Beboermagasinet #94

Tema: De unge i det almene

Portræt af Olav Hesseldahl:

“Giv magten videre til de unge”

Fotoreportage: De unge BDK'ere

Udgiver

Boligkontoret Danmark

Redaktør

Nina Ulrich Østergaard

Skribenter:

Katrine Brahl Petersen

Carina Wetlesen

Niklas Ingerslev

Christine Bønnelykke Jensen

Ansvarshavende

Adm. dir. Lars Lehmann

Forsidefoto

Roar Paaske

Grafisk design prik

Tryk

Bording A/S

Oplag

27.500 eksemplarer

Udgivet 2. april 2024

Om Beboermagasinet

Beboermagasinet

Boligkontoret Danmark bidrager til dagsordenen og den aktuelle debat omkring almene lejeboliger. Magasinet præsenterer

Boligkontoret Danmarks visioner og kompetencer gennem artikler, der er inspirerende, fængende og informerende om hverdagsog boliglivets emner.

Har du forslag, ris eller ros til Beboermagasinet? Skriv til os på redaktion@bdk.dk

Kære læser

Måske er der noget, der springer dig i øjnene, når du sidder med denne forårsudgave af Beboermagasinet i hånden?

Gennemsnitsalderen for de medvirkende i magasinet er nemlig noget lavere end i tidligere numre.

Med temaet ‘De unge i det almene’ tager vi fat i en problemstilling, som rigtig mange almene boligorganisationer er optaget af: Hvordan får vi de unge til at engagere sig i beboerdemokratiet og i de stærke beboerfællesskaber, der er så kendetegnende for de almene boligområder over hele landet?

Det er vigtigt at engagere de yngre beboere for at fremtidssikre både din og min boligafdeling; fremtidssikre beboerdemokratiet netop der, hvor det er beboerne og de beboervalgte, der træffer beslutningerne.

Det er også vigtigt i et større perspektiv, at de unge og kommende generationer får en demokratisk dannelse og oplever, at de har en stemme, der bliver hørt. Dermed har de mulighed for at sætte deres præg på udviklingen i deres egne boligområder, i egne boligorganisationer og i hele Boligkontoret Danmarks fortsatte udvikling.

Vi har blandt andet besøgt Boligselskabet Kongeåen i Sønderjylland, hvor yngre kræfter i bestyrelsen har udfordret normerne for, hvordan tingene plejer at blive gjort. Du kan også læse om arbejdet med børnedemokrati hos Boligselskabet Nordsjælland – og måske blive lidt klogere på den unge generation og på, hvad der motiverer dem til frivilligt arbejde, i vores portræt af iværksætter Olav Hesseldahl.

Et andet emne, der også optager os stærkt i Boligkontoret Danmark og blandt vores medlemmer, er, hvordan vi sammen kan bidrage til en mere bæredygtig og grønnere fremtid. Du kan læse mere om vores nye klima- og miljøstrategi og selv finde inspiration i ‘Det grønne hjørne’, vores nye faste indslag her i Beboermagasinet.

Rigtig god læselyst,

Klaus Bentzen Formand for Boligkontoret Danmark

Birkerød

Brandsikker julegave til beboerne

Beboerne på Birkerød Parkvej, afdeling 6 i Boligselskabet Birkebo fik i 2023 en lidt utraditionel julegave. Afdelingsbestyrelsen havde nemlig indkøbt i alt 183 brandalarmer, der blev pænt pakket ind og overrakt fra dør til dør sammen med en julehilsen i december måned. “Tidligere på året fik vi foretaget en sikkerhedsgennemgang i alle afdelinger, og der viste det sig, at der blandt andet i vores afdeling 6 ikke var røgalarmer i alle boliger. Det ville vi gerne lave om på, så vi højner sikkerheden for både den enkelte beboer og for naboerne,” fortæller Catharina Jensen, der er formand for boligafdelingen.

Ud over den brandsikre julegave er det aftalt med driften i Boligselskabet Birkebo, at der ved fraflytninger tjekkes, om der er opsat røgalarm i boligen. Hvis det ikke er tilfældet, så sørger driften for, at der bliver sat en op.

Festlig fastelavn i Bramming

Hotdogs, prinsesser, sørøvere, superhelte, byggefolk og mange flere var mødt op til en hyggelig fastelavnsfest i Bramming Boligforening. Omkring 70 udklædte beboere, børn og børnebørn lagde vejen forbi boligafdelingen Godthåbparken til en festlig dag med tøndeslagning, konkurrencer og hyggeligt samvær.

Traditionen tro blev der kåret kattedronning og kattekonge, og så var der også en kåring af dagens bedste udklædte, som du kan se her på billedet. Tøndeslagningen foregik udendørs, hvor afdelingens gyngestativer i dagens anledning havde fået påmonteret en tønde. Og i fælleslokalet kunne fastelavnsgæsterne bagefter nyde fastelavnsboller og slik i lange baner.

Bramming

Boligkontoret Danmark

Nyt tiltag skal styrke trivslen og opgaveløsningen i Boligkontoret Danmark

I Boligkontoret Danmark gør vi hver eneste dag vores bedste for at levere en god og nærværende service for vores beboere og boligsøgende. Samtidig vil vi gerne sikre et trygt, sundt og motiverende arbejdsmiljø for vores medarbejdere. Derfor har vi igangsat en række tiltag, som vi kalder ‘Arbejdsdag i balance’.

Det betyder, at alle vores medarbejdere får tid afsat til at arbejde fokuseret og uforstyrret i tidsrummet fra kl. 10:05-11:35 mandag, tirsdag, torsdag og fredag. Her vil det som udgangspunkt ikke være muligt at komme i kontakt med medarbejderne. Derfor har åbningstiderne på dit lokale afdelingskontor også ændret sig pr. 1. december

2023. Du kan altid se åbningstiderne på vores hjemmeside: www.bdk.dk.

Vi tror på, at det nye tiltag vil give en større arbejdsglæde og en mere effektiv opgaveløsning i hverdagen for vores medarbejdere – så vi kan blive ved med at give dig som beboer en god og nærværende service.

Illustration: Rasmus Juul

Tema: De unge i det almene

Olav Hesseldahl:

Giv magten videre til de unge”

Vi skal blive bedre til at afgive magten, så de unge kan blive en del af beboerdemokratiet. Men det kræver tålmodighed at få de yngre generationer med i fællesskabet, mener filosof og iværksætter Olav Hesseldahl, der blandt andet står bag Ungdommens Folkemøde og Grundlovsfesten.

Tekst: Katrine Nadia Jørgensen

Fotos: Roar Paaske

Fotos: Roar Paaske

alladeklassen blev

de kaldt. Og han gjorde sit bedste for at leve op til navnet. En dag kom den unge Olav Hesseldahl med i en slåskamp. Han ville forsvare en kammerat, der blev drillet. Kammeraten havde tykke briller og bøjle på tænderne.

“Jeg ender med at blive fanget i et kvælertag, indtil jeg simpelthen giver min modstander en blodtud,” forklarer den 38-årige filosof og iværksætter. Han står bag en række initiativer og events som Ungdomsbureauet, Ungdommens Folkemøde og senest Grundlovsfesten, der skal lære unge om demokrati og fællesskab.

Olav Hesseldahl tegner slåskampen fra skoletiden i luften foran os. Historien om blodtuden genfortæller han ofte til sine fire børn, men den handler ikke om vold, understreger han.

“Jeg vil gerne give mine børn en social bevidsthed. For historien handler om at stå op for dem, der ikke selv kan sige fra,” fortæller Olav Hesseldahl, mens kaffemaskinen brummer, da vi møder ham i hjemmet på Frederiksberg.

Folkeskolen gav forståelse for forskellighed

Lige præcis her, hvor mange har en højere indtægt end gennemsnittet, er der god grund til at opdrage børn til at forstå forskellige socialklasser. Og det er dagens hovedperson klar over.

“Min folkeskoletid gav mig et meget bredt blik på, hvad et menneske kunne være. Der var plads til alle, og i perioder havde vi flygtningebørn fra Somalia i klassen. Jeg lærte at forstå andre, selvom vi havde forskellige baggrunde,”

forklarer Olav Hesseldahl, der først fik den erkendelse, da han rykkede til Virum. Her blev han optaget på gymnasiets Team Danmark-linje på grund af sin passion for roning.

“Nu karikerer jeg selvfølgelig lidt. Men da jeg startede på gymnasiet i Virum, opdagede jeg, at alle lignede hinanden. En elev fik en bil i fødselsdagsgave, og når vi diskuterede i samfundsfag, havde nogle af de andre aldrig mødt mennesker uden penge,” forklarer Olav Hesseldahl. Han ser det som en styrke, at et fællesskab består af mennesker med en bred vifte af sociale baggrunde. Og den slags fællesskaber finder han blandt andet i den almene boligsektor.

Derfor er det især folkeskoler og almene boligafdelinger, der sætter rammen om det nye initiativ Grundlovsfesten, som Olav Hesseldahl står i spidsen for. På grundlovsdag den 5. juni vil han lære børn og unge om fællesskab og demokrati – inspireret af blandt andet Norges folkefest den 17. maj, der fejrer demokratiet i børnehøjde. Og det er der akut brug for, mener han.

Gør demokratiet relevant for de unge “De fleste danske unge kan måske svare på, hvor mange der sidder i Folketinget. Men de mangler ejerskab. Mange stemmer kun første gang, de har stemmeret,” siger Olav Hesseldahl,

“Unge mennesker er fantastiske at arbejde med. De er gode til at forestille sig, at ting kan være anderledes. De er i en fase af livet, hvor deres identitet endnu ikke er dannet.”

der mener, at vi har glemt at gøre demokratiet relevant for de unge.

“Dem, der sidder på magten, har glemt at inddrage unge. Det gælder både dem, der sidder i afdelingsbestyrelserne i boligforeningerne, og dem, der sidder på magten på Christiansborg,” mener han.

“Vi lever i et fantastisk land med en smuk tradition for demokratiske bevægelser – som kvindebevægelsen, højskolebevægelsen og det almene beboerdemokrati. Men vi er blevet dovne, for vi har glemt at forny demokratiet,” siger Olav Hesseldahl, der mener, at demokratiet har været uændret siden 2. verdenskrig. Derfor forstår han godt, at der er langt imellem de unge ansigter i både beboerdemokratiet og andre former for demokrati. Og det er en skam.

Olav Hesseldahls

råd til at nå de unge

• Gør beboerdemokratiet konkret. Måske kan unge beboere vælge farve til en opgang.

• Stil HV-spørgsmål: Hvad betyder noget for jer? Hvorfor giver det mening? Hvorfor bor I her? Hvilke udfordringer er her?

• Opsøg de unge, hvor de er. Spørg igen og igen. Vær tålmodig og stædig og drop sociale medier.

• Fordel magten på flere hænder. Giv et fast beløb og hav tillid til, at unge beboere forvalter pengene bedst muligt.

Danmark

“Det handler om at være meget tålmodig og meget stædig. Og så skal vi have modet til at afgive magten til de unge. De ældre generationer skal stole på, at de trygt kan læne sig lidt tilbage.”

Om Olav Hesseldahl

• 38 år. Uddannet filosof fra Københavns Universitet i 2012.

• Grundlægger og leder af Ungdomsbureauet, Ungdommens Folkemøde, Grundlovsfesten og rektor for Det Politiske Akademi.

• Var på Berlingskes “Talent 100”-liste i 2021.

• Bestyrelsesmedlem i Roskilde Festival, Folkemødet på Bornholm og Tænketanken Frej.

“Unge mennesker er fantastiske at arbejde med. De er gode til at forestille sig, at ting kan være anderledes. De er i en fase af livet, hvor deres identitet endnu ikke er dannet,” forklarer han og understreger, at vi skylder dem at gentænke vores demokrati. Især ovenpå først en finanskrise, der kvalte alle ungdommelige initiativer som for eksempel den tidlige klimabevægelse og Occupy Wall Street (bevægelse, der startede i USA i 2011 som en protest mod finanssektoren og finanskrisen, red.). Men også ovenpå coronakrisen, der sendte flere generationer af unge danskere i skole hjemme fra skærmen: “Jeg arbejder med mange unge, der blev ramt af corona. Nogle af gymnasieeleverne havde flere år med hjemmeundervisning. Det sidder i dem som en dyb form for uretfærdighed.”

Giv taburetten videre

For at tænde ilden i den fortabte ungdomsgeneration kræver det, at vi er meget tålmodige, mener Olav Hesseldahl. Han mødte en ung dreng, der var kommet med i beboerdemokratiet i en boligafdeling i Varde. Drengen blev spurgt tre gange, før han fik modet til at takke ja.

“Det handler om at være meget tålmodig og meget stædig. Og så skal vi have modet til at afgive magten til vores unge. De ældre generationer skal stole på, at de trygt kan læne sig lidt tilbage,” siger han. Mange bestyrelser har en overvægt af mænd, der har siddet på posten i mange år. Det gælder både i professionelle bestyrelser i erhvervslivet og i afdelingsbestyrelser i den almene boligsektor. Men det kan være en god ide at hoppe af taburetten for at få en bedre aldersfordeling, foreslår han.

Medbestemmelse er en anden måde, man kan afgive magten på. Olav Hesseldahl nævner et eksempel, hvor han gav en gruppe frivillige frit slag til at lave en scene til Ungdommens Folkemøde (demokratisk festival for unge siden 2016, red.). Det tænder en ild i de unge, når de får medbestemmelse,

mener han. Men de unges bidrag blev for politisk, og filosoffen lærte sin lektie.

“Det var en god ide at give magten til flere. Men jeg fik ikke sat rammen tydeligt nok. Man skal kridte banen op og huske at markere hjørneflagene, før man giver magten til de unge,” siger han. En ramme kunne være at give 10.000 kroner til en gruppe unge, der vil engagere sig i beboerdemokratiet: “Hav tillid til, at de unge bruger pengene fornuftigt, og sørg for at skære alle unødvendige godkendelser væk. Bogholderi kan ødelægge de unges engagement.”

Bestyrelse skal stille HV-spørgsmål Kaffekopper bliver samlet sammen i køkkenet, og hjemmets firbenede ven er ved at være træt af at ligge under bordet, mens vi snakker. Han hedder Bølle og har øjne så blanke, som var de strøget på med en gylden pensel. Bølle bliver løftet op, og vi sætter os ud i bilen, der har retning mod Bagsværd.

“Demokratiet er nyt for hver eneste generation. Det er vores opgave at uddanne børn og unge til demokrater,” siger han, mens vi snegler os igennem formiddagstrafikken mod forstaden. Det handler om de spørgsmål, vi stiller unge mennesker, når vi vil aktivere dem.

“Hvad betyder noget for jer? Hvorfor giver det mening? Hvorfor bor I her? Hvilke udfordringer er her?” er HVspørgsmål, som enhver afdelingsbestyrelse bør bruge, når de skal rekruttere unge. Spørg ansigt til ansigt. Lav et fysisk arrangement i boligafdelingen. Opsøg de unge, hvor de er. Spørg igen og igen, lyder det fra Olav Hesseldahl.

“Drop de sociale medier. Der er for meget, der flimrer rundt derinde. Se de unge i øjnene. De skal kunne mærke det, hvis det skal give demokratisk selvtillid. Både i hjertet og i kroppen,” tilføjer han.

En lille halv time senere holder bilen foran en frostklar sø. Det er sidst i januar, og isen er ved at slippe sit tag i

Bagsværd Sø. Olav Hesseldahl går roligt ud på den lange badebro og kigger ud i horisonten. Bølle springer efter.

Et fælles mål frem for stjerner Fra han var 10 til 20 år trænede Olav Hesseldahl i Bagsværd Roklub og kom på landsholdet i roning. Han var hverken den hurtigste eller den største, men han lærte meget om at være del af et fællesskab.

“Sport og foreningsliv er vigtigt, for her handler det om, hvad du gør frem for, hvem du er. Det handler om et fælles mål,” siger han og sammenligner beboerdemokratiet med en roklub.

“Vi har brug for at blive mindet om, hvad der samler os. Der er ingen stjerner, for alle tandhjul skal virke, for at fællesskabet kan fungere. Tandhjulene skal indstilles og justeres løbende,” forklarer han og går ind mod roklubben. Bag murene lugter der af nymalede

både, og sammen med Bølle skrår vi ind over hallen med de tunge både hængende over hovedet.

I 2005 deltog Olav Hesseldahl i VM i Japan. Selvom han var der en hel måned, nåede han ikke at se landet. Efter en måneds træningslejr besluttede han sig for, at han var færdig med at jagte medaljer.

“Man skal være meget stædig og egoistisk for at nå til VM. Det var jeg, og det har jeg prøvet at aflære mig. Jeg ville hellere arbejde med det stik modsatte – fællesskaber,” siger han. Til gengæld vil han holde fast i bevidstheden om, at vores sociale baggrunde er ligegyldige, så længe vi har et tydeligt fælles mål.

I bilen på vej mod hovedstaden bliver Bølle klappet til ro, mens han finder sig til rette i sin ejers skød. Udenfor glimter søen forbi bilen, der søvnigt lægger sig til rette i eftermiddagstrafikken.

“Drop de sociale medier. Se de unge i øjnene. De skal kunne mærke det, hvis det skal give demokratisk selvtillid.”

Tema: De unge i det almene

Frivilligheden skal gentænkes

Det frivillige beboerdemokrati er grundstenen i den almene boligsektor. Men mange steder kniber det med at få alle stole besat, når der er bestyrelsesmøde i boligafdelingen. Frivilligheden skal gentænkes, for der er masser engagement, lyder det fra fremtidsforsker Tyge Mortensen.

Tekst: Katrine Brahl Petersen, kabp@bdk.dk

Foto: Tyge Mortensen

“Den traditionelle frivillighed er i krise,” mener Tyge Mortensen, der er fremtidsforsker, tidligere højskoleforstander og i dag arbejder med udvikling af landsbyer. På den baggrund talte han på Boligkontoret Danmarks jubilæumskonference i juni 2023 om fremtidens frivillige fællesskaber, og hvordan vi kan udvikle dem.

Tyge Mortensen hentyder til den organiserede frivillighed, som vi kender så godt i ‘foreningsdanmark’ og i den almene boligsektor. Den, hvor man år efter år er kassér i badmintonklubben eller bestyrelsesmedlem i sin boligafdeling, og tingene kører efter et nøje planlagt årshjul.

“Når vi måler på den type frivillighed, så er foreningslivets fællesskab i krise. Det er mange steder svært at få nye til at gå ind i bestyrelser,” siger Tyge Mortensen, men maner i samme ombæring til ro. For engagementet er der, det er organiseringen, der skal gentænkes. Det vender vi tilbage til.

Samtidig er behovet for frivilligt engagement hurtigt voksende, pointerer han.

“Civilsamfundet må i dag løfte opgaver, der tidligere har ligget andre steder. For eksempel bekæmpelse af ensomhed, mistrivsel blandt børn og

behovet for naturbeskyttelse og mere biodiversitet. Og mange af de opgaver ligger faktisk rigtig godt i de almene boligforeninger,” siger Tyge Mortensen.

For på mange måder kan de almene boligområder ses som en form for minisamfund. Naboen er tættere på end kommunen er, og måske er det ikke så skræmmende at tale med sin nabo som med en sagsbehandler.

“Vi må væk fra tænkningen om, at det er der nogle andre, der tager sig af,” tilføjer han.

En generationskløft

Den danske frivilligheds- og foreningskultur fik en enorm opblomstring efter 2. verdenskrig. Stor boligmangel over hele landet fik almene boligforeninger til at skyde op. Også Boligkontoret Danmark, der i 2023 fyldte 75 år, og alle medlemmerne af foreningsfællesskabet blev en del af denne bevægelse.

“Man kopierede tilgangen til det frivillige arbejde fra organiseringen i for eksempel idrætsforeningerne, og det er den model, vi generelt har grebet til. Men tiden er løbet fra den,” siger Tyge Mortensen.

Undersøgelser viser, at der i dag er færre danskere, der engagerer sig i det

traditionelle frivillige arbejde, og på tværs af generationerne er der forskellige tilgange til, hvordan fritiden skal bruges.

“Den ældre generation, de der født lige efter 2. verdenskrig og årtiet efter, ser i højere grad frivilligheden som en forpligtelse. Det er Ungdomsoprørets generation, og selvom ikke alle deltog, så ligger det til dem, at man gør noget for fællesskabet, og at man har en fælles sag,” siger Tyge Mortensen og fortsætter:

“Generationen, der i dag er i 40’erne, er mere påholdende med det frivillige engagement og tænker i højere grad ‘hvad er der i det for mig?’. Man kan, lidt groft sagt, sige, at de er en generation af nøglebørn, der har skullet passe sig selv og ikke på samme måde som deres forældre har haft en fælles sag at kæmpe.”

Han sætter sin lid til de unge i 20’erne, den såkaldte generation Z. Den generation ser ind i en anden fremtid, der varsler dårligere livsvilkår end deres forældres, og det vækker dem.

“De er meget sociale, får lynhurtigt organiseret sig, og de bevæger sig ind og ud af netværk. De tager ansvar for noget, der er ud over dem selv; klima, demokrati. Det bliver selve sagen, der optager dem og i mindre grad organiseringen af den. For mange formaliteter

Tyge Mortensen er fremtidsforsker, foredragsholder og tidligere højskoleforstander. Han arbejder blandt andet med udvikling af lokalsamfund og frivillige fællesskaber.

dræber virkelysten for dem,” siger Tyge Mortensen.

Fleksibel frivillighed er vejen frem Skal man som forening eller virksomhed lykkes med frivilligheden, så skal det gøres ‘nemt’ for de frivillige. Det skal være muligt at engagere sig i enkeltprojekter med en klar start og slutning og så kunne melde sig ud igen, når det er afsluttet. Og så skal de ledende kræfter turde slippe ansvaret lidt og i højere grad uddelegere opgaverne.

“Man skal forsøge at skabe nogle selvsupplerende grupper, hvor rekrutteringen sker mere smidigt end i traditionel forstand. Vi skal lidt væk fra generalforsamlingen og det formaliserede, når det handler om fremtidens frivillighed,” vurderer Tyge Mortensen, der peger på, at sagen og fortællingen er blevet det centrale:

“Tænk på klimasagen og de grupper, der er opstået i forlængelse af flygtnin-

“Vi skal lidt væk fra generalforsamlingen og det formaliserede, når det handler om fremtidens frivillighed”

gekrisen. Her er de frivillige optaget af selve sagen. De vil gerne være en del af netop dén fortælling, og de har et stærkt socialt fællesskab.”

Det gavner vores samfund, men også den enkelte frivillige får uvurderligt tilbage, slutter han:

“Det er helt menneskeligt basalt: Man er med til at gøre en forskel og være noget for nogen. Og specifikt kan det frivillige arbejde i en boligforening være det, der skaber gode langvarige relationer, som går langt ud over det, at man deler fællesarealer.”

Tema: De unge i det almene

Hvem er de unge?

Klimabekymrede, digitalt indfødte, globaliserede, engagerede, følsomme og sociale – det er blot nogle af de ord, der bliver sat på den såkaldte “generation z” af unge i alderen ca. 18-29 år.

Tekst: Christine Bønnelykke Jensen, cbje@bdk.dk

Illustrationer: Colourbox

164.499 danske unge i alderen 18-29 år bor i almene boliger

Kilde: Danmark Statistik, 2023

En undersøgelse for Videncenteret Bolius og Realdania (2022) viser, at …

26,4 %

Andelen, der ønsker at leve mere bæredygtigt i deres bolig, er større blandt de unge end i den resterende voksne befolkning.

af 2.000 adspurgte mellem 18-29 år bor i en almen boligorganisation.

11,4 %

af 2.000 adspurgte forventer at bo i en lejebolig i en almen boligorganisation om 10 år.

Halvdelen af de unge bor sammen med deres kæreste, mens hver 10. bor sammen med en eller flere personer, der ikke er familie eller kæreste.

Kilder: ‘Unge, bolig og livskvalitet’ — en spørgeskemaundersøgelse foretaget af Kantar Gallup for Videncentret Bolius og Realdania, 2021.

Analyse: ‘Flere unge i almene boliger bryder den sociale arv.’ BL, 2021, samt Danmarks Statistik

I gennemsnit er danske unge 21 år, når de flytter hjemmefra.

Hvad kendetegner de unge? De er …

Digitaliserede

Digitaliseringen har haft en kæmpe indflydelse på den unge generations liv. Den har gjort det muligt for dem at være mere forbundet med hinanden, at få adgang til information og uddannelse og at engagere sig i politiske og sociale spørgsmål.

• 91 % af de 16-74-årige i Danmark bruger sociale medier. Blandt de 16-19 årige er andelen 99 %

• 97 % af de 15-24-årige bruger internettet hver dag eller næsten hver dag.

Kilde: Danmarks Statistik, 2023

Politiske

Klimabevidste

Unge er mere tilbøjelige til at være bekymrede for miljøet end ældre generationer. En undersøgelse af danske unge foretaget af Deloitte i 2023 viste, at …

Klimaet er den største årsag til bekymring blandt de unge. Dernæst kommer bekymringer for leveomkostninger, mental sundhed, økonomisk vækst og politisk ustabilitet/konflikter mellem lande.

Unge er mere tilbøjelige til at købe bæredygtige produkter. Herunder er 53 % af de adspurgte villige til at betale mere for bæredygtige produkter og tjenester. 50 % af de unge har følt sig bekymrede for klimaet inden for den seneste måned.

Kilde: Undersøgelse af Deloitte 2023 – Deloitte Global 2023 Gen Z and Millennial Survey. Country profile: Denmark

De unge i alderen 18-29 år er mere politisk progressive end generationen før dem (de såkaldte ‘Millenials’, red.).

De støtter i højere grad sager som miljøbeskyttelse, ligestilling og internationalt samarbejde.

Dansk Ungdoms Fællesråds Demokratianalyse 2023 viser, at …

• Det er særligt følelsen af at tage samfundsansvar (47 %), som motiverer de unge, når de deltager.

• Alligevel har 53 % af de unge en lav demokratisk selvtillid. En stor del føler, at de ikke har noget at byde ind med i politiske diskussioner. Dog har hele 65 % en holdning til, hvilken retning Danmark og verden skal udvikle i.

• Unge, der er medlem af en forening, har generelt en højere demokratisk selvtillid (54 %) end unge, der ikke er foreningsmedlemmer (43 %).

• I 2023 var hver fjerde ung mellem 16 og 25 år medlem af en frivillig forening. Tallet for den øvrige befolkning er dobbelt så højt – det ligger på 50 %

Kilde: Vive, Børn og unge i Danmark. Velfærd og trivsel 2022. Demokratianalysen 2023 af DUF, Dansk Ungdoms Fællesråd og Epinion

Tænketanken Demokratisk Erhverv arbejder på at fremme demokratiske virksomheder i Danmark gennem viden, deltagelse i den offentlige debat og ved at skabe netværk i den erhvervsdemokratiske sektor.

Foto: Demokratisk Erhverv

Undersøgelse: Lavt kendskab blandt unge

I oktober 2023 lavede Demokratisk Erhverv en repræsentativ befolkningsundersøgelse, der viste, at unge har et lavt kendskab til demokratiske virksomheder – 65 % af unge mellem 18 og 39 år kender ikke til deres medlemskab af demokratiske virksomheder – og at det er dobbelt så sandsynligt at møde en person over 60 år end en under 40 år til en generalforsamling i en demokratisk virksomhed.

Tema: De unge i det almene

Søges: De unges syn på sagen

Hvordan får vi de unge til at engagere sig og komme med deres relevante spørgsmål og ideer? Det er et spørgsmål, som mange demokratiske virksomheder og foreninger bakser med uden helt at have fundet opskriften. Her kan du læse om, hvordan det almene boligselskab fsb og Tænketanken Demokratisk Erhverv er gået til den sag.

Demokratisk Erhverv: Mentorordning bygger bro mellem generationer

Tænketanken Demokratisk Erhverv har etableret TalentLAB, der skal oplyse, engagere og i sidste ende få flere unge til at tage aktivt del i de mange medlemsdemokratier, der kendetegner Danmark.

“Vi kan se, at der er udfordringer med generationsskiftet hos vores medlemmer, og det vil vi gerne imødekomme,” siger Signe Bøgelund Vahlun, der er projektleder i Demokratisk TalentLAB. Hun peger på en nylig undersøgelse, Demokratisk Erhverv har lavet. Den viser, at alt for få unge er klar over mulighederne for at være med til at bestemme i de mange medlemsejede virksomheder i Danmark, og endnu færre benytter deres ret til at få indflydelse gennem bestyrelsesarbejdet.

“Vi bryster os af at være et demokratisk samfund, og det er vi altså ikke kun i kraft af, at vi kan stemme til folketingsvalget, men også fordi vi har vores erhvervs- og medlemsdemokrati, om det så gælder boligforeningen, fodboldklubben eller vandværket,” siger Signe Bøgelund Vahlun.

TalentLAB blev etableret i oktober 2023, og initiativerne skal dels oplyse unge om muligheden for medbestemmelse, dels klæde de unge på til at være aktive i bestyrelserne.

Indtil nu har 250 unge mellem 20 og 40 år meldt sig til Demokratisk TalentLAB, og flere kommer løbende til.

Bestyrelseslokalet skal afmystificeres “Når de unge først bliver klar over, at der er en mulighed for indflydelse gennem bestyrelser og medlemsdemokrati, så oplever mange desværre en barriere, når de skal slå igennem i bestyrelsen. Det kan være, hvordan man præsenterer sig selv, tager ordet, læser et regnskab eller får forståelse af organisationens opbygning,” siger Signe Bøgelund Vahlun.

Bestyrelseslokalet skal simpelthen afmystificeres, lyder det fra projektlederen. Og derfor skal en række initiativer gøre mystikken mindre og oplysningen højere.

Blandt andet arbejder Demokratisk TalentLAB med en mentorordning, hvor de unge kan være mentorer for de ældre, men også de ældre for de yngre.

De nuværende bestyrelser skal forstå, hvordan de unge kommer med, og at for eksempel enkeltstående projekter, som indretningen af et nyt fælleshus, kan være vejen ind i bestyrelsesarbejdet. Samtidig skal de unge også lære af de ældre.

“Det handler om at bygge bro, både mellem generationerne, men også mellem repræsentantskaberne og bestyrelserne i de forskellige foreninger,” siger Signe Bøgelund Vahlun.

Sideløbende bliver der arrangeret en række events i løbet af 2024 med kompetencegivende temaer og oplægsholdere; for eksempel den 27-årige Mads Malik Knudsen, der er formand for boligselskabet fsb.

Projektet skal køre de kommende år og håbet er, at flere unge fremadrettet vil gøre deres stemme gældende.

“Hele tanken om erhvervs- og medlemsdemokratiet går tabt, hvis ikke vi får lagt kimen til nogle vellykkede generationsskifter. Andelsbevægelsen og tanken om det aktive medborgerskab er meget dansk, og vores samfund bliver fattigere, hvis ikke det bliver ført videre,” slutter Signe Bøgelund Vahlun.

Tekst: Katrine Brahl Petersen, kabp@bdk.dk

fsb: Unges input sikrer god indflytning

Hvordan skal indretningen af fælleslokaler være, og hvilke fællesaktiviteter kan skabe sammenhold i den nye boligafdeling? Det er nogle af de spørgsmål, som fsb’s gruppe af ‘First Movers’ er med til at beslutte, når boligselskabet bygger en ny afdeling med ungdomsboliger.

“De unge skal være med til at skabe et socialt fundament for de nye boligafdelinger,” siger Lotte Olsen, der er specialkonsulent i boligselskabet fsb, som har almene boliger i hovedstaden. fsb har arbejdet med konceptet ‘First Movers’ siden 2016. Når de unge har fået tildelt en bolig i en ny ungdomsboligafdeling, kan de melde sig til at være first movers.

Tre-fire måneder før de unge flytter ind, afholder fsb en række workshops. Her er der blandt andet fokus på at lærer hinanden at kende, planlægning af sociale aktiviteter og klubber, der skal ryste beboerne sammen, og indretning af fællesområder. De unge ‘First Movers’ kommer også ud og ser det næsten færdige byggeri og flytter ind lidt tid før de andre beboere. Gruppen er også med på indflytningsdagen for deres medbeboere og sørger for at

byde dem velkommen og vise dem på plads.

“Det handler om at give de unge medbestemmelse i indflytningsprocessen. Det er dem, der ved, hvad der er vigtigt for deres nye medbeboere og i deres nye fælles afdeling. Mange gange er det også dem, der er bedst til at svare på spørgsmål fra deres kommende naboer,” siger Lotte Olsen.

En indsats på to ben Indsatsen handler både om at skabe basis for en god start af det sociale liv i ungdomsboligerne, men det giver også muligheden for et mere langsigtet engagement i beboerdemokratiet.

“Det er klart, at vi er motiveret af, at de unge på længere sigt går ind i afdelingsbestyrelserne. Som ‘First Movers’ bliver de introduceret til det medansvar, man har ved at bo alment, og de ser den indflydelse, man kan få. Vi har nogle gode eksempler på unge, der går videre og bliver beboerdemokrater,” siger Lotte Olsen.

Hun fortæller, at man løbende evaluerer indsatsen. Blandt andet vil fsb fremadrettet følge de unge i lidt længere tid, efter de øvrige beboere er flyttet ind.

“Vi får hele tiden nye erfaringer, som ungdomsboligerne skyder op. Som med

De unge ‘First Movers’ er med at sikre en god indflytning og opstart på det sociale liv i fsb’s nye ungdomsboligafdeling.

Foto: fsb

alt andet frivilligt arbejde er det bundet op på ildsjæle, og det er forskelligt, hvad der fungerer. Vi er lige nu ved at lave en evaluering af vores ungdomsboliger, og hvad de fysiske rammer betyder for trivslen, og i den er der mange interessante perspektiver – også i forhold til vores ‘First Movers’. For eksempel kan vi se, at det skaber mere socialt liv, hvis fællesskaberne er mindre – for eksempel et fælleskøkken på hver etage frem for ét stort fælleslokale for hele afdelingen,” siger Lotte Olsen.

Hvem er fsb?

Københavns største almene boligorganisation med mere end 13.000 familie-, ungdoms- og ældreboliger i hovedstaden. fsb har 16 ungdomsboligafdelinger og kollegier med ca. 1.130 ungdomsboliger og kollegieværelser. Hertil kommer tre selvejende kollegier, som fsb administrerer, med ca. 560 værelser og ca. 100 ungdomsboliger.

Konkurrence

Vind bogen ‘Kongeord’

I denne udgave af Beboermagasinet har du mulighed for at vinde bogen ‘Kongeord’, der er skrevet af Jens Andersen på baggrund af samtaler med Kong Frederik X. I bogen fortæller Danmarks nye konge med egne ord om sine tanker og overvejelser bag kongeordet. Om sit forhold til kongerækken, danmarkshistorien, kristendommen og rigsfællesskabet. Om familien, ægteskabet og rejsen gennem livet – fra ung, modstræbende kronprins til moden mand, familiefar og monark.

For at deltage i konkurrencen om et eksemplar af bogen skal du blot besvare nedenstående spørgsmål:

Hvad hedder iværksætter Olav Hesseldahls seneste initiativ, der skal lære danske børn og unge om grundloven og demokratiet?

(Du kan finde svaret i interviewet med Olav Hesseldahl på side 6-13).

Send dit svar med dit navn, adresse og boligselskab til redaktion@bdk.dk. Skriv “konkurrence” i emnefeltet.

Alternativt kan du sende dit svar til:

Boligkontoret Danmark

Att: Nina Ulrich Østergaard

Havneholmen 21

1561 København V

Sidste frist for besvarelser er den 1. juni 2024. Vi kårer to vindere, der får direkte besked.

Vinderne af konkurrencen #93 blev: Grethe og Peder Jacobsen, Boligforeningen Faaborg-Midtfyn.

Det rigtige svar var: Forsvarsminister og justitsminister.

Tema: De unge i det almene

Plejer er død, og postkassen eksisterer ikke

Boligselskabet Kongeåens bestyrelsesmedlemmer stikker ud i BDK-fællesskabet. Gennemsnitsalderen er nemlig lavere her end andre steder. Læs, hvordan det er lykkedes at tiltrække en yngre generation, og hvad der motiverer dem til frivilligt arbejde.

Tekst og fotos: Carina Wetlesen, cawe@bdk.dk

Regnen siler ned på denne fredag i januar, hvor Beboermagasinet er taget til Skodborg i Sønderjylland for at mødes med Marianne, Rikke og Camilla Maja fra bestyrelsen i Boligselskabet Kongeåen.

Vejret lægger dog på ingen måde en dæmper på humøret. Vores udsendte bliver mødt af smil fra de tre kvinder, og på bordet står morgenbrød klar.

“Jeg var så gal, da jeg deltog på mit første beboermøde for fire år siden,” udbryder Rikke (44 år), da vi spørger ind til deres vej ind i beboerdemokratiet.

I dag er Rikke formand for boligselskabets organisationsbestyrelse, men

egentlig var det slet ikke hendes plan at stille op. Først da beboermødet tog en hektisk drejning, besluttede hun sig for, at hun ville gøre brug af muligheden for at få indflydelse i boligselskabet.

For Marianne (49 år), der har været medlem af bestyrelsen siden 2011, var det særligt muligheden for at få et netværk i byen, som hun lige var flyttet til, der gjorde, at hun meldte sig på banen.

For Camilla Maja (31 år) er bestyrelsesposten ny, og hun valgte at stille op, da Rikke prikkede hende sidste år: “Rikke sendte mig en sms og spurgte, om jeg ikke havde lyst til at stille op

til bestyrelsen. Efter at have hørt lidt om opgaverne valgte jeg at gøre det,” fortæller Camilla Maja.

Beboermødet var et kulturchok

Men at dukke op til det første beboermøde, efter at have boet i Boligselskabet Kongeåen i ni år, var en speciel oplevelse. “Jeg deltog jo, fordi Rikke bad mig om det. Det var i hvert fald ikke for madens skyld,” griner Camilla Maja og konstaterer: “Traditionel dansk mad er ikke lige mig.”

Udover at maden ikke lige faldt i hendes smag, var det også lidt af et kul-

Marianne, Rikke

og Camilla Maja

trak alle aldersgennemsnittet ned, da de valgte at gå ind i Boligselskabet Kongeåens bestyrelse. Det har skabt nye måder at gøre tingene på.

turchok. For det var tydeligt, at Camilla Maja var langt yngre end gennemsnittet af de andre fremmødte beboere, og selvom hun naturligvis havde hilst på nogle af sine naboer tidligere, vidste hun ikke lige, hvor hun skulle gøre af sig selv.

Det afskrækkede hende dog ikke fra at stille op som aftalt, og efter et kampvalg kunne hun den aften træde ind i Boligselskabet Kongeåens organisationsbestyrelse sammen med flere nye medlemmer.

“Plejer” er død

Marianne, der med sine 13 år i besty-

“Synlighed er vigtigt for at få nye kræfter med. Før havde jeg aldrig tænkt over, at der sad en bestyrelse, så det er vigtigt, at de kommer ud og gør opmærksom på sig selv.”

Camilla Maja, 31 år.

relsen er en af de garvede kræfter, har kun positivt at sige om, at der er kommet nye måder at gøre tingene på: “‘Plejer’ er død. Der er kommet nye øjne på, og vi har fået rusket op i måden at gøre tingene på.”

For eksempel er der oprettet en facebookgruppe for beboerne, og beboerarrangementer bliver nu lagt i weekenderne eller på hverdagsaftener, så flere har mulighed for at deltage. Også dem med børn.

“Der skal være ting for både ældre og børn. Det er noget, jeg brænder meget for at prioritere,” fortæller Rikke.

Og særligt viljen til at prøve nyt er vigtig: “Jeg tror måske, at den yngre generation er mere omstillingsparat. For

mig er det vigtigt, at vi ikke bare gør tingene, som vi plejer, og at jeg føler mig hørt. Jeg gider ikke være med i noget, hvor man ikke får lov til at være ‘rigtigt’ med,” pointerer Camilla Maja.

Det nikker Rikke ja til: “Jeg vil gerne have, at vi er en fælles bestyrelse. Jeg har også et arbejde ved siden af og hverken kan eller vil sidde med det hele selv. Hvis vi laver noget lort, er det os alle sammen og et fælles ansvar – ligesom hvis vi gør noget godt,” understreger hun.

Derudover prioriterer de at mødes i andre rammer end de vante, for det giver rum for andet end bestyrelsesarbejdet. “Vi havde et seminar en weekend, hvor vi havde ordentlig tid til at dykke

Rikke, Camilla Maja og Mariannes råd til rekruttering af yngre bestyrelsesmedlemmer

• Læg arrangementer og møder på tidspunkter, hvor børnefamilier kan deltage.

• Sørg for, at bestyrelsen er synlig.

• Tag gerne kontakt selv.

• Drop “plejer” – lyt og vær nysgerrig på nye input.

• Fang de unges opmærksomhed på de digitale platforme, de bruger. Slå på de kompetencer, man opnår ved bestyrelsesarbejdet.

ned i nogle større temaer. Om aftenen, til morgenmad og frokost kunne vi så være sociale og på den måde lære hinanden at kende fra nogle andre sider. Det har helt sikkert styrket vores relationer og samarbejde i bestyrelsen,” fortæller Rikke.

En synlig bestyrelse

Det er altså vigtigt at kigge på samarbejdet i bestyrelsen, hvis det skal være interessant at deltage, men der er en anden udfordring, der også skal tages hånd om.

“Synlighed er vigtigt for at få nye kræfter med. Før havde jeg aldrig tænkt over, at der sad en bestyrelse, så det er vigtigt, at de kommer ud og gør opmærksom på sig selv,” siger Camilla Maja.

Det arbejder bestyrelsen derfor også på. De har blandt andet lavet en julehilsen med et foto af bestyrelsen, og når der flytter nye beboere ind, tager de ud og hilser på med en pose chokolade. Til næste beboermøde vil bestyrelsen sætte sig sammen, så man kan se, hvem de er, og invitationer til arrangementer og beboermøder vil de også selv omdele. Håbet er, at det vil bidrage til synligheden.

Der skal tænkes anderledes Det er alt sammen gode tiltag, for blot at lægge en seddel i den fysiske postkasse er ikke vejen frem, hvis man skal have fat i de yngre beboere.

“Vi lever i en digital verden, og postkassen eksisterer ikke på samme måde længere i folks bevidsthed,” som Camilla Maja siger. Her er der altså fortsat et behov for at tænke anderledes, og bestyrelsens nyoprettede facebookgruppe er netop et forsøg på at imødekomme det.

“Det skal nok komme. Den yngre generation vil også gerne deltage i fællesskaber. Men der skal mere fokus på at fortælle om mulighederne,” slutter hun.

Vi glæder os til at følge med.

Nytårskur hos

Boligselskabet Nordkysten

Boligselskabet Nordkysten inviterede bestyrelse, medarbejdere og lokalpresse til nytårskur i februar for at ønske godt nytår – men også med et andet formål.

“Vi vil gerne fange politikernes opmærksomhed lokalt og få dem til i højere grad at kigge de almene boligforeningers vej,” siger John Jensen, der er aktiv i organisationsbestyrelsen og arrangementsgruppen i boligselskabet.

På dagen bød formand Palle Wørmann velkommen og fortalte om, hvad Boligselskabet Nordkysten har arbejdet på det seneste år, og hvad der er på programmet for den kommende tid.

Det var første gang, at Boligselskabet Nordkysten afholdt en nytårskur, men det bliver ikke den sidste. “Vi har fået blod på tanden til at gøre nytårskuren til en årlig tradition og næste gang invitere bredere i boligselskabet,” fortæller John Jensen. Espergærde

Kolding

Omdannelsen af Skovvejen i fuld gang

Boligområdet Skovvejen i Kolding er en del af den såkaldte parallelsamfundspakke og skal derfor omdannes. Kolding Byråd har godkendt planerne, og målet er, at det nye Skovvejen vil stå klar ved udgangen af 2029.

Omdannelsen skal sikre, at der skabes en varieret beboersammensætning. Det betyder blandt andet, at antallet af familieboliger skal sættes ned med 60 %. Boligselskabet Kolding, som Skovvejen hører under, og Kolding Kommune har derfor arbejdet sammen om en helhedsplan for området.

“Det har været alfa og omega for os, at beboerne er blevet inkluderet og klædt på til at tage stilling til de store forandringer, som området, og dermed deres boliger, står overfor,” siger Bjarne Olesen, der er formand for Boligselskabet Kolding.

Blandt andet er der blevet afholdt cafémøder, hvor beboerne har kunnet stille spørgsmål og har fået information. I forsommeren blev projektet godkendt af beboerne, der dermed også sagde ja til en huslejestigning på 24 %.

Fra grønne ambitioner til virkelighed

I Boligkontoret Danmark skal bæredygtighed tænkes ind i vores handlinger som virksomhed, og samtidig skal vi understøtte boligselskabernes arbejde med klima- og miljømæssige tiltag ude i boligområderne. Det er vores ambition. Hvordan det skal realiseres, og hvordan du som beboer kan bidrage, kan du læse mere om her.

Tekst: Niklas Ingerslev, nari@bdk.dk

Illustration: Rasmus Juul

Som almen beboer kan du bidrage til en grønnere fremtid. Det gælder både med små daglige handlinger som at sortere affald, spare på vand og energi eller deltage aktivt i lokale grønne initiativer som f.eks. fælleshaver. Men det kan også være ved at medvirke til udbredelsen af biodiversitet på fællesarealerne i din boligafdeling, træffe beslutning om opsætning af ladestandere til el-biler eller få realiseret et solcelleprojekt.

Ved at involvere dig aktivt, ikke kun i din egen bolig, men også omkring fællesarealerne og de beboerdemokratiske beslutningsprocesser, der ligger bag, kan du være med til at bidrage til en mere bæredygtig fremtid i fællesskab med dine naboer.

Forandring skabes i fællesskab Hos Boligkontoret Danmark og de boligselskaber, vi administrerer, er der et stort ønske om at få sat yderligere skub i den grønne omstilling. Derfor har Boligkontoret Danmark udarbejdet en strategi samt et inspirationskatalog, der skal hjælpe de gode idéer og initiativer på vej ude i boligområderne.

“Vi mærker et brændende ønske blandt beboere og beboerdemokrater om at få tænkt mere bæredygtighed ind i boligområderne, og det skal vi som boligadministration være med til at understøtte. Beslutningerne skal træffes lokalt, men forandringerne skal skabes i fællesskab. Derfor sætter vi med vores nye klima- og miljøstrategi både

fokus på, hvor det er relevant at sætte ind, og samtidig følger vi strategien op med, hvordan man lokalt kommer i gang og videre i processen, samt hvem det er relevant at involvere i de lokale indsatser,” fortæller Pia Nielsen, viceadministrerende direktør i Boligkontoret Danmark.

Scan QR-koden herunder for at læse mere online:

Sidder du med et spirende ønske om at få sat gang i konkrete grønne initiativer i din boligafdeling, eller ønsker du at vide mere om, hvad I konkret kan gøre for at tænke klima- og miljøtiltag ind i driften af dit boligområde? Så lad dig inspirere og find mere information på vores nye hjemmeside “Mod en grønnere fremtid”.

Fremover vil der her i Beboermagasinet være et fast indslag, hvor du kan blive inspireret og læse mere om, hvad du og dine naboer kan gøre for at fremme klima- og miljøindsatsen i jeres boligområde.

Det grønne hjørne Sådan kan du øge biodiversiteten

Tekst: Niklas Ingerslev, nari@bdk.dk

Foto: Boligkontoret Danmark

Vi har brug for mere vild natur og biodiversitet i Danmark. Biodiversitet handler om at sikre et rigt plante- og dyreliv, og det er afgørende for, at vi mennesker kan få ren luft, friskt vand og bestøvning af vores afgrøder samt en ren jordbund.

Egen have – mange muligheder

Fællesarealer kan også boble af liv

Mange boligområder har fællesarealer, der egner sig perfekt til at øge biodiversiteten. En græsplæne eller en jordhøj kan være et oplagt sted at starte.

For at komme i gang på fællesområderne kan du kontakte afdelingsbestyrelsen eller stille et forslag på afdelingsmødet for at få opbakning til dine forslag.

Med selv en lille have, altan eller terrasse har du faktisk mulighed for at øge biodiversiteten lige uden for din egen bolig.

Her får du tre gode råd:

1. Plant indfødte blomster, planter eller buske. De giver føde og skjul til lokale insekter, fugle og andre dyr.

2. Opret en vildtplæne eller et hjørne i haven, hvor græs og vilde blomster kan vokse frit og tiltrække insekter.

3. Lav et insekthotel eller sæt et fuglehus op for at tilbyde ly og ynglesteder for forskellige smådyr og fugle.

Gør det overhovedet en forskel?

Selv de mindste tiltag gør en forskel og kan bidrage til øget biodiversitet. Hvis du går forrest, kan du også inspirere andre. Så det er bare om at komme i gang.

Dagmarkollegiet får nye rammer til Ribes unge

“Hjælp os med at finde vores nye navn” – sådan lød opfordringen fra Seminariekollegiet i Ribe, der i efteråret 2023 udskrev en navnekonkurrence. Og hele 41 bud kom der. Det nye navn blev Dagmarkollegiet, og navneskiftet er et led i en større omdannelsesproces. Blandt andet ønsker man i bestyrelsen, at kollegiet i højere grad bliver en del af lokalsamfundet, og at lokale virksomheder således får bedre mulighed for at tiltrække arbejdskraft gennem en bedre bosætning i området. Bestyrelsen vil også søge midler til at renovere kollegiets fysiske rammer, og der bliver tilknyttet en fast medarbejder til at understøtte fællesskabet og trivslen på kollegiet.

“Vi ved, at det er et ambitiøst projekt, men vi mener, at det er vigtigt, at vi får skabt nogle attraktive rammer for unge, der gør, at de har lyst til at bo her. Det vil gavne både de unge og Ribe by. Og vi håber, at de lokale vil være med og bakke op,” siger formand Allan Gade Jacobsen.

Boligforening arbejder for fjernvarme

“Det vil være en kæmpe gevinst. Ikke bare for vores beboere men for hele byen,” siger Jette Schneider, der er formand i Lynge-Uggeløse Boligforening i Nordsjælland.

Lynge-Uggeløse Boligforening med i alt 136 boliger, der i dag opvarmes med naturgas, udgør en pæn andel af de potentielle fjernvarmetilslutninger i lokalområdet. Derfor har Jette Schneider sammen med resten af boligforeningens bestyrelse gjort en stor indsats for at få informeret beboerne og skabt opbakning til projektet.

Blandt andet har boligforeningen afholdt indledende møder forud for oprettelsen af Lynge Uggeløse Fjernvarme (et andelsselskab, der arbejder på at få fjernvarme til Lynge, red.), og der er lagt vægt på at inddrage beboerne.

Allerød Kommune har været positive medspillere og blandt andet givet tilsagn til, at kommunale fritids-, idræts- og kulturinstitutioner samt skoler kan kobles på fjernvarmenettet.

Nu håber Jette Schneider, at de sidste tilsagn om tilslutning til fjernvarmenettet kan komme i hus.

Ribe

Lynge-Uggeløse

Formand Allan Gade Jacobsen (t.v.), vinder af navnekonkurrencen Rosa Cathrine Knappe (midten) og byrådsmedlem Tina Skov Larsen (t.h.) til indvielsesfesten for Dagmarkollegiet.

Der arbejdes hårdt på at få fjernvarme i Lynge-Uggeløse Boligforening.

Tema: De unge i det almene

Fotoreportage

De unge BDK’ere

Boligkontoret Danmark har i alt ca. 200 medarbejdere i administrationen – fordelt på vores hovedkontor og flere afdelings- og lokalkontorer spredt over hele landet. Mange har været ansat i en lang årrække, men en yngre generation begynder at komme til med nye perspektiver og idéer. Fotoreportagen har været på besøg hos fire af de unge ‘BDK’ere’, i Odense, Esbjerg og København.

Tekst: Nina Ulrich Østergaard, nird@bdk.dk

Fotos: Roar Paaske

København

Tobias Reinel, it-projektleder. 29 år.

Hvor kommer du fra?

“Jeg er uddannet historiker fra 2019, og derefter var jeg ansat i fire år i Næstved Kommune som arkivar og systemadministrator. Mit job begyndte som meget historierelevant, og så udviklede det sig ret hurtigt i en mere it-orienteret retning. Jeg begyndte at lave hjemmesider og kode, egentlig ret autodidakt. Det er sådan, jeg lærer bedst. Det endte med, at jeg blev systemadministrator for kommunens journaliseringssystem, samtidig med at jeg også skulle være arkivar – det gav lidt mange bolde i luften. Jeg fandt frem til, at jeg gerne ville søge nogle nye udfordringer og gerne i en mere it-orienteret retning.”

Hvad er dine arbejdsopgaver som it-projektleder?

“Mine opgaver er knyttet til de tre ben, som Boligkontoret Danmarks it-administration hviler på: vores hjemmeside, Go Bolig og vores ‘kernesystem’, EG Bolig. Jeg har en del kontakt med vores eksterne it-kunder, eksempelvis Boliggården i Helsingør, men også med itleverandører og kolleger – hvis eksempelvis en boligrådgiver oplever problemer med vores hjemmeside.”

Hvad er vigtigst for dig i dit job?

“At brugeroplevelsen på vores webløsninger er så gnidningsløs som muligt. Hjemmesiden skal være nem og tilgængelig, for det skaber værdi for vores beboere, medlemmer og kunder. Det skal være nemt at være ‘digital beboer’ hos os, og derfor udvikler og forbedrer vi løbende vores digitale løsninger.

Jeg føler, at jeg udvikler mig og lærer hver dag, fordi jeg får lov til at prøve forskellige løsninger af. Der er ret frie rammer, og det er virkelig fedt.”

Odense

Mette Bebe Hansen, boligrådgiverelev. 32 år.

Hvor kommer du fra?

“Jeg er uddannet laborant og fik derefter et kontorjob, der tændte min glæde ved kontorarbejde. Derfor valgte jeg at læse videre til kontorelev. Nu er jeg i et elevforløb på i alt to år, hvor der er seks ugers skoleforløb, og så er jeg ellers ansat som boligrådgiverelev på afdelingskontoret i Odense. Der er lagt en plan i samarbejde mellem skolen og Boligkontoret Danmark for mit forløb.”

Hvad er dine arbejdsopgaver som boligrådgiver?

“Som en del af boligrådgivergruppen har jeg ansvar for ‘mit eget’ boligselskab og deres beboere – alt det administrative i forhold til udlejning og ændringer i beboernes boligforhold. Jeg sparrer meget sammen med de andre boligrådgivere, men også med driftschefen og chefkonsulenten, der har med boligselskabets bestyrelse at gøre.

Det er fedt at være på en arbejdsplads med så meget erfaring, men det giver også et friskt pust til de andre at have en ung kollega – det skubber lidt til, hvordan vi ‘plejer’ at gøre tingene.”

Hvad er du særligt glad for ved jobbet?

“Jeg er med til at gøre en forskel for den enkelte beboer, og det gør mig virkelig glad. Når de ringer ind med spørgsmål, er det min opgave at hjælpe dem og møde dem, der hvor de står. Det kræver lydhørhed, nærvær og også tålmodighed.

Det er også et kæmpe plus, at kontoret ligger tæt på mit eget hjem. Både af hensyn til mit familieliv med to små børn, men det giver mig også et stort lokalt kendskab, der er rigtig vigtigt for vores beboere og den service, som Boligkontoret Danmark leverer.”

Esbjerg

Melina Rasmussen, chefkonsulent. 30 år.

Hvor kommer du fra?

“Det var lidt tilfældigt, at jeg kom ind i den almene boligsektor. Jeg har en uddannelse som finansøkonom og en HD i Organisation og Ledelse. Gennem netværk fik jeg job i DAB (anden almen boligadministration, red.) som økonomikonsulent, og for to år siden begyndte jeg i Boligkontoret Danmark på lokalkontoret i Esbjerg. Her er jeg selskabsansvarlig for de kommunale boliger i Esbjerg Kommune, som vi administrerer. Jeg udarbejder budgetter, holder afdelingsmøder og har generelt et meget tæt samarbejde med kommunen.”

Hvad er du særligt glad for ved dit arbejde?

“At ingen opgaver er ens. Vi har naturligvis et årshjul med opgaver, men ellers er det meget forskellige, ofte komplekse sager, der havner på mit bord. Det er ikke så rutinepræget, som andre jobs måske er, og jeg bliver hele tiden udfordret fagligt.

I mit job kommer jeg også meget ud og møder mange forskellige mennesker – mange beboere med vidt forskellige baggrunde. Der er det min opgave at prøve at sætte mig i deres sted og forstå deres situation, der er meget anderledes end min egen. Det er ofte små ting, der gør en stor forskel for dem.”

Hvordan er du vokset i jobbet?

“Min læringskurve har været rimelig stejl. Man lærer meget i det her job, for der sker hele tiden nye ting i sektoren. Derfor kunne jeg sagtens forestille mig at blive her i mange år. Der opstår hele tiden nye udfordringer rundt i afdelingerne, som gør, at jeg må tilegne mig ny viden for at få dem løst. Heldigvis har vi et rigtig godt samarbejde i vores lille team på kontoret, og også med vores kolleger på afdelingskontoret i Ribe, hvor jeg sidder en dag om ugen.”

København

Christine Bønnelykke Jensen, studentermedhjælper i Direktionsog foreningssekretariatet. 26 år.

Hvor kommer du fra, og hvorfor søgte du studiejob i Boligkontoret Danmark?

“Min far har arbejdet mange år i den almene boligsektor for et andet boligadministrationsselskab, så jeg vidste godt lidt, hvad det handlede om. Her gør vi noget for nogen – beboerne og boligselskaberne – og ikke for profit. Det, synes jeg, er virkelig fedt, og det var også en af grundene til, at jeg gerne ville have jobbet.

Mine opgaver er især knyttet til vores medlemmers hjemmesider – hvis billeder eller andet indhold skal ændres, og hvordan hjemmesiderne lever op til kravene for webtilgængelighed. Min uddannelse hedder Information & It, og det går i det store hele ud på, hvordan man digitaliserer alle mulige ting i vores samfund og skaber gode brugeroplevelser.”

Hvad var dit umiddelbare indtryk af arbejdspladsen?

“Lige fra første dag er jeg blevet mødt af en tiltro til, at man som medarbejder kan klare de opgaver, man bliver kastet ud i. Det ser jeg virkelig mange udviklingsmuligheder i. Der er et rigtig godt fællesskab på kontoret, synes jeg. Man er ikke bare sin egen lykkes smed, og folk er virkelig gode til at komme til hinanden. Der er ingen dumme spørgsmål, og det er helt vildt rart.”

initiativpr sen

“Bixen er ikke bare skrammel nede i vaskekælderen – det er så meget mere”

Sidste år vandt Bixen i Byengen, Andelsboligforeningen Hørsholm-Kokkedal Initativprisen. Et initiativ, hvor fokus var at gøre op med ‘brug og smid væk’-kulturen i afdelingen. Bixen bragte dog også noget helt andet med sig: et styrket fællesskab.

Det er søndag og åbningsdag for Bixen, der ude fra ligner sig selv. Der lyder snak fra depotrummet, hvor Karina, Karin og Tanja er i fuld gang med at gøre klar til åbning. Tanja har bagt kage, og Karina er i gang med at stryge tøj, der skal ind og hænge.

Karina, der har været med på hele rejsen, viser Beboermagasinet rundt. Det er tydeligt, at der er sket meget siden vores sidste besøg. De frivillige bag Bixen har altid sørget for, at de ting, der blev afleveret fra beboerne, tog sig ordentligt ud. Men nu er der kommet endnu mere styr på tingene.

“Pengene fra Initiativprisen er blevet brugt på at forbedre det, vi havde, og vi har fået indkøbt nogle praktiske ting som reoler, køleskab, kaffemaskine og havemøbler. Så kan de, der kommer, Tekst og foto: Carina Wetlesen, cawe@bdk.dk

sidde og få et stykke kage og kaffe,” fortæller Karina.

Et socialt samlingspunkt Muligheden for at sætte sig og få en kop kaffe og kage betyder, at beboerne bliver der længere. “Vi har mange, der bare kommer for at hænge ud og spise kage. Det er enormt socialt. Så sidder de en times tid eller halvanden på kryds og tværs af alder og anciennitet i afdelingen og hygger og sludrer,” fortæller Karina.

Det er også tilfældet denne søndag. Klokken når kun lige at slå 11, da den første beboer åbner kælderdøren og kommer ind med en pose fyldt med ting. Posen stiller hun i depotrummet, og så går hun på jagt i lokalerne efter noget, som hun måske selv kan

bruge. Kort efter går døren igen, og der kommer en ny beboer ind. Og sådan fortsætter det.

Bixen har altid været populær, men efter at de har vundet Initiativprisen, er interessen steget. “Vi har fået mange nye besøgende, der kommer hver søndag fra klokken 11-13. I gennemsnit lægger 30-40 mennesker vejen forbi,” fortæller Karina.

Fællesskab om det frivillige

Én af dem, der har været der stort set hver søndag, siden at Bixen slog dørene op første gang, er Jette. Da vi spørger Jette, hvorfor hun kommer så tit, er begejstringen tydelig: “For det første er det fantastisk med alt det genbrug. Der er mange gode ting. Og så lærer man nogle nye mennesker

Lyskæder og pynt på

væggene giver lokalet en hyggelig stemning.

Med Initiativprisen blev det muligt at lave en lille ‘cafe’, der er blevet et nyt socialt samlingssted blandt beboerne.

at kende og snakker mere med sine naboer, når man er hernede.”

Jette fortæller også, at Bixen har ændret sig meget, siden de i juni 2023 vandt Initiativprisen: “Der er kommet mere system i det, og så kommer der bare mange flere ting, fordi beboerne har fået større kendskab til det.”

Og entusiasmen og sammenholdet i Bixen lader til at have en smittende effekt. “Jeg er også begyndt at være lidt Tøjet skiftes ud løbende, så der altid er nyt på bøjlerne, når Bixen åbner.

Bixen har fået et børnehjørne, som der stadig udvikles på. Her er masser af legetøj til børnefamilierne, der kigger forbi.

Sådan løber Bixen rundt

Bixen koster ikke beboerne eller boligafdelingen nogen penge, men der skal jævnligt købes ind til kaffe og kage til de besøgende. Derfor afholder de frivillige bag Bixen arrangementer som julestue, loppemarked og julebanko for beboerne, hvor de får lidt penge i kassen til at holde Bixen kørende.

Karina (t.v.) og Jette (t.h.) tager en kop kaffe. Efter at have været fast besøgende næsten hver søndag siden Bixens begyndelse er Jette selv begyndt at hjælpe til som frivillig.

frivillig hernede. Jeg fejer og hjælper med at sortere tøj og legetøj og tørre tingene af,” siger Jette.

Ikke kun for beboerne

Klargøringen og sorteringen af tingene i Bixen bruger de frivillige rigtig meget tid på. Det er nemlig kun de ting, der stadig er noget værd, som kommer ind og stå eller hænge i Bixen. Det er vigtigt, at beboerne har lyst til at blive ved med at komme igen, og derfor er der også et fast system, der sikrer en løbende udskiftning på hylderne og bøjlerne. Når der kommer så meget ind, er det naturligt, at der er nogle ting, som der ikke er nogen, der er interesseret i.

“De ting afleverer vi til Røde Kors,” fortæller Karina: “Og så ligger der et plejecenter i Nivå, hvor vi også afleverer ting, vi har i overskud.” På den måde får andre end beboerne i Byengen også glæde af Bixen.

Den store opbakning betyder, at de frivillige i Bixen ikke har tænkt sig at stoppe foreløbig. “Vores arbejde er ikke slut. Vi håber, at flere og flere får øjnene op for Bixen og har lyst til at lægge vejen forbi, så de kan se, at Bixen ikke bare er skrammel nede i vaskekælderen. Det er så meget mere,” slutter Karina.

Det har søndagens besøg kun bekræftet os i. Da vi går, er stemningen blandt beboerne høj, og stort set alle har haft noget i hænderne, da de forlader Bixen.

Sådan kan du

vinde dette års

Initiativpris

Har du en idé, der bidrager med noget positivt til der, hvor du bor, kan du stadig nå at lave din indstilling til Initiativprisen 2024!

Hvad dit initiativ er, bestemmer du selv. Det eneste krav til din idé er, at det på en eller anden måde kommer beboerne i dit boligområde til gode.

Er du den heldige vinder, følger der med prisen en præmie på op til 25.000 kroner, der skal bruges til at realisere dit initiativ.

Det gode initiativ kan for eksempel være …

• At styrke fællesskabet, sundheden og trivslen i din boligafdeling

At sætte et positivt klimaaftryk

At hjælpe andre beboere

• … eller noget helt andet!

Sådan indstiller du dit initiativ

Du kan læse mere om Initiativprisen og indstille dit initiativ online på https://bdk.dk/beboere/ initiativprisen/ eller ved at scanne QR-koden.

Vi skal have modtaget din indstilling senest den 14. april 2024.

Vinderen af Initiativprisen 2024 præsenteres på Boligkontoret Danmarks repræsentantskabsmøde den 8. juni 2024.

Boligkontoret Danmark

Vi passer godt på dine persondata

Datatilsynet har blandt andet fokus på boligorganisationer i 2024, og hvordan de håndterer beboeres og boligsøgendes personoplysninger.

“GDPR-lovgivningen og behandling af personoplysninger er et vedvarende fokusområde i Boligkontoret Danmark, og Datatilsynets udmelding er en god anledning til, at vi ser vores procedurer ekstra efter i sømmene,” siger juridisk chef Nikolaj Hintse Kjøller.

Hos Boligkontoret Danmark behandler vi løbende forskellige persondata om dig som boligsøgende, beboer og fraflytter. Oplysningerne behandles elektronisk og systematisk. Vi er forpligtet til at orientere dig om, hvilke oplysninger vi indhenter, registrerer, videregiver og i øvrigt behandler om dig. Formålet med behandlingen af dine oplysninger er overordnet set at administrere ventelisterne og at administrere dit lejeforhold i henhold til gældende regler herom.

Du kan læse mere om vores behandling af persondata på vores hjemmeside: www.bdk.dk/ om-boligkontoret-danmark/persondata

Boligkontoret Danmark

Tre nye forretningsførere

Fra den 1. januar 2024 har tre af Boligkontoret Danmarks ni lokale afdelingskontorer fået ny forretningsfører.

På afdelingskontoret i Holte er det et velkendt ansigt, der er tiltrådt på lederposten, nemlig Christian Fries, der tidligere var forretningsfører på afdelingskontoret Allerød/Hillerød.

Ny forretningsfører i Allerød/Hillerød er Michael Egelund, der kommer fra en stilling som driftschef i boligselskabet fsb.

Og på afdelingskontoret i Silkeborg er endnu en gammel kending vendt tilbage, da Emil Bryhn Kjenseth er tiltrådt som ny forretningsfører. Han har tidligere været tilknyttet Silkeborg-kontoret som driftschef.

Det er ikke hver dag, at der skiftes forretningsførere på tre kontorer samtidig, men med den nye konstellation ser Boligkontoret Danmarks adm. direktør, Lars Lehmann, lyst på fremtiden:

“Det har altid en vis betydning, når der skiftes ud på de ledende poster, men jeg er sikker på, at vi har fået sammensat et rigtig godt hold. Vi får nye kræfter ind, der både har stor erfaring med de værktøjer, man skal mestre som forretningsfører, og samtidig har de et stærkt blik for beboerdemokratiet og de relationer, der er så vigtige for vores lokale nærvær,” siger han.

Christian Fries. Michael Egelund. Emil Bryhn Kjenseth.

Har du husket indboforsikringen?

Vores hjem er ikke bare det sted, vi bor og tilbringer størstedelen af vores tid. Det er også her, vi har vores mest dyrebare ejendele, og hvor vi opbevarer personlige minder med største forsigtighed. Men på et øjeblik kan en brand, en vandskade eller et tyveri forandre vores trygge rammer til et mareridt, og netop her er indboforsikringen altafgørende for, hvordan du er stillet efterfølgende.

Tekst: Niklas Ingerslev, nari@bdk.dk

Fotos: Colourbox og Boligkontoret Danmark

Tænk på en brand, hvor flammerne raserer dit ellers trygge hjem. Alt bliver ødelagt og går op i røg, og din bolig bliver efterladt i intet andet end ruiner. Du står tilbage med et enormt følelsesmæssigt tab, men uden indboforsikring står du også med en overvældende økonomisk byrde. Alt skal pludselig genanskaffes uden nogen finansiel støtte.

Indboforsikringen er din grundlæggende sikkerhed, der dækker dine ejendele, hvis der eksempelvis opstår brand, vandskade eller tyveri i din bolig. Den kan samtidig give dig ro i maven i dagligdagen, da du ved, at du kan få erstattet eller repareret dine værdigenstande, uden at det skal ruinere dig økonomisk.

Men det er dit ansvar, også når du bor alment til leje, at tegne en indboforsikring.

Hvad dækker indboforsikringen, og hvad dækker den ikke?

En indboforsikring dækker alt fra møbler, tøj, smykker og køkkenudstyr til visse elektroniske apparater. Hver enkelt forsikring kan dog være forskellig, og dækningsgraden kan variere. Det er derfor altid vigtigt at læse vilkårene for forsikringen igennem, så du ikke bliver overrasket, hvis uheldet skulle være ude. Mange af os har efterhånden et hjem med rigtig meget elektronik, og noget af det koster rigtig mange penge. Men du skal være opmærksom på, at ikke al elektronik er dækket af indboforsikringen. Hvis du vælter en kop kaffe ud over din bærebare computer, eller du taber din smartphone på asfalten, skal du normalt have en særlig elektronikdækning for at få tingene erstattet.

Cykler er derimod ofte dækket af indboforsikringen, men der kan være

undtagelser, og særligt hvis du har en rigtig dyr cykel, skal du formentlig tegne en udvidet cykelforsikring. Elcykler, der kan køre mere end 25 km/t, betragtes desuden som motordrevet køretøj og ikke en cykel og er derfor ikke omfattet af indboforsikringen.

Ansvarsdækning

En anden vigtig ting ved indboforsikringen er, at den også omfatter en ansvarsdækning. Det betyder, at du i et vist omfang også er dækket, hvis du ved et uheld skader andre eller andres ejendele. Forestil dig, at du vælter en kostbar genstand i en andens hjem. Eller at din hund bider en person eller ødelægger en andens ejendel. I sådanne tilfælde kan ansvarsdækningen i din indboforsikring træde i kraft. Forsikringen vil dække de omkostninger, som er forbundet med at erstatte eller reparere den skade, der

er forvoldt, eller de medicinske udgifter, hvis en person er blevet skadet fysisk.

Sådan finder du den rigtige indboforsikring

Når du står overfor at skulle vælge din indboforsikring, er det vigtigt, at du nøje overvejer, hvilke behov der passer til dig.

• Start med at vurdere dine ejendele og overvej, om der er genstande, der vil være uden for den normale dækning.

• Afsøg derefter markedet og se, hvad der kan dække netop de behov, du har.

Det kan være en god idé at sammenligne flere forsikringer, så du både kan sammenligne pris, men også den bedste balance i forhold til pris og dækning. Husk også altid at læse det med småt, og vær sikker på, at du forstår, hvad forsikringen dækker og ikke dækker.

Du kan miste alt

Ifølge tal fra Beredskabsstyrelsen er der ca. 4.000 boligbrande om året. Der har desværre også været nogle forfærdelige hændelser blandt Boligkontoret Danmarks medlemmer de senere år. Heraf flere, hvor berørte beboere har mistet alt, fordi de ikke har haft en indboforsikring.

Lillerød Boligforening er en af de boligorganisationer, der senest har oplevet, hvordan en brand kan hærge en hel etageejendom og ændre tilværelsen for rigtig mange beboere. I november 2023 opstod der en voldsom eksplosionsbrand i en lejlighed, og branden og de medfølgende ødelæggelser endte med få store konsekvenser for hele to opgange og i alt 12 lejligheder.

“Det var en skrækkelig brand. Hele ydervæggen blev blæst ud som følge af en gaseksplosion fra en gasflaske, som beboeren opbevarede i sin lejlighed. Branden bredte sig hurtigt til køkkenvinduet og taget, og brandvæsnet måtte bruge store mængder vand for at få branden slukket. Det resulterede i, at de nedre lejligheder efterfølgende blev ramt af vandskader,” fortæller Birthe Petersen, der er formand i Lillerød Boligforening.

Bolig i Lillerød Boligforening, efter en voldsom eksplosionsbrand forårsaget af en gasflaske hærgede hele to opgange og i alt 12 lejligheder i bygningen.

Klar opfordring fra boligforeningen

Birthe Petersen er formand i Lillerød Boligforening og opfordrer alle beboere til at få tegnet en indboforsikring.

Efterspillet til branden har også været noget af et mareridt for de berørte beboere, fortæller Birthe Petersen.

“Sådan en brand ødelægger jo både de berørte menneskers hjem og ejendele, og de har derfor stået uden et sted at bo og uden nogen af deres ting ved hånden. Vi har så været heldige at finde genhusningsboliger i Birkerød og Lynge til nogle af beboerne,” fortæller hun og fortsætter:

“Det mest tragiske er dog, at nogle af de berørte beboere ikke har haft nogen indboforsikring. De har derfor mistet alt. Jeg har selv arbejdet mange år i forsikringsbranchen og ved, hvor galt det kan gå, så jeg har svært ved at forstå, hvorfor man vælger at spare noget væk, der er så vigtigt, og som kan have så stor betydning for ens fremtidige liv.”

Birthe Petersen lægger også vægt på, at der jo ofte sker ting, som vi ikke selv er herre over og kan styre, og hvor andres adfærd påvirker ens eget liv.

“Jeg kan derfor kun komme med en klar opfordring – husk nu at få tegnet en indboforsikring,” slutter hun.

Vidste du at?

Det er særligt er de unge, der ikke tegner en indboforsikring. Generelt er det ca. 6 procent af befolkningen i Danmark, der ikke har en indboforsikring, mens andelen er hele 20 procent, hvis man kigger på aldersgruppen 18-30 år.

Det viser en analyse fra 2022 foretaget af F&P, der er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaber i Danmark.

Beboervalgte i BDKudvalg mødtes om fremtidig rekruttering

I Boligkontoret Danmarks landsdækkende foreningsfællesskab, som tæller alle de boligselskaber, vi administrerer, har de beboervalgte mulighed for at stille op til en række BDK-udvalg. Udvalgene har til opgave at sikre beboerindflydelse på den retning, som Boligkontoret Danmark udvikler sig i, ved at byde ind til de strategiske beslutninger i Boligkontoret Danmarks bestyrelse. Samtidig er udvalgene også en oplagt plads til videndeling mellem boligselskaber og inspiration til gavn for alle.

Én gang om året mødes de beboervalgte fra forskellige boligselskaber i BDK-udvalgene til et fælles udvalgsseminar. Her bliver Boligkontoret Danmarks nye handlingsprogram præsenteret, og udvalgsformændene fortæller om årets gang i udvalgsarbejdet. I år var derudover et punkt på dagsordenen, som fylder meget for alle i det danske foreningsliv. Nemlig spørgsmålet om, hvordan vi fremtidssikrer udvalgene gennem løbende rekruttering af nye medlemmer. “Det bragte mange gode og særdeles konkrete input med sig,” fortæller direktør for kunde- og foreningsudvikling Karina Lauridsen og fortsætter: “Udover hvordan vi kan gøre udvalgsarbejdet mere interessant i kommunikationen, kom der også gode idéer til, hvordan valgmøderne (lokalrådsmøderne, red.) styrkes i vores foreningsfællesskab."

Nordsjælland

Boligselskabet Nordsjælland vil skraldeudfordringer til livs

Rigtig mange boligselskaber har udfordringer med skraldesorteringen. Hvordan får man beboerne til at lægge skraldeposer, syltetøjsglas og plastik de rigtige steder?

Det har man sat sig for at finde ud af i Boligselskabet Nordsjælland, hvor Irene Berg Petersen er kommunikationsmedarbejder.

“Vi kommunikerer positivt og lokalt. Det kan være gennem vores facebookside, gennem opslag i opgange og skralderum. Hele tiden ud fra den præmis, at beboerne gør det rigtige, hvis det rigtige er nemt, og hvis de kan,” forklarer hun.

Erfaringen viser, at tiltaget virker. For eksempel var det et problem, at der blev efterladt skraldeposer stående op ad de nedgravede affaldscontainere. Affaldet fra de fritstående poser blev spredt ud, når rotter og fugle gik i poserne

“Vi fandt ud af, at det kun skete, når containerne var låst på grund af overfyldning. Beboerne havde simpelthen ikke lagt mærke til, at ejendomsfunktionærerne havde stillet ekstra containere op lige ved siden af. Det fik vi løst med et opslag, hvor vi gjorde opmærksom på de ekstra containere,” siger Irene Berg Petersen og fortæller, at der fortsat ikke var fritstående poser, en måned efter opslaget kom op.

Boligkontoret Danmark

Tema: De unge i det almene

Børnene skal også have en stemme

Udvikling af beboerdemokratiet er et vigtigt fokus i Boligkontoret Danmark, og det handler også om at få de yngste almene beboere med. Over de kommende år skal der derfor samles erfaringer med børnedemokrati. “Det kan styrke trivslen i hele boligafdelingen,” siger Lena Andersen fra Boligselskabet Nordsjælland, hvor man er gået i gang med små skridt.

Tekst: Nina Ulrich Østergaard, nird@bdk.dk, og Katrine Brahl Petersen, kabp@bdk.dk

Fotos: Decento og Boligkontoret Danmark

Beboerdemokratiet, hvor alle beboere kan få indflydelse på deres bolig og boligområde, er grundstenen i den almene boligsektor. I Boligkontoret

Danmark arbejdes der ad flere forskellige veje med at udvikle og forny rammerne for beboerdemokratiet, så flere beboere får mulighed og interesse for at engagere sig – også i fremtiden. En af de muligheder, der undersøges, er at give børnene i en række boligområder en demokratisk stemme.

“Ved at sætte fokus på børnedemokrati giver boligselskaberne ikke bare børnene en stemme og inddrager dem i beslutninger om deres boligområde. Erfaringer viser, at børnedemokrati også har en positiv indvirken på det eksisterende beboerdemokrati, og det skaber en generel opmærksomhed på fællesskabet blandt beboerne boligafdelingen,” fortæller Pernille Hapiach Christiansen, der er projektleder og foreningskonsulent i Boligkontoret Danmark.

I det forgangne år har hun derfor

sammen med Boligkontoret Danmarks beboerdemokrati- og foreningsudvalg oprettet et netværk, hvor to boligselskaber, der arbejder med børnedemokrati lokalt, lige nu er tilknyttet.

“Med netværksforløbet vil vi i Boligkontoret Danmark gerne give boligselskaberne mulighed for at sparre med hinanden og samtidig indsamle erfaringer med børnedemokrati – hvad kan vi lære og udbrede? Men selve initiativet og det konkrete arbejde skal opstå og leve i det enkelte boligselskab, tæt på børnene og beboerne,” siger Pernille Hapiach Christensen.

Netværksforløbet består dels af en intro- og inspirationsdag, der blev afholdt i oktober 2023, dels af tre dage med erfaringsudveksling over de kommende to år – blandt andet en ekskursion til et boligområde, der arbejder med børnedemokrati.

Til gavn for både børn og voksne Kort fortalt handler børnedemokrati om

Patrick og Mathias

at inddrage børnene i de beslutninger, der påvirker deres hverdag i boligområdet. På den måde oplever børnene, at de bliver set og hørt, de får trænet deres demokratiske sans, og de kommer automatisk til at føle et større ansvar for deres boligområde.

“For os er det helt indlysende, hvad gevinsterne ved børnedemokrati er,” siger Lena Andersen, der er formand i beboerdemokrati- og foreningsudvalget og også formand i Boligselskabet Nordsjælland, hvor man er i gang med at etablere et børnedemokrati i boligafdelingerne Skoleparken og Møllebakken.

Hun har en baggrund som pædagog og har igennem mange år arbejdet professionelt med at inddrage børn i beslutninger, der vedrører deres omgivelser og hverdag.

“Børnene kan meget mere, end vi voksne nogle gange går og tror. Men det kræver, at vi lytter til dem og tager dem alvorligt. Børn er ofte utrolig idérige og kan give nogle andre perspektiver på løsninger, der kan gavne trivslen i hele boligområdet,” forklarer Lena.

For børnene er det en mulighed for at komme til orde og en oplæring i at tage et medansvar. For Lena og hendes med-beboerdemokrater fra Boligselskabet Nordsjælland handler det også om at klæde fremtidens borgere på til demokratisk indflydelse og det at være en del af et fællesskab.

“En boligafdeling er som et mini-

For formand Lena Andersen fra Boligselskabet Nordsjælland er det vigtigt at inkludere børn og unge i fællesskabet omkring boligafdelingerne og vise dem, at de også har en stemme.

samfund, og potentielt kan børnedemokratiet skabe en bedre trivsel for alle beboerne i boligområdet. Så for os giver det rigtig god mening at give børnene mere indflydelse,” fortæller hun.

Driften og beboerne skal være med Det er et større projekt at bane vejen for mere børnedemokrati, og Lena Andersen understreger, at lysten skal komme fra boligafdelingerne selv – og så er det en stor fordel at få driftsmedarbejderne med, som det også er tilfældet i afdelingen Skoleparken:

“Det er afgørende, at det er folk, der kender børnene og ikke mindst har virkelig lyst til at arbejde med børnedemokrati,” siger Lena Andersen.

Hun peger samtidig på vigtigheden i at gå fremad med små skidt og skabe små konkrete succeser, som for eksempel at børnene er med til at beslutte og realisere en fastelavnsfest eller er med i beslutningen om en ny legeplads.

“Boligafdelingerne skal finde deres egne ben i det, så vi går stille og roligt fremad. På beboermøderne skal det besluttes, om det er noget, man vil gå videre med i de enkelte afdelinger, ligesom der skal vedtages økonomi til det,” fortæller hun om processen mod mere børnedemokrati i de almene boligområder.

Og sidst men ikke mindst så kræver det, at de voksne er villige til at give plads til de nye stemmer. “Vi beboerdemokrater skal lære at give noget af vores indflydelse fra os, og det kan være en udfordring. Vi skal være parate til selv at lære og blive klogere,” slutter Lena.

Er din boligafdeling interesseret i børnedemokrati?

Tre gode råd:

1 2 3

Børnedemokrati skal forankres ved en fast lokal ressourceperson.

Børnedemokraterne skal have reel og konkret indflydelse.

Beslut inden I begynder, hvor mange ressourcer I vil bruge på projektet.

Hvis I i din boligafdeling går med tanker om at arbejde med børnedemokrati og gerne vil være med i netværket, så kontakt foreningskonsulent i Boligkontoret Danmark Pernille Hapiach Christensen på phch@bdk.dk

Krydsord

Hvor grundigt har du læst dit Beboermagasin?

Svarene til krydsen finder du rundt omkring i dette nummer.

Tværs

1. Hvad kaldes en mangfoldig natur med et fint ord?

7. Hvad kaldes de 18-29-åriges generation?

8. Hvad er dødt ifølge Marianne, Rikke og Camilla Maja fra Boligselskabet Kongeåen?

9. Hvad hedder den bog om Kong Frederik X, som du kan vinde her i magasinet?

10. Hvilken svamp vokser på fugtige overflader i boligen?

11. Hvilket bureau står iværksætter og filosof Olav Hesseldahl bag?

Lodret

1. Hvilket sjællandsk boligselskab arbejder man med at udbrede børnedemokrati?

2. Hvad kalder boligselskabet fsb den gruppe af unge, der kommer med input til deres nye ungdomsboligafdeling?

3. I hvilken by ligger Boligkontoret Danmarks nyeste lokalkontor?

4. Hvilken stillingsbetegnelse kan Tyge Mortensen bl.a. skrive på dit cv?

5. Hvilken kultur vil kvinderne bag Bixen gøre op med?

6. Hvad er nyttigt at have, hvis din bolig brænder?

Spørg Nikolaj

Er der regler for havetrampoliner?

Kære Nikolaj

Jeg bor i et rækkehus, hvor jeg rigtig godt kunne tænke mig at opsætte en havetrampolin til mine børn. Vil jeg skulle være opmærksom på nogen regler i den forbindelse?

Med venlig hilsen Susanne

Kære Susanne

Ja, du skal være opmærksom på, om der i jeres husorden er taget stilling til havetrampoliner og opsætning heraf. Hertil vil jeg anbefale, at du tager kontakt til dit lokale ejendomskontor for at høre nærmere, da en havetrampolin, hvis den gerne må opsættes i boligafdelingen, skal fastgøres grundigt til jorden. Det er for at sikre, at den ikke løsriver sig ved kraftig blæst og beskadiger bygninger eller udgør fare for andre personer.

Endelig skal du være opmærksom på, at hvis du gerne må opsætte en havetrampolin, har du ansvaret for, at den og/eller de personer, som benytter sig af den, ikke gør det på en sådan måde, at det er til gene for de øvrige beboere. Her tænker jeg særligt på støj fra brugerne og fra trampolinen, samt hvis brugerne anvender havetrampolinen til at se ind i de øvrige beboeres haver.

Venlig hilsen Nikolaj

Juridisk brevkasse ved Boligkontoret Danmarks juridiske afdeling. Send dit spørgsmål til: redaktion@bdk.dk

Skal jeg sikre min bolig mod voldsomt vejr?

Kære Nikolaj

Jeg er kommet til at tænke over, hvilke forpligtelser jeg har som lejer i forbindelse med voldsomt vejr. Skal jeg eksempelvis stormsikre uden for min bolig?

Med venlig hilsen Bjarne

Kære Bjarne

I almenlejeloven står der, at du som lejer har pligt til at oplyse din udlejer, hvis der opstår skade af det lejede. Hertil har du som lejer pligt til løbende at vedligeholde din bolig.

Hvis der eksempelvis af myndighederne varsles storm, er du derfor forpligtet til at fastgøre ting såsom havemøbler og sørge for at tage grill, cykler og lignende inden døre, således at de ikke forårsager skade på bygninger og/eller er til fare for personer. Hvis du bor i et område, hvor der er fare for stormflod og derfor også oversvømmelse, vil jeg anbefale, at du tager kontakt til det lokale ejendomskontor og spørger ind til, hvordan du skal forholde dig.

Derudover skal du også huske på, at du – hvis der har været storm, snevejr eller du i øvrigt bliver opmærksom på, at der er sket skade på din bolig – er forpligtet til at give din udlejer besked herom hurtigst muligt.

Venlig hilsen Nikolaj

Opslagstavlen

Må vi kommunikere med dig digitalt?

Der er mange gode grunde til at tjekke, om vi har din korrekte e-mailadresse, og om du har givet samtykke, så vi kan kommunikere med dig digitalt.

Hvad enten det drejer sig om information vedrørende ændringer i husleje, dit forbrugsregnskab eller den årlige indkaldelse til afdelingsmødet, så kan vi med digital kommunikation sikre hurtig og sikker levering, og samtidig sparer vi miljøet for unødig papirbrug. Herudover er digital kommunikation også med til at sikre besparelser i en tid, hvor portopriserne bare stiger og stiger.

For at sikre at vi må kommunikere med dig digitalt, skal du logge ind på www.bdk.dk og tjekke, at vi har dine korrekte oplysninger.

Til kamp mod skimmelsvamp

Har du set Boligkontoret

Danmarks nye video om, hvordan du forebygger og bekæmper skimmelsvamp i din bolig?

Skimmelsvamp vokser på overflader, der har været fugtige over længere tid (uger). Fugt i boligen kan både skyldes problemer med bygningen, men

Når du er logget ind, kan du under “Personlige oplysninger” indtaste eller opdatere din e-mail og dit telefonnummer. Herefter kan du under punktet “Samtykker” folde de forskellige typer samtykker ud. Sæt hak ved E-boks, mail og SMS, hvis du ønsker at give disse samtykker, og klik herefter på “Gem”.

også manglende udluftning, for lav rumtemperatur, indendørs tøjtørring med mere. Der er altså flere ting, du selv nemt kan gøre, for at forebygge

skimmel i din bolig.

Scan QR-koden og se videoen:

Boligkontoret Danmark – din boligadministration

På www.bdk.dk kan du finde information om alt, der vedrører dig som beboer. Udlejning og service sker fra vores afdelings- og lokalkontorer.

Lokalkontoret Grenaa

Aarhusvej 22c, st. 8500 Grenaa

Afdelingskontoret Thisted

Jernbanegade 19

7700 Thisted

Telefon 97 92 61 66 mail@thistedbolig.dk

Afdelingskontoret Silkeborg

Borgergade 10

8600 Silkeborg

Telefon 86 52 21 77 silkeborg@bdk.dk

Afdelingskontoret

Ribe

Bøge Allé 2

6760 Ribe

Telefon 75 42 30 00 ribe@bdk.dk

Lokalkontoret Kolding

Skovvejen 20, st. th. 6000 Kolding

Telefon 76 60 32 32 kolding@bdk.dk

Lokalkontoret Holsted

Nørregade 1

6670 Holsted

Telefon 75 39 35 66 holsted@bdk.dk

Lokalkontoret Bramming

Godthåbsparken 44

6740 Bramming

Telefon 75 17 32 60 post@brammingbolig.dk

Lokalkontoret Esbjerg

Niels Bohrs Vej 6, 1. sal

6700 Esbjerg

Telefon 73 76 27 30 esbjerg@bdk.dk

Boligselskabet Sct. Jørgen

Brovej 18

8800 Viborg

Telefon 87 92 59 25 post@bsjviborg.dk

Telefon 86 30 04 44 grenaa@bdk.dk

Afdelingskontoret Holte

Røjelskær 15, 2. sal

2840 Holte

Telefon 39 25 10 00 holte@bdk.dk

Afdelingskontoret Allerød/Hillerød

Uglevang 2A 3450 Allerød

Telefon 48 26 90 00 ah@bdk.dk

Hillerødsholmsallé 17A 3400 Hillerød

Telefon 48 26 90 00 ah@bdk.dk

Afdelingskontoret Helsingør

Vestermarken 16A

3060 Espergærde

Telefon 73 75 76 60 helsingoer@bdk.dk

Afdelingskontoret Fyn

Sivmosevænget 2K, 1. sal

5260 Odense S

Telefon 63 12 75 80 fyn@bdk.dk

Boligkontoret Danmark

Havneholmen 21

1561 København V

Telefon 35 44 80 80 bdk@bdk.dk

Afdelingskontoret Sakskøbing

Guldborgvej 2

4990 Sakskøbing

Telefon 73 75 76 30 sakskoebing@bdk.dk

Lokalkontoret Faxe

Østervej 17

4640 Faxe

Telefon 56 71 32 30 fakse@bdk.dk

Lokalkontoret Nakskov

Pragtstjerne 6

4900 Nakskov

Telefon 73 75 76 40 nakskov@bdk.dk

Afdelingskontoret Maribo

Maribo-Møllen 1

4930 Maribo

Telefon 54 78 62 64 boliglolland@boliglolland.dk