Side 04 Beboerstyret genbrugsbutik inviterer flygtninge ind.
Side 12 Fem unge kvinder renoverer beboerlokale i Blokland - uden at have prøvet det før.
Side 26 Vi vil gerne have flere med!
Det er det her, vi kan Det her Beboermagasin handler især om at hjælpe. Om at hjælpe dem, der kommer til. Hjælpe dem, der har været her et helt liv. Hjælpe dem, der lige skal i gang, inden de kan hjælpe os andre. Hjælpe naturen, så vi kan bevare plante- og dyrearter. Det at hjælpe hinanden er en stor del af hvad vi gør i de almene boligafdelinger. Både nabo til nabo i opgangen og over hækken, men også når vi involverer os i afdelingerne via for eksempel sociale arrangementer, afdelingsbestyrelser og byggeudvalg. I dette blad er der derfor masser af historier om handlinger, vi kan være stolte af. Ude i afdelingerne er der endnu flere.
2
I hver opgang, gård, kvarter eller stræde er der masser af små og store hjælpsomme handlinger naboer imellem. Dem skal vi være glade for og holde fast i. Og ikke mindst huske at dele historierne med hinanden, så vi kan inspireres på tværs.
Indhold 04_
Hvordan kan vi hjælpe de ukrainske flygtninge?
06_
De har givet mig en mulighed. Nu vil jeg give den tilbage
10_
Ejendoms funktionær+
12 _
Nu viser pigerne, hvad de kan
18_
Beboerne sidder for bordenden – også når vi bygger
24_
Det grønne liv i Hyldespjældet
26_ Vi vil gerne have flere med i fællesskabet – på deres egne præmisser
28_
Hav en god sommer.
10
Selvfølgelig kan afdelingen lave sit eget elselskab
Med venlig hilsen Vinie Hansen Formand i BO-VEST
Beboermagasinet BO-VEST.
Redaktør:
Forsidefoto:
Udgives af BO-VEST, Stationsparken 37,
Johanne Rytter Hestbech
Jasmin maler i Blokland
2600 Glostrup
Redaktionsudvalg:
Foto: Shakycam/Holger Rytter Hansen
Vinie Hansen, René Fuglsang, BO-VEST administrerer 15.000 boliger
Per Mogensen, Jørgen Etwil, Tim Resen
Design: Zoe Sys Vogelius
i Albertslund, Brøndby, Greve, Ishøj og
Ansvarshavende redaktør:
Layout: Zoe Sys Vogelius
København.
Ulrik Brock Hoffmeyer
Tryk: Dystan & Rosenberg Oplag: 16.200
BO-VEST ejes af Albertslund Boligselskab, Bo-Vita, Tranemosegård og Vridsløselille Andelsboligforening.
Beboermagasinet
Maj 2022
12 Beboermagasinet
Maj 2022
24
Yvonn er en af Genbrug
Hvordan kan vi hjælpe de ukrainske flygtninge?
13’s ildsjæle. Her ses hun foran den beboerdrevne genbrugsbutik.
DET ER ET SPØRGSMÅL, DER ER DUKKET OP I MANGES HOVEDER, MENS MANGE UKRAINERE HAR MÅTTET FLYGTE FRA DERES LAND – EN DEL AF DEM TIL DANMARK. 4
5
Rema 1000 bidrog med købmandskurv til de nyankomne flygtninge, da de besøgte Genbrug 13.
YVONN DJERVAD OG DE ØVRIGE FRIVILLIGE I GENBRUG 13, EN BEBOERSTYRET GENBRUGSBUTIK I T13/SILERGÅRDEN, HAR OGSÅ TÆNKT DEN TANKE. OG OPDAGET, AT DE HAVDE EN HELT OPLAGT MULIGHED FOR AT HJÆLPE. I en lokal facebookgruppe blev det annonceret, at en ukrainsk flygtningefamilie var kommet til Brøndby Strand og manglede tøj og legetøj til børnene. Tøj og legetøj, det har de i massevis i den lokale genbrugsbutik, så Yvonn og de andre frivillige inviterede familien ind i butikken, så de kunne vælge det, de havde brug for. Familien fandt tøj, legetøj og rulleskøjter til børnene. Samtidig havde genbrugsbutikkens frivillige taget en snak med den lokale Rema 1000-købmand, der sørgede for, at familien også kunne få en købmandskurv og et gavekort til butikken med hjem. Beboermagasinet
Maj 2022
Beboermagasinet
Maj 2022
De har givet mig en mulighed. Nu vil jeg give den tilbage Mens Peter og Serdar, begge klædt i rødt, netop er
6
blevet færdige, blev Morten og Josephine (begge længst til venstre) færdig de seneste år. Her står de med teknisk direktør Jeannette Pagh Schüler og administrerende direktør Ulrik Brock Hoffmeyer.
Tekst og foto: Johanne Rytter Hestbech
Serdar Keceli og Peter Pedersen er to lettede unge mænd, der er mødt op som hovedpersoner til en reception for færdiguddannede elever. Efter tre år som elever i BO-VEST afsluttede de i marts svendeprøven og kan kalde sig ejendomsserviceteknikere. Nerverne, der dukkede op inden eksamen, har sluppet taget, skuldrene sænket, uddannelsen er i hus, og verden ligger nu åben. Så hvad vil de to nyuddannede ejendomsserviceteknikere nu? ”Jeg vil gerne have en fast arbejdsplads. Helst et af de steder, jeg har været som elev,” lyder det fra Peter Pedersen, der gennem elevtiden har været i flere VA-afdelinger.
Serdar Keceli, der hovedsageligt har været i AB-afdelinger, drømmer om at blive i BO-VEST og med tiden også blive førstemand på et ejendomskontor. ”De har givet mig en mulighed. Nu vil jeg gerne give tilbage,” siger han. De blev i BO-VEST Færdige elever fra 2020 og 2021 gør Serdar Keceli og Peter Pedersen følgeskab til dagens reception. For blev man færdig som elev i marts 2020 og 2021, så var der af gode grunde ingen stor reception. Så på dagen, hvor der bliver sagt tillykke til de to helt nyuddannede, bliver der samtidig sagt: ”Tillykke – og vi er glade for, I stadig er hos os” til de to hold, der blev færdige uden en fest. De to hold står nu som vidnesbyrd på, at Serdar Keceli og Peter Pedersens drømme i høj grad er realistiske.
Beboermagasinet
Maj 2022
BO-VEST UDDANNER HVERT ÅR EJENDOMSSERVICETEKNIKERE. GENNEM TRE ÅR GÅR DE UNGE MEDARBEJDERE FRA AT VÆRE ELEVER TIL AT VÆRE EJENDOMSSERVICETEKNIKERE – OG MANGE FORTSÆTTER PÅ EJENDOMSKONTORERNE EFTER ENDT UDDANNELSE.
Beboermagasinet
Maj 2022
7
”DET MEST SPÆNDENDE HAR VÆRET AT LAVE ARBEJDE INDE I BOLIGERNE. BÅDE AT KUNNE LÆSE OPGAVERNE, MEN OGSÅ AT KUNNE TALE MED BEBOERNE OG LYTTE TIL DEM,” For langt størstedelen af de tidligere elever er i dag ejendomsserviceteknikere i AB, VA eller Tranemosegård og dermed stadig en del af det fællesskab, de blev uddannet i.
8
Vigtigt for BO-VEST og organisationerne ”I BO-VEST er det sindssygt vigtigt for os, at vi har elever,” slår administrerende direktør Ulrik Brock Hoffmeyer fast i talen til de tidligere elever.
Tim Resen, formand i Tranevænget og næstformand i Tranemosegård, var mødt op for at lykønske sin lokale ejendomsservicetekniker. Morten er siden endt uddannelse blevet ansat på ejendomskontoret i Tranevænget.
Peter beskriver selv sin elevtid med varme ord. ”Et af de bedste minder er fra der, hvor jeg begynder at snuse til opgaverne og finder ud af, at det er rigtigt sjovt,” fortæller han. ”Jeg vil arbejde hårdt for det” ”Serdar er bare fantastisk,” siger Jeannette Pagh Schüler i sin tale om dagens anden nyuddannede.
”Det er så vigtigt for BO-VEST og organisationerne, at I har været her og er kommet ud til beboerne. I vil noget, og I har lært en masse. Det er superfedt,” fortsætter han, med masser af ros.
Serdar Keceli er de næste par måneder i AB Vest. Han mindes en elevtid med masser af opbakning fra kolleger og ledelse og har været glad for arbejdet i de almene boligafdelinger.
”Det her er blomsten af Danmarks unge. I vil og I kan en masse. I har masser at lære os andre, og det er skønt at få jer ind. Vi er meget stolte over, at vi har jer her hos os!”
”Det mest spændende har været at lave arbejde inde i boligerne. Både at kunne læse opgaverne, men også at kunne tale med beboerne og lytte til dem,” siger han.
Sikke et resultat! Peter Pedersens eksamen er overstået, han blev udlært ejendomsservicetekniker og det endda med den officielle udmærkelse ”med ros”.
Står det til Serdar selv, er han da heller færdig med at arbejde for beboerne. Han håber at kunne få job i BO-VEST, og det bliver en aktiv ejendomsservicetekniker, den heldige afdeling får.
”Sikke et resultat,” siger teknisk direktør Jeannette Pagh Schüler om ham i sin tale til eleverne, hvor hun også beskriver ham som altid glad.
”Jeg vil arbejde hårdt for det,” lyder det fra Serdar. ***
Beboermagasinet
Maj 2022
9
Beboermagasinet
Maj 2022
Ejendoms funktionær + MEDARBEJDERE STYRKES TIL MØDET MED UDSATTE BEBOERE Tekst og foto: Peter Eldrup-Hald
10
I et samarbejde mellem det boligsociale sekretariat, Brøndby Strand Projektet, Brøndby Kommune og boligselskaberne har man oprettet indsatsen Ejendomsfunktionær+. Og efter en længere corona-pause har der netop været afholdt endnu et kursus for ejendomsfunktionærer og medarbejdere på ejendomskontoret i boligafdelingen T13. Større tryghed Formålet med kurset er at ruste de medarbejdere, der har en daglig direkte kontakt med beboere, til at kunne håndtere og imødegå særligt udsatte beboere. Det kan for eksempel dreje sig om ensomme, psykiske sårbare og unge med en såkaldt ”gadeorienteret” og utryghedsskabende adfærd. På den måde kan den enkelte medarbejder bliver mere tryg i den enkelte situation og generelt hjælpe til at skabe større tryghed i området. Initiativet skal også være med til at øge kendskabet til de relevante samarbejdspartnere og myndigheder, som man kan kontakte og henvise beboeren til for at få den rette hjælp. På den måde er medarbejderne med til at styrke det sociale sikkerhedsnet for udsatte beboere. Undgå aftaler, som ikke kan holdes Gitte Møller Jensted, som er behandlingsansvarlig i Social- og Sundhedsforvaltningen i Brøndby Kommune og underviser på Ejendomsfunktionær+, fortæller, at kurset i høj grad handler om at klæde deltagerne på med konkret viden om eksempelvis psykisk sygdom. Både lidt om de enkelte diagnoser men særligt om den adfærd, som psykisk sygdom eller misbrug kan medføre.
”I det hele taget handler kurset meget om, hvordan man kan agere hensigtsmæssigt over for disse udsatte beboere. Generelt skal man for eksempel undlade at gå i dialog med og lave aftaler med en, der eksempelvis er påvirket af alkohol eller stoffer.” Inddrag beboeren For at kunne møde den udsatte beboer, hvor han eller hun er, præsenteres medarbejderne for MI-metoden, som står for ”Motiverende Interview”. En tilgang, som Gitte Jensted særligt vil anbefale, når man står over for en udsat beboer, som er meget udadreagerende og følelsesladet. ”Metoden handler om, at man i samtalen med beboeren inddrager ham eller hende i at finde en løsning på det pågældende problem. Og så er det vigtigt, at man ikke starter med at komme med en masse gode råd, men i stedet er ydmyg og nysgerrig. Hvis det for eksempel handler om, at en beboer skal få ryddet op foran sin dør, kan der være stor forskel på, hvad man selv forstår som ”ryddet op”, og hvad en udsat beboers forestilling er. Og skal man lave en aftale med beboeren, er det vigtigt, at man går med den løsning, som beboeren kommer med, selvom det betyder, at der kun bliver ryddet ”halvt op”. Gitte Jensted nævner samtidig, at der selvfølgelig også er episoder, hvor beboere skal gøre det eller andet, fordi husordenen jo skal overholdes. ”Men generelt vi jeg sige, at MI-metoden egner sig særlig godt over for de beboere, som møder medarbejderen med vrede og frustration.”
Beboermagasinet
Maj 2022
God gejst og energi Med udbredelsen af Ejendomsfunktionær+ er det Gitte Jensteds forhåbning, at man som medarbejder oftere vil opleve, at tingene glider nemmere, når man står over for en udsat beboer eller i en konflikt, som kræver en ekstra indsats.
metoden kan vi bedre spørge ind til personen og forstå deres problematik. Man kan jo tit fornemme, hvis nogen ikke er glade. Her kan man så bruge værktøjerne og komme tættere på personen og forstå, hvad det er der gør dem kede af det eller frustrerede. Ofte er det jo noget, som de har i bagagen – et traume, en skilsmisse eller noget andet.”
”Og så håber jeg, at medarbejdere vil bevare den gode gejst og energi, som jeg har oplevet hos dem. At de vil bruge og støtte hinanden med sparring omkring eksempelvis, hvem der skal kontaktes, eller hvordan de anvender MI-metoden i de enkelte situationer, så de føler sig mindre alene.”
For Kasper handler det om at være lydhør og forsøge at få fokus over på det positive. Og det kan være de helt små ting. Han håber, at han kan være med til at hjælpe beboere ved at inspirere dem og undgå at være dominerende og sætte hårdt mod hårdt.
Satte tanker i gang Med på det seneste kursus i T13 var ejendomsfunktionær Kasper Friberg. For Kasper, der har sin daglige gang i tæt kontakt med beboerne i området, var det rart at få inspiration og nye redskaber til håndteringen af udsatte beboere. ”Det var oplysende og satte tanker i gang. Ofte er det jo os, der opdager noget, der bekymrer i dagligdagen. Og så tager vi jo fat i ejendomskontoret og det boligsociale team, som tager over derfra og kontakter de pågældende beboere og involverer de relevante myndigheder.” På med omsorgskasketten For Kasper er der mange scenarier, hvor han kan anvende de redskaber, som han er blevet præsenteret for på kurset. Han fremhæver særligt de heldigvis få situationer, hvor en udsat beboer er udadreagerende overfor andre beboere, ham selv eller en kollega. Det kan også være i tilfælde, hvor der er en beboer, som de ikke har set eller hørt fra i længere tid, eller hvor en beboer er i sorg over tabet af en ægtefælle og har et stort behov for kontakt og for at snakke. ”Så må man være lidt ydmyg og tage omsorgskasketten på. I det hele taget var kurset en reminder om at stoppe op og være nysgerrig og være omsorgsfuld. Og med MIBeboermagasinet
”Vi skal ikke nødvendigvis opfinde den dybe tallerken og fixe alting for beboeren men bare lytte.” Opbakning fra beboerdemokratiet Formand for afdelingsbestyrelsen i T13, Bitten Skotte, glæder sig over, at medarbejderne i hendes afdeling har taget imod tilbuddet om at komme på Ejendomsfunktionær+. ”Jeg er glad for, at vi har fået sat skub i Ejendomsfunktionær+. Jeg mener, det er vigtigt, at vores medarbejdere i afdelingen er så godt klædt på som muligt til at møde de beboere, som har udfordringer af den ene eller anden
karakter. Både for beboerens egen skyld, for medarbejderen og området som helhed. Jeg håber, at det er et kursus, som vil blive et tilbagevendende tilbud til medarbejderne, så så mange som muligt får de rette redskaber til at kunne håndtere eksempelvis psykisk sårbare. På sigt vil det forhåbentlig også være med til at minimere konflikter og utryghed i vores boligafdeling.” Maj 2022
11
Nu viser pigerne, hvad de kan Der er både attitude, humor og
sårbarhed i rummet, når Sjakket er til stede. Men især bliver der knoklet, for at få arbejde færdigt.
12
KAN MAN SÆTTE EN FLOK UNGE KVINDER MED NEDERLAG I BAGAGEN TIL AT RENOVERE OG INDRETTE INSPIRERENDE BEBOERLOKALER? JA, DET KAN MAN! MED ANSVAR, TILLID, STØTTE – OG EN OPGAVE, HVOR RESULTATET KAN SES.
13
Tekst: Johanne Rytter Hestbech. Foto: Shakycam
Melanie, Nanna, Sarah, Emma og Jasmin er unge kvinder, der har, hvad der skal til for at renovere en nedlagt børnehave. Også selvom de ikke havde prøvet noget lignende før. Og også selvom de tidligere har oplevet nederlag og manglende forventninger fra omverdenen og sig selv til, hvad de kan præstere. ”Nu er der nogen, der tror, at jeg kan noget. At jeg er med til det her, viser, at jeg duer til noget,” siger Melanie, en femtedel af ”Sjakket”, som lige nu arbejder benhårdt på, at Bloklands beboere kan få et helt særligt lokale. Fra børnehave til beboerlokale Der lå engang en børnehave i Blokland 30. Med farver på væggene, lyden af børnelatter, legetøj og voksne, der havde travlt med at holde styr på legen.
Beboermagasinet
Maj 2022
Beboermagasinet
Maj 2022
Fortsættes på næste side
Melanie arbejder her på et af rummene, hvor der blandt andet skal være klatrevæg.
”At se det færdige resultat. At kunne sige: Det her, det har jeg lavet,” siger Sarah.
Det gør der ikke længere, og lokalerne har stået i tomme længe. Fra begyndelsen af næste år skal lokalerne – ligesom resten af Blokland – renoveres. Men mens afdelingen venter på renovering, er noget nyt rykket ind.
14
Deadlines virker Beboermagasinet besøger Sjakket tre gange i processen op til, at lokalerne står klar. På andet besøg står Sarah og maler en væg i et af rummene i en mosgrøn farve. Her skal være klatrevæg – den ligger allerede klar til at blive sat op.
I første omgang i form af Sjakket. Fem unge kvinder mellem 17 og 20 gik sammen med Albertslund Boligsociale Center, frivillige beboere i Blokland samt en indretningsarkitekt i gang med at istandsætte lokalerne, så de kan bruges af beboerne til børnefødselsdage og lignende. Med smukt dekorerede vægge, plads til børnelatter, med masser af muligheder for leg og ikke mindst voksne, der får travlt med at holde styr på legen. ”Det er lige gået op for mig, at vi er ved at renovere en hel børnehave,” siger Sarah, der står i arbejdstøjet, i fuld gang med at male vægge. Nærmest professionelle I lokalerne går Mohammed Issa rundt sammen med pigerne. Han er boligsocial medarbejder i Albertslund Boligsociale Center og har ansvaret for at støtte Sjakket i at få opgaven løst. Han udtrykker gentagne gange stolthed over, hvor langt de er nået, og bekræfter dem undervejs i, hvor godt de gør det. ”Når vi taler om unge, der har det svært, er de her nogle af dem, der har det hårdest. De var ikke klar til at blive sendt direkte videre i erhvervsuddannelse. Så vi tænkte, om vi kunne lave en ’kravlegård’, ligesom når man skal lære at tage kørekort, hvor vi kan hjælpe dem til at komme videre ud,” fortæller Mohammed Issa.
Højtaleren spiller Medina, og selvom der arbejdes hårdt, er stemningen festlig. En medarbejder fra Albertslund Boligsociale Center kommer forbi og spørger efter Mohammed og hilser samtidig på Sarah. ”Ved du ikke, hvem jeg er?” spørger Sarah smilende. Sjakket er allerede et hold, der bliver talt om. Og medarbejderen begynder straks at tale med Sarah om det næste projekt, han håber, Sjakket kan hjælpe med. Lystfiskerklubben i Bæk- og Fosgården skal have nye lokaler, og Sjakket skal hjælpe med at male fiske-tema. Konceptet med Sjakket er ikke gennemtænkt eller gennemprøvet fra starten. Men sammen tager de det skridt ad gangen, sætter en streg på den omfattende opgaveliste ad gangen, til det største vidnesbyrd på pigernes succes kan vises frem: når lokalerne står klar, fuldstændig indrettet til børnefødselsdag, og de sammen kan byde indenfor til indvielse.
Det mere dekorative ved fisketemaet kan Sjakket også godt hjælpe med. For i den anden ende af lokalerne står Jasmin og dekorerer en allerede malet væg. Hun maler sirligt grene med små blomster på og taler om, hvordan hun bedst lægger skyggerne ved blomsterne.
At kunne se det færdige resultat At fortælle, at de unge kvinder ikke altid har haft det let, kan man ikke komme udenom. For der er en grund til, at de i dette forår har knoklet i lokalerne i Blokland i stedet for at knokle på en uddannelse eller en regulær arbejdsplads. Og det lyser også igennem, når Melanie fortæller om ikke at du til noget i skolen.
”DE ER NÆRMEST PROFESSIONELLE NU”
”De er nærmest professionelle nu,” konkluderer han. ”Det er imponerende!”
Yasmin er 20 år gammel og er kommet med i Sjakket gennem sin lillesøster Nanna. Yasmin er makeupartist, respirationsassistent, og så har hun malet i mange år. At male direkte på vægge er nyt for hende, og væggene er da også et svært lærred, i forhold til hvad hun er vant til. Men resultatet bliver stadig smukt – Yasmin ved, hvad hun laver, og der sjuskes ikke.
Men lige nu er de unge kvinder i gang med at bevise, at de dur til noget. At de kan få stillet en stor opgave og løse den sammen – og til sidst ende med et resultat, der kan komme til gavn for en masse mennesker i Blokland. Og der skinner igennem, når de bliver spurgt om, hvad de glæder sig mest til, når penslerne er lagt, og lokalet står færdigt. Jasmin er Sjakkets kunster, og står for de dekorative Beboermagasinet
Maj 2022
detaljer. Her maler hun sportsudøvere på væggen, hvor der skal stå et bordfodboldbord.
Beboermagasinet
Maj 2022
Fortsættes på næste side
15
Stor betydning for os i afdelingen Der er ingen tvivl om, at pigerne er vokset med opgaven, og at opgaven og tilliden har hjulpet dem videre. Men det, de skaber, kommer også til at betyde noget for andre. De færdige lokaler bliver Bloklands beboeres og kan bruges til for eksempel børnefødselsdage. En af de beboere i Blokland, der allerede ved, at hun vil bruge lokalerne, er Noreen. Hun har to døtre på to og ti år, og hun ser meget frem til, at der er et sted at kunne holde fester og legeaftaler. ”Min plan er at gå i gang med at bruge det med det samme,” siger Noreen. ”Her, hvor jeg bor, er det lydt, og det kommer let til at støje hos underboen, når vi er mange samlet. Jeg glæder mig til at kunne holde fester og invitere familien, naboens jævnaldrende børn og min datters klassekammerater. Når jeg bruger mange penge på mad og dekoration, er det også rart, at jeg kan bruge lokalet gratis. Det er en stor hjælp,” siger Noreen, der inden interviewet ikke havde hørt meget om de piger, der renoverer lokalerne.
16
”Det er flot, og det har stor betydning for os i afdelingen,” siger hun.
På denne dag er der ti dage tilbage til, at alt skal stå færdigt. Der er masser at nå endnu, og der er brug for at knokle derudaf for at nå det. Men den stramme deadline er samtidig vigtig for deres arbejde, mener Yasmin. ”Det gør jo, at vi hele tiden arbejder på det, når vi er her. Ellers kunne vi måske komme til slappe for meget af, fordi vi havde masser af tid,” siger hun. Bil og bryllup Det er nu tredje gang, Beboermagasinet besøger Sjakket. I dag i selskab med en fotograf, der dokumenterer pigernes indsats.
Nu gælder det dekorationer og finish. Der er kun et par dage til, at lokalerne skal stå færdige, og pigerne er i fuld gang med hver deres projekt. Men der er også tid til en masse gode snakke. Sammen og med Mohammed, som de kalder Mo. Der vendes, hvordan man bedst muligt anskaffer sig en bil, og hvorfor Jasmin godt kunne tænke sig at blive forlovet, men ikke ønsker at blive gift. Seriøsitet blander sig ofte med fjol i pigernes selskab. ”Mo, jeg mener det faktisk! Må jeg godt holde mit bryllup hernede?” spørger Nanna.
I dag er de alle fem her, og alle vægge er malet. Klatrevæggen er sat op, lamperne er klar til at blive hængt op, og boldene ligger allerede i boldrummet. Beboermagasinet
Nanna tegner cirkler på væggen til boldrummet. Maj 2022
Beboermagasinet
Maj 2022
17
Beboerne sidder for bordenden – også når vi bygger
”DET ER MEGET, MEGET VIGTIGT AT HAVE BEBOERNE MED I PROCESSEN. MEN VI OPLEVER OGSÅ, AT DER ER LYDHØRHED, OG VI HAR FÅET FLERE TING ÆNDRET UNDERVEJS, FORDI VI SOM BEBOERE KUNNE SE, AT EN ANDEN LØSNING VAR BEDRE,”
EN STOR BYGGESAG KRÆVER EN MASSE EKSPERTISE PÅ MANGE FORSKELLIGE OMRÅDER. I DE ALMENE BOLIGAFDELINGER VED VI, AT BEBOERNE OGSÅ ER EKSPERTER. DERFOR HAR ALLE RENOVERINGER ET BYGGEUDVALG, HVOR BEBOERE SIDDER MED, KOMMER MED INPUT OG TRÆFFER BESLUTNINGER.
18
Tekst: Johanne Rytter Hestbech
Mille Siemonsen og resten af Solhusenes byggeudvalg har en stor opgave. Som repræsentant for beboerne i afdelingen sidder de hver måned samlet med BO-VESTs projektledelse og rådgivere og taler om fremgangen i renoveringen. Byggeudvalget repræsenterer beboerne i afdelingen, de skal give input og træffe beslutninger om mindre dele af den omfattende renovering på vegne af afdelingens beboere.
af de afdelinger, som lige nu renoveres.
19
Lest, voluptiis
”I starten læste vi alle 1700 siders projektmateriale. Det fandt vi ud af, at det skulle vi så ikke.”
Solhusene er en
sequam alias sam, quos voluptat evelic tem. Nempos
Alle, der har oplevet en renovering på tæt hold, ved, at der ikke kun er massevis af fagsprog. Der er også en stor mængde af detaljer og sammenhænge, det er vigtigt at forstå for at kunne træffe beslutninger om, hvad der skal ske. Vi bygger helt vildt Det her er årene for stilladser, store maskiner, containerbyer og håndværkere i boligafdelingerne. Mange afdelinger renoveres i disse år, og nogle renoveringer er ret store.
Beboermagasinet
Maj 2022
Albertslund Boligselskab har lige nu en renovering i gang i Solhusene. Vridsløselille Andelsboligforening har i 4 Nord, Galgebakken og Hyldespjældet. Men det er kun de afdelinger, hvor arbejdet allerede er i gang. Tranemosegårdafdelingerne T13, Moserne og Gillesager/ Lindeagers renoveringer er under planlægning, hvor seneste nyt er, at T13 har valgt rådgiver på den del af renoveringen, der handler om nedrivning af højhuse. VA-afdelingen Blokland ventes at blive renoveret fra udgangen af året, mens Toften fra samme organisation også kan se frem til snart at gå i gang.
Og så er der byggeudvalgets beboervalgte medlemmer, der kommer med alle mulige forskellige baggrunde, men har en fælles ekspertise: De er eksperter i at bruge boligerne og områderne på daglig basis. Det betyder, at de sidder med viden og erfaringer, som er enormt vigtige for at gennemføre en god byggesag. ”Det er meget, meget vigtigt at have beboerne med i processen. Men vi oplever også, at der er lydhørhed, og vi har fået flere ting ændret undervejs, fordi vi som beboere kunne se, at en anden løsning var bedre,” siger Mille Siemonsen.
Stoppet på gaden At være en del af et byggeudvalg handler ikke kun om at forberede sig og møde op til møder en gang om måneden.
20
Det handler også om at være klædt på til at møde naboerne i opgangen eller på gaden.
OG SÅ ER DER BYGGEUDVALGETS BEBOERVALGTE MEDLEMMER, DER KOMMER MED ALLE MULIGE FORSKELLIGE BAGGRUNDE, MEN HAR EN FÆLLES EKSPERTISE: DE ER EKSPERTER I AT BRUGE BOLIGERNE OG OMRÅDERNE PÅ DAGLIG BASIS. DET BETYDER, AT DE SIDDER MED VIDEN OG ERFARINGER, SOM ER ENORMT VIGTIGE FOR AT GENNEMFØRE EN GOD BYGGESAG.
Beboermagasinet
Maj 2022
”Folk stopper os jo på gaden med spørgsmål. Så det er ikke kun til møderne, at vi er på,” siger Mille Siemonsen og understreger, at de sidder til møderne for beboernes skyld. Så selvfølgelig tager de snakken, når beboerne henvender sig. Vigtigt at have beboere med Omkring en byggesag i udførelse er der mange eksperter involverede. Eksperter i at planlægge en renovering, i at få tallene og økonomien til at gå op. Eksperter i boligernes konstruktion, og hvor et teknikskab skal placeres. Og eksperter i, hvordan man udfører de enkelte dele af renoveringen.
”Dybt imponerende” ”Samlet set renoverer BO-VEST for mange milliarder i disse år. Det er kæmpe projekter og stiller høje krav til vores byggeprojektledere og ejendomskontorer, men især også til vores beboerdemokrati. Alle renoveringer er besluttet på beboermøder, og side om side med vores professionelle parter sidder beboere og tager stilling til alle dele af renoveringerne. Det stykke arbejde byggeudvalgene lægger i at sætte sig ind i alle detaljer i byggesag for at kunne tage stilling og komme med input, det er dybt imponerende. Og deres engagement er meget højt værdsat,” siger administrerende direktør i BO-VEST Ulrik Brock Hoffmeyer.
Beboermagasinet
Maj 2022
21
Økonomisk beboerrådgivning - for alle beboere
Skal din bolig renoveres – og giver det en huslejestigning? Efter store renoveringer i en boligafdeling kommer mange gode ting: Måske trækker det ikke længere ind, måske er køkkenet nyt og lækkert, måske er der øget tilgængelighed i området. Samtidig kan en renovering dog medføre en huslejestigning.
I BO-VEST har vi to rådgivere ansat i den økonomiske beboerrådgivning; Lars og Laura. Den økonomiske beboerrådgivning kan hjælpe dig med at lægge et budget ud fra din nye økonomiske situation og se, om den nye bolig passer til dine behov. En ændring i din husleje kommer også til at påvirke din boligstøtte. Du kan beregne din boligstøtte på boligstøtteberegneren på borger.dk eller kontakte Lars og Laura for at få råd og vejledning til din nye boligstøtteberegning.
Hvis du er i tvivl om din boligstøtte i forhold til midlertidig genhusning, kan du også kontakte os.
Økonomisk rådgiver Laura Tlf.: 60 35 46 63 Mail: llo@bo-vest.dk
Økonomisk rådgiver Lars Tlf.: 60 35 26 63 Mail: lsc@bo-vest.dk
Det grønne liv i Hyldespjældet GIFTFRI BEBOERHAVER, VILDE PLANTER OG GRØNNE TAGE PRYDER VA-AFDELINGEN I ALBERTSLUND. VI TOG PÅ FOTO-REPORTAGE. 24
Avnbøg, tørst og andre vilde danske skovbundsplanter Et område af Hyldespjældet er udlagt til et grønt bed, der kun indeholder planter hjemmehørende i den danske natur.
25
Tekst og foto: Stine Lintrup
Hyldespjældet i Albertslund har knap 400 boliger og er kendt for sit grønne fokus med alt fra hønsegårde, nyttehaver og fårefold. ”Den grønne omstilling er en del af Hyldespjældets DNA. Hvis der er sygdom i træerne, og vi bliver nødt til at fælde dem, har vi for eksempel en politik om, at de ikke må transporteres væk. I stedet skal træerne bruges her i Hyldespjældet,” fortæller naturelsker Jens Thejsen, beboer i Hyldespjældet på 7. år. Selvfølgelig bruges der ikke sprøjtegifte Beboerne i Hyldespjældet kan få en nyttehave, hvis de er interesseret. Beboerne bestemmer selv, hvad de vil plante i haven – bare de ikke bruger sprøjtegifte.
”Det ser måske ikke ud af meget, men det er helt fantastisk. Efter vi plantede bedet, kan vi se, at der er kommet mange flere insekter, vilde bier og sommerfugle til. Det viser, at selv et lille bed kan gøre en stor forskel for biodiversiteten,” siger Jens Thejsen. Grønne tage Flere af skurene i Hyldespjældet er forsynet med stenurt på tagene. Det giver endnu mere grønt til området, og samtidig er det en god måde at klimasikre husene ved store regnskyl. Et grønt tag optager i gennemsnit 50 procent af nedbøren, som falder på taget. Dermed kan det aflaste kloakken, så den ikke skal bortlede så meget vand som ellers. Samtidig er humlebier og sommerfugle glade for tagene.
Beboermagasinet
Maj 2022
Beboermagasinet
Maj 2022
Vi vil gerne have flere med i fællesskabet – på deres egne præmisser BO-VESTS REPRÆSENTANTSKAB HAR VEDTAGET NY ADMINISTRATIONSPOLITIK 26
Af: Johanne Rytter Hestbech
Nogle gange man lige ryste posen lidt. Det vedtog et enig repræsentantskab sidste år, at BO-VEST skulle. Her blev der stemt for at BO-VEST ændrede administrationspolitikken. Det betyder at hvor BO-VEST oprindeligt var stiftet af tre boligorganisationer der købte ind på samme ”pakke”, bliver det fremover muligt for nye selv at kunne definere pakken man får, når BO-VEST er administrator. Dette arbejde startede da Bo-Vita, som kom ind i fællesskabet i 2018 havde besluttet fremover at ville have mere selvstændig profil, men stadig kunne købe ind på en stor del af BO-VESTs ydelser. Dette er nu blevet muligt – både for Bo-Vita, men også for nye boligorganisationer, der skulle ønske at blive medlem. ”Det er vigtigt for BO-VESTs mulighed for at tiltrække nye boligorganisationer og skabe endnu mere værdi for beboerne,” sagde formand Vinie Hansen på mødet.
Beboermagasinet
Lidt nedslag i tiden · Januar 2007: Dørene blev åbnet på Malervangen 1 i Glostrup til BO-VEST som administrationsselskab. BO-VEST blev dannet af Albertslund Boligselskab, Tranemosegård og Vridsløselille Andelsboligforening. Målet var at have fælles administration for de tre boligorganisationer. I mellemtiden arbejdes der på højtryk for at lære og udvikle. I 2017 flytter BO-VEST til nye lokaler i Stationsparken 37. · Juli 2018: Efter 11 år med tre boligorganisationer i samarbejdet, bliver Bo-Vita en del af holdet, og tre bliver til fire organisationer, der står sammen om BO-VEST, med samme vilkår. I mellemtiden slutter AlfaBo fra Kolding sig delvist til fællesskabet, da de indgår aftale med BO-VEST om styring af byggesager.
Hvordan er BO-VEST skruet sammen? Et alment boligadministrationsselskab har alle dage været en tør måde at forklare, hvad BOVEST er for en størrelse. Men kort sagt, så er BO-VEST er sat i verden for at servicere boligorganisationerne i samarbejdet. Så BO-VEST har ingen boliger, de tilhører boligorganisationerne. BO-VEST har medarbejdere og systemer, der skal udføre de beslutninger boligorganisationernes bestyrelser træffer, og hjælpe bestyrelserne med at kunne træffe beslutningerne på et godt grundlag. Er du for eksempel beboer i Tranehaven, hedder din boligorganisation Tranemosegård. Repræsentanter fra din afdeling og de andre afdelinger i Tranemosegård, mødes i repræsentantskabet, hvorfra Tranemosegårds bestyrelse vælges. Når der skal træffes politiske beslutninger i og om din afdeling, så er det altså på beboermødet og i din boligorganisations bestyrelse. Repræsentanter fra de boligorganisationer, der arbejder sammen i BO-VEST, mødes i BO-VESTs repræsentantskab, hvorfor BO-VESTs bestyrelse vælges. BO-VESTs bestyrelse træffer de overordnede politiske beslutninger, der handler om BO-VESTs arbejde som administration.
Albertslund Boligselskab (AB) er den ældste i flokken, og runder om to år de 80. AB startede med første afdeling, Solhusene, i 1944. Siden er flere kommet til, så AB i dag tæller 14 afdelinger i Albertslund. I år fejrer Vridsløselille Andelsboligforening (VA) 75 års jubilæum. Jubilæet bliver fejret med et magasin til beboerne, en startpakke i biodiversitet til afdelingerne og meget mere. Tranemosegård blev stiftet i 1951 og er dermed 71 år gammel i år. Første afdeling var Tranevænget, der ligger på den grund, der tidligere tilhørte gården ”Tranemosegård”. Derfor blev navnet givet videre til boligorganisationen. I dag tæller Tranemosegård syv afdelinger, med T13/Silergården som den absolut største – den afdeling tæller over 1000 boliger. Bo-Vita blev også stiftet i 1951, dengang under navnet Lejerbo København, som en del af Lejerbo. I 2018 sluttede Bo-Vita sig til BO-VEST fællesskabet, og har i dag en skræddersyet administrationsaftale med BO-VEST. Og så kommer vi til teenageren. BO-VEST fyldte i år 15 år. BO-VEST har i modsætning til organisationerne ingen boliger – vores speciale er at understøtte organisationerne. Vi blev startet som administration for AB, Tranemosegård og VA, og har siden da arbejdet for de tre organisationer. Vi har også administration for Bo-Vita, der kom til i 2018, vi støtter op om byggesagerne for AlfaBo i Kolding, og derudover leverer vi systemer og arbejdskraft til Antenneforeningen af 1986.
· November 2021: BO-VESTs repræsentantskab stemmer for en ny administrationsaftale med Bo-Vita, der indebærer at de går fra at have hele BO-VEST-pakken, til en mere skræddersyet, der passer til organisationens ønsker og behov.
Maj 2022
Hvornår startede det hele egentlig…? Længe før der var noget der hed BO-VEST, var der en række forskellige boligorganisationer, enten selvstændige eller i andre samarbejder. Når du sidder med dette blad i hånden er det nok fordi, du bor til leje hos en af de organisationer, der sammen står bag BO-VEST som administration.
Beboermagasinet
Maj 2022
27
Selvfølgelig kan afdelingen lave sit eget elselskab Tekst og foto: Stine Lintrup
T13/Silergården i Tranemosegård har sagt velkommen til deres nye og grønne elselskab, som forsyner mere end 90 lejemål og fællesarealer med grøn strøm. Strøm lavet alene på solens energi. 28
”Det er godt, at vi som en almen boligafdeling kan gå foran i den grønne omstilling”, siger ejendomsleder i Silergården Peter Worning Hovgaard Solcellerne forsyner lejlighederne i Silergården med el. Når solen skinner, producerer solcellerne strøm. Strømmen bliver lagret på et batteri, så der også er miljørigtig strøm til beboerne i aftentimerne. ”Sammen med sin husleje får man også en regning for den strøm, man har brugt den sidste måned. Det er ret nemt. Prisen for grøn strøm i T13 er det samme, som du betaler for en kWh alle andre steder”, siger ejendomsleder Peter Worning Hovgaard.
Beboermagasinet
Maj 2022