Beboermagasinet N O V E M B E R 2020
Vi har meget at være stolte af Vidste du, at måden du bor på, faktisk er unik i et internationalt perspektiv? Måske ikke. For i dagligdagen går vi ikke nødvendigvis og tænker over, hvordan hele ”nettet” bag den almene bolig, vi bor i, er sat sammen. Vi bor her bare. Men det er værd at tænke over, for der er faktisk rigtig mange interessante og positive ting bag den almene tanke, der ligger til grund for, at vi kan bo som vi gør: Til en husleje, som ingen skal blive rige på, med ejendomsfunktionærer til at hjælpe i dagligdagen, hvor vi gennem beboerdemokratiet har medbestemmelse over vores bolig og vores boligområde, og hvor boligsociale initiativer står klar i de områder, hvor der er brug for lidt ekstra støtte.
2
Alle de gode ting ved almene boliger er der, fordi mange beboere stiller op og gør en frivillig indsats. Arbejder for at bevare beboerdemokratiet, holde huslejen nede, når der renoveres, påvirke politikerne, når de boligsociale indsatser ikke prioriteres, og som laver frivillige aktiviteter i afdelingen, hvor alle kan være med. Vi er altså drevet af beboere, der prioriterer, at de almene boliger er vigtige at bevare, passe på og udvikle.
beboerne selv på vores facebookside og spurgte: Hvad er det bedste ved at bo alment? ”At vi er forskellige slags mennesker. Forskellige aldre, etnicitet, familiesammensætning, uddannelser, sprog, kultur, politisk, og alligevel er vi sammen om at bo godt med hinanden” var et af svarene, og det er jo helt rigtigt: Almene boliger er for os alle. Så de almene boliger er unikke. Der findes ingen som os. Det giver meget at være stolt af – og meget at værne om. Vinie Hansen BO-VESTs bestyrelse
Derfor handler dette magasin om at bo alment også først og fremmest om mennesker. Vi gav for eksempel ordet til
Beboermagasinet BO-VEST.
Redaktør:
Forsidefoto:
Udgives af BO-VEST, Stationsparken 37,
Johanne Rytter Hestbech
Jeg bor alment
2600 Glostrup
Redaktion:
Illustration: Jakob Fälling
Indhold 14 04_
Facebook fortæller – det bedste ved at bo alment er …
06_
Vi er noget helt særligt
08_
Frivillige holder BO-VEST-hjulene igang
12 _
Boligsocialt arbejde gør en forskel for hele området
14_
Jeg bor alment
20_
Beboerdemokrati 101
20_
Rundt om BO-VEST
23_
“Quarenteens”
24_
”Hej ejendomsfunktionær”
26_
At afvikle et langt liv i beboerdemokratiet
28_
De andre lande er misundelige – for vi har Landsbyggefonden
30_
Rundt om BO-VEST
32_
Hvad corona har lært os om verdenmålene
Christian Rudbeck, Amalie Jørgensen BO-VEST administrerer 15.000 boliger
Redaktionsudvalg:
Design: Zoe Sys Vogelius
i Albertslund, Brøndby, Greve, Ishøj og
Vinie Hansen, René Fuglsang,
Layout: Zoe Sys Vogelius
København.
Per Mogensen, Jørgen Etwil, Tim Resen
Tryk: Dystan & Rosenberg
Ansvarshavende redaktør:
Oplag: 16.200
BO-VEST ejes af Albertslund Boligselskab,
Ulrik Brock Hoffmeyer
Bo-Vita, Tranemosegård og Vridsløselille Andelsboligforening.
Beboermagasinet
November 2020
26 Beboermagasinet
November 2020
23
At der er plads til forskelligheder.
Samlet af: Christian Rudbeck
Facebook fortæller – det bedste ved at bo alment er … DENNE SÆTNING FIK VI JER TIL AT AFSLUTTE PÅ VORES FACEBOOKOPSLAG TILBAGE I JULI MÅNED. DET VAR EN FORNØJELSE AT LÆSE ALLE JERES TILBAGEMELDINGER, SÅ TUSIND TAK FOR DEM ALLE SAMMEN. OPSLAGET BØD BLANDT ANDET PÅ KOMMENTARER OM FÆLLESSKABET, MEDBESTEMMELSE, MANGFOLDIGHED OG TRYGHED. I SKAL SELVFØLGELIG IKKE SNYDES FOR KOMMENTARERNE, SÅ HER HAR I DEM: 4
At man altid bare kan ringe til ejendomskontoret, hvis noget går i stykker. At man har større frihed med sine penge på grund af den gode husleje.
At hjælpen er lige om hjørnet.
At jeg ringer til ejendomskontoret, når jeg skal bruge en håndværker.
At der er fællesskaber og aktiviteter, som man kan deltage i. Det giver en form for tryghed, når man bor alene, og en følelse af, at man ikke er alene, når man kender andre beboere. At der altid er liv omkring en og en masse mennesker, som man kan hilse på.
At området, vi bor i, altid er pænt og vedligeholdt.
At vi er forskellige slags mennesker. Forskellige aldre, etnicitet, familiesammensætning, uddannelser, sprog, kultur, politisk og alligevel er vi sammen om at bo godt med hinanden.
At man har medbestemmelse.
5
At du slipper for at investere løbende i diverse ting, som er slidte.
At der er fællesskab. At jeg kan høre, der er nogen omkring mig. Det er betryggende, når jeg er alene hjemme.
At nabofællesskabet medvirker til et godt gårdmiljø. Godt gårdmiljø medfører smil, snakke og skaber tryghed og venskaber på tværs af kultur og aldre.
At der altid er hjælp at hente.
At man føler sig tryg og ikke føler sig alene.
At vi bor tæt på alt, uden at jeg skal være millionær for at bo her.
At vi har dejlige, grønne områder. t der altid er A mennesker omkring lejligheden eller i gården.
At der ikke kommer nogle ubehagelige regninger.
At der er plads til alle.
t der er A altid er naboer tæt på mig.
At vi har et godt naboskab.
At der kommer en gårdmand og ordner problemerne for dig. At man betaler reparationer over huslejen.
Beboermagasinet
November 2020
Beboermagasinet
November 2020
Vi er noget helt særligt
e a h v e s n ’ ! t I
6
7
DEN DANSKE, ALMENE BOLIGSEKTOR ER HELT UNIK. OG DET ER AFDELINGERNE I BO-VEST ET RIGTIG GODT EKSEMPEL PÅ.
met er svært at sige. Men man behøver ikke at kunne sproget for at se, at det er en nysgerrig og interesseret tilgang til de danske almene boliger.
Af: Johanne Rytter Hestbech
Afdelingerne i BO-VEST har utroligt mange gange været vært for internationale delegationer, der kommer for at se den danske, almene boligsektor. For de almene boliger kan noget helt særligt i forhold til udlandet. Og BO-VEST’s boligafdelinger er ofte et glimrende eksempel på det, de almene boliger kan.
”It’s heaven! If I lived here I would stay at home and drink coffee all day” (Det er himlen! Hvis jeg boede her, ville jeg blive hjemme og drikke kaffe hele dagen). Sådan lød det i 2019 fra Anthony Wong, Hong Kong, om Hyldespjældet. Her er han citeret i Fagbladet Boligen. I 2019 kom Hong Kong til Hyldespjældet og Dortheavej. I hvert fald med en tv-vært og et tv-hold. En hongkongsk, sprælsk tv-personlighed ved navn Anthony Wong besøgte de to afdelinger for at lære noget om de danske, almene boliger. Skribenten bag denne artikel kan ikke kinesisk, så hvad der præcist bliver sagt i hele programBeboermagasinet
Der er flere grunde til, at den danske, almene boligsektor kan noget, ingen andre i verden kan. De ting, der gør de danske, almene boliger helt unikke, præsenterer vi gennem fortællinger i løbet af dette blad. Men man kan groft sagt sige, at det handler om de tre f’er: fællesskab, forening, finansiering.
Med fællesskabet forstår vi, at almene boliger er for alle, der ønsker det. Det er en blanding af anvisning via venteliste og kommunal anvisning. Således lever mennesker med forskellige personlige forhold side om side, kan hjælpe hinanden og sammen skabe et godt sted at bo. Forening handler om det lovbestemte beboerdemokrati. Hvor afdelingsbestyrelser har reel indflydelse, hvor organisationsbestyrelsen og BO-VEST-bestyrelsen har flertal af beboere og kan hyre og fyre en direktør.
på, at de nok skal komme igen. Til Hyldespjældet. Til Dortheavej. Og til alle de andre afdelinger, der ofte tager imod gæster. Til beboerne, der lukker delegationerne ind i deres hjem og viser frem: Sådan bor jeg alment i Danmark. Og så vil flere besøgende nok kommentere som Anthony Wong: ”It’s heaven!”
Finansiering handler om vores Landsbyggefond. At vi har mulighederne for at finansiere renoveringer af vores boliger gennem en kollektiv opsparing. Lige nu er det selvsagt knapt så mange delegationer, der kigger forbi BO-VEST’s afdelinger. Men alt tyder
November 2020
Beboermagasinet
November 2020
Frivillige holder BO-VEST-hjulene i gang
MAN KAN IKKE SIGE ”DEN ALMENE BOLIGSEKTOR” UDEN SAMTIDIG AT SIGE ”FRIVILLIGE”. I DE ALMENE BOLIGOMRÅDER FINDES DER EN KÆMPE, FRIVILLIG ARBEJDSKRAFT, DER HOLDER HJULENE I GANG I AFDELINGERNE, I ORGANISATIONERNE OG I BO-VEST. DET FEJRER VI PÅ DE NÆSTE SIDER MED FIRE FORSKELLIGE EKSEMPLER PÅ FRIVILLIGHED I BO-VEST.
Jørgen har været frivillig siden 1987 AT VÆRE FRIVILLIG KAN VÆRE ET HELT LIVSVÆRK. JØRGEN HANSEN FRA 4 SYD ER ET GODT EKSEMPEL PÅ, AT LYSTEN TIL AT LAVE FRIVILLIGT ARBEJDE KAN VARE VED I MANGE ÅR.
ture sammen. Sidst hjælper Jørgen til med beboerbladet Betonhjertet, der udkommer hver måned.
Af: Christian Rudbeck
Hvad er det bedste ved at være frivillig? ”At andre har lyst til at deltage i det, jeg synes er sjovt. Det er hyggeligt at lave ting sammen med andre mennesker. Vi er efterhånden nogle gamle mennesker i vores afdeling, så det er rart at kunne lave noget sammen – og på samme tid få rørt sig lidt,” fortæller Jørgen.
Jørgen Hansen bor i 4 Syd, er frivillig og har været det i omkring 33 år.
Hvad ggør det for andre, at der findes frivillige beboere i boligområderne?
Listen med frivillige aktiviteter er lang. I øjeblikket står den på Morgenbolle-IT, som er en klub, hvor man spiser hjemmebagte boller og får hjælp til IT. Derudover er Jørgen en del af Gamle Sure Mænd, hvor beboere spredt over afdelinger i Syd mødes og går
”Beboerne kan hygge sig og være med til, at deres boligafdeling er et sjovt og spændende sted at være beboer i. Og uden at vi ved det, tager vi også fat i Verdensmål 3 (sundhed og trivsel). Vi skal sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle aldersgrupper.”
Artiklen er skrevet i september 2020 til Beboermagasinet og BO-VEST’s facebookside.
8
9
Frivillige holdt gang i gryderne, mens alt andet var lukket ned I MAJ, HVOR RESTAURANTER OG CAFÉER VAR LUKKET NED, TALTE VI MED BIRGIT OG STEEN FRA CAFÉ 72 I ALBERTSLUND. DE HAVDE SAT GANG I NY TAKEAWAY-ORDNING.
”Når de har åbent, har de et par gange om måneden, hvor vi kan gå derhen og spise. Det sociale samvær betyder utroligt meget for os,” siger beboer og stamgæst i caféen, Inge Rasmussen.
Artiklen er skrevet i maj 2020 til BO-VEST’s facebookside.
Men corona kom, og caféen måtte, som alle andre steder, holde lukket. To af de frivillige, ægteparret Steen og Birgit, tænkte derfor kreativt.
Af: Johanne Rytter Hestbech
Hvis du har en café eller fællesspisning i din afdeling, så ved du også, hvor vigtige de er. Her kan du få dig et måltid varm mad og mulighed for at dele det med dine naboer. Et af de steder, man plejer at kunne det, er beboercaféen Café 72 i Kanalens Kvarter i Albertslund Syd.
Gør det selv ”Vi vidste, at mange ikke fik varm mad. En beboer sagde, at hun savnede det. Så vi blev enige om, at vi kunne gøre noget af egen fri vilje,” fortæller Birgit Pedersen, som sammen med sin mand står bag initiativet.
Café 72 bliver kørt af frivillige og holder normalt åbent ca. en gang om ugen til bl.a. en omgang fællesspisning med varm mad samt muligheden for at skabe sig et netværk. Det er noget, der giver gæsterne en masse gode ting med – udover en mæt mave.
Der blev derfor stablet et par dage med takeaway fra Café 72 på benene. Det blev annonceret i udhængsskabe og ved at banke på døren hos stamgæsterne. For målgruppen var særligt dem, der er vant til at være en del af fællesskabet i caféen.
Beboermagasinet
November 2020
De to frivillige har selv stået og lavet maden de dage, hvor der har været uddeling. Her har beboerne kunnet hente en pose med en varm ret og en lille overraskelse, der enten har været noget kage eller chokolade. Posen får beboerne i døren til Café 72 – med den nødvendige afstand, men også med mulighed for lige at få en lille snak om, hvordan det går. Andre har fået posen leveret hjemme, hvis de ikke selv har kunnet hente den. Super flot arbejde ”Det dejligste var lige at sige hej,” fortæller Birgit Pedersen om de gange, de har udleveret poserne med mad. Varm mad er skønt, når man har undværet det i en tid, men særligt har de beboere, der har modtaget maden, sat pris på muligheden for igen at tale sammen. ”Det er jo den del, folk synes er det allervigtigste ved caféen,” siger Birgit Pedersen.
Beboermagasinet
Det er Inge Rasmussen, beboer og stamgæst i Café 72, enig i. Hun kaster begejstret om sig med ros til caféen og til ildsjælene, der står bag den måske lidt utraditionelle takeaway-uddeling. ”Det er et super flot arbejde, de gør for os. Det betyder utroligt meget for mig,” siger hun.
”Vi vidste, at mange ikke fik varm mad. En beboer sagde, at hun savnede det. Så vi blev enige om, at vi kunne gøre noget af egen fri vilje,”
November 2020
Yvone og Claus
“Vi har boet i T13 siden 1996. Oprindeligt så var tanken, at det skulle være midlertidigt for et par år, men så endte vi alligevel med at blive hængende.” Hvorfor er I frivillige? Der er mange grunde til, at vi er frivillige, for det første fordi vi kan! Vi havde noget at byde ind med, og vi stiller altid gerne op, hvis vi kan, og når vi bliver spurgt. Herudover giver vores frivillige arbejde os et kæmpe netværk her, hvor vi bor, hvilket betyder enormt meget for, hvor glad man er for at bo et sted, og også vigtigt at have, når man selv kan have brug for hjælp.
Claus, Yvonn og deres imponerende CV’er
10
SAMMEN OG HVER FOR SIG HAR CLAUS OG YVONN FRA T13/SILERGÅRDEN VÆRET MED TIL DET ENE FRIVILLIGE TILTAG EFTER DET ANDET. VI HAR FÅET LOV TIL AT BRINGE LIDT AF DERES CV SOM FRIVILLIGE – MEN DE UNDERSTREGER SELV, AT DE I VIRKELIGHEDEN HAR LAVET MEGET MERE. HISTORIEN ER SKREVET I SEPTEMBER 2020 TIL BEBOERMAGASINET OG BO-VEST’S FACEBOOKSIDE. Af: Julie Humle
Claus: • Fotograf Esplanadebladet • Husfotograf for Café 13 • Teknisk support for Café 13 og afdelingsbestyrelsen • Vicevært i mediehuset • Tidligere været medlem af afdelingsbestyrelsen • Formand fotoklubben • Hjemmeside • Julemand til årets juletræsfest
Hvor mange år har I boet i afdelingen? Vi har boet i T13 siden 1996. Oprindeligt så var tanken, at det skulle være midlertidigt for et par år, men så endte vi alligevel med at blive hængende.
Yvonn: Startede som frivillig til kulturweekenden, fordi hun blev spurgt, om hun ville hjælpe. Siden har det grebet om sig med følgende ting:
Hvordan startede I som frivillige? Oprindeligt startede vores ”karriere” som frivillige i børnenes skoler, hvor vi hver især var aktive. Herudover har vi også begge været frivillige i Scleroseforeningen. I forhold til det frivillige arbejde, vi laver i boligafdelingen, var det faktisk først efter, vi havde boet her et par år, at vi kom i gang med det. I de første par år deltog vi ”bare” i beboermøderne og ikke andet. Men for mig (Claus) startede det ved, at jeg blev spurgt, om jeg ikke havde lyst til være fotograf på det, der dengang hed Esplanadebladet. Det var et beboerblad, som var drevet af frivillige beboere. Så det var sådan, det startede, og så har det jo grebet om sig siden, hvor Claus bl.a. har lavet følgende ting:
• Stifter af håndarbejdsklubben Nørklerne • Tovholder på Syng sammen-aftenerne • Tovholder på foredragene i Café 13 sammen m. AOF • Hjælper til forskellige krea-arrangementer for børn • Har startet et strikkeprojekt for de hjemløse • Er ansvarlig for bogkælderen • Julemor til årets juletræsfest • Medlem af arbejdsgruppen i Café 13
Beboermagasinet
”Der er virkelig gang i den på 3. sal, vi skal altid noget” TIRSDAGSKLUB, SENIORMOTION, GYMNASTIK, GENBRUGSBUTIK, MADKLUB … LISTEN ER LANG, NÅR MAN SPØRGER GRETHE OG LEIF NIELSEN, HVAD DERES FRIVILLIGE LIV GÅR UD PÅ.
”Dem, der er med, er glade for det. De får nogen, de kan snakke med og hilse på i afdelingen. Det er derfor, vi gør det.”
11 Grethe og Leif
Af: Johanne Rytter Hestbech
”Jeg kunne ikke forestille mig, hvis vi ikke skulle være sammen om det her,” lyder det fra Grethe Nielsen. Sammen med sin mand, Leif Nielsen, har Grethe gang i ikke blot én, men mange frivillige aktiviteter i Gyldenrisparken. Leif remser ugedagene op og fortæller, hvad der sker de forskellige dage i afdelingen, som parret er med til at stå for. Ugen er godt fyldt op af madklub, tirsdagsklub, seniormotion, gymnastik og så genbrugsbutikken, som Grethe er frivillig i. ”Der er virkelig gang i den på 3. sal, vi skal altid noget,” kommenterer Grethe. Der er ingen tvivl om, at det giver ægteparret rigtig meget at være frivillige sammen. Men det giver også meget til de andre ældre i afdelingen, som de to frivillige særligt laver aktiviteter for. ”Dem, der er med, er glade for det. De får nogen, de kan snakke med og hilse på i afdelingen. Det er derfor, vi gør det,” siger Leif.
November 2020
Beboermagasinet
November 2020
Boligsocialt arbejde gør en forskel for hele området
Modelværkstedet i Albertslund er blot et af de boligsociale initia-
tiver der strækker sig længere ud end blot boligområdet
BOLIGSOCIALT ARBEJDE ER EN DEL AF BO-VEST’S DNA. HER ER FIRE EKSEMPLER PÅ BOLIGSOCIALE INITIATIVER, DER KAN LØFTE HELE OMRÅDER.
gør det lettere at finde et job senere i livet. Projektet indebærer et tre måneders jobforløb, hvor de unge får kompetencer i bl.a. at skrive en jobansøgning, gå til jobsamtale og indgå på en arbejdsplads.
Af: Christian Rudbeck
12
Boligsocialt arbejde handler om at forebygge og afhjælpe, at udsatte almene boligområder udvikler sig i en negativ retning. De boligsociale indsatser arbejder vidensbaseret med at bryde parallelsamfund, sikre trygge og stimulerende opvækstvilkår samt give beboerne gode forudsætninger for at få fodfæste i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet gennem indsatser, der er målrettet uddannelse, beskæftigelse, kriminalitetsforebyggelse og integration. ”Boligsocialt arbejde bygger på de mange ressourcer, der er er i boligområdet. Det er en understøttelse af de kræfter og initiativer der findes lokalt. Typisk består indsatserne af en række forskellige partnerskaber og samarbejder mellem myndigheder, NGO’er, civilsamfund, erhvervsliv og lokalpolitiet. På den vis styrker de boligsociale indsatser lokalsamfundet,” fortæller Sara Matikainen, boligsocial chef i BO-VEST. ”Målet er at styrke naboskab, tryghed og trivsel, således at beboerne på sigt selv opretholder lokalområdet. Et trygt og godt sted at bo er ligeledes et fundament for, at der kan ske yderligere udvikling – både med den enkelte beboer og i lokalområdet,” siger Sara Matikainen. Lommepengejob i Brøndby Strand Projekt Lommepengejob startede for seks år siden i Brøndby Strand Projektet. Her får unge mellem 14-17 år mulighed for at tjene lommepenge ved at arbejde efter skoletid. Det kan give nye kompetencer, der Beboermagasinet
I juni 2020 overgik projektet fra at være et boligsocialt tilbud til at være et forankret tilbud i Brøndby Kommune. Det viser med al tydelighed, at det boligsociale arbejde kan være med til at løfte et helt område, da lommepengejob nu kan tilbydes til alle unge Brøndby-borgere. 13
Miljøpatruljen i Greve Nord Miljøpatruljen er en gruppe unge, der er ansat i lommepengejob til at samle skrald i blandt andet Askerød. Udstyret med en ”snapper”, plastiksække og handsker skal de samle affald, der ikke er smidt i skraldespanden. Udover det praktiske oprydningsarbejde skal de unge også lære om affaldssortering, så de kan gå forrest og være miljøambassadører i deres boligområde. De unge får også mulighed for at udvikle oplysningskampagner, der skal bruges i boligområderne til at sætte fokus på oprydning og god adfærd. Miljøpatruljen er derfor ikke kun med til at samle skrald, men med til at påvirke hele området til at følge trop. Modelværksted i Kanalens Kvarter Modelværkstedet i Kanalens Kvarter startede, da en beboer, Flemming Dahl, tilbød at dele ud af sin livserfaring og faglige kompetencer. I 2017 fik folkene bag modelværkstedet styr på lokale, værktøj og maskiner, men manglede de unge. Her opstod idéen om at samarbejde med folkeskolen. Den lokale Herstedlund Skole tog imod idéen og gik aktivt ind i samarbejdet.
November 2020
Modelværkstedet er med til at give eleverne mulighed for at få en smagsprøve på forskellige tekniske fag og give flere elever mod på at vælge en teknisk uddannelse. Ambitionen er også, at initiativet kan være med til, at uddannelsesstatistikkerne kan få et nøk opad i Albertslund. Usynlige Stier på Ydre Nørrebro Usynlige Stier er et socialt kunstprojekt, som løber fra 2019-2022. I denne periode vil der blive skabt fire permanente kunstværker, der vil udfolde sig på Krakas plads og hele vejen langs Sigynsgade. Projektets fyrtårn er en fleksibel container ved Krakas Plads, som bl.a. bruges til foredrag, udstillinger og værksted.
Beboermagasinet
Usynlige Stier er et forum, hvor beboerne kan mødes om kunst og kunstrelaterede aktiviteter. Kunstprojektet skal være med til at sikre, at området igen bliver et trygt sted at færdes, efter år med utryghed i området. Kunstværkerne bringes til live af beboerne i tæt samarbejde med professionelle kunstnere og er dermed en måde for beboerne at få ejerskab over byrummet igen.
November 2020
VI MØDTE FIRE ALMENE BEBOERE OG TALTE OM LIVET I BOLIGAFDELINGERNE Tekst og illustrationer: Jakob Fälling
Danni Youssif 14
”Allerede som barn vidste jeg, at jeg gerne ville bo her, når jeg selv fik børn. Min søster, bror og jeg aftalte, at den af os, der først fik børn, skulle overtage huset. Det var på min fødselsdag, da hele familien var inviteret til kaffe og kage, at jeg fortalte, at min kone var gravid. Det er syv år siden nu. Min far brummede da lidt, da jeg foreslog ham at bytte bolig. Men han boede her jo alene og kunne ikke så godt passe det længere. Så han flyttede ind i min toværelses ude i Brøndbyøster. Min brors kone endte faktisk med at have termin et par dage fra min kone, men på det tidspunkt havde min bror og hende købt hus i Hvidovre. Så det blev mig og min familie, der flyttede ind her. Lejemålet har været i familien i 36-37 år. Jeg kom ind som beboerdemokrat ved en tilfældighed, fordi jeg skulle være med til at arrangere bebyggelsens 50 års jubi-
Henrik Skude
læumsfest for et par år siden. Derfra tog det bare fart. Jeg blev suppleant og senere formand for afdelingen. Nu er jeg også på vej ind i organisationsbestyrelsen og er blevet indstillet til BL’s repræsentantskab. Indtil videre kun som suppleant. Jeg har jo også en familie og to børn.
”Indtil for fem år siden boede min kone og jeg i et rækkehus, en ejerbolig. Da ungerne var flyttet hjemmefra, havde vi for meget plads.
Vi kalder det her sted vores egen lille oase i Brøndby Strand. Det er så godt et sted at bo, at jeg har lyst til at blive gammel her. Eller i hvert fald blive boende, indtil en af mine unger smider mig ud…”
Jeg har altid lavet en del frivilligt arbejde. Men da jeg blev pensioneret i 2019, kom det her bestyrelsesarbejde så oveni.
43-årige Danni Youssif er formand i boligafdelingen T15, der har 160 lejemål i toplans rækkehuse i Brøndby Strand. Til BL’s repræsentantskabsmøde endte Danni Youssif med at stille op som fulgyldigt medlem og blev valgt ind.
Beboermagasinet
November 2020
15
Vi var ikke skrevet op i nogen boligselskaber, så jeg troede ikke, vi kunne komme ind i en almen bolig. Men heldigvis kunne Albertslund Kommune anvise os en lejlighed hernede i Kanalen. Desværre blev jeg enkemand i 2018, og der var jeg lykkelig for, at vi var flyttet herned. Så stod jeg ikke med et stort rækkehus, jeg skulle tømme.
Jeg har mødt mange mennesker igennem det frivillige arbejde. I vores beboercafé har vi fællesspisninger en gang om måneden plus fælles frokost og kaffe af og til. Det kommer jeg ofte til. Stort set hver gang, hvis jeg kan. Mange ældre laver frivilligt arbejde, men der er ikke så mange, der laver det for andre end sig selv. Jeg kan godt lide at lave noget for andre. Jeg kommer i kontakt med mange forskellige mennesker, også unge mennesker på denne her måde.” Henrik Skude er aktiv i bestyrelsen i AB Etagehusene, sidder i styregruppen for Albertslund Boligsociale Center, er frivillig i Cykling Uden Alder og formand for de lokale Natteravne.
Beboermagasinet
November 2020
Fortsættes på næste side
Hanne Mercedes ”Vi boede i et parcelhus på 130 kvadratmeter med halv kælder og dobbelt garage. Vi havde en stor have, som skulle ordnes. Jeg lavede jo ikke andet end at gøre rent og ordne. Men det blev jeg altså træt af. Jeg sagde til mig selv: ”Der skal ikke stå på min gravsten, at jeg kun har ordnet i mit liv. Jeg vil udrette noget mere.” Selvom det var vores drømmehus, og min mand Ole havde bygget det selv, besluttede vi til sidst at flytte. I 1994 kom vi her til Grønningen. Jeg lærte mange mennesker at kende: børnefamilier, ældre, unge og fremmede. Og så kunne jeg se, at her kunne jeg virkelig gøre en forskel ved frivilligt arbejde. Jeg gik ind i afdelingsbestyrelsen og blev siden formand. Jeg gik ind i VA’s hovedbestyrelse, og jeg endte også med at gå ind i politik og sad en periode i Greve Byråd. Jeg har også undervist på sprogskolen og lavet alt muligt andet frivilligt arbejde. Stedet her har præget min udvikling.
16
Nawal ”Da jeg kom til Danmark, havde jeg så mange triste minder fra Yemen: I Yemen faldt der bomber i gaderne, og jeg oplevede folk, der kom løbende med små børn i armene, dødsens angste, helt dækket af blod. Vores rejse fra Yemen til Djibouti var forfærdelig og skræmmende. Vi blev fragtet i en båd til dyretransport, og vi måtte betale en masse penge til nogle mænd med geværer for overhovedet at komme ombord. Vi vidste ikke, om vi ville overleve den rejse, men vi havde intet valg. Vi måtte bare væk fra Yemen og krigen. Jeg ville så gerne være stærk, da jeg kom til Danmark. Jeg ville lægge alting bag mig og bare arbejde og lære dansk. Men det var ikke muligt. Det var meget svært at finde et arbejde, og jeg havde ikke penge til sprogkurset. Jeg blev meget ked af det, for jeg kunne intet gøre. Jeg tror, jeg havde opgivet alting. Jeg var ved at miste min tro på andre mennesker og på fremtiden.
begyndte at hjælpe mig. Jeg kan slet ikke fatte, hvor meget hun gjorde for mig. Hun viste mig også beboerhuset og kunstværkstedet i kælderen. Hun hjalp mig til at finde troen på andre mennesker igen. Og på verden. I dag er jeg frivillig i beboerhuset og i kunstværkstedet i kælderen. Jeg laver sekretærarbejde. Beboerhuset er mit trygge sted … og kunstværkstedet i kælderen er som en drøm, langt væk fra verdens problemer. Stedet er virkelig magisk: Hvis du har en drøm, kan du gøre den til virkelighed her, du kan gøre den til et kunstværk. Det betyder, at al den smerte, jeg har inden i mig, kan finde vej ud og blive brugt til at lave kunst. For et øjeblik kan jeg glemme al den tristhed, jeg har indeni. Det er meget godt for mig.” 45-årige Nawal stammer fra Yemen. Hun er frivillig i kunstprojektet T.N.G., som er støttet af Bo-Vita/Den Grønne Trekant i Aldersrogade, København.
Uden for min lejlighed talte jeg med folk om min situation. En dag mødte jeg Gina, en sød kvinde, der arbejdede i kvarterets beboerhus. Hun tog sig tid til at lytte. Hun Beboermagasinet
17
Efter jeg blev alene, har jeg ikke haft problemer med at få tiden til at gå. Men da coronaen kom, lukkede alting. Min sport, min læsegruppe, min seniorhøjskole, mit frivillige arbejde og mit smykkeværksted. Jeg tænkte: ”Hvad fanden så?” Nu er jeg gået i gang med at starte et kreativt værksted her i bebyggelsen hver anden mandag fra kl. 13 til 17. Det er jo sådan set lidt af en hjælpeforanstaltning til mig selv, men jeg ved, at der også er mange andre, der sidder i en lignende situation. Og de kan jo bare komme ned med deres symaskine, strikketøj, computer, juledekoration eller hvad, de nu vil lave. Det glæder jeg mig faktisk meget til. Måske kan vi lære noget af hinanden?” 75-årige Hanne Mercedes Iversen bor i Grønningen i Hundige og har altid brændt for frivilligt arbejde.
November 2020
Beboermagasinet
November 2020
Fortsættes på næste side
Det udviklede sig bare derfra. Jeg begyndte også at besøge en ældre mand, og nu har jeg lavet en hel liste. Det hele er blevet bremset lidt af corona, men jeg tror, jeg har skrevet 17 navne ned, og der kan let komme flere. Jeg har fået opbakning fra min chef og bestyrelsen til at bruge lidt tid på at opsøge dem og sige hej. Bare en gang om ugen. Der er desværre en del, der bare sidder og kigger. Jeg ved ikke, om det har noget med min egen alder at gøre. Men jeg tænker da på, at jeg selv kan ende sådan en dag.” 63-årige Kim Vøttrup er ejendomsfunktionær på 25. år. Han er især glad for det sociale aspekt i sit arbejde i Maglelund, Brøndby Strand. Derfor har han taget initiativ til at gøre mere for bebyggelsens ældre.
Haluk Dilsiz TO EJENDOMSFUNKTIONÆRER, TO HISTORIER OM LIVET I EN ALMEN BOLIGAFDELING.
”Jeg havde haft nogle forskellige jobs før: på restaurant, på McDonalds og sådan noget. Det var jeg ikke glad for. Men da jeg blev ansat her, kunne jeg bare mærke, at det
var rigtigt. Jeg startede som byggemedhjælper i en tidsbegrænset periode, men så efter et år blev jeg fastansat. Jeg laver mange forskellige ting. Skifter stikkontakter, laver mindre VVS-opgaver, og så hjælper jeg også med det grønne og kører storskrald. Jeg går meget sammen med en god kollega, Brian, der er tømrer. Det giver mig energi og motivation at hjælpe beboerne og snakke med dem. Det bor mange forskellige mennesker her, og det kan jeg godt lide. Jeg har snart arbejdet her i 13 år, så jeg har jo set en del af børnene i området blive voksne. Det føles lidt som familie. Jeg tror, det er en fordel, at jeg har anden etnisk baggrund. Jeg taler tyrkisk, og det betyder, at jeg kan forklare tingene til de ældre mennesker, der ikke forstår dansk. Så fungerer jeg som tolk. Inden jeg startede, anede jeg ikke, at det var det her, jeg ville. Men det er mit bedste job, og jeg tror stadig, jeg arbejder her om fem eller ti år. Sådan er det.” 41-årige Haluk Dilsiz er ejendomsfunktionær i AB Nord og Bæk-Fosgården. Han kan godt lide, at beboerne selv bestemmer over deres boliger i den almene sektor.
Tekst og illustrationer: Jakob Fälling 18
19
Kim Vøttrup “En ældre dame kom ned og ringede på til kontoret: “Jeg skal hjem,” sagde hun. Jeg svarede, at hun jo allerede var hjemme, og at hun boede lige deroppe. “Nej, jeg bor ikke her. Jeg bor inde i byen,” sagde hun. Det satte på en eller anden måde skub i mig. Jeg havde tænkt på at hjælpe de ældre i bebyggelsen længe, men lige der besluttede jeg mig for at gøre noget. Jeg sagde, at hun skulle tage til lægen, men hun havde ikke rigtig nogen at tage med. Derfor tog jeg med hende til lægen. Han var ikke til megen hjælp. Bagefter ringede jeg op til kommunens demenskoordinator og en medarbejder, der står for aktiviteter for ældre. Det endte med, at vores beboer fik nogle gode tilbud. Det triste er, at hun ikke vil benytte sig af de aktivitetstilbud. Hun siger, at hun ikke er dement. Og så synes hun, at de andre på plejehjemmene er alt for gamle til hende. Jeg besøger hende af og til. Kigger lige ind forbi ti minutter og får en snak. Jeg er også begyndt at hjælpe hende over til vaskeriet, så hun kan få vasket tøj af og til. Det må hjemmehjælperen ikke. Hvis ikke jeg gør det, får hun ikke vasket. Hun er ret glad for det. Beboermagasinet
November 2020
Beboermagasinet
November 2020
101
Beboerdemokrati 20
VI GUIDER DIG PÅ DE NÆSTE SIDER IGENNEM, HVAD BEBOERDEMOKRATIET ER I BO-VEST, OG HVILKET ANSVAR BEBOERDEMOKRATERNE HAR.
21
Af: Johanne Rytter Hestbech
Når du bor alment, er du medejer af din afdeling sammen med dine naboer. Det er jer, der vælger bestyrelsesmedlemmer, træffer beslutninger om aktiviteter eller renoveringer og ikke mindst godkender budgettet for kommende år. Det sker via beboerdemokratiet, som er lovbestemt. Der går en lige linje fra afdelingsmødet til BO-VEST-bestyrelsen. Hovedparten af bestyrelsesmedlemmerne i bestyrelserne, hvad end det er afdelingsbestyrelsen, organisationsbestyrelsen eller BO-VEST-bestyrelsen, er beboere i afdelingerne. Læs, hvordan det hænger sammen, herunder. Hvem ejer boligerne? Det er boligorganisationens beboere, der i samlet flok ejer boligerne via det fælles engagement i boligorganisationerne. Det er boligorganisationens navn, der står på skødet for boligafdelingerne.
Beboermagasinet
Hvem træffer beslutningerne? Beslutningerne om, hvad der skal ske i afdelingen, bliver truffet på afdelingsmødet, der er et møde for alle afdelingens beboere. På afdelingsmødet bliver afdelingsbestyrelsen valgt, ligesom der i AB, Bo-Vita og Tranemosegård bliver valgt medlemmer til repræsentantskabet. I VA er der ikke repræsentantskab, men i stedet en generalforsamling, der er åben for alle beboere. Til repræsentantskabsmødet eller generalforsamlingen, der begge finder sted en gang om året, træffes beslutninger for hele boligorganisationen, og der vælges en organisationsbestyrelse. Der kan også vælges repræsentanter til BO-VEST’s repræsentantskabsmøde. Til BO-VEST’s repræsentantskabsmøde vælges BO-VEST’s bestyrelse, årsregnskabet godkendes, ligesom der træffes beslutninger om den helt overordnede politik om administration, byggeri, vedtægter mv.
November 2020
Hvad er forskellen på organisationsbestyrelsen og BO-VEST-bestyrelsen? Organisationsbestyrelsen træffer de overordnede beslutninger om boligorganisationerne og deres afdelinger, for eksempel om renovering og helhedsplaner, budgetter og regnskaber. De er også brobygger mellem afdelingerne og administrationen.
Hvad betyder det, at BO-VEST er nonprofit? Som et alment boligadministrationsselskab med fire almene boligorganisationer er BO-VEST nonprofit. Det betyder, at boligudlejningen ikke skal være en overskudsforretning, men i stedet løbe rundt, så huslejen svarer til udgifterne forbundet med drift og udvikling af boligerne, boligafdelingen og organisationen – men ikke mere.
BO-VEST-bestyrelsen har ikke ansvar for boligafdelinger, men afstikker hovedlinjerne for ledelse og drift af administrationsselskabet. Hvad er en boligadministration? BO-VEST er administrator for fire boligorganisationer. Der er i administrationen ansat omkring 80 medarbejdere og en ledelse, der står for den praktiske udførelse af BO-VEST-bestyrelsens beslutninger. Det drejer sig om for eksempel udlejning, økonomi, assistance til bestyrelser, kommunikation, teknisk, byggefaglig og driftsmæssig rådgivning. Beboermagasinet
November 2020
Hvordan er det at være en del af beboerdemokratiet? VORES BEBOERDEMOKRATI ER VIGTIGT, MEN DET ER DER KUN, SÅ LÆNGE NOGEN VIL STILLE OP. BEBOERMAGASINET TALTE MED EN AF DEM, DER STILLER OP.
Af: Johanne Rytter Hestbech
Hans Bindslev er god til at holde tingene adskilt, mener han selv. Det skal han kunne, da han både er formand i bestyrelsen i Solhusene og medlem af organisationsbestyrelsen i AB.
22
”Det er to vidt forskellige ting. I organisationsbestyrelsen repræsenterer du ikke længere egen afdeling, men hele boligselskabet. Der kan man ikke tage særhensyn. Jeg er bindeleddet til organisationsbestyrelsen fra afdelingen. Men jeg repræsenterer jo begge parter,” siger Hans Bindslev og fortæller, at han i afdelingsbestyrelsen er beboernes talerør til driften og til organisationsbestyrelsen.
Sendt uden for døren Positionen som formand i Solhusene har hjulpet Hans Bindslev videre til en plads i AB’s bestyrelse. Men det betyder ikke, at han kan få alle idéer og tiltag i egen afdeling igennem. Faktisk fortæller Hans Bindslev, at han bliver sendt uden for døren, når der skal stemmes om forhold i Solhusene. ”Man kan være med til at snakke om tingene, men når der skal tages beslutninger om egen afdeling, bliver man sendt ud. Det gør vi for at sikre, at det bliver en uvildig beslutning. Ellers ville jeg helt klart stemme ja hver gang, det vedrørte Solhusene,” siger Hans Bindslev. Den vigtigste tid på året er hele tiden At være beboerdemokrat er ikke kun spændende og sjovt. Det er også travlt. Bare i Solhusene er der nok at lave – og man skal lære at blive ekspert i lidt af hvert. Så da vi spørger Hans Bindslev, hvad den vigtigste tid på året er i bestyrelsen i Solhusene, falder hans svar prompte.
Fingeren på pulsen Hans Bindslev har været formand i Solhusene gennem en del år. ”Det er spændende at være med i en bestyrelse, især at sidde som formand. Selvom bestyrelsen nærmest er ledet som et kollektiv, er det alligevel rart at sidde med fingeren på pulsen,” fortæller han. Interessen for at være der, hvor det sker, har altid været hos Hans Bindslev, fortæller han. ”Det har altid interesseret mig, fra jeg har været helt ung. Jeg startede som tillidsmand og har før det siddet i klassebestyrelser. Jeg har altid haft interesse i at have med andre mennesker at gøre. Alle burde jo være mere interesseret i deres omgivelser,” slår Hans Bindslev fast.
Beboermagasinet
”Lige i vores afdelingsbestyrelse er den vigtigste tid på året hele tiden. Vi er i gang med en helhedsplan, som vores afdelingsbestyrelse er involveret kraftigt i. Vi sidder i øjeblikket og gransker alle dokumenter mellem ingeniører og rådgivere.” Det høje niveau i opgaverne for en bestyrelse skal dog ikke skræmme nye væk, mener Hans Bindslev.
”Quaranteens” BRØNDBY STRAND UNGEFÆLLESSKAB HAR SAMMEN LAVET EN FILM OM AT VÆRE UNG UNDER CORONA. Af: Johanne Rytter Hestbech
”Spritte af. Vaske hænder. Gøre rent. Bruge mundbind. Holde afstand. Alt er nu en rutine. Hvornår finder de en vaccine?” Med stålsat blik ind i kameraet taler to unge fra Brøndby Strand Ungefællesskab om livet som ung under coronarestriktionerne. De taler til deres egen generation, helt uden løftede pegefingre. ”Vi er unge, men vi er også forskellige – med hver vores stemme. Lige meget hvem vi er, så holder vi fast. Vi passer på os selv, hinanden og dem, vi elsker.”
Ungefællesskabet Ungefællesskabet er en gruppe af unge fra Brøndby Strand. De fordeler sig i alderen 15-24 år. De unge mødes to gange om måneden med en medarbejder fra Brøndby Strand Projektet. De har været i gang siden 2018 og har i den tid fået flere af deres idéer bragt til live. For eksempel har de afholdt en Spoken Word-festival og nu en film om corona. ”Når det er ung til ung, kan det noget helt andet,” siger Stine Lund Hansen, der er ansat i Brøndby Strand Projektet og koordinator for fællesskabet.
”Man lærer meget hen ad vejen, når man er med i sådan noget.” November 2020
Beboermagasinet
November 2020
”Hej ejendomsfunktionær” – Vi sætter pris på ejendomskontorernes service
24
BEBOERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSEN VISER, AT DER STADIG ER GOD TILFREDSHED MED SERVICEN PÅ EJENDOMSKONTORERNE. VI DYKKEDE LIDT NED I HVORFOR. Af: Johanne Rytter Hestbech
Der er Morten, Tommy, Haluk og Thomas. Og flere hundreder til i hele BO-VEST. Mange af os er på fornavn med medarbejderne på ejendomskontorerne. Og hvorfor skulle vi da ikke være det? De går rundt i afdelingen til hverdag. Siger hej lige på det tidspunkt, man har brug for et hej. Slår græsset eller rydder sne. Fikser den dryppende vandhane i lejligheden. Vi er ikke kun på fornavn med ejendomskontoret. Vi er også glade for vores ejendomskontor. Det viser beboertilfredshedsundersøgelsen, der blev udført i 2019. Her er 72 % tilfredse eller meget tilfredse med servicen på ejendomskontoret. Allergladest er de i Tranemosegård, hvor 81 procent er tilfredse eller meget tilfredse. Måske tænker vi ikke altid over det til daglig, men ejendomskontoret løser mange af de opgaver, husejere selv skal løse. Når det sner en tirsdag morgen, skal man ikke
Beboermagasinet
Morten Gullaksen er førstemand i Maglelund og ses ofte med et stort smil
Thomas Alempiew, ejendomsmester i Bodenhoffs Plads, lagde i interview fra
- for der er mange gode oplevelser ved at arbejde på ejendomskontor.
marts ikke skjul på, at afdelingen har en helt særlig betydning for ham.
selv skynde sig op for at rydde fortovet – det gør ejendomsfunktionærerne. Når toilettet løber, skal man ikke selv prøve at udbedre det eller, endnu værre, betale for at få en vvs’er ud. Det ordner ejendomsfunktionærerne.
Menneske til menneske En af dem, der generelt kender medarbejderne på ejendomskontorerne godt, er HR- og administrationschef i BO-VEST, Martin Olsen.
”En gave til os” ”At Thomas kom herud, er det bedste, der er sket for vores afdeling. Han er tjenestevillig, venlig og positiv. Det er de to andre gårdmænd også. De har været en gave til os!” Sådan lød det i marts fra Susanne Vestergaard, bestyrelsesmedlem og beboer i Bodenhoffs Plads. Dengang ringede vi hende op for at spørge ind til samarbejdet med ejendomsmester Thomas Alempiew, der allerede forinden havde talt om beboerne i stærkt rosende vendinger.
Spørger man ham, handler tilfredsheden med ejendomskontorerne også om mere end blot den opgave, de udfører.
“Vi er stolte af vores område, stolte af vores afdeling og stolte af vores beboere,” sagde ejendomsmester Thomas Alempiew dengang. Og det bringer os måske videre til et svar på, hvorfor tilfredsheden med servicen på ejendomskontoret generelt er høj. Fordi der er mere på spil mellem beboere og ejendomskontor. At medarbejderne på et ejendomskontor ikke kun udfører praktiske opgaver i afdelingen.
November 2020
Han lægger ikke skjul på, at han er stolt af ejedomskontorerne i BO-VEST. ”Ejendomskontorerne er bemandet med medarbejdere, der kender deres beboere, kender de fysiske fakta omkring bygningsmassen og kender til de forventninger, lejerne har,” siger han. ”Når en beboer kontakter et ejendomskontor eller en medarbejder lokalt i området, handler det oftest om, at der er brug for vejledning eller måske akut hjælp. Når medarbejderne møder mennesket, der har brug for hjælpen, er de altid meget opmærksomme på, at der er en årsag til henvendelsen, og samtidig er de bevidste om, at deres fornemmeste opgave er på bedste vis at gøre, hvad der er muligt for, at netop denne beboer, dette menneske, skal være glad og tilfreds med at bo netop her.” Beboermagasinet
Et smil på læben På ejendomskontorerne er der da heller ikke tvivl om, hvem de er til for. Men ligesom en ejendomsfunktionær kan gøre rigtig meget for at gøre en beboers dag bedre, går det også den anden vej. At hjælpe beboere betyder meget for de ejendomsfunktionærer, bladet har talt med. ”Jeg har haft mange gode oplevelser. Jeg tænker ikke rigtig over det i dagligdagen. Man hjælper jo bare nogle personer. Men det er da rart, når de takker for hjælpen, roser og har et smil på læben, efter vi har hjulpet dem,” udtalte Morten Gullaksen, førstemand i Maglelund, for eksempel sidste efterår. Der er altså flere hundreder af dem i BO-VEST: ejendomsfunktionærerne, gårdmændene, og hvad vi ellers kalder dem. Og dem skal vi være glade for. Ikke kun fordi de ordner en masse praktiske ting, vi ellers skulle gøre selv. Men også fordi de kan være det ”hej”, der gør dagen bedre.
November 2020
25
Per Larsen til et bestyrelsesmøde i VA 2016. I dag er han fratrådt som bestyrelsesmedlem.
At afvikle et langt liv i beboerdemokratiet
Sandra Lori Petersen forsker i nabostøj på Københavsn Universitet.
PER LARSEN, BEBOERDEMOKRAT GENNEM 46 ÅR, ER NU GÅET UD AF BESTYRELSEN I VA. HAN FORTÆLLER HER, HVORDAN DET ER AT STOPPE I BEBOERDEMOKRATIET EFTER SÅ MANGE ÅR, OG HVAD HAN SÆRLIGT HAR LÆRT AF ARBEJDET. Af: Johanne Rytter Hestbech
26
”Det er sgu svært at lave dette interview. Det havde været lettere, hvis jeg lige var blevet valgt til VA-bestyrelsen eller senere som formand. Så havde jeg jo haft et program,” siger Per Larsen. Alligevel byder han ind i sin udestue, lader mig tænde optageren og taler derefter løs. Om livet i beboerdemokratiet dengang og nu. Om hans passion for fjernvarme, antennekabler og meget mere. Og om at afvikle! For Per Larsen havde ikke længere et valgprogram til VA’s Generalforsamling, hvor han gik af efter 34 år i VA-bestyrelsen. Nu er det tid til at lade andre tage over, mener han. ”Mit liv, det aktive liv, det har været præget af at udvikle og ikke afvikle. Det har været præget af at give beboerindflydelse. Jeg er så heldig, at jeg har været med, da beboerdemokratiet ved lov blev indført,” siger Per Larsen. Beboerdemokrat ved et tilfælde ”Jeg bliver ikke valgt til beboernævnet i første omgang. Jeg siver ind og bliver en del af det,” fortæller Per Larsen om sin rolle i beboerdemokratiets første år. Det hed ikke afdelingsbestyrelse, men beboernævn. Der var ikke fælleslokaler, beboerhuse og ejendomskontorer, så møderne foregik i private hjem. ”Dengang var den indflydelse, vi havde i beboernævnet, når vi skulle snakke med vores vicevært om, hvornår sandet i sandkassen skulle skiftes, resten klarede VAbestyrelsen,” husker Per Larsen. Beboermagasinet
”I dag er afdelingsbestyrelserne, som det senere blev ændret til, nogen med meget mere indflydelse på de beslutninger, der bliver taget.” Per Larsen havde startet et beboerblad for sin daværende afdeling, 4 Nord, og det var herigennem, at han ”var det rigtige sted på det forkerte tidspunkt,” som han kalder det. ”Jeg havde aldrig haft nogen tanker om at gå ind i beboernævnet. Jeg havde idéer om at lave et beboerblad. Men jeg har altid udnyttet de muligheder, der var,” siger den afgående beboerdemokrat. Men ind i det beboerdemokratiske arbejde kommer han alligevel. Det udvikler sig til mange forskellige beboerdemokratiske poster i de næstkommende 46 år og frem til nu. Tingene gentager sig I 1986, hvor Per Larsen blev valgt ind som suppleant til VA-bestyrelsen, fik han et råd, han ikke vil glemme, fra et afgående bestyrelsesmedlem med mange år på bagen. ”Han sagde til mig: ’Ved du hvad, Per? Når man har siddet så længe, som jeg har siddet, så begynder ting at gentage sig.’ Det er jo egentlig meget godt, han sagde det. For siden 1986 og op til i dag har tingene ved gud gentaget sig,” husker Per Larsen.
om foreningsretten, pointerer han, og forklarer, hvad det medfører, når en generalforsamling stemmer imod bestyrelsens beretning. Og hvorfor er lige præcis de paragraffer vigtige for ham?
”En beboer spurgte: ’Hvorfor er det en advokat, der er med som dirigent?’ Jeg måtte sige, at jeg er altså bare almindelig beboer. Men beboeren havde aldrig hørt om så mange regler.”
”Det ved jeg jo, for jeg har prøvet det flere gange,” siger han.
Ingen lige så tossede Der tales ofte om generationsskifte i bestyrelserne. Men at Per Larsen har kunnet sidde med afdelings- og VA-bestyrelsesarbejdet sammenlagt i 46 år, tyder på, at generationsskiftet er sværere end som sådan, mener han.
Første gang i 1991, hvor generalforsamlingen nedstemte bestyrelsesberetningen. Alligevel overlevede bestyrelsen og blev siddende. Anden gang var i 2003, hvor et flertal på generalforsamlingen afsatte ham som formand sammen med hele VA-bestyrelsen. Men han blev på den efterfølgende generalforsamling alligevel genvalgt til VA-bestyrelsen og har siddet der indtil nu, hvor det altså er tid til at give stafetten videre. ”Hvorfor er det en advokat?” Han kan foreningsretten til fingerspidserne, han ved mere om fjernvarme end de fleste. Per Larsen kan vist let kaldes videbegærlig. ”Jeg er, uanset om det er antenneforening eller fjernvarme, gået op i de emner og set dem i sammenhæng i forhold til der, jeg boede, til min afdeling og til VA.” Videbegæret gælder også regler, vedtægter og almen lejelov. Per Larsen husker engang, han var dirigent til et beboermøde.
Når tingene har det med at gentage sig, og man ovenikøbet er lige så videbegærlig som Per Larsen, så oparbejder man sig en erfaring og en viden. Blandt andet November 2020
”At være aktiv i beboerdemokratiet kræver meget tid og forberedelse, specielt at sidde i VA’s organisationsbestyrelse, særligt med de mange renoveringssager,” siger han selv. ”Selvfølgelig skal der yngre kræfter til. Historisk set har der været en lang tradition med kampvalg til VA-bestyrelsen, hvor det skulle motiveres med opstillingsgrundlag, men det sker ikke rigtig mere.” ”Her kunne jeg måske godt sige, ikke for at være negativ, at der er måske ikke er samme engagement og interesse hos beboerne, der ’kun’ bor i en VA-afdeling og bare er glade for at bo der?” spørger Per Larsen. Så nu hvor han er gået af, hvem skal så tage hans plads? Ikke kun hans fysiske plads i bestyrelsen, men lige så meget det, han repræsenterer? Ikke nødvendigvis nogen, tænker han selv. ”Der er ingen, der er lige så tossede som mig,” siger han smilende.
Beboermagasinet
November 2020
27
De andre lande er misundelige – for vi har Landsbyggefonden LANDSBYGGEFONDEN ER EN SELVEJENDE INSTITUTION, DER ER STIFTET AF ALMENE BOLIGORGANISATIONER OG OPRETTET VED LOV. FONDEN HAR TIL FORMÅL AT STØTTE OG UDVIKLE ALMENT BOLIGBYGGERI GENNEM FORSKELLIGE TILSKUDS- OG LÅNEORDNINGER. MEN HVAD BETYDER FONDEN FOR BO-VEST, OG HVAD GØR DEN SÅ SPECIEL? DET SPURGTE VI BO-VEST’S ADMINISTRERENDE DIREKTØR, ULRIK BROCK HOFFMEYER OM.
sationer, virksomheder og eksperter, der arbejder for at skabe mere overkommelige og bæredygtige boliger. I modsætning til de lande, vi sammenligner os med, har vi i Danmark en helt særlig mulighed i form af Landsbyggefonden. Man kan derfor godt forstå, at det europæiske netværk (EFL) kan være en smule misundelig på Danmark. Vi er i hvert fald stolte af vores samarbejde.
Hvad er Landsbyggefonden? Landsbyggefonden støtter udviklingen af Danmarks almene byggeri ved at fremme det almene byggeris selvfinansiering. Det sker gennem forskellige støtteordninger og unik data- og evidensbaseret viden. Hermed bidrager Landsbyggefonden til løsningen af en af velfærdssamfundets grundlæggende opgaver – at fremtidssikre fysisk, økonomisk og socialt bæredygtige boligområder. Landsbyggefonden fungerer i et samarbejde mellem de lovgivende politikere og landets almene boligorganisationer. Her er formålet at støtte udviklingen af Danmarks almene byggeri med midler, som de almene boligforeninger selv indbetaler til fonden. Beboerne bidrager til Landsbyggefonden gennem månedlig husleje, da boligafdelingerne sender en andel af huslejen videre til fonden. Boligafdelingerne bidrager derudover til fonden gennem årlige bidrag. Boligorganisationer kan derfor søge støtte til renovering, der ligger ud over almindelige vedligeholdelsesopgaver, huslejenedsættelse og boligsociale indsatser.
Af: Christian Rudbeck
28
Landsbyggefonden er ikke en gavebod – det er vores fælles opsparing. Landsbyggefonden er en hjørnesten i en dansk selvfinansieringsmodel, hvor den almene sektor gennem pligtmæssige bidrag og indbetalinger er med til at styrke boliglivet via forskellige støtteordninger for renoveringen af landets almene boligafdelinger. ”BO-VEST er på vegne af sine fire boligorganisationer VA, Tranemosegård, AB og Bo-Vita storkunde hos Landsbyggefonden. Det skyldes i høj grad, at vi har rigtig mange bebyggelser, der er opført i slut 60’erne og ind i 70’erne. Netop den periode er præget af byggerier, hvor der blev bygget rigtig meget på rigtig kort tid og ved brug af metoder og materialer, som siden har vist sig at være knapt så holdbare, som man kunne ønske sig,” udtaler BO-VEST’s administrerende direktør, Ulrik Brock Hoffmeyer. ”Der er altså tale om byggerier med både dårlige materialer og en række byggetekniske fejl, som gør, at vi er nødt til at gennemføre nogle meget omfattende og meget bekostelige renoveringer. Dertil kommer, at der også er anvendt en del sundhedsskadelige materialer, som også skal fjernes,” fortsætter Ulrik Brock Hoffmeyer. Kontakt på ugentlig basis Det er derfor helt afgørende for vores boligorganisationer og vores beboere, at vi kan trække på LandsBeboermagasinet
byggefondens midler og finansieringsmodeller. Med dem kan BO-VEST gennemføre de enorme renoveringer og stadigvæk ende med en husleje, som rigtig mange mennesker kan betale.
29
”Vi har heldigvis et rigtig godt samarbejde med fonden, og jeg tænker, at vi også af fonden bliver set på som en dygtig og ordentlig samarbejdspartner. Vi er i kontakt med fonden om ikke på daglig så i hvert fald på ugentlig basis, hvor det kan dreje sig om alt fra mindre praktiske detaljer til mere strategiske drøftelser om løsninger af de mere komplicerede sager,” fortæller Ulrik Brock Hoffmeyer. I internationalt perspektiv ”Set i et internationalt perspektiv er systemet med Landsbyggefonden helt unikt. I vores europæiske netværk EFL (European Federation for Living) har vi fortalt om det – og repræsentanter fra de andre lande er meget misundelige,” udtaler Ulrik Brock Hoffmeyer. European Federation for Living (EFL) er et tværnationalt netværk af boligorganiNovember 2020
Beboermagasinet
November 2020
Økonomisk beboerrådgivning - for alle beboere Hjemmearbejde er blevet dagligdagen for mange af BO-VESTS ansatte. Vi har gennem månederne fået medarbejdere til at dele ud af deres liv på hjemmekontorerne, i nødberedskabet i administrationen, eller i skiftehold i afdelingerne.
Rundt om BO-VEST 30
Vi har arbejdet væsentligt anderledes Vi kan vist ikke komme uden om at nævne situationen med corona i dette blad. For ligesom intet har været, som det plejer i resten af verden, har også BO-VEST arbejdet anderledes siden midten af marts.
holdet skulle blive hjemme. Er hele ejendomskontoret på arbejde, mens den smittede er der, så har vi ikke nogen til at passe afdelingerne. Så det er ud fra et behov for driftsopretholdelse.” ”Det tredje ben handler om hensynet til beboerne.”
• Medarbejderne på ejendomskontorerne arbejder i skiftehold • Medarbejderne i administrationen arbejder hjemmefra, på nær et nødberedskab i udlejningen • Medarbejderne på boligsociale kontorer arbejder enten i skiftehold eller hjemmefra Og hvorfor gør vi sådan? Det spørgsmål stillede vi administrerende direktør i BO-VEST, Ulrik Brock Hoffmeyer, i foråret. ”Det ene ben handler om, at vi ikke skal blive smittet, og at vi overholder Sundhedsstyrelsen og Arbejdstilsynets vejledninger.” ”Det andet ben handler om at opretholde driften. Hvis en på det ene hold bliver syg med corona, vil de på Beboermagasinet
Du kan følge os på Facebook Faktisk har vi været i luften siden slutningen af marts, så der er allerede masser af indhold, du kan scrolle igennem. På BO-VEST’s facebookside kan du få: • Informationer fra BO-VEST • Historier om livet I afdelingerne • Billeder og videoer fra arrangementer • Tips fra vores økonomiske beboerrådgivere • Mulighed for at komme i snak med BO-VEST, dine naboer og mange flere
Vi kan hjælpe dig med:
• et eftersyn af din økonomi • at lægge et budget • et overblik over dine ubetalte regninger • at tjekke om du får de rigtige ydelser Få gratis og anonym råd og vejledning hos: Laura Lorentzen Tlf. 6035 4663, e-mail llo@bo-vest.dk Lars Christensen Tlf. 6035 2663, e-mail lsc@bo-vest.dk
Vi er helt vilde med nye følgere, så bare kom! Vi er samtidig også rigtigt glade for at få input til historier, så du må endelig skrive til os i Facebookindbakken eller på jrh@bo-vest.dk, hvis du har gode idéer til, hvad vi skal bringe på siden. November 2020
Beboermagasinet
November 2020
Hvad corona har lært os om verdensmålene BO-VEST KAN OG VIL VÆRE MED TIL AT GÅ I EN MERE BÆREDYGTIG RETNING. EN RETNING HEN MOD OPFYLDELSEN AF FN’S VERDENSMÅL. Af: Amalie Jørgensen
”Hvis vi i BO-VEST kan få 15.000 boliger med 32.000 mennesker og knap 400 medarbejdere til at gå bare nogle få skridt i en mere bæredygtig retning, så har det en betydning,” lyder det fra BO-VEST’s direktør, Ulrik Brock Hoffmeyer.
Har du til tider tvivlet på, hvorvidt din affaldssortering virkelig gør en forskel for klimaet eller miljøet? Ifølge Steen Hildebrandt, professor emeritus og verdensmålsaktivist, er det ikke uden betydning, hvad vi hver især gør. Det kan være alt fra troligt at affaldssortere sit affald i flere fraktioner til at arbejde for at få mere varieret grønt på fællesarealerne. Steens hovedpointe er, at alle menneskers handlinger har betydning for den store helhed.
Byggeriet er en stor synder En af de større CO2-syndere i BO-VEST er byggeriet. En bygning kan nemlig let udlede, hvad der svarer til at køre 14.500 km i en fossildrevet bil hvert år. Renovering og nybyggeri er derfor en post, hvor vi virkelig kan gøre en betydelig forskel. I alt administrerer BO-VEST 78 byggesager for fem boligorganisationer; Vridsløselille Andelsboligforening, Albertslund Boligforening, Tranemosegård, Bo-Vita samt Alfabo i Kolding.
”Din måde at leve, bo eller arbejde på har betydning, hvis vi skal nå verdensmålene og arbejde for en mere bæredygtig udvikling for både mennesker og planet,” lød det på et personalemøde for BO-VEST-medarbejdere.
”Derfor er der også behov for at se på, hvordan vi i BO-VEST bygger, renoverer og drifter mere bæredygtigt i fremtiden. Vi har været gode til at energirenovere, men det er vigtigt, at vi får arbejdet med, hvordan vi gør byggeog renoveringssagerne endnu mere bæredygtige, så vi udnytter ressourcerne bedst muligt,” forklarer Ulrik.
Alt har en betydning Corona har lært os, at vores handlinger betyder noget i det store hele. Det er blevet tydeligt, at hvis vi alle gør en fælles indsats, så kan vi sammen gøre en stor forskel. Det samme gælder bæredygtighed. Derfor skal vi fremover være endnu bedre til at tænke bæredygtighed i alt, hvad vi gør i BO-VEST.
Hvad skal vi gøre bedre i BO-VEST? Hen over efteråret skal der i BO-VEST arbejdes på at finde ud af, hvor og hvordan vi skal handle, hvis vi skal blive mere bæredygtige. Men medarbejderne har allerede idéer: Ifølge BO-VEST’s medarbejdere skal der arbejdes på at sænke boligernes store CO2-aftryk, fremme biodiversiteten og styrke sundhed og trivsel hos både medarbejdere og beboere.