Beboermagasinet fra Boligkontoret Danmark bidrager til dagsordenen og den aktuelle debat omkring almene lejeboliger.
Magasinet præsenterer
Boligkontoret Danmarks visioner og kompetencer gennem artikler, der er inspirerende, fængende og informerende om hverdagsog boliglivets emner.
Har du forslag, ris eller ros
til Beboermagasinet? Skriv til os på redaktion@bdk.dk
Kære læser
Vi lever lige nu i en foranderlig og på mange måder bekymrende tid, som vi for få år siden nok ikke ville have kunnet tænke os til. Dagligt forholder vi os til internationale konflikter, et ændret forhold til USA og et dansk beredskab under pres, der nu er på alles læber.
I dette Beboermagasin har vi derfor valgt temaet tryghed. Hvordan kan vi tage hånd om vores egen og vores medmenneskers tryghed, når verden omkring os bliver usikker? Hvad er med til at skabe tryghed for os i det nære – i vores hjem og i de almene boligafdelinger rundt omkring i landet?
Tryghed boligområdet og hjemmet kan komme af fysiske foranstaltninger – som god udendørs belysning, aldersvenlige tiltag i boligen, et sundt indeklima, indbydende fællesarealer med mere. Ting, som rigtig mange af de almene boligselskaber i Boligkontoret Danmarks fællesskab har fokus på, når de gennemfører renoveringer og nybyggeri. Det ser vi blandt andet fotoreportagen, hvor vi denne gang er taget på besøg afdelingen Skoleparken i Hillerød.
Men tryghed hænger i den grad også sammen med de relationer, vi har der, hvor vi bor. I Byengen hos AB Hørsholm Kokkedal viste det gode naboskab dén grad sit værd, da afdelingen pludselig stod i en højst uvant og dramatisk situation tidligere dette forår.
Endelig er vi rigtig glade for at kunne præsentere Keld og Hilda Heick som denne udgaves portrætinterview. Efter et langt liv sammen på farten står de nu på tærsklen til et nyt kapitel. Læs deres fascinerende historie og se billederne fra deres hyggelige hjem her i bladet.
Tak fordi du læser med og rigtig god fornøjelse.
Klaus Bentzen Formand for Boligkontoret Danmark
Inspiration
4, 5, 20, 35, 43, 47 Boligkontoret rundt 30 Mød vinderne af Initiativprisen 40 Et løft af både boliger og beboere 44 Klar til krise – sådan forbereder du dig
48 Guide: Styrk din digitale sikkerhed 50 Den boligsociale brevkasse 51 Opslagstavlen
Fotoreportage
21 Farvel til ‘de grå blokke’
Artikler
6 Hånd i hånd gennem livet
16 Da skuddene faldt fandt beboerne hinanden 18 Fællesskab som beredskab
32 Når verdens uro banker på døren 36 Den hårde tone rammer fællesskabet
Konkurrence
15 Vind bogen “Et liv i billeder: Keld & Hilda”
Hillerød
Velkommen til Hillerød Boligselskab
15. september 2025 kunne Boligkontoret Danmark byde velkommen til et nyt medlem: Hillerød Boligselskab med 204 almene boliger Hillerød. “For os bestyrelsen har det været afgørende at finde en kompetent samarbejdspartner med stærk lokal forankring. Med medarbejdere placeret på afdelingskontoret i Hillerød får vi en administrator, der både kender området og kommunen,” siger formand Søs Madsen om det kommende samarbejde med Boligkontoret Danmark. Flere af Hillerød Boligselskabs afdelinger står over for omfattende renoveringer, der skal fremtidssikre boligerne. I den anledning er det særligt vigtigt med et administrationsselskab, der både er lokalt forankret, og som samtidig tilbyder ekspertise byggeri med mere, understreger Søs Madsen.
Ved fejringen fik ildsjælen Eva Feldborg Nielsen
blomster af formand Bo Langendorff (t.v.) for sit store arbejde med boligforeningens sociale aktiviteter.
Søs Madsen (t.v.) underskriver administrationsaftalen ved siden af formand for Boligkontoret Danmark Klaus Bentzen.
Bramming
Tillykke med de 80 år til Bramming Boligforening
I september kunne Bramming Boligforening fejre sit 80-års jubilæum.
“Det var en dejlig dag med fest, historiske tilbageblik og en stor understregning af vores fællesskab. Jubilæet var både en fejring af vores historie, beboere og medarbejdere, som hver dag gør Bramming Boligforening levende,” siger formand Bo Langendorff.
Bramming Boligforening har i otte årtier været en central aktør udviklingen af Bramming. Allerede kort efter 2. verdenskrigs afslutning gik boligforeningen i gang med at sikre boliger til byens indbyggere. Siden da er boligforeningen vokset støt og tæller i dag mere end 600 almene boliger fordelt på 15 boligafdelinger.
Bramming Boligforening er desuden kendt for sine mange aktiviteter, der styrker fællesskabet: fastelavn, sankthans, sommerfester, julebanko og kaffemøder er blot nogle af de arrangementer, som frivillige kræfter har skabt gennem årene.
Sakskøbing Første beboere flytter ind i Rørbækhuse
I august kunne de første beboere Rørbækhuse endelig sætte nøglen i døren til deres nye hjem.
Sakskøbing Boligselskab har opført 37 nye boliger ét og to plan. Boligerne er placeret omkring et grønt gårdrum og rummer både 2-, 3- og 4-rums boliger.
En af de nye beboere er 80-årige Lise Autzen, som har ventet i flere år.
“Jeg er meget begejstret. Alt er nyt, der er gulvvarme, og det hele er vedligeholdelsesfrit. Jeg havde brug for noget mindre og mere overskueligt,” fortæller hun.
I september stod alle boligerne klar til indflytning.
Thisted Bolig satte den lokale boligpolitik på dagsordenen, da de inviterede til debat forud for kommunalvalget.
Stærk opbakning til demokratiet i Thy
162 thyboer mødte op, da Thisted Bolig inviterede til debat forud for kommunalvalget i november. Hele ni partier stillede med kandidater, og salen på Thisted Gymnasium summede af engagement.
Bosætning, almene boliger og infrastruktur var blandt de store temaer. “For os som boligselskab er det vigtigt, at Thisted Kommune også understøtter lokalområder uden for selve Thisted – f.eks. når det gælder nye almene boliger. Det og meget andet blev drøftet på aftenen,” fortæller direktør i Thisted Bolig Chano Sauer.
Også behovet for flere seniorboliger var på dagsordenen, da prognoser peger på en voksende ældregruppe kommunen.
Debatten blev krydret med hygge og masser af valgflæsk ved bordene, og med deltagere fra hele kommunen – fra Agger til Frøstrup – blev det en aften, hvor demokratiet og boligpolitikken gik hånd i hånd.
Beboer Lise Autzen foran sin nye bolig.
Foto: Boligkontoret Danmark.
(t.h.) overrakt
Foto:
Thisted
Bolig.
Tema: Tryghed
HÅND I HÅND GENNEM LIVET
Keld og Hilda Heick har fulgtes ad i 65 år, siden de blev kærester som 15-årige. Nu står de på tærsklen til et nyt livskapitel, når de giver deres allersidste koncert. Beboermagasinet har besøgt “Hr. og Fru Danmark”.
Tekst: Nina Ulrich Østergaard, nird@bdk.dk
Fotos: Roar Paaske
Han er drømmeren og romantikeren, der får de kreative ideer og omsætter dem til musik, som de fleste danskere kan nynne med på. Hun er “den skrappe” praktiske gris, der har styr på økonomien, forsikringerne og alle aftalerne, og som får sin mand ned på jorden igen “til os andre dødelige”, når hans sangtekster bliver lidt for højtflyvende. I en tid, hvor godt halvdelen af alle ægteskaber går i stykker, er Keld og Hilda Heick beviset på, at modsætninger mødes, og at vores forskelligheder kan gøre os stærkere sammen.
Der er dækket bord med kaffe og kage, og hjemmet såvel som haven står snorlige og smukt, da Beboermagasinet er på besøg hos parret Holte Nordsjælland. “Du kunne knokle dig halvt ihjel,” siger Keld Heick med et smil til sin hustru, og man tror ham. Hilda Heick er ikke en kvinde, der sidder stille ret længe ad gangen – det skulle da lige være for at tale med Beboermagasinet på denne solrige sensommerdag, hvor hun har fundet et par ledige timer i parrets ellers propfyldte kalender. Ugen efter er der fire koncerter planlagt. Oveni er der tv-optagelser over flere dage med et portrætprogram i støbeskeen. Keld: “Vi er ikke gode til at sige nej. Vi aflyser heller ikke koncerter, hvis vi er lidt småsyge.”
Hilda: “Nej, man bliver ikke væk fra arbejdet, og det nytter ikke noget at klynke over, at man har ondt maven eller er træt. Man må bare se at komme gang.”
Bag den tilgang til livet ligger en ubetinget arbejds- og spilleglæde samt en dyb taknemmelighed over, at interessen fra publikum stadig er stor, selvom parret for længst har passeret den gængse pensionsalder. Men det er også et udtryk for en ordentlighed og en pligtopfyldenhed, som de begge har med sig hjemmefra. At Keld og Hilda skulle have så travlt i dag som snart 80-årige, havde de dog aldrig forestillet sig, da de begyndte at spille sammen.
Ikke kærlighed ved første blik
Vi skruer tiden tilbage. Keld og Hilda har været et par i 65 år, men de mødte allerede hinanden som børn. Det var i 2.
klasse på Valby Skole, og interessen var ikke helt gensidig til at begynde med.
Hilda: “Jeg syntes, han var stangirriterende, fordi han løb efter mig. ‘Sikke en idiot,’ tænkte jeg.”
Keld: “Og jeg syntes, du var meget sød ..”
Alligevel faldt Hilda for Keld, da de som 15-årige var til en fødselsdagsfest sammen.
Keld: “Vi sad ved hver vores bordende og kunne indimellem krydse blikke. Det var meget uskyldigt.”
Var det ikke lidt spændende, at han spillede guitar, Hilda?
Hilda griner: “Overhovedet ikke! Jeg syntes bare, at han så sød ud og havde sådan nogle kønne øjne. De er jo så falmet lidt siden …”
Keld og Hilda blev hinandens første kærester – og de har været sammen hver dag lige siden. Allerede som helt unge havde de interessen for musikken til fælles, og det gav Keld et oplagt påskud for at besøge Hilda, hvis forældre havde en meget avanceret båndoptager.
“Det var et helt møbel med pladespiller, radio og båndoptager med to spor, og en lille mikrofon man kunne synge i. Så kom Keld med sin guitar og skulle lige prøve den,” husker Hilda.
Familie på farten
Følger man Keld, Hilda og deres datter, Annette Heick, udefra, ligner de den perfekte familie. Årene som omrejsende sammen på landevejene lader til at have givet familien Heick et helt særligt sammenhold. De bor et stenkast fra datteren og hendes familie, ses ofte og hjælper hinanden – og det går begge veje mellem de nu tre generationer.
Det første
fælles hjem …
Var en lejlighed i det spritnye højhus, Domus Vista, beliggende mellem Valby og Frederiksberg, i 1968.
Keld: “Det var meget moderne! Og det var kun unge mennesker, der boede der dengang. Vi var blandt de allerførste, der flyttede ind – de var ikke engang færdige med at bygge det.”
Hilda: “Men man skulle være gift for at få en lejlighed. Vi kom op på ejendomskontoret, og den meget bestemte dame kiggede på os henover brillerne. ‘I har først ret til at få den, hvis I er gift inden for seks uger,’ sagde hun. Så kiggede vi på hinanden – ‘Hvornår har du fri’? Så der var ikke noget romantisk frieri, det var meget praktisk. Men tænk at få vores egen lejlighed! Vi boede jo hjemme hos vores forældre indtil da.”
Keld og Hilda har haft flere hunde gennem tiden, og altid den samme race. Her er det pudlen Bertil.
Den sidste plade …
“.. var en juleplade, som vi indspillede midt om sommeren i 2023. Vi stod og kampsvedte studiet hos Søren Bundgaard i Toscana og sang om sneen, der drysser ned.”
Efter en årrække op gennem 1960’erne og 70’erne, hvor Keld spillede med sit band, The Donkeys, og Hilda passede barn, hus og sit job som edb-programmør, blev livet adskilt for hårdt. Efter længere tids overvejelser og insisteren på “en normal tilværelse” sammen med Annette sagde Hilda sit job op og trådte op på scenen ved sin mands side. Resten er dansk musikhistorie. Det var dog ikke altid nemt at få livet som turnerende musikere og livet som børnefamilie til at gå lige op. Der var sene nætter, lange ventetider og frem for alt savnet af et rigtigt hjem. Hilda: “Jeg havde så dårlig samvittighed over for Annette, fordi hun skulle have sådan et omflakkende liv. Så jeg insisterede på, at vi fik en campingvogn.”
Det fik de, og campingvognen blev deres base, hyggeligt indrettet med brætspil, legetøj, et lille tv – og plads til en hund, den første i rækken af mange pudler. Efter at have levet i fem år som omrejsende børnefamilie slog familien sig endelig ned Holte. Her på egnen har de boet lige siden, i skiftende boliger, dog afbrudt af et par år på den anden side af Øresund, da Annette og hendes familie flyttede til Sverige for en periode. Igen fulgtes de to generationer ad som en samlet familie.
Keld: “Vi vidste jo, at selvom det bare er en tur over broen, så ville vi ikke komme til at se så meget til dem, som vi ønskede. Så vi flyttede med, men beholdt en lejlighed
Om Keld og Hilda Heick
Keld og Hilda Heick, begge født 1946. Keld er uddannet skolelærer, og Hilda er uddannet edb-programmør.
• Keld Heick dannede bandet Keld & The Donkeys 1965, der oprindeligt spillede pigtrådsmusik og senere fik deres folkelige gennembrud inden for dansktop.
• Keld og Hilda har siden 1981 optrådt som duo, udgivet en lang række albums og turneret over hele landet.
• Keld Heick har vundet Dansk Melodi Grand Prix ni gange som tekstforfatter og skrevet over 1.000 tekster inden for dansktopgenren.
• I årene 1993-98 var Keld og Hilda chefer for Nykøbing Falster Revyen.
Sammen har de datteren Annette Heick (f. 1971), der er skuespiller, sanger og tv-vært.
Sommerdage i familien Heicks campingvogn, der blev datteren Annettes (i forgrunden) barndomshjem en årrække.
Det vigtigste Keld har lært Hilda …
“At jeg nogle gange skal sætte mig ned og slappe af. Jeg er slem til at fare rundt og ordne alting.”
Det vigtigste Hilda
har lært Keld …
“Hilda har en dedikation, som er fantastisk. Jeg er nok blevet lidt mere flittig, end jeg ellers ville have været.”
i Danmark, fordi vi ville være danskere stadigvæk – og vi vidste, at det var midlertidigt.”
Hilda: “Men det blev for meget med to boliger, både udgiftsmæssigt og tidsmæssigt. Når vi havde ordnet haven det ene sted, så skulle vi tilbage igen og ordne haven det andet sted.”
Hjem er mere end bare en bolig Når man træder ind parrets nuværende bolig, er man ikke i tvivl om, at her er et hjem, der er lagt både kræfter og
kærlighed i at passe. Men trods den imponerende energi, de begge lægger for dagen, så er alderen et faktum, de er nødt til at indrette sig efter. Derfor solgte de deres nybyggede hus og flyttede til en mindre bolig i ét plan i 2024. Keld: “Det var med sorg i sindet, at vi flyttede, men vi havde fået bygget forkert i forhold til vores alder. To etager og alt for stort – det skal man ikke gøre. Og så fik vi lavet sådan en handicapelevator, fordi vi tænkte, at vi skulle kunne blive gamle der.”
Hilda: “Men jeg har jo ikke tålmodighed til sådan en elevator! Den kørte alt for langsomt. Så jeg brugte den til at flytte ting mellem etagerne, jeg stablede alt muligt ind i den, og så tog jeg ellers selv trappen 117 gange om dagen.” Keld: “En dag stod du og tog dig til knæene, fordi de gjorde ondt. ‘Så er det nu, vi skal flytte!’”
Det var Annette, der fandt det nye hus til dem. Keld faldt med det samme for omgivelserne, og selvom Hilda var skeptisk – “her var mørkt over alt” – måtte hun til sidst give sig. I dag elsker de begge huset, haven, den rolige, naturskønne beliggenhed og ikke mindst det gode naboskab med de andre beboere på den lille vej. Her bliver ofte drukket kaffe eller et glas vin efter fyraften, her er fælles havedag, og man holder øje med hinandens huse, hvis nogen er væk længere tid. Selvom kalenderen sjældent er helt tom, prioriterer Keld og Hilda at pleje relationen til naboerne. Det giver tryghed og en følelse af at høre til.
Hr. og Fru Danmark?
I en vild tid med ungdomsoprør, værdiskred og sammenbrud i mange familier kom Keld Heick i 1960’erne ind på
Foto: Keld og Hilda Heick.
scenen og definerede dansktoppen, der havde en helt anden dagsorden. Det var en ubekymret musik, der genlød af tryghed, glæde og nostalgi. Senere fulgte årene med Dansk Melodi Grand Prix, som Keld Heick var en fast del af fra 1978 til 1996 både som sangskriver og tekstforfatter med utallige vindernumre.
Keld og Hilda er af nogle blevet kaldt kitsch, og musikken har ikke været “fin nok” i mange meningsdanneres øjne. Derfor kom det også som en overraskelse for parret, da Statens Kunstfond i 2024 tildelte Keld Heick den særlige hædersydelse. I begrundelsen lyder det, at Keld Heicks musik “skaber glæde, genkendelse og fællesskab” – har det være en bevidst rød tråd for deres musikalske virke?
Keld: “Jeg blev meget, meget glad og rørt over den hædersydelse og anerkendelse. Men det er vel egentlig blot glæden ved at skrive musikken, der ligger bag det hele. At det så har tiltalt så mange, er helt tilfældigt. Vi har nok talt samme sprog som vores publikum og henvendt os til dem i øjenhøjde.”
For Keld og Hilda er folkelighed ikke et skældsord. De laver den musik, de selv kan lide – og at den musik så har ramt plet hos så trofast et publikum over hele landet gennem en menneskealder er både rørende og forpligtende for dem. Vi er tilbage ved det med ordentligheden.
Hilda: “Folk kommer til vores koncerter for at have det sjovt og komme væk fra den daglige trummerum, og det skal vi give dem. De kommer ikke for at se os stå og hænge med ørerne. Vi har altid stået ved, hvad vi har lavet, og har passet vores job, også selvom vi er blevet kaldt kitsch.”
Fri for første gang i 45 år
Vi slutter, hvor vi begyndte, med den fyldte kalender. Det er ikke hvilke som helst koncerter, Keld og Hilda spiller dette efterår. Efter 45 år sammen på scenen er dette deres afskedsturné, og den sidste koncert nogensinde spiller de den 6. februar 2026 – præcis på 45-års dagen for deres første koncert sammen. Herfra venter et nyt liv som pensionister, hvis de da ikke bliver for rastløse.
Keld: “Det er hårdt og meget følelsesladet at skulle sige farvel til det liv. Men det er også en beslutning, der har været meget længe undervejs.”
Hilda: “Jeg har hele tiden sagt til Keld: ‘Du skal lige vide,
at når jeg bliver 80, så står jeg ikke længere på en scene.’ Nu er det 30 år siden, at jeg sagde det første gang.”
Keld: “Vi glæder os da til den frihed, der følger med. Der kommer altid et job på tværs af andre arrangementer eller ferier. Men det er også svært at sige, hvordan det bliver, for vi har aldrig nogensinde prøvet det. Vi har altid noget, vi skal – om det er musikken, gæster, projekter huset eller noget helt andet.”
Hemmeligheden bag et livslangt parforhold?
“Giv plads til hinanden. Du kan justere nogle småting, men ikke ændre et menneske.”
Konkurrence
Vind bogen
“Et liv i billeder: Keld & Hilda”
Få har som Keld og Hilda Heick sunget sig ind danskernes hjerter, og alligevel er de ofte blevet dømt ude af det gode selskab. Det har de taget med oprejst pande. I denne billedbiografi har journalist Marianne Tofte gennem samtaler og ved hjælp af parrets omfangsrige private billedalbum og scrapbøger fået indblik i de glæder og kampe, det populære par har været igennem. Her får vi den illustrerede fortælling om to meget forskellige temperamenter, om deres første møde i de unge år, om brylluppet, der ikke var populært hos nogen af forældrene, om ønskebarnet Annette og børnebørnene, om livet på landevejen og alt det, der hører med til det at være kendt.
For at deltage konkurrencen om et eksemplar af bogen skal du blot besvare nedenstående spørgsmål:
Hvad hed Keld Heicks band, som blev dannet i 1965?
(Du kan finde svaret i interviewet med Keld og Hilda Heick på side 6-14).
Send dit svar med dit navn, adresse og boligselskab til redaktion@bdk.dk. Skriv “konkurrence” i emnefeltet.
Alternativt kan du sende dit svar til:
Boligkontoret Danmark
Att: Nina Ulrich Østergaard Havneholmen 21 1561 København V
Sidste frist for besvarelser er den 1. december 2025.
Vi kårer to vindere, der får direkte besked.
Vinderne af konkurrencen #96 blev: Helle Sandager, Espergærde, og René Bruun Jørgensen, Allerød. Det rigtige svar var: Tenerife.
Tema: Tryghed
Da skuddene faldt fandt beboerne hinanden
Utryghed blev vendt til sammenhold, da der pludselig blev affyret skud i den ellers rolige boligafdeling Byengen-Nordengen i Kokkedal. Episoden viste, at tryghed ikke kun skabes af politi og beredskab – men også af naboer, der tager hånd om hinanden.
“Jeg hørte selv skuddene og gik straks ud på gaden,” fortæller Marianne Lundberg, der er formand for AB Hørsholm Kokkedal om den formiddag i maj år, hvor der blev affyret skud i afdelingen Byengen-Nordengen.
Heldigvis kom ingen beboere noget til, men episoden skabte naturligt nok uro.
“Der gik lidt tid, før politiet kom, og mellemtiden samledes omkring 15-20 beboere udenfor. Alle var naturligvis rystede – hvad var det, der skete?” siger Marianne Lundberg, der hurtigt blev kontaktet af Byengen-Nordengens afdelingsformand, Lone Schrøder.
Kort efter ankom politiet med flere patruljebiler og betjente. Hele området blev spærret af. Beboere, der havde forladt deres hjem, kunne ikke komme ind igen i flere timer, og dem, der var udenfor, måtte blive, hvor de var. Forældre til skolebørn vidste ikke, hvordan børnene kom hjem, og det var ikke muligt at forlade boligområdet for de forældre, der skulle hente børn i institution.
Allerede tidligt forløbet tog Marianne Lundberg og Lone Schrøder fat i Boligkontoret Danmark, og sammen med administrationsselskabet fik de sat en proces i gang: Et brev blev sendt ud til alle beboere om, hvad der var sket, og der blev indkaldt til et beboermøde allerede samme aften. Informationen blev også lagt på boligafdelingens Facebookgruppe og hjemmeside.
“Det vigtigste var at informere hurtigt – så beboerne vidste, hvad der foregik, og at vi tog situationen alvorligt,” fortæller Marianne Lundberg.
Beboerne stod sammen
Mens Marianne Lundberg og Lone Schrøder skabte sig et overblik over situationen, tog beboerne sig godt af hinanden.
“Beboerne begyndte lynhurtigt at hjælpe hinanden. Dem, der var afskåret fra deres bolig, blev inviteret ind til kaffe og fik mulighed for at låne et toilet. Det var godt at se,
hvordan folk stod sammen,” siger Marianne Lundberg og Lone Schrøder.
På beboermødet om aftenen deltog omkring 75 beboere.
Med på mødet var også Katja Giebel, der er chef for Boligsociale indsatser i Boligkontoret Danmark. Hun havde sørget for, at der også var en SSP-medarbejder fra kommunen med (SSP-samarbejde er mellem skole, socialforvaltning og politi, red.).
“Det betød meget, at folk kunne stille spørgsmål, tale sammen og høre, hvilke tiltag der var sat i gang. Alle reagerer forskelligt i sådan en situation – nogle er bange, andre vrede – men alle havde brug for at få luft,” siger Marianne Lundberg.
Dagen efter blev der udsendt en opfølgende besked, så beboere, der ikke havde været med til mødet, også kunne føle sig trygge og opdaterede.
Handl hurtigt, kommuniker klart
Marianne peger på, at det både var det personlige initiativ og organiseringen i den almene boligform, der gjorde det muligt at reagere hurtigt:
“Vi har bestyrelser og netværk, der kender beboerne, og det gør en stor forskel. Samtidig har vi lært, at samarbejdet mellem kommunen, SSP og boligorganisationen skal køre gnidningsfrit, så alle ved, hvem de skal tage fat i.”
Episoden har sat tanker i gang om beredskab og læring, men Marianne Lundberg er ikke tvivl om, at det fællesskab, der blev vist, er det vigtigste:
“Vi fik ros for den måde, vi håndterede det på, og mit klare indtryk er, at beboerne i dag føler sig trygge. Når noget uventet sker, handler det om at reagere hurtigt, kommunikere klart – og stå sammen. Det gjorde vi den dag,” slutter hun.
Lone Schrøder (t.v.) og Marianne Lundberg (t.h.) er glade for håndteringen af den dramatiske episode, der viste beboernes sammenhold.
Sådan kan vi hjælpe hinanden, hvis noget uventet sker
Søg information. Hold øje med beskeder fra afdelingsbestyrelsen – f.eks. i postkassen eller en evt. facebookgruppe. Spørg hellere en ekstra gang, hvis du er tvivl.
Del viden. Hvis du hører nyt, så giv det videre til naboerne – især til dem, der ikke er online.
Vis omsorg. Inviter en nabo indenfor, tilbyd en kop kaffe eller hjælp, hvis nogen står uden adgang til bolig eller toilet.
Tal sammen. Det hjælper at få luft og dele oplevelserne – både for børn og voksne.
Brug fællesskabet. Afdelingsbestyrelsen, Boligkontoret Danmark og kommunen er der for jer – tag kontakt, hvis du har brug for hjælp eller spørgsmål.
Kontakt Boligkontoret Danmark. Du kan finde dit lokale afdelingskontor på www.bdk.dk/om-boligkontoret-danmark/ kontakt. Kontakt politiet, hvis det er uden for normal arbejdstid.
Fællesskab som beredskab
Hjælpsomhed, små samtaler og et vågent øje med hinanden. Små ting kan være med til at øge trygheden i dit boligområde og skabe det netværk, der kan bære os gennem en krise.
Tekst: Katrine Brahl Petersen, kabp@bdk.dk
Foto: Roar Paaske
Når vi taler om tryghed i boligområder, falder snakken ofte på låse, lys eller overvågning. Men tryghed handler lige så høj grad om mennesker – og de relationer, vi har til hinanden i hverdagen.
Ifølge en ny undersøgelse fra Det Kriminalpræventive Råd og Trygfonden fra 2025 peger beboere især på hjælpsomhed (52 %), kommunikation (39 %) og opsyn (31 %) som kendetegn på et godt naboskab. Det viser, at de små handlinger betyder mest: At man hjælper hinanden, hilser på trappen eller holder øje med naboens bolig, når de er væk.
“Der er ingen tvivl om, at hvis man kender sine naboer, kommer man til at føle sig hjemme. Rundt om de forskellige medlemsorganisationer i Boligkontoret Danmark findes en masse eksempler på hjælpsomhed. Det er eksempler på alt lige fra, at naboen hjælper med at bære indkøbsposer, til at en nabo passer katten og vander blomsterne henover en weekend,” siger Katja Giebel, der er chef for afdelingen for Boligsociale indsatser i Boligkontoret Danmark.
Når krisen rammer
Men tryghed handler ikke kun om at forebygge kriminalitet og holde øje med hinanden hverdagen. Trygheden viser i høj grad også sin værdi, når hverdagen pludselig bliver sat ud af spil.
“Vi lever i en tid, hvor vi også skal tænke robusthed over for større hændelser, som f.eks. massive strømsvigt, hvor elevatorer, vandforsyning eller varme kan blive påvirket. I sådan en situation – selvom den er kortvarig – er det afgørende, at man kender sine naboer. Der er brug for, at vi hurtigt kan finde hinanden, hjælpe de ældre eller sårbare og stå sammen om at få hverdagen til at fungere – lidt som vi så det under corona-pandemien,” siger Katja Giebel.
Når man allerede har en relation, bliver det lettere at reagere, når noget uventet sker. Trygheden ligger i visheden om, at nogen banker på døren og spørger, om alt er okay – eller at man kan gå til naboen, hvis man selv har brug for hjælp.
Det er vigtigt at understrege, at naboskab ikke handler om at være bedste venner med alle i boligafdelingen. Det handler om at vise interesse, respekt og en grundlæggende omsorg for hinanden.
Katja Giebel er chef for Boligsociale indsatser i Boligkontoret Danmark, der bl.a. arbejder på at styrke trivslen i boligområderne.
Små skridt, stor effekt
Nogle gange kan det virke som en stor opgave at styrke trygheden i et boligområde. Men det kan begynde med ganske enkle handlinger:
At hilse på hinanden.
At dele en snak i opgangen eller på legepladsen.
At give en hånd, når naboen har brug for det.
At holde et venligt opsyn med hinandens boliger.
Når man allerede har en relation, bliver det lettere at reagere, når noget uventet sker. Her er beboere i Boligforeningen Faaborg-Midtfyn samlet.
Beboermagasinet Boligkontoret Danmark
Tema: Tryghed
Tema: Tryghed
Fotoreportage
Fra bord til jord
“Det er rent win-win!”. Ordene kommer fra driftsleder i Boligforeningen Lillebælt Jesper Nielsen om det kompost-samarbejde, som boligforeningen har indgået med Trinity Hotel og Konference Fredericia. Hver tredje uge kommer boligforeningens driftsmedarbejdere forbi hotellet og henter et læs kompost. Komposten ender som gødning og jordforbedring i bede og hække rundt omkring på de grønne områder i Boligforeningen Lillebælts boligafdelinger, der spreder sig over det meste af Middelfart Kommune.
“Hotellet må ikke sælge komposten, og da vi i Boligforeningen Lillebælt er non-profit, er det et oplagt og gnidningsløst samarbejde for begge parter,” fortæller Jesper Nielsen. Komposten – der ellers var gået til spilde – forbedrer jorden, så Boligforeningen Lillebælts beboere kan nyde godt af endnu flottere grønne områder i boligafdelingerne. En smart og bæredygtig løsning til gødning, som boligforeningen ellers skulle have tilkøbt.
Grenaa
Stor interesse for nyrenoverede boliger i Grenaa
Over 100 borgere mødte op, da Grenaa Andelsboligforening holdt åbent hus i de første nyrenoverede boliger på Fuglevænget september. De 36 færdige hjem er en del af en større renovering af alt 144 boliger, som står klar i 2027. Projektet omfatter bl.a. nye
altaner, terrasser og 44 tilgængelighedsboliger i stueplan.
“Det er et kæmpe løft for afdelingen og hele nærområdet. Folk er begejstrede for de lyse rum, store altaner og nye muligheder. Det handler ikke kun om mursten, men om at skabe rammer
for fællesskab,” siger afdelingsformand Gydda Thyme.
Borgmester Kasper Juncher Bjerregaard roste samarbejdet mellem boligforening og kommune, mens mange besøgende benyttede dagen til at skrive sig op til en bolig.
Farvel til ‘de grå blokke’
En gennemgribende renovering har ændret afdelingen Skoleparken fra ‘de grå blokke’ til et hjem, man stolt viser frem. Fotoreportagen er denne gang taget til Hillerød i Nordsjælland.
Hvem: Skoleparken hos Boligselskabet Nordsjælland, Hillerød.
“Jeg har boet i Skoleparken 25 år, og mine børn er opvokset her. De har haft masser af legekammerater og har elsket at bo her. Jeg er også selv vokset op i nærheden og har altid tænkt, at det var et rart sted.”
“Før renoveringen så bygningerne skrækkelige ud. Grå, triste blokke. Det var trøstesløst, og når folk spurgte, hvor jeg boede, skyndte jeg mig altid at sige lidt for sjov, at jeg boede det grimmeste sted i byen – så de ikke selv kunne nå at sige noget grimt. Nu er her blevet så pænt, og jeg er stolt af at sige, at jeg bor Skoleparken.”
Hvad: Anne-Marie Weede
“Jeg var genhuset i 2,5 år, og det var hårdt. Selve min genhusningsbolig var der ikke noget galt med, den lignede den lejlighed jeg kom fra. Men du bor i en bolig, du ikke selv har valgt, og man kan føle sådan en afmagt af ikke at kunne styre processen selv.”
24 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark
“Udover flotte ting som ny altan, nye gulve, køkkener og badeværelser er der kommet udsugningssystemer, så indeklimaet er blevet meget bedre. Det kan jeg virkelig mærke. Og elevatoren! Det er så fedt ikke at skulle slæbe indkøbsposer op ad trapperne længere.”
“En god ting ved at bo her er, at jeg er blevet mere rummelig. Det er du nødt til at være her, for her er så mange forskellige slags mennesker. Det har mine børn også fået med sig.”
En omfattende renovering
Boligselskabet Nordsjælland har med en gennemgribende forandring af afdelingen Skoleparken fremtidssikret de nu 396 lyse og attraktive boliger Hillerød. Nye facader og gavle og et nyt, arkitektonisk indbydende udtryk har løftet boligkvaliteten i de gennemrenoverede boliger.
Renoveringen indeholdt ombygning og etablering af 60 nye tilgængelige boliger. Dørtelefon, elevator, automatisk døråbner og øget tilgængelighed boligerne med bl.a. brede døråbninger.
Samtidig har hele bebyggelsen fået nyt tag og nye vinduer, forbedring af ventilation og indeklima og renovering af indgangspartier og opgange. Installationer for vand, varme og kloak er også blevet udskiftet. På udearealerne er der blevet etableret tryghedsskabende belysning.
For at øge fællesskabet i afdelingen blev der tidligt processen etableret et nyt fælleshus og petanquebane. I fælleshuset er der plads til aktiviteter som f.eks. strikkeklub, og på bænkene udenfor mødes beboerne til kaffe og snakke om stort og småt i hverdagen.
Skoleparken, som det så ud engang. Fotoet er taget af Anne-Maries datter.
“ N år man har nogle mødesteder i afdelingen – som det nye motionsrum eller som de små fælles haver, vi også har – så skal der jo faktisk ikke så meget til, for at man ikke føler sig ensom.”
Mød vinderne af
initiativpr sen 2025
Årets vinder-initiativ styrker både beboernes sundhed og sammenhold.
Det vrimler med gode ideer og engagerede ildsjæle blandt Boligkontoret Danmarks medlemmer – det vidner de hele 29 indstillinger til Initiativprisen 2025 om. Der var forslag om madklubber, havehuse, petanquebaner, ja sågar en afdelingshund.
Alle handler idéerne om at tage et ekstra skridt for at styrke fællesskabet i boligområdet – og række ud til dem, der står lidt udenfor, så vi sammen kan komme ensomheden til livs. Årets vindere blev afdeling 1 fra Hejrevangens Boligselskab. De vil omdanne et tomt kælderrum til motionsrum for beboerne. Motionsrummet skal både bruges til daglig motion og til genoptræning for ældre såvel som yngre beboere.
John Jensen (t.h.) fra afdeling 1, Hejrevangens Boligselskab, tager imod Initiativprisen 2025, overrakt af Marianne Lundberg (t.v.), formand for Kommunikationsudvalget Boligkontoret Danmark.
“Vi har mange ældre beboere, der ikke er så mobile, så det er rigtig rart, at man ikke skal ud af bebyggelsen for at få dyrket noget motion,” siger Vibeke Overbeck fra afdelingsbestyrelsen, der har indstillet til prisen.
Vigtigt for afdelingsbestyrelsen er, at motionsrummet ikke blot vil gavne den enkelte beboer fysisk, men at det også vil styrke naboskabet og sammenholdet på tværs af generationer i boligafdelingen:
“Når man har nogle mødesteder afdelingen – som det nye motionsrum eller som de små fælles haver, vi også har – så skal der jo faktisk ikke så meget til, for at man ikke føler sig ensom. Derfor er det fantastisk, at vi har vundet Initiativprisen, og motionsrummet skal nok blive superflot,” slutter Vibeke.
Hylder det lokale engagement Formand Marianne Lundberg fra Boligkontoret Danmarks
Vibeke Overbeck, medlem af afdelingsbestyrelsen i afd. 1, Hejrevangens Boligselskab.
kommunikationsudvalg, der uddeler Initiativprisen, siger om årets vinder: “Initiativprisen bygger på, at det er i det lokale engagement, at de store forandringer begynder. Ideen om et motionsrum favner bredt og kommer både unge og ældre beboere til gode. Helt konkret styrker det beboernes sundhed og trivsel i hverdagen, og så sker det ovenikøbet på en måde, så det også gavner fællesskabet og samværet i boligafdelingen.”
Mød afdeling 1 fra Hejrevangens Boligselskab i videoen herunder ved at scanne QR-koden.
Tekst: Nina Ulrich Østergaard, nird@bdk.dk
Beboermagasinet Boligkontoret Danmark
Tema: Tryghed
Oplevelsen af fællesskab kan styrke den nære tryghed, her Sakskøbing Boligselskab.
Når verdens uro banker på døren
Danmark betragtes normalt som et af de mest trygge lande i verden. Men hvordan står det egentlig til med trygheden i en tid, hvor der bliver fremlagt politiske tryghedspakker, og hvor verden generelt er præget af uro og konflikt?
Tryghed handler bund og grund om følelsen af, at der ikke er nogen fare omkring en, at man kan have tillid til de mennesker, man omgås, og at man ikke behøver at være på vagt. Vores tryghed påvirkes derfor både af den verden, vi lever i, det samfund, vi er en del af, og ikke mindst de nære sociale rammer, vi færdes i.
Vores generelle tryghed …
… er desværre nedadgående. Trygfonden laver løbende målinger af danskernes generelle tryghed, og i 2025 er det store emner som vores ændrede forhold til USA, Europas fremtid, internationale konflikter og det danske beredskab, der har indflydelse på vores oplevelse af sikkerhed og tryghed.
58 pct. er bekymrede for, at myndighederne er for dårligt forberedt på alvorlige kriser. Bekymringen er særligt stor blandt ældre borgere.
Næsten 6 ud af 10 har mad og drikke til tre døgn som anbefalet, og flertallet kan holde varmen uden ekstern forsyning.
Men kun halvdelen er forberedt på strømafbrydelser, og endnu færre har FM-radio til kommunikation.
Kun 4 pct. har talt med naboer om krisehåndtering, og kun 2 pct. kender til lokale beredskabsplaner. På arbejdspladser kender kun 15 pct. til kriseplaner.
39 pct. af 60+-årige har tre døgns forsyninger mod kun 16 pct. af 18-29-årige.
59 pct. af ældre har FM-radio mod 18 pct. af unge.
Kilde: Trygfonden: Tryghedsmåling 2025
Tryghed i eget hjem
Når verden omkring os bliver usikker og utryg, finder vi ofte tryghed det nære og det velkendte. Her spiller vores bolig, vores boligområder og ikke mindst naboskabet og relationerne imellem os en afgørende rolle i at skabe tryghed.
Videncentret Bolius og Realdania laver hvert år undersøgelsen “Danskerne det byggede miljø”, hvor de bl.a. undersøger boligens betydning for vores livskvalitet og tryghed.
• Der er en sammenhæng mellem, hvor lang tid man har boet sin bolig, og hvor stor boligen vurderes at have for den oplevede livskvalitet.
• De, der har boet længst tid deres bolig, oplever den højeste livskvalitet gennem deres bolig.
I undersøgelsen svarer de almene beboere …
“Hvad er den vigtigste årsag til, at du bor, hvor du bor?” Topscorerne:
Sakskøbing
Omfattende renovering gavner beboerne og klimaet
Efter en omfattende renovering står boligerne i Apotekervænget under Sakskøbing Boligselskab snart klar til at møde deres beboere. Renoveringen omfatter bl.a. ombygningen af 24 tilgængelighedsboliger, men projektet er også en investering i både klima og økonomi. ”Vi har gjort meget for at energioptimere bygningerne. Vinduer, døre og indgangspartier er blevet udskiftet, så vi opnår et markant lavere energiforbrug og bedre komfort for beboerne,” siger formand for Sakskøbing Boligselskab Lene Rørholt.
Projektet har modtaget over fem millioner kroner fra en særlig pulje i Landsbyggefonden. Pengene fra puljen går til boligtilpasning målrettet ældre – eksempelvis bedre belysning i opgange, ledelinjer i udearealer og kontrastmarkeringer på trapper.
Faaborg-Midtfyn
Formand for Boligforeningen
Faaborg-Midtfyn Karina Rasmussen (t.v.), borgmester Hans Stavnsager (i midten) og formand for Boligkontoret Danmark Klaus Bentzen (t.h.).
Faaborg-Midtfyn er Årets Almene Kommune 2025
Faaborg-Midtfyn Kommune vinder ‘Årets Almene Kommune 2025’ for sit stærke samarbejde med den almene boligsektor.
Prisen uddeles af Boligkontoret Danmark og blev overrakt til borgmester Hans Stavnsager på årets boligkonference.
“Vi har et klart fokus på dialog og inddragelse i vores byudvikling, og her spiller boligorganisationerne en vigtig rolle,” sagde borgmesteren.
Boligforeningen Faaborg-Midtfyn havde indstillet kom-
munen. Formand Karina Rasmussen fremhæver især samarbejdet om grøn omstilling og projekter som omdannelsen af det tidligere rådhus Ryslinge til moderne almene boliger. Med opløbet var også Middelfart, Næstved og Guldborgsund Kommune.
Prisen havde til formål at inspirere til bedre partnerskaber mellem kommuner og boligorganisationer – til gavn for både beboere og lokalområder.
Tema: Tryghed
Den hårde tone rammer fællesskabet
Den hårde tone er blevet et kendt fænomen i samfundet – fra den offentlige debat til mødet med vores medmennesker i hverdagen. Også i boligafdelingerne kan det mærkes – her bliver ejendomsfunktionærer i stigende grad mødt af vrede mails, højrøstede udbrud og verbale overfusninger. I Gl. Holte Boligselskab har man de seneste år oplevet udviklingen tæt på og sat en række initiativer i gang for at vende tendensen.
“Lunten er blevet kortere, og man føler, at man har lov til at skælde ud. Det kan være over vand- og varmeafregning, flyttesyn eller noget ved de grønne områder på fællesarealerne, man er utilfreds med. Som oftest har utilfredsheden ikke noget med den konkrete medarbejder at gøre. Det er bare den person, der er nærmest,” siger Claus Hjorting, formand i Gl. Holte Boligselskab. Han understreger, at de fleste dialoger forløber roligt – men den hårde tone fylder mere i dagligdagen.
Ifølge drifts- og ledelseskonsulent Rikke Tobiesen fra Boligkontoret Danmark er konsekvensen, at medarbejderne til sidst mister lysten til at møde på arbejde:
“Ejendomsfunktionærerne står til tider i en udsat position, hvor de får skældsordene lige i ansigtet. I starten prøver de at ryste det af sig, men efterhånden er det, som om huden bliver tyndere og tyndere – og så rammer det hårdt.”
Hun fortæller, at en ejendomsfunktionær tidligere på året sagde sin stilling op som en direkte konsekvens af verbale overfald og en hård tone.
Et arbejdsmiljø under pres
For at få den gode tone bragt tilbage har bestyrelsen Gl. Holte Boligselskab sat en række initiativer i gang, der ikke bare skal beskytte ejendomsfunktionærerne, men også styrke dialogen med beboerne og fællesskabet boligafdelingerne.
“Vi vil ikke acceptere, at vores medarbejdere bliver mødt på den måde. Alle har ret til et ordentligt arbejdsmiljø –både fysisk og psykisk, og vores boligafdelinger skal være et rart sted at være. Derfor handler vi nu,” siger Claus Hjorting.
Konkret betyder det blandt andet, at beboerne fremover bliver informeret om, at grov adfærd kan være en overtrædelse af lejeloven og yderste tilfælde føre til opsigelse af boligen. Derudover bliver der sat fokus på, hvordan dialogen kan gøres bedre – både gennem nyhedsbreve, møder og information til afdelingsbestyrelserne.
Vi skal kunne tale sammen
“Der vil altid være ting at diskutere en boligafdeling – og det er helt i orden. Men hvis tonen bliver for hård, så mister vi dygtige medarbejdere og ødelægger det fællesskab, vi alle sammen er afhængige af,” siger Claus Hjorting.
Problematikken med grænseoverskridende og chikanerende adfærd begrænser sig ikke til Gl. Holte Boligselskab, og derfor vil der løbet af 2026 blive sat fokus på emnet fra Boligkontoret Danmarks side.
Tekst: Katrine Brahl Petersen, kabp@bdk.dk
Foto: Colourbox
Illustration: Prik
Hvem er du i mødet med medarbejderen?
Når frustrationer koger over, handler det sjældent kun om sagen – men også om følelser. Nogle reagerer med vrede, andre med ironi, mens andre faktisk søger dialog. Ved at kende de typiske reaktionsmønstre bliver det lettere at bevare roen og finde en vej videre. Både hvis det er dig, der bliver vred – eller hvis du er den, det går ud over.
1
Den vrede
Den første til at italesætte en fejl – og den første til at blæse den op. En høj varmeregning? “Det er helt uacceptabelt, I har helt sikkert snydt!” Flyttesynet gik ikke som ventet? “I aner ikke, hvad I laver – det her er den værste kundeservice, jeg nogensinde har oplevet!”
Hvorfor: Ofte handler det ikke om, at personen egentlig mener, at ejendomsfunktionæren gør et dårligt stykke arbejde – men om mindre frustrationer, som hober sig op. Vreden rammer den, der står tættest på.
2
Den konfliktoptrappende
Starter måske stille og neutralt, men eskalerer hurtigt, hvis der ikke svares med det samme: “Hvis det ikke er ordnet i morgen, går jeg til ledelsen – og så skal der ske noget!”
Hvorfor: Ofte handler det om et ønske om at blive taget alvorligt. Men når personen føler sig overset eller ikke lyttet til, kan despe rationen hurtigt forveksles med aggressivitet.
Den sarkastiske
Al utilfredshed formuleres med en skarp tone og et sarkastisk glimt øjet: “Nå, så I kalder det her renovering? Det ligner mest et weekend-projekt, der gik galt.”
Eller: “Tak for den service – næste gang må jeg hellere selv invitere
Sarkasme er en måde at beskytte sig bag humor. Personen tror måske, det er lettere at komme med sin kritik med et glimt i øjet. Men for modtageren er det ofte meget ubehageligt og sårende.
4
Den konstruktive
Klager, men er saglig: “Jeg synes flyttesynet blev vurderet skævt. Kan vi ikke tage en snak om, hvad standarden egentlig er?”
Hvorfor? Personen har en grundlæggende tro på, at problemer kan løses gennem dialog og samarbejde.
Tre generelle råd til at møde konflikter i hverdagen:
1. Lyt først – svar bagefter. Når folk føler sig hørt, falder konfliktniveauet ofte.
2. Hold ro på stemmen. Hæver du stemmen, eskalerer situationen.
3. Flyt konflikten, hvis den løber af sporet. Invitér til at tage dialogen, hvor der er bedre tid og klare rammer.
Hvad siger juraen?
Verbale overfusninger kan nogle tilfælde være en overtrædelse almenlejeloven, hvis der f.eks. er tale om trusler om vold eller chikane. I almenlejeloven er fastsat regler om de sanktionsmuligheder, der er, hvis en lejer overtræder husordensbestemmelserne:
• Sagen kan – efter påtale pr. brev til beboeren –indbringes for beboerklagenævnet, der kan gøre lejeforholdet betinget eller give en advarsel.
• Lejeaftalen kan opsiges efter § 85 med tre måneders varsel.
• Lejeaftalen kan ophæves efter § 90.
Hvis lejeren de to sidstnævnte tilfælde protesterer mod opsigelsen eller ophævelsen, skal boligorganisationen indbringe sagen for boligretten, hvis beslutningen ønskes fastholdt.
Derudover har afdelingsmødet i en boligafdeling enekompetence til at fastsætte regler for f.eks. støj samt god skik og orden – herunder den verbale omgangsform. Det fremgår af lov om almene boliger § 40.
Kilde: Almenlejeloven
Kilder: Center for konfliktforebyggelse, godtarbejdsmiljø.dk m.fl.
De flotte omgivelser skaber godt humør og fornyet energi hos beboerne. Her ses afdelingens ejendomsfunktionærer, Osman (t.v.) og Karsten (t.h.).
Et løft af både boliger og beboere
Med nye rammer, grønne oaser og sociale arrangementer arbejder bestyrelsen i Humlebæk målrettet på at skabe en afdeling, hvor beboerne føler sig trygge og inkluderet.
Tekst: Nina Ulrich Østergaard, nird@bdk.dk
Fotos: Boligkontoret Danmark
Man føler nærmest, man er kommet syd på, når man besøger den lille ældreboligafdeling på Øresundsvej i nordsjællandske Humlebæk. De små rækkehuse lyser op med hvide facader og blåmalede døre og vinduer, og blomsterkrukker pynter langs murene. Men sådan har det ikke altid været.
I mange år stod afdelingen uden afdelingsbestyrelse. Fliserne var ujævne, skurene slidte, tagene groet til af mos. Mest af alt var fællesskabet forsvundet. Og så for to år siden skete der noget. Tre beboere, Lilli, Vivi og Henriette, dannede sammen med de to suppleanter Hanne og Robina på afdelingsmødet en afdelingsbestyrelse – og siden er både omgivelserne og hverdagen blevet forvandlet.
En lidt lettere hverdag
Den nye bestyrelse gik hurtigt gang. I dag er der blevet skiftet skure, renset og malet tage og facader, opsat bænke og rettet op på affaldssortering og udearealer. “Vi var kede af, at området virkede lidt forsømt,” fortæller Lilli Thorndal fra afdelingsbestyrelsen. Særligt de rensede tage og nymalede facader har gjort en kæmpe forskel. Og så er der blevet lagt vægt på at skabe flere små grønne oaser på fællesarealerne, der indbyder til at sætte sig og få et lille hvil.
Ikke mindst har bestyrelsen arbejdet for at lette beboernes hverdag. I de alt 22 husstande er mange af beboerne over 80 år og har helbredsmæssige udfordringer. Flere
I den nye pavillon mødes beboerne til kaffe, og somme tider kigger ejendomsfunktionærerne også forbi til en lille snak.
bruger kørestol eller rollator, enkelte er sengeliggende, og andre er yngre, men har fysiske handicap. En ændring af husordenen betyder nu, at flere opgaver som hækklipning og fejning varetages af ejendomsfunktionærer. Det er en stor hjælp for beboerne en afdeling, hvor mange ikke selv kan klare den slags opgaver.
Beboerne blomstrer med På Øresundsvej handler det nemlig ikke kun om vedligehold. Det handler også om livskvalitet. Pavillonen, der før mest blev brugt til cykler, er nu malet og indrettet til fællesskab. Hver anden søndag i sommerhalvåret mødes beboerne til kaffe og hygge. Der holdes grill-party i pavillonen omkring sankthans, og til julefrokosten sidste år deltog 14 ud af 22 beboere – blandt andet fordi afdelingsbestyrelsen havde arrangeret kørsel til dem, der ikke selv kunne komme frem.
“Det her er det sidste hjem for mange. Det skal være et godt sted at være – også når man ikke længere kan så meget selv. Vi har nogle beboere, der stort set ikke kan forlade deres hjem, men de skal stadig føle sig som en del af fællesskabet,” siger Lilli Thorndal. Derfor arbejder de nu på at finde nye måder at inddrage også sengeliggende beboere – både i fællesskabet og i beslutninger om afdelingen.
“Vi prøver at tænke nyt, så ingen beboere føler sig udenfor. Vi har et stort socialt engagement, og vi vil gerne have, at det her er et sted, hvor man føler sig tryg og velkommen – uanset hvor man er i livet,” forklarer Lilli Thorndal. Og beboerne, ja de bakker op. Mange sætter blomsterkrukker ud og passer de små bede. Der bliver vinket mere. Snakket lidt mere. Fællesskabet spirer – og det smitter.
Bestyrelsen, der skabte forvandling, på Øresundsvej i Humlebæk. På bænken kan beboere, der venter på kørsel, få et tiltrængt hvil.
Fællesskabet
får tag over hovedet
Afdeling 30 Ribe Boligforening har fået en god besked fra Realdania:
Afdelingen er blandt de heldige, der får et af fondens åbne fælleshuse. “Vi har ikke haft et fælleshus før, så det betyder rigtig meget, at vi nu får et sted at samles og dyrke fællesskabet,” siger afdelingsformand Erling Forslund. Realdania uddeler alt 150 mødesteder i forbindelse med foreningens 25-års jubilæum. Målet er at skabe flere rammer for fællesskab og naboskab rundt om i landet – især dér, hvor man ikke forvejen har et sted at mødes.
I Ribe bliver det nye Fællestag opført på en ledig hjørnegrund. Det er et overdækket mødested, der kan bruges til både små og store aktiviteter året rundt. Da Realdania dækker hele udgiften, kommer huset ikke til at koste beboerne noget. Hvis alt går efter planen, kan afdeling 30 tage det i brug til foråret og se frem til mange nye møder under fællestaget
3 gode råd til andre, der vil sætte gang i bestyrelsesarbejdet:
1
Grib mulighederne
“de er der, hvis man tør tage fat”.
2
Lær dine naboer at kende “det kræver samarbejde at lykkes”.
3
Husk, det kræver arbejde “men det er det hele værd, når det skaber glæde”.
Organisationsbestyrelsen fra Andelsboligforeningen Røntofte med gaven fra Boligkontoret Danmark.
Jubilæet blev fejret på bedste vis september – med spisning det festligt opdækkede telt, hygge og fællesskab på de grønne arealer. Boligkontoret Danmark overrakte et rønnetræ, der nu skal plantes og slå rødder – præcis
som Andelsboligforeningen Røntofte har gjort gennem 75 år. Formand Bent
Ole Jensen satte i sin tale ord på det, der gør Røntofte til noget særligt:
“Vi har beboere 2., 3., ja endda 4. generation. Nogle af de børn, der
leger i haverne i dag, gør det samme som deres forældre og bedsteforældre gjorde før dem.”
Et stort tillykke til både beboere og bestyrelse – må fællesskabet fortsat blomstre i mange år fremover.
Ribe
Foto: Lui Bruggisser
Formand for Ribe Boligforening Nis Heinsen (t.v.) og formand for afdeling 30 Erling Forslund.
Foto:
Tema: Tryghed
Eva Feldborg Nielsen fra Bramming
Boligforening viser sin prepper-rygsæk frem.
Den står pakket og klar til en krisesituation.
Klar til krise – sådan forbereder du dig
Hvis du kan klare dig selv i tre døgn, står både du og fællesskabet stærkere i en krise.
Tekst: Katrine Brahl Petersen, kabp@bdk.dk
Danmark er et trygt og velfungerende land, hvor vi til daglig kan regne med strøm i kontakten, vand hanen og mad på hylderne. Men vores moderne samfund er også sårbart. Et cyberangreb, en storm eller et nedbrud forsyningerne vil hurtigt kunne mærkes i hverdagen.
Tjekliste
Nedenfor finder du inspiration til en tjekliste. Tjeklisten består af forslag, der dækker de mest basale behov.
Drikkevand
n 3 liter pr. person pr. døgn
n Evt. vand til husdyr
Mad
n Mad til tre døgn, der er langtidsholdbar og let at tilberede
Medicin og førstehjælp
n Nødvendig medicin for husstanden
n Førstehjælpskasse
n Evt. jodtabletter for personer under 40 år samt gravide og ammende
Hygiejneartikler
n Toiletpapir
n Hånddesinfektion
n Bleer, bind/tamponer eller andet relevant for din husstand
Varme
n Tæpper, dyner, varmt tøj
Andre fornødenheder
n Powerbank eller batteripakke til fx din mobiltelefon
n Lommelygte
n Batterier
n Fysiske betalingskort (husk pinkode) og evt. kontanter i mønter og små sedler
n Evt. stearinlys og tændstikker
Særlige behov
n Er der børn eller ældre i husstanden?
n Bor du udsat ift. fx oversvømmelser?
n Har du alternative transportmuligheder i tilfælde af fx oversvømmelser?
n Kan du hjælpe eller få hjælp af familie, naboer og venner?
Sådan kan du forberede dig Det kræver ikke meget at blive bedre rustet. Sørg for at have lidt ekstra vand og mad derhjemme, gerne noget, der
Myndighederne anbefaler derfor, at alle husstande kan klare sig selv i tre døgn uden hjælp udefra. På den måde kan beredskabet koncentrere kræfterne dér, hvor behovet er størst – samtidig med at du og din familie kommer mere trygt gennem en krise.
Kommunikation
n FM-radio, der kører på batterier/håndsving/solceller (eller evt. din bilradio).
Kilde: Beredskabsstyrelsen
kan holde sig uden køleskab. Hav den medicin, du eller din familie har brug for, og en førstehjælpskasse. Tænk også på hygiejneartikler, varmt tøj og tæpper, hvis varmen forsvinder.
En opladet powerbank, en lommelygte og en lille radio kan desuden være guld værd, hvis strøm eller internet ikke virker. Det samme gælder kontanter, hvis elektroniske betalinger går ned.
Lidt er bedre end ingenting Du behøver ikke købe stort ind på én gang. Start det små og suppler gradvist, når du alligevel handler. Og husk – det handler ikke kun om dig selv. Vi står stærkere, når vi hjælper hinanden i nabolaget og holder øje med dem, der kan have brug for en ekstra hånd.
Med nogle enkle forberedelser er du og din husstand bedre rustet, hvis en krise rammer – både for jeres egen og for fællesskabets skyld.
Kilde: Beredskabsstyrelsen
“Det giver ro at være forberedt”
Eva Feldborg Nielsen fra Bramming Boligforening er ikke i tvivl: Det, hun frygter mest, er et stort cyberangreb, hvor alt lukker ned i flere dage. Derfor tog hun initiativ til at få Beredskabsforbundet ud og holde kurset “Klar dig selv i tre døgn” boligforeningen.
“Det var et super godt kursus, og flere beboere blev så inspirerede, at vi arrangerede endnu en omgang. I alt deltog omkring 75 beboere,” fortæller Eva.
Kurset gjorde stort indtryk på deltagerne: “Folk blev lidt forskrækkede over alt det, man skal have stående – men det vænner man sig til. Og det giver faktisk ro at vide, at man kan klare sig selv en krisesituation.”
I dag har Eva selv taget konsekvensen. Hun har pakket en rygsæk med tøj, hygiejneprodukter, lommelygter og kontanter. I en skuffe ligger varmt tøj og termokedeldragter, og i skuret står en kasse med langtidsholdbar mad,
danskvand og en gas-primus.
“Husk også opladte telefoner og iPads – og selvfølgelig medicin,” understreger hun. “Og hvis det bliver rigtig koldt, er det bedst at samle husstanden i det mindste rum, hvor varmen er lettest at holde.”
Du kan også booke et gratis kursus på Beredskabsforbundets hjemmeside: www.beredskab.dk
Fællesskab og fremtid i fokus
I juni samlede Boligkontoret Danmark beboerdemokrater til to vigtige begivenheder: repræsentantskabsmødet og boligkonferencen 2025.
På repræsentantskabsmødet blev der sat fokus på beboerdemokratiet og den almene sektors rolle i en tid præget af forandring. Formand for Boligkontoret Danmark Klaus Bentzen understregede, at det almene fællesskab står fast, selv når verden omkring os er usikker.
“I en tid som denne, har vi, som en stærk civilsamfundsaktør, et stort ansvar for at bygge broer, både mellem beboere og beboervalgte og mellem vores bolig-
organisationer og vores mange samarbejdspartnere,” lød det fra Klaus Bentzen.
Årsberetning, regnskab og budget blev enstemmigt godkendt, og nye medlemmer trådte ind bestyrelsen. Umiddelbart efter fortsatte boligkonferencen med knap 100 deltagere fra hele landet. To dage med oplæg, workshops og erfaringsudveksling gav både inspiration og konkrete værktøjer til arbejdet i boligafdelingerne. Temaerne spændte fra grøn omstilling og klimatilpasning til naboskab og hverdagsberedskab.
Boligkontoret Danmark
Guide: Styrk din digitale sikkerhed
Hvert år udsættes hundredtusindvis af danskere for digital svindel, og tallene er fortsat stigende. Det gælder ung som ældre, og det øger behovet for at styrke vores digitale sikkerhedsværn, så vi bliver bedre i stand til at undgå og gardere os mod digital svindel. Beboermagasinet har derfor samlet en miniguide til at øge din digitale tryghed.
Sådan spotter du falske SMS-beskeder og e-mails
Sådan spotter du falske opkald
Bliver du bedt om at give oplysninger eller penge?
Del aldrig dine personlige oplysninger eller overfør penge over telefonen.
2
Virker situationen akut eller truende?
Svindlere presser dig til at handle hurtigt – læg på og tjek sagen selv.
1 2 3 4 5
Bliver du bedt om at dele personlige oplysninger?
Del aldrig bankoplysninger, kodeord eller cpr-nummer i en besked. Bliver du bedt om det, er det fup.
Er sproget mærkeligt?
Falske beskeder har ofte stavefejl eller klodsede formuleringer. Det afslører, at det ikke er en seriøs afsender.
Ser linket mistænkeligt ud?
Et link kan ligne en officiel side, men mangle et bogstav eller se mærkeligt ud. Klik ikke – gå i stedet selv ind via borger.dk, e-boks.dk eller MitID.dk.
Skal du handle med det samme?
Svindlere prøver at stresse dig: “Opdater nu, ellers mister du adgang.” Stop op og tjek beskeden.
Kommer beskeden ud af det blå?
En bank, du ikke er kunde hos, eller en gevinst fra en konkurrence, du aldrig har deltaget i, er næsten altid svindel.
Er skaden sket?
Du er ikke alene. Der er hjælp at hente, og ofte er det vigtigt at handle hurtigt, når først uheldet er ude. Du finder hjælp til, hvad du skal gøre på https://www.sikkerdigital.dk/borger/ naar-skaden-er-sket
Kender du “Mit digitale selvforsvar”?
På https://taenk.dk/om-os/mit-digitale-selvforsvar eller med appen “Mit digitale selvforsvar” kan du let tjekke, hvilke falske beskeder og digitale trusler, der er i omløb.
Vidste du at ….
I 2023 blev hele 189.000 danskere mellem 16 og 74 år ramt af kriminalitet begået på internettet.
Skriv til den boligsociale brevkasse på: redaktion@bdk.dk
Vi forbeholder os retten til at slå flere breve sammen og omformulere af hensyn til evt. ønsker om anonymitet.
?!
Velkommen til Beboermagasinets nye boligsociale brevkasse. Står du midt i en nabokonflikt, har du svært ved at få økonomien til at hænge sammen, eller er du bekymret for en beboer? Boligkontoret Danmarks afdeling for Boligsociale indsatser er klar til at rådgive dig om stort og småt inden for livet som almen beboer.
Først og fremmest vil jeg gerne takke for den modtagelse, som vores nye boligsociale brevkasse har fået. Flere har skrevet ind til brevkassen med gode og vigtige spørgsmål, og en har spurgt, om alle kan forvente svar fra brevkassen. Det kan jeg desværre ikke love. Hvis du vil være sikker på en mere personlig kontakt om din udfordring, skal du i stedet skrive til afdelingen for Boligsociale indsatser på boligsocial@bdk.dk. Så vil en af de boligsociale rådgivere ringe dig op og rådgive dig bedst muligt.
Venlig hilsen Katja
Kære brevkasse
Vi har desværre nogle naboer, der larmer ret meget. Jeg tror, at manden slår sin kone, og børnene græder og skriger ofte. Vi har prøvet at tale med naboen, men det hjælper ikke. Hvad skal vi gøre?
Venlig hilsen
Naboen
Kære nabo
Det lyder, som om du bor ved siden af en familie, der har brug for hjælp. Hvis du tydeligt kan høre, at de voksne slår hinanden, vil
jeg altid opfordre dig til at ringe til politiet. Det er politiets opgave at stoppe vold – også når den foregår hjemmet.
Du skriver, at børnene ofte græder og skriger ofte.
Vi har som voksne mennesker altid en forpligtelse til at hjælpe børn i nød. Det betyder, at hvis det er akut, så skal du ringe til politiet, og ellers kan du underrette kommunen om din bekymring.
Jeg hører nogle gange beboere sige til mig, at de er bekymrede for, om vi er ved at lave et samfund, hvor vi går rundt og anmelder hinanden – til politiet, kommunen eller andre steder. Til det vil jeg sige, at de fleste mennesker kan godt høre forskel på, om et barn (eller en voksen) græder og skriger, fordi de er vrede, eller fordi de er i fare. Og folk, der er fare, må vi ikke lade stikken.
Venlig hilsen Katja, Boligsociale indsatser
Opslagstavlen
Din el bliver snart billigere
Fra første januar 2026 sænkes el-afgiften fra de nuværende 72,7 øre per kilowatt-time til blot 0,8 øre per kilowatt-time.
Afgiftsnedsættelsen, der er besluttet af regeringen og svarer til EU’s minimumsafgift, gælder på nuværende tidspunkt for hele 2026 og 2027.
Nedsættelsen begrundes med, at der skal være luft i husholdningernes budgetter i en tid, hvor fødevarepriserne er steget kraftigt.
Hvor meget kan du spare?
Hvor meget du kan spare, afhænger af dit el-forbrug. Regeringens beregninger viser dog, at et typisk pensionistpar vil kunne spare om kring 2.700 kroner om året, og en typisk lønmodtagerfamilie vil kunne spare omkring 4.000 kroner om året.
Nyt fordelsunivers til dig som almen beboer
Vær obs på ændringer i brevpost fra 1. januar 2026
Fra 31. december 2025 ophører PostNord med at udsende breve. Der skal brevomdeling fra 1. januar 2026 varetages af andre på markedet. Det kan have betydning for dig, der er fritaget eller har frabedt dig digital post – da de øvrige firmaer på markedet endnu
BL – Danmarks Almene Boliger har netop lanceret et helt nyt fordelsunivers for dig som almen beboer. Her finder du helt gratis alverdens rabatter og tilbud på alt fra forsikringer, boligudstyr, tøj og elektronik til rabatter hos tandlægen, på cykler – og
ikke kan tilbyde samme service som PostNord, når det eks. kommer til dokumentation for afsendelse og registrering af midlertidig adresseændring.
Husk, at du altid kan give Boligkontoret Danmark tilladelse til at kommunikere med dig digitalt ved at oplyse os dit CPR-nummer, din e-mail og give os dit samtykke på www.bdk.dk/min-side eller ved at kontakte dit lokale afdelingskontor.
Tjek universet ud på
www.bogodtbladet.dk/fordele/
Tekst: Niklas Ingerslev, nari@bdk.dk Fotos: Colourbox og BL – Danmarks Almene Boliger
Boligkontoret Danmark – din boligadministration
På www.bdk.dk kan du finde information om alt, der vedrører dig som beboer. Udlejning og service sker fra vores afdelings- og lokalkontorer.
Afdelingskontoret Thisted Jernbanegade 19
7700 Thisted Telefon 97 92 61 66 mail@thistedbolig.dk
Afdelingskontoret Silkeborg
Borgergade 10 8600 Silkeborg
Telefon 86 52 21 77 silkeborg@bdk.dk
Afdelingskontoret
Ribe
Bøge Allé 2
6760 Ribe
Telefon 75 42 30 00 ribe@bdk.dk
Lokalkontoret Kolding Skovvejen 20, st. th. 6000 Kolding
Telefon 76 60 32 32 kolding@bdk.dk
Lokalkontoret Holsted
Nørregade 1 6670 Holsted
Telefon 75 39 35 66 holsted@bdk.dk
Lokalkontoret Bramming
Godthåbsparken 44 6740 Bramming
Telefon 75 17 32 60 post@brammingbolig.dk
Lokalkontoret Esbjerg
Niels Bohrs Vej 6, 1. sal 6700 Esbjerg
Telefon 73 76 27 30 esbjerg@bdk.dk
Boligselskabet Sct. Jørgen
Brovej 18 8800 Viborg Telefon 87 92 59 25 post@bsjviborg.dk
Lokalkontoret Grenaa Aarhusvej 22c, st. 8500 Grenaa Telefon 86 30 04 44 grenaa@bdk.dk
