Verden er i bevægelse. I en uforudsigelig tid, hvor polarisering, geopolitiske spændinger, klimaforandringer og økonomisk ustabilitet sætter dagsordenen, har det aldrig været vigtigere at stå fast på de værdier, der binder os sammen og skaber tryghed for vores beboere.
Boligkontoret Danmarks foreningsfællesskab er skabt på grundlaget af demokrati, engagement og solidaritet. Engagementet i beboerdemokratiet er stærkt, men vi må også erkende, at det kræver en aktiv indsats at fastholde og styrke det. Det bliver et væsentligt omdrejningspunkt de kommende år. Vi er også garant for den sociale balance i samfundet, hvilket er et fortsat vigtigt opmærksomhedspunkt, da mange af vores beboere – trods en lavere inflation – oplever en presset økonomi. Vi mærker det på vores indsats for økonomisk rådgivning, der er et vigtigt parameter for at skabe tryghed.
Byggeri og renoveringer er stadig blandt de store udfordringer for hele branchen. Byggeomkostningerne står ikke mål med maksimumbeløbet for alment byggeri, og flere projekter må desværre udskydes eller gentænkes. Det bevirkede et større underskud i 2024 i Boligkontoret Danmarks byggeforretningsførelse, hvilket vi var forberedt på og havde budgetteret med. Vi tror dog på fremdrift trods de vanskelige kår og ser især frem til en kommende boligpolitisk aftale, der forhåbentlig vil forbedre rammerne for alment nybyggeri og renovering.
Politisk set er der netop grund til optimisme. Nye kræfter i form af en dansk ny energi- og boligkommissær i EU og en ny social- og boligminister kan forhåbentlig sætte skub i de boligpolitiske hjul, der for de almene boligers vedkommende har stået relativt stille i nogle år. Den kommende boligpolitiske aftale bliver et vigtigt fundament for vores fremtid, hvorfor vi venter med stor spænding. Det samme gør sig gældende for efterårets kommunalvalg, hvor flere af Boligkontoret Danmarks medlems-
organisationer er godt i gang med at sætte aftryk på den lokale interessevaretagelse for dermed at sikre lokalpolitisk fokus på den almene boform.
Året har også budt på et styrket fokus på Boligkontoret Danmarks IT-sikkerhed og digitaliseringsmuligheder. Kunstig intelligens er blevet et nyt værktøj på mange arbejdspladser, og i den almene boligsektor arbejdes der på sammen at udnytte de nye potentialer. Vi arbejder også på en øget gennemsigtighed i vores mange serviceydelser, hvorfor et nyt Service- og ydelseskatalog er trådt i kraft i år. Endelig fortsætter vi fokus på at styrke Boligkontoret Danmark som attraktiv arbejdsplads i en tid og et arbejdsmarked, hvor der er rift om ressourcerne. Tiltagene inden for “Arbejdsdag i balance” i balance er nu gjort permanente, og ledelsen vil fortsat arbejde på at styrke medarbejdertrivsel og arbejdsmiljø de kommende år.
Udfordringer er der nok af, men samlet set er vi fyldt med optimisme. Vi ser, hvordan de almene boliger fortsat skaber rammer om trygge hjem. Vi ser, hvordan nye samarbejder og digital udvikling gør os mere robuste til fremtiden. Og vi ser – i en verden i bevægelse – hvordan vores fælles værdier får større vægt og binder os sammen, så Boligkontoret Danmark fortsat kan være et stabilt holdepunkt for vores medlemsorganisationer, såvel nu som i fremtiden.
Rigtig god fornøjelse med dette års beretning.
Klaus Bentzen, formand
Lars Lehmann, administrerende direktør
En sektor under pres – men fuld af muligheder
Mens vi fortsat venter spændt på den kommende boligpolitiske aftale, gør Boligkontoret Danmarks formand, Klaus Bentzen, status over året, der gik, og hvor den almene boligsektor står i dag.
Formand for Boligkontoret Danmark Klaus Bentzen, her ved åbent hus på Flintevænget hos Boligselskabet Kolding i marts 2025.
Foto: Boligkontoret Danmark
Efter lang tids venten blev inflationshjælpen endelig udbetalt i september 2024 i form af en måneds gratis husleje.
Selvom intentionerne bag den økonomiske hjælp til trængte almene beboere var gode, så har udbetalingsmodellen og det langstrakte forløb været alt andet end imponerende, hvis man spørger Klaus Bentzen.
“Tildelingskriterierne var ikke rimelige, og finansieringen via Landsbyggefondens midler var misforstået. I en tid med massivt behov for renovering af boliger og boligområder er det ikke den rette anvendelse af midlerne. Men jeg glæder mig over, at mange beboere fik en økonomisk håndsrækning i en svær tid,” siger Klaus Bentzen.
Høje byggeomkostninger og klimakrav kræver nye løsninger
Byggeriet kæmper fortsat med høje omkostninger, og dertil kommer nye øgede klimakrav. Derfor skal der tænkes i flere løsninger end blot en forhøjelse af maksimumbeløbet, da det kan føre til højere huslejer –en vej, der ikke er holdbar, understreger Klaus Bentzen.
“Vi skal finde en balance, hvor huslejen ikke stiger unødigt. En realistisk prissætning af byggegrunde i samarbejde med kommunerne er afgørende. Kommunerne må tage ansvar for at fastsætte grundpriser, der afspejler det almene boligmarked – ikke det private,” siger han.
Derudover ser han et behov for nye finansieringsmodeller, eksempelvis lån med længere løbetid.
“Ved at forlænge løbetiden fra 20 til 30 år kan vi sikre, at nye boliger opføres på en økonomisk bæredygtig måde – både for beboere og boligorganisationer,” påpeger Klaus Bentzen.
KV25: En oplagt mulighed for politisk påvirkning I november 2025 er der kommunalvalg i Danmark, og det er en oplagt mulighed for at sætte almene boliger på dagsordenen.
“I et valgår har vi en særlig chance for at klæde politikerne bedre på til at forstå den almene boligsektor. Vi skal gøre det klart, at almene boliger er for alle, og at boformen samtidig har stærke traditioner for at løfte vigtige sociale opgaver. Det handler for eksempel om at integrere udsatte borgere gennem en blandet beboersammensætning,” forklarer Klaus Bentzen.
Derfor glæder han sig også over genindførelsen af Boligkontoret Danmarks pris “Årets Almene Kommune”, som sætter fokus på samarbejdet mellem kommuner og den almene boligsektor.
Han opfordrer desuden frivillige kræfter i beboerdemokratiet til at engagere sig i debatter og arrangementer op til KV25.
“Det er en unik mulighed for at få politikerne til at forstå den almene boligsektors betydning,” siger han.
“Kommunerne bør investere i sundhedsinitiativer i de almene boligområder.”
Sundhed og kommunale investeringer i fokus Klaus Bentzen hilser det nye partnerskab “Fælles om lokal sundhed” mellem BL – Danmarks Almene Boliger og KL (Kommunernes Landsforening) velkommen. Her går kommuner og boligorganisationer sammen for at skabe gode betingelser for den såkaldte nære sundhed.
“Det er desværre påvist, at den generelle sundhedstilstand er lavere i almene boligområder end i private ejerboligområder. Derfor er “Den nære sundhed” et centralt tema i feltet mellem bolig- og sundhedspolitik. Kommunerne bør investere i sundhedsinitiativer i de almene boligområder. Vi vil gerne være med til at opføre lægeklinikker og sundhedsfaciliteter, som kommunerne kan leje af os. Det kræver både penge og vilje, men det er investeringer, der gavner alle,” slutter Klaus Bentzen.
Boligpolitiske highlights fra 2024-2025
Udsatte boligområder:
“Det handler ikke om tal og lister”
I 2023 kom Vængerne (Nørrevænget I og II) hos Nakskov Almene Boligselskab på listen over udsatte boligområder, da kriteriet om uddannelsesniveau blev overskredet med 0,8 %.
I 2024 er boligområdet på Lolland kommet væk fra den tungere liste og over på den såkaldte forebyggelsesliste, da man er gået 0,1 % under kravet i uddannelsesniveau.
“For os handler det ikke om tal og lister, men om fortsat at udvikle og skabe et trygt boligområde for beboerne. Det gør vi i samarbejde med kommune, skoler, foreninger og andre lokale aktører,” siger Michael Demsitz, formand i Nakskov Almene Boligselskab og tidligere administrerende direktør i Boligkontoret Danmark. Siden januar 2023 har der været indført obligatorisk fleksibel udlejning. I det videre arbejde med at udvikle boligområdet bliver der ikke skelet til, hvilken liste man befinder sig på, siger Michael Demsitz.
Også Thisted Bolig og Hillerød almennyttige Boligselskab har områder på forebyggelseslisten med henholdsvis områderne Havrevej og Kongevænget. Boligområdet Skovvejen under Boligselskabet Kolding er på listen over omdannelsesområder.
Nørrevænget, Nakskov Almene Boligselskab.
Ny minister for boligområdet
Sophie Hæstorp Andersen blev udnævnt til ny social- og boligminister i august 2024. Hun har indtil sin ministerudnævnelse været overborgmester i København, og den erfaring håber formanden for Boligkontoret Danmark, Klaus Bentzen, vil blive omsat til konkret handling på det almene boligområde.
“Mit indtryk er, at ministeren kan se værdien af – og behovet for – almene boliger, både i de store byer og i resten af Danmark,” siger Klaus Bentzen og fortsætter:
“Vi kæmper med barrierer for at opføre flere almene boliger, især på grund af maksimumbeløbet og finansieringsvilkårene. Derudover skal vi sikre boliger til en stigende ældrebefolkning og styrke sammenhængen mellem boligpolitik og sundhed.”
Foto: Ingrid Riis
Foto:
“Årets Almene Kommune”:
Samarbejde, der gør en forskel
I 2025 har Boligkontoret Danmark genoptaget prisen “Årets Almene Kommune” – en pris, der anerkender kommuner, som gør en særlig indsats for samarbejdet med den almene boligsektor.
“Den almene boligsektor og kommunerne er hinandens vigtigste samarbejdspartnere, når vi skal skabe gode, bæredygtige boligområder. Med prisen ønsker vi at fremhæve de kommuner, der virkelig gør en forskel,” siger Marianne Lundberg, formand for Boligkontoret Danmarks kommunikationsudvalg.
Prisen har til formål at:
• Styrke kendskabet til og synliggøre den almene boligsektor blandt lokalpolitikere og borgere.
• Fremhæve kommuner, der bidrager til social inklusion, strategisk byudvikling og bæredygtige løsninger.
• Styrke den almene boligsektors rolle som en attraktiv samarbejdspartner.
Prisen uddeles på Boligkontoret Danmarks boligkonference den 14.-15. juni 2025.
Klimatilpasning
Kokkedal: Ministeren kom på besøg
Miljøminister Magnus Heunicke besøgte i februar 2025 Andelsboligforeningen Hørsholm Kokkedal for at opleve “Klimatilpasning Kokkedal” – et af Danmarks største klimatilpasningsprojekter i et alment boligområde.
“Projektet viser tydeligt, at den almene boligsektor kan spille en langt større rolle i den grønne omstilling, end mange tror,” sagde Magnus Heunicke under besøget.
Projektet er et samarbejde mellem Fredensborg Kommune, Realdania, Andelsboligforeningen Hørsholm Kokkedal og Boligforeningen 3B. Med en investering på 145 mio. kr. er der skabt rekreative områder, regnvandsbassiner og aktivitetszoner, der gavner både beboere og det øvrige lokalsamfund.
“Vi fik nogle gode drøftelser om, hvordan vi som almene boligorganisationer kan inddrages som konstruktive samarbejdspartnere, både i kommunalt regi, men også landspolitisk. Jeg oplevede en minister, der var meget interesseret i perspektiverne i det arbejde,” siger formand for Andelsboligforeningen Hørsholm Kokkedal Marianne Lundberg om besøget.
Foto: Boligkontoret Danmark
Ny verdensorden sætter boligpolitikken på dagsordenen
Ordene kan lyde store, men det er ikke desto mindre det, vi står overfor, vurderer Bent Madsen, adm. direktør i BL – Danmarks Almene Boliger.
“Selv om boligpolitik ikke er en europæisk kompetence, så er boligkrisen i Europa et stort problem for europæerne. Der mangler betalbare boliger til almindelige mennesker, og det skaber polarisering og kan betyde, at grupper vender demokrati og samfundet ryggen. Derfor er boligpolitik også sikkerhedspolitik, og EU vil fremme boliginvesteringer og renoveringer, inspireret af den danske model,” siger Bent Madsen.
Så selvom de ydre dagsordner fylder, betyder det ikke, at boligpolitikken bliver glemt. I EU er der kommet en dansk boligkommissær, Dan Jørgensen, og det boligpolitiske er markant opprioriteret, vurderer Bent Madsen.
En boligaftale i flere faser
Herhjemme arbejdes der på en ny boligaftale, men med det politiske fokus rettet mod udenrigspolitiske udfordringer, ser det ud til, at aftalen vil blive rullet ud i mindre pakker.
“I 2025 ser vi frem til, at elementer af en kommende boligpakke realiseres. Her håber jeg blandt andet, at der vil være fokus på eksempelvis sundhedshuse, renoveringer med fokus på tilgængelighed og bofællesskaber og situationen udenfor de større byområder med afvandring,” siger Bent Madsen og fortsætter:
“Sidste år havde vi store forventninger til, at den nye sundhedsstruktur ville føre til en styrket indsats i de almene boligområder. Det har både sundhedsministeren og boligministeren aktivt bakket op om, og de såkaldte SSA-midler er afsat til nære sundhedsindsatser. Sundhedsdagsordenen har fået langt større styrke, end vi havde turdet drømme om. Det er en meget vigtig motor for en boligaftale.”
KL og BL har etableret partnerskabet “Fælles om lokal sundhed” hvor mange kommuner, boligorganisationer, civilsamfundsorganisationer og fonde er engageret, der skal skabe gode betingelser for den nære sundhed.
Nye udfordringer og nye muligheder Udover sundhedsinitiativer er der mange andre vigtige opgaver i vente.
Ud over klimarenoveringer og investeringer i at gøre almene boliger mere tidssvarende peger Bent Madsen blandt andet på en ny samfundsopgave i forhold til beredskab og krisehåndtering.
“Den almene boligsektor spiller en afgørende rolle, da vi huser mange af de mest udsatte borgere. Derfor skal vi være en aktiv del af samfundsplanlægningen,” understreger han.
Verden er i forandring, og boligpolitikken får en stadig større betydning. Med et skærpet europæisk fokus, en kommende boligaftale og en styrket indsats på sundhed og samfundsberedskab står den almene sektor over for en vigtig periode, hvor samarbejde og langsigtede løsninger bliver nøglen til succes, lyder budskabet fra Bent Madsen.
Foto: Lars Mathiasen, BL
Den almene boligsektor bør være en aktiv del af samfundsplanlægningen i en usikker tid, hvor beredskab og krisehåndtering er højaktuelt, vurderer Bent Madsen.
Flere får hjælp, færre mister deres hjem
For nogle beboere er økonomiske udfordringer og social isolation en konstant skygge i hverdagen. Men i stedet for at stå alene rækker flere nu ud efter hjælp – og flere får den.
Boligsociale
Foto:
Boligkontoret
Danmark
Den boligsociale vicevært styrker trygheden og trivslen blandt beboerne.
I Boligkontoret Danmark arbejder vi hver dag for, at vores medlemmers boligområder ikke bare er steder, hvor mennesker bor, men hvor de også trives og føler sig hjemme. Her er vores økonomiske rådgivning, støtte til sårbare beboere og konfliktmægling nogle af de redskaber, vi bruger, og som er med til at sikre, at flere kan blive boende i deres hjem og finde fodfæste i en måske udfordrende hverdag. “I 2024 har vi fortsat kunnet se, hvordan den rette indsats på det rigtige tidspunkt kan gøre hele forskellen. Flere beboere har fået økonomisk rådgivning, færre er blevet sat ud af deres hjem, og indsatsen for sårbare beboere er blevet styrket,” fortæller chef for Boligsociale indsatser Katja Giebel.
Færre
udsættelser – flere
søger hjælp i tide
Økonomisk rådgivning kan for nogle være forskellen på at blive boende eller at skulle stå med en flyttekasse i døren. I Boligkontoret Danmark er “Råd til husleje” derfor en vigtig indsats, der har vist at give en mærkbar effekt.
Fra 2023 til 2024:
• Antallet af rykkere faldt fra 5.644 til 5.337
• Antallet af effektive udsættelser faldt fra 82 til 67
• Fogedretten blev rekvireret 37 færre gange
Men tallene fortæller ikke hele historien. “Trods færre restancer ser vi en stigende tendens til, at beboere selv rækker ud for at få hjælp, før de når et kritisk punkt. Det vidner om en voksende bevidsthed om, at økonomiske problemer ikke skal tackles alene – og at rådgivning gør en forskel,” siger Katja Giebel.
Chef for Boligsociale indsatser Katja Giebel.
Foto: Boligkontoret Danmark
Fællesskabet tager ansvar
Indsatsen “Bekymret for en beboer” oplevede en markant vækst i 2024. Hvor der i 2023 var 172 henvendelser, steg tallet til 251 i 2024. Beboere, naboer og ejendomsfunktionærer reagerer i stigende grad på mistrivsel – en positiv udvikling, der viser, at fællesskabet tager ansvar.
Mange sager handler om psykisk sårbarhed, hvor beboere kæmper med ensomhed, misbrug eller psykiske lidelser. Boligkontoret Danmarks boligsociale rådgivere fungerer her som brobyggere mellem beboerne, boligafdelingerne og de kommunale instanser, der kan give den nødvendige hjælp.
Konflikter løses bedst ansigt til ansigt Når uenigheder mellem beboere eskalerer, kan en simpel uoverensstemmelse udvikle sig til en daglig belastning. Konfliktmægling er en metode til at få parterne i tale – og i stedet for lange klageskrivelser og dårligt naboskab skaber vi dialog. Metoden tages sjældent i brug, men den er et værdifuldt redskab til at genetablere trivsel og relationer i boligområderne.
Digitale løsninger kan noget, men menneskelig kontakt kan mere I 2023 blev der tildelt 750.000 kr. fra Folketinget til en særlig indsats for økonomisk sårbare beboere. Boligkontoret Danmark søgte om og fik tilskud fra puljen til brug for forebyggende indsatser til udsættelsestruede beboere i Boligselskabet Nordkysten, Boligselskab Nordsjælland og Andelsboligforeningen Hørsholm Kokkedal. Med bevillingen fik Boligkontoret Danmarks boligsociale rådgivere mulighed for i seks måneder at være fysisk til stede i afdelingerne og derved tilbyde en tættere og mere opsøgende rådgivning, end det ellers er muligt. Erfaringen fra projektet var klar:
• Personlige møder med de boligsociale rådgivere kan skabe tryghed hos den enkelte beboer.
• Kendskabet til økonomisk rådgivning øges med lokal synlighed.
• Rådgivning via telefon, e-mail og SMS fungerer godt for de fleste.
Inflationshjælp udbetalt i 2024
Da inflationen var tårnhøj i starten af 2023, indgik regeringen en aftale med en række partier om inflationshjælp. Der blev afsat 350 mio. kr. fra Landsbyggefonden, der skulle gå til økonomisk trængte beboere i den almene sektor. Efter lange forhandlinger blev en model fastlagt, hvor beboere i særligt udpegede afdelinger skulle fritages for grundhusleje i hele september måned 2024. Boligstøtten for denne måned bortfaldt midlertidigt og blev genoprettet automatisk måneden efter.
I Boligkontoret Danmark blev der udbetalt inflationshjælp for i alt 27.046.026 kr. til 4.616 lejemål fordelt på 153 afdelinger.
Nyt brancheværktøj til at måle og dokumentere bæredygtighed
Med
AlmenKompas
har Boligkontoret Danmark og medlemsorganisationerne fået en branchestandard med enkle værktøjer, der sætter de almene boligorganisationer i stand til at arbejde målbart og databaseret med bæredygtighed.
“I den almene boligsektor leverer vi hver dag et stort bidrag til en mere bæredygtig udvikling af samfundet, det ligger i vores dna. Derfor har vi et godt udgangspunkt, når vi i stigende grad bliver mødt af krav fra vores omverden om at kunne måle på ESG: miljø, sociale forhold og ledelse – hvilket vi nu har et værktøj til,” siger viceadm. direktør i Boligkontoret Danmark Pia Nielsen. Hun har været en del af advisory boardet bag udviklingen af AlmenKompas – et måleværktøj, der blev lanceret i august 2024, og som bl.a. er støttet af Landsbyggefonden og Nykredits Fond.
Hidtil har det ikke været en enkel opgave at måle på ESG, hverken for Boligkontoret Danmark eller de enkelte medlemsorganisationer. For det kan være ressourcekrævende og uoverskueligt som boligorganisation at arbejde mere struktureret med mål for bæredygtighed, selvom intentionerne er der.
“AlmenKompas er et eksempel på, at branchen står sammen. Forhåbningen er, at vi med et solidt datagrundlag, et fælles sprog og brugervenlige gratis værktøjer kan gøre det lettere for de almene boligorganisationer at sætte og opnå nye mål inden for bæredygtighed. Det bliver en hjælp for både Boligkontoret Danmark som virksomhed og for de af vores medlemsorganisationer, der ønsker at målrette deres
indsatser i en mere bæredygtig retning og at kunne dokumentere dette over for kommuner og andre samarbejdspartnere,” siger Pia Nielsen.
Nemmere at komme i gang med grønne indsatser AlmenKompas har på baggrund af et omfattende analysearbejde udvalgt indtil videre 20 forskellige målepunkter, som er særligt værdiskabende for de almene boligorganisationer. Det er f.eks. klimaaftryk, energiforbrug, biodiversitet og affaldshåndtering i boligafdelingerne, men også medarbejdertrivsel, frivillighed, økonomistyring og overholdelse af regulering.
De fleste af målepunkterne er mulige at understøtte med data, der allerede findes i Det Almene Datavarehus hos Landsbyggefonden, så det bliver så omkostningsfrit som muligt for de enkelte boligorganisationer at komme i gang.
“Måleværktøjet giver et sammenligningsgrundlag for den enkelte boligorganisation – hvor står man på bæredygtighedsområdet i forhold til andre i den almene sektor? Der er naturligvis stor forskel på,
hvor mange ressourcer man har til at arbejde målrettet med bæredygtighed. Men har man lyst til at komme i gang, så giver måleværktøjet et rigtig godt grundlag for at kunne opbygge en lokal strategi eller et beslutningsgrundlag for organisationsbestyrelserne,” siger Pia Nielsen.
G for God selskabsskik
Hvorfor er det godt at kunne dokumentere sine ESG-indsatser som almen boligorganisation? Ifølge Pia Nielsen kan det dels gøre arbejdet med bæredygtighed mere håndgribeligt og konkret. Dette kan være vigtigt i dialogen med beboerne. Men også udadtil i forhold til kommuner og samarbejdspartnere kan dokumentation være værdifuldt. “G’et står for Governance, eller det vi i Boligkontoret Danmark kalder “God selskabsskik” – som vi jo har arbejdet med i mange år,” forklarer Pia Nielsen. “Når vi måler
og dokumenterer på G’et, får den almene boligsektor synliggjort noget af det, vi er rigtig gode til – nemlig vores transparens og dokumentation i beslutningsprocesser. På den baggrund ser jeg også, at AlmenKompas kan anvendes til at kommunikere om det almene guld i form af beboerdemokratiet.”
Læs mere om AlmenKompas og de nye værktøjer på www.almenkompas.dk
Illustration: AlmenKompas
Grøn inspiration til medlemmerne
Det ene ben i Boligkontoret Danmarks klima- og miljøstrategi er at understøtte medlemsorganisationerne i arbejdet med de grønne indsatser, der giver mening lokalt. I 2024 og 2025 har en række værktøjer særligt målrettet bestyrelser og driftsmedarbejdere derfor set dagens lys.
Først blev et overordnet inspirationskatalog til grønne indsatsområder i boligafdelingerne lanceret og dernæst biodiversitetsmanualen “Plads til det vilde” skrevet i samarbejde med biolog Kristine Kjørup Rasmussen.
“Nogle medlemsorganisationer har allerede arbejdet målrettet med eksempelvis biodiversitet og solceller i flere år, mens det for andre er helt nyt. Det er også meget forskelligt, hvilke lokale ønsker der er, og hvor mange ressourcer man har til rådighed. Ved at stille forskelligt inspirationsmateriale – direkte målrettet almene boligafdelinger – til rådighed ønsker vi at understøtte medlemmernes egne mål for klimaog miljøbevarende indsatser og vise, hvor mange muligheder der er,” siger Ida Ravnholdt Poulsen fra Driftssekretariatet, der er projektleder på udgivelserne under klima- og miljøstrategien.
Nyeste værktøj i rækken er “Guide til den gode renovering”, et inspirationskatalog til bæredygtige valg i renoveringer, lavet i samarbejde med Videncenteret Bolius under Realdania. Både repræsentanter fra beboerdemokratiet og driftschefer er blevet inddraget i udarbejdelsen af kataloget, som skal gøre det nemmere for bestyrelser og byggeudvalg at træffe mere bæredygtige valg i større renoveringsprojekter og i planlægningen af den løbende vedligeholdelse. Det bliver også et redskab, der forhåbentlig gør det nemmere at stille tydeligere krav til rådgivere, ligesom
det skal understøtte den lokale dialog, når der skal træffes beslutninger på afdelingsmøder og lignende.
“Renoveringer er på dagsordenen hos mange af vores medlemsorganisationer, og her kan man med fordel have endnu mere fokus på levetidsforlængelser af køkkener, vinduer osv. Det, vi ikke skifter ud, sparer både CO2 og økonomi. Skal der for eksempel fremover kun skiftes de vinduer, der vender mod syd, og ikke i hele afdelingen? Kan vi leve med, at opgangsdørene ser forskellige ud, hvis vi kun skifter dem, der er slidte? Vi håber, at bestyrelserne og byggeudvalgene kan bruge kataloget til at kunne tage sådanne dialoger lokalt, før man beslutter indhold og omfang af renoveringer,” siger viceadm. direktør Pia Nielsen.
I Boligselskabet
Birkebo har man længe arbejdet med omstilling til en grønnere drift, bl.a. med elcykler og elværktøjer.
Grønne regnskaber motiverer
til at nedbringe CO 2 -aftryk
Boligkontoret Danmark har udviklet et nyt værktøj til at måle på klimaaftryk.
De grønne regnskaber, der beregnes ud fra en baseline for CO2-udledning, understøtter målsætningen om at minimere klimaaftrykket bredt i Boligkontoret Danmark. Det skal både tages i brug for Boligkontoret Danmarks seks afdelingskontorer samt hovedkontoret og for medlemsorganisationerne. Baselinen for Boligkontoret Danmark indgår i Egenkontrol 2024 og vil gøre det fremover.
En af de medlemsorganisationer, der er ved at teste det nye værktøj, er Boligselskabet Birkebo. Her er der lavet grønne regnskaber for alle selskabets 10 afdelinger. “Det giver os et præcist overblik over, hvor stort vores klimaaftryk er, og så bliver det meget nemmere for os målrettet at arbejde med at
Finn Weidekamp, driftsforretningsfører på afdelingskontoret i Holte.
nedbringe det,” siger Finn Weidekamp, driftsforretningsfører på afdelingskontoret i Holte og tilknyttet Boligselskabet Birkebo. For der er nok at arbejde med, understreger han:
“Ud fra de grønne regnskaber kan vi planlægge vores indsatser fremadrettet i afdelingerne. Vi kan hele tiden arbejde med optimeringer af energiforbruget, og derfor kører vi også jævnligt oplysningskampagner til beboerne omkring vand, varme og el, for det har en effekt, når vi oplyser om det. Der ligger et kæmpe besparelsespotentiale på de tre parametre, uden at det går ud over indeklimaet og komforten i boligerne.”
Foto: Boligkontoret Danmark
Foto: Boligkontoret Danmark
Fortsat fremgang i effektiviseringerne
Effektiviseringerne hos Boligkontoret
Danmarks medlemsorganisationer ligger fortsat over landsgennemsnittet. Fremover skal de gode erfaringer med besparelser på bl.a. forsikringer bredes ud.
Ida Ravnholdt Poulsen, projektleder i Driftssekretariatet.
“Der er fortsat stort fokus på effektivitet blandt driftspersonalet hos medlemsorganisationerne i Boligkontoret Danmark,” siger Ida Ravnholdt Poulsen, projektleder i Driftssekretariatet.
I 2023 har afdelingerne i Boligkontoret Danmark gennemsnitligt øget deres effektivitet med 26 % siden 2014, når der ses bort fra ekstreme værdier for enkelte afdelinger.
Den gennemsnitlige stigning på landsbasis var 18 %. Boligkontoret Danmarks medlemsorganisationer ligger dermed fortsat over landsgennemsnittet.
Effektivitetstallene betyder, at boligafdelinger markeres enten særligt røde, røde, gule eller grønne. Røde afdelinger er boligafdelinger med et effektiviseringspotentiale på minimum 30 % på alle de ni konti, der måles på.
Hvis en boligafdeling er særligt rød, betyder det, at den har været rød tre år i træk.
Nyt fokus på grøn omstilling I 2023 lå andelen af grønne afdelinger på 26 % og dermed stort set uændret sammenlignet med 2022. Andelen af røde og særligt røde afdelinger er steget med 8 procentpoint fra 2022 til år 2023, så de i 2023
udgjorde 20 % af boligafdelingerne blandt Boligkontoret Danmarks medlemsorganisationer. Desuden er andelen af gule boligafdelinger faldet fra år 2022 til år 2023 med 9 procentpoint fra 63 % til 54 %.
“Generelt er der en høj effektivitet blandt medlemsorganisationerne. Når vi ser en stigning i røde boligafdelinger, kan det skyldes, at der nu også er fokus på at investere i den grønne omstilling i boligafdelingerne. At ministeriet bruger en benchmarkmodel til opgørelse af tallene, betyder desuden, at det er forventeligt, at der sker fald og stigninger i kategorierne i perioden,” siger Ida Ravnholdt Poulsen. Hun understreger dog, at indsatserne for en mere effektiv drift over årene har haft en tydelig positiv effekt.
Fremadrettet vil Boligkontoret Danmark se på potentialet i besparelser på boligorganisationernes forsikringer, hvor man har gode erfaringer blandt flere medlemsorganisationer.
“Og så skal vi naturligvis fortsat støtte vores bestyrelser og lokale drift i arbejdet med effektiv drift, blandt andet når det gælder balancen mellem økonomi og serviceniveau,” siger Ida Ravnholdt Poulsen.
Foto: Boligkontoret Danmark
Ejendomsfunktionærer i Hillerød almennyttige Boligselskab, der etablerede fællesdrift i 2024. Også her arbejder man på at udvikle driften i en grønnere retning, fortæller driftsleder Laurent Bloch.
Regnskabsår 2021 Udvikling i effektivitetstal år 2020-2023
Den 1. august 2024 tiltrådte Mikkel Ventzel Madsen som chef for Driftssekretariatet.
Ventzel
Mikkel Ventzel Madsen kommer fra en stilling i boligselskabet fsb, hvor han de seneste 12 år blandt andet har været med i organiseringen af bygningsgennemgange og udvikling af PPV-planer (PPV: Planlagt, periodisk vedligehold).
Med en baggrund som bygningskonstruktør og efteruddannelser som DGNB-konsulent og IKT-leder (IKT: Informations- og kommunikationsteknologi) har Mikkel Ventzel Madsen et særligt blik for brobygningen mellem byg og drift: “Det handler eksempelvis om, at informationer om byggeri og bygningsvedligehold indarbejdes i de driftssystemer og opgaver, som medarbejderne i driften har brug for,” siger Mikkel Ventzel Madsen.
Driftskonference 2025
188 ejendomsfunktionærer fra medlemsorganisationerne i Boligkontoret Danmark var i april 2025 til driftskonference i Nyborg. På konferencen var der traditionen tro masser af faglig viden og mulighed for socialt samvær. Syv forskellige workshops blev afholdt over de to dage, blandt andet om biodiversitet og grønne regnskaber, arbejdsmiljø, råderet og digitale værktøjer i driften.
Mikkel
Madsen er ny chef for Driftssekretariatet i Boligkontoret Danmark.
Foto:
Boligkontoret
Danmark
Foto:
Boligkontoret
Danmark
Fra venstre mod højre: Indkøbschef Anne Løvgreen, indkøbsassistent Tina Frederiksen og indkøbskonsulent Henriette Olsen.
Flot overskud og udbetaling af dividende til medlemmerne
Indkøbsafdelingen har siden etableringen i 2012 spillet en stor rolle i at sikre effektive og omkostningsbevidste indkøb, både i Boligkontoret Danmark og hos medlemsorganisationerne.
Siden starten har indkøbsafdelingen været i en konstant og positiv udvikling, og en særlig milepæl blev nået med årsregnskabet for 2023. For første gang nogensinde kunne der udbetales en samlet dividende på 350.000 kroner til de medlemsorganisationer, der har benyttet sig af samhandelsaftaler og udbud gennem indkøbsafdelingen.
“Det viser, hvordan vores fælles indkøbskraft skaber konkrete besparelser for medlemsorganisationerne,” siger indkøbschef Anne Løvgreen.
Indkøbsafdelingen varetager en bred vifte af opgaver, fra komplekse udbud til forhandling af fordelagtige samhandelsaftaler, som ejendomsfunktionærerne kan bruge i deres daglige arbejde.
Den stigende anvendelse af indkøbsafdelingen har i 2024 gjort det muligt at tilføre flere medarbejderressourcer. Det betyder, at der nu kan tilbydes endnu
flere samhandelsaftaler til gavn for medlemsorganisationerne og deres beboere – og en endnu bedre service, tilføjer Anne Løvgreen.
Flere samhandelsaftaler og nye kategorier
Medlemsorganisationernes og ejendomsfunktionærernes øgede brug af indkøbsafdelingen bidrager til at reducere udgifter til materiel, værktøj, arbejdstøj, istandsættelse af boliger og meget mere – besparelser, der i sidste ende gavner beboerne.
Der kommer løbende nye samhandelsaftaler til, mens aftaler, som ikke benyttes, bliver afviklet. Der er i skrivende stund 64 samhandelsaftaler fordelt på 29 kategorier, som alle har til formål at tilføre boligselskabernes beboere en besparelse. Af nye kategorier kan nævnes droneydelser til opmåling af grønne områder og bygningsinspektion samt en ny kategori på affaldshåndtering.
Foto: Boligkontoret
Danmark
Hvad er LCA?
En LCA (Life Cycle Assessment) eller livscyklusvurdering kigger på miljøpåvirkningen af et produkt, en proces eller en tjeneste gennem hele dens livscyklus. Dette omfatter alle faser fra udvinding af råmaterialer og produktion til transport, brug og endelig bortskaffelse.
Nybyggeri på Nipsvej, Ribe Boligforening.
Byggesager, bæredygtighed og nye digitale løsninger
står vi nu?
Lille opblomstring i byggesagerne, nye krav til byggeriet og nyt byggesagsstyringssystem. Byggechef Martin Thomsen gør status over året, der gik.
Byggemarkedet er desværre ikke tilbage på niveauet før coronaepidemien i 2020, men der er tegn på bedring trods de fortsat høje materiale- og håndværkerpriser. “Hvis du ser på Vestdanmark, så kan vi få projekter til at hænge sammen, hvis vi kan få grunden til den rigtige pris og etablere et godt samarbejde med kommunerne,” fortæller byggechef Martin Thomsen. I øst og hovedstadsområdet er det dog fortsat meget vanskeligt at få nybyggeri til at lykkes inden for rammebeløbet.
Renoveringssagerne har derimod lidt større fleksibilitet, da der er mulighed for at justere budgetterne undervejs. “Ved renoveringer har vi lidt flere handlemuligheder, fordi vi kan skære i projektet og tilpasse økonomien undervejs,” forklarer Martin Thomsen.
Nye klimakrav manifesterer sig I kølvandet på stigende materiale- og håndværkerpriser kommer også øgede krav til klimavenlige tiltag. Der er derfor et markant skifte på vej i branchen, hvis man spørger byggechefen. Vi kommer til at se træbeklædning i stedet for mursten, og genbrug af byggematerialer bliver afgørende for at overholde LCA-kravene: “Vi er nødt til at tænke klimakravene ind fra starten af vores projekter. Det betyder blandt
Byggechef
andet, at vi ikke længere kan bygge med beton og mursten i samme omfang som før,” siger Martin Thomsen.
Det vil forandre byggeriets design. “Jeg tror, vi vil se et klart skel mellem byggeri før og efter de nye klimakrav. Det kommer til at påvirke alt fra materialevalg til selve arkitekturen,” uddyber Martin Thomsen.
Nyt system ramt af forsinkelser
Det var tidligere planen, at et nyt byggesagsstyringssystem ville se dagens lys i efteråret 2024, men implementeringen har desværre været præget af forsinkelser. Tekniske udfordringer har betydet, at den endelige version nu først forventes at være klar i sommeren 2025.
Systemet skal fungere som en samlet platform til at håndtere alt i en byggesag fra rekvisitioner til budgetopfølgning. Derudover er der planer om at integrere et dashboard for beboervalgte, så de kan følge med i udviklingen af projekterne i realtid.
Foto: Lui Bruggisser
Foto: Decento
Martin Thomsen.
Byggeri
Silkeborg er et af de steder i vest, hvor konkurrencen fra private bygherrer er høj. Her ses Midtjysk Boligselskabs afdeling Bredhøj.
Konkurrence i byggemarkedet: Forskelle mellem øst og vest
På trods af fremgang er der behov for en ny tilgang til byggeriet.
Byggeriet har gennem de seneste år været præget af store udsving i materialer, håndværkerpriser og finansieringsmuligheder, men det er ikke alle steder, at udfordringerne er lige store. Vest for Storebælt ses nemlig en stigende velvilje fra kommunerne til at prioritere almene boliger. “Vi ser en velvilje fra kommunerne i at gå ind og prioritere almene boliger i øjeblikket, fordi vi kan være den motor, der starter et nyt område op eller støtter mindre bysamfund,” siger regionsdirektør Kim Johansen.
De private aktører er også pressede Private aktører, der tidligere har stået for store byggeprojekter, trækker sig i stigende grad på grund af manglende afkast. Dette skaber nogle steder muligheder for den almene boligsektor.
I større byer er der dog fortsat en høj konkurrence fra private aktører. Derfor må almene byggerier ofte søge mod områder, hvor der er balance mellem efterspørgsel og økonomisk bæredygtighed, med blik på om området er levedygtigt på sigt. “Vi skal finde områder med god natur, fritidsmuligheder og et stærkt lokalsamfund – så tror jeg, vi kan realisere nye boligprojekter,” tilføjer Kim Johansen.
Renoveringsprojekter er i gang igen Med faldende renter bliver flere ventede renoveringssager igen aktuelle. “Nogle steder så vi en
Regionsdirektør
fordobling af ydelsen på opgaverne, og dem satte vi på standby. Men nu begynder projekterne at røre på sig igen,” siger Kim Johansen. Boligselskabet Sognefogedvænget og Nakskov Almene Boligselskab har eksempelvis arbejdet over 10 år på at komme i gang med at renovere. I 2024 kunne arbejdet endelig gå i gang.
Nybyggeri er svært at realisere i øst I Østdanmark er en af de store udfordringer adgangen til kvalificeret arbejdskraft. Mange håndværkere vælger at tage arbejde i hovedstadsområdet, hvor lønningerne er højere, hvilket presser priserne yderligere op.
Også grundpriserne er en stor udfordring. “Det er svært at finde den rigtige matrikel til den rigtige pris. Hvis vi skal bygge alment, bliver kommunerne nødt til at se på grundsalgspriserne og ikke sidestille os med de private,” understreger Kim Johansen og pointerer, at der for begge landsdele er behov for fleksibilitet, strategiske samarbejder og innovative løsninger fremover for at sikre en sund udvikling af den almene boligsektor.
2024’s største byggerier blandt
Boligkontoret
Danmarks medlemsorganisationer
Selvom byggemarkedet fortsat er udfordret, var 2024 et begivenhedsrigt år for nybyggerier og renoveringer. Her er et udpluk af de største.
1
Sognefogedvænget i Rødbyhavn, Boligselskabet Sognefogedvænget
Nye rækkehuse i omfattende renoveringssag
84 boliger bliver revet ned til sokkel, og i stedet opføres nye rækkehuse på de eksisterende sokler. Renoveringen gik i gang i 2024 og står efter planen helt færdig i 2026.
Afdelingen kommer fremover til at bestå af 41 boliger, da 1. sals-boligerne ikke bliver genetableret. Alle boliger bliver i ét plan, opført med enkle og vedligeholdelsesfrie materialer. Alle boliger får egen have og terrasse samt et udhus.
2
Nipsvej i Ribe, Ribe Boligforening
10 fritliggende huse erstattet af 21 rækkehuse
I en eksisterende afdeling blev 10 fritliggende boliger revet ned, efter grundige undersøgelser viste, at renovering ikke var hensigtsmæssigt. Der blev ved nedrivningen plads til opførelsen af 21 nye rækkehuse.
Rækkehusene består af 2-, 3- og 4-rums-boliger med murstensfacader i rødlige nuancer samt sorte tegltage. Til alle boliger hører en terrasse på begge sider af huset, egen carport og skur. Boligerne stod færdige i 2024 og blev alle hurtigt lejet ud.
Rosenparken i Nakskov, Nakskov Almene Boligselskab
Foto: Pålsson
Renovering og nybyggeri i samme afdeling
3 blokke med i alt 66 boliger bliver revet ned, 30 2. sals-boliger nedlægges, 30 stueboliger gøres tilgængelige, 30 1. sals-boliger ombygges, 3 blokke renoveres, og 30 helt nye rækkehuse opføres i forskellige størrelser.
Rosenparken kommer efter projektet til at fremstå som en helt ny boligafdeling midt i et etableret og roligt område, hvor parceller ligger side om side. Helt særligt for sagen er et forsøgsprojekt med genbrug af mursten, der har modtaget en bevilling fra Realdania. Hele projektet står efter planen færdig i 2027.
Foto: INGENIØR’NE
Foto: Pålsson arkitekter
Rønnedalen i Helsingør, Boligselskabet Nordkysten
38 nye boliger i grøn afdeling på bakket grund
I en eksisterende afdeling med 12 mindre boliger kommer der i stedet 38 nye boliger, der appellerer til en bredere målgruppe. De 12 eksisterende rives nemlig ned, og i stedet opføres boliger på mellem 36-100 kvm fordelt på 1-4 rum. Til afdelingen kommer desuden et fælleshus.
I Rønnedalen er grønne valg i centrum, og der arbejdes mod at opnå en DGNB-certificering. Placeringen og opførelsen af boligerne er disponeret under hensyntagen til den charmerende bakkede grund med mange træer. Det vil derfor føles som at bo midt i naturen, når boligerne står klar til indflytning.
Flintevænget i Lunderskov, Boligselskabet Kolding
Rækkehuse med beliggenhed i naturskønt område
36 familieboliger bestående af rækkehuse på 80-105 kvm fordelt på 2-4 værelser. Boligerne står færdig til juli i 2025.
Den nye boligafdeling Flintevænget kommer til at bestå af tæt-lav-byggeri, der er placeret tæt ved Dollerup Sø. Alle boliger får egen lille have med tilhørende terrasse samt skur og p-plads på egen grund.
Foto: Viggo Madsen A/S
Styrkelse af bestyrelsesarbejdet i Boligkontoret Danmark
Udvikling af bestyrelsesarbejdet er ikke noget nyt, men 2024 har været et særligt år, hvor bestyrelsen i Boligkontoret Danmark har igangsat en proces med fokus på at styrke kompetencer og sammensætning. Det skal skabe en stærkere bestyrelse, nu og i fremtiden.
“En velfungerende bestyrelse kræver både løbende uddannelse og de rette profiler, og derfor er det et fokus, som er meget vigtigt for os,” siger formand for Boligkontoret Danmark Klaus Bentzen.
I Boligkontoret Danmarks bestyrelse har man derfor drøftet, hvilke faktorer der skal vægtes ved indstilling af nye kandidater til bestyrelsen. Udover engagement og evnen til at være visionær er en stærk forståelse for organisationens værdier, herunder et særligt fokus på helheden og fællesskabet, blevet udpeget som nogle af de vigtigste kvaliteter hos nye mulige kandidater.
Samtidig er det afgørende at tilbyde en løbende kompetenceudvikling til såvel nuværende som nye bestyrelsesmedlemmer. Derfor kobler vi i Boligkontoret Danmark bestyrelsesuddannelse og interne udviklingsforløb sammen med løbende oplæg fra eksterne, så både nye og erfarne bestyrelsesmedlemmer får de bedst mulige forudsætninger for at kunne bidrage aktivt til bestyrelsesarbejdet.
Nye bestyrelsesmedlemmer tilbydes herudover et
internt mentorforløb med det formål at give et stærkere sparringsrum og netværk.
En stærkere demokratisk fødekæde
Fokus har ligeså været at sikre en stærkere demokratisk fødekæde i Boligkontoret Danmarks foreningsfællesskab. På et bestyrelsesseminar har man arbejdet med en visuel model af fødekæden, hvilket førte til gode drøftelser om, hvordan man kan systematisere rekrutteringsprocesserne og i højere grad inddrage de valgte suppleanter. Det handler nemlig ikke kun om at tiltrække kompetente profiler, men også om at sikre en glidende overgang mellem generationer af bestyrelsesmedlemmer.
Stigende kompleksitet i bestyrelsesarbejdet
Der er en erkendelse af, at bestyrelsesarbejdet både hos medlemsorganisationerne og i Boligkontoret Danmarks bestyrelse bliver stadig mere komplekst. “Omfanget af de økonomiske problemstillinger og ansvarsområder svarer i stigende grad til dem, man ser i professionelle bestyrelser. Så selvom vi er en bestyrelse af frivillige, skal vi på mange områder agere som en professionel bestyrelse,” siger Klaus Bentzen.
Et aktivt beboerdemokrati er essentielt for udviklingen af Boligkontoret Danmark. Her fra repræsentantskabsmødet i 2024.
Derfor vil det fortsatte bestyrelsesarbejde i Boligkontoret Danmark også se nærmere på, om der med tiden skal arbejdes med eksternt udpegede profiler på udvalgte pladser, ligesom en central del af udviklingsarbejdet bliver at tænke fremad og arbejde mere konkret med overgangsplaner, hvor man kortlægger kritiske positioner og forbereder både pludselig og planlagt afgang. “Det kan være følsomt at drøfte, men det er vigtige spørgsmål at tage op for at sikre stabilitet og kontinuitet i bestyrelsesarbejdet,” afslutter Klaus Bentzen.
Foto: Boligkontoret Danmark
Foto: Seidel
Udvikling af lokalrådsmøder skaber øget engagement
Karina Lauridsen, direktør for kunde- og foreningsudvikling.
Lokalrådene udgør en central del af Boligkontoret
Danmarks demokratiske fundament. Det målrettede arbejde med at styrke og forbedre lokalrådenes mødeform og indhold skal sikre, at lokalrådene fortsat er vigtige fora for dialog, erfaringsudveksling og medbestemmelse i foreningsfællesskabet.
“Et af de primære fokusområder i 2024 har været – og er fortsat – at skabe en mere interaktiv mødeform, hvor der er større mulighed for deltagerne for at tale sammen og dele erfaringer,” fortæller Karina Lauridsen, direktør for kunde- og foreningsudvikling i Boligkontoret Danmark.
Tidligere var lokalrådsmøderne i høj grad præget af informative oplæg fra formanden og direktøren, men i den nye mødeform bliver der lagt større vægt på dialog mellem de forskellige lokalrådsmedlemmer.
“Lokalrådsbestyrelserne og deltagerne efterspørger selv mere tid og plads til at blive inspireret og udveksle erfaringer, og det har vi lyttet til, så møderne bliver mere relevante for deres daglige arbejde. Udover at lokalrådsbestyrelsen selv sætter spændende emner på dagsordenen, kommer vi også fra Boligkontoret Danmark med aktuelle temaer som eksempelvis interessevaretagelse ved det kommende kommunalvalg,” forklarer Karina Lauridsen.
Øget engagement og større gennemsigtighed De seneste ændringer har allerede resulteret i et stigende engagement på lokalrådsmøderne, hvilket er en positiv udvikling. Lokalrådene er afgørende for
foreningsfællesskabet og sikrer en bred repræsentation i udviklingen af Boligkontoret Danmarks arbejde.
Der har også været fokus på at skabe større gennemsigtighed på tværs af lokalrådene. Derfor afholdes nu et årligt fællesmøde for alle lokalrådsbestyrelser, hvor erfaringer og idéer deles på tværs af organisationen.
Sideløbende med den nye mødeform arbejdes der også med lokalrådenes arbejdsgrundlag. Dette skal sikre, at lokalrådene fortsat er relevante og velfungerende, og at de har en klar rolle i det samlede foreningsdemokrati. Arbejdsgrundlaget er sat til behandling på repræsentantskabsmødet i 2025.
“Det er vigtigt, at vi hele tiden udvikler rammerne for lokalrådene, så de bedst muligt kan understøtte beboerdemokratiet og vores fælles arbejde,” siger Karina Lauridsen.
Klaus Bentzen genvalgt som formand
På repræsentantskabsmødet i juni 2024 blev Klaus Bentzen fra Bogense Boligforening genvalgt som formand for Boligkontoret Danmark.
“Jeg er rigtig glad for, at et enstemmigt repræsentantskab har genvalgt mig som formand,” siger Klaus Bentzen og fortsætter: “Boligkontoret Danmark er en meget stærk boligadministration med et stærkt værdigrundlag, som alle vores medlemmer står bag. Vores formål er at skabe gode, trygge hjem for vores beboere – men også en god arbejdsplads for vores medarbejdere.”
Mærkesagerne er mange hos den genvalgte formand. Øverst på listen står særligt arbejdet med at styrke den grønne omstilling: “Vi er allerede godt i gang, men jeg håber, at vi i den almene boligsektor bliver førende på området,” fortæller Klaus Bentzen.
Klaus Bentzen blev valgt første gang til formandsposten i 2018 og har siddet i Boligkontoret Danmarks hovedbestyrelse siden 2008.
Bo Langendorff fra Bramming Boligforening tiltrådte ved samme lejlighed som næstformand.
Klaus Bentzen blev genvalgt som formand ved repræsentantskabsmødet i 2024.
Foto:
Boligkontoret Danmark
Årets økonomiske resultat
Årets resultater (1.000 kr.)
Forrentning af arbejdskapitalen (%)
Boligkontoret Danmarks årsresultat for 2024 viser et samlet overskud på 5,3 mio. kroner. Resultatet skyldes et mindre underskud på den primære drift på 132.000 kroner og et overskud på afkast og renter på 5,5 mio. kroner.
Michael Pedersen, økonomi- og forvaltningsdirektør, er meget tilfreds med årets resultat i en tid, hvor mange parametre er blevet vanskeligere at forudse.
Årets resultat 2024: +5,3 mio. kr.
Udgifter Indtægter
177,9 mio. kr.
172,6 mio. kr.
Overskuddet beregnet i procent af samlet omsætning: 3,1 %
Udgifterne er 0,4 % under budget, og indtægterne er 2,7 % over budget.
For Michael Pedersen, økonomi- og forvaltningsdirektør i Boligkontoret Danmark, er årsresultatet yderst tilfredsstillende:
“Udfordringerne i byggeriet med forhøjede materialepriser udfordrer enhver renoverings- og nybyggerisag, hvilket også afspejles i indtægterne på byggeadministration for Boligkontoret Danmark. På trods af den manglende indtægt er årsresultatet uden afkast på de investerede midler i balance, hvilket er positivt. Afkastet på investeringerne har i 2024 givet et flot afkast, som direkte afspejles i overskuddet – dette på trods af et finansielt marked, der de seneste år har været udfordret, hvilket ikke ser ud til at ændre sig de kommende år.”
Kroner
Foto: Seidel
BDK-honorar 2021-2025 (inkl. moms) Faktisk stigning sammenlignet med indekset.
Honorar pr. bolig inkl. moms
Boligkontoret Danmarks administrationshonorar pr. lejemål om året (ekskl. driftschefudgifter) stiger med 3,7 % i 2026. I de seneste 5 år er administrationshonoraret steget med mellem 1,3 % og 4,2 % og ligger således stadig under udviklingen i det kombinerede løn- og prisindeks. Administrationsbidraget svarer til 5,5 % af en gennemsnitslig husleje jf. tal fra Landsbyggefonden.
2023 2024 2025
De væsentligste afvigelser mellem regnskab og budget for 2024:
Merindtægt/besparelser i forhold til budget
Mødeudgifter, kontingenter: besparelse på 325.000 kr.
Personaleudgifter: besparelse på 2.420.000 kr.
Særlige aktiviteter: besparelse på 310.000 kr.
Renteindtægter: merindtægt på 2.986.000 kr.
Lovmæssige gebyrer og særlige ydelser: merindtægt på 476.000 kr.
Egne medlemmer i drift: merindtægt på 809.000 kr.
Eksterne medlemmer i drift: merindtægt på 4.040.000 kr.
Merudgift/mindre indtægt i forhold til budget
Kontorholdsudgifter: merudgift på 2.319.000 kr.
Kontorlokaleudgifter: merudgift på 901.000 kr.
Byggeindtægter: mindre indtægt på 3.859.000 kr.
Renteudgifter: merudgift på 123.000 kr.
Egenkapital pr. 31. december 2022
81.455.000 kr.
Egenkapital pr. 31. december 2023
87.577.000 kr.
Egenkapital pr. 31. december 2024
92.974.000 kr.
Honorar inkl. moms Honorar hvis vi fulgte indeks
Foto: Viral Film
Sådan tilpasser vi os fremtidens boligmarked
De boligsøgendes forventninger og krav til en bolig har ændret sig. Det betyder, at vi på flere måder skal tilpasse os den nye verden.
At sikre en god oplevelse for de boligsøgende er altafgørende for udlejningen, her på afdelingskontoret i Hillerød.
“De senere år har vi set en stigende tendens i antallet af ledige boliger, som vi annoncerer på www.boligportal.dk – også i boligafdelinger, hvor det ikke tidligere har været nødvendigt. Boliger, der altså ikke kan lejes ud til den eksisterende venteliste,” fortæller Carina Wetlesen, afdelingsansvarlig for marketing i Boligkontoret Danmark.
Sammenholdt med, at udviklingen i antallet af unikke ventelistemedlemmer ikke stiger i samme grad som for blot få år siden, er det naturligt, at udlejningsområdet har stor bevågenhed. “Lige nu er situationen på ingen måde bekymrende, men vi vil gerne handle med rettidig omhu, for udlejningen af vores medlemsorganisationers boliger er en af
vores vigtigste kerneopgaver,” pointerer Carina Wetlesen.
Vi er blevet klogere på de boligsøgende Et centralt element i at sikre udlejningen er at have en brugervenlig, lettilgængelig opskrivning samt at være til stede, hvor de boligsøgende er. I 2024 har Boligkontoret Danmark derfor arbejdet på at blive klogere på de boligsøgende og deres behov. Det skal dels bane vejen for fremtidens digitale rejse for de boligsøgende og dels sikre fastholdelse af medlemsorganisationernes ventelistemedlemmer.
Man har blandt andet spurgt over 6.000 ventelistemedlemmer om deres forventning og behov til boligsøgningen samt observeret en gruppe boligsøgendes brugerrejse mod at finde en bolig via nettet.
“Resultaterne bekræftede nogle af de ting, vi allerede er opmærksomme på. Men særligt interessant er det, at mange boligsøgende agerer ud fra et ‘her og nu’-behov og har en forventning om, at de kan få en bolig hurtigt. Dertil skal vores boligsøgning gerne rumme lettilgængelig information om hver enkelt bolig samt indendørs fotos,” konkluderer Carina Wetlesen.
De skal vælge os før konkurrenten Hvordan man får skabt en digital platform, der imødekommer de boligsøgendes ønsker og behov, arbejder Boligkontoret Danmark videre med i resten af 2025.
“Vi skal sikre en god oplevelse for de boligsøgende, så det er vores medlemsorganisationers boliger, der bliver deres fremtidige hjem – og ikke konkurrentens,” slutter Carina Wetlesen.
Stigende tomgang i hele branchen
Den stigende konkurrence om de boligsøgende viser sig også i den almene boligsektors tomgangsstatistikker, hvor der meldes om øget tomgang – særligt uden for de store byer og vest for Storebælt. Tendensen mærkes også hos Boligkontoret Danmarks medlemsorganisationer, dog i mindre grad. “Nogle steder skal vi gennem flere tilbudsrunder, end hvad vi ellers har været vant til. Enkelte steder når vi på trods af en lang venteliste ikke i mål med at finde en beboer til en ledig bolig,” fortæller direktionssekretær og ansvarlig for boligrådgivergruppen Helle Maglemose.
I nogle tilfælde kommer der tomgang i boliger, og det er ikke optimalt. “Vi ser derfor i boligrådgivergruppen løbende på, om vi kan optimere udlejningsprocessen inden for de gældende rammer og lovgivning,” siger Helle Maglemose.
Helle Maglemose er direktionssekretær og ansvarlig for boligrådgivergruppen.
Foto:
Boligkontoret
Danmark
Digitalisering med mening
Digitalisering har længe været en prioritet i Boligkontoret Danmark, og i 2024 blev der taget endnu et vigtigt skridt for at styrke området til gavn for både medlemsorganisationer og medarbejdere.
Det skete med oprettelsen af en helt ny stilling som digitaliseringschef – en stilling, som Adam B. Andersen, tidligere chef for Driftssekretariatet, er trådt ind i.
“Digitalisering fylder overalt i organisationen, og behovet for overblik og sammentænkning af systemerne er større end nogensinde, så vi kan få størst mulig positiv effekt og værdi ud af vores digitaliseringstiltag. Derfor er jeg også rigtig glad for, at det er Adam, der er trådt ind i rollen som digitaliseringschef, hvor han med sin store forretningsindsigt og erfaring kan sætte sit præg på fremtidens digitalisering i Boligkontoret Danmark,” fortæller administrerende direktør Lars Lehmann.
Forenkling i fokus
Med et voksende foreningsfællesskab, mere komplekse opgaver og stigende krav til systemer og datahåndtering er behovet for at sikre en stærk digital struktur og et stabilt fundament kun blevet større. Et centralt fokus lige nu er derfor at få ryddet op og strømlinet data i højere grad end tidligere, så Boligkontoret Danmark kan sikre effektive arbejdsgange og leve op til fremtidens krav.
“Digitalisering er ikke et mål i sig selv, men et middel til at understøtte vores organisation og de forandringer, der skal til i Boligkontoret Danmark, så vi også i fremtiden kan levere nærværende og kompetent service til vores mange medlemmer,” siger Adam B. Andersen.
For at komme i mål med de mange ambitioner kræver det blandt andet, at Boligkontoret Danmark får endnu bedre styr på det digitale fundament, så man kan forenkle processer, lette adgangen til information og forbedre selvbetjeningen – samtidig med at det oplevede lokale nærvær opretholdes over for medlemsorganisationerne og deres beboere, understreger han.
De lavthængende frugter Selvom digitalisering har været på dagsordenen i mange år, er der stadig lavthængende frugter at høste.
Det handler eksempelvis om at finde områder, hvor Boligkontoret Danmark ikke får det fulde udbytte af
de allerede anvendte systemer, og om at få implementeret systemerne rigtigt.
Som eksempel herpå har vi i 2024 indført digitale underskrifter på referater ved at udvide vores systemanvendelse. Selvom det er en lille ændring, har den allerede givet store gevinster i form af tidsbesparelse, enklere processer og mindre papirforbrug. Derudover er der blevet sat fokus på digitale forbrugsregnskaber, automatiske flytteafregninger, digitale aflæsninger og optimering af den digitale opsigelsesproces.
Digitaliseringsprojekter begynder at give pote Flere større digitaliseringsprojekter er nu begyndt at levere konkrete resultater. Modulet til Planlagt Periodisk Vedligeholdelse (PPV) er blevet erstattet med et nyt system, der sikrer bedre overblik og fungerer som et aktivt værktøj til håndtering af de enkelte opgaver i drifts- og vedligeholdelsesplanerne. Det har været et målrettet arbejde at flytte arbejdet med PPV-planerne fra budgetudarbejdelse til aktiv bygningsvedligeholdelse.
Et andet projekt, der har været fokus på, er det nye byggesagsstyringssystem, der er blevet taget i brug på testniveau i 2024. Systemet vil sikre en større effektivitet, struktur og overblik i hele byggesagsprocessen. I 2025 er det planen at få leveret den samlede løsning og sikre sammenhæng til blandt andet PPV-systemet.
“Digitalisering er ikke et mål i sig selv, men et middel til at understøtte vores organisation”
Adam B. Andersen, digitaliseringschef
Foto: Viral Film
Digitaliseringschef Adam B. Andersen (t.v.) sammen med boligrådgiver Christel Plenge fra afdelingskontoret i Sakskøbing.
Fremtidens digitale administration
Den almene boligsektor står lige nu over for et digitalt paradigmeskifte. Boligkontoret Danmark har igangsat
et større analyse arbejde for at gøre organisationen klogere på brugernes behov.
Branchen erkender, at det kræver langsigtede investeringer at sikre en effektiv og kvalitetssikker boligadministration, der også i fremtiden kan imødekomme krav til systemunderstøttelse, datainfrastruktur og ikke mindst sikkerhed og compliance.
Derfor har Boligkontoret Danmark i 2024 igangsat
et større projekt, der analyserer vores nuværende digitale systemer og ser på udviklingsmuligheder, begrænsninger og brugerbehov.
“Vi undersøger blandt andet, hvilke selvbetjeningsmuligheder beboere, boligsøgende og beboervalgte skal have i fremtiden, og hvordan vi kan skabe et
Illustration:
“Vi undersøger blandt andet, hvilke selvbetjeningsmuligheder beboere, boligsøgende og beboervalgte skal have i fremtiden”
Adam B. Andersen, digitaliseringschef
mere fleksibelt og sammenhængende systemlandskab,” forklarer digitaliseringschef Adam B. Andersen.
Resultatet af projektet bliver et samlet løsningskatalog som danner fundament for at træffe beslutninger som rækker mange år frem i tiden. Vi skal blandt andet udskifte vores nuværende hjemmesider for både medlemsorganisationer og Boligkontoret Danmark og sikre en bedre udnyttelse af vores eksisterende selvbetjeningsløsninger.
Kunstig intelligens er kommet for at blive 2024 har budt på stort fokus på kunstig intelligens (AI), og i Boligkontoret Danmark er AI efterhånden en integreret del af vores arbejde og opgaveløsning. Mange medarbejdere bruger generative sprogmodeller som et fast værktøj, og senest er vi gået med i et læringsprojekt sammen med DAB, fsb, Boligselskabet Sjælland og Civica.
Målet er at udvikle en fælles almen AI-platform, der kan optimere videndeling og opgaveløsning. Projektet undersøger blandt andet, hvordan AI kan hjælpe med at besvare spørgsmål hurtigere og automatisere udkast til e-mails, hvilket både sparer tid og styrker videndelingen.
“Ved at samle kræfterne på tværs af branchen kan vi undgå dobbeltudvikling og skabe en stærkere base for fremtidens AI-løsninger. Hvis dette projekt lykkes, vil det blot være begyndelsen på en bredere AI-strategi i Boligkontoret Danmark,” siger digitaliseringschef Adam B. Andersen.
Forventningen er, at projektet præsenterer de første assistentløsninger i efteråret 2025.
Boligkontoret Danmark er blevet styrket både i ressourcer og serviceydelser til medlemsorganisationer og eksterne kunder. Her ses IT-projektleder Tobias Reinel.
Stærkere IT-sikkerhed og effektiv opgavehåndtering
Målet for Boligkontoret Danmark er klart: En robust IT-sikkerhed, der beskytter store datamængder, og en stabil og effektiv IT-drift og -service.
Foto: Roar Paaske
Øget IT-sikkerhed i en tid med stigende trusler Cybertrusler bliver stadigt mere sofistikerede, og IT-sikkerhed er ikke længere blot et teknisk anliggende – det er en forretningskritisk nødvendighed. I 2024 har Boligkontoret Danmark styrket sikkerhedsberedskabet med en række vigtige initiativer.
Blandt de væsentligste var implementeringen af et nyt IT-sikkerhedsværktøj, der løbende scanner applikationer – herunder www.bdk.dk – for sårbarheder i firewallen. “Sårbarheder bliver håndteret hurtigt i samarbejde med vores IT-leverandører og opdateres i de planlagte servicevinduer, så systemernes drift påvirkes mindst muligt,” fortæller IT-chef Martin Egebjærg.
Et andet centralt skridt i 2024 var test-implementeringen af en såkaldt compliance-suite, der skal styrke databeskyttelsen og sikre en mere ensartet håndtering af data.
Vækst i serviceydelser styrker fagligheden Boligkontoret Danmark har over de senere år etableret sig som en af branchens stærkeste IT-drift- og serviceleverandører. Det afspejler sig blandt andet i den stigende efterspørgsel på vores IT-ydelser fra boligselskaber uden for vores medlemskreds, hvor vi i dag yder IT-serviceydelser til 12 boligselskaber. I 2024 kunne vi byde velkommen til Ringkøbing-Skjern Boligforening som ny IT-kunde med 1.700 lejemål.
Den markante vækst på IT-området, hvor vi nu samlet set varetager IT-serviceydelser for i alt 77 boligselskaber med samlet ca. 80.000 lejemål, har gjort det muligt at udvikle en endnu stærkere ITafdeling, men det stiller også krav til en velsmurt drift, effektiv opgavehåndtering og høj servicekvalitet, understreger Martin Egebjærg.
Mere hjælp til selvhjælp
Med en voksende kundeportefølje følger også flere opgaver og supporthenvendelser. For at sikre en smidig drift har man i 2024 videreudviklet Boligkontoret Danmarks opgavehåndteringssystem, Nilex.
Blandt forbedringerne er en styrket selvbetjeningsportal, der har gjort det lettere for brugerne at løse problemer på egen hånd.
“I 2025 sætter vi endnu mere fokus på proaktive IT-løsninger, øget automatisering og et endnu stærkere sikkerhedsberedskab”
Martin Egebjærg, IT-chef
“Samtidig har vi optimeret arbejdsgange, automatiseret flere processer og skabt en mere strømlinet opgaveløsning,” siger Martin Egebjærg.
Driftssikkerhed og optimering af IT-systemer har ligeledes været et vigtigt fokus. I 2025 tages der et nyt skridt med en analyse blandt Boligkontoret Danmarks eksterne IT-kunder, hvor de forskellige setupper bliver gennemgået for at identificere forbedringsmuligheder og fremtidssikre systemerne.
Foto: Boligkontoret
Danmark
Fortsat fokus på trivsel med nyt tiltag
“Arbejdsdag i balance” er nu en fast del af hverdagen, der fremmer trivsel og effektivitet. I begyndelsen af 2025 blev tiltagene suppleret med muligheden for at tilvælge op til 10 fredagsfridage om året.
I Boligkontoret Danmark tager vi arbejdsmiljø og trivsel alvorligt. Derfor blev det, efter en vellykket prøveperiode, besluttet at gøre initiativerne under ‘Arbejdsdag i balance’ til en fast del af arbejdskulturen for alle medarbejdere og ledere i administrationen. Nu er seks timers ugentlig fokustid, en sund intern mødekultur og en hensynsfuld e-mail-adfærd en fast del af hverdagen.
“Tiltagene har øget medarbejdertilfredsheden og forbedret produktiviteten, ligesom de også har givet medarbejdere og ledere øget fleksibilitet, hvis det passer ind i deres familie- og livssituation,” siger administrerende direktør Lars Lehmann.
Ny mulighed for fredagsfri
Det nyeste tiltag er muligheden for at tilvælge op til 10 fredagsfridage årligt. Både medarbejdere og ledere i Boligkontoret Danmark har kunnet vælge mellem tre modeller, hvor fredagsfridagene finansieres via et delvist løntilbagehold.
Lars Lehmann ser initiativet som et vigtigt skridt mod at tilpasse sig et arbejdsmarked, hvor balancen mellem arbejde og fritid betyder mere og mere, og som en understøttelse af organisationens attraktion og fremtid.
Det handler om at sikre energi, engagement og arbejdsglæde – både nu og i fremtiden, forklarer han: “En forlænget weekend flere gange om året giver medarbejderne tid til restitution, hvilket øger det mentale overskud på arbejdet. Det er ikke kun
en gevinst i dag, men også en investering i at øge Boligkontoret Danmarks attraktion som arbejdsplads. Vi ved, at den nye generation af medarbejdere og ledere lægger stor vægt på fleksibilitet og muligheden for at balancere et godt og spændende arbejdsliv med et tilsvarende familie- og fritidsliv.”
Der er mulighed for op til 10 fredagsfridage om året, hvoraf seks er synkrone. Det betyder, at Boligkontoret Danmark holder lukket for fysisk fremmøde og telefoniske henvendelser på disse seks synkrone dage. De resterende fire fredagsfridage kan medarbejdere og ledere placere efter eget behov i samråd med deres nærmeste leder.
Mere end 70 % af de administrative medarbejdere og ledere har valgt at benytte en af modellerne med fredagsfri.
Chefkonsulent på Holtekontoret Anna Geisler er en af de mange medarbejdere, der har tilvalgt ekstra fridage.
Anna Geisler, chefkonsulent på afdelingskontoret i Holte:
“Jeg har valgt at benytte tilbuddet om fredagsfri, hvor jeg tilkøber seks fridage, og organisationen bidrager med fire.
Som forælder til mindre børn er jeg i en fase af mit liv, hvor de timer og minutter, jeg har i hverdagen med mine børn, er afgørende for min daglige trivsel og jobglæde.
Jeg arbejder i en stilling med mange selvstændige opgaver, som kan være svære at få til at passe med en deltidsansættelse, og derfor er den nye ordning en oplagt mulighed for mig.
Jeg ser frem til de forlængede weekender og det ekstra pusterum, de giver.”
Om
‘Arbejdsdag i balance’:
De første ‘Arbejdsdag i balance’tiltag – som efterfølgende har gjort det muligt at tilbyde medarbejdere og ledere ekstra, delvist selvbetalt frihed – er:
• Fokustid i 6 timer ugentligt (ved brug af den såkaldte Pomodoro-teknik).
• Interne møder afholdes ikke mellem kl. 9 og 12 (mandag, tirsdag, torsdag og fredag).
• Interne e-mails fremsendes ikke mellem kl. 19 og 7 i hverdagene samt i weekenden fra fredag kl. 16 til mandag morgen kl. 7.
Som en positiv effekt af tiltagene har medarbejdere og ledere i Boligkontoret Danmark senest fået mulighed for at vælge mellem tre frivillige modeller:
• 10 fredagsfridage årligt – 6 synkrone fridage finansieret via løntilbagehold, 4 dækket af Boligkontoret Danmark.
• 6 fredagsfridage årligt – 4 fridage finansieret via løntilbagehold, 2 dækket af Boligkontoret Danmark.
• Ingen fredagsfridage – medarbejderen fortsætter som hidtil med lønregulering efter overenskomst.
Illustration: Rasmus
Juul
Foto: Viral Film
Personaleomsætning
Personaleomsætningen er faldet i 2024.
Samlet personaleomsætning
Trivsel og personale Sygefravær
Har valgt at gå på efterløn eller pension
Har selv sagt op Er blevet opsagt
Sygefraværet er steget i 2024. Tallene dækker dage i gennemsnit pr. medarbejder.
Alm. sygdom
Sygdom inkl. langtidssygdom
Medarbejdere
I Boligkontoret Danmark er:
%
Der har i 2024 været i alt 211 fastansatte samt 13 vikarer, studenter, genhusningskonsulenter m.fl. kvinder mænd
%
I ledergruppen er: kvinder 28 % mænd
Hyppigere trivselsmålinger
Medarbejdertrivsel er en afgørende faktor for en velfungerende arbejdsplads. Siden oktober 2024 har Boligkontoret Danmark gennemført hyppigere anonyme trivselsmålinger via den nye platform &Frankly.
Målingerne gennemføres 10 gange om året, og halvårligt tilføjes ekstra spørgsmål for at få en dybere indsigt i, hvordan medarbejderne har det.
“Med den nye og mere fokuserede tilgang til trivselsmålinger kan vi reagere hurtigere på tendenser og behov – både hos den enkelte medarbejder og på tværs af organisationen,” siger HR-chef Benedikte Ginderskov.
De nærmeste ledere tager trivsel op på statusmøder, hvor der er plads til en åben og ærlig dialog. Samtidig sikrer HR, at der følges op på de samlede resultater, og understøtter lederne i at omsætte indsigt til konkrete initiativer.
Afdelingskontoret i Sakskøbing. Fotos: Viral Film
Afdelingskontoret i Silkeborg.
Boligkontoret Danmarks lokale forankring
Afdelingskontoret Thisted
Antal boligselskaber: 1 Antal boligafdelinger: 21 Antal boliger: 1.350
Udlejning af boliger i Thisted Kommune.
Afdelingskontoret Silkeborg
Lokalkontoret Grenaa
Antal boligselskaber inkl. eksterne: 5 Antal boligafdelinger: 96
Antal boliger: 2.891
Udlejning af boliger i følgende kommuner: Aarhus, Favrskov, Hedensted, Horsens, Ikast-Brande, Norddjurs, Samsø, Silkeborg og Skanderborg.
nonprofit administrationsselskab for almene boligorganisationer landet over og har siden 1948 leveret serviceydelser
af høj kvalitet.
Hos os kan du føle dig hjemme
Vores mål er at fremme gode, tidssvarende boliger, som alle har råd til at bo i, og som understøtter beboernes trivsel gennem alle livets faser. Det gør vi ved at understøtte vores medlemsorganisationer i at drifte og udvikle deres boligområder og sikre en ansvarlig økonomi.
Stærkt foreningsfællesskab og lokalt nærvær
Vi er en demokratisk forening, der arbejder for at sikre et stærkt og aktivt beboerdemokrati, både i den enkelte boligorganisation og på tværs af Boligkontoret Danmarks medlemsfællesskab. Vi prioriterer at være lokalt forankret med kontorer rundt om i landet for at værne om det lokale kendskab og vores medlemsorganisationers egen identitet.
