Levnedsmiddel & Fødevare Magasinet Danmarks største magasin til Levnedsmiddel- og Fødevaresektoren / Udgivet af BJ Media / November / December 2019
Magasinet er Gratis på tryk og Gratis on line Meld dig til på www.logfmagasinet.dk og få det direkte i din inbox
GIV NATUREN EN CHANCE
Tema: Madspild, landbrug og jul, Økologi, klima debatten og nye planteteknologier L & F M a g a s i n e t / N o v. / D e c . 2 01 9 - S i d e 1
Økologi har inspireret os til at lave et helt nyt magasin fra 2020 Levnedsmiddel & Fødevare Magasinet vil fremover udkomme under navnet, "Økoloco"
Det er en ide der er opstået i konsekvens af at verden i allerhøjeste grad har behov for en ny vinkel på fødevarefronten, hvor udgangspunket er taget i netop økologi, bæredygtighed og hensynet til klima, bare for at nævne et par vigtige ting.
Tidligere Levnedsmiddel & Fødevaremagasinet · Nu:
ØKOLOCO Et magasin for bæredygtig livstil til fødevaresektoren og alle med interesse i at leve sundt og naturligt / Udgivet af BJ Media / Xxxxx 2019
Magasinet er Gratis og kan kun læses on line Meld dig til på www.logfmagasinet.dk og få ØkoLoco direkte i din inbox
Verdens tilstand bærer præg af at vi bliver nødt til at lære at gøre mange ting på andre, enten nye måder eller / og eventuelt genopfinde gode gamle måder at producere fødevarer på. Mange forsøger allerede. Hvis formidling af viden om fødevarer skal give mening i længden, vil et magasin der tager udgangspunkt i økologi, og på andre måder, en ansvarlig tilgang til klima og anden almindelig velopdragen opførsel i verden, give mening.
GIV NATUREN EN CHANCE
Magasinet vil bringe artikler om emner der er relaterede til alle disse berørte områder og vil også give publikum mulighed for at bringe indlæg. Mediet skal være en tovejs platform, der kan skabe dialog og bringe folk sammen. I al sin korthed er det planen at dreje over i økologi-sporet, foreløbig som noget der skal afprøves. Så må vi, henad vejen, se på om det nu også var det rigtige. Vil du følge med, kan du subscribe herunder:
Meld mig til
Send til en ven
Du kan også sende dette magasin til venner. S i d e 2 - L & F M a g a s i n e t / N o v. / D e c . 2 01 9
Tema: Økosucces, "Kød" lavet af planter, Madværkstedet med mindst 150 nyheder
Leder
Madspild, landbrug og Jul
Klimadebatten bør give stof til eftertanke Af chefredaktør Knud Meldgaard
Klimaneutrale
Julen står for døren og maden står i køleskabet. Julen skal IND og maden skal UD. Ud for at blive spist og resterne skal ikke havne i skraldespanden, men genanvendes.
”Den klimakamp, som optager danskerne som aldrig før, har vi kastet os forrest ind i. Vi har rakt hånden ud til samfundet og sagt, at vi vil være klimaneutrale senest i 2050.
Det mener i hvert fald H.K.H. Prinsesse Marie og bestyrelsesformand og stifter af foreningen Stop Spild af Mad, Selina Juul. De to kvinder er hovedkræfterne bag en ny bog, Mad Med Respekt, der netop er udgivet på Gyldendal.
Hvordan når vi så derhen?
Her er der konkrete tiltag og gode opskrifter, der kan inspirere hele familien i kampen mod madspild og dermed også kampen for et bedre miljø og klima. Det er ”populært”, at beskæftige sig med klimaet, men mange af de budskaber der vælter frem på alle medieplatforme, er Fake News, for nu at anvende et kendt og populært udtryk, og ofte bare et ”opkog” af miljødebatten, der har grasseret tilsvarende gennem de senere år. Landbruget har gennem mange år været blandt de største miljø- og klimaskurke, men der er (forhåbentligt) nye tider på vej. Landbruget er begyndt at tage klimaet alvorligt. Nølende, men dog alvorligt. Et ansvar landbruget ikke altid har været sig bevidst, men, som nævnt, nye tider er på vej og både fra Christiansborg og fra befolkningen generelt kræves der en indsats af betydelig grad. En indsats vi alle håber på landbruget, vil præstere.
Vejen til klimaneutralitet skal gå gennem forskning og innovation. Gennem udvikling – frem for afvikling. Det er fint, at unge mennesker skærer ned på kødet. Men kødfrie dage i Danmark får os ikke i mål. Tal fra FN og Verdensbanken viser, at den globale efterspørgsel på kød vil stige, fordi flere heldigvis løftes ud af fattigdom. Derfor skal vi – for verdens skyld - finde løsninger, så vi kan lave fødevarer uden klimapåvirkning”. Ovenstående er en del af den beretning Formanden for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, holdt på Delegeretmødet 2019 og det bør være en beretning hele det danske samfund holder ham – og landbruget – fast på, da landbruget, som der er et af vigtigste eksporterhverv, bærer et stort ansvar for både miljøet og klimaet fremover. Fra det store landbrug til den lille familie. Vi er på vej!
Læs bl.a. i dette nummer Ny formand i nyt partnerskab Miljøminister Lea Wermelin har udnævnt Camilla Haustrup Hermansen som formand for det nye klimapartnerskab
'Klimalandmand' består første eksamen Et nyt samlet værktøj til klimaberegning på landbrug er testet på den første bedrift - og det får ros af landmanden.
Side 04 >
Side 10>
Dansk hjælp til at opklare bioterrorisme
Nye planteteknologier kan løse fremtidens klimaudfordringer
Forskere fra DTU Fødevareinstituttet har i samarbejde med USA’s udenrigsministerium rustet laboratorier verden over til hurtigere at kunne spore årsagen i bioterrorangreb. Side 6>
Danske landmænd er blevet blandt de mest ressourceeffektive i verden. Side 12>
Udgiver: BJ Media, Tinggaardsvej 4, Valore, DK-4130 Viby Sj., tlf. +45 2789 5471, info@logfmagasinet.dk, www.logfmagasinet.dk • Redaktion: Ansv. Redaktør Knud Meldgaard • Produktionskoordinator: Britt Søby • Forsidefoto: Abhishek-Sanwa-Limbu • Layout: Jes Lassen Freelance • Annoncer: +45 2789 5471 • Tryk: ReklameTryk Herning • Distribueres til: Næringsmiddel- og fødevareindustrien, Producenter, Detail- og engrosbrancherne, Hoteller, kantiner og catering, Restauranter, Supermarkeder, Bioteknologisk virksomhed, laboratorier, Brancheorganisationer, Fagskoler, Den offentlige sektor, samt relaterede brancher • ISSN: 1902-4754 • ISSN Online: 1902-4800. Levnedsmiddel & Fødevare Magasinet påtager sig intet ansvar for anvendelse af uopfordret fremsendt redaktionel tekst, medmindre det er udtrykkeligt pointeret, at dette ikke er tilladt. L&F Magasinet påtager sig ikke ansvar for fejl, der måtte forekomme i såvel tekst som annonce. Erhvervsmæssig brug af avisens sider må kun finde sted efter forudgående skriftlig tilladelse fra L&F r // D Meacr. t2s01290 1- 3 3 L & FMagasinet. M a g a s iNn y e th /e d N eo v. S i d- e Side 3
Miljøminister Lea Wermelin har udnævnt Camilla Haustrup Hermansen som formand for det nye klimapartnerskab Af chefredaktør Knud Meldgaard
Miljøminister Lea Wermelin har udnævnt Camilla Haustrup Hermansen, direktør og medejer af virksomheden Plus Pack, som formand for det nye klimapartnerskab. Klimapartnerskabet skal komme med anbefalinger til, hvordan affaldssektoren og vandsektoren kan blive endnu bedre til at reducere klimaaftrykket og er ét ud af 13 nye partnerskaber mellem regeringen og erhvervslivet. - Affaldssektoren og vandsektoren har et stort klimaaftryk, og vi skal sikre, at vores håndtering af både drikkevand, spildevand og affald sker så klimavenligt som overhovedet muligt, siger Lea Wermelin i en Pressemeddelelse. - Jeg ser derfor frem til at modtage erhvervets egne forslag til at få udledningen af drivhusgasser ned. Samtidig er jeg selvfølgelig interesseret i bud på, hvordan de to sektorer kan sætte skub i den grønne omstilling, og hvor de ser potentialer og barrierer. Det arbejde er jeg glad for, at Camilla Haustrup Hermansen S i d e 4 - L & F M a g a s i n e t / N o v. / D e c . 2 01 9
fra Plus Pack har sagt ’ja tak’ til at lede, siger ministeren videre. Partnerskabet skal række ud til alle centrale aktører i de berørte sektorer. Drivhusgasudledning fra affaldsog vandsektorerne udgør ca. 2 pct. af de samlede danske udledninger. - Danske løsninger indenfor affald, vand og cirkulær økonomi er allerede i dag anerkendte ude i verden. Men det fritager os ikke fra
forpligtelsen til at gøre det endnu bedre. Det er et stort ansvar, som vi må tage på os, og heldigvis er der en stor vilje i virksomhederne til at gøre det. Nu vil jeg gå sammen med gode kræfter inden for vandsektoren og affaldssektoren og se på, hvordan vi kan finde endnu flere konkrete løsninger, der på samme tid kan reducere det danske klimaaftryk og
www.prosweets.com
International leverandørmesse for slik- og snackindustrien
02.02.–05.02.2020 d Parallel me
inspirere resten af verden til at følge os, siger Camilla Haustrup Hermansen. Regeringen har bedt om at modtage de 13 partnerskabers anbefalinger, så de kan tænkes sammen med regeringens udspil til en klimahandlingsplan. Kilde: Fødevareministeriet
PRODUKTIONS- OG EMBALLAGETEKNOLOGI EMBALLAGE OG EMBALLERINGSMATERIALER
RÅMATERIALER OG INGREDIENSER
PRODUKTIONSANLÆG OG HJÆLPEMIDLER
NU KAN DU KØBE BILLETTER ONLINE OG SPARE OP TIL 38%! WWW.PROSWEETS.COM/TICKETS Din direkte kontakt: Intermess ApS Rådhusvej 2 2920 Charlottenlund Tel. +45 45 50 56 55 Fax +45 45 50 50 27 messe@intermess.dk L & F M a g a s i n e t / N o v. / D e c . 2 01 9 - S i d e 5
Forskere fra DTU Fødevareinstituttet har i et samarbejde med USA’s udenrigsministerium rustet laboratorier verden over til hurtigere at kunne spore årsagen i bioterrorangreb. Brugen af biologiske midler som våben har siden 1925 været forbudt under Genevekonventionen, som i 1975 blev yderligere suppleret med Konventionen om Forbud mod Biologiske Våben. Ikke desto mindre er terroristers eller sågar landes potentielle brug af sygdomsfremkaldende bakterier eller vira fortsat et vigtigt sikkerhedsmæssigt problem. Hvis et land har mistanke om, at det har været udsat for et angreb med et biologisk stof, kan det henvende sig til de Forenede Nationer, FN, for at få undersøgt sagen. FN’s generalsekretær har beføjelse til at igangsætte en efterforskning for at fastslå hvilket biologisk stof, der er i spil, og hvorvidt der er tale om et naturligt sygdomsudbrud, et uheld eller en overlagt handling – samt at vurdere, hvem der står bag. Opruste analyseapparatet Forskere fra DTU Fødevareinstituttet har i et samarbejde med USA’s udenrigsministerium rustet laboratorier verden over til hurtigere at kunne hjælpe FN med at spore årsagen i et bioterrorangreb. S i d e 6 - L & F M a g a s i n e t / N o v. / D e c . 2 01 9
"Det er afgørende hurtigt at kunne analysere en biologisk trussel for derved at fastslå, hvilken bakterie eller hvilket giftstof der er i spil. Dels for at myndighederne hurtigt kan træffe passende kontrolforanstaltninger eller – hvis en mulig trussel viser sig at være falsk – for at kunne berolige befolkningen." Siger professor MSO Rene S. Hendriksen fra DTU Fødevareinstitutet. ”Det er afgørende hurtigt at kunne analysere en biologisk trussel for derved at fastslå, hvilken bakterie eller hvilket giftstof der er i spil. Dels for at myndighederne hurtigt kan træffe passende kontrolforanstaltninger eller – hvis en mulig trussel viser sig at være falsk – for at kunne berolige befolkningen,” siger professoren videre. Forskerne har testet laboratoriernes evne til at analysere data fra helgenomsekventering. I projektet er de deltagende laboratorier blevet stillet en række opgaver. De er steget i kompleksitetsgrad fra at teste enkelte bakterier til at analysere eksempelvis komplekse fødevare- og drikkevandsprøver, der indeholder genomsekvenser fra en lang række organismer,
som laboratorierne har undersøgt for at identificere den sygdomsfremkaldende organisme. ”Laboratorierne har på ganske kort tid skullet afgøre, hvor smitsom en organisme er, og hvordan den er opstået. Altså er der tale om et naturligt sygdomsudbrud, et uheld eller skyldes dens tilstedeværelse en overlagt handling?” forklarer Rene S. Hendriksen. Identifikation af nye officielle samarbejdslaboratorier Mere end 60 laboratorier fra 33 lande har deltaget i projektet. Gruppen dækker både laboratorier, som FN allerede kendte til inden projektets start, samt laboratorier der ikke tidligere har deltaget i sådanne bioterrorisme-relaterede øvelser. I projektet har DTU Fødevareinstituttet arbejdet tæt sammen med det svenske forsvars forskningsinstitut, FOI, som i mange år ofte har været FN’s ekspertrådgiver på området. Kilde: DTU Fødevareinstituttet
Åben for erhvervstilmelding til Roskilde Dyrskue 2020 Efter årets publikumsrekord og den største maskinudstilling i 27 år, åbner Roskilde Dyrskue nu op for tilmelding til maskin- og erhvervsudstillingen 2020. - Vi oplever stor interesse fra både gengangere og især nye udstillere, som ønsker at være med på Roskilde Dyrskue. Vi havde i år jubilæumsfejring med rekorder både på udstillingsarealet og
besøgstallet, så mange udstillere vil gerne være med næste år, og det er vi rigtig glade for,” siger udstillingsansvarlig Niels Mathiasen. Udstillingsarealet 2020 holder samme størrelse som 2019 med 55.521 m2, som var det største areal siden 1992. Der er åben for tilmelding til maskin- og erhvervsudstilling, samt fødevareudstillingen Spisekammeret. Roskilde Dyrskue afholdes i år i forbindelse med Grundlovsdag 5.-7. juni 2020.
OBS! Som noget nyt åbnes der også allerede nu for tilmelding til Roskilde Dyrskues søsterarrangement Store Hestedag, som løber af stablen 5.-6. september 2020. på for fødevarebranchen i forbindelse med genanvendelse i branchen. Det stemmer samtidig godt overens med de mål, fødevarebranchen i Danmark sammen med andre danske virksomheder allerede har meldt ud. Kilde: DI Fødevarer
L & F M a g a s i n e t / N o v. / D e c . 2 01 9 - S i d e 7
Politikere sikrer penge til økologi i jagten på mere bæredygtighed
Partierne bag en ny aftale er enige om, at økologi bidrager til en lang række samfundsgoder og øremærker derfor midler til at udbygge sektoren. Der skal være bedre muligheder for omlægning til økologi. Derfor afsætter regeringen og dens støttepartier samt Alternativet flere millioner, der skal styrke den økologiske sektor og hjælpe de landmænd, der ønsker at omlægge til økologi. Konkret afsættes yderligere 10 mio. kr. til Fonden for Økologisk Landbrug, og der øremærkes 20 mio. kr. til en særlig pulje til økologer på ordningen for tilskud til modernisering af kvægstalde under Landdistriktsprogrammet, der i 2020 er på i alt 85 mio. kr. Der vil også blive allokeret 40 mio. kr. S i d e 8 - L & F M a g a s i n e t / N o v. / D e c . 2 01 9
til økologisk investeringsstøtte i 2021. Disse tiltag skal understøtte partiernes ønske om at fordoble det økologiske areal, eksporten af økologi og danskernes forbrug af økologi i 2030. Aftalen er en del af en bredere aftale om at styrke indsatsen mod kvælstofudledningen fra landbruget og indebærer også, at der allokeres midler privat skovrejsning og støtte til urørt skov. Hos Økologisk Landsforening (ØL) er der glæde over de ekstra midler til økologien. De betyder blandt andet, at man bevarer 10 mio. kr., som ellers stod til at bortfalde i 2020 - penge, der skal gå til markedsfremme og eksport af danske økologiske produkter.
- Midlerne kommer ikke kun den enkelte landmand til gode, men sikrer at vi udvikler landbruget til gavn for biodiversitet, klima, rent drikkevand og bæredygtige måltider. For landmanden betyder det, at han kan fortsætte med at arbejde med klimapositive indsatser i stalden, gøre dyrevelfærden endnu bedre og sikre de bedste arbejdsforhold for sig selv og sine ansatte, siger ØL’s formand, Per Kølster, og tilføjer, at han håber, at økologien også får en fremtrædende plads på finansloven, så man sikrer “mere langsigtede løsninger”. - Der er behov for at investere i økologien, som en del af en bæredygtig løsning på klima- og naturudfordringerne, siger han.
FOODEXPO.DK
HELE FØDEVAREBRANCHENS MØDESTED
22.-24. marts 2020 åbnes dørene til Foodexpo – fagmessen, hvor du kan lade dig inspirere af det nyeste inden for foodservice, detail, hotel og restaurant. Glæd dig til tre dage med fokus på mad, produktnyheder, bæredygtighed, viden og innovation.
GÅ IKKE GLIP AF:
• 10 haller med innovative produktnyheder fra danske og udenlandske udstillere. • Inspirerende trendzoner, spændende temaområder samt et væld af foredrag, shows og workshops. • En hel hal dedikeret til bæredygtighed og økologi. • Prestigefyldte fagkonkurrencer.
Print din GRATIS billet foodexpo.dk
Følg Foodexpo:
NORDENS STØRSTE FØDEVAREMESSE 22.-24. marts 2020
MCH Messecenter Herning | Vardevej 1 | DK-7400 Herning | mch.dk
L & F M a g a s i n e t / N o v. / D e c . 2 01 9 - S i d e 9
Et nyt samlet værktøj til klimaberegning på landbrug er testet på den første bed Værktøjet Klimalandmand har været til en vigtig eksamen. Den store regnemaskine, der kan sætte tal på et landbrugs klimabelastning og regne effekten ud af ændret praksis på bedriften, er blevet testet første gang på en konkret bedrift, Kroghsminde ved Varde. Og karakteren fra landmand og mælkeproducent Jens Krogh er ’bestået’ og mere til. - Det er det bedste værktøj, jeg har set, konstaterer Jens Krogh flere gange fra talerstolen på økologikongressens session om klima og bæredygtighed. Og Jens Krogh har set et par stykker, siden han i 2012 fik lavet sin første klimahandlingsplan. I 2018 fik han igen beregnet bedriftens klimaprofil, og derfor var det nærliggende at teste det nye program på netop hans bedrift. - Det er en stor forbedring, at jeg nu kan få direkte svar på klimaeffekten af det, jeg påtænker at ændre,” siger Jens Krogh. Tidligere har Økologisk Landsforenings klimaværktøj været sammensat af en række forskellige delprogrammer, og derfor har rådgiverne altid skullet hjem at regne efter, for at kunne præsentere S i d e 10 - L & F M a g a s i n e t / N o v. / D e c . 2 01 9
landmanden for konsekvenserne af de forskellige klimatiltag. - Målet med det nye program er netop at samle alle underliggende værktøjer i ét og gøre det nemt at bruge, forklarer projektleder Mette Kronborg. Hun fremhæver samtidig, at det brede samarbejde med Aarhus Uninversitet og SEGES om udviklingen af Klimalandmand og følgegruppen af økologiske landmænd, der sikrer, at værktøjet bliver meningsfuldt for brugerne, gør Klimalandmand til dét værktøj, man bruger, når landmænd fremover vil handle klimavenligt. ’Klimalandmand er først og fremmest landmandens værktøj. Det er ikke et værktøj, der er tænkt til regulering,” understreger Mette Kronborg. I Kroghsmindes første klimahandlingsplan fra 2012 valgte Jens Krogh at fokusere på at udfase grøntpiller, hæve ydelsen, investere i cirkulationspumper, regulere dæktrykket og sænke kælvningsalderen. Fire af de fem tiltag er gennemført. I planen fra 2018 ligger fokus på biogasproduktion, jordfordeling, lastbiltransport frem for traktor og et mere
klimavenligt sædskifte.Alle tiltag er gennemført. - I den nye plan er målet at blive selvforsynende med foder, øge fodereffektiviteten, forlænge laktationen og investere i en el-minilæsser, fortæller Jens Krogh. Tiltagene vil reducere udledningen fra 1,26 til 0,93 kg CO2æ. pr. kg mælk. Fordeles gårdens samlede udledning ud på mælk, kød og salgsafgrøder, som er de tre hovedprodukter, reduceres mælkens klimaaftryk til 0,78 kg CO2æ. pr. kg. Hertil kommer gårdens energiproduktion, som samlet set gør bedriften klimapositiv. ‘Klimalandmand’ er endnu ikke klar til brug. Flere test venter, og det er i denne fase, de sidste børnesygdomme skal luges ud.
Fakta Klimalandmand, der er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug og Promilleafgiftsfonden for landbrug, er i første omgang udviklet til brug på bedrifter med planteavl og kvæg. I 2020 tilpasses redskabet til de øvrige produktioner.
drift - og det får ros af landmanden. Oliefri trykluft, membran- og vakuumpumper til fødevareOliefri trykluft, membranog og levnedsmiddelindustrien. vakuumpumper til fødevare-
og levnedsmiddelindustrien
DU HAR OPGAVEN VI LØSNINGEN DUHAR HAR OPGAVEN VI HAR LØSNINGEN
Energivenlige drift driftssikre ssikreoliefrie oliefriestempelstempel-& &skruekompressorer skruekompressorermed med nyeste nyeste Energivenlige teknologi & som garanterer garanterer ingen ingen olie teknologi & høje høje virkningsgrader, virkningsgrader, som olie ii kompressoren kompressoren –– oliefri olietrykluft kvalitet klasse klasse 0. 0. Nu kan vi også tilbyde generatorer fra JCB til fri trykluft kvalitet kontinuerlig brug samt nødstrøm til når uheldet er ude - så er din produktion altid sikret. Vores vision vision er leverandører indenfor Vores er at at være være blandt blandt de de førende førende leverandører indenfor kompressor-, kompresautomatik-, vakuum-, generatorog pumpeteknologi, atkendt være for kendt for sor-, automatik-, vakuumog pumpeteknologi, samt atsamt være vores voreskompetence, høje kompetence, kvalitet og værdiskabende løsninger – der sikrer høje kvalitet og værdiskabende løsninger – der sikrer vores vores kunder høj højdrift sikkerhed oggod kunder driftsssikkerhed og godøkonomi. økonomi.
Vakuumpumper, membranpumper,– stort Vakuumpumper,målere målereog og tilbehør, tilbehør, oliefri oliefri trykluftdrevne trykluftdrevnemembranpumper generatorer til kontinulerigt forbrug og nødstrøm – stort produktprogram produktprogram til ethvert behov dedikeret til Fødevare, Levnedsmiddel &til ethvert behov dedikeret til Fødevare, Levnedsmiddel & Emballage markedet. Emballage markedet.
ISO ISO9001 9001 certificeret certificeret
Ejby 23 Løsning Ejby Industrivej Industrivej 26 26 ·· 2600 2600 Glostrup Glostrup ·· T: T: 43 20 26 00 •• Helge Helge Nielsens NielsensAllé Allé6C 6C··87 8723 Løsning••info@granzow.dk info@granzow.dk· ·www.granzow.dk www.granzow.dk L ev n e d s m i d d e l & FLø&dFevMaar eg aM t v. / M s iangeats/i nNe o / aDret cs . 2201 0199 - - SSi d i dee 11 11
Kronik:
Nye plantet
kan løse fremtidens
Landbrugs- og fødevareproduktion har altid været dybt afhængigt af nye teknologier. Det er med hjælp fra nye teknologier, at danske landmænd er blevet blandt de mest ressourceeffektive i verden, og at fødevarer produceret i Danmark er blandt de mest klimaeffektive i verden. Selvom vi er kommet langt, er behovet for at udvikle og sprede nye teknologier ikke blevet mindre, hvis vi også i fremtiden skal leve op til vores globale ry som foregangsland. Tværtimod betyder de fremtidige globale udfordringer at behovet for nye teknologier er stigende. Verdens befolkning vil stige til op mod 10 mia. mennesker i 2050, svarende til 30 pct. flere munde der skal mættes og en øget efterspørgsel på alle slags fødevarer. Det skal ske samtidig med at landbrugsproduktionen skal blive endnu mere bæredygtig og agere i en verden med klimaforandringer. Klimaet giver globalt store udfordringer – og de bliver formentligt kun større. Temperaturerne stiger, og tørke, hedebølger, kraftigt nedbør og større risiko for oversvømmelse er stadigt hyppigere
S i d e 1 2 - L & F M a g a s i n e t / N o v. / D e c . 2 01 9
fænomener. Vi fik en forsmag på de nye realiteter i sommeren 2018, hvor den værste tørke i 100 år ramte Danmark. Jorden slog revner, afgrøderne begyndte at visne og landmændene havde svært ved at fylde deres kornlagre op, så dyrene kunne få foder. I foråret hærgede massive oversvømmelser midt-vesten i USA. Alene i Nebraska kostede oversvømmelserne 440 millioner dollars i afgrødetab. Vi ved alle, at fødevareproduktion efterlader et klimaaftryk. Derfor skal vi i fremtiden kunne producere mere klimaeffektivt under andre vilkår end dem, vi kender i dag, og med brug af ny teknologi. Ellers har vi ingen mulighed for at løse den dobbelte opgave det er at producere mere mad med mindre klimaaftryk, for vi kan ikke løse morgendagens udfordringer med gårsdagens teknologi. Landbruget spiller en vigtig rolle En rapport som Det Europæiske Miljøagentur, EEA, offentliggjorde i september i år, viser at ændringer i klimaet allerede har påvirket landbrugssektoren, og at påvirkningen
forventes at fortsætte. Rapporten ser på konsekvenserne af klimaændringer for landbruget, og det fremgår af rapporten, at klimaændringerne vil påvirke landbruget på flere områder, negativt som positivt. Men den understreger også, at landbruget spiller en vigtig rolle i klimatilpasningen. Der er nemlig behov for mere viden, innovation og øget opmærksomhed for at forbedre mulighederne for tilpasning. For eksempel ved at introducere tilpassede afgrøder, inkludere mere diversitet i afgrøderne og forbedre vandingsmetoder. Derfor er det afgørende, at vi udvikler planter, der kan klare fremtidens klimaforandringer, sikre et fortsat højt udbytte fra markerne og brødføde en befolkning, der globalt set vokser støt. Nye planteløsninger på udfordringerne Udfordringer er der med andre ord nok af. Heldigvis er der også gode bud på svar. Men det kræver at vi som samfund – både i Danmark, Europa og på globalt plan – tør fremme og anvende nye planteteknologier. I Danmark har vi traditionelt været frontløbere, når det gælder om at øge
teknologier
s klimaudfordringer produktiviteten i planteproduktionen ved at udvikle nye sorter og forædle de eksisterende.
tede forandringer, der reelt ikke kan skelnes fra dem, der opstår af sig selv i naturen.
fortsat være i front med forskning og udvikling på planteforædlingsområdet, skal vi i gang snarest.
Forskere, landmænd og virksomheder arbejder allerede for fuldt tryk med at undersøge, hvordan vi kan øge produktiviteten i planteavlen under nye betingelser. Det sker bl.a. ved at udvikle sorter med bedre resistens mod sygdomme, bedre stråstyrke i forhold til at kunne modstå kraftig regn og bedre rodsystem for at kunne modstå tørkeperioder.
Ifølge forskere kan den nye genteknologi ikke kun gøre planter mere modstandsdygtige over for ekstremt vejr, sygdomme og insektangreb, men også sikre en større fødevareproduktion i en tid med knappe ressourcer og en voksende befolkning. Hvis vi skal gøre noget ved klimaforandringerne og samtidig brødføde den stigende verdensbefolkning, så kan CRISPR vise sig at være et vigtigt værktøj.
Såvel arbejdet med udvikling af nye sorter på basis af de gode gener, og arbejdet i marken er et arbejde, som det bliver vigtigt at fastholde og udbygge fremover, for at fastholde Danmarks førerposition på området.
CRISPR rummer stort potentiale Men hvis vi virkelig skal rykke udviklingen og skabe mærkbare resultater, så har vi brug for åbenhed overfor ny teknologi som for eksempel CRISPR. Med CRISPR kan forskere med stor præcision forædle nye sorter med nye, ønskede egenskaber. Der bliver ikke indsat fremmed DNA, men blot klippet noget ud, og planten reparerer sig selv som den gør det i naturen, når der sker naturlige forandringer. Resultatet af det præcise genklip kan være en ny afgrøde, som for eksempel er resistent mod svampeangreb. Det er en metode til hurtigt at lave målret-
Behov for handling på europæisk plan I foråret anbefalede 15 ud af 16 medlemmer af Etisk Råd at anvende den revolutionerende genteknologi. Politisk er der også stor velvilje. Fødevareminister Mogens Jensen har for nyligt udtalt, at han vil vende muligheden for at anvende CRISPR med regeringen. Men før fremstillingen kan komme i gang, så skal man på EU-plan lave reglerne om, så planter lavet med teknologien CRISPR ikke længere sidestilles med klassisk genteknologi, GMO. Resten af verden er allerede i gang med at anvende moderne forædlingsmetoder, og skal vi i EU
Verden har brug for planter, der kan bidrage til et lavere klimaaftryk og er mere robuste over for sygdomme og ekstremt vejr. Det er en forudsætning for at kunne brødføde en voksende verdensbefolkning. Planteforædling er derfor en vigtig del af løsningen til at nå visionen om et klimaneutralt fødevareerhverv i 2050. I Landbrug & Fødevarer og DLG vil vi gerne være med til at løse de udfordringer, som samfundet kommer til at stå over for de kommende år – sammen med de danske landmænd. Kronikken, der har været bragt i Børsen, er skrevet af: Kristian Hundebøll, CEO, DLG, Henning Haahr, Koncernchef, Danish Agro og Anne Lawaetz Arhnung, adm. Direktør, Landbrug & Fødevarer
L & F M a g a s i n e t / N o v. / D e c . 2 01 9 - S i d e 13
Fakta Rang 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
Land Tyskland Sverige USA Kina Norge Holl. Belg. UK Frankrig Italien Polen
2006 2.024.68 1.259.259 622.729 289.115 729.301 429.948 881.698 828.586 279.434 408.217
2018 1.927.043 1.551.238 1.256.002 1.021.806 909.250 793.371 631.428 615.810 500.909 476.475
Kilde: Miljøstyrelsen
Miljøminister Lea Wermelin åbnede stor vandkonference i Beijing Kineserne er tørstige efter dansk vandteknologi – og miljøministeren, der var i Kina i slutningen af november, sikrede sig da også, at Danmark også i fremtiden står i forreste række, når Kina skal sikre miljørigtige løsninger på vandområdet.
deltog en dansk erhvervsdelegation på vandområdet sammen med kinesiske virksomheder og myndigheder.
18 millioner mennesker. Så mange mennesker flytter fra land til by hvert år i Kina, og det skaber enorme udfordringer med vandforsyning, kloakering og generelle vandmiljøproblemer. Derfor er der i den grad behov for miljørigtige og energieffektive løsninger i Kina på vandområdet, og her har Danmark været godt med de seneste ti år. Fra 2006 til 2018 er eksporten fra Danmark til Kina på vandområdet næsten firedoblet fra 289 mio. kroner til over én milliard kroner.
Hvis det kinesiske miljø og natur skal holde til det, er det nødvendigt med grønne løsninger, som kan sikre en bæredygtig brug af de begrænsede ressourcer, sagde miljøministeren bl.a. på konferencen.
Miljøminister Lea Wermelin åbnede den 26. november en vandkonference i Kinas hovedstad Beijing, og her S i d e 14 - L & F M a g a s i n e t / N o v. / D e c . 2 01 9
- Kina er i de her år under en stor forandring med en høj grad af urbanisering og økonomisk vækst.
- Jeg er derfor glad for at have åbnet et samarbejdsforum mellem Danmark og Kina på vandområdet. Vi kan bruge vores viden rundt omkring i verden, hvor den gør en konkret grøn forskel. Det er et – ansvar, som vi bør løfte, hvor der er brug for det, og rent vand og sanitet er afgørende for at levere på vores fælles verdensmål, sagde ministeren videre.
Miljøministeren har også haft et møde med den kinesiske vandminister, hvor der fra kinesisk side var stor interesse for at fortsætte det nuværende myndighedssamarbejde med Danmark på vandområdet. Miljøministerens besøg har stor betydning for de danske virksomheder på vandområdet. - Danske virksomheder er eksperter i at udvikle holdbare og bæredygtige vandløsninger, der blandt andet betyder, at vi har det laveste vandtab i vores drikkevandssystem i verden. Det er er der stor efterspørgsel efter i Kina. Ud over gode eksportindtægter til Danmark, er besøget til Kina med til at sikre dansk fodfæste på det kinesiske marked, hvor konkurrencen er hård, siger Thomas Bustrup, direktør i Dansk Industri. Se fakta.
Nye tal
Danskerne er blevet bedre til at sortere plastikaffald
For første gang nogensinde viser en ny statistik fra Miljøstyrelsen, at danskerne over en årrække sorterer markant mere plastik til genanvendelse. Miljøminister vil støtte op med udvidet producentansvar for emballage.
stadig utroligt langt fra målstregen. Vi og andre lande har været vant til at brænde vores plastikaffald, så det kræver en stor indsats at omstille til mere genbrug og genanvendelse, siger miljøministeren.
Men løsningen er selvfølgelig ikke at holde op med at sortere plastikaffald, selvom vi ikke er langt nok. Løsningen er, at vi skal bruge færre typer af plastik, og at produkterne rent faktisk designes til genbrug og genanvendelse.
Danskerne er blevet bedre til at sortere plastikaffald. Det viser en ny emballagestatistik fra Miljøstyrelsen. For perioden 2014 til 2017 er der sket en stigning både i reelle mængder og i andelen af plastik, der indsamles til genanvendelse.
EU har fastlagt ambitiøse mål for genanvendelse af plastikemballageaffald. Det betyder, at alle EU-lande skal genanvende 50 procent af plastikemballageaffaldet i 2025. Samtidig ændres opgørelsesmetoden, så det plastikaffald, der ikke kan genanvendes skal trækkes fra.
Jeg har sendt et lovforslag i høring, der tager det første skridt henimod, at vi får stillet krav til producenterne om at designe produkter, der kan genbruges og genanvendes, siger miljøministeren.
I perioden 2014-17 er indsamlingen af plastik steget fra 57.635 ton til 83.833 ton, en stigning på 45 procent. Det er første gang nogensinde, at der sker en så markant forbedring på området over en årrække, og det glæder miljøminister Lea Wermelin. - Det er et vigtigt skridt på vejen mod en grønnere fremtid, at det ser ud til, at der nu bliver sorteret langt mere plastikaffald. Og det viser, at danskerne gerne vil være med til at gøre en grøn forskel. Men vi er
Det betyder, at genanvendelsesprocenten for plastikemballageaffald i Danmark vil falde fra den nuværende genanvendelsesprocent på 42 procent i 2017 til omkring 21 procent, fordi plastikemballageaffald er svært at få genanvendt fuldt ud. Det skyldes blandt andet, at mange plastikprodukter ikke er designet til at skulle genanvendes. - Vi er langt fra grønne dukse i Danmark, når det handler om affald. Tværtimod.
Lovforslaget, der er sendt i høring, tager de første skridt til at indføre udvidet producentansvar for emballage i Danmark. Udvidet producentansvar betyder, at virksomhederne, der sælger emballage også er ansvarlige for, at emballagen bliver genanvendt, når den bliver til affald. Pant-systemet er et eksempel på et udvidet producentansvar. I pantsystemet er det drikkevareproducenterne, der sørger for, at deres emballage bliver taget retur og genanvendt. Emballagestatistikken 2017. L & F M a g a s i n e t / N o v. / D e c . 2 01 9 - S i d e 15
Luk frisk luft ind og hold insekterne ude
Gratis opmåling Gælder bro- og landfaste områder
Space Pris pr. vindue, inkl. åbne/lukke-lem og påmonteret insektnet fra:
600,- kr. ekskl. moms (750,- kr. inkl. moms). Pris ekskl. montering/levering.
Hvad siger lovgivningen?
Pris pr. netforsatsdør med vedligeholdelsesfri aluramme og sort glasfiber-insektnet. Leveret efter mål til alle typer døre (dog max str. 100 x 234 cm) i hvid eller brun:
I den private husholdning er der ingen lovgivning, men sundhedsmyndighederne stiller i dag store krav til hygiejnen på virksomheder og offentlige institutioner.
1.500,- kr. ekskl. moms
Kravene fremgår af Bekendtgørelse om Fødevarehygiejne Nr. 985 af 8. December 2003:
Ved specialstørrelse på døre – indhent tilbud.
(1.875,- kr. inkl. moms). Pris ekskl. montering/levering.
§ 9, stk. 4 Vinduer, der kan åbnes ud mod omgivelserne, skal om nødvendigt forsynes med insektnet, der let kan fjernes og rengøres. § 57 Der skal træffes passende foranstaltninger til forebyggelse mod og eventuelt bekæmpelse af insekter og andre skadedyr.
SS i di e d e16 16- -L & L ev F M n eadgsam s i ndedte l/ &N oFv. ø d/evDaer ce . M2a01 g a9s i n e t / M a r t s 2 01 9
Alt i flue-, mygge- og insektnet. Kontakt os på tlf. 9854 4311 eller shop direkte på www.fluenet.dk