BoDanmarknyt nr. 81 - Marts 2007

Nr. 81 Marts 2007

Forvaltningsdirektør Klaus Kramshøj er ansvarlig for udviklingen af målsætninger og forretningsgange i Boligkontoret Danmark.

Boligkontoret Danmark bruges som godt eksempel Boligkontorets koncept med forretningsgange og målsætninger sælges nu til andre i branchen. Det er Schultz lovservice, der i samarbejde med BL og Boligkontoret Danmark står for salget.

Af Bjarne Nigaard, chefjurist

Boligkontorets medarbejdere kender dem fra deres hverdag, og bestyrelserne kender dem fra bestyrelsesmøderne.

Boligkontoret har interne skriftlige forretningsgange for alle afkroge af det daglige arbejde, ligesom Boligkontoret i samarbejde med medlemmerne har lavet skriftlige målsætninger for boligorganisationernes arbejdsform, udlejningsprocedurer og beslutninger.

Forretningsgangene er med deres systematiske og grundige gen-

nemgang af næsten enhver tænkelig procedure med til at sikre en ensartet og rigtig behandling af Boligkontorets sager, ligesom de kan fungere som ’huskeseddel’ i forhold til de opgaver vi ikke lige får genopfrisket dagligt.

På samme måde virker målsætningerne for den enkelte boligorganisation og i de daglige rutiner omkring boligorganisationen.

Men ud over at have denne praktiske funktion i hverdagen, så er forretningsgange og målsætnin-

ger faktisk også med til at sikre, at Boligkontoret og medlemmerne lever op til de lovgivningsmæssige krav omkring den såkaldte forvaltningsrevision. Krav der går ud på, at forvaltningen af alle vore mange lejere og lejemål skal ske sikkert og så korrekt som muligt.

Boligkontoret har med forretningsgange og målsætninger skabt et værktøj, der kombineret med de kloge hoveder der bruger dem, er ganske effektivt i relation til at skabe en god administration. fortsættes på side 5

Samarbejde giver fordele

Fakse Ældreboligselskab

Det nye Danmark

Tryghed, tid og nærvær er nogle af de mange fordele, man kan få ud af godt samarbejde.

Vi præsenterer Boligkontoret Danmarks nye medlem.

Strukturreformen har givet os et nyt Danmarkskort. Få et overblik her.

Læs side 3

Læs side 4-5

Læs side 6-9

Skimmelsvamp – det er ikke noget man spøger med Af Michael Demsitz, Administrerende direktør, Boligkontoret Danmark

BoDanmarknyt Nr. 81 marts 2007 Udgives af: Boligkontoret Danmark Lundsgade 9 2100 København Ø Redaktion: Michael Demsitz ansv.

Anders Juel Hansen Mette Kramshøj Flinker Redaktionen afsluttet 26. februar Udsendes til: Organisationsbestyrelsesmedlemmer, afdelingsbestyrelsesmedlemmer og suppleanter i Boligkontoret Danmarks medlemskreds. Alle ansatte i Boligkontoret Danmark samt ejendomsfunktionærer i medlemskredsen

Her på det seneste har man igen sat politisk fokus på skimmelsvamp i boligerne.

Skimmelsvamp er jo ikke noget nyt, men flere faktorer er med til at gøre problemerne rigtig store. For det første er vores boliger gennem tiden blevet mere tætte, bl.a. fordi vi har brugt mange ressourcer på at isolere vores boliger for at spare på de stigende varmeudgifter. Da vi jo producerer en vis mængde vanddamp i boligen, skal der udluftning til, og når den ikke foregår automatisk længere, kræver det ændrede vaner fra brugernes side. For det andet er varmeudgifterne de senere år eksploderet, og beboerne er via den individuelle varmeaflæsning blevet opmærksomme på udgifterne, hvorfor mange faktisk sparer på varmen i en sådan grad, at der ikke er tilstrækkeligt varmt i boligen.

Oplag 2.250

Kold og fugtig luft fremmer væksten af skimmelsvamp på udsatte områder i boligerne, som ydervægge, bag skabe og senge, på badeværelser o. lign. Endelig ses der også tegn på, at flere mennesker i dag udvikler forskellige former for allergi. Det får den betydning, at flere faktisk får fysiske gener af de kendte fugtpletter end tidligere.

Det er ikke nok at vaske pletten af.

Generne kan være ganske voldsomme og kan i værste tilfælde betyde, at en beboer ikke længere kan opholde sig i boligen.

Alment andelsselskab Lundsgade 9 2100 København Ø Tlf.: 35 44 80 80 Fax. 35 44 80 01 boligkontoret@bdk.dk www.boligkontoret.dk

BoDanmarknyt∙nr. 81

Derfor skal man tage problemer med skimmelsvampe alvorligt, og det er uanset om årsagen er manglende udluftning eller dårligt byggeri. Selvom flere tilfælde kan løses ved rigtig udluftning af boligen, må vi også erkende, at mange af vores boliger faktisk ikke kan klare den øvelse de har været igennem: at blive top-isoleret. Og hvem har så ansvaret for det? Det har selvfølgelig ejerne, altså os, boligselskaberne. Derfor er det også vigtigt, at vi

tager problemerne alvorligt og forsøger at løse dem, når de opstår.

I Boligkontoret Danmark har vi i en årrække haft meget fokus på området. En af vores største boligafdelinger, Borupgård i Helsingør, gennemgår i øjeblikket en meget stor og omfattende renovering, bl.a. som følge af utætte tage, utætte badeværelser og fugt fra dårlige fundamenter. Alt sammen noget der skabte store problemer med skimmelsvampe og gener for beboerne.

En lang proces, som også omfattede lægelig vejledning og overvågning, blev iværksat, og renoveringen ser nu ud til at have fjernet de årsager, der skabte problemerne. Men det har kostet rigtigt mange penge, penge som beboerne ikke selv kan betale, men som må skaffes af anden vej, bl.a. via Landsbyggefonden. Det er derfor vigtigt, at de selv samme politikere, som nu fokuserer voldsomt på problemerne også er med til at anvise fordelagtige finansieringsformer, når boligselskaberne skal løse opgaven.

I Boligkontoret vil vi forsætte vores fokus på problemerne. Vi iværksætter en stor uddannelsesrunde for vores ejendomsfunktionærer og inspektører, og vi forsøger at finde den rigtige model til formidling, fordi dialogen med beboerne også er et vigtigt led – både i forebyggelsen og i hurtig identifikation af problemerne.

Skimmelsvamp skal man ikke spøge med.

Boligkontoret Danmarks administrerende direktør, Michael Demsitz

Thomas Andersson afholder kurser i EG Bolig for medarbejdere i Haderslev Andels Boligforening.

Samarbejde giver fordele Boligkontoret Danmark råder over mange kompetencer. Det er der også mange uden for vores medlemskreds, der får glæde af.

Af informationsmedarbejder Mette Kramshøj Flinker

Samarbejde giver fordele.

Sådan lød mottoet da Haderslev Andels Boligforening og Boligkontoret Danmark i år 2000 lavede den første samarbejdsaftale. Den første er siden blevet til mange, og i mellemtiden har blandt andet FællesBo i Herning og Odense Kommune også valgt at samarbejde med os.

Konsulentbistand til Vestjylland og Fyn Samarbejdet med FællesBo blev indledt i april 2006 og har især handlet om, hvordan man udarbejder og indfører forretningsgange og kvalitetsmål. Boligkontoret har desuden afholdt et seminar omkring servicekoncept, hvor der er blevet arbejdet med modeller for differentieret service i form af ekstraydelser og rabatkoncepter.

Forvaltningsdirektør Klaus Kramshøj har været konsulent på projektet sammen med vores forretningsfører på Fyn, Karina Lauridsen, der desuden har fungeret som projektleder.

Karina Lauridsen har også været projektleder på samarbejdet med Odense Kommune, der har forløbet gennem efteråret 2006. Her har det handlet om udarbejdelsen af driftsbudgetter og ressourceregistreringssystemer systematisering af viceværterenes arbejdstid for kommunens almene ældreboliger.

Superbrugere på vej til Sønderjylland Samarbejdet med Haderslev Andels Boligforening har udviklet sig gennem årene og runder i år en vigtig milepæl. I løbet af foråret vil HAB udskifte deres nuværende boligadministrative system med EG Bolig, og Boligkontoret Danmark kommer til at styre projektet med etableringen og igangsætningen af systemet.

Sammen med HAB har vi udarbejdet en handlingsplan for hele processen og vil i de kommende måneder også stå for uddannelsen af HAB’s medarbejdere til de nye arbejdsgange.

Samarbejdet omkring EG Bolig vil ifølge HAB’s forretningsfører, HansJørn Hannibal, få stor betydning for HAB’s medarbejdere.

– Vi kan allerede nu se, at det vil frigøre en del ressourcer i vores daglige arbejde. Vi vil kunne udskrive regnskaber og budgetter på få minutter, og med web-delen koblet til vil der blive langt mindre papirarbejde og en hurtigere og mere effektiv dokumenthåndtering.

Samtidig vil vores edb-udgifter falde væsentligt, fordi vi ikke selv skal have vores egen server.

Tidsbesparende og trygt Udover at spare tid og penge glæder Hans-Jørn Hannibal sig også over trygheden ved at have Boligkontoret som sparringspartner

og sikkerhedsnet.

– Vi ved at medarbejderne i Boligkontoret Danmark ved hvad de taler om, for de har jo selv det konkrete arbejde med at administrere boliger inde på livet. Uanset om det handler om personaleudvikling, edb-løsninger eller noget helt tredje, så letter det kommunikationen meget, at de der skal rådgive os kender vores arbejdsområde til bunds. Trygheden ved at have et sikkerhedsnet er også meget vigtig. Med Boligkontoret som back-up har vi ikke behov for at udvikle dyre sikkerhedsplaner på egen hånd.

25 km til Boligkontorets byggeafdeling Boligkontoret Danmarks sønderjyske samarbejde rummer også demonstrationsprojektet i HAB’s afdeling 15. Projektet er del af et initiativ fra Landsbyggefonden og er udsprunget af renoveringsstøtteordningen i 2003. Landsbyggefonden har på den baggrund udvalgt i alt 20 renoveringsprojekter, som har til formål at inspirere andre boligselskaber med nye idéer til modernisering og fremtidssikring af nedslidte og utidssvarende boliger.

Som byggeforretningsfører for HAB’s demonstrationsprojekt står Boligkontoret Danmark blandt andet for at styre økonomi og rådgivning i forbindelse med byggeriet. Mange af opgaverne løses af medarbejderne i byggeafdelingens udpost på vores lokalkontor i Kolding, og den nære placering udgør i sig selv udgangspunktet for et godt samarbejde, mener forretningsfører HansJørn Hannibal.

– Selvom det meste kommunikation foregår over telefon eller mail, så betyder det meget for os at vores samarbejdspartnere er i nærheden.

25 km er ikke nogen stor afstand, og det gør samarbejdet mere nærværende.

Samarbejde giver nye kompetencer Efterspørgslen på Boligkontorets konsulentbistand viser at vi har manifesteret os på markedet som en moderne og kompetent boligadministration med et stort repertoire.

Samtidig giver de eksterne samarbejdsaftaler vores medarbejdere en mulighed for at udvikle nye kompetencer og derigennem videreudvikle vores profil som en nyskabende og nærværende samarbejdspartner.

BoDanmarknyt∙nr. 81

Fakse Ældreboligselskab - nyt medlem Flere kommuner vælger Boligkontoret Danmark til at tage sig af kommunale boliger, og endnu et boligselskab bliver medlem i Boligkontoret.

Af informationschef Anders Juel Hansen

Fra den 1. januar 2007 er Fakse Ældreboligselskab medlem i Boligkontoret Danmark. Selskabet har 206 boliger i Fakse, Karise og Fakse Ladeplads. Boligerne administreres af en lokal medarbejder i samarbejde med Afdelingskontoret Sakskøbing.

– I har noget vi har brug for. Fordi I administrerer et lokalt selskab (Fakse og Hylleholt Boligforening, red.), har I lokal forankring og kendskab, siger Jens Jørgen Balle Knudsen, der er formand for Fakse Ældreboligselskab og kommunalt udpeget til bestyrelsen. Han forventer at samarbejdet med Boligkontoret Danmark kan være med til at fremtidssikre ældreboligområdet i kommunen.

Plads til ældre – De fleste boliger vi stiller til rådighed er på 60 m2, men fremtidens pensionister vil have mere plads. Vi er begyndt at opføre ældreboliger på 85 m2, og vi skal have flere større boliger til vores ældre. Jeg forventer, at Boligkontoret Danmark

BoDanmarknyt∙nr. 81

yder en professionel service og er med til at hjælpe os med den opgave, siger Jens Jørgen Balle Knudsen om sine forventninger til samarbejdet. Han er valgt for Borgerlisten til Faxe Kommune og er medlem af socialudvalget og omsorgsudvalget.

Lillian Piil har igennem en lang årrække været tovholder for Fakse Ældreboligselskab og er nu ansat i Boligkontoret, hvor hun fortsætter som daglig koordinator af selskabet, der er tilknyttet Afdelingskontoret Sakskøbing.

– Nogle gange har jeg været ude at syne lejligheder, når pedellerne var på sommerferie, fortæller hun om sine mange opgaver. Lillian er omdrejningspunktet i selskabet og har kontakten til pedellerne, der servicerer centre og beboere.

Kommunal knopskydning Fakse Ældreboligselskab opstod i 2000, da Fakse kommune samlede en række bebyggelser og tre ældrecentre i selskabet. De var opført af kommunen, der siden 1986 havde været travlt beskæftiget med at

oprette selvejende institutioner. Ni etaper med boliger for ældre og handicappede blev det til, inden Fakse Ældreboligselskab den 30. oktober 2000 så dagens lys.

Første boligafdeling med 20 boliger blev opført i 1986 sammen med Æblehaven, et dagcenter for borgerne i Fakse. Boliger og center er opført i den gamle konsul Boserups æblehave. Æblehaven er et kommunalt aktivitetshus for pensionister med ergoterapeuter og fysioterapeuter og daghjem for ældre med ekstra behov for omsorg. ”Verdens bedste forsamlingshus” kalder Jens Jørgen Balle Knudsen Æblehaven, der har 35 – 40 frivillige hjælpere.

I 1998-99 kom Hylleholt Center og Solhave Center til, og sammen med Lindevejscentret har boligselskabet tre ældrecentre. Til centrene er knyttet pleje- og tryghedsboliger, og sammen med ældreboligerne har selskabet 206 boliger. Flere af ældreboligerne er kollektivboliger til ældre og personer med handicap.

Fortsat fra forsiden

Tre kommuner vælger Boligkontoret Danmark Fra den 1. december 2006 har Faxe Kommune valgt at overlade administrationen af 252 kommunale boliger til Boligkontoret Danmark. Det drejer sig om boliger i de tidligere Fakse og Haslev kommuner, hvor Boligkontoret Danmark i forvejen administrerer den selvejende institution, Solgården, og Fakse Hylleholt Boligforening. Fra 2007 administrerer Boligkontoret i alt 1.000 boliger i Faxe Kommune.

Guldborgsund Kommune har overladt administrationen af 178 boliger til Boligkontoret. Det hele startede for ca. fire måneder siden, da Boligkontoret vandt et udbud på 85 ældreboliger i Stubbekøbing Kommune på Nordfalster. Inden blækket på underskriften var tørt, kom den nye Guldborgsund Kommune med flere boliger, som kommunen har overtaget fra Storstrøms Amt. Yderligere 21 boliger bliver taget i brug i slutningen af 2007.

Også Region Sjælland har valgt Boligkontoret som samarbejdspartner, hvor vi har overtaget 22 boliger i Rødbyhavn.

Endelig har Nyborg Kommune valgt at overlade administrationen af 30 boliger i den tidligere Ørbæk Kommune til Boligkontoret. I forvejen har Boligkontoret et tæt samarbejde med kommunen om ældre-

Dét har den kommercielle medievirksomhed Schultz (bl.a. kendt for sine lovsamlinger, BLs lovportal og juridiske on-line-opslagsværker) nu fået øje på, og derfor har Schultz henvendt sig til Boligkontoret med henblik på at udvikle forretningsgange og målsætninger til generel brug og salg i hele branchen.

Også BL deltager i projektet for dermed at sikre det bredest mulige kendskab til de konkrete behov og krav i alle typer af boligadministrationer og boligorganisationer rundt i landet.

Det er meningen, at kommende købere af forretningsgange og målsætninger kan ’skyde genvej’ til at leve op til kravene omkring forvaltningsrevision ved at købe, lokalt tilrette og følge forretningsgange og målsætninger.

“Boligkontoret Danmark har noget, vi har brug for: lokal forankring og lokalt kendskab”, siger Jens Jørgen Balle Knudsen, formand for Fakse Ældreboligselskab.

centeret i Egeparken i udkanten af Nyborg.

Boligkontoret har redigeret vores forretningsgange og målsætninger til mere generel og ’anonymiseret’ brug, og nu er Schultz i gang med salgsarbejdet.

Tilløb og afløb I alt overtager Boligkontoret Danmark administrationen af 503 boliger for de tre kommuner og region Sjælland samt Fakse Ældreboligselskab med 206 boliger.

Et medlem har til gengæld besluttet sig for at forlade Boligkontoret Danmark. Bestyrelsen i De Vanføres Boligselskab Ølstykke besluttede i 2006 at udmelde selskabet af Boligkontoret Danmark fra 1. januar 2007. Selskabet har 46 boliger.

Boligkontoret har naturligvis ikke foræret sit koncept væk gratis, men kan imødese et mindre beløb for udviklingen, samt løbende indtægter for solgte licenser, afhængig af hvor godt salget kommer til at gå.

Og hvem ved; måske kan vi om kort tid opleve, at ’alle de andre’ er begyndt at gøre ligesom os…

Færre ledige boliger Ledige boliger hos Boligkontoret Danmarks medlemmer 60

Faldet i antallet af ledige boliger har bidt sig fast.

Boligkontorets medlemmer har for fjerde måned i træk under 30 ledige boliger.

I andet halvår af 2006 var gennemsnittet 42 ledige boliger mod 49 boliger i andet halvår af 2005 – en udvikling der ser ud at fortsætte for nedadgående. Alle ledige boliger findes i Jylland med et par enkelte undtagelser fra Fyn.

50 40 30 20 10 0

feb.

jan.

dec.

nov.

okt.

sept.

aug.

juli

juni

maj

april

2006

2007

BoDanmarknyt∙nr 81

Boligkontore Jylland Afdelingskontoret Skanderborg

Lokalkontoret Kolding

Favrskov Kommune – 44.000 indbyggere Tidl. Hvorslev, Hadsten, Hammel og Hinnerup Medlemmer: Midtjysk Boligselskab

Kolding – 87.000 indbyggere Tidl. Lunderskov, Kolding, Vamdrup og Christiansfeld Medlemmer: Boligselskabet Flexbo og Boligselskabet Kolding Administration for Bofællesskabet Bramdrupdam, Region Syddanmark

Hedensted Kommune – 45.000 indbyggere Tidl. Tørring-Uldum, Hedensted og Juelsminde Medlemmer: Midtjysk Boligselskab Horsens Kommune – 78.000 indbyggere Tidl. Brædstrup, Gedved og Horsens Medlemmer: Midtjysk Boligselskab Administration for tidl. Gedved Kommune Ikast-Brande Kommune - 40.000 indbyggere Tidl. Brande, Nr. Snede og Ikast Medlemmer: Andelsboligforeningen Brande og Midtjysk Boligselskab Samsø Kommune – 4.000 indbyggere Medlemmer: Midtjysk Boligselskab Silkeborg Kommune – 85.000 indbyggere Tidl. Kjellerup, Gjern, Silkeborg og Them Medlemmer: Midtjysk Boligselskab Skanderborg Kommune – 55.000 indbyggere Tidl. Ry, Skanderborg, Hørning og Galten Medlemmer: Midtjysk Boligselskab Aarhus Kommune – 295.000 indbyggere Medlemmer: Midtjysk Boligselskab

Favrskov

Silkeborg Skanderborg

Afdelingskontoret Ribe

IkastBrande

Esbjerg Kommune - 115.000 indbyggere Tidl. Esbjerg, Ribe og Bramming Medlemmer: Ribe Boligforening, Boligselskabet Ri-Bo og DVB Ribe Haderslev – 56.000 indbyggere Tidl. Gram, Vojens og Haderslev Medlemmer: Gram Boligforening Samarbejde med Haderslev Andels Boligforening Ikast-Brande Kommune - 40.000 indbyggere Tidl. Brande, Nr. Snede og Ikast Medlemmer: Andelsboligforeningen Brande og Midtjysk Boligselskab Varde – 50.000 indbyggere Tidl. Blåvandshug, Blåbjerg, Helle, Ølgod og Varde Administration for Tistrup Boligforening

Horsens

Hedensted

Varde

Bogense Esbjerg

Vejen

Kolding

Administration af ældreboliger for det tidl.

Sønderjyllands Amt

Middelfart

Odens Assens Haderslev

Vejen – 42.000 indbyggere Tidl. Brørup, Holsted, Vejen og Rødding Medlemmer: Sct. Georgs Parken, Brørup, Rødding Egnens Boligselskab og Holsted Boligforening Aabenraa – 60.000 indbyggere Tidl. Rødekro, Aabenraa, Tinglev, Lundtoft og Bov Medlemmer: DVB Tinglev, DVB Bov og DVB Rødekro

Århus

Aabenraa

Faabor Midtfy

ets Danmark Fyn Afdelingskontoret Fyn Assens Kommune – 41.000 indbyggere Tidl. Aarup, Vissenbjerg, Tommerup, Glamsbjerg, Haarby og Assens Medlemmer: DVB Fyn-Langeland

Kerteminde Kommune – 23.000 indbyggere Tidl. Langeskov, Munkebo og Kerteminde Medlemmer: Arbejdernes Boligorganisation i Kerteminde og DVB, Fyn-Langeland

Bogense Kommune – 29.000 indbyggere Tidl. Søndersø, Otterup og Bogense Medlemmer: Bogense Andelsboligforening og DVB Fyn-Langeland

Langeland Kommune – 14.000 indbyggere Tidl. Tranekær, Rudkøbing og Sydlangeland Medlemmer: DVB Fyn-Langeland

Faaborg-Midtfyn Kommune – 51.000 indbyggere Tidl. Årslev, Broby, Ringe, Ryslinge og Faaborg Medlemmer: Arbejdernes Andelsboligforening i Ringe, Midtfyns Boligselskab, Ringe Boligselskab og DVB Fyn-Langeland Administration for Plejecentret Nørrevænget, Gislev Middelfart Kommune – 37.000 indbyggere Tidl. Ejby, Nr. Aaby og Middelfart Medlemmer: Nørre Aaby Andelsboligforening af 1946, Middelfart Andelsboligforening af 14. maj 1946, Bo Godt Ejby og DVB Fyn-Langeland Administration for tidl. Nørre Aaby kommune og tidl. Ejby Kommunes Ældreboliger

Nyborg Kommune – 31.000 indbyggere Tidl. Ørbæk, Ullerslev og Nyborg Medlemmer: Andelsboligforeningen Holmegården og DVB Fyn-Langeland Administration for Nyborg Kommunes Ældreboliger Odense Kommune – 187.000 indbyggere Medlemmer: Andelsboligforeningen Samvirke og DVB Fyn-Langeland Administration for A/B Skt. Klemens og A/B Skt. Klemens 1 Svendborg Kommune – 59.000 indbyggere Tidl. Egebjerg, Svendborg og Gudme Medlemmer: DVB Fyn-Langeland

Lolland Falster/ Sydsjælland Afdelingskontoret Sakskøbing Næstved Kommune – 80.000 indbyggere Tidl. Suså, Fuglebjerg, Næstved, Holmegaard og Fladså Medlemmer: DVB Næstved

Samsø

Faxe Kommune – 35.000 indbyggere Tidl. Haslev, Rønnede og Fakse Medlemmer: Fakse og Hylleholt Boligforening og Fakse Ældreboligselskab Administration for Faxe Kommune og Humlehaven, Haslev

Kerteminde

se Næstved

Nyborg

Faxe

Guldborgsund Kommune – 64.000 indbyggere Tidl. Nr. Alslev, Stubbekøbing, Sakskøbing, Nykøbing Falster, Nysted og Sydfalster Medlemmer: Sakskøbing Boligselskab Administration for tidl. Sakskøbing Kommunes ældreboliger og Guldborgsund Kommune

rgyn Svendborg

Lokalkontoret Nakskov Langeland

Lolland

Guldborgsund

Lolland Kommune – 49.000 indbyggere Tidl. Ravnsborg, Nakskov, Højreby, Maribo, Rudbjerg, Rødby og Holeby Medlemmer: Nakskov Almennyttige Boligselskab Administration for Region Sjælland

Sjælland Afdelingskontoret Holte

Afdelingskontoret Helsingør

Afdelingskontoret Allerød

Albertslund Kommune– 28.000 indbyggere Medlemmer: Boligselskabet Rådhusdammen

Helsingør Kommune – 61.000 indbyggere Medlemmer: Boligselskabet Teglværksgården og DVB Helsingør

Allerød – 24.000 indbyggere Medlemmer: Lillerød Boligforening, Andelsboligforeningen Lundegaard og LyngeUggeløse Boligforening Administration for AOC Engholms boliger

Bornholm Kommune – 43.000 indbyggere Medlemmer: DVB Parken Dragør Kommune – 13.000 indbyggere Medlemmer: DVB København

Fredensborg Kommune– 39.000 indbyggere Tidl. Fredensborg-Humlebæk og Karlebo Medlemmer: Andelsboligforeningen Hørsholm Karlebo, Den Almene Boligforening Jellerødparken og Hejrevangens Boligselskab

Rudersdal – 54.000 indbyggere Tidl. Søllerød og Birkerød Medlemmer: Boligselskabet Birkebo

Egedal Kommune – 40.000 indbyggere Tidl. Ølstykke, Stenløse og Ledøje-Smørum Medlemmer: Boligselskabet Venbo og De Vanføres Boligselskab Administration for tidl. Stenløse Kommunes boliger Fredensborg Kommune – 39.000 indbyggere Tidl. Fredensborg-Humlebæk og Karlebo Medlemmer: Statsbanepersonalets AndelsBoligforening

Bornholm

Frederiksværk-Hundested Kommune – 31.000 indbyggere Tidl. Frederiksværk og Hundested Medlemmer: Halsnæs Boligselskab Furesø Kommune – 37.000 indbyggere Tidl. Farum og Værløse Medlemmer: Hareskov-Værløse Andelsboligforening

Helsingør

FrederiksværkHundested Fredensborg

Gentofte Kommune – 69.000 indbyggere Medlemmer: Villabyernes Boligselskab i Gentofte og Statsbanepersonalets Andels-Boligforening Gladsaxe Kommune – 62.000 indbyggere Medlemmer: Boligselskabet Sæbjørnshuse i Gladsaxe

Hørsholm Allerød Frederiksssund

Rudersdal

Glostrup Kommune – 21.000 indbyggere Medlemmer: Boligforeningen Ringbo Egedal

Greve Kommune – 48.000 indbyggere Medlemmer: DVB Greve

Furesø

Lyngby-Taarbæk

Gentofte

Køge Kommune – 56.000 indbyggere Tidl. Skovbo og Køge Medlemmer: Den selvejende Byggevirksomhed for Herfølge Administration for A/B Lykkebækparken III, Køge

København Glo-

RødAlberts- strup ovre lund

Lyngby-Taarbæk Kommune – 52.000 indbyggere Medlemmer: Funktionærernes Boligselskab i Lyngby Dragør

Rudersdal Kommune – 54.000 indbyggere Tidl. Søllerød og Birkerød Medlemmer: Søllerød almene Boligselskab, Gl. Holte Boligselskab, Søllerød kommunes sociale Boligselskab, Boligselskabet Holtegårds Jorder og Statsbanepersonalets Andels-Boligforening Administration for tidl. Søllerød Kommunes boliger København Kommune – 501.000 indbyggere Medlemmer: DVB København, Statsbanepersonalets Andels-Boligforening, Boligselskabet Hareskovgård og Foreningen af alderdomsfriboligers Byggeselskab Administration for Dansk Blindesamfund

Greve

Køge

Rødovre Kommune– 37.000 indbyggere Medlemmer: Funktionærernes Boligselskab i Rødovre

Nyt kommunekort for boligforeningerne Kommunernes Landsforening presser på for større boligforeninger. Nye kommuner og udvalgsarbejde om fremtidens almene boligsektor kan tvinge medlemmerne i Boligkontoret Danmark til sammenlægninger.

Af informationschef Anders Juel Hansen

Skal boligforeningerne have 2.000 boliger for at overleve?

Det mener Kommunernes Landsforening (KL) er nødvendigt, når der skal laves en reform for almene boliger. Et hurtigt blik på Boligkontorets medlemmer viser, at ikke et

BoDanmarknyt∙nr 81

eneste medlem kan opfylde det krav.

Men uanset om kravet fra KL bliver til virkelighed eller ej, er der ændringer på vej for mange af Boligkontoret Danmarks medlemmer. Siden årsskiftet har de nye

sammenlagte kommuner fået flere boligorganisationer at samarbejde med. Ofte er boligorganisationerne spredt i forskellige bysamfund, og beboervalgte og administrative medarbejdere oplever, at de får længere til kommunens administra-

tion og folkevalgte.

Et kig på Boligkontorets medlemmer i den tidligere Ribe kommune er illustrativt (se boksen nederst på siden). Ribe og Bramming kommuner er fra 2007 sammenlagt med storebroren Esbjerg, og fra at være de tre store boligselskaber/foreninger i Ribe Kommune, er Boligkontorets tre medlemmer blevet mindre organisationer blandt kommunens 14 boligorganisationer.

Større er bedre KL mener, at den mindste bæredygtige enhed, såvel administrativt som økonomisk, er minimum 2.000 boliger. KL ønsker ”større og mere professionelle boligorganisationer” , der ”vil være meget bedre rustet ledelsesmæssigt, fagligt og økonomisk til at løse de udfordringer de står overfor i samarbejdet med kommunerne”, som det hedder i en leder i bladet Danske Kommuner.

Hvordan tallet 2.000 boliger er kommet til KL’s politiske strateger melder historien ikke noget om.

I administrativ sammenhæng vil mange mene, at 2.000 boliger er alt for lille en størrelse - økonomisk og professionelt/fagligt - med de opgaver almene boligorganisationer står overfor i dag.

Er kommunernes behov ikke snarere rationelle, driftssikre og professionelle administrationer, der bygger

bro til lokale boligforeninger, der har andre ting at byde på?

økonomisk og konkurrencemæssigt råderum for boligforeningerne?

- men småt er nødvendigt Mange små boligforeningers force er evnen til at mobilisere frivillig arbejdskraft, der er med til at skabe sociale netværk i boligområderne. En styrke kommunerne får større brug for i takt med, at vi får et stadigt mere opdelt boligmarked, og behovet for integration af kommunens forskellige borgere stiger. Lokalt forankrede boligforeninger afspejler også forskellige kulturer i de små bysamfund; en viden som nemt forsvinder i store centrale boligorganisationer.

Kommunerne vil styrke boligforeningerne og give deres organisationsbestyrelser større beslutningskraft, men glemmer i skyndingen, at kommunens boligsociale opgaver løses i boligafdelingerne – ikke i store centrale foreningers bestyrelser.

- med en indbygget kattelem?

Med finanslovsforliget i november 2006 blev nedsat et udvalg til at se på den almene sektor.

Udvalget med medlemmer fra Socialministeriet, Kommunernes Landsforening og Boligselskabernes Landsforening kommer på en prøve, når de skal udarbejde forslaget til strukturen for fremtidens almene boligsektor.

Fremtidens almene boligsektor De nye store kommuner ser gerne færre boligforeninger at arbejde sammen med, og ser dem også gerne i en kontraktstyringsmodel.

Hvilke frihedsrettigheder giver det boligforeningerne – bliver der tale om selvstændige aktører, der indgår aftaler i en form for frivilligt partnerskab? Eller bliver der tale om en tvungen kontraktstyring med nøje fastlagte kriterier og et snævert

Esbjerg Kommune - sammenlagt af Esbjerg, Ribe og Bramming kommuner og har nu 115.000 indbyggere Boligforeninger og -selskaber: Boligforeningen Ungdomsbo Arbejdernes Boligforening Boligforeningen ’32 Esbjerg almennyttige Boligselskab (DAB) Boligforeningen Fremad Ribe Amts Boligselskab (118 boliger i Esbjerg K.) Ribe Boligforening (Boligkontoret Danmark) Bramming Boligforening Boligselskabet Ri-Bo (Boligkontoret Danmark) DVB Ribe (Boligkontoret Danmark) De Vanføres Boligselskab Boligselskabet BSB Esbjerg Esbjerg Sociale Byggeselskab Boligforeningen Nybo

3.220 2.948 2.528 2.294 971 921 645 579 222 212 173 171 77 41

I alt

15.002 boliger

boliger boliger boliger boliger boliger boliger boliger boliger boliger boliger boliger boliger boliger boliger

Administration er angivet i () - de fem første organisationer samarbejder om boligportalen www.esbjergbolig.dk Tallene er boliger pr. 1. januar 2005.

Som det er kendt fra kommunalreformen, kan en løsning for størrelsen af boligforeningerne være en model, der opridser krav til opgaveløsningen og forslag til mindste størrelse. Måske med en indbygget kattelem til at omgå kravet om et bestemt antal boliger, hvis boligforeningen kan indfri kravene om opgaveløsningen ved at indgå i samarbejde med andre boligorganisationer.

Planer for boligområderne Afgørende for boligforeningerne bliver udviklingen i boligafdelingerne. Kan vores boliger være med i konkurrencen med stigende krav til boligernes og boligområdernes standard?

Boligkontoret Danmark foreslår medlemmerne at starte arbejdet med at udarbejde helhedsplaner for boligafdelingerne. Beboerne og boligforeningen må være med til at udvikle visioner for boligafdelingerne ud fra devisen: Hvad har vi, hvad ønsker vi, hvad kan vi?

Med en veldokumenteret plan med en klar idé for udviklingen i boligområdet står boligforeningen langt bedre rustet, når der skal forhandles med kommunale myndigheder eller Landsbyggefonden. Samtidig er planerne nødvendige, når de sparsomme midler i dispositionsfondene skal disponeres.

Arbejdet med at lægge planer for boligafdelingerne kan begyndes nu, uanset hvordan debatten om fremtiden for den almene boligsektor og bl.a. størrelsen på fremtidens boligforeninger forløber.

Fra at være Ribe Kommunes tre største boligorganisationer er Boligkontoret Danmarks medlemmer blevet tre mindre organisationer i den nye Esbjerg Kommune.

BoDanmarknyt∙nr. 81

Vi har en plan Efter et veloverstået pilotprojekt er arbejdet med plantegninger over alle boliger nu i fuld gang.

Af informationsmedarbejder Mette Kramshøj Flinker

I løbet af 2007 vil alle Boligkontoret Danmarks medlemmer få mulighed for at få udarbejdet plantegninger af deres boliger. Otte boligselskaber i Nordsjælland har allerede fået opmålt og kortlagt deres lejligheder, og turen fortsætter nu til Holmegården på Fyn. En tegning siger mere…

- Der har vist sig at være en stor efterspørgsel på plantegninger til kommende lejere, fortæller bygningskonstruktør Casper Gudmand Bang, der er ansat i Boligkontoret som barselsvikar for Louise Gade Heller.

- Især de selskaber, der har udlejningsproblemer, har vist stor interesse for muligheden for at kunne fremvise en tegning til de boligsøgende. En tegning siger meget mere end ord og tal, når det handler om et kommende hjem, og med præcise opmålinger af boligens rumfordeling, kan potentielle lejere selv drømme lidt videre om den konkrete indretning og møblering.

Manden med målene Bevæbnet med tommestok og lasermåler tager Casper rundt til boligforeningerne og foretager de nødvendige opmålinger. Forinden har han haft et møde med den pågæl-

dende afdelings varmemester og inspektør, hvor de sammen har gennemgået allerede eksisterende materiale og optegnelser for afdelingens forskellige boliger.

Hvis boligforeningen ønsker at få lavet plantegninger af boliger, hvor der er foretaget individuelle forbedringsarbejder, holder Casper også et møde med formanden, så der kan gives et tilbud på udarbejdelsen af de ekstra tegninger.

Beboerne varsles om det forestående besøg, og efter målearbejdet udfærdiger Casper plantegningerne, så de kan lægges på Internettet – blandt andet på www. søgbolig.nu og www.ledigeboliger. dk. Plantegningerne bliver desuden sendt ud til beboerne sammen med lejekontrakterne.

Tilgængeligheden skal registreres Projektet med plantegninger kom til verden i forbindelse med initiativet fra Dansk Center for Tilgængelighed og Landsbyggefonden om registrering af tilgængeligheden i almene boliger. Her bliver der blandt andet taget mål af dørbredder, trinhøjder og på størrelsen af badeværelser, som skal have plads til at en kørestol kan vende. Oplysningerne tastes derefter ind i en database, som gør det muligt for handicappe-

de at søge boliger ud fra forskellige kriterier og niveauer af tilgængelighed. Adressen på hjemmesiden er www.handicapbolig.dk.

En konkurrencedygtig præsentation Ved at slå plantegningsprojektet sammen med registreringen af tilgængelighed, spares der både tid og kræfter. Ved at dele omkostninger til transport og organisering bliver prisen på plantegningerne mindre.

- Når alle typer af boliger blandt vores medlemmer alligevel skal måles op, kan vi ligeså godt foretage målinger til plantegninger nu, vi alligevel er kommet indenfor, siger Casper, der dog i enkelte tilfælde har oplevet at beboerne har glemt han skulle komme, så han har måttet forlade stedet uden tal i lommen.

- Alle boligselskaberne skal før eller siden have registreret deres boliger i databasen for tilgængelighed, og det er frivilligt om de også skal tage i mod tilbuddet om opmålinger til plantegninger.

- Men vi synes selvfølgelig det er en god idé, tilføjer Casper, - blandt andet fordi, det er en rigtig god mulighed for at konkurrere med ejendomsmæglerne i præsentationen af ledige boliger.

Bygningskonstruktør Casper Gudmand Bang bruger en digital afstandsmåler til opmålingen af blandt andet dørbredder.

10 BoDanmarknyt∙nr. 81

BoPrisen 2007 Hvem skal have Boprisen i år?

– send dit forslag Boligkontoret Danmarks bopris gives til boligafdelinger, bebo­erforeninger, afdelingsbestyrelser eller projekter, der gør en forskel i lokalområdet. Det kan være sociale aktiviteter eller mil­jøaktiviteter. Der er en jubilæumspris på 7.000 kr., en 1. pris på 5.000 kr. og to 2. priser på 2.500 kr. Alle kan anbefale en aktivitet til årets Bo-Pris. 9. maj er sidste frist.

Send dit eller jeres forslag inden 9. maj 2007 til : Boligkontoret Danmark Lundsgade 9 2100 København Ø Att. Mette Kramshøj Flinker E-mail: mkf@bdk.dk Fax: 35 44 80 01.

Grisehaler i fryseren I 2006 gik 2. prisen til aktiv afdelingsbestyrelse og kogekone Engparken i Næstved har en meget aktiv madmor - Rose Nielsen – en beboer, der koger og braser ca. 10 gange om året. Hun serverer gule ærter og grisehaler og ordner julefrokosten helt fra bunden. Hun holder øje med priserne og køber stort ind, når der er tilbud på grisehaler eller ål. Så fryseren altid er fuld.

Beboerne betaler kun kostprisen, og der kommer 35 - 50 beboere hver gang.

Afdelingsbestyrelsen sørger også for at holde kontakt med beboere, der flytter til det nærliggende plejehjem. De besøger de tidligere beboere, der inviteres med til festerne; afdelingsbestyrelsen henter og bringer.

Det fik afdelingsbestyrelsen og Rose Nielsen 2. prisen for i 2006.

Engparken er afdeling 1 i DVB Næstved.

Afdelingsformand Jenny Jensen fra Engparken i Næstved modtager boprisen af næstformanden i Boligkontoret Danmark, H.-C. Andersen.

BoPrisen 2006 Jubilæumsprisen: Imageudvalget i Midtjysk Boligselskab (Bente Søndergård, Erik Christensen og Knud Erik Helbo).

1. prisen: Afdelingsbestyrelsen i afdeling 1 og 6 i Andelsboligforeningen Hørsholm Karlebo.

2. prisen: Afdelingsbestyrelsen i DVB Næstved og madmor Rose Nielsen.

2. prisen: Afdelingsbestyrelse i afdeling 11 i Ribe Boligforening.

BoDanmarknyt∙nr. 81 11

Medarbejdere Fyn Generationsskifte Fra den 1. januar 2007 har Karina Lauridsen overtaget Jørn Stiil Frederiksens job som forretningsfører og leder af Afdelingskontoret Fyn. Byttet er led i en aftale der blev indgået, da Karina gik på barsel i 2005.

Jørn og Karina var hver især forretningsfører på henholdsvis Nyborgog Vestfynkontoret, før de to kontorer blev lagt sammen i efteråret 2005. Jørn og Karina fortsætter som forretningsførere for deres respektive selskaber.

Den 2. april 2007 starter Jørgen Slangerup som ny inspektør på afdelingskontoret Fyn. Jørgen er oprindeligt uddannet VVS-montør og har efterfølgende læst videre til bygningskonstruktør. Han er velkendt hos vores samarbejdspartner Lejerbo, hvor han har været ansat i ca. tre år som inspektør på Kolding-kontoret. De sidste 6 år har han slået sine folder hos Odense Kommune som Ejendomsinspektør for de kommunale boliger. Jørgen tiltræder i første omgang Martin Holsts stilling. Inspektør Martin Holst er stoppet på afdelingskontoret med udgangen af februar måned.

Sakskøbing Tina Oldrup Nielsen starter som forvaltningskonsulent på afdelingskontoret den 1. april. Tina er 46 år og kommer fra en stilling som projektkonsulent i HK/Storstrøm og HK/Næstved og har tidligere været ansat i en kommunal skatteforvaltning. Hun skal afløse tidligere forretningsfører og nuværende seniorkonsulent Ole Therkildsen, der stopper med udgangen af marts måned.

Sagsbehandler Kirsten Billeschou er gået på pension fra 1. januar 2007.

Fakse Lillian Piil er ansat i Boligkontoret som sagsbehandler fra 1. januar 2007. Lillian har i en årrække været ansat i Fakse Ældreboligselskab,

12 BoDanmarknyt∙nr. 81

der fra årsskiftet er blevet medlem i Boligkontoret Danmark.

Lillian Piil er 47 år og skal fortsat servicere beboerne i selskabets 206 ældreboliger.

Ribe Asger Helles er startet som barselsvikar for forvaltningskonsulent Marianne K. Thomsen.

Asger er 47 år og har arbejdet som ejendomsmægler ved Forsvarets Bygningstjeneste og senest som ejendomskonsulent ved et privat ejendomsinvesteringsselskab.

Holte Torben Eriksen er udnævnt til souschef på afdelingskontoret. Torben er 49 år, advokat og ejendomsmægler og kommer fra en stilling som projektleder i byggeafdelingen.

Han afløser Bettina N. Petersen, der stoppede med udgangen af januar måned.

Jane Voldborg er startet som sagsbehandler. Jane er 38 år og afløser Majken Martinsen, der stoppede med udgangen af januar måned.

Lundsgade Byggeafdelingen Projektleder Ole Benny Nielsen starter den 10. april som projektleder.

Ole er 46 år, og har en bred erfaring med sig fra boligbranchen.

Han har bl.a. været ansat i KAB, Vridsløselille Andelsboligforening og senest hos en privat ejendomsadministrator. Ole skal overtage opgaverne efter Torben Eriksen, der er rykket til Afdelingskontoret Holte.

Tovholder Lise-Lotte Thygesen starter den 20. marts i en 20 timers stilling i afdelingen. Hun er 60 år og skal tage sig af administrative opgaver og afløser Jane Svendsen, der er stoppet i afdelingen.

Udviklingschef Kim Vrå er stoppet med udgangen af januar måned.

Reception for Ole Therkildsen Tidligere forretningsfører Ole Therkildsen går på pension den 30. marts 2007.

Ole blev ansat til at lede Afdelingskontoret i Sakskøbing, der blev oprettet 1. januar 1988. Ole har de seneste år arbejdet som seniorkonsulent og skal fortsat løse små ad hoc-opgaver for afdelingskontoret.

Vi indbyder til: Reception fredag den 30. marts kl. 13 -16 Apotekervænget 24 i Sakskøbing.

Nye hjemmesider - til Boligkontoret og medlemmerne Bestyrelsen i Boligkontoret Danmark har på bestyrelsesmødet den 7. februar besluttet at Boligkontoret skal have ny hjemmeside. Den nye løsning indeholder intra- og ekstranet for medarbejdere og beboervalgte.

Der bliver også udviklet en ny udgave af hjemmesider til Boligkontorets medlemmer.

Kravspecifikationerne til de nye hjemmesider forventes færdig efter sommerferien, og arbejdet med at programmere og udvikle de nye hjemmesider skal foregå i løbet af efteråret og vinteren.

De nye hjemmesider lanceres primo 2008.

Kursusprogram 2007 Med dette nummer af BoDanmarknyt medfølger årets kursusprogram samt det fælles kursusprogram, der tilbydes i samarbejde med Lejerbo.