Nr. 81 Marts 2007
Forvaltningsdirektør Klaus Kramshøj er ansvarlig for udviklingen af målsætninger og forretningsgange i Boligkontoret Danmark.
Boligkontoret Danmark bruges som godt eksempel Boligkontorets koncept med forretningsgange og målsætninger sælges nu til andre i branchen. Det er Schultz lovservice, der i samarbejde med BL og Boligkontoret Danmark står for salget. Af Bjarne Nigaard, chefjurist
Boligkontorets medarbejdere kender dem fra deres hverdag, og bestyrelserne kender dem fra bestyrelsesmøderne. Boligkontoret har interne skriftlige forretningsgange for alle afkroge af det daglige arbejde, ligesom Boligkontoret i samarbejde med medlemmerne har lavet skriftlige målsætninger for boligorganisationernes arbejdsform, udlejningsprocedurer og beslutninger. Forretningsgangene er med deres systematiske og grundige gen-
nemgang af næsten enhver tænkelig procedure med til at sikre en ensartet og rigtig behandling af Boligkontorets sager, ligesom de kan fungere som ’huskeseddel’ i forhold til de opgaver vi ikke lige får genopfrisket dagligt. På samme måde virker målsætningerne for den enkelte boligorganisation og i de daglige rutiner omkring boligorganisationen. Men ud over at have denne praktiske funktion i hverdagen, så er forretningsgange og målsætnin-
ger faktisk også med til at sikre, at Boligkontoret og medlemmerne lever op til de lovgivningsmæssige krav omkring den såkaldte forvaltningsrevision. Krav der går ud på, at forvaltningen af alle vore mange lejere og lejemål skal ske sikkert og så korrekt som muligt. Boligkontoret har med forretningsgange og målsætninger skabt et værktøj, der kombineret med de kloge hoveder der bruger dem, er ganske effektivt i relation til at skabe en god administration. fortsættes på side 5
Samarbejde giver fordele
Fakse Ældreboligselskab
Det nye Danmark
Tryghed, tid og nærvær er nogle af de mange fordele, man kan få ud af godt samarbejde.
Vi præsenterer Boligkontoret Danmarks nye medlem.
Strukturreformen har givet os et nyt Danmarkskort. Få et overblik her.
Læs side 3
Læs side 4-5
Læs side 6-9