Beboermagasinet september 2015 by BO-VEST

Beboer magasinet SEPTEMBER 2015

BO-VEST

HYLDESPJÆLDET:

En afdeling med liv i

Krydderurter for fællesskab

En vigtig vandretur

Fritidsjobs får de unge til at turde drømme

+ DET SKER

Ny boligafdeling på vej Sommer på Mols Boligpolitisk Forum med besøg fra Folketinget 1

Indhold

Leder Af Vinie Hansen

Dus med tilvalgskataloget

Det sker i BO-VEST Korte nyheder

Fritidsjobs får de unge til at turde drømme

Krydderurter for fællesskab

Som at træde ind i en landsby

Når alle skal høres

Favn afdelingen med Facebook

En vigtig vandretur

Frivillighed: På ferie med beboerne

Det sker i BO-VEST Korte nyheder

Leder Kære beboere I dette nummer af Beboermagasinet kan I læse mange eksempler på det frivillige og boligsociale arbejde i BO-VEST. Som organisation skal vi gøre mere end bare at give folk et sted at bo. Sammen med alle de frivillige skal vi også sørge for, at det er et godt sted at bo. Et sted som også kan blive et springbræt til at komme videre i livet, som når T13s ejendomskontor blev Recep Kayas indgang til et arbejdsliv. I Kanalens Kvarter og Etagehusene har beboerne fået hjælp til at indrette deres gårde med højbede med tomatplanter, krydderurter og gulerødder. Beboermagasinet har også besøgt Hyldespjældet, hvor mange beboere deltager i det frivillige arbejde blandt andet i genbrugsgården og Hyldecaféen.

BeboerMagasinet BO-VEST Udgives af BO-VEST, Malervangen 1, 2600 Glostrup.

Det kræver ildsjæle at skabe gode fællesskaber i boligafdelingerne, og at beboerne tager ansvar for at være med til at gøre deres afdeling til et godt sted at bo. Netop ansvaret for egen afdeling, kan vi i denne udgave også læse, bliver taget i Gurrelund/Bjerrelund. Afdelingen står overfor en facaderenovering. Her melder beboerne sig i den grad på banen og giver deres mening til kende gennem afstemninger og til afdelingsmøder. Vi har som beboere rigtig meget mulighed for indflydelse, når det kommer til udvikling af vores boligafdelinger. Derfor er det så vigtigt at deltage i afdelingsmøder og lade sin stemme høre – det er det, møderne er til for. En anden, mere uofficiel, måde at blive hørt på, er gennem de Facebookgrupper, som mange afdelinger allerede har oprettet. Her kan beboerne i afdelingerne debattere f.eks. udearealerne i afdelin-

BO-VEST administrerer 10.000 boliger i Brøndby, Albertslund, Ishøj og Greve. BO-VEST ejes af Vridsløselille Andelsboligforening, Albertslund Boligselskab og Tranemosegård.

gen, lede efter naboer, der kan vande planterne, når man er på ferie, eller læse om den kommende fastelavnsfest. Det er ikke alle opslag, der er lige velegnede til at blive delt i en Facebookgruppe. I dette nummer kan I læse om de erfaringer, som nogle administratorer af facebookgrupper har fået. Du kan også læse en eksperts bud på, hvad man bør dele, og hvad man ikke bør dele. Endelig kan du læse om det omfattende tilvalgskatalog, der har været i forbindelse med helhedsplanen i rækkehusene i Albertslund Syd, hvad en markvandring er, og møde Katja, der hver sommer er frivillig på beboersommerferie i AB Nord.

Rigtig god læselyst.

BO-VESTs bestyrelse Vinie Hansen

Redaktionsudvalg: Design: Rumfang Vinie Hansen, Hugo Thuge, Layout: Marie Hellesøe Per Mogensen, Stig Rasmussen, Tryk: Dystan & Biba Schwoon. Rosenberg Ansvarshavende redaktør: Oplag: 12.000 Ulrik Brock Hoffmeyer Redaktør: Johanne Rytter Hansen Redaktion: Martin Kristiansen Forsidefoto: Katrine Nadia Jørgensen

Molokker i Moserne Moserne er den seneste afdeling til at hoppe med på affaldssorteringsbølgen. De har fået etableret 15 affaldsøer, kaldet molokker, i afdelingen. Affaldsøerne er delvist nedgravede affaldssystemer, og hver molok kan rumme samme mængde affald, som ni normale affaldscontainere. Da affaldsøerne er delvist nedgravede, betyder det, at lugtgener minimeres. Men samtidig er det et system, der kan aflaste de ansatte på ejendomskontoret. Blandt beboerne er der overvejende opbakning. ”Det skæmmer jo ikke billedet, og vi har godt af at røre os,” lyder det blandt andet fra et par beboere. Molokkerne er ikke kun skudt op i Moserne. Også Askerød, Solhusene, AB Syd, 4 Række, Kanalens Kvarter og Etagehusene har molokker, mens 4 Syd og 4 Nord er på vej til at få det etableret.

Det sker Ny boligafdeling på vej VA bygger en ny boligafdeling, for første gang i 21 år. Det er den nyligt navngivne Robinielunden, der lige nu er i udførelsesfasen af byggeriet. Boligafdelingen er bygget efter Almen Bolig+ konceptet, hvilket betyder, at beboerne selv skal vedligeholde boligerne og området. Samtidig bliver boligerne bygget af præfabrikerede kasser, som indtil udgangen af maj vil blive sat sammen. Derfor kan afdelingen både spare penge på byggeomkostninger og på driftsomkostninger. I første omgang skal boligerne bruges som genhusning til beboerne i Albertslund Vest, da afdelingerne AB VEST og 6 Vest står overfor en renovering.

Ny vicedirektør i BO-VEST Efter sommerferien fik BO-VEST en ny økonomichef og vicedirektør. Det blev Bent Frederiksen, som kommer fra en stilling som administrerende direktør i Boligforeningen 3B. En af Bent Frederiksens første opgaver vil blive at samle en økonomiafdeling med mange nye ansigter. Han ser frem til at arbejde både med økonomien i BO-VEST, men også med hele BO-VESTs administration og drift. Han ser mange styrker ved BO-VEST. ”En af forcerne er, at vi ligger geografisk tæt på afdelingerne. Der er kort afstand mellem afdelinger og administration, og det betyder at vi kan have et tæt samarbejde,” siger Bent Frederiksen.

TAG-TOMATER

Krydderurter for fællesskab Bare fordi man bor i lejlighed, skal man ikke snydes for oplevelsen af at få krydderurter og grøntsager til at gro. Beboerne i Kanalens Kvarter og AB Etagehusene fik muligheden for at lære at dyrke planter i deres gård. Det er noget, der skaber sammenhold.

TEKST OG FOTO: JOHANNE RYTTER HANSEN

”Har du en krukke på altanen? Så skal du da have en bombe! Skal jeg vise dig, hvordan du laver en?” Der er liv og glade dage, da beboerne i Kanalens Kvarter en mandag aften i det sene forår mødes og deler erfaringer med at producere bomber. De bomber, som beboerne ivrigt lærer hinanden at lave, er dog ikke af den farlige slags. Det er jord blandet med knust ler, blomsterfrø og vand, trillet sammen til små kugler. Når beboerne sår dem, vil de opleve en ren eksplosion af blomster i deres altankasse eller gård. Det er blot et af de tips, som beboerne får over to dage i løbet af foråret og den tidlige sommer, da de under ledelse af Mads Boserup Lauritsen fra projektet TagTomat, har en workshop om at få planter til at spire. Planen er klar: Nu skal gårdene i Etagehusene og Kanalens Kvarter være sprængfyldt af blomster, grøntsager og krydderurter. En plan, der er til gavn for fællesskabet. Ny nordisk råvareproduktion ”Det er ikke raketvidenskab. Det handler om at skabe nemme løsninger for billige penge,” slår Mads Boserup Lauritsen fast overfor de omkring 20 fremmødte beboere. 4

Elin Olsen og Mads Boserup Lauritsen hjælpes ad med at bygge højbede.

Han ved, hvad han snakker om. Mads Boserup Lauritsens eget projekt, TagTomat, startede med et ønske om at plante tomater i kasser på skraldeskuret i hans baggård på indre Nørrebro. Det er blevet til et firma, hvor han tager ud og hjælper folk til at skabe deres egne grønne områder i byen. At han har kunnet få succes med det, er der en grund til. ”Mange danskere har i dag et ønske om at komme tættere på naturen og fødevareproduktionen, selvom flere vælger at leve deres liv i byen. Vi har talt om ny nordisk madkultur, men der er også kommet en trend om ny nordisk råvareproduktion,” siger Mads Boserup Lauritsen. Han har tidligere haft succes med at skabe byhaver i almene boligafdelinger. Nu er turen kommet til Kanalens Kvarter og Etagehusene. ”Der er et kæmpe potentiale i de almene boligafdelinger. Der er så store fællesarealer, hvor man ikke altid tidligere har formået at give beboerne ejerskab. Men nu er man begyndt at åbne op for brugen af fællesarealerne og se, at beboerne både kan og vil tage et ansvar,” siger han. Havearbejde skaber sociale relationer Byhaver er da heller ikke et tilfældigt modefænomen. Både national og international forskning viser, at det har positiv effekt på sundheden at lave havearbejde. Amerikansk forskning viste for eksempel i 2013, at mennesker, som deltog aktivt i havearbejde i byers fælleshaver, havde statistisk mindre risiko for at blive overvægtige.

At byhaver kan have mange positive sideeffekter gik da heller ikke Institut for Lykkeforsknings næse forbi, da de lavede et lykkeregnskab for Dragør Kommune. Her var et af deres forslag til at forbedre livskvaliteten i kommunen at satse mere på byhaver. ”Haverne vil udgøre en ramme, hvori sociale relationer kan opstå, og samtidig skabe mere af det byliv, der efterspørges af borgerne,” skriver de i rapporten. At havearbejde skaber fællesskab, er Mads Boserup Lauritsen enig i. ”Når man gør noget fysisk sammen og står og former blomsterbomber, så sker der noget med relationerne,” siger han. Mødes på tværs En måned efter det indledende intromøde samles beboere fra Kanalens Kvarter og Etagehusene igen om dyrkning af planter. Denne søndag, som foregår i Gård 3 i Kanalens Kvarter, handler om at bygge plantekasser. Det er en opgave, alle kan være med på. Mens Mads Boserup Lauritsen i fællesskab med beboerne bygger paller om til højbede og bænke, sidder Elin Olsen på sin rollator og hjælper med at binde underlaget i højbedene fast. Hun har længe ønsket mere fokus på dyrkning af det grønne i hendes gård i Kanalens Kvarter. ”Jeg håber, at vi får et gårdmiljø, hvor vi kan mødes på tværs, blande os, og ikke bare være delt op i grupper,” siger hun. Samme ønske har Inge-Merete Pedersen

og Bente Kjempe, der i fællesskab sørger for, at højbedet til deres gård i AB Etagehusene bliver fyldt. ”Det er hyggeligt at dyrke grønt. Det giver et godt gårdmiljø,” siger Bente. ”Det kan måske også komme til at give noget socialt,” supplerer Inge-Merete. Meningen med dagen Da dagen er ved at være slut, er der i Gård 3 i Kanalens Kvarter bygget en bænk, der hænger sammen med et højbed på hver side, toppet af et espalier, hvor bønner med tiden skal gro ad. Nu er det tid til at så frø, krydderurter og tomatplanter i bedet. ”Det er en opgave for børnene,” lyder det fra en beboer, hvorefter gårdens legende børn bliver inviteret hen. Det er de helt store smil, der breder sig, mens der grundigt bliver lagt frø, et ad gangen, ned i det høje bed. I gården bliver ambitionerne for, hvad dagens forløb kan medføre, summet op. ”Så håber vi, der er nogle beboere, som kommer og siger ”Ej, det er fedt, det skal vi have mere af,” ” siger Leo Jørgensen, der er beboer i Gård 3 i Kanalens Kvarter. ”Det er jo det, der er meningen,” svarer Mads Boserup Lauritsen og fortsætter med et spørgsmål: ”Er der nogen, der vil plante gulerødder?” 5

RENOVERINIG

Når alle skal høres To prøveudgaver af en ny facadeløsning i Gurrelund/Bjerrelund er opført. Nu skal beboerne stemme om, hvilken de skal have, og det er noget, der har bragt mange interesserede beboere på banen.

TEKST OG FOTO: JOHANNE RYTTER HANSEN

Her ses model 2. Model 1 er på husets forside.

I Gurrelund/Bjerrelund betaler de renoveringen selv. Mens Beboermagasinet oftest skriver om store Landsbyggefond-støttede helhedsplaner, finder der også mange lidt mindre renoveringer sted i afdelingerne. Renoveringer der nogle gange er helt for egen regning. Det sker lige nu i Gurrelund/Bjerrelund, hvor de skal have renoveret facaderne. Her er der netop etableret to prøveudgaver (i fagsprog kaldet mock-up) af de lette facader. Nu har beboerne stemt om, hvilken af de to, de foretrækker. Kan se slutproduktet Udseendet er den eneste forskel mellem de to mock-ups. Alligevel har det været vigtigt for ejendomskontoret og Byggeafdelingen i BO-VEST, at begge udgaver blev etableret, så beboerne fik et godt udgangspunkt for at vælge. ”De skal være med til at bestemme, hvad de skal have,” siger ejendomsmester i Gurrelund Bjerrelund, Henrik Holritz Pedersen, som bliver suppleret af Sofie Clemmensen, som er BO-VESTs projektleder på byggesagen: ”Med de to mock-ups, kan beboerne se, hvordan det kommer til at se ud,” siger hun. En bolig med to forskellige facader Gurrelund 29 er lige nu den bolig i Gurrelund/Bjerrelund med det mest særprægede udseende. Her er den ene mock-up blevet etableret på forsiden af boligen, mens den anden er på bagsiden, ud mod haven. Her bor Kurt Christiansen med sin kone. Han er medlem af afdelingsbestyrelsen og har samtidig haft æren af at bo i den første bolig, arkitekten skulle afprøve deres arbejde på. I en måned arbejdede arkitekt og tømrere på de to mock-ups, som beboere nu kan kigge på, inden de træffer deres valg.

”Det er da gået meget godt. Vi har fundet os i det, for man ved jo godt på forhånd, at der kommer noget rod med, når der er byggeri,” siger Kurt Christiansen. Når det er endeligt vedtaget, hvilken facadeløsning beboerne skal have, kommer turen igen til Kurt Christiansens hjem, for så skal facaderne være ens. En afdeling med stort socialt ansvar Afdelingen går efter at søge midler fra trækningsretten, som er tilskud fra Landsbyggefonden, der gives fra de midler, boligorganisationen allerede har indbetalt. Derudover er der mulighed for at søge energitilskud. Men i det store hele er det afdelingen selv, der finansierer renoveringen, og mange er engagerede. Det ses for eksempel ved den indledende afstemning, der bliver holdt inden afdelingsmødet officielt skal tage stilling til renoveringen. ”Jeg har fået en stor bunke svar tilbage,” siger Henrik Holritz Pedersen. Sofie Clemmensen er ikke i tvivl om, hvorfor så mange beboere har engageret sig i renoveringen. ”Jeg oplever generelt, at det er en afdeling, der går meget op i, at alle bliver hørt, og de tager også et stort socialt ansvar for hinanden,” siger hun. Henrik Holritz har store forventninger til det afdelingsmøde, hvor den officielle afstemning skal finde sted. ”Normalt kommer der 100 til afdelingsmøderne. Denne gang tror jeg, der kommer endnu flere,” siger han. Fuldstændig neutral

At Gurrelund/Bjerrelund er en boligafdeling, der tager et stort socialt ansvar for hinanden, er Kurt Christiansen enig i.

sesmedlemmerne også nysgerrige, for de ved, at turen kommer til dem,” siger Kurt Christiansen. Ikke kun afdelingsbestyrelsesmedlemmerne har været forbi. Beboerne har skullet aflevere stemmesedlerne til den indledende afstemning i Kurt Christiansens postkasse. På den måde har afdelingsbestyrelsen sikret sig, at så mange som muligt kommer forbi og ser de to mockups inden den endelige afstemning på afdelingsmødet. Et tilbud cirka halvdelen af alle beboerne har benyttet sig af. ”Mange beboere har været forbi og kastet et blik, for at se om det skulle være den ene side eller den anden side,” siger Kurt Christiansen, der ikke har sagt til beboerne, hvad han selv håber på. ”Jeg har været fuldstændig neutral. Jeg har sagt ’jeg mener ikke noget.’ Beboerne skal komme med deres egen mening,” siger Kurt Christiansen. En længere proces Indtil nu har renoveringen af Gurrelund/ Bjerrelund været præget af en vilje til at lytte til, hvad alle har at sige. En proces der umiddelbart kan tage længere tid end ellers, men projektleder Sofie Clemmensen mener, at det er det værd. ”Det tager noget længere tid. Det bliver en noget længere proces, når alle skal høres, men måske kan vi hente noget tid i den anden ende, netop fordi vi har et godt samarbejde,” siger hun. At samarbejdet har været i højsædet i renoveringsarbejdet er Kurt Christiansen enig i. Han har fra første hold oplevet, hvordan alle instanser har arbejdet sammen om at opføre de to mock-ups i hans have. ”Samarbejdet er gået godt med alle, der har faktisk ikke været nogen problemer,” siger Kurt Christiansen.

”Det er en god afdeling, og vi snakker meget om tingene. I forbindelse med denne renovering er afdelingsbestyrel7

MARKVANDRING I GRØNNINGEN

En vigtig vandretur Hvert år går din afdelingsbestyrelse på markvandring. Her holder de øje med afdelingens tilstand, og om noget skal skiftes eller repareres.

TEKST OG FOTO: MARTIN KRISTIANSEN

Ejendomsmester Janie Nørklit og drftkonsulent Flemming von Wovern leder afdelingsbestyrelsen rundt.

HVAD ER EN MARKVANDRING? På en markvandring gennemgår afdelingsbestyrelsen, den lokale leder fra driften, og som oftest en driftskonsulent fra administrationen, en boligafdelings fysiske ’tilstand’. Det vil sige, at man kigger på bygningsdele, udeområder og fælles ting som borde, bænke og lignende. De erfaringer man gør sig på en markvandring bliver til vedligeholdelsesplaner, der siden indarbejdes i budgetterne for boligafdelingen, der så vedtages eller forkastes på afdelingens årlige budgetmøde. Det er med andre ord beboerne selv, der bestemmer, hvad der skal vedligeholdes hvornår.

Det er helt misvisende, at der trækker tunge, grå skyer ind over Grønningen denne morgen i maj. For fremtiden ser lys ud for den lille boligafdeling i Greve, da bestyrelsen går på markvandring for at gennemgå bygningerne og udeområderne. Afdelingen er den nyeste i VA og opført i 1990. Derfor er renoveringsbehovet endnu ikke særligt stort, selvom der dukker lidt op på denne formiddag i afdelingen med 148 boliger. Med sig rundt har den otte mand store bestyrelse Janie Nørklit, der er afdelingens ejendomsmester og Flemming von Wowern, som er driftskonsulent i

BO-VESTs administration. Sammen skal de finde eksempelvis træværk, bænke og tagrender, der skal skiftes, males eller repareres. Efterfølgende skal de så forholde sig til, om der er råd til det i budgettet i det indeværende år, eller om det skal vente til årene efter. Store forventninger Bestyrelsen i Grønningen havde på forhånd store forventninger til dette års markvandring. Heldigvis bliver forventningerne indfriet på turen rundt i afdelingen. ”Vi delte førhen ejendomsmester med

Askerød, men nu har vi vores egen. Sammen med vores nye driftskonsulent i BO-VEST sørger hun for en meget professionel markvandring. Der er hele tiden fokus på, om de nødvendige vedligeholdelser er med i langtidsplanen for afdelingen og dermed i budgettet,” fortæller afdelingsformand Rene Fuglsang, da vi følges ad på turen. Beboerne skal sige ja Turen rundt i Grønningen starter ved cykelskurene. Her peger et par medlemmer af bestyrelsen på, at det drypper fra skurenes tagrender. Der bliver snakket om det, og Flemming von Wowern noterer flittigt ned på hele turen, hvor bestyrelsen også nævner, at der samler sig store vandpytter nogle steder, at visse borde og bænke er meget slidte, og at hegn og pergolaer rundt omkring trænger til maling. ”Det er vigtigt, at bestyrelsen føler, at administrationen lytter til os, og at vi taler åbent om de behov, afdelingen har,” siger Rene, der går meget op i, at markvandringen foregår ordentligt. Derfor har han selv og flere medlemmer af afdelingsbestyrelsen været på kursus i netop markvandring. Rene og bestyrelsen lytter også til Janie og Flemming, der opdager en række revnede friser under nogle vinduer i anden sals højde. Her mener Flemming, at der skal en bygningstekniker ud at se på, hvad der kan og skal gøres. ”Vi skal have taget nogle ordentlige billeder af revnerne, før vi laver en grundig beskrivelse af problemet. Så vil Byggeafdelingen i BO-VEST finde ud af, hvordan problemet bedst bliver løst,” konstaterer Flemming. Rene og bestyrelsen er enig. ”Vi må have et bud på, hvad det koster at ordne friserne og så tage stilling til det. Hvis det ikke kan være inden for det nuværende budget, skal det med på beboermødet i september, hvor budgettet for 2016 skal godkendes af beboerne,” fortæller afdelingsformanden, mens vi kommer ud på ’ydersiden’ af afdelingen, hvor nogle fliser på gangarealerne er knækket.

Beboerne bestemmer, hvad der skal vedligeholdes. Derfor er alle otte bestyrelsesmedlemmer med i dag.

Næste års budget Det er dog mest af alt træværket i Grønningen, der tiltrækker sig opmærksomhed i dag. Med god grund. ”Nu nærmer afdelingen sig de 25 år, og vi har bare rigtig meget træværk. Det begynder vi at kunne mærke nu, hvor det trænger til vedligeholdelse, hvis der ikke skal gå råd i det. Noget kan vi klare på vores store maledag 30. maj, men vi må også se på at reparere og udskifte noget af det, så vi ikke ender med en totalrenovering af alt træværk her,” siger Rene Fuglsang, da turen rundt i afdelingen er ved at nå til vejs ende, og vi står ved fælleshuset. Efter turen rundt i Grønningen indsamler Flemming von Wowern resultaterne og sætter de undersøgelser, der måtte være nødvendige i gang. Friserne skal ses på af kompetente folk, og der skal laves et budget for udbedring af de forskellige forhold fra markvandringen. Det ender i en rapport, som bestyrelsen behandler på et møde. Det møde blev afholdt i slutningen af juni, og her blev det besluttet at afsætte

penge på næste års budget. Det betyder, hvis beboerne i Grønningen er enige på afdelingens budgetmøde den 15. september, at revnerne i friserne kan udbedres, at vinduer i fælleshuset kan renoveres, og at noget efterhånden slidt og råddent træværk rundt om i afdelingen kan udskiftes. Endelig vil der kunne optegnes nye striber på parkeringspladsen. Alt sammen, så det fortsat kan se lyst ud for Grønningen i Greve.

HVAD SKETE DER MED FRISERNE? Problemet med de revnede friser var ikke alvorligt. Årsagen til revnerne var ’en kombination af generelt materialesvind og tryk fra det skrå tagudhæng’, som det hedder i den byggetekniske rapport, der blev udarbejdet på baggrund af undersøgelser af revnerne. Udgifterne til at udbedre revnerne er medtaget i forslaget til budget 2016 for Grønningen.

Det sker

Strikning og pigehvin til Kulturweekend En weekend i juni var der kulturweekend i Brøndby Strand. Weekenden bød på et væld af aktiviteter. Der blev strikket firkanter, der skal bruges til tæpper til Folkekirkens Nødhjælp, der var mulighed for at sælge ud af børnenes gamle legetøj, og så var der plads til pigehvin, da hasan shah, som er kendt for et medley af danske numre, spillede for de mange fremmødte. ”Jeg bor lige derovre i Tranumparken. Og jeg er rigtig glad for at bo her”, startede den unge mand ud med at fortælle, inden han satte festen i gang.

Sommer på Mols Det var seks dage med fuld fart på, da Greve Nordprojektet sendte 30 børn og 10 frivillige på sommerferie på Mols. Der er blevet leget, hygget, svømmet, spist, grinet, danset, malet, spillet badminton, drukket kakao, set på fisk og sæler og meget, meget mere. Derfor var det en gang trætte, men meget glade børn og frivillige, der efter en hæsblæsende uge kunne vende snuderne hjemad. ”Flere af børnene har sagt, at det er den bedste tur, de længe har været på. Det var så fedt at opleve, hvordan de lavede nye venskaber og begyndte at lege med hinanden,” fortæller 23-årige Abbas Al-abboody, der var med som frivillig. Sommerferien i uge 31 var arrangeret af Greve Nord Projektet i samarbejde med Dansk Folkehjælp. Ferien blev betalt af Dansk Folkehjælp for både børn og de frivillige, og formålet er at give en række børn, der ellers ikke havde udsigt til at komme på sommerferie, en tur med oplevelser og nye venskaber.

Askerød i medierne At Askerød er gået gennem en positiv udvikling, er efterhånden ikke gået nogens næse forbi. Gennem foråret var flere positive nyheder fra boligafdelingerne fremme i medierne. For eksempel kunne fagbladet Boligen fortælle om det gode samarbejde mellem afdelingen og det lokale Politi, og TV2 Lorry lavede et indslag, hvor de blandt andet interviewede Abdul Kareem, der er formand for Fædregruppen i Askerød, om hvordan Fædregruppen blandt andet har været med til at styrke trygheden i området.

Boligpolitisk Forum med besøg fra Folketinget Endnu en omgang Boligpolitisk Forum har været afholdt. Her var aftenens indbudte gæst Mattias Tesfaye, der er nyvalgt folketingsmedlem fra Socialdemokraterne. Han lyttede og svarede, mens mange af beboerne stillede spørgsmål og kom med kommentarer til dansk boligpolitik. En af de der kom med kommentarer var Karl Neumann fra AB. ”Jeg synes der skal gøres en kæmpe indsats, for at få fremtidssikret boliger,” sagde han. Et ønske Mattias Tesfaye var helt enig i, ligesom han undervejs gav mange beboere ret i de problematikker, de beskrev. Han kunne tage hjem fra Boligpolitisk Forum med en stak papirer fyldt med løse ideer til dansk boligpolitik. ”Mange af de største renoveringer foregår her på Vestegnen. Mange af de mest engagerede i den almene boligsektor er her fra Vestegnen. Jeg håber bare, at erfaringerne herfra kan gives videre til andre boligområder,” sagde Mattias Tesfaye efter aftenens arrangement.

RENOVERING

Dus med tilvalgskataloget Beboerne i rækkehusene i Albertslund Syd har selv præget deres boligs udseende og funktionalitet efter renoveringen. En mulighed der er taget godt imod.

TEKST OG FOTO: JOHANNE RYTTER HANSEN.

Tilvalgskatalog. Det var et af de nye ord, beboerne i rækkehusene i Albertslund Syd skulle lære i forbindelse med den nyligt overståede renovering af deres boligområde. Det dækker kort sagt over, at du som beboer får en række personlige valgmuligheder for, hvordan din bolig skal se ud efter renoveringen. Nogle tilvalg koster en ekstra huslejeforhøjelse, nogle tilvalg er en del af renoveringen og koster ikke ekstra huslejekroner. Det er en række valgmuligheder, som mange beboere i rækkehusene har taget godt imod. ”Jeg har altid ønsket mig en gennemsigtig dør mellem køkken og entré, for at få mere lys og åbenhed i mit hjem. Tilvalgskataloget gjorde det muligt at få sådan en dør,” siger Merete Bjerre, beboer i AB Syd, om de muligheder. Vælge tilvalg i ro og mag Blandt de mennesker, som er kommet allermest på fornavn med tilvalgskataloget, er beboerkoordinator Berit Djarling. Hun har været med helt fra tilvalgskatalogets tilblivelse, og været den, der hjalp beboerne med at udfylde skemaet, da tilvalgskataloget blot var et excel-ark. Siden blev det lagt på internettet som et webkatalog, hvor beboerne kunne sidde derhjemme og udfylde skemaet, og vælge, hvordan deres køkkenborde skulle se ud, hvor vinduerne skulle sidde på første sal, og om der skulle være hæk eller hegn mod nabo.

Berit Djarling er ikke i tvivl om, hvad man ville kunne opnå i en renovering med et velfungerende webkatalog for tilvalg. ”Det kunne gøre, at hele familien kunne sidde foran computeren og vælge i ro og mag. Blev de ikke færdige, kunne de fortsætte dagen efter,” siger hun. Alt i alt har Berit Djarling været glad for at arbejde med tilvalgskataloget. ”Det har været spændende og sjovt. Det har været godt at hjælpe og guide beboerne, og vise dem, hvor meget de kunne præge deres hjem. Jeg glæder mig til, at vi forhåbentlig også skal lave det i gårdhusene,” siger Berit Djarling. Meget hjælpsom En af de personer, Berit Djarling har hjulpet med tilvalg er Merete Bjerre. Hun valgte at komme ned på kontoret i Kanalens Kvarter og udfylde kataloget i fællesskab med Berit Djarling. Her valgte hun blandt andet en dybere vask, glasdøre og vitrineskabe i køkkenet. ”Det fungerede godt at komme derned. Berit er meget hjælpsom,” siger Merete Bjerre. Merete Bjerre er glad, når hun fortæller om de muligheder, hun fik gennem tilvalgskataloget. Både glasdørene og den dybe vask havde hun ønsket sig længe. Hun pointerer dog, at det også har kostet hende ekstra huslejekroner at få de mange muligheder.

”Jeg kalder det jo ikke tilvalgskatalog, jeg kalder det tilkøbskatalog,” siger hun med et stort smil. Ikke for mange tilvalg Rækkehusenes renovering er nu overstået, og BO-VEST kan kigge frem mod de næste mange renoveringer. Med sig tager man erfaringerne fra rækkehusene. Hvad man tager med omkring tilvalgskataloget, er der dog stadig delte meninger om. Webudgaven af tilvalgskataloget bød nemlig på opstartsvanskeligheder, men ifølge Berit Djarling skyldtes det nærmere teknik end de mange muligheder. ”Nogle mener, at de problemer, der har været med tilvalgskataloget er, at omfanget har været for stort. Det synes jeg ikke. Problemet har været, at webkataloget ikke har virket ordentligt,” siger Berit Djarling. Merete Bjerre oplevede da heller ikke problemer med for mange tilvalg. ”Mange af de spørgsmål Berit stillede, da vi udfyldte det var jo ’skal skurdøren være i den ene eller den anden side?’ og lignende. Det var nemt at finde ud af,” siger Merete Bjerre. Faktisk var der enkelte tilvalg Merete Bjerre manglede i kataloget. ”Jeg ville gerne have haft muligheden for at vælge lys i køkkenet. Hvorfor har vi ikke fået den mulighed?” spørger hun.

Merete Bjerre viser nogle af sine tilvalg.

HER ER DE MEST POPULÆRE TILVALG – OG DE MINDST POPULÆRE. Det svinger, hvor mange beboere der har valgt de forskellige tilvalg. • I toppen af listen ligger stedsegrøn ligusterhæk i stedet for bøgehæk. Det har 386 beboere valgt. • Også godt med oppe på listen er et højt skab bag ved døren på badeværelset. Det har 297 beboere valgt. • I bunden ligger køkkenbord i rustfrit stål, som ingen beboere har valgt, samt vindue i gavl som kun en enkelt beboer her valgt. Maksimumbeløbet, beboerne måtte foretage tilvalg for, ligger på 100.000 kroner. Det har enkelte beboere benyttet sig af. Andre beboere har i alt undgået fuldstændig at bruge ekstra huslejekroner på tilvalg.

LÆS MERE OM RENOVERINGEN PÅ MASTERPLANSYD.DK. I slutningen af juli var alle beboere i rækkehusene flyttet hjem, i mange tilfælde til boliger, der var præget af deres individuelle tilvalg. I september blev byggesagen så formelt afsluttet. Rækkehusene har, sammen med gårdhusene og etagehusene i Albertslund Syd, en hjemmeside om hele det renoveringsprojekt, der kaldes Masterplan Syd. På www.masterplansyd.dk kan du læse meget mere om renoveringssagerne. Du kan blandt andet finde et link til et interview med formand i 4 Række, Astrid B. Hansen, der har fortalt AlbertslundPosten om, hvordan renoveringen er gået.

SOMMERFERIEJOB

Fritidsjobs får de unge til at turde drømme For tredje sommer i træk har T13/Silergården været arbejdsplads for unge, der skulle lære at have fritidsjobs. Recep Kaya har været en af de unge, og i dag er han i fuld gang med at planlægge fremtiden

TEKST OG FOTO: JOHANNE RYTTER HANSEN

Fra gårdmandsassistent til læge. Det er den vej, Recep Kaya vil bruge de næste år på at gå. Fremtiden er nøje planlagt og indebærer, at han kommer ind på medicinstudiet. ”Der er ingen plan B eller C, kun en plan A,” siger han om sine karrieredrømme. Selvom Recep Kaya kun går i 9. klasse, har han allerede taget hul på sit arbejdsliv. Sidste sommer havde han et job i to uger som gårdmandsassistent i T13, som en del af Lommepengeprojektet i Brøndby Strand. Siden da har det givet ham flere andre fritidsjobs på CV’et, og i dag arbejder han i Rema 1000 sideløbende med at han går i 9. klasse, inden han næste år rejser til Florida for at gå på High School. Fritidsjob øger sandsynligheden for beskæftigelse og uddannelse Forskning bekræfter, at Recep har fat i den lange ende, når han allerede nu har fritidsjobs. Ifølge undersøgelsen ”Fra fritid til job” af Rambøll i 2009, øges sandsynligheden for at tage en uddannelse, hvis man har haft fritidsjobs. Fritidsjobs øger også sandsynligheden for at blive beskæftiget 14

på det ordinære arbejdsmarked, hvis man er indvandrer eller efterkommer. At fritidsjobs ofte fører til uddannelse og derefter videre til andre jobs er en af grundene ti,l at lommepengeprojektet i Brøndby Strand blev oprettet. Boligområderne oplevede to problematikker: ”For det første, at en stor del af de unge i Brøndby Strand ikke gennemfører en ungdomsuddannelse og dermed er i risiko for at ende uden uddannelse. For det andet, at mange unge i Brøndby mangler fritidsaktiviteter,” som Jobcenter Brøndby skriver i evalueringen af lommepengeprojektet i Brøndby Strand. Klogere for hver gang En af de mulige arbejdspladser var fra starten ejendomskontoret i T13/Silergården. Men det viste sig, at der skullet tænkes kreativt, før ejendomskontoret kunne blive tilknyttet projektet. ”Ejendomskontorerne var nævnt som arbejdsgiver fra starten. Men gårdmændene har fri, før de unge har fri fra skole. Det var ærgerligt, for de passede godt som arbejdsplads på grund af mangfoldighe-

den af opgaver og den fysiske aktivitet, arbejdet indebærer. Så vi fik ideen om at, i stedet for at forløbet var to gange to timer om ugen, i tre måneder, skulle det være næsten fuldtid to uger i sommerferien,” fortæller Henriette Almskou, der er koordinator på lommepengeprojektet. Konceptet med at ansætte unge til at arbejde i T13 to uger i sommerferien har i år kørt på tredje sæson. Og hvert år går det bedre. ”Fra gang til gang er vi blevet klogere på, hvordan vi gør det bedst. Vi har forfinet teknikken,” siger Henriette Almskou, der roser ejendomskontoret som arbejdsgivere: ”De er rigtigt gode til de unge. Måske også bedre end de selv tror,” siger hun. Føler sig stolt Sidste sommer var det Recep, der prøvede kræfter af som gårdmandsassistent. Selvom han havde arbejdet en smule som avisbud før, var der mange ting omkring jobsøgning og arbejde, han skulle lære fra bunden.

Recep Kaya har taget erfaringerne fra jobbet i T13 med videre til REMA 1000.

”Jeg havde ikke forstand på noget som helst i forbindelse med at søge jobs. Det var fint at kunne komme hen til Henriette og gå helt i dybden med ansøgningen” Recep fik jobbet, og de to uger han arbejdede i T13, hvor han også selv bor, gik med at male træværk, samle skrald og meget andet. ”Før jeg startede, troede jeg ikke, at vi fik lov til at prøve så meget. Men vi fik lov til en del,” siger Recep med begejstring i stemmen. En af opgaverne var, at han sammen med et par andre, skulle male træværket omkring Café 13 sort. I dag kan han jævnligt gå forbi og nyde det træværk, han selv har været med til at male. ”Jeg føler mig en smule stolt, når jeg ser det. Det var hårdt arbejde i starten. Men vi gjorde det hurtigt, vi samarbejdede godt, og det blev pænt. Så det giver mig en stolt følelse,” siger Recep.

Han har da også fået et nyt syn på gårdmændene i afdelingen. ”Jeg havde ikke troet, de lavede så mange ting. Men de har faktisk et kæmpe ansvar,” siger han. Bliver mere voksne Receps fremtid er nu allerede planlagt, og han har masser af drømme om, hvad der skal ske de næste par år. Og ifølge Henriette Almskou er det noget af det, lommepengeprojektet har kunnet hjælpe de unge til. ”De unge får en bunke selvtillid og selvværd. De får mod på livet, og de tør drømme,” siger Henriette Almskou.

han var gårdmandsassistent i T13, er der ingen tvivl om. ”Jeg lærte, at man skal komme til tiden, passe sit arbejde og gøre, hvad der bliver sagt,” siger han. Siden han blev færdig i lommepengeprojektet, har han haft et fritidsjob. I dag arbejder han i Rema 1000, samtidig med at han planlægger en fremtid, der både byder på ophold i Florida og på medicinstudiet. ”Det, at jeg har fået erfaring fra sommerferiejobbet og hjælp fra Henriette til ansøgninger, gør, at jeg er, hvor jeg er i dag,” afslutter Recep, inden han skal videre på arbejde. OM LOMMEPENGEPROJEKTET

Hun peger samtidig på, at de unge vokser ved at have et fritidsjob. ”De bliver lidt mere voksne. Nu er der nogen, der regner med, at de leverer noget,” siger hun. Har hjulpet ham videre At Recep lærte noget om at arbejde, da

Lommepengeprojektet er et samarbejde mellem Brøndby Kommune, Netværkskontoret Brøndby Strand, afdelingsbestyrelser i området, Brøndby Strand Skole, samt arbejdspladser i området. Projektet startede i 2012, og Henriette Almskou var fra starten koordinator på projektet. Her skulle unge hjælpes til at skrive ansøgninger og komme ind på nogle af de arbejdspladser, der er tilknyttet projektet.

TEKST?

Som at træde ind i en landsby En skulpturpark, en beboerdreven café og en genbrugsgård, med masser af sammenhold: Hyldespjældet i Albertslund summer af liv, og beboerne støtter op om nye tiltag i afdelingen.

TEKST: KATRINE NADIA JØRGENSEN OG JOHANNE RYTTER HANSEN FOTO: KATRINE NADIA JØRGENSEN

Han er tre år gammel og allerede kunstinteresseret. Da han øjner en lille dame med brede hofter, møver han den lille blenumse op ved siden af damen. Hun er støbt i bronze og granit og er næsten 90.000 kroner værd. Ligesom de andre skulpturer, der titter frem på græsskråningen i boligafdelingen Hyldespjældet, er hun blot til låns. Men det er der ingen, der endnu har fortalt lille Eik. ”Ungerne reflekterer meget over skulpturerne. Eik taler med damen hver eneste dag. Han fortæller hende, hvad han har oplevet i børnehaven, og trolden derhenne er min datters bedste ven gennem mange år,” siger 34-årige Tilde Schmidt, der er mor til Eik og hans seksårige storesøster. Hun arbejder fuldtid som kommunikationschef i København, men der er altid tid til at aflægge Skulpturbanken et visit – også selvom ulvetime og madlavning står for døren. Til gavn for fællesskabet ”Kunsten betyder, at vi stopper op. Det er vigtigt i et børnefamilieliv, at vi tager os tid til pauserne,” siger hun og hiver os videre mod de skæve konstruktioner i 16

træ, der går under navnet ”Harry Potterlegepladsen”. Tilde Schmidt er aktiv i legepladsudvalget og har netop fået stemt et nyt yderligere tiltag om små træ-klatredyr for de mindste igennem. Hun kan også fortælle om en stor opbakning til legepladsen blandt alle beboere. ”Forslaget blev næsten enstemmigt vedtaget – også af de enlige og de ældre. ”Vi støtter op om de tiltag, der er til gavn for fællesskabet,” siger hun og kommer dermed med opskriften på, hvorfor Hyldespjældet bugner af initiativer. Her er både får, høns, kompost, drivhus, nyttehaver - og en fælles café.

er der omkring 35 beboere, der jævnligt passer caféen frivilligt. ”Caféen kører kun rundt, fordi engagerede beboere vælger at bruge nogle timer på den hver måned. Nogle gange får vi en påmindelse om, at vi skal huske at tage en cafévagt, hvis vi bruger caféen,” siger Tilde Schmidt. Da initiativet startede i 1990, var det efter at boligafdelingen, havde fået del i Sociale Udviklings Midler fra Socialministeriet.

En café med mange frivillige Den fælles café, Hyldecaféen er i høj grad boligafdelingens ’knudepunkt’, hvor beboerne mødes på tværs af sociale skel. Caféen startede i 1990, og har dermed 25 år jubilæum i år. Den bliver styret af en såkaldt cafémutter samt en caféstyregruppe. Men det er alle de beboere, der benytter cafeen, der er med til at køre den. Caféen er åben to gange om ugen, hver gang med seks beboere på vagt i cafeen. I alt

”Vi støtter op om de tiltag, der er til gavn for fællesskabet”

Pasning af høns er én af de aktiviteter, man kan kaste sig over i Hyldespjældet.

Efter dette projekts udløb, var Hyldecaféen en så stor succes, at det blev besluttet at fortsætte med at have en cafémedarbejder ansat. Genbrugsgården skaber sociale relationer Caféstyregruppen er ikke det eneste udvalg i Hyldespjældet. Der findes blandt andet nyttehaver, tøjbyttebod, et lammelaug, et motionsudvalg og meget mere. Udvalgene er handlekraftige i Hyldespjældet. Måske fordi de har fået en del af den beslutningskompetence, der normalt tilhører en afdelingsbestyrelse. Beboerne kan engagere sig i lige præcis den sag, der ligger hjertet nærmest – og ideerne bliver hurtigt realiseret. Et af de markante udvalg i Hyldespjældet er Det Grønne Miljøudvalg, som klunsergruppen, der hører til på genbrugsgården, er en del af.

Hos klunserne kan beboere to gange om ugen aflevere både ting som legetøj og cykler, som andre beboere i Hyldespjældet kan have glæde af, men også ting der skal på forbrændingen som for eksempel pizzabakker. ”Genbrugsgården er, sammen med caféen, det store mødested i Hyldespjældet,” siger Povl Markussen, der ligesom Tilde Schimidt er bosat i Hyldespjældet og involveret i mange frivillige aktiviteter. Man kan ikke kun aflevere ting til genbrug på genbrugsgården, man har også samtidig mulighed for at tage et smut forbi og se, om der er lige den genstand, man stod og manglede. Klunsergruppen, der består af 17 frivillige, er da også værdsat i Hyldespjældet. I 2011 fik de Hyldeprisen, en pris, der gives til beboere, der har udrettet noget ekstraordinært i afdelingen, for at holde genbrugsgården åben to gange om ugen, gennem de sidste 20 år. At klunserne i genbrugsgården er en vigtig del af Hyldespjældet, er der ingen tvivl om.

”Genbrugsgården er et godt eksempel på, at en grøn indsats ikke bare giver miljømæssige resultater, men at den også giver økonomiske og sociale resultater. Klunserne er et stærkt netværk, men de møder og hjælper også hver søndag og tirsdag de beboere, der kommer med deres affald. Man snakker sammen, man lærer hinanden at kende. Genbrugsgården skaber sociale relationer,” fortæller Povl Markussen. Blandingen af privat og fælles Aftenskumringen er begyndt at omfavne Hyldespjældet med sine brede sorte skygger. Børn kaster sig stadig rundt i Harry Potter-tårnet, da vi trækker hen mod busstoppestedet. Men for treårige Eik nærmer mad- og puttetid sig, forklarer hans mor. ”Jeg er født her, og jeg elsker blandingen af det private og det fælles,” smiler Tilde Schmidt, da hun fører sønnen ind i familiens lille have. ”For eksempel i haven her. Der er åbent ud til gaden, og vi får altid en sludder, når naboerne går forbi. Hyldespjældet er som at træde ind i en landsby,” slutter hun. 17

BOLIGAFDELINGER PÅ FACEBOOK

Favn afdelingen med Facebook TEKST: KATRINE NADIA JØRGENSEN

Fællesskabet bliver styrket, når du møder naboerne på Facebook. Men en gruppe fungerer bedst, hvis værterne sætter en klar dagsorden, siger ekspert i sociale medier.

Facebook-grupper er populære blandt boligafdelingerne i BO-VEST-fællesskabet. Hjemløse dyr, ting til salg og oplysninger om afdelingens arrangementer er nogle af de temaer, der bliver debatteret i grupperne. Men når debatterne løber løbsk, bør administrator slå hurtigt til. ”Administratorerne af en gruppe skal sørge for en god tone og for at gøre retningslinjerne helt klare fra starten,” siger Lone Sivbæk, der rådgiver i sociale medier hos det digitale kommunikationsbureau Advice. Hun anbefaler, at en gruppe mindst har to administratorer. ”Værterne skal sætte en klar dagsorden og sørge for, at gæsterne følger den. Hvis en beboer skriver noget ubehageligt til en anden person, bør værten have ret til at slette vedkommende,” slår hun fast og 18

indskyder, at partipolitiske diskussioner ikke hører hjemme i en boligafdelings facebookgruppe. I Facebook-feltet ”beskrivelse” kan værterne forklare, hvad en ”god tone” betyder for dem – og hvilke emner, der skal fylde i gruppen. Det er også en god ide at inddrage sine naboer, når strategien skal på plads. ”Et afdelingsbestyrelsesmøde er en god platform, når I skal finde gruppens formål, strategi og regler. Har I andet til fælles end naboskabet? Og hvad har relevans for andre end bestyrelsesmedlemmerne? Formålet skal findes først,” siger Lone Sivbæk, der mener, at ”et styrket sammenhold mellem beboerne” er et fint formål.

”Har du for eksempel brækket et ben, kan du bede om hjælp i Facebook-gruppen, når du skal handle ind. Du kan også bede naboerne om at vande dine blomster, når du skal på ferie. Begge deler styrker fællesskabet,” siger hun. TÆNK OVER SALGSOPSLAG I flere boligafdelinger, er der, udover afdelingens facebookgruppe, også lavet grupper for køb og salg. Dette passer godt ind i den nylige trend med deleøkonomi, og ses for eksempel i Galgebakken. Lone Sivbæk opfordrer da også til, at man tænker over, hvor man lægger sine køb- og salgsopslag. ”Mange mennesker tænker ikke over, hvornår de spammer. Hvad er chancen for, at en anden kan bruge mine brugte bukser i størrelse 42, kan du spørge dig selv, før du lægger et opslag op. Alle opslag skal være relevante for de fleste i gruppen,” siger hun.

RIMBUEN, ALBERTSLUND: Køb og salg er ikke gennemtænkt 33 medlemmer af 43 lejemål. Lukket gruppe. 1 administrator: Frank Aagaard. Gruppen er oprettet af afdelingsbestyrelsen. Hvad bruger I Facebook-gruppen til? Vigtige informationer til beboerne. Opslag om fester, mødeindkaldelser og alarmmeddelelser (når uvedkommende færdes i området for eksempel). Gruppen giver sammenhold og bedre kommunikation.

GILLESAGER AFD. 12 – FRIT FORUM: Dyrevennernes gruppe 111 medlemmer ud af 242 lejemål. Lukket gruppe. 3 administratorer. Claus Refsgaard Petersen svarer på spørgsmål. Gruppen er et privat initiativ. Hvad bruger I Facebook-gruppen til? Vi har ikke noget fælleshus. Derfor prøvede jeg at skabe et fællesskab på nettet. Det startede faktisk som en gruppe om dyr, da jeg var medlem af husdyrudvalget. Nu handler det også om køb, salg og loppemarkeder. Men kun fantasien sætter grænser for indholdet.

GALGEBAKKEN: Administrator slår til, når tonen er dårlig 392 medlemmer ud af 800 lejemål. Offentlig gruppe. 1 administrator: Charlotte Patricia Simonsen. Hun er ikke aktiv i afdelingsbestyrelsen, og gruppen er et privat initiativ. Hvad bruger I Facebook-gruppen til? Relevante oplysninger om fælles arrangementer, problemer med skralderummet og opfordringer til at passe på hinanden. De positive opslag skal fylde, de skal være oplysende og holdt i en ordentlig tone. Hvordan fastholder du en god tone? Jeg kan ikke undgå, at der kommer lidt brok engang imellem. Men jeg er ved mine meningers mod og giver ikke efter for ord-

Hvordan fastholder du en god tone? Ikke nødvendigt. Hvilke opslag har fungeret bedst? Opslaget om vores fastelavnsfest, som var et supplement til brevet i postkassen. Mange beboere kommer til at smide breve ud sammen med reklamerne. Hvilke opslag har fungeret dårligst? Opslag om køb og salg er ikke gennemtænkt. Der mangler ofte et billede, eller også er der ikke tænkt på målgruppen.

Hvordan fastholder du en god tone? Uenigheder kan ikke undgås, men tonen er som regel meget stueren. Yderst sjældent må jeg skride ind og lukke en debat. Jeg kalder mig selv diktatoren. Hvilke opslag har fungeret bedst? Når et husdyr løber hjemmefra, er gruppen velegnet til efterlysninger. Og da en hund forleden blev fodret med piller, var det vigtigt, at de fleste beboere blev orienteret så hurtigt som muligt. Hvilke opslag har fungeret dårligst? Ingen.

kløverne. Jeg slår til, når tonen er dårlig. Måske mister jeg nogle medlemmer på det, men det er bare ærgerligt. Hvilket opslag har fungeret bedst? Mit eget opslag om en ny stenskulptur. Jeg gør opmærksom på, at der sker noget i Galgebakken. Det giver dynamik og styrker fællesskabet, når vi bliver enig om skønheden i den store sten, der er blevet behandlet af en lokal kunstner. Hvilket opslag har fungeret dårligst? Et opslag med et billede af en giftig svamp og teksten ”En god metafor for blå bloks natur- og miljøpolitik”. Der skal være plads til alle, og vi er ikke alle venstreorienterede mere. Diskussionen bliver ren rød stue i børnehaven. Man glemmer, at der sidder et menneske bag ordene.

FRIVILLIGHED

På ferie med beboerne

Hver sommer tager Katja Bendtsen på en uges sommerferie med andre beboere i AB Nord, fordi det udvikler hende. Og så kommer hun rundt og ser en masse dejlige steder i Danmark. Katja (nr. 2 fra højre) på beboerferien på Bornholm i sommer. TEKST: MARTIN KRISTIANSEN FOTO: PRIVATFOTO

Hvorfor blev du frivillig?

Hvor har I været på beboerferierne?

Det var et tilfælde. Jeg blev inviteret med til et infomøde om beboerferie, og da jeg gik derfra, var jeg frivillig og skulle til at planlægge beboerferien i sommeren 2013. I år havde jeg blandt andet ansvaret for økonomien undervejs på turen og kontakten til og med køkkenpersonalet.

Vi har været på Pederstrup Efterskole på Lolland i 2013, og sidste år var vi ved Nymindegab. I år var vi på Bornholm, og det er alle slags beboere, der er med: Enlige, børnefamilier, bedsteforældre med børnebørn og etniske danskere. Så jeg har været afsted tre år.

Hvad skete der på mødet, siden du blev frivillig?

Hvad er det bedste ved at være på beboerferie?

Jeg syntes, det var en god ide at holde beboerferier. Faktisk et superkoncept. Her var noget, hvor mennesker uden så mange ressourcer kunne komme på ferie og møde andre mennesker. Det er godt for et boligområde, og det, syntes jeg, var værd at arbejde for. Og så er det dejligt for os frivillige. Vi udvikler os jo ved at gøre det her.

Der er mange gode oplevelser forbundet med at være på beboerferie, så jeg tror ikke, jeg kan pege på en ting alene. Der er jo både det sociale samspil med de andre mennesker og at komme ud og se og opleve dejlige steder rundt om i Danmark. Men det er også dejligt, at jeg har haft mine egne nu 16-årige tvillingepiger med alle tre gange. De er også meget glade for de oplevelse, beboerferierne giver dem.

Hvorfor blev det lige beboerferier, du engagerede dig i? Jeg kunne nok godt være endt som frivillig med noget andet, for eksempel markedsdagen eller i festudvalget. Jeg havde bare ikke planer om at skulle være frivillig, da jeg blev det, men i dag er jeg meget glad for at være det, og jeg glæder mig hvert år til sommerferien med de andre beboere. 20

+ Katja Bendtsen bor i AB Nord. Hun har ikke tidligere været frivillig og heller ikke været aktiv i afdelingsbestyrelsen. Hun uddannet farmakonom og har lige haft 10 års jubilæum på Ballerup Apotek. Hun har tidligere været 16 år i DSB.