Beboermagasinet maj 2018

Beboer magasinet Ny organisation i BO-VEST

MAJ 2018

Kreativiteten blomstrer i københavnsk afdeling

04

Hvem er BO-VEST?

06

Mød Bo-Vita

10

Opstart af motionsklub er hårdt

22

Ny brevkasse i Beboer­ magasinet 1

Indhold

02

Leder Af Vinie Hansen

12

De arbejder for to bolig­ afdelingers fællesskab

20

Ægteskab på prøve

03

Rundt om BO-VEST

14

Hjertevarm latter som løn

22

Spørg Lars og Laura om økonomi

04

Hvem er det lige, BO-VEST er?

16

Sådan kommer du i gang med fællesaktiviteter

24

Frivillighed i AB, VA og Tranemosegård

06

Hvem er så Bo-Vita?

17

Frivilligheden sættes i system i Hyldespjældet

08

Frivilliges forskønnelse gør lykke i Holmbladsgade

18

Rundt om BO-VEST

10

De knokler for at Magle­ lunds beboere kan knokle

19

Beretning fra en elev

Leder Frivillighed skaber fællesskab – i København og på Vestegnen Kære beboer – dig, som har boet i en boligafdeling tilhørende BO-VEST fællesskabet længe, og dig, som bor i Bo-Vita – der før hed Lejerbo København - og nu kommer ind i et nyt boligfællesskab.

Et stort velkommen til alle i Bo-Vita.

Vi glæder os til at byde jer velkommen og lære jer bedre at kende og vise jer mere af, hvad vi kan i BO-VEST. Vores samarbejde starter først formelt til juli, men vi tager allerede nu hul på at lære hinanden at kende i dette blad.

Fælles for os alle er, at vi tager frivilligheden i boligafdelingerne meget alvorligt og prioriterer den højt. Derfor handler dette nummer af Beboermagasinet især om de frivillige beboere i udvalg og grupper.

Beboermagasinet BO-VEST Udgives af BO-VEST, Stationsparken 37, 2600 Glostrup.

Alt det, der skabes af aktiviteter og tiltag for beboerne, er startet af frivillige beboere i mindre grupper, klubber eller udvalg.

Her er beboere med til at planlægge, koordinere og udføre på et særligt område – det kan være kunst i udearealerne, fastelavnsfest, beboerhus, eller måske driften og økonomien i boligafdelingerne.

Derfor er det godt at se, hvordan udvalgene, grupperne eller klubberne gror i boligafdelingerne og på den måde medvirker til at udvikle et godt demokrati og fælles liv.

Med venlig hilsen Vinie Hansen På vegne af BO-VESTs bestyrelse

Disse udvalg og grupper har stor betydning for trivslen i boligafdelingerne; uden dem ville der ikke være et godt fællesskab.

Ofte sker der så også det, at mange beboere bliver interesserede i det mere formelle demokrati og får lyst til også at deltage i afdelingsbestyrelsens arbejde eller andre udvalg som arbejder med kompetence uddelegeret fra afdelingsbestyrelsen eller beboermødet.

BO-VEST administrerer 10.000 boliger i Brøndby, Albertslund, Ishøj og Greve.

BO-VEST ejes af Vridsløselille Andelsboligforening, Albertslund Boligselskab og Tranemosegård.

Redaktionsudvalg: Vinie Hansen, Hugo Thuge, Per Mogensen, Biba Schwoon.

Ansvarshavende redaktør: Ulrik Brock Hoffmeyer Redaktør: Johanne Rytter Hansen Redaktion: Amalie Jørgensen, Martin Kristiansen, Lars Salo­mons­ sen Christensen, Laura Lorentzen, Karen Vistesen, Mads Lauridsen

Forsidefoto: Kira Krøis Ursem, Byggeriets billedbank Design: Rumfang Layout: Karen Hedegaard Tryk: Dystan & Rosenberg Oplag: 17.000

Underskrifterne blev sat

Rundt om

BO-VEST

Stor opbakning til det fjerde medlem Siden sidste blad er BO-VEST vokset med en organisation.

Næsten. For pr 1. juni hører Bo-Vita – tidligere Lejerbo København – ind under BO-VESTs administration. Det blev enstemmigt vedtaget på et ekstraordinært repræsentantskabsmøde i BO-VEST. Udvidelsen giver nye, gode muligheder for forbedringer i servicen til beboere og bestyrelser. ”Når vi træffer beslutninger i BO-VEST er det altid med beboernes interesser for øje. Og det bør i den grad komme beboerne til gode, at vi vokser med 50 procent. Med det nye samarbejde, er det min forventning at vi sammen kan blive endnu bedre til at skabe løsninger, der skal give vores beboere de bedst mulige rammer at leve og bo i,” siger Vinie Hansen, formand i BO-VEST.

Et par dage efter repræsentantskabsmødet blev det tid til at sætte underskrifterne, der formaliserer samarbejdet. Alle medlemmer af Bo-Vitas bestyrelse og alle medlemmer af BO-VESTs bestyrelse mødte op og skrev under på aftalerne om det kommende samarbejde. Det var lidt af en festdag. ”Dette er et historisk øjeblik. Jeg tror, det bliver et spændende samarbejde. Jeg mener især, at det kommer beboerne til gode, at BOVEST fremover kommer til at bestå af fire stærke, selvstændige boligorganisationer i en administration, der bygger på et værdifællesskab og et ønske om udvikling til glæde for beboerne,” sagde bestyrelsesformand Jan Hyttel, ved den officielle underskriftsceremoni.

Nyt navn Ny administration, nyt navn. Lejerbo Københavns om­ kring 15.000 beboere skal nu vænne sig til at sige Bo-Vita.

På ægte almen bolig-maner, er det beboere og medarbejdere i Lejerbo København, der var med til at finde det nye navn. Boligorganisationen hedder nu Bo-Vita, og det navn er foreslået af en beboer, efter at beboere og medarbejdere har sendt mere end 200 forslag ind. ”Vi er glade for det endelige resultat. Vita betyder liv, og det gode boligliv er det vores fornemste opgave at skabe som boligorganisation,” siger Jan Hyttel, formand i det nynavngivne Bo-Vita.

Som noget helt nyt har Bo-Vita også fået et splinternyt logo. Se det her.

Hvad skal der ske fremadrettet?

De nu fire formænd i BO-VEST: Vinie Hansen, Jan Hyttel, Dorthe Larsen, Kirsten Mogensen

De beboere, der hele tiden har hørt under BO-VEST, vil ikke opleve nogen ændringer. Hjemmesiden er den samme (bo-vest.dk), telefonnummeret til administrationen er det samme (88 18 08 80) og adressen er den samme (Stationsparken 37 i Glostrup.)

Bo-Vita vil efter overgangen til BO-VEST, som sker 1. juli 2018, fortsætte med at have et mindre kontor i Københavns kommune, hvor man kan henvende sig for personlig betjening.

3

Hvem er det lige, BO-VEST er?

Tre – om ikke længe fire – boligorganisationer er samlet i administrationsfællesskabet BO-VEST. Bor du i Bo-Vita, betaler du snart din husleje til BO-VEST. Men hvad er BO-VEST nu for en størrelse? Du får nogle kendetegn her. Ældst og yngst AF: JOHANNE RY TTER HANSEN

Den ældste afdeling i BO-VEST fællesskabet er AB afdelingen Solhusene, hvor de første blokke blev bygget i 1944. Den yngste afdeling er VA-afdelingen Robinielunden, der er bygget i 2016. Den er stadig så ung, at ingen permanente beboere er flyttet ind – i første omgang bruges boligerne nemlig til genhusning, mens Albertslund Vests to boligafdelinger, AB Vest og VA 6 Vest, renoveres.

Tre organisationer Albertslund Boligselskab (AB), Trane­mose­ gård og Vridsløselille Andelsboligforening (VA) gik i 2007 sammen i en administration efter et par års forarbejde. De tre organisationer er forskellige på nogle punkter, men fælles er, at her prioriterer man beboerne og beboerdemokratiet højt.

Her bor beboerne

Og her sidder de ansatte

BO-VEST har lige nu boligafdelinger i Albertslund, Brøndby, Ishøj og Greve kommune. Sådan har det været i mere end ti år, og sådan er det indtil juli, hvor vi altså føjer Københavns Kommune til listen.

I alt er der lige nu 10.000 boliger fordelt på 36 afdelinger. Tranemosegård har 3.200 boliger, AB har 2.200 og VA er størst med 4.800 boliger.

I Hartmanns Pakhus i Glostrup holder BO-VESTs administration og mere end 60 medarbejdere til. Vi er ikke mere end ti minutters gang fra Glostrup station, og så synes vi selv, at vi har en ret god kantine.

Men Hartmanns Pakhus er selvfølgelig ikke det eneste sted, der sidder BO-VEST ansatte. På de 26 ejendomskontorer i Albertslund, Brøndby, Ishøj og Greve er størstedelen af BO-VESTs ansatte.

Robinielunden

Beboerdemokratiet for bordenden

T13/Silergården

Læhegnet/Nørreland

Tre boligsociale projekter

Størst og mindst Den største afdeling i BO-VEST er Tranemosegårdafdelingen T13/ Silergården. Her bor mere end 2.800 beboere i 1.040 boliger, både lavhuse og rækkehuse, og i højhuse med udsigt over Køge Bugt.

4

I alt er lidt over 300 beboere engageret i en afdelingsbestyrelse i de tre organisationer. Nogle som fuldgyldige medlemmer, nogle som suppleanter, og et par som sekretærer.

Beboerdemokrati og frivillighed er en af de tre søjler i BO-VESTs strategi. ”I dialog med beboerrepræsentanter skaber og sikrer vi de bedste rammer for vores beboere og medarbejdere gennem fremtidssikrede løsninger”, er den beskrevne mission for BO-VESTs arbejde.

Væsentligt mindre er VA-afdelingen Læhegnet/Nørreland. Her er blot 21 boliger og intet ejendomskontor – her hjælper beboerne hinanden med vedligeholdelsen.

BO-VEST arbejder boligsocialt og især på tværs med andre boligorganisationer.

Faktisk står vi for hele tre boligsociale områdesekretariater. Det drejer sig om Greve Nord Projektet, Brøndby Strand Projektet, og Albertslund Boligsociale Center.

Tre kvinder i front 4 Række får her besøg af englændere

Kendt fra medierne

Kendt i branchen

Et godt bud er, at VA-afdelingen Askerød i Greve er den mest mediedækkede BOVEST-afdeling. Medierne er især meget interesserede i afdelingens skiftende placering inde og ude af listen for særligt udsatte boligområder, men de mange tiltag for at udvikle boligområdet er også noget, der bliver beskrevet ofte – om det er cykelundervisning for indvandrerkvinder eller lommepengejob til teenagerne.

Den mest besøgte afdeling må være VA-afdelingen 4 Række i Albertslund sammen med resten af afdelingerne i Albertslund Syd. Delegationer kommer til området fra hele verden for at se den storstilede og vellykkede renovering. Og når de gør, er der altid beboere i 4 Række, der står klar til at vise boligen frem.

Forrest i AB, Tranemosegård og VA står tre kvinder. Kirsten Mogensen, Dorthe Larsen og Vinie Hansen er formænd for hver af de tre boligorganisationer. Vinie Hansen er samtidig formand for BO-VEST.

Meget bedre end Luksusfælden

Vi udgiver Beboermagasinet – og har selvfølgelig en hjemmeside Hvert halve år udkommer Beboer­ magasinet til alle beboere i BO-VEST – og fra nu af inkluderer det også Bo-Vita beboerne. Beboermagasinet indeholder inspiration og historier fra afdelingerne.

Du kan også finde nyt om BO-VEST og informationer om ejendomskontorer, ­boliger, regler m.m., på vores ­hjemmeside bo-vest.dk.

I de tre organisationers afdelinger kan beboerne få hjælp til at lægge budget og gennemskue økonomien. Der er nemlig ansat to økonomiske beboerrådgivere, der især træder til, hvis beboerne er bagud med huslejen, og hjælper med at forebygge en eventuel fogedudsættelse med store personlige og økonomiske følger. De to rådgivere hedder Lars og Laura, og de har fået en brevkasse her i bladet. Læs den på side 22.

Alment Samfunds-hva’ for noget?

Et vigtigt område for BO-VEST er Alment SamfundsAnsvar, også kaldet ASA. BO-VEST har en strategi for, hvordan administrationen og organisationerne kan være med til at løfte et socialt ansvar i områderne. For eksempel uddanner BO-VEST fremtidens medarbejdere, både gennem de syv elever, der arbejder i administrationen og på ejendomskontorerne, men også gennem byggesagerne, hvor AB har klausul i kontrakterne om et vist antal lærlinge på byggepladsen.

Men Alment SamfundsAnsvar sker også ude blandt de frivillige i afdelingerne. Det sker for eksempel gennem beboercafeer, genbrugsbutikker, og når frivillige står for at lære naboerne dansk.

Renoveringen i AB Syd er lige nu i gang

Vi renoverer – rigtigt meget Helhedsplan er et af de mest sagte ord blandt BO-VESTs medarbejdere og beboerdemokrater. Vi har nemlig gang i rigtigt mange – faktisk er det 13 ud af 37 afdelinger der lige nu gennemgår en helhedsplan, eller har en på vej. Den største plan er HP4, helhedsplanen i Brøndby Strand, som Tranemosegård-afdelingen T13/Silergården er en del af. Sammen med flere andre boligorganisationer skal T13 have renoveret højhuse og lavhuse – og enkelte højhuse skal endda rives ned på grund af PCB. Men også mange gårdhuse i Albertslund er i gang med at blive gennemrenoveret. Det sker sideløbende i Albertslund Vest og Albertslund Syd, og både i VA- og AB-afdelinger.

Og så har vi en antenneforening BO-VEST administrerer Antenne­for­e­ ning af 1986 – en antenneforening, der dækker omkring 17.000 husstande – både i og uden for BO-VEST. 5

Hvem er så Bo-Vita?

Bo-Vita eller Lejerbo København, som det hed indtil for nylig, er det nyeste medlem af BO-VEST-fællesskabet. Men hvem er de? Det kan du læse om i denne artikel.

TEKST OG FOTO: KAREN VISTESEN

Boliger over hele København Bo-Vita har 5.300 boliger fordelt på 60 afdelinger over hele København.

Boligorganisationen råder over familieboliger, ungdomsboliger, ældreboliger og seniorbofællesskaber. En enkelt afdeling, Grönings Have, på Islands Brygge, er medejerboliger. Boligafdelingerne har samlet cirka 15.000 beboere i alt.

Bo-Vitas profil Bo-Vita er en boligorganisation, hvis fornemste opgave er at opføre, udleje, administrere, vedligeholde og modernisere boliger til alle københavnere og sikre et stærkt og effektivt beboerdemokrati. Bo-Vita arbejder for, at almene boligorganisationer får større råderum til langsigtet udvikling, at almene boliger har høj arkitektonisk, sundhedsmæssig og bæredygtig kvalitet, som peger ind i fremtiden og med en effektiv drift, så der er solid økonomi til at sikre gode boliger og fællesskaber for alle. Den overordnede vision er at skabe ”et København for alle”.

Mjølnerparken

Størst og mindst Den største afdeling er Mjølnerparken på Nørrebro. Her bor 2.000 mennesker i mere end 500 boliger – både i familieboliger, ungdomsboliger og seniorboliger. Den mindste afdeling ligger i Spaniensgade på Amager. Her er der blot 10 boliger.

Boligsociale helhedsplaner sætter gang i boligområder Naboskabsindsatser, beboercafé, økonomisk rådgivning, jobvejledning og sundhedsfremme samt fysiske forandringer i form af renovering og nybyggeri. Det er indsatser, som skal være med til at skabe tryghed og trivsel blandt beboerne i de boligområder, der indgår i en boligsocial helhedsplan.

Mange frivillige Mange frivillige yder en stor indsats i afdelingerne. De frivillige laver lokale arrangementer og arbejder med sprogundervisning, lektiehjælp, kvindecafé, sportstilbud og meget andet. De frivillige kan være beboere i afdelingen eller frivillige fra lokalområdet.

6

Bo-Vita har i øjeblikket to boligsociale helhedsplaner: ”Hothers Plads Helheds­ planen” dækker Mjølnerparken og afdelingen på Hothers Plads på Nørrebro. ”Vores Kvarter Helhedsplanen” dækker afdelingerne i Den Grønne Trekant inklusive boligselskabet Vibo’s afdeling Vognvænget, der ligger i Haraldsgade kvarteret på Ydre Nørrebro.

Mentorordning er gensidig læring Bo-Vita har etableret en mentorordning, hvor organisationsbestyrelsesmedlemmer er mentorer for afdelingsbestyrelser.

Med mentorordningen er det ikke kun afdelingsbestyrelserne, der opnår viden og gode råd til bestyrelsesarbejdet. De garvede organisationsbestyrelsesmedlemmer lærer også nyt.

Bo-Vita har en tryghedschef

I mediernes søgelys Bo-Vitas boligafdelinger er jævnligt i mediernes søgelys. Mjølnerparken er nok den afdeling, der optræder mest i medierne, men da Gyldenrisparken i 2012 havde besøg af den engelske prins Charles og Danmarks kronprins Frederik, var presse­ opbuddet til at få øje på. Det kongelige besøg i Gyldenrisparken fik stor medie­ dækning i aviserne og på TV.

Eskild Dahl Pedersen er landets første tryghedschef. Han har kontor i Mjølnerparken på Nørrebro. Han er uddannet varmemester og kender hver en stue og afkrog i boligkvarteret. I de sidste 10 år har Eskild Dahl Pedersen gjort en kæmpe integrationsfremmende indsats blandt Mjølnerparkens børn og unge for at bygge bro mellem bolig­området og det omgivne samfund. Eskild Dahl Pedersen er netop blevet hædret med Finn Nørgaard Foreningens ildsjælepris 2018, som han har fået for sit arbejde med at støtte sårbare børn og unge på Nørrebro.

Alle glæder sig til sommermødet Der holdes hvert år et sommermøde i Bo-Vita. Her samles beboerdemokrater, ejendomspersonalet og ansatte i Bo-Vitas forvaltning for at drøfte et aktuelt tema og feste med hinanden. Sidste års sommermøde havde 60’ernes boligliv som tema, og der blev holdt tale af Københavns overborgmester Frank Jensen. I forbindelse med sommermødet uddeler Bo-Vita København to priser: Aktivitetsprisen og Den Gyldne Kost. Priserne er på henholdsvis 10.000 kr. og 5.000 kr.

Jan Hyttel er formand Jan Hyttel er orga­ nisationsformand i Bo-Vita. Han står i spidsen for organisations­ bestyrelsen, der vælges af repræsentant­ skabet til at lægge de store linjer og tage de store beslutninger. Jan Hyttel har mange mærkesager for organisationen: At styrke beboerdemokratiet, bygge nye boliger og renovere de ældre afdelinger, så de følger med tiden og er gode og trygge at bo i. ”En bolig er ikke blot en bolig, det er også et hjem, hvor du kan lide at være,” er et motto, Jan Hyttel ofte bruger.

Beredskab klarer akutte kriser Bo-Vita har etableret et socialt beredskab, der skal styrke tryghedsindsatsen i de udsatte afdelinger. Beredskabet samarbejder med SSP om at håndtere akutte situationer i de udsatte afdelinger inklusive bandekonflikter, kriser og naturfænomener som skybrud og oversvømmelser.

Bygherrestrategi og nybyggeri hædret med pris Bo-Vita kan glæde sig over at være indehaver af Lille Arne-prisen, som blev uddelt i januar af Arkitektforeningen København i forbindelse med foreningens årsmøde.

Lille Arne-prisen er opkaldt efter arkitekten Arne Jacobsen, og Bo-Vita vandt prisen for sin ambitiøse bygherrestrategi og nybyggeriet på Dortheavej i Nordvest. Lille Arne-Prisen er en statuette med arkitekten Arne Jacobsens ansigt.

7

Frivilliges forskønnelse gør lykke i Holmbladsgade I Bo-Vita-afdelingen i Holmbladsgade på Amager har afdelingsbestyrelsen sammen med den frivillige organisation ”High Five – sammen om Amager” skabt en miniforskønnelse af gårdmiljøet, som ikke alene løfter de fysiske rammer, men også gavner det gode boligliv i afdelingen.

TEKST: KAREN VISTESEN FOTO: HIGH FIVE, KAREN VISTESEN OG KIRA KRØIS URSEM

”Det er blevet superflot!”

Ordene kommer fra afdelingsformand Nolberto Aravena Diaz og er møntet på den nye miniforskønnelse, som er blevet gennemført på afdelingens udearealer. ”Beboerne har glædet sig længe. Nu er det forår, og så snart solen sender sine lune stråler ned over vores dejlige afdeling, rykker vi udendørs for at tage alle de nye faciliteter i brug,” tilføjer han.

Argentinskfødte Nolberto Aranvena Diaz har boet i afdelingen sammen med sin kone og deres to børn siden 2006. De seneste seks år har han været formand for afdelingen, der ligger på Prags Boulevard og Holmbladsgade. Det er midt i Amagers hjerte. Der er kun få minutters gang til Amager Centret, metroen og den pulserende Amagerbrogade.

8

Afdelingen har 68 lejemål, der fordeler sig på to blokke omkring en stor indre gård.

Der er rigtig meget grønt mellem de to blokke, men gården har tidligere ikke budt på faciliteter som gav beboerne mulighed for at udnytte gårdrummet til aktivitet og fælles oplevelser. Derfor har det længe været et stort ønske hos beboerne, at der skulle gøres noget for at ændre og forskønne gårdarealerne, så de kunne bidrage og invitere til aktivitet, ophold og samvær for børn, unge og voksne i afdelingen.

Fornyelser med børnenes hjælp Sidste sommer indledte afdelingsbestyrelsen et samarbejde med den frivillige organisation ”High Five – sammen om Amager”, der arbejder på at skabe trivsel og tryghed i to boligområder i Sundholmskvarteret, om at lave en forskønnelse af afdelingens gård. Med tilskud fra Bo-Vita/Lejerbo København på 25.000

kr. og hjælp fra 12 frivillige og engagerede børn og unge fra afdelingen og lokalområdet gik man i gang med projektet, som var færdigt i december sidste år.

Der er kommet plantekasser til beboerne, træværket i gården er blevet malet og udsmykket med træblomster, og kunstneren Jane Stub Kirchhoff, også kendt som OhJane, har malet fire smukke malerier af trækfugle på en mur i gården. Desuden er der i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse lavet et projekt ”Leg på Stregen”, der skal skabe mere fokus på udendørsaktiviteter og bevægelse for unge i området. ”Vi er meget glade for miniforskønnelsen, som danner en sund og smuk ramme for trivsel og fællesskab, der kommer både børn og voksne i afdelingen til gode. Jeg tror også, at projektet kan være med til at styrke afdelingens image og skabe samhørighed med beboerne i de omkring-

Afdelingsformand Nolberto Aravena Diaz Børn maler plantekasser

liggende bebyggelser og på den måde fremme integration og modvirke lokalt hærværk og ballade.

Både afdelingens egne børn og deres venner fra området får glæde af de nye tiltag, som er et fint supplement til afdelingens legeplads, fodboldbane og den store sandkasse, som er til de små. Der bliver masser af muligheder for leg og motion i gården,” siger afdelingsformand Nolberto Aravena Diaz.

Et vellykket samarbejde Sisse Elmer Thomsen, boligsocial koor­ dinator og stifter af ”High Five – Sammen om Amager”, er også glad for resultatet. ”Jeg synes, det er blevet en flot og brugbar gård, som giver beboerne mulighed for at have gode oplevelser med hinanden. Det har været fantastisk positivt at samarbejde med bestyrelsen i

Holmbladsgade. Uden støtte fra beboerdemokratiet og stor indsats fra mange frivillige ildsjæle var det ikke blevet til noget.

Så tak til alle, der har knoklet i projektet.

Det er dejligt at opleve så vellykket et samarbejde,” siger Sisse Elmer Thomsen og tilføjer, at forskønnelsen ikke stopper her.

Sisse har flere planer for gården.

Blandt andet arbejder hun sammen med afdelingens ejendomsfunktionærer på at finde en løsning med lys i gården for at give mere tryghed, og i løbet af foråret skal der laves en større hovedrengøring, og så skal legehuset, som efterhånden har en del år på bagen, sættes i stand – og naturligvis i samarbejde med børn og unge.

Og det bliver en af de mange kommende aktiviteter i beboerhusets mandagscafe, hvor der hver uge dukker mellem 10 og 25 børn op.

OM HIGH FIVE – SAMMEN OM AMAGER Det boligsociale projekt ”High Five – sammen om Amager” har indtil videre kørt i fire år. Projektet er fornylig blevet en del af Bo-Vitas nye sociale beredskab, hvorfor det kører videre på Amager med indsatser for børn og unge.

Projektet har en hjemmeside og to ugentlige cafeer med faste aktiviteter som streetsport, fællesspisning, lektiehjælp, kreativt værksted, fritidsjobkonsulent, samvær og netværk. Det er i alt 12 frivillige, der løfter de ugentlige indsatser på Amager.

High Five-projektet har været en stor succes, og grundet de særlige kompetencer inden for frivillighed, har det kunnet brede sig med indsatser i Valby-afdelingen Lukretiavej, hvor det p.t. dækker over kvindetiltag, sprogundervisning og fra april 2018 gadeidrætstiltag for børn og unge. Med dette er en ny High Five gren født, ”High Five – sammen om Valby”.

9

BESTYRELSENS FIRE MEDLEMMER:

Johnny Juul Christiansen, Bent Møller, Lars Olsen, Leni Hvid Larsen

De knokler for at Maglelunds beboere kan knokle Ihærdige ildsjæle spartler vægge og flytter tungt motionsudstyr for at Motionsklubben Skildpadden kan starte op

TEKST: JOHANNE RY TTER HANSEN FOTO: AMALIE JØRGENSEN

Det er hårdt arbejde at starte en ny klub. Det kan endda også være fysisk hårdt. Det kan bestyrelsen i Maglelunds nye motionsklub skrive under på. De havde stiftende generalforsamling i slut­ningen af 2017, men før Mo­ tions­klubben Skildpadden, som den nu kaldes, kan byde medlemmer indenfor, skal kælderlokalerne gøres i stand, og det kræver en del.

Så i slutningen af marts, hvor Beboermagasinet besøger klubben, er be­styrelsesmedlemmerne i fuld gang med at spartle væggene i lokalerne, der før blev brugt af akvarie­ klubben. Hvor lang tid det tager at gøre lokalerne klar, er bestyrelsesmedlemmerne ikke helt enige om. Men med fællesskabets hjælp mener de, de kan klare det. ”Vi er mange til at gøre det, så det går hurtigt,” siger Leni Hvid Larsen. ”Der er altid nogen, du kan spørge om hjælp til at få ordnet tingene. Vi er én stor familie,” siger Lars Olsen.

10

”Det er vi i Maglelund,” bekræfter Johnny Juul Christian­ sen, der er stifter af motionsklubben.

Akvarieklubben lukkede I mange år har Johnny Juul Christiansen haft sin egen private motionsklub med vennerne i ekskærestens kælderrum. Men da eksen har ønsket at tage lokalet i brug selv igen, måtte Johnny finde på noget andet.

Det passede med, at han hørte et rygte om, at den 40 år gamle Akvarieklub var ved at blive nedlagt. Han fik derfor lavet en aftale om, at han kunne overtage lokalerne til at stifte en officiel klub, hvis klubben samtidig satte dem i stand.

Så siden da har der været stiftende generalforsamling, der er blevet nedsat en bestyrelse, og nu er bestyrelsen altså i fuld gang med at gøre lokalerne klar, så beboerne

Tingene står presset godt sammen i Johnnys gamle motionsrum.

Beboerne har allerede slået sig ned i lokalerne.

kan komme i gang med at dyrke motion. Fiskene der var tilbage fra akvarieklubben, er blevet afsat. Selv den skildpadde, der har givet motionsklubben dens navn, har fået et nyt hjem. Og når bestyrelsen har spartlet vægge og loft, kan gulvfirmaet rykke ind og lægge nyt gulv, og så er beboerne lidt tættere på at kunne træne billigt. ’Hvornår åbner I, hvornår åbner I?’ I lokalerne, hvor bestyrelsen nu arbejder, sidder de første interesserede beboere allerede og ser på arbejdet og drikker en øl. Ifølge bestyrelsen er der rigtigt mange beboere, der er interesserede i den nye motionsklub. ”Generelt er alle beboerne positive. ’Hvornår er vi klar, hvornår kan vi komme i gang?’ Jeg tror vi får stor søgning,” siger Lars Olsen. ”Alle spørger ’hvornår åbner I, hvornår åbner I,’” siger Johnny Juul Christiansen. ”Jeg er også ivrig efter at komme i gang,” siger Leni Hvid Larsen.

Hvornår de rent faktisk åbner, ved de dog ikke endnu. De regner dog med at lokalerne står klar til sommer.

Vil søge fonde Motionsklubben skal være for alle beboere, der vil, og derfor er tanken at prisen skal være så lav som muligt. ”Det kan ikke være helt gratis. Det må koste en smule, men det skal koste meget mindre end hvad det gør andre steder. Det skal være til at komme i nærheden, af at træne for dem, der ikke har mange midler,” siger Bent Møller, der i dag har spartletjansen.

Afdelingen har ydet tilskud på 15.000 kroner til istandsættelse, og motionsredskaberne kommer fra Johnnys gamle motionsrum, indtil klubben får dem udskiftet. ”Vi vil gerne søge fonde. Vi har talt om Tuborg-fonden.

Det kan vi godt lide,” siger Lars Olsen med et glimt i øjet og en øl i hånden. ”Vi skal finde nogle fonde at søge. Vores formål er at få beboerne til at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet, eller måske vende tilbage til arbejdsmarkedet ved at dyrke motion. Det må nogen da støtte op om,” fortsætter han.

Når man holder sig i gang Tilknytning til arbejdsmarkedet betyder meget i arbejdet bag motionsklubben. Formålet er mere end bare motion.

Via motionen, for eksempel som genoptræning, skal beboerne kunne fastholde deres plads på arbejdsmarkedet, eller endda generobre den.

Den jævnlige gang i motionsklubben vil være rigtig god for beboerne, mener bestyrelsen, der også selv glæder sig helt vildt til at komme i gang. ”Når man holder sig i gang, så sker der et eller andet. Om man så bare sidder på en kondicykel. Bare det at man kommer ud hjemmefra, ser nogle andre mennesker. Det er sgu vigtigt. Det vil vi gerne tilbyde. At vi så i bestyrelsen får ondt i armene af forarbejdet, skide være med det,” siger Lars Olsen. ”Det forsvinder igen om 14 dage,” siger Johnny Juul Christiansen smilende. ”Det er opvarmning til, vi kan komme i gang med at træne,” svarer Leni Hvid Larsen.

11

De arbejder for to boligafdelingers fællesskab VA-afdelingen Bæk- og Fosgården og AB-afdelingen AB Nord ligner hinanden og ligger side om side. Sammen har de en boligsocial indsats i Albertslund Boligsociale Center (ABC).

Siden sidste år er ansvaret for de fælles aktiviteter blevet lagt fra ABC og over i Fællesudvalget, der består af frivillige beboere fra de to afdelinger. Udvalget administrerer aktiviteterne og fordeler penge til fastelavn, markedsdag og dartklub.

Vi talte med formand i AB Nord og medlem af udvalget, Peter Broholm Arler, om betydningsfulde aktiviteter og et stærkt samarbejde mellem frivillige og beboere.

Formålet er klart: Aktiviteterne og traditionerne skal styrke fællesskabet.

AF: AMALIE BECH JØRGENSEN

Hvornår blev fællesudvalget oprettet?

Fællesudvalget blev oprettet i starten af 2017 efter den nye helhedsplan fra ABC trådte i kraft. Vi har dog afholdt aktiviteterne tidligere år, så det er ikke helt nyt for de frivillige.

Men Fællesudvalget har fra 2017 overtaget administrationen af aktiviteterne. Så den del er forholdsvis ny, men alligevel føler vi, at opgaverne bliver løftet godt.

Hvilke tre ord beskriver bedst aktiviteterne i Nord? Åh, den var svær. Jeg vil mene at fællesskab, frivillighed og venskab beskriver fællesudvalgets aktiviteter godt.

12

Hvordan har tilbagemeldingerne og deltagelsen i aktiviteterne været?

Vi har altid fået positiv feedback fra samtlige beboere. Beboerne i Nord plejer at møde talstærkt op til aktiviteterne. Og det er vores indtryk, at beboerne sætter pris på traditionerne.

Oplever I, at aktiviteterne har styrket de sociale relationer og fællesskabet i afdelingerne?

Der må jeg være delvis svar skyldig.

Alligevel er jeg dog overbevist om, at aktiviteterne styrker fællesskabet.

Da vi for nyligt afholdt fastelavn, var der et stort fremmøde fra både børn, voksne og ældre. Det er sådanne aktiviteter, som er særligt betydningsfulde for beboerne og de frivillige.

Kan du nævne en særligt vellykket aktivitet, som har haft betydning for fællesskabet og de sociale relationer?

Vi afholder årligt Markedsdag i sommerperioden. Her er der loppemarked, fodboldturnering, musik og madboder. Her er altså aktiviteter til både ældre som yngre, børnefamilier og unge. Det er altid en stor succes. I år vil det blive afholdt d. 1. september.

Har det været let at bestemme, hvorledes midlerne skulle fordeles til de respektive aktiviteter?

Ja, det har aldrig været et problem.

Vi har rigeligt med midler til at kunne afholde aktiviteterne.

Hvor mange frivillige er i udval­get?

Der er seks frivillige samt en repræsentant fra ABC. Heraf tre fra VA og tre fra AB. Det er vigtigt at begge afdelinger er ligeligt repræsenteret.

Cykelværkstedet er en af Albertslund Nords faste aktiviteter.

Hvilke erfaringer har I gjort jer?

Drejebøger er vejen frem!

Fællesudvalget er i gang med en større opgave. Alle tidligere noter, dokumenter og erfaringer skal samles i mapper eller filer. På den måde vil man kunne effektivisere processen og trække på erfaringerne fra forrige år.

Det er dog en tidskrævende opgave, som formentlig først vil være færdiggjort om nogle år.

Hvordan fortæller I beboerne om informationer og fremtidige aktiviteter?

Vi sørger hele tiden for at dele aktiviteterne på gruppen på Facebook, opdatere informationstavler og aflevere husomdelte invitationer ud ved større begivenheder. Det fungerer godt, da man på denne måde rammer forskellige aldersgrupper.

Hvordan inddrager I nye beboere i aktiviteterne?

Det er en vigtig sag for os at byde nye beboere velkomne og invitere dem med til vores aktiviteter. To gange på et år inviterer vi nemlig nye beboere på en ”velkomstbrunch”, hvor vi introducerer dem til afdelingen, fortæller om aktiviteterne og byder dem velkommen. Her er det også muligt at stille spørgsmål og komme med nye ideer.

Har I nogle nye, spændende ideer til fremtidige aktiviteter?

Der bliver løbende evalueret og diskuteret forslag til nye aktiviteter på ”Aktiviteternes dag”, ved jeg. Jeg har hørt et rygte om at man overvejer at gennemføre forslaget om en ”Dartklub” og en ”Bagehytte”.

På falderebet: Har du nogle gode idéer eller råd til andre frivillige?

Det kan du tro. Det er for det første vigtigt at fokusere på at kommunikere informationer godt ud vedrørende fremtidige aktiviteter. Dernæst er det væsentligt at inddrage beboerne og spørge dem til råds, om de har nogle gode idéer. Yderligere bør man være åben og modtagelig over for nye inputs. Det skal være klart, at man har en interesse i at lytte til beboernes ønsker.

13

Hjertevarm latter som løn Tre-fire gange om året leverer de beboerblade fyldt med sjove, hyggelige, spændende og vedkommende tekster om Gadekærets beboere. Og gruppen bag bladet får så sandelig også noget ud af arbejdet.

TEKST OG FOTO: JOHANNE RY TTER HANSEN

Gadekæret-beboere med nissehuer på. Det var visionen for forsiden af jule­udgaven af beboerbladet Kæret.

Men hvordan får man det til at udfolde sig i praksis, når beboerne ikke ligefrem henvender sig selv? ”Man stiller sig i genbrugsgården, og når folk så kommer derned, giver man dem en nissehue på, tager et billede og spørger, hvad de ønsker sig i julegave,” lyder svaret fra en af Kærets seks reportere, Henrik Kristensen.

Kæret udkommer til alle beboere i Gadekæret tre-fire gange om året.

Bladet har både redaktionen, der sørger for opsætning og tryk, men også gruppen Gadespejlet, der blev startet for et par år siden, og som leverer indholdet til det populære beboerblad. Begge udvalg er besat af de samme ildsjæle.

Kamp om Kæret Hjemme i Henrik Kristensen og Mia Vejlebys bolig var der ofte kamp om, hvem der fik fat i Kæret først, når det landede i postkassen. Men noget manglede alligevel.

14

”Jeg var så kvik en dag. Jeg overvejede, hvorfor der ikke var nogen, der gik ud og lavede små reportager til bladet, for der var aldrig noget i. Så opfandt vi gruppen Gadespejlet, der sørger for det meste af indholdet,” husker Mia Vejleby.

Flere kom med hen ad vejen, og i dag sidder der seks personer rundt om bordet: Henrik Kristensen, Mia Vejleby, Johnnie Flindt, Hanne Sindal, Jeanett Rytter og Cathrine Buchholz, der er afdelingsbestyrelsens repræsentant i redaktionen.

For meget Se&Hør?

I Kæret støder du ikke kun på det klassiske referat fra bestyrelsesmøder og menuen til næste spisning i beboerhuset. Mellem informationerne er der tillykke-sider, hvor beboerne kan lykønske hinanden, der er den sarkastiske ”Fru Teræks” brevkasse, hvor spørgsmål taget fra afdelingens Facebookgruppe får tilsat en gang humor, der er sågar en skønlitterær krimiføljeton, Mordet i Gadekæret, og så er der ikke mindst de mange persondrevne historier.

”Vi fik nys om, at der var en dreng med sygdommen tourettes. Så spurgte vi ham, om vi måtte lave et indlæg med hans historie,” siger Mia Vejleby.

Mange beboere interviewes til hvert blad, og der har også været Side 9-beboeren, der dog havde tøj på. ”Vi er også blevet beskyldt for at det er lidt for meget Se&Hør,” siger Henrik Kristensen.

Men der er en mening med galskaben, er de alle seks enige om. ”Når vi går ud og får spurgt de her mennesker om nogle ting og bringer det i bladet, så skaber det genkendelse hos beboerne. Nu sidder Birgit der på billedet, ellers ville man måske ikke vide, hvem hun er. Og når man møder Verner ved købmanden, og han har været med i bladet, så kender man ham,” siger Henrik Kristensen, mens han peger på billederne af beboere i de forskellige artikler.

Nu bor jeg her rigtigt Gruppen er, vist nok, den største redaktion på Kæret, der har været. Og det er til gavn. ”Ved de forskellige indlæg kan vi supplere hinanden. Jo flere man er, jo mere kan man brainstorme og komme med input til hinanden,” siger Cathrine Buchholz.

Selvom de seks gruppemedlemmer alle bidrager, så er det aldrig deres eget navn, der knytter sig til artiklen.

Alle indlæg i Kæret underskrives ’redaktionen’, for gruppen står sammen om det indhold, der udgives. Der er heller ikke en fast ansvarshavende redaktør, det går på tur fra gang til gang. Det er en gruppe med masser af sammenhold, og – det er tydeligt at mærke, for den udefrakommende – en gruppe, der er glade for hinanden, og som har det sjovt. Og det er netop en del af essensen af, hvorfor de gør det, lyder det.

”Det her er frivilligt arbejde og ikke bare i 30-45 minutter. Vi bruger mange timer. Hvis du ikke svinger sammen med dem, du gør det med, kan det være fuldstændig underordnet. Det, du får retur for det her, er hjertevarm latter og hyggestemning. Hvis du ikke får det, får du ikke betaling for dit arbejde,” siger Jeanett Rytter.

Og arbejdet med bladet har da også styrket tilhørsforholdet til afdelingen for reporterne. ”Jeg har erfaret, at efter jeg begyndte på det her, tager det rigtig lang tid, når jeg skal på genbrugsgården, fordi der lige skal hilses. Man er blevet et ansigt, som folk kender. I mange år har jeg ellers været totalt anonym, tror jeg selv. Det er meget sjovt, det kan jeg godt lide,” siger Johnnie Flindt. ”Jeg flyttede hertil for at bo her midlertidigt. I ni år følte jeg, jeg boede her midlertidigt. Nu laver jeg bladet, og

nu kender jeg nogen, så nu bor jeg her rigtigt,” siger Hanne Sindal.

Til gavn og glæde Man lærer et og andet om sin afdeling ved at sidde med beboerbladet.

Det er alle enige om. Ligesom de er enige om, at deres blad rent faktisk nytter noget. ”Jeg tror, jeg lærer mere om Gadekærets beboere ved at komme her end at gå rundt i afdelingen.

Her er mange informationer, man kan få, og man lærer andre sider af folk at kende. Det er lidt vores over hækken-snak. Men vi mødes også for at lave noget seriøst. Det er til gavn og glæde for alle dem, der bor i Gadekæret, og jeg har lidt på fornemmelsen, at folk igen slås lidt, for at få fat i Kæret, når det kommer,” siger Jeanett Rytter.

15

Sådan kommer du i gang med fællesaktiviteter I Fællesskabskalenderen, der er udgivet af Konradi med støtte fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, er der gode råd til at starte aktiviteter op i din afdeling.

Vi bringer her et par gode råd fra kalenderen.

1

Lysten skal være det drivende Tag udgangspunkt i dine egne interesser og i fællesskabsaktiviteter, hvor du synes, du selv kan bidrage. Hvis du selv brænder for de nye tiltag, er der sikkert også andre, der har lyst til at være med.

2

Alliér dig til en start med flere naboer Start med at tale med venner og naboer om idéen til den nye fælles aktivitet. Når I er flere om at starte nye aktiviteter, bliver arbejdsbelastningen mindre. Der er samtidig større chance for, at nogen af jer har erfaring fra lignende aktiviteter.

3

Start i det små og med noget konkret Prøv jeres idé af i en mindre version til en start og fokuser på en konkret aktivitet. Hvis I fx er interesserede i at lave fællesskabsaktiviteter omkring grønne initiativer, kan I starte med et par plantekasser, inden I graver ud til en større fælles nyttehave. I kan udbygge aktiviteten løbende.

4

Afdelingsmødet kan gøre det gratis at bruge beboerlokalerne Stil beboerlokalet gratis til rådighed. Det giver bedre mulighed for at starte nye fælles aktiviteter, når beboerne ikke selv skal betale for lån af beboerlokaler.

5

Gør det let at engagere sig i at arrangere fællesskabsaktiviteter Tænk ind fra starten, at man som beboer skal kunne engagere sig i mindre afgrænsede opgaver. Mange opgaver ved en fællesskabsaktivitet kan let fordeles på flere hænder fx de praktiske opgaver ved fællesspisningen som at tage imod tilmeldinger, dække bord og rydde af.

6

Gør det let at deltage i fællesskabsaktiviteter Sørg for løbende at ’reklamere’ for jeres aktivitet og hav særligt fokus på at invitere nye beboere med, der ikke kender nogen. Samtidig skal det være let at tilmelde sig og ikke nødvendigvis medføre forpligtelser at deltage.

16

Du kan få flere gode råd og inspiration ved at hente ­fællesskabskalenderen på forsoegspuljen. almennet.dk

Frivilligheden sættes i system i Hyldespjældet 73 frivillige taler sit tydelige sprog. Hyldespjældets beboere elsker at være frivillige i afdelingen.

Derfor har afdelingen udviklet sin egen frivillighedspolitik.

AF MADS LAURIDSEN

I VA-afdelingen Hyldespjældet i Alberts­lund har man ikke blot taget frivilligheden til sig. Man har også udarbejdet en særskilt politik for afdelingens brug af frivillighed. Og det er et omfattende brug. Ved tællingen i 2016 var der 73 frivillige.

Ifølge Sif Enevold, som har været med til at udarbejde politikken, har frivilligheden i Hyldespjældet altid været på et højt niveau. Det var også en af grundene til, at afdelingens beboere ønskede at udarbejde en frivillighedspolitik. ”For det første var temaet meget samfundsaktuelt, hvor der blev debatteret, hvordan og hvorfor ’man’ var frivillig. Den anden årsag var, at der var et ønske om at udvikle forståelsen af frivillighed i vores egen afdeling,” fortæller Sif Enevold, som er afdelingsbestyrelsesmedlem i Hyldespjældet.

Beboerne har været ­inviteret med Politikken skal være en rettesnor for, hvad der kan

forventes, hvis man som beboer ønsker at deltage i det frivillige arbejde i afdelingen.

Politikken er udarbejdet ud fra en ’bottom up’ tilgang, hvor beboerne har været inviteret til workshops. ”Det er vigtigt, at de, der i forvejen er frivillige deltager, så de kan se sig selv i politikken. Samtidig er det også en oplagt lejlighed til at få nye med, og at de nye kan komme med deres ideer,” fortæller Sif Enevold.

Adopter ikke, bliv inspireret Frivillighedspolitikken handler blandt andet om de forskellige måder, man kan være frivillig på, råd til, hvordan man udvikler det frivillige arbejde, og muligheder for, hvordan man siger tak og anerkender den frivillige.

Anerkendelsen sker for eksempel ved en nytårskur, hvor alle medlemmer af faste udvalg inviteres til en kulturel oplevelse og efterfølgende middag.

Politikken er lavet direkte til Hyldespjældet selv, men Sif Enevold mener, at arbejdet med at skabe en politik kan være til inspiration for andre. ”Jeg vil ikke anbefale, at en anden afdeling adopterer politikken, men de kan lade sig inspirere af den,” siger Sif Enevold.

VIDSTE DU AT...

Der i Hyldespjældet er nedsat 12 udvalg, foruden afdelingsbestyrelsen? Det drejer sig om Det Grønne Miljøudvalg, Udearealudvalget, Cafestyregruppen, Motionsudvalget, Skulpturudvalget , Legepladsudvalget, Husdyrudvalget, De beboervalgte revisorer, Hyldepostens redaktion, Bygge­udvalget, Nyindflytterudvalget og Udvalget til hjemmesiden Hyldenet.dk Under de udvalg udføres en lang række aktiviteter: ­Klunsergården, Hyldecafeen, Tøj-og bogcafeen, Motionsog bordtennisrummet, Autoog cykelværkstedet, Domen, Keramikværkstedet, Træværkstedet, Loppemarked, Banko, Lammelauget, De fælles dyrehold (høns, kaniner, fugle), Udlånere af kopimaskine, boremaskine m.m.

Læs mere om frivillighedspolitikken på Hyldespjældets hjemmeside, Hyldenet.dk 17

Rundt om

BO-VEST

Dørtelefon og affaldssortering er en del af miljøhandlingsplan Vi skal leve op til vores samfundsansvar. Derfor har BO-VESTs bestyrelse vedtaget en ny miljøhandlingsplan for 2018. Den skal videreudvikle vores miljøprofil og sørge for at vi hele tiden er på forkant og tænker i bæredygtige løsninger. Planen består af faste kerneydelser som energistyring, varmeteknikerydelser og grønne regnskaber. Dertil kommer affaldssortering, implementering af miljøpolitik og synliggørelse af energiforbrug.

Blindskrift og sekundavand

Projektet blev præsenteret på Almene Boligdage i Aarhus.

Der bygges rigtigt meget i BO-VEST. Men endnu mere end der bygges, så planlægges der byggerier og renoveringer. Mange steder venter de på helhedsplaner, der kan gå i gang. Ikke mindst i T13/Silergården, hvor de venter på den helt store helhedsplan for Brøndby Strand, HP4. Men her har man fundet en god løsning til, hvordan ventetiden kan bruges. Der er nemlig et demonstrationsprojekt i gang, med udgangspunkt i en prøveopgang i Kisumparken. Her bygges til tilgængelighed, så både bevægelseshandicappede og synshandicappede kan komme til, fra og rundt i boligen. Samtidig afprøves der miljøintelligente installationer, blandt andet om man kan bruge sekundavand til toiletskyl.

Et par af de nye elementer i miljøhandlingsplanen er synliggørelse af energiforbrug og implementering af miljøpolitik. Implementeringen skal ske ved at opfordre beboerne til at være mere bevidste om eget forbrug og at vejlede dem i at tænke i grønne baner.

Det kan gøres som i Maglelund, hvor forbruget af el, vand og varme kan følges af beboerne på en lille skærm i boligen og forhåbentlig motivere til en mere klimavenlig adfærd.

Endelig skal flere til at sortere affald. Det sker allerede for beboerne i Albertslund Kommune, men vil også blive hverdag for beboere i Brøndby og Greve.

Sorteringen skal ske i syv fraktioner: Organisk affald, papir, pap, glas, restaffald, plast, metal.

Målet er at erfaringerne fra demonstrationsprojektet kan bruges i den endelige helhedsplan.

Tankerne bag demonstrationsprojektet har allerede været vist frem flere gange. Både på Almene Boligdage i Aarhus, hvor hele branchen havde mulighed for at komme og se og høre om projektet, og til caféaften i T13, hvor beboerne kunne stifte nærmere bekendtskab med de tekniske installationer til opgangen, ligesom alle har kunnet ”se” planløsningen lavet med blindskrift.

18

I 2017 fik Tranehaven nye affaldssystemer.

Beretning fra en elev

Anders Poulsen bestod svendeprøven med ros.

Uddannelse af fremtidens medarbejdere er vigtig for BO-VEST. Derfor er der i alt syv elever ansat i administrationen og på ejendomskontorerne. En af dem er Anders Poulsen, der er 48 år gammel og ansat som ejendomsserviceteknikerelev.

Han afsluttede sin læretid i marts og fortæller her om at være elev på et ejendomskontor.

FORTALT TIL JOHANNE RY TTER HANSEN

Ejendomsserviceteknikerelev. Ikke mange ved, hvad det dækker over, og jeg skal ofte forklare det. Det kan jeg sagtens gøre.

En ejendomsserviceteknikerelev arbejder sammen med alle på ejendomskontoret. Her arbejder man både med det tekniske i boligerne, men man lærer også at vedligeholde vores grønne områder. I starten er man i team med en udlært ejendomsservicetekniker og lærer af ham. Som tiden går, og man får mere styr på de forskellige elementer i vores fag, så overtager man det praktiske og ender med at være en del af teamet, selvfølgelig stadig med sparring og mulighed for support.

Dagene på ejendomskontoret minder sjældent om hinanden, og der er en god afveksling i, hvad vi laver. Der er beboerservice, syn, aftenkonsultationer om onsdagen, og så er der teknikerdelen, som jeg primært fokuserer på. Vi keder os i hvert fald aldrig.

Jeg kan særligt godt lide den del af mit arbejde, der handler om beboerservice og vil også gerne arbejde med beboere. Jeg synes, variationen i arbejdet er interessant, og jeg nyder at være sammen med mine kolleger og udveksle erfaring. Der er et par stykker i afdelingen, der også er ejendomsserviceteknikere, og de fungerer som mentorer for mig. Men jeg kan også byde ind med nye synsvinkler på tingene.

I AB Syd er en stor helhedsplan i gang. På ejendomskontoret har vi ikke meget med byggeriet at gøre, det står NCC, der er hovedentreprenør, for. Det er ikke noget, jeg roder i. Men med min baggrund, både som entreprenør og skolemæssigt, har jeg en forståelse for, hvad de laver, og hvad der bliver ment, når snakken falder på renoveringen.

Min læretid sluttede i marts, hvor jeg blev udlært.

Uddannelsen som ejendomsservicetekniker kan være springbrættet til en mellemlederstilling, og det kunne jeg sagtens være interesseret i at have på et ejendomskontor.

Jeg har i min elevtid lært at kommunikere bedre med beboerne, få dem til at smile, selvom tingene kan se surt ud fra deres synspunkt. Jeg har lært en masse om teknik og arbejde med grønne områder. Og så har jeg haft gode læremestre lige fra ejendomsfunktionærerne over det administrative personale til lederne. Jeg kan kun give ros til alle i AB Syd. Jeg er dybt taknemmelig for at have fået en så god læreplads og så søde og dygtige kolleger.

Anders er siden interviewet blevet fastansat i AB Syd.

19

Ægteskab på prøve Går vi halvanden måned tilbage, kendte de slet ikke hinanden som andet end ”dem der, på den anden side af Park Allé”.

Men Moserne og Tranehaven er fra årsskiftet gået sammen i et driftssamarbejde.

Og selvom de var fremmede for hinanden forinden, har de været gode til at finde rytmen.

”Vi lever ikke engang på polsk,” siger Leon Rye fra Moserne. ”Nej, vi har papir på det,” svarer Ina Than­ ning fra Tranehaven.

Samarbejdsudvalget i Tranehaven og Moserne er i januar trommet sammen for første gang, siden de – halvanden uge tidligere – startede det driftssamarbejde, der kører i en prøveperiode i hele 2018. ”Før vi starter, vil jeg lige høre om det med afdelingsbestyrelsesmøderne,” siger Lars Jensen fra Moserne, og de tre andre svarer hurtigt, nærmest i kor: ”Det er der kommet styr på.”

Skeptisk i en halv time Tranehaven og Moserne er ens i byggestilen og ligger tæt på hinanden. Men de har to vidt forskellige kulturer og historier, og på trods af placeringen på hver sin side af Park Allé i Brøndbyvester har der aldrig rigtigt været samarbejde. Indtil nu.

For fra årsskiftet har de to afdelinger skrevet under på at samarbejde i et år.

Samarbejdet betyder, at de to afdelinger 20

nu skal dele ejendomsmester i stedet for, at hver afdeling er sin egen enhed, med eget personale og egen ejendomsmester. Og så er der blevet etableret et samarbejdsudvalg bestående af to fra hver afdelingsbestyrelse: Leon Rye og Lars Jensen fra Moserne, og Ina Thanning og Lene Jensen fra Tranehaven. De skal være beboernes repræsentanter i at sikre, at den nye måde at arbejde på foregår til beboernes bedste.

De to afdelinger blev præsenteret for ideen i november, da det passede med, at ejendomsmesteren i Tranehaven stoppede. Samtidig skal afdelingerne, ligesom de andre afdelinger i BO-VEST, effektivisere de næste par år for at passe på beboernes huslejekroner. ”Vi tænkte ’fedt!’” siger Leon Rye. ”Vi har tænkt, det var positivt hele vejen,” supplerer Lars Jensen. ”Jeg var skeptisk,” indrømmer Ina Than­ning. ”Ja, den første halve time?” spørger Inas bestyrelseskollega Lene Jensen.

Ina Thannings skepsis drejede sig især om,

hvad beboerne i afdelingen ville sige til skiftet.

“Men når vi nu kan opnå en besparelse, tror jeg det vil være ok med beboerne. Vi må se, hvordan det går i prøveperioden,” siger Ina Thanning.

Og det er en besparelse, der er til at føle på. Når de to afdelinger i år deler ejendomsmester, betyder det, at hver afdeling sparer en halv årsløn. ”Det er også et godt tidspunkt, for beboerne bliver ramt økonomisk nu med vores renovering af tagene. Når vi laver sådan en besparelse, betyder det, at huslejestigningen grundet renoveringen kan blive knapt så høj,” siger Lene Jensen.

Bestyrelsesmødet blev rykket ”Vores møder starter klokken halv syv og slutter ved ti-tiden”, fortæller Ina Thanning. ”Det er lidt som vores, vi har sat tre timer af,” svarer Leon Rye. ”Har I suppleanter med?” spørger Ina Than­ning.

Tranehaven og Moserne ligner hinanden i byggestil.

”Ja, vi har suppleanter med,” byder Lars Jensen ind.

De to afdelingsbestyrelser er kun ved at lære hinanden at kende, men det kan ikke ses med den udefrakommendes øjne.

Snakken går lystigt, når de altså ikke lige driller hinanden kærligt.

Og da første problematik opstod i forbindelse med samarbejdet, blev den hurtigt fikset. De to afdelingsbestyrelser havde nemlig bestyrelsesmøde på samme dag i måneden. Men Tranehaven rykkede deres møde en uge frem, så ejendomsmesteren kan deltage i begge møder. ”Det blev ikke noget problem. Vi flyttede vores, og ellers ville I have flyttet jeres,” siger Ina Thanning.

Anledning til bekymring om samarbejdet er der ikke at spore. Begge afdelingsbestyrelser går smilende ind i samarbejdet. ”Jeg tror, at vi alle har valgt at gå ind i det med åbent sind. Det er jo stadig en prøveperiode på et år, så kan man ikke sidde med armene over kors i den periode. Så

må man gå ind i det med åbent sind,” siger Lene Jensen.

Det kan føre til mere Hvad der sker med samarbejdet, når året er gået, ved partnerne endnu ikke.

Fungerer samarbejdet ikke, må det stoppe, men der er også mulighed for, at de går endnu længere i deres partnerskab. ”Best case, så fortsætter vi. Det er vel det.

Og måske det kan føre til endnu mere på sigt,” siger Lars Jensen.

Der bliver blandt andet drømt om at få Tranevænget med i partnerskabet, at kunne sørge for fælles pleje af grønne områder, og fælles brug af håndværkere.

Men helt, hvad fremtiden bringer for de to afdelingers parforhold, besluttes ikke kun af samarbejdsudvalget, af afdelingsbestyrelserne eller af administrationen og ejendomskontorerne. ”I sidste ende skal beboerne være med.

Hvis de ikke er med, er det ikke sagen,” siger Leon Rye.

BANEBRYDENDE SAMARBEJDE Tranehaven og Mosernes nylige driftssamarbejde er det første af den slags samarbejder, der er set i Tranemosegårds historie. Det tøver Lars Jensen, der samtidig med posten i afdelingsbestyrelsen i Moserne og i samarbejdsudvalget også er med i Tranemosegårds organisationsbestyrelse og BOVESTs effektiviseringsudvalg, ikke med at markere. ”Det er banebrydende, at vi gør det her. Det er en meget stor ting,” fortæller han.

I effektiviseringsudvalget drøfter han, sammen med to andre beboerrepræsentanter, forslagene til effektiviseringer i afdelinger. Og nu er han altså med til at gå forrest med det gode effektiviseringseksempel. ”Vi håber, at det kan inspirere andre afdelinger til at gøre noget lignende,” siger han.

21

Spørg Lars og Laura om økonomi Beboermagasinet har fået en ny brevkasse.

Her svarer økonomiske beboerrådgivere Lars Salomonssen Christensen og Laura Lorentzen på spørgsmål om din økonomi.

Stil spørgsmål til rådgiverne på lsc@bo-vest.dk og llo@bo-vest.dk

Kære Lars og Laura

Kære AC

Jeg er lige blevet skilt efter 8 års ægteskab, og jeg bor nu alene med mine to børn på 5 og 7 år. De ser deres far fire dage hver anden uge.

Tak for dit brev.

Du vil sandsynligvis være berettiget til økonomisk friplads til begge dine børn, men det er svært at sige, om det er delvis eller hel friplads, da det er afhængigt af din nuværende indtægt.

Du kan finde ansøgningen til økonomisk friplads på borger.dk.

Selvom har jeg har et arbejde for tiden, har jeg det stadig meget svært ved at få min økonomi til at hænge sammen. Jeg er i tvivl om, hvor meget jeg kan få hjælp til, når jeg har et arbejde?

Jeg har søgt om boligstøtte, men er der andet jeg kan få hjælp til?

Samme sted finder du også et ansøgningsskema til børnetilskud, som du også er berettiget til som enlig forsørger. Satsen for 2018 er 1.413 kr. pr. barn i kvartalet plus et ekstra børnetilskud på 1.440 kr. pr. kvartal uanset antal børn.

Du skriver, at din eksmand har børnene fire dage hver anden uge, så husk at din eksmand har pligt til at betale børnebidrag. Hvis din eksmand tjener mere end ca. 560.000 kr. brutto om året, kan du overveje at søge om et forhøjet børnebidrag. Du kan læse mere om det på Statsforvaltningens hjemmeside.

Hvis du ønsker mere konkret vejledning om din økonomi og få lavet et økonomitjek, er du velkommen til at kontakte os personligt for at se, om der er penge at spare i forhold til dine udgifter.

Mange hilsener Lars og Laura

Med venlig hilsen AC

Vidste du… … At hvis dine børn har et fritidsjob og tjener deres egne penge, vil deres løn indgå i den samlede husstands­ indkomst. Det kan få betydning for din fremtidige boligstøtte. … At du som beboer kan skrive dig op på den interne venteliste på BO-VESTs hjemmeside, så du også på sigt tilbydes en bolig, der passer til din økonomi. … At du kan søge boligstøtte direkte på borger.dk. Du logger ind med din Nemid og indtaster oplysningerne derfra. … At du kan bytte din lejebolig med en anden lejer på hjemmesiden bytbolig.dk. Du skal have boet i din lejlighed i ­minimum tre år, før du kan bytte. Læs mere om kravene på BO-VESTs hjemmeside.

22

Kære Lars og Laura

Kære den desperate

Jeg skriver til jer, fordi jeg er endt i en rigtig dårlig situation. Jeg er 51 år og har lige mistet mit arbejde. Jeg er derfor endt på kontanthjælp, da jeg aldrig fik meldt mig ind i en a-kasse.

Tak for dit brev. Det er en rigtig svær situation at miste sit arbejde. Selvom du allerede modtager boligstøtte, er der også den mulighed, at du søger særlig støtte efter §34 i Aktivloven.

Det er en ydelse, du kan søge, hvis du bl.a. har en særlig høj husleje og fx er på kontanthjælp. Du kan læse mere om, hvordan du søger og kriterierne for det på borger.dk. Husleje, el, og gas er omfattet af den særlige støtte, og du skal aflevere dokumentation for disse ting, hvis du ønsker at søge hos kommunen.

Min husleje er meget høj, og alle mine penge går til husleje og andre faste udgifter.

Jeg har prøvet at skære ned på regningerne, men stadig har jeg næsten ikke penge til mad sidst på måneden.

Jeg får boligstøtte til min husleje, men det løber stadig ikke rundt.

Jeg synes, jeg har prøvet alt.

Er der andet jeg kan gøre?

Nu skriver du ikke noget om, hvor stor din lejlighed er, men du har jo også mulighed for at bytte din lejebolig til noget mindre og billigere via hjemmesiden bytbolig.dk.

Du kan også fremleje et værelse ud til anden lejer og derved lette din huslejeudgift lidt. Du skal huske at spørge BO-VEST om tilladelse, inden du fremlejer. Du kan finde blanketter til fremleje og læse mere om reglerne på BO-VESTs hjemmeside.

Du skal dog være opmærksom på, at en fremlejer kan påvirke din særlige støtte og boligstøtten, men det kan Udbetaling Danmark og din kommune fortælle dig mere om. Ligeledes kan kontanthjælpsloftet også påvirke både den særlige støtte og boligstøtten. Du kan læse mere om fremleje og skatteregler på skat.dk Mange hilsener Lars og Laura

Med venlig hilsen Den desperate

23

Frivillighed i AB, VA og Tranemosegård De tre nuværende organisationer i BO-VEST glæder sig meget til at byde velkommen til Bo-Vita.

Her er i denne omgang et sidste glimt af, hvordan de frivillige er dem, der bygger BO-VEST op.

I Blokland er børnene også frivillige. De har nemlig været med til at bygge nye tiltag i deres afdeling gennem det nationale projekt Børn Bygger Byen, hvor Blokland sammen med en afdeling i Aalborg prøvede af at lade børn tegne, designe og bygge afdelingen.

I Brøndby Strand går T13’s frivillige hvert år sammen med frivillige fra de mange andre boligafdelinger fra andre bolig­ organisationer i området, og holder Kulturweekend hvor Brøndby Strands beboere og andre interesserede kan opleve et væld af aktiviteter og underholdning.

Bydelsmødrene i Albertslund kommer fra mange forskellige afdelinger, og der er masser af power i dem. Her er Kaltoum fra AB Nord i gang med at være ordstyrer for en valgdebat i forbindelse med kommunal- og regionsrådsvalget.

Nogle gange kan man nå langt ved bare at have en helt særlig interesse. Frivillige i Kanalens Kvarter og Etagehusene underviser skolebørn fra Albertslund i modelbyggeri, og det har været lidt af en succes.

24

I 2016 var der Golden Days i København med fokus på 1970’erne. Selvfølgelig var både Gade­kæret og Galgebakken med, og de frivillige stod for arrangementer, hvor besøgende kunne få mad fra 70’erne i afdelingernes udearealer, høre om arkitektur og livet i afdelingerne i 70’erne, og danse til musik fra den tid. Her ses frivillige i Galgebakken servere for de mange fremmødte.