Page 1

Ă…rsberetning 2012/13


Lisbet Riis, formand for Boligkontoret Danmark og administrerende direktør, Michael Demsitz

– Også i fremtiden Udviklingen i samfundet gennem de seneste årtier har haft stor betydning for de almene boliger. Kravene til fremtidens bolig, både når det gælder til familier, unge og seniorer, er blevet større – og samtidig står vi, der repræsenterer de almene boliger, med ansvaret for at sikre gode boliger for alle til en fornuftig pris. Den kommende tid byder derfor på store udfordringer, men også en lang række spændende muligheder, som vi i Boligkontoret Danmark allerede er i fuld gang med at udvikle og anvende i vores daglige arbejde.

følgende sider dykke ned og se på, hvordan vi i Boligkontoret Danmark har valgt at arbejde med udvalgte områder: Fra udlejningssituationen og markedsføringen af de almene boliger til et udpluk af det seneste års nybyggerier og renoveringer. Og fra en række projekter udledt af tankerne om den almene sociale ansvarlighed til klimaindsatsen i Boligkontoret Danmark – sidstnævnte med en præsentation af årets klimaredegørelse, der udkommer som en integreret del af dette års beretning.

I dette års beretning har vi derfor valgt at sætte fokus på fremtidssikring. Først i den gængse forstand, når vi renoverer vores boliger med god kvalitet og energirigtige løsninger for at sikre, at de fortsat udgør attraktive tilbud for fremtidens beboere. Dernæst i en mere overordnet, tematisk sammenhæng – når vi kigger på de mange andre områder, hvor en velfunderet, strategisk indsats og udvikling af konkrete tiltag kan være med til at sikre vores værdier både nu – og i fremtiden.

God læselyst! Lisbet Riis Formand

Michael Demsitz adm. direktør

Med udgangspunkt i den tid og det samfund, de almene boliger fremover skal agere i, vil vi derfor på de

Årsberetning 2012/13 Udgives af: Boligkontoret Danmark Lundsgade 9 2100 København Ø Redaktion: Michael Demsitz (ansv.) Mette Kramshøj Flinker Anders Juel Hansen

Redaktionen afsluttet den 22. maj 2013 Udsendes digitalt til: Organisationsbestyrelsesmedlemmer, afdelingsbestyrelsesmedlemmer og suppleanter i Boligkontoret Danmarks medlemskreds. Alle ansatte i Boligkontoret Danmark samt ejendomsfunktionærer i medlemskredsen.

Oplag 300 stk Almen boligadministration Lundsgade 9 2100 København Ø Tlf.: 35 44 80 80 Fax: 35 44 80 01 boligkontoret@bdk.dk www.boligkontoret.dk

No. 001

KLIMA-NEUTRAL TRYKSAG

2 Årsberetning 2012/13 Boligkontoret Danmark

Tryk: KLS Grafisk Hus A/S Design: www.prik.dk


Boligkontoret og medlemmerne side 4 Ny tid for de almene boliger side 6

Kan udlejningen gå fremad, der hvor udviklingen går baglæns? side 8 – udlejningssituationen for de almene boliger

Fælles venteliste giver større boligudbud til de boligsøgende side 11 Boligkontorets samarbejde med Danmarks Almene Boliger side 11 Lej dig til muligheder side 12

Fremtidssikring side 14

Hvad skal der til for at leje vores boliger ud de næste mange år? side 16 Modernisering side 20 Nybyggeri side 22 Danmarks største klimaprojekt starter i Kokkedal side 26

Almen Social Asvarlighed side 28

En innovativ vej til effektiv drift side 30 Startboliger i Hareskov-Værløse Andelsboligforening side 30 Projekt STOP udsættelser får ny bevilling og udvides side 31 Boligsociale helhedsplaner hos Boligkontorets medlemmer side 32 Alment bestyrelsesakademi side 32 Store besparelser med indkøbsfunktionen side 33 De unge beboerdemokrater – hvor er de henne? side 34 Almennet side 34

Klimaindsatsen i Boligkontoret Danmark side 36 – Årets klimaredegørelse fra Boligkontorets energi- og miljøafdeling En ny klima-, energi- & miljøpolitik side 38 Boligkontoret Danmark – hvor står vi selv side 39 Et nyt grønt hovedkontor side 40 Energibevidste medarbejdere side 41 Transport side 42 Elforbrug side 44 Varmeforbrug side 45 Handlingsplan side 46 Digital kommunikation – mindre papirforbrug side 47 Boligkontoret Danmarks Energiregnskab 2012 side 48

Medlemmer, samarbejde og personale side 50 Afdelingskontorer side 52 Bestyrelsen side 60 Udvalg side 61 Organisationsdiagram side 62


Boligkontoret og medlemmerne Hvem er vi?

Hvad er vores mission?

Boligkontoret Danmark er en almen boligadministration med 59 boligorganisationer. Vores repræsentantskab vælger bestyrelsen og formanden. Hos os er der kort fra top til bund, og vores medlemmer har en omfattende indflydelse gennem lokalråd, netværksgrupper og udvalg. Vi sørger for, at der fra lokalt hold er mulighed for at præge udviklingen i Boligkontoret og debattere med direktionen, ledere og medarbejdere i organisationen.

Vores mission er igennem vores fællesskab at sikre velfungerende boligorganisationer, boliger og boligområder. Vi mener, at alle har ret til et godt sted at bo, med størst mulig indflydelse på egne bo-forhold, såvel inden for hjemmets fire vægge som udenfor i nærområdet.

Hvor mange er vi? Boligkontoret Danmark administrerer 30.000 boliger for 59 boligorganisationer og 41 samarbejdspartnere. Boligerne er beliggende i 700 boligafdelinger, og vi har otte afdelingskontorer fordelt i det meste af Danmark. Vi er et medlemsejet administrationsselskab med værdier, som bygger på nærvær, fællesskab, mangfoldighed og engagement med respekt for det enkelte medlems og den enkelte beboers integritet. Boligkontoret er et non-profit selskab, hvilket betyder at vi ikke tjener penge på det vi laver, men at udgifter og indtægter skal balancere.

4 Årsberetning 2012/13 Boligkontoret Danmark

Boligkontorets værdigrundlag – hvad betyder det for den daglige drift? Vi arbejder efter en række værdier, som er med til at skabe en god arbejdsplads og den bedst mulige service for medlemmerne. Vores værdier er centrale i alle dele af organisationen og er med til at sikre en effektiv, men også lokalt tilpasningsdygtig, organisation. Vores værdier er:

Nærvær, mangfoldighed, fællesskab og engagement


nærvær mangfoldighed fællesskab

engagement Årsberetning 2012/13 Boligkontoret Danmark

5


Ny tid for de almene boliger I mere end 100 år har de almene boliger fungeret som samfundets garanti til alle, om at kunne få en anstændig bolig at bo i, uanset økonomi og uddannelse. Den almene bolig har helt automatisk sat niveauet for, hvad det danske velfærdssamfund accepterede som en god og sund bolig. I starten var det økonomiske og sociale hensyn der afgjorde, om man kunne få tildelt en bolig. Senere (1993) overtog kommunerne den boligsociale anvisning, medens boligforeningerne udelukkende anviste via deres ventelister. Oftest skulle man som almindelig borger derfor have været skrevet op en del år, før man fik adgang til de mere attrak-

6 Årsberetning 2012/13 Boligkontoret Danmark

tive almene boliger, herunder boliger i bl.a. rækkehuse og boliger i byernes centrum. I perioder op gennem de sidste 30-40 år har der jævnligt været visse udlejningsproblemer, specielt i de store betonbyggerier omkring de store byer. Sociale problemer og huslejer, som ikke stod mål med standarden har bl.a. været med til at gøre disse boligområder mindre atraktive. Oftest er det dog lykkedes, at udleje de tomme boliger over tid. Op gennem 00`erne og videre ind i dette årti har vi se en ny udvikling, som har fået og får stor betyd-


ning for udviklingen i den almene sektor. Den stigende velstand i specielt middelklassen som automatisk har medført øgede krav til boligens beliggenhed, størrelse og komfort krydret med afvandringen fra land til by, har betydet et voksende antal ledige almene boliger. Efterspørgslen efter de almene boliger falder derfor dramatisk flere steder i landet. En udvikling som også ses på det private boligmarked. For at bevare sammenhængskraften Vi står stadig fast ved den oprindelige tankegang bag de almene boliger. At sikre gode boliger også for den dårligst stillede del af befolkningen, og den gruppe er fortsat stor. Endelig er målet med almene boliger, at sikre en bred beboersammensætning i lokalområderne, så man undgår store homogene områder med beboere fra samme socio-økonomiske grupper. Filosofien er fortsat, at blandede boligområder og byer er mere interessante end det modsatte. Almene boliger skal således være med til fysisk at bevare den sammenhængskraft, som det danske velfærdssamfund bygger på. Den kommende tid byder derfor på store udfordringer. For at vi fortsat kan bevare vores attraktionsværdi, også over for den del af befolkningen, som kan løse deres boligproblemer på anden vis, kræves en indsats på tre områder. Områder, som vi i Boligkontoret og den almene sektor i al almindelighed har gjort meget ud af de senere år. For det første skal vi igennem en stor moderniseringsproces, som vil løfte brugsværdien og attraktionsværdien for vores boliger. Denne proces er i fuld gang og staten har også løftet investeringsrammen betydeligt, således at rammen for landsbyggefondens støtte til renoveringsprojekter nærmer sig 30 milliarder for de seneste 5 år. For det andet skal vi uanset større moderniseringer sikre os, at der fortsat også er boliger til en fornuftig husleje, så også de mindre bemidlede

fortsat har råd til at bo i en almen bolig. Her må vi blive dygtigere til at drifte vores boliger så effektivt som muligt, ligesom vi hele tiden må overveje, hvor omfattende moderniseringer, vi har brug for, for at sikre udlejning. Nogle steder skal vi måske blot sikre billige huslejer på bekostning af standarden andre steder skal vi rive boliger ned, som ikke længere kan opfylde de lokale behov, medens vi måske bygger nyt steder hvor behovene er større og hvor vi i en byplanlægning er med til at sikre et varieret udbud af boligtyper. For det tredje må vi vænne os til at vi også skal ud på markedspladsen og gøre opmærksomme på os selv og de muligheder en lejebolig kan byde på. Mange mennesker har stadig den opfattelse, at det ikke kan betale sig at melde sig på en venteliste og få er også bevidste om de mange muligheder en lejebolig kan byde på i form af forskellige platformer for fællesskabet. Velfærdssamfund 2.0 på vej I Boligkontoret er vi meget bevidste om overnævnte tre områder og det samspil der eksisterer for at få succes også fremover. Vi renoverer i øjeblikket for mere end 4 milliarder kroner, vi har sat en debat i gang omkring huslejeniveauer og kriterier for renoveringer ligesom den store kampagne ”lej dig til muligheder” netop er skudt i gang. Vi ønsker med kampagnen at give såvel beboere som fremtidige beboere kendskab til de mangeartede muligheder en lejebolig og et fællesskab i et alment boligområde byder på. Fællesskaber som kan være med til at styrke det velfærdssamfund 2.0 som er under skabelse i øjeblikket. For os gælder det hele tiden om at skabe de bedste rammer og platforme for de mange beboere og beboerdemokrater, som frivilligt løser nogle store opgaver til gavn for sammenhængskraften og det enkelte individ i vores bebyggelser. Det er en ny tid for de almene boliger. En spændende tid som vi går i møde med store iver og handlekraft.

Årsberetning 2012/13 Boligkontoret Danmark

7


Kan udlejningen gå fremad, der hvor udviklingen går baglæns? – udlejningssituationen for de almene boliger Det danske befolkningslandkort ændrer sig hurtigt i disse år. Og land-mod-by-udviklingen vil fortsætte ud i fremtiden. Det har mærkbare konsekvenser for både ejer- og lejeboligmarkedet. Vi kan i særdeleshed mærke den stigende urbanise-

ring på Lolland-Falster, i Sønderjylland og i de mindre landsbysamfund på Fyn og i Midtjylland. Lokalt udbud og efterspørgsel Udviklingen af tomme boliger i hele den almene

6 pct. og derover 3 - 5,6 pct. 0 - 2,9 pct. -0,1 - -2,9 pct. -3 - -5,9 pct. -6 pct. og derunder

Kommuners procentvise befolkningsvækst fra 2013 til 2023

© Kort og Matrikelstyrelsen (G. 5-00) Kilde: Danmarks statistik 2013

8 Årsberetning 2012/13 Boligkontoret Danmark


sektor stiger fortsat på den lange bane, men er trods alt dykket lidt undervejs i 2012. Dels er flere boligorganisationer begyndt at se værdien af at markedsføre boligområderne bedre, dels oplever vi flere og flere nedrivninger rundt omkring, hvilket har en positiv effekt på statistikkerne.

Udvikling i tomgang for BDK og for samtlige almene boliger i hele landet 2012/13

4.000

I Boligkontoret Danmark ligger andelen af tomme boliger i dag på omkring 70 tomme boliger (eksklusiv Boligselskabet Sct.Jørgen). Faldet i det forgange år skyldes primært den kommende delvise nedrivning i Nakskov.

I bund og grund handler det om at matche udbud og efterspørgsel. Vi har mulighed for både at tilpasse boligudbuddet og påvirke boligefterspørgselen. Forud for en ændring af boligudbuddet, hvad enten der er tale om nedrivning, sammenlægning, renovering eller nybyggeri, er det dog vigtigt at få det lokale boligmarked analyseret, så ingen er i tvivl om, hvad der reelt efterspørges både nu – men også i fremtiden blandt de primære målgrupper. Påvirkning af efterspørgselen handler om markedsføring – til stadighed at gøre opmærksom på boligselskabets tilstedeværelse både lokalt og på nettet. Kortere liggetid og stigende ventelister I modsætning til førhen, hvor det altid var de samme boligområder, hvis boliger vi promoverede på nettet, spredes de tomme boliger i dag på flere adresser rundt omkring i landet. Også boligområder vi ikke forventede tomgang i. Samtidig ses en

3.000 antal boliger i tomgang

Anskuer vi udlejningssituationen fra et andet perspektiv end kun beliggenheden – om end den er en væsentlig faktor, kan tomgangsboligerne typisk inddeles i følgende kategorier: rækkehuse i små landsbysamfund med huslejer over markedsniveau, lejligheder i blok-bebyggelser med knap så godt et omdømme samt ungdomsboliger i områder langt væk fra uddannelsesinstitutioner.

3.500

2.500

2.000

1.500

1.000

500

0 7 7 6 6 6 6 6 6 /1 /1 /1 j/1 l ./1 ./1 v/1 /1 n. ar. a ju p n. ar. o a e a j n m j s m m

tomgang BDK tomgang hele landet

Årsberetning 2012/13 Boligkontoret Danmark

9


tendens til, at tomgangsperioden – det som ejendomsmæglerne kalder liggetid for ejerboliger – er faldende. Sidstnævnte er en vigtig positiv udvikling, som vi bestræber os på at styrke. Ventelisterne er grundlaget for al vores udlejning og følges tæt – bl.a. i de statusrapporter hver boligorganisation kan få som grundlag for gode drøftelser på bestyrelsesmøderne. Samlet set stiger tilgangen til ventelisterne. Erfaringen viser, at deltagelse på messer, markeder, åbent hus og lokale reklamekampagner er med til at synliggøre

boligselskabet og øge tilgangen. Og tilgangen er vigtig. Ligesåvel som boligområdernes og boligernes fysiske stand skal fremtidssikres, skal også ventelisterne fremtidssikres. Vores analyser viser, at gennemsnitsalderen på flere af ventelisterne ligger over de 60 år. Så hvis ikke vi skal ende med rene seniorkolonier i fremtiden, er det på tide at få flere yngre til at skrive sig op. Det vil dog typisk kræve, at flere boligorganisationer begynder at benytte fleksibel udlejning mere effektivt – ikke mange vil i dag skrive sig op med udsigt til over 10 års ventetid.

Den samlede udvikling i antal medlemmer på ventelisterne i Boligkontoret Danmark, 2012/13

60.000

antal medlemmer

50.000 40.000 30.000

Bero

20.000

Aktive

10.000 0 16 16 16 16 16 16 16 16 16 16 16 16 17 17 17 17 ./ b./ r./ r./ aj/ n./ l./ g./ p./ t./ v./ c./ n./ b./ r./ r./ n ja fe ma ap m ju ju au se ok no de ja fe ma ap

10 Årsberetning 2012/13 Boligkontoret Danmark


Fælles venteliste giver større boligudbud til de boligsøgende Det er i dag muligt at etablere fælles opnotering og/eller fælles ventelister på tværs af boligorganisationer. Vores konkurrencemæssige situation har ændret sig markant de seneste 10 år, og vi skal gøre langt mere for at gøre vores almene boligområder attraktive for fremtidens boligsøgende. De vil ikke i samme grad som før komme af sig selv. Det er grunden til, at Boligkontoret Danmark indledningsvist er begyndt at arbejde med forskellige modeller for fælles opnotering/venteliste.

boligsøgende kommer i betragtning til et langt større boligudbud, selvom de kun er skrevet op ét sted.

Der er ingen tvivl om, at det for de boligsøgende er en væsentlig forbedring at kunne søge bolig på tværs af boligorganisationerne. Det er også muligt med større gennemslagskraft at markedsføre, at de

Boligkontoret Danmark er i gang med at undersøge forskellige løsningsmodeller nærmere, hvorefter den politiske behandling starter.

Flere modeller Udover at skelne mellem fælles opnotering og fælles venteliste, er den geografiske opdeling også en vigtig faktor. Skal de boligsøgende kunne skrive sig op til boligerne i en afgrænset region – eller måske hele landet? Og hvilken prisfastsættelse er konkurrencedygtig og stemmer overens med omkostningerne?

Boligkontorets samarbejde med Danmarks Almene Boliger Boligselskabernes Landsforening er en interesseorganisation for alle 550.000 almene boliger. Medlemmerne er de enkelte boligorganisationer, og dem er der over 700 af i Danmark. BL, som organisationen i daglig tale kaldes, har også fået et andet navn, nemlig, Danmarks Almene Boliger. Boligkontoret Danmark og dets medlemmer har altid haft tradition for at støtte op omkring BL. I de seneste 17 år har det været med en plads i besty-

relsen, idet Boligkontorets adm. direktør Michael Demsitz, er valgt ind på en af de fem pladser, som de store boligorganisationer på mere end 10.000 boliger råder over. Boligkontorets medlemmer er desuden aktive i kredsarbejdet og der er flere medlemmer repræsenteret i de lokale kredsrepræsentantskaber og bestyrelser. BL har udviklet sig meget de senere år. Dels har

Årsberetning 2012/13 Boligkontoret Danmark

11


man udvidet aktiviteterne fra udelukkende at være politiske og uddannelsesmæssige med en stor information til også at rumme en branchedel, som tilbyder forskellige professionelle rådgivningsopgaver For at løse det sidste har BL indgået forskellige partnerskabsaftaler med nogle af de større boligadministrationer. Boligkontoret har således et samarbejde med BL om forvaltningsrevision og markedsføring. Områder som tilbydes de mindre boligorganisationer rundt omkring i landet. Et andet væsentligt træk i det nye moderne BL, er organisationens måde at få indflydelse på. Tidligere blev BL oftest betragtet som en del af venstrefløjen. I dag opererer BL over hele det politiske spektrum og søger indflydelse, dér hvor man kan få det, uanset partifarver. BL har således haft stor indflydelse på Christiansborgs politik på mange områder. Den største kamp var lovgivningen om salg af almene boliger, som til sidst endte på en fornuftig måde, ligesom kampen om at få udvidet Landsbyggefondens rammer for støtte til renoveringer også har været en succes, set med almene briller. BL`s månedlige boligmagasin har de senere år ligeledes fået en stor gennemslagskraft i medierne og mange gode historier er kommet på den offentlige dagsorden via artikler i Boligen. Boligkontoret Danmark vil også fremover arbejde aktivt i BL til gavn for medlemmerne og beboerne.

12 Årsberetning 2012/13 Boligkontoret Danmark

Lej dig til muligheder Boligkontoret har udviklet et koncept, der skal give beboerne flere muligheder og sætte fokus på de mange fordele, der er ved at bo til leje. Hovedidéen med Lej dig til muligheder er at give beboere en nem og hurtig adgang til de mange aktiviteter og handlemuligheder, som netop fællesskabet omkring de almene boliger stiller til rådighed. Med Lej dig til muligheder skaber vi en ramme for de mange tilbud til beboerne – såvel fælles som individuelle – ligesom vi sætter rammerne for den måde Boligkontoret ønsker at kommunikere til omverdenen omkring de almene boliger. En kampagne for at lancere Lej dig til muligheder er startet i foråret 2013 med events for beboerne, og konceptet skal give Boligkontoret og medlemmerne et godt udgangspunkt for en forstærket markedsføring generelt. Gennem kommunikationen omkring kampagnen ønsker Boligkontoret at vise omverdenen, at almene boliger er et reelt alternativ til f.eks. ejerboligen og en attraktiv boform for rigtig mange mennesker. Vi ønsker at skabe og italesætte en ny, positiv og mere fremadrettet opfattelse af og tilgang til almene lejeboliger. Fælleskab og videndeling Lej dig til muligheder kan ses som en omfattende indsamling og udvikling af alle de idéer, der i en realiseret form kan gøre det endnu mere attraktivt, fleksibelt, nemt, billigt, praktisk, frit og unikt at bo til leje hos Boligkontorets medlemmer. De mange muligheder, der er for at gøre livet i en lejebolig til noget særligt, skal findes, formuleres og formaliseres på en måde, der gør det nemt for alle at gøre brug af den pågældende ”mulighed”. Blandt de første


mange muligheder, der er interessante at fremhæve i forhold til at bo alment, er 18 valgt ud som konkrete eksempler i kampagnen. De 18 muligheder er valgt i fællesskab gennem workshops med medlemmerne af organisationsog afdelingsbestyrelserne, hovedbestyrelsen, kommunikationsudvalget og ikke mindst ejendomsfunktionærerne fra hvert område blandt Boligkontorets medlemmer. Mulighederne er samlet udkommet som et lille katalog, der indeholder gode råd og vejledninger. Kataloget supplerer indholdet på hjemmesiden www.lejdigtilmuligheder.dk, hvorfra man også kan downloade oplæg til

bestyrelsesmøder, beboerinformation og finde meget andet, der kan gøre det nemt at gå til, når man vil starte et nyt initiativ i sin boligafdeling. Det er desuden formålet med hjemmesiden, at beboere og andre interesserede her kan dele viden, erfaringer, idéer, gode råd og links med hinanden og også derigennem få glæde af det fællesskab, der er kendetegnende for de almene boligers grundtanke.

Lej dig til muligheder er desuden blevet oprette som en facebook-side for beboerne, som herigennem kan kommentere og dele sidens indhold med resten af verden.

Årsberetning 2012/13 Boligkontoret Danmark

13


Fremtidssikring Boligkontoret Danmark har igennem flere år anbefalet sine medlemmer at foretage analyser af deres boligafdelinger, med det formål, at skabe grundlag for de bedste beslutninger om den fremtidige udvikling og hermed også prioritering af selskabernes midler. Der er ingen tvivl om at den største udfordring de kommende år for mange af medlemmerne er renoveringer og moderniseringer af boligerne, så vi også kan fermvise attraktive tilbud på boligmarkedet om 5-10 år.

14 Årsberetning 2012/13 Boligkontoret Danmark

Oftest er der tale om så store investeringer, at huslejeforhøjelser ikke alene kan bære udgiften. Derfor må organisationsbestyrelserne ofte prioritere de tilgængelige midler i eksempelvis egen trækningsret, dispositionsfonden eller arbejdskapitalen. Ofte er der ikke midler nok til at dække alle behov i alle boligafdelinger. Derfor er det også en glæde, at den almene sektoren i de senere år har kunne forøge moderniseringsaktiviteten med knap 30 milliarder kroner, støttet af Landsbyggefonden.


Der er tale om komplicerede beslutninger med langtrækkende konsekvenser. For at gøre denne proces nemmere og mere overskuelig for beslutningstagerne har Boligkontoret lavet forsøg med en ny model til fremtidssikring. Som beskrevet på de følgende sider har den store bebyggelse i Søllerød Almene boligselskab, Nærumvænget været den første forsøgskanin. Fremtidsanalysen giver et godt og solidt billede af de problemstillinger og udfordringer en boligafdeling står overfor, både

hvad angår det fysiske, det sociale og det økonomiske. Ud over at give et godt overblik, giver modellen nogle umiddelbare bud på konkrete tiltag som kan fremme den udvikling, som bestyrelsen ønsker i den pågældende boligafdeling. Fremtidsanalysen er således også et godt redskab til at gå videre med ansøgninger til såvel kommuner som Landsbyggefonden.

Årsberetning 2012/13 Boligkontoret Danmark

15


Hvad skal der til for at leje vores boliger ud de næste mange år? Det er det, Boligkontorets nye værktøj – fremtidssikringsanalysen – skal give et bud på. En stor del af vores boligafdelinger har efterhånden mange år på bagen, og står over for et stort og varieret behov for renovering og fornyelse for igen at fremstå med tidssvarende boliger, der er tilpasset nuværende og potentielle fremtidige beboeres ønsker. Hvor attraktiv en afdeling er, bestemmes af mange forskellige faktorer. Bygningerne og boligernes stand er naturligvis vigtig, både byggeteknisk og i forhold til tidssvarende indretning og komfort. Også blødere værdier, som et godt naboskab og et godt image udadtil, har betydning for den fremtidige udlejning.

16 Årsberetning 2012/13 Boligkontoret Danmark

Konkurrenceevnen hænger desuden uløseligt sammen med afdelingens økonomi, huslejeniveau samt den økonomiske og befolkningsmæssige udvikling i samfundet. Fremtidssikringsanalyse – et skridt på vejen mod en fremtidssikret boligafdeling Boligkontoret tilbyder nu medlemmerne at få udarbejdet en Fremtidssikringsanalyse. Nærumvænge i Nordsjælland har netop været igennem det helt store analyseapparat som led i pilotprojektet, der skal finpudse Boligkontorets nye koncept til fremtidssikringsanalysen. Analyserne er udarbejdet i samarbejde med marketing- og udviklingsafdelingerne og også Miljø-


Fremtidssikringsanalysen i Boligkontoret betyder en god proces

• Giver en 360 graders vurdering af afdelingen og

afdelingens unikke udfordringer, set i forhold til både interne og eksterne forhold.

og energiafdelingen samt afdelingskontoret i Holte har været med i udviklingsarbejdet. Del 1 Fremtidssikringsanalysens første del består af en status for boligafdelingen. Analysen omfatter interviews med fraflyttere, driftsfolk og afdelingsbestyrelse, spørgeskemaundersøgelse hos beboerne, brug af kommunale statistikker og prognoser foruden gennemgang af tegninger, rapporter, energiforbrug, økonomi og en række andre forhold. Kombinationen af et grundigt tjek af afdelingen sammenholdt med beboernes oplevelse af at bo i afdelingen, giver et idégrundlag til, hvordan Nærumvænge også i fremtiden er attraktive for kommende lejere. Del 2 Ideerne er samlet i et inspirationskatalog som vedlægges selve fremtidssikringsanalysen. Inspirationskataloget samler en lang række tekniske løsninger og forslag til at tilgodese det sociale liv og forbedre eller fastholde afdelingens konkurrenceevne. Også eksterne forhold som f.eks. støj fra motorvejen, når man bruger de grønne områder, inddrages. Støjdæmpende asfaltbelægning og yderligere støjværn er blandt de mulige løsninger, analyserne peger på.

• Sikrer at beboerne bliver hørt og ruster afdelin gen til fremtidens udfordringer. • Sikrer at det ene projekt ikke spænder ben for det næste ved at synliggøre økonomiske, processuelle og fysiske bindinger imellem de forskellige delprojekter.

• Sikrer helhedsorienterede løsninger, hvor fysi-

ske, sociale og økonomiske løsningsforslag går hånd i hånd.

• Boligkontoret bidrager med viden fra andre

boligafdelinger, når analysen bliver udarbejdet in-house.

• Sikrer at fremtidsplanerne for den enkelte afdeling ligger i tråd med boligorganisationens samlede rammer og visioner.

• Sikrer at fremtidsplanerne bliver forankret i driften på afdelingskontoret. • Hjælper med at prioritere mellem forskellige løsningsmodeller inden for en begrænset økonomi. • Hjælper med at omsætte analysens og proces sens resultater til konkrete handlinger.

Årsberetning 2012/13 Boligkontoret Danmark

17


Processen mod en fremtidssikret boligafdeling Fremtidssikringsanalysen og det tilhørende inspirationskatalog præsenteres for afdelingsbestyrelsen og drøftes på et efterfølgende møde. Inspirationskataloget indeholder procesværktøjer, som afdelingsbestyrelsen i samarbejde med Boligkontoret kan benytte i det videre forløb med at prioritere projekter og udarbejde en egentlig handleplan. Ønsker afdelingsbestyrelsen at fortsætte med anbefalingerne fra inspirationskataloget udarbejder vi i fællesskab en handleplan for, hvordan afdelingsbestyrelsen har tænkt sig at gribe fremtidssikringen an. De planlagte aktiviteter præsenteres og fremlægges til godkendelse på et afdelingsmøde af Boligkontorets byggeafdeling, afdelingskontoret og afdelingsbestyrelsen. Sidste led i fremtidssikringen er at gennemføre de aktiviteter, der er besluttet på afdelingsmødet. En del af anbefalingerne fører ofte til udarbejdelse af en fysisk helhedsplan og ansøgning om støtte fra Landsbyggefonden. Andre projekter kan finansieres over langtidsplanen eller af afdelingens henlæggelser.

18 Årsberetning 2012/13 Boligkontoret Danmark

Kom andre i forkøbet Fremtidssikringsanalysen handler om at lægge sporene til fremtiden. Frem for at lade tilfældigheder styre udviklingen, giver analysen organisationsbestyrelsen, afdelingsbestyrelsen og beboerne et godt redskab til at bestemme, hvilken vej boligafdelingen skal bevæge sig. Boligkontoret Danmark anser fremtidssikring af boligafdelingerne som en højt prioriteret opgave for organisations– og afdelingsbestyrelser, der ønsker at bevare en stærk plads for boligorganisationens og boligafdelingens boliger på det lokale boligmarked. Boliger der ikke fremtidssikres står svagere i kampen om de boligsøgendes gunst.

» Fremtidssikringsanalysen handler om at lægge sporene til fremtiden. Frem for at lade tilfældigheder styre udviklingen, giver analysen organisationsbestyrelsen, afdelingsbestyrelsen og beboerne et godt redskab til at

bestemme, hvilken For at kvalitetssikre pilotprojekvej boligafdelingen tet i Nærumvænge supplerer vi skal bevæge sig. derfor med endnu et pilotprojekt i Buskehøj i Gl. Holte for at afprøve og teste de forskellige værktøjer og metoder i analysen, inden vi tilbyder fremtidssikringsanalysen til medlemmerne.


Årsag til fraflytning • Intern flytning til anden bolig i afdeling • På plejehjem eller andre ældrevenlige boliger grundet manglende tilgængelighed • Huslejeniveau (inkl. forbrug, råderet ect.) • Indeklima

Stigning i fraflytninger • Fraflytningsprocent på 10 % i 2011 • 6 % forventer at skifte bolig inden for de næste 3 år (jf. beboerundersøgelse) • 20 % forventer at blive boende i afdelingen i mere end 10 år

Færre på ventelisten • -100 medlemmer på SABs venteliste • Høj anciennitet for at få en bolig • Øget tendens til at udsende mange tilbudsbreve pr. ledig bolig til aktive på ventelisten.

Antal fraflytninger

Samlede antal fraflytninger, 2001-2011, Nærumvænge

45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 20

01

20

02

20

03

20

04

20

05

20

06

20

07

20

08

20

09

20

10

20

11

Kilde: intern statestik, EG bolig

Hold øje med udviklingen i ventelisten og i afdelingens fraflytningsmønster. Hav fokus på tilgængelighed, indeklima og huslejeniveau.

Årsberetning 2012/13 Boligkontoret Danmark

19


Modernisering hAvEfACAdER

SoLcELLER

åBEN ALTAN SØJLER I SIDEN

LUKKET ALTAN

LUKKET ALTAN

TRAPPE TIL PRIvAT HAvE (STUELEJL.)

acade udsnit

r udvides de søjler på siden ddækning e til privat have (gælder kun stuelejligheder)

Tibberupparken, Espergærde

Boligselskabet Nordkysten

LHEDSPLAN TIBBERUPPARKEN - August 2012 Afdeling 6,Tibberupparken

Adresse: Kofoed Anchersvej 55 – 125, Espergærde Moderniseringen Tibberupparken er en etagebebyggelse fra 1968 med begyndende betonskader på facader, gavle og altaner samt behov for udskiftning af tagbeklædningen og vindues- og dørpartier. Tibberupparken har behov for at opgradere bebyggelsens kvaliteter. Det sker ved forbedring af grønne områder, anlæg af små private haver til boligerne i stueplan, nedlæggelse af små 1-værelses boliger, udvidelse og glasinddækning af altaner og nye vinduer i gavllejlighederne, etablering af tilgængelighedsboliger og indgangspartier med mere lys i trapperummene. Endvidere indrettes 12 nye boliger i tagetagen – ligeledes med tilgængelighed. Visionen At udvikle en klassisk parkbebyggelse med et enkelt arkitektonisk billede i det store grønne område, og med lyse boliger med inddækkede altaner og boliger med gode lysforhold. Tibberupparken skal være et godt sted at bo, både for enlige, for unge, for børnefamilier og for ældre.

20 Årsberetning 2012/13 Boligkontoret Danmark

Fakta Færdigt: 2015 Antal boliger: 234 + 12 nye tagboliger = 246 familieboliger Husleje efter modernisering: 2-rums 65 m2 5.263 kr., 3-rums 77 m2 6.294 kr.; 4-rums 7.278 kr. Huslejestigning: Fra 732 kr. årligt pr m2 til 975 kr. årligt pr m2. Stigning på 33 %. Materialer: Tag og gavltrekanter beklædes med metalplader – indgangsfacader og gavle skalmures med vandstrøgne grågule mursten. Vindues- og dørpartier udføres i træ/alu. Altaner udføres i bærende stålkonstriktion med altanfronter i keramik. Arkitekter: Nova 5 arkitekter a/s Rådgivende ingeniører: Nirás Økonomi Pris: 334 millioner kroner. Støtte fra Landsbyggefonden: 213 mio. kr. til renovering + 25 mio. kr. i huslejestøtte. Støtte fra boligselskabets dispositionsfond: 1,4 mio. kr. årligt.


Riddersborgparken, Nakskov

Gjerngården, Hammel

Nakskov Almene Boligselskab Afdeling 9, Riddersborgparken Adresse: Enehøjevej 120-256, Nakskov

Midtjysk Boligselskab Afdeling 73, Gjerngården, Adresse: Gjerngården nr. 26 og 28, Hammel

Nedrivning og opførelse af rækkehuse Riddersborgparken er et etagebyggeri - og en mindre del rækkehuse - opført af flere etaper i 1970’erne. Byggeriet har i en årrække haft vanskeligt ved at udleje etageboligerne, som har haft behov for renovering. Et mindre antal etageboliger er moderniseret, men det seneste par år er antallet af ledige boliger i den øvrige del af byggeriet øget voldsomt. Lolland er ramt af massiv fraflytning, og der er udarbejdet en helhedsplan for at fremtidssikre bebyggelsens 414 boliger. 326 etageboliger skal ombygges til 104 moderniserede rækkehuse. 222 boliger rives ned, og beboerne genhuses. Visionen er at udvikle et attraktivt rækkehusbyggeri i naturskønne omgivelser tæt på fjorden. En undersøgelse viser, at store dele af den lokale befolkning – særligt ældre der vil flytte fra eget hus – efterspørger rækkehuse med en overskuelig have.

Ombygning af 13 ungdomsboliger Søgningen til Gjernsgårdens ungdomsboliger har været vigende og hovedparten af de 13 ungdomsboliger i afdelingens ældre bygninger har stået tomme. De 13 ungdomsboliger, der trængte til modernisering, er nedlagt og har gennemgået en totalombygning med sammenlægning til større boliger. Det er fem nye familieboliger, heraf tre boliger i stueplan med stor terrasse ud til grønt område mod syd. Ombygningen udgør en fremtidssikring af Gjerngården med et roligt og stabilt boligmiljø.

Fakta Færdigt: Efterår 2015 Antal boliger: 192 Husleje: en moderat stigning til: 2 værelses ca. 4.600 kr., 3 værelses ca. 5.300 kr. og 4 værelses ca. 6.700 kr. Materialer: Endnu ikke afgjort Arkitekter: Endnu ikke afgjort

Økonomi Pris: 4 millioner, der finansieres med et ustøttet realkreditlån.

Fakta Antal boliger: 5 familieboliger 3-rums 88 m2, husleje 5.961 kr.; indskud 15.660 kr. 3-rums 116 m2, husleje 7.916 kr.; indskud 20.800 kr. Indflytning: 15. marts 2013 Materialer: Rødt murstens byggeri Arkitekter på modernisering: Årstiderne Arkitekter

Boligselskabets dispositionsfond støtter afdelingen med 70.000 kr. i 2013, hvorefter tilskuddet nedrappes og bortfalder efter ni år.

Økonomi Pris: 350 millioner kroner Støtte fra Landsbyggefonden: Låneoptagelse for 249 millioner kroner. Huslejestøtte: 7 millioner kroner. Årsberetning 2012/13 Boligkontoret Danmark

21


Nybyggeri

Anemonevej, Nakskov

Fyrrenæsly, Hundested

Nakskov Almene Boligselskab Afdeling 23, Anemonevej Adresse: Anemonevej 1 – 59, Nakskov

Halsnæs Boligselskab Afdeling 2, Fyrrenæsly Adresse: Fyrrenæsly 1-22, Hundested

Byggeriet Rækkehusene er opført i klynger beliggende ud til nyplantet forsøgsskov. Alle har tilhørende depotrum og egen have.

Byggeriet Fyrrenæsly er opført i en halvcirkel om en rund gårdsplads, hvor alle indgangsdøre vender ind mod. Alle har indgang til lejligheden fra en fælles gang med en lille niche ved hver lejlighed.

Byggeriet er opført efter nedrivning af utidssvarende etageboliger i boligafdelingen Nørrevænget II. Husene er bygget, hvor der tidligere lå etageboliger og på et tilkøbt areal. Visionen har været at skabe et tæt lavt ældrevenligt byggeri med egen lille have, som undersøgelser i lokalområdet har vist er efterspurgt.

Fakta Antal boliger: 30 rækkehuse – familieboliger 3-rums 85 m2, husleje 6.183 kr.; indskud 30.316 kr. 4-rums 99 m2, husleje 7.245; indskud 35.518 kr. Indflytning: December 2012 – marts 2013 Materialer: Husene er opført i gule mursten med tag af tagpap med ensidig hældning. Tilhørende depotrum er opført i gråtonet vedligeholdelsesvenlige eternitplader. Husene har ventilation med varmegenindvinding. Arkitekter: Friis Andersen A/S Rådgivende ingeniør: AJ Consult A/S Pris: 50 millioner kroner 22 Årsberetning 2012/13 Boligkontoret Danmark

Stuerne har vinduer fra gulv til loft og ligger alle mod ydersiden af cirklen, og har enten en lille terrasse eller altan vendt mod den fredede naturgrund med Lynæs Camping som nabo og fjorden i baggrunden. Stuen er i åben forbindelse med køkkenet. Fyrrenæsly ligger lige inden man kommer til Lynæs havn, tæt ved Isefjorden. Fakta Antal boliger: 22 ældreboliger med fælleslokale 2 værelser 51 m2; husleje 6.490 kr.; indskud 36.200 kr. 3 værelser 62,5 m2; husleje 7.950 kr.; indskud 44.400 kr. Indflytning: 15. september 2012 Materialer: Lyse mursten og træbeklædt facade vendt mod indercirkel. Byggeriet er opført i energiklasse 2015 med jordvarmeanlæg, der tilføres el fra solceller på taget. Arkitekter: DOMUS ARKITEKTER Rådgivende ingeniører: Danakon a/s Landskabsarkitekter: Lassen Landskab a/s Pris: 41 millioner kroner


Fynbohus, Vammen

YNBOHUS

Boligselskabet Sct. Jørgen Viborg - Kjellerup Afdeling 716, Fynbohus Adresse: Nørregade 3, Vammen, 8830 Tjele

g aktivitetstilbud for udviklingshæmmede Byggeriet

Fynbohus ovember 2010 er bygget i 1936 og indrettet til privat

plejehjem for voksne udviklingshæmmede i 1965.

Arkitekter AS Bostedet er beliggende i landlige omgivelser midt i landsbyen Vammen, nordøst for Viborg med plads til 16 voksne udviklingshæmmede beboere, der af sociale, adfærdsmæssige, psykiske eller aldersbetingede årsager, har brug for en tryg hverdag med mulighed for støtte døgnet rundt. Bostedet blev i 2012 købt af boligselskabet Sct. Jørgen, der ombygger de eksisterende 16 boliger til 8 to-rums boliger med aflastningsplads, og udvider med tilbygning af 16 boliger. Beliggenheden medfører en frihed for beboerne til at færdes på egen hånd i overskuelige omgivelser og minimal trafik med kort afstand til købmand, bank, brugskunstforretning eller frisør. Visionen er, at Fynbohus skal fungere som et hjem uden det store institutionspræg. Fakta Antal boliger: 24 - ældreboliger Boligstørrelse fra 41m2 – 56 m2; inkl. andel af fællesareal; 69m2 – 84 m2. Indflytning: 1. februar 2013 (nybygning) og 1. september 2013 (ombygning). Materialer: Facader i pudset og blankt murværk, tagbeklædning med tagpap og vinduer og døre i vedligeholdelsesvenlig træ/alu. Arkitekter: KPF AS, Viborg Rådgivende ingeniør: Orbicon Pris: 34 millioner kroner.

tidligere kjellerup sygehus - 20 nye lejeboliger

20 boliger i Kjellerup sygehus, Kjellerup

Boligselskabet Sct. Jørgen • Afdeling 576 - Byggeforretningsfører: Boligkontoret Danmark - Udlejningsprospekt - September 2012

Boligselskabet Sct. Jørgen Viborg-Kjellerup Afdeling 575, Kjellerup Sygehus Adresse: Vestergade 23A, Fuglemosevej 1C og 1D, Kjellerup Byggeriet Det tidligere Kjellerup Sygehus er opført i 1932 og opbygget i historisk stil med elementer fra den italienske renæssance. Det atmosfærefyldte område med den tidligere hovedbygning og administrationsbygning er placeret centralt i byen og med grønne områder omkring. Adgang til hovedbygningen foregår ad en allé og en plads med bøgetræer og stynede popler. Der er elevator til hovedbygningens 12 boliger i tagetagen, mens administrationsbygningen rummer 8 boliger i to etager. Med ombygningen af det tidligere sygehus, er der skabt attraktive boliger for pendlere til Silkeborg, Viborg og Århus såvel som for Kjellerups nuværende indbyggere. Fakta Antal boliger: 20 lejligheder – familieboliger. 2-rums 83 – 100 m2, husleje 5.499 – 6.625 kr.; indskud 28.756 – 34.646 kr. 3-rums 98 - 115 m2, husleje 6.492 - 7.619 kr.; indskud 33.953 - 39.883 kr. Indflytning: Februar 2013 Materialer: Opført med røde mursten i facaden og røde tegl på taget og inddækninger i zink og kobber. Arkitekter: KPF AS, Viborg Pris: 34 millioner kroner. Årsberetning 2012/13 Boligkontoret Danmark

23


Palleshøje, Viborg

Søbyparken i Nørre Søby

Boligselskabet Sct. Jørgen Viborg-Kjellerup Afdeling 75, Palleshøje Adresse: Palleshøje 2-24, Viborg

Højslev Boligselskab Afdeling 9,Søbyparken Adresse: Jens Hansens Vej 6A-F og 8A-H; Vinkelvej 5A-F, Nr. Søby, Højslev

Byggeriet Palleshøje er opført langs en lukket stamvej, der slynger sig langs et grønt område. Husene er placeret parvis omkring dobbeltcarporte og depotrum og har egen have. Alle ligger med hovedorientering mod syd og vest. Husene er velegnede for både børnefamilier som ældre, der ønsker at flytte til hus med en mindre have og beliggende i grønne områder. Fakta Antal boliger: 12 huse - familieboliger 4-rums 106 m2, husleje 6.993 kr.; indskud 35.783 kr. Indflytning: 1. december. 2012 (etape 1) og 1. oktober 2013 (etape 2) Materialer: Husene er bygget af træ på facader med lodret profilbrædder og er malet sorte. For at skabe variation vender beklædningen vandret i mindre felter. Tagbeklædningen er rød vindtegl, og udhæng og underbeklædning er hvid malet. Vinduer og døre er hvide vedligeholdelsesvenlige træ/alupartier. Carporte og depotrum er beklædt med sortmalet træ. Arkitekter: KPF AS, Viborg Rådgivende ingeniør: Orbicon Pris: 22 millioner kroner.

24 Årsberetning 2012/13 Boligkontoret Danmark

Byggeriet Søbyparken består af tyve huse opført som 10 dobbelthuse i et plan. Boligerne er velbelyste, rummelige og alle har gennemlyste stuer, der er vestvendte og med integreret køkken. Byggeriet ligger som en hyggelig enklave med lukkede stikveje og alle boliger har have, 2 terrasser og carport med depotrum. Søbyparken er placeret i et ekspanderende villakvarter i Nr. Søby – en del af Højslev – tæt på Skive og med gode tog- og busforbindelser til Viborg. Fakta Antal boliger: 20 huse - familieboliger 3-rums 95 m2: 5.700 kr.; indskud 30.380 kr. 4-rums 106 m2: 6.420 kr.; indskud 33.860 kr. Indflytning: 1. september 2012 – 1. april 2013 Materialer: Opført i varme gule blødstrøgne mursten, der sættes i kontrast af det sorte tegltag og mørkegrå vinduer og dørpartier. Alle udvendige døre er i glas; carport med depotrum er beklædt med træ i mørkegrå farve. Arkitekter: KPF AS, Viborg Rådgivende ingeniør: Orbicon Pris: 22 millioner kroner.


Ørum Torv, Ørum

Østergade, Bjerringbro

Boligselskabet Sct. Jørgen Viborg-Kjellerup Afdeling 713, Ørum Torv Adresse: Ørum Torv 1, lejlighed 1-8 og Østergade 6A-6F, Ørum.

Bjerringbro Andelsboligforening Afdeling 322, Østergade Adresse: Østergade 13-15, Bjerringbro

Byggeriet Ørum Torv er bygget med dagligvarebutik i stueetagen. Afdelingen består at to bygninger nord og syd for Østergade og indgår i Viborg Kommunes udvikling af byrummet omkring Ørum Torv. Bygningerne er i to etager og lejlighederne på Ørum Torv har adgang til tagterrasse via trappe og elevator, mens depotrum på terrassen danner nicher til ophold. Lejligheder syd for Østergade har fælles have med depotrum. Fakta Antal boliger: 14 lejligheder – familieboliger 2-rums 88 m2, husleje 5.320 kr.; indskud 29.411 kr. 3-rums 88 m2 – 106 m2, husleje 5.320 – 6.408 kr.; indskud 29.411 – 35.427 kr. Indflytning: 1. december 2012 Materialer: Røde blødstrøgne mursten med kontrast i sorte tage udført i asfaltpap og døre og vinduer i mørkegrå nuance. Udvendige døre udføres i glas, undtaget døre i en enkelt facade mod Østergade. Depotbygninger i have og på tagterrasse er beklædt med plader i mørkegrå nuance. Arkitekter: KPF AS, Viborg Rådgivende ingeniør: Orbicon Pris: 22 millioner kroner

Byggeriet Boligafdelingen med to boligtårne indgår i et nyt boligområde med en blanding af alment og privat byggeri på den tidligere slagterigrund centralt i byen. 34 studieboliger fælles lounge og spisesal i stueetagen er for studerende, mens tårnet med 16 familieboliger skal tilgodese behovet for fleksible lejeboliger til Grundfos og byens erhvervsliv. Begge tårne har elevator og alle boligerne har altan. Fakta Antal boliger: 34 studieboliger (ungdomsboliger) 1-rums 38 m2 – 50 m2, husleje 2.457 – 3.009 kr.; indskud 13.729 – 18.064 kr. 2-rums 61 m2, husleje 3.661 kr.; indskud 22.038 kr. Antal boliger: 16 familieboliger 2/3-rums 94 – 96 m2, husleje 5.816 – 5.917; indskud 33.960 – 34.683 kr. 3/4-rums 105 m2, husleje 6.369 kr.; indskud 37.935. kr. Indflytning: Østergade 13 indflyttet 1. august 2012 og Østergade 15 1. marts 2013. Materialer: Betonelementer skalmuret i gule mursten fra Strøjer teglværk. Vinduer og udvendige døre er træ/alu. Bygningerne er udstyret med et balanceret ventilationsanlæg med udsugning fra bad og køkken og indblæsning frisk opvarmet luft i opholdsrum. Arkitekter: KPF AS, Viborg Rådgivende ingeniør: Orbicon Pris: 58 millioner kroner.

Årsberetning 2012/13 Boligkontoret Danmark

25


Danmarks største klimaprojekt starter i Kokkedal I 2009 gik beboerdemokrater fra Ab Hørsholm Kokkedal i gang med at tænke store tanker samt involvere de lokale politikere/medarbejdere i tankerne om at få skabt et multiareal i Kokkedal. Tankerne og visionerne blandt de lokale ildsjæle og beboerdemokrater var båret af et ønske om at kunne skabe et fælles aktivitets- og tilholdssted for børn og unge fra Kokkedal og omegn, hvor der kunne skabes positive relationer på tværs af alder, etnicitet og baggrund.

26 Årsberetning 2012/13 Boligkontoret Danmark

I første omgang fik ildsjældene/beboerdemokraterne tilsagn fra Fredensborg Kommune om kr. 800.000 til multiarealet, og derudover blev der i samarbejde med den boligsociale helhedsplan Kokkedal på Vej ansat en fundraiser, som sammen med en række kommunale embedsmænd og politisk valgte personer, skulle arbejde sammen med de lokale ildsjæle/beboerdemokrater på at skabe grobund for etableringen af et multiareal til ca. 7-8 mio. kr.


I Kokkedal går man snart i gang med Danmarks største klimaprojekt med vand som omdrejningspunkt

Undervejs i processen og arbejdet med at fundraise penge til multiarealet fik enorme regnmængder i sommeren 2010 Usserød Å i Kokkedal til at løbe over sine bredder – og pludselig åbnede der sig en ny og helt fantastisk mulighed.

at fatte interesse. Således er der via støtte og medfinansiering skabt mulighed for at etablere Danmarks til dato største LAR-projekt (Lokal afledning af regnvand) med en samlet økonomisk ramme på omtrent 118 mio. kr.

Håndteringen af de stigende regnmængder kombineret med et ønske om at skabe et multiareal og andre væresteder, fik Realdania, Lokale- og anlægsfonden samt det lokale forsyningsselskab, Fredensborg Kommune og Landsbyggefonden til

Projektet går fysisk i gang i slutningen af 2013.

Årsberetning 2012/13 Boligkontoret Danmark

27


Almen Social Ansvarlighed I arbejdet for at nytænke, styrke og fremtidssikre det daglige boligliv – også det, der foregår mellem husene hos vores medlemmer – er Boligkontoret aktiv i en lang række forskellige projekter. Vi vægter det boligsociale arbejde højt – både når det gælder de boligsociale helhedsplaner, og når vi deltager i, eller leder, større temaprojekter. Blandt de mest markante projekter, som Boligkon-

28 Årsberetning 2012/13 Boligkontoret Danmark

toret har stået i spidsen for i løbet af det seneste år er blandt andet projekter, der sætter fokus på de unge i beboerdemokratiet, arbejdet for at forebygge restancesager og udsættelser, effektiv drift og meget mere, der alt sammen har til formål at styrke både beboerdemokratiets og den enkelte beboers muligheder og trivsel.


Ă…rsberetning 2012/13 Boligkontoret Danmark

29


En innovativ vej til effektiv drift Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter støtter et nyt forsøgsprojekt, der gennemføres af Boligkontoret Danmark, med 1 million kroner. Projektet har fokus på at innovere og effektivisere organiseringen af den daglige drift i boligsektoren med det langsigtede mål at billiggøre driften til gavn for beboerne. Med den daglige drift menes renholdelse og løbende vedligeholdelse og er således, i de fleste tilfælde, ejendomsfunktionærernes arbejdsområde. Projektet bygger på en tese om, at vi med større viden har et bedre grundlag for at rådgive beboerdemokrater og driftsansvarlige i valget af en egnet driftsmodel. Dermed kan vi opnå betydningsfulde besparelser på tværs af sektoren til gavn for beboerne.

Projektet forløber over fire faser 1. Undersøgelsesfasens mål er at identificere en række ”best practices” på baggrund af under søgelser på tre parametre – beboere – økonomi og organisering – i ca. 170 boligafdelinger. 2. Udviklingsfasens mål er at udvikle/identificere driftselementer, som kan implementeres i for søgsfasen samt udvikle en strategi for at ind føre nye driftselementer. 3. Forsøgsfasens mål er at teste de foregående fasers resultater i udvalgte afdelinger/selskaber. 4. Evalueringsfase Projektets fire faser løber fra 1. januar 2013 – 30. juni 2015

Startboliger i Hareskov-Værløse Andelsboligforening Hareskov-Værløse Andelsboligforening søgte i 2012 ministeriet om tilskud til etablering af startboliger i boligforeningens ungdomsboligerne og fik 9,6 mio. kr. i tilskud. Derudover betaler boligforeningen også til projektet, som løber i 15 år. Midlerne skal primært dække lønudgifter til den ansatte ungerådgiver, som skal støtte de unge i

30 Årsberetning 2012/13 Boligkontoret Danmark

startboligerne i afdelingen, men samtidig vil ungerådgiveren have fokus på at skabe fællesskab og ejerskab i hele afdelingens fire afsnit i Værløse. Ministeriet for By Bolig og Landdistrikter har nu etableret en ny pulje til startboliger som kan søges til november 2013.


Projekt STOP udsættelser får ny bevilling og udvides Socialministeriet har i efteråret 2012 bevilget Boligkontoret Danmark 4,5 mio. kr. til udvidelse af forsøgsprojektet Stop udsættelser. Projektet har stor succes med at bremse antallet af ophævelser og udsættelser, der fra 2011 til 2012 er faldet med 46%. Projektets målsætning er en nedsættelse på 33% efter tre år.

Stop udsættelser har to hovedindsatsområder • Tilbud om økonomisk rådgivning til nye beboere ved indflytning. • Opsøgende arbejde over for beboere, som mod tager en ophævelse af lejemålet pga. manglende betaling. Projekt Stop udsættelser og juridisk afdeling får kontakt med to ud af tre beboere, der får en ophævelse (opsigelse), og 89% af de afsluttede sager ender med, at huslejen bliver betalt.

Betydning for alle beboere Udsættelser har ikke bare store konsekvenser for de mennesker, der rammes, men også for boligafdelingen og boligorganisationerne, der rammes af huslejerestance og udgifter til istandsættelse. Ny lovgivning fra 1. april 2013 betyder, at tab i forbindelse med fraflytning herunder lejetab, der i gennemsnit udgør mere end 313 kr. i snit for afdelingens boliger, alene skal betales af organisationens dispositionsfond. Dermed har færre udsættelser betydning for alle boligorganisationens beboere, der betaler til dispositionsfonden. Projektet er med ministeriets bevilling udvidet med to boligområder tilhørende Boligkontorets samarbejdspartner Boligforeningen 3B. Udvidelsen omfatter knap 1.800 boliger i Sydhavnen i København og Kokkedal i Nordsjælland, og hele projektet forlænges til udgangen af 2015.

Årsberetning 2012/13 Boligkontoret Danmark

31


Boligsociale helhedsplaner hos Boligkontorets medlemmer 2012 har været et år med flere forandringer på det boligsociale område. Projektlederne skal på den ene side være i afdelingerne og arbejde med beboerne for at skabe tryghed, fællesskab og aktiviteter – og på den anden side stilles der større og større krav om dokumentation, hvilket kræver meget arbejde ved skrivebordet. Boligkontorets opgave er at hjælpe og støtte helhedsplanerne og gøre det nemt for projektlederne, at leve op til de mange krav, der stilles.

budgettet samlet set er 23 mio. Kr. til de næste fire års indsats. Både Viborg kommune og de tre boligforeninger har lagt over halvdelen af budgettet i medfinansiering, og samarbejdet med Viborg kommune har været forbilledligt og et eksempel til efterfølgelse. Helhedsplanen dækker 7 afdelinger i 3 boligselskaber i Viborg; Boligselskabet Sct. Jørgen, Bjerringbro Andelsboligforening og Boligselskabet Viborg. Der vil i alt i 2013 være 9 ansatte i helhedsplanen, hvoraf de to kommer fra Viborg kommune.

I tråd med tendensen med at samle de boligsociale indsatser i områdesekretariater med flere helhedsplaner skal helhedsplanen i Skovvejen med i den nye helhedsplan for hele Kolding. I boligselskabet Nordkysten er boligafdelingen Tibberupparken blevet prækvalificeret til en helhedsplan, som udarbejdes i 2013.

Helhedsplanen for den sociale indsats i Nakskov tilpasses i øjeblikket, så den passer til den store renovering af Riddersborgparken.

Boligkontoret Danmarks medlemmer har og deltager i i alt 9 helhedsplaner med samlede budgetter på over 75 mio. Kr.

Fællessekretariat Viborg er blevet dannet med den helhedsplan, der blev udarbejdet i 2012, og hvor

Alment bestyrelsesakademi De store administrationsselskaber og selvstændige boligselskaber drives i dag som større danske virksomheder. Kompleksiteten i bl.a. bestyrelsesarbejdet er meget stort, og det har været Boligkontorets opfattelse, at man manglede et forum for medlemmer af de store boligorganisationer. Derfor har Boligkontoret taget initiativ til stiftelsen af det almene bestyrelsesakademi med adm. direktør Michael Demsitz som formand. De første

32 Årsberetning 2012/13 Boligkontoret Danmark

tiltag har været udviklingen af en bestyrelsesuddannelse som starter op i juni 2013. Uddannelsen vil senere blive fulgt op af forskellige arrangementer for bestyrelsesmedlemmer og direktioner. Hensigten er at lade foreningen administrere af BL på linje med Almennet, således at der kan udvikle sig en synergi mellem BL`s kurser og bestyrelsesakademiets aktiviteter.


Store besparelser med indkøbsfunktionen Siden 2011 har Boligkontoret delt en indkøbsfunktion med Boligforeningen 3B. Der er siden indgået en række indkøbsaftaler, f.eks. for belysning, brændstof, hårde hvidevarer, kloak, kopipapir, briller, møbler, skimmelbesigtigelser, vejsalt og VVS. Herudover er forskellige indkøb internt i Boligkontoret og hos medlemmerne blevet puljet og udbudt. For eksempel har der været udbud af malerydelser i Sakskøbing og Nakskov, som har ført til store besparelser, både for fraflyttere og på driften. Nu arbejdes med store udbud på tværs af afdelingskontorer i Nordsjælland, og fra slutningen af 2013 vil Boligkontoret opstarte en ny indkøbscentral, som det med en lovændring omkring sideaktiviteter i almene boliger fra februar måned i år er blevet muligt at oprette. Med de nye muligheder vil Boligkontoret skabe endnu mere fokus på, hvor enorm betydning den rette indkøbsstrategi kan have på en boligafdelings økonomi.

Indkøb med Almen Social Ansvarlighed I arbejdet med at indgå indkøbsaftaler er det økonomien, der er i centrum – men allerede i forbindelse med udarbejdelse af udbudsmaterialet er det vigtigt at tage stilling til, hvilke krav der skal stilles til for eksempel miljø, arbejdsmiljø og energi for de udbudte varer og tjenesteydelser. Det er muligt at stille nogle minimumskrav i kravspecifikationen, mens andre vilkår, blandt andet sociale klausuler om det rummelige arbejdsmarked og yderligere miljøkrav, normalt vil fremgå af kontraktens vilkår. Hvis der er tale om tjeneste-eller håndværkerydelser skal det være ordnede forhold. Vi kan også stille krav til leverandørerne omkring f.eks. bæredygtighed. Flere og flere boligorganisationer giver udtryk for, at det er meget vigtigt for dem at vide, at tingene går rigtigt for sig.

Årsberetning 2012/13 Boligkontoret Danmark

33


De unge beboerdemokrater – hvor er de henne? Boligkontoret begyndte i starten af 2012 et projekt med støtte fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, der har til formål at sætte fokus på de unge beboeres manglende deltagelse i beboerdemokratiet. Der er i dag et højt aldersgennemsnit i boligforeningernes bestyrelser, og for at sikre et generationsskifte samt opnå et beboerdemokrati, der i højere grad repræsenterer alle beboeres interesser, er der brug for mere viden om, hvordan vi får de unge beboere til at engagere sig mere i det beboerdemokratiske arbejde. Projektet har gennemført en række spørgeskemaundersøgelser for at afdække de unge beboeres holdninger til beboerdemokratiet. Vi har dels gennemført en undersøgelse blandt allerede aktive beboerdemokrater i alderen 18 – 34 år, dels en repræsentativ undersøgelse blandt unge almene beboere i hele Danmark samt en undersøgelse af afdelingsbestyrelsesformændenes holdning til unge i bestyrelserne. Med den viden, vi opnår fra undersøgelserne samt fra fokusgruppeinterviews med unge beboere i almene boliger, vil vi udvikle en værktøjskasse med forskellige redskaber til at gøre beboerdemokratiet mere attraktivt for de unge beboere. Det er eksempelvis større brug af digitale løsninger, mere oplysning og information og mere fokus på muligheden for ad-hoc arbejde i interessebestemte beboerudvalg.

34 Årsberetning 2012/13 Boligkontoret Danmark

Almennet Almennet blev stiftet for nogle år siden af en række af landets almene boligorganisationer. Almennet er en udviklingsforening, som formidler ansøgninger til fonde, ministerier og landsbyggefonden på konkrete forsøgsprojekter som gennemføres af en håndfuld boligorganisationer. Resultaterne af forsøgene, som fortrinsvis omhandler byggeriet, evalueres og offentliggøres på Almennets portal. Boligkontoret har været aktive siden Almennets start. Adm. direktør Michael Demsitz sider i bestyrelsen, og Boligkontoret har været og er tovholder for en række interessante projekter ligesom Boligkontoret er med i flere andre projekter. Der bruges en del ressourcer på projekterne, da det er direktionens vurdering, at arbejdet kaster merværdi af sig – ikke alene til medarbejderne men også til beboerne. Det seneste projekt, som Boligkontoret er tovholder for, er et projekt om forandringsledelse. Her skal der skabes nogle modeller, som gør det nemmere for medarbejdere og ledere løbende at arbejde med forandringer og formidling af ny viden. P23 – fra viden til forandring Gennem et projektforløb på to år søges viden om, hvordan vi bedst skaber en forandringskultur i den almene sektor. Idéen er opstået i AlmenNet, hvor en række vejledninger om best practice er blevet udarbejdet, men ikke bruges i tilstrækkelig grad i sektoren i dag. Projektet gennemføres for at sætte fokus på, hvordan vi kan blive bedre til at håndtere de mange forandringer, som sker i de store renoveringsprojekter og boligsociale projekter, som er i almene boliger. Samtidig ønsker projektet at afdække, hvordan der kan skabes en forandringskultur i den almene branche. Projektet søsættes for at


ruste projektledere og organisationer i sektoren til at håndtere de store komplicerede udviklingsog byggeprojekter mere effektivt og i overensstemmelse med best practice i Vejledninger i A serien. Projektet løber fra 2012-2014. Projektet indeholder følgende dele: • Forandringsagentuddannelsen (16 kursusgange) • Forandringsprojekter hos de deltagende organisationer • Læringsgrupper for forandringsagenterne • Individuel coaching af forandringsagenterne De 12 forandringsagenter er udpeget af de deltagende 7 organisationer: 3B, Himmerland Boligforening, KAB, Boligkontoret Danmark, Boligselskabet Sct. Jørgen, AL2bolig og ØsterBO og ledes af Boligkontoret Danmark. Projektet er støttet af Realdania med 1,5 mio. kr. Mål for projektet: • At få ny viden om, hvordan vi kan skabe en forandringskultur i den almene sektor • Skabe forandringskultur i sektoren • Implementere A seriens vejledninger • Uddanne projektledere og organisationer til håndtering af komplicerede projekter og foran dringer

Udbud på finansielle ydelser – en vejledning Et andet markant projekt i samarbejdet mellem Boligkontoret og Almennet har været udviklingen af et redskab, der kan spare de almene boligselskaber både tid og penge, når der skal bygges eller renoveres. Boligkontoret har stået i spidsen for udviklingen af en række skabeloner samt et regneværktøj der, udover at sørge for at udbudsreglerne overholdes, først og fremmest skal sikre, at boligselskaberne opnår de bedste og billigste lån, når en bygge- eller renoveringssag skal finansieres. Skabelonerne kan sikre, at boligselskaberne fra starten tager stilling til alle afgørende faktorer og dermed får stillet de rigtige spørgsmål i forbindelse med indkøb og udbud af bygge- og realkreditlån. Skabelonerne skaber derudover rum for, at man kan fokusere på den enkelte byggesags konkrete forhold og ad den vej gøre processen meget mere målrettet. Den bærende idé er at gøre det nemmere og meget mere gennemsigtigt for boligselskaberne at tænke hele økonomien på en byggesag igennem, inden man går gang. Redskabet er blevet afprøvet på en konkret sag, Skoleparken for FO BYG & BO A/S – en afdeling med 426 boliger i Boligselskabet Nordsjælland – og resultatet blev en samlet besparelse i millionklassen.

Årsberetning 2012/13 Boligkontoret Danmark

35


Klimaindsatsen i Boligkontoret Danmark – Årets klimaredegørelse fra Boligkontorets energi- og miljøafdeling

36 Årsberetning 2012/13 Boligkontoret Danmark


Klima- og miljøudfordringerne er noget, der skal tages alvorligt. I 2011 og 2012 oplevede vi nogle af de voldsomste skybrud, som Danmark har været ude for i 25 år, hvor mange boliger blev oversvømmet med store skader til følge. Klimaforandringerne banker altså allerede nu på vores dør, og er noget vi fremover må forholde os til som en del af vores hverdag. Samtidig har vi inden for en kort årrække set, hvordan priserne på el, vand og varme er steget støt, og mange nye energi- og spildevands-afgifter er kommet til. Det betyder, at både Boligkontoret Danmark som selskab og ikke mindst beboernes økonomiske råderum bliver mindre, hvis ikke vi tager udfordringerne alvorligt og allerede nu handler klima- og energibevidst. Kun på den måde kan vi sænke de økonomiske udgifter til el, vand og varme samt være medvirkende til at hindre de negative klimaforandringer.

Derfor har Boligkontoret Danmark vedtaget en ambitiøs målsætning om at nedsætte vores nuværende energiforbrug på Hoved- og afdelingskontorerne med 15 pct. inden udgangen af 2014. Samtidig har vi indført en helhedsorienteret klima-, miljø og energipolitik, som opstiller en række ambitiøse målsætninger både i forhold til Boligkontorets mange beboere, i forhold til vores byggeri og vedligeholdelse af de mange boliger rundt omkring i landet og i forhold til vores egen administration og adfærd. Denne klimaredegørelse indeholder de initiativer og milepæle, vi har nået indtil nu, og opsætter samtidig en handlingsplan for at nå i mål med vores fremtidige klimamålsætning.

Årsberetning 2012/13 Boligkontoret Danmark

37


En ny klima-, energi- & miljøpolitik For at imødegå de globale klimaforandringer og håndtere udfordringerne med stigende energipriser og en presset fremtidig forsyningssikkerhed har et flertal i folketinget vedtaget en strategi, der skal gøre Danmark fossilfrit inden 2050. Et afgørende skridt for at nå dette mål er, at befolkningens og de danske virksomheders energiforbrug reduceres markant. Denne målsætning er noget vi i Boligkontoret Danmark støtter op om, ikke mindst fordi boligmassen er et af de områder, som bidrager mærkbart til Danmarks samlede CO2-udslip .

For at sikre at miljø-, energi- og klimahensyn inkorporeres i alle Boligkontoret Danmarks fremtidige aktiviteter, blev der på sidste repræsentantskabsmøde i maj 2012 vedtaget en ny klima-, energi og miljøpolitik med målsætninger for et bæredygtigt Boligkontoret Danmark. Det betyder, at vi fremover arbejder ud fra følgende målsætninger:

Grøn drift • Nyt tilbud om energistyring til medlemmerne • En grøn indkøbs- og leverandøraftale • Optimering af EMO-mærkning samt handlingsplaner

Rådgivning i grøn adfærd hos beboere og beboerdemokrati • En miljøagent-uddannlese til beboerne • Vejledninger og brochurer om miljøhensyn og el-, vand- og varmebesparelser • Rådgivning af beboerdemokratiet i klima-, energi- og miljøspørgsmål

Grønt byggeri, -renovering og -vedligeholdelse • Fremme brugen af vedvarende energikilder • Hensyn til klima, energi og miljø indarbejdes i alle byggeprocesser og materialevalg

Grøn administration • Boligkontoret skal reducere sin samlede CO2-udledning med 15 pct. frem til udgangen af 2014 • Brug af elbiler i arbejdstiden samt opstilling af ladestandere • Miljøcertificering

38 Årsberetning 2012/13 Boligkontoret Danmark


Boligkontoret Danmark – hvor står vi selv Et helt centralt skridt mod en energieffektiv organisation er at nedsætte hovedkontorets og afdelingskontorernes eget energiforbrug og CO2-udslip. De primære CO2-kilder er på nuværende tidspunkt Boligkontoret Danmarks el- og varmeforbrug samt firmakørsel i medarbejdernes egne biler. Samtidig er især el- og varmeforbruget forbundet til store økonomiske udgifter, og en reduktion på begge fronter er følgelig en åbenlys fordel i forhold til både at nedsætte den samlede klimabelastning og samtidig opnå økonomiske besparelser.

Målsætningen er at nedsætte det samlede forbrug på hoved- og afdelingskontorer med 15 pct. inden udgangen af 2014. Det er ambitiøst men opnåeligt. Målet er absolut og revideret efter 2012-niveau.

1

I 2012 var Boligkontoret Danmarks samlede el- og varmeforbrug på ca. 720 MWh svarende til 230 ton udledt CO2. Derudover udledtes 76 ton CO2 fra firmakørsel i medarbejdernes egne biler, hvilket i alt løb op på lidt over 300 ton CO2 fra disse tre kilder. En samlet beregning på hoved- og afdelingskontorernes energiforbrug er vist på s. 48-49. Vigtigt at vi tænker i helheder For at opnå en reduktion på 15 pct. skal vi lave energieffektiviseringer svarende til ca. 100 MWh og ca. 50 ton CO21. Sådanne energieffektiviseringer kræver en helhedsorienteret indsats, og derfor arbejder vi ud fra et princip om, at investeringer i tekniske energiforbedringer går hånd i hånd med en ændring i den generelle forbrugsadfærd.

CO 2-besparelsen vil variere alt efter, hvilke energikilder, som reduceres.

Figur 1: Boligkontoret Danmarks samlede CO 2-udslip i 2012 og målsætningen for 2014

2012

76 ton 25 %

82 ton 27 %

2014

54 ton 21 % 148 ton 48 %

69 ton 28 %

126 ton 51 %

Elforbrug (ton) Varmaforbrug (ton) Kørsel i bensinbil (ton)

Årsberetning 2012/13 Boligkontoret Danmark

39


Et nyt grønt hovedkontor Et afgørende tiltag, som vil være med til at styrke en bæredygtig og energirigtig boligadministration er flytningen af alle hovedkontorets og Byg Øst’s aktiviteter til det nye kontor på Havneholmen. Byggeriet står klar til indflytning i april 2014 og vil medføre en markant energireduktion i forhold til hovedkontorets nuværende energiforbrug. Boligkontoret har nemlig stillet høje krav til den nye bygning. Foruden at det nye hovedkontor opfylder alle betingelserne til energirammen for Lavenergi 2015 (LE2015), bliver byggeriet ligeledes certificeret som en LEED core & shell bygning i klasse guld. LEED står for Leadership in Energy and Environmental Design, hvilket er en amerikansk klassificeringsmodel, som tildeles særde40 Årsberetning 2012/13 Boligkontoret Danmark

les energieffektive bygninger. Dette betyder også, at bygningen kan opnå et EU Green Building certifikat, som kræver, at en bygning skal være 25 % mere energieffektiv end de nationale myndigheders krav til energirammen på nuværende tidspunkt.

Målsætningen er desuden fremadrettet at benytte energinøgletal til at benchmarke hoved- og afdelingskontorerne for at sikre, at de ønskede målsætninger bliver opnået.


Energibevidste medarbejdere Medarbejdernes opbakning og deltagelse er afgørende for, om vores klima-, energi- og miljøindsats kan skabe de ønskede resultater. Energirigtig adfærd kan sikre store reduktioner i det samlede CO2-regnskab og ligeledes nedsætte de store økonomiske udgifter til energiforbruget. Selvom mange medarbejdere i Boligkontoret allerede udviser en stor klimabevidsthed, er der stadig en generel tendens til at efterlade computeren og andre elektriske apparater tændt, når de ikke benyttes, eller at lamper brænder, selvom ingen opholder sig på kontoret. I mange tilfælde skyldes dette glemsomhed eller manglende tro på, at det kan have en positiv effekt at slukke efter sig. Ikke desto mindre viser undersøgelser, at op mod 10 % af det samlede strømforbrug kan spares ved at fjerne standbystrøm samt ved at slukke ubenyttede elektriske apparater.

Derfor vil medarbejderinddragelse og – adfærd blive et væsentligt fokusområde fremadrettet. I den forbindelse vil vi alliere os med klimabevidste medarbejdere, som skal hjælpe os til at skabe lokal forankring af klima- og energi-indsatserne.

Årsberetning 2012/13 Boligkontoret Danmark

41


Transport Benzin- og dieselbiler er en af de store syndere, når det gælder klimabelastning og forurening. Hver gang bilen vælges frem for offentlig transport, øges rejsens CO2-udlip med 60-80 pct., hvilket burde være en helt åbenlys grund til at priori-

tere de offentlige transportmidler. Ikke desto mindre er udfordringen, at biltransport til mange destinationer giver en langt bedre mobilitet og planlægningsmæssig frihed, end den offentlige transport kan give.

Figur 2 & 3 : Antal kørte kilometer i medarbejdernes egne biler og det medfølgende CO 2-udslip.

600.000 500.000

Km

400.000 300.000 200.000 100.000 0 2010 2011 2012 2014 90 80 70 Tons CO 2

60 50 40 30 20 10 0 2010 2011 2012 2014

42 Årsberetning 2012/13 Boligkontoret Danmark


Derfor har vi indgået en aftale med Better Place, og investeret i en el-bil til firmabrug på Hovedkontoret. El-biler kan løse store dele af fremtidens transportbehov og, kombineret med el-produktion fra vindmøller, solceller og andre vedvarende energikilder, sker det med minimal forurening og CO2udslip til atmosfæren. Bilen oplades typisk om natten, hvor elforbruget er lavt, og el-produktionen fra vindmøller kan akkumuleres i batteriet. Tusindvis af elbiler fungerer på den måde som et gigantisk lager for el fra vindmøller. Ikke desto mindre har vi måtte erkende, at benzinforbruget til firmatransport i 2012 har været markant højere end i 2010 og 2011. Som figurerne illustrerer, er antallet af kørte kilometer i bil steget med ca. 20 pct. siden 2010 frem for at falde som ønsket. Således blev der i 2012 kørt ca. 570.000 km sammenlignet med ca. 476.000 km i 2010. Valg af transportmidler i arbejdsregi, er dog et af de områder, som primært påvirkes af adfærd og vaner. Ændrer vi vanen med at tage bilen frem for

offentlig transport og får flere til at vælge toget, bussen eller cyklen, vil vi derfor meget hurtigt kunne se resultater på CO2-budgettet.

Målsætningen er, at CO2-udslippet fra kørsel i personalets egne biler skal sænkes til ca. 54 ton årligt, svarende til en reduktion på 10 pct. fra administrationens niveau i 2010 men 30 pct. af det nuværende 2012-niveau (jf. figur 2 & 3). Fremover skal transporten i videst muligt omfang ske via bæredygtige transportformer som elbil, tog, bus og cykel. Derfor vil vi arbejde med at fremme brugen af virtuelle møder, skabe bedre adgang til cykler og cykelparkering på kontorerne og ikke mindst udarbejde en specifik transportpolitik med en incitamentsstruktur, som kan få medarbejderne til at ændre adfærd.


Elforbrug Elforbruget er Boligkontoret Danmarks næststørste kilde til CO2-udledning. I 2012 udledte Hovedkontoret og afdelingskontorerne samlet set 83 ton CO2 kun fra elforbrug svarende til ca. 144.000 kWh. Omkostningerne på el i fastpris var således på ca. 80.000 kr., mens de samlede elektricitetsomkostninger oversteg 250.000 kr.

Som tidligere nævnt viser undersøgelser nemlig, at op mod 10 % af det samlede strømforbrug går til standbystrøm – altså et unødvendigt forbrug af energi. Fjernes dette unødige forbrug, og gennemfører vi få adfærdsmæssige ændringer samt tekniske investeringer, bør en reduktion på 15 pct. kunne opnås inden udgangen af 2014 uden at kompromittere vores effektivitet og medarbejdernes daglige komfort.

Det gennemsnitlige årlige forbrug pr. m2 lå på 33 kWh/m2, hvilket er en del lavere end nøgletallet for kontor- og administrationsbranchen på 58 kWh/m2 2. Kun forbruget på et enkelt kontor ligger over branchens gennemsnit, hvilket samlet set tegner et pænt billede på dette område. Imidlertid er gennemsnittet for de danske kontorerhverv ikke nødvendigvis et hensigtsmæssigt pejlemærke, eftersom Danmark har et af de højeste CO2-udslip i verden per indbygger3. Uanset sammenligningsgrundlaget, er vores målsætning derfor at nedsætte forbruget, så det matcher, hvad vi reelt har behov for.

Målsætningen er at reducere elforbruget med 15 pct. Herved sparer vi atmosfæren for ca. 8 ton CO2 og opnår samtidig en økonomisk gevinst på 30-40.000 kr. – hvert år.

Kilde: DONG Energy

2

Kilde: Klimaministeriet

3

Figur 4: Årligt forbrug af elektricitet (kWh) per kvadratmeter.

70

kWh per m 2

60 50 Elforbrug per kvadratmeter (kWh)

40 30

Nøgletal for kontor- og administrationsbranchen (kWh per m2)

20 10 0 n Lu

ds

d ga

e

l Ho

te

k Sa

sk

i øb

ng

Fy S

n

n ka

de

o rb

44 Årsberetning 2012/13 Boligkontoret Danmark

rg

Ri

be

Ko

i ld

ng

d ø rø ng le i l ls A He

r

BDKs gennemsnitlige elforbrug (kWh per m2)


Varmeforbrug Varmeforbruget er Boligkontoret Danmarks største kilde til CO2-udledning. Årligt udledes ca. 148 ton CO2 fra varmeforbrug, men også her er store besparelser at hente hjem, både økonomisk og miljømæssigt. I 2012 var det årlige gennemsnitsforbrug på hoved- og afdelingskontorer ca. 580 MWh svarende til en økonomisk udgift på ca. 400.000 kr. Som figuren viser, varierer varmeforbruget væsentligt afdelingskontorerne imellem. Især kontorer, som opvarmes med naturgas, har et højt energiforbrug og en tilsvarende høj belastning på miljøet. Som nedenstående figur viser, ligger nogle kontorers forbrug en del over nøgletallet for branchen, mens andre har et lavere varmeforbrug. Selvom varmeforbruget vil variere alt efter kontorets areal, og hvilken energikilde som anvendes, er der generelt set besparelser at hente i de fleste afdelinger.

Målsætningen er således at sænke varmeforbruget med 15 pct. inden udgangen af 2014, hvilket svarer til en CO2-reduktion på 20-25 ton, alt efter hvor besparelserne hentes hjem.

Figur 5: Årligt forbrug af varme (omregnet til kWh) per kvadratmeter.

250

kWh per m 2

200

Varmeforbrug per kvadratmeter (kWh)

150

BDK gennemsnit Nøgletal for kontor- og administrationsbranchen (Naturgas) (122 kWh per m2)

100 50 0 n Lu

ds

d ga

e

l Ho

te

k Sa

sk

i øb

ng

Fy S

n

n ka

de

o rb

rg

Ri

be

Ko

i ld

ng

d ø rø ng le i l ls A He

r

Nøgletal for kontor- og administrationsbranchen (Fjernvarme) (113 kWh per m2)

Årsberetning 2012/13 Boligkontoret Danmark

45


Handlingsplan For at sikre, at miljø-, energi- og klimahensyn inkorporeres i alle Boligkontorets fremtidige aktiviteter, og at de ønskede energieffektiviseringer finder sted, styrkes Energi- og miljøafdelingen. Fremover vil vi således arbejde på at udføre klimaredegørelsens målsætninger og tilbyde en række nye energiløsninger til beboere og boligforeninger. Centrale punkter i handlingsplanen er beskrevet her: Monitorering fremover: • For at kunne dokumentere og sikre, at de ønskede energieffektiviseringer gennemføres, er det helt afgørende, at forbruget på hovedkontoret og afdelingskontorerne monitoreres. På nuværende tidspunkt er størstedelen af data hentet decentralt via forsyningsselskaber, lokale ejendomsudlejere, A conto betalinger, m.m., og i realiteten er der meget lidt kontrol med forbruget. Det gør det svært at sikre kontinuitet og sammenlignelighed i data (Jf. afsnit s. 49, Beregningsmetoder). • En succesfuld energispareplan kræver at monitoreringen sættes i system, og denne klimaredegørelse er første tiltag på denne front. Med udgangspunkt i erfaringer, som er gjort i denne klimaredegørelse, skal monitoreringen fremover systematiseres for at gøre det nemt at målrette og monitorere klima- og energiindsatserne. Energi- og miljøafdelingen vil inden årets udgang besøge afdelingskontorerne for at sikre, at de rigtige rammebetingelser er til stede i forhold til at kunne opnå den ønskede energieffektivisering.

46 Årsberetning 2012/13 Boligkontoret Danmark

Tekniske forbedringer: • For at opnå elbesparelser vil vi fokusere på, om kontorpladserne er udstyret med spareskinner, at printere og kopimaskiner i videst muligt omfang har tilkoblede tændslukure på, og at der lægges en plan for løbende at udskifte gamle lyskilder til energisparende LED-belysning m.m. • For at opnå varmebesparelser vil vi vurdere, hvorvidt et lavere varmeforbrug kan opnås eksempelvis ved at etablere nat- og weekendstyring. • Derudover vil fremover arbejde på at benytte energinøgletal til at benchmarke hovedkontoret og afdelingskontorerne. • Samtidig vil vi arbejde på en skybrudsplan, som skal sikre, at alle afdelingskontorer er tilpasset de klimaforandringer og voldsomme skybrud, vi allerede nu er vidner til. Adfærdsmæssige forbedringer: • Medarbejdernes deltagelse vil spille en væsentlig rolle, for at nå målsætningerne. Derfor vil vi sørge for, at alle medarbejdere er udstyret med en guide til at nedsætte energiforbruget i arbejdsregi. • For at opnå de ønskede CO2-besparelser på transportområdet vil vi arbejde med at fremme brugen af virtuelle møder, skabe bedre adgang til cykler og cykelparkering på kontorerne og ikke mindst udarbejde en specifik transportpolitik. • Ligeledes ved vi, at vores beboere efterspørger klimarigtige løsninger, også på transportområdet. El-biler er en de rigtige løsninger, og vi vil gerne give mulighed for at kombinere den løsning med en delebilsordning. Derfor har vi ligeledes etableret kontakt til Delebilsfonden.


Digital kommunikation – mindre papirforbrug Boligkontoret Danmark gennemfører i maj måned 2013 en stor kampagne med det formål at indhente e-mail adresser fra beboerne i de ca. 30.000 boliger, som Boligkontoret Danmark administrerer. Udover en åbenlys interesse i at udnytte ressourcerne bedst muligt i form af sparet porto, brevpapir, kuverter samt personaletid på at udskrive, pakke og uddele fysiske breve, bunder målsætningen om at kommunikere digitalt med beboerne ligeledes i et ønske om at tænke grønt.

I takt med, at vi får flere og flere beboere til at sige ja til digital kommunikation, jo færre breve skal der skrives ud på printeren og pakkes i kuverter for derefter at blive bragt ud af postvæsenet. For miljøet vil det betyde, at der skal fældes færre træer, ligesom der vil blive udledt mindre CO2 fra postvæsenets transport, eftersom mindre post skal uddeles

Information om klima, energi og miljø På Boligkontoret Danmarks hjemmeside www. boligkontoret.dk under menupunktet ”klima”, er der meget mere information om de mange aktiviteter, som Boligkontoret Danmark er i gang med på klima-, energi- og miljøområdet.

Spørgsmål og kommentarer til klimaredegørelsen kan stilles til Energi & Miljø på e-mail: klima@bdk.dk

Årsberetning 2012/13 Boligkontoret Danmark

47


Boligkontoret Danmarks energiregnskab 2012

Total

Lundsgade

Holte

FAKTA Opvarmet areal (m2)

4.307 1.400 570

Antal fuldtidsmedarbejdere (FTA)

146

Opvarmet areal per fuldtidsansat (m ) 2

67

30 21

17

34

FORBRUGSDATA Elforbrug (kWh)

143.849

49.908

25.390

Elforbrug per kvadratmeter (kWh)

33

36

45

Nøgletal for branche (Kontor) (kWh per m2)

58 58 58

Elforbrug per medarbejder (kWh)

989

745

1.494

Naturgasforbrug (m3)

- - -

Fjernevarmeforbrug (kWh)

-

174.000

46.000

Varmeforbrug (MWh)

578

174

46

Varmeforbrug per kvadratmeter (kWh)

134

124

81

Nøgletal for branche (Kontor) (kWh per m2)

-

113 113

Varmeforbrug per medarbejder (kWh)

3.973

2.597

2.706

Samlet energiforbrug (MWh)

722 - -

Samlet energiforbrug per kvadratmeter (kWh)

168

160

125

Samlet energiforbrug per medarbejder (kWh)

4.961

3.342

4.199

TRANSPORT Antal kørte kilometer i personbil (km)

570.000

-

-

CO2-UDLEDNING, I ALT Elforbrug (ton)

82

28

14

46

12

Varmeforbrug (ton)

148

Transport i bensinbil (ton)

76 0 0

Samlet CO2-udledning fra el- og varmeforbrug (ton)

230

74

27

Samlet CO2-udledning fra el- og varmeforbrug per kvadratmeter (kg)

53

53

47

Samlet CO2-udledning fra el- og varmeforbrug per medarbejder (ton)

2

1

2

CO2-UDLEDNING I ALT 2012 (ton)

306 - -

48 Årsberetning 2012/13 Boligkontoret Danmark


Beregningsmetoder Da de ni monitorerede kontorer alle har forskellige lejeforhold, – forsyningsselskaber og forsyningskilder varierer beregningsmetoderne for hhv. varme og elforbrug. Således er årsopgørelserne fra Holte, Skanderborg, Helsingør og Allerød fra medio 2011 til medio 2012, mens forbrugsdata fra hovedkontoret i Lundsgade, Sakskøbing, Fyn, Ribe og Kolding er beregnet på baggrund af opgørelser fra primo januar 2012 til ultimo december 2012. Fjernvarmeforbruget for Fyn, Sakskøbing og Ribe er beregnet på baggrund af betalte Acontobeløb sammenholdt med prisen på 1 MWh fjernvarme hos det lokale fjernvarmeselskab. De beregnede varmeforbrug er således kvalificerede estimater. I Skanderborg er beregningen baseret på den tidligere adresse Paul La Cours Vej og varmeforbruget i MWh er beregnet på baggrund af årsopgørelsen sammenholdt med prisen på 1 MWh fjernvarme hos det lokale fjernvarmeselskab.

Allerød

Helsingør

Sakskøbing Fyn

Skanderborg Ribe

Kolding

300 330 270 553 446 348 90 8

10

10

12

8

12

2

40 33 27 46 56 29 45

7.460

9.528

9.180

9.799

21.486

7.596

3.502

25

29

34

18

48

22

39

58 58 58 58 58 58 58 995

953

918

817

2.686

633

1.751

3.895 4.728 - - - - -

-

26.000

83.000

101.967

49.000

16.000

37

45

26

83

102

49

16

123

136

96

150

229

141

178

122 122 113 113 113 113 113 4.933

4.500

2.600

6.917

12.750

4.083

8.000

- - - - - - 148

165

130

168

277

163

217

5.928

5.453

3.518

7.733

15.436

4.716

9.751

-

-

-

-

-

-

-

4

5

5

6

12

4

2

8

9

7

22

27

13

4

0 0 0 0 0 0 0 12

15

12

28

39

17

6

39

44

45

50

88

50

69

2

1

1

2

5

1

3

- - - - - - -

Årsberetning 2012/13 Boligkontoret Danmark

49


samarbejd

med

Nye medlemmer i Boligkontoret Danmark Boligselskabet Strandparken Dragør Boligselskabet Strandparken Dragør er nyt medlem af Boligkontoret Danmark fra 1. juni 2013. Boligselskabet, der valgte Boligkontoret som samarbejdspartner i konkurrence med andre administrationsselskaber, er oprettet i 1958 og har 8 afdelinger med 604 boliger.

Boligselskabet Borgerbo Boligselskabet Borgerbo i Humlebæk med 181 lejemålsenheder er fra 1. januar 2013 blevet medlem af Boligkontoret Danmark. Selskabets boliger er nabobebyggelse til Hejrevangens Boligselskab, der også administreres fra Afdelingskontoret Helsingør.

Nyt samarbejde Skanderborg Andelsboligforeing – flytning af Afdelingskontoret Skanderborg Boligkontoret har indgået en samarbejdsaftale med Skanderborg Andelsboligforening og flyttet Afdelingskontoret Skanderborg til foreningens lokaler centralt i Skanderborg. I aftalen indgår samarbejde om it-løsninger for foreningen, og foreningens forretningsfører, Erling Weber Jensen bliver forretningsfører på afdelingskontoret, når forretningsfører Alfred Larsen går på pension i juni 2013. Skanderborg Andelsboligforening og Midtjysk Boligselskab har ligeledes indgået en samarbejdsaftale om at oprette fælles venteliste og arbejde mod fælles målsætninger. Med samarbejdet er de to boligorganisationer og Boligkontoret centralt placeret i samarbejdet med Skanderborg Kommune. Skanderborg Andelsboligforening har 1.400 boliger.

50 Årsberetning 2012/13 Boligkontoret Danmark

FoBo Boligkontoret har indgået en samarbejdsaftale med FoBo – Fællesorganisationens Boligadministration i Hillerød – der administrerer Boligselskabet Nordsjælland og Fællesorganisationens udlejningsboliger – i alt 1.700 boliger. Samarbejdsaftalen betyder, at FoBo får sparring fra Lundsgade og støtte til at løse byggeopgaver i forbindelse med totalrenoveringen af en større boligafdeling i Hillerød. Fællesbo I en samarbejdsaftale indgået med FællesBo i Herning skal Boligkontoret levere it-ydelser til boligorganisationen, der administrerer 5.000 boliger og bruger EG Bolig til boligadministration.


de

personale

dlemmer Personale Generationsskifte i direktionen Lars Lehmann er fra 1. januar 2013 udnævnt til forvaltningsdirektør og afløser Klaus Kramshøj, der fortsætter som seniorkonsulent, og skal løse særlige opgaver for direktionen. Lars Lehmann er 39 år og tidligere forretningsfører på Afdelingskontoret Helsingør.

Direktionen består herefter af adm. direktør Michael Demsitz, økonomidirektør Bent Gail-Kalashnyk og forvaltningsdirektør Lars Lehmann. Generationsskiftet berører også daglig ledelse, der ud over direktionen består af kommunikationschef Mette Kramshøj Flinker, 38 år og udviklingschef Katja Lindblad, 34 år.

Kollektivhuset Kragsbjerghave Bestyrelsen modtog i foråret 2012 et tilbud om at sælge halvdelen af ejendommen til et friplejehjem. Efter at have overvejet fordele og ulemper valgte bestyrelsen at takke nej til tilbuddet. Derefter afsluttedes flere års drøftelser om ejendommens fremtid, og det blev efter sommerferien besluttet at standse planerne om at lade sig overdrage til en almen boligorganisation og i stedet fortsætte den nuværende organisationsform. Der arbejdes nu med et ombygningsprojekt til ca. 13 mio. kr. med lejlighedssammenlægninger, nye køkkener og baderum, elevatorer og fornyelse af installationer.

Flere kommunale boliger Porteføljen af kommunale ældre- og plejeboliger er fra midten af 2012 udvidet med 345 boliger, der ejes af Lolland kommune, og fra 1. januar 2013 er en mindre ejendom for Dragør kommune kommet til.

Boligkontorets samarbejde med det tidligere medlem Andelsboligforeningen Holmegården i Nyborg fortsætter uændret.

Bolig-erfa netværk i Jylland Med udgangspunkt i Byggeafdeling Vest i Viborg og Boligselskabet Sct. Jørgen er der arbejdet videre med etableringen af netværk i Jylland. Netværket omfatter 12 boligorganisationer med 32.000 boliger. Første konkrete resultat er en projekthåndbog, der er udarbejdet i samarbejde med Ingeniørfirmaet Bascon. Netværket har blandt andet ført til en IT-kontrakt med Fællesbo Herning (4900 boligenheder) og en byggesag i Silkeborg med 45 familieboliger og ventes på sigt at føre til flere nye samarbejdspartnere i byggeafdelingen.

Årsberetning 2012/13 Boligkontoret Danmark

51


Afdelingskontorer

Afdelingskontoret Holte Røjelskær 15, 2. 2840 Holte Tlf. 39 25 10 00

Jens Møller, Ulrik Breidahl, Lars Sørensen, Finn Weidekamp, Torben Eriksen, Nathalia Lund, Annemette Aagaard, Dorte Vædele Brinkmann, Per Lykke og Kim Johansen Svarre. I 2. række fra venstre: Gitte Weien, Lene Rønne Rasmussen, Helle Vasegaard, Charlotte Heitmann og Charlotte Krebs.

Forretningsførere Per Lykke Torben Eriksen

Medlemmer

Driftsforretningsfører Finn Weidekamp Driftschefer Kim Svarre Jens Møller Lars Sørensen Chefkonsulenter Ulrik Breidahl Charlotte Heitmann Gitte Weien Andersen Boligadministrator Helle Vasegaard Sagsbehandlere Annemette Aagaard Dorte Brinkmann Charlotte Krebs Nathalia Lund Lene Søndergaard Andersen

Formand

Boligafdelinger Boliger

Boligselskabet Sæbjørnshuse i Gladsaxe Nicolai Bangsbo Wammen Funktionærernes Boligselskab i Rødovre Kim Kongebro Funktionærernes Boligselskab i Lyngby Svend Erik Kristoffersen Boligforeningen Ringbo Jesper Kidmose Gl. Holte Boligselskab Claus Hjorting Boligselskabet Rådhusdammen Ole Noach Larsen Boligselskabet Hareskovgård Mogens Lund Statsbanepersonalets Andels-Boligforening Stefan Schufri Meyer Søllerød almene Boligselskab Lisbet Riis Villabyernes Boligselskab i Gentofte Kim Mårtensson Den selvejende Byggevirksomhed for Herfølge John Carstensen DVB Parken Arne Dahl Andersen Søllerød Sociale Boligselskab Lisbet Riis Halsnæs Boligselskab Knud Frederiksen Boligselskabet Holtegårds Jorder Christine Limbach Foreningen af alderdomsfri boligers Byggeselskab Erik Steen Wiborg-Nissen Boligselskabet “Birkebo”, Birkerød Bent Nielsen BSB Søllerød Karsten Høy-Petersen Dragør Andelsboligforening ” Engparken” Kim Carlsen Boligselskabet Strandparken Dragør Søren Keldorff

1 2 1 1 6 1 1 5 5 2 1 7 6 2 1 1 10 3 1 8

Administration for Dansk Blindesamfund 1 DSI Solgaven, Valby 1 DSI Solgaven, Vanløse 1 Rudersdal Kommunes boliger 12 I alt 80 Desuden administration for ejerforeninger i Birkerød, Rønne og Nærumvænge Torv og antenneforeninger.

52 Årsberetning 2012/13 Boligkontoret Danmark

135 297 95 33 629 96 65 204 679 118 50 187 214 57 50 51 1.052 76 276 604

53 143 64 208 5.436


Afdelingskontoret Allerød Kirkevænget 8A 3450 Allerød Tlf. 48 17 22 21 Forretningsfører Tonny Bjørn Chefkonsulenter Christina Svendsen Helle Hjorting Driftschefer Svend Aage Hansen Kim Kornerup Sagsbehandlere Marit Christensen Maria Elisabeth Holbech Helle Maglemose Anette Jørgensen

Helle Maglemose, Christina Svendsen, Helle Hjorting og Kim Kornerup. Forrest: Tonny Bjørn, Annette Jørgensen og Maria Elisabeth Holbech.

Medlemmer

Formand

Lillerød Boligforening Andelsboligforeningen Lundegaard Lynge-Uggeløse Boligforening De Vanføres Boligselskab, Stenløse Boligselskabet Venbo, Stenløse Hareskov-Værløse Andelsboligforening De Vanføres Boligselskab for Københavns Kommune

Jeanette Oxfeldt Nordenkvist Braae Bent Aagaard Flemming Hansen Malene Mai Bjørnager Jensen Kirsten Aggerholm Jørn Søgaard-Pedersen

19 4 4 2 7 10

908 70 126 62 207 462

Susanne Henriksen

10

529

1 57

78 2.442

Administration for AOC Engholms boliger Steen Viby I alt

Boligafdelinger Boliger

Afdelingskontoret Helsingør Vestermarken 16 A 3060 Espergærde Tlf. 73 75 76 60 Forretningsfører Peder Hansen Driftschefer Jan Larsen Jesper Kjærsgaard Ib Hougs Chefkonsulent Gitte Tvilling Sørensen Hanne Svane Andersen, Mai-Britt Lindenskov, Ib Hougs, Else Ernstsen, Jan Larsen, Gitte Tvilling Sørensen, Alice Asmussen, Peder Hansen

Medlemmer

Formand

Boligafdelinger Boliger

Hejrevangens Boligselskab Bent Ottosen 5 Boligselskabet Nordkysten Palle Wørmann 24 DVB, Helsingør Inge-Lise Poulsen 3 Den Almene Boligforening Jellerødparken Christa Møller 1 Andelsboligforeningen Hørsholm Kokkedal Marianne Lundberg Andersen 8 Boligselskabet Borgerbo, Humlebæk Esther Schultz Nielsen 2 I alt 41

244 1.753 107 41 1.029 154 3.328

Sagsbehandlere Else Ernstsen Mai-Britt Lindenskov Christina Nielsen Alice Bach Asmussen Vakant

Årsberetning 2012/13 Boligkontoret Danmark

53


Afdelingskontoret Sakskøbing Guldborgvej 2 4990 Sakskøbing Tlf. 73 75 76 30 Forretningsfører Niels Michelsen Souschef Tina Oldrup Driftschefer Ove Larsen Erling Olsen, lokation: Faxe Sagsbehandlere Lene Jensen Ranko Kozuh Annette Rasmussen Susanne Thorsen Kontorassistent Tina Jensen, lokation: Faxe

Anette Rasmussen, Tina Oldrup, Ranko Kozuh, Niels Michelsen, Ove Larsen, Lene Jensen.

Tina Jensen og Erling Olsen.

Medlemmer

Formand

Sakskøbing Boligselskab Faxe og Hylleholt Boligforening DVB Næstved Faxe Ældreboligselskab

Henning Tønning Jette Frederiksen Irene Jensen Inger Andersen

Administration for Guldborgsund Kommune ældreboliger Faxe Kommune DSI Humlehaven Region Sjælland Stevns Kommune I alt

Boligafdelinger Boliger 16 20 2 2

612 547 144 218

12 18 1 1 2 74

343 235 24 22 47 2.192

Desuden administration for ejerforening i Faxe

Afdelingskontoret Skanderborg Adelgade 106 8660 Skanderborg Tlf. 86 52 21 77 Forretningsfører Erling Weber Jensen Driftschefer Jan Vissing Andersen Lars Larsen, lokation: Silkeborg Forvaltningskonsulent Dorthe Støve

Kim Würtz, Dorthe Støve, Bente Würtz, Erling Weber Jensen, Lars Larsen, Susanne Jensen, Anita Skarregaard Dideriksen, Anette Søstrøm (vikar)

Medlemmer Midtjysk Boligselskab Samsø Boligselskab

Formand

Boligafdelinger Boliger

Bjarne Almind Johansen Peder Madsen

Administration for Samsø Kommune Silkeborg Kommune Samsø Ældreboligselskab I alt Desuden administration for ejerforening i Nørre Snede. 54 Årsberetning 2012/13 Boligkontoret Danmark

72 1

1.956 24

1 1 1 75

51 10 23 2.064

Sagsbehandlere Bente Würtz Susanne Jensen Birgitte Høj Jørgensen Anita Skarregaard Dideriksen Elev Anja Staub Nielsen


Afdelingskontoret Fyn Sivlandvænget 27 B 5260 Odense S Tlf. 63 12 75 80 Forretningsfører Helle Duus Andresen Souschef Anders Deleuran Fajstrup Specialkonsulent Jørn Stiil Frederiksen Driftschefer Torben Hansen Jørgen Slangerup Forvaltningskonsulent Conny Bruun Boligadministratorer Trine Grønlund Line Klelund Højsgaard Sagsbehandlere Susanne Madsen Susanne Vissing Kirsten Thrane Larsen

Helle Duus Andresen, Torben Hansen, Line K. Højsgaard, Susanne Vissing, Anders Deleuran Fajstrup og Kirsten Thrane Larsen. Første række: Trine Grønlund og Susanne Madsen

Medlemmer

Formand

Boligforeningen Faaborg-Midtfyn Andelsboligforeningen Samvirke, Odense Arbejdernes Boligorganisation i Kerteminde De Vanføres Boligselskab, Fyn-Langeland Ringe Boligselskab Boligselskabet af 1945 i Strib Nordvestfyns Boligforening Middelfart Andelsboligforening af 14. maj 1946 Bogense Boligforening

Edel Andersen Ebbe Rasmussen Carsten Gelstoft Ole Skovsbøll Gerhard Haurum Knud Kingo Christensen Alex Gren Ruth Christensen Klaus Bentzen

Boligafdelinger Boliger

Administration for Billund Kommune A/B Skt. Klemens I, Odense A/B Skt. Klemens II Odense Plejecentret Nørrevænget, Faaborg-Midtfyn Kommune Ørbæk Pensionistboligforening DSI Solgaven, Pårup Kollektivhuset Kragsbjerghave Assens Kommune I alt

21 7 1 5 3 5 33 8 16

567 276 40 98 82 123 711 350 343

14 1 1 1 1 1 1 1 120

270 18 26 45 30 24 127 100 3.230

Desuden administration for ejerforeninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Marketing Stabsfunktion med lokation Fyn Marketingchef Karina Lauridsen Marketingkonsulent Lonnie Møller Jensen

Årsberetning 2012/13 Boligkontoret Danmark

55


Afdelingskontoret Ribe Tangevej 30 6760 Ribe Tlf. 75 42 30 00 Forretningsfører Anders Fabricius Souschef Morten Køhlert Chefkonsulenter Asger Helles Jeanette Helmer Driftschefer Kristian Bechsgård Svend Aage Mejlhede Finn Varming (vikar) Synsinspektør Rudi Post Sagsbehandlere Tina Ehmsen Sonni Jørgensen Heidi Dam Marianne Forsberg Gitte Nielsen, lokation: Holsted Gitte Borup, lokation: Kolding Vibeke Monberg Kappel, lokation: Kolding

Stående: Anders Fabricius, Morten Køhlert, Sonni Jørgensen, Gitte Borup, Heidi Dam, Gitte Nielsen, Marianne Forsberg, Vibeke Monberg Kappel, Jeanette Helmer og Tina Ehmsen. Siddende: Asger Helles, Rudi Post, Finn Varming og Kristian Bechsgård.

Medlemmer

Formand

DVB Syd Rødding Egnens Boligselskab Ribe Boligforening Bevtoft Boligselskab Gram Boligforening Holsted Boligforening Andelsboligforeningen Brande Sct. Georgs Parken Boligselskabet Kolding

Jonna Holm Laurits Sønderby Jens Hunderup Kirsten Toft Jytte Asmussen Birgit Larsen Kamma Ebsen Hilmer Baun Nielsen Erik Andersen

Boligafdelinger Boliger 12 1 36 2 5 11 3 1 9

148 23 1.208 40 238 298 222 22 771

1

30

12 1 10 104

131 11 120 3.262

Administration for Seminariekollegiet i Ribe Ældreboliger og bofællesskaber, Tønder Kommune Bofællesskaber, Region Syddanmark Ældreboliger og bofællesskaber, Haderslev Kommune I alt

Afdelingskontoret Nakskov Axeltorv 18 4900 Nakskov Tlf. 73 75 76 40 Forretningsfører Kim Frederiksen Driftschef Lynge Nygaard Kim Frederiksen, Pia Christiansen og Bettina Garner.

Medlemmer Nakskov Almene Boligselskab

Sagsbehandlere Bettina Garner Pia Christiansen Formand

Erik Brown Petersen

Administration for Lolland Kommune I alt 56 Årsberetning 2012/13 Boligkontoret Danmark

Boligafdelinger Boliger 10

862

9 19

332 1.194


Boligselskabet Sct. Jørgen Viborg-Kjellerup Brovej 18 8800 Viborg Telefon 87 92 59 25 Direktør Hans Erik Lund Administrationschef Tina Schmidt Forretningsfører Klaus Madsen Forvaltningskonsulent Kai Grynderup Økonomi Økonomichef Kirsten Andersen Økonomimedarbejdere Gitte Kirk Jensen Vivi Mousten Else Vestergaard Anette Frost Sandra Pedersen Udlejning Udlejningschef Søren Christiansen Udlejningsmedarbejdere Rikke Pedersen Tilde Gotfredsen Anne Poulsen Lone Pind Visgård Elev Trine Nielsen Sekretariat Gyda Baagø Helle Pedersen Edith Steffensen Drift Driftschefer Carsten Veje (driftsleder) Carsten Andersen Bjarne Egtved Bjarne Jacobsen Lisbeth Pind Ivan Krathmand Peter Fisker Ib Omme, vvs-tekniker

Siddende: Peter Fisker, Sandra Pedersen, Gitte Kirk Jensen, Anette Frost, Tina Schmidt, Else Vestergaard Midterste række: Ib Omme, Gyda Baagø, Rikke Pedersen, Edith Steffensen, Anne Poulsen, Lone Pind Visgård, Hans Erik Lund. Bagerst: Bjarne Jacobsen, Carsten Veje, Jesper Toft-Nielsen, Ivan Krathmand, Heine Krarup Møller, Ove Elgaard, Klaus Madsen, Ole Nielsen, Ellen Bisgaard, Søren Christiansen, Anne-Sofie Brøndum.

Formand

Boligselskabet Sct. Jørgen Viborg-Kjellerup

Johannes Stensgaard

Administration for boligforeningerne Bjerringbro Andelsboligforening Højslev Boligselskab

Gurli Elgaard Svend Aage Madsen

Administration for Viborg Kommune Silkeborg Kommune Region Midtjylland Seniorandelsboligforeningen Spangsbjerg Have Andelsboligforeningen Ans Søpark Andelsboligforeningen Krabbes Gård Andelsboligforeningen Asmild Hegn Fyrrevænget, selvejende institution Kernehuset, selvejende institution VHK College I alt

Boligafdelinger Boliger

126

4.337

17 6

380 126

6 10 1 1 1 1 1 1 1 1 173

75 212 20 12 12 22 28 7 13 48 5.310

Funktioner Per Møller Jensen, udviklingsog demokratikonsulent Claus Andersen, leder af grønafdeling Ove Elgaard, beboerrådgiver Susanne Grangaard, kok Årsberetning 2012/13 Boligkontoret Danmark

57


Forrest fra venstre: Nataly Cordova, Stina Letvad, Edda Brogaard, Louise S Knudsen og Benedikte Ginderskov. Mette Kajbæk Bille, Pernille Gotfred, Allette Elmklint, Mette Linnemann, Pernille Christensen og Henriette Tengnagel. Ulla Jakobsen, Henriette Rasmussen, Gitte Deleurand, Lonny Malmstrøm, Birgitte Dunker, Lars Lehmann og Adam B. Andersen. Michael Demsitz, Anne-Lis Petersen, Sidsel Dueholm og Bent Gail-Kalashnyk. Bibi Lindschouw, Jette Holmboe og Line Aagaard Nilausen. Louise Honore Pryn og Eva Rastén. Hanne Frølund Møller, Manda Zvirovski, Mette Kramshøj Flinker, Thomas Andersson og Charlotte S Bjørnsgaard. Mads Carstensen, Simon Halby, Lars Murmann Christensen, Simone Christensen og Christel Jensen. Danny Lauritzen, Kim Smith, Henrik Skjoldlund, Tom Stanly Barfod, Rasmus Kjeldgaard, Michael Pedersen og Thomas Haahr Sørensen. Jesper Telcs, Poul Vad, Anders Juel Hansen og Martin Kuhlmann.

Hovedkontoret Lundsgade 9 2100 København Ø. tlf. 35 44 80 80 Direktion Michael Demsitz, adm. direktør Lars Lehmann, forvaltningsdirektør Bent Gail-Kalashnyk, økonomidirektør Direktionssekretærer Lonny Malmstrøm Sekretariatsmedarbejdere Anne-Lis Pedersen Line Aagaard Nilausen Forvaltningskonsulent Adam B. Andersen Seniorkonsulent Klaus Kramshøj Personale Personalechef Benedikte Ginderskov Personaleudvikling Birgitte Dunker

Lønkonsulenter Susanne Agger Jette Holmboe Bibi Lindschouw Ulla Jakobsen Jura Chefjurist Advokat Henriette Fabritius Tengnagel Juridiske sekretærer Jette Schiøtt Klaudia Larsen Projektleder Maria Wiktoria Karolini Projektmedarbejder Stina Letvad IT IT-chef Henrik Skjoldlund IT-konsulenter Thomas Andersson Martin Kuhlmann Poul Vad Ulla Vinther, lokation: Viborg

58 Årsberetning 2012/13 Boligkontoret Danmark

IT-udviklingskonsulenter Tom Stanly Barfod Thomas Haahr Sørensen Kim Smith Assistent - scanning Vivi Mousten, lokation: Viborg IT-elever Simon Halby Mathias Nielsen Forretningsudvikling Forretningsudviklingschef Hanne Frølund Møller Udvikling Udviklingschef Katja Adelhøj Lindblad

Projektmedarbejdere Sidsel Dueholm Tine Fuglsang Jacob Jensen Pernille Christensen Kommunikation Kommunikationschef Mette Kramshøj Flinker Souschef Anders Juel Hansen Kommunikations- og marketingkonsulent Eva Rastén Webredaktør Louise Honoré Pryn Økonomi Økonomidirektør Bent Gail-Kalashnyk

Projektledere Ida Ravnholdt Poulsen Charlotte Sommer Bjørnsgaard

Regnskabschef Finn Lodsgaard

Udviklings- og demokratikonsulent Per Møller Jensen

Økonomimedarbejdere Henrik From Jørgensen Christel Jensen Kate Lyngsig Jane L. Lindholm


Byg Øst Stående: Lisbeth Werup Steffensen, Per Bager, Birgit Engelsen, Jonas Hugo Stavad, Morten Søegaard-Larsen og Erik Andreasen. Siddende: Jette Bek, Søren Møgelgaard Jensen, Maria Jensen og Poul Degenkolv.

Byg vest Jesper Toft-Nielsen, Ellen Bisgaard, Heine Krarup Møller, Hans Erik Lund, Jens Overgaard, Anne-Sofie Brøndum, Ole Nielsen, Charlotte Bruland.

Mette Linnemann Indira Vojnikovic Indkøber Anne Løvgreen Studentermedhjælp Christopher Tarras Madsen Energi og miljø Energi- og miljøchef Jesper Telcs Forbrugskonsulenter Pernille Gotfred (gruppeleder) Louise Søeborg Knudsen Mette Kajbæk Bille Edda Brogaard Allette Elmklint Projektmedarbejder Dea Melbye Regnskab Regnskabschef Michael Pedersen

Regnskabskonsulenter Gitte Deleurand (gruppeleder) Lars Murmann Kragh (gruppeleder) Manda Zvirovski (specialkonsulent) Sureshkanna Subaschandrabose Danny Lauritzen Simone Pernille Christensen Regnskabsmedarbejdere Rasmus Kjeldgaard Henriette W. Rasmussen Nataly Cordova Mads Carstensen Marketing Lokation: Fyn (Se side 55) Marketingchef Karina Lauridsen Marketingkonsulent Lonni Møller Jensen

Byggeafdeling Byg Vest - Viborg (med boligselskabet Sct. Jørgen) Bygge- og projektdirektør Hans Erik Lund

Søren Møgelgaard Jensen Per Bager Maria Jensen Lisbeth Werup Steffensen Jonas Hugo Stavad Projekt- og økonomikonsulent Indira Voinikovic

Byggechef Ole Nielsen Projektledere Heine Krarup Møller Katrine Fusager Rohde Jens Overgaard Jesper Toft-Nielsen Charlotte Bruland Ellen Bisgaard Projektansvarlig Anne-Sofie Brøndum Byg Øst - Frederiksberg Byggechef Morten Søegaard-Larsen Projektledere Birgit Engelsen

Projektmedarbejder Ronnie Haagensen Byggeøkonomichef Erik Andreasen, lokation: Frederiksberg Økonomikonsulent Poul Degenkolv, lokation: Frederiksberg Økonomimedarbejder Jette Bek, lokation: Frederiksberg Sekretær Lotte Thygesen, lokation: Frederiksberg

Årsberetning 2012/13 Boligkontoret Danmark

59


Boligkontoret Danmark Bestyrelsen Lisbet Riis (formand) Søllerød Sociale Boligselskab Formand for forretningsudvalget

Bjarne Almind Johansen Midtjysk Boligselskab

Kaj Nørskov Madsen Boligselskabet Sct. Jørgen ViborgKjellerup

Hans Chr. Andersen (næstformand) Den selvejende Byggevirksomhed for Herfølge Medlem af forretningsudvalget

Marianne Lundberg Andersen Andelsboligforeningen Hørsholm Kokkedal

Jeanette Oxfeldt Nordenkvist Braae Lillerød Boligforening

Knud Kingo Christensen Boligselskabet af 1945 i Strib Medlem af forretningsudvalget

Klaus Bentzen Bogense Boligforening

Knud Erik Helbo Midtjysk Boligselskab

Henning Tønning Sakskøbing Boligselskab Medlem af forretningsudvalget

Bent Nielsen Boligselskabet Birkebo

Torben Hansen Valgt af medarbejderne

Johannes Stensgaard Boligselskabet Sct. Jørgen Viborg -Kjellerup Medlem af forretningsudvalget

Birgit Larsen Holsted Boligforening

Nathalia Lund Valgt af medarbejderne

Jens Hunderup Ribe Boligforening

Lisbet Hansen Søllerød almene Boligselskab

60 Årsberetning 2012/13 Boligkontoret Danmark


Boligkontoret Danmarks udvalg Medlemmerne i beboerdemokratiudvalget og kommunikationsudvalget er beboervalgte udpeget af Boligkontorets bestyrelse og lokalrådene tilknyttet afdelingskontorerne, samt en forretningsfører udpeget af Boligkontoret.

Forretningsudvalget Lisbet Riis (formand) Hans-Christian Andersen Knud Kingo Christensen Henning Tønning Johannes Stensgaard Sekretariat: Direktionen

Miljøudvalget Bjarne Almind Johansen Klaus Bentzen Marianne Lundberg Andersen Sekretariat: Jesper Telcs, energi- og miljøchef

Beboerdemokratiudvalget Lisbet Riis, formand, udpeget af bestyrelsen Hans Chr. Andersen, udpeget af bestyrelsen Marianne Lundberg Andersen, udpeget af bestyrelsen Flemming Hansen, lokalråd Nordsjælland Frederik Hansen, lokalråd Nordsjælland Susanne Henriksen, lokalråd Hovedstadsregionen Diana Fjeldstad, lokalråd Fyn Liselotte Ploug, lokalråd Sakskøbing Max Lahorst, lokalråd Ribe Preben Hjort, lokalråd Ribe Erik Christensen, lokalråd Skanderborg Torben Larsen, lokalråd Skanderborg Gurli Elgaard, lokalråd Viborg Carsten Axelsen, lokalråd Viborg Helle Duus Andresen, forretningsfører, Fyn

Kommunikationsudvalget Hans-Christian Andersen, formand, udpeget af bestyrelsen Klaus Bentzen, udpeget af bestyrelsen Freddy Woer, lokalråd Nordsjælland Jeanette Oxfeldt Nordenkvist Braae, lokalråd Nordsjælland John Andersen, lokalråd Hovedstadsregionen Anni Pedersen, lokalråd Sakskøbing Conny Krogh, lokalråd Sakskøbing Hans Søndergaard, lokalråd Fyn Karina Rasmussen, lokalråd Fyn Valdemar Jensen, lokalråd Ribe Elin Bendtsen, lokalråd Ribe John Madsen, lokalråd Hovedstadsregionen Bjarne Almind Johansen, lokalråd Skanderborg Gunnar Henriksen, lokalråd Skanderborg Ellen Frydendal, lokalråd Viborg Anders Fabricius, forretningsfører, Ribe Sekretariat: Mette Kramshøj Flinker, kommunikationschef

Sekretariat: Katja Adelhøj Lindblad, udviklingschef

Årsberetning 2012/13 Boligkontoret Danmark

61


Boligkontoret Danmark Organisationsdiagram

Ledelse

Repræsentantskab Bestyrelse Hovedkontor

Direktion Kommunikation

IT

Udvikling

Marketing

Sekretariat

Personale

Regnskab

Energi og miljø

Forretningsudvikling

Økonomi Jura

Byg Øst

Afdelingskontorer og Boligselskabet Sct. Jørgen

Afd. kontor Afd. kontor Afd. kontor Afd. kontor Afd. kontor Afd. kontor Afd. kontor Afd. kontor Sct. Jørgen Nakskov Sakskøbing Allerød Helsingør Fyn Holte Ribe Skanderborg Viborg

62 Årsberetning 2012/13 Boligkontoret Danmark


Boligkontoret Danmark

Boligkontoret Danmark er en netværksbaseret organisation opbygget omkring kerneaktiviteterne på de lokale afdelingskontorer. Organisationen bindes sammen af hovedkontoret i Lundsgade og byggeafdelingens kontorer på Frederiksberg og i Viborg.

De lokale kontorer Afdelingskontorerne er omdrejningspunktet i Boligkontoret Danmarks decentrale organisation. Her ydes service til beboere, boligsøgende, bestyrelser, ejendomsfunktionærer og samarbejdsparter i kommuner m.v. 82 medarbejdere er beskæftiget med udlejning og service på de otte afdelingskontorer og fire lokalkontorer. De lokale kontorer samarbejder med 262 ejendomsfunktionærer (fuldtidsstillinger), der er beskæftiget i boligafdelingerne. Boligselskabet Sct. Jørgen Viborg-Kjellerup beskæftiger 31 medarbejdere, der samarbejder med 50 ejendomsfunktionærer.

Kontoret i København Stabsfunktionerne på kontoret i Lundsgade i København støtter afdelingskontorerne med koordinering, ydelser og services. 73 medarbejdere er beskæftiget i afdelingerne på kontoret i Lundsgade i København, heraf fire lokaliseret i Odense og Viborg. 22 medarbejdere i byggeafdelingen er placeret på selvstændige kontorer på Frederiksberg og hos Boligselskabet Sct. Jørgen Viborg-Kjellerup.

Beboernes repræsentanter Boligkontoret Danmark er en forening med stor indflydelse lokalt og centralt. Repræsentantskabet er øverste myndighed i Boligkontoret Danmark; det mødes en gang om året og vælger bestyrelsen. Bestyrelsen består af 17 medlemmer, heraf to medarbejderrepræsentanter, og holder otte møder om året. Foruden et forretningsudvalg og et miljøudvalg, har bestyrelsen nedsat et beboerdemokratiudvalg og et kommunikationsudvalg, der er permanente udvalg med repræsentanter fra lokalrådene. Til afdelingskontorerne er knyttet lokalråd, der består af beboerrepræsentanter, der mødes to-tre gange årligt. Lokalrådene vælger repræsentanter til udvalg nedsat af bestyrelsen, indstiller kandidater til Boligkontorets bestyrelse og udpeger deltagere til netværksgrupper vedrørende marketing, byggeri og beboeraktiviteter.

Fotografer brugt til dette nummer: Ole Friis, Ingrid Riis, Lars Holm, Peter Elmholt, Nikolaj Jonas Blegvad, Lars Plesner Davidsen og Colourbox.

Årsberetning 2012/13 Boligkontoret Danmark

63


Boligkontoret Danmark – din boligadministration Boligkontoret Danmark administrerer 28.716 boliger i alt 29.958 lejemålsenheder for 59 boligorganisationer og 41 samarbejdspartnere. Boligerne er beliggende i 743 afdelinger. Udlejning og service sker fra vores lokale kontorer og opskrivning via www.boligkontoret.dk, www.ledigeboliger.dk og for boliger i Viborgområdet www.boviborg.dk.

Boligselskabet Sct. Jørgen Viborg-Kjellerup

Afdelingskontoret Allerød

Afdelingskontoret Holte Afdelingskontoret Skanderborg Lokalkontoret Silkeborg

Afdelingskontoret Helsingør

Boligkontoret Danmark

Afdelingskontoret Ribe Lokalkontoret Kolding Lokalkontoret Holsted

Afdelingskontoret Fyn

Afdelingskontoret Nakskov

Afdelingskontoret Sakskøbing Lokalkontoret Fakse

Beretning12 13