Beboermagasinet #93

Page 1

Beboermagasinet #93 • oktober 2023

Interview med Hans Engell:

“Det almene er et spejl af samfundet”

Jubilæumsnummer

ÅR – med boliger til hele livet

Vind et bord-/ bænkesæt til din boligafdeling


Kære læser Udgiver Boligkontoret Danmark Redaktør Nina Ulrich Østergaard Skribenter: Katrine Brahl Petersen Carina Wetlesen Niklas Ingerslev Laura Bach Nielsen Ansvarshavende Adm. dir. Lars Lehmann Forsidefoto Roar Paaske Grafisk design prik Tryk Bording A/S Oplag 27.500 eksemplarer Udgivet 2. oktober 2023

Om Beboermagasinet Beboermagasinet Boligkontoret Danmark bidrager til dagsordenen og den aktuelle debat omkring almene lejeboliger. Magasinet præsenterer Boligkontoret Danmarks visioner og kompetencer gennem artikler, der er inspirerende, fængende og informerende om hverdagsog boliglivets emner. Har du forslag, ris eller ros til Beboermagasinet? Skriv til os på redaktion@bdk.dk

Lad os begynde med at skrue tiden tilbage: I 1948 – en tid med økonomiske udfordringer og stor boligmangel efter 2. verdenskrig – gik en række almene boligselskaber sammen og skabte i fællesskab Administrationsselskabet af 1948. Dette blev senere til Boligkontoret Danmark, og fællesskabstanken har gennemsyret vores organisation lige siden. 75 år, det er et helt menneskeliv! Danskernes boligforhold, ligesom samfundet i øvrigt, har forvandlet sig i en grad, der er svær at forstå, men vores mission er stadig den samme: gode, betalelige boliger til alle. Det, synes vi, er vigtigt og værd at fejre. De almene boligselskaber har meget at værne om og arbejde for, hvis vi skal kunne imødekomme fremtidens udfordringer, både når det gælder danskernes boligbehov og den sociale sammenhængskraft i vores velfærdssamfund. I dette nummer sætter vi spot på dem, der hver dag gør netop dette: beboeren, beboerdemokraten og medarbejderen. Hver især tegner de Boligkontoret Danmarks landsdækkende medlemsfællesskab, som dit boligselskab eller -forening er en del af. En anden aktuel 75-års fødselar er politisk kommentator Hans Engell. Beboermagasinet besøgte ham for at få et kritisk og kærligt blik på den almene boligsektor – og en opsang til politikerne på Christiansborg, hvor de boligpolitiske visioner længe har ladet vente på sig. “Vores hjem er vores helle” – når man har en god bolig, kommer der ofte ro på andre steder. Ordene kommer fra tidligere boligrådgiver Helle Maglemose her i magasinet, og det kan de fleste af os nok nikke genkendende til. Derfor har vi endnu gang forsøgt at samle en række tips og nyttig viden til dig om lidt af alt det, der er med til at skabe et godt boligliv – hvad end det handler om deleøkonomi med dine naboer, digital sikkerhed, energibesparelser eller vejen til din næste bolig. Jeg håber, at du vil tage godt imod denne jubilæumsudgave af Beboermagasinet. Rigtig god fornøjelse, Klaus Bentzen Formand for Boligkontoret Danmark


Indhold

Inspiration 4, 5, 13, 28, 41, 51

Boligkontoret rundt

18

Vejen til din nye bolig

36

Dig og dine naboer

38

Initiativprisen: Bixen styrker

sammenholdet i Kokkedal

42

Tips: Bliv klogere på deleøkonomi

48

Er du sikret mod ‘digitale tyverier’?

47

Krydsord

50

Spørg Nikolaj

Fotoreportage 29

Boliger til hele livet

Artikler 6

Hans Engell:

“Det almene er et spejl af samfundet”

14

Medarbejder gennem 30 år:

“At gøre en forskel for beboerne

er det vigtigste for mig”

20

Beboerdemokrat gennem 40 år:

Når fællesskabet ruller i blodet

24

Beboer gennem 70 år:

Mit liv fortalt i boliger

44

Ekstra fokus på energibesparelser

gav pote

Konkurrence 27

Vind et bord-/bænkesæt til

din boligafdeling


Boligkontoret Danmark

Vi viser det med video Har du set, at vi har lavet en videokanal for vores beboere? Her finder du videoer om dine muligheder som beboer i en almen boligafdeling samt nyt fra vores medlemmer og Boligkontoret Danmark. Du finder videoerne ved at scanne QR-koden og på www.dreambroker.com/channel/cwv68bt6#/menu

Stenløse

VENBO tager det sociale ansvar på sig

Niclas Hinsch (t.v.) og Peter Gundtoft (t.h.)

4 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark

Niclas Hinsch havde i mange år svært ved at finde ud af, hvilken uddannelse der passede til ham, og hvad han gerne ville arbejde med. Men en jobprøvning i driften hos Boligselskabet VENBO endte med at give ham svaret. For Boligselskabet VENBO er det vigtigt at tage et socialt ansvar – både over for egne beboere og det øvrige samfund. “Jobcenteret kontakter os tit om praktikforløb, og som almen boligorganisation er det noget, vi prioriterer og gerne vil bruge penge på,” siger ejendomsmester Peter Gundtoft, der har fungeret som mentor for Niclas. Et godt samarbejde og en fast kontaktperson hos jobcenteret har betydet, at boligselskabet gennem årene har haft mange i jobprøvning, vel og mærke når der har været tid og ressourcer til at give vedkommende et godt forløb. Og mindst lige så vigtigt har driften fået stor opbakning til forløbene fra selskabets bestyrelser, understreger Peter Gundtoft. Undervejs har han og Niclas Hinsch haft dialog om, hvad Niclas manglede og ønskede, og det har ført til flere forløb hos EGU, der tilbyder erhvervsgrunduddannelser. “Jeg har været rigtig glad for, at VENBO har hjulpet mig på vej og været med til at finde den uddannelse, jeg gerne vil have,” lyder det fra Niclas Hinsch, der i dag er i voksenlære hos et VVS-firma.


Fra venstre mod højre: Kim Nielsen (Growing Trees Network), borgmester Jens Ejner Christensen (Vejle Kommune), Lasse Kristensen (Thommysminde) samt Klaus Bentzen og Lars Lehmann (Boligkontoret Danmark).

Boligkontoret Danmark

Klimaskov med socialt formål Med Boligkontoret Danmarks nye klimaskov er Hvejsel nær Jelling blevet et skovområde rigere. Indvielsen fandt sted torsdag den 4. maj, hvor lokale borgere sammen med beboere og ansatte fra Boligkontoret Danmark var inviteret til at plante et træ. “Det er en god dag for klimaet i dag og en dag, vi alle i Boligkontoret Danmark har glædet os til!”, lød det glad fra formand Klaus Bentzen, der kunne byde velkommen

til indvielsen af den over 5 hektar store klimaskov, som skal kompensere for en stor del af organisationens CO2udledning. Lodsejer på grunden er Thommysminde, der er specialiseret i ergo-/fysioterapi til blandt andet børn og unge med trivselsproblemer og social angst – og det stemmer rigtig godt overens med Boligkontoret Danmarks værdier. Med den nye klimaskov får Thommys-

minde et ekstra behandlingsværktøj til gavn for stedets brugere, fortæller ejer Lasse Kristensen: “Skoven er både en klima- og en trivselsskov. Den vil blive et rum for samtaler og genoptræning, der skaber positive forandringer for vores brugere.”

Beboermagasinet Boligkontoret Danmark 5


Hans Engell:

“Det almene er et spejl af samfundet” spejl af samfundet” “Det almene er et


ÅR – med boliger til hele livet

Som tidligere journalist og politiker har han fulgt boligpolitikken og de almene boliger tæt gennem årene. Beboermagasinet mødte politisk kommentator Hans Engell og bad ham tage temperaturen på den almene boligsektor anno 2023.

Tekst: Nina Ulrich Østergaard, nird@bdk.dk Fotos: Roar Paaske

ommeren viser sig fra sin allervådeste side på denne augustdag, og Hans Engell ankommer gennemblødt, forpustet og få minutter forsinket til vores aftale. Han undskylder, ville have købt småkager med på vejen til Beboermagasinets udsendte, men forgæves, der blev cyklet hurtigt hjem til lejligheden i det indre København, hvor hans hustru Pernille allerede har taget imod os. Her på tærsklen til sit 76. år er Hans Engell fortsat en travl mand. Han er en flittigt brugt kommentator på blandt andet TV 2, og så er han en efterspurgt oplægsholder – også hos Boligkontoret Danmark, der inviterede ham forbi organisationens 75-års jubilæumskonference i juni. Her gav han en peptalk om de almene boligers styrker (og udfordringer) til stor begejstring for de godt 150 fremmødte beboerdemokrater fra hele landet. For hvor står den almene boligsektor i dag, 75 år efter at Boligkontoret Danmark blev dannet af en gruppe boligorganisationer? Et jubilæum kalder både på et tilbageblik og et kig frem i tiden, og derfor har Beboermagasinet sat Hans Engell i stævne. Hans Engell skænker kaffe, og vi lægger ud lige på og hårdt med et af de helt store spørgsmål:

Beboermagasinet Boligkontoret Danmark 7


Hvorfor er der behov for, at vi har en almen boligsektor? “Den almene boligsektor er fuldstændig uundværlig for Danmark. Den udgør omkring 20 procent af den samlede boligmasse, men den løser jo stort set 100 procent af den samlede boligsociale opgave. Uden de almene boligorganisationer ville der være rigtig, rigtig mange uløste problemer.” Han forklarer: “Udover at kunne skaffe gode boliger til almindelige mennesker har boligorganisationerne også ydet en betydelig indsats i situationer, hvor samfundet har været akut presset – senest sidste år, da der ankom et stort antal flygtninge i kølvandet på Ukraine-krigen. Derfor synes jeg også, at det er urimeligt, at den almene sektor samtidig er blevet kritiseret for at huse mange af de problemer, der knytter sig til integration. Sagen er jo, at der ikke er andre dele af den danske boligsektor, der løser den kæmpestore opgave.” Et spejl af samfundet Du har tidligere kaldt den almene boligsektor et “spejl af samfundet”. Hvad mener du med det? “Jeg mener det både på godt og på ondt. Alt hvad der går godt i vores samfund, vil slå igennem i boligområderne – når folk er i beskæftigelse, og der er gang i økonomien. Men samtidig er den almene boligsektor også blandt de første, der møder udfordringerne, når de vælter ind over landet – for eksempel som ved flygtningestrømmene i 2015 og i 2022, eller når energipriserne stiger, og flere danskere får svært at betale huslejen,” siger Hans Engell. I takt med samfundsudviklingen er den almene boligsektors opgaver også blevet større og mere komplekse, og det kræver sit af administrationerne såvel som bestyrelserne i boligorganisationerne. Hans Engell uddyber: “Samfundet har indimellem stillet store krav til, hvad den almene boligsektor

8 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark

skal kunne, men den kan ikke løse alle problemer. Hvor langt kan og skal man egentlig gå? Kan man pludselig komme i en situation, hvor det kommunale sundhedssystem ikke er i stand til at komme ud til borgerne hver dag, og det så bliver en beboer i en boligafdeling, der påtager sig den forpligtelse?” Ensomhed blandt unge såvel som ældre er en anden aktuel dagsorden, hvor de almene boligafdelinger med deres mange stærke beboerfællesskaber er oplagte at sætte i spil. Men det kommer ikke uden omkostninger, og måske bør opgaven ligge et helt andet sted. “Mange af disse sociale udfordringer skyldes jo, at samfundet ændrer sig – tidligere så man hver dag postbuddet, som man kunne snakke lidt med, men meget af den slags dagligdags menneskelig kontakt er forsvundet. Nu hvor kommunerne står over for en lang række sparekrav på blandt andet ældreområdet, er det blevet moderne at tale om, at foreninger og frivillige skal hjælpe. Selvfølgelig kan livet i boligområderne afbøde meget, men man kan jo ikke løse det hele. Det kan og skal de almene boligselskaber ikke bære.” Efterlysning: Boligpolitisk debat? Spørger man Hans Engell om det aktuelle boligpolitiske landskab, er dommen

“Uden de almene boligorganisationer ville der være rigtig, rigtig mange uløste problemer.”



klar og hård: Der mangler både viden, interesse og seriøs debat på boligområdet blandt vores folkevalgte politikere på Christiansborg. Det er tydeligvis et emne, der ligger ham meget på sinde, for den i forvejen energiske talestrøm får lige et nøk op ad: “Jeg savner en overordnet boligpolitisk tænkning, som er mere visionær, i Danmark. Godt en million danskere bor alment, men meget få af de mennesker, der fylder i den offentlige debat – politikere, journalister – bor der. Det betyder, at der mangler kendskab til den almene sektor, på trods af at den udgør så stor en del af det samlede boligmarked.” Han fortsætter i samme høje tempo: “Hvis der er noget, der optager folk i al almindelighed, så er det deres helbred, job og bolig. Boligen er typisk noget, der udgør en meget stor procentdel af vores månedlige udgifter, og vi tilbringer en uhyrlig stor del af vores tid i den. Derfor undrer det mig, at man ikke kan sætte en boligpolitisk dagsorden, der handler om andet end at styrke udkantsområderne og nedbryde ghettoer.” Selv sad Hans Engell i 1990’erne i Folketingets boligudvalg, hvor der ofte var en livlig debat fra alle sider. “Vi havde politikere hele vejen rundt – også borgerlige – der havde forstand på den almene boligsektor. Man har altid fremstillet sektoren som en forlænget arm af Socialdemokratiet og SF, men det er helt forkert at tro, at hele den almene boligbevægelse er tabt land for de borgerlige. Beboerne stemmer nok nogenlunde lige så forskelligt, som alle andre gør,” funderer den tidligere konservative toppolitiker. Han holder en sjælden pause og fortsætter: “De almene boligorganisationer og deres byggerier blomstrede i 1950’erne og 60’erne. Man brugte nogle af landets bedste arkitekter og skabte sammenhængende boligområder med liv mellem husene. I mange år havde

10 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark


“Man kan selv være med til at inspirere politikerne til at prioritere boligpolitikken højere.”

Beboermagasinet Boligkontoret Danmark 11


Om Hans Engell • Født i 1948 i København. • Uddannet journalist. Chefredaktør på Ekstra Bladet fra 20002007 og optræder i dag som fast politisk kommentator på TV 2. • Tidligere leder af Det Konservative Folkeparti og medlem af Folketinget 1984-2000. • Forsvarsminister 1982-1987 og justitsminister 1989-1993 under Poul Schlüter. • Bor med sin hustru i det indre København.

den almene boligsektor et rigtig godt omdømme – den repræsenterede det moderne Danmark med byggerier af høj kvalitet. Så kom der en række år med ghettoproblematikker, der faldt som en hammer. Sektoren har nu fået et bedre omdømme, og politikerne ser, at der bliver løst store boligsociale udfordringer, men når det gælder visionerne for fremtidens almene boliger, så er der fra politisk hold meget stille.” Hiv stikkene hjem Som gammel journalist og chefredaktør senest på Ekstra Bladet har Hans Engell et skarpt blik for den såkaldt ‘gode historie’ og for at sætte en dagsorden i medierne. Hvis der mangler kendskab

12 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark

og synlighed over for magthaverne, hvad kan de almene boligorganisationer så selv gøre for at vende billedet? Hans Engell er ikke i tvivl: Den almene boligsektor er nødt til i højere grad at markedsføre sig selv. “BL (landsdækkende interesseorganisation for almene boliger, red.) har været gode til at køre kampagner, der skulle promovere den almene boligsektor og bygge noget baggrundsviden op, og meget af det har været ret vellykket. Men relativt få af boligbevægelsens egne folk er særligt synlige i den offentlige debat. Det kan man selvfølgelig ikke forlange af folk, men jeg undrer mig nogle gange over, hvorfor der ikke er flere fra de almene boligorganisationer, der har lyst

til at byde ind og gøre sig til landskendte meningsdannere om den fremtidige boligpolitik.” De gode idéer kommer ikke altid fra politisk side, påpeger han. Her må man selv bringe til fadet. “Man kan selv være med til at inspirere politikerne til at prioritere boligpolitikken højere. For eksempel ved hurtigere at kommentere på sager, positive såvel som negative, og få bragt de konkrete problemer, som man står med som boligorganisation, ind i en mediemæssigt interessant sammenhæng. Udnyt nyhedsstrømmen! Derved kan man også blive mere synlig over for den brede befolkning.” Det er et arbejde, der allerede sker mange steder blandt boligorganisationerne, men som med fordel kunne blive prioriteret endnu højere, mener Hans Engell: “Efter min mening henter de almene boligorganisationer ikke altid nok point hjem på vindersagerne – for eksempel at der bliver kæmpet en brav kamp for at trække boligafdelinger ud af ghettolisterne, eller alle de fællesskabsfremmende initiativer, som foregår blandt beboerne. Man er ikke god nok til at hive stikkene hjem. Der kan være en opfattelse af, at medierne kun tager de negative sager, men som journalist må jeg sige, at det ikke er rigtigt.” Hvilke byggerier skal sættes i gang, når der om få år bliver mange flere ældre og enlige? Hvordan kan vi bidrage til den grønne omstilling? Er finansieringsmodellen for sektoren den rigtige? Det er emner, som allerede bliver diskuteret flittigt i den almene boligsektor over hele landet. Og boligorganisationerne har meget at skulle have sagt, understreger Hans Engell: “For mig at se føres boligpolitikken i Danmark lige nu af boligorganisationerne. Der er naturligvis en lovgivning og nogle politisk fastlagte rammer, men visionerne og idéerne – hvordan sikrer vi det gode boligliv i fremtiden – de findes hos boligorganisationerne.”


Boligkontoret Danmark

Fejring af 75 års fællesskab Fællessang, fællesskab og faglige workshops var med til at markere Boligkontoret Danmarks 75-års jubilæum i juni måned. “Vi står på en stærk historie, og det er den, vi bygger videre på, når vi fortsat arbejder for at skabe betalelige og attraktive boliger sammen med vores medlemmer,” siger formand i Boligkontoret Danmark Klaus Bentzen. Tilbage i 1948 gik en række boligselskaber sammen og skabte i fællesskab Administrationsselskabet af 1948, som siden blev til Boligkontoret Danmark. Lige siden har fællesskabstanken gennemsyret organisationen, og det var derfor også under titlen “75 års fællesskab”, at jubilæet blev fejret. Det blev markeret i forlængelse af det årlige repræsentantskabsmøde, og i alt deltog godt 160 beboerdemokrater. Indledningsvist gav Hans Engell en politisk indflyvning, der til publikums begejstring fremhævede den almene sektors vigtighed og styrke for vores velfærdssamfund. “Man glemmer nogen gange, at den almene boligsektor er Danmarks største folkebevægelse,” lød det blandt andet fra Hans Engell. De efterfølgende timer og dagen efter blev jubilæet fejret med fællessang, jubilæumsmiddag og workshops om blandt andet biodiversitet, børnedemokrati, fremtidens beboerdemokrati, boligsocialt arbejde og bæredygtighed.

Birkerød

Beboerne mødes i Birkebo Ved hjælp af fondsmidler er der derfor hen over sommeren blevet afholdt en række arrangementer med forskellige kendte oplægsholdere om deres personlige vej ind i nye fællesskaber. “Håbet er, at det kan være med til at inspirere beboerne til at lære hinanden bedre at kende og på sigt selv tage initiativ til nye aktiviteter i boligafdelingerne,” siger Simon Svan Thomsen.

Illustration: Prik.dk

Hvordan styrker vi beboerfællesskabet og bekæmper ensomhed? Det er et spørgsmål, der optager mange almene boligselskaber, også Boligselskabet Birkebo. Her har bestyrelsen sammen med boligsocial vicevært Simon Svan Thomsen arbejdet med, hvordan endnu flere af selskabets beboere kan få lyst og mulighed for at deltage i det sociale liv i boligafdelingerne. “Vi har rigtig gode erfaringer med fælles aktiviteter i boligselskabets seniorfællesskaber, hvor flere af beboerne deltager i strikkeklub, kaffehygge med mere, og det engagement ville vi gerne brede ud til flere af vores afdelinger,” fortæller Simon Svan Thomsen.


ÅR – med boliger til hele livet Medarbejder gennem 30 år

“At gøre en forskel for beboerne er det vigtigste for mig” Fra sekretær for ledelsen til boligrådgiver tæt på beboerne – og så tilbage igen. 30 år i Boligkontoret Danmark er det indtil videre blevet til for Helle Maglemose. Hvad er det, jobbet med de almene boliger kan, der får en medarbejder til at blive så længe? Tekst og fotos: Carina Wetlesen, cawe@bdk.dk

“Vores hjem er vores helle, og når man har en god bolig, kommer der også ro på mange andre steder.” Dette kan de fleste af os nok skrive under på, hvad enten vi lejer eller ejer vores bolig. Og det opsummerer meget godt, hvorfor Helle Maglemose har dedikeret et helt arbejdsliv til almene beboeres boforhold. Da Helle trådte ind på det daværende hovedkontor i Lundsgade i København første gang, var Boligkontoret Danmark imidlertid en helt anden størrelse organisation, end den vi kender i dag, og at hun skulle være her i 30 år lå ikke lige i kortene. “Jeg var glad for, at det kun var et

14 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark

vikariat til at starte med,” som hun konstaterer med et smil på læben. Den holdning ændrede sig dog, da hun kort efter sin ansættelse fik ny leder, og resten er historie. “Gennem årene har jeg haft to stærke ledere, der har lyttet og givet mig mulighed for at udvikle mig, og som har været med til at fastholde min interesse for den almene boligsektor. Det er bestemt en af årsagerne til, at jeg har været her så længe,” siger Helle. Den rette hylde En anden – og måske endnu vigtigere – årsag findes ude i det danske land, blandt beboerne i Boligkontoret Danmarks fællesskab. For efter at have

arbejdet i henad 20 år som sekretær på hovedkontoret og på forskellige lokale afdelingskontorer havde Helle et brændende ønske om at forsøge sig med jobbet som boligrådgiver. Det fik hun lov til, og det skulle vise sig, at hun her landede på den helt rette hylde: “Jeg blev så glad for at være boligrådgiver, for her kunne jeg direkte hjælpe dem, som Boligkontoret Danmark er sat i verden for – nemlig beboerne,” fortæller Helle og fortsætter: “At kunne gøre en forskel for vores beboere og boligsøgende, det er den vigtigste opgave som boligrådgiver.” Oplevelser, hvor hun ved, at hun har gjort en forskel, har Helle haft mange


Helle Maglemose (t.v.) og formand Birthe Petersen (t.h.) fra Lillerød Boligforening, der har haft et tæt samarbejde.

Beboermagasinet Boligkontoret Danmark 15


Helle Maglemose sammen med driftschef Peter Cramer på kontoret i Hillerød. “Samarbejdet med driften på afdelingskontorerne er vigtigt. Selvom vi er ansat forskellige steder, har vi et fællesskab, og det er en af de ting, som Boligkontoret Danmark er RIGTIG gode til,” siger Helle. Og det kommer beboerne til gode: “Samspillet mellem driften og boligrådgiverne sikrer, at beboernes henvendelser bliver løst hurtigere og bedre.”

af gennem årene. Især relationerne til de unge beboere og boligsøgende står tydeligt i hendes erindring: “Jeg har måttet lege mor flere gange. Det er ikke altid, at de unge forstår, at en husleje skal betales hver måned,” fortæl-

16 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark

ler Helle med et smil og understreger: “Men når det så er sagt, så er det guld værd at kunne være med til at hjælpe et ungt menneske på vej.” Og at Helles hjælp har haft betydning for beboerne, er der ingen tvivl om. Flere er nemlig kommet retur og har sagt tusind tak for hjælpen. Det er noget, der giver energi til de mere kedelige oplevelser, som der selvfølgelig også er nogle af, siger hun. Kendte ansigter og lokal tilstedeværelse giver tryghed Birthe Petersen, beboer og formand i Lillerød Boligforening, er én af de mange, der har haft kontakt med Helle. Hun kan skrive under på, at det har stor betydning at møde den samme erfarne medarbejder gennem så mange år: “Man ved, at man får hjælp, når man henvender sig,” påpeger Birthe og tilføjer, at det har enorm værdi at møde et kendt ansigt, så man ikke skal fortælle sin historie om og om igen.

Det gentagne møde er med til at opbygge en relation, og det er noget, der kan være vigtigt senere hen i andre situationer. “Man skaber relationer til de mennesker, man møder, og det gør, at samarbejdet i hverdagen bliver nemmere – også når det kommer til de svære ting,” pointerer Helle. Nærværet går aldrig af mode Som årene er gået, har jobbet som boligrådgiver ændret sig. “Vi er frontmedarbejdere og de første, beboerne møder – både når det går godt, og når det går dårligt. Det stiller naturligvis krav til os, og hvordan vi møder beboerne. Derfor har vi også fået værktøjer til, hvordan vi bedst imødekommer dem, ligesom vi samarbejder tættere med vores afdeling for boligsociale indsatser end tidligere,” forklarer Helle. Opgaverne har også ændret sig markant i takt med digitaliseringen i samfundet. Hvor der i ‘gamle dage’ blev printet 100 boligtilbud ud, der skulle pakkes i


kuverter og frankeres, så sker det hele i dag digitalt. Senest er det Covid-19, der har haft betydning for arbejdet. Det fysiske fremmøde fra beboerne på afdelingskontorerne sker endnu ikke i lige så høj grad som tidligere. Men det, forventer Helle, kommer tilbage igen, for det menneskelige nærvær er dybt forankret i Boligkontoret Danmark: “Selvom vi bliver mere digitale, bliver vi aldrig et call-center, der ikke kender vores beboere, for så mister Boligkontoret Danmark sit DNA.” Tilbage hvor det hele startede I 2021 skulle der ske noget nyt: Helle skiftede jobbet som boligrådgiver ud med en stilling som direktionssekretær på hovedkontoret. “Der er stor forskel på at sidde ude lokalt tæt på beboerne og til at servicere de øverste beslutningstagere i organisationen,” fortæller Helle. Men da muligheden bød sig, valgte hun at

takke ja. Og selvom hun officielt sidder på hovedkontoret i København, er der stadig mulighed for at møde hende på afdelingskontorerne i Allerød/Hillerød og Holte. Hendes kompetencer og store erfaring bliver nemlig fortsat brugt blandt boligrådgiverne, når der i perioder er behov for det. Helle har, ligesom flere andre medarbejdere, haft en årelang karriere i Boligkontoret Danmark, hvor hun har givet meget til både beboere, beboerdemokrater og kolleger. Men hvad har det egentlig givet hende? “Jeg har kunnet yde noget for andre mennesker, som glæder dem. På den måde kan jeg give noget tilbage til det samfund, jeg er en del af. Det har alle dage været det vigtigste for mig,” slutter Helle.

Helle Maglemose på afdelingskontoret i Hillerød, hvor hun i mange år sad som boligrådgiver.

Beboermagasinet Boligkontoret Danmark 17


Vejen til din nye bolig Vores boligbehov ændrer sig gennem livet, og derfor er det altid godt at være forberedt på det næste skridt. Måske står du over for en familieforøgelse, en skilsmisse, et behov for en tilgængelighedsbolig* eller måske søger du bare et andet sted at bo? Her får du et par gode råd med på vejen. Tekst: Niklas Ingerslev, nari@bdk.dk

Intern og ekstern venteliste Når du bor alment, kan du skrive dig op på den interne venteliste hos det boligselskab, du allerede bor hos. Det kan være, at de har andre boliger, der passer lige til det behov, du har. Den interne venteliste er en god mulighed, hvis dine boligbehov ændrer sig, og du fortsat ønsker at blive i det område, du bor i. Du har også mulighed for at skrive dig på venteliste til et andet boligselskab, end der hvor du bor. Så kommer du på den eksterne venteliste. Du skal dog være opmærksom på, at din boligafdeling kan have særlige regler (det kaldes fleksibel udlejning), samtidig med at kommunen kan have anvisningsret til en del af boligerne.

Ventetider og placering på ventelisten Når du skriver dig på venteliste til en bolig, vil ventetiden før du får et boligtilbud variere alt efter, hvor mange andre der står på venteliste, om kommunen har anvisningsret til boligerne, og om der er lavet aftaler om fleksibel udlejning. Du vil dog altid kunne følge din placering på ventelisten ved at logge ind på www.bdk.dk.

Bonusopskrivning

Husk at forny din opskrivning

En stor fordel ved at stå på venteliste hos et boligselskab, der er medlem hos Boligkontoret Danmark, er, at du får rabat på opskrivninger til flere boligselskaber. Du kan således tilføje så mange boligselskaber, du har lyst til, for kun 40 kroner pr. ekstra boligselskab**.

Du betaler et årligt beløb for at stå på venteliste til en bolig. Det er derfor vigtigt at forny din opskrivning årligt eller sørge for at tilmelde dig PBS, da du ellers mister din anciennitet og ryger af ventelisten.

Skriv dit barn eller dine forældre op

Fleksibel udlejning Fleksibel udlejning er en aftale mellem boligselskabet og kommunen, der kan give særlig adgang til en bestemt boligafdeling, hvis du opfylder nogle særlige kriterier. Det kan eks. være, hvis du er i arbejde, under uddannelse, pendler eller er over 50 år. De konkrete regler vil fremgå, når du skriver dig op.

18 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark

Selvom dit barn ikke mangler en bolig her og nu, er det en god fremtidssikring, da der kan være lang ventetid på en bolig. Du kan skrive dit barn op på venteliste, når barnet fylder 15 år. En opskrivning er personlig og kan derfor ikke overdrages til andre. Du kan eksempelvis ikke selv modtage et boligtilbud og lade dit barn leje boligen, uden at du selv flytter ind på adressen. Ønsker du at skrive dine forældre op, er det derfor også vigtigt, at du laver opskrivningen for dem og ikke i dit eget navn. På samme vis som med børn er det en god fremtidssikring at hjælpe ældre med at skrive sig op, før boligbehovet opstår, da der kan være lang ventetid på en bolig. * En tilgængelighedsbolig er en bolig, der er handicapegnet eller velegnet til ældre. Det kan eks. være ved, at boligen har elevator, gode adgangsforhold i og uden for boligen eller lignende. ** Vær opmærksom på, at enkelte boligselskaber ikke er med i rabatopskrivningen eller har særlige indmeldelsesgebyrer eller foreningsandele.


1.

2. 4. 3. 5. 6. 8. 7.

Skriv dig selv/dine børn/dine forældre op.

Følg din opskrivning og ventelisteplacering på www.bdk.dk ved at logge ind.

Tilret dine opskrivninger, hvis dine behov ændrer sig.

Husk at forny din opskrivning årligt eller tilmeld betalingsservice.

Boligtilbud. Svar ja/nej Er du ikke aktiv boligsøgende og ønsker ikke at få boligtilbud, så sæt din opskrivning i bero ved at logge ind på www.bdk.dk. Sæt den aktiv igen, når du er klar til at modtage boligtilbud.

Tillykke! Du har fået boligen og modtager nu en lejekontrakt, der skal underskrives.

Indflytning.

Beboermagasinet Boligkontoret Danmark 19

Illustrationer: Prik.dk Foto: Colourbox

Afvent tildeling af bolig Når du svarer ja til et boligtilbud, har du tilkendegivet, at du ønsker at flytte ind. Boligtilbud sendes typisk til flere ventelistemedlemmer, og du skal derfor afvente, om du får tildelt boligen.


ÅR – med boliger til hele livet Beboerdemokrat gennem 40 år

Når fællesskabet ruller i blodet Hans Christian Andersen har været engageret i frivillige fællesskaber det meste af sit liv, ikke mindst som beboerdemokrat i over 40 år. Samværet med andre og den positive udfordring, der ligger i at se tingene fra andres perspektiv, har været en stor drivkraft. Tekst og fotos: Katrine Brahl Petersen, kabp@bdk.dk

Tik, tak. Tik, tak. Bornholmeruret i stuen vidner om tidens gang. Det samme gør de mange billeder, bøger og personligt pynt på væggene i den almene bolig, hvor Hans Christian Andersen og hans hustru Lene har boet i snart en menneskealder. Stort set lige siden de som unge lærere flyttede ind i huset og begge fik job på den lokale skole, har Hans Christian været aktiv beboerdemokrat. Særdeles aktiv. “Den korte forklaring er jo nok, at jeg ikke kan lade være,” siger Hans Christian. Og så mener han, at man har en forpligtelse til at deltage i fællesskabet, hvis man kan. Det vender vi tilbage til. For hvordan begyndte det hele? Over en kop kaffe og en velsmurt bolle fra det veldækkede frokostbord ruller Hans

20 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark

Christian sin fortælling om vejen ind i beboerdemokratiet ud. “Jeg har altid været foreningsmand, været en del af fagbevægelsen og været engageret i fællesskabet og at udvikle til det bedre,” siger Hans Christian. Derfor var det også naturligt for ham at blive aktiv i Boligselskabet DSB for Herfølge. De 50 boliger blev som udgangspunkt bygget til børnerige familier, men fem af dem blev forbeholdt skolelærere fra den nyopførte folkeskole for enden af vejen, hvor både Hans Christian og Lene fik arbejde. Boligerne i Herfølge blev opført fra 1954. Fem lærerboliger med både førstesal og centralvarme, de øvrige 45 med kakkelovne som eneste opvarmningskilde.

“Den store forskel i bekvemmelighed skabte en del misundelse og lidt sociale spændinger mellem beboerne. Det stod hurtigt klart, at der var en beboerdemokratisk opgave at tage fat på: at indføre centralvarme i alle huse og få kakkelovnene ud. Det blev en mærkesag, og vi kom i mål med den i løbet af 1980’erne,” forklarer Hans Christian. Tagrenoveringer på alle huse er det også blevet til og naturligvis andre større og mindre forbedringer i de enkelte boliger. Det man giver, får man tifold igen Gennem årene, der er gået, har Hans Christian lagt mange timer og energi i det beboerdemokratiske arbejde. Ikke mindst fordi han undervejs – fra 1990 til 2018 – også var medlem


“Man har pligt til at deltage i samfundet, hvis man kan – og så er det jo skide skægt”, forklarer Hans Christian Andersen om sit mangeårige engagement i beboerdemokratiet.

Beboermagasinet Boligkontoret Danmark 21


Hans Christian Andersen har altid været en flittig skribent. Her en artikel fra Bo Danmark (forgængeren til Beboermagasinet) i 1990, hvor Hans Christian Andersen med egne ord udtrykker sit ‘ungdommelige’ syn på den almene bolig.

og i en periode næstformand i Boligkontoret Danmarks bestyrelse. “Jeg synes, at man har pligt til at deltage i samfundet, hvis man kan – og så synes jeg, det er skide skægt,” griner Hans Christian. Han understreger, at han har fuld respekt for de, der ikke kan deltage af den ene eller den anden årsag. Alle skal ikke, men de, der har lysten og overskuddet, skal. Og det frivillige arbejde giver tifold igen, mener Hans Christian. Han nævner samværet med andre og den positive udfordring, der ligger i at se tingene fra andre perspektiver, når der skal træffes beslutninger. Indsigter og

22 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark

arbejdsmetoder, der kan overføres til mange dele af livet, for eksempel arbejdslivet. “Man får udviklet sine perspektiver og rent praktisk løst en udfordring, der er til gavn for helheden. Alt efter dit temperament kan du vælge, hvad du vil have ud af det. For nogen er det det store perspektiv, for andre handler det om at få en enkelt sag igennem, for eksempel nye døre eller vinduer. Det kan være ideologisk eller meget konkret, og begge dele er givende,” siger Hans Christian. For ham er det i høj grad visionerne, der driver værket.

“Resultaterne er også dejlige, men for mig er det visionerne, der er drivkraften. Og visioner er der mange flere af end resultater,” lyder det med et smil over kaffen. Et beboerdemokrati i forandring Gennem de mere end 40 år Hans Christian har været aktiv beboerdemokrat, er der både sket en økonomisk og en holdningsmæssig udvikling i samfundet, og den har tydeligt afspejlet sig i beboerdemokratiet, mener han. “Der er sket et skifte, i takt med at samfundet er blevet rigere. Hvor man før i tiden talte om, at ‘det går sgu nok,


vi klarer den,’ så oplever jeg, at folk i dag stiller flere krav. Man holder på sine rettigheder. Det gør måske også, at man i første omgang engagerer sig for at få ‘sine egne ting’ igennem og så på den måde kommer ind i beboerdemokratiet og på sigt får smag for den mere fællesskabsorienterede del af det,” siger Hans Christian. I flere boligselskaber oplever man en udfordring i at tiltrække nye kræfter til bestyrelsen. Sådan er det dog ikke i DSB for Herfølge. Her er det lykkedes at rekruttere nye bestyrelsesmedlemmer mellem 40 og 50 år, og årsagen skal måske findes i, at mange af selskabets beboere ønsker at blive boende i mange år. Gennemgangen er ikke så stor, og derfor er man måske mere motiveret for at engagere sig, lyder en af forklaringerne. Større fleksibilitet kan skabe større virkelyst Hvis den yngre del af beboerne skal engageres mere i det beboerdemokratiske arbejde, handler det om at tilrettelægge arbejdet anderledes – i hvert fald en del af det, mener Hans Christian. “Arbejdet kan gøres mere projektorienteret. At man mødes om netop den sag, man selv er engageret i, og så har muligheden for at melde sig ud igen. Det kan være en fin måde at gøre det på, der er mindre forpligtende,” siger Hans Christian og fortsætter: “Jeg voksede ind i en mødeform, hvor tobaksfadet gik rundt, og der var øl på bordet. Det er vi alle vokset fra. Til gengæld var der stor interesse for at indgå i fællesskabet. Det er en spændende udfordring at genopfinde den.”

“Jeg oplever, at der flere steder er en tendens til, at de almene boligselskaber, administrationer og beboerdemokratier lukker sig lidt om sig selv og glemmer, at det almene kan være en progressiv bevægelse fuld af idéer og løsninger til at imødekomme udfordringer i samfundet. Vi har skuldrene, der kan løfte, og vi kan tale sagen – især hvis vi står sammen. Det mener jeg, at vi skal blive bedre til: Vi skal tale mere med én stemme,” siger Hans Christian, inden vi går ud og kigger på den have og det hus, han – ligesom beboerdemokratiet – har passet og plejet gennem mange årtier.

Hans Christian Andersen • Født 1942. Gift med Lene, som han har tre børn med. Næstformand i bestyrelsen i DSB for Herfølge: 1983- nu • Medlem af Boligkontoret Danmarks bestyrelse: 1990-2018 Roller: Næstformand, formand for kommunikationsudvalget, medlem af lokalrådsbestyrelsen, medlem af forretningsudvalget m.m. Andre hverv: • Uddannet skolelærer. • Formand for den lokale borgerforening, der arbejder med byudvikling og etablering af blandt andet seniorboliger i Herfølge.

Vi er stærkere sammen Efter sine mange år som beboerdemokrat har Hans Christian et ønske til den almene boligsektor. For nok løser sektoren en række sociale udfordringer og er en stærk og idérig lokal medspiller for kommuner landet over. Men potentialet bliver slet ikke udnyttet til fulde, lyder det.

Beboermagasinet Boligkontoret Danmark 23


ÅR – med boliger til hele livet Beboer gennem 70 år

Mit liv fortalt i boliger Det er nok de færreste, der bliver boende i det samme boligområde hele livet. Det er ikke desto mindre, hvad Lene Poulsen fra Skovkanten i Gl. Holte Boligselskab har gjort. Beboermagasinet besøgte hende til en snak om de minder, der findes lige uden for hendes hoveddør. Tekst og fotos: Nina Ulrich Østergaard, nird@bdk.dk

Barndommens gade “Jeg er født i nr. 20 på Malmbergsvej i Gl. Holte. Herefter flyttede mine forældre, mine søskende og jeg til lejligheden i nr. 14 på samme vej,” fortæller Lene. Boligerne var dengang som i dag en del af Gl. Holte Boligselskabs afdeling Skoleparken, og Lene har kun gode minder fra sin barndoms gade. “Det var rigtig godt at vokse op her. Alle vi børn legede sammen. De forskellige gårde sloges imod hinanden, og vi havde masser af sjove lege. Om vinteren stod vi på skøjter på søen, og i skoven kunne vi kælke ned ad bakkerne og lege i de store træer. Det var et magisk sted for børn at lege,” husker Lene. Lenes forældre ejede det lokale mejeri, og det gav hende og hendes søskende en vis popularitet blandt de

24 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark

andre børn. “Så fik vi jo lov til at lege i mejeriets kælder. De andre butiksdrivende i byen boede også i Skoleparken, og det var i det hele taget et meget tæt lokalsamfund, hvor alle kendte hinanden. Det føler jeg også, at man gør i dag.” Og måske er det tætte lokalsamfund en af grundene til, at mange, der som Lene er opvokset i området omkring Skoleparken, er endt med at flytte tilbage senere hen i livet. “Mange af dem, jeg voksede op sammen med, er også vendt tilbage til boligselskabet. Så vi mødes tilfældigt ind i mellem, og det er virkelig hyggeligt,” fortæller Lene.

Lenes forældre ejede det lokale mejeri. Indtil hun flyttede på plejehjem, boede Lenes mor gennem mange år tæt på Lene i Skovkanten.


Mødet med kærligheden

Kort før Lene fyldte 18 år, mødte hun en, der skulle forandre hendes liv for altid: Jørgen, der senere skulle blive hendes mand. “Han var blevet 19 år tre dage før, og jeg blev 19 tre måneder efter den dag, vi mødte hinanden. Det var kærlighed ved første blik. Vi mødtes den 11. februar 1972, og den 1. juni flyttede vi sammen. I september blev vi gift, og halvanden måned efter fik vi vores datter – ja, der er ingen tvivl om, hvornår hun blev lavet,” griner Lene. Og parret rykkede ind i en ny lejlighed på Malmbergsvej 38.

“Jeg ville gerne blive boende i boligselskabet, for det var og er i dag et rigtig godt sted at bo. Se, du går bare udenfor, og så er der grønt i hele området.” Det var dog ikke, fordi Lene og Jørgen gjorde sig så mange tanker omkring, hvor de skulle bo som børnefamilie. “Vi tænkte ikke så meget, det gik så hurtigt. Jørgen havde besluttet allerede inden vores datters fødsel, at vi skulle have vores næste barn to år efter.” Parret fik i alt tre børn, og siden er der også kommet seks børnebørn til.

Familieliv i rækkehus Den lille familie voksede, og efter 10 år blev pladsen for trang i lejligheden i nr. 38. Det var atter tid til at rykke til en ny adresse, også denne gang på Malmbergsvej. “Vi var så heldige, at vi fik et pragtfuldt enderækkehus i 1984. Vi havde ikke tænkt så meget over det, efter vi var blevet skrevet op, og pludselig var den der. Huset lå lige ud til marken, og vi fik plads til tre børneværelser. Flere år senere, efter børnene var flyttet hjemmefra, fik jeg arbejdsværelse med

vindue ud til gavlen, hvor jeg havde en fantastisk udsigt. Det var en skøn tid, og vi nød det i fulde drag.” Parret tog deres uddannelser som henholdsvis socialrådgiver og socialpædagog, mens børnene var små, men det var ikke noget problem at få hverdagen og livet med små børn til at hænge sammen. De havde masser af energi, og årene fløj afsted. 29,5 år nåede Lene og Jørgen at få i rækkehuset ud mod markerne, og de havde aldrig lyst til at flytte.

Lenes yndlingsrum i huset er kontoret. Her står hun ofte ved skrivebordet og laver sine krydsord. “Folk kommer forbi og vinker til mig. Det er et godt rum.”

Beboermagasinet Boligkontoret Danmark 25


Livet efter Jørgen

Desværre mistede Lene Jørgen. Og rækkehuset blev pludselig ikke til at holde ud at blive boende i alene, fortæller hun uden omsvøb. “Jeg ville ud af huset, for jeg kunne slet ikke holde ud at være der, nu hvor Jørgen ikke var der mere. Vi havde været sammen i 41 år … Men jeg var endnu ikke nået til at have nogle konkrete planer for, hvor henne jeg så ville bo. Jeg tænkte på lejlighederne i Skoleparken. Tænk, hvis jeg endte i nr. 20 på 1. sal – der var jeg født!” Efter Jørgens død gik der et halvt år, så landede der en seddel i postkassen. En seddel, der kom på det helt rigtige tidspunkt for Lene. En ung familie ville gerne bytte bolig til en anden i boligselskabet. Det var dog ikke en lejlighed i Skoleparken, men et mindre rækkehus i boligafdelingen Skovkanten, som de havde på hånden.

“Jeg gik hen og kiggede på huset, og i samme øjeblik kommer parret ud af døren. Vi snakker sammen, og jeg fortæller dem om min situation, og de viser mig indenfor. Jeg sagde, at jeg ikke kunne finde ud af, hvad jeg skulle gøre, men de sagde, at jeg bare skulle give mig god tid.” Så gik der et par måneder. Jo mere Lene tænkte, jo flere fordele kunne hun se ved det nye hus: Der var ingen trapper, ingen overflødig plads, det lå lavt og fantastisk godt ud til naturen. “Fra mit ene værelse kan jeg kigge direkte ud mod marken, og fra vinduet her i stuen ligger huset lidt midt i mellem de andre, så der er godt udsyn. De andre huse ligger heller ikke så tæt på. Det var et godt bytte. Så jeg sagde ja tak.” Og her slutter historien om Lenes boligliv, hvis det står til hende selv. Hun vil blive boende i huset i Skovkanten, så længe hun kan.

Et sted folk bliver boende

På dette sted i skoven legede Lene som barn. Et sted, hun ofte kommer forbi på sine daglige gåture.

26 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark

Lenes liv har budt på op- og nedture i de 70 år, der er gået, siden hun blev født og voksede op blot få hundrede meter fra stuen, hvor Beboermagasinet besøger hende i dag. Har boligområdet også forandret sig? “Nej, det synes jeg egentlig ikke,” siger Lene og fortsætter: “Det er stadig meget lokalt, og man er tæt på hinanden. Folk er gode til at hjælpe hinanden her. Det er sted, hvor folk bliver boende, eller de kommer tilbage igen.” Beboerne i Skovkanten er en blanding af børnefamilier og ældre. De er forskellige steder i livet, men glæden ved

deres boligområde – lige ud til skov og marker, men alligevel tæt på by – har de til fælles. Og for Lene betyder det at bo midt i alle sine barndomsminder alverden. “Tit når jeg går tur gennem området prøver jeg at tænke over, hvem der bor hvor – dengang og i dag – for at bevare min hukommelse. Det holder minderne i live, og det er dejligt. Jeg skal altid lige stoppe op nede foran søen: Når jeg står lige på midten, så kigger jeg op på nr. 20, hvor jeg blev født. Derefter kigger jeg til venstre på nr. 14, der voksede jeg op, og til sidst kigger jeg til højre på nr. 38, hvor Jørgen og jeg boede i de første år af vores familieliv – alle sammen den sidste opgang til højre,” slutter Lene med et smil.


Jubilæumskonkurrence Vind et bord-/bænkesæt til din boligafdeling I denne jubilæumsudgave af Beboermagasinet har du mulighed for at vinde et bord-/bænkesæt fra Silvan til din boligafdeling. Bord-/bænkesættet kan placeres et sted i jeres boligområde, hvor du og de andre beboere kan holde en lille pause eller samles til et par hyggelige timer i hinandens selskab og på den måde fremme fællesskabet.

For at deltage i konkurrencen skal du svare på nedenstående spørgsmål: Hvilke to ministerposter har Hans Engell haft i sin tid som politiker? (Du kan finde svaret i interviewet på side 6-12). Send dit svar med dit navn, adresse og

boligselskab til redaktion@bdk.dk. Skriv “konkurrence” i emnefeltet. Sidste frist for indsendelse er den 10. december 2023. Vi kårer én vinder, der får direkte besked. Alternativt kan du sende dit svar til: Boligkontoret Danmark Att: Nina Ulrich Østergaard Havneholmen 21 1561 København V

Vinderne af konkurrencen #92 blev: Anne Landau-Bojesen fra Snekkersten. Det rigtige svar var: 7.000.

Beboermagasinet Boligkontoret Danmark 27


Kokkedal

Lokal festival støttet med fondsmidler Oprindeligt var det tænkt som en engangsforestilling, der i corona-tiden skulle bekæmpe ensomhed, men for nu andet år i træk har beboere i Kokkedal kunnet nyde hinandens selskab til mini-musikfestivalen Live i Kokkedal i august. I år var det med et endnu større program end sidst takket være fondsmidler på 40.000 kroner fra Nordea-fonden samt støtte på 10.000 kroner fra den private grundejerforening Blåbærhaven, der også deltog som gæster på dagen. Forud for tildelingen af fondsmidlerne har de frivillige afholdt en række møder og workshops, hvor de sporede sig ind på indholdet til deres ansøgning, som de fik hjælp til fra det lokale afdelingskontor i Boligkontoret Danmark. Og det arbejde bar altså frugt. “Vi er meget taknemmelige. Det er et skulderklap til alle de fantastiske frivillige, der har knoklet for at få festivalen til at blive til virkelighed, men det er også et signal om, at arrangementer som disse er vigtige for boligforeningerne,” siger Lone Schrøder fra boligafdelingen Byengen-Nordengen i Andelsboligforeningen HørsholmKokkedal, der har været en af de drivende kræfter bag festivalen.

Espergærde

Partnerskab om grøn pleje løser flere udfordringer For lidt arbejdskraft om sommeren og for meget om vinteren. Det er virkeligheden i mange boligselskaber, og i Boligselskabet Nordkysten har man fundet en god løsning på den problematik. Her har man indgået en samarbejdsaftale med HedeDanmark, der er Danmarks største leverandør af grøn pleje. Derfor er det nu driftsansatte fra HedeDanmark, der primært vedligeholder græsarealerne og klipper hæk i 10 af Nordkystens afdelinger. Det løber op i græs svarende til 11 fodboldbaner, 2.600 m2 klippede pur og 10 km hæk – når begge sider medregnes. Og fordi det grønne arbejde nu er udliciteret, kan de faste ejendomsfunktionærer koncentrere sig om de mere beboernære opgaver, siger formand Palle Wørmann. “Mange af vores ejendomsfunktionærer er kendte ansigter blandt beboerne, så det giver god mening, at de udfører de indendørs opgaver, de kan,” siger Palle Wørmann og tilføjer, at der med tiltaget også er sparet på vedligeholdelseskontoerne, da man nu ikke længere skal tilkalde ekstern hjælp til for eksempel mindre VVS-opgaver.

28 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark


ÅR – med boliger til hele livet Fotoreportage

Boliger til hele livet Hvor end du står i livet, er der en almen bolig, der passer til dit behov. Tekst: Nina Ulrich Østergaard, nird@bdk.dk Fotos: Roar Paaske


Den studerende Jes Thomsen. Bor i ungdomsbolig i Ribe hos Seminariekollegiet. “Jeg har boet her i 2,5 år nu. Jeg flyttede hjemmefra for at få kortere transporttid til min uddannelse (HTX, red.), og min studievejleder hjalp mig med at finde boligen.” Hvad er du mest glad for ved din bolig? “Beliggenheden er god, for jeg bor meget centralt i Ribe by, og jeg kan cykle rundt til alting. Det tager kun ca. 5 minutter at gå til stationen, og det er nemt at komme videre til for eksempel Esbjerg. Her er mange muligheder lige i nærområdet. Jeg har ikke så meget plads, men jeg har heller ikke brug for mere. Jeg har delt lejligheden i to ved hjælp af mine møbler, for man må jo være kreativ med den plads, man har. Min storebror bor tæt på, og det er rart at kunne se hinanden så nemt. Jeg kommer snart til at være væk hjemmefra, da jeg skal aftjene værnepligt i Varde. Jeg vil gerne se, om det er den vej, jeg skal i livet. Så jeg regner med at blive boende her et års tid endnu, og så må jeg se, hvad fremtiden bringer.”

30 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark



Børnefamilien Michele med sin mand Jacob og børnene Daniel, William og Alma. Bor i rækkehus i Møllebakken, Helsinge, hos Boligselskabet Nordsjælland. “Vi flyttede ind i december 2020, som nogle af de første efter boligerne blev bygget. Vi kom fra en lille lejlighed på 50 m2 på Østerbro – med tre børn! Så at få 115 m2 var en kæmpe opgradering. Der er dog ikke plads til, at børnene kan få hver sit værelse, men vi har indrettet os rundt om det, så drengene deler det store soveværelse, og det fungerer fint. Møllebakken er et meget børnevenligt sted. Børnene løber selv ind og ud hos de andre familier og leger, og her er et godt sammenhold.” Hvorfor søgte I bolig her? “Vi vidste, at vi skulle flytte fra København, og en dag skrev vi os op til en bolig i Møllebakken. Vi vidste ikke, hvor mange der stod på venteliste. Der gik kun 14 dage, så fik vi et boligtilbud, og så slog vi til. Både min mand og jeg er opvokset i nærheden, og vi har vores familier og netværk tæt på Helsinge. Det var en vigtig grund for os til at søge bolig netop her. Vi er rigtig glade for vores stue og køkkenalrum, hvor vi tilbringer meget af vores tid sammen som familie. Og så elsker børnene at have flere etager, hvor de kan løbe op og ned og lege gemmeleg.”

32 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark



34 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark


Seniorparret Birthe Petersen. Bor med sin mand Frank i lejlighed i Ørnevang hos Lillerød Boligforening. “Min mand og jeg har boet her i 20 år. Det har vi, fordi det er en god lejlighed. Vi har boet i boligafdelingen siden 1990’erne og har altid været glade for det, så da vi fik mulighed for at flytte ned i en stuelejlighed, slog vi til med det samme.” Hvordan passer jeres bolig til der, hvor I er i livet lige nu? “Det er både praktisk og dejligt at komme ned på jorden, og vi har en lille have med terrasse til. Det er en gave at kunne lukke døren op og komme udenfor uden trapper. Så her bliver vi boende – har man fået en stuelejlighed, så bliver man. Efter vores datter er blevet voksen og er flyttet hjemmefra, kan vi have et gæsteværelse. Jeg er rigtig glad for at læse, og vi har rigtig mange bøger, så det er også rart, at vi har plads til det. Boligerne her er meget regulære og nemme at indrette. Ørnevang er en boligafdeling, hvor folk bliver boende i mange år. Det giver et rigtig godt sammenhold. Man kender hinanden og passer på hinanden.”


ÅR – med boliger til hele livet

Dig og dine naboer Boligkontoret Danmark er en sammenslutning af 65 almene boligselskaber og boligforeninger. Sammen har vi i alt 701 boligafdelinger fordelt på 18 forskellige kommuner.

29.235 familieboliger

1.806 ungdomsboliger

251

7.003 ældre- og plejeboliger

(Tal gælder pr. 8.8.2023)

Illustrationer: Colourbox

bofællesskabsboliger

36 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark

1/6

af Danmarks befolkning bor alment

Pr. 1. januar 2023 var der 592.959 almene boliger i Danmark. En sjettedel af Danmarks befolkning bor alment. Størstedelen af landets almene boliger ligger i Region Hovedstaden (36,3 %), mens der ligger færrest i Region Nordjylland (9,6 %). Kilde: Landsbyggefonden


Vores boliger Den største bolig … er på 162 m2 og ligger i Nakskov. Den mindste bolig … er på 19 m2 og ligger i Ribe – det er en ungdomsbolig.

Den dyreste bolig … ligger i Vedbæk og koster 13.961 kroner om måneden i ren husleje.

Den billigste bolig … ligger i Nakskov og koster 1.155 kroner om måneden i ren husleje

Vores medlemmer Boligkontoret Danmark blev dannet i 1948. Blandt de første medlemmer var blandt andet Hareskov-Værløse Andelsboligforening og Gl. Holte Boligselskab. Begge er fortsat medlemmer den dag i dag. Det nyeste medlem er den almene andelsboligforening Frydenhøjparken, der har 126 boliger i Hvidovre Kommune. Midtjysk Boligselskab i Silkeborg er det største medlem med 2.217 boliger. Det mindste medlem er Sct. Georgs Parken i Brørup med 22 boliger.

Vores beboere Den længst bosiddende beboer har boet hos os i

73 år

Den gennemsnitlige boperiode blandt Boligkontoret Danmarks boligselskaber er 14,28 år.

Beboermagasinet Boligkontoret Danmark 37


initiativpr sen

Bixen styrker sammenholdet i Kokkedal Der var spænding i luften, da vinderen af Initiativprisen 2023 blev kåret i juni. I år gik prisen til et initiativ, der gennem klimavenlige indsatser styrker fællesskabet i boligafdelingen.

Tekst og foto: Carina Wetlesen, cawe@bdk.dk

Der var bred enighed om vinderen i Boligkontoret Danmarks kommunikationsudvalg, der uddeler Initiativprisen, selvom de i år skulle vælge mellem hele 39 inspirerende indstillinger fra beboere over hele landet. Om årets vinder fortæller formand for udvalget Marianne Lundberg: “Vi har valgt et initiativ, der ved at gøre op med brug og smid væk-kulturen har fået skabt mere sammenhold i afdelingen. En meget konkret indsats som vi håber, at mange andre beboere kan hente inspiration i.” Med den begrundelse blev ByengenNordengen fra Andelsboligforeningen Hørsholm-Kokkedal udråbt som vinder af Initiativprisen 2023 med en præmie på 25.000 kroner. Pengene skal sikre,

38 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark

at afdelingen kan komme videre med næste etape af deres projekt ‘Bixen'. Det begyndte på Facebook Historien om Bixen starter på Facebook. Her har Byengen-Nordengens beboere en gruppe, hvor der blandt andet laves opslag om aflagte ting og sager, der gives væk kvit og frit beboerne imellem. Tingene stilles udenfor, og så kan man hente dem, hvis man er interesseret. En fantastisk idé! Men hvis det danske vejr viser sig fra sin kedelige side, og tingene ikke bliver hentet, går de i stykker. Det ærgrede beboerne Karina Lietzen og Karin Skovlund sig over og blev enige om, at det måtte kunne gøres

bedre. De tog derfor initiativ til at starte Bixen i kælderlokalerne ved Byengen 10A, og det skulle vise sig snart at blive en succes. “Vi begyndte i et enkelt lokale i kælderen, hvor vi stillede ting ind, som beboerne gerne ville give videre til andre, og hurtigt fik vi behov for et lokale mere. Her halvandet år efter har vi netop sat et tredje lokale i stand, der også bliver en del af Bixen,” fortæller Karina. I Bixen kan alle uanset alder finde noget, de kan bruge. Der er nemlig alt fra børnelegetøj og tøj til køkkenmaskiner og bøger. Bixen drives af frivillige kræfter, som Karina og Karin, der tager imod beboernes ting i lokalet eller i


Karina (t.v.) og Karin (t.h.) foran trappenedgangen ved Byengen 10A, hvor Bixen har til huse.

enkelte tilfælde tager en trækvogn med på tur for at hente tingene hos beboerne. Herefter pakker de det hele ud og stiller det på de reoler og borde, der står i kælderlokalet, så de, der kigger forbi, nemt kan se, om der er noget, de kan bruge. Bixen har givet et helt nyt sammenhold Men Bixen har vist sig at være meget mere end en byttestation. For når beboerne går rundt og kigger på de mange ting og sager, kommer de også hinanden ved.

“Beboerne taler meget mere sammen og hjælper hinanden med andre ting også. For eksempel oplever vi, at mange er begyndt at låne hinandens værktøj,” fortæller Karin og fortsætter: “Og der er også nogle, der hjælper hinanden med dagligdagsopgaver, efter at de har mødt hinanden hernede.” Grundet den store opbakning valgte Karin og Karina at udvide med et julemarked sidste år, hvor kreative beboere fik mulighed for at fremvise deres juledekorationer, smykker, billeder og meget mere, som de solgte i Bixen.

Karina Lietzen (t.v.) og formand for Kommunikationsudvalget Marianne Lundberg (t.h.) ved overrækkelsen af Initiativprisen 2023 på Boligkontoret Danmarks repræsentantskabsmøde.

De var enige om, at hvis der kom 50 mennesker, ville dagen være en succes. Derfor var smilene ekstra store, da dagen var omme, og omkring 150 beboere havde valgt at lægge vejen forbi. “Det har vist os, at Bixen kan meget mere – den er blevet et samlingssted

Beboermagasinet Boligkontoret Danmark 39


Temaer blandt indstillingerne til Initiativprisen 2023 10 % Klimatiltag (biodiversitet, energioptimering mv.)

49 % Styrkelse af fællesarealerne (hyggekroge, blomster mv.)

13 % Hjælp til selvhjælp (hjertestartere, 3D-printer mv.)

Karin og Karina i fuld gang med at pakke tøj ud til Bixen.

i afdelingen og for flere i nærområdet, og derfor vil vi nu lave et caféområde, hvor beboerne kan sætte sig og spise noget kage, drikke en kop kaffe og snakke sammen på kryds og tværs,” fortæller Karina og fortsætter: “Men vi er også nået så langt, som vi kan med det, vi har, og derfor valgte vi at indstille Bixen til Initiativprisen.” Ambitioner kan indfries med Initiativprisen Derfor var glæden ved at have vundet Initiativprisen også stor. Den sikrer nemlig, at Karina og Karin kan gå videre med deres planer for Bixen. “Vi har gået og ventet og ventet, siden vi lavede vores indstilling. Og vi er simpelthen så glade, for nu kan vi arbejde videre med vores ambitioner,” siger Karina. Ønsket er at sætte de to første rum i stand, købe reoler og nogle tøjstativer, som kan hænges i loftet, og så vil Karina og Karin have etableret et cafehjørne med køleskab, så beboerne kan sidde og hygge sig sammen. “Vi er allerede nået langt, men vi skal endnu længere,” slutter Karina. Stort tillykke til vinderne! Vi glæder os til at følge initiativet.

40 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark

13 % Forskønnelse af fælleslokaler (kontor, fælleshus mv.) 15 % Fællesskabsfremmende initiativer

Vind Initiativprisen 2024 og få op til 25.000 kroner til din boligafdeling Er det dit initiativ, der skal vinde Initiativprisen 2024? Så kan du allerede nu lave din indstilling! Det eneste krav til dit initiativ er, at det skal komme beboerne i dit boligområde til gode. Er du den heldige vinder, følger der med prisen en præmie på op til 25.000 kroner, der skal bruges til at realisere dit initiativ. Det gode initiativ kan for eksempel være … • At arbejde med klimatiltag • At styrke fællesskabet, sundheden og trivslen • At etablere nye fællesarealer • Et helt andet godt initiativ Sådan indstiller du dit initiativ Du kan læse mere om Initiativprisen og indstille dit initiativ online på www.bdk.dk/beboere/initiativprisen eller ved at scanne QR-koden. Indstillingen skal være os i hænde senest den 14. april 2024. Vinderen af Initiativprisen 2024 præsenteres på Boligkontoret Danmarks repræsentantskabsmøde i juni 2024.


Hillerød

Velkommen til Hillerød almennyttige Boligselskab I juni måned blev Hillerød almennyttige Boligselskab en del af Boligkontoret Danmarks fællesskab. Boligselskabet har 833 boliger fordelt på tre boligafdelinger beliggende i Hillerød Kommune i Nordsjælland. Bestyrelsesformand Anie Plovgaard Frederiksen fremhæver blandt andet den lokale forankring som et vigtigt parameter i valget af Boligkontoret Danmark som ny administrator: “Samtidig oplever vi, at man i Boligkontoret Danmark møder medlemmerne i øjenhøjde i både ord og handling. Det er vigtige værdier for os,” lyder det fra formanden. Fra Boligkontoret Danmarks side skal der lyde et stort velkommen til.

Birkerød og Faaborg-Midtfyn

Driftspersonale vinder jubilæumspris for særlig indsats Ejendomsfunktionærerne – eller viceværterne – spiller en kæmpe rolle i driften af din boligafdeling. I alt fra hækklipning til indendørs vedligehold og flyttesyn er de på pletten. Og når det gælder moderne drift og vedligehold af boligafdelinger, så er flere af Boligkontoret Danmarks medlemsselskaber langt fremme. To af dem er derfor i år blevet hædret med Jubilæumsprisen, der blev uddelt på Boligkontoret Danmarks driftskonference i marts. “Vi er super glade for anerkendelsen, og at vi med prisen kan vise, at indsatsen lønner sig”, siger Martin Andersen, daglig leder af driften i Boligselskabet Birkebo i Nordsjælland. Sammen med driftsholdet fra Boligforeningen Faaborg-Midtfyn modtog de prisen på hver 15.000 kroner til gavn for medarbejderne. Boligselskabet Birkebo vandt prisen for deres indsats med at implementere nye digitale løsninger i driften, for eksempel robotplæneklippere til pleje af de store græsarealer. Det frigiver blandt andet tid til de mere beboernære opgaver for ejendomsfunktionærerne. Boligforeningen Faaborg-Midtfyn vandt prisen for deres målrettede arbejde med at forbedre de såkaldte effektivitetstal for foreningens boligafdelinger, som er et politisk krav. Jubilæumsprisen blev uddelt ekstraordinært i år som et led i fejringen af Boligkontoret Danmarks 75-års jubilæum.

Adm. direktør Lars Lehmann (Boligkontoret Danmark) og formand Anie Plovgaard Frederiksen (Hillerød almennyttige Boligselskab) skriver under på administrationssaftalen.

Beboermagasinet Boligkontoret Danmark 41


Tips: Bliv klogere på deleøkonomi Vil du slippe for unødige køb, skabe et tættere fællesskab med dine naboer og bidrage til mere effektiv udnyttelse af ressourcer? Så er deleøkonomi svaret! Tekst: Laura Bach Nielsen, lani@bdk.dk

Her guider vi dig igennem deleøkonomiens verden og giver dig råd til, hvordan du nemmest tager initiativ til at komme i gang i din boligafdeling.

Hvad er deleøkonomi? Vidste du, at en boremaskine i gennemsnit bliver brugt 12-13 minutter i hele dens levetid? Tænk, hvis du kunne undgå at købe en selv og i stedet deles om en med dine naboer. I takt med, at vi er blevet mere forbundet via kommunikationsteknologier, er det blevet nemmere at få adgang til at dele med hinanden på kryds og tværs. Tanken bag deleøkonomi handler nemlig om, hvordan vi kan dele ressourcer, tjenester og ejendele med hinanden på en nem og organiseret måde. Ikke nok med at det bidrager til bedre udnyttelse af eksisterende ressourcer og skaber gensidig nytte, det styrker også den sociale sammenhængskraft og øger tilliden imellem os, når vi deler og engagerer os med hinanden.

42 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark


Kom i gang med deleøkonomi Deleøkonomi kan tage sig ud på mange måder. Det kan for eksempel være samkørselsordninger, at låne og leje genstande eller ganske enkelt ved at dele viden, ekspertise og gode råd. Her får du tre idéer til, hvordan du kan igangsætte en deleordning i din boligafdeling. 1. Tag idéen op til næste afdelingsmøde og få afklaret, om der er interesse for et fællesskab, hvor I deler. 2. Opret en Facebook-gruppe eller mailingliste, hvor I kan efterlyse og dele ting med hinanden. 3. Opret et fælles rum som alle kan tilgå, hvor ting kan sættes til fri afbenyttelse. Hos Videncenteret Bolius kan du finde flere gode råd til, hvordan du kan dele med dine naboer:

Vær opmærksom på din indboforsikring Tjek din indboforsikring, hvis du låner ting til naboerne. Det er din egen indboforsikring, der dækker, hvis din nabo mister eller ødelægger noget. Generelt dækker forsikringer kun ved uforudsigelige pludselige hændelser, og ikke hvis værktøj, maskiner eller andet går i stykker, stjæles hvis det ikke er låst inde eller slides ved forkert brug. Kontakt dit forsikringsselskab, hvis du er i tvivl om, hvad og hvilke beløb din indboforsikring dækker.

Fakta om deleøkonomi 58 % af danskerne deler, bytter eller låner nogle af deres ting med andre.

72 % deler, bytter eller låner ting mere ad hoc uden faste aftaler. Danskerne er mest interesseret i at dele værktøj og haveredskaber, bøger og legetøj, samt festudstyr så som service og klapstole. 48 % af danskerne ser muligheden for at

spare penge samt få adgang til ting, som kun skal anvendes få gange, som de største fordele ved deleøkonomi. Kilde: Videncentret Bolius

Beboermagasinet Boligkontoret Danmark 43


Ekstra fokus på energibesparelser gav pote Jette Hansen har det seneste år sparet på både vand-, varme- og elregningen, godt hjulpet på vej af målrettet informationsmateriale fra Boligkontoret Danmark og Boligselskabet Birkebo, hvor hun bor. Og det er ikke bare Jette Hansen, der har sparet. I hele boligselskabet er der sket store besparelser. Tekst: Katrine Brahl Petersen, kabp@bdk.dk

Priser på himmelflugt og pressede beboere I begyndelsen af 2022 kunne formand for Boligselskabet Birkebo Bent Nielsen og den øvrige bestyrelse se, hvordan energipriserne strøg i vejret med rasende hast, og hvordan flere beboere blev økonomisk presset.

44 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark

“Så vi tænkte, at vi måtte gøre noget, og fordi 325 af vores godt 1.000 boliger er forsynet med gas, var situationen ekstra udfordrende for mange af vores beboere,” fortæller Bent Nielsen. Boligselskabet Birkebo fik derfor i samarbejde med Boligkontoret Danmark udarbejdet information med de mest gængse spareråd og fik dem omdelt til beboerne. “Det gør en forskel, at rådene og informationen er samlet ét sted, er indbydende og overskueligt sat op og bliver afleveret direkte i postkassen. Når det er så målrettet, øges opmærksomheden helt automatisk,” siger Jette Hansen. “Og det, at afsenderen kender de lokale forhold, vores boliger og området, gav en tryghed,” tilføjer hun. Små indsatser, store besparelser Når Jette Hansen i dag kigger på sit forbrugsregnskab, kan hun se tal, der er lavere end tidligere. Hun skruede i vinterhalvåret termostaten ned fra 22 grader til 20 grader, og dermed

Foto: Kim Holm

“Der går helt sport i det,” siger Jette Hansen om det ekstra fokus, hun har haft på sit energiforbrug det seneste år. Jette Hansen har altid været bevidst om sit forbrug, men en række informationer og konkrete spareråd fra Boligkontoret Danmark og Boligselskabet Birkebo, hvor hun har boet i over 30 år, gjorde, at hun skærpede sit fokus, og det har i dén grad lønnet sig. “Vi beboere kan gøre en forskel og være med til at mindske klimaaftrykket, når vi bliver bevidste om at spare på strøm-, vand- og varmeforbrug. Og når det samtidig kan mærkes på pengepungen, er det selvfølgelig også ganske motiverende, ” siger Jette Hansen.


Nye, gode energivaner har bogstaveligt talt betalt sig for Jette Hansen og flere andre beboere i Boligselskabet Birkebo.

Beboermagasinet Boligkontoret Danmark 45


I Jette Hansens boligafdeling ser beboerne frem til at få fjernvarme og blive fri af russisk gas.

mens en afdeling må vente fem-seks år,” siger Bent Nielsen. Materialet har dannet baggrund for en afstemning blandt beboere med gas, og valget af fremtidig varmekilde faldt på fjernvarme. “Forsyningsrapporten gav et virkelig godt grundlag at træffe beslutningen om fremtidig varmekilde ud fra. Man følte sig godt klædt på,” siger Jette Hansen, der ser frem til at blive fri af russisk gas, selvom der reelt kan gå nogle år, før fjernvarmen er lagt ind. sparede hun 46 m3. På vandet har Jette Hansen sparet knap fire m3. Desuden har hun fulgt rådet fra boligselskabet og fået ændret sin elaftale fra en fast pris til en variabel pris. “Det betyder, at jeg for eksempel venter med at stryge til næste dag, hvis jeg kan se, at prisen falder. Det hele tæller,” siger hun og tilføjer, at hun nøje følger med på den app, hun har installeret, og kan følge sit forbrug, der er lavere i år end sidste år på samme tid. Det er ikke kun Jette Hansen, der har haft fokus på energien. Tallene for hele boligselskabet taler deres eget sprog. I afdelingerne med fælles varmeanlæg hos Boligselskabet Birkebo er der gennem det seneste år sparet mellem 12 pct. og 19 pct. på det reelle forbrug, og mange beboere har fået store tilbagebetalinger. “Det er klart, at det luner at få penge tilbage for acontovarmen, og det motiverer da helt sikkert til at fortsætte den gode indsats, når man kan se det på tegnebogen,” siger Bent Nielsen. Også fokus på fællesarealer Samtidig med at den enkelte beboer har haft fokus på eget energiforbrug, har der også været en gennemgang af alle fælles elinstallationer, fortæller driftsforret-

46 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark

ningsfører i Boligkontoret Danmark Finn Weidekamp. “Alt udendørslys er gennemgået sammen med driften og elinstallatører. I den forbindelse fik vi skiftet til energibesparende lyskilder, men på en måde så de fortsat er tryghedsskabende. Vi har afmonteret noget lys i kælderen og fået opsat sensorer, så der fortsat er lys, når man er der, men at det ikke brænder unødigt,” fortæller Finn Weidekamp. Desuden har nogle afdelinger valgt at sløjfe julebelysningen og dermed sparet på den energikilde også. Hvad skal der ske med gassen? Ud over de omdelte spareråd er der i samarbejde med Boligkontoret Danmarks afdeling for grøn omstilling udarbejdet en forsyningsrapport til boligafdelinger med gasfyr. Rapporten beskriver de varmekilder, der findes på markedet, såsom solceller, lokale kraftvarmeværker, gasfyr og fjernvarme, og det har givet den enkelte beboer en langt bedre fornemmelse af, hvornår man kan få skiftet varmekilde, og hvilke muligheder der findes. “Der er stor forskel på, hvornår vores boliger kan blive koblet på fjernvarmenettet. For nogle afdelinger er det aktuelt allerede i løbet af det kommende år,

Hold fast i de gode vaner Finn Weidekamp understreger vigtigheden i, at der holdes fast i den gode ændrede adfærd hos mange beboere. For selvom energipriserne er faldet, er de fortsat på et højere niveau end normalt, og samtidig gavner indsatsen klimaet. “Vi kan se, at et højt informationsniveau har virket, så det vil vi gerne fortsætte med. Før sommer omdelte vi blandt andet materiale, der viser, hvordan man indstiller gasfyret i sommerperioden, for dér er der virkelig meget at spare,” slutter Finn Weidekamp.

Få råd til vinteren På vores hjemmeside har vi samlet vigtig information og gode råd om energibesparelser til den kommende varmesæson – læs mere på www.bdk.dk/beboere/ stigende-energipriser/


1

Hvor grundigt har du læst Beboermagasinet? Svarene til krydsen finder du rundt omkring i dette nummer.

2

3 4 5

6 7 8 9 10 11

12

13

Tværs

Lodret

2. Hvad kan du skrue på for at spare på varmeregningen?

1.

3. Hvad hedder Boligkontoret Danmarks formand til efternavn? 4. Hvad kaldes det med et fint ord, når man deles om eks. værktøj med sine naboer?

3. Hvad hedder den byttebiks, som Byengen-Nordengen i Andelsboligforeningen Hørsholm-Kokkedal har vundet årets initiativpris for?

7.

5. Hvad kaldes en bolig, der er velegnet til familier?

Hvad kaldes en bolig, der er særligt velegnet til ældre og handicappede?

9. Hvad er nødvendigt at have adgang til, når du har en elbil? 10. Hvad hedder de møder for beboere, som Boligkontoret Danmark afholder på tværs af boligselskaber? 12. Hvad kaldes den øverste myndighed i Boligkontoret Danmark?

Hvilket politisk parti er Hans Engell tidligere leder af?

6. Hvor mange boligorganisationer er medlem af Boligkontoret Danmark? 8. Hvilket boligselskab hos Boligkontoret Danmark har flest boliger? 11. Hvilket firma inden for biodiversitet har bl.a. Boligselskabet Nordkysten indgået et samarbejde med? 13. Hvordan forkortes interesseorganisationen for Danmarks almene boliger?

Beboermagasinet Boligkontoret Danmark 47


Er du sikret mod ‘digitale tyverier’? Vi er vant til at sikre os mod indbrud i eget hjem med alarm og indbrudssikrede døre, men besøg fra uvedkommende kan også ske digitalt. Måske står din digitale bagdør åben, uden at du er klar over det?

Tekst: Niklas Ingerslev, nari@bdk.dk

Over 150.000 danskere bliver hvert år udsat for kriminalitet på internettet, viser tal fra Justitsministeriets forskningskontor. Det handler blandt andet om misbrug af personoplysninger, misbrug af betalingskortoplysninger og kontaktbedrageri, hvor en person snydes til at overføre penge til en bedrager.

1

Disse tal viser tydeligt, at vi skal være enormt forsigtige online. Både når vi handler på nettet, men også i forhold til hvordan vi ellers gebærder os på digitale platforme. Beboermagasinet har derfor samlet en række gode råd, som kan være med til at sikre dig mod digital kriminalitet.

Illustration: Colourbox

Brug sikre adgangskoder Dine digitale adgangskoder er nøgler til dine personlige data, og derfor bør du gøre dem svært tilgængelige for it-kriminelle. Vi har ofte mange koder, som vi skal huske og holde styr på, og det er derfor fristende at genbruge koder – men pas på! Genbruger du din kode på flere platforme, skal en fremmed blot have fat i koden én gang for at få adgang til alle dine online konti – det kan både være Facebook, mailboks, private billeder og i værste tilfælde din computer og andre elektroniske enheder, der er koblet på internettet. Forbrugerrådet TÆNK anbefaler blandt andet disse huskeregler, når du vælger kodeord: • Brug lange kodeord med mange tegn • Undgå enkelte ord og talrækker • Lav et system, der kan hjælpe dig med at huske kodeordene • Brug evt. en password manager

48 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark

2

Brug sikkerhedsprogrammer Installer firewalls og antivirusprogrammer, hvis din computer ikke allerede har et – de fungerer som din digitale alarm og tyverisikring.


3

Vær opmærksom på falske mails

It-svindlere er blevet bedre til at efterligne og udnytte myndigheder og virksomheder som afsender på falske mails. Du skal derfor altid være påpasselig med at åbne og klikke på mails og links, der lyder mistænkelige. Brug evt. appen ‘Mit digitale selvforsvar’, der oplyser, hvilke falske mails der er i omløb.

6

4 5 Pas på offentlige netværk

Logger du på offentlige netværk på cafeer, i indkøbscentre eller lignende, så vær ekstra forsigtig med at logge ind på en webside. Sæt din computer eller telefon til at glemme netværket bagefter, ellers kan du risikere at blive hacket af it-kriminelle og koblet på deres netværk.

Vær kritisk og brug din sunde fornuft, når du handler på nettet Husk altid at være opmærksom på lidt for gode tilbud, mystiske hjemmesider og andet, der vækker din undren. Du kan finde gode råd om handel på nettet på: www.sikkerdigital.dk/borger/ shopper

7

Beskyt dine personlige oplysninger

Opdatér programmer og styresystemer jævnligt

Pas på med at give personlige og fortrolige oplysninger på sociale medier, debatsider og chatrum. Dine oplysninger kan blive misbrugt – også selvom de virker uskyldige i sig selv.

Din computer, telefon og tablet skal jævnligt opdateres, og opdateringerne kan indeholde vigtige sikkerhedsopdateringer. Det kan derfor være smart at opdatere med det samme, når du bliver bedt om det.

Beboermagasinet Boligkontoret Danmark 49


?!

Spørg Nikolaj Oplysningspligt om skader i boligen?

?

Kære Nikolaj Har jeg som beboer pligt til at kontakte min boligforening, hvis jeg bliver opmærksom på eksempelvis skimmel eller et løbende toilet i min bolig?

Juridisk brevkasse ved Boligkontoret Danmarks juridiske afdeling. Send dit spørgsmål til: jura@bdk.dk

Egen ladestander til elbil?

?

Kære Nikolaj Jeg har skiftet min benzinbil ud med en elbil og vil derfor gerne have etableret en ladestander ved min carport. Skal jeg have tilladelse fra min boligforening, og hvad hvis jeg flytter – får jeg så godtgjort mine udgifter i forbindelse med installationen? Med venlig hilsen Jens

Med venlig hilsen Malene

!

Kære Malene Ja, som beboer er du forpligtet til at gøre din udlejer opmærksom på, hvis der er noget galt i boligen. Pligten hertil fremgår af almenlejeloven § 78, stk. 3. Grunden til at du som beboer er forpligtet til at give boligforeningen besked om skader i din bolig er, at boligforeningen som udgangspunkt ikke har adgang til boligen. Boligforeningen har kun mulighed for at komme ind i din bolig, hvis der er en grund hertil – og denne adgang skal varsles. Hvis du som beboer ikke giver boligforeningen besked om skader eller mangler i din bolig, vil det være en overskridelse af din anmeldelsespligt. Dette kan betyde, at du bliver erstatningsansvarlig, da skaderne vil være at sammenligne med misligholdelse, fordi din manglende anmeldelse har medvirket til, at din bolig er blevet skadet eller forringet. Reglen i den forbindelse fremgår af almenlejeloven § 25, stk. 4. I yderste konkvens kan manglende anmeldelse også betyde, at ens lejeforhold kan blive ophævet , fordi forholdet kan betegnes som vanrøgt af boligen. Det er derfor vigtigt altid at gøre sin boligforening opmærksom på skader, lige så snart man bliver opmærksom på dem. Venlig hilsen Nikolaj

!

Kære Jens Hvis retten til at etablere ladestander fremgår af boligforeningens råderetskatalog, så skal du sende en ansøgning om etablering af ladestander ved din carport til boligforeningen. Herudover er det vigtigt, at du ikke sætter arbejdet i gang, før du har fået tilladelse fra boligforeningen. Hvis boligforeningens råderetskatalog ikke indeholder retten til at etablere ladestander, så kan du sende en ansøgning til boligforeningen om tilladelse til etableringen. Vær opmærksom på, at boligforeningen godt kan afvise din ansøgning. Udgiften til etablering af ladestander skal du selv betale, men du vil kunne få godtgørelse herfor ved fraflytning, hvis boligforeningen betragter etableringen som en forbedring. Venlig hilsen Nikolaj

Er der frit elvalg?

?

Kære Nikolaj Jeg forsøger at finde penge at spare i mit budget og har blandt andet kigget på min elregning. Kan jeg frit skifte til en anden og billigere elaftale, når jeg bor til leje i en almen boligforening, eller kræver det en særlig tilladelse fra boligforeningen? Med venlig hilsen Margrethe

!

Kære Margrethe Du kan som udgangspunkt frit skifte elselskab, så længe udgiften til el ikke er en integreret del af din husleje. Du kan derfor frit skifte elselskab, og du skal ikke have forudgående tilladelse til det fra boligforeningen. Venlig hilsen Nikolaj

50 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark


Hovedstadsområdet

Netværksmøde for beboere med fokus på mikrogrønt og biodiversitet Fra venstre mod højre: Thomas Kaarsberg (Frydenhøjparken) sammen med Klaus Bentzen og Lars Lehmann (Boligkontoret Danmark).

Hvidovre

Frydenhøjparken er nyeste medlem af Boligkontoret Danmark Boligkontoret Danmark kunne for nylig byde velkommen til det seneste medlem af vores store foreningsfællesskab. Det nye medlem er boligforeningen Frydenhøjparken fra Hvidovre med 126 boliger. Boligerne er af lidt ældre dato og kræver fokus på vedligehold både nu og på sigt. Derfor glæder Frydenhøjparkens formand Thomas Kaarsberg sig til samarbejdet og den sparring, der vil være behov for, eksempelvis omkring de øgede krav til effektiv drift. “Med medlemsskabet ruster vi os til fremtiden, så vi også fremadrettet kan tilbyde gode, betalelige boliger til både nuværende og fremtidige beboere,” fortæller Thomas Kaarsberg. Fra Boligkontoret Danmarks side vil vi gerne byde velkommen – vi ser meget frem til samarbejdet.

Der blev rodet i jord, sået frø og talt om beboerdemokrati og fællesskab, da der den 26. august blev afholdt beboernetværksmøde for alle Boligkontoret Danmarks boligselskaber i hovedstadsområdet. Organisationerne Vild med Vilje og Tiny Gardens demonstrerede for de fremmødte, hvordan man selv på lidt plads både kan dyrke spiseligt grønt og gøre noget godt for biodiversiteten både i ens eget hjem og på fællesarealerne i boligafdelingen. Derudover var der oplæg fra Boligkontoret Danmarks formand Klaus Bentzen og direktør for kunde- og foreningsudvikling Karina Lauridsen, der fortalte om det beboerdemokratiske arbejde, og hvordan man derigennem kan få indflydelse som beboer. “Vi havde en rigtig fin dag, hvor vi fik talt om styrkerne ved den almene boligform, og de fremmødte gik derfra med inspiration, frø og spirer, så de kan få sat gang i de grønne initiativer hos dem selv,” siger Karina Lauridsen. Formålet med beboernetværksmøderne er at styrke beboernes kendskab til mulighederne for at få indflydelse på ens eget boligområde.


Boligkontoret Danmark – din boligadministration På www.bdk.dk kan du finde information om alt, der vedrører dig som beboer. Udlejning og service sker fra vores afdelings- og lokalkontorer.

Afdelingskontoret Thisted Jernbanegade 19 7700 Thisted Telefon 97 92 61 66 mail@thistedbolig.dk

Boligselskabet Sct. Jørgen Brovej 18 8800 Viborg Telefon 87 92 59 25 post@bsjviborg.dk

Lokalkontoret Grenaa Aarhusvej 22c, st. 8500 Grenaa Telefon 86 30 04 44 grenaa@bdk.dk Afdelingskontoret Holte Røjelskær 15, 2. sal 2840 Holte Telefon 39 25 10 00 holte@bdk.dk Afdelingskontoret Allerød/Hillerød Uglevang 2A 3450 Allerød Telefon 48 26 90 00 ah@bdk.dk

Afdelingskontoret Silkeborg Borgergade 10 8600 Silkeborg Telefon 86 52 21 77 silkeborg@bdk.dk

Hillerødsholmsallé 17A 3400 Hillerød Telefon 48 26 90 00 ah@bdk.dk Afdelingskontoret Helsingør Vestermarken 16A 3060 Espergærde Telefon 73 75 76 60 helsingoer@bdk.dk

Boligkontoret Danmark Havneholmen 21 1561 København V Telefon 35 44 80 80 bdk@bdk.dk

Afdelingskontoret Ribe Bøge Allé 2 6760 Ribe Telefon 75 42 30 00 ribe@bdk.dk

Afdelingskontoret Sakskøbing Guldborgvej 2 4990 Sakskøbing Telefon 73 75 76 30 sakskoebing@bdk.dk

Lokalkontoret Kolding Haderslevvej 75B 6000 Kolding Telefon 76 60 32 32 kolding@bdk.dk Lokalkontoret Holsted Nørregade 1 6670 Holsted Telefon 75 39 35 66 holsted@bdk.dk Lokalkontoret Bramming Godthåbsparken 44 6740 Bramming Telefon 75 17 32 60 post@brammingbolig.dk Lokalkontoret Esbjerg Niels Bohrs Vej 6, 1. sal 6700 Esbjerg Telefon 73 76 27 30 esbjerg@bdk.dk

Lokalkontoret Faxe Østervej 17 4640 Faxe Telefon 56 71 32 30 fakse@bdk.dk Afdelingskontoret Fyn Sivmosevænget 2K, 1. sal 5260 Odense S Telefon 63 12 75 80 fyn@bdk.dk

Lokalkontoret Nakskov Pragtstjerne 6 4900 Nakskov Telefon 73 75 76 40 nakskov@bdk.dk Afdelingskontoret Maribo Maribo-Møllen 1 4930 Maribo Telefon 54 78 62 64 boliglolland@boliglolland.dk


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.