Beboermagasinet #85

beboermagasinet

Boligkontoret

Danmark #85 • juni 2019

NABOER Tema om naboskab og om at være åben for det fremmede Interview med Jacob Holdt

Udgiver Boligkontoret Danmark Redaktør

Thomas Yde Søgaard Skribenter

Har du hilst på dine naboer?

Nina Østergaard

Katrine V. Køber

Niklas Ingerslev

Karina Lauridsen Grafisk Design www.prik.dk Thomas Yde Søgaard Tryk Bording A/S Oplag

Om du bor i et rækkehus i provinsen, i et hus på landet eller i en lejlighed inde i byen, så har du dem ved siden af dig – naboer. Dem, der bor allertættest på os, men som vi ikke nødvendigvis altid lige kender. Faktisk viser undersøgelser, at helt op mod hver tredje dansker ikke kender deres naboer. Noget, der kan virke ubegribeligt for dem, der kommer deres naboer ved og har glæde af dem.

Udfordringen med naboer kan være alt fra fordomme til for høj musik eller diskussioner om ting i trappeopgangen eller rod i haverne. Men så snart vi lærer vores naboer at kende, får vi en gensidig forståelse for hinanden og føler os samtidig mere trygge, der hvor vi bor. I denne udgave af Beboermagasinet sætter vi derfor fokus på naboskab og på at være åben over for det fremmede.

Som almene beboere har vi nemlig en unik mulighed for at komme hinanden ved og for at hjælpe og lære af hinanden. I en almen boligafdeling bor vi tæt på hinanden, og især når sommeren er over os, ligesom nu, er der ofte kun en hæk eller et altangelænder imellem os. Samtidig er eksempelvis fællesarealer, beboermøder, årlige begivenheder og det frivillige beboerdemokrati alle chancer for at møde vores naboer og danne relationer. Noget, der ikke umiddelbart er lige uden for døren, når man bor i en privat bolig.

25.000 eksemplarer Udgivet: 17. juni 2019 Kostpris 2,25 kr./pr. måned Ansvarshavende Adm. dir. Michael Demsitz

Beboermagasinet Boligkontoret Danmark bidrager til dagsordenen og den aktuelle debat omkring almene lejeboliger. Magasinet præsenterer Boligkontoret

I denne udgave af Beboermagasinet kan du blandt andet læse om dem, der hjælper deres naboer, og dem, der er gode til at samle dem. Du kommer også til at møde den mangfoldighed og de historier, der gemmer sig bag dørene ude i de almene boligafdelinger. Og så kan du ikke mindst læse og lære om, hvad man kan få ud af at være åben for det fremmede, samt hvad du kan gøre for at komme dine naboer mere ved.

Det er nemlig for længst bevist, at kender du din nabo, så forbedrer det kort og godt din livskvalitet.

I ønskes alle en rigtig dejlig sommer og god læselyst!

Danmarks visioner og kompetencer gennem artikler, der er inspirerende, fængende og informerende om hverdags- og boliglivets emner for at bibeholde nuværende lejere og tiltrække nye.

Klaus Bentzen Formand for Boligkontoret Danmark

Indhold Boligkontoret rundt

Artikler

Side 4, 5, 29, 43 og 51

6 Den ukendte nabo

Fotoreportage 32 Det eneste, der adskiller os, er et bank på døren

Konkurrencer 28 Vind bogen ’Amerikanske billeder’

Inspiration 9 Dine muligheder 16 Fællesskabsferier 44 Hvordan er man en god nabo 50 Kære Henriette

10 Glæden ved at hjælpe andre 18 Vagabonden har hele verden i sin baghave 30 Anni samler beboerne 46 Vi skal have indflydelse på vores eget hjem

Foto: KANT Arkitekter

Boligkontoret rundt

Boligkontoret

Vi sætter fokus på det gode seniorliv Danmarks seniorer ønsker fællesskab med andre, helt ind i hjemmet – det viser talrige undersøgelser. Derfor har Boligkontoret Danmark igangsat et helt nyt byggekoncept samt et udviklingsprojekt, der skal understøtte oprettelsen af endnu flere seniorbofællesskaber: Byggekonceptet ’Det runde fællesskab’ er med sin cirkulære form inspireret af de ældgamle kinesiske fortbyers opbygning ’Toulou’, og med naturlige overgange fra privatsfære til fælles er det en byggestil, der i høj grad inviterer beboerne til at komme hinanden ved, fortæller byggeøkonomichef i BDK Erik Andreasen. Det bakkes op af udviklingsprojektet ’Fremtidens seniorboformer og -fællesskaber’, der skal hjælpe med at organisere og facilitere opstarten af seniorbofællesskaber over hele landet, hvad end det er en gruppe af borgere, en kommune eller et boligselskab, der tager initiativet. Og det skal favne bredt, fortæller projektleder Karina Lauridsen: ”Det er rigtig vigtigt for os, at vi finder ud af at sikre boformer og fællesskaber, der også er for de knap så ressourcestærke seniorer og ældre.”

4

beboermagasinet BoDanmark

Lene fra Middelfart vandt BDKprisen Boligkontoret

Har du tjekket, om vi har din rigtige e-mailadresse?

Vi vil meget gerne kommunikere med dig digitalt. Det er nemlig både hurtigt og enkelt for både dig og os. På en lang række områder foregår kommunikationen i dag digitalt via mail, sms, e-Boks og via ’Minside’ på vores hjemmeside. Det gælder både boligtilbud, lejekontrakter m.m.

Fremover vil vi også gerne sende forbrugsregnskaber, budgetter, mødeindkaldelser og andet relevant materiale digitalt ud direkte til dig. Det sparer både tid og papir, og du vil have dokumenterne digitalt.

Derfor er det meget vigtigt, at vi har de rigtige oplysninger på dig. Så tjek venligst, at vi har din e-mail og dit mobilnummer på www.bdk.dk/min-side.

Har du spørgsmål? Kontakt gerne dit afdelingskontor.

Almenlejelovens §5 gav pr. 1. januar 2019 tilladelse til, at vi må kommunikere med dig digitalt, uden at du har givet dit samtykke. Hvis digital kommunikation ikke er en mulighed for dig, kan du ifølge Almenlejeloven blive frigjort med en måneds varsel.

Den årlige BDKpris er en hyldest til dem, der gør en forskel for beboerne i deres boligområde. Årets kåring fandt sted på Boligkontoret Danmarks repræsentantskabsmøde d. 25. maj, hvor Lene Jensen fra Boligforeningen Lillebælt løb med sejren for sit store frivillige engagement og for altid at have døren åben, hvis naboerne har brug for en snak eller en hjælpende hånd.

Der havde igen i år været mange indstillinger, hvilket vidner om det enorme frivillige engagement, der eksisterer rundt om i det almene. I nomineringen af Lene Jensen blev der bl.a. gjort opmærksom på den åbenhed, hun møder alle med, hendes mange initiativer i boligforeningen, samt hendes mange aktive roller i bl.a. flygtningeudvalg, byggeudvalg og marketingudvalg.

Lenes overraskelse var ikke til at tage fejl af, da formand for Boligkontoret Danmark, Klaus Bentzen, udnævnte hende som årets vinder. ”Jeg blev virkelig overvældet og glad – jeg kunne næsten ikke holde tårerne tilbage,” fortæller hun om den første reaktion. ”Det er jo en kæmpe anerkendelse af, at det, jeg gør, har en værdi. Samtidig gør prisen mig også ydmyg, fordi jeg ikke gør mere end så mange andre frivillige i det almene. Der er jo mindst 100 andre, der lige så vel kunne have modtaget denne pris,” fortsætter hun.

Med prisen følger en præmie på 10.000 kroner, der skal bruges til gavn for beboerne. Lene vil eventuelt bruge pengene på en fest eller udflugt for afdelingsbestyrelserne i Boligforeningen Lillebælt.

Lene vil gerne bruge præmien til et arrangement for afdelingsbestyrelserne i Boligforeningen Lillebælt som en anerkendelse for deres frivillige arbejde i hverdagen.

Nyborg

beboermagasinet BoDanmark

5

Tema

Naboer

Den ukendte nabo Et godt naboskab gør os både lykkeligere og tryggere i hverdagen, så hvorfor er vi da så dårlige til at lære dem inde ved siden af at kende?

M

Tekst: Nina Ulrich Østergaard, nird@bdk.dk Illustration: Torben Wilhelmsen

in kæreste og jeg var lige flyttet ind i vores nye lejlighed. En dag da jeg – højgravid og lettere besværet – var ved at sortere vores husholdningsaffald i de korrekte skraldespande, kom der en kvinde ind ad porten, jeg aldrig havde set før. Hendes kasket var trukket godt ned over panden, håret var uglet, og hun havde en stor pose med gamle batterier i hånden, som hun tydeligvis gerne ville af med. Der er ingen spand til brugte batterier i vores gård, og hun endte med hurtigt at lægge posen fra sig et tilfældigt sted, hvorefter hun forsvandt ud ad porten igen, og jeg stod irriteret tilbage over denne fremmede, der udnyttede vores affaldsordning.

En måneds tid senere kom min søn til verden. Han havde gulsot, og vi endte med at være på hospitalet i næsten en hel uge. En af dagene fik min kæreste en sms fra et ukendt nummer: Der var blevet leveret blomster til os, som nu stod ude foran vores hoveddør og tørstede efter vand. Beskeden viste sig siden hen at være fra den mistænkeligt udseende

6

beboermagasinet BoDanmark

kvinde med batteriposen – hun var nemlig vores overbo, og hun havde taget blomsterne med ind, sat dem i vand, og så kunne vi hente dem hos hende på 2. sal, når vi var hjemme igen. Stort tillykke med familieforøgelsen, skrev hun.

Når det for alvor brænder på Min kæreste og jeg er desværre ikke alene om pinlige episoder som denne. En undersøgelse fra Realdania viser nemlig, at hver tredje dansker ikke kender deres naboer. Men hvorfor er vi så dårlige til at komme nær dem, der bor allernærmest på os? For at blive klogere ringer jeg til Anne Maria Foldgast fra Center for Boligsocial Udvikling, som også har forsket i naboskab, for at spørge hende om, hvad det gode naboskab egentlig er, og hvorfor det er så vigtigt.

Hun illustrerer det med en lidt uhyggelig historie fra virkelighedens verden: I en almen ejendom udbrød der en nat brand. Beboerne blev evakueret, og nedenfor hoveddøren spurgte brandvæsnet, om alle var kommet ud. Et yderst relevant spørgsmål – men folk kunne ikke

svare på det, for de vidste ikke, hvem der boede i opgangen ud over dem selv. ”Det illustrerer jo, hvad det gode naboskab helt grundlæggende er: Det starter med, at man rent faktisk ved, hvem der ellers bor i opgangen,” fortæller hun. En lille ting, men som må siges at være utrolig vigtig, hvis det bogstavelig talt brænder på i boligselskaber.

Gode naboer giver øget livsglæde At der er god grund til at dyrke nabofællesskabet, ud over muligheden for at få sat sine uafhentede blomster i vand og for at blive husket i krisesituationer, kan man også læse i Realdanias undersøgelse. Her fremgår det ligefrem, at det

Hver femte dansker holder vej- eller gårdfester med deres naboer gavner hele livskvaliteten betydeligt, hvis man har gode naborelationer. I undersøgelsen blev deltagerne bl.a. bedt om at angive deres grundlæggende tilfredshed med livet på en skala fra 0 til 10. I gruppen, der oplevede et godt nabofællesskab, lå tilfredsheden på 8,4.

Derimod var den nede på 6,4 hos dem, der havde angivet et dårligt eller ikkeeksisterende nabofællesskab.

At et godt naboskab øger vores generelle tilfredshed med livet kan blandt andet hænge sammen med et ord fra sociologiens verden, den såkaldte sociale kapital, mener Anne Maria Foldgast. Helt lavpraktisk betyder det, at hvis du f.eks. smækker dig ude, så ringer du ikke til låsesmeden som det første, men går ind til naboen, som har en ekstranøgle. Mere overordnet set får vi en gensidig forståelse og respekt, hvis vi kender hinanden bare en smule, og for at vi kan føle os trygge der, hvor vi bor, er det helt essentielt: ”Følelsen af, at vi har et fællesskab, giver os lyst til at sætte en dagsorden for den adfærd og de normer, vi gerne vil have i vores nærområde. Hvis vi kender hinanden, bliver det meget lettere at sige fra over for dårlig opførsel. Det skaber en tryghed og kan forhindre konflikter i at udvikle sig mellem beboerne,” siger Foldgast.

Hvis vi således ved, at den lidt irriterende lyd bag væggen kommer fra naboens datter, der spiller trommer, så bliver det ikke så mærkeligt, og vi kan bedre acceptere lyden. Eller hvis vi møder tre drenge på stien en mørk aften, så ved vi, at de bare er på vej hjem fra skole og ikke har planer om at overfalde os. Det gode

naboskab kan på den måde afmystificere og forhindre en masse uroskabende problematikker i at opstå.

Og ikke nok med, at vi får en øget tryghed i vores dagligdag. Vi kan også bruge vores naboer til at øge vores omgangskreds og selv vores kompetencer, fordi vi kan lære af hinanden: ”Det kan løfte et helt boligområde.

Et godt naboskab har simpelthen en demokratisk effekt: Man har adgang til et netværk og derigennem til nogle andre kompetencer, end dem man selv har. Det kan f.eks. være helt konkrete IT-kompetencer eller almindelige demokratiske kompetencer, som ikke alle måske før har haft adgang til,” forklarer Anne Maria Foldgast. Her nævner hun beboerdemokratiet som et rigtig godt eksempel på, hvordan man som naboer kan påvirke udviklingen i sit boligområde og stå sammen om alt fra sociale aktiviteter til indsatser mod ballademagere. Flere stemmer er som bekendt stærkere end en.

Det handler om at tage ejerskab Alligevel er der noget, der tyder på, at vi er bedre til at lære dem inde ved siden af at kende, hvis vi ejer vores bolig. Ifølge Realdanias undersøgelse er beboere i lejeboliger generelt mindre tilfredse med naboerne end ejere og andelshavere.

Det er samtidig lejerne, der har mindst social omgang med deres naboer. Her svarer hele 37,4 %, at de intet laver med deres naboer. Derimod svarer hele 70,8 % af ejerne, at de hjælper med at passe på hinandens bolig, og 45,7 % låner værktøj ud til hinanden. Samtidig er dårligt

Kun 2 % har konflikter med naboen

Hver tredje dansker kender ikke naboen særlig godt

23,7 % laver intet sammen med deres naboer

Dårligt naboskab er en større bekymring for lejere (10,5 %) end for ejere

3,3 % hjælper med at hente og bringe børn

39 % låner ting ud til hinanden beboermagasinet BoDanmark

7

naboskab generelt en større bekymring for lejere end for ejere. Men hvordan kan man rette op på det?

Det handler ifølge Anne Maria Foldgast om at tage ejerskab over det område, man bor i. Og til det behøver man ikke nødvendigvis at have sin underskrift på et skøde. Ejerskab hænger også sammen med oplevelsen af, at man bliver spurgt og hørt som beboer: ”Hvis en nabo spørger, om vi skal tage til det her arrangement sammen, så er man meget mere tilbøjelig til at sige ja, end hvis man bare læser et opslag om det.

Et godt naboskab øger sandsynligheden for, at folk engagerer sig i foreningen og derigennem får et ejerskab. Det kræver noget mere end bare en seddel i opgangen at få folk til at møde op, og her kan et godt naboskab hjælpe rigtig meget.”

Et generelt engagement i boligområdet og et godt naboskab kan således bygge op til endnu mere engagement. På den måde er det gode naboskab vigtigt for styrkelsen af beboerdemokratiet. Det betyder dog bestemt ikke, at det kun er som lejer, man bør lære dem i ens boligområde at kende. ”Det er vigtigt for os alle sammen, da det er med til at styrke os socialt som mennesker”, understreger Foldgast.

For høje forventninger bremser os Okay, så du er fuld af gode ambitioner om at komme dine fordomme til livs og lære dine naboer bedre at kende, men tiden er der ikke rigtig til fællesspisninger og smalltalk hen over hækken. Hvad gør man så? Jeg beder Anne Maria Foldgast om et godt råd til, hvor man kan starte.

8

beboermagasinet BoDanmark

”Nogle gange har man mange ambitioner – måske særligt i de almene boligselskaber – men jeg tror, det er vigtigt at huske på, at det ikke behøver at være fællesskab i den helt store skala. Man kan starte i det små med bare at hilse pænt på folk i opgangen. Mange har travle liv, og man behøver ikke at spise sammen hver tirsdag for at få et godt naboskab”, siger hun og fortsætter: ”Der kan være et forventningsniveau, hvor alle ikke kan være med, og det er vigtigt at sige, at det ikke behøver at være alt eller intet. De helt små ting, der ikke kræver det helt store engagement, er også super fine til at øge trygheden, hvis vi f.eks. en dag bliver syge eller får brug for hjælp til snerydning eller indkøb.”

Et godt naboskab behøver altså ikke tage al vores fritid. Det kan blot være fornemmelsen af, at hvis vi en dag får brug for hjælp, er den lige i nærheden. ”Det er vigtigt, at det ikke bliver ’enten bliver du beboerdemokrat, eller også er der ingenting’. Der er jo et kæmpe stort spænd derimellem, og bare fordi man bor ved siden af hinanden, har man jo ikke nødvendigvis et naturligt fællesskab. Men man kan jo stadig godt have en grundlæggende anerkendelse af hinanden,” slutter Foldgast.

Det gode råd er hermed taget til efterretning. Næste gang jeg ser min overbo fra 2. sal, vil jeg sige hej som en ordentlig nabo. Hvem ved – måske jeg lærer hende at kende, og vi har noget tilfælles?

 ”Hvis vi kender hinanden, bliver det meget lettere at sige fra over for dårlig opførsel. Det skaber en tryghed og kan forhindre konflikter i at udvikle sig mellem beboerne.”

Dine muligheder som beboer

Kender du dine digitale ­muligheder?

Hvad enten du har behov for information om dit elforbrug, hvordan du får indflydelse på det årlige beboermøde, eller om du må fremleje din bolig, så finder du mange af disse oplysninger på Boligkontoret Danmarks hjemmeside. På www.bdk.dk/beboere finder du en masse nyttige informationer og får let overblik over dine muligheder som beboer.

Har du behov for specifikke oplysninger omkring dine boligforhold, har du som beboer dit eget personlige loginområde på www.bdk.dk/log-ind.

Her finder du blandt andet en opgørelse over dit forbrugsregnskab, såfremt det afregnes af dit boligselskab, du får overblik over dine seneste huslejebetalinger, og du har let adgang til relevante dokumenter vedrørende din bolig og din boligafdeling.

Få indflydelse og styrk dit naboskab Råderet

Byg om i din bolig Går du med overvejelser om at indrette din bolig anderledes? Det kan være alt fra at modernisere dit køkken og badeværelse til at bygge en carport, en udestue eller et udhus. Det kan også være mindre projekter som eksempelvis en brændeovn, en markise og belægning på enten terrasse eller gulv.

Som almen beboer kan du benytte dig af råderetten, der gør det muligt for dig at bygge om i din bolig og indrette dig, som du vil. Du kan betale for dine forbedringer af boligen enten med det samme eller ved at afbetale i en periode over huslejen. Læs mere om råderetten på www.bdk.dk under ’beboere’.

Vil du være helt tæt på de beslutninger, der har betydning for dine boligforhold og dit boligområde og samtidig skabe et tættere bånd til dine naboer? Som frivillig beboerdemokrat kommer du helt tæt på de beslutningsforslag, der vedtages på beboermøderne og skal føres ud i livet. Samtidig får du en unik mulighed for at skabe relationer til de øvrige beboere og ikke mindst de øvrige beboerdemokrater.

Stil op til afdelingsbestyrelsen på det årlige beboermøde. Herefter er det op til flertallet af de fremmødte beboere at beslutte, om du bliver valgt ind i bestyrelsen. Læs mere om dine muligheder for at blive beboerdemokrat på www.bdk.dk under ’beboere’.

Beboerdemokrati Digitalt

beboermagasinet BoDanmark

9

Glæden ved at hjælpe andre Tekst og foto: Thomas Yde Søgaard, thys@bdk.dk

Er man bekymret for en beboer, kan man kontakte Boligkontoret Danmarks boligsociale rådgivere, der sidder klar til at hjælpe, hvis man oplever ændret eller bekymrende adfærd hos en nabo.

På Nørrevænget i Nakskov har beboeren Connie på samme måde, og på helt eget initiativ, valgt at hjælpe og være der for sine naboer.

10

beboermagasinet BoDanmark

Tema

Naboer

B

oligafdelingen Nørrevænget 1 er en del af Nakskov Almene Boligselskab, og her har Connie Lola Sloth boet de seneste ni år med sin mand.

Connie er født i København, men har boet her i byen, siden hun var 18 år gammel. Som 21-årig fødte hun sin anden datter, og siden var hun hjemmegående husmor gennem hele sit arbejdsliv, hvor den vigtigste opgave var at tage vare på hendes tre piger.

Nu er børnene for længst flyttet hjemmefra, men at være der for andre er stadig lige så vigtigt for Connie. ”Jeg har altid haft lyst til at hjælpe andre. Jeg ved ikke helt, hvor det stammer fra, men jeg kan slet ikke lade være – det giver mig en enorm glæde at hjælpe andre mennesker,” fortæller hun.

12

beboermagasinet BoDanmark

Nomineret til BDKprisen Historien om Connie blev vi opmærksomme på, da der tikkede en nominering ind i mail-indbakken til årets BDKprisen. Her gjorde en anden beboer opmærksom på den store sociale og medmenneskelige indsats, Connie lægger for dagen i sit boligområde: "Connie er en af hverdagens helte og et meget omsorgsfuldt menneske, der kerer sig om sine medmennesker. Hver morgen

 ”Jeg synes, det er vigtigt, at vi mennesker husker at tage hånd om hinanden. Det burde flere mennesker gøre, men jeg tror slet ikke, de er klar over, hvor stor en glæde de får i sig selv af at hjælpe andre.”

går hun en runde for at se, om naboerne er kommet op, og observerer, om noget er galt og går til handling. Hun har ligeledes nogle faste beboere, hun ringer til hver dag og spørger, om alt er vel, ligesom hun også kører skraldespande ud til vejen for de beboere, der ikke selv kan klare det.

Connie holder sig heller ikke tilbage, hvis familiemedlemmer til en nabo eller andre ringer og spørger, om hun kan gå ind, hvis der er situationer der peger på,

CONNIE LOLA SLOTH

at noget er helt galt. Det kan eksempelvis være, hvis en beboer er faldet om, eller der er mistanke om vedkommendes velvære,” står der i et udpluk fra nomineringen til årets pris.

En hjælpende hånd bliver til et venskab Da vi er på besøg hos Connie en flot forårsdag i marts, får vi også et direkte indblik i den rolle, hun spiller i andres

liv. Det sker, da vi sammen besøger naboen Sonja Elisabeth Jensen, som Connie som regel besøger to til tre gange om dagen.

Sonja er 76 år og var sammen med sin mand og børn den blot anden familie, der for hele 55 år siden flyttede ind i de dengang spritnye boliger på Nørrevænget. Sidste år døde manden dog desværre efter længere tids sygdom, og her var især naboen Connie en stor hjælp.

beboermagasinet BoDanmark

13

14

beboermagasinet BoDanmark

”Connie begyndte jo allerede at komme her inden, men da min mand døde, havde jeg både en skulder at græde ved og en at dele historierne og minderne med. Det betyder virkelig meget, at Connie kommer og besøger mig – hun er guld værd,” fortæller Sonja rørende.

Connie hjælper også Sonja i det daglige, da hendes helbred ikke er, hvad det har været. Det kan være med alt fra småindkøb til tøjvask eller til at passe hunden Nero, når Sonja skal besøge sine børn. Men deres relation går også to veje, og med tiden har de knyttet et stærkt bånd til hinanden, som Connie værdsætter i lige så høj grad. ”Jeg fortæller jo også Sonja om mit liv, og hvis jeg går igennem noget svært.

Andre gange sidder vi og hyggesnakker – for eksempel om Sonjas unge dage, hvilket er en sand fornøjelse at høre om,” fortæller Connie med et grin.

En opfordring til alle andre På den måde kommer vi igen tilbage til glæden ved at hjælpe andre. Noget, Connie ikke kan understrege nok gange – både hvor givende det er at glæde andre rent lavpraktisk, men måske endnu mere glæden ved at være til nytte for andre på et menneskeligt plan. ”Jeg synes, det er vigtigt, at vi mennesker husker at tage hånd om hinanden.

Det burde flere mennesker gøre, men jeg tror slet ikke, de er klar over, hvor stor en glæde de selv får af at hjælpe andre.

Jeg er så glad, når jeg har lavet noget for nogen, og det bliver de jo også. Men det handler måske også om den danske mentalitet, og at vi er lidt lukkede og ikke tør gå ind til naboen. Vi burde være lidt mere åbne overfor hinanden,” siger Connie eftertænksomt.

Samtidig har hun kun rosende ord til, at Boligkontoret Danmark har et tilbud som ’Bekymret for en beboer’, hvor man kan ringe ind og dele sin bekymring omkring andre med en uddannet socialrådgiver.

”Én ting er jo, at vi skal huske at komme hinanden ved og være der for hinanden. En anden er, at man selvfølgelig også skal passe på, at man ikke blander sig for meget. Er man bekymret for andres adfærd eller velvære, og ved man ikke helt, hvordan man skal agere, synes jeg derfor, det er virkelig fint, at man kan ringe ind til Boligkontoret Danmark og få hjælp til at sikre folks velbefindende,” afslutter hun.

Er du bekymret for en nabo?

I Boligkontoret Danmark arbejder vi for gode boligområder, hvor beboerne kan føle sig trygge og glade. Vores boligsociale rådgivere står derfor klar til at hjælpe, hvis du oplever en ændret eller bekymrende adfærd hos en af dine naboer.

Oplever du, at en af dine naboer: • har ændret adfærd?

• isolerer sig?

• overlader børnene til sig selv?

• ikke ser ud til at kunne passe sin bolig?

• virker ude af balance?

• eller noget helt sjette?

Kontakt da en af vores boligsociale konsulenter, der kan rådgive dig om, hvad du kan gøre, eller bringe din bekymring videre til rette sted. Kontaktinfo finder du på www.bdk.dk/beboere/mens-du-bor-her/er-dubekymret-for-din-nabo

beboermagasinet BoDanmark

15

Naboer

FÆLLESSKABSFERIER

Bed and Breakfast hos private værter Vil du gerne holde ferie, hvor du kommer dine værter lidt nærmere end på eksempelvis et hotel, er Bed and Breakfast en oplagt mulighed. Her overnatter du i private hjem og har mulighed for at hilse på dine værter og få gode råd angående lokale forhold og attraktioner. Læs mere på

Sommeren er over os, og det betyder ferie for de fleste danskere. For mange er det tid til ro og afslapning for den nære familie, men er du til ferie i fælleskabets tegn, findes der et hav af muligheder. Her kan du få inspiration til en ferie, hvor du møder nye mennesker og oplever rigdommen ved fællesskabet.

www.bedandbreakfastdanmark.dk

Prøv en højskoleferie

www.bedandbreakfastdanmark.dk

Der er over 1000 forskellige højskolekurser af 1-2 ugers varighed året rundt. Det kan være rigtig sjovt at tage afsted med både venner og familie, men rejser du alene, er et højskoleophold også en perfekt måde at møde nye mennesker på. Læs mere på www.hojskolerne.dk

16

beboermagasinet BoDanmark

Copyright Folkehøjskolernes Forening

Tema

Tag på musikfestival Danskerne er vilde med musikfestivaler, og der findes en lang række fordelt over hele landet, både store og små.

Her kan du nyde musikken sammen med en masse andre musikelskende deltagere. På nettet findes flere oversigter, så du kan helt sikkert også finde en festival for dig.

Er du til camping?

Ifølge Visitdenmark findes der godt 500 campingpladser i Danmark – de fleste i naturskønne omgivelser. Du kan overnatte i telt, hytte, autocamper eller campingvogn, og ofte er der mange mulighed for at opleve et fælleskab med de andre campister.

Ølejr i naturen Har du lyst til at nyde en billig ferieform, opleve naturen og fællesskabet helt tæt på, er ølejr-ferie sikkert noget for dig. Der er 11 ølejre rundt om i Danmark, og her mødes alle slags mennesker i alle aldre for at nyde naturen og hinandens selskab. Læs mere på www.oelejr.dk

beboermagasinet BoDanmark

17

18

beboermagasinet BoDanmark

Vagabonden har hele verden i sin baghave Han har sovet hos seriemordere i USA’s fattigste ghettoer og huset flygtninge i flere årtier. Vi skal engagere os i andre, mener fotograf og foredragsholder Jacob Holdt, der tror på, at alle mennesker er kærlige bag facaden.

D

et hvide hår er elektrisk, da han møder os i døren. Vi bliver ledt op til køkkenet, hvor vi sætter os omkring et lille spisebord. ”Jeg havde glemt, at I skulle komme. Det er min ADHD,” beklager Jacob Holdt, da fotografen og jeg finder os til rette i rækkehuset på Østerbro i København. ”Jeg skulle også have deltaget i en workshop inde i dialoghuset,” fortsætter han med henvisning til det mødested, som han driver inde i byen. ”Men jeg var opslugt af arbejdet med min selvbiografi, der kommer senere på året,” siger han. Og der er nok at fortælle om.

Tekst: Katrine Nadia Jørgensen Foto: Thomas Yde Søgaard

beboermagasinet BoDanmark

19

Fakta om Jacob Holdt Selvlært fotograf, foredragsholder og modtager af Statens Kunstfonds livsvarige kunststøtte. Rejste i 70’erne rundt som vagabond i USA’s fattigste og rigeste ghettoer i fem år. I 1977 udgav han bogen ”Amerikanske billeder”, der med tekst og billeder sætter fokus på ulighed og racisme i USA. Senere udkom en film af samme navn.

Jacob Holdt ejer Ubuntu-huset – et dialoghus, der ligger midt på Købmagergade i København. Huset har til formål at skabe forståelse på tværs af race og religion. Af prominente navne, der holder til i huset, kan nævnes: brobygger og tidligere politiker, Özlem Cekic, Danmarks første kvindelige imam, Sherin Khankan og overrabbiner Bent Melchior.

Jacob Holdt bor i rækkehus på Østerbro i København med sin kone, Vibeke Rostrup Bøyesen, som han har to voksne børn med. .

I starten af 70’erne rejste han i fem år rundt som vagabond i USA’s fattigste og rigeste ghettoer. Med sit kamera dokumenterede han uligheden, og i 1977 blev det til bogen ”Amerikanske billeder”, som Jacob Holdt har holdt foredrag om lige siden. ”Jeg rejste uden en øre på lommen og levede af amerikanernes gæstfrihed i fem år. Jeg kunne ankomme til den mest sovende by efter midnat, og alligevel kom de farende ud for at tilbyde mig et sted at sove”, fortæller Jacob Holdt og tilføjer: ”Det ville aldrig ske i Danmark.”

Han kom til USA med ”enorme fordomme,” der var formet af Vietnamkrigen, som USA var en del af. Alligevel blomstrede gæstfriheden hos både de rige og fattige, der tog imod ham med åbne arme.

Vagabonden i den hvide ghetto ”Jeg kom dertil med en enorm angst for

20

beboermagasinet BoDanmark

det fremmede, men den amerikanske gæstfrihed åbnede mig op og fjernede mine fordomme,” siger han og afslører den livsfilosofi, der har præget hans liv i mere end 40 år. ”Alle mennesker er kærlige bag facaden. Vi skal bare bag om deres smerte og traumer,” påstår Jacob Holdt, der selv har boet hos flere seriemordere i USA. Vi skal vise tillid frem for frygt, og han mener sågar, at mennesker, der føler sig elsket, begår mindre kriminalitet.

Jacob Holdt bor i det, han selv kalder for en ”hvid ghetto”. Huspriserne ligger på omkring de otte millioner, der er ingen indvandrere i kvarteret, og da vi besøger ham, bugner det med valgplakater fra borgerlige partier. ”Det var min kone, der arvede huset her,” siger han beklemt. ”Men selvom man bor i en ghetto med ligesindede, er der ingen undskyldning. Vi skal engagere os i andre,” slår han fast. Jacob Holdts mission er at bygge bro på tværs af race og religion, og derfor tager han ofte sin rygsæk over skulderen, når han i avisen læser om problemer i de såkaldte ghettoer. Han tropper ganske enkelt op og beder om nattely.

Godheden blomstrer i de almene boliger ”Engang lagde jeg mig på græsset i Vollsmose for at slikke sol mellem højhusene.

Pludselig kom en gruppe tørklædeklædte kvinder styrtende, fordi de troede, jeg var faldet om af et hjerteslag,” fortæller han for at vise, at kærligheden blomstrer, når vi kommer tæt på hinanden.

Og det er nu engang nemmest i et blan-

Alle mennesker er kærlige bag facaden.

Vi skal bare bag om deres smerte og traumer.

JACOB HOLDT, FOTOGRAF OG FOREDRAGSHOLDER

det boligområde, kan han slå fast efter at have slumret i adskillige sofaer i den almene boligsektor. ”Vi har alle godheden indeni. Det forstår alle jer, der bor i et blandet boligområde. Vi kan lide vores naboer – uanset hvilken kultur de kommer fra. Min nabo Hassan er der ingen problemer med. Det er alle de andre, der skal ud,” vrænger han for at understrege pointen om, at kærligheden blomstrer, når vi kommer ind på livet af hinanden. Vi får manet vores fordomme til jorden, når vores nabo har en anden kultur eller religion end os selv, mener Jacob Holdt. En ekstra gevinst er, at mange almene beboere er omgivet af grønne områder. ”Vores almene boliger er noget af det mest luksuriøse, vi har her i Danmark. Mange har udsigt til land, park og vand – modsat os, der bor midt på stenbroen,” forklarer Jacob Holdt. Fra hans eget køkkenvindue kan vi se over til genboens stue. Himlen er godt gemt bag de mange lejligheder og et irgrønt spir, der stammer fra Helligåndskirken.

beboermagasinet BoDanmark

23

Vi har alle godheden indeni. Det forstår alle jer, der bor i et blandet boligområde.

Vi kan lide vores naboer – uanset hvilken kultur de kommer fra. Min nabo Hassan er der ingen problemer med.

Det er alle de andre, der skal ud.

JACOB HOLDT, FOTOGRAF OG FOREDRAGSHOLDER

Jacob Holdt har et lille grønt frimærke nedenfor køkkenvinduet, og et hul i hækken gør det muligt at komme på uanmeldt besøg hos genboen. Men i den hvide ghetto har mange også travlt med at tjene penge til den høje husleje.

Derfor kan det være svært at samle tropperne. Men konen står for en årlig gadefest og et julearrangement, der styrker naboskabet.

Sociale medier får vreden frem ”Vi er alle fortravlede i vores tid. Mange føler, at de nemmere kan komme hinanden ved på de sociale medier. Men medierne får vreden frem i folk,” siger Jacob Holdt, der selv bruger Facebook til at komme i kontakt med de mest hadske internetkrigere. Når han har fået hul igennem, inviterer han sig selv på kaffe.

24

beboermagasinet BoDanmark

Et bip fra telefonen afbryder talestrømmen. Jacob Holdt kigger på skærmen og konstaterer, at workshoppen i dialoghuset er slut. Han foreslår, at vi slår et smut forbi den store lejlighed midt på Købmagergade.

Den lille pjuskede hund snuser rundt et par meter bagved os på gåturen, der går gennem Kongens Have. Den lunter roligt over de små veje, der krydser vores spor, og indimellem gør den kur til et par små firbenede venner. ”Det er en havanneser – en rigtig selskabshund,” fortæller Jacob Holdt, der har valgt den, fordi den minder mest om den menneskelige race. ”Faktisk har min kone valgt den. Hun bestemmer derhjemme,” retter han sig selv, mens han sender et af sine mange gavmilde grin i vores retning.

beboermagasinet BoDanmark

25

Jeg har altid, når jeg så rygsækrejsende, inviteret dem hjem.

Jeg ved, hvor meget gæstfrihed betyder, når man rejser rundt. Men nu er der fyldt med kinesere omkring Little Mermaid.

Det er umuligt at invitere dem alle hjem i min stue.

26

JACOB HOLDT, FOTOGRAF OG FOREDRAGSHOLDER

beboermagasinet BoDanmark

”Sidste år rejste jeg rundt med min hund på interrail gennem Europa på denne tid. Det er en fantastisk indgang til at komme i snak med fremmede. Jeg blev inviteret hjem til både kristne og muslimer,” siger han, da han slår en cirkel omkring Rundetårn. Jacob Holdt nyder at bumle på skinnerne ned gennem de europæiske landskaber. Men han er færdig med at flyve kloden rundt. Derfor er han glad for, at han på et kvarter kan nå ind til dialoghuset, hvor han kan falde i snak med alverdens kulturer.

Hele verden i baghaven ”Jeg regner på mit klimaaftryk. Jeg har tilbagelagt mindst en million kilometer i fly,” siger han og hæver øjenbrynene. Men vagabonden får stadig tilbagelagt mange kilometer til fods hver eneste dag. Hver morgen løber han otte kilometer med hunden. Som regel svinger han forbi Langelinje og Den Lille Havfrue, hvor det dagligt myldrer med turister. ”Jeg har altid, når jeg så rygsækrejsende, inviteret dem hjem. Jeg ved, hvor meget gæstfrihed betyder, når man rejser rundt. Men nu er der fyldt med kinesere omkring Little Mermaid. Det er umuligt at invitere dem alle hjem i min stue,” griner Jacob Holdt. Og konen har også frabedt sig flere uanmeldte gæster. ”Heldigvis har jeg hele verden i min baghave,” siger han og holder en kort pause i talestrømmen for at åbne døren ind til det sted, der har været et dialoghus de sidste fire år. I 80’erne blev den store lejlighed brugt til foredrag om succesen ”Amerikanske billeder”. Om dagen vrimlede det med skoleklasser fra hele landet, mens besøgende fra udlandet hørte historierne om den amerikanske racisme i hele sommerperioden.

Lejlighedens store rum blev også brugt til at huse flygtninge, der manglede tag over hovedet. Engang havde han 66 arabiske mænd boende, fortæller han stolt. Madrasserne lå spredt ud over gulvene, og der var boret senge ind i væggene under de høje lofter, forklarer han, mens han drejer rundt om sig selv og fægter med armene over hovedet for at vise omfanget. Men en dag blev naboklagerne for massive, og lejligheden for ramponeret.

Lever af muslimsk festmad ”Jeg blev nødt til at totalrenovere lejligheden for en million kroner,” konstaterer Jacob Holdt slukøret. Efter renoveringen besluttede han sig for at leje stedet ud til den spanske ambassade, der holdt til i lejligheden fra 1987 til 2015. ”Hvornår skal du drikke mig fuld igen?” En mand med afrikansk baggrund bryder ind i vores samtale, mens en kvinde i strømpesokker sniger sig ned ad den snørklede gang, der leder hen til Danmarks første kvindemoske. Buffeten er åben. De søde sager fra Mellemøsten lægger sig som en solid sukkerhinde på tungen. ”Der er også kroner og ører at spare på madbudgettet,” griner Jacob Holdt, mens vi går om bord i buffeten. Nogle måneder lever jeg af muslimsk festmad, fordi jeg bliver inviteret til mange muslimske bryllupper hos dem, jeg har blandet mig med gennem tiden,” siger han med et glimt i øjet.

Samtalen er nået til vejs ende. Jacob Holdt skal hjem og skrive videre på sin selvbiografi.

Men det er svært at løsrive sig. Der bliver krammet og sagt på gensyn. Den lille pelsede havanneser kommer først til syne, da afskeden er ovre, og den hører døren til gaden gå op. Den gode stemning og søde sukkersmag tager vi med os hjem.

beboermagasinet BoDanmark

27

Konkurrence

VIND BOGEN ’AMERIKANSKE BILLEDER’ AF JACOB HOLDT ´Amerikanske billeder´ er Jacob Holdts fortællinger og fotografier fra sine rejser i USA, hvor han blaffede sig gennem landet og dokumenterede de skæbner, han mødte. Bogen blev udgivet første gang i 1977, men den seneste version fra 2016 byder også på nyere skildringer.

Du har nu mulighed for at deltage i lodtrækningen om 3 eksemplarer af den populære rejsebog. Alt, du skal gøre, er at svare på følgende spørgsmål: Hvornår udkom bogen ´Amerikanske billeder´ første gang?

28

beboermagasinet BoDanmark

Send dit svar sammen med dit navn, adresse, boligorganisation og telefonnummer til bodanmark@bdk.dk. Skriv konkurrence i emnefeltet.

Alternativt kan du sende dit svar, dit navn, adresse, boligorganisation og telefonnummer til: Boligkontoret Danmark, Att.: Thomas Yde Søgaard Havneholmen 21 1561 København V

Boligkontoret rundt Nye regler for ventelisten til almene boliger Fra 1. juli 2019 skal hver anden ledige almene bolig tilbydes boligsøgende på den eksterne venteliste. Sådan lyder den regelændring, der for nylig blev vedtaget i Folketinget.

Fremover har den interne venteliste ikke længere fortrinsret til ledige almene boliger i dit boligselskab eller din boligafdeling. Derimod skal hver anden ledige bolig tilbydes den eksterne venteliste, mens den anden halvdel fortsat tilbydes den interne venteliste. Den nye regel tilsidesættes dog, hvis kommunen bruger deres anvisningsret, der typisk giver adgang til hver fjerde bolig, eller hvis der er indgået aftale mellem kommunen og boligafdelingen om fleksibel udlejning.

Lige nu gør vi i Boligkontoret Danmark klar til at håndtere de nye regler, når de træder i kraft d. 1. juli 2019. Har du spørgsmål til de nye regler, kan du altid kontakte dit lokale afdelingskontor og få nærmere information.

Danmark

Legepladser på alle fællesområder er efterset og sikret Kokkedal I starten af maj gennemgik vores driftschefer og viceværter legepladserne i samtlige af vores boligselskabers boligafdelinger. I forvejen gennemgår eksterne og uddannede legepladsinspektører langt de fleste legepladser årligt, og nu indføres den inspektion for alle. Baggrunden for det ekstra tjek er en tragisk hændelse i Ballerup (i en boligafdeling, der ikke er tilknyttet Boligkontoret Danmark), hvor en kvinde mistede livet, da et gyngestativ væltede ned over hende.

Beboere stod sammen i Kokkedal Nogle gange er det bedst at vende ryggen til. Det var, hvad Kokkedals beboere gjorde, da Rasmus Paludan fra partiet Stram Kurs demonstrerede ved deres årlige byfest. Paludan troppede op med godt 40 betjente, men det viste sig hurtigt, at han ikke ville få brug for politibeskyttelse. I stedet for at lade sig provokere vendte beboerne nemlig blot ryggen til Paludans optræden, og efter forgæves at have forsøgt at få opmærksomhed måtte partilederen forlade byfesten igen. ”Der var en stor følelse af stolthed og glæde over den måde, vi sammen håndterede situationen på”, fortæller Kokkedal-beboer Julia, der var med til byfesten.

beboermagasinet BoDanmark

29

Tema

Naboer

Anni samler beboerne Tekst og foto: Niklas Ingerslev, nari@bdk.dk

I boligafdelingen Helsinge Byport er der et helt særligt naboskab blandt beboerne. Det byder både på årlige fællesmiddage, spontan hygge på fællesarealerne og er med til at give beboerne livsglæde og tryghed i hverdagen. Det ligger i kulturen, og den gør de meget for at bevare, fortæller boligafdelingens formand, Anni Inge Sønderbæk.

30

beboermagasinet BoDanmark

S

olen skinner, og en frisk vind rammer mit ansigt, da jeg banker forsigtigt på døren hos Anni Inge Sønderbæk. Jeg står i en åben svalegang nærmest ovenpå Helsinge Byport. Bag døren kan jeg svagt høre et par stemmer og en munter latter. Der går et par sekunder, og idet døren åbnes, går det op for mig, at det ikke bare er et par enkelte gæster, der venter på den anden side, men et helt selskab.

Da jeg træder ind i Annis stue, sidder 10 af boligafdelingens 15 beboere og sludrer og griner over en kop kaffe og velduftende hjemmebagt kage. Det er nærmest som at træde ind til et familiearrangement, hvor stemningen emmer af hygge og glæden ved at være samlet.

Jeg havde inden mit besøg spurgt Anni, om hun kunne invitere et par af de andre beboerne, så jeg kunne høre nærmere om deres naboskab her i afdelingen. Men som hun siger: ”Vi er jo alle med i det naboskab, så jeg kan da ikke begrænse mig til at invitere et par stykker”.

”Halløj, jeg har en flaske rosé, skal vi ikke dele den?”

Der har altid været et stærkt naboskab i Helsinge Byport, fortæller Anni Inge

Sønderbæk og viser mig et gammelt avisudklip, der omhandler det gode naboskab i boligafdelingen, før mange af de nuværende beboere kom til.

Flere af de nuværende beboere fremhæver særligt de mange fællesarrangementer som julefrokost, påskefrokost, sommerfest og ikke mindst deres 2.-dagsgilder, hvor beboerne mødes og spiser rester fra gårsdagens fest, som det, der gør naboskabet til noget særligt. Men det handler også om den gæstfrihed og venlighed, man bliver mødt med i boligafdelingen. ”Det mærkede jeg som ny beboer for et år siden, hvor alle tog rigtig godt imod mig”, fortæller Dennis på 76 år.

Han bakkes op af Alex på 54 år, der også fremhæver venlighed og omsorg som noget af det, der karakteriserer naboskabet. ”Vi hjælper og passer altid på hinanden.

Det er rigtig rart”, fortæller han.

Det, der også gør naboskabet til noget særligt, er de spontane arrangementer og hyggestunder, som opstår på tværs, når man eksempelvis møder hinanden på den store fællesterrasse. ”Så kommer der måske en ud og siger halløj, jeg har en flaske rosé, skal vi ikke dele den? Og så mødes vi pludselig en hyggelig sommeraften ude på terrassen, og på den måde sker der hele tiden noget mellem os”, forklarer Anni

Inge Sønderbæk, mens hun hælder kaffe op til alle os, der sidder rundt om hendes spisebord.

Formandens initiativ bærer kulturen Selvom det gode naboskab blomstrer mellem alle boligafdelingens beboere, så er de dog enige om, at det særligt er formanden Annis engagement, der holder sammen på det fællesskab, der er i boligafdelingen.

Anni viser mig et ringbind med alle de invitationer til fester og fællesarrangementer, hun har lavet gennem årene. De viser tydeligt, hvor mange kræfter der er blevet lagt i det fra hendes side. ”Jeg kan jo godt lide det, og det fællesskab og de mange gode oplevelser, der kommer ud af det, vil jeg ikke være foruden”, fortæller Anni.

Selvom Anni klarer meget selv, så får hun også opbakning fra resten af afdelingsbestyrelsen, og netop i bestyrelsesarbejdet er der mulighed for at prioritere aktiviteter, der fremmer naboskabet. Eksempelvis afsætter bestyrelsen hos Helsinge Byport hvert år penge til de årlige fester for at fremme fællesskabet, og der arbejdes lige nu på at få sat en bænk op et sted, hvor folk alligevel mødes, og på den måde indbyde til, at beboerne kan sætte sig og få en sludder.

beboermagasinet BoDanmark

31

Tema

Naboer

Det eneste, der adskiller os,

er et bank på døren I 2019 fylder Boligernes Landsforening 100 år. For at fejre dette har BL og fotograf Lars Bech lavet en udstilling med nogle af de mange mennesker, der bor i en almen bolig. Det er blevet til udstillingen ’Hej Nabo’.

For 100 år siden gik en række boligorganisationer sammen og formede det, der i dag er fællesskabet BL – Danmarks Almene Boliger, som også Boligkontoret Danmark er medlem af. I den anledning har Lars Bech banket på hos mennesker, han ikke kender.

Han har snakket med personerne og skrevet fortællingerne ned.

Det er disse billeder og historier, du kan opleve på siderne her.

Det gode naboskab er nemlig værd at fejre. Udfordringen er alt det, som skiller os ad. Vi kender alle diskussionerne om ting i trappeopgangen, hundelorte på græsset, høj musik og sure opslag på Facebook. Og så ensomheden. 350.000 danskere i alderen 16 år og opefter oplever alvorlig ensomhed. Fakta er, at alt for mange sidder alene i deres lejligheder og føler sig udenfor fællesskabet. De modtager aldrig en udstrakt hånd og opmærksomhed fra andre.

Det er for længst bevist, at kender du din nabo, så forbedrer det kort og godt din livskvalitet. Derfor vil vi gerne sammen med landets boligorganisationer slå et slag for det gode naboskab. Det eneste, der adskiller os, er et bank på døren.

(Forige side) Rhassan Muhareb, 37 år, Brøndby Strand Jeg er verdensmester. Bor i Brøndby Strand.

Jeg arbejder til dagligt med unge, der har problemer. Unge, der er på vej ind i en kriminel løbebane. Unge, der har brug for hjælp og støtte. Jeg kan godt lide at hjælpe.

Ad omveje kom jeg til at undervise på en skole for unge med problemer. Og jeg fik gode resultater. Folk fra kommunen spurgte begejstret, hvilken pædagogisk uddannelse jeg havde. Jeg sagde ingen.

Jeg kommer fra gaden. Jeg har været en del af et barskt miljø som ung, så jeg kender det fra mig selv.

Jeg har senere taget en pædagogisk uddannelse, men de unge har respekt for mig på en anden måde. Blandt andet på grund af kampsport. Jeg er fire gange verdensmester i thaiboxing, to gange europamester, og det giver respekt. Men det bedste er, at jeg har tre dejlige børn med min kone.

Der var nok ikke mange af mine egne gamle lærere, der havde regnet med at se mig som ekspert i Deadline og nyhederne udtale mig om bandekriminalitet.

Men med stærk vilje kan man komme langt.

Lea Kruse Olofsen, 22 år, Holbæk “Jeg kan godt lide at arbejde med børn. Jeg kan godt lide at være aktiv.

Det bedste ved at arbejde med børn er at gøre dem glade, hjælpe dem, danne relationer. Jeg kan hjælpe dem med de svære ting. Ting, man ikke kan klare selv. Hvordan man bliver gode venner igen. Eller hvis ens bedste ven får en ny ven.

Da jeg var 14 år, blev mine forældre skilt. Det var hårdt. Min mor flyttede, og jeg boede alene med min far og bror. Det var svært, fordi min far altid var ked af det. Siden jeg blev student, har jeg arbejdet med børn. Jeg vil gerne selv have børn. To styk. Ligesom mig og min bror. Der er kun 15 måneder imellem os. Jeg var meget glad for min bror. Det er ham, jeg elsker højst. Han var altid lige i nærheden, hvis jeg havde brug for det.”

Freddy, 85 år, Ebeltoft Da jeg var 7 år, så jeg et sort/hvidt billede i Grenaa Folketidende. Det ændrede mit liv. Det forestillede det tyske krigsskib Bismarck og den engelske flådes stolthed Hood.

Jeg gemte billedet, løb ned på havnen og samlede nogle gamle sildekasser. Tog brædderne af og begyndte at bygge dem.

Jeg snittede fint siderne ud. Lavede små kanoner, redningsskibe, lastrum med skot og master. Styrhuset var en korkprop. Det var i 1940. Dengang havde man ikke noget legetøj, derfor byggede jeg det selv. Senere lavede jeg også fly. Først 2-motorers krigsfly. Dem så jeg en dag flyve over skolen, hvor jeg gik.

Hele mit liv har jeg bygget fly og skibe.

Det tager 14 dage at lave et skib i hånden. Jeg pudser træet i olie, så årerne kommer frem i sejlet, når jeg laver de store skibe. Det, synes jeg, ser flot ud.

Når der kommer nye børnefamilier til vores område, så siger jeg til dem, at de må vælge et skib eller et fly. Eller to. Så bliver de glade. Men de sidste par år har jeg ikke kunnet lave meget. Mine fingre kan ikke mere. Det er slut.

Irem Talsik, 8 år, Holbæk Jeg har lavet nogle øreringe til min dansklærer, fordi hendes hund er død. Den var en stor, sort hund, der hed Albus.

Min lærer fortalte det til os i klassen, og så begyndte hun at græde. Da jeg hørte, den var død, blev jeg rigtig ked af det. Og jeg græd også.

Min lærer syr selv sine kjoler, og de er fine og har mange farver, så jeg har lavet en ørering til hende med mange farver.

Hun hedder Sisse, og jeg håber, hun bliver glad for dem.

beboermagasinet BoDanmark

37

Freia A. Westergaard, 21 år, Ringe Jeg trivedes aldrig i folkeskolen. Jeg blev mobbet og flyttede skole seks gange.

Da jeg var 16 år, fandt man ud af, at jeg var det, man kalder ”special giftet”, det vil sige højt begavet.

En af de to procent, der har en IQ over 130. Og jeg blev sendt på en specialskole for børn som mig. Det var fantastisk.

Jeg har nok altid været lidt speciel, jeg elsker bøger, teater og Harry Potter.

I dag læser jeg historie på Syddansk Universitet i Odense og drømmer om at lave en ph.d. og arbejde i udlandet. Jeg elsker at rejse og vil ud at se verden.

Men jeg har også fået en angstdiagnose. Nogle gange, når jeg bliver bange, så trøster min hund mig. Hun gør mig tryg og glad. Derfor er jeg glad for, at man må have husdyr i min lejlighed.

I min fritid er jeg gamer. Jeg brugte hele min børneopsparing på en fed gamercomputer.

Det er de bedste penge, jeg har brugt.

Kurt Dall (FIFA-Kurt), 64 år, Haderslev Jeg er efterlønner og aktiv fodbolddommer. Jeg bor med min hund Bonnie, og så er jeg morfar til fem børnebørn, og så har jeg fundet en lille veninde, ha ha.

Jeg dømmer fire fodboldkampe om ugen rundt i hele Sønderjylland.

Min kone kom hjem en søndag aften fra dans … jeg glemmer det aldrig. Jeg sad i sofaen og så sport. Jeg ser altid sport om søndagen. Og så sagde hun: Jeg vil skilles. Efter 32 år og 4 børn.

Hun sagde, hun ville prøve noget nyt. Hun havde fundet en anden. Til dansen.

Det var slut. Lige her i sofaen. Jeg fik et chok. Jeg måtte ringe til min læge mandag morgen, og så fik jeg noget beroligende.

Jeg har været fodbolddommer i 26 år. Jeg har dømt flere gode spillere, en af dem spillede i HFK i Haderslev. Han var rigtig god. Han var offensiv midtbane. Virkelig hurtig og lavede mål. Han havde bare et problem. Hans temperament. Han blev tit hårdt tacklet, og så blev han hidsig. Nogle gange var han så rasende, at jeg måtte bede ham tælle til 3 ... ‘Simon tæl til 3’, sagde jeg.

En dag så jeg ham i fjernsynet. Han hedder Simon Poulsen. Han kom senere på landsholdet som back og spillede flere år i udlandet. I dag møder jeg ham nogle gange, når jeg er ude at dømme, og så får man et kram og en hyggelig snak. Det er en fornøjelse at møde sådan en knejt. Fodbold har givet mig så meget.

beboermagasinet BoDanmark

39

Arne og Jonna Pedersen, 85 og 77 år, Tved

Asger Larsen (Bamsefar), 65 år, Holbæk

”Til næste år har vi diamantbryllup. Så har vi været gift i 60 år.” ”Jeg husker stadig, da jeg så Jonna første gang. Det var på en gård i Thorup ved Vistofte, hvor jeg var forbi som inspektør.” ”Ja, jeg husker det også. Det var sommeren 1957, og jeg var på ferie hos min kusine. Jeg syntes, han var en flot mand.

Senere tog jeg med flere venner til bal på Femmøller Badehotel.” ”Ja, og jeg bød dig op til dans. Rigtig dans, som man gjorde det dengang, ikke noget med disko. Det var mere vals og tango. Og dansktop. Det var den aften, vi kyssede første gang.” ”Bagefter sendte jeg et kærestebrev til Arne.” ”Den dag, vi blev forlovet, tog jeg rutebilen fra Djursland ind til Jonna i Aarhus. Vi gik ned på Strøget til guldsmed Boye og købte to ringe i guld med indgravering. Bagefter spiste vi på Kroen i Krogen. Desværre var jeg nødt til at tage tilbage til mit arbejde på Djursland. Men i mellemtiden var det blevet en frygtelig snestorm, og rutebilen kørte fast i sneen ved Nappedam ved Havhusene. Jeg måtte gå hjem igennem stormen. 10 kilometer langs vandet og over markerne. I mit fineste jakkesæt og mine dansesko. Jeg frøs, men jeg var lykkelig. ” ”I dag har vi tre store børn og fem børnebørn.”

Kvinder og gamle motorcykler – det er problemer og ballade. Det har jeg altid sagt. Siden jeg gik i land i Antwerpen i efteråret 76, er jeg blevet kaldt Bamsefar.

Jeg har sejlet 2,5 år. Jeg var på dækket.

Jeg sejlede på alt lige fra en lille coaster til en stor bulk-carrier. Det er et skib med løs last. Jeg var i Grønland og hente bly og zink-malm. Man var typisk på tur 6 måneder ad gangen.

Jeg blev engang rullet i en halvbrandert nede i Italien. Vi var kommet i land og var gået i byen. Der var en “skideknægt”, der stjal min pung med min løn og et ID-kort, der var meget vigtigt. Skipper måtte bestikke tolderne med to flasker whisky, før vi kunne sejle fra havn. Det var ikke godt.

De fleste tatoveringer, jeg har, er lavet i Nyhavn. Men ørnen og løven er lavet i Antwerpen. Jeg har også nogle navne tatoveret, men dem vil jeg ikke afsløre.

beboermagasinet BoDanmark

41

Fortæl din egen historie I forlængelse af 100-året for de almene boliger vil Nationalmuseet også gerne høre din bolighistorie. Vores historie som almene beboere er nemlig vigtig. For dig. For dine oldebørn. Men også for Danmark, for fremtiden og for hele verden, der skriger efter løsninger på, hvordan man skaber gode boliger, som alle kan betale. En løsning, som de almene boligforeninger allerede fandt for 100 år siden.

Det er din historie, dit liv og dit hjem, Nationalmuseet gerne vil høre om, blandt andet for at få svar på, hvordan livet og hverdagen ser ud i de almene boligafdelinger. Alle historier – store som små – om det levede liv, naboskab og fællesskab for den million mennesker, der i 2019 bor i en almen bolig, er vigtige at bevare for eftertiden. Derfor er almene beboere i hele landet velkomne til at bidrage og skrive fremtidens historie.

Du kan indsende din bolighistorie gennem tekst, lyd, foto, video eller andet. Jo flere historier der sendes ind, jo bredere et billede af den almene bolig som rammen om det levede liv i 2019 står Nationalmuseet tilbage med. Bidragene indsamles både for at inkludere de almene boligers samfundsbetydning i Danmarkshistorien, men kan også blive brugt til forskning eller publikationer som artikler og bøger i fremtiden.

Indsend din historie inden d. 30. juni 2019 Frem til den 30. juni kan du indsende din historie på Nationalmuseets indsamlingsside dinbolig.natmus.dk eller via bl.dk, hvor du også kan læse mere om indsamlingen.

Frem til den 30. juni kan du indsende din historie på Nationalmuseets indsamlingsside dinbolig.natmus.dk.

Du kan læse mere om 100-års jubilæet på BL – Danmarks Almene Boligers hjemmeside www.bl.dk.

42

beboermagasinet BoDanmark

Boligkontoret rundt Når tryghed, energieffektivitet og besparelser går hånd i hånd Espergærde

Beboerne i Grydemosegård Syd, en boligafdeling i Boligselskabet Nordkysten, glæder sig over deres nye udendørsbelysning. Den skaber tryghed og på længere sigt også en økonomisk gevinst, der kan bidrage til at holde huslejen i ro. Leverandøren genbrugte de allerede eksisterende lamper og udskiftede indmaden med LED-teknologi, som er billig og energieffektiv. Det glæder beboerdemokraterne i bestyrelsen, der er meget bevidste om deres samfundsansvar.

Gældsramte beboere får en ekstra håndsrækning Et nyt samarbejde med Forbrugerrådet Tænks økonomi- og gældsrådgivning supplerer Boligkontoret Danmarks økonomiske rådgivning ’Råd til husleje’, så beboere med særlig stor gæld får en ekstra mulighed for at komme på ret køl.

Boligkontoret

Alle beboere i vores boligselskaber kan i dag kontakte en af vores økonomiske rådgivere, hvis de oplever problemer med at betale huslejen og få enderne til at hænge sammen. Når en beboer har modtaget en ophævelsesskrivelse grundet manglende huslejebetaling, kontaktes de desuden med henblik på at finde en løsning. Ofte arrangeres en afdragsordning, hvor der følges op på forløbet hver eneste måned, og på den måde gives beboeren mulighed for at undgå en udsættelse.

Nogle gange støder vores økonomiske rådgivere dog på beboere med så massiv en gæld, at en afdragsordning ikke er en mulighed, men hvor der i stedet er brug for at forhandle med kreditorer om afvikling af gælden. På dette område er Forbrugerrådet Tænks økonomi- og gældsrådgivning eksperter. ”Vi kan nu henvise til Forbrugerrådet Tænk i særlige tilfælde, hvor der eksempelvis er behov for gældssanering og forhandling med kreditorer. På den måde giver vi de beboere, der har gravet sig ned i en økonomisk uoverskuelig situation, en ekstra håndsrækning. Dermed kan vi forhåbentlig være med til at sikre, at endnu flere trængte beboere kan beholde deres bolig,” fortæller Katja Adelhøj Lindblad, udviklingschef i Boligkontoret Danmark.

beboermagasinet BoDanmark

43

Tema

Naboer

Hvordan er man en god nabo?

Måske du kan benytte sommerferien som anledning til at få sagt ordentligt hej til din nabo – hvem ved, måske bliver det starten på et varmt venskab?

Om ikke andet så vil det helt sikkert give en øget tryghed for jer begge.

Vi giver dig her 5 gode råd til, hvordan du er en god nabo – og hvis den dårlige stemning allerede er skabt, har vi også nogle forslag til, hvordan I kan undgå en konflikt.

5 fif til det gode naboskab

1

2

Ingen er glade for at blive vækket kl. 7 en lørdag morgen af lyden fra en støvsuger eller for at blive holdt vågne hele natten, når naboens teenagebørn holder fest.

Støj er en af de største kilder til irritation, så brug din sunde fornuft, inden du tænder for maskinparken.

Hvis I er flere, der deler gård eller have, så er det rigtig god stil at rydde op efter sig selv. Tag den tomme øldåse med, når du går, og sørg for at stille børnenes løbehjul pænt til side. Tænk på, hvordan du selv helst vil møde jeres udearealer.

UNDGÅ UNØDIG STØJ

44

beboermagasinet BoDanmark

RYD OP EFTER DIG SELV

3

4

Tænk på naboskabet som en mulighed for at hjælpe hinanden lidt i det daglige. Du kan tilbyde at tage varer med hjem fra Brugsen, overtage snerydningen eller hjælpe med børnepasningen … Alle bliver glade for en ven i nøden.

Din fornemmeste opgave som en god nabo er at være med til at sikre, at alle føler sig trygge i jeres boligområde.

Tag ansvar for hinanden, det gælder også i ubehagelige situationer, hvis der er mistanke om mistrivsel eller lignende. Så er det op til dig at vurdere, hvornår det er på sin plads at gribe ind.

GIV EN HJÆLPENDE HÅND

5

TAG ANSVAR FOR HINANDEN

HUSK SITUATIONS­FORNEMMELSEN Respekter, at folk er forskellige – din nabo har ikke nødvendigvis samme sociale behov som dig, og det er også helt okay. Man behøver ikke have lange snakke i gården for at være gode naboer.

Få Nabohjælp-­ mærket ohjælpMange har Nab de ved mærket sidden rn mod døren som et væ kan være indbrud, og det på. øge tr ygheden en nem måde at eller lt ue af tales individ Det kan enten e er m selskabet. Læs tages op i bolig iale k, hvor alt mater på nabohjælp.d kan best illes.

4

5 råd til konflikt­ nedtrapning

1

KEND DIN NABO Tal med din nabo, når I mødes. Lærer I først hinanden at kende, mindskes sandsynligheden for en fremtidig konflikt.

2

DIALOG FREMMER FORSTÅELSEN Det er slet ikke sikkert, at din nabo er klar over, at han eller hun gør noget generende.

Begynd derfor med at gøre opmærksom på problemet og få en dialog i gang.

HOLD DEN GODE TONE Selvom du måske er vred, er det vigtigt at vise overskud og tale pænt for at få en konstruktiv dialog. Mister du først besindelsen, kan det være svært at rette op på.

3

REAGER TIDLIGT Tag fat om problemet, så snart det opstår.

Jo senere i konflikten du forsøger at handle, jo sværere bliver det.

5

KIG INDAD Inden du beskylder din nabo for noget, så begynd med at se på, om der er noget, du selv kan gøre anderledes. Nabokonflikter skal ofte løses med kompromiser, så det er vigtigt at have selvindsigt.

beboermagasinet BoDanmark

45

Vi skal have indflydelse på vores eget hjem På repræsentantskabsmødet i maj måned sidste år blev Klaus Bentzen enstemmigt valgt som ny formand for Boligkontoret Danmark. Vi tegner her et portræt af en mand, der er båret frem af nysgerrighed, engagement og en særlig stolthed over beboerdemokratiet.

Tekst: Katrine V. Køber, kako@bdk.dk Foto: Stefan Kristensen

Klaus Bentzen bor i Bogense Boligforening i et skønt lille rækkehus i den nordfynske by Bogense. Det har han gjort nu i 14 år. Vi besøger ham i hans hyggelige stue til, hvad der skal vise sig at blive en interessant snak om beboerdemokrati, generationsskifte og politisk engagement.

Klaus er i dag formand for Bogense Boligforening på 12. år. Vejen ind i boligforeningen, først som beboer og siden hen som beboerdemokrat, betegner han selv som ret tilfældig. Efter en skilsmisse havde han brug for et nyt sted at bo, og da han hver dag på vej til arbejde kørte forbi Bogense Boligforening, var det oplagt at kigge ind og høre, om der var ledige boliger. Det var der heldigvis, og siden da har Klaus involveret sig mere og mere. ”Jeg blev hurtigt fuldstændig bidt af det,” fortæller han og fremhæver tre umiddelbare fordele ved at bo alment: serviceniveauet, den trygge økonomi og råderetten.

Klaus har selv benyttet sig af råderetten, der giver almene

”Jeg opdagede jo, hvor spændende det er at have indflydelse på det område, jeg og mine medbeboere bor i.”

beboere mulighed for at modernisere eller ombygge deres bolig. Han peger rundt i sit velholdte hjem og fortæller, at han overtog rækkehuset fra en mand, der ikke havde prioriteret rengøring og vedligehold særlig højt. Det er svært at tro på, når man ser hjemmet i dag. Indretningen er hyggelig, smagfuld og meget personlig. ”Alt, hvad jeg har hængende på væggen, har en historie, der betyder noget for mig,” fortæller Klaus og fremhæver en smuk gammel violin, der ikke ser ud til at kunne spilles på, men som emmer af patina. Med et varmt smil fortæller Klaus, at den er arvet fra en gammel bondemand der nærmest var som en bedstefar for ham.

Klaus’ vej ind i beboerdemokratiet Som barn voksede Klaus op i den lille landsby Karlstrup nær Roskilde. Gennem en god ven fik han smag for sejlsport – en fritidsaktivitet, han stadig nyder den dag i dag. Og som ovenikøbet engang for mange år siden førte til en 14 måneders langtur med familien ad europæiske kanaler og floder til Middelhavet. Når ikke det maritime liv trækker, dyrker Klaus sin anden store interesse: sine motorcykler. Seneste projekt har dog været renovering af en ældre motorbåd, der til sommer skal med på ferie i Holland og Belgien. ”Jeg har altid været

48

beboermagasinet BoDanmark

bidt af mekanik, og jeg elsker at rode med det selv,” fortæller Klaus begejstret.

Ud over at dyrke sine fritidsinteresser fik Klaus som almen beboer hurtigt meget mere at se til, da han blev engageret i beboerdemokratiet. En ny verden åbnede sig nemlig, da han på sin første generalforsamling i boligforeningen blev overtalt til at stille op til organisationsbestyrelsen. ”Det var jeg fuldstændig uforberedt på,” smiler han. Men derefter blev han hurtigt mere og mere engageret: ”Jeg opdagede jo, hvor spændende det er at have indflydelse på det område, jeg og mine medbeboere bor i, og på den strategiske udvikling af både boligforeningen og det lokale boligmarked på Nordfyn.”

Som person er Klaus ret nysgerrig af natur og søger gerne mod nye og bedre løsninger. Derfor har han heller aldrig holdt sig tilbage, hvis han har haft idéer til forbedringer – både i sin egen boligforening, men også hos Boligkontoret Danmark, hvor han som nyvalgt beboerdemokrat hurtigt kom ind i nye netværk og tættere på Boligkontoret Danmarks ledelse. Hans store engagement satte også sit præg på det fynske lokalråd, hvor han så potentiale til noget mere: ”Jeg savnede simpelthen mere plads til debat, visioner og erfaringsudveksling,” forklarer han. Sammen med ligesindede beboerdemokrater var han således med til

at udvikle en helt ny måde at køre lokalråd Fyn på, hvilket kulminerede i et årligt tilbagevendende 24 timers seminar med faglige input udefra og god tid til erfaringsudveksling. Seminaret afholdes nu for 13. år i træk med deltagere fra hele landet, og selvom Klaus har givet stafetten videre til en ny lokalrådsformand, er han altid fast inventar på og stor fortaler for seminaret.

Initiativerne til lokalrådsseminaret på Fyn og Klaus’ engagement vakte interesse i Boligkontoret Danmarks hovedbestyrelse, og daværende formand Lisbet Riis inviterede derfor Klaus til at være suppleant i bestyrelsen. Klaus takkede ja, men gjorde det klart, at han på sigt gerne ville være et aktivt medlem. To år efter blev det muligt, og Klaus blev valgt ind på repræsentantskabsmødet i 2008 efter indstilling fra bestyrelsen.

Selvom det ikke oprindeligt lå i kortene, at Klaus skulle ende med at bruge så mange timer af sit liv på at engagere sig i bestyrelsesarbejde, banker der nu et stort beboerdemokratisk hjerte i ham: ”Vi er 1 mio. danskere, der bor alment, og vi skal selvfølgelig have indflydelse på vores eget hjem.

I beboerdemokratiet arbejder vi konstant for at forbedre forholdene for de almene beboere. Vi er en vigtig del af velfærdssamfundet, i og med at vi både løfter uvurderlige sociale opgaver i hele landet og bidrager til sammenhængskraften i vores land” slår han fast med stolthed i stemmen.

Den 2. juni 2018 blev Klaus enstemmigt valgt som ny formand for Boligkontoret Danmark, da Lisbet Riis stoppede. Siden da har han nået at opleve et fantastisk år med Boligkontoret Danmarks 70-års jubilæum og politiske debatarrangementer afholdt af lokalrådene, hvilket allerede har sendt ham rundt i landet op til flere gange. Alle steder har han mødt stor opbakning, både i lokalråd, hos boligselskaberne og ikke mindst blandt Boligkontoret Danmarks medarbejdere.

Generationsskiftet er den varme kartoffel En af Klaus´ helt store mærkesager er ge-

nerationsskiftet i Boligkontoret Danmarks hovedbestyrelse, hvor gennemsnitsalderen i dag er 66 år. ”Indenfor de næste seks år er mit mål, at vi skal have gennemført en proces, hvor vi får igangsat et begyndende generationsskifte”, fortæller han. Bestyrelsen er generelt enig om målet, men det er en svær proces. Derfor har Klaus gjort det til et fast punkt på møderne, at de løbende skal have fokus på denne udfordring. Han vil også arbejde for, at bestyrelsesmedlemmerne – både i Boligkontoret Danmark og i boligselskaberne rundt omkring – kommer i tættere dialog med afdelingsbestyrelserne.

Formålet er at involvere beboerdemokraterne i boligområderne mere i den politiske proces og give dem indsigt, viden og motivation til en dag selv at blive engageret i organisationsbestyrelsen. På den måde håber Klaus at rekruttere fra græsrødderne, ligesom han selv oplevede det.

Fokus på at holde huslejen i ro

En anden mærkesag for Klaus er driften af boligområderne: ”Driften rundt om i boligområderne er en af grundpillerne i den almene boligform, og derfor er det så vigtigt, at vi hele tiden har fokus på at arbejde så smart som muligt – uanset regeringskrav eller ej, så vi kan holde beboernes husleje i nogenlunde ro.” Klaus ser især fordele ved brug af ny teknologi, der frigør menneskelige ressourcer, som eksempelvis robotplæneklippere og ikke mindst bedre organisering i form af fællesdrift. Det er dog vigtigt for Klaus, at serviceniveauet ikke forringes. For at forhindre dét peger han på, at beboerdemokrater og driftsfolk skal samarbejde om at finde løsninger, der både giver skønne boligområder, som er nemme og billige at vedligeholde, og en god beboerservice tilpasset beboerne.

Den politiske formand

Klaus´ far var socialdemokratisk byrådsmedlem i over 25 år. Det politiske ståsted er derfor mere eller mindre kommet ind med modermælken. Klaus var i mange år ikke politisk aktiv, da han som offentligt

ansat havde svært ved at få de to kasketter til at passe sammen. Nu fylder det dog mere, og han er meget bevidst om, hvor vigtige de politiske vinde er for den almene boform, da politikerne, både lokalt og på nationalt plan, har enorm indflydelse på rammerne for de almene boligselskaber.

Ligesom et godt samarbejde med den lokale kommune er vigtigt, er de storpolitiske vinde også afgørende for de almene boligselskabers handlefrihed. ”En frihed, vi i den grad mærker er under pres,” fortæller Klaus. Han mener, at vi som boligsektor generelt er for usynlig: ”Vi skal blive bedre til at fortælle om alt det gode, vi i de almene boligselskaber gør for vores beboere, kommunerne, velfærdssamfundet og hele Danmark.” Derfor glæder han sig også over det politiske kommuniké, repræsentantskabet vedtog sidste år. Her slog Boligkontoret Danmarks øverste myndighed fast, at vi vil gøre alt, hvad vi kan for de almene boliger, og at vi vil gøre os mere gældende i den politiske debat.

Rundt om Klaus Bentzen: • Født den 29. juni i 1949 • Har arbejdet som lærer, erhvervsvejleder og leder af en kommunal arbejds markedsafdeling • Valgt ind i Bogense Bolig forenings bestyrelse i 1999 • Blev formand for Bogense Boligforening i 2007 • Valgt ind i Boligkontoret Dan marks hovedbestyrelse i 2010 • Har to børn og fire børnebørn • Er sejler, MC-entusiast og SIND-frivillig i sin fritid – udover bestyrelsesarbejdet

beboermagasinet BoDanmark

49

Juridisk brevkasse

Kære Henriette

hete@bdk.dk

Kære Henriette

Jeg bor i en ungdomsbolig og har længe haft øje på nabolejligheden, der er meget større, og som har en virkelig fed udsigt. Min nabo har sagt, at han nok gerne vil begynde at studere på et tidspunkt, så vi har talt om at bytte bolig, når jeg er færdiguddannet om tre måneder. Må vi det?

Hilsen Amalie Kære Amalie

Du kan som udgangspunkt få lov til at bytte din bolig, når du har boet i boligen i mindst tre år, jf. Almenlejelovens § 69. Den, som du bytter med, behøver ikke at bo i samme boligselskab, men det er dog et krav, at I begge råder over den samme type af bolig. Det gør I ikke, da du bor i en ungdomsbolig, og jeg antager, at din nabos lejlighed er en familiebolig.

Da dit lejemål er en almen ungdomsbolig, er det tilsvarende en betingelse for jeres boligbytte, at din nabo opfylder betingelserne for at komme i betragtning til en ungdomsbolig.

Med venlig hilsen Henriette

Kære Henriette

Mine underboere er storrygere, og jeg er meget generet af røg, der trænger op i min lejlighed på 2. sal fra underboens lejemål. Når der ryges på altanen, så er min altan også fuldstændig tæt af røg, og det trænger ind gennem min altandør, så alt mit vasketøj lugter forfærdeligt af røg.

Jeg har læst noget om, at der er vedtaget en lov om, at man ikke må ryge udendørs, så kan det virkelig være rigtigt, at min underbo kan storryge både indendørs og udendørs til så stor gene for mig?

Hilsen Tina Kære Tina

Det er korrekt, at der er vedtaget en rygelov, som forbyder rygning i offentlige lokaler. En bolig anses dog for at være privat, og det fremgår endda af Grundloven, at boligen er ukrænkelig. Beboerne har derfor frihed til at indrette sig, som de vil, herunder at tilrettelægge deres tilstedeværelse. De må ikke støje og larme, men man kan ikke formelt stille krav om, at de ikke må ryge i deres lejlighed eller på altanen.

Med venlig hilsen Henriette

50

beboermagasinet BoDanmark

Kære Henriette

Der er ofte larm fra min nabo, der hører høj radio og taler meget højt. Jeg har klaget til boligselskabet, men de mener, at der er tale om almindelig hverdagsstøj, som jeg bare må acceptere. Jeg har fået fortalt, at jeg selv kan sende klagen over min nabo til Beboerklagenævnet, men hvordan gør jeg det?

Mvh. Poul Kære Poul

For at kunne indbringe en sag for Beboerklagenævnet kræver det, at du forinden har kontaktet din udlejer, som enten ikke reagerer på din klage, eller som har vurderet, at der ikke er noget, som udlejer kan gøre.

Du har herefter mulighed for at kontakte Beboerklagenævnet i din kommune og indbringe klagesagen. Det koster et gebyr på omkring 145 kr. at indbringe en sag for Beboerklagenævnet.

På www.bdk.dk kan du desuden under ’beboere’ læse mere om dine muligheder for at klage.

Med venlig hilsen Henriette

Boligkontoret rundt Bramming

Brammings gamle rådhus­grund får nyt liv I Bramming har den gamle rådhusgrund længe ligget stille hen, efter at kommunens ansatte måtte flytte deres arbejdsplads til Ribe Rådhus. Men nu skal området igen summe af liv – denne gang fra børnefamilier, seniorer og andre almene beboere, da Bramming Boligforening er ved at opføre 51 nye boliger på stedet. Og interessen for byggeriet på den attraktive adresse lige midt i Bramming by er overvældende, fortæller formand for boligforeningen Bo Langendorff. ”Det skal være et sted, hvor folk ikke bare bor, men også godt kan lide at bo”, forklarer han om boligforeningens vision for det nye boligområde. Derfor er der lagt stor vægt på at understøtte det gode naboskab med et fælleshus for alle beboere og indgangsdøre, der vender ind mod det fælles uderum, så folk helt naturligt møder hinanden. Boligerne forventes klar til indflytning i oktober 2020.

Skrillinge

Nye billige almene boliger i Skrillinge Takket være frugtbare samarbejder med kommunerne landet over er der godt gang i byggeriet af almene boliger. Og selvom det er nybyggeri, behøver det ikke koste en formue for de mange boligsøgende, der er på udkig efter en mindre bolig til en lavere husleje. I Skrillinge har Boligforeningen Lillebælt bygget 48 nye boliger. 10 af de nye boliger er på 40 m2 og dermed til en husleje på under 3.200 kr. – og dem har kommunen allerede lejet ud, da de ifølge lejeloven må råde over 25 % af boligerne. De mindre boliger i Skrillinge er opført som fleksboliger, der kan lægges sammen til større boliger, hvilket giver byggeriet et langsigtet perspektiv og sikrer, at boligerne kan lejes ud i fremtiden, hvis behovet for små boliger ændrer sig.

Hillerød

Fokus på fremtidens ­beboerdemokrati Med hjælp fra Boligkontoret Danmarks udviklingsafdeling har Boligselskabet Nordsjælland søsat et projekt, der bl.a. skal klargøre, hvordan man kan styrke rekrutteringsgrundlaget til det frivillige beboerdemokrati, der er beboernes mulighed for at få indflydelse.

Projektet skal også arbejde med kompetenceudvikling i beboerdemokratiet.

Baggrunden for projektet er bl.a. den store anciennitet blandt beboerdemokraterne, der kan gøre arbejdet sårbart. Formand for Boligselskabet Nordsjælland Lena Andersen fortæller: ”Vi har altid været en godt samarbejdende og stabil bestyrelse, men så skete det, at et af vores bestyrelsesmedlemmer blev syg og ikke kom tilbage. Da vi så skulle indkalde en suppleant, og begge vores suppleanter takkede pænt nej grundet manglende tid, så oplevede vi jo pludselig, at vi stod i den her sårbare situation, hvor vi ikke var de bestyrelsesmedlemmer, vi skulle være, til at trække læsset.”

Projektet løber frem til 2021 og vil arbejde målrettet med at styrke beboerdemokratiet og rekrutteringen hertil i boligselskabet. Erfaringer, der også vil komme alle andre almene boligselskaber til gode.

Boligkontoret Danmark – din boligadministration På www.bdk.dk kan du finde information om alt, der vedrører dig som beboer. Udlejning og service sker fra vores afdelings- og lokalkontorer.

Boligselskabet Sct. Jørgen Brovej 18 8800 Viborg Telefon 87 92 59 25 post@bsjviborg.dk eller viborg@bdk.dk

Afdelingskontoret Silkeborg Borgergade 10 8600 Silkeborg Telefon 86 52 21 77 silkeborg@bdk.dk

Afdelingskontoret Holte Røjelskær 15, 2. sal 2840 Holte Telefon 39 25 10 00 holte@bdk.dk Afdelingskontoret Allerød/Hillerød Kirkevænget 8A 3450 Allerød Telefon 48 17 22 21 alleroed@bdk.dk Hillerødsholmsallé 17A 3400 Hillerød Telefon 48 26 90 00 hillerod@bdk.dk

Afdelingskontoret Helsingør Vestermarken 16A 3060 Espergærde Telefon 73 75 76 60 helsingoer@bdk.dk

Boligkontoret Danmark Havneholmen 21 1561 København V. Telefon 35 44 80 80 www.bdk.dk

Afdelingskontoret Ribe Tangevej 30 6760 Ribe Telefon 75 42 30 00 ribe@bdk.dk

Afdelingskontoret Sakskøbing Guldborgvej 2 4990 Sakskøbing Telefon 73 75 76 30 sakskoebing@bdk.dk

Lokalkontoret Kolding Haderslevvej 75B 6000 Kolding Tlf. 76 60 32 32 kolding@bdk.dk

Lokalkontoret Faxe Østervej 17 4640 Faxe Tlf. 56 71 32 30 fakse@bdk.dk

Lokalkontoret Holsted Nørregade 1 6670 Holsted Tlf. 75 39 35 66 holsted@bdk.dk Lokalkontoret Bramming Godthåbsparken 44 6470 Bramming Tlf. 75 17 32 60 post@brammingbolig.dk

Afdelingskontoret Fyn Sivlandvænget 27B 5260 Odense S. Telefon 63 12 75 80 fyn@bdk.dk

Lokalkontoret Nakskov Pragtstjerne 6 4900 Nakskov Tlf. 73 75 76 40 nakskov@bdk.dk