Beboermagasinet fra Boligkontoret Danmark bidrager til dagsordenen og den aktuelle debat omkring almene lejeboliger.
Magasinet præsenterer Boligkontoret Danmarks visioner og kompetencer gennem artikler, der er inspirerende, fængende og informerende om hverdagsog boliglivets emner.
Har du forslag, ris eller ros til Beboermagasinet? Skriv til os på redaktion@bdk.dk
Kære læser
Siden Sundhedsstrukturkommisionens rapport udkom i 2024 er der blevet talt rigtig meget om den såkaldte ‘nære’ sundhed og samspillet med de almene boligorganisationer. Undersøgelser viser, at der er en stor ulighed i danskernes sundhed. Derfor er der et bredt ønske fra mange sider om at få sundheds- og behandlingstilbud tættere på borgerne.
Men hvad har det med de almene boligområder at gøre?
Ifølge BL – Danmarks Almene Boliger og Kommunernes Landsforening har sundhed og almene boliger meget med hinanden at gøre, hvilket du kan læse mere om her i magasinet. Der er enighed om, at man bør udnytte potentialer i den almene boligsektor for at understøtte den nære sundhedsindsats og ældreplejen.
Mange almene boligorganisationer arbejder allerede med sundhed og trivsel for deres beboere. Ja, man kan ligefrem sige, at det er en del af vores dna i den almene boligsektor. Måske mærker du det selv i din egen boligafdeling?
I denne udgave af Beboermagasinet er temaet derfor sundhed. Her kan du få nemme, konkrete tips til en sundere og mere aktiv hverdag samt inspirerende historier fra boligafdelinger, der sætter beboernes fysiske og psykiske trivsel højt på dagsordenen. Det kan være gennem boligsociale indsatser eller gennem aktiviteter drevet af frivillige kræfter blandt beboere og bestyrelser.
For der er heldigvis rigtig mange gode eksempler på sundheds- og fællesskabsfremmende aktiviteter blandt Boligkontoret Danmarks medlemsorganisationer. Beboermagasinet har besøgt den årlige fastelavnsfest i Bramming Boligforening, hvor unge og ældre generationer mødes. Du kan også tage med Boligselskabet Birkebo på vandretur ad ’Birkeminoen’, hvor frisk luft, motion og beboerfællesskab går hånd i hånd, eller du kan se med, når beboere i Boligselskabet Kolding mødes til ‘stolegymnastik’.
Vi håber, at du i dette nummer af Beboermagasinet kan finde inspiration til selv at komme i gang med nye, sunde vaner – tag gerne din nabo med!
Rigtig god fornøjelse.
Klaus Bentzen
Formand for Boligkontoret Danmark
Fotoreportage
Skal du genhuses? Sådan kommer du bedst igennem forløbet
Initiativprisen: Vil du vinde 25.000 til fællesskabet i din boligafdeling?
Hvad indånder du derhjemme?
Op og hop. Få mere fysisk aktivitet ind i hverdagen
Sundhed kommer i mange
Zornig har fået ro på
En grøn boligforening, hele vejen rundt
Tag med på tur ad “Birkeminoen”
Fra kontorstol til frisk luft og frihed
Ulighed i sundhed: Almene beboere er hårdere ramt
90 år og frisk med frivilligt arbejde
Boligkontoret Danmark
Boligorganisationer hylder “Årets Almene Kommune”
Kommunalvalget 2025 nærmer sig, og i den forbindelse har Boligkontoret Danmark genindført prisen “Årets Almene Kommune”.
Et velfungerende samarbejde mellem kommuner og almene boligorganisationer er afgørende for at skabe gode og inkluderende lokalsamfund, og derfor skal det gode samarbejde markeres og fejres. “Prisen skal være med til at styrke kendskabet til den almene boligsektor blandt både borgere og lokalpolitikere og inspirere andre til at styrke partnerskaberne,” siger formand for Boligkontoret Danmarks kommunikationsudvalg Marianne Lundberg, der uddeler prisen.
Alle organisationsbestyrelser blandt Boligkontoret Danmarks medlemsorganisationer kan indstille en kommune til prisen, hvis de oplever et særligt godt samarbejde. Vinderen kåres på Boligkontoret Danmarks boligkonference den 15. juni 2025.
Boligkontoret Danmark
Åbningstider og særlige lukkedage på
dit afdelingskontor
De ændrede åbningstider på dit afdelingskontor, der blev indført sidste år som en del af forsøget på at styrke opgaveløsningen og trivslen for medarbejderne i Boligkontoret Danmark, er nu gjort permanente.
Derudover er der blevet indført fire fredagslukkedage hen over året for både de lokale afdelingskontorer og hovedkontoret i København.
De ændrede åbningstider og lukkedage betyder, at alle Boligkontoret Danmarks medarbejdere får fast tid afsat til at kunne arbejde effektivt og uforstyrret – til gavn for den service, vi leverer til dig som beboer.
Du kan altid finde dit lokale afdelingskontors åbningstider og se en oversigt over vores særlige lukkedage her: bdk.dk/om-boligkontoret-danmark/kontakt/
Illustration: Rasmus Juul
Foto:
De studerende fra Ribe Katedralskole præsenterede deres værker på Dagmarkollegiet.
Ribe
Dagmarkollegiet inviterede til fernisering
En dag i december 2024 blev Dagmarkollegiet i Ribe omdannet til et mindre galleri, hvor elever fra Ribe Katedralskole præsenterede deres seneste kunstprojekter. Samtidig var der fokus på de lokale erhvervsdrivende, der har sponsoreret inventar og andet til kollegiet.
Arrangementet samlede over 80 deltagere, heriblandt beboere, naboer, lærere fra Ribe Katedralskole og repræsentanter fra Boligkontoret Danmark.
Ferniseringen var en også del af kollegiets større vision om at styrke både de fysiske rammer og det sociale liv.
Gennem det seneste år har kollegiets bestyrelse arbejdet på at skabe bedre betingelser for unge mellem 15 og 28 år under uddannelse – eksempelvis lærlinge, kontorelever og gymnasieelever.
“Vi vil gerne styrke sammenhængen mellem kollegiet og det lokale erhvervsliv og samtidig understøtte virksomheder i Ribe og Esbjerg Kommune ved at tiltrække ung arbejdskraft,” siger Allan Gade Jacobsen, der er formand for Dagmarkollegiets bestyrelse.
Tema: Sundhed i det almene
Lisbeth Zornig har fået
ro på
Hun talte børnenes sag, da hun blev landskendt som formand for Børnerådet. Men først da hun gik konkurs med sit firma, lærte hun at tale sin egen sag. I dag har Lisbeth Zornig fundet opskriften på det gode liv i sit nye hjem i Køge.
Tekst: Katrine Nadia Jørgensen
Fotos: Roar Paaske
“J
eg taler altid varmt om det her sted,” siger hun og slår armene ud mod de store grønne plæner på den anden side af vinduet. 57-årige Lisbeth Zornig er sammen med sin mand netop flyttet ind i en lejlighed i boligafdelingen Ellemarken hos Køge almennyttige Boligselskab syd for København.
“Der er mange fordomme om, hvordan det er at bo her, fordi det har været et belastet boligområde. Men jeg nyder, at der bor mange forskellige mennesker. Det er jeg selv vokset op med,” siger forfatteren og foredragsholderen, der blev kendt som de udsatte børns stemme, da hun var formand for Børnerådet fra 2009 til 2012.
Senere slog Lisbeth Zornig for alvor sin stemme fast, da hun fortalte om sin egen barndom med vold og misbrug i en selvbiografi og en dokumentar, der blev set af mere end en million danskere på premieredagen.
Helhedsplan styrker fællesskabet
Indtil for få år siden var boligafdelingen Ellemarken på Social- og Boligministeriets liste over såkaldte parallelsamfund. Det skyldtes blandt andet, at mange beboere var arbejdsløse, kriminelle og indvandrere eller efterkommere af indvandrere. Men det skræmmer ikke Lisbeth Zornig.
“Fordelen ved at være på listen er, at der er penge fra en helhedsplan, og det kan skabe nogle fantastiske fællesskaber,” slår hun fast.
Den frostklare vinterdag, da parret flyttede ind i lejligheden, var der opslag om både juletræsfest, julefrokost og hvordan de boligsociale medarbejdere kan hjælpe med at søge om julehjælp.
Selv drømmer Lisbeth Zornig om et træningsfællesskab i de skovklædte bakker, der grænser op til boligblokkene og går under navnet Køge Ås. En uddannelse som naturtræner har lært hende, hvordan man kan styrketræne med træstubbe under åben himmel.
Det gode liv med økonomisk frihed
Parret forlod en dyr privat lejebolig inde i bymidten. De er kommet tættere på naturen og har fået halveret huslejen. Det giver dem mulighed for et liv med mere frihed. Da vi besøger dem, sidder Lisbeth Zornigs mand med sin computer ved et smalt bord i køkkenet.
og
mand, Mikael, drømmer om et liv med økonomisk frihed og tid til at skrive.
Sammen skriver parret på en krimiserie, der foregår i Køge. “Det er ikke brutale splattere. Bare rolig,” griner Lisbeth Zornig.
Hendes hud er solbrændt, og øjnene danser med, når hun begejstret fortæller, at de lige er kommet hjem fra en måneds skriveferie på Tenerife. Det er planen at gøre det hver vinter, når mørket kommer snigende. Heldigvis kan planterne holde sig. De slynger sig langs vindueskarmen og er lavet af plastik, forklarer hun med et smil.
“Det er det gode liv for os. Vi drømmer om at rejse mere og om at have økonomisk frihed. Mange i vores alder sidder i et hus i dag. Vi vil hellere bo småt og billigt,” siger Lisbeth Zornig, der allerede som 24-årig trådte ud af Københavns Universitet med et kandidatbevis i økonomi i hånden. Siden da rullede karrieren for den unge kvinde, der blev familiens første akademiker. Hun blev direktør i virksomheden Specialisterne, der får voksne med autisme i arbejde inden for it. Derefter blev hun formand for Børnerådet. Da hun trådte af, stiftede hun sammen med sin mand virksomheden Huset Zornig. Virksomheden tilbød rådgivning og analyser med fokus på bedre trivsel for socialt udsatte.
På forsiden i en hel uge
Og det var netop i årene med eget firma, at Lisbeth Zornig blev ramt en krise så stor, at den blev et vendepunkt for
hende. Huset Zornig gik konkurs i 2018. Fem år tidligere havde huset modtaget en million kroner i offentlige midler, der skulle få flere til at stemme til kommunalvalget.
Men midlerne blev givet på forkerte vilkår. Den årsag fik – sammen med DONG-sagen – daværende SF-minister Annette Vilhelmsen til at gå af. Lisbeth Zornig kom på forsiden af Ekstra Bladet hver dag en hel uge i streg, og det var mere, end hun kunne klare.
“Jeg kan tåle meget. Jeg har været igennem flere skilsmisser, taget en universitetsuddannelse tidligt og fået fem børn. Men det væltede mig at komme på forsiden af avisen og blive hængt ud som en svindler,” siger hun.
Som ung var hun plaget af en alvorlig tarmsygdom, og den blussede op igen, da hun blev væltet af mediestormen. Både krop og psyke var mærket af uvejret, og set i bakspejlet forstår hun bedre, hvorfor det ramte hende så hårdt.
“Da min dokumentar om min barndom i helvede blev sendt, blev jeg med ét landskendt. Og i Børnerådet blev jeg bygget op som en form for Moder Theresa,” forklarer Lisbeth Zornig, der selv beskriver de 10 års arbejdsliv, der ledte frem til vendepunktet, som “et liv i overhalingsbanen, hvor der er knald på fra morgen til aften.”
Gåture frem for psykolog
Lisbeth Zornig besøgte døgninstitutioner og lavede in-
Lisbeth Zornig
hendes
“Det er ligegyldigt, hvad du arbejder med. Det vigtigste er, at du har frihed, klarer dig selv og ikke er afhængig af kommunen hele tiden.”
terviews til medierne. Hun var drevet af ønsket om at tale børnenes sag mere end af karrieredrømme.
“Tænk at jeg, Lisbeth fra Lolland, pludselig kunne gøre en forskel,” siger hun om drivkraften, der stadig bruser indeni hende. Men da hun gik konkurs, opdagede hun, at det også er vigtigt at gøre en forskel for sig selv.
Mens hun lå og kæmpede med at komme på benene efter konkursen, kom hendes mand en dag hjem med en bog om sundhed. Og der forstod hun, at hun havde glemt at passe på sig selv, mens karrieren buldrede derudad.
“Jeg fandt ud af, at mange traumer sidder i kroppen. Jeg havde talt meget om min historie og været oppe i hovedet, men mental sundhed hænger også sammen med det fysiske,” siger Lisbeth Zornig, der hellere vil træne og spise sundt end at bruge “et helt liv i en stol hos psykologen”.
Hun vinterbader i den lokale klub, styrketræner med de udendørs fitnessredskaber, der er en del af boligafdelingen, og går lange ture hver dag. Og så skriver hun bøger.
At nulstille sit indre ur
Lige nu er Lisbeth Zornig aktuel med bogen Ro på – en bog om balance, sundhed og velvære. Hun har to vigtige råd til dem, der ligger på bunden og prøver at kravle op igen. Det ene lyder sådan her:
“Vores indre ur bliver nulstillet hver dag. Når du går ud om morgenen og får dagslys, bliver dit system nulstillet, og det
Om Lisbeth Zornig
Født i 1968 og opvokset på Lolland. Uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet.
• 2009- 2012: Formand for Børnerådet.
• 2012- 2018: Direktør i Huset Zornig, en socioøkonomisk virksomhed, der har særligt fokus på sårbare børn og unge.
2011: Med i dokumentaren Min barndom i helvede, hvor hun fortæller om sin opvækst med misbrug under fattige kår.
• 2012: Skriver selvbiografien Zornig – Vrede er mit mellemnavn, der bliver en bestseller.
2018-i dag: Forfatter, debattør og foredragsholder. Skriver flere bøger om sundhed og livsglæde.
“ Jeg fandt ud af, at mange traumer sidder i kroppen. Jeg havde talt meget om min historie og været oppe i hovedet, men mental sundhed hænger sammen med det fysiske.”
giver bedre søvn,” siger hun og understreger, at hun ved, hvor svært det er at gøre en masse, når man har ramt bunden.
“Måske kan man ikke engang overskue at spise en portion havregryn. Så mit råd er, at man bare sætter sig ud på en bænk til at starte med.”
Det andet råd handler om at række ud, og det er det vigtigste råd. Find en person, du har tillid til, der kan passe på dig. Søg social støtte – eventuelt hos boligsociale medarbejdere i boligafdelingen.
Lisbeth Zornigs egen sociale støtte var en pædagog, der hed Karen. Hun arbejdede på det behandlingshjem, hvor den 14-årige Lisbeth blev anbragt. Senere blev Karen hendes værge og støttekontaktperson. Karen døde i 2024, og de to nåede at have et tæt bånd i 40 år.
Med Mumimor i Kenya
“Hun er min Mumimor,” siger hun og fortæller om de mange ferier, som hun har været afsted på med Karen. Den sidste ferie var for tre år siden, hvor de sammen besøgte Nairobi, hovedstaden i det østafrikanske Kenya. Her under den bagende sol sank Lisbeth Zornig det sidste stykke ned i sin krop.
“Vores system har været det samme i mindst 200.000 år, og det kunne jeg mærke. Jeg var helt i ro og sov rigtigt godt. Vi får det bedre, hvis vi prøver at leve som på savannen,” siger hun og forklarer, hvordan de 12 timers dagslys i Nairobi var godt for hende.
Mens hun begejstret fortæller om at få mere glæde af at være i kontakt med sin krop, kommer hendes mand, Mikael, ind med en stor hvid æske, der kan rumme en kagemand til en hel børnehave. Han løfter låget, og der er højtbelagt smørrebrød til os alle. Dyrlægens natmad med skyr. Flere centimeter leverpostej. Og en stor flaske syrlig æblemost til at skylle de søde madder ned med. Efter måltidet trisser han tilbage til computeren i køkkenet.
Mikael er både Lisbeth Zornigs krimimakker og livspartner. Og hun agter at blive boende med ham under det her tag.
Bryd mønstret – klar dig selv
“Det her er vores base nu. Ved siden af det drømmer vi om en lille kolonihave og en form for fast base på Tenerife, hvor vi kan skrive i vintermånederne,” fortæller Lisbeth Zornig, der har et sidste budskab, før hun lukker os ud på Ellemarkens grønne plæner: Mønsterbrydning handler om meget andet end at få en flot karriere.
“Det er ligegyldigt, hvad du arbejder med. Det vigtigste er, at du har frihed, klarer dig selv og ikke er afhængig af kommunen hele tiden.”
I samfundsdebatten handler det ofte om social mobilitet, når der bliver talt om mønsterbrydere. Det handler om at bevæge sig fra en lav klasse til en høj klasse. Ligesom Lisbeth Zornig selv har gjort. Men “det gode liv er lig med smagen af frihed,” og det har ingenting med klasser at gøre, mener hun.
“Derfor bliver jeg bare glad, når jeg kigger på vinduerne i bebyggelsen om morgenen. Når der er lys ved 6-7-tiden ved man, at nogen er på vej afsted. De klarer sig selv.”
En grøn boligforening, hele vejen rundt
Bogense Boligforening har store grønne ambitioner. Det har vist sig at gavne både miljøet og medarbejdernes sundhed og trivsel.
Tekst: Nina Ulrich Østergaard, nird@bdk.dk
Fotos: Katrine Brahl Petersen, kabp@bdk.dk
“De lignede nogen, der havde fundet de vises sten,” husker ejendomsfunktionær Jan Bøtcher. Med en baggrund som landmand var han forbeholden, da Inger Lis Larsen og den øvrige organisationsbestyrelse i Bogense Boligforening begejstret kom hjem fra et foredrag og meddelte, at nu ville de have mere biodiversitet på boligafdelingernes grønne områder.
“Jeg var skeptisk over for metoden, der blev fremlagt. Det viste sig også at kræve flere mandetimer og mere forarbejde end først antaget,” fortæller Jan Bøtcher.
Først kiksede det; de blomsterfrø, der blev spredt ud over græsplænerne, brød aldrig rigtig igennem. Men i andet forsøg – efter Jan Bøtchers egen metode – virkede det. I dag kan man finde vilde blomster i samtlige afdelinger i Bogense Boligforening, til daglig glæde for beboerne
og andre forbipasserende, men ikke mindst også for de mange summende insekter.
Beboermagasinet er på besøg hos Bogense Boligforening for at høre om deres rejse mod en grundlæggende grøn omstilling. Ikke bare med biodiversitet, men også med solceller i adskillige boligafdelinger – heraf flere anlæg med batterier (såkaldte solcellehybridanlæg), elbiler i driften, et solcellehybridanlæg til materielgården, der forsyner elbiler, værktøjer og varmepumper med strøm, pesticide-fri ukrudtsbekæmpelse og en stort set 100 procent elektrificeret maskinpark og værktøjssamling.
Den grønne tankegang er blevet et fælles værdisæt for bestyrelse og ansatte i Bogense Boligforening, der indtænkes i alt lige fra den daglige drift til renoveringer og
Jan Bøtcher (nummer 2 fra venstre) og hans kolleger fra driftsteamet i Bogense Boligforening.
kommende nybyggerier. “Vi er en grøn boligforening, og det tænker vi hele vejen rundt,” fortæller Inger Lis Larsen, der ligesom Jan Bøtcher har arbejdet i landbruget og har en stor interesse for natur og miljø.
Slut med hovedpine til fyraften
Maskinen, der placeret på en trailer og nemt kan transporteres rundt til de forskellige boligafdelinger, er specialbygget til Bogense Boligforening. Prisen er på omkring 250.000 kroner, og det er hermed en af de dyreste investeringer, der er blevet gjort som led i den grønne omstilling.
Med den er det muligt for Jan Bøtcher og hans kolleger fra det grønne driftsteam at fjerne ukrudt ved brug af kogende vand i stedet for pesticider. Dertil kan den også bruges til at rense tagflader for alger med mere, en opgave, der ellers ville skulle løses af en ekstern leverandør.
Det betyder, at miljøet belastes langt mindre, og at færre opgaver må udliciteres, men det betyder også, ejendomsfunktionærerne kan passe bedre på sig selv og deres helbred.
“Da jeg blev ansat her for 10 år siden, gik vi og klippede hæk med benzin-hækklipper otte timer hver dag, 14 dage i træk. Når man kom hjem, var man helt tung i hovedet af benzin-os og øm i hele kroppen – sådan var det bare. I 2016 fik vi elektriske hækklippere, og det har naturligvis været dyrt, men det har godt nok sparet mange hovedpiner og sygedage,” fortæller Jan Bøtcher.
Ingen dans på roser
Bogense Boligforenings grønne rejse har ikke været uden udfordringer. Ikke alle beboere har taget imod de grønne initiativer med kyshånd, men der er alligevel sket meget, siden formand Klaus Bentzen for 15 år siden gik rundt fra dør til dør for at forberede beboerne på de ændringer, som boligforeningens første solceller i afdelingen Bag Bognæs ville medføre.
Der var en stor forklaringsopgave over for beboerne, understreger Klaus Bentzen. Projektet kunne ikke betale sig rent økonomisk. Men set i det store perspektiv ud fra ønsket om en lavere CO2-udledning og en mere miljøvenlig boligforening, så kunne det i dén grad betale sig.
Biodiversiteten blev heller ikke godt modtaget af alle til at begynde med.
“Der var mange beboere, der syntes, at det så rodet ud, og at stierne blev overgroet. Vi har mange ældre beboere, og de har ofte en høj standard som tidligere haveejere. I dag holder langt de fleste af vores vilde blomsterenge og vil gerne have det udbredt til flere steder,” fortæller Inger Lis Larsen.
Hun forklarer, at det hele vejen igennem har været vigtigt for Bogense Boligforenings bestyrelse at inddrage beboerne, inden der igangsættes nye grønne initiativer: “Gennem afdelingsbestyrelserne spørger vi ind til, hvad beboerne ønsker og oplever. De skal mærke, at de både bliver set og hørt.”
Man lærer hele tiden nyt
En omstilling til grøn drift er en proces, der tager flere år, og Bogense Boligforening er endnu ikke i mål. Åbenhed over for nye muligheder på vejen mod målet er vigtigt, både hos bestyrelsen og i driften.
“Man kan hele tiden lære nyt, uanset hvor gammel man bliver. Jeg har selv været i den grønne branche i mange år, men gennem seminarer, kurser og erfaringsudveksling med kolleger og samarbejdspartnere får jeg løbende rigtig meget ny viden. Det giver et friskt pust i hverdagen,” fortæller Jan Bøtcher. Han deler også ofte sin viden med kolleger fra andre boligselskaber, der kommer forbi Bogense for at høre om de erfaringer, der er høstet.
Klaus Bentzen nikker. Det er en prioritet, at Bogense Boligforenings driftsmedarbejdere har tid og mulighed for at tilegne sig ny viden. Det betyder også, at medarbejderne tager et stort og helt naturligt ejerskab til opgaverne og til boligforeningen som arbejdsplads. “Vi vil gerne passe på vores medarbejdere og beholde dem i mange år,” slutter han.
Vind Lisbeth Zornigs nye bog Ro på Konkurrence
I denne udgave af Beboermagasinet har du mulighed for at vinde Lisbeth Zornigs nyeste bog Ro på.
Kender du udtrykket “at tage iltmasken på, før du hjælper andre”?
Lisbeth Zornig skulle passere de 50 år, før hun rigtig forstod det. Efter et hæsblæsende liv med PTSD som mangeårig følgesvend, en karriere som leder i it-branchen, plus det løse, forstod hun pludselig, at livet havde taget magten fra hende. Lisbeth Zornig var nødt til at standse op og tage iltmasken på, og de andre masker af. Hun gik til opgaven med at få RO PÅ ved at afprøve forskningsbaserede metoder på egen krop.
Resultatet er blevet til denne bog, der hjælper dig til større livsmestring.
For at deltage i konkurrencen om et eksemplar af bogen skal du blot besvare nedenstående spørgsmål:
Hvor drømmer Lisbeth Zornig om at have et ‘skriveeksil’ sammen med sin mand?
(Du kan finde svaret i interviewet med Lisbeth Zornig på side 6-13).
Send dit svar med dit navn, adresse og boligselskab til redaktion@bdk.dk. Skriv “konkurrence” i emnefeltet.
Alternativt kan du sende dit svar til:
Boligkontoret Danmark
Att: Nina Ulrich Østergaard Havneholmen 21 1561 København V
Sidste frist for besvarelser er den 1. juni 2025.
Vi kårer to vindere, der får direkte besked.
Vinderne af konkurrencen #95 blev: Nynne Andreasen, Værløse, og Steen Jørgensen, Horsens. Det rigtige svar var: Dialogkaffe.
Tema: Sundhed i det almene
På med vandreskoene og afsted ud på Birkeminoen – med t-shirts særligt lavet til dagen, naturligvis.
Tag med på tur ad “Birkeminoen”
Boligselskabet Birkebo inviterede beboere, nye som gamle, på en vandretur gennem boligselskabets 10 boligafdelinger. Det blev en succes, og nu venter flere fælles vandreture, der skal styrke fællesskabet og vise boligafdelingerne frem for beboerne.
Tekst: Katrine Brahl Petersen, kabp@bdk.dk
Fotos: Boligselskabet Birkebo
“V
i har alle godt af at få rørt stængerne,” konstaterer Doris Holm. Hun er på 49. år beboer i Boligselskabet Birkebo og var med, da boligselskabet inviterede på “Birkemino”-vandring i efteråret.
Navnet er inspireret af den kendte pilgrimsrute Caminoen i Spanien, men Birkeminoen er dog noget kortere; nemlig 14,5 km.
“Tanken er, at bevægelse, fællesskab og et øget kendskab til boligselskabets afdelinger kan gå hånd i hånd,” siger Finn Weidekamp, der er driftsforretningsfører i Boligkontoret Danmark og tilknyttet Boligselskabet Birkebo.
Gennem mark, skov og boligafdelinger
En af boligselskabets ejendomsfunktionærer, der selv bor i selskabet, havde lagt en nøje planlagt rute, der kom gennem samtlige 10 boligafdelinger og havde vekslende terræn og seværdigheder. Det var muligt at forkorte turen afhængigt af den enkelte deltagers form og mobilitet.
Doris Holm gik hele ruten – og mere til for at transportere sig til startstedet.
“Ruten var rigtig godt planlagt, der var både skov, marker og lidt historie om Birkerød på vejen. Det er en rigtig god måde at lære byen og området at kende på, hvis man er tilflytter, og få genopfrisket, hvis man har boet her længe. Vi kom hinanden ved og fik sludret med både kendte og nye ansigter,” siger Doris Holm om turen, hvor omkring 45 andre beboere og ansatte deltog.
Samarbejde med DGI for mere bevægelse og fællesskab Boligselskabet Birkebo arbejder med fem værdier, og en af dem er “fællesskab”.
“For at støtte op om fællesskabet har boligselskabet indledt et samarbejde med DGI Nordsjælland, hvor bevægelse skal danne rammen for udbygning af netop fællesskaber på tværs af naboskel og afdelinger,” siger Finn Weidekamp og fortæller, at man i den forbindelse vil fortsætte og videreudvikle arbejdet med Birkeminoen. Derfor er der planlagt nye ture i maj og september måned i år, og tanken er derudover, at nye indflyttere modtager en særlig indbydelse, hvor introduktion til beboerdemokratiet kan gå hånd i hånd med en tur i de smukke omgivelser i den nordsjællandske by.
Den fælles vandredag satte gang i idéerne hos Doris Holm.
“Inspireret af Birkeminoen har jeg tænkt på, at det er oplagt at lave kortere vandreruter i de enkelte boligafdelinger, så beboerne nemt kan komme ud og bevæge sig. Man kan lave et lille kort, der fortæller om de områder eller bygninger, man passerer forbi, eller sætte små skilte op, der markerer ruten. Jeg bor i Bellisbakken, så ruten kunne jo hedde Bellisminoen,” siger Doris Holm med et smil.
Sunde fodspor
Det er godt at gå for alle aldre, både for den fysiske sundhed og det mentale velbefindende.
Hvis du går regelmæssigt, styrker du hjerte-karsundheden, forbedrer konditionen og øger muskelstyrken. Forskning viser, at gåture kan reducere risikoen for kroniske sygdomme som diabetes og forhøjet blodtryk.
Går du sammen med andre, skaber det en følelse af fællesskab og kan gøre fysisk aktivitet sjovere og mindre anstrengende. Sociale aktiviteter som gåture øger motivationen for at fortsætte med at bevæge sig og fremmer positive relationer, som også er vigtige for den mentale sundhed.
Kilde: Sundhedsstyrelsen
Tema: Sundhed i det almene
Fra kontorstol til frisk luft og frihed
Ole Sørensen troede, at han skulle dø, da han gik ned med stress i sit kontorjob. Det blev heldigvis ikke enden på hans liv, men begyndelsen på et nyt kapitel – som ejendomsfunktionær i Gl. Holte Boligselskab.
Tekst: Nina Ulrich Østergaard, nird@bdk.dk
Foto: Niklas Ingerslev, nari@bdk.dk
Han havde godt kunnet mærke i et stykke tid, at der var noget galt, “men som en ‘rigtig mand’ tænker man: ‘Det går nok over af sig selv,’” fortæller Ole Sørensen.
Men det gik ikke over. En dag i 2009 begyndte hans hjerte pludselig at hamre derudad: “Jeg fik et angstanfald og røg direkte på hospitalet. Her kunne lægerne konstatere, at der ikke var noget galt rent fysisk med mig, men at det måtte være stress.”
Ole Sørensen blev sygemeldt fra sit job som it-supporter. Han fik samtaler med psykolog og et coach-forløb med værktøjer til at undgå stress. Det hjalp delvist, men mængden af opgaver på hans skrivebord blev ikke mindre af den grund. “Jeg sagde bare ja til alle opgaver. Hvis jeg oplevede ting, som jeg syntes, burde gøres anderledes, så kunne jeg ikke sige stop – jeg måtte ordne det,” forklarer han.
Stressforløb banede vejen for ‘verdens fedeste job’
Det ramlede for Ole Sørensen en gang til – og så igen i 2019, hvorefter han blev sagt op. Nu stod det klart for ham, at han måtte finde en helt anden levevej:
“Da jeg var syg, kunne jeg mærke, hvor godt jeg fik det, når jeg var udendørs og lavede havearbejde eller tog mig af mindre praktiske opgaver i hjemmet. At være udenfor og røre mig var blevet en unaturlig del af min hverdag i mit gamle job.”
Han husker, at han en dag sad og kiggede på en flok gartnere, der arbejdede udenfor vinduet. Det var dét, han ville.
Ole Sørensen blev tilknyttet jobcenteret og tog forskellige kurser inden for det grønne område. Og så en dag for godt fire år siden fik han tilbudt stillingen som ejendomsfunktionær i Gl. Holte Boligselskab – og han har ikke set sig tilbage siden.
“Det er verdens fedeste job,” smiler han.
Små snakke, stor betydning
Umiddelbart er der lang vej fra et it-kontorjob til en arbejdsdag som ejendomsfunktionær, hvor hækklipning, flyttesyn og andre praktiske opgaver fylder i hverdagen.
Men så alligevel ikke – for den gode kommunikation og hjælp er stadigvæk Ole Sørensens ‘kæphest’.
“I mit gamle job talte jeg med rigtig mange forskellige mennesker og hjalp dem med forskellige problemer. Det gør jeg også som ejendomsfunktionær, når jeg er i dialog med beboerne – og jeg får så meget igen,” fortæller han.
Han er derfor ofte inde over skrivelser fra afdelingskontoret til beboerne, så han ved, hvilken information de får tilsendt i tilfælde af for eksempel lukning for vandet. Langt henad vejen handler det om at få informationen i den rette tid, påpeger han – så kan de fleste leve med meget i deres boligområde, blot de ved, hvad der skal ske.
Ole Sørensen (t.v.) i en af de mange daglige beboersnakke, der fylder hans arbejdsliv med mening.
“ At være udenfor og røre mig var blevet en unaturlig del af min hverdag”
– Ole Sørensen, ejendomsfunktionær
i Gl. Holte Boligselskab
Det bliver til mange små daglige snakke i boligområderne, og for Ole Sørensen er det en rigtig vigtig del af jobbet som ejendomsfunktionær.
“Det er trods alt folks private hjem, vi bliver lukket ind i. Hvis man gør sit for at skabe en god stemning i mødet med beboerne – og imødekommer dem, hvis de har en frustration – så bliver det meget lettere. Det handler om at sætte sig i deres sted,” siger han.
Det er aldrig for sent at ændre kurs
Nogle gange er det et hårdt job, og det kan komme for tæt på, medgiver Ole Sørensen. Han er også meget bevidst om, at han ikke bare kan vade ind i beboernes liv, og at der er nødt til at være en form for professionel distance.
Men rigtig mange beboere, særligt de ældre og måske lidt ensomme, vil meget gerne snakke, oplever han: “Som samfund er vi måske blevet mindre gode til at mødes på tværs, og vi ser ikke vores naboer så meget, som man gjorde tidligere. Men behovet for fællesskab er der jo stadigvæk.”
Og med det og beboernes trivsel i centrum har den tidligere it-supporter fundet en arbejdsform, der ikke blot giver ham bevægelse og frisk luft i hverdagen, men også muligheden for at gøre en reel forskel. Ole Sørensens historie viser, at det aldrig er for sent at ændre kurs og finde arbejdsglæde i et nyt spor – hvor man ikke kun arbejder for at leve, men lever for at arbejde med noget, der giver dybere mening.
Kerteminde
Boligforeningen Fyn-Bo
vinder fælleshus fra Realdania
“Fællesskab forebygger ensomhed, og med vores nye fælleshus bliver det nemmere at mødes,” siger Marianne Machon, formand for afdeling 6 i Boligforeningen Fyn-Bo. Afdelingen har vundet et af de fælleshuse, som Realdania donerer i anledning af foreningens 25-års jubilæum i år.
Afdeling 6, beliggende i Kerteminde, har tidligere haft en fælles have, hvor beboerne blandt andet holdt kaffe- og grillarrangementer. Det nye fælleshus giver dem nu mulighed for at arrangere aktiviteter uafhængigt af vejret. Huset vil blive et samlingspunkt for både ældre beboere og nye tilflyttere, og planerne omfatter blandt andet en fælles fredagsbar, fortæller Marianne Machon. Fælleshuset er på 38 m2 med delvist åbne sider.
Realdania har åbnet for en ny ansøgningsrunde, hvor der er frist 1. maj 2025. Du kan læse mere på www.voressted.nu
Nordsjælland
Fokus på ergonomi i driften:
Små ændringer kan gøre en stor forskel
Boligkontoret Danmark og
Boligselskabet Birkebo har sat fokus på ergonomi og korrekt brug af hjælpemidler for medarbejderne i driften. For når man dagligt udfører fysisk arbejde, er gode arbejdsstillinger, hjælpemidler
og planlægning afgørende for at undgå slid og skader.
“Jeg elsker mit job som ejendomsfunktionær, men efter mange år i håndværkerfagene er jeg slidt og har problemer med ryggen og nakken, og min højre arm og
skulder er også ramt,” siger Klaus-Troels Lillelys, ejendomsfunktionær i Søllerød almene Boligselskab. Derfor var han glad for de tips, han fik, da boligselskabet i efteråret 2024 afholdt en ergonomi-dag med blandt
andre ergoterapeut Hanne Mølgaard.
Hun understreger, at det ikke er arbejdet i sig selv, men mængden, gentagelserne og vilkårene, der belaster kroppen.
“De tre næser skal pege samme vej – skosnuder og ansigt – for at undgå vrid i muskler og led,” forklarer hun og opfordrer til, at både medarbejdere og arbejdsgivere tænker ergonomi og planlægning ind i arbejdsdagen. Små ændringer, som at reducere højden på hække eller bruge robotplæneklippere, kan være med til at skåne kroppen.
Marianne Machon (nr. 2. t.v.) glæder sig til, at beboerne kan mødes i det nye fælleshus.
Tema: Sundhed i det almene
Fotoreportage
Sundhed kommer i mange former
Sundhed og trivsel handler ikke bare om kost og motion, men lige så meget om dine sociale relationer. Tag med til Birkerød, Kolding og Bramming, hvor frivillige ildsjæle holder ensomheden for døren og tager hånd om beboernes ve og vel på hver deres måde.
Tekst: Nina Ulrich Østergaard, nird@bdk.dk
Fotos: Roar Paaske
Meget mere end bare kaffe og kage
Hvad: Seniorfællesskab
Hvem: Boligselskabet Birkebo
Hvorfor startede I seniorfællesskabet?
“Organisationsbestyrelsen ville gerne lave et seniorfællesskab for alle beboere i boligselskabet, det skulle ikke være opdelt i afdelinger som tidligere. Vi ville også gerne sætte aldersgrænsen ned, så det blev for alle 50+, for vi har rigtig mange beboer i den aldersgruppe. Hvis nogen er lidt yngre og gerne vil være med, så er de også meget velkomne. Vi vil gerne være med til at forebygge ensomhed blandt vores beboere, for der er mange, der savner mere fællesskab. Vi kan ikke ramme alle, men en hel del. Der er også nogle, der ikke føler sig gamle nok til et seniorfællesskab endnu, men bare kom, siger vi altid.”
Hvad laver I sammen?
“Vi har to faste møder hver måned på to forskellige lokationer. Organisationsbestyrelsen står for at planlægge og invitere til arrangementerne, og så er vi en gruppe frivillige beboere og medarbejdere, der hjælpes ad med det praktiske. Nogle gange er det “bare” kaffe og kage-hygge, andre gange får vi en oplægsholder udefra på besøg – det har blandt andet været om forskellige emner som tricktyveri, biodiversitet og klima, og hvordan man sikrer sig som partnere med en fremtidsfuldmagt. Beboerne kommer selv med ønsker til emner.”
Hvilken værdi giver det jer beboere?
“Det er så hyggeligt at få sludret, og så er det godt, at vi kender hinanden på tværs af afdelingerne. Det giver beboerne en forståelse af, at vi er sammen om tingene. Selv synes jeg, det er hyggeligt at kunne gøre noget for andre. Sådan har jeg altid haft det.”
– Anette Seibæk, medlem af organisationsbestyrelsen i Boligselskabet Birkebo.
Gymnastik holder krop og hjerne i gang
Hvad: Stolegymnastik for beboerne Hvem: Boligafdelingen Baldersvej, Boligselskabet Kolding
Hvordan begyndte jeres gymnastikhold?
“Jeg har 22 års erfaring som frivillig gymnastiktræner. I 2012 blev jeg overtalt til at stå for et gymnastikhold her på Baldersvej, hvor jeg bor, da Kolding Kommune søgte frivillige instruktører til senioraktiviteter.
Holdet er både for beboerne på Baldersvej, men det er også åbent for andre lokale seniorer udefra. Det er en fast gruppe, der er med næsten hver gang – og den ældste er over 90.”
Hvad betyder gymnastikholdet for beboerne?
“Med de forskellige øvelser får deltagerne styrket kroppens muskler og bevægelighed, deres kondition og hjerneceller – der rent faktisk kan genopbygges, hvis man træner dem. Deltagerne er glade, når de kommer, og når de går herfra. Ud over motionen får de også en masse socialt ud af det. Det får jeg også selv – jeg bliver forhåbentlig gammel her i boligafdelingen, og så er det jo godt, at jeg kender nogen her.”
– Lisbeth Prehn-Mehlsen, beboer og frivillig gymnastikinstruktør på Baldersvej.
“Gymnastikholdet giver sammenhold, samtidig med at man gør noget godt for sig selv. Ud over gymnastik har vi fællesspisninger, strikkeklub, banko og petanquebane. Det er helt sikkert med til at holde os beboere i gang, at vi har så mange sociale aktiviteter.
Vores bebyggelse (i afdelingen Baldersvej, red.) er et tidligere plejehjem, som nu er omdannet til ældreboliger. Svalegangene understøtter fællesskabet – det betyder, at man nemt møder hinanden i hverdagen og hilser. Beboerne er også gode til at holde øje med, hvis der pludselig er en, der ikke er så frisk længere. Her behøver man ikke føle sig ensom.”
– Bjarne Olesen, formand for Boligselskabet Kolding og beboer på Baldersvej.
Fest for børn og barnlige sjæle styrker sammenholdet
Hvad: Fastelavnsfest
Hvem: Bramming Boligforening
Hvor længe har jeres fastelavnsfest været en tradition?
“Det har den været de sidste fem år, og det er vokset lige siden. Til den første fastelavn var der 10 børn – og i år var vi 90 børn og voksne i alt. Det er for alle beboere i Bramming Boligforening, selvfølgelig først og fremmest børnefamilierne, men der er også en del ældre beboere, der kommer og kigger på, fordi det er så hyggeligt. Der er stor opbakning til festen fra hele boligforeningen, og det betyder rigtig meget.”
Hvad betyder sådan nogle arrangementer for jeres boligafdeling?
“Jamen, det giver sammenhold og livskvalitet! Vi har mange børnefamilier her, og dem vil vi gerne holde nogle gratis aktiviteter for, som for eksempel fastelavnsfesten. For vores naboskab bliver bedre af det – når man lærer hinanden at kende, bærer man mere over med hinanden i hverdagen. Jeg har boet i Bramming Boligforening siden 2000, og jeg har været primus motor på vores sociale aktiviteter lige siden. Jeg har lært så mange mennesker at kende her, både børn og voksne. Når selv de store teenagedrenge hilser på mig med et “Hej Eva, hvordan har du det?”, bliver jeg simpelthen så glad. Det er livsbekræftende, og det betyder alt for mig – ellers brugte jeg ikke så meget tid på det.”
– Eva Feldborg Nielsen, medlem af organisationsbestyrelsen.
Skal du genhuses? Sådan kommer du bedst igennem forløbet
Forestil dig, at din boligafdeling skal gennemgå en omfattende renovering, og du i en periode skal genhuses i en midlertidig bolig. For mange beboere giver det anledning til en lang række spørgsmål og bekymringer: Hvor skal jeg bo? Hvem hjælper med flytningen? Og hvad med posten, energiforsyningen og andre praktiske ting?
Genhusning kan være en stressende oplevelse, især hvis processen er langvarig. For mange beboere er det ikke kun det praktiske omkring flytningen, men også følelsen af at miste kontrollen over deres hverdag, der fylder. I afdelingen Fuglevænget hos GABolig i Grenaa, hvor 144 boliger skal gennemgå en totalrenovering, har Beboermagasinet mødt Connie Jensen, som er en af de beboere, der er blevet genhuset.
Usikkerhed og praktiske udfordringer
En af de største bekymringer for de berørte beboere er ofte, hvor de skal bo under genhusningen. Nogle steder kan der tilbydes ledige boliger inden for samme afdeling, mens andre må flytte længere væk, hvilket kan betyde længere afstand til arbejde, familie eller daglige rutiner. Nedpakning af ejendele, flytning af adresse og koordinering med forsyningsselskaber er også opgaver, der kan virke uoverskuelige.
Connie Jensen var en af de 13 første beboere i Fuglevænget, der blev genhuset i august 2024. Tanken om at skulle genhuses gav anledning til mange søvnløse nætter i ugerne op til, fortæller hun:
“Jeg var meget bekymret for, hvordan alt det praktiske
skulle gå. Det var en stor psykisk belastning for mig. Hvad ville der ske med alle mine ting, som skulle pakkes ned?”
For at skabe mere tryghed for beboerne har flere boligselskaber, heriblandt GABolig, derfor valgt at tilknytte en genhusningskonsulent. I Fuglevænget har Sofia Klemmensen denne rolle. Hendes opgave er at sikre en smidig overgang for beboerne og være bindeled mellem boligselskabet, entreprenøren og de øvrige involverede parter.
Genhusningskonsulentens rolle
For ældre beboere eller personer med særlige behov kan genhusning være en ekstra stor udfordring. Der kan være behov for hjælp til det digitale – eksempelvis at melde flytning – eller praktisk hjælp til nedpakning. Og for beboere, der ikke taler dansk, kan det være svært at forstå de mange informationer om forløbet. Der er altså mange hensyn at tage, og beboernes oplevelser kan være vidt forskellige. “Mange har rigtig mange spørgsmål – både om det praktiske og om, hvordan de får hverdagen til at fungere under genhusningen,” fortæller Sofia Klemmensen. Derfor bruger hun meget tid på at informere beboerne via nyhedsbreve, infomøder og individuelle samtaler. Hun besøger også de berørte beboere for at afklare deres særlige
Connie Jensen glæder sig til at flytte hjem til sin nyrenoverede lejlighed i Fuglevænget.
Tekst: Nina Ulrich Østergaard, nird@bdk.dk
Foto: Colourbox / Boligkontoret Danmark
behov og hjælpe med at finde løsninger på de udfordringer, de står overfor.
Små
ting
gør en stor forskel
For nogle beboere er det en lettelse at få mulighed for at rydde op og starte på en frisk i en nyrenoveret bolig, mens det for andre er en stor psykisk belastning at blive midlertidigt flyttet. Det er derfor vigtigt, at beboerne føler sig hørt og får den nødvendige hjælp i processen.
“Ofte er det små ting, der gør en stor forskel,” siger Sofia Klemmensen. Det kan være noget så simpelt som at få hjælp til at skifte postadresse digitalt eller at have et telefonnummer til en person, der kan svare på spørgsmål. At have en synlig kontaktperson gør genhusningsforløbet mere overskueligt.
For beboerne i Fuglevænget forventes renoveringen at tage op mod to år, og der vil fortsat være mange flytninger undervejs. For dem, der endnu ikke er blevet genhuset, er rådet fra Connie Jensen at stille alle de spørgsmål, der trænger sig på, tage imod den hjælp, der tilbydes, og huske, at selv om det kan føles som en stor forandring, venter en nyrenoveret bolig på den anden side af forløbet.
Connies bedste råd til dig, der skal genhuses:
“Vent med at pakke ned – det behøver ikke ske flere måneder i forvejen, som jeg gjorde det. Det gav blot yderligere nervøsitet omkring processen.”
“Prøv at vende din genhusning til noget positivt, selvom det også er hårdt. Se det som en oplagt mulighed for at få ryddet op i dine ting.”
initiativpr sen
Vil
du vinde 25.000 til fællesskabet i din boligafdeling?
Så er det nu, at du skal indstille din idé til Boligkontoret Danmarks initiativpris 2025!
Dit initiativ kan være et nyt spændende projekt eller måske et igangværende, hvori Initiativprisen kan indtænkes. Det eneste krav til dit initiativ er, at det styrker fællesskabet blandt beboerne i din boligorganisation eller afdeling, og at initiativet skal kunne realiseres indenfor tre år fra overrækkelsestidspunktet.
Er du den heldige vinder, følger der med prisen en præmie på op til 25.000 kroner, der skal bruges til at realisere dit initiativ.
Sådan indstiller du dit initiativ
Du kan læse mere om Initiativprisen og indstille dit initiativ online på bdk.dk/beboere/initiativprisen/.
Vi skal have modtaget din indstilling senest den 22. april 2025.
Blandt alle de indkomne indstillinger finder Kommunikationsudvalget, som består af beboervalgte repræsentanter fra Boligkontoret Danmarks boligselskaber, én vinder. Vinderen af Initiativprisen 2025 præsenteres på Boligkontoret Danmarks boligkonference den 14. juni 2025.
Vi vil gerne høre, hvordan det er gået
Vi gør opmærksom på, at hvis I er så heldige at vinde Initiativprisen, vil vi rigtig gerne efterfølgende komme ud og høre, hvordan det er gået med at realisere jeres initiativ. I vil også skulle kunne dokumentere, hvad beløbet er anvendt til ud fra budgettet i jeres indstilling.
Foto: Roar Paaske
Lene Rørholt, formand for Sakskøbing Boligselskab, glæder sig over et flot fremmøde til åbent hus.
Sakskøbing
Stort fremmøde til åbent hus i Rørbækhuse
Interessen var stor, da Sakskøbing Boligselskab inviterede til åbent hus i Rørbækhuse i februar.
Over 200 gæster mødte op for at se de 37 nye almene boliger, som forventes at være klar til indflytning i sensommeren 2025.
“Det er fantastisk at se det store fremmøde af folk i alle aldre, der er interesserede i boligerne. Flere sagde endda, at de var klar til at flytte ind med det samme,” siger en glad Lene Rørholt, der er formand for Sakskøbing Boligselskab.
De 200 åbent hus-gæster står lige nu på venteliste, og det forventes, at selve udlejningen begynder i april.
De nye almene boliger bliver opført i et og to plan fordelt på to, tre og fire rum og opføres på den grund, hvor Rørbæk Skole tidligere lå mellem Nykøbingvej, Hasegade, Saxes Allé og Skolegade.
Kokkedal
Miljøminister imponeret
over
klimaprojekt i Kokkedal
Miljøminister Magnus Heunicke besøgte i februar boligforeningen
AB Hørsholm-Kokkedal for at se nærmere på det store klimatilpasningsprojekt ‘Klimatilpasning Kokkedal’.
Projektet til i alt 145 mio. kr. har resulteret i en række fornyelser af byrum, hvor de rekreative løsninger og byudvikling går hånd i hånd med klimatilpasning, regnvandsafledning og grøn vækst. I et område på næsten 70 hektar er der nu gangbro, legepladser, aktivitetsområder og regnvandsbassiner.
”Projektet viser tydeligt, hvordan den almene boligsektor kan spille en langt større rolle i den grønne omstilling, end mange af os umiddelbart kender til,” lød det fra miljøministeren under besøget, hvor han blev vist rundt af formand for AB HørsholmKokkedal Marianne Lundberg.
‘Klimatilpasning Kokkedal’ er resultatet af et bredt partnerskab, som blev dannet, efter at Usserød Å i 2007 og 2010 oversvømmede området. Partnerskabet omfatter blandt andet Fredensborg Kommune og Realdania foruden AB HørsholmKokkedal og Boligforeningen 3B.
Miljøminister Magnus Heunicke (midten) på rundtur i Kokkedal
Foto: Boligkontoret Danmark
Tema: Sundhed i det almene
Seniorfællesskaber er med til at forebygge ensomhed og styrke trivslen, her for seniorer i Gl. Holte Boligselskab.
Ulighed i sundhed:
Almene beboere er hårdere ramt
Ikke alle i Danmark har de samme muligheder for et godt helbred. Forskning viser, at sundhed hænger sammen med, hvor man bor, ens opvækst, uddannelse og job.
Tekst: Niklas Ingerslev, nari@bdk.dk
Fotos: Roar Paaske
Godt 20 procent af Danmarks befolkning bor i en almen bolig. Her mødes mennesker på tværs af baggrunde, livssituationer og indkomster. Netop denne mangfoldighed er kernen i den almene sektors styrke. Det er her, fællesskaber opstår, og mennesker, der ellers sjældent krydser hinandens veje, bliver naboer.
Men selvom den almene sektor rummer mangfoldighed og fællesskab, afspejler den også de uligheder, vi ser i samfundet, ikke mindst når det kommer til sundhed.
Ulighed bag døren
En rapport som Syddansk Universitet har udarbejdet for BL – Danmarks Almene Boliger viser, at beboere i almene boliger oftere har et dårligere helbred end resten af befolkningen. For eksempel vurderer 26,1 procent af de almene beboere, at deres helbred er mindre godt eller dårligt – mens tallet kun er 14,8 procent for dem, der bor uden for den almene sektor.
Rapporten ser blandt andet på fysiske og psykiske sygdomme, sundhedsadfærd og sociale relationer, og den viser tydeligt, at almene beboere kæmper med flere sundhedsudfordringer end andre på stort set alle parametre. Statistisk set er det måske ikke overraskende, når man
tænker på den velfærdsfunktion, som de almene boligorganisationer løfter i vores samfund.
Nøglen til bedre sundhed
Med et værdisæt, der bygger på fællesskab og ansvar for hinanden, er der et stort potentiale for at styrke sundhedsindsatsen yderligere i den almene boligsektor. Det satte BL – Danmarks Almene Boliger og KL (Kommunernes Landsforening) fokus på sidste år med et fælles udspil, der opfordrer til at tænke boligpolitik og sundhedspolitik sammen med henblik på at styrke det borgernære sundhedsvæsen. Det kan være ved at udvikle eksisterende almene boliger og boligområder, så de passer bedre til den stigende ældre befolkning, eksempelvis med flere bofællesskaber og sundhedsrenoveringer, hvor man tænker sundhed ind i bygningernes funktion. Der peges også på lokale partnerskaber på sundhedsområdet, der kan være med til at tænke behandlingstilbud helt ind i visse boligområder, eksempelvis ved at udnytte fælleshuse.
Der er allerede mange gode eksempler på, hvordan sundhed kan tænkes helt ind i opgangen. Nu handler det bare om at få de gode erfaringer bredt ud, så de almene boligområder og kommuner kan lade sig inspirere og lære af hinandens erfaringer.
Sund alderdom i egen bolig
Hvordan styrker vi sundheden i boligområderne?
Den almene boligsektor spiller allerede i dag en vigtig rolle for sundheden i vores samfund – ofte uden at vi bemærker det. I mange boligområder er sundhed blevet en naturlig del af, hvordan der bygges, renoveres og skabes fællesskaber. Det er netop her, at den almene sektor kan være en nøglespiller i arbejdet med at bringe sundhedstilbud tættere på borgerne.
Danmarks befolkning bliver ældre. Allerede i 2050 vil antallet af danskere over 80 år være fordoblet i forhold til i dag. Det stiller store krav til vores boliger og boligområder, hvor tryghed, fællesskab og let adgang til sundhedstilbud bliver vigtigere end nogensinde.
Efterspørgslen på tilgængelige boliger og seniorbofællesskaber er stor, men udbuddet kan slet ikke følge med. Derfor har flere almene boligselskaber sat gang i nybyggeri og ombygninger, der skaber rammer, hvor ældre kan blive boende længere – og samtidig være en del af et aktivt fællesskab.
Andre steder bliver sundhedsydelser tænkt ind i byggeriet. Gellerupparken i Aarhus er et godt eksempel, hvor et nyt sundhedshus er blevet en central del af boligområdet. Her kan beboerne få hjælp og behandling tæt på deres hjem. Andre steder har man uddannet ejendomsfunktionærer til at være ekstra opmærksomme på ældre, der viser tegn på demens, så de hurtigt kan få den nødvendige støtte.
Ejendomsfunktionærer i Hillerød almennyttige Boligselskab.
Nærhed og stærke samarbejder
I de almene boligområder er ejendomsfunktionærer, boligsociale medarbejdere og frivillige beboerdemokrater til stede i hverdagen. De møder beboerne ansigt til ansigt og kan derfor ofte opdage, hvis nogen mistrives – længe før problemerne vokser sig store.
Hos Boligkontoret Danmark har man derfor indført ordningen “Bekymret for en beboer”. Her kan typisk ejendomsfunktionærer eller beboerdemokrater tage kontakt til afdelingen Boligsociale indsatser, hvis de ser en beboer, der har det svært – fysisk, psykisk eller socialt. Herefter hjælper en boligsocial rådgiver med at skabe kontakt til de rette myndigheder eller sundhedstilbud.
“Vi oplever tit beboere, der ikke vil være til besvær, eller der ser det som en uoverstigelig opgave at række ud og kontakte eksempelvis kommunen, et sundhedstilbud eller lignende. Her kan vi være med til at bygge bro og være bindeled, så det for beboeren ikke virker så uoverkommeligt at få hjælp,” fortæller chef for Boligsociale indsatser Katja Giebel.
Til kamp mod ensomhed
Ensomhed er blevet et af Danmarks største sundhedsproblemer. Ifølge Statens Institut for Folkesundhed føler omkring 470.000 voksne sig ensomme. Problemet rammer især de yngste og de ældste, og i den almene boligsektor er andelen af ensomme højere end i resten af befolkningen.
Heldigvis er fællesskab en grundsten i de almene boligområder – og derfor er indsatser med at forebygge og bekæmpe ensomhed en naturlig del af hverdagen mange steder, også blandt flere af Boligkontoret Danmarks medlemsorganisationer. Her bliver der skabt mødesteder, hvor beboerne kan finde fællesskab, deltage i aktiviteter og opleve, at de hører til.
I Ribe Boligforening har man for eksempel skabt cykelfællesskaber, der kombinerer motion og socialt samvær. Her er der plads til både de gode samtaler og de vigtige relationer. I andre boligområder arrangeres frivillige fællesspisninger, koncerter og åbne arrangementer, der samler beboerne på tværs af generationer.
Silkeborg
Fokus på sikker håndtering af kemi i driften
Hver dag håndterer ejendomsfunktionærerne kemi af forskellig art. Det kræver, at der er styr på både lovgivning og sikkerhed. Derfor har arbejdsmiljøudvalget og flere boligorganisationer i Boligkontoret Danmark sat fokus på korrekt håndtering af kemi.
En af dem er Midtjysk Boligselskab. Her har ejendomsfunktionær og arbejdsmiljørepræsentant Rasmus Lønnee sat gang i et forløb, hvor ambitionen er at besøge alle boligselskabets afdelinger og værksteder for at møde kollegaerne i driften. Et af de primære mål er at skabe øget fokus på sikker håndtering og brug af kemikalier. “For eksempel kigger vi på, om der er kemikalier, der kan udskiftes med mindre farlige alternativer, og om de rette værnemidler er til stede og bruges korrekt. Ofte er det en gammel vane, at man ikke tager de rette foranstaltninger. Det skal vi have lavet om på sammen,” siger Rasmus Lønnee.
Sikker kemihåndtering er et fokus, der fortsætter i 2025 blandt flere medlemsorganisationer i Boligkontoret Danmark.
Midtjysk Boligselskab er en af de medlemsorganisationer, der sætter fokus på sikker håndtering af farlige kemikalier i driften.
Hillerød
Når børnene får en stemme
Der var gang i idéer, stemmesedler og kamera, da Skoleparken i Boligselskabet Nordsjælland inviterede afdelingens børn til børnedemokrati-dag.
For at gøre dagen ekstra
spændende havde afdelingsbestyrelsen inviteret den populære youtuber Flamesman1, der selv er vokset op i Skoleparken, og som mange af børnene ser op til.
Børnene kom med masser af idéer, blandt andet om fastelavnsfesten, som de besluttede at fortsætte med. De diskuterede også en ny legeplads, og her blev det klart for børnene, at så stor
en beslutning skal tages på et afdelingsmøde.
“Det var en rigtig god læringsproces for børnene at finde ud af, hvordan de demokratiske processer i et alment boligselskab forløber,” siger Kenneth Dubgaard Poulsen, afdelingsformand i Skoleparken.
En idé fra børnene, der blev vedtaget, og som kan føres ud i livet med det samme, var opsætning af løbehjulsstativer. “Stativerne kommer både børn og voksne i Skoleparken til gode, og det motiverer børnene, at der også er forslag, der hurtigt kan føres ud i livet,” siger Kenneth Dubgaard Poulsen.
Foto:
Midtjysk Boligselskab
Foto: Boligselskabet Nordsjælland
Tema: Sundhed i det almene
90 år og frisk med frivilligt arbejde
Postmand, anlægsgartner, byggemand og bestyrelsesmedlem. Rollerne har været mange gennem de næsten fire årtier, hvor Robert Hansen har lavet frivilligt arbejde i Bramming Boligforening. Indsatserne har ikke kun styrket fællesskabet blandt beboerne, men også holdt Robert Hansen både mentalt og fysisk aktiv.
Tekst: Katrine Brahl Petersen, kabp@bdk.dk
Fotos: Roar Paaske
Det begyndte med et sankthansarrangement i Godthåbparken i Bramming Boligforening. Succesen førte til en julestue, og inden længe var der også fastelavnsfest i boligafdelingen. Det ene tog det andet og blev med tiden til traditioner. Robert Hansen, der netop har fejret sin 90-års fødselsdag, har, siden han flyttede til Bramming Boligforening i 1990, været særdeles aktiv i det frivillige arbejde. Han har været medlem i afdelingsbestyrelsen, organisationsbestyrelsen og beboerdemokratiske udvalg og været primusmotor og medarrangør af massevis af fællesaktiviteter og projekter i stationsbyen nær Esbjerg.
“ Vi har et stærkt sammenhold i boligforeningen, og det betyder meget.
Man sidder ikke bare i en krog og ser tv.”
De mange år med frivilligt arbejde har ikke kun gavnet fællesskabet, men også Robert Hansens egen livsglæde og mentale sundhed.
“Jeg gør det, fordi jeg synes, det er sjovt, og fordi jeg gerne vil gøre noget for andre. Jeg lærer en masse om mennesker, planlægning og administrativt arbejde. Det holder mig i gang – både fysisk og mentalt,” siger Robert Hansen.
Glæden ved at skabe noget sammen
Robert Hansen flyttede først ind i Godthåbparken. Her manglede der er legehus til afdelingens børn, så sammen med børnene og en lokal tømrer byggede Robert Hansen et legehus, som børnene selv fik lov at
navngive. Valget faldt på “Sandslottet”, og for at markere begivenheden fik Robert Hansen en skiltemager til at lave et skilt og en bager til at bage en stor kagemand – begge dele gratis.
“Man finder ud af, at man kan skabe noget sammen, og at de lokale kræfter er villige til at bakke op og sponsorere,” siger Robert Hansen. Siden blev han valgt ind i organisationsbestyrelsen i Bramming Boligforening, og arbejdet med legehuset blev afløst af ‘rigtige’ byggeprojekter og renoveringer i boligforeningen.
“Da jeg mistede min kone i 2003, besluttede jeg mig for at flytte i noget mindre og kom til Kildeparken, også her i Bramming Boligforening. Jeg blev hurtigt en del af fællesskabet. Før jeg vidste af det, var jeg tilbage i bestyrelses-
arbejdet – først i afdelingsbestyrelsen og senere i organisationsbestyrelsen. I dag er jeg ikke længere med dér, men jeg er stadig i gang med det frivillige næsten hver dag,” fortæller Robert Hansen.
“Jeg vil ud blandt mennesker”
Robert Hansen har blandt andet været med til at starte det årlige julebankospil, som begyndte med 30 deltagere, og ved seneste bankospil sad 188 forventningsfulde spillere klar.
“Jeg råber stadig numrene op. Det er sjovt at se folks spænding – om næste nummer mon er lige dét, de mangler,” fortæller han.
Udover bankospillet sørger han også for, at beboerne får deres post fra bestyrelsen. Referater, regnskaber og vigtige informationer bliver personligt omdelt af Robert, der nyder de mange små samtaler undervejs.
“Det kan godt tage lidt tid, for der er mange gode snakke på ruten,” griner han og fortsætter: “Men det er netop dét, der gør det værdifuldt. Vi har et stærkt sammenhold i boligforeningen, og det betyder meget. Man sidder ikke bare i en krog og ser tv – nej, jeg vil hellere ud blandt mennesker.”
Den hellige kilde til energi
Sankt Knuds Helligkilde i Bramming har i århundreder været kendt for sine helbredende kræfter. For Robert Hansen har den også været en kilde til engagement og passion. Han har brugt utallige timer på at undersøge og skrive om kildens historie og har været primusmotor i flere renoveringsprojekter omkring kilden.
“I 1980’erne var jeg med til at lave en stensætning ved kildens udspring, og i 2018 søgte vi midler til at genetablere et anlæg, hvor vandet ledes hen. Vi fik over 50.000 kr. fra Syd Energi og det samme beløb fra kommunen. Det er fantastisk at se, hvordan beboerne nu kan sidde og nyde hinandens selskab ved kilden – og historiens rislen i vandet,” fortæller han.
Snart går Robert i gang med endnu en renovering af området. For selvom han har rundet de 90 år, er han stadig fuld af energi og virkelyst.
Forskning slå fast: Frivilligt arbejde styrker mental sundhed
Det er videnskabeligt bevist, at de timer, der lægges i det frivillige arbejde, lønner sig på den mentale konto.
Et stort studie fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at frivillige har dobbelt så stor chance for at have det mentalt godt som dem, der ikke er frivillige. Studiet har undersøgt sammenhængen mellem frivilligt arbejde og mental sundhed blandt 14.000 personer i Skandinavien.
Forskerne fandt, at personer, der engagerer sig i frivilligt arbejde mindst én gang om ugen, har dobbelt så stor sandsynlighed for at have “blomstrende mental sundhed” – et udtryk, forskerne bruger for høj trivsel, positive følelser og godt socialt samvær.
Studiet fra 2018 har været det første af sin slags og viser, hvordan frivillighed kan bidrage til bedre mental sundhed i hverdagen.
Hvorfor styrker frivilligt arbejde den mentale sundhed?
Forskerne bag studiet peger på tre hovedårsager til, at det frivillige arbejde har positiv effekt på det mentale helbred:
• Frivillige oplever ofte en følelse af at gøre noget meningsfuldt, fordi man hjælper andre og bidrager til et større formål. Denne følelse af at arbejde for en god sag styrker både den mentale sundhed og selvopfattelsen.
• Derudover lærer frivillige ofte nye færdigheder og får større selvværd, hvilket kan påvirke trivslen positivt.
• Frivilligt arbejde giver mulighed for at skabe nye sociale relationer, og forskningen viser, at sociale netværk er afgørende for mental trivsel.
Kilde: Statens Institut for Folkesundhed
Tema: Sundhed i det almene
Hvad indånder du derhjemme?
Mange af de produkter, vi har inde for hjemmets fire vægge, afgiver kemikalier til luften og kan påvirke indeklimaet. Men en række simple vaner kan gøre en stor forskel.
Tekst: Katrine Brahl Petersen, kabp@bdk.dk
Illustration: Prik
Øst, vest, hjemme bedst. Der er noget om det gamle ordsprog, for vi opholder os nemlig i gennemsnit 80-90 % af livet inden døre og to tredjedele af den tid i vores hjem. Og selvom hjemmet ofte er en tryg base, så er der god grund til at kigge lidt nærmere på indeklimaet.
Mange af os er nemlig slet ikke klar over, at en lang række dagligdagsprodukter afgiver kemi og påvirker indeklimaet. Det viser en stor undersøgelse, Miljøstyrelsen udgav sidste år.
Produkterne afgiver kemikalier til luften og støvet omkring os. Det kan være alt fra din computer, mobiltelefon, møbler og legetøj til rengøringsmidler, kosmetik, stearinlys
og sprayprodukter. Selvom der er tale om små mængder, der ikke umiddelbart er farlige, kan de tilsammen give problemer for helbredet.
Ifølge Miljøstyrelsen kan kemikalierne give hovedpine, koncentrationsbesvær, træthed og irriterede øjne, næse og luftveje. (Udledningen af kemikalier fra produkterne afhænger af, hvor ofte og hvordan man bruger dem, og hvor de er placeret.) Men også elektronik, der står på standbyfunktion, afgiver kemi.
Heldigvis er der en række nemme tiltag, du kan gøre for at mindske udledningen af kemi i dit hjem.
Fem råd fra Miljøstyrelsen til at reducere kemikalier i indeklimaet:
1
Luft ud med gennemtræk to gange dagligt á fem minutters varighed.
Sørg for, at luften bliver skiftet grundigt ud. Der skal gennemtræk til. Vinduer på klem giver ikke samme effekt.
2
Sluk elektronikken, før du sover – selv elektronik på standby afgiver kemikalier.
Når elektronikken bliver varm, frigives der en række kemikalier. Specielt i små rum, hvor du sover eller opholder dig meget, kan det give problemer med indeklimaet.
3
Støvsug hver uge – specielt, hvis du har mindre børn.
Støv og nullermænd opsamler kemi, da en del kemikalier binder sig til støv. Derfor skal støvet fjernes hyppigt.
4
Put legetøj i kasser med låg. Så er det nemmere at holde fri for støv.
5
Brug produkterne, som de er tiltænkt.
Nogle af de højeste og mest sundhedsskadelige koncentrationer af kemikalier i indeklimaet forekommer, når vi bruger produkter forkert. Undgå at spraye indenfor – f.eks. ved at imprægnere dine nye sko eller møbler udenfor.
Kilde: Miljøstyrelsen, læs mere på www.kemiudleder.dk
Bogense
Initiativprisvindere får sansehave
Siden Bogense Boligforening i 2024 vandt Boligkontoret Danmarks initiativpris er det gået stærkt, og nu kan beboerne i afdelingen Havnefronten glæde sig til at indvie deres nye sansehave dette forår.
“Sansehaven er færdiganlagt, der er blevet byg get en pergola, plantet stauder og bærbuske – nu mangler vi bare æbletræet,” fortæller medlem af organisationsbestyrelsen Inger Lis Larsen. Der er også blevet indkøbt haveredskaber til beboerne, så de selv – efter eget ønske – kan hjælpe til med at holde haven fin.
Tanken med sansehaven er at få udnyttet nogle af de mange grønne fællesarealer til at skabe en hyggelig og sanserig oplevelse for beboerne med blomster, urter, træer og buske. Samtidig bidrager det også til at øge biodiversiteten i boligafdelingen. Det er planen at få etableret sansehaver i flere af Bogense Boligforenings 13 afdelinger.
Hillerød
Møllebakkens børn
tændte julelys i mørket
Julen handler i Møllebakken hos Boligselskabet Nordsjælland ikke kun om hygge og traditioner, men også om fællesskab og børnenes aktive rolle i boligafdelingen. I december 2024 var en gruppe af boligafdelingens børn således med til at sætte lyskæder op i buskene rundt omkring på de udendørs fællesarealer. Initiativet er en del af “børnedemokrati”-projektet i Boligselskabet Nordsjælland, hvor børnene får medbestemmelse i deres boligafdeling. Siden august 2024 har fem af Møllebakkens børn haft mulighed for at sætte deres præg på alt fra forbedringer af legepladser til planlægning af fællesarrangementer og design af afdelingens nye logo.
For 13-årige Daniel Ørum, som er en del af projektet, har oplevelsen allerede gjort en forskel:
“Det bedste ved børnedemokratiet er, at man kan få nogle gode venskaber med de andre børn og unge, og at vi kan være med til at gøre vores boligområde federe at være barn og ung i,” fortæller han.
Illustration: Rasmus
Juul
Foto: Bogense Boligforening
Tv-kokken Claus Holm underholdt de fremmødte beboere med et personligt oplæg om mad og livsglæde.
Ringe
Som almen beboer har du stor mulighed for at sætte dit aftryk på dit boligområde, og det blev der sat fokus på i februar i Boligforeningen Faaborg-Midtfyn og Ringe Boligselskab ved et lokalt beboernetværksmøde i samarbejde med Boligkontoret Danmark.
Over 30 beboere var mødt op og blev klogere på, hvad beboerdemokrati er for en størrelse.
“Mange beboere er ikke klar over, hvor meget de faktisk kan være med til at sætte deres præg på i en almen boligforening, eksempelvis nye fællesarrangementer eller bedre
udnyttelse af de grønne arealer,” siger Karina Rasmussen, der er formand for Boligforeningen Faaborg Midtfyn.
Der blev givet mange eksempler og inspiration til, hvordan beboerne kan engagere sig i eget boligområde i en forhåbning om, at nogle skulle få lyst at gribe muligheden. For at følge op netværksmødet får deltagerne mulighed for at svare på en spørgeskemaundersøgelse efter møderne. Aftenen sluttede af med tv-kokken Claus Holm, der i et veloplagt foredrag fortalte om sin egen historie og livsrejse.
Foto: Boligkontoret
Danmark
Op og hop!
Få mere fysisk aktivitet ind i hverdagen
I denne guide kan du få tips til, hvordan du får du rørt dig mere, hvis sofaen kalder insisterende på dig.
Du ved det jo godt: Bevægelse og fysisk aktivitet forebygger en række sygdomme og er afgørende for både fysisk og mental sundhed. Men mange af os får ikke bevæget os de mindst 30 minutter om dagen, som Sundhedsstyrelsen anbefaler for voksne.
Den gode nyhed er, at det ikke behøver at kræve hverken den store investering i træningstøj eller en tur i fitnesscenter.
Tekst: Katrine Brahl Petersen, kabp@bdk.dk
Foto: Colourbox
Fysisk aktivitet kan med få justeringer integreres i hverdagen.
Husk, at det tager tid at etablere nye vaner, og det er helt okay at tage små skridt. Det vigtigste er at holde sig i gang og gøre fysisk aktivitet til en del af din daglige rutine. Selv små mængder bevægelse er bedre end ingenting, og hver lille indsats tæller mod dit mål om at være mere aktiv.
Lav små ændringer i hverdagen
• Brug trappen i stedet for elevatoren. Selvom det kun er et par etager, så vil det give dig en lille, men effektiv træning. Hvis du arbejder i en bygning med flere etager, kan du overveje at tage trappen et par gange dagligt for at styrke dine ben. 1
Det første skridt mod mere fysisk aktivitet behøver ikke at være en stor omvæltning. Små ændringer kan gøre en stor forskel.
• Hvis du tager offentlig transport, så hop af et stop før din destination og gå resten af vejen. Hvis du tager bilen, så parkér længere væk fra indgangen til din arbejdsplads, så du får flere skridt i løbet af dagen.
2
Brug naturen omkring dig
Hvis dit boligområde ligger tæt på grønne områder og naturstier, kan det være den perfekte ramme for fysisk aktivitet. At gå eller løbe i naturen er både godt for kroppen og sindet.
• Tag en daglig gåtur i området, eller tag børnene med på en skovtur eller cykeltur. Naturen tilbyder et stressfrit miljø, hvor du kan få motion og samtidig nyde frisk luft.
• Brug naturen som et træningscenter, og træn for eksempel ben og bagdel ved at træde op og ned ad en bænk eller træstub.
3
Fysisk aktivitet som socialt samvær
Fysisk aktivitet behøver ikke at være noget, man gør alene. Brug dit netværk af naboer, venner og familie til at komme i gang med at være mere aktiv.
• Start en gå-klub med naboer eller venner. Find en rute i dit nærområde og aftal at mødes regelmæssigt for en tur. I kan vælge en tid, der passer for de fleste, og gøre det til en ugentlig tradition.
• Tjek, om der i din boligforening er gratis eller billige aktiviteter som fælles gymnastik, danseundervisning eller yoga. Nogle steder bliver der organiseret aktiviteter i fælleshuse, som er målrettet beboere i området.
Tema: Sundhed i det almene
4
Sæt realistiske mål
Når du vil gøre fysisk aktivitet til en del af din hverdag, er det vigtigt at sætte realistiske mål. Det er bedre at starte langsomt og bygge op end at sætte for høje mål, som hurtigt kan føre til skuffelse.
• Start med at sætte dig et mål om at være aktiv 20-30 minutter om dagen. Det kan være så simpelt som en daglig gåtur eller lidt hjemmetræning. Når du har opnået det, kan du langsomt øge tiden og intensiteten.
• Sæt små ugentlige mål for, hvor mange gange du vil være aktiv i løbet af ugen, og planlæg det ind i din kalender som en fast aktivitet. Når du når dine mål, vil du føle dig motiveret til at fortsætte.
Kilder: Statens Institut for Folkesundhed, Sundhedsstyrelsen m.fl.
Jurabrevkassen
?!
Juridisk brevkasse ved Boligkontoret Danmarks juridiske afdeling. Send dit spørgsmål til: redaktion@bdk.dk
Ulovlige eller uklare forslag til afdelingsmøder
Kan jeg stemme ved fuldmagt?
Kære jurabrevkasse
? !
Kære jurabrevkasse
I min boligafdeling oplever vi fra tid til anden, at beboere stiller ulovlige eller uklare forslag til afdelingsmøder. Eksempelvis kan det være forslag om at forbyde fremleje eller afskære beboere fra at få en servicehund – begge dele er forhold, som vi ifølge lovgivningen ikke kan vedtage. Hvordan bør vi håndtere sådanne forslag?
Venlig hilsen Marianne
Kære Marianne
Forslag til et afdelingsmøde, der er ulovlige, bør afklares med forslagsstilleren inden indkaldelsen til mødet.
Hvis forslagsstilleren ikke ønsker at ændre sit forslag, skal forslaget alligevel fremlægges på afdelingsmødet. Her bør dirigenten opfordre forslagsstilleren til at motivere og forklare forslaget samt tilpasse det, så det ikke strider mod gældende lovgivning.
Hvis forslagsstilleren trods denne henstilling fastholder forslaget i sin oprindelige form, bør dirigenten beslutte, at forslaget ikke kan sættes til afstemning.
Hvis der modtages forslag, der er uklare, meningsløse, selvmodsigende eller på anden vis uhensigtsmæssige, bør disse behandles på samme måde som ulovlige forslag. Dog er det ikke nødvendigt at udelukke uklare forslag fra afstemning, men dirigenten bør sikre, at afdelingsmødet tydeligt forstår afstemningstemaet, inden der stemmes.
Venlig hilsen Jurabrevkassen
?
På vores kommende afdelingsmøde vil jeg gerne afgive min stemme ved fuldmagt, så min nabo kan stemme på mine vegne, da jeg ikke selv har mulighed for at deltage. Er det muligt?
Venlig hilsen Steen
!
Kære Steen
Det afhænger af, om jeres boligorganisations vedtægter tillader stemmeafgivelse ved fuldmagt. Hvis det fremgår af vedtægterne, er der intet til hinder for, at du giver din nabo fuldmagt til at stemme på dine vegne.
Hvis vedtægterne derimod ikke omtaler brugen af fuldmagter, er det op til afdelingsmødet at beslutte, om beboerne kan afgive stemme ved fuldmagt. I så fald skal du være opmærksom på, at en sådan beslutning først vil have virkning fra det næstkommende møde. Dette skyldes, at afdelingens beboere skal have mulighed for at indrette sig efter de nye regler, så beboerdemokratiet ikke indskrænkes eller forskydes.
Bemærk dog, at hvis der er andre myndige medlemmer af din husstand, kan de stemme på dine vegne uden en skriftlig fuldmagt.
Endelig skal du være opmærksom på en undtagelse: Ifølge lov om almene boliger § 34, stk. 2 kan beslutninger træffes blandt de tilstedeværende, hvilket betyder, at stemmeafgivelse ved fuldmagt i visse situationer ikke er mulig.
Venlig hilsen Jurabrevkassen
Opslagstavlen
Har du styr på de falske SMS’er?
Har du prøvet at modtage en SMS eller en mail, hvor du er i tvivl om, hvorvidt den er ægte eller om nogen forsøger at snyde dig? Det kan være rigtig svært at vide, og svindlere bliver bedre og bedre til at efterligne reelle afsendere. Men der er råd at hente. Med appen mit digitale selvforsvar, der er udarbejdet i samarbejde mellem Forbrugerrådet Tænk og TrygFonden, kan du let få overblik over mange af de falske SMS’er, mails eller andre beskeder, der er i omløb i Danmark.
Læs mere på https://taenk.dk/om-os/mit-digitale-selvforsvar eller scan qr-koden:
Giv plads til naturens vilde liv
Du har sikkert hørt det før: Vi har brug for mere vild natur og biodiversitet i Danmark. Biodiversitet handler om at sikre et rigt dyre- og planteliv, og det medvirker til at bekæmpe klimaforandringer.
Bliv klædt på til afdelingsmødet
Er det tid til afdelingsmøde i din boligafdeling? Hvad end du er ny beboer, eller du har deltaget på et afdelingsmøde før, kan du i denne video få 5 tips til, hvordan du bidrager bedst muligt til, at jeres afdelingsmøde bliver så godt og konstruktivt som muligt.
Se videoen her ved at scanne qr-koden:
I Boligkontoret Danmarks vejledning til mere biodiversitet i boligområderne kan du og dine naboer finde inspiration til, hvordan I giver mere plads til biller, bier og blomster på jeres grønne områder. Selv de mindste tiltag kan gøre en forskel for vores naturs biodiversitet.
Du finder vejledningen ved at scanne qr-koden.
Fotos: Colourbox og Boligkontoret Danmark
Boligkontoret Danmark – din boligadministration
På www.bdk.dk kan du finde information om alt, der vedrører dig som beboer. Udlejning og service sker fra vores afdelings- og lokalkontorer.
Afdelingskontoret Thisted Jernbanegade 19
7700 Thisted Telefon 97 92 61 66 mail@thistedbolig.dk
Afdelingskontoret Silkeborg
Borgergade 10 8600 Silkeborg
Telefon 86 52 21 77 silkeborg@bdk.dk
Afdelingskontoret
Ribe
Bøge Allé 2
6760 Ribe
Telefon 75 42 30 00 ribe@bdk.dk
Lokalkontoret Kolding Skovvejen 20, st. th. 6000 Kolding
Telefon 76 60 32 32 kolding@bdk.dk
Lokalkontoret Holsted
Nørregade 1 6670 Holsted
Telefon 75 39 35 66 holsted@bdk.dk
Lokalkontoret Bramming
Godthåbsparken 44 6740 Bramming
Telefon 75 17 32 60 post@brammingbolig.dk
Lokalkontoret Esbjerg
Niels Bohrs Vej 6, 1. sal 6700 Esbjerg
Telefon 73 76 27 30 esbjerg@bdk.dk
Boligselskabet Sct. Jørgen
Brovej 18 8800 Viborg Telefon 87 92 59 25 post@bsjviborg.dk
Lokalkontoret Grenaa Aarhusvej 22c, st. 8500 Grenaa Telefon 86 30 04 44 grenaa@bdk.dk
