-p re e D i m . de m e d de varede hun -Hvad ska l get bedre, s e m r e v o s jeg -De gør, at mor et? d injuice om n ls a e p p a s -Hvord e c nie dem i min - Jeg putter genen...

Ved aftensmaden må lille Søren bare ud med det. Hele hans ansigt er tegn på væmmelse: -Øv, jeg hader rosenkål! n Far: - Min mor sagde, at hvis ma t skar grimme ansigter, så ville de sidde fast. , Mor: - Og se, hvordan det går hvis ikke man lytter.

Hvor for serverer italienske re stauranter i Århu s aldrig spaghetti?

- De kan ikke få ta llerkener, der er lange nok!

Skilsmisser har altid været godt sladderstof.

To venner mødes og seneste nyt på den front udveksles: -Har du hørt, at Jørgens kone er flyttet hjemmefra?

-Ja, jeg har hørt det, men hvordan tager han det egentlig?

-Ja, nu tager han det meget roligt. Men i de første dage var han ellevild.

men jeg fik desværre forkert tilbage. og betalte med en 500 kroneseddel, noget ved nu.

-Jeg var inde i denne butik i morges, me og sige, så det kan jeg ikke gøre lidt afvisende. Det kan enhver jo kom nten edie eksp ede svar , ager bekl - Jeg jeg det, jeg fik for meget -Fair nok, sagde kunden. Så beholder

16