Nr. 87 April 2008
”Det er bare med at komme i gang, så vores boliger er konkurrencedygtige”, siger Jørn Cato Nielsen om beboernes råderet. Din bolig - dit valg er et af de områder, der bliver et vigtigt omdrejningspunkt for det nye samarbejde.
Netværk skaber muligheder Boligselskabet Sct. Jørgen i Viborg og Boligkontoret Danmark indleder samarbejde. Af kommunikationschef Anders Juel Hansen
- Vi har en forventning om at blive sparringspartnere for hinanden. Det kan være udgangspunkt for en udvikling hos begge parter, der kan være til gavn for beboerne, siger Jørn Cato Nielsen, formand for Boligselskabet Sct. Jørgen. Fra 1. januar 2008 har Boligselskabet Sct. Jørgen og Boligkontoret Danmark indledt et samarbejde, der på den måde skal være til gavn for begge parter. Ledelsen i de to selskaber mødtes i januar måned og forretningsfører fra Afdelingskontoret Skanderborg, Alfred
Larsen, deltog i marts måned på Boligselskabet Sct. Jørgens konference. Vores boliger skal være konkurrencedygtige - Jeg var glad for at høre Boligkontorets forretningsfører, Alfred Larsen fortælle om beboernes råderet på vores konference, hvor vi havde samlet omkring 100 afdelingsbestyrelsesmedlemmer. I Sct. Jørgen synes vi, at det er den helt rigtige vej til at forbedre vores almene boliger – enten det er med individuel-
le forbedringer eller med kollektive moderniseringer. Det er bare med at komme i gang, så vores boliger er konkurrencedygtige, siger Jørn Cato Nielsen. Boligselskabet Sct. Jørgen administrerer i alt 5.200 boliger i de midtjyske kommuner, Viborg, Silkeborg og Favrskov, hvoraf 3.700 boliger er selskabets egne. Herudover forestår Boligselskabet Sct. Jørgen administration af 1.500 boliger for andre boligselskaber/foreninger og kommuner, Fortsættes på side 10
Vind 20.000 kr.
Strategisk samarbejde
Budget 2009
Boligkontoret har stiftet en ny pris, der gives for gode initiativer.
Hvad bliver det næste skridt for Lejerbo, FSBbolig og Boligkontoret?
Boligkontoret tilpasser sig et presset arbejdsmarked
Læs side 3
Læs side 4-5
Læs side 7-9